HVIDBOG FORSLAG TIL RÅSTOFPLAN Behandling af henvendelser i for-offentlighedsfasen

Transkript

1 HVIDBOG FORSLAG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Behandling af henvendelser i for-offentlighedsfasen Marts 2016

2 Regional Udvikling Kontoret for Jordforurening og Råstoffer Marts 2016

3

4 Læsevejledning Hvidbog Hvidbogen er opdelt i to dele. Første del omhandler bemærkninger angående redegørelsen og debatoplægget samt bemærkninger med mere generel karakter som f.eks. grundvand og forsyningsstruktur. Anden del af hvidbogen omhandler udlæg af graveområder fordelt på kommuner. Indeholder en bemærkning kommentarer om f.eks. flere udlæg til graveområder er bemærkningen delt op og vil derfor opleves fragmenteret. Dette gøres for at sikre, at der vurderes ensartet på alle indkomne bemærkninger. Alle indkomne bemærkninger og forslag til nye graveområder læses i venstre spalte, mens administrationens indstilling og vurdering læses i højre spalte. Hvor der er indkommet flere bemærkninger om samme emne eller samme graveområde vil der være én samlet vurdering. en læses inden de enkelte bemærkninger er listet. Under de enkelte bemærkninger er der henvist til den samlede vurdering af hovedgruppen. /God læselyst Eksempel på opbygningen af hvidbogen med den indkomne bemærkning i venstre spalte og administrationens indstilling og vurdering i højre spalte. Eksempel på opbygningen af hvidbogen med den samlede vurdering først i et kapitel før de enkelte bemærkninger.

5 Indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan 2016 Redegørelse om revision af råstofplan. Indkomne bemærkninger Hovedgruppeoversigt 01. Redegørelse om revision af Råstofplan Debatoplæg til Råstofplan 2016 (generelt) Kortlægning af nye råstofforekomster i Thy/Vendsyssel (sp. debatoplæg) Efterbehandling i højere grad til natur (sp. debatoplæg) Efterbehandling i højere grad til rekreative formål nær byområder (sp. debatoplæg) Retningslinjer / forudsætninger, der i højere grad styrer indvinding og efterbehandling i det enkelte graveområde (sp. debatoplæg) Egnede alternativer til de ofte knappe råstoffer, som f.eks. tørv og moler (sp. debatoplæg) 03. Retningslinjer 04. Grundvand og drikkevandsinteresser 05. Transport af råstoffer 09. Forsyningsstruktur og udlæg af graveområder (generelt) 10. Udlæg af graveområder Brønderslev Kommune 10.1 Udlæg af graveområder Brønderslev Kommune Rebsenge 10.2 Udlæg af graveområder Brønderslev Kommune Kirkholt 11. Udlæg af graveområder Frederikshavn Kommune 12. Udlæg af graveområder Hjørring Kommune Udlæg af graveområder Hjørring Kommune Sejlstrup 12.2 Udlæg af graveområder Hjørring Kommune Hundelev 13. Udlæg af graveområder Jammerbugt Kommune 13.1 Udlæg af graveområder Jammerbugt Kommune Klim 13.2 Udlæg af graveområder Jammerbugt Kommune Nr. Halne 13.3 Udlæg af graveområder Jammerbugt Kommune Gøttrup 13.4 Udlæg af graveområder Jammerbugt Kommune Kaas 14. Udlæg af graveområder Læsø Kommune 15. Udlæg af graveområder Mariagerfjord Kommune 15.1 Udlæg af graveområder Mariagerfjord Kommune Visborg 15.2 Udlæg af graveområder Mariagerfjord Kommune Gunderup og Nonneholt Plantage 15.3 Udlæg af graveområder Mariagerfjord Kommune Tisted 15.4 Udlæg af graveområder Mariagerfjord Kommune Øster Doense 15.5 Udlæg af graveområder Mariagerfjord Kommune Hvornum 16. Udlæg af graveområder Morsø Kommune Udlæg af graveområder Morsø Kommune Mosebjerg Udlæg af graveområder Morsø Kommune Stærhøj Udlæg af graveområder Morsø Kommune Molerområder Udlæg af graveområder Morsø Kommune Sønder Herreds Plantage 17. Udlæg af graveområder Rebild Kommune 17.1 Udlæg af graveområder Rebild Kommune Korup 17.2 Udlæg af graveområder Rebild Kommune Siem Skov 18. Udlæg af graveområder Thisted Kommune 19. Udlæg af graveområder Vesthimmerlands Kommune 19.1 Udlæg af graveområder Vesthimmerlands Kommune Oudrup 19.1 Udlæg af graveområder Vesthimmerlands Kommune Skatskov 20. Udlæg af graveområder Aalborg Kommune Udlæg af graveområder Aalborg Kommune Vadum 20.2 Udlæg af graveområder Aalborg Kommune Rørdal

6 01. Redegørelse om revision af Råstofplan 2012 Afsender: Banedanmark BANEDANMARK lb.nr. 199 Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Indkaldelse af ideer og forslag til Råstofplan 2016 Redegørelse om revision af råstofplan Banedanmark har ingen kommentarer til råstofplan 2016 og sender derfor ikke et høringssvar.

7 02. Debatoplæg til Råstofplan 2016 (generelt) Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Rebild DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, REBILD lb.nr. 221 Kommentarer i idéfasen Råstofplan 2016 Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Hermed DN Rebilds kommentarer til Region Nordjyllands debatoplæg vedr. Råstofplan Vi gør opmærksom på, at der arbejdes på en fælles skrivelse fra samrådet for samtlige nordjyske DN afdelinger i Nordjylland. Det er udelukkende af praktiske årsager, at DN Rebild indsender kommentarer separat. Vi forventer således, at de to breve vil give udtryk for de samme holdninger Angående de enkelte graveområder henviser vi for nuværende til DN Rebilds kommentarer i forbindelse med revision af Råstofplan Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Samrådet i Nordjylland Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, SAMRÅDET I NORDJYLLAND lb.nr. 236 Danmarks Naturfredningsforening ved Samrådet i Nordjylland takker for debat oplægget om Med hensyn til indvinding udenfor de udlagte Råstofplan 2016, som Region Nordjylland har sendt i høring. Vi ønsker hermed at bidrage til graveområder: oplægget. Der findes situationer, hvor det af forskellige Danmarks Naturfredningsforening har nogle generelle synspunkter, som til dels er gentagelser fra tidligere høringsbidrag, fordi vi synes, de er vigtige. Vi mener, at en god planlægning er en planlægning alle myndigheder tager ejerskab til. Det er vigtigt, at den vedtagne plan respekteres, så der ikke i en 4 årige planperiode gives dispensationer til ændringer for de udlagte Råstofområder. Ligeledes ønsker vi at anføre, at DN er imod grunde kan være behov for at indvinde råstoffer, der ikke er udlagt i råstofplanen. I de fleste tilfælde vil det være sådan, at disse indvindinger vil medføre, at der gennemføres en planproces med offentlighedens inddragelse, inden der gives tilladelse til råstofindvinding, og langt hovedparten af disse indgår i den ordinære planrevision. indvinding af råstoffer i områder, der ikke er udlagt i råstofplanen. Det udhuler hele arbejdet i planprocessen. I enkelte, særlige tilfælde, som er oplistet i retningslinjen har regionen dog givet tilladelse til Nu da Regionen er blevet myndighed for gravetilladelser og efterbehandling, ønsker Danmarks Naturfredningsforening fortsat, at Den Regionale Råstofplan skal opstille disse generelle retningslinier eller vejledninger for råstofgravningen og efterbehandlingen. at fravige planlægningen. Regionen har i disse tilfælde vurderet, at en tilladelse betød en bedre udnyttelse af råstofforekomsterne eller at en indvinding betød, at der blev sparet på transport af Ingen gravning under grundvandsspejlet. råstofferne. Krav til en effektiv udnyttelse af råstofforekomsterne, så de enkelte kvaliteter kun Med hensyn til forslag til generelle retningslinjer i bruges, hvortil det er teknisk nødvendigt. Herved spares sjældne råstoffer til den rigtige råstofplanen: udnyttelse. Regionen skal styre dette gennem kortlægning af råstofferne og gennem Regionen er blevet myndighed for gravetilladelser retningslinier i råstofplanen, som regionen eller kommunerne skal føre tilsyn med. Styringen af brugen af de forskellige kvaliteter af råstoffer skal ikke alene overlades til markedskræfterne. og efterbehandling af råstofindvindinger, dog med den bemærkning, at efterbehandlingen foregår i samarbejde med kommunen jvf. 10a i Krav om etapeopdelinger i større råstofområder. Hver etape skal gøres færdig inden råstofloven. der åbnes nye områder eller nye delområder. Det vil begrænse væsentlige dele af Overordnede retningslinier/vejledninger for gode efterbehandlingsplaner med formål for råstofindvindingen i Region Nordjylland, hvis der retablering, visualisering af området efter afgravning, tidsplaner, økonomisk sikkerhedsstillelse for at planens opfyldes. ikke kan indvindes råstoffer under grundvandsspejlet, blandt andet gulbrændende ler til teglværkerne og kridt til cementfremstilling, og Certificering af råstof indvinderne for at sikre, at indvinding og efterbehandling altid sker desuden en række vigtige grusindvindinger af i henhold til de tilladelser, der gives af myndighederne og til det formål, hvortil råstoffet er

8 nødvendigt. kvalitetsmaterialer. Det er altid et ønske, også fra Regionsrådet, at råstofferne bruges i forhold til deres kvalitet. Råstoflovens 4 giver Miljøministeren mulighed for at fastsætte, at bestemte råstoffer bruges til bestemte formål, men en retningslinje i råstofplanen om dette vil kun kunne få vejledende karakter. Det er muligt at fastsætte etapeopdeling af råstofindvindingen som vilkår i den enkelte tilladelse, men når det drejer sig om den overordnede planlægning, er det ikke muligt at opstille krav om etapeopdeling i forhold til, hvor der skal gives nye tilladelser indenfor de udlagte graveområder. Der arbejdes løbende på at forbedre de vejledninger, regionen har til råstofindvinderne om udarbejdelse af grave og efterbehandlingsplaner. Certificering af råstofindvindere En sikring af, at indvinding og efterbehandling sker i henhold til tilladelserne sker ved, at regionens medarbejdere holder tilsyn med indvindingen.

9 02.1. Kortlægning af nye råstofforekomster i Thy/Vendsyssel (sp. debatoplæg) Regionsrådet besluttede, at der igangsættes kortlægning af råstoffer i tilknytning til eksisterende råstofgrave i Thy, men også i Vendsyssel, hvor der kan peges på muligheder for at finde nye forekomster. Fra naturens side er der en ulige fordeling af råstofforekomsterne i regionen. Det betyder, at store mængder råstoffer transporteres over betydelige afstande mellem indvindingssted og der hvor materialerne anvendes. Transport af råstoffer udgør en væsentlig del af lastbiltrafikken på vejene og dermed bidrager transporten af råstoffer også til miljøbelastningen generelt. For sand, grus og sten er de bedste kvaliteter kun tilgængelige i få områder, særligt i Himmerland. I Thy og i Vendsyssel er der til sammenligning begrænsede mængder kvalitetsmaterialer indenfor sand, grus og sten. Det betyder, at der er en skævhed i fordelingen af kvalitetsmaterialer mellem landsdelene i regionen, der i væsentligste omfang er begrundet af de naturgivne forhold. Nordjyllands Amt har gennem årene gennemført en række kortlægninger i Vendsyssel, men bortset fra sand til beton og fyld og bundsikringsmaterialer, er det begrænset, hvad der er fundet. Der er kendskab til kvalitetsmaterialer fra råstofgrave i Thy, men der er ikke gennemført kortlægninger, der har kunnet afdække supplerende forekomster i tilknytning til de eksisterende råstofgrave. Spørgsmålet er her, om sådanne regionale skævheder bør have yderligere fokus, for at se om det er muligt at udligne en del af disse skævheder. Skal Region Nordjylland igangsætte kortlægning af nye råstofforekomster med sand, grus og sten i Vendsyssel og Thy. Er det muligt, vurderes det, at det samtidig vil have en afsmittende indvirkning på miljøbelastningen, idet en god lokal forsyning med råstoffer kan bidrage til at reducere behovet for transport. Lang transport af de indvundne råstoffer fra indvindingssted til forbrugssted er noget af det, der kan reguleres, hvis der blev kortlagt råstofforekomster, der kunne være med til at minimere transportafstandene i regionen. Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Mariagerfjord DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, MARIAGERFJORD lb.nr. 272 Indlæg til debatten om Region Nordjyllands råstofplan 2016 Region Nordjylland rejser i debatoplægget om råstofplan 2016 en række spørgsmål. Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. DN Mariagerfjord har denne holdning til spørgsmålene: Der spørges: Skal Region Nordjylland igangsætte kortlægning af nye råstofforekomster med sand, grus og sten i Vendsyssel og Thy, med henblik på at udligne de regionale skævheder for disse materialer? Der er store regionale skævheder, og der indvindes langt mest råstof i Himmerland. Dette er en stor belastning for Himmerlands natur, men det giver også meget transport og dermed energiforbrug og påvirkning af miljøet. DN Mariagerfjord anbefaler derfor, at regionen bruger resurser på, at finde og udnytte råstofforekomster i Thy og Vendsyssel.

10 Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Samrådet i Nordjylland DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, SAMRÅDET I NORDJYLLAND lb.nr. 236 I debatoplægget stiller Regionen nogle spørgsmål, som DN ønsker at svare på. Vi synes, det er fint, hvis regionen laver kortlægning af råstof forekomster af sand, grus og sten i Vendsyssel og Thy. Vi ønsker at potentielle nye råstofområder altid screenes efter lov om miljøvurdering af planer og programmer inden de udlægges, og at der i vurderinger indgår DN s ønsker om ingen udvinding af råstoffer i Natura 2000 områder, fredede områder og i områder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Desuden mener vi, at nye udlagte råstofområder i planen, der blev vedtaget i 2012 ikke udnyttes, hvis der findes egnede muligheder i Vendsyssel og Thy. Der er jo udlagt til 24 års forbrug. Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Afsender: Enhedslisten Nordjylland ENHEDSLISTEN NORDJYLLAND lb.nr. 274 Debatoplægget om Råstofplan 2016 Enhedslisten Nordjylland til Region Nordjylland redegørelse og debat om revision af Råstofplan Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Vi har i Enhedslisten Nordjylland taget udgangspunkt i de spørgsmål som region Nordjylland stiller i debatoplægget. Dernæst har vi konkrete forslag til nogle af graveområderne. 1. Spørgsmålet er... Skal Region Nordjylland igangsætte kortlægning af nye råstofforekomster med sand, grus og sten i Vendsyssel og Thy, med henblik på at udligne de regionale skævheder for disse materialer? Enhedslisten Nordjylland ønsker ikke, at der skal igangsættes kortlægning af nye råstofforekomster med sand, grus og sten i forbindelse med råstofplan Tabel 1 i debatoplægget kan tolkes på forskellig måde. Men umiddelbart synes der er at være tilstrækkeligt med kortlagte ressourcer i relation til råstofplan Enhedslisten Nordjylland ønsker en meget mere detaljeret analyse af behovet for disse råstoffer også det behov for råstoffer der vil være for fremtidige generationer, så der også i fremtiden er råstoffer til byggeri og anlæg inden der bruges knappe ressourcer på en kortlægning. Tabel 1 Restressourcer forselt på kommuner fordelt på kvaliteter samt forventet forbrug i årene (Bilag). Afsender: Rebild Kommune REBILD KOMMUNE lb.nr. 271 Høringssvar til oplæg til debat om Råstofplan 2016 I det vi henviser til Region Nordjyllands oplæg til debat om Råstofplan 2016, sender vi hermed et høringssvar fra Rebild Kommune. Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning.

11 Rebild Kommune har valgt at kommentere på de spørgsmål, som Regionen har medtaget i sit oplæg samt inddrage øvrige kommentarer/ønsker til den fremtidige planlægning i vores høringssvar. Region Nordjylland har i sit oplæg lagt op til, at følgende spørgsmål skal være en del af debatten: 1) Skal Region Nordjylland igangsætte kortlægning af nye råstofforekomster med sand, grus og sten i Vendsyssel og Thy, med henblik på at udligne de regionale skævheder for disse materialer? Ad 1) Råstoffernes skæve geografiske fordeling, deres indbyrdes kvalitetsforskelle og den mangelfulde viden om udviklingen af efterspørgslen efter disse råstoffer gør det vanskeligt at planlægge en både økonomisk og økologisk udnyttelse af råstofferne i fremtiden hvad angår placeringen af regionale og lokale graveområder, da det ligeledes er uklart, hvordan den lokale efterspørgsel vil udvikler sig. Transportoptimering er selvfølgelig vigtigt af hensyn til miljømæssige, økonomiske og etiske årsager og der bør så vidt muligt tages hensyn til dette i den overordnende planlægning. Rebild Kommune er dog usikker på, om råstofferne ved en stram transportstyring vil kunne udnyttes optimalt.

12 02.2. Efterbehandling i højere grad til natur (sp. debatoplæg) Regionsrådet besluttede, at samarbejdet styrkes med kommuner, indvindere og lodsejere i forbindelse med konkrete ansøgninger om råstofindvinding. Derved kan der informeres om de forskellige muligheder for efterbehandling og et samarbejde omkring en helhedsplan for et graveområde kan etableres. I dag er der fokus på de naturværdier der opstår og findes i mange råstofgrave. Råstofgravenes værdi og potentiale som refugium med stor biodiversitet bygger på, at der under indvinding af råstoffer blotlægges næringsfattigt mineraljord. I sådanne områder går der mange år før et tæt plantedække genetableret, og der opstår nye miljøer for næringsfattige arter, der bidrager til forøget biodiversitet i disse områder. Spørgsmålet er.. Skal råstofgrave i højere grad efterbehandles på en måde, så de bidrager til at tilføre natur i områderne efter endt indvinding? Efterbehandling af et areal skal tilpasses med henblik på at begrænse miljømæssige gener og forebygge forurening af grundvandet og jorden. Regionsrådet kan sætte begrænsninger for arealanvendelsen, men må ikke fastsætte bindende retningslinjer for et områdes anvendelse efter endt råstofindvinding (jf. en afgørelse fra Natur og Miljøklagenævnet i 2010). Regionerne må give anbefalinger til overvejelser om, hvordan der skal efterbehandles. Det vurderes, at en konkret zonering af områderne til f.eks. natur eller landbrug vil stride mod Natur og Miljøklage nævnets afgørelse om, at Regionerne ikke kan fastsætte bindende retningslinjer. Det er Regionsrådets intension at styrke samarbejdet med kommuner, indvindere og lodsejere i forbindelse med konkrete ansøgninger om råstofindvinding. Det er af stor betydning, at der etableres en god dialog med de implicerede parter allerede tidligt i processen. Gerne allerede når et forslag til graveområde eventuelt medtages i en revideret råstofplan. Derved kan der informeres om de forskellige muligheder for efterbehandling og et samarbejde omkring en helhedsplan for et graveområde kan etableres. Regionsrådet har ifølge råstofloven samordningspligt. Regionsrådet har ansvaret for at forelægge ansøgninger til råstofindvinding for andre myndigheder. Samordningspligten vil derfor kunne bidrage til et samarbejde om konkrete forhold for en aktuel ansøgning om råstofindvinding. Graveområder der ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til vandværker vil efter endt indvinding være mere sårbare overfor den efterfølgende arealanvendelse. Ved at opstille forudsætninger for graveområderne, vil der kunne tages hensyn til grundvandets beskyttelse udfra den betragtning, at der i områder med sårbart grundvand skal sikres en efterfølgende arealanvendelse uden brug af pesticider og gødning. Derfor vil de graveområder være oplagte fremtidige områder, hvor der kan etableres ny natur, som skov, overdrev, skråninger eller andet, der kan øge både faunaen og floraen, fungere som økologiske forbindelser og skabe mere sammenhængende naturområder. Afsender: Brønderslev Kommune, Naturgruppen BRØNDERSLEV KOMMUNE, NATURGRUPPEN lb.nr. 231

13 Forslag til Råstofplan 2016 Hermed fremsendes Brønderslev Kommunes forslag og kommentarer til råstofplan Brønderslev Kommune henviser endvidere til kommuneplanens retningslinje Areal anvendelse efter endt råstofgravning hvori det fremgår, at råstofgrave som udgangspunkt skal efterbehandles til natur formål, ekstensiv landbrugsdrift, ekstensiv skovdrift eller rekreative formål. Råstofgrave skal altid efterbehandles til et af de ovennævnte formål, hvis råstofgraven ligger i et område med særlige drikkevands interesser, indvindings opland til almene vandværker, hvis der graves under grundvandspejlet eller hvis råstofgravningen foregår indenfor kommuneplanudpegningerne: naturområder, særligt værdifulde naturområder, økologiske forbindelser, særligt værdifulde landskaber eller øvrige højt prioriterede landskaber. Region Nordjylland skal sikre, at efterbehandlingsplaner og gravetilladelser ikke strider mod kommuneplanens udpegninger. Brønderslev Kommune giver gerne regionen bistand med udtalelser herom i forbindelse med regionens sagsbehandling. Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Mariagerfjord DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, MARIAGERFJORD lb.nr. 272 Indlæg til debatten om Region Nordjyllands råstofplan 2016 Region Nordjylland rejser i debatoplægget om råstofplan 2016 en række spørgsmål. DN Mariagerfjord har denne holdning til spørgsmålene: Der spørges: Skal råstofgrave i højere grad efterbehandles på en måde, så de bidrager til at tilføre natur i områderne efter endt indvinding? Skal der ved råstofindvinding i råstofgrave nær byområder søges indgåelse af aftaler om efterbehandling til rekreative formål? Ved landbrugsdrift i færdigudnyttede råstofgrave vil der være forøget risiko for nedsivning af både gødningsstoffer og pesticider til grundvandet, når afstanden er blevet reduceret. DN Mariagerfjord anbefaler derfor, at man i høj grad tilstræber at lave næringsfattige biotoper i de udnyttede råstofgrave. Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Rebild DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, REBILD lb.nr. 221 Kommentarer i idéfasen Råstofplan 2016 Fra debatoplægget: Spørgsmålet er her om der i planlægningen og arbejdet med tilladelser til råstofindvinding skal være et større fokus på at lokalisere og udvikle områder, hvor anvendelsen af de afsluttede råstofgrave til natur og rekreative formål er muligt.

14 DN Rebild ønsker, at der i planlægningen sættes størst muligt fokus på natur, miljø, landskabs og kulturhistoriske værdier. Råstofindvindingen, der vil forringe eksisterende natur og landskabsværdier bør altid undgås, ligesom der fortsat skal udvises maksimal forsigtighed i forhold til beskyttelse af grundvandet. Også oplevelsesværdien af kulturhistoriske elementer i det åbne land skal beskyttes mod forringelse. At udvælge graveområder, efter områdernes potentiale som naturområder ved afsluttet indvinding, ser vi som optimalt. Regionen kan således i samarbejde med kommunerne medvirke til en målrettet indsats for den biologiske mangfoldighed, både når graveområderne placeres i områder, som mangler levesteder for dyr og planter, og når graveområderne placeres i nærheden af eksisterende naturområder, som efter end indvinding kan udvides og evt. indgå i Det Grønne Danmarkskort. Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Samrådet i Nordjylland DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, SAMRÅDET I NORDJYLLAND lb.nr. 236 I Danmarks Naturfredningsforening ønsker vi selvfølgelig, at efterbehandlingen af råstofgrave i størst mulig omfang sker til attraktiv natur. Men afhængig af graveområdernes geografi, geologi, størrelse og dybde kan der også ske efterbehandling til ekstensivt landbrugsformål og skovrejsning. Man skal være opmærksom på, at efterbehandling til næringsfattige naturtyper kan ske ved ikke at lægge overjorden tilbage igen. Andre steder er overjorden vigtig for at mindske sårene i landskabet eller for at sikre grundvandet. Dette skal nøje vurderes ved udarbejdelsen af efterbehandlingsplanerne. Man skal også være opmærksom på, at de geologiske strukturer i landskabet bedst kan ses, hvor stejle skrænter efterlades uden udjævning. Disse skrænter kan også være til gavn for bl.a. digesvaler. DN ønsker, at råstofgrave efterbehandles til attraktiv natur og at geologiske profiler bibeholdes. En god planlægning kan gøre rekreation mulig i råstofgravene ved udlægning af stier, etablering af vandhuller o.l. Afsender: Enhedslisten Nordjylland ENHEDSLISTEN NORDJYLLAND lb.nr. 274 Debatoplægget om Råstofplan 2016 Enhedslisten Nordjylland til Region Nordjylland redegørelse og debat om revision af Råstofplan Vi har i Enhedslisten Nordjylland taget udgangspunkt i de spørgsmål som region Nordjylland stiller i debatoplægget. 2. Spørgsmålet er... Skal råstofgrave i højere grad efterbehandles på en måde, så de bidrager til at tilføre natur i områderne efter endt indvinding? Skal der ved råstofindvinding i råstofgrave nærbyområder søges indgåelse af aftaler om efterbehandling til rekreative formål?

15 Ja, der må udvikles en bæredygtigheds tankegang omkring råstofgravning. Det er en væsentlig samfundsinteresse, at råstofgravning ikke forringer landskabelige kvaliteter på langt sigt. Ved råstofgravning forandres landskabet for altid, og det er vigtigt, at det ændrede landskab indeholder nye kvaliteter, som mindst opvejer de landskabelige kvaliteter, der fandtes for indvindingen. Det er endvidere væsentligt at gravetilladelserne gives i kortest mulig tidsbegrænset periode, så naboer, der oftest er generet af støj og støj ikke leve med generne i år. Før der meddeles gravetilladelse, bør der udarbejdes en detaljeret plan for efterbehandling, der både bidrager til at tilføre natur og rekreative kvaliteter. Efterbehandlingen skal ske etapevis. det skal fremgå af gravetilladelsen, at indvindingen skal stoppes såfremt efterbehandlingen ikke sker som planlagt. Borgerinddragelse er også helt afgørende. Følgende parter skal høres, naboer, lokale borgerforeninger, lokale interesseorganisationer for natur og fritidsliv, og interesserede enkeltpersoner skal gennem opslag opfordres til at fremsende forslag i høringsperioden. Afsender: Jammerbugt Kommune JAMMERBUGT KOMMUNE lb.nr. 266 Høringssvar fra Jammerbugt Kommune supplerende bemærkninger Medlem af TMU vil gerne have præciseret, at udvalgets holdning er, at såfremt lodsejer ønsker, at der retableres til landbrugsformål, skal dette ønske respekteres. Det fremgår af nedenstående tekst (tidligere fremsendt), men er hermed præciseret. Det udsendte Oplæg til debat om Råstofplan 2016 har været drøftet i Grønt Råd for Jammerbugt Kommune og efterfølgende d. 9. marts 2015 i Teknik og Miljøudvalget. Råstofgrave bør som udgangspunkt, hvis det er foreneligt med ejers interesser, retableres til naturformål. Grundvandsinteresser i området skal ind tænkes i forbindelse med krav til retablering. Ved retablering til naturformål skal det overvejes, om råstofgraven skal retableres uden overjord for at give mulighed for etablering af næringsfattige naturtyper, og for at man kan se de geologiske formationer. Råstofgrave skal retableres gradvist i takt med at ressourcen er udnyttet og indvindingen ophører. Rådets bemærkninger er efterfølgende blevet drøftet i Teknik og Miljøudvalget, der vedtog, at bemærkningerne skal være Jammerbugt Kommunes høringssvar med følgende to tilføjelser. Såfremt ejer ønsker at retablere til jordbrugsformål, skal dette ønske respekteres. Region Nordjylland skal i samarbejde med Jammerbugt Kommune udarbejder en overordnet plan for hvordan og til hvilket formål, råstofområderne skal retableres. Derforuden skal der sikres indflydelse på de krav til retablering, der fastlægges i indvindingstilladelsen til de enkelte råstofgrave. Denne plan skal indgå som en del af Jammerbugt Kommunes Helhedsplan (kommuneplan).

16 Afsender: Mariagerfjord Kommune, Natur og Miljø Natur og Grundvand MARIAGERFJORD KOMMUNE, NATUR OG MILJØ NATUR OG GRUNDVAND lb.nr. 232 Anbefalinger og kommentarer til Råstofplan 2016 Nedenstående er Mariagerfjord Kommunes anbefalinger og bemærkninger til Råstofplanen for Region Nordjylland Der er kommenteret og skrevet anbefalinger for emnerne grundvand, transport og natur. Natur Igennem de senere år er der kommet stor fokus på den naturmæssige værdi i råstofgrave. Det sker bl.a. på baggrund af at der i råstofgrave er nogle helt særlige jordbundsmæssige forhold, som er sjældne i Danmark. Det drejer sig om næringsfattig jord, som ofte medfører et tilhørende plante og dyresamfund, som er sjældne og i mange tilfælde truede i landet. Kommunerne har som myndighed en særlig forpligtigelse over for arter der forekommer på diverse EU direktiver, og flere af disse kan have deres levested i råstofgrave. Yderligere rummer råstofgrave potentielt mulighed for at etablere interessante og attraktive rekreative områder. Mariagerfjord kommune anbefaler derfor, at der i den kommende Råstofplan for Region Nordjylland også bliver et fokus på at råstofgrave kan efterbehandles under hensyn til natur og rekreative muligheder i regionen. Det opfordres til at inddele regionens graveområder i 4 zoner. Det være sig: Landbrugszone, hvor der efterbehandles til landbrugsjord. Det vil være steder hvor der ikke vurderes at være et grundvands, frilufts eller naturmæssigt hensyn/potentiale. Naturzone, hvor råstofgraven efterbehandles med skråninger der overlades til fri succession, som er potentielle overdrev. Dette kan ske ved at lade gruset ligge, eller ved indskiftning hvor overjord og ikke salgbart muld indbygges i skråninger som ved afslutning påfyldes et næringsfattigt gruslag af min. 50 cm tykkelse. Der etableres mindre vandhuller på m2, med en dybde på ca. 1 m. Facilitetszone der kan understøtte rekreative aktiviteter, f.eks. shelters, bålpladser, mindre fiskepladser, geologiske profiler med vedligehold og informationsmateriale samt andre formidlingsmæssige anlæg. Friluftszone hvor der kan etableres anlæg og aktiviteter, der kan understøtte rekreative aktiviteter, f.eks. husbåde, marina, kanoudlejning, robane eller ikke motoriseret sejlads. Udpegning til frilufts, landbrugs eller facilitetszone, udelukker ikke at der efterbehandles til naturzone. Afsender: Rebild Kommune REBILD KOMMUNE lb.nr. 271 Høringssvar til oplæg til debat om Råstofplan 2016 I det vi henviser til Region Nordjyllands oplæg til debat om Råstofplan 2016, sender vi

17 hermed et høringssvar fra Rebild Kommune. Rebild Kommune har valgt at kommentere på de spørgsmål, som Regionen har medtaget i sit oplæg samt inddrage øvrige kommentarer/ønsker til den fremtidige planlægning i vores høringssvar. Region Nordjylland har i sit oplæg lagt op til, at følgende spørgsmål skal være en del af debatten: 2) Skal råstofgrave i højre grad efterbehandles på en måde, så de bidrager til at tilføre natur i områderne efter endt indvinding? Skal der ved råstofindvinding i råstofgrave nær byområder søges indgåelse af aftaler om efterbehandling til rekreative formål? Ad 2) Det er Rebild Kommunes opfattelse, at der i forbindelse med udlægning af områder til råstofgravning skal tages hensyn til den eksisterende arealanvendelse. Rebild Kommunes ønsker i forbindelse med efterbehandlingen af råstofgrave, er at der skal stilles krav om, at arealet føres tilbage til tilstanden før råstofudvinding. Afsender: Vesthimmerlands Kommune VESTHIMMERLANDS KOMMUNE lb.nr. 81 Høringssvar fra Vesthimmerlands Kommune Råstofplan 2016 har været forelagt Udvalget for Teknik og Miljø på mødet den 2. februar Både ved planlægning og retablering af udgravede områder bør både natur og rekreative ineresser tilgodeses Afsender: Aalborg Kommune, By og Landskabsforvaltningen AALBORG KOMMUNE, BY OG LANDSKABSFORVALTNINGEN lb.nr. 245 Høringssvar indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan 2016 Region Nordjylland har den 9. januar 2015 anmodet om idéer og forslag til Råstofplan Nedenstående høringssvar har ikke været politisk behandlet, hvorfor Aalborg Kommune forbeholder sig retten til at komme med bemærkninger til graveområde Vadum i den offentlige høring af forslag til Råstofplan Til information kan det oplyses, at By og Landskabsudvalget den 5. marts 2015 blev orienteret om Aalborg Kommunes høringssvar, men der blev ikke gennemført en konkret politisk behandling. Miljø og Energiudvalget bliver orienteret om høringssvaret den 21. marts Aalborg Kommune har følgende bemærkninger: Natur og rekreative formål: Det er et ønske at råstofgrave i høj grad efterbehandles på en måde, så de bidrager til at tilføre natur til områderne efter endt indvinding. Dette ønske er grundet i at råstofgravene har

18 et stort potentiale som levested for arter, der kan trives på næringsfattige jorde. Disse særlige levesteder vil bidrage til en forøgelse af biodiversiteten, men efterbehandling af råstofgravene til natur vil også medvirke til en beskyttelse af grundvandet. En udlægning af råstofgravene til natur kan også understøtte visse rekreative formål som MTB, vandre eller løberuter. For inspiration kan der henvises til rapporten: Mere natur i råstofgrave udgivet af KTC i 2014.

19 02.3. Efterbehandling i højere grad til rekreative formål nær byområder (sp. debatoplæg) Regionsrådet besluttede, at efterbehandling til rekreative formål i afsluttede råstofgrave nær byområder styrkes både i form af tilknyttede forudsætninger til udvalgte bynære graveområder, men også ved at der etableres gode samarbejder med lokale borgerforeninger og lokale interesseorganisationer. Regionsrådet ønsker at styrke de rekreative formål i afsluttede råstofgrave nær byområder. Der kan knyttes forudsætninger til udvalgte graveområder, der findes nær byområder. Disse forudsætninger bør være bindende og er en del af udpegningsgrundlaget for det pågældende areal. Forudsætningerne kan derfor ikke fraviges, medmindre det godtgøres, at den interesse, de skal tilgodese, ikke tilsidesættes. Der vil i fremtidige udlæg af graveområder nær byområder blive opstillet forudsætninger for efterbehandling med rekreative formål. Rekreative formål kan give lokalbefolkningen mulighed for naturoplevelser i det omfang, at det ikke vil skade naturen. I råstofgrave, hvor der efterbehandles til natur, vil det også være muligt at understøtte visse rekreative formål. For at styrke efterbehandlingen til de rekreative formål er borgerinddragelse helt afgørende allerede i planlægningen af råstofplanen kan der med fordel etableres gode samarbejder. Lokale borgerforeninger og lokale interesseorganisationer skal høres og opfordres til at bidrage med løsninger og forslag. Der bør sikres velvillighed fra lodsejer, sådan at der sikres adgang. Lokale borgergrupper i lokalområdet bør i samarbejde med kommunen og lodsejer definere et projekt, der kan understøtte de rekreative aktiviteter. Rekreative projekter kan være etablering af en trampesti, bålplads, shelter, tilhørende informationsmateriale, mountainbike / rideruter osv. Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Mariagerfjord DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, MARIAGERFJORD lb.nr. 272 Indlæg til debatten om Region Nordjyllands råstofplan 2016 Region Nordjylland rejser i debatoplægget om råstofplan 2016 en række spørgsmål. DN Mariagerfjord har denne holdning til spørgsmålene: Spørgsmålet om anvendelse til rekreative formål kan ikke besvares entydigt der er mange former for rekreation. Men DN Mariagerfjord vil anbefale, at man giver folk mulighed for naturoplevelser, hvis det ikke skader naturen. Overvej at placere landbaserede vindmøller nær eller på kanten af tidligere råstofgrave i forbindelse med reetablering. Begrundelsen er, at råstofgravene i forvejen er udtryk for kraftig menneskelig påvirkning af naturgrundlaget, og at råstofgravene ofte ligger højt i landskabet og fri for ruheds skabende elementer som skove og bakker (ruheds begrebet bruges om vindmøllers omgivelser mange vindbegrænsende elementer =høj ruhedsklasse) Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Rebild

20 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, REBILD lb.nr. 221 Kommentarer i idéfasen Råstofplan 2016 Fra debatoplægget: Skal der ved råstofindvinding i råstofgrave nær byområder søges indgåelse af aftaler om efterbehandling til rekreative formål? DN Rebild ønsker ikke, at der etableres graveområder nær byområder, med mindre der er indgået aftale om efterbehandling til natur med rekreative muligheder. Det er rimeligt, at de belastninger, som et graveområde påfører beboerne i nærområdet i form af øget trafik, støv og støj, opvejes ved at borgerne kan se frem til etablering af rekreativt områder inden for en tidshorisont, som er defineret i aftalen. Afsender: Enhedslisten Nordjylland ENHEDSLISTEN NORDJYLLAND lb.nr. 274 Debatoplægget om Råstofplan 2016 Enhedslisten Nordjylland til Region Nordjylland redegørelse og debat om revision af Råstofplan Vi har i Enhedslisten Nordjylland taget udgangspunkt i de spørgsmål som region Nordjylland stiller i debatoplægget. 2. Spørgsmålet er... Skal råstofgrave i højere grad efterbehandles på en måde, så de bidrager til at tilføre natur i områderne efter endt indvinding? Skal der ved råstofindvinding i råstofgrave nærbyområder søges indgåelse af aftaler om efterbehandling til rekreative formål? Ja, der må udvikles en bæredygtigheds tankegang omkring råstofgravning. Det er en væsentlig samfundsinteresse, at råstofgravning ikke forringer landskabelige kvaliteter på langt sigt. Ved råstofgravning forandres landskabet for altid, og det er vigtigt, at det ændrede landskab indeholder nye kvaliteter, som mindst opvejer de landskabelige kvaliteter, der fandtes for indvindingen. Det er endvidere væsentligt at gravetilladelserne gives i kortest mulig tidsbegrænset periode, så naboer, der oftest er generet af støj og støj ikke leve med generne i år. Før der meddeles gravetilladelse, bør der udarbejdes en detaljeret plan for efterbehandling, der både bidrager til at tilføre natur og rekreative kvaliteter. Efterbehandlingen skal ske etapevis. det skal fremgå af gravetilladelsen, at indvindingen skal stoppes såfremt efterbehandlingen ikke sker som planlagt. Borgerinddragelse er også helt afgørende. Følgende parter skal høres, naboer, lokale borgerforeninger, lokale interesseorganisationer for natur og fritidsliv, og interesserede enkeltpersoner skal gennem opslag opfordres til at fremsende forslag i høringsperioden.

21 Afsender: Vesthimmerlands Kommune VESTHIMMERLANDS KOMMUNE lb.nr. 81 Høringssvar fra Vesthimmerlands Kommune Råstofplan 2016 har været forelagt Udvalget for Teknik og Miljø på mødet den 2. februar Både ved planlægning og retablering af udgravede områder bør både natur og rekreative ineresser tilgodeses Afsender: Aalborg Kommune, By og Landskabsforvaltningen AALBORG KOMMUNE, BY OG LANDSKABSFORVALTNINGEN lb.nr. 245 Høringssvar indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan 2016 Region Nordjylland har den 9. januar 2015 anmodet om idéer og forslag til Råstofplan Nedenstående høringssvar har ikke været politisk behandlet, hvorfor Aalborg Kommune forbeholder sig retten til at komme med bemærkninger til graveområde Vadum i den offentlige høring af forslag til Råstofplan Til information kan det oplyses, at By og Landskabsudvalget den 5. marts 2015 blev orienteret om Aalborg Kommunes høringssvar, men der blev ikke gennemført en konkret politisk behandling. Miljø og Energiudvalget bliver orienteret om høringssva ret den 21. marts Aalborg Kommune har følgende bemærkninger: Natur og rekreative formål Det er et ønske at råstofgrave i høj grad efterbehandles på en måde, så de bidrager til at tilføre natur til områderne efter endt indvinding. Dette ønske er grundet i at råstofgravene har et stort potentiale som levested for arter, der kan trives på næringsfattige jorde. Disse særlige levesteder vil bidrage til en forøgelse af biodiversiteten, men efterbehandling af råstofgravene til natur vil også medvirke til en beskyttelse af grundvandet. En udlægning af råstofgravene til natur kan også understøtte visse rekreative formål som MTB, vandre eller løberuter. For inspiration kan der henvises til rapporten: Mere natur i råstofgrave udgivet af KTC i 2014.

22 02.4. Retningslinjer / forudsætninger, der i højere grad styrer indvinding og efterbehandling i det enkelte graveområde (sp. debatoplæg) Regionsrådet besluttede, at der for udvalgte graveområder skal være opstillet forudsætninger for udlægget af et graveområde. Disse forudsætninger er bindende og er en del af udpegningsgrundlaget for det pågældende areal. Forudsætningerne kan derfor ikke fraviges medmindre det godtgøres, at den interesse de skal tilgodese ikke tilsidesættes. Miljømæssige forudsætninger vil reducere påvirkningen af det omgivende miljø. Derved kan der tages et mere ensartet hensyn til naturen, miljøet og menneskers sundhed. Der indsættes en retningslinje 4 i råstofplanen, som redegør for forudsætningernes rolle i forhold til at give tilladelser til råstofindvinding i graveområderne: "For udvalgte graveområder kan der være opstillet forudsætninger for udlægget. Disse forudsætninger er bindende og er en del af udpegningsgrundlaget for det pågældende areal. Forudsætningerne kan derfor ikke fraviges medmindre det godtgøres, at den interesse de skal tilgodese ikke tilsidesættes. Forudsætninger fremgår af beskrivelsen for det enkelte graveområde under fanebladet graveområder. Redegørelse: Ved at medtage forudsætninger om f.eks. indvinding og efterbehandling kan man i råstofplanen bedre tage hensyn til de lokale omgivelser, såsom hensyn til natur, miljø eller til de mennesker, der berøres af råstofindvindingen. Miljømæssige forudsætninger vil reducere påvirkningen af det omgivende miljø. Derved kan der tages et mere ensartet hensyn til naturen og beboerne i området. Det kan med forudsætninger sikres, at i områder hvor der er store drikkevandsinteresser, beskyttes grundvandet mod forurening gennem forbud mod tilførsel af pesticider og gødning efter endt indvinding." I Råstofplan 2012 er der opstillet enkelte retningslinjer for specifikke graveområder. De opsætter miljømæssige hensyn, dels til bl.a. naturgenopretning i et moseområde, maksimal indvindingsmængde af hensyn til transportbelastningen i en mindre landsby samt begrænser gener for sommerperiodens gæster i de nærliggende fritidshuse. Regionsrådet ønsker at der for udvalgte graveområder skal være opstillet forudsætninger for udlægget af graveområdet. Disse forudsætninger er bindende og er en del af udpegningsgrundlaget for det pågældende areal. Forudsætningerne kan derfor ikke fraviges medmindre det godtgøres, at den interesse de skal tilgodese ikke tilsidesættes. Emner som deponering af afgravet jord og håndtering af forurenende stoffer er forhold tages der højde for og planlægges for i forbindelse med en konkret ansøgning. En ansøgning behøver ikke at omfatte hele graveområdet. Der vil i en tilladelse til råstofindvinding altid indgå vilkår, der sikrer håndteringen af bl.a. opsamling af spildolie og oplag af olie. Med hensyn til tilførsel af slam og jord kan Region Nordjylland efter reglerne i jordforureningslovens 52 meddele dispensation for forbud om tilkørsel af rent eller forurenet jord til råstofgrave. Naturklagenævnet fastslog i en afgørelse over for Region Sjællands råstofplan i marts 2010, at regionerne i råstofplanens retningslinjer ikke kan stille krav til efterbehandling og arealanvendelse efter endt råstofindvinding og derfor heller ikke til områdets anvendelse efter endt råstofindvinding. Anvendelse af gødning og bekæmpelsesmidler Kun i graveområder der ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsopland kan Regionsrådet opstille forudsætninger for begrænsning af pesticider og gødning i efterbehandlede råstofgrave. Miljømæssige forudsætninger vil reducere påvirkningen af det omgivende miljø. Derved kan der tages et mere ensartet hensyn til naturen, miljøet og omkringboende. Der kan sikres minimumskrav i områder med drikkevand som forbud mod tilførsel af pesticider og gødning efter endt indvinding. Forudsætninger kan derfor understøtte efterbehandlingsplanerne i et vist omfang. Såfremt råstofplanen kun indeholder overordnede retningslinjer vil alt for meget blive overladt til lokale skøn. De tre eksisterende retningslinjer (Retningslinje 6, 7 og 8) vil blive omskrevet til forudsætninger. Derudover vil der blive opsat

23 forudsætninger, der omhandler grundvand og rekreative anvendelser efter endt indvinding. Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Mariagerfjord DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, MARIAGERFJORD lb.nr. 272 Indlæg til debatten om Region Nordjyllands råstofplan 2016 Region Nordjylland rejser i debatoplægget om råstofplan 2016 en række spørgsmål. DN Mariagerfjord har denne holdning til spørgsmålene: Der spørges: Skal råstofplanen i højere grad indeholde retningslinjer / forudsætninger, der er med til at styre indvinding og efterbehandling i det enkelte graveområde? Hvis råstofplanen kun indeholder overordnede retningslinjer, bliver alt for meget overladt til lokale skøn, og der vil opstå store forskelle fra kommune til kommune i sagsbehandlingen. DN Mariagerfjord ønsker mere detaljerede retningslinjer, så der bliver taget mere ensartede hensyn til naturen og miljøet. Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Rebild DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, REBILD lb.nr. 221 Kommentarer i idéfasen Råstofplan 2016 Fra debatoplægget: Skal råstofplanen i højere grad indeholde retningslinjer / forudsætninger, der er med til at styre indvinding og efterbehandling i det enkelte graveområde? DN Rebild ønsker regningslinjer vedrørende de enkelte graveområder, for at sikre at områderne efterbehandles til gavn for naturen og beboerne i området. Inden for vandværkernes indvindingsoplande og inden for områder med særlige drikkevandsinteresser ønskes retningslinjer med forbud mod anvendelse af pesticider, sprøjtemidler og gødning. Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Samrådet i Nordjylland DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, SAMRÅDET I NORDJYLLAND lb.nr. 236 DN ønsker at råstofplanen styrer indvinding og efterbehandling med særlige retningslinier.

24 Afsender: Enhedslisten Nordjylland ENHEDSLISTEN NORDJYLLAND lb.nr. 274 Debatoplægget om Råstofplan 2016 Enhedslisten Nordjylland til Region Nordjylland redegørelse og debat om revision af Råstofplan Vi har i Enhedslisten Nordjylland taget udgangspunkt i de spørgsmål som region Nordjylland stiller i debatoplægget. 3. Spørgsmålet er... Skal råstofplanen i højere grad indeholde retningslinjer / forudsætninger, der er med til at styre indvinding og efterbehandling i det enkelte graveområde? Ja, der er brug for grundigt bearbejdede forudsætninger detaljerede retningslinjer. Retningslinjerne og forudsætningerne for råstofindvindingen skal ses i sammenhæng med planerne for efterbehandlingen, og gravningen bør tilrettelægges med henblik på at understøtte efterbehandlingen bedst muligt. Der bør i forbindelse med hver meddelt gravetilladelse stilles garanti/erlægges depositum, således at der er penge nok til at efterbehandle gravefelterne i overensstemmelse med de lagte planer. Under hensyntagen til hvor lang tid det tager for beplantninger at nå en passende højde, bør der umiddelbart efter planens vedtagelse etableres skærmende beplantninger i graveområder som udlægges (eller allerede er udlagt) tæt på beboelser. Dette skal ske af hensyn til støv, støj og visuelle gener Afsender: Rebild Kommune REBILD KOMMUNE lb.nr. 271 Høringssvar til oplæg til debat om Råstofplan 2016 I det vi henviser til Region Nordjyllands oplæg til debat om Råstofplan 2016, sender vi hermed et høringssvar fra Rebild Kommune. Rebild Kommune har valgt at kommentere på de spørgsmål, som Regionen har medtaget i sit oplæg samt inddrage øvrige kommentarer/ønsker til den fremtidige planlægning i vores høringssvar. Region Nordjylland har i sit oplæg lagt op til, at følgende spørgsmål skal være en del af debatten: 3) Skal råstofplanen i højre grad indeholde retningslinjer / forudsætninger, der er med til at styre indvinding og efterbehandling i det enkelte graveområde? Ad 3) Rebild Kommune har besluttet at punkt nr. 3 udgår.

25 Afsender: Aalborg Kommune, By og Landskabsforvaltningen AALBORG KOMMUNE, BY OG LANDSKABSFORVALTNINGEN lb.nr. 245 Høringssvar indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan 2016 Region Nordjylland har den 9. januar 2015 anmodet om idéer og forslag til Råstofplan Nedenstående høringssvar har ikke været politisk behandlet, hvorfor Aalborg Kommune forbeholder sig retten til at komme med bemærkninger til graveområde Vadum i den offentlige høring af forslag til Råstofplan Til information kan det oplyses, at By og Landskabsudvalget den 5. marts 2015 blev orienteret om Aalborg Kommunes høringssvar, men der blev ikke gennemført en konkret politisk behandling. Miljø og Energiudvalget bliver orienteret om høringssva ret den 21. marts Aalborg Kommune har følgende bemærkninger: Aalborg Kommune er derfor også positive overfor spørgsmålene: Skal råstofgrave i højere grad efterbehandles på en måde, så de bidrager til at tilføre natur i områderne efter endt indvinding Skal der ved råstofindvinding i råstofgrave nær byområder søges indgåelse af aftaler om efterbehandling til rekreative formål Skal råstofplanen i højere grad indeholde retningslinjer/forudsætninger, der er med til at styre indvinding og efterbehandling i det enkelte graveområde? Indskrevne retningslinjer/forudsætninger i Råstofplanen vil kunne sikre en række minimumskrav i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande. Eksempler på retningslinjer/forudsætninger i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande, der er udpeget som sårbare overfor nitrat og miljøfremmede stoffer: Deponi af afgravet jord Det skal sikres at al jord, som afgraves for at råstofferne kan indvindes, opmagasine res i bestemte områder på grunden og bruges i efterbehandlingen, når råstofferne i området er udvundet. I forlængelse heraf skal det sikres, at afgravet og opmagasine ret jord ikke med tiden overgår til 3 område, og på den baggrund ikke kan anvendes i efterbehandlingen af grusgraven. Håndtering af forurenende stoffer Der skal stilles krav til opmagasinering af forurenende stoffer som f.eks. spildolie. Det bør præciseres, at forurenende stoffer ikke må opbevares og håndteres i råstofgraven. Områdets anvendelse efter råstofindvinding Det skal fremgå at arealer, efter endt råstofindvinding, ikke kan anvendes til konventionel landbrugsdrift, men alene til ekstensiv landbrugsdrift eller som alternativ efterbehandles til naturområde. Anvendelse af gødning og bekæmpelsesmidler Der skal stilles krav om, at der ikke må anvendes gødning og bekæmpelsesmidler. Et led i efterbehandlingen bør være, at ejeren af arealet lader tinglyse en varig deklaration, med aktuelle kommune som påtaleberettiget. Deklarationen skal forbyde brugen af bekæmpelsesmidler samt begrænse brugen af gødning, så nedsivningen af nitrat overholder den gældende indsatsplan. Tilførsel af slam og jord Der skal stilles krav om, at der ikke må tilføres slam og jord. Undtaget herfra er tilførsel af ren muldjord med det formål at give mulighed for dække af vegetation.

26

27 02.5. Egnede alternativer til de ofte knappe råstoffer, som f.eks. tørv og moler (sp. debatoplæg) Regionsrådet besluttede, at mulighederne for at erstatte de naturbundne råstoffer med genbrug understøttes. En del af de råstoffer, som vi i dag graver i Region Nordjylland ligger ofte i områder med store naturinteresser. Det drejer sig blandt andet om indvindingen af tørv og moler. Et alternativ til indvinding af tørv er kompostering af have og husholdningsaffald, som sættes stadig mere i system. Hvorvidt kompostering fremadrettet vil få en reel betydning som erstatning for tørveindvindingen er dog usikkert. Nordjyllands Amt besluttede i forbindelse med fredningen af Lille Vildmose, at begrænse mulighederne for indvinding af sphagnum tørv, og en betydelig del af den hidtidige indvinding er i dag erstattet af importeret tørv fra de baltiske lande. Med hensyn til moler er det også her et spørgsmål, om der kan findes alternative materialer til nogle af de formål, som moler anvendes til i dag. Det drejer sig også om, om det er muligt at finde molerforekomster som ikke i samme grad, som dem der er til debat i denne råstofplan, ligger i områder, hvor der samtidig er store landskabelige, kystlandskabelige og geologiske interesser på spil. Spørgsmålet er... Kan der findes egnede alternativer til de ofte knappe råstoffer, som f.eks. tørv og moler? Ifølge råstoflovens 3 indgår erhvervsmæssige hensyn også i afvejningen når der skal gives tilladelse til råstofindvinding. Disse hensyn skal således vejes op imod de naturinteresser, der findes, hvor råstofferne graves. Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Mariagerfjord DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, MARIAGERFJORD lb.nr. 272 Indlæg til debatten om Region Nordjyllands råstofplan 2016 Region Nordjylland rejser i debatoplægget om råstofplan 2016 en række spørgsmål. Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. DN Mariagerfjord har denne holdning til spørgsmålene: Der spørges: Kan der findes egnede alternativer til de ofte knappe råstoffer, som f.eks. tørv og moler? Udvinding af både tørv og moler er stærkt belastende for naturen, og man bør gøre en stor indsats for at finde alternativer. En øget indsats for kompostering af såvel husholdnings som haveaffald kan måske mindske behovet for indvinding af tørv. Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Samrådet i Nordjylland Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, SAMRÅDET I NORDJYLLAND lb.nr. 236 Med hensyn til alternativer for tørv og moler vil vi gerne pege på kompost som et alternativ til tørv. Vi foreslår savsmuld og flis, som alternativ til moler produktionen af kattegrus, plantegranulat og kemikalieabsorbenter.

28 Afsender: Enhedslisten Nordjylland ENHEDSLISTEN NORDJYLLAND lb.nr. 274 Debatoplægget om Råstofplan 2016 Enhedslisten Nordjylland til Region Nordjylland redegørelse og debat om revision af Råstofplan Vi har i Enhedslisten Nordjylland taget udgangspunkt i de spørgsmål som region Nordjylland stiller i debatoplægget. Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. 4. Spørgsmålet er... Kan der findes egnede alternativer til de ofte knappe råstoffer, som f.eks. tørv og moler? Ja der kan findes alternativer såfremt det giver mening. Ingen af de nævnte råstoffer er af væsentlig samfundsmæssig betydning, hvorfor spørgsmålet om der findes alternativer ikke er afgørende overhovedet. Derimod har indvinding stor skadevirkning på landskabet og ikke mindst indvinding af tørv har en stor klimamæssig skadevirkning. De landskabsmæssige og miljø/klimamæssige interesser i bevarelsen af natur med tørv (moser) og moler skal have forrang frem for en kortsigtede erhvervsmæssige interesser i at lave rovdrift på vores natur. Moser med tørvedannelse spiller en vigtig rolle i regulering af det globale klima, fordi moserne rummer store lagre af kulstof, der under naturlige forhold fungerer som svampe, der opsuger kuldioxid fra atmosfæren. Når moserne drænes eller opgraves, udsendes store mængder kul og kvælstofoxider i årene derefter. Det er derfor væsentligt at Region Nordjylland ikke medvirker til denne ødelæggelse af vores klima, ved at tillade unødvendig opgravning af tørv. Tværtimod skal Region Nordjylland gå i spidsen for at sikre at mosejordene gøres våde igen. Alternativet til tørv/spagnum er kompostering af have/jordbrug og husaffald samt og husdyrgødning. Særligt skal nævnes at vi anser bevarelsen af de sidste højmoser og det helt unikke strøg af randmoræner fra Hundborg i Thy, over Nordmors til Fur for vigtigere end hensynet til indvindingsinteresser. Afsender: Foreningen til bevarelse af Mosebjerg og Stærhøj, Bestyrelsen Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. FORENINGEN TIL BEVARELSE AF MOSEBJERG OG STÆRHØJ, BESTYRELSEN lb.nr. 210 Moler som Råstof/ Alternativer: Moler er ikke noget samfundsvitalt råstof. Det er derimod råstof til en niche fremstilling af produkter, til hvilke der findes absolut funktionelt ligeværdige alternativer. Det skal i den forbindelse fremhæves, at Molerindustrien gennem flere generationer har fremført og vedligeholdt den misinformation, at Moleret er et sjældent råstof, som kun findes på Mors og Fur. Det forholder sig reelt således, at der på globalt plan er endog meget store og udbredte forekomster af ganske tilsvarende diatome jord. Så at lægge den blotte forekomst af Moler i de markante kystnære moræne bakkelandskaber til grund for beslutning om at indvinde råstoffet tegner et vrangbillede af de faktiske forhold. Hertil skal føjes, at der på Mors er forekomst af Moler i et andet, ikke kystnært område i Erslev. Det er i tidligere faser af planlægningsforløbet besluttet at fravælge indvinding af Moler i Erslev området med den begrundelse, at der i Erslev er dikkevandsforekomster. Det

29 fremgår af VSM/ Mosebjerg, at der også i Mosebjerg er drikkevandsinteresser. Og sammenholdes dette med det forhold, at man i 2015 ikke generelt afstår fra råstofindvinding i områder med drikkevandsforekomst, idet man som afværgeforanstaltning indfører særlige vilkår for retablering og anvendelse efter afsluttet indvinding, fremstår Erslev området som et reelt, ikke kystnært alternativt indvindingsområde for Moler. Landskabet i Erslev har desuden en ganske anderledes karakter, hvor man i langt højere grad vil have mulighed for ved bl.a. beplantning at afbøde indbliksgener og eventuelle negative konsekvenser for landskabet, end tilfældet er for de højtliggende, ubevoksede og fra alle sider meget synlige og ganske markante bakkelandskaber i Mosebjerg, som desuden er beliggende i Kystnærhedszonen med de meget vidtgående og restriktive beskyttelseshensyn, som er gældende i dette område. Vi tager med ovenstående betragtninger IKKE stilling til, hvorvidt man skal eller ikke skal indvinde Moler i Erslev området, men vi vil blot påpege, at der forefindes et ikke kystnært alternativ. Afsender: Inger Saaby INGER SAABY, SUNDBY, MORS lb.nr. 250 Med udgangspunkt i 2015 efterspørger regionen i debatoplægget alternativer for de sjældne råstoffer. For det første kan moler dog næppe henregnes under et sjældent råstof, da diatomejord findes mange andre steder i verden. Alternative absorptionsprodukter findes allerede på markedet. Disse er baseret på biologisk nedbrydeligt materiale, som i princippet er en ubegrænset ressource, bl.a. produceret på cellolusestoffer fra affaldstræ, genbrugspapir, halm og industrihamp mm. Produkterne afgiver ikke sundhedsskadeligt kvartsstøv ved brugen, og udgør heller ikke på samme måde som molerprodukter et affaldsproblem. Molervirksomheden Damolin har siden molerarbejdsgruppens forhandlinger i 80 erne overtaget Skamols rettigheder på Mors. I deres årsberetning fra 2013 oplyses, at virksomhedens produkter afsættes i skarp international konkurrence. Direktøren har desuden ved flere lejligheder udtalt til pressen, at firmaets mål er at opfinde nye produkter og at skabe nye markeder. En virksomhed, der producerer kattegrus, og som påtænker produktion af produkter, som der endnu ikke er skabt et behov for, kan ikke argumentere tungtvejende for, at denne produktion berettiger til bortgravning af umistelige landskaber. Bevarelsen af det enestående smukke landskab, som fremstår overordnet intakt, og hvor Mosebjerg og Stærhøj indgår som en del af en bjergkæde fra Hanklit til Vildsund har langt større samfundsmæssig værdi, end udnyttelse af moleret. Regionsrådet opfordres derfor indtrængende til at se på Molerarbejdsgruppens arbejde i 80 erne i tilbageblikkets skarpe lys, og revurdere molerindustriens betydning anno 2015 og samtidigt anerkende områdets exceptionelle kystnære naturværdi, og på den baggrund udtage Mosebjerg af Regionens råstofgraveområde. Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Afsender: Jammerbugt Kommune JAMMERBUGT KOMMUNE lb.nr. 266 Høringssvar fra Jammerbugt Kommune Det udsendte Oplæg til debat om Råstofplan 2016 har været drøftet i Grønt Råd for Jammerbugt Kommune og efterfølgende d. 9. marts 2015 i Teknik og Miljøudvalget. Grønt råd havde følgende bemærkninger til oplæget: Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Grønt råd havde følgende bemærkninger til oplæget: Der bør arbejdes aktivt for at finde alternativer til indvinding af tørv.

