01 29/09/06 18:28 Side 1

Transkript

1 01 29/09/06 18:28 Side 1 Motorveje ved Herning 7. oktober 2006

2 02 29/09/06 13:02 Side 1 2 Vejprojektet Rute 15 Den 4 km lange motorvej syd om Herning, som er en forlægning af rute 15, starter ved»motorvejskryds Herning Syd«og føres mod vest nord for Lind og syd om Knudmose. Ved krydsningen med Messevejen er der etableret et østvendt tilslutningsanlæg. Herfra føres vejen videre syd om Messecenteret og SAS-Arena og afsluttes midlertidigt ved Vardevej, hvor der i første omgang bliver etableret et østvendt tilslutningsanlæg. Vejen videreføres herfra som motortrafikvej til hldv. 404, Herning-Ringkøbing, syd om Snejbjerg i Til den tid suppleres tilslutningsanlægget ved Vardevej med vestvendte ramper. Rute 18 Rute 15 Rute 18 Den 10 km lange motortrafikvej fra Sinding til Sundsvej tager sin begyndelse nord for Herning. Motortrafikvejen forlader den eksisterende rute 18 (hldv. 422, Holstebro- Herning) i en blød bue mod sydøst. Ved Trehøjevej (ldv. 520, Vildbjerg-Tjørring) etableres det eneste tilslutningsanlæg på strækningen herfra kan man enten komme videre mod vest eller mod Tjørring nord for Herning. Landskabet er domineret af store vidder og er sine steder kun let kuperet. Det er formet af istidens smeltevand, der strømmede ud over det isfrie Vestjylland og fyldte dalene i istidslandskabet op med sand og grus. Materialer som vejanlægget har nydt stor gavn af. Herfra føres vejen først mod øst i en stor modsatrettet bue uden om Løvbjerg Plantage og videre uden om Gullestrup langs kanten af Storådalen, som Skov- og Naturstyrelsen stillede krav om ikke måtte berøres. Derefter bliver den ført igennem et moseområde, inden den krydser Sundsvej (ldv. 439, Herning-Viborg) umiddelbart sydvest for Lundhuse. Ved Sundsvej er der etableret et tilslutningsanlæg i form af en stor fordelerring. Umiddelbart nord for Sundsvej udvides vejen til 4-sporet motorvej, som den forbliver med at være de resterende 11 km til etapeafslutningen ved Høgild. I 2007 føres motorvejen videre til Brande, og projektet omkring Herning sluttes i 2008 med åbning af motortrafikvejen fra Snejbjerg til Vardevej. Syd for Sundsvej føres motorvejen op på en dæmning, hvor den først krydser og tilsluttes Silkeborgvej ved Birk tæt på Herning Højskole og hernæst Herningmotorvejen. På dette sted er der etableret et stort forbindelsesanlæg, som er døbt»motorvejskryds Herning«. Et par km længere mod syd forlægges rute 15 mod vest i første omgang som motorvej til Messecentret ved Vardevej og senere som motortrafikvej til Snejbjerg. Motorvejskrydset ved rute 15-trumpetanlægget kommer til at hedde»herning Syd«. Fra»Motorvejskryds Herning Syd«føres motorvejen øst om Lind stort set parallelt med den nuværende rute 18, passerer øst om Skærbæk, hvor den krydser den fredede Fjederholt Å-dal på en 200 m lang bro. Umiddelbart syd for Høgild er der etableret etapeafslutning, hvor motorvejen i et år føres ind på den eksisterende rute 18, indtil motorvejen til Brande står færdig.