30 Afsender: Mette Østergaard METTE ØSTERGAARD, ROSKILDE lb.nr. 237 Spørgsmålet er... Kan der findes egnede alternativer til de ofte knappe råstoffer, som f.eks. tørv og moler? Min kommentar er, at der til moler findes alternativer, så det er ikke en nødvendighed af hensyn til samfundsudviklingen at udgrave moler! Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Afsender: Radikale Thy Mors, v/svend Andersen RADIKALE THY MORS, v/ SVEND ANDERSEN lb.nr. 242 Knappe råstoffer Der er rigeligt af råstoffer som sand, grus og sten, så her kan der ske udvinding efter behov. Derimod er tørv og sphagnum samt moler knappe ressourcer. Derfor må vi være tilbageholdende med at udvinde disse råstoffer. Det er vigtigt at finde alternativer til tørv, sphagnum og moler. I Råstofplanen er der nævnt flere alternativer til tørv og sphagnum. Derimod er der ikke nævnt alternativer til moler. Vi foreslår, at Region Nordjylland og de øvrige regioner (gerne i samarbejde med Miljøministeriet) sætter en undersøgelse i gang for at finde alternativer til moleret. Industrihamp har de samme opsugende evne som moler, derfor kan industrihamp være et alternativ på nogle områder. Formålet med regionernes undersøgelse skal være at finde flere gode alternativer til moleret. I moserne dannes det stadigvæk nye forekomster af tørv og sphagnum selv om det sker meget langsomt. Derimod er det umuligt at genskabe de forhold, der var i Molerhavet for 55 millioner år siden. Da moler ikke kan gendannes, så kan det aldrig blive bæredygtigt at udvinde moler. Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Afsender: Rebild Kommune REBILD KOMMUNE lb.nr. 271 Høringssvar til oplæg til debat om Råstofplan 2016 I det vi henviser til Region Nordjyllands oplæg til debat om Råstofplan 2016, sender vi hermed et høringssvar fra Rebild Kommune. Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Rebild Kommune har valgt at kommentere på de spørgsmål, som Regionen har medtaget i sit oplæg samt inddrage øvrige kommentarer/ønsker til den fremtidige planlægning i vores høringssvar. Region Nordjylland har i sit oplæg lagt op til, at følgende spørgsmål skal være en del af debatten: 4) Kan der findes egnede alternativer til de ofte knappe råstoffer, som f.eks. tørv og moler? Ad 4) Rebild Kommune har ingen bemærkninger til spørgsmålet om alternativer til de ofte knappe råstoffer. Det kunne overvejes / nytænkes, om der i større udstrækning er mulighed for at

31 genbruge ressourcerne. Afsender: Trine og Christian Høgh Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. TRINE OG CHRISTIAN HØGH, ERSLEV, MORS lb.nr. 248 Moler er ikke et samfundsvitalt råstof. Det fremgår af Regionsrådets debatoplæg, at moler indvindes med henblik på en lang række industrielle anvendelser inden for landbrug, industri og dagligvarer, eksempelvis dyrefoder, isolering, højisoleringssten, olie og kemikalieabsorbenter, kattegrus samt plantegranulat. Ingen af disse produkter kan siges at have en afgørende betydning for, at vi som danskere kan opretholde et velfungerede og tidssvarende samfund set ud fra et bygningsplanmæssigt og infrastrukturelt perspektiv. Der er derimod tale om nicheprodukter, til hvilke der findes alternativer. Det er således overordentligt svært at få øje på, hvad det er for samfundsmæssige interesser ved en fortsat udnyttelse af dette råstof, der skulle kunne retfærdiggøre ødelæggelsen af et så enestående område, som Mosebjerg er.

32 03. Retningslinjer

33 04. Grundvand og drikkevandsinteresser Regionsrådet besluttede, at beskyttelsen af vore drikkevandsressourcer varetages ved, at der i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandværker opstilles forudsætninger om arealernes anvendelse efter afsluttet råstofindvinding. Det vil begrænse væsentlige dele af råstofindvindingen i Region Nordjylland, hvis der ikke kan indvindes råstoffer indenfor områder med drikkevandsinteresser. Regionsrådet skal ved fastsættelsen af vilkår om efterbehandling, jf. 10, stk. 1, høre kommunalbestyrelsen. Dette betyder også, at kommunen ved fremtidige arealændringer er orienteret. Efterbehandling af et areal foretages altid med henblik på at begrænse miljømæssige gener og forebygge forurening af grundvandet og jorden. Råstofindvinding er ikke i sig selv en forurenede proces, men ved at fjerne en beskyttende lag af jorden er der efterendt råstofindvinding større risiko for forurening af grundvandet. Derfor er det vigtigt at efterbehandlingsplanerne sikrer, at aktiviteterne i en efterbehandlet råstofgrav ikke fører til forurening af grundvandet. Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes typisk let gennemtrængelige lag, der ikke har ydet en særlig god beskyttelse af grundvandet. Grundvandet vil, såfremt det ikke er beskyttet af mellemliggende gennemgående impermeable lerlag, generelt være sårbart overfor uheld som oliespild, den efterfølgende arealanvendelse mv. Der er ikke større risiko for jordforurening i forbindelse med råstofindvinding end ved alm. jordbrugsmæssig drift. I de fleste tilfælde er der ingen eller kun små kvalitative påvirkninger af grundvandskvaliteten, både under og efter råstofindvinding. Generelt ved fjernelse af overjord opstår der en forøget sårbarhed af grundvandet overfor både nitrat og pesticider. I selve indvindingsfasen tilføres der ikke sådanne stoffer udefra og efterfølgende er det muligt at undgå en forøget forureningspåvirkning af det øvre grundvand. Den største risiko for påvirkning af grundvandskvaliteten vurderes at udgøres af pyritoxidation, som især kan finde sted, hvis tidligere vandmættede og reducerede sedimenter udsættes for atmosfærisk ilt. Grundvandets sårbarhed overfor pesticider og nitrat kan udgås ved tilbagelægning af muldlag. Regionsrådet ønsker at opstille forudsætninger for begrænsning af pesticider og gødning i efterbehandlede råstofgrave i områder, hvor der er særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande. Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Samrådet i Nordjylland DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, SAMRÅDET I NORDJYLLAND lb.nr. 236 Danmarks Naturfredningsforening ved Samrådet i Nordjylland takker for debat oplægget om Råstofplan 2016, som Region Nordjylland har sendt i høring. Vi ønsker hermed at bidrage til oplægget. I områder med grundvands og drikkevandsinteresser, skal man efter DN s mening være meget varsomme med at lave råstofindvinding. Der skal ske en meget nøje vurdering af de forureningsmæssige risici, både før, under og efter en råstofindvinding. Den strategiske miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer er her et vigtigt redskab for Regionen.

34 Afsender: Enhedslisten Nordjylland ENHEDSLISTEN NORDJYLLAND lb.nr. 274 Debatoplægget om Råstofplan 2016 Enhedslisten Nordjylland til Region Nordjylland redegørelse og debat om revision af Råstofplan Konkrete indstillinger: 3. Aalborg området En række af udgravningerne i Aalborg Kommune foregår inden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Det skal sikres, at der er forpligtende planer for efterbehandling af disse områder, som beskytter grundvandet effektivt. I fremtiden må der ikke gives tilladelse til udgravning og udvinding sådanne drikkevandsområder Afsender: Mariagerfjord Kommune, Natur og Miljø Natur og Grundvand MARIAGERFJORD KOMMUNE, NATUR OG MILJØ NATUR OG GRUNDVAND lb.nr. 232 Anbefalinger og kommentarer til Råstofplan 2016 Nedenstående er Mariagerfjord Kommunes anbefalinger og bemærkninger til Råstofplanen for Region Nordjylland Der er kommenteret og skrevet anbefalinger for emnerne grundvand, transport og natur. Grundvand På grundvandsområdet er det vigtigt at råstofplanlægningen tager højde for udpegningerne af områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til almene vandforsyninger, nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder. For eksisterende graveområder kan beskyttelse af drikkevandsinteresserne indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandværker opnås ved, at der i råstofplanen fastsættes grundvandsbeskyttende retningslinjer for grave og efterbehandlingen for de enkelte graveområder kombineret med grundvandsbeskyttende vilkår stillet i de konkrete indvindingstilladelser. Ved udlægning af nye graveområder kan Regionen sikre drikkevandsinteresserne ved at undlade at udpege graveområder i indvindingsoplande til almene vandværker og nitratfølsomme indvindingsområder. I graveområder, hvor udnyttelse af råstofressourcen forudsætter grusvask, er det vigtigt at være opmærksom på påvirkningen fra grundvandsindvindingen i forhold til de målsætninger, der er for vandløb og den tilladelige påvirkning af natur samt andre vandindvindingsanlæg i området. Påvirkning af vandføring i vandløb, våde naturområder eller andre vandindvindingsanlæg kan betyde, at der ikke kan gives tilladelse til vandindvinding til grusvask og råstofressourcen dermed ikke kan udnyttes optimalt.

35 Afsender: Rebild Kommune REBILD KOMMUNE lb.nr. 271 Høringssvar til oplæg til debat om Råstofplan 2016 Øvrige ønsker og kommentarer til Oplæg til debat om Råstofplan 2016 Rebild Kommune gør opmærksom på, at der bør være stor fokus på tilstrækkelig grundvandsressource i forbindelse med grundvandssænkning ved råstofgravning. Der bør både vurderes i forhold til enkeltindvinder og vandværker, samt om ressourcen er tilstrækkelig til, at de øvrige boringer til markvandinger og husdyrbrug ikke bliver påvirket. Afsender: Aalborg Kommune, By og Landskabsforvaltningen AALBORG KOMMUNE, BY OG LANDSKABSFORVALTNINGEN lb.nr. 245 Høringssvar indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan 2016 Region Nordjylland har den 9. januar 2015 anmodet om idéer og forslag til Råstof plan Nedenstående høringssvar har ikke været politisk behandlet, hvorfor Aalborg Kommune forbeholder sig retten til at komme med bemærkninger til graveområde Vadum i den offentlige høring af forslag til Råstofplan Til information kan det oplyses, at By og Landskabsudvalget den 5. marts 2015 blev orienteret om Aalborg Kommunes høringssvar, men der blev ikke gennemført en konkret politisk behandling. Miljø og Energiudvalget bliver orienteret om høringssvaret den 21. marts Aalborg Kommune har følgende bemærkninger: Vandforsyningsplanlægning herunder bemærkninger fra Aalborg Forsyning, Vand A/S Det er positivt at der, på side 8 i oplægget til debat om Råstofplan 2016, er fokus på, at: Råstofplanlægningen skal have fokus på at sikre balance mellem udlæg af graveområder og hensynet til natur, miljø og grundvand lokalt, hvor råstofferne indvindes. Indvinding af råstoffer påvirker det område, hvor de indvindes og derfor skal der under indvindingen og ved efterbehandlingen af områderne tages hensyn til omgivelserne. I forlængelse her af skal det nævnes, at Aalborg Kommune lægger vægt på, at der gennemføres en individuel vurdering af risikoen for forurening af grundvandsressourcen ved udlæg af råstofområder i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandværker, herunder muligheden for at anvende området som fremtidig grundvandsressource efter endt råstofgravning. I områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandværker vil en ekstensiv anvendelse i form af natur og/eller rekreative formål kunne kombineres med beskyttelse af grundvandet.

36 05. Transport af råstoffer Regionsrådet besluttede, at der søges samarbejde med de lokale vejmyndigheder (Kommunerne) om at finde løsninger til alternative ruter, sådan at svært belastede landsbyer med hensyn til transport, kan aflastes. Råstofforekomster af god kvalitet findes ikke overalt. Kvalitetsråstoffer er nødvendige, for at samfundet kan udføre byggeri og anlæg, der lever op til de krav, der stilles til opgaven. Den skæve fordeling medfører, at kvalitetsmaterialer ofte må køres langt fra indvindingssted til forbrugssted. Den lokale transport af råstoffer ud af graveområderne er et andet emne, hvor der må findes et samarbejde mellem de kommunale og statslige vejmyndigheder og råstofindvinderne. Ved udlæg af nye graveområder, vil den lokale transport indgå i den miljøvurdering, der skal foretages inden området udlægges. Afsender: Jammerbugt Kommune JAMMERBUGT KOMMUNE lb.nr. 266 Høringssvar fra Jammerbugt Kommune Det udsendte Oplæg til debat om Råstofplan 2016 har været drøftet i Grønt Råd for Jammerbugt Kommune og efterfølgende d. 9. marts 2015 i Teknik og Miljøudvalget. Grønt råd havde følgende bemærkninger til oplæget: Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Grønt råd havde følgende bemærkninger til oplæget: Materialer bør som udgangspunkt findes så nært brugsstedet som muligt. Det giver en mindre miljøbelastning i forbindelse med transport. Afsender: Rebild Kommune REBILD KOMMUNE lb.nr. 271 Høringssvar til oplæg til debat om Råstofplan 2016 I det vi henviser til Region Nordjyllands oplæg til debat om Råstofplan 2016, sender vi hermed et høringssvar fra Rebild Kommune. Rebild Kommune har valgt at kommentere på de spørgsmål, som Regionen har medtaget i sit oplæg samt inddrage øvrige kommentarer/ ønsker til den fremtidige planlægning i vores høringssvar. Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Rebild Kommune har et stort ønske om, at Regionen i forbindelse med den fremtidige kortlægning vil lægge vægt på en minimering af transport generne for de mindre bysamfund. Et skræk eksempel er Nysum True området, som bl.a. grundet den overordnede råstofplanlægning er utrolig plaget af transporten til og fra råstofgravene. En minimering af transport belastningen af især landbysamfund kan kun ske ved en restriktiv udpegning af lokale graveområder. Derimod er der intet til hindre for en optimal udnyttelse af råstofforekomsterne ved en sådan strategi ved at sikre sig, at råstofforekomsterne udnyttes fuldt ud under hensyntagen til øvrige interesser (grundvand, natur mm.). For at minimere transportbelastningen bør udpegningen af graveområder og fremtidige interesseområder ske med større fokus på lokalområdet og tilkørselsmulighederne til og fra området. Meget gerne i samarbejde med de berørte kommuner.

37

38 09. Forsyningsstruktur og udlæg af graveområder (generelt) Regionen arbejder løbende på at udtage områder, hvor der er efterbehandlet og hvor råstofressourcen er helt opbrugt. Råstofforekomster af god kvalitet findes ikke overalt. Kvalitetsråstoffer er nødvendige, for at samfundet kan udføre byggeri og anlæg, der lever op til de krav, der stilles til opgaven. Råstofferne findes ofte på steder, hvor der også er andre interesser der skal varetages. Derfor er det altid en opgave, når der skal udlægges nye graveområder, at foretage en afvejning af de forskellige interesser, som det også er beskrevet i Råstoflovens 3. Beskyttelse af sårbar natur er én af de interesser der skal varetages, og Region Nordjylland er opmærksom på den betydning, det har at beskytte vore sårbare naturområder, på linje med en lang række andre beskyttelseshensyn, i de områder hvor råstofferne findes. Afsender: Brønderslev Kommune, Naturgruppen BRØNDERSLEV KOMMUNE, NATURGRUPPEN lb.nr. 231 Forslag til Råstofplan 2016 Hermed fremsendes Brønderslev Kommunes forslag og kommentarer til råstofplan Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Brønderslev Kommune foreslår, at der i forbindelse med næste råstofplan tilføjes et lag med kommunegrænser på oversigtskortet over graveområderne. Dette vil gøre det væsentligt nemmere for kommunerne at overskue, hvilke graveområder, der skal behandles. Det er dog positivt, at der under fanen Graveområder er en oversigt over de enkelte graveområder i hver kommune. Der er desværre enkelte fejl heri, bl.a. henviser graveområdet Hellum til graveområdet Gærum i Frederikshavn Kommune. Når der på kortet ikke er kommunegrænser, er det vigtigt, at henvisningerne fungerer korrekt. Det vil samtidig være en fordel, hvis der for hvert graveområde var lavet en kort beskrivelse af hvilke typer råstoffer, som ønskes indvundet, og hvor sjældent det givende råstof er. Dette vil lette kommunerenes opvejningen af samfundsinteressen for råstofindvinding i forhold til samfundets øvrige interesser. Afsender: Brønderslev Kommune, Naturgruppen Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. BRØNDERSLEV KOMMUNE, NATURGRUPPEN lb.nr. 231 Forslag til Råstofplan 2016 Hermed fremsendes Brønderslev Kommunes forslag og kommentarer til råstofplan Generelt: Flere af grave og interesseområderne er placeret således at de indeholder arealer beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Dette er uhensigtsmæssigt da der ikke må foretages ændringer i tilstanden af 3 beskyttet natur, med mindre kommunen meddeler dispensation herom. Dispensationspraksis er i forbindelse med tilstandsændringer af 3 beskyttet natur meget restriktiv, og kan kun gives i forbindelse med væsentlige samfundsmæssige interesser, hvor der samtidig ikke er mulighed for alternative placeringer. Kommunen kan derfor som udgangspunkt ikke give dispensation til råstofgravning, hvis dette forårsager en tilstandsændring af beskyttet natur. Brønderslev Kommune henstiller til at de områder, der udpeges som graveområder også reelt er mulige at udgrave, og ikke indeholder konflikter med 3 beskyttet natur, fredede fortidsminder og lignende, som formentlig umuliggør råstofindvinding i områderne.

39 Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Samrådet i Nordjylland DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, SAMRÅDET I NORDJYLLAND lb.nr. 236 Danmarks Naturfredningsforening ved Samrådet i Nordjylland takker for debat oplægget om Råstofplan 2016, som Region Nordjylland har sendt i høring. Vi ønsker hermed at bidrage til oplægget. Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Danmarks Naturfredningsforening ønsker ingen muligheder for, at der i Regionen kan udvindes råstoffer i Natura 2000 områderne, de fredede områder og i områder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Afsender: Forsvarets Ejendomsstyrelse, Ejendomsafdelingen FORSVARETS EJENDOMSSTYRELSE, EJENDOMSAFDELINGEN lb.nr. 230 Indkaldelse af ideer og forslag til Råstofplan 2016 Redegørelse om revision Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har den 7. januar 2015 modtaget brev fra Region Nordjylland vedrørende indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan På vegne af Forsvarsministeriets underliggende myndigheder skal Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse herved komme med følgende bemærkninger: Overordnet skal det bemærkes, at Forsvaret rådet over væsentlige etablissementer i regionen, som i større eller mindre grad kan påvirke eller blive påvirket af råstofindvindingsarealer. Det forventes at en kommende råstofplan, ligesom de foregående, tager højde for sådanne etablissementer. Ligeledes forventes det, at man ved den mindste tvivl om påvirkning, kontakter Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse som i givet fald vil kunne bistå med afklaring deraf. Et mere konkret eksempel på ovenstående kunne være, såfremt det påtænkes at udvinde råstoffer i områder, der ligger i nærheden af eller i umiddelbar tilknytning til Forsvarets etablissementer. Det bør da sikres, at der i forbindelse med denne udvinding ikke anvendes materiel eller udstyr, som vil forårsage forstyrrelse af Forsvarets udstyr i form af eksempelvis elektromagnetisk interferens, støvgener eller lignende. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skal endvidere gøre opmærksom på, at der i forbindelse med grave og bygningsentrepriser gælder ganske særlige regler indenfor servitutbæltet af North European Pipeline System (NEPS). Særlig gravetilladelse skal i den forbindelse ansøges gennem Ledningsejerregisteret (LER) på Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse kan på den baggrund ikke anbefale, at der planlægges indvindingsområder indenfor NEPS servitutbælte. Præcis placering af NEPS kan oplyses af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ved direkte henvendelse. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skal endvidere gøre særligt opmærksom på, at Flyvestation Aalborg/Aalborg Lufthavn er beliggende i Region Nordjylland. Flyvestation Aalborg er årligt belastet af et stort antal kollisioner mellem fly og fugle (birdstrikes). Det er derfor af stor flyvesikkerhedsmæssig betydning, at råstofplanen tager hensyn til, at risikoen

40 for birdstrikes ikke øges som følge af ny/øget råstofudvinding. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse anbefaler derfor, at råstofplan 2016 beskriver hensynet til flyvepladser (herunder Flyvestation Aalborg). Råstofplan 2016 kan med fordel indeholde uddrag af eller henvise til vedhæftede dokumenter: Bilag 1, der beskriver forholdet mellem luftfarten og anlæg der tiltrækker fugle. Dokumentet findes endvidere på Trafikstyrelsens (TS) hjemmeside. Bilag 2, der i pkt. 6.2 indeholder konkrete anbefalinger vedrørende etablering af vådområder nær flyvepladser. Dette dokument findes på Aarhus Universitets hjemmeside. Afsender: Vejrirektoratet VEJDIREKTORATET lb.nr. 74 Vejdirektoratets bemærkninger til Råstofplan 2016 for Region Nordjylland Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Vejdirektoratet har den 7. januar 2015 modtaget Region Nordjyllands indkaldelse af ideer og forslag til Råstofplan Vejdirektoratet har følgende bemærkninger: Behov for råstofmængder til vejformål I forbindelse med Region Nordjyllands indkaldelse af ideer og forslag til den gældende råstofplan 2012 oplyste Vejdirektoratet, at der for Nordjylland var truffet aftale om følgende planlægningsmæssige undersøgelser vedrørende større anlægsarbejder på statsvejnettet: VVM redegørelse for en 3. Limfjordsforbindelse Forundersøgelse for udbygning af rute 26 og 34 mellem Herning og Hanstholm Forundersøgelse for etablering af omfartsvej ved Brovst, Halvrimmen og Arentsminde På denne baggrund anslog Vejdirektoratet ud fra meget foreløbige skøn, at der samlet kan blive behov for i størrelsesordenen 3 mio. kubikmeter sand og grus alene til disse anlægsarbejder. De tre undersøgelser er nu afsluttet, men der har ikke været politisk flertal for at give bevilling til anlægsarbejderne. Alligevel vil Vejdirektoratet anbefale, at Region Nordjylland i Råstofplan 2016 fortsat tager højde for, at der til ovennævnte anlægsarbejder på sigt kan blive behov for i størrelsesordenen 3 mio. m3 sand og grus (samlet). Den helt overvejende andel ventes at skulle anvendes i forbindelse med anlæg af den 3. Limfjordsforbindelse. Det er som bekendt besluttet at fastlægge linjeføringen for den 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen. Forundersøgelserne af mulighederne for at opgradere rute 26 og 34, Herning Skive Hanstholm omfatter en række forskellige deletaper med forskellige løsningsforslag. På baggrund af undersøgelserne er der truffet politisk beslutning om at anlægge en omfartsvej ved Haderup i Herning Kommune (Region Midtjylland). Forundersøgelserne for etablering af omfartsvej ved Brovst, Halvrimmen og Arentsminde er afsluttet. Da ingen af de undersøgte linjeføringer ser ud til at kunne give en positiv forrentning, er det politisk besluttet, at arealreservationen syd om Brovst kan ophæves,

41 mens arealreservationen syd om Arentsminde og Halvrimmen opretholdes. Adgange til hovedlandeveje Langs størstedelen af hovedlandevejene er pålagt adgangsbegrænsning og byggelinjer. Formålet med adgangsbegrænsningen er at sikre hovedlandevejens funktion som overordnede vejforbindelser for primært gennemgående trafik med en høj grad af fremkommelighed og trafiksikkerhed. Vejdirektoratet er som udgangspunkt positivt indstillet i forhold til at dispensere fra adgangsbestemmelserne til etablering af råstofgrave med direkte adgang til hovedlandevejen. Dispensation vil være på vilkår herunder at udgifter til anlæg og nedlæggelse af overkørsler sker uden udgifter for Vejdirektoratet. Der vil sædvanligvis blive stillet vilkår om, at der etableres fast belægning et passende stykke ind på råstofområdet for at undgå, at der slæbes råstofmaterialer ud på hovelandevejen. I nogle tilfælde vil der også være behov for udførelse af større anlægsarbejder på vejens areal for at opnå en trafiksikkerhedsmæssig forsvarlig løsning f.eks. ved etablering af helleanlæg, svingbaner o. lign. Vejbyggelinjer langs hovedlandeveje Formålet med vejbyggelinjerne er at sikre en vejs udvidelsesmuligheder eller færdslens tarv. Arealet inden for byggelinjen, inkl. højde og passagetillæg, må ikke anvendes til nogen form for byggeri eller andre anlæg af blivende art herunder råstofgrave. Vejdirektoratet kan dog med hjemmel i vejloven meddele dispensation fra vejbyggelinjen I Vejdirektoratets vurdering indgår bl.a. byggeriets/anlægges omfang, planlægningssituationen for hovedlandevejene og byggeriets/anlæggets beliggenhed i forhold til vejen. Vejdirektoratet står gerne til rådighed, såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål eller bemærkninger. Afsender: Vesthimmerlands Kommune VESTHIMMERLANDS KOMMUNE lb.nr. 81 Høringssvar fra Vesthimmerlands Kommune Råstofplan 2016 har været forelagt Udvalget for Teknik og Miljø på mødet den 2. februar Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Udvalget anbefaler, at forvaltningen kontakter Regionen med henblik på, at inaktive og udgravede råstofområder vurderes udtaget af råstofplanen. Udvalget finder, at der er behov for revision af de udpegede områder i kommunen og, at der ved reetablering kan være behov for at tilgodese natur og rekreative interesser. Desuden kan allerede retablerede delområder i andre graveområder overvejes udtaget af planen.

42 Afsender: Aalborg Stift, Stiftsøvrigheden Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. AALBORG STIFT, STIFTSØVRIGHEDEN lb.nr. 222 Aalborg Stift har modtaget redegørelsen om revision om Råstofplan 2012, som led i forarbejdet til en eventuel Råstofplan 2016 for Region Nordjylland. Region Nordjylland oplyser, at det er vigtigt at få afklaret, hvorvidt der er udlagt tilstrækkeligt med graveområder og om disse indeholder til strækkelige mængder i de kvaliteter, der er behov for. I forbindelse med behandling af planen, har Aalborg Stift valgt at fremsende materialet til stiftets kirkegårdskonsulent, men anmodning om en vurdering af, hvilken betydning de udlagte graveområ der har for kirkerne i Aalborg Stift. Kirkegårdskonsulentens udtalelse er vedhæftet dette brev. Aalborg Stift har bemærket, at det i oplæg til debat om Råstofplan 2016 fremhæves, at der skal tages hensyn til natur og rekreative samt miljømæssige interesser. Hertil bemærkes det, at der ifølge råstoflovens 3 også skal foretages afvejning i forhold til arkæologiske interesser og til bevarelsen af landskabelige værdier. Kirkerne hører ind under de arkæologiske interesser, ligesom kirkerne har væsentlig tilknytning til landskabet.

43 10. Udlæg af graveområder Brønderslev Kommune Afsender: Brønderslev Kommune, Naturgruppen Regionsrådet besluttede at graveområdet fastholdes i Råstofplan en HELLUM SYD BRØNDERSLEV KOMMUNE, NATURGRUPPEN lb.nr. 231 begrundes med, at det i miljøvurderingen kun i begrænset omfang er fundet at råstofindvinding vil Forslag til Råstofplan 2016 påvirke natur og miljøinteresser i området. En betydelig del af de natur og miljøinteresser, Hermed fremsendes Brønderslev Kommunes forslag og kommentarer til råstofplan der peges på i indsigelserne berører kun det Kommentarer og forslag til de enkelte grave og interesseområder er beskrevet enkeltvis foreslåede graveområde perifert. Samtidig er det vigtigt i den centrale og nordlige nedenfor. del af Vendsyssel, at sikre at de råstoffer, der faktisk findes også kan udnyttes. Hellum syd: Graveområdet ligger umiddelbart op af fredningen Bollebakken, og råstofgravning i For graveområdet opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding: området vil have en særdeles negativ effekt på indsigten til og udsynet fra fredningen samt på områdets høje landskabelige kvalitet. Brønderslev Kommune anmoder derfor Region Graveområdet Hellum Syd ligger i et område med Nordjylland om at området udtages af råstofplanen. særlige drikkevandsinteresser. Det efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på Hvis Brønderslev Kommunes anmodning ikke imødekommes, opfordrer vi til at anden måde udsættes for forurening, der kan graveområdet ændres således, at en eventuel råstofindvinding ikke forårsager påvirke grundvandet. tilstandsændringer af beskyttet natur eller beskyttede diger. Det nordvestlige hjørne af graveområdet indeholder et overdrev og en beskyttet mose, som Region Nordjylland foretog i forbindelse med begge er vejledende registrerede som 3 beskyttet natur. Områder omfattet af 3 udarbejdelse af Råstofplan 2012 en vurdering af beskyttelsen kan som tidligere nævnt ikke anvendes til råstofgravning. Yderligere er mosen miljøpåvirkningerne forbundet med en eventuel afhængig af en forsat høj vandstand i området. Da råstofindvinding i nærheden af mosen råstofindvinding ved Hellum i Brønderslev Kommune. vurderes at have stor betydning for hydrologien heri, kan et større område omkring mosen Graveområdet ved Hellum er primært dækket af ligeledes ikke anvendes til råstofgravningen, da dette vil medføre en tilstandsændring af landbrugsarealer. Inden for området ligger en mosen. efterbehandlet råstofgrav. Det vurderes dog, at der Der er yderligere et ca. 65 m beskyttet dige midt i graveområdet på matr. 29b, Hellum den ikke ved den tidligere gravning skete en fuld udnyttelse af råstofferne. Graveområdet ligger ca. nordlige del, hvis tilstand ligeledes ikke må ændres, og derfor bør udtages af graveområdet. 5 km fra det nærmeste Natura 2000 område. Dette vurderes ikke at blive påvirket af en evt. råstofindvinding pga. afstanden. Inden for graveområdet ligger enkelte arealer beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Der er dog ikke konkrete registreringer af beskyttede arter fra området. De beskyttede arealer kan påvirkes direkte eller indirekte. En økologisk forbindelse overlapper i mindre grad med det foreslåede graveområde. Overlappet udgør dog kun en lille del af et større naturområde, hvorfor det vurderes, at det vil være muligt for dyr og planter at sprede sig, til trods for en eventuel råstofgravning i området. Der er registreret et beskyttet sten og jorddige inden for graveområdet. Diget er beskyttet mod tilstandsændringer. De beskyttelsesinteresser, der er i området, vil blive varetaget i forbindelse med behandling af konkrete ansøgninger om råstofindvinding. Graveområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det nærmeste vandværk er Hellum Vandværk beliggende ca. 1,8 km mod nordvest. Vandværkets indvindingsopland overlapper ikke graveområdet. Ved råstofindvinding graves overjorden bort. Disse jordlag består ofte af moræneler eller andre jordarter, der er med til at reducere vandets

44 indhold af gødning og pesticider. Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko. Afsender: Brønderslev Kommune, Naturgruppen HELLUM BRØNDERSLEV KOMMUNE, NATURGRUPPEN lb.nr. 231 Forslag til Råstofplan 2016 Hermed fremsendes Brønderslev Kommunes forslag og kommentarer til råstofplan Kommentarer og forslag til de enkelte grave og interesseområder er beskrevet enkeltvis nedenfor. Hellum: Der er i området en høj forekomst af fredede fortidsminder i form af gravhøje. Begge delområder ligger delvist indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen fra to gravhøje. Indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen må der bl.a. ikke må foretages terrænændringer som det vil være tilfældet ved råstofindvinding i området. Det gives kun dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen ved væsentlige samfundsmæssige interesser. I det nordlige delområde findes der yderligere en 3 beskyttet hede. Som tidligere nævnt er det formentlig ikke muligt at dispensere for en fjernelse eller tilstandsændring af heden. Brønderslev Kommune foreslår derfor regionen at genoverveje udbredelsen af graveområdet således, at dette kun omfatter et område med en reelt udnyttelig råstofressource. Hvis der indvindes råstoffer i området, skal der på bagrund af kommuneplanudpegningerne og drikkevandsinteressen i området reetableres til natur formål, ekstensiv landbrugsdrift, ekstensiv skovdrift eller til rekreative formål efter endt råstofgravning. Regionsrådet besluttede, at området fastholdes i den endelige råstofplan. Baggrunden er, at området indeholder råstoffer, der er mangel på i den nordlige del af regionen. For graveområdet opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding: Graveområdet Hellum ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet. Graveområdet Hellum, er delvis udnyttet frem til 90'erne. Området er et kuperet landbrugsareal belilggende i Jyske Ås. Området indeholder sandforekomster af bundsikrings eller betonsandskvalitet, råstoffer, der er mangel på i den nordlige del af regionen. De beskyttelsesinteresser, der er i området, vil blive varetaget i forbindelse med behandling af konkrete ansøgninger om råstofindvinding. Graveområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det nærmeste vandværk er Hellum Vandværk beliggende ca. 0,9 km mod vest. Vandværkets indvindingsopland overlapper ikke graveområdet. Ved råstofindvinding graves overjorden bort. Disse jordlag består ofte af moræneler eller andre jordarter, der er med til at reducere vandets indhold af gødning og pesticider. Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko. Afsender: Brønderslev Kommune, Naturgruppen VRÅ BRØNDERSLEV KOMMUNE, NATURGRUPPEN lb.nr. 231 Forslag til Råstofplan 2016 Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Hermed fremsendes Brønderslev Kommunes forslag og kommentarer til råstofplan 2016.

45 Kommentarer og forslag til de enkelte grave og interesseområder er beskrevet enkeltvis nedenfor. Vrå: Brønderslev Kommune har ingen indsigelser imod i at beholde dette graveområde i råstofplanen. Afsender: Karmisholt Invest ApS NAKKEBJERGVEJ KARMISHOLT INVEST ApS, JERSLEV lb.nr. 270 Råstoffer Jerslev Anmodning om medtagelse af areal Råstofplan 16 Arealet er beliggende Nakkebjergvej, Ledetvej, Hellum, 9740 Jerslev. Der er medsendt kort, som er med streger over området. Indvinding sand, sten, grus, ler. Regionsrådet besluttede, at området på Nakkebjergvej ved Hellum udlægges til graveområde i Råstofplan en begrundes med, at det i miljøscreeningen kun i begrænset omfang er fundet, at råstofindvinding vil påvirke natur og miljøinteresser i området. For graveområdet opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding: Graveområdet Nakkebjergvej ligger delvist i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet. Det foreslåede graveområde dækker i alt ca. 8,7 ha og ligger ca. 10 km øst for Brønderslev i det åbne landbrugsland, tæt ved byen landsbyen Hellum. Det foreslåede graveområde er blevet screenet for at afklare, om eventuel indvinding af sand, sten og grus inden for det foreslåede graveområde vil have væsentlig påvirkning på miljøet. På baggrund af screeningen vurderer Region Nordjylland, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af miljøet som følge af indvinding i det foreslåede graveområde. Det norddlige del af det foreslåede graveområde ligger jf. seneste viden i et område med særlige drikkevandsinteresser. Hellum vandværk indvinder vand fra 2 boringer. Indvindingsboringerne ligger 1,5 km øst for det foreslåede graveområde. Indvindingsoplandet ligger ikke inden for det foreslåede graveområde. Ved råstofindvinding graves overjorden bort. Disse jordlag består ofte af moræneler eller andre jordarter, der er med til at reducere vandets indhold af gødning og pesticider. Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko.

46 Afsender: Lm Maskinstation ApS, v/claus Jensen HIMMERIGSVEJ LM MASKINSTATION ApS, v/ CLAUS JENSEN lb.nr. 256 Råstofplan Forslag til nye graveområde, Himmerigsvej 1, Dronninglund På vegne af LM Maskinstation ApS, som er ejer af ejendommen Himmerigsvej 1, 9330 Dronninglund (matr. nr. 63d Bolle Fjerding, Dronninglund), sendes hermed forslag til nyt graveområde, som omfatter hele den pågældende ejendom. Ejendommen / graveområdet fremgår af vedlagt kortbilag i bilag 1. Det er ligeledes LM Maskinstation ApS, der ønsker at forestå indvinding af råstoffer fra ejendommen. Ejendommen har et samlet areal på m2. En mindre del på ca m2 af den vestlige del af grunden ligger indenfor beskyttelseslinjen til en gravhøj, men dette område udgør således kun en lille del af grunden, og kan let holdes udenfor graveområdet. Der er udført en geoteknisk undersøgelse med 5 boringer på ejendommen. Boringerne er ført til en dybde af op til 15 m u. t. Rapporten for den geotekniske undersøgelse er vedlagt i bilag 2. Regionsrådet besluttede, at området på Himmerigsvej ved Hjallerup udlægges til graveområde i Råstofplan en begrundes med, at det i miljøscreeningen kun i begrænset omfang er fundet, at råstofindvinding vil påvirke natur og miljøinteresser i området. Det foreslåede graveområde dækker i alt ca. 9 ha og ligger mellem Hjallerup og Dronninglund i Brønderslev Kommune i det åbne landbrugsland ved Rosenby Plantage og Holtegård Plantage. Der har indtil 2004 været gravet intensivt på et større areal nordvest for det foreslåede graveområde. Råstofforekomsten består af sand, grus og sten. På baggrund af screeningen vurderer Region Nordjylland, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af miljøet som følge af indvinding i det foreslåede grave område ved Himmerigsvej. I boringerne er der under muldlaget truffet fint sand til 15 m u.t. Sandlaget er dog i 3 af borin gerne afbrudt af et lerlag på op til 3 meters tykkels beliggende omkring 7 m u.t. Der er ikke truffet et grundvandsspejl indenfor den borede dybde på 15 m. Der er desuden udført sandækvivalentforsøg på sandet fra boringerne. Notat om dette er vedlagt i bilag 3. På den baggrund ønsker LM Maskinstation ApS at udnytte ejendommen til råstofindvinding.

47 10.1 Udlæg af graveområder Brønderslev Kommune Rebsenge Regionsrådet besluttede, at interesseområdet ændres til graveområde i Råstofplan For graveområdet opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding: "Graveområdet Rebsenge er registreret som beskyttet sø og eng efter naturbeskyttelseslovens 3. Graveområdet er også beliggende i en økologisk forbindelse. Ved tilladelse til råstofindvinding skal området derfor efterbehandles til naturformål, ekstensiv landbrugsdrift eller til rekreative formål." Teglværket har en anmeldt ret til indvinding af ler på arealet. Denne ret gælder, ifølge råstofloven til Udnyttelsen af denne ret forudsætter dog, at der kan gives tilladelse til indvinding, under hensyntagen til de ting, der er nævnt i råstoflovens 3. Hele interesseområdet er vejledende registreret som beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens 3. Størstedelen er fersk eng mens der er to søer op til den vestlige afgrænsning. Området hvor interesseområdet ligger er et intensivt landbrugsområde, hvor der kun findes små og isolerede naturområder, og hvis de beskyttede naturområder indenfor interesseområdet graves væk, vil et vigtigt levested for dyr og planter forsvinde. Det tager mange år at genskabe naturtyperne, som med stor sandsynlighed bliver mindre artsrige end før. På baggrund af screeningen vurderer Region Nordjylland, at det ikke på dette overordnede niveau i planprocessen kan afvises, at visse miljøparametre vil påvirkes væsentligt. Det drejer sig om det det overdrev der er beliggende i det foreslåede graveområde som er vejledende registreret som 3 beskyttet natur. Arealet vil blive påvirket væsentligt af indvindingen. Det vurderes derfor, at der skal gennemføres en miljøvurdering af indvinding i det foreslåede graveområde. At andre miljøparametre ikke påvirkes er under forudsætning af, at der i sagsbehandlingen af en eventuel indvindingstilladelse, stilles de nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter de relevante lovgivninger. Det drejer sig f.eks. om natur, grundvand, arealforbrug, landskabelige interesser, støj og støv. Afsender: Brønderslev Kommune, Naturgruppen REBSENGE BRØNDERSLEV KOMMUNE, NATURGRUPPEN lb.nr. 231 Forslag til Råstofplan 2016 Hermed fremsendes Brønderslev Kommunes forslag og kommentarer til råstofplan Kommentarer og forslag til de enkelte grave og interesseområder er beskrevet enkeltvis nedenfor. Rebsenge: Hele interesseområdet Rebsenge er samtidig registreret som 3 beskyttet sø og eng. 3 områderne indenfor interesseområdet er samtidig nogle af de eneste beskyttede naturarealer i området. Der vil formentlig ikke kunne gives dispensation fra 3 i naturbeskyttelsesloven, da der er adskillige alternative placeringer umiddelbart omkring interesseområdet. Det er derfor uhensigtsmæssigt at udpege dette område som interesseområde. Hvis der indvindes råstoffer i området, skal dette efter endt råstofgravning reetableres til naturformål, ekstensiv landbrugsdrift, ekstensiv skovdrift eller til rekreative formål, da graveområdet helt eller delvist er udpeget som en økologisk forbindelse.

48 Afsender: Gandrup Teglværk, Pipers Teglværker A/S REBSENGE GANDRUP TEGLVÆRK, PIPERS TEGLVÆRKER A/S lb.nr. 206 Ideer og forslag til Råstofplan 2016 Med henvisning til råstofgruppens skrivelse af 9. januar 2015 skal vi hermed fremsende følgende kommentarer/forslag vedr. A/S Randers Tegls råstofgrave i Region Nordjylland. 5. Området ved Rebsenge interesseområde. Området er ikke udlagt som graveområde, men efter vor opfattelse bør status for området ændres til graveområde.

49 10.2 Udlæg af graveområder Brønderslev Kommune Kirkholt Regionsrådet besluttede, at området udgår som graveområde i Råstofplan en begrundes med, at en indvinding af de resterende råstoffer i området vil betyde en væsentlig påvirkning af den biologiske mangfoldighed og fauna og flora i området. Graveområdet Kirkholt, er delvis udnyttet i 80'erne og 90'erne. Området er et kuperet landbrugsareal belilggende i Jyske Ås. Den vestlige og østlige del blev indvundet i 80'erne og 90'erne. Området gennemskæres af Grydbæk, som er et sideløb til Nymølle Bæk. Området indeholder sandforekomster af bundsikrings eller betonsandskvalitet, råstoffer, der er mangel på i den nordlige del af regionen. Region Nordjylland har gennemført en vurdering af miljøpåvirkningerne forbundet med indvinding af sand og grus i Kirkholt. Ved miljøvurderingen er det fundet, at der vil ske en negativ påvirkning af plante og dyrelivet indenfor undersøgelsesområdet, især i de beskyttede naturområder, som er moser, heder, søer og fersk eng. Dyrelivet i forbindelse med det nærliggende EF habitatområde nr. 217 Nymølle Bæk og Nejsum Hede vurderes ikke at blive påvirket. Der vil ikke være nogen risiko for en forøget negativ påvirkning af vandområderne tilknyttet habitatområdet med miljøfremmede stoffer eller nitrat. Lodsejere i området er blevet hørt, om de stadig havde interesser i råstofindvinding. Regionen har ikke modtaget bemærkninger, der tilkendegiver fortsat interesse for råstofindvinding. Afsender: Brønderslev Kommune, Naturgruppen KIRKHOLT BRØNDERSLEV KOMMUNE, NATURGRUPPEN lb.nr. 231 Forslag til Råstofplan 2016 Hermed fremsendes Brønderslev Kommunes forslag og kommentarer til råstofplan Kommentarer og forslag til de enkelte grave og interesseområder er beskrevet enkeltvis nedenfor. Kirkholt: Området indeholder 10 3 beskyttede arealer og to beskyttede diger. Som nævnt ovenfor gives der kun i særlige tilfælde dispensation til tilstandsændringer i 3 beskyttet natur. Det samme er tilfældet for beskyttede sten og jorddiger. Disse må ikke fjernes og tilstanden må ikke ændres. Råstofgravning også uden for de 3 beskyttede områder kan medfører en tilstandsændring heri, da flere af de beskyttede moser og søer i graveområdet af afhængige af en fortsat høj vandstand. Det vurderes, at råstofgravning i en større del af området omkring de beskyttede moser og søer vil føre til en ændring af de hydrologiske forhold og dermed en tilstandsændringer heraf. Da de beskyttede naturtyper hovedsageligt ligger midt i graveområdet anbefaler Brønderslev Kommune, at Region Nordjylland genovervejer om der fortsat er en udnyttelig råstofressource i graveområdet. Området umiddelbart syd for graveområdet er siden sidste råstofplan blevet omfattet af fredningen Søheden Skov. Yderligere ligger graveområdet indenfor et større område omfattet af Jyske Ås Projektet, som bl.a. har til formål at bevare og formidle natur og

50 kulturhistorien i området. Jyske Ås Projektet er et privat initiativ som er støttet af Brønderslev Kommune. Råstofgravning i graveområdet vil have en negativ effekt på indsigten til og oplevelsen af såvel fredningen og det igangværende Jyske Ås Projekt, hvilket strider imod Brønderslev Kommunes planlægning for området. Hvis der indvindes råstoffer i området, skal dette efter endt råstofgravning reetableres til natur formål, ekstensiv landbrugsdrift, ekstensiv skovdrift eller til rekreative formål, da graveområdet helt eller delvist er udpeget som: Naturområde, Større uforstyrret landskab, Særligt værdifuldt landskab og Økologisk forbindelse. Afsender: Katrine Djernis KIRKHOLT Graveområdet Kirkholt Jeg har med stor glæde modtaget regionens brev. Det fortæller at graveområdet blandt andet tværs over min lille firlængede gård og de få hektar udenom, nu er registreret som værende afsluttet interesseområde for råstofindvinding. Stor tak for det.

51 11. Udlæg af graveområder Frederikshavn Kommune Afsender: Administrationen, Region Nordjylland GÆRUM Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcen beskyttes mod forurening både under indvinding og i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Graveområdet Gærum ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Regionsrådet besluttede, at der opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding i graveområdet: Graveområdet Gærum ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet. Graveområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Åsted Vandværks boringer er beliggende umiddelbart vest for graveområdet. Vandværkets indvindingsopland overlapper størstedelen af graveområdet. Ved råstofindvinding graves overjorden bort. Disse jordlag består ofte af moræneler eller andre jordarter, der er med til at reducere vandets indhold af gødning og pesticider. Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko. Afsender: Administrationen, Region Nordjylland ELLING Å Et vigtigt element i planlægningen af en ny råstofplan er at udtage efterbehandlede områder og områder, der ikke længere har interesse. Graveområdet Elling Å i Frederikshavn Kommune er, iflg. regionens registreringer, afsluttet, og råstofferne udvundet. Regionsrådet besluttede, at området udgår som graveområde i Råstofplan Graveområdet Elling Å er udlagt til indvinding af rødbrændende ler til teglfremstilling. Lodsejere i området og teglværkerne er blevet hørt, om de stadig havde interesser i lerindvinding. Regionen har ikke modtaget bemærkning, der tilkendegiver fortsat interesse for lerindvinding. Afsender: Administrationen, Region Nordjylland SÆBYGAARD Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcen beskyttes mod forurening både under indvinding og i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Graveområdet Sæbygaard ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Regionsrådet besluttede, at der opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding i graveområdet: Graveområdet Sæbygaard ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet. Graveområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det nærmeste vandværk er

52 Sæbygaardværket. Værkets boringer er beliggende 1,0 km sydøst for graveområdet. Vandværkets indvindingsopland overlapper graveområdet. Ved råstofindvinding graves overjorden bort. Disse jordlag består ofte af moræneler eller andre jordarter, der er med til at reducere vandets indhold af gødning og pesticider. Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko. Afsender: Administrationen, Region Nordjylland KRAGELUND Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcen beskyttes mod forurening både under indvinding og i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Graveområdet Kragelund ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Regionsrådet besluttede, at der opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding i graveområdet: Graveområdet Kragelund ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet. Graveområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det nærmeste vandværk er Sæbygaardværket. Værkets boringer er beliggende 2,7 km sydøst for graveområdet. Vandværkets indvindingsopland overlapper graveområdet. Ved råstofindvinding graves overjorden bort. Disse jordlag består ofte af moræneler eller andre jordarter, der er med til at reducere vandets indhold af gødning og pesticider. Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko. I nogle tilfælde vil beskyttelsen af grundvandet dog ikke blive væsentlig forringet ved råstofindvinding. F. eks. ved indvinding af rødbrændende ler efterlades undergrunden næsten urørt. Afsender: Administrationen, Region Nordjylland VOLSTRUP Et vigtigt element i planlægningen af en ny råstofplan er at udtage efterbehandlede områder og områder, der ikke længere har interesse. Graveområdet Volstrup i Frederikshavn Kommune er, iflg. regionens oplysninger uden interesse for råstofindvinding. Regionsrådet besluttede, at området ikke medtages som graveområde i Råstofplan Graveområdet Volstrup er udlagt til indvinding af rødbrændende ler til teglfremstilling. Lodsejere i området og teglværkerne er blevet hørt, om de stadig havde interesser i lerindvinding. Regionen har ikke modtaget bemærkning, der tilkendegiver

53 fortsat interesse for lerindvinding. Afsender: Kennet B. Nielsen VOLSTRUP Jeg er ikke interesseret i at min grund/område er eller bliver udlagt til lerindvending. Regionsrådet besluttede, at området ikke medtages som graveområde i Råstofplan Graveområdet Volstrup er udlagt til indvinding af rødbrændende ler til teglfremstilling. Lodsejere i området og teglværkerne er blevet hørt, om de stadig havde interesser i lerindvinding. Regionen har ikke modtaget bemærkning, der tilkendegiver fortsat interesse for lerindvinding.

54 12. Udlæg af graveområder Hjørring Kommune Afsender: Administrationen, Region Nordjylland Regionsrådet besluttede, at området udgår som graveområde i Råstofplan VENNEBJERG Et vigtigt element i planlægningen af en ny råstofplan er at udtage efterbehandlede områder og områder, der ikke længere har interesse. Graveområdet Vennebjerg er udlagt til indvinding af sand, grus og sten. Lodsejere i området er Graveområdet Vennebjerg i Hjørring Kommune er, iflg. regionens registreringer, afsluttet, og blevet hørt, om de stadig havde interesser i råstofindvinding. Regionen har ikke modtaget råstofferne udvundet. bemærkninger, der tilkendegiver fortsat interesse for råstofindvinding. Afsender: Administrationen, Region Nordjylland SINDAL ØST Et vigtigt element i planlægningen af en ny råstofplan er at udtage efterbehandlede områder og områder, der ikke længere har interesse. Graveområdet Sindal Øst i Hjørring Kommune er, iflg. regionens registreringer, afsluttet, og råstofferne udvundet. Regionsrådet besluttede, at området udgår som graveområde i Råstofplan Regionsrådet besluttede, at området udgår som graveområde i Råstofplan Graveområdet Sindal Øst er udlagt til indvinding af rødbrændende ler til teglfremstilling. Lodsejere i området og teglværkerne er blevet hørt, om de stadig havde interesser i lerindvinding. Regionen har ikke modtaget bemærkning, der tilkendegiver fortsat interesse for lerindvinding. Afsender: Gandrup Teglværk, Pipers Teglværker A/S NØRUM GANDRUP TEGLVÆRK, PIPERS TEGLVÆRKER A/S lb.nr. 206 Ideer og forslag til Råstofplan 2016 Med henvisning til råstofgruppens skrivelse af 9. januar 2015 skal vi hermed fremsende følgende kommentarer/forslag vedr. A/S Randers Tegls råstofgrave i Region Nordjylland. 3. Området ved Nørum Bør udvides, jf. vedlagte kort Regionsrådet besluttede, at området medtages som graveområde i Råstofplan en begrundes med, at det i miljøscreeningen kun i begrænset omfang er fundet, at råstofindvinding vil påvirke natur og miljøinteresser i området. Det foreslåede graveområde Nørum Vest dækker i alt ca. 10,7 ha og ligger i Hjørring Kommune i det åbne landbrugsland ca. 4 km øst for Hjørring By. Råstofforekomsten består af rødbrændende ler. Indvinding af rødbrændende ler sker, grundet lerets kalkudvaskede egenskaber, oftest kun indtil få meter under terræn og sjældent under grundvandsspejlet. Området grænser op til det aktive graveområde Nørum, hvor der indvindes rød brændende ler. Området er screenet for at afklare, om eventuel lerindvinding vil have væsentlig påvirkning på miljøet. På baggrund af screeningen vurderer Region Nordjylland, at der ikke vil ske en væsentlig

55 påvirkning af miljøet som følge af indvinding af ler i det foreslåede graveområde. Afsender: Kontoret for Jordforurening og Råstoffer ASTRUP Administrationens forslag. Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcen beskyttes mod forurening både under indvinding og i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Graveområdet Astrup ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Regionsrådet besluttede, at der opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding i graveområdet: Graveområdet Astrup ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet. Graveområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Hirtshals Vandværks boringer er beliggende 2,4 km nord for graveområdet. Vandværkets indvindingsopland overlapper delvist graveområdet. Ved råstofindvinding graves overjorden bort. Disse jordlag består ofte af moræneler eller andre jordarter, der er med til at reducere vandets indhold af gødning og pesticider. Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko. Afsender: Kontoret for Jordforurening og Råstoffer Regionsrådet besluttede, at der opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding i ROLIGHED Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcen beskyttes mod forurening graveområdet: både under indvinding og i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Graveområdet Rolighed ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det Graveområdet Rolighed ligger delvist i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet. Graveområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Sæsing Vandværks boringer er beliggende 2,8 km nordøst for graveområdet. Vandværkets indvindingsopland overlapper ikke graveområdet. Ved råstofindvinding graves overjorden bort. Disse jordlag består ofte af moræneler eller andre jordarter, der er med til at reducere vandets indhold af gødning og pesticider. Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld

56 kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko. Afsender: Kontoret for Jordforurening og Råstoffer TÅRS Administrationens forslag. Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcen beskyttes mod forurening både under indvinding og i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Graveområdet Tårs ligger i et område med drikkevandsinteresser (OD) men i indvindingsopland. Regionsrådet besluttede, at der opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding i graveområdet: Graveområdet Tårs ligger i indvindingsopland i et område med drikkevandsinteresser. Det efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet. Graveområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser. Tårs Vandværks boringer er beliggende 2,2 km vest for graveområdet. Vandværkets indvindingsopland overlapper delvist graveområdet. Ved råstofindvinding graves overjorden bort. Disse jordlag består ofte af moræneler eller andre jordarter, der er med til at reducere vandets indhold af gødning og pesticider. Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko. Afsender: Kontoret for Jordforurening og Råstoffer BOLLER Administrationens forslag. Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcen beskyttes mod forurening både under indvinding og i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Graveområdet Boller ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Regionsrådet besluttede, at der opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding i graveområdet: Graveområdet Boller ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet. Graveområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Tårs Vandværks boringer er beliggende 3 km nord for graveområdet. Vandværkets indvindingsopland overlapper ikke graveområdet. Ved råstofindvinding graves overjorden bort. Disse jordlag består ofte af moræneler eller andre jordarter, der er med til at reducere vandets indhold af gødning og pesticider. Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko.

57 Afsender: Toftegaards Maskinstation, v/flemming Christensen Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. TOFTEGAARDS MASKINSTATION v/flemming CHRISTENSEN, HJØRRING lb.nr. 255 Råstofplan 2016 Den ønskede udvidelse af råstofindvindingen er allerede omfattet af graveområdet. Hermed vores kommentarer til råstofplan Vi har en sandgrav på adressen Søndermøllevej 29, hvor vi er startet med at grave sand i På sigt kunne vi tænke os at grave sand på østsiden af Søndermøllevej, hvor vi også ejer jorden. Afsender: Aalborg Stift, Stiftsøvrigheden AALBORG STIFT, STIFTSØVRIGHEDEN lb.nr. 222 Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Øvrige indvindingsområder Ligeledes kan Aalborg Stift oplyse, at stiftet i det videre arbejde med råstofplanen vil have særlig opmærksomhed rette mod beskyttelsen af kirkerne i: Mygdal graveområde nordøst for kirken

58 12.1. Udlæg af graveområder Hjørring Kommune Sejlstrup Afsender: Gandrup Teglværk, Pipers Teglværker A/S SEJLSTRUP GANDRUP TEGLVÆRK, PIPERS TEGLVÆRKER A/S lb.nr. 206 Ideer og forslag til Råstofplan 2016 Med henvisning til råstofgruppens skrivelse af 9. januar 2015 skal vi hermed fremsende følgende kommentarer/forslag vedr. A/S Randers Tegls råstofgrave i Region Nordjylland. 4. Området ved Sejlstrup Graveområdet kan reduceres, jf. vedlagte kort. Regionsrådet besluttede, at graveområdet Sejlstrup reduceres. en begrundes med, at den vestlige del er færdiggravet og udtages af Råstofplan Graveområdet vil blive reduceret i Råstofplan 2016, idet råstofferne i den vestlige del er udnyttet jf. forslag fra Gandrup Teglværk Afsender: Aalborg Stift, Stiftsøvrigheden AALBORG STIFT, STIFTSØVRIGHEDEN lb.nr. 222 Øvrige indvindingsområder Ligeledes kan Aalborg Stift oplyse, at stiftet i det videre arbejde med råstofplanen vil have særlig opmærksomhed rette mod beskyttelsen af kirkerne i: Sejlstrup graveområde nordøst for kirken Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Graveområdet vil, da råstofferne i den vestlige del, hvor kirken ligger, er udnyttet jf. forslag fra teglværket, blive reduceret i Råstofplan 2016.

59 12.2 Udlæg af graveområder Hjørring Kommune Hundelev Afsender: Administrationen, Region Nordjylland HUNDELEV ØST Et vigtigt element i planlægningen af en ny råstofplan er at udtage efterbehandlede områder og områder, der ikke længere har interesse. Graveområdet Hundelev Øst i Hjørring Kommune er, iflg. regionens oplysninger uden interesse for råstofindvinding. Regionsrådet besluttede, at graveområdet Hundelev Øst fastholdes i Råstofplan 2016, da det fra lodsejers side er ønsket fastholdt. Graveområdet Hundelev Øst er udlagt til indvinding af ler til teglfremstilling. Lodsejere i området og teglværkerne er blevet hørt, om de stadig havde interesser i lerindvinding i området. Regionen har modtaget en bemærkning, der tilkendegiver forsat interesse for lerindvinding. Afsender: Administrationen, Region Nordjylland HUNDELEV VEST Et vigtigt element i planlægningen af en ny råstofplan er at udtage efterbehandlede områder og områder, der ikke længere har interesse. Graveområdet Hundelev Vest i Hjørring Kommune er, iflg. regionens oplysninger uden interesse for råstofindvinding. Regionsrådet besluttede, at graveområdet Hundelev Vest udgår som graveområdet i Råstofplan Graveområdet Hundelev Vest er udlagt til indvinding af ler til teglfremstilling. Lodsejere i området og teglværkerne er blevet hørt, om de stadig havde interesser i lerindvinding i området. Regionen har ikke modtaget en bemærkning, der tilkendegiver forsat interesse for lerindvinding. Afsender: Christian Dalsgaard HUNDELEV ØST På baggrund af brevet modtaget fra Region Nordjylland, ønsker vi fortsat området udlagt til lerindvinding, Hundelev Øst. Regionsrådet besluttede, at graveområdet Hundelev Øst fastholdes i Råstofplan 2016, da det fra lodsejers side er ønsket fastholdt. Graveområdet Hundelev Øst er udlagt til indvinding af ler til teglfremstilling. Lodsejere i området og teglværkerne er blevet hørt, om de stadig havde interesser i lerindvinding i området. Regionen har modtaget en bemærkning, der tilkendegiver forsat interesse for lerindvinding.

60 13. Udlæg af graveområder Jammerbugt Kommune Afsender: Administrationen, Region Nordjylland BRATBJERG Et vigtigt element i planlægningen af en ny råstofplan er at udtage efterbehandlede områder og områder, der ikke længere har interesse. Graveområdet Bratbjerg i Jammerbugt Kommune er, iflg. regionens registreringer, afsluttet, og råstofferne udvundet. Regionsrådet besluttede, at området udgår som graveområde i Råstofplan Graveområdet Bratbjerg er udlagt til indvinding af sand, grus og sten. Lodsejere i området er blevet hørt om de stadig havde interesser i råstofindvinding. Regionen har ikke modtaget bemærkninger, der tilkendegiver forsat interesse for råstofindvinding. Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Jammerbugt VUST DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, JAMMERBUGT lb.nr. 261 Høringssvar for områder i Jammerbugt Kommune Vust: 1. retningslinje 8 skal videreføres 2. I den nordlige del af indvindingsområdet er der et 3 areal bør udtages 3. Efterbehandling efter råstofgravning bør være til natur formål. Hvis man undlader at efterbehandle med muld og lader skrænter blive tilbage ubehandlet, kan man skabe en stor biodiversitet med fokus på tør naturen. Derfor kan området blive unik spredningskorridor mellem Lund Fjord/Vejlerne og Thorup Klitplantage. Digesvaler, markfirben samt nøjsomme urter og insekter vil kunne etablere sig. Regionsrådet besluttede, at udsagnet tages til efterretning. Retningslinje 8 for Vust videreføres i Råstofplan 2016 som en forudsætning for graveområdet. Indholdet og formål bibeholdes. 1.Tages til efterretning. Retningslinjen vil få status som en forudsætning. Indholdet og ordlyden vil ikke blive ændret. 2. Der vil i et 3 naturbeskyttet areal foregå en konstant udvikling af naturen i naturområderne især hedeområder. På de arealer, hvor der ikke foregår konstant naurpleje, gror arealerne til og naturtilstanden ændres. Naturarealer kan således både vokse ind, men også ud af beskyttelsen. En udpegning efter naturbeskyttelseslovens 3 er derfor ikke konstant, og de konkrete udpegninger kan revurderes med tiden. Derfor kan der i forbindelse med en konkret ansøgning om råstofindvinding i nogle tilfælde opnås dispensation til fjernelse af 3 beskyttet natur, hvis der i stedet etableres erstatningsnatur andre steder. 3. Ved sagsbehandlingen af en eventuel indvindingstilladelse, stilles de nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter de relevante lovgivninger. Det drejer sig f.eks. om naturforhold, grundvandsforhold, støv og støj. Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Jammerbugt ST. VILDMOSE DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, JAMMERBUGT lb.nr. 259 Kommentarer i idéfasen Råstofplan 2016 St. Vildmose DN vil anbefale, at råstofområdets interesse område for indvinding, reduceres kraftigt i Regionsrådet besluttede, at graveområdet St. Vildmose fastholdes i Råstofplan 2016 og at der opstilles følgende forudsætning for fremtidige tilladelser i graveområdet: For graveområdet St. Vildmose i Jammerbugt Kommune kan der alene gives tilladelse til indvinding af sphagnum, såfremt tilladelsen gives

61 forhold til indvindings områdets 1325 hektar til i alt at omfatte 173 hektar. som led i et naturgenopretningsprojekt i området. Indvinding af tørv til spagnum produktion, sker på bekostning af naturtypen højmose, som en begrundes med, at såfremt der på kun findes meget få steder i Danmark og er således en sårbar naturtype, desværre i sigt ønskes en genskabning af dele af St. tilbagegang. Også på europæisk plan. Vildmose kan tørveindvinding i et vist omfang være DN er vidende om, at der findes gode alternativer til produktet spagnum, som f.eks. kompost foreneligt med en efterfølgende naturgenopretning. til jordforbedring, som for det meste, kan erstatte spagnum til havefolket. Der er ingen tvivl om, at indvinding af tørv giver en artsfattig biodiversitet, og DN har naturligvis læst miljøscreeningen og set alle de mange røde markeringer heri som viser en Store Vildmose huser i dag resterne af Danmarks næststørste højmose. Områdets højmosepartier er væsentlig påvirkning af natur og miljø ved tørveindvindingen. af national betydning i kraft af, at de udgør nogle af de største sammenhængende arealer med aktiv I det store interesse område på 1325 hektar, viser statens nye 3 opdatering, at store dele højmose i Danmark. Der er ligeledes store områder af interesseområdet, er 3 naturbeskyttet. med nedbrudt højmose og skovbevokset tørvemose. DN ønsker, at naturbeskyttede områder, helt skal fritages for tørveindvindingen! Uanset evt. gode intentioner om naturgenopretningsprojekter, i en senere efterbehandlingsplan, mener Danmarks Naturfredningsforening ikke, at indvindingen af tørv kan kategoriseres som et vigtig samfundsmæssig ressource, som berettiger fortsat opdyrkning. Arealerne vest for Biersted Mosevej er for hovedpartens vedkommende vejledende registreret som beskyttet natur og mosen sætter sig forsat (pga. grundvandssænkning), så de tørvelag, der var tilstede da arealet blev udlagt som råstofområde ikke længere er helt så betydelige. Nærmere gennemgang: Graveområdet dækker 1324 ha og ligger i Jammerbugt Kommune i det åbne Området den nordøstlige del af interesseområdet Der er ca. 300 hektar efterbehandlet land nordøst for Aabybro. område, som nu fremstår med en høj artsrig mosekarakter. Beskyttet efter NBL. 3 Bør Råstofforekomsten ved Store Vildmose består af tages ud som interesseområde! tørv. På baggrund af en kortlægning i 2013, Området vest og øst for Biersted Mosevej Der er ca. 320 hektar naturbeskyttede eng, lagt forventes der at være en forekomst på ca. 14 mio. m3 tørv, fordelt på 3,5 mio. m3 højmosetørv og ud som græsnings fenner, statsejet som afgræsses af kreaturer og heste i 10,5 mio. m3 lavmosetørv, inden for hele sommerhalvåret. Området er rig på bl.a. orkideer og græsningsfennerne er et vigtigt graveområdet. Det er dog primært højmosetørv, fourageringsområde for fugle. Bør tages ud som interesseområde! der har interesse som råstof. Området syd for Ringvejen er matrikuleret ud med mange smalle fenner. Der er fortsat Der har tidligere været indvundet tørv i store dele af graveområdet, hovedsageligt i den nordlige del. spagnumindvinding på nogle få, af disse fenner. Der er ca. 110 hektar mosaik af forskellige På disse arealer er i dag hovedsageligt natur, og 3 naturtyper efter tidligere råstofgravning. Høj biodiversitet med spagnum mosser, forekomsten er under en meter tyk. rundbladet soldug, otteradet løvefod, kæruld samt orkideer mm.. Bør tages ud som Der er en aktiv gravetilladelse i den interesseområde! centrale/sydlige del, hvor Pindstrup Mosebrug A/S indvinder. Det nuværende aktive indvindingsområde er på 173 hektar. I følge råstoftilladelsen fra 2014 til Pindstrup Mosebrugs aktiviteter i dette område, vil spagnum indvindingen her blive Store Vildmose graveområde er screenet for at udnyttet fuldt ud. Således vil der være et 15 cm tyk tørvelag tilbage, til brug for afklare, om en eventuel råstofindvinding inden for efterbehandling til et naturgenopretningsprojekt med sigte på højmose. graveområdet vil have en væsentlig påvirkning på miljøet. På baggrund af screeningen vurderer Region I debatoplægget spørges der til efterbehandling efter endt råstofindvinding. Nordjylland, at det ikke på dette overordnede niveau i planprocessen kan afvises, DN vil helt klar anbefale, at indvindingsområdet, såfremt der bliver givet tilladelse til at visse miljøparametre vil påvirkes væsentligt. Aktive højmoser optager og binder store mængder indvinding skal efterbehandles til natur. På kort sigt vil der meget hurtigt, kunne etableres kulstof i tørvelagene. ny spændende natur med pioner arter, på længere sigt vil højmosen langsomt indfinde sig Indvinding af tørv resulterer i en udledning af en igen. ukendt mængde CO2, som frigives når tørven mineraliseres ved afvanding og udgravning. Hvis der succesfuldt genoprettes til aktiv højmose vil 2 kort Se bilag store mængder CO2 kunne optages igen. Sandsynligheden for en negativ klimapåvirkning på kort sigt er stor, og sandsynligheden for en positiv påvirkning ved efterbehandling i fremtiden er langsigtet. Hele graveområdet ligger i Amtsligt geologisk interesseområde (revideret), Nationalt geologisk interesseområde og Værdifuldt geologisk område. Hele graveområdet ligger inden for kommunens kortlægning af naturområder. Retningslinjer lyder: I Naturområderne, der fremgår af kortet, skal hensynet til natur og landskabsinteresser

62 varetages i balance med de øvrige interesser i det åbne land. I disse områder må planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden ikke forringe muligheden for at opnå et givent mål for naturkvalitet. Det kan ikke afvises at fjernelse af 3 natur eller nærheden til højt målsatte habitatnaturtyper kan være en negativ påvirkning og hindre forbedring af tilstanden. Der er flere 3 beskyttede enge i den centrale del af del af graveområdet lige øst for Biersted Mosevej, og en række moser og enge i den sydlige del. Der er registreret en lang række arter karakteristisk for naturtyperne, samt flere positivarter og indikatorarter, som tyder på god naturtilstand. Moser og enge er følsomme over for hydrologiske påvirkninger, men risikoen er lille, forudsat at der ikke drænes yderligere. Fjernelse af større, sammenhængende naturområder kan ikke udelukkes at have en væsentlig negativ påvirkning på naturforholdene. I en af de 3 beskyttede enge ved Biersted Mosevej og Ringvejen er der registreret en bakke gøgelilje, som er en fredet orkidé og relativt sjælden i Danmark og listet som hensynskrævende på den danske gulliste. Alle orkideer er fredede i Danmark, flere af dem er på rødlisten og gullisten, samt CITES/Washingtonkonventionens liste II /bilag B. Alm ulvefod er på Habitatdirektivets bilag V. Arterne findes dels i beskyttede enge og moser, men også på arealer der ikke er omfattet af denne beskyttelse. I henhold til artsfredingen må arealer med orkideer ikke opdyrkes / omlægges. Inden for graveområdet registreret spidssnudet frø, butsnudet frø, skrudtudse og hugorm, som alle er fredede i Danmark. Førstnævnte er endvidere på habitatdirektivets bilag IV. Deres levesteder må ikke ødelægges. Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Jammerbugt Regionsrådet besluttede, at bemærkningen tages til efterretning. GØTTRUP RIMME DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, JAMMERBUGT lb.nr. Arbejdet med at afklare hvilke områder i 261 graveområdet Gøttrup Rimme, der er Høringssvar for områder i Jammerbugt Kommune efterbehandlet og kan udtages videreføres i næste planperiode. Gøttrup Rimme: 1. Det forventes at det er afklaret hvilke områder der er efterbehandlet og udtages (Jfr. 1. Administrationen har påbegyndt arbejdet med beslutning i 2012). at afklare hvilke områder, der i graveområdet er 2. Der er vejledende registreret beskyttet jord og stendiger langs områdetes sydøstlige færdiggravede og evt. kan udtages. Arbejdet forventes fædriggjort inden næste revision af grænse. Skal undersøges forinden gravetilladelse gives. råstofplanen. Retningslinje 1 i Råstofplan Der er beskyttet natur 3 indenfor området og disse områder skal udtages. præciserer hensynet til, at den udpegede 4. Der er blå/grøn korridor der forbinder flere Natura 2000 områder korridoren indeholder råstofressource skal kunne udnyttes. stor koncentration af naturarealer som muliggør spredning af planter og dyr. Korridoren bør Retningslinien åbner dog på den anden side mulighed for, at der kan planlægges for anden udtages af planen. arealanvendelse i et graveområde, når de anvendelige råstofressourcer er udnyttet.

63 2. Ved sagsbehandlingen af en eventuel indvindingstilladelse, stilles de nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter de relevante lovgivninger. Det drejer sig f.eks. om naturforhold, grundvandsforhold, støv og støj. Ligeledes beskyttede jord og stendiger. 3. Der vil i et 3 naturbeskyttet areal foregå en konstant udvikling af naturen i naturområderne især hedeområder. På de arealer, hvor der ikke foregår konstant naurpleje, gror arealerne til og naturtilstanden ændres. Naturarealer kan således både vokse ind, men også ud af beskyttelsen. En udpegning efter naturbeskyttelseslovens 3 er derfor ikke konstant, og de konkrete udpegninger kan revurderes med tiden. Derfor kan der i forbindelse med en konkret ansøgning om råstofindvinding i nogle tilfælde opnås dispensation til fjernelse af 3 beskyttet natur, hvis der i stedet etableres erstatningsnatur andre steder. Råstofplanlægningen foregår på et overordnet niveau, mens detaljerne først indgår i den mere konkrete sagsbehandling i forbindelse med ansøgning om indvindingstilladelse. Ved sagsbehandlingen vurderes det konkrete ansøgte areal, og ved at finde afværgetiltag kan man i en lang række tilfælde finde en løsning. Derfor kan det i mange tilfælde være mest hensigtsmæssigt at medtage 3 beskyttede områder i de udlagte graveområder og overlade vurderingen af disse områder til den efterfølgende sagsbehandling. 4. Ved det fortsatte arbejde med at afklare hvilke områder, der er færdig gravede og evt. kan udtages vil der også blive set på de øvrige interesser i området. Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Jammerbugt Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. GØTTRUP RIMME NORD DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, JAMMERBUGT lb.nr. 261 Administrationen har påbegyndt arbejdet med at Høringssvar for områder i Jammerbugt Kommune afklare hvilke områder, der i graveområdet er færdiggravede og evt. kan udtages. Arbejdet forventes fædriggjort inden næste revision af Gøttrup Rimme Nord: råstofplanen. Retningslinje 1 i Råstofplan Det forudsættes at området ER beskåret til kun at omfatte de dele, hvor kortlægningen præciserer hensynet til, at den udpegede har vist, der er råstoffer(jfr. beslutning i 2012) råstofressource skal kunne udnyttes. 2. Banetrace for Thisted Aalborg banen bør undtages for gravning. Retningslinien åbner dog på den anden side mulighed for, at der kan planlægges for anden arealanvendelse i et graveområde, når de anvendelige råstofressourcer er udnyttet. Ved sagsbehandlingen af en eventuel fremtidig indvindingstilladelse, stilles de nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter de relevante lovgivninger. Det drejer sig f.eks. om beskyttelse af

64 indvindingsboring, oversvømmelsesrisiko, geologiske interesser, særlige naturområder, økologiske forbindelser, støj og støv. Herunder ligeledes afstandskrav til Thisted Aalborg banen.

65 13.1 Udlæg af graveområder Jammerbugt Kommune Klim Graveområdet Klim er udlagt til indvinding af sand, grus og sten. Lodsejere i området og indvindere med mulig interesse er blevet hørt om de stadig havde interesser i området. Regionen har modtaget bemærkning, der tilkendegiver forsat interesse for den nordligste mindre del af graveområdet. Ved sagsbehandlingen af en eventuel fremtidig ansøgning om indvindingstilladelse, stilles de nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter de relevante lovgivninger. Det drejer sig f.eks. om beskyttelse af indvindingsboring, oversvømmelsesrisiko, okkerudledning, geologiske interesser, særlige naturområder, økologiske forbindelser, støj og støv. Afsender: Administrationen, Region Nordjylland KLIM Et vigtigt element i planlægningen af en ny råstofplan er at udtage efterbehandlede områder og områder, der ikke længere har interesse. Graveområdet Klim i Jammerbugt Kommune er, iflg. regionens registreringer, afsluttet, og råstofferne udvundet. Regionsrådet besluttede, at området nord for hovedvejen udtages af Råstofplan 2016 på nær den nordligste del, hvor der er indkommet bemærkning om at fastholde den del af graveområdet. Afsender: Bertel Winther Regionsrådet besluttede, at området nord for hovedvejen udtages af Råstofplan 2016 på nær KLIM Angående Høring af lodsejer ang. graveområde med afsluttet råstofindvindvinding, er den nordligste del, hvor der er indkommet bemærkning om at fastholde den del af der på det tilsendte kort vist at råstofindvinding på min jord tilhørende Sandvej 26 (Det graveområdet. samme gælder min nabo Erik Sørensens jord) er afsluttet. Dette er ikke tilfælde, men der er gennemført en prøvegravning og der er fundet grus. Men det er besluttet først at starte gravningen når der er afsætnings muligheder. Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Jammerbugt KLIM BY DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, JAMMERBUGT lb.nr. 261 Høringssvar for områder i Jammerbugt Kommune Klim By: 1. Er lavbunds område. Der skal tages højde for okkerudledning til nærtliggende vandløb. 2. Område nord for hovedvejen udtages, da det allerede er efterbehandlet, efter endt indvinding. Regionsrådet besluttde, at udsagnet tages til efterretning og at området nord for hovedvejen udtages af Råstofplan 2016 på nær den nordligste del, hvor der er indkommet bemærkning om at fastholde en den del af graveområdet. Afsender: Erik Roelsgaard Sørensen Regionsrådet besluttede, at området nord for hovedvejen udtages af Råstofplan 2016 på nær

66 KLIM Vedrørende lodsejer høring om råstofindvindning, forstår jeg ikke at I skriver at den nordligste del, hvor der er indkommet bemærkning om at fastholde den del af arealet er færdiggravet og efterbehandlet når der aldrig har været gravet en eneste sten der. graveområdet. Jeg har haft et par entreprenører til at kigge på arealet vedrørende gravning af arealet,men de ønsker ikke at komme igang endnu, da der ikke sælges særligt meget grus i øjeblikket. Men jeg ønsker at bevare mit areal som råstofområde, så muligheden for en udnyttelse er til stede måske på et senere tidspunkt i fremtiden. Håber på forståelse af min kommentar, og ser frem til et svar. Graveområdet Klim er udlagt til indvinding af sand, grus og sten. Lodsejere i området og indvindere med mulig interesse er blevet hørt om de stadig havde interesser i området. Regionen har modtaget bemærkning, der tilkendegiver forsat interesse for den nordligste mindre del af graveområdet. Afsender: Aalborg Stift, Stiftsøvrigheden AALBORG STIFT, STIFTSØVRIGHEDEN lb.nr. 222 Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Øvrige indvindingsområder Ligeledes kan Aalborg Stift oplyse, at stiftet i det videre arbejde med råstofplanen vil have særlig opmærksomhed rette mod beskyttelsen af kirkerne i: Klim graveområde øst for kirken

67 13.2 Udlæg af graveområder Jammerbugt Kommune Nr. Halne Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Jammerbugt NØRHALNE DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, JAMMERBUGT lb.nr. 261 Høringssvar for områder i Jammerbugt Kommune Nørhalne: I debatoplægget til Råstofplan 2016 spørger Regionsrådet bl.a. til om råstofindvinding i råstofgrave nær byområder søges indgåelse af aftaler om efterbehandling til rekreative formål. Dette område er helt perfekt til udlæg af rekreativ naturområde, med nærheden til Nørhalne by, som ellers er fattig på bynær natur. En stor del af området, er for længe siden færdigafgravet og er blevet naturgenoprettet med støtte fra Nordjyllands Amt. Der ligger nu flere søer med et stort og varieret dyre og planteliv, men det er ikke særligt tilgængeligt for offentligheden. 1. En trampesti rundt om søerne ville gøre det 50 hektar store naturområde meget mere attraktivt for befolkningen i Nørhalne. 2. Langs med Holtebakkevej, hvor der stadigt er aktivt arbejdsområde for indvinder, bør arealet stå tilbage uden efterbehandling. Det vil skabe en dynamik i naturen med både tørnatur og gravesøer med et rigt fugleområde. 3. Der bør åbnes op for muligheden for lystfiskeri. Søerne vest for, er nu med en stor bestand af fisk, som kan være et sted hvor en familien kan tage på fisketur og fange en skalle eller gedde. 4. Der bør ikke åbnes op for evt. interesse i put and take fiskeri med udsætning af f.eks. ørred. Regionsrådet besluttede, at der opstilles følgende forudsætning for fremtidige tilladelser til råstofindvinding i graveområdet: Ved fremtidige tilladelser i området skal der efterbehandles med fokus på at oprette rekreative muligheder, som for eksempel en trampesti rundt om søerne. Når indvindingen af råstoffer er afsluttet, skal de områder, hvor råstofferne er indvundet efterbehandles. Efterbehandlingen skal ske i overensstemmelse med en efterbehandlingsplan, som er en del af tilladelsen til råstofindvindingen. Planerne for efterbehandling udarbejdes i et samarbejde mellem indvinder, lodsejer, kommune og regionen. Tilrettelæggelse af efterbehandlingen kan ske på flere måder, og her kan der være mulighed for at tilføre områderne nye værdier. Der hvor råstofgrave ligger nær byområder kan en råstofgrav, der er efterbehandlet med rekreative formål for øje, tilføre området nye værdier. Det er ikke i alle tilfælde, at efterbehandling til rekreative formål er relevant. Afsender: Kontoret for Jordforurening og Råstoffer NØRHALNE Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcen beskyttes mod forurening både under indvinding og i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Graveområdet Nørhalne ligger delvist i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Regionsrådet besluttede, at der opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding i graveområdet: Graveområdet Nørhalne ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet. Graveområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Nørhalne Vandværks boringer er beliggende 650 km syd for graveområdet. Vandværkets indvindingsopland overlapper ikke graveområdet. Ved råstofindvinding graves overjorden bort. Disse jordlag består ofte af moræneler eller andre jordarter, der er med til at reducere vandets indhold af gødning og pesticider. Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld

68 kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko.

69 13.3 Udlæg af graveområder Jammerbugt Kommune Gøttrup Afsender: Gøttrup Grusgrav, v/karsten Jespersen GØTTRUP GRUSGRAV v/karsten JESPERSEN lb.nr. 240 Forslag om udlæg af nyt graveområde På vegne af Gøttrup Grusgrav, v. Karsten Jespersen, foreslås matr.nr. 37m Gøttrup by, Gøttrup udlagt som råstofgraveområde i Råstofplan. Karsten Jespersen er lodsejer på arealet. Regionsrådet besluttede, at Gøttrup Sø medtages i Råstofplan Området er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven og søen er opstået som gravesø i 1980'erne, men råstofforekomsten er ikke fuldt udnyttet. Det vurderes, at der ved at færdiggrave forekomsten kan opnås en bedre efterbehandling for området, herunder rekreative arealer. For graveområdet opstilles der følgende Det foreslåede område er på 13 ha, hvoraf en gravesø fra råstofindvinding i begyn delsen af forudsætninger for tilladelser til råstofindvinding: 1970 erne til sidst i 1980 erne udgør ca. 10 ha. Den gamle gravesø er 2 4 m dyb og har i Graveområdet Gøttrup Sø må ikke anvendes som dag erhvervsmæssig anvendelse som Put and Take Fiskesø. Det er hensigten, at put and take sø efter endt efterbehandling. udsætning af fisk skal ophøre, hvis der bliver mulighed for at indvinde i området. Der skal efterbehandles med fokus på at oprette Området har sidst været foreslået udlagt som råstofgraveområde i Råstofplan 2012, hvor rekreative muligheder for Gøttrup By. forslaget blev afvist med henvisning til, at den gamle gravesø på arealet er 3 natur. Gøttrup Grusgrav er indvinder på arealet syd for det foreslåede område, hvor der senest i 2013 er meddelt tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding. Fra dette område producerer Gøttrup Grusgrav grusgravsprodukter af høj kvalitet bl.a. stabilt grus i SG I og SG II. Begrundelsen for at foreslå området igen, er den skæve fordeling, der er af grus materialer i Region Nordjylland, som det er beskrevet i debatoplægget til Råstofplan Gøttrup området er et af de få steder i Han Herred og Vendsyssel, hvor der kan produceres stabilt grus. Indvinding fra Gøttrup reducerer transport af stabilt grus fra Himmerland og udvidelse af graveområdet i Gøttrup Syd vil kunne bidrage hertil. Råstofressourcen Forekomsten findes indtil 20 m under terræn, og det vurderes at under den gamle gravesø ligger der alene op mod 1,4 mio m3 råstoffer, af samme kvalitet som syd for. Gøttrup Grugrav har i 2007 fået lavet prøveboring A B1, der sammen med DGU dokumenterer dybden af forekomsten. Boreprofil for begge boringer er ved lagt, sammen med kornkurve for A B1. Mængden af råstoffer mellem den gamle gravesø og skel til arealet syd for udgør omkring m3. En fuld udnyttelse af arealet vil give adgang til 1,6 mio m3 råstoffer, hvor halvdelen erfaringsmæssigt vil kunne oparbejdes til stabilt grus. En fuld udnyttelse af forekomsten er ikke hensigten med forslaget. I den vedlagte kornkurve er indlagt grænseværdierne for stabilt grus. Kornkurven viser, at materialet, som forventet, er meget groft og vil kunne benyttes til stabilt grus, selvom der mangler materiale i den finere fraktion og der er et overskud af det groveste materiale. Denne situation er kendt fra Gøttrup Grusgravs produktion fra grusgraven syd for. Her oparbejdes til stabilt grus, SG I og SG II, ved knusning af den groveste fraktion og uden tilførsel af suppleringsmaterieler. Det foreslåede graveområde Gøttrup Sø er screenet for at afklare, om eventuel råstofindvinding inden for det foreslåede graveområde vil have en væsentlig påvirkning på miljøet. Det foreslåede graveområde dækker 13,4 ha og ligger ca. 4 km sydvest for Fjerritslev umiddelbart øst for Gøttrup by i Jammerbugt Kommune. Arealet består af en sø, opstået ved tidligere indvinding af sand, sten og grus, samt skrænterne omkring søen. Arealer er i dag efterbehandlet og benyttes til Put and take fiskeri. Råstofforekomsten ved det foreslåede graveområde Gøttrup Sø består primært af sand, grus og sten. Det foreslåede graveområde er en sø og der vil blive indvundet sand, sten og grus under grundvandsspejlet. På det overordnede niveau i planprocessen kan det ikke afvises, at visse miljøparametre vil påvirkes væsentligt. Det drejer sig om gener i forhold til befolkningen, idet det foreslåede graveområde Gøttrup Sø er beliggende umiddelbart opad bygrænsen for Gøttrup by, herunder støj og støv fra indvindingen, forarbejdningen og transporten samt i forhold til en øget tung trafikbelastning afhængig af transportvejen. Ligeledes kan det ikke afvises, at de rekreative interesser påvirkes væsentligt i den periode der indvindes. Trafik Et centralt konfliktpunkt i forhold til grusindvinding i Gøttrup har gennem tiden været transport til og fra grusgraven. Den senest asfaltering i Gøttrup by i 2013 har i høj grad afhjulpet de gener trafikken med grus har affødt. Som alternativ til trans port gennem Gøttrup by, har Gøttrup Grusgrav undersøgt muligheden for adgangs vej mod øst til Stjerslevvej. Gøttrup Grusgrav har forståelse for et kommende vejforløb med lodsejer af ejendommen øst for det foreslåede område. Gøttrup Grugrav har drøftet evt. adgangsvej til

70 Stjerslevvej med Jammerbugt Kommunes vejafdeling, såfremt der bliver tale om indvinding fra matr.nr. 37m. Natur og miljømæssige forhold Som nævnt blev området ikke optaget i Råstofplan 2012, med henvisning til, at den gamle gravesø er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Råstofindvinding i den gamle gravesø vil derfor forudsætte en dispensation efter Naturbeskyttelseslovens 65 stk. 3. Det er Gøttrup Grusgravs opfattelse, at indvinding og efterbehandling på matr.nr. 37m kan finde sted på en måde, der tilgodeser natur og miljømæssigehensyn, og hvor den realiserede ressource vil udgøre 0,8 1 mio m3 inkl. gennemgravning af skel til gravesø på arealerne syd for. Overordnet plan for indvinding Plan for indvinding i hovedpunkter: Af naturmæssige hensyn skal der bevares lavvandede områder i den gamle gravesø. Den etablerede bundvegetation skal bevares på mindst 3 ha, af søens nuværende areal. Der sker dybdegravning indtil 60 m fra nuværende bred. 60 m zonen friholdes for indvinding og erfaringsmæssigt vil søbunden stabilisere sig i en hældning 1:3 i denne type grove materialer. Der sker gennemgravning af skel til området syd for, så der samlet bliver tale om én stor sø. Den etablerede bundvegetation i den gamle sø kan derved sprede sig til den nye gravesø. Indvindingen vil efterlade en sø på ca. 15 ha med lavvandsområder langs bred og indtil 20 m dyb. Den fremtidige sø vil være uden tilløb og da udsætning af fisk ophører, vil der blive tale om en klarvandet sø, der ofte ses som resultat efter indvinding af sand og grus. En sådan sø vil være ganske unik efter danske forhold og vil have forudsætningen for at udvikle sig til værdifuld natur med en højere naturkvali tet end den nuværende Gøttrup Fiskesø. Bilag: Bilag 1 Oversigtskot 1: Bilag 2 Detailkoft 1: Bilag 3 DGU_24_638 Bilag 4 Boreprofil A B1 Bilag 5 Kornkurve B1 G1x2 Afsender: Aalborg Stift, Stiftsøvrigheden AALBORG STIFT, STIFTSØVRIGHEDEN lb.nr. 222 Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Øvrige indvindingsområder Ligeledes kan Aalborg Stift oplyse, at stiftet i det videre arbejde med råstofplanen vil have særlig opmærksomhed rette mod beskyttelsen af kirkerne i: Gøttrup graveområde nord for kirken

71 13.4 Udlæg af graveområder Jammerbugt Kommune Kaas Afsender: Svend Aage Christiansen A/S KAAS NORD SVEND AAGE CHRISTIANSEN A/S lb.nr. 239 Nyt graveområde Vi forslår indvindingsområde Kvorupvej Pandrup matr. nr. 37 L udvides til hele matr. + matr. nr. 81b Lundergaardsvej Pandrup. Se vedhæftet kort Regionsrådet besluttede, at de to ønskede matrikler ved Kvorupvej og Lundergaardsvej, Pandrup udlægges til graveområde i Råstofplan en begrundes med, at det i miljøscreeningen kun i begrænset omfang er fundet, at råstofindvinding vil påvirke natur og miljøinteresser i området. Det foreslåede graveområde Kaas Nord er screenet for at afklare, om eventuel indvinding af sand, sten og grus inden for det foreslåede graveområde vil have væsentlig påvirkning på miljøet. Det foreslåede graveområde dækker i alt ca. 7,4 ha og ligger umiddelbart vest for Pandrup by i Jammerbugt Kommune i det åbne landbrugsland. Råstofforekomsten består af sand, grus og sten. Syd for det foreslåede graveområde ligger en aktiv råstofgrav. Der er ikke registreret habitatnaturtyper indenfor eller i umiddelbar nærhed af det foreslåede graveområde. Der er ingen beskyttede naturtyper indenfor det foreslåede graveområde. Ca. 20 m syd for det foreslåede graveområde ligger nogle beskyttede søer, der er opstået som følge af råstofindvinding på arealerne syd for det foreslåede graveområde. Der er ikke konkret kendskab til bilagsarter, sjældne, fredede eller truede plantearter inden for eller i nærheden af det foreslåede graveområde. Det foreslåede graveområde ligger jf. seneste viden i område med drikkevandsinteresser (OD) På baggrund af screeningen vurderer Region Nordjylland, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af miljøet som følge af indvinding i det foreslåede graveområde.dette er dog under forudsætning af, at der i sagsbehandlingen af en eventuel indvindingstilladelse, stilles de nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter de relevante lovgivninger. Det drejer sig bl.a. om især miljøparametre vedr. grundvand, sikkerhed, arealforbrug, støj og støv. Afsender: Aalborg Stift, Stiftsøvrigheden AALBORG STIFT, STIFTSØVRIGHEDEN lb.nr. 222 Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning.

72 Øvrige indvindingsområder Ligeledes kan Aalborg Stift oplyse, at stiftet i det videre arbejde med råstofplanen vil have særlig opmærksomhed rette mod beskyttelsen af kirkerne i: Jetsmark graveområde vest for kirken

73 14. Udlæg af graveområder Læsø Kommune Afsender: Administrationen, Region Nordjylland ØSTERBY Et vigtigt element i planlægningen af en ny råstofplan er at udtage efterbehandlede områder og områder, der ikke længere har interesse. Den vestlige del af graveområdet Østerby i Læsø Kommune er, iflg. regionens registreringer, afsluttet, og råstofferne udvundet. Regionsrådet besluttede, at området udgår som graveområde i Råstofplan Den vestlige del af graveområdet Østerby i Læsø Kommune er udlagt til indvinding af sand, grus og sten. Grusindvindingen er slut, og arealerne er efterbehandlet til søer. Lodsejere i området er blevet hørt, om de stadig havde interesser i grusindvinding. Regionen har ikke modtaget bemærkning, der tilkendegiver fortsat interesse for grusindvinding.

74 15. Udlæg af graveområder Mariagerfjord Kommune Afsender: Mariagerfjord Kommune, Natur og Miljø Natur og Grundvand Regionsrådet besluttede, at Retningslinje 6 for graveområdet Sdr. Onsild ændres til en SDR. ONSILD MARIAGERFJORD KOMMUNE, NATUR OG MILJØ NATUR OG forudsætning. GRUNDVAND lb.nr. 232 For graveområdet ved Sdr. Onsild i Mariagerfjord Anbefalinger og kommentarer til Råstofplan 2016 Kommune kan der alene gives tilladelse til en indvinding på op til m3 sand, grus og sten Nedenstående er Mariagerfjord Kommunes anbefalinger og bemærkninger til Råstofplanen om året samlet for alle de tilladelser, der gives i området. for Region Nordjylland. Der er kommenteret og skrevet anbefalinger for emnerne grundvand, Bliver der på et senere tidspunkt etableret en transport og natur. alternativ tilkørselsvej til området, der går uden om For de enkelte indvindingsområder i Mariagerfjord Kommune er der nedenstående den bymæssige bebyggelse, kan grænsen for den kommentarer til transport: maksimale årlige indvinding tages op til revision. Sdr. Onsild: Forholdene for den tunge transport ved Sdr. Onsild er ikke ideelle. I Sdr. Onsild er vejnettet meget snævert og overtsigten er begrænset. Ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt hensyn vil mere tung trafik via Sønder Ulstrupvej ikke være hensigtsmæssigt. Omlægning uden om Sdr. Onsild bør etableres, hvis transporten øges. Der er for graveområdet Sdr. Onsild ønsker om at ændre retningslinje 6 til en forudsætning. Retningslinje 6 Særlig retningslinje for Sdr. Onsild For graveområdet ved Sdr. Onsild i Mariagerfjord Kommune kan der alene gives tilladelse til en indvinding på op til m3 sand, grus og sten om året samlet for alle de tilladelser, der gives i området. Bliver der på et senere tidspunkt etableret en alternativ tilkørselsvej til området, der går uden om den bymæssige bebyggelse, kan grænsen for den maksimale årlige indvinding tages op til revision. Afsender: Mariagerfjord Kommune, Natur og Miljø Natur og Grundvand Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. TOFTE MARIAGERFJORD KOMMUNE, NATUR OG MILJØ NATUR OG GRUNDVAND lb.nr. 232 Anbefalinger og kommentarer til Råstofplan 2016 Nedenstående er Mariagerfjord Kommunes anbefalinger og bemærkninger til Råstofplanen for Region Nordjylland Der er kommenteret og skrevet anbefalinger for emnerne grundvand, transport og natur. For de enkelte indvindingsområder i Mariagerfjord Kommune er der nedenstående kommentarer til transport: Tofte: Adgang til indvindingsområde sker ad Ulstrupvej, med videre tilkobling til Hobrovej/Rostrupvej.

75 Afsender: Mariagerfjord Kommune, Natur og Miljø Natur og Grundvand Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. DØSTRUP / TRUE MARIAGERFJORD KOMMUNE, NATUR OG MILJØ NATUR OG GRUNDVAND lb.nr. 232 Ved nye ansøgninger om indvindingstilladelser i Anbefalinger og kommentarer til Råstofplan 2016 graveområder ved Døstrup og True skal der arbejdes på at finde løsninger til alternative ruter, sådan at de sværest belastede landsbyer aflastes. Nedenstående er Mariagerfjord Kommunes anbefalinger og bemærkninger til Råstofplanen Regionen ønsker en større dialog med de lokale for Region Nordjylland Der er kommenteret og skrevet anbefalinger for emnerne grundvand, borgergrupper, evt. igennem et lokalt transport og natur. informationsmøde. For de enkelte indvindingsområder i Mariagerfjord Kommune er der nedenstående kommentarer til transport: Døstrup/True: Graveområder fordeler sig både på Mariagerfjord og Rebild Kommuner. Vigtigste adgangsvej i nord /sydgående retning er Døstrupvej, og i øst /vest primært ad Sdr. Truevej til Vebbestrup. I begge tilfælde skal tung trafik gennem mindre byer. Det er pt. ikke muligt at anvise alternative ruter. Borgergrupper i Døstrup indgiver løbende klager over megen tung trafik gennem byen til og fra grusgravene i området, og er engageret i at finde alternative løsninger. Der er foretaget mange trafiktælllinger på Døstrupvej. Skal evt. suppleres med støjmålinger for at påvise belastning. Ved udvidelse af graveområder sydøst for byen ved Hedemarken kan udkørsel evt. flyttes til Hedemarken. Hermed kommer den sydgående trafik ikke gennem byen.

76 15.1 Udlæg af graveområder Mariagerfjord Kommune Visborg Regionsrådet besluttede, at graveområdet Visborg fastholdes som graveområde i Råstofplan en begrundes med, at indvinding af ler oftest vil have en mindre påvirkning på miljøet. Der indvindes oftest i en periode på få uger i sommerhalvåret og oftest kun indtil ca. fem meter under terræn. Graveområdet grænser op til tættere bebyggelse i Visborg og der skal i behandlingen af en evt. fremtidig råstofindvindingstilladelse opstilles de nødvendige vilkår til at sikre adgangsforhold og nærheden til Visborg. Regionsrådet besluttede, at der opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding i graveområdet: "Graveområdet Visborg ligger i et område med drikkevandsinteresser og i indvindingsopland til Visborg vandværker. Det efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet." Visborg graveområde er miljøscreenet for at afklare, om eventuel lerindvinding inden for graveområdet vil have en væsentlig påvirkning på miljøet. Lerforekomsten ved Visborg består af ca. 12 m ler, hvoraf de 1 2 øverste meter er rød eller rosabrændende ler og de nederste ca. 10 m gulbrændende ler. Der har tidligere været indvundet ler i en mindre del af graveområdet, nord for Visborgvej, som i dag er afsluttet og efterbehandlet. Der er en aktiv råstofgrav i den centrale del omkring ejendommen Ormegård, hvor der indvindes rød og gulbrændende ler. Indvinding af rødbrændende ler sker oftest kun indtil få meter under terræn og sjældent under grundvandsspejlet. Der indvindes oftest i en periode på få uger i sommerhalvåret. Påvirkningen er derfor relativt beskeden. På baggrund af miljøscreeningen vurderer Region Nordjylland, at visse miljøparametre vil påvirkes mindre væsentligt. Det drejer sig om parametrene indsigtslinjer til kirker og støj, grundet graveområdets beliggenhed grænsende til tættere bebyggelse i Visborg. At andre miljøparametre ikke påvirkes er under forudsætning af, at der i sagsbehandlingen af en eventuel fremtidig indvindingstilladelse, stilles de nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter de relevante lovgivninger. Det drejer sig f.eks. om naturforhold, grundvandsforhold, støv, støj, afstandskrav til bebyggelse og indsigtslinjer til kirker. Leret indgår i den fremtidige forsyningsstruktur og har været udlagt som graveområde siden 2001, først i Regionplan, siden i Råstofplan 2008 og Graveområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser og indvindingsopland til Visborg nordlige og sydlige vandværker. Visborg Vandværkers boringer er beliggende 300 m og 850 m syd og øst for graveområdet. Vandværkets indvindingsopland overlapper delvist graveområdet. Ved råstofindvinding graves overjorden bort. Disse jordlag består ofte af moræneler eller andre jordarter, der er med til at reducere vandets indhold af gødning og pesticider. Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko. Afsender: Gandrup Teglværk, Pipers Teglværker A/S VISBORG GANDRUP TEGLVÆRK, PIPERS TEGLVÆRKER A/S lb.nr. 206 Ideer og forslag til Råstofplan 2016 Med henvisning til råstofgruppens skrivelse af 9. januar 2015 skal vi hermed fremsende følgende kommentarer/forslag vedr. A/S Randers Tegls råstofgrave i Region Nordjylland.

77 2. Området ved Visborg Uændret i forhold til Råstofplan 2012 Afsender: Jan Andersen VISBORG JAN ANDERSEN lb.nr. 71 Visborg Graveområde lerindvinding Hej. Jeg har lige et par kommentarer til Råstof planen på Visborgvej 9560 Hadsund. Jeg er naturligvis nysgerrig efter at høre hvad der vil ske omkring Råstofudviklingen af Ler. Da jeg bor nabo til den nuværende Lergrav. Og er meget bange for at Lergrav skal flytte. Lergraven er på nuværende tidspunkt på den nordlige side af Visborgvej. Men jeg har hørt rygte om at Lergraven og maskinerne skal flytte til den mark som ligger syd for Visborgvej, i løbet af et par år. Og det er jeg som nabo overhovedet ikke indstillet på. Jeg er ikke interesseret i at se på Voldgrave og Entreprenør maskiner fra mit hus / terrasse Og den støj det forvolder.. Da de starter meget tidlig om morgenen. Og Lastbiler og maskiner brøler derud af. Og hvis de vil flytte Lergraven mod syd. Så må de købe min ejendom til min pris. Og ikke efter hvad der muligvis kan blive tale om. Lergraven har lagt i Visborg i mange år, og kan forhåbentlig blive ved med at grave på Nordsiden af Visborgvej. Som det er aftalt for få år tilbage. Der er mange Hektar jord der hvor de er nu. Og kan blive der i mange år forhåbentlig. Jeg er ligeglad med hvad ejeren og brugeren af jorden mener. Da de muligvis kun vil flytte lergraven, af interesse for at beskytte deres egen ejendom og jord. Og det er vi alle som bor omkring Lergraven enige om. Vi mener at vores ejendomme bliver rigtig meget forringet af flytning af lergraven. Da vi alle omkring Lergraven bor på den sydlige side af Visborgvej. Og er ikke interesseret i udgravning her. Afsender: Kontoret for Jordforurening og Råstoffer VISBORG Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcen beskyttes mod forurening både under indvinding og i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Graveområdet Visborg ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Afsender: Mariagerfjord Kommune, Natur og Miljø Natur og Grundvand

78 VISBORG MARIAGERFJORD KOMMUNE, NATUR OG MILJØ NATUR OG GRUNDVAND lb.nr. 232 Anbefalinger og kommentarer til Råstofplan 2016 Nedenstående er Mariagerfjord Kommunes anbefalinger og bemærkninger til Råstofplanen for Region Nordjylland Der er kommenteret og skrevet anbefalinger for emnerne grundvand, transport og natur. For de enkelte indvindingsområder i Mariagerfjord Kommune er der nedenstående kommentarer til transport: Visborg: Begrænset aktivitet. Adgangsforhold mod syd er problematiske. Øget aktivitet kan medføre trafikbelastninge gennem Visborg. Der er skoleelever der færdes på Kjellerupsgade. Der er ingen cykelstier til adskillelse af den tunge trafik og cyklister. Det kan blive aktuelt at anlægge cykelsti eller oprette forbud mod gennemkørsel med tung trafik. Alternativ rute kan anvises mod nord ad Visborgvej/Ålborgvej.

79 15.2 Udlæg af graveområder Mariagerfjord Kommune Gunderup og Nonneholt Plantage Afsender: Administrationen, Region Nordjylland GUNDERUP SYD Et vigtigt element i planlægningen af en ny råstofplan er at udtage efterbehandlede områder og områder, der ikke længere har interesse. Den sydlige del af graveområdet Gunderup i Mariagerfjord Kommune er, iflg. regionens registreringer, afsluttet, og råstofferne udvundet. Regionsrådet besluttede, at området udgår som graveområde i Råstofplan Den sydlige del af graveområdet Gunderup i Mariagerfjord Kommune er udlagt til indvinding af sand, grus og sten. Grusindvindingen er slut og arealerne er efterbehandlet til landbrug eller skov. Lodsejerne i området er blevet hørt om de stadig havde interesser i grusindvinding. Regionen har ikke modtaget bemærkninger, der tilkendegiver forsat interesse for grusindvinding. Afsender: Grelsminde, v/barbara og Iver Frederiksen MIDTBJERG BARBARA OG IVER FREDERIKSEN, SPENTRUP lb.nr. 241 VVM Gunderup og nyt forslag til graveområde 1. Vi vil gerne have, at der bliver gravet igennem langs skellet mod Nord, så der vil blive en pæn overgang mellem de to stykker Bilag 1a 2. Vi vil ikke have noget imod at den nuværende udkørsel bliver beholdt til de nye stykker. Vi vil anmode om at arealet umiddelbart sydøst for det nuværende graveområde bliver udlagt som graveområde Vist på Bilag Der er storeforekomster af sand grus og sten af en meget høj kvalitet i dette område. Siden 2002 har Gunderup Sten og Grus indvundet bedste kvalitet af råstoffer til beton og asfaltfremstilling i store mængder på matrikel 1ar. Derfor ville der gå store mængder af råstofresurser tabt for råstofforsyning ved eventuelt gravestop. 2. Arealet umiddelbart syd for er blevet udlagt til råstofindvinding. 3. Når området er færdiggravet er vi indstillet til at tilplante det med Energiafgrøder eks Poppel som vi allerede er startet med i den eksisterende grusgrav. 4. Da vi selv er ejer af Randersvej 26 og Gunderupvej 5 vil gener ikke berøre andre end os selv. 5. Tidligere gravet før 1960 Bilag 2. Regionsrådet besluttede, at området Midtbjerg medtages som graveområde i Råstofplan en begrundes med, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af miljøet som følge af indvinding i det foreslåede graveområde ved Midtbjerg (iht. miljøscreeeningen). Det foreslående graveområde ligger i indvindingsopland til vandværk og derfor opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding i graveområdet: Graveområdet Midtbjerg ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til Himmelkol vandværk. Det efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet. 1. Tages til efterretning. 2. Tages til efterretning. I arbejdet med den planlagte råstofindvinding i Nonneholt Plantage og den igangsatte VVM procedure vil der indgå vurderinger af adgangsveje og alternative adgangsveje. Derfor også, muligheden for at benytte den eksisterende adgangsvej. Det foreslåede graveområde Midtbjerg er screenet for at afklare, om eventuel indvinding af sand, sten og grus inden for det foreslåede graveområde vil have væsentlig påvirkning på miljøet. Det foreslåede graveområde dækker i alt ca. 11,2 ha og ligger 3 km syd for Mariager i Mariagerfjord Kommune i det åbne landbrugsland. Landskabet er ligeledes præget af råstofindvinding. Grænsende til det foreslåede graveområde ligger en aktiv råstofgrav Gunderup, hvorfra der også indvindes sand, sten og grus. De foreslåede graveområder ved Midtbjerg er beliggende i et indvindingsopland til et vandværk, i

80 et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og i et nitratfølsomt indvindingsopland til Himmelkol vandværk. Der er en kortlagt jordforurening på vidensniveau 2 i en tidligere råstofgrav indenfor området. Der er ca. 1 km til det nærmeste Natura 2000 område. Det kan ikke afvises, at der kan forekomme en hydrologisk påvirkning af Natura 2000 området, såfremt der i det foreslåede område skal indvindes vand til grusvask mv. Råstofkortlægningen, som primært er foretaget af Århus Amt i 1983, viser at området med kvalitetsmaterialer løber i et sydøst mod nordvest gående bånd i hele Gunderupområdet. Således ligger Midtbjerg umiddelbart på kanten af dette bånd. I den nordlige del af Midtbjerg findes mere lerholdige råstoffer, der mod syd skifter til meget sandede materialer. På baggrund af screeningen vurderer Region Nordjylland, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af miljøet som følge af indvinding i det foreslåede graveområde ved Midtbjerg. Dette er dog under forudsætning af, at der i sagsbehandlingen af en eventuel indvindingstilladelse, stilles de nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter de relevante lovgivninger. Det drejer sig bl.a. om miljøparametre vedr. grundvand, idet det foreslåede graveområde ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser. Det skal sikres, at en eventuel indvinding af vand til grusvask kan ske uden at påvirke det nærliggende Natura 2000 område. Afsender: Kontoret for Jordforurening og Råstoffer NONNEHOLT Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcen beskyttes mod forurening både under indvinding og i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Graveområdet Nonneholt ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Regionsrådet besluttede, at der opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding i graveområdet: Graveområdet Nonneholt ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsopland til Himmelkol vandværk. Det efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet. Graveområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland til Himmelkol vandværk. Himmelkol Vandværks boringer er beliggende 1,3 km nord for graveområdet. Vandværkets indvindingsopland overlapper delvist graveområdet. Ved råstofindvinding graves overjorden bort. Disse jordlag består ofte af moræneler eller andre jordarter, der er med til at reducere vandets indhold af gødning og pesticider. Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og

81 affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko. Afsender: Kontoret for Jordforurening og Råstoffer KJELLERUP Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcen beskyttes mod forurening både under indvinding og i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Graveområdet Kjellerup ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Regionsrådet besluttede, at der opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding i graveområdet: Graveområdet Kjellerup ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til Himmelkol vandværk. Det efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet. Graveområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland til Himmelkol vandværk. Himmelkol Vandværks boringer er beliggende 3,4 km nord for graveområdet. Vandværkets indvindingsopland overlapper delvist graveområdet. 1 km sydvest for graveområdets sydlige kant ligger Kjellerup Gunderup Vandværk. Indvindingsoplandet til Kjellerup Gunderup Vandværk overlapper ikke med graveområdet Ved råstofindvinding graves overjorden bort. Disse jordlag består ofte af moræneler eller andre jordarter, der er med til at reducere vandets indhold af gødning og pesticider. Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko. Afsender: Kontoret for Jordforurening og Råstoffer GUNDERUP Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcen beskyttes mod forurening både under indvinding og i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Graveområdet Gunderup ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Regionsrådet besluttede, at der opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding i graveområdet: Graveområdet Gunderup ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsopland til Himmelkol vandværk. Det efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet. Graveområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland til Himmelkol vandværk. Himmelkol Vandværks boringer er beliggende 2,7 km nord for graveområdet. Vandværkets indvindingsopland

82 overlapper ikke graveområdet. Ved råstofindvinding graves overjorden bort. Disse jordlag består ofte af moræneler eller andre jordarter, der er med til at reducere vandets indhold af gødning og pesticider. Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko. Afsender: Mariagerfjord Kommune, Natur og Miljø Natur og Grundvand GUNDERUP MARIAGERFJORD KOMMUNE, NATUR OG MILJØ NATUR OG GRUNDVAND lb.nr. 232 Anbefalinger og kommentarer til Råstofplan 2016 Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Nedenstående er Mariagerfjord Kommunes anbefalinger og bemærkninger til Råstofplanen for Region Nordjylland Der er kommenteret og skrevet anbefalinger for emnerne grundvand, transport og natur. For de enkelte indvindingsområder i Mariagerfjord Kommune er der nedenstående kommentarer til transport: Gunderup: Betjening ad mindre lokalveje med tilslutning primært til Randersvej. Indvinding har formentlig begrænset betydning i mindre byområder. Der er ikke planer om regulering af trafikken fra området.

83 15.3 Udlæg af graveområder Mariagerfjord Kommune Tisted Afsender: Kontoret for Jordforurening og Råstoffer TISTED Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcen beskyttes mod forurening både under indvinding og i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Graveområdet Tisted ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Regionsrådet besluttede, at der opstilles følgende forudsætningfor tilladelser til råstofindvinding i graveområdet: Graveområdet Tisted ligger delvist i et område med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til Tisted og Korup vandværker. Det efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet. Graveområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland til Tisted og Korup vandværker. Tisted Vandværks boringer er beliggende blot 375 m øst for graveområdet, mens Korup vandværk ligger 5 km øst for graveområdet. Vandværkernes indvindingsoplande overlapper delvist graveområdet. Ved råstofindvinding graves overjorden bort. Disse jordlag består ofte af moræneler eller andre jordarter, der er med til at reducere vandets indhold af gødning og pesticider. Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko. Afsender: Mariagerfjord Kommune, Natur og Miljø Natur og Grundvand Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. TISTED MARIAGERFJORD KOMMUNE, NATUR OG MILJØ NATUR OG GRUNDVAND lb.nr. 232 Ved sagsbehandlingen af en eventuel Anbefalinger og kommentarer til Råstofplan 2016 indvindingstilladelse, stilles de nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter de relevante lovgivninger. Nedenstående er Mariagerfjord Kommunes anbefalinger og bemærkninger til Råstofplanen Det drejer sig f.eks. om naturforhold, adgang til for Region Nordjylland. råstofgraven, grundvandsforhold, støv og støj. Der er kommenteret og skrevet anbefalinger for emnerne grundvand, transport og natur. For de enkelte indvindingsområder i Mariagerfjord Kommune er der nedenstående kommentarer til transport: Tisted: Ikke aktivt graveområde. Vejadgang må vurderes, når indvinding påbegyndes. Adgang vil formentlig ske via Terndrupvej eller Tistedvej. Det forventes at den overordnede transportkorridor nord/syd sker ad Statsvejen Hadsund/Aalborg. Indvinding vil formentlig give øget trafik i Astrup

84

85 15.4 Udlæg af graveområder Mariagerfjord Kommune Øster Doense Afsender: Kontoret for Jordforurening og Råstoffer Ø. DOENSE Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcen beskyttes mod forurening både under indvinding og i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Graveområdet Ø. Doense ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Regionsrådet besluttede, at der opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding i graveområdet: Graveområdet Ø. Doense ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsopland til I/S Kielstrup vandværk, Nørre Redsø vandværk og Oue vandværk. Det efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet. Graveområdet ligger delvist i et område med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland til Nørre Redsted Vandværk (1,8 km syd for), I/S Kielstrup Vandværk (4,5 km sydvest for) og Oue vandværk (6,1 km øst for). Vandværkernes indvindingsoplande overlapper delvist graveområdet. Ved råstofindvinding graves overjorden bort. Disse jordlag består ofte af moræneler eller andre jordarter, der er med til at reducere vandets indhold af gødning og pesticider. Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko. Afsender: Mariagerfjord Kommune, Natur og Miljø Natur og Grundvand Ø. DOENSE MARIAGERFJORD KOMMUNE, NATUR OG MILJØ NATUR OG GRUNDVAND lb.nr. 232 Anbefalinger og kommentarer til Råstofplan 2016 Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Nedenstående er Mariagerfjord Kommunes anbefalinger og bemærkninger til Råstofplanen for Region Nordjylland Der er kommenteret og skrevet anbefalinger for emnerne grundvand, transport og natur. For de enkelte indvindingsområder i Mariagerfjord Kommune er der nedenstående kommentarer til transport: Ø. Doense: Adgang til og fra grusgraven ønskes primært via Stenstrupvej. Der er ikke planer om tiltag, der regulerer trafikken til/fra indvindingsområde.

86 15.5 Udlæg af graveområder Mariagerfjord Kommune Hvornum Regionsrådet besluttede, at graveområdet Hvornum udgår som graveområde i Råstofplan Hvornum indgår i administrationens arbejde med at revidere de graveområder, der er udlagt til lerindvinding. Arbejdet er bl.a. foregået i tæt dialog med teglværksbranchen. Graveområdet Hvornum er færdiggravet og har derved ikke længere har interesse. Der er foretaget en parthøring af lodsejer. Afsender: Administrationen, Region Nordjylland HVORNUM Et vigtigt element i planlægningen af en ny råstofplan er at udtage efterbehandlede områder og områder, der ikke længere har interesse. Graveområdet Hvornum i Mariagerfjord Kommune er, iflg. regionens registreringer, afsluttet, og råstofferne udvundet. Afsender: Mariagerfjord Kommune, Natur og Miljø Natur og Grundvand HVORNUM MARIAGERFJORD KOMMUNE, NATUR OG MILJØ NATUR OG GRUNDVAND lb.nr. 232 Anbefalinger og kommentarer til Råstofplan 2016 Nedenstående er Mariagerfjord Kommunes anbefalinger og bemærkninger til Råstofplanen for Region Nordjylland Der er kommenteret og skrevet anbefalinger for emnerne grundvand, transport og natur. For de enkelte indvindingsområder i Mariagerfjord Kommune er der nedenstående kommentarer til transport: Hvornum: Ikke aktivt område. Adgangsforhold er ikke optimale. Vil formetlig betyde større trafikbelastning i Hvornum.

87 16. Udlæg af graveområder Morsø Kommune Afsender: Administrationen, Region Nordjylland SUNDBY Et vigtigt element i planlægningen af en ny råstofplan er at udtage efterbehandlede områder og områder, der ikke længere har interesse. Interesseområdet Sundby i Morsø Kommune er, iflg. regionens oplysninger uden interesse for råstofindvinding. Regionsrådet besluttede, at området udgår som interesseområde i Råstofplan Interesseområdet Sundby er udlagt til fremtidig indvinding af ler til teglfremstilling. Lodsejere i området og teglværkerne er blevet hørt, om de stadig havde interesser i lerindvinding. Regionen har ikke modtaget bemærkning, der tilkendegiver fortsat interesse for lerindvinding.

88 16.1. Udlæg af graveområder Morsø Kommune Mosebjerg Regionsrådet besluttede, at graveområdet Mosebjerg udgår i Råstofplan en begrundes med den meget væsentlige påvirkning af kystlandskabet og det geologiske landskab, som en indvinding af moler i graveområdet vil medføre. Desuden vil molerindvinding i området betyde en afgørende ændring af kirkeomgivelserne til Sundby Kirke, som har et tydeligt samspil med landskabet, ikke mindst mod nord over Mosebjerg og Limfjordslandskabet. Mosebjerg graveområde er screenet for at afklare, om eventuel molerlerindvinding inden for graveområdet vil have en væsentlig påvirkning på miljøet. Graveområdet dækker 54,4 ha og ligger i det åbne land nord for Sundby på Mors nordkyst i Morsø Kommune. Molerforekomsten ved Mosebjerg består jf. rapporten Molerindvinding på Mors fra 1985 af ca. 5,25 mio. m3 moler af god kvalitet. Der har tidligere, i 1940 erne og 1950 erne været indvundet moler i en mindre del af graveområdet, og Damolin A/S har en anmeldt ret til indvinding af moler på ca. 40 % af arealet, som bl.a. er omtalt i Morsø Kommunes bemærkninger. Denne ret gælder, ifølge råstofloven til Eksistensen af en anmeldt ret tilsidesætter dog ikke råstofplanlægning efter gældende lovgivning. Og en eventuelt senere udnyttelse af denne ret forudsætter endvidere, at der kan gives tilladelse til indvinding, under hensyntagen til de forhold, der er nævnt i råstoflovens 3. "Molerrapporten" fra 1985, som blandt andet er omtalt i kommunens bemærkninger, vurderes alene at være en beretning der har til formål at skabe et beslutnings og administrationsgrundlag for molerindvindingen på Mors. At rapporten således ikke er et bindende forvaltningsakt, betyder at den til enhver tid er underlagt de til enhver tid gældende regler for planlægning og administration indenfor området. Selv om "Molerrapporten" således ikke medfører særlige rettigheder i forhold til indholdet af råstofplanlægningen, er det Regionens klare mål med forslaget til råstofplan, at sikre tilstrækkelige gravemuligheder på Nordmors, således at en stabil råstofforsyning kan tilvejebringes i en meget lang årrække. Indvinding af moler sker hele året og afhængigt af forekomsten ofte til stor dybde, dog sjældent under grundvandsspejlet. På baggrund af screeningen vurderer Region Nordjylland, at det ikke på dette overordnede niveau i planprocessen kan afvises, at visse miljøparametre vil påvirkes væsentligt. Det drejer sig om parametrene landskabelige beskyttelsesområder, kystnærhedszonen og delvist strandbeskyttelseszonen, grundet graveområdets beliggenhed i det karakteristiske kystlandskab på nordkysten af Mors. De nordøstligste dele af graveområdet ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Matr. 3c, 13e, 13g, 14ao og 40 a Sundby By, Sundby, som ligger delvist inden for graveområdet er delvist fredet. Terrænændring kræver dispensation, og kan være en væsentlig negativ påvirkning. Graveområdet ligger i landskabelige beskyttelsesområder og indenfor geologisk interesseområde. Graveområdet er beliggende inden for kystnærhedszonen i områdetyperne strandzonen og beskyttelseszonen. Der er lavet en vurdering af konsekvenserne for kystlandskabet. De væsentligste landskabsinteresser knytter sig til landskabernes geologiske fortællinger, samt de særlige udsigter, der er en central del af de landskaber, råstofområdet relaterer sig til. Landskabets geologiske fortællinger afspejles i de parallelle randmorænebakker, der præger landskabet mellem kysten og ca. 3 km ind i baglandet. Mest markant er geologien i den randmoræne, der strækker sig langs kysten og blandt andet omfatter Mosebjergbuen, hvor graveområdet er udpeget. De særlige udsigter, der præger det kystorienterede landskab, er væsentlige både fra selve Mosebjergbuen men også det bagvedliggende landskab omkring Sundby, hvorfra landskabet er præget af fine udsigter mod kysten. Graveaktivitet inden for hele graveområdet vurderes at blive så markant, at det lokalt vil ændre landskabets karakter og svække

89 landskabets tydelige geologiske fortælling om de parallelle randmoræner og ikke mindes den visuelle oplevelse af Mosebjergbuen som en geologisk struktur i landskabet. Graveaktivitet vurderes desuden at ville påvirke den visuelle oplevelse af kystlandskabet væsentligt, uanset hvor i området, der graves. I hele graveområdet vurderes råstofindvindingen at blive synlig fra vandet og dele af kysten nordvest for området, men i klart vejr vurderes det også at blive synligt fra modstående kyster på grund af den korte afstand. Desuden vurderes graveaktivitet i hele eller dele af området at blive synlig i de udsigter, der præger baglandet, især set fra randmorænen omkring Sundby og Fårtoft, samt udsigterne på langs af den markante og karakteristiske randmoræne, som Mosebjergbuen er en del af. Disse udsigter vurderes at være centrale for landskabets karakter og oplevelsen af Mosebjergbuen og kysten set fra syd og øst. Det vurderes, at den visuelle påvirkning af landskabet inden for hele kystnærhedszonen vil blive væsentlig. Den nærmeste kirke ligger i Sundby ca. 460 m fra graveområdet. Graveområdet ligger ikke inden for kirkebyggelinjen eller beskyttelsen af kirkens nære omgivelser. Kirken ligger højt i landskabet, og Mosebjerg graveområde ligger ligeledes højt i bakkelandskabet på det næste højdedrag. Der vil derfor være en visuel påvirkning af udsynet fra kirken. Der er forholdsvis kort vej til overordnede veje. Den korteste transportvej vil sandsynligvis gå gennem mindre byer eller tættere bebyggede områder. Endvidere går flere rekreative vandre og cykelruter tæt forbi området og krydser transportvejene. Der vil være tale om øget trafikal belastning i området. På grund af de lokale forhold er det sandsynligt at der vil opstå trafikale gener i området. Afsender: 4 underskrifter 4 UNDERSKRIFTER FRA BORGERE, VINDERUP, MORS lb.nr. 264 Indsigelse vedr. Mosebjerg Regionsrådet har truffet beslutning om at lægge spørgsmålet om "Mosebjerg"s fremtidige status i Råstofplanen ud i offentlig høring. Vi mener og tilkendegiver ved vores underskrift, at Region Nordjylland bør udtage "Mosebjerg" af Råstofplanen som graveområdet, idet vi finder, at en Molerindvinding i området vil have en så vidtrækkende og uopretteligt negativ effekt på dette områdes store, naturskabte værdier, at omkostningen ved en sådan råstofindvinding vil være uacceptabelt stor. I stedet bør man understøtte bestræbelser på i en større sammenhæng at pleje, udvikle og formidle ikke blot "Mosebjerg" men hele det storslåede bakkelandskab langs nordkysten af Mors til gavn for såvel nulevende som kommende generationers mulighed for at opleve og færdes i dette særegne landskab. Det vil være af stor værdi for lokalbefolkningen og samtidigt være et stort potentiale i henseende til at udvikle den kystnære turisme og bosætningen på Mors. Afsender: Amalie Kaad AMALIE KAAD, KØBENHAVN lb.nr. 214 Indsigelse mod råstofplan Jeg ønsker hermed at gøre indsigelse mod regionens ønske om udvindelse af råstoffer ved

90 mosebjerg. Hele området burde være naturfredet, da det er et af de smukkeste steder i Danmark, og det ville være en katastrofe, hvis det blev til en grusgrav. Afsender: Bente Dalgaard Høgh og Leif Høgh BENTE DALGAARD HØGH OG LEIF HØGH, VINDERUP lb.nr. 254 Høringssvar til Råstofplan Vi ønsker hermed at give vores indsigelse til RÅSTOFPLANEN. Randmorænebakken kaldet Salgjerhøjbuen, som bl.a. dækker HANKLIT, STÆRHØJ og MOSEBJERG må og skal bevares for vore efterkommere og ikke ødelægges for "USLE MAMON", som i øvrigt ikke tilfalder borgerne på MORS, men selskabet DAMOLIN!. At efterlade det smukke landskab i ødelagt stand til Jeres efterkommere! Husene ved gravearbejdet og transportvejene bliver usælgelige, (Det er jo STAVNSBÅNDETS genindførelse) Transportvejene er for smalle og kan ikke holde til den tunge trafik!! Man kan ikke lade børn køre på vejen, ja for dens sags skyld gælder det også for voksne Hvad med MARGUERIT RUTEN? Hvem af hvad vil det koste at holde vejnettet kørende?? DAMOLIN eller de Borgere, der bliver forulempet?? Forfatteren KNUD SØRENSEN skildrer den samhørighed, som består eller burde bestå mellem MENNESKE og LANDSKAB, men som ofte spoleres, fordi VI GØR OS SELV OG HINANDEN FREMMEDE OG HJEMLØSE!! Vi håber, at det giver stof til eftertanke!! Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Morsø DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, MORSØ lb.nr. 273 Indsigelse og kommentarer til forslag til Råstofplan 2016 I Morsø kommune er to områder berørt af/med i Råstofplanen: Sdr. Herreds Plantage, hvor der indvindes sand, grus og sten og Mosebjerg og Stærhøj, hvor der påtænkes indvinding af moler. Regionsrådet lægger i sin redegørelse op til debat og indkalder ideer og forslag samtidig med redegørelsen om den nuværende indvinding og forsyning med råstoffer fremlægges i offentlig høring. Danmarks Naturfredningsforenings lokale afdeling vil gerne fremføre følgende kommentarer

91 til Råstofplanen 2016: Vedr. Mosebjerg og Stærhøj. Efter vedtagelse af Råstofplan 2012 har Regionsrådet truffet beslutning om at behandle sagen om Mosebjerg på ny. Der er nu foretaget en miljø screening af Mosebjerg. Vi mener der er væsentlige argumenter der taler for at man bevarer Mosebjerg og Stærhøj som de er og vi anbefaler Regionsrådet til ikke at give tilladelse til at grave i Mosebjerg og Stærhøj. Vi mener det vil være et overgreb helt ude af trit med den tid vi lever i, også set i lyset af Danmarks Naturplan hvor der lægges op til mere natur og sammen hængende natur til glæde for landets borgere og turister der kommer her til. Mosebjerg og Stærhøj er et nationalt og internationalt enestående og geologisk og landskabeligt område som absolut skal bevares i dets nuværende omfang. Vi mener at en gravetilladelse vil påvirke landskabet i en sådan grad at store natur og landskabelige værdier går tabt. Det vil være et uopretteligt tab for nuværende og kommende generationer. Hvad angår landskabsdannelse som randmoræne med efterfølgende afsmeltning og deltadannelse og med indholdet af det fossilrige Moler og de karakteristiske vulkanske askelag, som står skarpt markerede i de kysteksponerede klinter, udgør området langs hele nordkysten af Mors og med den spektakulære Hanklit i midten en veldefineret helhed og enhed, som beretter historien om både molerets tilblivelse for 55 MIO år siden og landskabsdannelsen under og efter den sidste istid. Det vil derfor være naturligt og i overensstemmelse med nutidens bestræbelser på netop at forvalte og formidle større sammenhængende landskaber, om man i den aktuelle revurdering af Mosebjerg og Stærhøjs status inddrog dette større perspektiv for hele det kystnære landskab på nordsiden af Mors. Dette særkende og den landskabelige samhørighed ligger helt på linje med udgangspunktet for udpegning af potentielle kandidater til status som UNESCO verdensarv, hvor man i de tidligste faser af forløbet så sent som 2009 netop tog udgangspunkt i molerlandskaberne som helhed langs den vestlige Limfjord. Mors har en bjergkæde. Den strækker sig kystnært mellem Sundby og Flade i store åbne buer med højdepunkterne Mosebjerg, Stærhøj, Hanklit og Salgerhøj. Det er en sammenhængende enhed. Og bør ses som sådan. Dette landskab har den største fascination, noget enestående og unikt for Danmark. Det har en evighedsværdi skabt af istidens kræfter. Her fik Mors sin største gave nogensinde. Vi må være os det bevidst, glæde os over det og værne om det. En verdensarv til denne generation og kommende generationer. Stærhøjbuen og Mosebjergbuen er koncentrisk anlagte randmoræner, som er dannet ved gentagne istryk fra den fremrykkende gletchertunge fra nord. Ligesom den vestforliggende Mosebjergbue er oplevelsen af Stærhøjbuen særlig markant fra syd. Stærhøjbuen indgår desuden som et væsentligt element i den enestående oplevelse af kystlandskabet set mod vest for Hanklit. I 2008 fik Morsø kommune foretaget en registrering af landskabet som led i projekt Helheder og kompetencer i det åbne land. Landskabskarakterbeskrivelsen kan ses som helhed i Kommuneplan I Kommuneplanen er Landskabskarakterområde 15,

92 hvor Mosebjerg og Stærhøj er beliggende, udpeget som landskabeligt beskyttelsesområde. Vi mener ikke en plan fra 1985 kan forpligte politikerne år frem i tiden! Og vi mener ikke Regionsrådet er forpligtiget til at give molerindustrien grave tilladelse selvom de i 1985 fik en grave ret. Vi mener en gravetilladelse både lokalt og nationalt vil være et uopretteligt tab af et geologisk og landskabeligt enestående område. Vi mener en gravetilladelse vil få afgørende betydning for om Hanklit bliver optaget på UNESCOs Verdensnaturarv liste. Strandbeskyttelseslinjen berøres ved at man placerer overjord her, som skal ligge her i 10 år og graveområdet ligger inden for Kystnærhedszonen. Man kan frygte at fuglelivet på de tilstødende strandenge vil blive påvirket / forstyrret især i yngletiden for Rørdrum og Rørhøg. Gravningen strider åbenlyst imod hensigten i Kommuneplanen i forhold til offentlighedens oplevelser og adgang, samt rekreations interesser. Herlighedsværdien er heller ikke værdisat. Man kan med rette sige at de landskabelige værdier er truet. Vi anbefaler Regionsrådet at tage Mosebjerg helt ud af Råstofplanen. Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Samrådet i Nordjylland DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, SAMRÅDET I NORDJYLLAND lb.nr. 236 Danmarks Naturfredningsforening vil gerne bidrage til debatten om graveområde Mosebjerg og Stærhøj på Mors. Vi mener, at disse områder skal tages ud af råstofplan Der er store naturmæssige og landskabelige værdier i disse kystnære områder, som er blevet langt højere værdsat at befolkningen i vor tid, end da området blev udlagt for mange år siden. Vi vil her pege på det historiske resumé som Foreningen til bevarelse af Mosebjerg og Stærhøj anfører i sit høringssvar. Samrådet finder også støtte til sin argumentationen om at udtage de 2 områder i det høringssvar, som DN Mors har lavet. Det beskriver områdernes geologiske særkende og landskabelige storhed. Det beskriver også natur og faunaforstyrrelser i strandenge og kystnærhedszone, samt problemer med offentlighedens oplevelser og adgang i områderne i mange år. Hvis Regionen ikke tager begge områder ud af råstofplanen, mener vi at Mosebjerg skal udtages helt og at Stærhøj skal reduceres. Dette vil reducere ødelæggelserne af de beskrevne naturværdier. Afsender: Dorethe Olsen

93 DORETHE OLSEN, NYKØBING MORS lb.nr. 225 Indsigelse til Råstofplan specifikt Stærhøj og Mosebjerg Nedenfor min indsigelse i forhold til den planlagte udvinding af moler i Stærhøj og Mosebjerg på Nordmors. Tager vi blot de kortsigtede økonomiske briller på, eller har vi formatet til at tage de langsigtede briller på, som Gæve Morsingboer gjorde det i 30'erne med Hanklit. At kende sin besøgelsestid om molergravning i Stærhøj og Mosebjerg I lyset af de aktuelle planer om molergravning i Stærhøj og siden Mosebjerg ved Hanklit, er det tankevækkende at kigge lidt tilbage i historien. I de kriseramte 30 ere sikrede fremsynede folk på Mors, at Hanklit og senere Feggeklit, blev fredet. De Morsingboere, der dengang gik sammen og købte folkeaktier i Hanklit, sikrede derved, at denne smukke klit blev bevaret for eftertiden. Var dette ikke sket, er det ikke givet, at vi i dag kunne nyde synet af den markante klit for private lodsejere var begyndt at grave grus både på toppen og ved foden af Hanklit. Heldigvis gik dette ikke upåagtet hen. Og derved fik Mors sin første miljøsag. Den daværende formand for Morsø Turistforening, planteskoleejer Oscar Bang, fik den ide, at Hanklit foruden at fredes paa en eller anden Maade burde gøres til Morsingboernes Ejendom, baade de Hjemmeværendes og de Bortdragnes, der havde faaet deres Virke andre Steder, saa den kunne blive en Slags Morsingsk Nationalpark (Kilde: Oscar Bang og Hanklit, Per Bugge Vegger. Jul på Mors, 1990) Som sagt så gjort! Hanklit blev opkøbt og kom på folkeaktier. Fredningen var en realitet. Sankthansdag 1934 fandt indvielsen sted. Det forlyder at mellem mennesker var mødet op for at fejre begivenheden. Det fortælles at: Mange besteg talerstolen den dag og priste den smukke natur og de folk, der havde stået bag købet af Hanklit. Den sidste taler var formanden for Danmarks Naturfredningsforening, Erich Struckmann, der havde mange rosende ord til morsingboerne, fordi de havde sikret Hanklit: Det er et førende eksempel Morsingboerne har vist alle Danske ved ganske alene og uden Hjælp fra Statsmyndighederne eller andre Egne af vort Land at gennemføre denne store og smukke fredning. Det er saa meget mere Grund til at beundre Fredningen, som den er gennemført i en vanskelig Økonomisk Tid, i en Tid, hvor saa mange af vore ærværdige Oldtidsminder i Kæmpehøjene og Stendysserne jævnes med jorden, hvor de sidste af vore Heder er ved at udslettes, hvor fritstående Træer og Hegn omhugges, hvor saa mange af vore Skønneste Søer udtørres, kort sagt i en Tid, hvor man snart sagt er parat til at sælge sin Bedstemor for Penge. Dengang i 30 erne var der alvorlig krise med stor arbejdsløshed. Men på trods heraf gik fremsynede folk på Mors altså foran og sikrede naturen. Således nægtede de at sælge deres bedstemor for penge! Den krise vi har i dag kan næppe sidestilles med den i 30 erne; alligevel bruges den direkte eller indirekte som legitimation for, at vi nu her 80 år efter står for at skulle se landskabet ved Hanklit blive ødelagt for altid. Hvis udgravningen ved Stærhøj, og sidenhen Mosebjerg, bliver en realitet er dette en kendsgerning. Vi har Damolins ord for, at de enorme gravehuller der hver især bliver ca. 420 * 90 * 30 meter umuligt kan reetableres. De vil forblive åbne sår i landskabet; synlige fra Fårtofts bakker fra Hanklit, fra vandsiden, ja, fra snart sagt alle tænkelige vinkler. Den mest sandsynlige transportvej, som det tegner nu, går over Fårtofts højder, der således de næste mange år vil præges af tung trafik et af de absolut smukkeste udsigtspunkter på Mors.

94 Er det så, hvad vi finder rimelig at give videre til vores efterkommere? Lauge Larsen har tidligere udtalt, at de helt sikkert vil forbande os langt væk disse efterkommere. Ellers er der ikke mange bekymrede eller kritiske røster blandt vore kommunalpolitikere snarere tværtimod. Vi må håbe, at Region Nordjylland ser anderledes på sagen og at de husker på, at vi ikke bare kan skalte og valte med den jord, vi har fået til låns af vore børn. I stedet skulle vi hellere gribe tilbage og lade os inspirere af Oscar Bangs vision om en slags Morsingsk Nationalpark nu udvidet til at omfatte de på verdensplan enestående molerklinter og det smukke bakkede morænelandskab fra Vilsund i syd til Feggeklit i nord. Naturstyrelsen har bedt de enkelte kommuner om at komme med forslag til sammenhængende naturområder. Netop denne strækning langs nordkysten af Mors ville være et godt bud herpå. I dag kandiderer Hanklit til status som UNESCO verdensarv. Hvorfor ikke udvide en fremtidig ansøgning til at omfatte den på verdensplan enestående strækning af molerskrænter langs hele nordkysten af Mors? Og lad os så satse på en bæredygtig brug af denne helt særegne natur ved i langt højere grad at gøre den tilgængelig end det er tilfældet i dag, samtidig med at vi både plejer, udvikler og formidler hele området. Det vil være godt for folk på Mors, for udviklingen af turismen og for den fremtidige bosætning på øen. Den landskabsstrategi, der skal udarbejdes på Nordmors i forbindelse med forskningsprojektet Fremtidens Landskaber, hvor der netop skal indarbejdes en bosætningsog turismeplan samt en natur og landskabsplan for Nordmors i Morsø kommunes kommuneplan, kunne med rigtig god grund udvides til at dække hele Nordmors, så strækningen fra Flade klit til Vilsund tages med. Det vil give god mening, da området har så meget at byde på. Så lad os satse på fremtiden og vælge nye bæredygtige løsninger. Det vil vores børn sige os tak for ligesom vi i dag må være taknemmelige overfor de folk, der for snart hundrede år siden fremsynet sikrede, at Hanklit ikke endte som et hul i jorden. Dengang kendte de deres besøgelsestid og det må vi også vide af at gøre i dag. Afsender: Enhedslisten Nordjylland ENHEDSLISTEN NORDJYLLAND lb.nr. 274 Debatoplægget om Råstofplan 2016 Enhedslisten Nordjylland til Region Nordjylland redegørelse og debat om revision af Råstofplan Konkrete indstillinger: 2. Graveområderne Stærhøj og Mosebjerg i randmorænen på Nordmors skal fjernes fra råstofplanen. Der er tale om helt unikke landskabsværdier, som ikke bør ofres for kattegrus o.l. Der er heller ikke nævneværdige beskæftigelsesinteresser forbundet med molerudvinding. Kort (Bilag)

95 Der kan dog muligvis indvindes molér andetssteds uden at være i konflikt med andre interesser. Der henvises til en nærmere undersøgelse af udvindingsmulighederne af en molérforekomst ved Erslev, som omtales i en undersøgelse foretaget af Viborg amt i Afsender: Eva, Phillip og Frederik Gam EVA, PHILIP OG FREDERIK GAM, ERSLEV, MORS lb.nr. 207 Indsigelse! Vi gør hermed indsigelse mod molérindvinding i Stærehøj og Mosebjerg på Mors.. Geologien og den levende natur er afgørende for befolkningen og turismen på Nordmors, og den visuelle skønhed i området skal opretholdes. Uden et beskyttet og velbevaret område omkring Hanklit, vil der ikke være grundlag at udvikle verdensarvturismen udfra. Mosebjerg og Stærehøj bidrager væsentlig til den samlede oplevelse af området ved Hanklit, og den visuelle skønhed i området skal opretholdes og beskyttes mod tiltag der påvirker denne oplevelse. Kære politikere.. Lad os sammen, med stolthed, respekt og forståelse for områdets særlige værdier, skabe grobund for en bæredygtig naturturisme, ikke blot ved Hanklit, men på hele øen. Stærehøj og Mosebjerg er et særligt sted. Lad os bevare det! Afsender: Flade Sundby Skallerup Sognes Menighedsråd, v/inger Saaby FLADE SUNDBY SKALLERUP SOGNES MENIGHEDSRÅD v/ INGER SAABY lb.nr. 201 Debat om Råstofplan 2016 "Mosebjerg" Sundby Kirke Flade Sundby Skallerup Sognes Menighedsråd Hermed fremsendes Flade Sundby Skallerup Sognes Menighedsråds høringssvar i 0. til 1. offentlighedsfase vedr. Oplæg til debat om Råstofplan 2016 og Miljøscreening Strategisk Miljøvurdering (SMV) Mosebjerg graveområde, Morsø Kommune Medsendte filer: 1) Høringssvar med menighedsrådets påtegning

96 og 2)Fotodokumentation Første billede viser indsigten til Sundby Kirke fra toppen af Mosebjerg. De øvrige viser udsigten fra Kirken mod nord og dermed mod Mosebjerg, Thisted Bredning og Thy. Vedr. Oplæg til debat om Råstofplan Redegørelse om revision af Råstofplan Udgivet december 2014 af Region Nordjylland Med tilhørende : Miljøscreening Strategisk Miljøvurdering (SMSV). Udgivet januar 2015 af Region Nordjylland. Hermed Flade Sundby Skallerup Sognes Menighedsråds høringssvar angående Mosebjerg og områdets status i Region Nordjyllands Råstofplan Mosebjerg blev af det gamle Viborg Amt udlagt som råstofgraveområde/ råstofinteresseområde i 1985 på baggrund af anbefalinger fra den nedsatte Molerarbejdsgruppe. I gruppen var dog stor uenighed om, hvorvidt molerindustriinteresser skulle vægtes tungere end store landskabsgeologiske og fredningsmæssige interesser i netop Mosebjerg, især set i lyset af områdets sårbarhed overfor ændringer, og under indtryk af, at Sundby Kirke er beliggende i tæt relation til Mosebjerg. Se side 18, fig 4 i SMV (Strategisk Miljøvurdering) Som alle andre middelalderkirker er Sundby Kirke s placering velovervejet. Hensigten var utvivlsomt, at den til alle tider skulle kunne tiltrække sig opmærksomhed. Kirken er derfor sandsynligvis opført på dette sted med tanke på, at der skulle være indsigt til kirken fra så mange vinkler og så store områder som muligt. Men der er næppe tvivl om, at Sundby Kirke i endnu højere grad er opført med tanke på udsigt, frem for indsigt! Denne udsigt folder sig ud mod nord så langt øjet rækker, og må siges at være ganske enestående. Terrænet falder i denne retning, hvorefter det meget langstrakte, storbakkede og efter danske forhold dramatiske landskab rejser sig med Mosebjerg som den helt dominerende imposante dannelse. Bakkens dybde og højde er markant, og bakkekammen danner en ubrudt kontur over et meget langt stræk,og synsindtrykket kompletteres af Thisted Bredning og Thy set fra vandsiden. På kirkens parkeringsplads foran hovedindgangen mod vest dominerer udsigten mod nord, ligesom den er en stor del af oplevelsen ved at opholde sig på kirkegården, der er meget langstrakt i vest øst gående retning. Fra kirkelågen følger udsigten kirkegængeren på vej ind og ud af kirken. Ligesom den også danner en meget stemningsfuld baggrund, når familier bærer deres afdøde til det lille kapel, som er beliggende på nordsiden af kirkegården med ryggen ud mod Mosebjerg. Indsigten til Kirken er hovedsageligt til stede fra arealet mod nord, Jfv. fig 4 i SMV. På de indtegnede højdekurver ses, at kirkeomgivelsernes udstrækning i denne retning afsluttes i lavningen ved foden af Mosebjerg. Den korteste afstand mellem kirkeomgivelser og det aftegnede råstofgraveområde er således kun ca 60 meter. Indsigten til kirken er begrænset fra de øvrigt indsigtsvinkler, især fra sydsiden, hvor der er en beplantning med meget store træer. Så kirkens absolut største fortrin, hvad angår placeringen, er, at udsigten åbner sig mod nord i et panorama af molerlandskab, fjord, kyst og himmel, der oveni købet varierer i et utal af udgaver afhængigt af årstid, vejr, vind og lys. Alt dette kan og vil uopretteligt blive ødelagt af en eventuel molergravning i området! Både processen og resultatet af en sådan vurderes at være uforenelige med nærheden til kirken.

97 På baggrund af ovenstående er det derfor menighedsrådets opfattelse, at det i forhold til kirkens interesser vil være uantageligt at udlægge Mosebjerg som råstofgraveområde i råstofplan 2016, hvorfor området anbefales udtaget af planen. Det skal sluttelig tilføjes, at den del af Mosebjerg, der indgår i udsynet fra Sundby Kirke ikke er omfattet af anmeldte rettigheder. Vedlagt fotodokumentation som bilag. Med venlig hilsen Flade Sundby Skallerup Sognes Menighedsråd Afsender: Foreningen til bevarelse af Mosebjerg og Stærhøj, Bestyrelsen FORENINGEN TIL BEVARELSE AF MOSEBJERG OG STÆRHØJ, BESTYRELSEN lb.nr. 210 Råstoffer Høringssvar "Mosebjerg" Regionsrådet har truffet beslutning om at lægge spørgsmålet om Mosebjerg s" fremtidige status i Råstofplanen ud i offentlig høring med svarfrist senest d Der er i den forbindelse foretaget en Strategisk Miljøvurdering af området Foreningen til bevarelse af Mosebjerg og Stærhøj finder på den baggrund anledning til at fremsætte nedenstående bemærkninger og kommentarer: Historisk baggrund: Mosebjerg er udlagt som graveområde helt tilbage i 1985 på baggrund af de konklusioner, som fremgår af rapporten: Molerindvinding på Mors. Forud lå et 2 årigt forløb, hvor en arbejdsgruppe på initiativ af Molerindustrien v. Skamol behandlede spørgsmålet om moler indvindig på Mors, og hvor udgangspunktet var en bestræbelse på afvejning af hhv. de fredningsmæssige hensyn og molerindustriens ønske om indvinding af moleret. Som en konsekvens af rapporten blev bl.a. Mosebjerg udlagt som råstofområde, hvilket sidenhen er videreført i efterfølgende Råstofplaner. Det er vores klare opfattelse, at rapportens konklusioner alt for tydeligt afspejler det meget ulige styrkeforhold, der i 1985 var i arbejdsgruppens sammensætning, i og med de landskabsbevarende kræfter var stærkt underrepræsenterede i forhold til de medlemmer, som varetog molerindustriens interesser. Det er i den forbindelse vigtigt at påpege, at Danmarks Naturfredningsforening og én af de daværende kontorchefer i Fredningsstyrelsen i meget stærke formuleringer beskriver områdets landskabelige værdier som værende af national bevaringsværdig karakter. Og så sent som 2009 udfærdiges på statsligt initiativ en landskabskarakteranalyse v. konsulentfirmaet NIRAS, hvori konklusionen vedr. bakkelandskaberne på Nordvestmors var, at de er bevaringsværdige og bør friholdes for Råstofindving, idet man explicit anfører, at der ikke bør udstedes nye gravetilladelser i området. Vi finder anledning til at anfægte legitimiteten af de beslutninger, som fremgår af Molerrapport 1985 herunder selve retsgrundlaget for, at man dengang i en bilateral aftale med Molerindustrien kunne give denne retten til at indvinde Moler i de omhandlede områder heriblandt Mosebjerg over en tidshorisont af et halvt århundrede. I 1985 havde Molerindustrien kun anmeldte rettigheder til 1.34 MIO af de i Mosebjerg i alt værende 5.25 MIO m3. Man handlede således ved aftaleindgåelsen også med molermængder og arealer, hvor producenten på daværende tidspunkt ingen rettigheder

98 havde. Og man stillede Molerproducenten i udsigt, at den kunne opnå gravetilladelser 50 år frem i tiden, uagtet der i dette lange tidsperspektiv måtte tilkomme lovændringer, som på afgørende vis ændrede betingelserne for Råstofindvindingen og uagtet der over en så lang tidshorisont måtte antages og med al rimelighed forventes, at overordnede strømninger og holdningsskifte i Samfundets syn på naturbevarelse og naturbeskyttelse ville forekomme. I den mellemliggende periode på 30 år ER der netop på helt grundlæggende punkter sket lovændringer, hvor de væsentligste er vedtagelsen af Kystnærhedszoneprincippet af 1994 og ændringen af Råstofloven i Kystnærhedszoneprincippet af 1994 indebærer ganske markant skærpede beskyttelseshensyn i Kystnærhedszonen i bred almindelighed Råstofindvinding er ikke undtaget. Og ved ændringen af Råstofloven i 2003 bortfaldt 51 i tidligere Råstoflov, hvorefter alle ansøgninger om indvindingstilladelser efter 7 skulle behandles efter den til enhver tid gældende lovgivning. Herved blev ansøgning om indvindingstilladelser vedr. anmeldte rettigheder sidestillet med alle andre ansøgninger eneste særstatus mht. anmeldte rettigheder var herefter, at rettighedsindehaveren ved et evt. afslag på indvindingstilladelse havde adgang til at SØGE om erstatning. Retten til en sådan evt. erstatning ville kunne bortfalde, såfremt afslaget var begrundet i så væsentlige samfundshensyn, at disse berettigede til et afslag. en heraf er et anliggende for Domstolene. Vi er derfor af den opfattelse, at der i 1985 ikke var retsgrundlag for, at man ved bilateral aftale med Molerindustrien kunne binde kommende generationer af politikere og administratorer i en tidshorisont af et halvt århundrede, således som det intenderes i de konklusioner, som fremgår af Rapporten. I betragtning af ovenstående er det derfor mere end overraskende og ganske bemærkelsesværdigt, at Morsø Kommune s Natur og Miljø Forvaltning i sine Supplerende bemærkninger til debatoplæg om revision af råstofplanen forfattet af Natur & Miljøchef Arne Kirk d indstiller, at Regionsrådet anmodes om at lægge aftalen fra 1985 til grund for en kommende revurdering af graveområdet Mosebjerg.. Af samme indstilling fra den Kommunale Forvaltning fremgår desuden, at ca ½ delen af det udlagte graveområde ved Mosebjerg er omfattet af anmeldte rettigheder. Dette er faktuelt forkert. Af de i alt 5.25 MIO m3 er alene 1.34 MIO m3 omfattet af anmeldte rettigheder, hvoraf m3 er beliggende i Strandbeskyttelseszonen. Af den samlede molermængde på 5.25 m3 resterer der således blot m3, der ikke ligger i Strandbeskyttelseszone, og som således i udgangspunktet er reelt tilgængelige for en evt. indvinding. Og med udgangspunkt i det forhold, at disse m3 er beliggende i Kommuneplanens Kystnærhedszone, Beskyttelseszone 2, er det sandsynligt, at de ikke vil kunne gøres til genstand for et erstatningskrav fra rettighedsindehaveren i det tilfælde, hvor man udtager området af Råstofplanens graveområde. Nu 30 år efter rapporten: Molerindvinding på Mors s tilblivelse er nogle helt grundlæggende forudsætninger for rapportens konklusioner således på afgørende punkter ændret. Råstofloven er som anført ændret. Det samme gælder Planloven, hvori Kystnærhedszoneprincippet fastlægges i 5, 11 og 29 Af andre væsentlige ændringer siden 1985 skal fremhæves: I 2015 er antallet af ansatte i Molerindustrien markant reduceret til nu ca 50 mod de i forudsætningerne i 1985 anførte 300. I rapporten forudsattes, at dette antal ansatte ville bestå uændret. Dette er således ikke tilfældet, og molerindustrien har derfor ikke længere tilnærmelsesvist samme dominerende rolle som arbejdsplads på Mors. Én af de vigtigste forudsætninger for Rapporten Molerindvinding på Mors 1985, som har dannet udgangspunkt for Viborg Amts Regionplan 2005, og som i al væsentlighed er videreført uændret i Region Nordjyllands Råstofplaner 2008 og 2012, er efter vores vurdering således ikke længere tilstede. Prioriteringen af samfundets interesser i molerindvinding kontra bevarelse af geologisk og landskabskaraktermæssigt fremstående og særegne landskaber og naturområder bør

99 derfor tilsvarende revideres i forhold til 1985, hvor man i planlægningen og som udgangspunkt for rapporten antog, at molerindustriens samfundsmæssige betydning ville bestå uændret de næste 50 år, hvilket, forløbet har vist, ikke har været tilfældet. Dette bør efter vor opfattelse afspejles i den samlede afvejning af de forskellige hensyn, der præciseres i bestemmelserne i Råstoflovens 3. Vi mener derfor, at vægtningen af disse modsat rettede interesser i konsekvens af ovenstående bør ændres til fordel for bevarelse af dette sårbare og uerstattelige molerlandskab. Samfundets generelle holdning til naturbeskyttelse og naturbevaring i bred almindelighed er i de forløbne 30 år skærpet ganske markant, idet hensynet til at beskytte, udvikle og formidle de naturskabte værdier til gavn for såvel nulevende som kommende generationer nu opprioriteres og vægtes i langt højere grad end tidligere. Lovgrundlaget er ændret tilsvarende. Landskab og Natur: I modsætning til de ovenfor beskrevne ændrede forudsætninger består landskabsbeskrivelsen fra 1985 derimod uændret. Så sent som i 2008 fremsendes således fra Morslands Historiske Museum en ansøgning om optagelse af Molerklinterne ved den vestlige Limfjord på UNESCO s verdensarvliste. Forud ligger et forløb, hvor Danmarks Naturfredningsforening blandt andre kandidater også har denne anbefaling. I denne oprindelige ansøgning er således også bakkelandskaberne bag molerklinterne medtaget, heriblandt Mosebjerg, idet disse er naturligt samhørige med de kystklinter, som mod nord afslutter dem mod Fjorden.. Og Kulturarvsstyrelsen repræsenteret ved daværende vicedirektør Anne Mette Rahbæk anbefaler i sin udtalelse af hele området som værende værdigt kandidatur til status som verdensarv. Dette synes umiddelbart uforeneligt med at fastholde Mosebjerg s status som graveområde med den konsekvens, at området kan omdannes til en Råstofgrav med dimensionerne 30 meter i dybden, en bredde på 550 meter og en længde på 1250 meter, hvilket vil have en dramatisk og uopretteligt negativ effekt på dette særegne og karakterfulde landskab, som derved vil mistes for evigt. Vi er i Foreningen til bevarelse af Mosebjerg og Stærhøj af den overbevisning, at det er grundlæggende forkert varigt at ødelægge dette storslåede og markante kystnære landskab. Vi mener, at man i stedet med rette i varetagelse af væsentlige samfundsinteresser kunne iværksætte bestræbelser på i større målestok at beskytte, udvikle og formidle hele det sammenhængende landskab på Mors s nordkyst mod Thisted Bredning, som strækker sig fra den fredede Feggeklit i øst over Skarresøerne s fuglereservat, de fredede Skærbæk Bjerge med Skærbæk Klint, den fredede Salgjerhøj Bue med Salgjerhøj og Hanklit, som kandiderer til status som UNESCO Verdensarv, ind over Stærhøjbuen med Svaleklit og Fårtoft Klint, videre over Mosebjergbuen, Sundby Nørrekær, Kloven og Klov Bakker for at afsluttes mod vest ved Vilsund. Sundby Nørrekær er et ca 35 Ha stort eng og kærområde, som er beliggende umiddelbart nord og nordvest for den vestlige del af Mosebjerg. Området er fremkommet ved deltadannelse i forbindelse med den afstrømning, som skete gennem Kloven under afsmeltningen efter den seneste istid. I de tidligste faser var området dækket af Stenalderhavet, Litorinahavet, som grænsede helt op mod de gamle og markante kystklinter, der i dag fremstår som græsbevoksede overdrev mod landsiden. I forbindelse med den landhævning, som efterfølgende fandt sted, dannedes kæret med de våde enge mellem de gamle kystklinter og stranden. Oprindeligt blev hele arealet benyttet til høslæt og afgræsning. Men over de seneste 50 år har det været en stedse mindre del af arealet, som har været afgræsset. Tilsvarende har rørskov og pilekrat bredt sig. Vi mener i Foreningen, at der i dette vådområde er et meget stort potentiale for ved skånsom pleje at genetablere den oprindelige status som våde enge med mindre søer mellem græsdækkede arealer. Dette ville kunne tilvejebringe biotoper, som i endnu højere grad, end tilfældet er i dag, ville være levesteder for et rigt plante og dyreliv. Og området ville sammen med fjorden og de bagvedliggende klinter og de markante bakkelandskaber udgøre en særegen og spændende helhed med gode levebetingelser for såvel flora som fauna, og offentligheden ville med beskedne og skånsomme virkemidler få rige

100 muligheder for at opleve og benytte den. Der er stor risiko for, at dette store vådområde, som har karakteristika, der indebærer, at det efter gældende praksis vil være omfattet af 3 i Lov om Naturbeskyttelse, vil blive negativt påvirket, hvad angår såvel faunaen som de visuelle sammenhænge og helhedsoplevelsen, dersom man åbner en flere hektar stor råstofgrav i dets umiddelbare bagland, hvortil der vil være direkte indblik fra såvel kæret som stranden fjorden og de modstående kyster i Thy. Hvad angår landskabsdannelse som randmoræne med efterfølgende afsmeltning og deltadannelse og med forekomsten af Moleret med dettes rige indhold af 55 MIO år gamle fossiler og de karakteristiske vulkanske askelag, som står skarpt markerede i de kysteksponerede klinter, udgør hele området langs nordkysten af Mors en veldefineret helhed og enhed. Det vil derfor være naturligt og i god overensstemmelse med såvel Statslige initiativer som allerede igangværende, generelle bestræbelserne på at forvalte og formidle større sammenhængende landskaber, om man i den aktuelle revurdering af Mosebjerg s status inddrog dette større perspektiv. Dette fælles særkende og den landskabelige samhørighed ligger helt på linie med udgangspunktet for udpegning af potentielle kandidater til status som UNESCO verdensarv, hvor man i de tidligste faser af forløbet netop tog udgangspunkt i molerklinterne som helhed langs den vestlige Limfjord, således som det er beskrevet ovenfor. Vi er derfor af den opfattelse, at sådanne bestræbelser med fordel kunne ses i sammenhæng og evt. koordineres med Nationalpark Thy, idet der en geografisk nærhed mellem de to områder, og fordi de som udtryk for to helt forskellige landskabstyper med hvert sit særkende og karakteristika kunne komplettere og supplere hinanden og samlet fremstå som en naturmæssig, landskabelig og geologisk attraktion i Nordvestjylland af stor samlet værdi for offentligheden. Pleje, udvikling og formidling af området kunne derudover koordineres med andre interesseorganisationer som DN, DOF, Biologisk Forening Nordvestjylland og Friluftsrådet., til hvem vi har rettet henvendelse herom. Friluftsråd Nordvest udtrykker direkte støtte til disse visioner og vil tage initiativ til bl.a. via Grønt Råd at arbejde for en Naturpark Nordmors Naturstyrelsen har i vejledning fra 2012 beskrevet, hvorledes Styrelsen mener, at man kan implementere de statslige interesser vedr. naturpleje og formidling i større landskabelige områder under anvendelse af landskabskarakteranalysens principper. Det er vores opfattelse, at disse intentioner og målsætninger med fordel kan bringes i anvendelse ved aktuelle re vurdering af Mosebjerg, såfremt man betragter dette som led i en større sammenhæng. Ved en fælles indsats kunne man dels øge kendskabet til og synliggøre området med dets karakteristika og særlige værdier og dels iværksætte konkrete projekter, som ville forbedre befolkningens muligheder for at opleve dette kystnære område på såvel landsiden som langs selve kysten og på fjorden. Et sådant samarbejde ville ligge i direkte forlængelse af de visioner for området, som Friluftsrådet på sin hjemmeside beskriver i afsnittet om den Blå Grønne Region. Man kunne søge økonomisk støtte til dette arbejde i den nystiftede Danske Naturfond. Sådanne bestræbelser ville kunne danne grundlag for såvel øget bosætning som en styrkelse af den kystnære turisme med et meget stort potentiale for etablering af nye arbejdspladser og en deraf afledt økonomisk og erhvervsmæssig foretagsomhed i samfundets almene interesse og det på et varigt og bæredygtigt fundament i modsætning til en råstofindvinding, som uopretteligt vil efterlade et forarmet landskab i et område af landet, som i forvejen er sårbart. Moler som Råstof/ Alternativer: Moler er ikke noget samfundsvitalt råstof. Det er derimod råstof til en niche fremstilling af produkter, til hvilke der findes absolut funktionelt ligeværdige alternativer. Det skal i den forbindelse fremhæves, at Molerindustrien gennem flere generationer har fremført og vedligeholdt den misinformation, at Moleret er et sjældent råstof, som kun findes på Mors og Fur. Det forholder sig reelt således, at der på globalt plan er endog meget store og udbredte forekomster af ganske

101 tilsvarende diatome jord. Så at lægge den blotte forekomst af Moler i de markante kystnære moræne bakkelandskaber til grund for beslutning om at indvinde råstoffet tegner et vrangbillede af de faktiske forhold. Hertil skal føjes, at der på Mors er forekomst af Moler i et andet, ikke kystnært område i Erslev. Det er i tidligere faser af planlægningsforløbet besluttet at fravælge indvinding af Moler i Erslev området med den begrundelse, at der i Erslev er dikkevandsforekomster. Det fremgår af VSM/ Mosebjerg, at der også i Mosebjerg er drikkevandsinteresser. Og sammenholdes dette med det forhold, at man i 2015 ikke generelt afstår fra råstofindvinding i områder med drikkevandsforekomst, idet man som afværgeforanstaltning indfører særlige vilkår for retablering og anvendelse efter afsluttet indvinding, fremstår Erslevområdet som et reelt, ikke kystnært alternativt indvindingsområde for Moler. Landskabet i Erslev har desuden en ganske anderledes karakter, hvor man i langt højere grad vil have mulighed for ved bl.a. beplantning at afbøde indbliksgener og eventuelle negative konsekvenser for landskabet, end tilfældet er for de højtliggende, ubevoksede og fra alle sider meget synlige og ganske markante bakkelandskaber i Mosebjerg, som desuden er beliggende i Kystnærhedszonen med de meget vidtgående og restriktive beskyttelseshensyn, som er gældende i dette område. Vi tager med ovenstående betragtninger IKKE stilling til, hvorvidt man skal eller ikke skal indvinde Moler i Erslev området, men vi vil blot påpege, at der forefindes et ikke kystnært alternativ. Planloven/ Kystnærhedszonen/ Kommuneplan : Det fremgår ikke umiddelbart af Miljøscreeningen, at hele Mosebjerg buen med sin maximale højde over daglig vandstand på 52 m har en fra såvel land som søsiden endog meget markant og synlig placering i landskabet. Dette gælder ikke mindst fra Thisted bredning og de modstående kyster på Thy siden, hvorfra der er uhindret indblik til det højtliggende landskab, og fra hvilken vinkel man netop ser og oplever hele kyststrækningen fra Feggesund i øst til Vilsund i vest som en spectakulær enhed med de mange klinter, der fremstår som lyse flader pga indholdet af Moleret og de mange og langstrakte bakkedrag, hvoraf Salgjerhøj rejser sig til 89 meter over fjorden, mens Stærhøj og Mosebjerg når en højde på hhv. 57 og 52 meter. I Mosebjergs nordvestlige del falder terrænet i et omfang, som sammenholdt med, at denne del af bakkelandskabet er karakteriseret ved parallelstillede bakkekamme og mellemliggende dalstrøg, indebærer, at indblikket i en evt. fremtidig råstofgrav vil være særdeles synligt fra vandsiden, og de modstående kyster. Der vil endvidere være en massiv og negativ påvirkning af de visuelle sammenhænge med det i nordlig og nordvestlig retning beliggende og umiddelbart tilgrænsende ca 35 ha store vådområde, Sundby Nørrekær, som ligger mellem de gamle Stenalderhavs kystklinter og stranden se tidligere afsnit. Den stort set fraværende beplantning indebærer ydermere, at ændringer i såvel landskabskonturer ved selve gravningen som deponier af overjord i udtalt og påtrængende grad vil være synlige med negativ effekt på den samlede oplevelse af det kystnære landskab. Der vil i forhold til dette ikke være effektive afværgeforanstaltninger. Bl.a. er det i konklusionerne i NIRAS rapport 09, Landskabskarakteranalyse, præciseret, at skovrejsning i området er uønsket. Mosebjerg er udlagt som graveområde helt tilbage i 1985 og videreført med denne status i alt væsentligt uændret i Viborg Amts Regionplan 2005 samt Region Nordjyllands Råstofplaner 2008 og Mosebjerg er således aldrig vurderet ud fra de restriktive beskyttelseshensyn og bestemmelser, som formuleres i og fremgår af Kystnærhedszone princippet fra 1994, og som præciseres i Planloven. Morsø Kommune har i 2009 med bistand fra konsulentfirmaet NIRAS ladet udføre en landskabskarakteranalyse for området. Konklusionen var, at det bør friholdes for yderligere råstofindvinding, og at man ikke bør udstede nye gravetilladelser. Hele Mosebjerg er beliggende i Kystnærhedszonen. En mindre del ligger i Strandbeskyttelseszonen. Den resterende del ligger i

102 Beskyttelseszonen, Zone 2 i Kommuneplan for Morsø Kommune, hvor der jf. hoslagte er foretaget en yderligere underopdeling af Planlægningszonen. Råstofindvinding er ikke undtaget fra de restriktive bestemmelser i Kommuneplanens retningslinie 27 vedr. Beskyttelsesnonen, Zone 2. Som ovenfor anført forekommer Råstoffet Moler i et andet, ikke kystnært område, i Erslev midt på øen Mors. Råstoffet er således ikke begrænset til kun at forefindes i disse landskabeligt sårbare kystnære områder. Og der er for Molerets vedkommende ikke tale om noget samfundsvitalt råstof som sand, sten, grus, rødler, kridt og kalk. Der foreligger således efter vor opfattelse ikke så tungtvejende samfundsmæssige interesser og hensyn, at de berettiger til, at man ud fra en samlet afvejning efter Råstoflovens 3 kan tilsidesætte de vidtgående beskyttelseshensyn, som er gældende iht. Planlovens bestemmelser vedr. planlægning i Kystnærhedszonen. Og Mosebjerg s nuværende status som råstofgraveområde er i direkte konflikt med Kommuneplanen s retningslinie 27: I beskyttelseszonen kan kun etableres byggeri og anlæg eller foretages indgreb eller ændringer i arealanvendelsen, såfremt dette kan ske uden at påvirke de landskabelige karakteristika, udsigterne og de visuelle sammenhænge, som præger denne del af landskabet Offentlighedens adgangsforhold/ Friluftsliv/ Rekreative interesser: Indvinding af råstoffet Moler i den målestok og på den måde, Molerindustrien ønsker, vil i udstrakt grad forringe offentlighedens adgang til Kysten, idet adgangsvejene fra baglandet over bakkedragene til kysten bortgraves og erstattes af kratere i op til 30 meters dybde og flere hundrede meters bredde i en længde af 1250 meter. En allerede etableret og afmærket vandresti i områdets nordøstlige hjørne vil blive negativt berørt. Den grusede markvej mellem Sundby Kirke og Skolebakken No 57, som videreføres via en græsklædt sti til Sundby Nørrekær og Fjorden vil blive bortgravet i hele indvindingsområdets bredde på 550 meter. Herved vil den eneste adgangsvej gennem og over Mosebjerg til Fjorden blive fjernet og Offentlighedens adgangsforhold til kysten fra kystbaglandet vil derved ikke blot forringes men reelt mistes. Der er på grund af de geografiske forhold ikke nogen realistisk mulighed for at etablere noget brugbart alternativ. Infrastruktur/ trafik: Transporten af moleret fra indvindingsområdet til forarbejdningen på fabriksanlægget på Skarrehage over en afstand af ca 30 km indebærer overordentligt store og vidtrækkende problemer. Der er tale om hyppig, belastende og meget tung trafik af lastvogne med kærre, hvor den samlede vægt er 30 ton moler tillagt vægten af selve lastvognen og kærren. Den planlægges afviklet på et vejnet, som mellem Mosebjerg og Nordmorsvej er spinkelt, dårligt vedligeholdt, har ringe bæreevne, beskeden bredde af kørebanen, over lange stræk er karakteriseret ved store stigninger, dårlige oversigtsforhold og trafikfarlige langsomme igangsætninger af lastvognstogene i T kryds ved bakketoppe. Der er tale om veje, som ingenlunde er dimensioneret til denne tunge trafik, hvad angår hverken bredde eller bæreevne. Vejunderlaget er i hovedparten af forløbene ler, som, når det er vådt giver efter for tryk, og som i tørre perioder trækker sig og giver revner og sprækkedannelser. Under sådanne forhold kræves der en endog særdeles kraftig befæstning af vejene, for at de skal kunne bære den tunge trafik. I modsat fald vil de efter selv kort tids brug blive ødelagte og ufremkommelige. Ingen af områdets mulige transportveje har i tilnærmelsesvis grad denne bæreevne, hvorfor en udbygning og forstærkning vil være en overmåde omfattende og bekostelig proces, som alene i anlæg vil indebære 2 cifrede millioninvesteringer, som vil belaste samfundsøkonomien. De smalle veje er i langt hovedparten af deres forløb med en bredde, som ikke tillader køretøjer at passere hinanden. I nuværende stand er det over lange strækninger endog svært for blot to personvogne at passere hinanden. Hvor det ene køretøj er et landbrugsredskab eller en lastvogn, skal det ene køretøj oftest ud i rabatten for at muliggøre forbikøring. Og 2 store køretøjer kan ikke passere hinanden. Hertil skal føjes, at dette vejnet

103 i forvejen i betydeligt omfang benyttes af store og tunge landbrugskøretøjer såsom traktorer m. påhængte lad eller gyllevogne, tunge og brede markredskaber, mejetærskere og lignende. Den til en evt. molerindvinding i Mosebjerg knyttede lastvognstrafik vil således være en barriere i forhold til anden erhvervsmæssig foretagsomhed i området, og den vil have en markant, negativ kumulativ effekt på den samlede belastning af det spinkle og sårbare vejnet det være sig henset til såvel selve afviklingen af trafikken som belastningen af vejenes bæreevne. Der vil derfor være et umiddelbart og påtrængende behov for enten udvidelser af kørebanen eller anlæg af talrige vigespor for at muliggøre en blot tilnærmelsesvist normal afvikling af trafikken. Også dette vil indebære særdeles kostbare investeringer. Trafiksikkerheden vil pga den beskrevne stand af vejene og den tunge lastvognstrafik på arbejdsdage blive negativt påvirket i alvorlig grad. Det gælder såvel den motoriserede trafik som og i særdeleshed den bløde (cyklister og fodgængere). Særligt gør dette forhold sig gældende ved transport gennem såvel Bjergby som Sundby. Det er endvidere problematisk set i relation til det forhold, at alle de mulige transportveje berører Margeritrute, Solrute mv, i tilknytning til hvilke der er en betydelig færdsel af netop bløde trafikanter. Det fremgår klart, at eneste virkemiddel til at tvinge den tunge molertransport væk fra bestemte vejstræk er regulering iht. færdselsloven. En sådan regulering vil i så fald samtidigt være til stor gene for øvrig tung trafik som kørsel med landbrugsmaskiner, levering af grovvarer til og transport af produkter fra landbrugene, levering af varer til andre virksomheder i området, leverancer af tungere gods og fyringsolie til private husstande samt bustrafikken. Uanset hvilken transportvej, der måtte vælges, vil de deraf afledte trafikreguleringer påføre lokalsamfundene meget store udgifter såvel som ulemper og umiddelbare gener, som det vil være reelt umuligt at afbøde. Det er derfor vores opfattelse, at indvinding af moler i Mosebjerg umiddelbart vil give anledning til et påtrængende og vidtrækkende samfundsmæssigt problem, på hvilket der ikke kan findes nogen tilnærmelsesvist forsvarlig eller tilfredsstillende løsning, hvor man på én og samme gang tager behørige og tilstrækkelige hensyn til såvel trafiksikkerhed som økonomisk ansvarlighed. Sammenfatning: Det er på baggrund af de forhold, som er berørt i ovenstående, derfor Foreningens opfattelse, at Mosebjerg bør udtages af Region Nordjyllands Råstofplan som graveområde, idet en indvinding af Moler i Mosebjerg vil være forbundet med meget vidtrækkende og negative konsekvenser henset til: Konflikt med Planlov og Kommuneplan Uopretteligt tab af Natur og Landskabelige værdier i national bevaringsværdig klasse. Forringelse af Offentlighedens adgangsforhold til Kysten og tab af rekreative muligheder. Samfundsmæssig Økonomisk og infrastrukturel belastning. Ud fra en samlet afvejning af de hensyn, som specificeres i Råstoflovens 3, er det således vores vurdering, at de negative konsekvenser af en Råstofindvinding overvejer de positive, hvorfor der ikke i Råstofplanen bør være mulighed for at indvinde Moler i Mosebjerg, og at man i stedet understøtter bestræbelser på at pleje, udvikle og formidle denne del af det Kystnære landskab på Nordmors til varig gavn for Samfundet og Offentligheden. Bilag: Morsø Kommuneplan/Kystnærhedszonen/Retningslinie 27

104 Afsender: Hanne Pia Højrup Knudsen HANNE PIA HØJRUP KNUDSEN, LØGSTØR lb.nr. 223 Høringssvar vedr. alt hvad angår Damolins ansøgning om gravetilladelse efter moler i Stærhøj og Mosebjerg, Morsø kommune, såsom miljørapporten og diverse revideringer Undertegnede er en af de ca. 50 personer som tidligere har gjort indsigelser overfor Morsø kommune mod Damolins ansøgning om gravetilladelse i et ualmindeligt naturskønt område på Nordmors. Nu sender jeg på naturens såvel som lokalbefolkningens og den fremtidige turismes vegne et forhåbningsfuldt høringssvar: Sig ikke ja til en fremtidig total ødelæggelse af et enestående landskab som ses med al mulig tydelighed såvel fra sø som landsiden. I modsætning til andre moler landskaber, som eksempelvis dem der er lagt i ruiner ved Ejerslev på Mors, så ses hele bue strækningen fra toppen af Hanklit til Mosebjerg meget tydeligt med det blotte øje. I miljørapportens billedmateriale ses lokaliteterne fotograferet direkte ovenfra i luftfoto, og her ser man ikke det flotte prospekt som for øvrigt kan ses på Morsø turistforenings hjemmeside: Her ses Hanklit fra Fårtoftmark, en ret stejl bakke med en meget smal og dårligt vedligeholdt vejbelægning; lige til venstre, og uden for billedet, ligger Stærhøj, og næstefter kommer Mosebjerg. Disse to bakkestrøg hæver sig mere end 50 meter over havet, og det er her man søger om tilladelse til at grave sig igennem flere millioner kubikmeter moler over en vis årrække. Nu er det jo ikke en lille spandfuld ler der skal graves: Først skal et betragteligt stort lag muldjord graves væk og lægges til side, hvor ved man ikke rigtigt. Dernæst har man beregnet at ca. 20 vognlæs pr. arbejdsdag skal transportere materialet til forarbejdning på molerværket ved Skarehage; og til dette har man brug for nye vejanlæg (Betalt af kommunekassen), idet de eksisterende ikke er funderede til så konstant og tung trafik. Der er tale om ca. 3 gravedage pr. uge à 8 timer. Set fra mit "vindue" og i al ydmyghed, så tilgodeser man i ualmindelig høj grad et privat foretagendes interesser hvis man giver Damolin tilladelse til at grave løs af et materiale som ikke har vital betydning for samfundet sådan som det er tilfældet for grus og sand. Der findes erstatningsmaterialer som kan anvendes til nøjagtig det samme som moler, og der findes molerforekomster i store udstrækninger inde midt i flade landområder i f.eks. Kina. Hvorfor søger Damolin ikke om at grave der i stedet for? det er jo trods alt et multinationalt selskab der står bag. Det er dansk naturarv der står på spil: De millioner af kubikmeter der graves væk kan ikke erstattes, ej heller kan naturen genskabes eller "repareres" med lidt læhegn. Ikke kun naturen står på spil: Der bor mennesker i Sundby og på landet mellem Sundby og Bjergby. Da det ikke, som i gamle dage, er 100 mand med trillebøre der skal grave, men moderne materiel med stor og tung maskinkraft, så vil lydniveauet uvægerligt blive markant hørbart over alt: Og man har altså valgt at bo på landet for at få fred og natur. Afsender: Hans Jensen

105 HANS JENSEN, ERSLEV, MORS lb.nr. 238 Høringssvar vedr. Mosebjerg Det kan slås fast at natur ikke kan reetableres. Ved gravning i flad mark kan man med beplantning og andet gøre noget, der tilforladeligt ligner natur. Mosebjerg mm er dannet af istiden for 10mill år siden og er med sine åbne kuperinger og næsten ingen træbeplantning helt unik. Det storladne og bevaringsværdige landskab opleves ved at færdes i det og udsynet derfra kan være op til 20 km. Heraf kan udledes at udsynet dertil i omkreds er stort. Et udgravningskrater på 1,25 km i længden, 550 m i bredden og 30 m dybt vil ved en simpel reetableringsforestilling, der går på at vælte muldlaget tilbage ud over nordsiderne af gravene på ingen måde kunne efterlade dette landskab blot tilnærmelsesvis værdigt til vores efterkommere. Kun en ny istid kan. Det er naturen, der skaber natur. Kræfter, der nedbryder Mosebjerg mm bør bevise, at indkommen skat til Morsø kommune fra medarbejdere, der har deres udkomme via Damolin er tilstrækkelig til vedligeholdelse af vejene. Kræfter der nedbryder Mosebjerg mm bør indse, at ønsket om at få Hanklit på Unesco s verdensarvliste vil blive umuliggjort da optagelseskriteriet er intakte bufferzoner. Det var f eks gældende da Stevns Klint og Kronborg blev optaget på listen. Får Mors en lignende status vil Morsø kommune i al fremtid kunne se frem til stor indkomstmulighed.en anderkendelse vil tiltrække turisme. Intakt natur er det råstof af vital betydning der fremover vil blive mest efterspurgt. Det bør indses! Afsender: Inge Lise Laursen INGE LISE LAURSEN, ERSLEV, MORS lb.nr. 219 Molergravning Undertegnede protesterer mod, at man vil udvide molergravningen ved Stærhøj og Mosebjerg. Man fjerner derved den geologiske arv og hæmmer samtidig den biologiske mangfoldighed i kystområdet på Nordmors. Vores land er lille, så vi må passe rigtig godt på det. Afsender: Inger Johanne Jensen INGER JOHANNE JENSEN, NR. VORUPØR lb.nr. 209 Skån Mosebjerg Til rette vedkommende! At man dog kan tænke så kortsigtet at man overhovedet kan forestille sig at ødelægge den storslåede natur, blot for at udvinde råstoffer. Hvis man foretager dette overgreb mod den umådeligt smukke strækning af natur,

106 ødelægger man ikke blot naturen. Det vil på sigt også betyde at turismen i det ellers så naturskønne område vil dale, da det jo netop er naturen der tiltrækker turister i dette område. I sommeren 2014 cyklede jeg Mors rundt og naturoplevelsen på netop den nordlige del af øen var noget helt specielt og fantastisk. Ødelæg ikke naturen og Mosebjerg på grund af en kortsigtet økonomisk vinding! Afsender: Inger Johanne Jensen INGER JOHANNE JENSEN, NR. VORUPØR lb.nr. 224 Indsigelse mod råstofgravning i Mosebjerg Stærhøj At man dog kan tænke så kortsigtet at man overhovedet kan forestille sig at ødelægge den storslåede natur, blot for at udvinde råstoffer. Hvis man foretager dette overgreb mod den umådeligt smukke strækning af natur, ødelægger man ikke blot naturen. Det vil på sigt også betyde at turismen i det ellers så naturskønne område vil dale, da det jo netop er naturen der tiltrækker turister i dette område. I sommeren 2014 cyklede jeg Mors rundt og naturoplevelsen på netop den nordlige del af øen var noget helt specielt og fantastisk. Ødelæg ikke naturen og Mosebjerg på grund af en kortsigtet økonomisk vinding! Afsender: Inger og Jørgen Saaby INGER OG JØRGEN SAABY, SUNDBY, MORS lb.nr. 211 Råstoffer Høringssvar "Mosebjerg" Udtagning matr.nr. 3a Sundby By, Sundby Vi har tidligere og senest i skrivelse til Region Nordjylland dateret anmodet Region Nordjylland om at udtage den os tilhørende ejendom af den Regionale Råstofplan. (vedhæftet). I svarskrivelse (vedhæftet) fra Regionen dat meddeler Region Nordjylland, at man på Regionsrådsmøde d har truffet beslutning om at fastholde vores ejendoms status i råstofgraveområde i Råstofplan 2012, men at spørgsmålet vil blive gjort til genstand for en revurdering ifm. kommende revision af Råstofplanen. Regionsråder har i dec. 14 truffet beslutning om at lægge spørgsmålet om Mosebjerg s fremtidige status i Råstofplanen ud i offentlig høring med svarfrist senest d I Morsø Kommunes supplerende bemærkninger til Regionens debatoplæg ved Arne Kirk, dateret , (vedhæftet) gengives fra Morsø Kommunes henvendelse til Region Nordjylland december 14 i umiddelbar forlængelse af beslutningen om at tage spørgsmålet om Mosebjergs udlæg som graveområde op til fornyet vurdering bl.a. følgende: Jørgen Saabys ejendom udgør ca 7 ha svarende til 13 % af det samlede graveområde Aftalen i Molerrapport 1985 gav Molerproducenten RET til at indvinde moler efter

107 planen Morsø Kommune indstiller en evt. ændring bør ske efter aftale med Molerproducenten Morsø Kommune viderefører herved den ikke retvisende information, der ligger i at anføre en areal andel på kun 13 %, hvorimod et mere relevant billede tegnes af det forhold, at den samlede molermængde på vores ejendom udgør 1.5 MIO m3 ud af en samlet mængde på 5.25 MIO m3, hvoraf ca m3 er beliggende i Strandbeskyttelseszonen (se vedhæftet bilag med korrespondencen mellem os og Morsø Kommune herom), hvorved vores andel af den reelt tilgængelige molermængde er ca 1/3. Der eksisterer ikke noget retsgrundlag for påstanden om, at Molerrapport 1985 gav Molerindustrien nogen RET til at indvinde Moler på vores ejendom. Det er set i det perspektiv derfor opsigtsvækkende, at Morsø Kommune i sine supplerende bemærkninger til Regionens debatoplæg anfører, at en evt. ændring i graveområde Mosebjergs status som graveområde bør ske efter aftale med Molerproducenten. Man undlader derimod at opfordre til, at vi som lodsejere på lige fod med Molerproducenten bør inddrages i en sådan aftale om en evt ændring af områdets status. Dette fremstår umiddelbart uforeneligt med, at man med rimelighed kan forvente, at Morsø Kommune som offentlig myndighed i dette anliggende bør indtage et uvildigt standpunkt og tilgodese begge parter og ikke eensidigt varetage Molerindustriens interesser i spørgsmålet. (se vedhæftede bilag: Embedsmand for os alle ) Mosebjerg er udlagt som graveområde helt tilbage i 1985 på baggrund af de konklusioner, som fremgår af rapporten: Molerindvinding på Mors. Forud lå et 2 årigt forløb, hvor en arbejdsgruppe behandlede spørgsmålet om molerindvindig på Mors, og hvor udgangspunktet var en afvejning af hhv. de fredningsmæssige hensyn og molerindustriens ønske om indvinding af moleret. Som en konsekvens af rapporten blev bl.a. Mosebjerg udlagt som råstofområde, hvilket sidenhen er videreført i efterfølgende Råstofplaner. Det fremgår af sagsakter i form af referater fra arbejdsgruppens møder, at man på et tidligt tidspunkt i forløbet afstod fra at inddrage moler holdige arealer i Stærhøj s østlige ende med den begrundelse, at den daværende ejer havde tilkendegivet, at han ikke ønskede indvinding af moler i disse ham tilhørende områder. Så meget desto mere bemærkelsesværdigt er det derfor, at man i den samme arbejdsgruppe, hvor Molerindustriens repræsentanter var i helt dominerende numerisk flertal, traf beslutning om at medtage HELE Mosebjerg komplexet i det areal, som man anbefalede udlagt som graveområde, herunder såvel områder, hvor Molerindustrien havde tilkøbt rettigheder, som de tilbageværende, hvor man IKKE havde nogen rettigheder. På den baggrund blev vores ejendom: Matr. Nr. 3a, Sundby By, Sundby, Skolebakken 45, Sundby Mors udlagt i Råstofgraveområde Mosebjerg UDEN nogen offentlig myndighed på noget tidspunkt i forløbet forespurgte om vores holdning til dette, og UDEN nogen myndighed informerede os om retsvirkningerne af at have sin ejendom beliggende i et råstofgraveområde. På vores ejendom, der som beskrevet i tidligere afsnit rummer ca 1/3 af den samlede, reelt tilgængelige molermængde i Mosebjerg, er der ikke på noget tidspunkt hverken før eller efter 1985 afstået rettigheder til moleret til Molerindustrien eller nogen anden part. Og det er vores grundlæggende overbevisning, at Mosebjerg på grund af sine meget store og særegne natur og landskabelige værdier og med sin markante, høje og fra alle sider meget iøjnefaldende beliggenhed i det kystnære randmoræne bakkelandskab midt mellem Sundby og Thisted Bredning bør bevares intakt for kommende generationer til gavn for Offentligheden og befolkningens mulighed for at opleve og færdes i dette landskab. Vi har derfor ladet udfærdige vedhæftede Deklaration, som i sin ordlyd og sit sigte netop har til formål at varetage dette overordnede beskyttelseshensyn ved at bestemme, at der aldrig må indvindes Moler på Matr. Nr. 3a, Sundby By, Sundby. Imidlertid har Morsø Kommune nægtet os samtykke til denne servitutstiftende deklaration med den hovedbegrundelse, at ejendommen er beliggende i et i Råstofplanen udlagt graveområde.

108 I 1985 udlagde man således vores ejendom i råstofgraveområde, uden nogen havde graverettigheder i vore arealer, og uden nogen forespurgte os om vores holdning hertil. Nu 30 år senere nægter man os adgangen til at deklarere naturbeskyttelseshensyn under henvisning til, at området blev udlagt som graveområde i Det er på baggrund af det ovenfor beskrevne således vores overbevisning, at man i dette forløb har tilsidesat grundlæggende forvaltningsretlige hovedprincipper og derigennem anfægtet vore rettigheder iht, Grundlovens 73, idet beslutningen om at udlægge vores ejendom i råstofgraveområde i det konkrete forløb reelt var at sidestille med et ekspropriativt indgreb uden de nødvendige forudsætninger forelå og uden det til en ekspropriation hørende lovbefalede sagsforløb. Region Nordjylland har nu ved revision af Råstofplanen mulighed for at rette op på dette forhold, hvorfor vi finder anledning til indtrængende at opfordre Region Nordjylland til at udtage vores ejendom af Råstofplanens graveområde Mosebjerg i forbindelse med revision af Råstofplan Bilag: Skrivelse til Region Nordjylland Svarskrivelse fra Region Nordjylland Morsø Kommunes supplerende bemærkninger til Regionens debatoplæg. Korrespondencen mellem os og Morsø Kommune. Embedsmand for os alle Deklaration Afsender: Inger Saaby INGER SAABY, SUNDBY, MORS lb.nr. 250 Debat Revision Råstofplan Mosebjerg Morsø Kommune Hermed et bidrag til debatten i Region Nordjylland i forbindelse med 0. og 1. offentlighedsfase vedr. revision af råstofplan Det er samtidigt en opfordring til, at Mosebjerg området udtages af Råstofplan 2016 på baggrund af de oplysninger, der allerede eksisterer. At et område af denne usædvanlige naturbevaringsværdige karakter overhovedet figurerer som et råstofgraveområde i 2015, har en historisk forklaring. Om denne historie kan læses i Molerindvinding på Mors 1985 og i akterne fra det gamle Viborg Amt, herunder ikke mindst i referaterne fra molerarbejdsgruppe møderne. Her fortælles om, hvordan en dygtig og strategisk molerindustri i tiden fra 1983 til 1985 lavede aftale og indgik i en byttehandel med myndighederne (Stat, Viborg Amt og Morsø Kommune). Molerarbejdsgruppen /molerudvalget blev nedsat i 1983, det officielle formål var at afveje molerindustriinteresser overfor naturfredningsmæssige interesser, men det er værd at bemærke, at gruppearbejdet blev startet på initiativ fra Skamol. Det fremgår af mødereferater, at molerindustrien repræsenteret ved Skamol havde planer om at skaffe sig råstofreserver ikke mindre end år ud i fremtiden. Man arbejdede især på at sikre sig efter 2003, hvor de anmeldte rettigheder efter råstoflovens revision i 1977 udløb. Man lagde desuden vægt på at få råderet over store sammenhængende råstofgraveområder med let tilgængelige molerforekomster. Derudover var et af målene, at fremtvinge et tilsagn om fremtidig gravetilladelse ( Det forventes, at der gives

109 gravestilladelse ) både i områder, hvor der forelå anmeldte rettigheder, områder med almindlige graverettigheder og sågar i områder, hvor man end ikke havde graverettigheder Skamol fremsatte endvidere krav om, at der ikke blev rejst fredningssager i de arealer, der blev udlagt som graveområder, hvilket også blev en del af aftalen. Daværende formand for Danmarks Naturfrednings Forenings lokalkomite stillede spørgsmålstegn ved, om dette var i overensstemmelse med dagældende Lov om naturfredning. Det går som en rød tråd gennem molergruppens møder, at Sundby Bakker var målet for Skamol, og allerede ved det 1. møde i molergruppen, stod det klart, at det var her, firmaet ville satse efter Før møderne tog deres begyndelse, havde molervirksomheden for egen regning kortlagt molerforekomsten i Mosebjerg og sammen med myndighederne deltaget i en kortlægning af mængden og beliggenheden af råstoffet i Stærhøj i samarbejde DGU. Meget tidligt i forløbet var det også planlagt, at Prof. Gunnar Larsen, Aarhus Universitet, der var geolog, landskabsgeologisk kyndig og fortaler for landskabsbevarelsen, skulle foretage en arealsortering og en landskabsgeologisk analyse af molerlandskaberne på Nordmors. Selv om han vurderede, at alle landskaberne burde bevares for eftertiden, får han den bundne opgave at arealsortere, og prioriteringen ville være, at de steder, hvor der var gravet i forvejen, dvs. Sundby, Ejerslev og Skarrehage, ville blive nedprioriteret. Hvem, der var ophavsmand til denne prioriteringsmodel, fremgår ikke af akterne. Så udgangspunktet blev, at Skamol stillede krav om at få ret til Sundby Bakker også efter udløb af de anmeldte rettigheder, der blev udformet en arealsortering, der svarede til Skamols ønsker, og molergruppen så med velvilje på deres forslag om en 40 års plan. Derudover stillede Skamol specifikt krav om på forhånd at få tilsagn om gravetilladelse og hindring af fremtidig fredning. For denne byttevare skulle Skamols betaling så være at opgive de anmeldte rettigheder i enkelte områder i Flade og i Ejerslev, dog med det forbehold, at firmaet senere i samme områder kunne søge om indvindingstilladelse efter råstofloven. Skamol tilbød altså at give afkald på anmeldte rettigheder, hvis omfang ser ud til at være yderst begrænset, i bytte for lovning på retten til den største kendte molerforekomst på Mors, Sundby Bakker, alt incl.. Vedrørende de anmeldte rettigheder på en ejendom i Skærbæk, vælger Miljøministeriet her at nedlægge graveforbud og at frikøbe Skamol, som tildeles erstatning, og samtidigt får lodsejeren, der først havde solgt graverettighederne til Skamol, efterfølgende erstatning for fredning. Miljøministeren kunne allerede dengang i henhold til dagældende råstoflov nedlægge forbud mod gravning, såfremt den stred mod samfundsinteresser af betydelig vægt. De fredningsmæssige og landskabsbevarende interesser i gruppen havde svære vilkår, og Danmarks Naturfredningsforening blev konsekvent holdt udenfor indflydelse. Der var især følgende hovedelementer i de naturbevarende kræfters forsøg på at bevare landskaberne, der var og stadig er af national betydning: Man foreslog 1) at fastlæggelse af gravegrænsen skulle respektere bakkekammen, således at bakkesiderne kunne bevares, hvorved man fra offentlig vej i det mindste ville opleve et snydebakkelandskab. Denne gravegrænse ville oftest være i modsætning til den geologiske gravegrænse, der næsten altid lå længere nede på bakkesiden.

110 2) at gravningen skulle være usynlig fra søsiden. 3) at gravningen skulle begrænses til de områder, hvor der forelå en anmeldt rettighed. 4) at det alternative område ved Erslev blev kortlagt og nærmere undersøgt, da man her havde kendskab til et råstoflegeme, i hvilket der var påvist moler i en større dybde end i kystlandskaberne, ud fra den betragtning, at området her ikke var så følsomt for råstofindvinding som landskaberne ved kysten. Grave og efterbehandlingsplaner for Stærhøj og Mosebjerg blev dog udformet uden, der blev taget de hensyn, som anføres under 1),2) og 3), og helt på Skamols præmisser. Hvad angår Erslev blev Skamol ved med at opkøbe jord og rettigheder i Sundby i stedet for i Erslev, som dele af gruppen ellers lagde vægt på, og referaterne afslører, at molerindvinderen ikke på noget tidspunkt havde en reel interesse i Erslev. Prof. Geolog Gunnar Larsen, som var de naturbevarende kræfters talsmand, præciserede imidlertid, at betingelsen for at acceptere planen var, at Erslev kom til at indgå som et reelt alternativt molerindvindingsområde. Her 30 år senere kan man foruden at undre sig over fordelagtigheden i den indgåede aftale for molerindustrien også stille spørgsmål ved legitimiteten af denne byttehandel, der blev indgået mellem på den ene side en privatejet virksomhed og på den anden side Viborg Amt, Morsø Kommune og med daværende Fredningsstyrelse (Miljøminister) på sidelinien. I Molerrapporten fra 1985 gengives på side 71 uddrag af Råstofloven fra 1972 og Hovedreglerne i begge love citeres og er : Enhver erhvervsmæssig råstofindvinding kræver tilladelse ( i 1972 loven efter 4 og i 1977 loven efter 7) og Tilladelse til indvinding meddeles efter en afvejning af foreliggende samfundsmæssige interesser. Retrospektivt har Skamol varetaget egne interesser med stor dygtighed. Men man fik en aftale, der tilsyneladende var så god, at den næppe kan stå for et nærmere eftersyn set i relation til ordlyden i råstofloven af 1972 og 77, som gengivet i samme rapport. Dette eksemplificeres ved, at mødelederen (Bo Brix, Fredningsstyrelsen) ved et de sidste møder i molergruppen på forespørgsel fra Skamol udtaler, at han mente: at det måtte forudses, at der blev givet indvindingstilladelse i de områder, hvor der blev planlagt gravning. Som det fremgår af de i rapporten citerede uddrag fra dagældende råstoflov, gives en tilladelse til indvinding efter afvejning af foreliggende samfundsmæssige interesser. Så myndighederne lovede molerindustrien noget, som man ikke havde belæg for, da foreliggende samfundsmæssige interesser, er de interesser, der på et givet tidspunkt viser sig at være aktuelle. Og ingen kan med troværdigheden i behold mene, at de foreliggende samfundsinteresser i 1985 er identisk med samfundets interesser i Derudover tillod myndighederne sig at sælge Sundby Bakker i bytte for anmeldte rettigheder i Flade og Ejerslev, hvor der i salget af Mosebjerg,foruden områder med anmeldte rettigheder, også indgik områder med almindelige rettigheder og et delområde af Mosebjerg, som kun lodsejeren og ingen myndighed eller råstofindvinder havde ejerskab til! Disse aftaler, truffet på et uholdbart grundlag for 30 år siden, har indtil for ganske nyligt dannet basis for den molertankegang, der har præget Morsø Kommune og det tidligere Viborg Amt i alle årene. Region Nordjylland har nu mulighed for at se på sagen med 2015 øjne således at den kommende Råstofplan 2016 vil komme til at afspejle et nutidigt syn på

111 de værdier et Udkantsområde skal overleve på. Med udgangspunkt i 2015 efterspørger regionen i debatoplægget alternativer for de sjældne råstoffer. For det første kan moler dog næppe henregnes under et sjældent råstof, da diatomejord findes mange andre steder i verden. Alternative absorptionsprodukter findes allerede på markedet. Disse er baseret på biologisk nedbrydeligt materiale, som i princippet er en ubegrænset ressource, bl.a. produceret på cellolusestoffer fra affaldstræ, genbrugspapir, halm og industrihamp mm. Produkterne afgiver ikke sundhedsskadeligt kvartsstøv ved brugen, og udgør heller ikke på samme måde som molerprodukter et affaldsproblem. Molervirksomheden Damolin har siden molerarbejdsgruppens forhandlinger i 80 erne overtaget Skamols rettigheder på Mors. I deres årsberetning fra 2013 oplyses, at virksomhedens produkter afsættes i skarp international konkurrence. Direktøren har desuden ved flere lejligheder udtalt til pressen, at firmaets mål er at opfinde nye produkter og at skabe nye markeder. En virksomhed, der producerer kattegrus, og som påtænker produktion af produkter, som der endnu ikke er skabt et behov for, kan ikke argumentere tungtvejende for, at denne produktion berettiger til bortgravning af umistelige landskaber. Bevarelsen af det enestående smukke landskab, som fremstår overordnet intakt, og hvor Mosebjerg og Stærhøj indgår som en del af en bjergkæde fra Hanklit til Vildsund har langt større samfundsmæssig værdi, end udnyttelse af moleret. Regionsrådet opfordres derfor indtrængende til at se på Molerarbejdsgruppens arbejde i 80 erne i tilbageblikkets skarpe lys, og revurdere molerindustriens betydning anno 2015 og samtidigt anerkende områdets exceptionelle kystnære naturværdi, og på den baggrund udtage Mosebjerg af Regionens råstofgraveområde. Afsender: Jørgen Kristensen JØRGEN KRISTENSEN, BJERGBY, MORS lb.nr. 251 Indsigelse imod at indddrage Mosebjerg som råstofgraveområde Hermed fremsender jeg et høringssvar, hvori jeg specifikt ønsker at gøre indsigelse imod Regionens råstofplan, om at inddrage Mosebjerg som råstofgraveområde. Indsigelsen afspejler iøvrigt min generelle holdning til råstofindvinding i hele området Stærhøj Mosebjerg. Min indsigelse omhandler de ulemper, en given tilladelse til molerindvinding vil have på området i sin helhed, hvad angår områdets herlighedsværdi, og ligeledes de begrænsninger det vil have for fremtidens forskning. Landskabeligt set, står området som et smukt og oprindeligt istidsterræn, der er et yndet mål for turister, cyklister og naturvandrere. Ved en eventuel indvinding af moleret, og deraf følgende støj og vedvarende tunge transporter, mener jeg, at disse påvirkninger givetvis vil forringe oplevelsen af det naturskønne område. Videnskabeligt set, tror jeg, at det vil være en fejl, at omdanne dette oprindelige og geologisk unikke område til en industriel efterladenskab.

112 Hvor man, som eksempelvis inden for arkæologien, for længst har indset nødvendigheden af at bevare og frede udsøgte vidnesbyrd, mener jeg også, at man bør bevare dette unikke geologiske område til fremtidens videnskabelige metoder og analyser. Fremtidens forskere skulle jo nødigt opleve disse forekomster som værende udtømte. Så både på helt aktuelt og på fremtidig plan, synes jeg, at man skal tænke sig meget grundigt om i denne sag. Tak! Afsender: Kirsten Klein og Steen Folmer Jensen KIRSTEN KLEIN OG STEEN FOLMER JENSEN, SØNDER DRÅBY, MORS lb.nr. 247 Indsigelse til råstofplan Mosebjerg og Stærhøj I dag foregår molergravningen koncentreret omkring og i nær tilknytning til molerværkets placering ved Skarrehage. Det er der en vis sund fornuft i, da den korte råstoftransport da bliver til den mindste gene for lokalbefolkningen. Endvidere er den færdiggjorte del af renoveringsplanen allerede til stor gavn for Mors, turismen og egnens beboere med lystbådehavnen, lagunen og de tilstødende graveområder, der fremover kan gendannes til sammenhængende og rekreative landskaber. Tiltag som på længere sigt vil kunne skabe anderledes tværgående naturforløb og med nye stiforbindelser knytte egnens seværdigheder sammen. Herved kan der opstå en mængde kreative muligheder af høj turistmæssig karakter, der vil være til gavn for hele egnen. Vi synes at man skal lægge vægten på at udbygge alle de gravemuligheder der er her, i stedet for at spolere den helhed der i dag udgør bakkedragene fra Feggeklit i nord henover Hanklit til Mosebjerg i vest. Denne strækning er et enestående stykke dansk natur, som i sin helhed i dag fremtræder som et helt unikt og sammenhængende landskab. Det er vel også årsagen til at man har udvalgt en perle i rækken og indstillet Hanklit til at blive en del af Unescos Verdens Naturarv. Fra dens top og især når man bevæger sig tilbage til bilen vil en molergravning få kilometer mod vest blive meget synlig og skæmmende. Det hænger ikke sammen. Så lad Mosebjerg og Stærhøj være en del af Verdens Naturarv. Det kan så indvendes at der vil blive mangel på råstof, og at det vil skade produktionen. Men et af fabrikkens mest råstofkrævende produkter er Kattegrus, og det ser p.t. ud til at tiden er ved at løbe fra dets anvendelse. Der findes i dag nye, langt mere bæredygtige produkter i handlen, som udover at have en bedre sugeevne også er lettere at bære hjem. Denne nyopståede konkurrence kan meget vel afstedkomme, at den råstofmængde som molerindustrien havde behov for i går, vil vise sig at være stærkt overdimensioneret, således man i en lang årrække fremover let kan klare sig med det lager som findes indenfor værkets rækkevidde i Ejerslev. Derfor går vi imod en ny gravetilladelse ved Stærhøj og Mosebjerg.

113 Afsender: Leif Andersen og Jette Overgaard LEIF ANDERSEN OG JETTE OVERGAARD, FÅRTOFT, MORS lb.nr. 218 Indsigelse mod råstofindvinding ved Mosebjerg Dette er en indsigelse MOD gravning af moler ved Mosebjerg. Vi er nogle af dem, der bliver nærmest naboer til udgravningen. Det er vi også hvis der skal graves i Stærhøj. Vores betænkeligheder går på de store ændringer i det lokale område og gener, de vil medføre her. Mht. trafikken så vil det give gener for dem der ellers færdes på vejene her. Der er mange der benytter naturen her omkring. Og de små veje er slet ikke bygget til den tunge trafik. Lastbiler, traktorer, biler, cyklister kan ikke passere hinanden. Ændringer i naturen vil der også ske. Eksperter mener, at denne smukke natur er bevaringsværdigt Et stykke unik natur. Har I taget højde for det? Det kan godt være at området bliver genetableret om år, når gravningerne er færdige. Ærligtalt så har det måske ikke så meget betydning for os til den tid. Men de mange år, der evt. skal graves har godt nok STOR betydning for os, og vores intention med at flytte til området her. Ændringer mht. klima, dyreliv osv. er jo svære at sige om det vil blive bedre eller dårligere om så mange år, MEN tør vi tage chancen Dette er et svært brev at skrive. Det skal være med omtanke og ikke bare personlig bekymring og så alligevel er det personligt. Det bliver jo pludselig en del af vores hverdag, hvis der skal graves moler i nabolaget Mosebjerg. Håber I vil behandle sagen med omtanke Husk at tænke alle aspekter ind, undersøge, vurdere, overveje, inden I tager den endelig beslutning. Dette er vores indsigelse MOD molergravning ved Mosebjerg (og vi har tidligere indsendt en indsigelse mod gravning af moler ved Stærhøj og Mosebjerg til Morsø kommunen). Afsender: Mette Østergaard METTE ØSTERGAARD, ROSKILDE lb.nr. 237 Molerindvinding Mosebjerg Som morsingbo af fødsel og opvækst føler jeg det som min pligt af kærlighed til øen at deltage i denne høring vedr. fortsat molerudgravning af Mors. I skriver i oplæg til debat om råstofplan 2016, bl.a. følgende: Markante ændringer Det kan ikke undgås, at råstofindvinding medfører markante ændringer i landskabet, og at områderne kun i meget sjældne tilfælde kan genskabes, som det var. Indvinding af råstofferne er imidlertid nødvendig for samfundsudviklingen, hvor byggeri og etablering af

114 infrastrukturanlæg kræver store mængder råstoffer. Spørgsmålet er... Kan der findes egnede alternativer til de ofte knappe råstoffer, som f.eks. tørv og moler? Min kommentar er, at der til moler findes alternativer, så det er ikke en nødvendighed af hensyn til samfundsudviklingen at udgrave moler! Videre i oplægget: Naturværdi I dag er der fokus på de naturværdier, der opstår og findes i mange råstofgrave. Råstofgravenes værdi og potentiale som refugium med stor biodiversitet bygger på, at der under indvinding af råstoffer blotlægges næringsfattigt mineraljord. I sådanne områder går der mange år før et tæt plantedække genetableret, og der opstår nye miljøer for næringsfattige arter, der bidrager til forøget biodiversitet i disse områder. Min kommentar i relation til eventuel molergrave ved Mosebjerg er følgende. Naturværdien er i udpræget grad noget, der netop eksisterer i dag i Mosebjerg området og hele det fantastiske stræk ud mod Limfjorden langs nordkysten af Mors. Med Hanklit som udgangspunkt ligger de skønne bakker som perler på en snor ud mod Limfjorden. Det er helt unikt og Hanklit får måske status som UNESCO verdensnaturarv, og af den slags findes kun to steder i Danmark: Vadehavet og Stevns Klint. Denne titel har betydet utrolig meget for turisterhvervet i de pågældende områder. Man står altså i dag med en naturværdi, der er så enestående, at den kandiderer til verdensnaturarv og alt det vil man sætte over styr med molergravning i området. Dernæst vil jeg kommentere den højst besynderlige begejstring/falden på halen over den nye biodiversitet=natur, der kan indfinde sig ad åre i en råstofsgravs næringsfattige mineraljord, beskrevet som naturværdi. Hør engang. Mors har altid haft en fed, supergod landbrugsjord, som mennesker har levet af. Mosebjerg området tilhører noget af det fedeste og bedste jord i Danmark. Ukrudtsflora og faunaer er bundet til stedets klima og jordbund. Bevares, der kommer helt sikkert et par andre biller, græshopper, fluer, måske en ørkenrotte men næppe nogen kamel, hvis Mosebjerg bliver til en ørken men jeg forstår ganske enkelt ikke, at det er en glædelig begivenhed at erstatte frodig jord med ørken. Det kan man dø af! Jeg anser Mors s store naturværdier, som den guldgrube øen kan overleve på i den fremtid vi jo ikke kender men mon ikke fremtidens IT folk får lyst til at slukke skærmen, når de kobler af i weekender og ferier den tid er allerede ankommet! Det vil af mange grunde være samfundsskadelig virksomhed at spolere øens vigtigste ressource, naturen. Tilbage til råstofplanens debat spørgsmål. Jeg vil slutte som jeg begyndte, og pointere at molergravning ikke er nødvendigt for samfundsudviklingen overhovedet. Af disse mange grunde bør Mosebjerg tages ud af fremtidige råstofplaner. Afsender: Morsø Kommune Kommunalbestyrelsen i Morsø Kommune har behandlet Regionsrådets debatoplæg forud for revisionen af den regionale råstofplan. Af debatoplægget fremgår, at udlægget af Mosebjerg som graveområde tages op til fornyet "Molerrapporten" fra 1985, som er omtalt i kommunens bemærkninger, vurderes alene at være en beretning der har til formål at skabe et beslutnings og administrationsgrundlag for molerindvindingen på Mors. At rapporten således ikke er et bindende forvaltningsakt, betyder at den

115 vurdering i forbindelse revisionen. til enhver tid er underlagt de til enhver tid gældende regler for planlægning og administration en er truffet af Regionsrådet i forlængelse af en klagesag ved Natur og indenfor området. Miljøklagenævnet, hvor familien Saaby havde indgivet klage over vedtagelsen af Råstofplan Se i øvrigt den samlede vurdering og indstilling for Da beslutningen blev kendt gjorde Morsø Kommune opmærksom på følgende: at Mosebjerg området har været udlagt til graveområde siden 1985, at udpegningen skete i forbindelse med en samlet planlægning af molerindvindingen i hele Nordmors, at planlægningen tog udgangspunkt i en afvejning af de hensyn, der varetages ved administrationen af råstofloven og den dagældende naturfredningslov samt molerproducenternes ønsker om indvinding og de anmeldte rettigheder til råstofindvinding, at ca. ½ delen af det udlagte graveområde ved Mosebjerg er omfattet af anmeldte rettigheder, som i 2003 blev forlænget til 2028, at den del af det samlede Mosebjerg graveområde, som er beliggende på Jørgen Såbys ejendom udgør ca. 7 ha svarende til 13 % af det samlede graveområde. at Damolin A/S dels er den eneste aktive molerproducent på Mors dels har overtaget de anmeldte rettigheder til indvinding af moler indenfor Mosebjerg graveområde, og at Damolin A/S efter Kommunens umiddelbare vurdering har en så væsentlig interesse i sagens afgørelse, at de bør betragtes som en part i sagen med de rettigheder, der følger af forvaltningsloven, bl.a. muligheden for at klage over Regionrådets beslutning. Udlægget af Mosebjerg som graveområde i 1985 var et resultat af en samlet planlægning og efterfølgende aftale mellem relevante myndigheder og molerindustrien om molerindvindingen på Mors. Planlægningsarbejdet er beskrevet i rapporten Molerindvinding på Mors En kort konklusion af gruppens arbejde er, at man er nået frem til et resultat, der giver molerproducenten en ret til at indvinde moler efter de skitserede grave og efterbehandlingsplaner i en periode på ca. 50 år, mod til gengæld at forpligte sig til ikke at indvinde på visse i beretningen nærmere angivne arealer i samme periode. Dette har molerproducenten accepteret, uanset der principielt er ret til indvinding af moler efter råstoflovens 5 på disse arealer ind til år Molerproducenten og myndigheder forpligtes til at følge grave og efterbehandlingsplanerne så godt, som de praktiske forhold f.eks. fund af fortidsminder, afsætningsmuligheder og lerkvalitet etc. gør det muligt. Ligeledes er producenterne forpligtet til at bekoste en efterbehandling af såvel nye som gamle lergrave; en efterbehandling, der ligger væsentligt ud over, hvad råstofloven kræver. (Molerrapporten s. 6f) I rapporten er der skitseret et alternativ graveområde til Mosebjerg nemlig et område ved Erslev. Herom er det anført: at molerfirmaet kan planlægge, investere m.m. i vished om, at et indvindingsareal af Mosebjergområdets kaliber m.h.t. kvantitet og kvalitet vil være til rådighed i næste århundrede. at Skamol senest år 2000 får vished for, om firmaet kan grave ved Mosebjerg eller Erslev. Årsagen til dette skal forklares med, at samtidig med at graveområdet ved Stærhøj åbnes, dvs. ca skal molerfirmaet have et reserveareal, hvorfra det om nødvendigt kan supplere med kvalitetsmoler. at forinden Mosebjerg området frigives til gravning, skal det besluttes, at Erslev området ikke kan bruges som erstatningsareal. Denne beslutning vil kunne tages, efter at der er foretaget detailundersøgelser i Erslev. at udgifter til detailundersøgelser af Erslevforekomstens beliggenhed, mængde og kvalitet afholdes af det offentlige. Dette begrundes med, at Skamol A/S stort set har afholdt alle udgifter i forbindelse med klarlæggelse af Mosebjergområdets geologi og graverettighedsforhold. (Molerrapporten s. 12) Kommunalbestyrelsen anmoder på den baggrund Regionsrådet om at lægge aftalen fra 1985 til grund for en kommende revurdering af graveområdet Mosebjerg, således at en

116 eventuel ændring sker efter aftale med molerproducenten, og således at der sikres alternative indvindingsmuligheder af tilsvarende mængder og kvalitet. Kommunalbestyrelsen henleder samtidig opmærksomheden på, at den gode reetablering bidrager til at udvikle de stedbundne naturpotentialer, hvilket vil indgå i Kommunens fremtidige planstrategier. Et mindretal bestående af Lauge Larsen, Viggo Vangsgaard, Jakob Kortbæk, Pia Storm, Vagn Kidmose og Erik Vejling har ønsket følgende synspunkt tilføjet: "at der lægges vægt på, at indvinding i Stærhøj området afsluttes forud for påbegyndelsen af indvinding i Mosebjerg området" Et andet mindretal bestående af Niels Kr. Østergaard kan ikke medvirke vedr. indvinding i Mosebjerg området. Afsender: Morten Lynggaard Pedersen MORTEN LYNGGAARD PEDERSEN, BJERGBY, MORS lb.nr. 228 Råstofplan 2016, høringssvar Ved gennemgang af råstofplanen konstaterer jeg, at regionsrådet har besluttet at behandle graveområdet Mosebjerg i Morsø Kommune på ny, for at se om Mosebjerg skal være graveområde for moler i Råstofplan Jeg vil anbefale at Regionsrådet beslutter sig for at Mosebjerg ikke skal være graveområde i Råstofplan Jeg er opvokset her i dette skønne landskab på Nordvestmors. Rejste fra Mors da jeg var 17 år, for at uddanne mig. Jeg havde tit vores skønne og særegne landskab i tankerne. Efter 11 år på Sjælland og i Tyskland var landskabet her stærkt medvirkende til at jeg vendte tilbage hertil, for at bosætte mig. Derfor synes jeg, at det vil være utrolig ærgerlig, hvis man vil i gang med at grave moler her i vores område. Jeg forstår simpelthen ikke at der er nogen, som vil ødelægge dette enestående og markante bakkelandskab. Såvel danske som udenlandske gæster hos os, ser også dette landskab, som noget helt unikt. Så derfor opfordrer jeg virkelig regionsrådet til at udvise forståelse for, at der ikke skal graves moler i Mosebjerg. Afsender: Ole Johansen OLE JOHANSEN, SUNDBY, MORS lb.nr. 233 Høringssvar vedr. SVM Mosebjerg Morsø Kommune Forleden læste jeg i avisen, at Islamisk Stat var i færd med at ødelægge uvurderlige 3000 år gamle kulturskatte på et museum i den irakiske by Mosul. Når noget sådant sker, bliver jeg grebet af sorg, vrede og afmagt. Ikke for at sammenligne nogle aktører i Mosebjerg sagen med Islamisk Stat, men det er den samme reaktion, jeg sidder tilbage med i denne sag. Nogen vil ødelægge et stykke unik natur. Det er en uoprettelig handling, udført for en kort gevinsts skyld.

117 I Regionens miljøscreening er det karakteristisk, at de fleste punkter, der får betegnelsen væsentlig påvirkning, vedrører: Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Det er netop de områder, hvor en gravning vil have langtrækkende, uoprettelige konsekvenser. De karakteristiske morænebakker vil blive ødelagt og Nordmors miste endnu en landskabelig attraktion. Ikke nok så mange kosmetiske afværgeforanstaltninger kan reparere skaden. Hvad der kunne blive en oplevelsesressource bliver til en kortsigtet råstofressource. Foruden disse langsigtede konsekvenser vil der blive en 20 årig periode med gravearbejde, transport, støv og støj, tæt på eller direkte i strandbeskyttelsesområder, meget tæt på turistruter og meget synligt fra bl.a. Sundby kirke. Jeg håber, at hensynet til kommende generationer vil vinde over hensynet til en kortsigtet gevinst for en enkelt industrivirksomhed. Moler kan erstattes af andre materialer, det kan naturen ikke. Afsender: Ole Kibsgaard samt Inger og Jørgen Saaby OLE KIBSGAARD, INGER OG JØRGEN SAABY, SUNDBY, MORS lb.nr. 212 Råstofffer Høringssvar "Mosebjerg" Frivillig fredning Som det fremgår nedenfor, mener vi, at Mosebjerg pga sine store og sårbare landskabelige værdier bør udtages af Råstofplanens råstofgraveområde med sigte på at bevare dette landskab intakt for eftertiden. Såfremt Mosebjerg i sin helhed udtages af råstofgraveområdet, stiller vi vore arealer til rådighed for en frivillig fredning uden nogen form for økonomisk kompensation. Vi er helt på det rene med, at høringsfasen og den evt. revision af Råstofplanen ikke som sådan er et spørgsmål om iværksættelse af en fredningssag. Men vort sigte med tilsagnet om frivillig fredning er, at dette aspekt måtte indgå i den samlede vurdering. Regionsrådet har truffet beslutning om at lægge spørgsmålet om "Mosebjerg"s fremtidige status i Råstofplanen ud i offentlig høring med svarfrist senest d Vi mener, at Mosebjerg på grund af sine meget store landskabelige værdier og med sin markante, høje og fra alle sider iøjnefaldende beliggenhed i det kystnære bakkelandskab midt mellem Sundby og Thisted Bredning bør friholdes for en Molerindvinding, som varigt og uopretteligt vil ødelægge området og efterlade det i en forarmet tilstand. Vi ønsker i stedet, at området skal bevares intakt for kommende generationer, således Offentligheden både nu og i fremtiden vil have mulighed for at opleve og færdes i dette landskab. "Mosebjerg" har en samlet Molermængde på ca. 5,25 mio m3. Af disse er m3 beliggende i Strandbeskyttelseszonen. Tilsammen rummer nedenstående os tilhørende ejendomme i alt 3,34 mio m3 sv.t. ca. 2/3 af den Molermængde, som i det samlede graveområde ikke er beliggende i forbundzonen, Strandbeskyttelseszonen.

118 De berørte ejendomme, som alle er beliggende i ejerlav Sundby By, Sundby er: I: Ole Kibsgaard, Fårtoftvej 17, 7950 Erslev: 40a, 2b, 48e, 13e, 13g og 13b Rummer i alt 1,84 mio. m3 Moler. På disse arealer har tidligere ejere afstået rettigheder til Molerindustrien under vilkår, hvor den til enhver tid værende ejer af ejendommen vil opnå en økonomisk godtgørelse beregnet på baggrund af den årligt indvundne molermængde. II: Inger og Jørgen Saaby, Skolebakken 45, 7950 Erslev: 3a Rummer i alt 1,5 mio. m3 moler. På dette areal er der aldrrig afstået nogen rettigheder til Molerindustrien. Såfremt Region Nordjylland i forbindelse med revision af Råstofplan 2016 beslutter at udtage "Mosebjerg" af Råstofplanens graveområder, tilbyder vi hermed under forudsætning af, at hele "Mosebjerg" fredes, at lade vore samlede arealer indgå i en frivillig fredning af området, idet vi til dette formål stiller vore ejendomme med deres molerforekomster til rådighed for fredning uden krav eller forventening om nogen form for økonomisk godtgørelse i den forbindelse. Afsender: Per Noe PER NOE, ERSLEV, MORS lb.nr. 216 Høringssvar Miljøscreening Mosebjerg graveområde, Morsø kommune I forbindelse med Region Nordjyllands høring vedr. Miljøscreening (SMV) for Mosebjerg graveområde, Morsø kommune, har undertegnede følgende kommentarer. 1. Jeg vil gerne udtrykke min uforbeholdne ros til Region Nordjylland for at have sendt Mosebjerg området til Miljøscreening. Det er mit håb, at dette arbejde vil blive fulgt op af en egentlig miljøvurdering, inden der træffes en endelig beslutning om eventuel råstofindvinding på området. 2. I Molerrapporten fra 1985 foreslog det daværende Molerudvalg, hvor jeg var medlem indtil 2005, at Molerindustrien skulle flytte opkøbet af indvindingsrettigheder væk fra Fårtoft Sundby området, bl.a. til Bårup området nord for Erslev. Baggrunden herfor var et udtalt ønske om at friholde Stærhøj buen fra yderligere råstofindvinding, så det unikke landskab kunne bevares. 3. Efter ønske fra en mindre del af Molerudvalget blev der udarbejdet en prioritering af landskabselementerne i området. Arbejdet blev udført af professor Gunner Larsen, Århus Universitet. Prioriteringen er således ikke et fravalg af Mosebjerg, men udelukkende en vægtning af de landskabelige værdier der, alt i alt, er at betragte som umistelige. 4. I 2005 ophørte Molerudvalgets arbejde. Som nyt bindeled blev Molergruppen oprettet. Den indkaldes af Molerindustrien til et årligt orienteringsmøde. 5. På foranledning af Molerindustrien udarbejdede Danmarks Geologiske Undersøgelser i 2007/8 et udkast til rapport om Mosebjerg Stærhøj området. Konklusionen er, at selv om molermængden anslås til knap 6 mio. m3, kan der kun indvindes knap 3 mio. m3 på to delarealer af matr. 3d og 13g. Årsagen er som det udtrykkes: De to andre arealer anses for at have så stor landskabelig herlighedsværdi, at det må anses for usandsynligt, at

119 gravetilladelse vil blive opnået på disse arealer. 6. Af materialet i Miljøscreeningen fremgår det ikke fuldstændig klart, hvilke matrikel numre der er omfattet; men angivelsen af molermængden på knap 6 mio. m3 antyder, at det omfatter matr. nr. 14a, 3d, 13g og 13b. Muligvis har man ikke været bekendt med det under punkt 5 omtalte udkast fra DGU. 7. Af udtalelser til Morsø Folkeblad er det fremgået, at Molerindustrien gerne ser yderligere områder af Mosebjerg inddraget til råstofindvinding. Om det er en mulighed uden anvendelse af ekspropriationsretten i Råstofloven forekommer tvivlsomt. Jeg er helt på det rene med, at der er store interesser på spil i denne sag. For Molerindustrien adgang til råstoffer. For Morsø kommune håbet om at bevare arbejdspladser. For Almenvellet mere umålelige værdier som landskab og natur i en bredere forstand. Hvad vejer tungest? Den kortsigtede, lad os udnytte! Eller den langsigtede, lad os beskytte! Ønskes yderligere kommentarer står jeg naturligvis til rådighed. Afsender: Radikale Thy Mors, v/svend Andersen RADIKALE THY MORS, v/ SVEND ANDERSEN lb.nr. 242 Indsigelse til Raastofplan 2016 om udvinding af moler ved Stærhøj og Mosebjerg på Mors Hermed indsigelse mod Raastofplan Indsigelsen bestaar af to dele. Første del er selve indsigelsen til Region Nordjylland dateret 6. marts Anden del er dateret den 15. august 2014 og stillet til Morsø Kommune. Råstofplan 2016 Indsigelse Udvinding af moler ved Stærhøj og Mosebjerg på Mors Vi vil styrke arbejdet med at gøre Hanklit til verdensarv. Derfor foreslår vi: at Bjergbybuen, Stærhøjbuen og Mosebjergbuen opgraderes til geologiske områder af national interesse, at Bjergbybuen, Stærhøjbuen og Mosebjergbuen gøres til en del af det kommende verdensarvsområde ved Hanklit at området i en overgangsperiode gerne må være en del af bufferzonen til verdensarven, og at planerne om molerindvinding ved Stærhøj og Mosebjerg derfor bliver opgivet. Vore to konkrete forslag er: at Mosebjerg straks tages ud af Råstofplanen. Dette skal ske som en konsekvens af Naturog Miljøklagenævnets afgørelse den 30. oktober Det skal aldrig blive muligt at grave efter moler ved Mosebjerg, at Stærhøj i løbet af planperioden fjernes fra Råstofplanen. Dette betyder, at det fra 2020 ikke længere skal være muligt at grave efter moler ved Stærhøj. Knappe råstoffer Der er rigeligt af råstoffer som sand, grus og sten, så her kan der ske udvinding efter behov.

120 Derimod er tørv og sphagnum samt moler knappe ressourcer. Derfor må vi være tilbageholdende med at udvinde disse råstoffer. Det er vigtigt at finde alternativer til tørv, sphagnum og moler. I Råstofplanen er der nævnt flere alternativer til tørv og sphagnum. Derimod er der ikke nævnt alternativer til moler. Vi foreslår, at Region Nordjylland og de øvrige regioner (gerne i samarbejde med Miljøministeriet) sætter en undersøgelse i gang for at finde alternativer til moleret. Industrihamp har de samme opsugende evne som moler, derfor kan industrihamp være et alternativ på nogle områder. Formålet med regionernes undersøgelse skal være at finde flere gode alternativer til moleret. I moserne dannes det stadigvæk nye forekomster af tørv og sphagnum selv om det sker meget langsomt. Derimod er det umuligt at genskabe de forhold, der var i Molerhavet for 55 millioner år siden. Da moler ikke kan gendannes, så kan det aldrig blive bæredygtigt at udvinde moler. Verdensarv Der er bufferzoner omkring de eksisterende verdensarvssteder. I disse bufferzoner må der ikke foretages ting, der kan true verdensarven. I Tyskland er Elbdalen ved Dresden taget af verdensarvslisten, fordi man har bygget en stor bro (Waldschlösschenbrücke). Desuden har det været planer om at bygge højhuse ved Domkirken i Köln og ved havnekvarteret i Liverpool. Derfor er Köln og Liverpool kommet på listen over verdensarv i fare. Hanklit på Mors og Knudeklint på Fur har kun en chance for at blive verdensarv, hvis de er omgivet af bufferzoner. Det er nødvendigt at stoppe gravningen efter moler, så Bjergbybuen, Stærhøjbuen og Mosebjergbuen kan komme med i bufferzonen ved det kommende verdensarvsted Hanklit. Morsø Kommuneplantillæg 1 Indsigelse Molerudvinding ved Stærhøj Resume: Vi foreslår, at Bjergbybuen, Stærhøjbuen og Mosebjergbuen opgraderes til geologiske områder af national interesse, at planerne om industrihavne ved Stærhøj og Skarrehage opgives, at arbejdet med at gøre Hanklit til verdensarv styrkes, og at planerne om molerindvinding ved Stærhøj og Mosebjerg derfor skal opgives. Randmorænerne skal være værdifulde nationale geologiske interesseområder Langs kysten af Nordvestmors (Flade, Bjergby og Sundby sogne) er landskabet præget af markante randmoræner fra istiden. Den nordlige randmoræne langs Thisted Bredning består af Saljerhøjbuen (Saljerhøj Randmoræne), Stærhøjbuen og Mosebjergbuen. Parallelt hermed lidt længere mod syd ligger Bjergbybuen. Naturstyrelsen har allerede udpeget Salgjerhøjbuen (Hanklit mv.) som værdifuld national geologisk interesseområde (særlig geologisk interesseområde).

121 Buen beskrives således af Miljøministeriet: ''Hanklit er et imponerende, 60 meter højt kystprofil, der viser et tværsnit af Salgjerhøj Randmoræne. De skarpt tegnede lag af vulkansk aske i moleret viser deformationsstrukturer ned i mindste detalje.'' Vi foreslår, at Naturstyrelsen opfordres til også at gøre de øvrige randmoræner til værdifulde nationale geologiske interesseområder. For tiden har de øvrige randmoræner status som geologiske interesseområder i kommuneplanen. En opgradering af alle Nordvestmors's randmoræner til værdifulde nationale geologiske interesseområder vil gøre det nemmere at få Hanklit anerkendt som verdensarv. Nej til industrihavne Vi opfordrer til, at planerne om industrihavne ved Stærhøj og Skarrehage opgives. Sådanne industrihavne vil skade de nærliggende Natura 2000 områder, og havnene vil gøre det umuligt at få Hanklit anerkendt som verdensarv. Hanklit skal være verdensarv I 1985 blev Stærhøj og Mosebjerg udpeget til indvinding af moler i Viborg Amts Regionplan. Siden da er det sket mange ting. Det vigtigste ændring er, at Hanklit er blevet kandidat til verdensarv. Herefter kan man ikke bare fortsætte som hidtil. Hanklit på Mors og Knudeklint på Fur er indstillet som det første verdensarvsted i Nord og Midtjylland. Bag indstillingen står bl.a. Morsø og Skive kommuner, Region Nordjylland, Region Midtjylland, museerne, turisterhvervet og grundejerne. Indstillingen støttes af Miljøministeriet og af Kulturministeriet. Hanklit og Knudeklint er indstillet til verdensarv som repræsentanter for de nordvestjyske molerområder, der bl.a. omfatter Silstrup Hoved i Thy og Ertebølle Hoved i Himmerland. I 2009 mistede Dresden Elbedal sin status som verdensarv. Årsagen var, at de tyske myndigeheder havde givet tilladelse til at bygge en stor bro over Elben. Samtidig truer UNESCO med at fjerne fx. Domkirken i Køln og havnekvateret i Liverpool fra listen over verdensarv. Årsagen er, at byrådene har givet tilladelse til byggeri nær verdensarvsstederne. Udvinding af moler ved Stærhøj kan betyde, at Miljøministeriet og Kulturministeriet fjerner Hanklit og Knudeklint fra listen over danske verdensarvskandidater. Dette vil sætte arbejdet med at få verdensarv til Nord og Midtjylland flere årtier tilbage. Vent til begyndelsen af 2015 I forbindelse med Råstofplan 2012 fik Region Nordjylland en række klager. De fleste klager blev afvist af Natur og Miljøklagenævnet (NMKN). En enkelt klager over molerudvindigen ved Stærhøj Mosebjerg fik dog medhold. Den 30. oktober 2013 skriver NMKN: ''Natur og Miljøklagenævnet ophæver Region Nordjyllands vedtagelse af Råstofplan 2012, for så vidt angår vedtagelsen af at videreføre graveområdet Mosebjerg i Morsø Kommune, og at denne del af planen hjemvises med henblik på høring af klageren og fornyet realitetsbehandling.'' Den 17. december 2013 vedtog Nordjyllands Regionsråd 1. at graveområdet Mosebjerg i forbindelse med den kommende revision af råstofplanen tages op til fornyet vurdering, og 2. at graveområdet fastholdes som graveområde i Råstofplan 2012 D.v.s., at den realitetsbehandling, som NMKN har forlangt, først starter i december 2014, når

122 foroffentlighedsfasen for den kommende råstofplan sættes igang. Det vil være rimeligt, at den videre behandling af Kommuneplanstillæg 1 afventer resultatet af den kommende råstofplans foroffentlighedsfase. Planlægning ved Thisted Thisted Kommune har sat et arbejde i gang med en samlet planlægning af Thisteds bynære kyst (fra Eshøj til Silstrup). Dette arbejde kan få betydning for molerområdet ved Silstrup Hoved og indirekte også for hele Thisted Bredning og for planerne om Hanklit som verdensarv. Derfor bør Kommuneplantillæg 1 afvente planen i Thisted. Konklusion Arbejdet med at få Hanklit og Knudeklint anerkendt som verdensarv skal speedes op. Derfor skal randmorænerne anerkendes som nationale geologiske interesseområder. Samtidigt bør Kommuneplantillæg 1 tages af bordet, og planerne om udvinding af moler vest for Hanklit bør stoppes. Afsender: Sidsel Brunvær og Eskil Arnfred SIDSEL BRUNVÆR OG ESKIL ARNFRED, FAARTOFT, MORS lb.nr. 215 Opfordring/Høringssvar/Mosebjerg Vi vil på det kraftigste opfordre til at området Mosebjerg tages ud af Region Nord s råstofplan! Der er tale om en meget karakteristisk og langvejsfra synlig bakkelinie, hvor netop Mosebjerg, straks udenfor Sundby Mors (i retning NØ) er en af de højeste (52m), og som sammen med Stærhøj (57m), udgør den markanteste del af den kystnære bakkelinie, som strækker sig fra Hanklit vestover til Sundby. Efter nugældende regler, ville det være uhørt at tillade gravning i og dermed ødelæggelse af et så kystnært og landskabskarakteristisk område! Som omtalt er Mosebjergs bakkekrone som landskabsform en meget karakteristisk del af bakkekæden langs kysten af Nord Mors. Det er et åbent landskab og bakkekammen er derfor synlig vidt omkring fra; ikke mindst fra Sundby Kirke og hele vejen østover mod Bjergby og videre (sammen med Stærhøj). Også synlig fra søsiden, og dermed fra modstående kyst; især meget synlig fra store dele af vejen fra Thisted mod Vilsund! Der er molerforekomster på andre væsentlig mindre synlige lokaliteter. Bl.a. i Erslev. Området lovprises i diverse turistbrochurer, samt af Morsø Kommune, for sine landskabelige turistmæssige kvaliteter, og molergravning heri herunder i Stærhøj og især så voldsomt som sådant er i dag (her er tale om huller på op til 30m dybde med tilhørende op og nedkørsler), vil totalt ødelægge dette. Øens fremtid er udover bl.a. råstoffer et voksende turisterhverv, som vil miste en beviselig hovedattraktion ved dette tiltag.

123 Bilag som vedhæftet fil: "beskrivelse" og kort Afsender: Trine og Christian Høgh TRINE OG CHRISTIAN HØGH, ERSLEV, MORS lb.nr. 248 Høringssvar vedr. Mosebjerg I forbindelse med Regionsrådets debatoplæg om Råstofplan 2016 og rådets beslutning om at foretage en ny behandling af Mosebjergområdet, Morsø Kommune, ønsker vi at fremsætte følgende betragtninger og kommentarer: Først og fremmest mener vi, at det er den rigtige beslutning, at man fra Regionsrådets side nu vil revidere Mosebjergs status i Råstofplanen. Det mener vi bl.a. fordi: Mosebjerg blev udlagt som råstofgraveområde helt tilbage i Argumenterne for at udlægge Mosebjerg som råstofgraveområde kan man læse i rapporten Molerindvinding på Mors. I forordet skriver man, at formålet med det arbejde, der lå forud for rapportens udgivelse, var at give en samlet vurdering af råstof og fredningsinteresser på Nordmors for at der kan tages stilling til, hvor og hvordan molerindvindingen skal finde sted i fremtiden. Når man nærlæser rapporten samt de referater, der findes fra arbejdsgruppens møder, bliver det dog tydeligt, at arbejdsgruppen var sammensat på en sådan måde, at de kræfter, der støttede en bevarelse af landskaberne, havde særledes svært ved at komme til orde. Én af dem var professor i geologi ved Århus Universitet, Gunnar Larsen, som skulle foretage en landskabsgeologisk analyse af det samlede bakkelandskab på Nordmors. Han mente, at det ville være stærkt ønskeligt, om landskaberne kunne totalbevares for eftertiden, således at de til stadighed kan studeres og fortælle om de landskabsdannende forhold i fortiden. En anden var Kristian Kristiansen, daværende kontorchef i Fredningsstyrelsen, der i sin besigtigelse af landskaberne udtaler, at selv de landskaber, som man ville udlægge til råstofgraveområder, målt med national målestok, hører til nogle af vore bedste. Så udadtil giver rapporten Molerindvinding på Mors (og de efterfølgende råstofplaner) indtryk af, at beslutningen om udlægningen af bl.a. Mosebjerg som råstofgraveområde, var et resultat af grundig afvejning, i hvilken der blev taget hensyn til både fredningsinteresser og molerindustriens interesser. En grundigere analyse af dette arbejde viser dog, at det var molerindustrien og dens støtter, der satte sig tungt på arbejdsgruppen og på den måde sikrede sig, at det hele vejen igennem var deres ønsker, der blev tilgodeset. Vi mener derfor ikke, at man hverken skal eller kan videreføre Mosebjerg som råstofgraveområde i den kommende Råstofplan og udstede gravetilladelser i området med en henvisning til, at der allerede er foretaget en afvejning på baggrund af en faglig vurdering af områdets landskabsmæssige kvaliteter. Mosebjerg er blevet en del af råstofplanen, fordi man har stillet følgende spørgsmål: Når man nu skal indvinde moler på Mors, hvor og hvordan skal denne indvinding så foregå? Den måde at spørge på mener vi er grundlæggende forkert. Når det alligevel er dette spørgsmål, der ligger til grund for rapporten Molerindvinding på Mors, skyldes det flere ting, fx molerindustriens dominerende rolle på Mors op igennem det 20. århundrede, datidens natursyn og den tekniske omgang med naturen.

124 Det er fuldstændigt afgørende, at vi her i 2015 stiller de rigtige spørgsmål (og med rigtige mener vi både i en moralsk og i en lovgivningsmæssig forstand): Skal vi indvinde råstoffer i områder, der rummer så store landskabelige værdier, som Mosebjerg gør? Skal vi (lade en privat virksomhed) udnytte de råstofressourcer, der findes i området, eller skal vi i stedet for bevare det i geologisk og landskabskaraktermæssigt henseende unikke område, som Mosebjerg er? Det er disse spørgsmål og den efterfølgende afvejning, der ifølge Råstoflovens 1 og 3 skal lægges til grund for et områdes optagelse i Råstofplanen. Når man skal vurdere, hvorvidt Mosebjerg fortsat skal være en del af Råstofplanen, mener vi, at man skal lægge vægt på følgende forhold: a) Mosebjerg er et område, der rummer store landskabelige værdier, som bør bevares for eftertiden. Mosebjerg er (som en del af området Salgjerhøj Hanklit ) nøje analyseret og beskrevet i 2009 i forbindelse med projektet Helheder og kompetencer i det åbne land, og er på baggrund af denne analyse er området kategoriseret som et landskabeligt beskyttelsesområde. I rapporten kan man læse, at: Hele området er særlig sårbart overfor tiltag eller ændringer, der vil forstyrre de visuelle sammenhænge på tværs, som terrænet og den høje beliggenhed muliggør. Området er endvidere sårbart overfor for tiltag, som vil sløre områdets markante terræn og muligheden for at opleve det. Disse tiltag kan være tilgroning/skovplantning, nedlæggelse af levende hegn, som understreger terrænformerne, og især råstofgravning. Pga. de visuelle sammenhænge på langs og til modstående kyster, som ligger i så kort afstand, at gårde, markfelter mv. kan erkendes klart, er kystlandskabet særlig sårbart overfor markante ændringer. Én af rapportens konklusioner er, at råstofindvinding i området er meget problematisk og bør undgås, så vidt det er muligt, dels fordi råstofindvindingen og dens tilhørende tekniske anlæg vil fremstå som visuelt forstyrrende og støjende elementer i oplevelsen af landskabet i den tid indvindingen pågår, men især fordi indvindingen vil ændre det markante og karakteristiske terræn for bestandig. Derfor anbefaler rapporten da også, at der ikke bør udstedes nye råstofgraverettigheder i området. Disse anbefalinger er videreført i Kommuneplan Under det overordnede punkt landskab står der, at det er Kommunalbestyrelsen mål at bevare det varierede og kontrastfulde landskab, som bakkelandskaber, dalstrøg, kystlandskabet og landbrugsfladerne skaber samt at beskytte de karakterstærke og oplevelsesrige landskaber på Mors, såsom de storbakkede randmorænestrøg. Derudover ønsker Kommunalbestyrelsen at bevare kysten som et sammenhængende og oplevelsesrigt landskabsstrøg, herunder de uforstyrrede udsigter og de for Mors karakteristiske kyster. Hvis man ønsker at forholde sig alvorligt til denne målsætning, bør konsekvensen være, at Mosebjerg tages ud af Råstofplanen. b) Hanklit kandiderer til en optagelse på UNESCOs Verdensarvsliste. Hvis den nuværende ansøgning godkendes, vil det betyde en øget turismemæssig interesse for molerlandskaberne som helhed. I en sådan sammenhæng vil det virke paradoksalt at fastholde Mosebjergs status som et råstofgraveområde, idet Mosebjerg, Stærhøj og Salgjerhøjbuen jo netop udgør en enhed, og det er mere end noget andet denne enhed, der

125 gør, at Hanklit og området omkring opleves som særegent og karakterfuldt. Hvis det mod forventning ikke lykkes at få Hanklit optaget på UNESCOs Verdensarvsliste, ville det næste naturlige skridt være at arbejde for at få Morsø Kommune optaget som international anerkendt Geopark, også i UNESCO regi. I en sådan sammenhæng vil der uden tvivl være et langt større potentiale i at bevare enheden i det samlede bakkelandskab på Nordmors for igennem denne at kunne formidle landskabsdannelsen og de geologiske karakteristika, både i en national og international kontekst. c) Moler er ikke et samfundsvitalt råstof. Det fremgår af Regionsrådets debatoplæg, at moler indvindes med henblik på en lang række industrielle anvendelser inden for landbrug, industri og dagligvarer, eksempelvis dyrefoder, isolering, højisoleringssten, olie og kemikalieabsorbenter, kattegrus samt plantegranulat. Ingen af disse produkter kan siges at have en afgørende betydning for, at vi som danskere kan opretholde et velfungerede og tidssvarende samfund set ud fra et bygningsplanmæssigt og infrastrukturelt perspektiv. Der er derimod tale om nicheprodukter, til hvilke der findes alternativer. Det er således overordentligt svært at få øje på, hvad det er for samfundsmæssige interesser ved en fortsat udnyttelse af dette råstof, der skulle kunne retfærdiggøre ødelæggelsen af et så enestående område, som Mosebjerg er. d) Transport af moler fra Mosebjerg til Skarrehage vil skabe enorme problemer. Da Mosebjerg blev udpeget som råstofgraveområde i 1985, var det tanken, at man ville opføre et fabriksanlæg ved Sundby, og derfor indgår hele problematikken omkring at skulle transportere moleret fra indvindingsstedet til fabriksanlægget ikke som en del af overvejelserne i Molerindvinding på Mors. Det er og bliver dog en problematik, som man er nødt til at tage højde for, når man udlægger råstofgraveområder i Råstofplanen. Og i forhold til Mosebjerg vil man komme til at stå med et omfattende transportproblem, hvortil der ikke umiddelbart kan findes en infrastrukturel eller økonomisk forsvarlig løsning. Sammenfatning: Vi mener, at Mosebjerg bør tages ud af Region Nordjyllands Råstofplan. En evt. kommende råstofindvinding vil ødelægge dette områdes store naturmæssige og landskabelige værdier for bestandig landskabelige værdier, som vi mener, i stedet burde bevares, beskyttes og formidles i langt højere grad, end det er tilfældet i dag. Afsender: Underskriftindsamling 13 stk., v/dorethe Olsen UNDERSKRIFTINDSAMLING (13 STK.) v/ DORETHE OLSEN, MORS lb.nr. 257 Indsigelse mod gravning Regionsrådet har truffet beslutning om at lægge spørgsmålet om Mosebjerg s fremtidige status i Råstofplanen ud i offentlig høring. Vi mener og tilkendegiver ved vores underskrift, at Region Nordjylland bør udtage Mosebjerg af Råstofplanen som graveområde, idet vi finder, at en Molerindvinding i området vil have en så vidtrækkende og uopretteligt negativ effekt på dette områdes store, naturskabte værdier, at omkostningen ved en sådan råstofindvinding vil være uacceptabelt stor. I stedet bør man understøtte bestræbelser på i en større sammenhæng at pleje, udvikle og formidle ikke blot Mosebjerg men hele det storslåede bakkelandskab langs nordkysten af Mors til gavn for såvel nulevende som kommende generationers mulighed for at opleve og

126 færdes i dette særegne landskab. Det vil være af stor værdi for lokalbefolkningen og samtidigt være et stort potentiale i henseende til at udvikle den kystnære turisme og bosætningen på Mors. 13 underskrifter Se bilag Afsender: Underskriftindsamling 26 stk. UNDERSKRIFTINDSAMLING (26 stk), SUNDBY, MORS lb.nr. 213 Råstoffer Høringssvar "Mosebjerg" Nedenstående høringssvar på vegne af en kreds af borgere (26 stk.), som var forsamlede på Sundby Friskole lørdag, den til drøftelse af temaet: Regionsrådet har truffet beslutning om at lægge spørgsmålet om "Mosebjerg"s fremtidige status i Råstofplanen ud i offentlig høring. Vi mener og tilkendegiver ved vores underskrift, at Region Nordjylland bør udtage "Mosebjerg" af Råstofplanen som graveområde, idet vi finder, at en Molerindvinding i området vil have en så vidtrækkende og uopretteligt negativ effekt på dette områdes store, naturskabte værdier, at omkostningen ved en sådan råstofindvinding vil være uacceptabelt stor. I stedet bør man understøtte bestræbelser på i en større sammenhæng at pleje, udvikle og formidle ikke blot "Mosebjerg" men hele det storslåede bakkelandskab langs nordkysten af Mors til gavn for såvel nulevende som kommende generationers mulighed for at opleve og færdes i dette særegne landskab. Det vil være af stor værdi for lokalbefolkingen og samtidigt være et stort potentiale i henseende til at udvikle den kystnære turisme og bosætningen på Mors. Afsender: Viveca Wichfeld VIVECA WICHFELD, ERSLEV, MORS lb.nr. 208 Indsigelse mod molergravning på Mosebjerg og Stærhøj Denne indsigelse er baseret på, 1. At rapporten er udarbejdet af Morsø Kommune med bidrag fra Damolin og Damonlins rådgivere. Hvad har Damolin at gøre med hvorledes vores kystlinje og landskab skal se ud? Det må da være et spørgsmål mellem kommunen, Natur og Miljø og borgerne?

127 2. At Hanklit er kandidat til Unesco's Verdensarv og hvis Damolin begynder at grave så tæt på Hanklit, vil det medføre at Hanklit måske ikke bliver optaget i Unesco og 2. at Hanklit måske vil blive taget af listen igen, således som det skete i Belgien i At der er 55 millioner år gamle fossiler i moleret, som Damolin således vil destruere for at grave efter naturligt forekommende industrielle materialer og komplementære produkter, som kattegrus. Det er absurd. 4. At den smukke udsigt og roen til glæde for beboere og de mange turister, øen tiltrækker hvert år, bliver ødelagt. 5. At udgravningerne vil medføre enorme gener for beboerne og turister, i form af usælgelige boliger, fare for vores skolebørn, anlæg af nye veje, støj, trafik, for ikke at tale om, at det helt sikkert vil medføre sagsanlæg, når vores gamle huse giver efter for vibrationerne af de store køretøjer. 6. At det vil medføre store gener for vores vilde dyreliv, som vi er så glade for. 7. At Damolins påstand om, at det vil medføre flere arbejdspladser er uholdbar, idet at de, for det første, igennem årene, har skåret gevaldigt ned på deres medarbejdere og at det i bedste fald, ville betyde en tidsbegrænset arbejdsplads. Afsender: Aalborg Stift, Stiftsøvrigheden AALBORG STIFT, STIFTSØVRIGHEDEN lb.nr. 222 Mosebjerg I forbindelse med råstofplan 2012 har der været en del debat om området til moler indvinding ved Mosebjerg. Indvindingsområdet ligger ca. 450 meter nord for Sundby kirke. Arkæologi/kultur og landskab hænger uadskilleligt sammen i dette landskabsområde. Middelalderkirkerne hører til Danmarks bedst bevarede arkæologiske kulturarv. Landskabet har spillet en afgørende rolle ved lokaliseringen af kirkerne. Sundby kirke er en kullet kirke, som har et tydeligt samspil med landskabet, ikke mindst mod nord over Mosebjerg og Limfjordslandskabet. Der skal ikke megen forstyrrelse til for at ødelægge den beskedne kirkes samspil med limfjordslandskabet. Udførelsen af molerindvinding i Mosebjergområdet vil fuldstændigt ødelægge det unikke samspil mellem kultur og landskab. Det fremgår af screeningen, at kirke ikke ligger i kulturmiljøområdet og at kirken ikke er fredet. Det er ganske vist. Men kirker har principielt samme status som fredede bygninger. Deres beskyttelse og administration er blot lagt under den kirkelige lovgivning i stedet for under bygningsfredningsloven. Det betyder, at der skal tages hensyn til kirkernes fremtoning i det omgivende landskab, selv om det ikke her status som kulturmiljøområde. Landskabet nord for Sundby kirke er helt åbent med udsigter over Limfjorden. Ifølge kommunepla nen er skovrejsning uønsket i området. Dermed kan der ikke plantes væsentlig

128 afskærmende beplantning, der kunne afhjælpe virkningerne af indvindingerne. Et sådant indgreb ville også i sig selv ødelægge sammenhængen mellem kultur og landskab. Det fremgår af screeningen, at indvinding i forhold til retningslinjen om landskabelige beskyttelsesområder egentlig er i modstrid med Morsø Kommuneplan. Ved en diametralt modsat rettet undtagelse, omfatter retningslinjen dog ikke indvindingsområder, der er udlagt i råstofplan. Stiftet finder det uforståeligt, at der kan optræde så modsatrettede planforhold. Aalborg Stift skal på baggrund af ovenstående anmode Region Nordjylland om at området til molerindvinding ved Mosebjerg udtages af råstofplanen. Kirkegårdskonsulent: Mosebjerg I forbindelse med råstofplan 2012 har der været en del debat om området til moler indvinding ved Mosebjerg. Indvindingsområdet ligger ca. 450 m nord for Sundby kirke. Arkæologi / kultur og landskab hænger uadskilleligt sammen i dette landskabsområde. Middelalderkirkerne hører til Danmarks bedst bevarede arkæologiske kulturarv. Landskabet har spillet en afgørende rolle ved lokaliseringen af kirkerne. Sundby kirke er en kullet kirke, som har et tydeligt samspil med landskabet, ikke mindst mod nord over Mosebjerg og Limfjordslandskabet. Der skal ikke megen forstyrrelse til for at ødelægge den beskedne kirkes samspil med limfjordslandskabet. Udførelse af molerindvinding i Mosebjergområdet vil fuldstændigt ødelægge det unikke samspil mellem kultur og landskab. Det fremgår af screeeningen, at kirken ikke ligger i kulturmiljøområde og at kirken ikke er fredet. Det er ganske vist. Men kirker har principielt samme status som fredede bygninger. Deres beskyttelse og administration er blot lagt under den kirkelige lovgivning i stedet for under bygningsfredningsloven. Det betyder, at der skal tages hensyn til kirkernes fremtoning i det omgivende landskab, selv om det ikke har status som kulturmiljøområde. Landskabet nord for Sundby kirke er helt åbent med udsigter over limfjorden. Ifølge kommuneplanen er skovrejsning uøsket i området. Dermed kan der ikke plantes væsentlig afskærmende beplantning, der kunne afhjælpe virkningerne af indvindingen. Et sådant indgreb ville også i sig selv ødelægge sammenhængen mellem kultur og landskab. Det fremgår af screeningen, at indvinding i forhold til retningslinjen om landskabelige beskyttelsesområder egentlig er i modstrid med Morsø Kommuneplan. Ved en diametralt modsat rettet undtagelse, omfatter retningslinjen dog ikke indvindingsområder, der er udlagt i råstofplan. Uforståeligt at der kan optræde så modsatrettede planforhold. Jeg kan helt tilslutte mig menighedsrådets grundige redegørelse af Det indstilles, at Stiftsøvrigheden anmoder Region Nordjylland om at området til molerindvinding ved Mosebjerg udtages af råstofplanen. Bilag I oplæg til debat om Råstofplan 2016, side 11 fremgår vedr. Mosebjerg. Efter vedtagelsen af Råstofplan 2012 modtog Region Nordjylland en klage fra en grundejer vedrørendegraveområdet Mosebjerg i Morsø Kommune. På den baggrund har Regionsrådet besluttet at behandle Mosebjerg på ny. Der er foretaget en miljøscreening af Mosebjerg, der sendes i høring sammen med debatoplægget. På baggrund af de bemærkninger der kommer, skal der foretages en vurdering af, om området

129 skal være graveområde i Råstofplan Miljøvurdering af råstofplan Regionen udarbejder en miljøvurdering af råstofplan Miljøparametrene omfatter bl.a. landskab og kulturarv. Miljøscreening af Mosebjerg graveområde Ifølge screeningen vil indvindingsområdet få væsentlig virkning på landskabelige værdier, herunder kystnærhedszone, strandbeskyttelses, landskabeligt beskyttelsesområde, (Alt sammen landskabelige værdier, som har tilknytning til Sundby kirke) Angivet mindre påvirkning: Den nærmeste kirke ligger i Sundby ca. 460 m fra graveområdet. Graveområdet ligger ikke inden for kirkebyggelinjen eller beskyttelsen af kirkens nære omgivelser. Kirken ligger højt i landskabet, og Mosebjerg graveområde ligger ligeledes højt i bakkelandskabet på det næste højdedrag. Der vil derfor sandsynligvis være en visuel påvirkning af udsynet fra kirken. Morsø Kommuneplan Graveområdet ligger i landskabelige beskyttelsesområder. Kommunens retningslinjer lyder: Anlæg og nyt byggeri kan kun placeres i de landskabelige beskyttelsesområder eller således, at det kommer til at påvirke disse, såfremt karakteren, de særlige visuelle oplevelsesmuligheder og tilstanden ikke påvirkes i negativ retning eller forstyrres. og Ændret arealanvendelse i det åbne land, såsom skovrejsning, byggeri o. lign., samt udvikling af områderne kan kun finde sted, såfremt det vil styrke områdets karakter, særlige visuelle oplevelsesmuligheder og tilstand. Undtaget herfra er dog områder, som indgår i den regionale råstofplan.. Der vil være tale om en påvirkning af det visuelle indtryk både under og efter indvinding.

130 16.2. Udlæg af graveområder Morsø Kommune Stærhøj Regionsrådet besluttede, at den nordvestlige del af graveområdet Stærhøj udgår i Råstofplan en begrundes med den meget væsentlige påvirkning af kystlandskabet og det geologiske landskab, som en indvinding af moler i graveområdet vil medføre. Graveområdet Stærhøj er screenet for at afklare, om eventuel indvinding af moler inden for graveområdet vil have væsentlig påvirkning på miljøet. Graveområdet dækker i alt ca. 31,2 ha og ligger 1,5 nordøst for Sundby i Morsø Kommune i det åbne landbrugsland ud til kysten. Molerforekomsten ved Stærhøj består jf. rapporten Molerindvinding på Mors fra 1985 af ca. 2 mio. m3 moler af god kvalitet. Der har tidligere, frem til 1970 erne været indvundet moler i en dele af graveområdet, og Damolin A/S har en anmeldt ret til indvinding af moler på ca. 90 % af arealet. Denne ret gælder, ifølge råstofloven til Eksistensen af en anmeldt ret tilsidesætter dog ikke råstofplanlægning efter gældende lovgivning. Og en eventuelt senere udnyttelse af denne ret forudsætter endvidere, at der kan gives tilladelse til indvinding, under hensyntagen til de forhold, der er nævnt i råstoflovens 3. "Molerrapporten" fra 1985, som blandt andet er omtalt i kommunens bemærkninger til graveområdet Mosebjerg, vurderes alene at være en beretning der har til formål at skabe et beslutnings og administrationsgrundlag for molerindvindingen på Mors. At rapporten således ikke er et bindende forvaltningsakt, betyder at den til enhver tid er underlagt de til enhver tid gældende regler for planlægning og administration indenfor området. Selv om "Molerrapporten" således ikke medfører særlige rettigheder i forhold til indholdet af råstofplanlægningen, er det Regionens klare mål med forslaget til råstofplan, at sikre tilstrækkelige gravemuligheder på Nordmors, således at en stabil råstofforsyning kan tilvejebringes i en meget lang årrække. Råstofforekomsten består af moler. Indvinding af moler sker hele året og afhængigt af forekomsten ofte til stor dybde, dog sjældent under grundvandsspejlet. Umiddelbart vest for graveområdet ligger graveområdet Mosebjerg. På baggrund af screeningen vurderer Region Nordjylland, at det ikke på dette overordnede niveau i planprocessen kan afvises, at visse miljøparametre vil påvirkes væsentligt. Det drejer sig om parametrene påvirkning af beskyttede naturtyper, afskæring af økologiske forbindelser, beliggenhed inden for strandbeskyttelseslinjen og landskabelige hensyn, grundet graveområdets beliggenhed i det karakteristiske kystlandskab på nordkysten af Mors. At andre miljøparametre ikke påvirkes er under forudsætning af, at der i sagsbehandlingen af en eventuel indvindingstilladelse, stilles de nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter de relevante lovgivninger. Det drejer sig f.eks. om naturforhold, grundvandsforhold, støv, støj og vejadgang. Ca. halvdelen af graveområdet ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Terrænændring kræver dispensation, og kan være en væsentlig negativ påvirkning. Hele graveområdet ligger i landskabeligt beskyttelsesområde og geologisk interesseområde. Hele graveområdet er beliggende inden for kystnærhedszonen med den nordlige del i områdetypen strandzonen, en mindre central del i beskyttelseszonen og den sydlige del i planlægningszonen. Der er lavet en vurdering af konsekvenserne for kystlandskabet. De væsentligste landskabsinteresser knytter sig til landskabernes geologiske fortællinger, samt de særlige udsigter, der især knytter sig til det kystorienterede landskab. Landskabets geologiske fortællinger afspejles i de parallelle randmorænebakker, der præger landskabet mellem kysten og ca. 3 km ind i baglandet. Mest markant er geologien i den randmoræne, der strækker sig langs kysten og blandt andet

131 omfatter Stærhøjbuen, hvor graveområdet er udpeget. De særlige udsigter, der præger det kystorienterede landskab, er væsentlige både fra selve Stærhøjbuen men også det bagvedliggende landskab omkring Fårtoft, hvorfra landskabet er præget af fine udsigter mod kysten. Graveaktivitet inden for hele graveområdet vurderes at blive så markant, at det lokalt vil ændre landskabets karakter og svække landskabets tydelige geologiske fortælling om de parallelle randmoræner og ikke mindes den visuelle oplevelse af Stærhøjbuen som en geologisk struktur i landskabet. Graveaktivitet vurderes desuden at ville påvirke den visuelle oplevelse af kystlandskabet væsentligt, uanset hvor i området, der graves. I den nordlige og nordvestlige del af graveområdet vurderes råstofindvindingen at blive synlig fra vandet og dele af kysten vest for området, men i klart vejr vurderes det også at blive synligt fra modstående kyster på grund af den korte afstand. Graveaktivitet i den sydøstlige del af området vurderes ikke at blive synlig fra kysten og vandet, men vil være synlig i de udsigter, der præger baglandet, især set fra randmorænen omkring Fårtoft. Disse udsigter vurderes at være centrale for landskabets karakter og oplevelsen af Stærhøjbuen og kysten set fra syd. Det vurderes, at den visuelle påvirkning af landskabet inden for hele kystnærhedszonen vil blive væsentlig. Der er forholdsvis kort vej til overordnede veje. Den korteste transportvej vil sandsynligvis gå gennem mindre byer eller tættere bebyggede områder. Endvidere går flere rekreative vandre og cykelruter tæt forbi området og krydser transportvejene. Der vil være tale om øget trafikal belastning i området. På grund af de lokale forhold er det sandsynligt at der vil opstå trafikale gener i området. Afsender: Bente Dalgaard Høgh og Leif Høgh BENTE DALGAARD HØGH OG LEIF HØGH, VINDERUP lb.nr. 254 Høringssvar til Råstofplan Vi ønsker hermed at give vores indsigelse til RÅSTOFPLANEN. Randmorænebakken kaldet Salgjerhøjbuen, som bl.a. dækker HANKLIT, STÆRHØJ og MOSEBJERG må og skal bevares for vore efterkommere og ikke ødelægges for "USLE MAMON", som i øvrigt ikke tilfalder borgerne på MORS, men selskabet DAMOLIN!. At efterlade det smukke landskab i ødelagt stand til Jeres efterkommere! Husene ved gravearbejdet og transportvejene bliver usælgelige, (Det er jo STAVNSBÅNDETS genindførelse) Transportvejene er for smalle og kan ikke holde til den tunge trafik!! Man kan ikke lade børn køre på vejen, ja for dens sags skyld gælder det også for voksne Hvad med MARGUERIT RUTEN? Hvem af hvad vil det koste at holde vejnettet kørende?? DAMOLIN eller de Borgere, der bliver forulempet?? Forfatteren KNUD SØRENSEN skildrer den samhørighed, som består eller burde bestå mellem MENNESKE og LANDSKAB, men som ofte spoleres, fordi VI GØR OS SELV OG HINANDEN FREMMEDE OG HJEMLØSE!! Vi håber, at det giver stof til eftertanke!!

132 Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Morsø DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, MORSØ lb.nr. 273 Indsigelse og kommentarer til forslag til Råstofplan 2016 I Morsø kommune er to områder berørt af/med i Råstofplanen: Sdr. Herreds Plantage, hvor der indvindes sand, grus og sten og Mosebjerg og Stærhøj, hvor der påtænkes indvinding af moler. Regionsrådet lægger i sin redegørelse op til debat og indkalder ideer og forslag samtidig med redegørelsen om den nuværende indvinding og forsyning med råstoffer fremlægges i offentlig høring. Danmarks Naturfredningsforenings lokale afdeling vil gerne fremføre følgende kommentarer til Råstofplanen 2016: Vedr. Mosebjerg og Stærhøj. Efter vedtagelse af Råstofplan 2012 har Regionsrådet truffet beslutning om at behandle sagen om Mosebjerg på ny. Der er nu foretaget en miljø screening af Mosebjerg. Vi mener der er væsentlige argumenter der taler for at man bevarer Mosebjerg og Stærhøj som de er og vi anbefaler Regionsrådet til ikke at give tilladelse til at grave i Mosebjerg og Stærhøj. Vi mener det vil være et overgreb helt ude af trit med den tid vi lever i, også set i lyset af Danmarks Naturplan hvor der lægges op til mere natur og sammen hængende natur til glæde for landets borgere og turister der kommer her til. Mosebjerg og Stærhøj er et nationalt og internationalt enestående og geologisk og landskabeligt område som absolut skal bevares i dets nuværende omfang. Vi mener at en gravetilladelse vil påvirke landskabet i en sådan grad at store natur og landskabelige værdier går tabt. Det vil være et uopretteligt tab for nuværende og kommende generationer. Hvad angår landskabsdannelse som randmoræne med efterfølgende afsmeltning og deltadannelse og med indholdet af det fossilrige Moler og de karakteristiske vulkanske askelag, som står skarpt markerede i de kysteksponerede klinter, udgør området langs hele nordkysten af Mors og med den spektakulære Hanklit i midten en veldefineret helhed og enhed, som beretter historien om både molerets tilblivelse for 55 MIO år siden og landskabsdannelsen under og efter den sidste istid. Det vil derfor være naturligt og i overensstemmelse med nutidens bestræbelser på netop at forvalte og formidle større sammenhængende landskaber, om man i den aktuelle revurdering af Mosebjerg og Stærhøjs status inddrog dette større perspektiv for hele det kystnære landskab på nordsiden af Mors. Dette særkende og den landskabelige samhørighed ligger helt på linje med udgangspunktet for udpegning af potentielle kandidater til status som UNESCO verdensarv, hvor man i de tidligste faser af forløbet så sent som 2009 netop tog udgangspunkt i molerlandskaberne som helhed langs den vestlige Limfjord. Mors har en bjergkæde. Den strækker sig kystnært mellem Sundby og Flade i store åbne buer med højdepunkterne Mosebjerg, Stærhøj, Hanklit og Salgerhøj. Det er en sammenhængende enhed. Og bør ses som sådan. Dette landskab har den største fascination, noget enestående og unikt for Danmark. Det har en evighedsværdi skabt af istidens kræfter. Her fik Mors sin største gave nogensinde.

133 Vi må være os det bevidst, glæde os over det og værne om det. En verdensarv til denne generation og kommende generationer. Stærhøjbuen og Mosebjergbuen er koncentrisk anlagte randmoræner, som er dannet ved gentagne istryk fra den fremrykkende gletchertunge fra nord. Ligesom den vestforliggende Mosebjergbue er oplevelsen af Stærhøjbuen særlig markant fra syd. Stærhøjbuen indgår desuden som et væsentligt element i den enestående oplevelse af kystlandskabet set mod vest for Hanklit. I 2008 fik Morsø kommune foretaget en registrering af landskabet som led i projekt Helheder og kompetencer i det åbne land. Landskabskarakterbeskrivelsen kan ses som helhed i Kommuneplan I Kommuneplanen er Landskabskarakterområde 15, hvor Mosebjerg og Stærhøj er beliggende, udpeget som landskabeligt beskyttelsesområde. Vi mener ikke en plan fra 1985 kan forpligte politikerne år frem i tiden! Og vi mener ikke Regionsrådet er forpligtiget til at give molerindustrien grave tilladelse selvom de i 1985 fik en grave ret. Vi mener en gravetilladelse både lokalt og nationalt vil være et uopretteligt tab af et geologisk og landskabeligt enestående område. Vi mener en gravetilladelse vil få afgørende betydning for om Hanklit bliver optaget på UNESCOs Verdensnaturarv liste. Strandbeskyttelseslinjen berøres ved at man placerer overjord her, som skal ligge her i 10 år og graveområdet ligger inden for Kystnærhedszonen. Man kan frygte at fuglelivet på de tilstødende strandenge vil blive påvirket / forstyrret især i yngletiden for Rørdrum og Rørhøg. Gravningen strider åbenlyst imod hensigten i Kommuneplanen i forhold til offentlighedens oplevelser og adgang, samt rekreations interesser. Herlighedsværdien er heller ikke værdisat. Man kan med rette sige at de landskabelige værdier er truet. Vi anbefaler Regionsrådet at tage Mosebjerg helt ud af Råstofplanen. Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Samrådet i Nordjylland DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, SAMRÅDET I NORDJYLLAND lb.nr. 236 Danmarks Naturfredningsforening vil gerne bidrage til debatten om graveområde Mosebjerg og Stærhøj på Mors. Vi mener, at disse områder skal tages ud af råstofplan Der er store naturmæssige og landskabelige værdier i disse kystnære områder, som er blevet langt højere værdsat at befolkningen i vor tid, end da området blev udlagt for mange år siden. Vi vil her pege på det historiske resumé som Foreningen til bevarelse af Mosebjerg og Stærhøj anfører i sit høringssvar. Samrådet finder også støtte til sin argumentationen om at udtage de 2 områder i det høringssvar, som DN Mors har lavet. Det beskriver områdernes geologiske særkende og landskabelige storhed. Det beskriver også natur og faunaforstyrrelser i strandenge og kystnærhedszone, samt problemer med offentlighedens oplevelser og adgang i områderne i mange år. Hvis Regionen ikke tager begge områder ud af råstofplanen, mener vi at Mosebjerg skal udtages helt og at Stærhøj skal reduceres. Dette vil reducere ødelæggelserne af de beskrevne naturværdier. Uden kort

134 Afsender: Dorethe Olsen DORETHE OLSEN, NYKØBING MORS lb.nr. 225 Indsigelse til Råstofplan specifikt Stærhøj og Mosebjerg Nedenfor min indsigelse i forhold til den planlagte udvinding af moler i Stærhøj og Mosebjerg på Nordmors. Tager vi blot de kortsigtede økonomiske briller på, eller har vi formatet til at tage de langsigtede briller på, som Gæve Morsingboer gjorde det i 30'erne med Hanklit. At kende sin besøgelsestid om molergravning i Stærhøj og Mosebjerg I lyset af de aktuelle planer om molergravning i Stærhøj og siden Mosebjerg ved Hanklit, er det tankevækkende at kigge lidt tilbage i historien. I de kriseramte 30 ere sikrede fremsynede folk på Mors, at Hanklit og senere Feggeklit, blev fredet. De Morsingboere, der dengang gik sammen og købte folkeaktier i Hanklit, sikrede derved, at denne smukke klit blev bevaret for eftertiden. Var dette ikke sket, er det ikke givet, at vi i dag kunne nyde synet af den markante klit for private lodsejere var begyndt at grave grus både på toppen og ved foden af Hanklit. Heldigvis gik dette ikke upåagtet hen. Og derved fik Mors sin første miljøsag. Den daværende formand for Morsø Turistforening, planteskoleejer Oscar Bang, fik den ide, at Hanklit foruden at fredes paa en eller anden Maade burde gøres til Morsingboernes Ejendom, baade de Hjemmeværendes og de Bortdragnes, der havde faaet deres Virke andre Steder, saa den kunne blive en Slags Morsingsk Nationalpark (Kilde: Oscar Bang og Hanklit, Per Bugge Vegger. Jul på Mors, 1990) Som sagt så gjort! Hanklit blev opkøbt og kom på folkeaktier. Fredningen var en realitet. Sankthansdag 1934 fandt indvielsen sted. Det forlyder at mellem mennesker var mødet op for at fejre begivenheden. Det fortælles at: Mange besteg talerstolen den dag og priste den smukke natur og de folk, der havde stået bag købet af Hanklit. Den sidste taler var formanden for Danmarks Naturfredningsforening, Erich Struckmann, der havde mange rosende ord til morsingboerne, fordi de havde sikret Hanklit: Det er et førende eksempel Morsingboerne har vist alle Danske ved ganske alene og uden Hjælp fra Statsmyndighederne eller andre Egne af vort Land at gennemføre denne store og smukke fredning. Det er saa meget mere Grund til at beundre Fredningen, som den er gennemført i en vanskelig Økonomisk Tid, i en Tid, hvor saa mange af vore ærværdige Oldtidsminder i Kæmpehøjene og Stendysserne jævnes med jorden, hvor de sidste af vore Heder er ved at udslettes, hvor fritstående Træer og Hegn omhugges, hvor saa mange af vore Skønneste Søer udtørres, kort sagt i en Tid, hvor man snart sagt er parat til at sælge sin Bedstemor for Penge. Dengang i 30 erne var der alvorlig krise med stor arbejdsløshed. Men på trods heraf gik fremsynede folk på Mors altså foran og sikrede naturen. Således nægtede de at sælge deres bedstemor for penge! Den krise vi har i dag kan næppe sidestilles med den i 30 erne; alligevel bruges den direkte eller indirekte som legitimation for, at vi nu her 80 år efter står for at skulle se landskabet ved Hanklit blive ødelagt for altid. Hvis udgravningen ved Stærhøj, og sidenhen Mosebjerg, bliver en realitet er dette en kendsgerning. Vi har Damolins ord for, at de enorme gravehuller der hver især bliver ca. 420 * 90 * 30 meter umuligt kan reetableres.

135 De vil forblive åbne sår i landskabet; synlige fra Fårtofts bakker fra Hanklit, fra vandsiden, ja, fra snart sagt alle tænkelige vinkler. Den mest sandsynlige transportvej, som det tegner nu, går over Fårtofts højder, der således de næste mange år vil præges af tung trafik et af de absolut smukkeste udsigtspunkter på Mors. Er det så, hvad vi finder rimelig at give videre til vores efterkommere? Lauge Larsen har tidligere udtalt, at de helt sikkert vil forbande os langt væk disse efterkommere. Ellers er der ikke mange bekymrede eller kritiske røster blandt vore kommunalpolitikere snarere tværtimod. Vi må håbe, at Region Nordjylland ser anderledes på sagen og at de husker på, at vi ikke bare kan skalte og valte med den jord, vi har fået til låns af vore børn. I stedet skulle vi hellere gribe tilbage og lade os inspirere af Oscar Bangs vision om en slags Morsingsk Nationalpark nu udvidet til at omfatte de på verdensplan enestående molerklinter og det smukke bakkede morænelandskab fra Vilsund i syd til Feggeklit i nord. Naturstyrelsen har bedt de enkelte kommuner om at komme med forslag til sammenhængende naturområder. Netop denne strækning langs nordkysten af Mors ville være et godt bud herpå. I dag kandiderer Hanklit til status som UNESCO verdensarv. Hvorfor ikke udvide en fremtidig ansøgning til at omfatte den på verdensplan enestående strækning af molerskrænter langs hele nordkysten af Mors? Og lad os så satse på en bæredygtig brug af denne helt særegne natur ved i langt højere grad at gøre den tilgængelig end det er tilfældet i dag, samtidig med at vi både plejer, udvikler og formidler hele området. Det vil være godt for folk på Mors, for udviklingen af turismen og for den fremtidige bosætning på øen. Den landskabsstrategi, der skal udarbejdes på Nordmors i forbindelse med forskningsprojektet Fremtidens Landskaber, hvor der netop skal indarbejdes en bosætningsog turismeplan samt en natur og landskabsplan for Nordmors i Morsø kommunes kommuneplan, kunne med rigtig god grund udvides til at dække hele Nordmors, så strækningen fra Flade klit til Vilsund tages med. Det vil give god mening, da området har så meget at byde på. Så lad os satse på fremtiden og vælge nye bæredygtige løsninger. Det vil vores børn sige os tak for ligesom vi i dag må være taknemmelige overfor de folk, der for snart hundrede år siden fremsynet sikrede, at Hanklit ikke endte som et hul i jorden. Dengang kendte de deres besøgelsestid og det må vi også vide af at gøre i dag. Afsender: Duegården, konferencecenter, v/pernille Klein og Jens Duelund DUEGAARDEN KONFERENCECENTER, v/ PERNILLE KLEIN OG JENS DUELUND lb.nr. 234 Udgravning høring En indsigelse og en mulig løsning. Det vil være noget som eftertiden vil græmmes over, hvis man begynder med nye udgravninger ved Stærhøj. Også nutiden vil blive berørt både med en for stor belastning af den store tunge transport på de små veje og væsentlige ændringer i den sårbare natur.

136 Jeg/vi foreslår, at man udvider udgravningerne i Ejerslev til gavn for nogle flere stier til beskuelse af dette fantastiske kulturskabte landskab til visualisering af geologien og rekreativt område for turister og lokalt boende. Afsender: Enhedslisten Nordjylland ENHEDSLISTEN NORDJYLLAND lb.nr. 274 Debatoplægget om Råstofplan 2016 Enhedslisten Nordjylland til Region Nordjylland redegørelse og debat om revision af Råstofplan Konkrete indstillinger: 2. Graveområderne Stærhøj og Mosebjerg i randmorænen på Nordmors skal fjernes fra råstofplanen. Der er tale om helt unikke landskabsværdier, som ikke bør ofres for kattegrus o.l. Der er heller ikke nævneværdige beskæftigelsesinteresser forbundet med molerudvinding. Kort (Bilag) Der kan dog muligvis indvindes molér andetssteds uden at være i konflikt med andre interesser. Der henvises til en nærmere undersøgelse af udvindingsmulighederne af en molérforekomst ved Erslev, som omtales i en undersøgelse foretaget af Viborg amt i Afsender: Eva, Phillip og Frederik Gam EVA, PHILIP OG FREDERIK GAM, ERSLEV, MORS lb.nr. 207 Indsigelse! Vi gør hermed indsigelse mod molérindvinding i Stærehøj og Mosebjerg på Mors.. Geologien og den levende natur er afgørende for befolkningen og turismen på Nordmors, og den visuelle skønhed i området skal opretholdes. Uden et beskyttet og velbevaret område omkring Hanklit, vil der ikke være grundlag at udvikle verdensarvturismen udfra. Mosebjerg og Stærehøj bidrager væsentlig til den samlede oplevelse af området ved Hanklit, og den visuelle skønhed i området skal opretholdes og beskyttes mod tiltag der påvirker denne oplevelse. Kære politikere.. Lad os sammen, med stolthed, respekt og forståelse for områdets særlige værdier, skabe grobund for en bæredygtig naturturisme, ikke blot ved Hanklit, men på hele øen. Stærehøj og Mosebjerg er et særligt sted. Lad os bevare det!

137 Afsender: Hanne Pia Højrup Knudsen HANNE PIA HØJRUP KNUDSEN, LØGSTØR lb.nr. 223 Høringssvar vedr. alt hvad angår Damolins ansøgning om gravetilladelse efter moler i Stærhøj og Mosebjerg, Morsø kommune, såsom miljørapporten og diverse revideringer Undertegnede er en af de ca. 50 personer som tidligere har gjort indsigelser overfor Morsø kommune mod Damolins ansøgning om gravetilladelse i et ualmindeligt naturskønt område på Nordmors. Nu sender jeg på naturens såvel som lokalbefolkningens og den fremtidige turismes vegne et forhåbningsfuldt høringssvar: Sig ikke ja til en fremtidig total ødelæggelse af et enestående landskab som ses med al mulig tydelighed såvel fra sø som landsiden. I modsætning til andre moler landskaber, som eksempelvis dem der er lagt i ruiner ved Ejerslev på Mors, så ses hele bue strækningen fra toppen af Hanklit til Mosebjerg meget tydeligt med det blotte øje. I miljørapportens billedmateriale ses lokaliteterne fotograferet direkte ovenfra i luftfoto, og her ser man ikke det flotte prospekt som for øvrigt kan ses på Morsø turistforenings hjemmeside: Her ses Hanklit fra Fårtoftmark, en ret stejl bakke med en meget smal og dårligt vedligeholdt vejbelægning; lige til venstre, og uden for billedet, ligger Stærhøj, og næstefter kommer Mosebjerg. Disse to bakkestrøg hæver sig mere end 50 meter over havet, og det er her man søger om tilladelse til at grave sig igennem flere millioner kubikmeter moler over en vis årrække. Nu er det jo ikke en lille spandfuld ler der skal graves: Først skal et betragteligt stort lag muldjord graves væk og lægges til side, hvor ved man ikke rigtigt. Dernæst har man beregnet at ca. 20 vognlæs pr. arbejdsdag skal transportere materialet til forarbejdning på molerværket ved Skarehage; og til dette har man brug for nye vejanlæg (Betalt af kommunekassen), idet de eksisterende ikke er funderede til så konstant og tung trafik. Der er tale om ca. 3 gravedage pr. uge à 8 timer. Set fra mit "vindue" og i al ydmyghed, så tilgodeser man i ualmindelig høj grad et privat foretagendes interesser hvis man giver Damolin tilladelse til at grave løs af et materiale som ikke har vital betydning for samfundet sådan som det er tilfældet for grus og sand. Der findes erstatningsmaterialer som kan anvendes til nøjagtig det samme som moler, og der findes molerforekomster i store udstrækninger inde midt i flade landområder i f.eks. Kina. Hvorfor søger Damolin ikke om at grave der i stedet for? det er jo trods alt et multinationalt selskab der står bag. Det er dansk naturarv der står på spil: De millioner af kubikmeter der graves væk kan ikke erstattes, ej heller kan naturen genskabes eller "repareres" med lidt læhegn. Ikke kun naturen står på spil: Der bor mennesker i Sundby og på landet mellem Sundby og Bjergby. Da det ikke, som i gamle dage, er 100 mand med trillebøre der skal grave, men moderne materiel med stor og tung maskinkraft, så vil lydniveauet uvægerligt blive markant hørbart over alt: Og man har altså valgt at bo på landet for at få fred og natur. Afsender: Inge Lise Laursen

138 INGE LISE LAURSEN, ERSLEV, MORS lb.nr. 219 Molergravning Undertegnede protesterer mod, at man vil udvide molergravningen ved Stærhøj og Mosebjerg. Man fjerner derved den geologiske arv og hæmmer samtidig den biologiske mangfoldighed i kystområdet på Nordmors. Vores land er lille, så vi må passe rigtig godt på det. Afsender: Inger Johanne Jensen INGER JOHANNE JENSEN, NR. VORUPØR lb.nr. 224 Indsigelse mod råstofgravning i Mosebjerg Stærhøj At man dog kan tænke så kortsigtet at man overhovedet kan forestille sig at ødelægge den storslåede natur, blot for at udvinde råstoffer. Hvis man foretager dette overgreb mod den umådeligt smukke strækning af natur, ødelægger man ikke blot naturen. Det vil på sigt også betyde at turismen i det ellers så naturskønne område vil dale, da det jo netop er naturen der tiltrækker turister i dette område. I sommeren 2014 cyklede jeg Mors rundt og naturoplevelsen på netop den nordlige del af øen var noget helt specielt og fantastisk. Ødelæg ikke naturen og Mosebjerg på grund af en kortsigtet økonomisk vinding! Afsender: Kirsten Klein og Steen Folmer Jensen KIRSTEN KLEIN OG STEEN FOLMER JENSEN, SØNDER DRÅBY, MORS lb.nr. 247 Indsigelse til råstofplan Mosebjerg og Stærhøj I dag foregår molergravningen koncentreret omkring og i nær tilknytning til molerværkets placering ved Skarrehage. Det er der en vis sund fornuft i, da den korte råstoftransport da bliver til den mindste gene for lokalbefolkningen. Endvidere er den færdiggjorte del af renoveringsplanen allerede til stor gavn for Mors, turismen og egnens beboere med lystbådehavnen, lagunen og de tilstødende graveområder, der fremover kan gendannes til sammenhængende og rekreative landskaber. Tiltag som på længere sigt vil kunne skabe anderledes tværgående naturforløb og med nye stiforbindelser knytte egnens seværdigheder sammen. Herved kan der opstå en mængde kreative muligheder af høj turistmæssig karakter, der vil være til gavn for hele egnen. Vi synes at man skal lægge vægten på at udbygge alle de gravemuligheder der er her, i

139 stedet for at spolere den helhed der i dag udgør bakkedragene fra Feggeklit i nord henover Hanklit til Mosebjerg i vest. Denne strækning er et enestående stykke dansk natur, som i sin helhed i dag fremtræder som et helt unikt og sammenhængende landskab. Det er vel også årsagen til at man har udvalgt en perle i rækken og indstillet Hanklit til at blive en del af Unescos Verdens Naturarv. Fra dens top og især når man bevæger sig tilbage til bilen vil en molergravning få kilometer mod vest blive meget synlig og skæmmende. Det hænger ikke sammen. Så lad Mosebjerg og Stærhøj være en del af Verdens Naturarv. Det kan så indvendes at der vil blive mangel på råstof, og at det vil skade produktionen. Men et af fabrikkens mest råstofkrævende produkter er Kattegrus, og det ser p.t. ud til at tiden er ved at løbe fra dets anvendelse. Der findes i dag nye, langt mere bæredygtige produkter i handlen, som udover at have en bedre sugeevne også er lettere at bære hjem. Denne nyopståede konkurrence kan meget vel afstedkomme, at den råstofmængde som molerindustrien havde behov for i går, vil vise sig at være stærkt overdimensioneret, således man i en lang årrække fremover let kan klare sig med det lager som findes indenfor værkets rækkevidde i Ejerslev. Derfor går vi imod en ny gravetilladelse ved Stærhøj og Mosebjerg. Afsender: Per Noe PER NOE, ERSLEV, MORS lb.nr. 216 Høringssvar Miljøscreening Mosebjerg graveområde, Morsø kommune I forbindelse med Region Nordjyllands høring vedr. Miljøscreening (SMV) for Mosebjerg graveområde, Morsø kommune, har undertegnede følgende kommentarer. 1. Jeg vil gerne udtrykke min uforbeholdne ros til Region Nordjylland for at have sendt Mosebjerg området til Miljøscreening. Det er mit håb, at dette arbejde vil blive fulgt op af en egentlig miljøvurdering, inden der træffes en endelig beslutning om eventuel råstofindvinding på området. 2. I Molerrapporten fra 1985 foreslog det daværende Molerudvalg, hvor jeg var medlem indtil 2005, at Molerindustrien skulle flytte opkøbet af indvindingsrettigheder væk fra Fårtoft Sundby området, bl.a. til Bårup området nord for Erslev. Baggrunden herfor var et udtalt ønske om at friholde Stærhøj buen fra yderligere råstofindvinding, så det unikke landskab kunne bevares. 3. Efter ønske fra en mindre del af Molerudvalget blev der udarbejdet en prioritering af landskabselementerne i området. Arbejdet blev udført af professor Gunner Larsen, Århus Universitet. Prioriteringen er således ikke et fravalg af Mosebjerg, men udelukkende en vægtning af de landskabelige værdier der, alt i alt, er at betragte som umistelige. 4. I 2005 ophørte Molerudvalgets arbejde. Som nyt bindeled blev Molergruppen oprettet. Den indkaldes af Molerindustrien til et årligt orienteringsmøde. 5. På foranledning af Molerindustrien udarbejdede Danmarks Geologiske Undersøgelser i

140 2007/8 et udkast til rapport om Mosebjerg Stærhøj området. Konklusionen er, at selv om molermængden anslås til knap 6 mio. m3, kan der kun indvindes knap 3 mio. m3 på to delarealer af matr. 3d og 13g. Årsagen er som det udtrykkes: De to andre arealer anses for at have så stor landskabelig herlighedsværdi, at det må anses for usandsynligt, at gravetilladelse vil blive opnået på disse arealer. 6. Af materialet i Miljøscreeningen fremgår det ikke fuldstændig klart, hvilke matrikel numre der er omfattet; men angivelsen af molermængden på knap 6 mio. m3 antyder, at det omfatter matr. nr. 14a, 3d, 13g og 13b. Muligvis har man ikke været bekendt med det under punkt 5 omtalte udkast fra DGU. 7. Af udtalelser til Morsø Folkeblad er det fremgået, at Molerindustrien gerne ser yderligere områder af Mosebjerg inddraget til råstofindvinding. Om det er en mulighed uden anvendelse af ekspropriationsretten i Råstofloven forekommer tvivlsomt. Jeg er helt på det rene med, at der er store interesser på spil i denne sag. For Molerindustrien adgang til råstoffer. For Morsø kommune håbet om at bevare arbejdspladser. For Almenvellet mere umålelige værdier som landskab og natur i en bredere forstand. Hvad vejer tungest? Den kortsigtede, lad os udnytte! Eller den langsigtede, lad os beskytte! Ønskes yderligere kommentarer står jeg naturligvis til rådighed. Afsender: Radikale Thy Mors, v/svend Andersen RADIKALE THY MORS, v/ SVEND ANDERSEN lb.nr. 242 Indsigelse til Raastofplan 2016 om udvinding af moler ved Stærhøj og Mosebjerg på Mors Hermed indsigelse mod Raastofplan Indsigelsen bestaar af to dele. Første del er selve indsigelsen til Region Nordjylland dateret 6. marts Anden del er dateret den 15. august 2014 og stillet til Morsø Kommune. Råstofplan 2016 Indsigelse Udvinding af moler ved Stærhøj og Mosebjerg på Mors Vi vil styrke arbejdet med at gøre Hanklit til verdensarv. Derfor foreslår vi: at Bjergbybuen, Stærhøjbuen og Mosebjergbuen opgraderes til geologiske områder af national interesse, at Bjergbybuen, Stærhøjbuen og Mosebjergbuen gøres til en del af det kommende verdensarvsområde ved Hanklit at området i en overgangsperiode gerne må være en del af bufferzonen til verdensarven, og at planerne om molerindvinding ved Stærhøj og Mosebjerg derfor bliver opgivet. Vore to konkrete forslag er: at Mosebjerg straks tages ud af Råstofplanen. Dette skal ske som en konsekvens af Naturog Miljøklagenævnets afgørelse den 30. oktober Det skal aldrig blive muligt at grave efter moler ved Mosebjerg, at Stærhøj i løbet af planperioden fjernes fra Råstofplanen. Dette betyder, at det fra 2020 ikke længere skal være muligt at grave efter moler ved Stærhøj.

141 Knappe råstoffer Der er rigeligt af råstoffer som sand, grus og sten, så her kan der ske udvinding efter behov. Derimod er tørv og sphagnum samt moler knappe ressourcer. Derfor må vi være tilbageholdende med at udvinde disse råstoffer. Det er vigtigt at finde alternativer til tørv, sphagnum og moler. I Råstofplanen er der nævnt flere alternativer til tørv og sphagnum. Derimod er der ikke nævnt alternativer til moler. Vi foreslår, at Region Nordjylland og de øvrige regioner (gerne i samarbejde med Miljøministeriet) sætter en undersøgelse i gang for at finde alternativer til moleret. Industrihamp har de samme opsugende evne som moler, derfor kan industrihamp være et alternativ på nogle områder. Formålet med regionernes undersøgelse skal være at finde flere gode alternativer til moleret. I moserne dannes det stadigvæk nye forekomster af tørv og sphagnum selv om det sker meget langsomt. Derimod er det umuligt at genskabe de forhold, der var i Molerhavet for 55 millioner år siden. Da moler ikke kan gendannes, så kan det aldrig blive bæredygtigt at udvinde moler. Verdensarv Der er bufferzoner omkring de eksisterende verdensarvssteder. I disse bufferzoner må der ikke foretages ting, der kan true verdensarven. I Tyskland er Elbdalen ved Dresden taget af verdensarvslisten, fordi man har bygget en stor bro (Waldschlösschenbrücke). Desuden har det været planer om at bygge højhuse ved Domkirken i Köln og ved havnekvarteret i Liverpool. Derfor er Köln og Liverpool kommet på listen over verdensarv i fare. Hanklit på Mors og Knudeklint på Fur har kun en chance for at blive verdensarv, hvis de er omgivet af bufferzoner. Det er nødvendigt at stoppe gravningen efter moler, så Bjergbybuen, Stærhøjbuen og Mosebjergbuen kan komme med i bufferzonen ved det kommende verdensarvsted Hanklit. Morsø Kommuneplantillæg 1 Indsigelse Molerudvinding ved Stærhøj Resume: Vi foreslår, at Bjergbybuen, Stærhøjbuen og Mosebjergbuen opgraderes til geologiske områder af national interesse, at planerne om industrihavne ved Stærhøj og Skarrehage opgives, at arbejdet med at gøre Hanklit til verdensarv styrkes, og at planerne om molerindvinding ved Stærhøj og Mosebjerg derfor skal opgives. Randmorænerne skal være værdifulde nationale geologiske interesseområder Langs kysten af Nordvestmors (Flade, Bjergby og Sundby sogne) er landskabet præget af markante randmoræner fra istiden. Den nordlige randmoræne langs Thisted Bredning består af Saljerhøjbuen (Saljerhøj Randmoræne), Stærhøjbuen og Mosebjergbuen. Parallelt hermed lidt længere mod syd ligger Bjergbybuen.

142 Naturstyrelsen har allerede udpeget Salgjerhøjbuen (Hanklit mv.) som værdifuld national geologisk interesseområde (særlig geologisk interesseområde). Buen beskrives således af Miljøministeriet: ''Hanklit er et imponerende, 60 meter højt kystprofil, der viser et tværsnit af Salgjerhøj Randmoræne. De skarpt tegnede lag af vulkansk aske i moleret viser deformationsstrukturer ned i mindste detalje.'' Vi foreslår, at Naturstyrelsen opfordres til også at gøre de øvrige randmoræner til værdifulde nationale geologiske interesseområder. For tiden har de øvrige randmoræner status som geologiske interesseområder i kommuneplanen. En opgradering af alle Nordvestmors's randmoræner til værdifulde nationale geologiske interesseområder vil gøre det nemmere at få Hanklit anerkendt som verdensarv. Nej til industrihavne Vi opfordrer til, at planerne om industrihavne ved Stærhøj og Skarrehage opgives. Sådanne industrihavne vil skade de nærliggende Natura 2000 områder, og havnene vil gøre det umuligt at få Hanklit anerkendt som verdensarv. Hanklit skal være verdensarv I 1985 blev Stærhøj og Mosebjerg udpeget til indvinding af moler i Viborg Amts Regionplan. Siden da er det sket mange ting. Det vigtigste ændring er, at Hanklit er blevet kandidat til verdensarv. Herefter kan man ikke bare fortsætte som hidtil. Hanklit på Mors og Knudeklint på Fur er indstillet som det første verdensarvsted i Nord og Midtjylland. Bag indstillingen står bl.a. Morsø og Skive kommuner, Region Nordjylland, Region Midtjylland, museerne, turisterhvervet og grundejerne. Indstillingen støttes af Miljøministeriet og af Kulturministeriet. Hanklit og Knudeklint er indstillet til verdensarv som repræsentanter for de nordvestjyske molerområder, der bl.a. omfatter Silstrup Hoved i Thy og Ertebølle Hoved i Himmerland. I 2009 mistede Dresden Elbedal sin status som verdensarv. Årsagen var, at de tyske myndigeheder havde givet tilladelse til at bygge en stor bro over Elben. Samtidig truer UNESCO med at fjerne fx. Domkirken i Køln og havnekvateret i Liverpool fra listen over verdensarv. Årsagen er, at byrådene har givet tilladelse til byggeri nær verdensarvsstederne. Udvinding af moler ved Stærhøj kan betyde, at Miljøministeriet og Kulturministeriet fjerner Hanklit og Knudeklint fra listen over danske verdensarvskandidater. Dette vil sætte arbejdet med at få verdensarv til Nord og Midtjylland flere årtier tilbage. Vent til begyndelsen af 2015 I forbindelse med Råstofplan 2012 fik Region Nordjylland en række klager. De fleste klager blev afvist af Natur og Miljøklagenævnet (NMKN). En enkelt klager over molerudvindigen ved Stærhøj Mosebjerg fik dog medhold. Den 30. oktober 2013 skriver NMKN: ''Natur og Miljøklagenævnet ophæver Region Nordjyllands vedtagelse af Råstofplan 2012, for så vidt angår vedtagelsen af at videreføre graveområdet Mosebjerg i Morsø Kommune, og at denne del af planen hjemvises med henblik på høring af klageren og fornyet realitetsbehandling.'' Den 17. december 2013 vedtog Nordjyllands Regionsråd 1. at graveområdet Mosebjerg i forbindelse med den kommende revision af råstofplanen tages op til fornyet vurdering, og

143 2. at graveområdet fastholdes som graveområde i Råstofplan 2012 D.v.s., at den realitetsbehandling, som NMKN har forlangt, først starter i december 2014, når foroffentlighedsfasen for den kommende råstofplan sættes igang. Det vil være rimeligt, at den videre behandling af Kommuneplanstillæg 1 afventer resultatet af den kommende råstofplans foroffentlighedsfase. Planlægning ved Thisted Thisted Kommune har sat et arbejde i gang med en samlet planlægning af Thisteds bynære kyst (fra Eshøj til Silstrup). Dette arbejde kan få betydning for molerområdet ved Silstrup Hoved og indirekte også for hele Thisted Bredning og for planerne om Hanklit som verdensarv. Derfor bør Kommuneplantillæg 1 afvente planen i Thisted. Konklusion Arbejdet med at få Hanklit og Knudeklint anerkendt som verdensarv skal speedes op. Derfor skal randmorænerne anerkendes som nationale geologiske interesseområder. Samtidigt bør Kommuneplantillæg 1 tages af bordet, og planerne om udvinding af moler vest for Hanklit bør stoppes. Afsender: Sidsel Brunvær og Eskil Arnfred SIDSEL BRUNVÆR OG ESKIL ARNFRED, FAARTOFT, MORS lb.nr. 215 Opfordring/Høringssvar/Mosebjerg Vi vil på det kraftigste opfordre til at området Mosebjerg tages ud af Region Nord s råstofplan! Der er tale om en meget karakteristisk og langvejsfra synlig bakkelinie, hvor netop Mosebjerg, straks udenfor Sundby Mors (i retning NØ) er en af de højeste (52m), og som sammen med Stærhøj (57m), udgør den markanteste del af den kystnære bakkelinie, som strækker sig fra Hanklit vestover til Sundby. Efter nugældende regler, ville det være uhørt at tillade gravning i og dermed ødelæggelse af et så kystnært og landskabskarakteristisk område! Som omtalt er Mosebjergs bakkekrone som landskabsform en meget karakteristisk del af bakkekæden langs kysten af Nord Mors. Det er et åbent landskab og bakkekammen er derfor synlig vidt omkring fra; ikke mindst fra Sundby Kirke og hele vejen østover mod Bjergby og videre (sammen med Stærhøj). Også synlig fra søsiden, og dermed fra modstående kyst; især meget synlig fra store dele af vejen fra Thisted mod Vilsund! Der er molerforekomster på andre væsentlig mindre synlige lokaliteter. Bl.a. i Erslev. Området lovprises i diverse turistbrochurer, samt af Morsø Kommune, for sine landskabelige turistmæssige kvaliteter, og molergravning heri herunder i Stærhøj og især så voldsomt som sådant er i dag (her er tale om huller på op til 30m dybde med tilhørende op og

144 nedkørsler), vil totalt ødelægge dette. Øens fremtid er udover bl.a. råstoffer et voksende turisterhverv, som vil miste en beviselig hovedattraktion ved dette tiltag. Bilag som vedhæftet fil: "beskrivelse" og kort Afsender: Viveca Wichfeld VIVECA WICHFELD, ERSLEV, MORS lb.nr. 208 Indsigelse mod molergravning på Mosebjerg og Stærhøj Denne indsigelse er baseret på, 1. At rapporten er udarbejdet af Morsø Kommune med bidrag fra Damolin og Damonlins rådgivere. Hvad har Damolin at gøre med hvorledes vores kystlinje og landskab skal se ud? Det må da være et spørgsmål mellem kommunen, Natur og Miljø og borgerne? 2. At Hanklit er kandidat til Unesco's Verdensarv og hvis Damolin begynder at grave så tæt på Hanklit, vil det medføre at Hanklit måske ikke bliver optaget i Unesco og 2. at Hanklit måske vil blive taget af listen igen, således som det skete i Belgien i At der er 55 millioner år gamle fossiler i moleret, som Damolin således vil destruere for at grave efter naturligt forekommende industrielle materialer og komplementære produkter, som kattegrus. Det er absurd. 4. At den smukke udsigt og roen til glæde for beboere og de mange turister, øen tiltrækker hvert år, bliver ødelagt. 5. At udgravningerne vil medføre enorme gener for beboerne og turister, i form af usælgelige boliger, fare for vores skolebørn, anlæg af nye veje, støj, trafik, for ikke at tale om, at det helt sikkert vil medføre sagsanlæg, når vores gamle huse giver efter for vibrationerne af de store køretøjer. 6. At det vil medføre store gener for vores vilde dyreliv, som vi er så glade for. 7. At Damolins påstand om, at det vil medføre flere arbejdspladser er uholdbar, idet at de, for det første, igennem årene, har skåret gevaldigt ned på deres medarbejdere og at det i bedste fald, ville betyde en tidsbegrænset arbejdsplads.

145 16.3. Udlæg af graveområder Morsø Kommune Molerområder Afsender: Administrationen, Region Nordjylland ERSLEV Molerrapporten fra 1985 "Molerindvinding på Mors" omtaler muligheden for at udlægge et graveområde ved Erslev til indvinding af Moler. Regionsrådet besluttede, at området medtages som interesseområde i Råstofplan Der igangsættes en snarlig kortlægning af forekomsterne i området med henblik på at vurdere afgrænsning og kvalitet af det moler, der findes. Erslev molerfelt er screenet for at afklare, om eventuel molerindvinding inden for området vil have en væsentlig påvirkning på miljøet. Molerfeltet dækker i alt ca. 153 ha og ligger på Mors i det åbne landbrugsland nord for Erslev, ca. 7 km nordvest for Nykøbing. Der er registreret ca. 2,8 km beskyttede sten og jorddiger inden for arealet. Derudover vurderer Region Nordjylland ikke, at der vil ske en væsentlig påvirkning af miljøet som følge af indvinding i det foreslåede graveområde Molerfeltet ligger jf. seneste viden i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Nærmeste vandværk er I/S Erslev Vandværk, og den nærmeste boring ligger 500 meter vest for det foreslåede graveområde. Indvindingsoplandet til disse boringer samt boringer øst for det foreslåede graveområde berører udkanten af området. Ved råstofindvinding graves overjorden bort. Disse jordlag består ofte af moræneler eller andre jordarter, der er med til at reducere vandets indhold af gødning og pesticider. Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko. Afsender: Administrationen, Region Nordjylland EJERSLEV Et vigtigt element i planlægningen af en ny råstofplan er at udtage efterbehandlede områder og områder, der ikke længere har interesse. Interesseområdet Ejerslev i Morsø Kommune er, iflg. regionens registreringer, uden interesse for råstofindvinding. Regionsrådet besluttede, at området udgår som interesseområde i Råstofplan Interesseområdet Ejerslev er udlagt til indvinding af moler. Lodsejere i området og molerindvinderne er blevet hørt, om de stadig havde interesser i molerindvinding i området. Regionen har ikke modtaget bemærkninger, der tilkendegiver fortsat interesse for molerindvinding.

146 Regionsrådet besluttede, at den vestlige del af Afsender: Damolin A/S det foreslåede område medtages som graveområde i Råstofplan EJERSLEV NORD / HARHØJ DAMOLIN A/S lb.nr. 269 Forslag Ejerslev Nord/Harhøj Afgrænsningen fastlægges, så det kun er den del af området, som ligger udenfor beskyttelseszonen i forhold til kystnærhedszonen, der medtages i Moler er jo som I ved et Iivsnødvendigt råstof for vores virksomhed, hvorfor vi altid er åbne graveområdet. for alle de muligheder, der måtte være også på den lange bane. en begrundes med, at det foreslåede Vi kunne derfor godt tænke os at få området dækkende matr. Nr. 5s, 6f, 6ar, 5m, 5b og 9a område ligger i et område, der allerede er præget af molerindvinding. alle Ejerslev By, Ejerslev lagt ind som molerindvindingsområde i Råstofplan 2016, jf. vedlagte kort mærket med tyk blå kant. Det foreslåede graveområde Ejerslev Nord Harhøj er screenet for at afklare, om eventuel indvinding I dag er matr. 5s og 6f udlagt som råstofinteressereområde mens de øvrige matrikler ikke af moler inden for det foreslåede graveområde vil har nogen særlig benævnelse. I området matr. 5s og 6f har der tidligere været foretaget have væsentlig påvirkning på miljøet. molerindvinding, og området menes ikke at være udtømt. Der vurderes at være en mængde på små tons tilbage svarende til 3 års forbrug, dog skal det siges, at det Området dækker i alt ca. 34,9 ha og ligger umiddelbart nord for Ejerslev i Morsø Kommune i tilbageblevne moler i dette område er svært tilgængelig grundet en stor mængde sand og det åbne landbrugsland. Området bærer præg af moræneler i graveprofilerne, (jf. Rapport nr. 1998/111 Molerfelt ved Harhøj, Ejerslev, Mors). råstofindvinding. Området skal derfor ikke betragtes som et erstatnings indvindingsområde for Damolin A/S Området grænser op til graveområdet Ejerslev United hvor der indvindes moler samt Ejerslev men snarere som et sikkerhedslager, hvis vi mod forventning skulle løbe ind i alvorlige Interesseområde. indvindingsmæssige kvalitetsproblemer i vore nuværende og fremtidige indvindingsområder. Erfaringsmæssigt ser vi tit, at området mellem to molergrave også indeholder moler, hvilket er årsagen til, at vi også ønsker matr. 6ar, 5m, 5b og 9a medtaget, således at indvindingsmuligheden vil være til stede, såfremt en nærmere undersøgelse skulle vise, at der også her befinder sig moler. Det skulle glæde os meget, såfremt Regionen ville se positivt på vort forslag om at inddrage ovennævnte område i Råstofplan Vi glæder os til at høre nærmere. Indvinding af moler sker hele året og afhængigt af forekomsten ofte til stor dybde, dog sjældent under grundvandsspejlet. På baggrund af screeningen vurderer Region Nordjylland, at det ikke på dette overordnede niveau i planprocessen kan afvises, at visse miljøparametre vil påvirkes væsentligt. Det drejer sig om parametrene hensyn til nærliggende Natura 2000 område, beskyttede naturtyper inden for det foreslåede graveområde og delvis placering inden for strandbeskyttelseszonen og dertil væsentlige kumulative effekter i forhold til de landskabelige forhold. Det nærmeste Natura 2000 område er nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg som ligger ca. 40 meter øst for det foreslåede graveområde. Natura 2000 området omfatter EF habitatområde nr. 16 af samme navn, og EFfuglebeskyttelsesområde nr. 12 Løgstør bredning, Livø, Feggesund og Skarrehage. Natura 2000 området er bl.a. udpeget på baggrund af en række marine og kyst relaterede naturtyper samt flere terrestriske naturtyper og skovtyper. Natura 2000 områdets terrestriske naturtyper er levested for adskillige sjældne planter, bl.a. dansk kambunke, dansk rundbælg, klit øjentrøst, kærfnokurt, strandhornskulpe, purpur gøgeurt og kødfarvet gøgeurt. Arterne på udpegningsgrundlaget er bl.a. spættet sæl, der yngler på Ejerslev Røn øst for det foreslåede graveområde. Fuglebeskyttelsesområdet er bl.a. udpeget på baggrund at ynglende dværgterne og flere trækkende gæs samt hvinand og toppet skallesluger. Naturområderne er sårbare overfor vandstandsændringer samt støvpåvirkning mens fuglene og sælerne primært er følsomme overfor støj og støvpåvirkninger. Indvindingen af moler

147 vurderes ikke at påvirke grundvandstandsstanden, og det vurderes, at støj og støvpåvirkningen er meget lokal, og ikke medføre en væsentlig negativ påvirkning på omkringliggende naturtyper samt arterne på udpegningsgrundlaget. Der er lavet en foreløbig naturkonsekvensvurdering af påvirkningen af Natura 2000 området. Konklusionen på denne vurdering er: Råstofindvinding i det foreslåede graveområde vil ikke medføre tab af levesteder for udpegede arter eller påvirkning af naturtyper på udpegningsgrundlaget. Samlet set medfører råstofindvinding i det foreslåede graveområde ikke påvirkning af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 16. Indvinding af råstoffer i det foreslåede graveområde vil ikke påvirke den økologiske funktionalitet for særligt beskyttede arter på habitatdirektivets bilag IV. I den nordvestlige del af det potentielle graveområde findes et overdrev vejledende registreret som beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Den østlige del af det foreslåede graveområde grænser op til et overdrev beliggende på kystskrænten ned mod Limfjorden. Den østlige del af det foreslåede graveområde ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Terrænændring kræver dispensation, og kan være en væsentlig negativ påvirkning. Det foreslåede graveområde ligger i landskabelige beskyttelsesområder. Hele det foreslåede graveområde er beliggende inden for kystnærhedszonen med den østlige del i områdetypen strandzonen, en mindre central del i beskyttelseszonen og den vestlige del i planlægningszonen. Strandzonen er en forbudszone, mens de øvrige samlet udgør planlægningszonen i overensstemmelse med planloven. Det foreslåede graveområde ligger jf. kommuneplanen inden for særligt geologisk interesseområde. Der er lavet en vurdering af konsekvenserne for kystlandskabet. Det foreslåede graveområde ligger kystnært og i et landskab med en række beskyttelsesinteresser med hjemmel i planloven og naturbeskyttelsesloven. Det foreslåede graveområde kan ikke betragtes som et afgrænset landskabsområde, men skal ses i sammenhæng med de omgivende landskaber, herunder kysten mod øst og det randmorænelandskab, som det foreslåede graveområde er en del af. De væsentligste landskabsinteresser knytter sig til landskabernes geologiske fortællinger, herunder især formidlingen af moleret, kystskrænten og kysten, samt de særlige udsigter, der knytter sig til de kystorienterede landskaber.

148 Selve kysten og den østlige del af randmorænelandskabet langs kysten vurderes mest sårbart over for visuelle påvirkninger fra råstofindvinding i det foreslåede graveområde i det omfang, graveaktiviteten vil blive synligt fra dette land skab. Det er på det foreliggende vurderingsgrundlag ikke muligt at fastslå, i hvor høj grad graveaktivitet i den østlige del af det foreslåede område vil blive synligt og dermed påvirke landskabet visuelt, men ud fra terræn og landskabets karaktertræk vurderes påvirkningen at kunne blive væsentlig. I den vestlige halvdel af det foreslåede graveområde er terrænet orienteret væk fra kysten, og graveaktivitet i denne del af området, vurderes ikke væsentlig ud fra en landskabelig betragtning. Denne vurdering skal ses i lyset af, at landskabet her i forvejen er præget af molergrave og at indvinding i denne del af det foreslåede område vil kunne skabe en sammenhængende landskabsfortælling mellem Harhøj og Ejerslev Havn om molergravning. Det forudsættes i vurderin gen, at graveaktiviteten ikke vil blive synlig fra kysten eller vandet således at hensynet, der skal varetages med planlovens bestemmelser om kystnærheds zonen, er respekteret. Afsender: Damolin A/S Regionsrådet besluttede, at den sydlige del af det foreslåede område medtages som graveområde i SKARREHAGE DAMOLIN A/S lb.nr. 268 Råstofplan Skarrehagegraven forslag Afgrænsningen fastlægges, så den fossile kystskrænt friholdes for gravning. Damolin A/S har i 2014 indgået en aftale med Museumsfonden, Morslands Historiske Museum i Nykøbing om at forene Museums og Skarrehagegraven i en stor molergrav. en begrundes med: Dette med henblik på at lette den enkelte turists adgang til såvel den nyrenoverede 1: Det foreslåede område ligger i et område, der Tørrelade samt selve molergraven. Der vil ligeledes blive mulighed for busselskaber at køre allerede er stærkt præget af molerindvinding. helt ind i graven, således at dårligt gående også får mulighed for at bese selve graven og Tørreladen. 2: Afgrænsningen skal medvirke til, at der ikke sker flere brud på kystskrænten, som er et markant landskabselement i området. På det vedlagtc kort I fremgår den ønskede adgangsvej med en sort linje, og selve adgangen til Tørreladen er angivet med en rød stiplet linje. Det foreslåede graveområde Skarrehage Nord er screenet for at afklare, om eventuel indvinding af Dette projekt kræver, at der foretages udgravning mellem de to grave, som vi allerede har moler inden for det foreslåede graveområde vil modtaget tilladelse til fra Morsø Kommune, men også en udgravning i den nederste del af have væsentlig påvirkning på miljøet. Skarrehagegraven vil blive nødvendig for at kunne etablere en vej fra Skarrehagevej ned til Det foreslåede graveområde dækker i alt ca. 8,6 Tørreladen og ind i den sammenlagte Molergrav. ha og ligger nord for Hesselbjerg i Morsø Kommune i det åbne landbrugsland. Området Vi vil derfor gerne ansøge om at få udvidet råstofindvindingsområde fra det nuværende bærer præg af råstofindvinding. indvindingsområde til det, der er angivet med en blå streg på vedlagte kort II. Grænsende op til det foreslåede graveområde ligger graveområdet Skarrehage hvor der indvindes En udvidelse af indvindingsområdet i den nederste del af Skarrehagegraven vil være en Moler. forudsætning for at planen med Museet kan gennemføres, så vi håber, at Regionen vil se positivt på denne ansøgning. Indvinding af moler sker hele året og afhængigt af forekomsten ofte til stor dybde, dog sjældent under grundvandsspejlet. På baggrund af screeningen vurderer Region

149 Nordjylland, at det ikke på dette overordnede niveau i planprocessen kan afvises, at visse miljøparametre vil blive påvirket væsentligt. Det drejer sig om naturbeskyttelse og nærhed til Natura 2000 område, nærhed til habitatnatur, beskyttede naturtyper inden for det foreslåede graveområde og afskæring af økologisk forbindelse. Desuden ligger det foreslåede graveområde delvist inden for strandbeskyttelseszonen og landskabet vil blive stærkt påvirket ved indvindingen. Det nærmeste Natura 2000 område er nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg som ligger ca. 40 m nord, vest og øst for det foreslåede graveområde. Natura 2000 område omfatter EF habitatområde nr. 16 af samme navn, og EFfuglebeskyttelsesområde nr. 12 Løgstør bredning, Livø, Feggesund og Skarrehage. Natura 2000 området er bl.a. udpeget på baggrund af en række marine og kystrelaterede naturtyper samt flere terrestriske naturtyper og skovtyper. Natura 2000 områdets terrestriske naturtyper er levested for adskillige sjældne planter, bl.a. dansk kambunke, dansk rundbælg, klit øjentrøst, kærfnokurt, strandhornskulpe, purpur gøgeurt og kødfarvet gøgeurt. Natura 2000 området er omkring Skarrehage udpeget på baggrund at ynglende dværgterne og flere trækkende gæs samt hvinand og toppet skallesluger. Naturområderne er sårbare overfor vandstandsændringer samt støvpåvirkning mens fuglene primært er følsomme overfor støj og støvpåvirkninger. Indvindingen af moler vurderes ikke at påvirke grundvandstandsstanden, men det kan ikke afvises, at støj og støv kan medføre en væsentlig negativ påvirkning på omkringliggende naturtyper samt fuglene på udpegningsgrundlaget. Der er lavet en foreløbig naturkonsekvensvurdering af påvirkningen af Natura 2000 området. Konklusionen på denne vurdering er: Råstofindvinding i det foreslåede graveområde vil ikke medføre påvirkning af naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 16. Under forudsætning af, at bygningerne og skovområdet ikke skal fjernes, eller bliver fjernet i vinterhalvåret, hvor damflagermusen er i dvale i kalkgruberne, samt at der bliver taget behørig hensyn til strandtudsens levevis ved f.eks. at opsætte et paddehegn, vurderes det, at råstofindvinding i det foreslåede graveområde ikke vil ikke medføre tab af levesteder for udpegede arter eller påvirke den økologiske funktionalitet for særligt beskyttede arter på habitatdirektivets bilag IV. Umiddelbar nord og vest for det foreslåede graveområde ligger flere habitatnaturområder, bl.a. strandeng (natur nr. 1330), rigkær (natur nr. 7230) og strandvold med flerårige planter (natur nr. 1220). Specielt rigkær og strandenge er sårbare overfor vandstandsændringer samt støvpåvirkning. Indenfor det foreslåede graveområde findes 2

150 moser og 2 overdrev beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. De beskyttede naturområder udgør lidt under halvdelen af det foreslåede graveområde. Det ene overdrev har udviklet sig på skrænterne af en tidligere råstofgrav. Overdrev er en truet naturtype, som er mange år om at udvikle sig. Umiddelbart uden for det foreslåede graveområde ligger flere overdrev, søer, ferske enge og strandenge. Den nordøstligste del af det foreslåede graveområde ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Den nordvestlige del af det foreslåede graveområde er udpeget som økologisk forbindelse. Den økologiske forbindelse er meget smal på det pågældende stykke, og da det foreslåede graveområde omfatter det meste af den økologiske forbindelse, vil og spredningsmulighederne for dyre og plantearter blive væsentlig forringede. Hele det foreslåede graveområde ligger i landskabeligt beskyttelsesområde og særligt geologisk interesseområde. Hele det foreslåede graveområde liggende inden for kystnærhedszonen i den del der betegnes beskyttelseszonen. Der er lavet en vurdering af konsekvenserne for kystlandskabet. Skarrehage strandengslandskab vurderes mest sårbart over for visuelle påvirkninger fra råstofindvinding i det foreslåede graveområde Skarrehage Nord, i det omfang graveaktiviteten vil blive synligt fra dette landskab. Det er på det foreliggende vurderingsgrundlag ikke muligt at fastslå, i hvor høj grad graveaktivitet i den nordlige del af det foreslåede område vil blive synligt og dermed påvirke landskabet visuelt. I den nordlige del af det foreslåede graveområde, hvor terrænet er orienteret mod kysten, vurderes den landskabelige påvirkning dermed at ville blive væsentlig, mens graveaktivitet i den sydlige del af området, hvor terrænet er orienteret væk fra kysten, vurderes at ville give en mindre påvirkning ud fra en landskabelig betragtning. Afsender: Damolin A/S Regionsrådet besluttede, at det foreslåede graveområde medtages som graveområde i HESSELBJERG Vi er i forbindelse med molerforekomsten omkring Vangsgård på matr. nr. Råstofplan b Hesselbjerg, Sejerslev By blevet kontaktet af familien omkring Vangsgård. Området har en begrundes med, at området altid været os bekendt, men ejerne har aldrig været indstillet på at sælge moleret på indeholder molerforekomster af høj kvalitet, og at

151 området. de ligger transportmæssigt gunstigt i forhold til molerfabrikken ved Skarrehage. Ejerne er blevet opmærksomme på Damolin s problemer med hhv. forsinket indvindingstilladelse i Stærhøj samt dårlig molerkvalitet i Ejerslev Nord. De har derfor kontaktet os med Det foreslåede graveområde Hesselbjerg er screenet for at afklare, om eventuel indvinding af henblik på at hjælpe os med vore aktuelle problemer. Ejeren gør det selvfølgelig ikke moler inden for det foreslåede graveområde vil udelukkende for Damolin s skyld, men også fordi han tror, at det er et godt tidspunkt at have væsentlig påvirkning på miljøet. sælge på. Det foreslåede graveområde dækker i alt ca. 69 ha og ligger umiddelbart nord for Hesselbjerg i Morsø Gården Vangsgård er i dag nedlagt, hvilket gør indvindingen muligt uden gene for ejeren og Kommune i det åbne landbrugsland. andre. En af årsagerne til, at man aldrig tidligere har været interesseret i at sælge moleret er, at man har boet på gården, hvilket ikke længere er tilfældet. På baggrund af screeningen vurderer Region Nordjylland, at det ikke på dette overordnede niveau i planprocessen kan afvises, at visse Den aktuelle status for Damolin er, at vi for øjeblikket hovedsageligt kun råder over moler fra miljøparametre vil påvirkes væsentligt. Det drejer Ejerslev Nord, og vi kan ikke fortsat basere vores produktion med hovedvægt på moler sig om parametrene hensyn til beskyttede herfra og fra Skarrehage, idet Skarrehagegraven/Museumsgraven snart er udtømt. naturtyper inden for det foreslåede graveområde, Kravet er, at vi skal have åbnet i Stærhøj for at kunne supplere moleret fra Ejerslev Nord. hensyn til økologiske forbindelser, landskabelige beskyttelseshensyn, sten og jorddiger og Alternativet til Stærhøj er på den korte bane, at vi må hente ler fra Fur eller flytte en del af placering inden for kystnærhedszonen og selve produktionen fra Mors til Fur. værdifulde jordbrugsområder, og dertil væsentlige kumulative effekter i forhold til de landskabelige Muligheden for at indvinde moler i Vangsgård er uhyre interessant for at løse vort aktuelle forhold. problem på den korte bane, og det vil være utrolig vigtigt for os at kunne indvinde moler i Det foreslåede graveområde ved Hesselbjerg Vangsgård primo ligger kystnært og i et landskab med en række beskyttelsesinteresser med hjemmel i planloven og Den aktuelle situation i Stærhøj er stærkt bekymrende for vores produktionsplanlægning og naturbeskyttelsesloven. salg, idet vi må forudse fortsatte protester, som kræver tid at behandle. Derfor foreslår vi at Graveområdet kan ikke betragtes som et åbne Vangsgård, for efterfølgende at åbne Stærhøj alt afhængigt af molermængden i afgrænset landskabsområde, men skal ses i Vangsgård. sammenhæng med de omgivende landskaber. I vurderingen indgår derfor både Feggeklit strandengslandskab og randmorænelandskabet. Dette vil betyde, at vi kan afvikle Stærhøj problematikken på en ordentlig måde, da vi som De væsentligste landskabsinteresser knytter sig til minimum må forvente, at der vil være moler til 5 års produktion i Vangsgård sammen med landskabernes geologiske fortællinger samt de Ejerslev Nord. særlige udsigter, der især præger sig til de kystorienterede landskaber. En evt. indvinding i Vangsgård vil give os mulighed for at supplere moleret fra Ejerslev Nord Feggeklit strandengslandskab vurderes mest med en større mængde moler af væsentlig højere kvalitet fra Skarrehagegraven/Museumsgraven end vi d.d. har mulighed for. Dette vil dog bevirke, at forekomsten her i så fald vil råstofindvinding i det foreslåede graveområde sårbart over for visuelle påvirkninger fra blive udtømt i løbet af 2016, hvorefter det vil blive nødvendigt at supplere moleret fra Hesselbjerg, i det omfang graveaktiviteten vil blive synligt fra dette landskab. Det er på det Ejerslev Nord med moler fra Vanggård primo foreliggende vurderingsgrundlag ikke muligt at fastslå, i hvor høj grad graveaktivitet i den nordlige På trods af muligheden for indvinding i Vangsgård skal det bemærkes, at Damolin på ingen del af det foreslåede graveområde vil blive synligt måde har til hensigt at opgive hverken Stærhøj eller Mosebjerg. og dermed påvirke landskabet visuelt, men på grund af landskabets åbne karakter og flade terræn, vurderes graveaktivitet i det mere Som det fremgår af brevet, har vi vedlagt et nyt kort, idet vi har haft besøg af vores geolog, højtliggende, kystorienterede landskab at blive Stig Schack Pedersen fra GEUS i den forgangne week end for at undersøge området synlig over store afstande. yderligere. Stig Schack Pedersen kunne meddele, at der ikke kun findes moler på matr. 7b I den nordlige del af graveområdet, hvor terrænet men således også på den tilstødende matrikel 10a (ned til vindmøllerne), og vi vil derfor er orienteret mod kysten, vurderes den gerne have begge matrikler indlagt. landskabelige påvirkning dermed at kunne blive væsentlig, mens graveaktivitet i den sydlige del af Vi har aftalt med Stig Schack Pedersen, at han kommer til Mors medio november 2015 og området, hvor terrænet er orienteret væk fra kysten men ligger inden for kystnærhedszonen, lave graverender og boringer for en eksakt fastlæggelse af molerområdet. Herefter vil vi vurderes at mindre ud fra en landskabelig kunne sende et mere detaljeret kort over forekomsten. betragtning. Vi håber, at Region Nordjylland vil se positivt på denne henvendelse om udlægning af matr. 7b og 10a Hesselbjerg, Sejerslev By som råstofindvindingsområde i Råstofplan Ved positiv tilbagemelding vil vi hurtigst muligt få kortlagt forekomsten i Vangsgård.

152 Afsender: Aalborg Stift, Stiftsøvrigheden AALBORG STIFT, STIFTSØVRIGHEDEN lb.nr. 222 Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Øvrige indvindingsområder Ligeledes kan Aalborg Stift oplyse, at stiftet i det videre arbejde med råstofplanen vil have særlig opmærksomhed rette mod beskyttelsen af kirkerne i: Ejerslev graveområde øst for kirken

153 16.4. Udlæg af graveområder Morsø Kommune Sønder Herreds Plantage Afsender: A/S Morsø Sønderherreds Plantage Regionsrådet besluttede, at den foreslåede udvidelse af graveområdet ved Redsted udlægges A/S MORSØ SØNDERHERREDS PLANTAGE lb. nr. 229 til graveområde i Råstofplan Forslag til graveområde i Sønderherreds Plantage en begrundes med, at det i miljøscreeningen kun i begrænset omfang er 1. INDLEDNING fundet, at råstofindvinding vil påvirke natur og I forbindelse med Region Nordjyllands indkaldelse af ideer og forslag til Råstofplan 2016 miljøinteresser i området. indsender Orbicon på vegne af A/S Morsø Sønderherreds Plantage forslag til udlæggelse af et graveområde på 4,5 ha i Sønderherreds Plantage, Morsø Kommune, se figur 1.1. Den foreslåede udvidelse af graveområdet ved Redsted er screenet for at afklare, om eventuel indvinding af sand, sten og grus vil have væsentlig Orbicon har for A/S Morsø Sønderherreds Plantage udført en vurdering af råstof mængde påvirkning på miljøet. og råstofkvalitet på baggrund af bl.a. tidligere udført råstofgeologisk kortlægning i Sønderherreds Plantage /1/, suppleret med 2 nye råstofboringer, der er udført af ansøger Forslaget omfatter i alt ca. 5 ha og ligger i Sønder indenfor det foreslåede område, se figur 1.1. Herreds Plantage ca. 2,5 km nordøst for Redsted i Morsø Kommune. Formålet med denne undersøgelse er et ønske fra A/S Morsø Sønderherreds Plan tage om at udvide den eksisterende grusgrav mod øst sydøst, idet ressourcen er ved at være opbrugt i den eksisterende grusgrav, se figur 1.1. Produktionen af sand, grus og sten vil ikke øges fra A/S Morsø Sønderherreds Plantage, idet det nye graveområde vil blive inddraget i takt med, at det eksisterende område graves færdig. Råstofforekomsten består af sand, grus og sten. På baggrund af screeningen vurderer Region Nordjylland, at det ikke på dette overordnede niveau i planprocessen kan afvises, at visse miljøparametre vil blive påvirket væsentligt. Det drejer sig om fjernelse af fredskov og de kumulative effekter ved at åbne endnu et graveområde i tilknytning til de eksisterende. Det er vigtigt for at opretholde den lokale forsyningssikkerhed for leverancer af sand, grus og Råstofindvinding vil være en væsentlig påvirkning sten, at der er udlagt tilstrækkelige graveområder til dette formål på Mors. En lokal forsyning af skovområdet, og der bør foretages en nærmere på Mors vil samtidig nedbringe den transport, der er knyttet til anven delsen af disse undersøgelse af, hvilke naturinteresser der er i det foreslåede graveområde. forekomster. Dette er vigtigt både af miljømæssige og økonomiske årsager. Indvinding af sand, grus og sten i Sønderherreds Plantage foregår på fredskovspligtige arealer og kravet om, at disse arealer gentilplantes efter endt råstofindvinding, vil selvfølgelig også blive fulgt i det ansøgte område. Erfaringer viser, at ved anvendelse af flere træsorter ved gentilplantningen fås et mere varieret skovbillede og dermed et større naturindhold. Figur 1.1. Det ansøgte område angivet ved rød stregfarve og råstofgraveområdet /2/ er angivet med lyserød skravering. Se Bilag 1.1. Ansøgte område Det ansøgte område dækker et areal på ca. 4,5 ha og udgør en del af matriklen 1d Ovtrup By, Ovtrup. Områdeafgrænsningen for det ansøgte område er markeret på oversigtsskortet, figur 1. Det ansøgte området er beliggende i den sydlige del af Sdr. Herreds Plantage lige vest for Vils by. Området er beliggende i selve plantagen indenfor et fredskovspligtigt areal. Lige vest for det ansøgte område findes den aktive grusgrav, som ejers af A/S Morsø Plantage. Der er ingen beskyttede naturtyper indenfor det foreslåede graveområde. Den nordlige og vestlige del af området grænser op til flere moser og en enkelt sø, vejledende registreret efter naturbeskyttelseslovens 3. I Kommuneplan er der for det foreslåede graveområde registreret følgende målsætninger: Geologisk interesseområde, kerneområde natur, landskabeligt beskyttelsesområde og økologisk forbindelse. Jf. retningslinjerne for de sidste tre målsætninger, så er de ikke forenelige med indvinding af råstoffer. Det foreslåede graveområde er klassificeret som nitratfølsomt indvindingsområde samt et indsatsområde mht. nitrat. Ved råstofindvinding er der ingen påvirkning i forhold til nitrat, så indvindingen ændrer ikke på denne sårbarhed Planforhold Der er foretaget en overordnet gennemgang af de planmæssige forhold i det ansøgte område på baggrund af oplysninger i Miljøportalen (MP) den 27. februar 2015 og den digitale kommuneplan 2013 for Morsø Kommune (KP). Udvalgte områder er nævnt

154 nedenfor. Drikkevand og grundvand Det ansøgte graveområde er beliggende indenfor område med drikkevandsinteresser (OD) samt indenfor nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Lige udenfor det an søgte området findes indsatsområder mht. nitrat (IO). Se endvidere afsnit 2.1. Naturbeskyttelse og Natura 2000 Der er ingen beskyttede 3 områder indenfor det ansøgte område, men lige nord derfor findes mindre beskyttede sø og moseområder. Se endvidere afsnit 2.1. De nærmeste Natura 2000 områder ligger hhv. ca. 4,3 km mod sydvest og ca. 4,6 km mod nordnordvest. Da det ansøgte område er en forlængelse af den eksisterende råstofindvinding i området og ikke en udvidelse, vil Natura 2000 områderne som hidtil ikke blive påvirkede. Bygge og beskyttelseslinjer samt fredning og fortidsminder Der er ingen registrerede, beskyttede sten og jorddiger indenfor området, men mod syd grænser det ansøgte område op til et vest øst gående beskyttet sten og jorddige. Der er ingen fredninger og fortidsminder indenfor det ansøgte område. Fredskov Det ansøgte område er beliggende i et område med fredskovspligt. Ligesom A/S Morsø Sønderherreds Plantages nuværende råstofgravning indenfor fredskovspligtige arealer forventes det nye område også at blive gentilplantet med skov. Jordforurening Ingen registreret jordforurening indenfor det ansøgte område. Boringer og vandforsyningsanlæg Der findes de netop udførte råstofboringer indenfor området. Den nærmeste vandforsyningsboring tilhørende en enkeltindvinder er beliggende ca. 200 m sydvest for området og syd for vejen Kløvenhøj, se endvidere afsnit 2.1. Natur og landskab (Kommuneplan 2013) Det ansøgte område er beliggende indenfor område udlagt som kerneområde for natur og økologisk forbindelseslinje. Udpegningen den økologiske forbindelse omfatter hele Sønderherreds Plantage. Det ansøgte område udgør kun en mindre del i udkanten af den økologiske forbindelseslinje, som således ikke bliver brudt ved råstofgrav ningen. Området er ligeledes udpeget som landskabeligt beskyttelsesområde og er jf. kommuneplanen beliggende indenfor et geologisk interesseområde. Det er dog ikke udpeget som et nationalt geologisk interesseområde. Trafik, støj og støv Udlægningen af det nye graveområde vil ikke øge trafik, støj eller støv i forhold til det nuværende, idet produktionen af sand, grus og sten ikke vil øges. Det nye graveområde vil blive inddraget i takt med, at det eksisterende område graves færdig Efterbehandling Det ansøgte område vil efter endt indvinding blive gentilplantet. Erfaringer viser, at ved anvendelse af flere træsorter ved gentilplantningen fås et mere varieret skovbillede og dermed et større naturindhold. 2. BELIGGENHED OG GEOLOGI Der er foretaget en vurdering af de geologiske forhold på baggrund af eksisterende data og

155 boringer i GEUS Jupiter database samt de 2 råstofboringer, som er udført af ansøger. Desuden er der inddraget resultaterne fra en råstofkortlægningsrapport udarbejdet for Sønderherreds Plantage i 2010 /1/. Området er karakteriseret ved et svagt kuperet landskab generelt varierende mellem kote +50 og +53 DVR90 med et højdepunkt i den østlige del af området omkring kote 56 /2/. Landskabet på den centrale del af Mors kan karakteriseres som et morænelandskab fra den sidste istid, Weichsel /3/. Der ses overvejende sandbund i et landskab karakte riseret ved dødisrelief og i et mindre område ligeledes et klitlandskab. På jordartskortet, figur 2.1, som beskriver den øverste meter af jordlagene, ses forekomst af smeltevandssand /4/. Figur 2.1. Uddrag af jordartskort 1: /4/. Det ansøgte område fremgår af kortet med blå stregfarve. DS=smeltevandssand og ML=moræneler. Se bilag. Boredata fra GEUS Jupiter boredatabase samt fra boringer udført i forbindelse med dette forslag viser, at de kvartære jordlag består af sandede og grusede aflejringer, der nedefter bliver lerede og siltede. Placering af boringer er vist på oversigtskortet, figur 1.1. Prækvartæroverfladen, som danner basis for Kvartæret, hælder i området fra syd syd vest mod nordøst fra omkring kote 25 DVR90 i det ansøgte område til kote 50 nord øst derfor /5/, dvs. mellem 75 og 100 mut. Den prækvartære overflade består overvejende af lerede og sandede aflejringer fra Miocæn samt fedt, palæogen ler. Kun få boringer i området anborer den prækvartære overflade, hvor der beskrives bl.a. glimmerler Hydrologiske forhold Der er udarbejdet et potentialekort over Mors i 2005 /1/. Det ansøgte område ligger potentialemæssigt på et lokalt højdepunkt med en kote på ca. 24 til 25 DVR90, dvs. svarende til ca. 25 mut. Under borearbejdet blev der ikke registreret grundvand i boringerne B1 eller B2, men i nærliggende boringer syd for det ansøgte område varierer grundvandsspejlet omkring kote 25, svarende til niveauet i potentialekortet. Idet kun de øverste 8 til 10 m forventes bortgravet indenfor det ansøgte område, vil grundvandet ikke blive påvirket af en kommende råstofgravning. Desuden vil råstofgravningen ikke foregå i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Råstofgravningen vurderes endvidere ikke at påvirke overfladevand, da de hydrologiske forhold ikke ændres. Der er indenfor det ansøgte område ikke forekomst af over fladevand i form af vådområder, søer eller vandløb. Nærliggende vådområder som søer og moser nord for det ansøgte område vil heller ikke blive påvirket, da de hydro logiske forhold ikke ændres ved råstofgravningen. Afsnit 3 og 4 se bilag 5. KONKLUSION Det ansøgte graveområde udgør ca. 4,5 ha med en vurderet råstofmægtighed på ca m3. Råstofferne egner sig til vej og anlægsmaterialer som stabilt grus kvalitet I og bundsikringsmateriale kvalitet I.

156 Det ansøgte område er beliggende i et område med fredskovspligt. Ligesom A/S Morsø Sønderherreds Plantages nuværende råstofgravning indenfor fredskovspligtige arealer forventes det nye område også at blive gentilplantet med skov. Det ansøgte område er beliggende indenfor område udpeget som landskabeligt beskyttelsesområde og er jf. kommuneplanen beliggende indenfor et geologisk interesseområde. Det er dog ikke udpeget som et nationalt geologisk interesseområde. Grundvandet vil ikke blive påvirket af en kommende råstofgravning. Råstofgravningen vurderes endvidere ikke at påvirke overfladevand, da de hydrologiske forhold ikke ændres. Udlægningen af det nye graveområde vil ikke øge trafik, støj eller støv i forhold til det nuværende, idet produktionen af sand, grus og sten ikke vil øges. Det nye graveom råde vil blive inddraget i takt med, at det eksisterende område graves færdig. Afsender: Administrationen, Region Nordjylland REDSTED Et vigtigt element i planlægningen af en ny råstofplan er at udtage efterbehandlede områder og områder, der ikke længere har interesse. Dele af graveområdet Redsted i Morsø Kommune er, iflg. regionens registreringer, afsluttet, og råstofferne udvundet. Regionsrådet besluttede, at området udgår som graveområde i Råstofplan 2016, bortset fra de to nævnte delområder. Den centrale del af graveområdet Redsted i Morsø Kommune er udlagt til indvinding af sand, grus og sten. Grusindvindingen er slut, og arealerne er efterbehandlet. To delarealer, i forhold til det oprindelige forslag ønskes fortsat i graveområdet, nemlig en depotplads samt matr. nr. 10y, Sindbjerg By, Sindbjerg, hvor der stadig findes råstoffer, der ikke er indvundet. Lodsejere i området er blevet hørt, om de stadig havde interesser i grusindvinding. Regionen har ikke modtaget yderligere bemærkninger, der tilkendegiver fortsat interesse for grusindvinding. Afsender: Administrationen, Region Nordjylland OVTRUP Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcen beskyttes mod forurening både under indvinding og i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Graveområdet Ovtrup ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) i den østlige del. Regionsrådet besluttede, at der opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding i graveområdet: Den østlige del af graveområdet Ovtrup ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet. Graveområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Der er mere end 3 kilometer til de nærmeste vandværksboringer, men indvindingsopland overlapper den østligste del af graveområdet. Ved råstofindvinding graves overjorden bort. Disse jordlag består ofte af moræneler eller andre jordarter, der er med til at reducere vandets

157 indhold af gødning og pesticider. Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko. Afsender: Administrationen, Region Nordjylland SINDBJERG Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcen beskyttes mod forurening både under indvinding og i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Graveområdet Sindbjerg ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Regionsrådet besluttede, at der opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding i graveområdet: Graveområdet Sindbjerg ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet. Graveområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Vejerslev Vandværks boringer er beliggende 1,8 km syd for graveområdet. Vandværkets indvindingsopland dækker graveområdet. Ved råstofindvinding graves overjorden bort. Disse jordlag består ofte af moræneler eller andre jordarter, der er med til at reducere vandets indhold af gødning og pesticider. Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko. Afsender: Administrationen, Region Nordjylland MOLLERUP Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcen beskyttes mod forurening både under indvinding og i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Graveområdet Mollerup ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Regionsrådet besluttede, at der opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding i graveområdet: Graveområdet Mollerup ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet. Graveområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Fjallerslev Vandværks boringer er beliggende 2,1 km nord for graveområdet. Vandværkets indvindingsopland overlapper størstedelen af graveområdet. Ved råstofindvinding graves overjorden bort. Disse jordlag består ofte af moræneler eller andre jordarter, der er med til at reducere vandets indhold af gødning og pesticider. Lerlag er med til

158 at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko. Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Morsø DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, MORSØ lb.nr. 273 Indsigelse og kommentarer til forslag til Råstofplan 2016 Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. I Morsø kommune er to områder berørt af/med i Råstofplanen: Sdr. Herreds Plantage, hvor der indvindes sand, grus og sten. Og Mosebjerg og Stærhøj, hvor der påtænkes indvinding af moler. Regionsrådet lægger i sin redegørelse op til debat og indkalder ideer og forslag samtidig med redegørelsen om den nuværende indvinding og forsyning med råstoffer fremlægges i offentlig høring. Danmarks Naturfredningsforenings lokale afdeling vil gerne fremføre følgende kommentarer til Råstofplanen 2016: Vedr. Sdr Herreds Plantage Der skal i planen tages hensyn til de små højmoser og søer i plantagen og de dele af interesseområdet, der rummer drikkevands interesser eller vandindvindings oplandet. Der skal også tages hensyn til at hele plantagen er beliggende i landskabeligt beskyttelsesområde. DN Morsø er meget tilfreds med at Regionsrådet friholder den nordlige del af Sønder Herreds Plantage fra råstofplanen på grund af naturinteresser og de kulturhistoriske interesser. Vi synes at råstofgrave i højere grad skal efterbehandles på en måde, så de bidrager til at tilføre natur i områderne efter endt indvinding. Der er blevet ret åbent i forbindelse med opsætning af vindmøller i og ved Plantagen. I Sdr. Herreds Plantage vil vi anbefale at der plantes træer så der bliver mere skov. Afsender: Morsø Kommune I skrivelse fra Region Nordjylland af 29. september 2015, er Morsø Kommune blevet spurgt om bemærkninger til den kommende planlægning i sin egenskab af lodsejer i området ved Sønder Herreds Plantage. I forbindelse med udarbejdelse af Råstofplan 2016 udtages graveområder, hvor råstofindvinding er afsluttet. Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Morsø Kommune bekræfter herved, at der ingen bemærkninger er til den kommende råstofplanlægning omkring udtagning af området ved Sønder Herreds Plantage.

159 Afsender: Morsø Kommune Kommunalbestyrelsen i Morsø Kommune har behandlet Regionsrådets debatoplæg forud for revisionen af den regionale råstofplan. Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Med hensyn til sand og grus blev graveområderne ved Sønder Herreds Plantage udvidet med nye områder både nord for plantagen og sydvest for plantagen ved revisionen i Indvindingen i de nye områder er endnu ikke påbegyndt og det vurderes, at der ikke er behov for yderligere nye udlæg i denne planperiode. Afsender: Sindbjerg Grusgrav ApS. Kløvenhøj Med henvisning til vedlagte kortskitse, skal anmodes om at de to områder mærket med henholdsvis rødt og orange også er aktive graveområder i 2016 Råstofplanen. Det med rødt mærket område er vores nuværende sorterplads, hvor den nugældende gravetilladelse gælder til Det med orange mærket område er et mindre område øst for den fredede Kløvenhøj, der endnu ikke er udnyttet. Jeg mener også det skal med i den nye råstofplan. Begge arealer ejes af A/S Morsø Sønderherreds Plantage. Regionsrådet besluttede, at området udgår som graveområde i Råstofplan 2016, bortset fra de to nævnte delområder. Den centrale del af graveområdet Redsted i Morsø Kommune er udlagt til indvinding af sand, grus og sten. Grusindvindingen er slut, og arealerne er efterbehandlet. To delarealer, i forhold til det oprindelige forslag ønskes fortsat i graveområdet, nemlig en depotplads samt matr. nr. 10y, Sindbjerg By, Sindbjerg, hvor der stadig findes råstoffer, der ikke er indvundet. Lodsejere i området er blevet hørt, om de stadig havde interesser i grusindvinding. Regionen har ikke modtaget yderligere bemærkninger, der tilkendegiver fortsat interesse for grusindvinding.

160 17. Udlæg af graveområder Rebild Kommune Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Rebild ØSTER HORNUM DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, REBILD lb.nr. 258 Regionsrådet besluttede, at graveområdet Øster Hornum fastholdes i Råstofplan 2016 og, at der opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding i graveområdet: Kommentarer i idéfasen Råstofplan 2016 Graveområdet Øster Hornum ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det ØSTER HORNUM efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødes eller på anden Ved seneste revision af råstofplanen kom et nyt graveområde ved Øster Hornum i spil. For måde udsættes for forurening, der kan påvirke at imødekomme lokale indsigelser blev en del af graveområdet taget ud af planen igen inden grundvandet. endelig vedtagelse. Efter at planen var trådt i kraft, ønskede Region Nordjylland alligevel efter pres fra en virksomhed, at graveområdet skulle optages i planen, hvilket udløste en ny Ved behandlingen af Råstofplan 2012 blev høring. Vi finder det meget uheldigt at bl.a. lokale borgere og vi som interesseorganisation graveområdet i Øster Hornum udtaget i forbindelse måtte til tasterne og argumentere for de samme synspunkter flere gange. Episoder som med vedtagelse af planen. Råstofplan 2012 blev denne svækker tilliden til råstofplanens troværdighed og Region Nordjylland som efter vedtagelsen den 11. december 2012 påklaget til Natur og Miljøklagenævnet. Der indkom bl.a. myndighed. en klage over manglende partshøring i forbindelse med at en del af et graveområde ved Øster DN Rebild ønsker stadig, at graveområdet tages ud af råstofplanen. Hornum i Rebild Kommune skulle udtages af råstofplanen. Efter en supplerende høring af en grundejer i Graveområdet ligger i et smukt kuperet landskab, som har betydning for den økologiske området blev graveområdet igen inddraget og sammenhæng i området. Graveområdet grænser op til et udpegede særligt værdifulde indgår således som graveområde i Råstofplan landskab, som strækker sig fra Støvring i syd til nord for Guldbæk Sydligt I graveområdet ligger et 3 beskyttet overdrev. Der er interesse for at grave i området. Graveområdet er beliggende i et område med Midt i området ligger den fredede gravhøj Tinghøj, der med sine 65 meter danner et markant særlige drikkevandsinteresser (OSD) og grænser punkt i landskabet. Stedet har desuden lokalhistorisk betydning p.g.a. højens hjemsted for op til et indvindingsopland til et vandværk. I den nordlige del af graveområdet ligger Hornum herreds tingsted. grundvandsspejlet forholdsvist højt. Råstofgravning i området vil ødelægge det stiforløb gennem området, som borgere, lodsejere, Rebild Kommune og Friluftsrådet har samarbejdet om at etablere. Centralt beliggende er gravhøjen Tinghøj samt et ca. 1,6 ha stort 3 overdrev i områdets sydlige del. Graveområdet ligger i et særligt drikkevandsområde. Råstofgravning i området kan true drikkevandsinteresserne. Alt i alt vil råstofgravning i området forringe de interesser, vi ønsker at beskytte. Gravearbejdet vil desuden skabe en uacceptabel trafikbelastning gennem Øster Hornum. Afsender: Gandrup Teglværk, Pipers Teglværker A/S SMIDIE GANDRUP TEGLVÆRK, PIPERS TEGLVÆRKER A/S lb. nr. 260 og 267 Graveret på Smidievej 15 Vedhæftet deklaration vedr. forekomst, som vi tror er i Smidie by. Vi vil naturligvis gerne være sikre på, at området er eller bliver udlagt som graveområde. Vi foreslår, at hele matr. 6q bliver betegnet graveområde. Regionsrådet besluttede, at området ikke medtages som graveområde i Råstofplan 2016, da det ligger i Natura 2000 område. Det foreslåede graveområde Smidie er screenet for at afklare, om eventuel lerindvinding inden for det foreslåede graveområde, vil have væsentlig påvirkning på miljøet. Det foreslåede graveområde Smidie dækker i alt ca. 18 ha og ligger i Rebild Kommune i det åbne landbrugsland stødende op

161 Forekomsten er rødler, efter det tidligere Smidie Teglværk. til Smidie By. Råstofforekomsten består af rødbrændende ler. I en del af det foreslåede graveområde har der tidligere været indvundet ler. Området er i dag efterbehandlet til landbrugsdrift. Størstedelen af det foreslåede graveområde ligger indenfor Natura 2000 område nr. 17 Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov, der omfatter EF habitatområde nr. 18 af samme navn. Natura 2000 området omfatter også EFfuglebeskyttelsesområde nr. 7 Lille Vildmose, der ligger ca. 500 m øst for det foreslåede graveområde. På baggrund af screeningen vurderer Region Nordjylland, at det ikke på dette overordnede niveau i planprocessen kan afvises, at visse miljøparametre vil påvirkes væsentligt. Det drejer sig især om at en del af det foreslåede graveområde er omfattet af Natura 2000, og derudover ligger inden for indvindingsoplandet for Smidie Vandværk. Afsender: Gandrup Teglværk, Pipers Teglværker A/S BÆLUM GANDRUP TEGLVÆRK, PIPERS TEGLVÆRKER A/S lb.nr. 206 Ideer og forslag til Råstofplan 2016 Med henvisning til råstofgruppens skrivelse af 9. januar 2015 skal vi hermed fremsende følgende kommentarer/forslag vedr. A/S Randers Tegls råstofgrave i Region Nordjylland. 1. Området i Bælum Uændret i forhold til Råstofplan Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Bælum graveområde er screenet for at afklare, om eventuel lerindvinding inden for graveområdet vil have en væsentlig påvirkning på miljøet. Graveområdet ligger i Rebild Kommune i det åbne landbrugsland omkring Bælum. Lerforekomsten består af både rød og gulbrændende ler. På baggrund af råstofkortlægningen i i Nordjyllands Amt, forventes der at være en forekomst af rødbrændende teglværksler af god kvalitet som kan indvindes på hhv. ca. 0,1 mio. m3 ved Bælum. Kun indvinding af rødbrændende ler er miljøvurderet. Der er en aktiv råstofgrav i det sydøstlige del af Bælum graveområde, hvor der indvindes rødbrændende ler. På baggrund af screeningen vurderer Region Nordjylland, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af miljøet som følge af indvinding i graveområdet ved Bælum. Dette er under forudsætning af, at der i sagsbehandlingen af en eventuel indvindingstilladelse, stilles de nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter de relevante lovgivninger. Det drejer sig f.eks. om naturforhold, grundvandsforhold, støv, støj og vejadgang

162 17.1 Udlæg af graveområder Rebild Kommune Korup Afsender: Administrationen, Region Nordjylland KORUP Et vigtigt element i planlægningen af en ny råstofplan er at udtage efterbehandlede områder og områder, der ikke længere har interesse. Den nordvestlige del af graveområdet Korup i Rebild Kommune er, iflg. regionens registreringer, afsluttet, og råstofferne udvundet. Regionsrådet besluttede, at den nordvestlige del af området ved Korup udgår som graveområde i Råstofplan Graveområdet Korup indgår i administrationens arbejde med at revidere de graveområder, der er udlagt til grusindvinding. Arbejdet er bl.a. foregået i tæt samarbejde med branchen. Den nordvestlige del af graveområdet er færdiggravet og har derved ikke længere interesse. Der er foretaget en partshøring af lodsejer. Afsender: Jørgen Riise KORUP JØRGEN RIISE, HADSUND _ lb.nr. 265 Korup, inddragelse af 3 område i råstofgrav På vegne ejeren af ovennævnte matrikel hr. Jørgen Riise, Øster Korupvej 9, 9560 Hadsund og entreprenør Henrik Volden, bakkehusene 10, 2970 Hørsholm skal jeg hermed ansøge om, at en del at matriklen bliver inddraget i råstofområde ved revisionen af regionens råstofplan. NB: Jeg ville gerne her kunne henvise til kort og profiler, men jeg er først blevet kaldt ind på sagen i går og kan derfor ikke medsende disse bilag d.d. Bilagene vil blive eftersendt hurtigst mulig. Regionsrådet besluttede, at udvidelsen ved Korup graveområde medtages i Råstofplan en begrundes med, at der er tale om en mindre udvidelse på ca. 0.5 ha. i umiddelbar forlængelse af den eksisterende råstofgrav. Halvdelen af det ansøgte areal er vejledende registreret som 3 naturbeskyttet overdrev. I sagsbehandlingen af en eventuel indvindingstilladelse skal der stilles de nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter de relevante lovgivninger. Det drejer sig især om natur, grundvand, arealforbrug, landskabelige interesser, støj og støv. Sagsfremstilling: Det foreslåede graveområde Korup sydøst er Rebild kommunes miljøafdeling meddelte den ved sags.nr. 07/1018 nævnte screenet for at afklare, om eventuel indvinding af Jørgen Riise tilladelse til indvinding af sand, sten og grus på en del af matrikel nr. 1t. sand, sten og grus inden for det foreslåede graveområde vil have væsentlig påvirkning på miljøet. Indvindingsarealet blev afgrænset af den offentlige vej Øster Korupvej i nord, matr.nr. 1s Det foreslåede graveområde dækker i alt ca. 0,5 mod vest og 3 overdrev mod syd og mod øst til koteniveau 10,00. ha og ligger Nord for Hadsund i Rebild Kommune i det åbne landbrugsland omkring byen Korup. Indvindingstilladelsen blev af Jørgen Riise overdraget til Kongerslev Sten og grus ApS, der Råstofforekomsten består af sand, grus og sten. som selskab indgik i en selskabskonstruktion med Komdrup/St. Arden Maskinstation A/S. Grænsende til det foreslåede graveområde ligger Kongerslev Sten og Grus ApS forestod efterfølgende den fysiske indvinding af materialerne. den aktive råstofgrav Korup, Begge nævnte selskaber bliver i løbet af 2014 taget under konkursbehandling og kurator hvor der ligeledes indvindes sand, sten og grus. Ca. halvdelen af det foreslåede graveområde er bringer ved skrivelse af 2. juli 2014 samarbejdet med Jørgen Riise til ophør omkring vejledende registreret råstofindvindingen i Korup. Retten til råstofindvinding faldt tilbage til Jørgen Riise. På det som beskyttet overdrev efter tidspunkt er råstofgraven på det nærmeste også tømt. Efterbehandlingen var der til gengæld naturbeskyttelseslovens 3. Overdrevet ligger på ikke brugt mange ressourcer på og konkursboet har ikke efterladt sig midler til retablering. en skråning, der grænser op til en beskyttet sø. Overdrevsarealer er i tilbagegang og naturlig Ovennævnte entreprenør Henrik Volden har imidlertid stillet den oprindelige garanti på overdrevsvegetation kan tage 30 år om at udvikle kr. i forbindelse med indvindingens opstart og det er disse midler med sig. At grave, deponere eller på anden måde pristalsregulering der umiddelbart er at retablere for i tilknytning til denne gravning. Dertil påvirke naturområderne vil være kommer, at det umiddelbart er tvivlsomt om der er materialer nok til stede til at kunne en væsentlig negativ påvirkning. Der kan graves indtil få meter fra dem uden at de påvirkes. Den opbygge de skråningsanlæg, som retableringen skal afsluttes med på alle sider undtagen biologiske værdi af overdrevet er usikker og på mod øst. baggrund af denne kan det ikke udelukkes, at der

163 I mellemtiden har Jørgen Riise ansøgt Rebild kommune om tilladelse til at etablere et antal kan være en væsentlig påvirkning. På baggrund af screeningen vurderer Region søer på det afgravede terræn. Angiveligt har han fået tilladelse til at anlægge 3 søer og der Nordjylland, at det ikke på dette er ingen tvivl om at fremtiden for matr.nr. 1t tegner sig som et naturareal med mere fokus på overordnede niveau i planprocessen kan afvises, rekreativ anvendelse. at visse miljøparametre vil påvirkes væsentligt. Det drejer sig om det det overdrev der er beliggende i det foreslåede graveområde som er vejledende I tilknytning til den kommende retablering af ovennævnte indvinding er der derfor opstået registreret som 3 beskyttet natur. tanken/ideen om, at omarbejde den eksisterende retableringsplan derhen, at udlægge Arealet vil blive påvirket væsentligt af bunden af afgravningen uden retablering med tilbagelægning af overjord og muld, men med indvindingen. 3 søer til et større 3 overdrev. Offentligheden vil ud over adgang få et udsyn fra den højere At andre miljøparametre ikke påvirkes er under forudsætning af, at der i sagsbehandlingen af en beliggende Øster Korupvej ned over et naturareal med 3 søer grænsende til to større eventuel indvindingstilladelse, stilles de damme ved Korup Bæk nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter Efter de godkendte nord syd terrænprofiler vil terrænet imidlertid blive efterladt som et kar i de relevante lovgivninger. Det drejer sig f.eks. om natur, grundvand, arealforbrug, landskabelige terrænet. interesser, støj og støv Lodsejer og entreprenør ansøger derfor om, at arealet langs det sydlige skel på matr.nr. 1t langs igangværende gravning inddrages i råstofområde samt ophævning af det der værende 3 overdrev der modsvares af erstatningsudlæg af 3 overdrev på allerede afgravet areal af matr.nr. 1t. Såfremt ansøgning om inddragelse i råstofområde af nævnte område kan fremmes, er det lodsejers og entreprenørs forslag at terrænprofilet knækkes med et fald på f.eks. 1,00 meter over nyt graveområdes bredde, således at terrænet visuelt fremtræder som faldende fra asfaltvejen ned til dammene ved Korup bæk.

164 17.2 Udlæg af graveområder Rebild Kommune Siem Skov Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Rebild SIEM SKOV DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, REBILD lb.nr. 258 Kommentarer i idéfasen Råstofplan 2016 SIEM SKOV Graveområdet i Siem Skov har der tidligere været megen debat om. DN Rebild ønsker råstofindvinding i skovområdet standset af følgende grunde.. Graveområdet ligger lige op til EF habitatområde. Inden for graveområdet er flere 3 beskyttede naturtyper: moser, en sø og et vandløb. Graveområdet ligger i et område, som er udpeget til naturområde, særligt værdifuldt landskab, økologisk forbindelse og særligt drikkevandsområde. Råstofudvinding harmonerer ikke med de overordnede planer for området. Regionsrådet besluttede, at området fastholdes i Råstofplan en begrundes med, at den intensive naturpleje i og omkring de mange moser og fattigkær i området ved graveområdet og som har været en forudsætning for råstofindvindingen, har båret frugt og bevirket væsentlig bedre vilkår for både floraen som faunaen. Den mosedannende sphagnum plante har som nøgleart eksempelvis fordoblet sin hyppighed fra 2009 til Efterbehandlingsplanen for graveområdet Siem skov vil tilligemed sikre en mere lysåben skov og etablering af nye moser. Derved har råstofindvindingen i et område med tidligere tæt nåleskov (meget stormfældet) bidraget positvt til en øget naturudvikling og pleje i skoven. Det har været en forudsætning for råstofprojektet i Siem skov, at naturforholdene i Tørvemosen ikke blev påvirket negativt. Der er i forbindelse med råstofgravningen lavet tiltag for at forbedre forholdene i Tørvemosen. Hvert 2. år bliver forhold som vandstand, fugtighedsgrad, udvikling af flora og fauna, ynglende padder og effekten af den løbende efterbehandling moniteret. Moniteringsresultater viser en opstemning af vandspejlene. Allerede i efteråret 2009 blev vandstanden øget i Tørvemosen til ca. 63 cm over det niveau, der blev etableret i historisk tid ved udgrøftning. Fattigkær 1 var væsentligt mindre påvirket af afvanding sammenlignet med Tørvemosen. Her blev vandstanden øget med ca. 45 cm. Før råstofindvindingen var floraen i Tørvemosen påvirket af den gamle afvanding og muligvis nedfald af luftbåret kvælstof og store dele af mosen var nedbrudt og dækket af græsarten Rødtop og vedplanter før rydningen. Dog fandtes der delområder med en forholdsvis intakt mosevegetation med Sphagnum sp., Klokkelyng og Kæruld.. Rydningen af alle træer i Tørvemosen fandt sted i vinteren 2008/09. Ca. 20 % af arealet var bevokset. I vinteren 2010/11 blev yderligere bevoksningerne med gran uden for mosen på sydsiden fældet, og der blev plantet eg. Udviklingen hos den ønskede mosevegetation har været overraskende hurtig. En nøgleart som den mosedannende Sphagnum sp. har fra 2009 til 2013 fordoblet sin hyppighed og har etableret sig overalt med frisk grønne planter i god vækst også i de tidligere helt tørre områder. Også Kæruld har haft en signifikant fremgang, mens den uønskede Rødtop er gået tilbage til en dækningsgrad på ca. ¼ sammenlignet med Det ene fattigkær er blevet tydeligt mere vådt efter hævning af vandspejlet.

165 Floraen har reageret med en, ligesom i Tørvemosen, signifikant fremgang for Spagnum og for Kæruld. Andre mosearters hyppighed er uændrede eller har en tendens til fremgang (Rundbladet Soldug og Kæruld sp.). Der har været en markant kolonisering med ynglende Spidssnudet frø, som er strengt beskyttet på Habitatdirektivets bilag IV. Efter hævning af vandspejlet er der nu muligheder for, at arten kan yngle i Tørvemosens spredte åbne vandsamlinger. I 2011 blev der fundet 18 ægklumper og i 2013 var antallet steget til 62. Der er herved skabt en ny ynglelokalitet for arten. Regionen vurderer derfor på baggrund af de indtil videre udførte biologiske undersøgelser i forbindelse med indvindingens konsekvenser for tørvemosen, at råstofindvindingen i Siem skov ikke har konsekvenser for tørvemosen samt til den landskabelige og økologiske forbindelse til området mod øst for mosen. Tværtimod viser monitoreringen, at der skabes mere og bedre natur i området. Afsender: Lindenborg Skovselskab A/S Regionsrådet besluttede, at det foreslåede område Siem Skov Nord medtages i Råstofplan SIEM SKOV NORD LINDENBORG SKOVSELSKAB A/S lb.nr og at der opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding i graveområdet: Forslag til udlægning af regionalt råstofområde, udvidelse af eksisterende område i Hellum og Siem skove. Graveområdet Siem Skov nord ligger i et område Regionen har i debatoplæg om Råstofplan 2016, opfordret til at lodsejere og råstofbranchen med særlige drikkevandsinteresser. Det fremsender ideer til nye graveområder til den fremtidige forsyning af Region Nord. efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødes eller på anden Lindenborg Gods fremsender her et forslag til udvidelse af det eksisterende råstofområde i måde udsættes for forurening, der kan påvirke Hellum og Siem skove. grundvandet. Forslaget omfatter 2 arealer på henholdsvis 43 og 10 ha, begge arealer støder op til det nuværende råstofgraveområde. Se vedlagte kort. Det foreslåede areal støder op til det nuværende graveområde Siem Skov. Der er i forslaget screenet for kultur, jord og stendiger, 3 områder, Natura2000 i tilgængelige databaser, der synes ikke at være nogen væsentlige interesser. De foreslåede en begrundes med, at de foreslåede arealer er i dag i drift med nåletræ, monokulturer udelukkende med rødgran og lærk arealer i dag står med nåletræ, monokulturer naturindholdet i områderne er med andre ord meget begrænset. udelukkende med rødgran og lærk altså et meget begrænset naturindhold i området og derved vil råstofindvinding i området have en I forbindelse med en råstofindvinding forestiller Lindenborg Gods sig, at arealerne ved den begrænset påvirkning. Den udarbejdede efterfølgende reetablering udlægges som en mosaik af lysåbne skovtyper, eng/slettearealer naturkonskesvensvurdering vurderer, at og vådområder med mange kær, i det hele taget naturarealer med fokus på næringsfattige råstofindvinding i det foreslåede graveområde vil ikke medføre tab af levesteder for udpegede arter biotoper og lavvandede vådområder. eller påvirke den økologiske funktionalitet for Den lysåbne skovtype tænkes kun plantet på Ca. 40% af det reetablerede areal, som en særligt beskyttede arter på habitatdirektivets bilag blandingsskov med eg, skovfyr og birk, som det er foreslået i Naturstyrelsens katalog over IV. skovudviklingstyper i Danmark. Lindenborg Gods ønsker, at området efterbehandles som en mosaik af lysåbne Vi forestiller os, at reetableringen gennemføres efter samme kriterier og retningslinier, som skovtyper, eng/slettearealer og vådområder med det sker det nuværende graveområde syd for, hvor det reetablerede område allerede viser mange kær, dvs. naturarealer med fokus på et billede af en meget mere varieret naturtype, til glæde for flora og fauna. næringsfattige biotoper og lavvandede vådområder. Den lysåbne skovtype tænkes kun Det er ligeledes hensigten, at fortsætte det igangværende arbejde, med at forbedre plantet på ca. 40% af det reetablerede areal, som naturværdien i de mange fattigkær, der ligger nord for forslaget til udvidelse af en blandingsskov med eg, skovfyr og birk. råstofområdet, ved at hæve vandstanden og fælde de invaderede træer. Lindenborg Gods ønsker, at reetableringen gennemføres efter samme kriterier og retningslinier, som det sker det nuværende Naturindholdet i denne meget omfattende mosaik af fattigkær, vil efter vor opfattelse, kun graveområde syd for, hvor det reetablerede blive yderligere forbedret, ved en fjernelse af de meget store arealer med nåleskov, som område allerede viser et billede af en meget mere

166 erstattes ved anlæg af mange nye kær og lysåbne skovtyper, efter en råstofindvinding. varieret naturtype, til glæde for flora og fauna. Det er ligeledes godsets hensigt, at fortsætte det At grænsen for det foreslåede råstofområde går ganske tæt på de mange fattigkær, mener igangværende arbejde med at forbedre vi er uproblematisk. I Tørvemosen, der er beliggende i det nuværende graveområde, her er naturværdien i de mange fattigkær, der ligger nord grusindvindingen gennemført rundt om mosen med en 50 m beskyttelseszone, uden at for forslaget til udvidelse af råstofområdet ved at vandstanden i mosen, der løbende moniteres ved opsat vandstandslogger, har ændret sig. hæve vandstanden og fælde de invaderede træer. Dette er vi overbevist om, også kan gennemføres langs fattigkærene mod nord. I Tørvemosen blev træopvækst ryddet i 2009 og vandstanden hævet. Allerede efter de Det foreslåede graveområde Siem Skov Nord er screenet for at afklare, om eventuel indvinding af første 4 år, har en nøgleart som spagnum sp. fordoblet sin hyppighed, og etableret sig sand, sten og grus inden for det foreslåede næsten overalt på mosefladen med friske grønne planter. Der har ligeledes været en graveområde vil have væsentlig påvirkning på markant kotonisering af ynglende spidssnudet frø, hvor der i 2011 blev fundet 18 miljøet. ægklumper, er antallet i 2013 steget til 62. Allerede første år efter anlæg af ny Iavvandet sø i Det foreslåede graveområde dækker i alt ca. 56,4 bunden af den reetablerede råstofgrav, blev der observeret ha og ligger ca. 5 km sydøst for Skørping i Rebild haletudser. Kommune i Siem Skov. Eksempler på, at naturindholdet i de tidligere tætte og mørke nåleskove, hurtigt ændres ved udlæg af lysåbne naturtyper, efter grusgravning og efterfølgende reetablering. Råstofforekomsten består af sand, grus og sten. Grænsende til det foreslåede graveområde ligger Råstofforekomsten er dokumenteret ved en række prøvegravninger, der er udført i en aktiv råstofgrav Siem Skov. forbindelse med udlægningen af det eksisterende råstofgraveområde. Lindenborg Gods er På baggrund af det foreslåede graveområdes villig til i samarbejde med Regionen, at udføre yderligere undersøgelser i forbindelse med størrelse og screeningen vurderer Region Nordjylland, at det ikke på dette overordnede udarbejdelse af råstofplanen. I det nuværende råstofområde, har de årlige gravninger indtil niveau i planprocessen kan afvises, at visse nu ofte givet en fordeling på omkring 60% værdifulde sten, sorteret ud i et meget bredt miljøparametre vil påvirkes væsentligt. Det drejer spektre af forædlede produkter, hvilket gør forekomsten i Siem/Hellum til en af de bedste og sig især om nærhed til Natura 2000 område, vigtigste råstofgrave i Danmark. fjernelse af skov, natur inden for det foreslåede graveområde, samt de kumulative og indbyrdes Sådan et graveområde bør være vigtigt for Regionen, idet de mange sten erstatter effekter ved at fjerne et så stort skov og indvinding fra søterritoriet, og graveområder med kun sand, det kan findes næsten alle naturområde, i et område, hvor der i forvejen er steder. udlagt graveområder. At andre miljøparametre ikke påvirkes er under forudsætning af, at der i sags behandlingen af en Det er vores opfattelse at de to arealer, med en tykkelse på forekomsten på 8 10 m, til eventuel indvindingstilladelse, stilles de sammen rummer i størrelsesorden 4 6 mio. m3 råstoffer, der vil kunne danne grundlag for nødvendige vilkår til indvindingen, en produktion af både anlægsmaterialer, tilslag til beton og en række specialprodukter afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter såsom drænstabil, filtergrus m.v. de relevante lovgivninger. Det drejer sig f.eks. om øvrige grundvandsforhold, støv, støj og vejadgang. Gravning i dette område giver en lang række miljømæssige fordele, i det der faktisk ikke er Biologisk mangfoldighed, flora og fauna: nogen naboer, der bliver generet af produktionen. Ved rettidig omhu, anlæggelse af Det foreslåede graveområde grænser mod vest op støjvolde og robuste beplantninger i randområderne, kan det sikres at støv og støj reduceres til et Natura 2000 område nr. 18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø, der omfatter EF meget i sammenligning med gravning i det åbne land. habitatområde nr. 20 af samme navn og EFfuglebeskyttelsesområde nr. 3 Madum Sø. Ligeledes er det vigtigt, at der til det nuværende graveområde, er etableret en adgangsvej, Fuglebeskyttelsesområdet ligger dog ca. 1,5 km der overhovedet ikke giver gener for trafik og bebyggelser i området, idet ud og fra det foreslåede graveområde. Nærmeste habitatnaturtype er en mindre indtransporten fra grusgraven, er tvangsstyret gennem skoven til større offentlig vej, uden hængesæk (naturtype nr. 7140) beliggende ca. 45 om de mindre nabolandsbyer. Denne vejadgang vil også blive benyttet, hvis råstofgravning i m vest for det foreslåede graveområde og længere det her foreslåede område tillades. mod vest ligger flere skovområder med bøg på mor (natur nr. 9110). Der findes tre mindre områder beskyttet af For det aktuelle forslag gælder, at der i den eksisterende grusgrav er etableret en stor og naturbeskyttelseslovens 3 indenfor det flersidig infrastruktur til denne produktion med mange sten i forekomsten. Det er en stor foreslåede graveområde. I den nordlige del ligger fordel i forbindelse med en udvidelse af graveområdet. to mindre søer omgivet af skov, og i den østlige del ligger en mindre mose. Umiddelbart op til den nordvestlige grænse af det foreslåede Såfremt regionen, imod forventning vælger ikke at udlægge arealet som et regionalt graveområde ligger flere moseområder. graveområde, foreslås det at man udlægger det som et råstofinteresseområde. Hele det foreslåede graveområde er udlagt som fredskovspligtigt areal. Jævnfør DOFbasen er der registreret ca. 54 fuglearter på de nærmeste lokaliteter. Næsten alle fuglearterne er fredede. Der er endvidere arter, som er omfattede af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1, den danske gulliste og rødliste, og på regionale rødlister i

167 Europa. F.eks. rød glente og stor hornugle Den kumulative effekt: Det foreslåede graveområde grænser op til et eksisterende graveområde. Skovrydning og indvinding i de to områder samtidigt, vil have en væsentlig betydning for området som økologisk forbindelse og som naturområde og vil have indflydelse på området landskabskarakter, idet området er udpeget som særlig værdifuldt landskab. Der vil forekomme indirekte kumulative effekter såfremt der i det foreslåede område skal indvindes vand til grusvask mv. idet der i området allerede er intensiv vandindvinding fra de tilgrænsende råstofgrave. Denne kumulative effekt vil kunne påvirke de omkringliggende våde naturområder, ikke mindst habitatnaturtyperne i Natura 2000 område nr. nr. 18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø Syd for det foreslåede graveområde ligger et eksisterende graveområde, der ligeledes er omfattet af fredskov. Hvis der bliver fjernet mere skov, vil det medføre en kumulativ forringelse af skovens naturindhold samt oplevelse af at være en stor sam menhængende skov. Påvirkningen ved indvinding af sten, grus og sand er normalt lille, men i dette tilfælde er der så mange parametre; fjernelse af skov, støj, trafik, udvidelse af området, påvirkning af grundvand der alle retter sig mod særligt naturværdierne på det foreslåede graveområde, at det vurderes at give en væsentlig påvirkning.

168 18. Udlæg af graveområder Thisted Kommune Afsender: Administrationen, Region Nordjylland ABILDHAVE Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcen beskyttes mod forurening både under indvinding og i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Graveområdet Abildhave ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Regionsrådet besluttede, at der opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding i graveområdet: Graveområdet Abildhave ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet. Graveområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. I/S Østerild Vandværks boringer er beliggende 1,6 km syd for graveområdet. Vandværkets indvindingsopland overlapper ikke graveområdet. Ved råstofindvinding graves overjorden bort. Disse jordlag består ofte af moræneler eller andre jordarter, der er med til at reducere vandets indhold af gødning og pesticider. Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko. Afsender: Administrationen, Region Nordjylland NORS Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcen beskyttes mod forurening både under indvinding og i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Graveområdet Nors ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Regionsrådet besluttede, at der opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding i graveområdet: Graveområdet Nors ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet. Graveområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Der er ikke registreret vandværksboringer i nærheden af graveområdet. Ved råstofindvinding graves overjorden bort. Disse jordlag består ofte af moræneler eller andre jordarter, der er med til at reducere vandets indhold af gødning og pesticider. Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko.

169 Afsender: Administrationen, Region Nordjylland Regionsrådet besluttede, at området udgår som graveområde i Råstofplan Et vigtigt element i planlægningen af en ny råstofplan er at udtage efterbehandlede områder og områder, der ikke længere har interesse. Graveområdet Sjørring er udlagt til indvinding af sand, grus og sten. Lodsejere i området er blevet Graveområdet Sjørring i Thisted Kommune er, iflg. regionens registreringer, afsluttet, og hørt, om de stadig havde interesser i råstofindvinding. Regionen har ikke modtaget råstofferne udvundet. bemærkninger, der tilkendegiver fortsat interesse for råstofindvinding. Afsender: Administrationen, Region Nordjylland Et vigtigt element i planlægningen af en ny råstofplan er at udtage efterbehandlede områder og områder, der ikke længere har interesse. Regionsrådet besluttede, at området udgår som graveområde i Råstofplan Interesseområdet Hurup er udlagt til fremtidig indvinding af sand, grus og sten. Lodsejere i Interesseområdet Hurup i Thisted Kommune er, iflg. regionens registreringer, uden interesse området er blevet hørt, om de stadig havde interesser i råstofindvinding. Regionen har ikke for råstofindvinding. modtaget bemærkning, der tilkendegiver fortsat interesse for råstofindvinding. Afsender: Administrationen, Region Nordjylland Et vigtigt element i planlægningen af en ny råstofplan er at udtage efterbehandlede områder og områder, der ikke længere har interesse. Graveområdet Visby i Thisted Kommune er, iflg. regionens registreringer, afsluttet, og råstofferne udvundet. Regionsrådet besluttede, at området udgår som graveområde i Råstofplan Graveområdet Visby er udlagt til indvinding af sand, grus og sten. Lodsejere i området er blevet hørt, om de stadig havde interesser i råstofindvinding. Regionen har ikke modtaget bemærkninger, der tilkendegiver fortsat interesse for råstofindvinding. Afsender: Administrationen, Region Nordjylland KALLERUP Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcen beskyttes mod forurening både under indvinding og i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Graveområdet Kallerup ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) i den østlige del. Regionsrådet besluttede, at der opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding i graveområdet: Den østlige del af graveområdet Kallerup ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet. Den østlige del af graveområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Der er ikke registreret vandværksboringer i nærheden af graveområdet. Ved råstofindvinding graves overjorden bort. Disse jordlag består ofte af moræneler eller andre jordarter, der er med til at reducere vandets indhold af gødning og pesticider. Lerlag er med til

170 at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko. Afsender: Administrationen, Region Nordjylland BEDSTED Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcen beskyttes mod forurening både under indvinding og i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Graveområdet Bedsted ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Regionsrådet besluttede, at der opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding i graveområdet: Graveområdet Bedsted ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet. Graveområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Bedsted Vandværks boringer er beliggende 0,9 km nordvest for graveområdet. Vandværkets indvindingsopland overlapper ikke graveområdet. Ved råstofindvinding graves overjorden bort. Disse jordlag består ofte af moræneler eller andre jordarter, der er med til at reducere vandets indhold af gødning og pesticider. Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko. Afsender: Administrationen, Region Nordjylland ØSTERILD Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcen beskyttes mod forurening både under indvinding og i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Graveområdet Østerild ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Regionsrådet besluttede, at der opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding i graveområdet: Graveområdet Østerild ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet. Graveområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. I/S Østerild Vandværks boringer er beliggende hhv. 1,9 km syd for graveområdet og 1,8 km øst for graveområdet. Vandværkets indvindingsoplande overlapper ikke graveområdet. Ved råstofindvinding graves overjorden bort. Disse jordlag består ofte af moræneler eller andre jordarter, der er med til at reducere vandets indhold af gødning og pesticider. Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt

171 andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko. Afsender: Energinet DK ENERGINET DK lb.nr. 227 Høringssvar råstofplan 2016 Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. I forbindelse med kabelforbindelsen Thy Mors Salling, vil vores linjeføring passere råstofgraveområder ved Ydby. I det sydlige område, passerer kabelforbindelsen matr.nr. 1f, Sindrup By, Ydby, og i det nordlige område passerer kabelforbindelsen matr.nr. 5a Sindrup By, Ydby. Vi har været i indledende dialog med berørte lodsejere og forventer at indgå endelig aftale inden for nærmeste fremtid. I bilaget er der to kortudsnit over de to råstofområder, som vi passerer med vores kabelanlæg. Den blå stiplede linje gennem området er forslag til tracé som de berørte lodsejere er præsenteret for. Den sorte linje er den eksisterende luftledning, der vil blive fjernet når kabelforbindelsen er idriftsat. Ifm. etablering af kabelforbindelsen vil der blive tinglyst en servitut på ejendommene, indenfor et bælte på 7 meter omkring kabelforbindelsen. Afsender: Enhedslisten Nordjylland Regionsrådet besluttede, at området fastholdes med den nuværende afgrænsning i Råstofplan ENHEDSLISTEN NORDJYLLAND lb.nr Debatoplægget om Råstofplan 2016 Graveområdet Hillerslev har senest været Enhedslisten Nordjylland til Region Nordjylland redegørelse og debat om revision af behandlet i 2013 i forbindelse med ansøgning om at udvide gravningen mod nord, udenfor det Råstofplan eksisterende graveområde. Regionsrådet besluttede dengang at afvise udvidelsen af Konkrete indstillinger: graveområdet. 1. Graveområdet (kridt) ved Hillerslev ligger meget tæt på byen, og der klages over Den nuværende nordgrænse følger nordgrænsen støvgener. Der bør etableres en skærmende beplantning og nordgrænsen for gravefeltet bør for den eksisterende indvindingstilladelse, hvorfor rykkes længere mod syd, så der ikke graves lige i den fremherskende vindretning. det ikke vil være realistisk at rykke nordgrænsen længere mod syd. Kort (Bilag) Indvindingstilladelsen i området indeholder vilkår om, at bekæmpe støvgener i forbindelse med indvindingen. Afsender: Sjørring Entreprenøg og Vognmandsforretning A/S Regionsrådet besluttede, at området medtages

172 SJØRRING ENTREPRENØR OG VOGNMANDSFORRETNING A/S Løbe nr. 226 Forslag Råstofplan Jf. Bilag: Nyt område som jeg gerne vil have med i råstofplanen 2016, mærket med 2. Arealet tilhører Torben Christiansen, Vorupørvej 5, 7700 Thisted. Mærket med 1 er en råstofgrav, hvor I/S Sejersbøl, Hvidhøjvej 21, 7700 Thisted, mælkeproducent, graver til eget forbrug. Materialerne er velegnet til vej og anlægsbyggeri. som graveområde i Råstofplan en begrundes med, at det i miljøscreeningen kun i begrænset omfang er fundet, at råstofindvinding vil påvirke natur og miljøinteresser i området. Det foreslåede graveområde dækker i alt ca. 6,8 ha og ligger 1 km vest for Thisted i Thisted Kommune i det åbne landbrugsland. Råstofforekomsten består af sand, grus og sten. På baggrund af screeningen vurderer Region Nordjylland, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af miljøet som følge af indvinding i det foreslåede graveområde ved Sjørring. Dette er dog under forudsætning af, at der i sagsbehandlingen af en eventuel indvindingstilladelse, stilles de nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter de relevante lovgivninger. Det drejer sig bl.a. om miljøparametre vedr. stenog jorddiger langs med det foreslåede graveområde, grundvand (gravning under grundvandsspejlet mv.), natur, støj og støv. Afsender: Sjørring Entreprenør og Vognmandsforretning A/S Regionsrådet besluttede, at området medtages som graveområde i Råstofplan SJØRRING ENTREPRENØR OG VOGNMANDSFORRETNING A/S lb.nr. 220 en begrundes med, at det i Råstofplan forslag miljøscreeningen kun i begrænset omfang er fundet, at råstofindvinding vil påvirke natur og Område ved Lars Lund Larsen, Holmevej 10, 7700 Thisted (se bilag), som jeg gerne vil have miljøinteresser i området. med i råstofplan Det foreslåede graveområde dækker i alt ca. 6 ha Prøvegravningen viser at det er samme form for materialer, som er i området vest for og ligger 5 km nord for Thisted i Thisted Kommune Holmevej, hvor vi graver nu. i det åbne landbrugsland omkring byen Nors. Råstofforekomsten består af sand, grus og sten. Det forventes ikke, at det bliver nødvendigt for indvinder at indvinde under grundvandsspejlet. En del af råstofforekomsten forventes dog at kunne anvendes til betonformål, hvorfor en vis indvinding af vand vil blive nødvendig. På baggrund af screeningen vurderer Region Nordjylland, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af miljøet som følge af indvinding i det foreslåede graveområde ved Nors Øst. Dette er dog under forudsætning af, at der i sagsbehandlingen af en eventuel indvindingstilladelse, stilles de nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter de relevante lovgivninger.

173 Afsender: Søren Korsgaard SØREN KORSGAARD, HOLSTEBRO Indvinding af ler Høringssvar til Råstofplan 2016 lb.nr. 235 Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Jeg er ejer af ejendommen " Taulbjerggaard" beliggende Oddesundvej Hurup Matr. nr 13a Dover by Ydby (den sydlige del af graveområdet Heltborg) Jeg vil meget kraftigt opfordre til at området IKKE fjernes fra det fremtidige planlagte graveområde, men derimod snarrest tages ibrug til indvinding af Ler Med følgende begrundelser : 1) Ejendommen blev tilbage i 1990 erne da min far ejede den prøve gravet af det daværende Ydby teglværk, og der blev dengang fundet store mængder både rødbrændende og gulbrændende Ler på arealet 2) Arealet grænser direkte op mod hovedvej 11, og bla. derfor vil det have minimal indflydelse på miljøet, da der ikke skal anlægges en lang vej udelukkende til formålet. 3) Der har for en del år tilbage været gravet Ler på 2 sider af ejendommen uden det på nogen måde har skæmmet naturen eller området, og såfremt der indvindes ler på dette areal vil området blot blive i endnu bedre harmoni. Afsender: Sårup Grusværk ApS SÅRUP GRUSVÆRK ApS, HANSTHOLM lb.nr. 217 Forslag til revision af råstofplan 2012 Hermed foreslås en mindre ændring til råstofplanen over et område i Sårup, jfv vedlagte oversigtskort. En del af arealet har tidligere været med i råstofplan. Begrundelsen herfor er, at vi i hovedsagen udvinder flint til brænding til vejbelægning til firmaet Luxol beliggende i nærheden. Vi har leveret flint til denne fabrik i ca. 60 år, og er kontraktmæssig forpligtede til at skaffe flint hertil, såvidt det er os muligt. Flint i den renhed, som forefindes her er meget sjælden. Regionsrådet besluttede, at området medtages som graveområde i Råstofplan en begrundes med, at det i miljøscreeningen og i den foreløbige habitatkonsekvensvurdering kun i begrænset omfang er fundet, at råstofindvinding vil påvirke natur og miljøinteresser i området. Det foreslåede graveområde dækker i alt ca. 9,2 ha og ligger 350 m vest for Ræhr i Thisted Kommune i det åbne landbrugsland. Råstofforekomsten består af sand, grus og sten. Grænsende op til det foreslåede graveområde ligger en efterbehandlet og en aktive råstofgrav Sårup, hvor der ligeledes indvindes sand, sten og grus. Det nærmeste Natura 2000 område er nr. 24 Hanstholm Reservatet, Hanstholm Knuden, Nors Sø og Vandet Sø, der omkranser det foreslåede graveområde mod nord og vest, og til dels mod syd. Der hvor Natura 2000 området ligger tættest på, ligger det ca. 250 meter nord og nordvest for det foreslåede graveområde. Natura 2000 området omfatter EF habitatområde nr. 24 Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø samt EFfuglebeskyttelsesområde nr. 22 Hanstholm Reservatet /2/. Der hvor fuglebeskyttelsesområde nr. 22 ligger tættest på det foreslåede

174 graveområde, er ca. 740 meter mod sydvest. På baggrund af screeningen vurderer Region Nordjylland, at det ikke på dette overordnede niveau i planprocessen kan afvises, at visse miljøparametre vil påvirkes væsentligt. Det drejer sig især om nærhed til Natura 2000 område, at et beskyttet vandløb gennemskærer arealet, samt beskyttet sø og engareal inden for det foreslåede graveområde. At andre miljøparametre ikke påvirkes er under forudsætning af, at der i sagsbehandlingen af en eventuel indvindingstilladelse, stilles de nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter de relevante lovgivninger. Foreløbig naturkonsekvensvurdering af udvidelse råstofgravningen ved Sårup: Råstofindvinding i det foreslåede graveområde vil ikke medføre tab af levesteder for udpegede arter eller påvirkning af naturtyper på udpegningsgrundlaget. Umiddelbart syd for det foreslåede graveområde, ligger en aktiv råstofgrav. Hvis der graves i de to grave på samme tid, vil der være en kumulativ effekt. Det forventes dog, at det potentielle graveområde vil fungere som en udvidelse af den eksisterende råstofgrav, således at der ikke udvindes en større mængde råstoffer pr. år end nu, og de kumulative effekter, vil derfor ikke påvirke udpegningsgrundlaget. Samlet set medfører projektet ikke påvirkning af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 24. Indvinding af råstoffer i det foreslåede graveområde vil ikke påvirke den økologiske funktionalitet for særligt beskyttede arter på habitatdirektivets bilag IV. Fjernelse af de beskyttede naturtyper vil medføre en tilstandsændring af naturområderne, der kræver en dispensation efter Naturbeskyttelsesloven. Afsender: Thisted Vand THISTED VAND lb.nr. 205 Bemærkninger til Råstofplan 2016 graveområde Heltborg Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Thisted Vand har en trykledning for spildevand over matrikel 10 og 2b, Ginnerup By, Heltborg. Den gang denne ledning blev etableret, blev der lavet med viste sving, da vi skulle væk fra ejers guldbank som han dengang kaldte det.

175 Ledningen er tinglyst. Skal ledningen flyttes, bliver det uden omkostninger for Thisted Vand. Jeg vedhæfter tinglysningsrapport og kort over ledningens placering. I er også tæt på Thisted Vands pumpestation og regnvandsbassin ved Fjordsiden, dette er også tinglyst, ikke medsendt da området ligger udenfor det skraverede område. Håber I kan tage dette med som bemærkninger til råstofplanen Er der spørgsmål til ovenstående er du altid velkommen til at kontakte mig

176 19. Udlæg af graveområder Vesthimmerlands Kommune Afsender: Administrationen, Region Nordjylland Regionsrådet besluttede, at graveområdet Bjørnstrup Vest udtages af BJØRNSTRUP VEST Et vigtigt element i planlægningen af en ny råstofplan er at udtage Råstofplan efterbehandlede områder og områder, der ikke længere har interesse. Graveområdet Bjørnstrup Vest er udlagt til Den vestlige del af graveområdet Bjørnstrup i Vesthimmerlands Kommune er, iflg. regionens indvinding af sand, grus og sten. Lodsejere i området og relevante indvindere er blevet hørt om registreringer, afsluttet, og råstofferne udvundet. de stadig havde interesser i indvinding af sand, grus og sten. Regionen har ikke modtaget bemærkninger, der tilkendegiver forsat interesse for råstofindvinding. Afsender: Scandi Byg A/S Regionsrådet besluttede, at de to områder som Scandi Byg ønsker udtaget, udtages af Råstofplan AGGERSUND SCANDI BYG A/S, LØGSTØR lb.nr Redegørelse om revision af Råstofplan 2012 Forslag (udtagelse) en begrundes med, at arealet ikke udgør en væsentlig reduktion af det nuværende Med henvisning til Deres brev af 7. januar 2015 fremsendes hermed Scandi Bygs ønsker ifm Aggersund graveområde samt er beliggende revisionen af Råstofplan Med henblik på at sikre de bedst mulige betingelser for virksomhedens fremtidige udviklingog vækst, ønsker Scandi Byg, at området nord for vor fabriksafsnit på adressen Tolstrupvej 31, 9670 Løgstør (området markeret med "A" i vedlagte bilag 1), udtages i den kommende Råstofplan. Det samme gælder for området markeret "B", såfremt dette indgår i den nuværende Råstofplan. Scandi Byg har lagt en ambitiøs vækstplan, hvilket kan medføre behov for udvidelse af virksomhedens produktions og lagerfaciliteter. Som den nuværende Råstofplan er formuleret, kan den bidrage til en opbremsning i vor vækst. længst mod sydvest. Aggersund Kalkværk vil først have interesse i området om år. Det vestlige areal, der ønskes udtaget er ikke omfattet af Råstofplan Arealet nord for fabrikken udgør det sydligste hjørne af graveområdet Aggersund. Der er tale om et mindre areal. Aggersund Kalkværk indvinder kridt til deres produktion fra graveområdet, men fra arealer længere mod nord. Kalkværket har store interesser i graveområdet, men vurderer, at arealet der ønskes udtages af Scandi Byg først om år vil have relevans. Jeg kan til orientering oplyse, at vor henvendelse er mundtligt afklaret og godkendt af arealets nuværende ejer. Er der spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte undertegnede.

177 19.1 Udlæg af graveområder Vesthimmerlands Kommune Oudrup Regionsrådet besluttede, at graveområdet Oudrup udgår af Råstofplan Et vigtigt element i planlægningen af en ny råstofplan er at udtage efterbehandlede områder og områder, der ikke længere har interesse. Graveområdet Oudrup er foreslået udtaget af Vesthimmerlands Kommune og Aalborg Stift. Ifølge regionens registreringer er råstofindvindingen afsluttet og graveområdet efterbehandlet. Afsender: Vesthimmerlands Kommune OUDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE lb.nr. 81 Høringssvar fra Vesthimmerlands Kommune Råstofplan 2016 har været forelagt Udvalget for Teknik og Miljø på mødet den 2. februar Udvalget finder, at der er behov for revision af de udpegede områder i kommunen og, at der ved reetablering kan være behov for at tilgodese natur og rekreative interesser. Kommunen anbefaler på den baggrund, at graveområdet Oudrup udtages, da det enten er retableret efter endt udgravning eller inaktivt pga. dårlig råstofkvalitet. Afsender: Aalborg Stift, Stiftsøvrigheden AALBORG STIFT, STIFTSØVRIGHEDEN lb.nr. 222 Øvrige indvindingsområder Ligeledes kan Aalborg Stift oplyse, at stiftet i det videre arbejde med råstofplanen vil have særlig opmærksomhed rette mod beskyttelsen af kirkerne i: Oudrup i Vesthimmerland graveområde vest for kirke Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning.

178 19.1 Udlæg af graveområder Vesthimmerlands Kommune Skatskov Regionsrådet besluttede, at området fastholdes som graveområde i Råstofplan Graveområdet Skatskov Vest er udlagt til indvinding af sand, grus og sten. Lodsejere i området og relevante indvindere er blevet hørt om de stadig havde interesser i indvinding af sand, grus og sten. Regionen har modtaget bemærkninger, der tilkendegiver forsat interesse for råstofindvinding. Afsender: Administrationen, Region Nordjylland SKATSKOV VEST Et vigtigt element i planlægningen af en ny råstofplan er at udtage efterbehandlede områder og områder, der ikke længere har interesse. Graveområdet Skatskov Vest i Vesthimmerlands Kommune er, iflg. regionens registreringer, afsluttet, og råstofferne udvundet. Afsender: Rosa J. Jensen SKATSKOV VEST Angående brev om høring af lodsejer ang. graveområder med afsluttet råstofindvinding. Skatskov Vest Gnr Vi vil gerne bevare graveretten.

179 20. Udlæg af graveområder Aalborg Kommune Afsender: Christian Brath GRINDSTED CHRISTIAN BRATH, VODSKOV lb. nr. 276 Forslag til råstofområde Stokbrohedevej 14, Vodskov Her sender jeg et forslag til nyt graveområde til ler. Regionsrådet besluttede, at området medtages som graveområde i Råstofplan en begrundes med, at det i miljøscreeningen kun i begrænset omfang er fundet, at råstofindvinding vil påvirke natur og miljøinteresser i området. Det markerede område tilhører ejendommen Stokbrohedevej 14, 9310 Vodskov, som ejes af Den foreslåede udvidelse af graveområdet Christian Brath. Grindsted er screenet for at afklare, om eventuel lerindvinding inden for udvidelsen vil have en væsentlig påvirkning på miljøet. Som nævnt i telefonen har der for år tilbage været interesse for at bryde ler i området, og Christian Brath ved at der findes et anseligt lag (omkring 10 meter i tykkelse) på den Den foreslåede udvidelse af graveområdet dækker markerede del af ejendommen. På den øvrige ejendom findes også ler; men dette er hvor ca. 15 ha og ligger ca. 515 m sydøst for det det tykkeste lag findes. Hvis I har andre ønsker til afgrænsning, vil I finde, at Chr. Brath er eksisterende graveområde Grindsted. Den foreslåede udvidelse ligger i det åbne meget åben for, hvordan det kunne afgrænses i en sådan råstofplan. landbrugsland 1 km nord for Grindsted by i Aalborg Kommune langs kommunegrænsen til Brønderslev Afgrænsning markeret med rød farve, blå markerer adgangsvej (markvej). Stokbrohedevej kommune. bruges allerede i dag som transportvej for lergravning. Lerforekomsten ved Grindsted består af gulbrændende ler. Der er en aktiv råstofgrav i det Undskyld den lidt ubehjælpsomme indtegning. Jeg var alene med maskinen, og jeg er ikke eksisterende graveområde Grindsted, hvor der superbrugeren. ligeledes indvindes gulbrændende ler. Jeg vil gerne høre fra dig, når du har set lidt på forslaget. Mangler der oplysninger? Gulbrændende ler er uforvitrede, kalkholdige lag og findes ned til større dybder, også under grundvandsspejlet. Indvindingen er mere omfangsrig, og påvirkningen er ofte større end ved rødbrændende ler. På baggrund af screeningen vurderer Region Nordjylland, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af miljøet som følge af indvinding i den foreslåede udvidelse af Grindsted graveområde. Afsender: Gandrup Teglværk, Pipers Teglværker A/S ØSTER HASSING GANDRUP TEGLVÆRK, PIPERS TEGLVÆRKER A/S lb.nr. 206 Med henvisning til råstofgruppens skrivelse af 9. januar 2015 skal vi hermed fremsende følgende kommentarer/forslag vedr. A/S Randers Tegls råstofgrave i Region Nordjylland. 8. Området ved Øster Hassing. Uændret i forhold til Råstofplan Regionsrådet besluttede, at der opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding i graveområdet: Graveområdet Øster Hassing ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet. Øster Hassing graveområde er screenet for at afklare, om eventuel lerindvinding inden for graveområdet vil have en væsentlig påvirkning på miljøet. Graveområdet dækker i alt ca. 214 ha og ligger i Aalborg Kommune i det åbne landbrugsland

180 nordøst for Øster Hassing. Der er en aktiv råstofgrav i den østlige del af graveområdet hvor der indvindes rødbrændende ler, samt adskillige efterbehandlede råstofgrave inden for arealet. Indvinding af rødbrændende ler sker, grundet lerets kalkudvaskede egenskaber, oftest kun indtil få meter under terræn og sjældent under grundvandsspejlet. Der indvindes oftest i en periode på få uger i sommerhalvåret. Påvirkningen er derfor relativt beskeden. Graveområdet ligger jf. seneste viden i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og den nordligste del i område med drikkevandsinteresser (OD). Nedsat beskyttelse efter indvinding kan have en mindre påvirkning, men sandsynligheden er lille ved indvinding af rødbrændende ler. Det afhænger af kravene til efterbehandling. De nærmeste vandforsyningsanlæg til almen vandforsyning er Øster Hassing Vandværk beliggende ca. 120 m syd for graveområdet. Hele graveområdet ligger inden for Hammer Bakker Kilen, som er Aalborg Kommunes vision om at skabe et stort, sammenhængende skovområde. Det er beskrevet at et af indsatsområder i forhold til skovbåndet er Omlægning til grundvandsbeskyttende arealanvendelse. På baggrund af screeningen vurderer Region Nordjylland, at der ikke vil ske en væsentlig negativ påvirkning af miljøet som følge af indvinding i graveområdet ved Øster Hassing. Dette er dog under forudsætning af, at der i sagsbehandlingen af en eventuel indvindingstilladelse, stilles de nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter de relevante lovgivninger. Det drejer sig bl.a. om miljøparametre vedr. natur, grundvand, støv, støj og kirkeindsigtslinjer. Afsender: Gandrup Teglværk, Pipers Teglværker A/S GRINDSTED GANDRUP TEGLVÆRK, PIPERS TEGLVÆRKER A/S lb.nr. 206 Med henvisning til råstofgruppens skrivelse af 9. januar 2015 skal vi hermed fremsende følgende kommentarer/forslag vedr. A/S Randers Tegls råstofgrave i Region Nordjylland. 7. Områderne ved Grindsted Uændret i forhold til råstofplan Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. De foreslåede graveområder er dækket af dyrkede marker. Dog går Møgelkær Grøft, som er en del af Gerå systemet langs med områderne, og der ligger et vandhul i det østlige område. Der kan være sjældne, fredede eller beskyttede arter af dyr eller planter tilstede. Da der graves under grundvandsspejlet vil der frilægges vandflade, og der er en lille risiko for vandstandssænkning og påvirkning af grundvandet. Lerindvinding er dog normalt ikke en forurenende proces. Åen og vandhullet kan ligeledes påvirkes såfremt der sker en vandstandssænkning, men risikoen vurderes at være lille. Der vil sandsynligvis blive

181 efterbehandlet til natur, da der vil opstå søer. Der vil være visse gener for den nære befolkning i form af støj og muligvis vibrationer. Derudover vil øget tung trafik udgøre en sikkerhedsrisiko, særligt for bløde trafikanter. Det vurderes dog at relativt få menneske vil påvirkes, og disse primært af transporten. Øgningen af negative påvirkninger vurderes at være begrænset, da der er lergrav på naboarealet i forvejen. De foreslåede graveområder ligger i område med drikkevandsinteresser, men udenfor indvindingsopland til vandværk. Der er ca. 800 m til nærmeste vandforsyningsboring. Der er altid en vis risiko for udledning af uønskede stoffer til natur, vandløb og grundvand, men den vurderes her at være relativt lille, da lerindvinding normalt ikke er en forurenende proces. Tages til efterretning Afsender: Gandrup Teglværk, Pipers Teglværker A/S HOLTET GANDRUP TEGLVÆRK, PIPERS TEGLVÆRKER A/S lb.nr. 206 Med henvisning til råstofgruppens skrivelse af 9. januar 2015 skal vi hermed fremsende følgende kommentarer/forslag vedr. A/S Randers Tegls råstofgrave i Region Nordjylland. 6. Området ved Holtet Dette område bør efter vor opfattelse sløjfes, da der er tale om saltholdigt blåler, som er uegnet til teglfremstilling. Regionsrådet besluttede, at området udgår som graveområde i Råstofplan en begrundes med, at leret har for usikker kvalitet i forhold til at bruge til teglfremstilling. Holtet indgår i administrationens arbejde med at revidere de graveområder, der er udlagt til lerindvinding. Arbejdet er bl.a. foregået i tæt dialog med teglværksbranchen. Blåleret i graveområdet Holtet har et for højt indehold salt og har derved ikke længere interesse. Der er foretaget en parthøring af lodsejere. Tages til efterretning. Afsender: Gandrup Teglværk, Pipers Teglværker A/S ØSTER ASLUND GANDRUP TEGLVÆRK, PIPERS TEGLVÆRKER A/S lb.nr. 206 Med henvisning til råstofgruppens skrivelse af 9. januar 2015 skal vi hermed fremsende følgende kommentarer/forslag vedr. A/S Randers Tegls råstofgrave i Region Nordjylland. 10. Områderne ved Øster Aslund. Uændret i forhold til Råstofplan Der opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding i graveområdet: Graveområdet Øster Aslund ligger delvis i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet. Øster Aslund graveområde er screenet for at afklare, om eventuel lerindvinding inden for graveområdet vil have en væsentlig påvirkning på miljøet. Øster Aslund graveområde består af to delområder. Graveområdet dækker i alt ca. 23,7

182 ha og ligger i Aalborg Kommune vest for Vester Aslund Plantage, som ligger nord for byerne Vester Hassing og Gandrup. Lerforekomsten består af rødbrændende ler. Der er aktive råstofgrave i store dele af graveområdet, hvor der indvindes rødbrændende ler. Indvinding af rødbrændende ler sker, grundet lerets kalkudvaskede egenska ber, oftest kun indtil få meter under terræn og sjældent under grundvandsspej let. Der indvindes oftest i en periode på få uger i sommerhalvåret. Påvirkningen er derfor relativt beskeden. På baggrund af screeningen vurderer Region Nordjylland, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af miljøet som følge af indvinding i graveområderne ved Øster Aslund. Graveområdet ligger delvis i et område med særlige drikkevandsinteresser. Ved råstofindvinding graves overjorden bort. Disse jordlag består ofte af moræneler eller andre jordarter, der er med til at reducere vandets indhold af gødning og pesticider. Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko. Afsender: Gandrup Teglværk, Pipers Teglværker A/S GANDRUP GANDRUP TEGLVÆRK, PIPERS TEGLVÆRKER A/S lb.nr. 206 Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Med henvisning til råstofgruppens skrivelse af 9. januar 2015 skal vi hermed fremsende følgende kommentarer/forslag vedr. A/S Randers Tegls råstofgrave i Region Nordjylland. 9. Området ved Gandrup Uændret i forhold til Råstofplan Afsender: Gandrup Teglværk, Pipers Teglværker A/S GANDRUP TEGLVÆRK, PIPERS TEGLVÆRKER A/S lb.nr. 206 Med henvisning til råstofgruppens skrivelse af 9. januar 2015 skal vi hermed fremsende følgende kommentarer/forslag vedr. A/S Randers Tegls råstofgrave i Region Nordjylland. 11. Område vest for Gandrup Teglværk, jf. vedhæftede kort. Der foreligger en gravetilladelse, som udløb 31. oktober Regionsrådet besluttede, at området medtages som graveområde i Råstofplan en begrundes med, at det i miljøscreeningen kun i begrænset omfang er fundet, at råstofindvinding vil påvirke natur og miljøinteresser i området. Det foreslåede graveområde dækker i alt ca. 7,2 ha og ligger i Aalborg Kommune i det åbne landbrugsland mellem Gandrup og Vester Hassing.

183 Området bør have status som graveområde. Igennem området løber Gandrup Banesti. Lerforekomsten består af såvel rød som gulbrændende ler. Hele det foreslåede graveområde er en efterbehandlet råstofgrav, hvor det øverste rødbrænde ler tidligere har været indvundet. På baggrund af screeningen vurderer Region Nordjylland, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af miljøet som følge af indvinding i det foreslåede graveområde ved Gandrup Vest. Dette er dog under forudsætning af, at der i sagsbehandlingen af en eventuel indvindingstilladelse, stilles de nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter de relevante lovgivninger. Afsender: Henrik Svendsen LILLE VILDMOSE HENRIK SVENDSEN, KONGERSLEV lb.nr. 243 Forslag til Råstofplan 2016 Li. Vildmose Jeg vender tilbage i løbet af eftermiddagen med uddybning ang. et forslag til råstofplan 2016, nemlig at Henrik Svendsen, Sigsgårdsvej 43, Kongerslev får optaget et areal til indvinding af sphagnum i Lille Vildmose (matr.nr. 1ck). I fredningssagen var der et område der hedder råstofområdet, og i fredningen er regnet med, at her blev indvundet sphagnum, hvorefter det skulle fredes. Men da Henrik Svendsen i 2010 (kort efter fredningen i 2009) ansøgte Aalborg kommune var det aldeles uforeneligt med Natura Jeg mener, afslaget på tidspunktet var ubegrundet, for fredningsmyndighederne må da kende naturbeskyttelsesreglerne, og de er ikke ændret fra 2009 til Jeg vil uddybe og forklare hvis din frist slutter kl. 12, så lige dette forskræp. Regionsrådet besluttede, at området ikke medtages som graveområde i Råstofplan 2016, da det ligger i Natura 2000 område. Hele det foreslåede graveområde ligger indenfor Natura 2000 område nr. 17 Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov. Natura 2000 området omfatter EF habitatområde nr. 18 Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov og EFfuglebeskyttelsesområde nr. 7 Lille Vildmose. Umiddelbart uden for det foreslåede graveområde ligger flere habitatnaturområder på udpegningsgrundlaget, der alle er følsomme overfor hydrologiske påvirkninger og luftbåren næringsstofpåvirkning. Størstedelen af det foreslåede graveområde er vejledende registreret som beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens 3, og det kræver dispensation at ændre tilstanden. Den centrale del er mose mens randområderne er fersk eng. På baggrund af screeningen vurderer Region Nordjylland, at det ikke på dette overordnede niveau i planprocessen kan afvises, at visse miljøparametre vil påvirkes væsentligt. Det drejer sig om det igangværende naturgenopretningsprojekt, hvor tørveindvinding umiddelbart er i konflikt med projektets formål om at hæve vandstanden og genskabe højmosen. Derudover er der en række naturmæssige parametre, bl.a. bilag IV arter, i Lille Vildmose som ikke på kan afvises at blive påvirket væsentligt. Afsender: NK Grus ApS, v/claus Myrhøj Nielsen ELLIDSHØJ NK GRUS ApS, v/ CLAUS MYRHØJ lb.nr. 275, NØRRESUNDBY Regionsrådet besluttede, at området medtages som graveområde i Råstofplan 2016.

184 Bonderupvej 22, Svenstrup matr.nr. 7bø m.fl. Ellidshøj By, Ellidshøj Hermed fremsendes bidrag og anmodning om at medtage følgende arealer ved revision af Råstofplan Hvorved fremtidige områder til indvinding sikres og en den naturlige ressource udnyttes. Jeg skal på vegne af ejere samt indvinderen NK Grus ApS v/ Claus Myrrhøj Nielsen, Voerbjergvej 35, 9400 Nørresundby venligst bede Region Nordjylland behandle sagen og kvittere for at have modtaget nærværende skrivelse. Arealet er beliggende mellem Nordjyske Motorvej og Hobrovej. Der er tilkørsel til det eksisterende graveområde fra Hobrovej, se illustration næste side. Der indvindes på nuværende tidspunkt på areal nr. 1 af matr.nr. 7L Ellidshøj By, Ellidshøj i henhold til gældende tilladelse der gælder for perioden 1. juni 2013 til 31. maj 2018 samt tidligere tilladelser. Det samlede areal der ønskes medtaget i Råstofplan 2016 er på ca. 26,6 ha og fremgår af bilag 1. Her udgør del nr. 1 ca ha. Alle arealer med henholdsvis rød skravering og rød flade ønskes medtaget. en begrundes med, at det i miljøscreeningen kun i begrænset omfang er fundet, at råstofindvinding vil påvirke natur og miljøinteresser i området. Det foreslåede graveområde Ellidshøj er screenet for at afklare, om eventuel indvinding af sand, sten og grus inden for det foreslåede graveområde vil have væsentlig påvirkning på miljøet. Det foreslåede graveområde dækker i alt ca. 28,2 ha og ligger 8 km syd for Aalborg i Aalborg Kommune i det åbne landbrugsland ved Ellidshøj. Der pågår råstofindvinding i det foreslåede graveområde. Råstofforekomsten består af sand, grus og sten. På baggrund af screeningen vurderer Region Nordjylland, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af miljøet som følge af indvinding i det foreslåede graveområde ved Ellidshøj. Kort (bilag) Overordnet set er der tale om færdiggørelse af et eksisterende brud, således at naturressourcen udnyttes bedst muligt, samt en udvidelse mod syd til at sikre fremtidig indvinding. Det omgivende terræn anvendes jordbrugsmæssigt. En del af den eksisterende grav er under efterbehandling. Indvindingen vil ske med gravemaskine/gummiged, og tankning og opbevaring af brændstoffer sker i henhold til vilkår i gældende tilladelse, hvorved uheld er stærkt minimeret. Det indvundne materiale; sand, sten og grus sorteres i anlæg placeret i graven, hvorved gravefronterne vil virke støjdæmpende. Dernæst transporteres råstofferne væk fra området i lastvogne ad den tidligere beskrevne adgangsvej. Når indvindingen foregår på den anden side af henholdsvis Ellidshøjgårdvej og Hobrovej flyttes sorteringsanlægget, således der ikke sker unødig krydsning af vejene. Det pågældende område er udpeget til et område med drikkevandsinteresser, dog ikke særlige drikkevandsinteresser, og der er ingen naturbeskyttelsesudpegninger indenfor det ansøgte ej heller naturligvis natura 2000 områder. Ifølge arealinfo.dk er der ikke registreret jordforurening i området, dog er der umiddelbart uden for området nær den østlige grænse af det tilladte indvindingsområde registret en gammel fyldplads med deponering af eternitaffald. Fyldpladsens eksakte beliggenhed er ikke nærmere defineret. Der vil derfor ved indvinding nær dette område udvises særlig agtpågivenhed. Gravearbejdet vil naturligvis straks blive standset i fald der registers affaldsrester og Aalborg Kommune kontaktes. Kort (bilag) Illustration: Rødskravering igangværende gravning og sort skravering tidligere skravering (Udsnit af Råstofplan 2012). På en mindre del af den ansøgte areal er der noteret fredskov. Indvinder og grundejer er indstillet på at etablere erstatningsskov i forbindelse med udnyttelsen af ressourcen.

185 Ejerne af de respektive ejendomme omfattet af ansøgningen er naturligvis indforstået med ansøgningen om at området optaget i råstofplan Afsender: Pipers Teglværker A/S Regionsrådet besluttede, at området medtages som graveområde i Råstofplan MELSTED PIPERS TEGLVÆRKER A/S lb.nr. 614 For graveområdet opstilles følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding: Forslag til nyt graveområde i Råstofplan 2016 Indvinding og efterbehandling af graveområdet Pipers Teglværker A/S skal hermed anmode om, at området matr. 12f, Melsted By, Sulsted, skal tilrettelægges, så der aldrig opstår et samlet søareal større end på 300 m2, og at der ikke sker Søvej 10 i Nørresundby udpeges som graveområde for blåler ved den kommende fodring af fugle eller fisk. Råstofplan Som aftalt medsendes Natur og Miljøklagenævnets afgørelse fra 20. september 2011, Det foreslåede graveområde ligger nær vedhæftet. Hirtshalsmotorvejen på et lavbundsareal, og er i dag hovedsageligt kulturenge/dyrkede marker. Umiddelbart nord for det foreslåede graveområde ligger en tidligere lergrav, hvor der er opstået søer. Det kan ikke udelukkes at disse naturarealer vil påvirkes, hvis der mod forventning sker en vandstandssænkning. Der vil være visse gener for den nære befolkning i form af støj og muligvis vibrationer. Derudover vil øget tung trafik udgøre en sikkerhedsrisiko, særligt for bløde trafikanter. En rekreativ rute (cykelsti) er sammenfaldende med dele af transportvejen. Det vurderes dog at relativt få mennesker vil påvirkes, og disse primært af transporten. Det foreslåede graveområde ligger i indvindingsopland til I/S Lindholm vand værk Voerbjergvej. De nærmeste vandboringer ligger 4,5 km syd for det foreslåede graveområde. Hvorupgård Borgerforening påpeger, at en fremtidig råstofindvinding vil bevirke en væsentlig øget tung trafik, idet en del af transportvejen benyttes som skolevej for de af Hvorupgårds børn, der går i skole i Vestbjerg. Ligeledes påpeges det, at en øget tung trafik vil påvirke de omkringliggende ejendomme negativt, som vibrationer og sætningsskader. Trafikstyrelsen påpeger, at arealet ligger nærmere end 13 km. fra Aalborg Lufthavn, og påpeger i den forbindelse risikoen for bird strikes, hvis der opstår søer efter endt indvinding. I afgørelsen fra Natur og Miljøklagenævnet fremgår det, at Forsvarets Bygnings og Etablissementstjeneste (FBE) kan acceptere et søareal på op til 300 m2 under forudsætning af, at der ikke fodres fugle eller fisk.

186 20.1. Udlæg af graveområder Aalborg Kommune Vadum Regionsrådet besluttede, at den sydvestlige og den østlige del af det undersøgte område ved Vadum medtages som interesseområde i Råstofplan en begrundes med, at der i området findes egnede materialer til anvendelse ved bygningen af den tredie Limfjordsforbindelse. Da tracéet passerer ret tæt på området, kan materialerne fra Vadum medvirke til at reducere den transportbelastning, der vil blive i området i forbindelse med byggeriet. Der vil i de næste fire år blive arbejdet videre med planlægningen af, hvordan råstofferne i området kan udnyttes. Den nordvestlige del af området er valgt fra, dels på grund af drikkevandsinteresserne, dels fordi området er tættere beboet, end den øvrige del af området. Vadum graveområde er screenet for at afklare, om eventuel råstofindvinding inden for det foreslåede graveområde vil have væsentlig påvirkning på miljøet. Det foreslåede graveområde dækker 458 ha og ligger i Aalborg Kommune i det åbne landbrugsland nord for Vadum. Råstofforekomsten ved Vadum består af sand. Ved en råstofkortlægning for Region Nordjylland i 2013 er der i det foreslåede graveområde, vurderet at være et 1 3 m tykt sandlag over grundvandsspejlet. De største forekomster under grundvandsspejlet findes i den østlige del af området med en gennemsnitlig tykkelse på 4 5 m og op til 10 m nord for Vadumgård. I den vestlige del af det foreslåede graveområde er tykkelserne ca. 2 3 m og op til 7 9 m i den nordlige del. Der er anslået en mængde på 17,4 mio. m3 hvoraf kun 1,9 mio. m3 findes over grundvandsspejlet. På baggrund af screeningen vurderer Region Nordjylland, at der ikke vil ske en væsentlig negativ påvirkning af miljøet som følge af udlægning af Vadum graveområde. Dette er dog under forudsætning af, at der i sagsbehandlingen af en eventuel indvindingstilladelse, stilles de nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter de relevante lovgivninger. Det drejer sig bl.a. om miljøparametre vedr. natur, grundvand, støv, støj og kirkeindsigtslinjer. Jf. seneste viden ligger det foreslåede graveområde i område med drikkevandsinteresser (OD). Det foreslåede alternativ øvelsesterrænnet ved Hvorup indeholder i modsætning til Vadum store arealer, som er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven. Området ligger desuden i et område med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsopland til Hvorup Vandværk og en del af vandforsyningsboringerne befinder sig også i området. Der er tale om et eksisterende landbrugsområde og ved gravning under grundvandsspejlet, vil det betyde, at produktionsarealet forsvinder. Men da der ikke er tale om et graveområde udlagt i område med særlige drikkevandsinteresser åbner det mulighed for, at der med en dispensation i henhold til jordforureningslovens 52 kan tilføres jord til arealet og at en del af produktionsarealet hermed kan genskabes. Afsender: Enhedslisten Nordjylland ENHEDSLISTEN NORDJYLLAND lb.nr. 274 Debatoplægget om Råstofplan 2016

187 Enhedslisten Nordjylland til Region Nordjylland redegørelse og debat om revision af Råstofplan Konkrete indstillinger: 3. Aalborg området Der er endvidere brug for en grundig analyse af de miljømæssige konsekvenser af udvinding af råstoffer til den 3. Limfjordsforbindelse ved Nørhalne og Vadum. De negative konsekvenser af disse skal jo lægges oveni de øvrige negative miljø konsekvenser af etableringen af denne. Afsender: HMN Naturgas I/S HMN NATURGAS I/S lb.nr. 75 Kortlægningsområdet Vadum Naturgasledning Regionsrådet tager bemærkningen til efterretning. Hermed en opfølgning på Råstofplan 2016, som du har sendt til os d. 9. januar Vores eneste bemærkning er, at vi i de områder, hvor der er mulige råstofforekomster, har en naturgas fordelingsledning, som forsyner forbrugere i primært Jammerbugt Kommune. Der er tinglyste servitutter på ledningen, så de enkelte lodsejere er bekendt med de restriktioner, som gælder langs fordelingsledningen. Afsender: Råstofplan 2016 Vadum RÅSTOFPLAN 2016 VADUMGRUPPEN lb.nr. 203 Råstofplan 2016 Vadum På vegne af flere lodsejere der bliver berørt at Råstofplan 2016 beder vi hermed om at der arrangeres et møde i Sognegården i Vadum. Går ud fra at mødet skal være inden den 6 marts 2016 hvis det er deadline for bemærkninger til planen. Der er mange uafklarede spørgsmål som fx; 1) Hvilke alternativer er der undersøgt? (Øvelsesterræn Hvorup indeholder givet den mængde der skal bruges) Her vil der ikke blive ødelagt produktionsjord. Der kan skabes et bedre og mere spændende areal til træning. 2) Hvordan ser økonomien ud for den enkelte lodsejer når produktionsareal bliver ødelagt i alt fremtid? Disse og mange andre spørgsmål vil vi gerne have belyst på et møde. Det vil være et rimeligt ønske og give mulighed for at kunne tage stilling til et alvorligt emne for alle.

188 Afsender: Råstofplan 2016 Vadum Lodsejergruppen RÅSTOFPLAN 2016 VADUM LODSEJERGRUPPEN lb.nr. 183 Høringssvar Råstofplan 2016 Vadum og forslag til nye områder Vedr. Råstofplan 2016 Vadum. Med udgangspunkt i det indtil nu tilgængelige informationsmateriale vurderer undertegnede lodsejere at vi ikke er indstillede på at sælge vores produktionsjord til brug for råstofindvinding. Baggrunden for ovennævnte er blandt andet; at vi ikke ønsker at anvende produktionsjord med høj bonitet så længe at der ikke er undersøgt andre muligheder med samme/bedre nærhed som fx; o Øvelsesområde Hvorup, o Området nord for Høvejen (og syd for lerdueskydebane) som er en stor sandbakke med træer og buske samt øvrige uproduktive arealer øst for dette område frem til Hvorup Kirke. o Eksisterende grusgrave, hvor der ligger store mængder fyldsand der kan anvendes til formålet, fx: 2 grusgrave i Nørhalne hvoraf den har påbegyndt gravning, men nu for 5 år ligger stille og venter på efterspørgsel. Grusgrave i Kås som ligeledes ikke er tømte. at der ikke er undersøgt råstofforekomster og indgået dialog med staten, om at anvende andre uproduktive statsområder i nærområdet som fx Tranum skydeterræn. Transport vej vil være lidt længere, men ad veje som er beregnet til tung trafik. at en beslutning om hvilke områder der skal anvendes til råstofindvinding, skal ske ud fra en helhedsbetragtning. Den beslutning kan kun tages hvis screening omfatter andet end miljø og nærhed. Helhedsbetragtning medfører ligeledes at alle potentielle områder er undersøgt og det arbejde er endnu ikke gennemført. at der i screening af Råstofplan 2016 Vadum ikke er medtaget den samfundsmæssige effekt af at inddrage produktionsjord frem for uproduktive stats og kommunale områder. Med samfundsmæssige effekter forstås bl.a. lukning af landbrug, tab af eksportindtægter, tab af skatteindtægter, tab af arbejdspladser, værditab af ejendomme i området, tab af udviklingsmuligheder for Vadum by osv. at kvaliteten af råstoffet i området betyder at råstoffet primært kun kan anvendes til fyld og dermed kun kan anvendes til den 3. Limfordsforbindelse. Da der ikke er fastlagt start eller sluttidspunkt for denne vil der gå mange år hvor der vil være usikkerhed omkring nødvendige investeringer i bygninger, besætninger, maskiner osv. på de enkelte bedrifter. En usikkerhed som vil påvirke de økonomiske resultater for den enkelte og samtidigt vil være en psykologisk belastning for mange. at vores faste ejendomme falder i værdi, og det gælder såvel lodsejere som ikke lodsejere, bare det at området er taget ud som et område, der kan anvendes som råstofområde, altså at man kan grave grus, giver fra dag 1 prædikatet om, at her skal man måske ikke købe sin fremtidige bolig, og prisen vil dermed være reduceret, hvorfor der må forventes betydelige erstatningskrav. at en stor del af området er beliggende tæt op ad Vadum by og vest for denne. Dette vil betyde store gener for Vadum by i form af støv og fygesand, når der graves og køres men også uden for arbejdstid hver gang der er vestlig vind i kuling styrke. Transport af råstoffer fra området skal ske på små veje som er skolevej for mange og det vil

189 ligeledes give store problemer og i værste fald ulykker med skolebørn involveret. at den del af området der ligger øst for Rullebanen har langt større samfundsøkonomisk værdi når den anvendes som allerede planlagt af Aalborg kommune. Dvs. som landbrug indtil der skal ske en udvidelse af Vadum by med plads til 140 boliger. Se plan og argumenter på Langt de fleste af de ovennævnte usikkerheder mm vil kunne undgås ved at der i Råstofplan 2016 i stedet anbefales og efterfølgende besluttes at anvende uproduktive kommunale og statslige arealer til råstofudvinding. Vi ser frem til at modtage information om hvilke tiltag vore forslag medfører og hvornår de foreslåede undersøgelser af andre områder igangsættes. Med venlig hilsen, Lodsejere i det screenede Råstofplan 2016 Vadum område. Afsender: Aalborg Kommune, By og Landskabsforvaltningen AALBORG KOMMUNE, BY OG LANDSKABSFORVALTNINGEN lb.nr. 245 Høringssvar indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan 2016 Forslag til graveområde Vadum I forhold til det konkrete forslag om arealudlæg til et råstofområde på ca. 458 ha til indvinding af sand, nord og vest for Vadum, skal det bemærkes, at området ligger meget tæt på selve Vadum og vil få stor indflydelse på byen. Vadum by er i forvejen begrænset i sin byudvikling mod syd med støj fra Aalborg Lufthavn, mod øst af vandlidende arealer, mod vest af natur og landskabelige interesser og mod nord (ind til nu) af drikkevandsinteresser. Viser det sig, at grundvandsinteresserne gør det muligt, vil det være oplagt at planlægge for byudvikling nord for Vadum på disse arealer, jf. nedenfor. En del af graveområde Vadum ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser, der samtidig er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde og indsatsområde. Området er sårbart overfor nedsivning af nitrat og miljøfremmede stoffer, da det primære grundvandsmagasin er beliggende meget terrænnært, og på den baggrund findes der ikke sammenhængende dæklag af ler over grundvandsmagasinet. Område med særlige drikkevandsinteresser og Vadum Vandværk Vadum Vandværk har to kildepladser, hvor den primære kildeplads er Vadum Vandværk, Nørlang, der er placeret uden for det foreslåede graveområde. Vadum Vand værk, Ellehammersvej er placeret inden for graveområdet, og hele indvindingsoplan det til kildepladsen ville blive bortgravet med risiko for blotlægning og forurening af det primære grundvandsspejl til følge. Vandværket indvinder ved Ellehammersvej mellem 10 og 25 meter under terræn også fra det primære grundvandsmagasin. Vadum Vandværk, Ellehammersvej har tilladelse til at indvinde ca m3 grundvand pr. år. Det forventes, at Vadum Vandværk på sigt skal finde en ny kildeplads som erstatning for kildepladsen ved Vadum Vandværk, Ellehammersvej, hvor der kan indvindes ca m3 grundvand pr. år. Hvis graveområdet realiseres vil en stor del af det udlagte område med særlige drikkevandsinteresser, der er placeret i Aalborg Kommune, blive opgravet. Dermed er muligheden for at placere en ny kildeplads til fx Vadum Vandværk inden for område med særlige drikkevandsinteresser meget begrænset, idet det primære grundvandsspejl mange steder vil være blotlagt, hvilket besværliggør placeringen af nye indvindingsboringer.

190 Retningslinje 40 i Vandplanen I henhold til retningslinje 40 i Vandplanen må særligt grundvandstruende aktiviteter ikke placeres inden for område med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandværker. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses bl.a. virksomheder, der anvender olieprodukter. På baggrund af blotlægning af grundvandsspejlet under råstofgravningen kan forurening uhindret nå det primære grundvandsmagasin. Aalborg Kommune ønsker en afklaring af hvordan Naturstyrelsen forholder sig til råstofgravning over og under grundvandsspejlet i områder med særlige drikkevandsinteresser, der samtidige er nitratsårbare. Udfordringerne med at grave under grundvandsspejlet i områder med særlige drikkevandsinteresser fremgår af ovenstående afsnit Område med særlige drikkevandsinteresser og Vadum Vandværk. Aalborg Kommune anmoder derfor Region Nordjylland om at videresende dette høringssvar til Naturstyrelsen med anmodning om en afklaring. Kommuneplanrammer for området Størstedelen af Vadum graveområde er i Kommuneplanen udlagt som Grøn blå Struktur. Grøn blå Struktur er indarbejdet i hovedstruktur og retningslinjer i Kommuneplan Formålet med Aalborg Kommunes Grøn blå Struktur er at skabe sam menhæng og tilgængelighed i de grønne og blå kiler, bånd og forbindelser. Grøn blå Struktur indeholder de vigtigste landskaber og naturområder i Aalborg kommune og binder by og land sammen. Den grønne kile ved Vadum er udlagt som et skovbånd, hvor målsætningen er at skabe øget variation i landskabet, sikre grundvandet, styrke biodiversiteten og sikre nye bynære udflugtsmål med skovrejsning. Det fremgår i øvrigt af kommuneplanrammerne at det nedlagte jernbanetracé Aalborg Aabybro skal sikres som en rekreativ sti, der mod vest fører til Vadum og videre gennem bl.a. skovrejsningsområderne til Vesterhavet og mod øst til Aalborg og videre til Østkysten. Tracéet går tværs igennem Vadum graveområde. Det vurderes at udlægning af Vadum graveområde ikke understøtter målsætningerne i den Grønne blå Struktur eller kommuneplanrammen for området. Indflyvningszone Det forslåede graveområde er som nævnt i Miljøscreeningen placeret mindre end 1 km fra Aalborg Lufthavn, det vil sige inden for indflyvningszone/fuglekollisionsområde. Aalborg Kommunes vurdering er, at grundvandsspejlet vil blive blotlagt i store dele af graveområdet, hvis hele råstofressourcen udnyttes idet der vil blive gravet betragteligt under grundvandsspejlet. For at begrænse frit vandspejl i området kan råstofgraven fyldes med jord. Denne løsning bidrager ikke til beskyttelsen af området med særlige drikkevandsinteresser mod forurening, med mindre der er tale om opfyld med 100 % rent jord. Der bør gennemføres en yderligere vurdering af risikoen for blotlægning af det primære grundvandsspejl, og hvorledes denne blotlægning vil påvirke indflyvningszonen til Aalborg Lufthavn. Trafik Det er ikke hensigtsmæssigt, at den tunge trafik for råstofindvindingen skal igennem Vadum. Det bør derfor overvejes, at stille vilkår om brug af andre ruter uden om byen i forbindelse med råstoftilladelser i området. Miljøscreening I forhold til miljøvurderingen skal det bemærkes at Aalborg kommune finder, at nogle af de

191 punkter der er markeret til at have en ingen påvirkning eller mindre påvirkning på miljøet, vurderes af kommunen til at have en væsentlig påvirkning idet der er tale om et stort område i det åbne land på 458 ha beliggende op af Vadum by. Det drejer sig fx om landskab, lokalplan , trafikale forhold, støj, støv, Vibrationer, rekreative interesser, arealforbrug. På baggrund af den Miljøscreening, der er gennemført, hvor jordbund og vand fremgår som kategorien Væsentlig påvirkning som udløser miljøvurdering konklu dere Region Nordjylland via den samlede vurdering i Miljøscreeningen, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af miljøet som følge af udlægning af Vadum graveområde. På den baggrund bør Miljøscreeningen indeholde en gennemgang af hvorledes den væsentlige påvirkning af grundvandsforhold vil blive begrænset.

192 20.2 Udlæg af graveområder Aalborg Kommune Rørdal Afsender: Administrationen, Region Nordjylland RØRDAL NORD Et vigtigt element i planlægningen af en ny råstofplan er at udtage efterbehandlede områder og områder, der ikke længere har interesse. Regionsrådet besluttede, at forbliver graveområde i Råstofplan 2016 jf. henvendelsen fra Aalborg Portland. Graveområdet Rørdal Nord i Aalborg Kommune er, iflg. regionens oplysninger uden interesse for råstofindvinding. Afsender: Aalborg Portland A/S RØRDAL NORD Tak for det fremsendte brev om evt. udtagning af udlagte områder til råstofindvinding, jfr. jeres vedhæftede brev og kort. Regionsrådet besluttede, at bemærkningen tages til efterretning, og at området medtages som graveområde i Råstofplan Aalborg Portland er imidlertid ikke interesseret i at få udtaget det viste område, idet der fortsat er sandressourcer til rådighed til grå cementproduktion. Som bekendt har vi de sidste mange år modtaget sand til grå cementproduktion fra uddybningen af indsejlingen til Limfjorden ved Hals Barre og fra Løgstør Rende. Hvis der evt. skulle opstå problemer med at få disse tilladelser forlænget, vil det igen blive aktuelt at indlede gravning af sand i det viste område af Rørdal. Idet vi ser frem til at udtagning af det viste område ikke vil ske, er undertegnede selvsagt til rådighed, hvis der er spørgsmål eller lignende.