3 03 29/09/06 19:21 Side 1 Hvor der er en vilje, er der en MOTORvej 3 Den 7. oktober 2006, med åbningen af den næste store etape af motorvejene omkring Herning, vil blive en historisk festdag. Den kendte kultur- og erhvervsgeograf professor Wichmann Mathiasen har på et tidspunkt udtalt, at en motorvej kan fungere både som pusterør og sugerør. Vi vil i Herning gøre en kraftanstrengelse for, at motorvejene til Herning først og fremmest bliver sugerør. Det synes jeg, vi har rigtig gode muligheder for at opnå. Først og fremmest vil jeg nævne, at motorvejene bliver tilkørslen til Skandinaviens største Messecenter, der med sine internationale udstillinger og mange store kulturarrangementer og sportsbegivenheder for længst har placeret Herning på verdenskortet. Men motorvejen bliver også tilkørsel til SAS- Arenaen, hvor vi forventer, at FC-Midtjylland i årene fremover vil underholde os med kampe i toppen af superligaen. Herudover er der en lang række institutioner, bygninger og anlæg, som motorvejen også vil føre frem til. Det gælder således Herning Centret, som i september i år har indviet en tilbygning med 20 nye specialbutikker, så der efterhånden er tale om Jyllands største butikscenter. Herning Centret ligger lige ved motorvejsfrakørsel nr. 14. Samme sted åbner om kort tid Danmarks største Bauhaus med alle mulige artikler til hus og have, både til de professionelle og til»gør det selv manden«. Ved samme frakørsel kan man komme til det kendte område Birk, hvor Handels- og Ingeniørhøjskolen netop har indgået et samarbejde som en fremtidig del af Århus Universitet. Her ligger også Ingvar Cronhammars berømte skulptur ELIA. I 2007 vil ligeledes blive opført Kunstens Hus som hjemsted for Herning Kunstmuseum, Bienalen, Sochle du monde, og for det klassiske ensemble Midt / Vest. Privathospitalet Dalgas står også lige over for at opføre et nyt hospital i Birk-området. Motorvejen vil også føre til Danske Banks Finanscenter, som om kort tid åbner i Dalgasgade, der på grund af sine mange banker i daglig tale vil blive benævnt»hernings Wall Street«. Motorvejen vil ligeledes blive tilkørsel til det nye vandkulturhus og helsecenter, som Herning Kommune i samarbejde med DGI står over for at opføre i bycentrum ved siden af Kongrescentret. I samme område vil blive opført et hotel og et nyt mediehus til Herning Folkeblad. Motorvejen vil også være vejen til det nye boligområde, som Herning Kommune er i gang med at udvikle ved den kunstige sø»fuglsang Sø«, som selv er en følge af, at der til motorvejene har skullet bruges betydelige mængder af grus til vejdæmningerne. Ved Fuglsang Sø er de første boliger både under opførelse og på forhånd solgt i stort antal. Jeg kunne fortsætte med at nævne endnu flere lokale mål for motorvejen, men jeg vil slutte med at nævne Vejdirektoratets nye vejcenter, som inden årets udgang åbnes i Herning, og som for mig at se vil give en åbenlys mulighed for, at vi i Herning Kommune kan fortsætte det særdeles gode samarbejde, vi har haft med Vejdirektoratet under hele motorvejsbyggeriet. Jeg er udmærket klar over, at sugerøret først vil opnå sin fulde effekt, når motorvejene er ført igennem hele vejen både til Århus og til Vejle, men jeg går stærkt ud fra, at regeringen vil leve op til sin målsætning om, at disse vejanlæg vil være færdige i Lars Krarup Borgmester i Herning Vejen til nye muligheder 15 km motorveje og 10 km motortrafikveje (1. og 2. etape) omkring Herning åbnes for trafik den 7. oktober fra Sinding i nord til Høgild i syd og fra Vardevej til Herning Ø syd om Herning. I 2007 åbner resten af motorvejen til Brande (3. etape) og i 2008 det sidste stykke motortrafikvej til Snejbjerg (4. etape). De nye veje er led i en politisk aftale, om at rute 18 mellem Herning og Vejle gradvist skal udbygges til motorvej, og er dermed et vigtigt skridt i at realisere en plan om på sigt at forbinde Herning med resten af motorvejsnettet i Europa. Herning har oven i købet udsigt til også at blive koblet på motorvejsnettet østpå, når motorvejen mellem Herning og Århus står færdig. Beslutningen om at anlægge nye højklassede veje omkring Herning blev første gang taget med vedtagelse af projekteringsloven i I 1999 blev det fulgt op med vedtagelse af anlægsloven. På daværende tidspunkt var der tale om motortrafikveje, men i 2002 besluttede folketinget, at strækningen fra Sundsvej til Brande fra start skulle anlægges som motorvej. I år, dvs. 2006, blev det besluttet, at strækningen syd om Herning fra Vardevej til Herning Ø også skulle skiltes som motorvej. Anlægsarbejdet begyndte i 2002, da byggeriet af de første motorvejsbroer over Herning-Bordingmotorvejen blev igangsat. Brobyggeriet strakte sig over de næste par år, og i sommeren 2003 begyndte jordarbejderne. Fra efteråret 2005 har asfaltentreprenørerne været i gang sammen med alle færdiggørelsesarbejderne, og her oktober 2006 står vejanlægget så færdigt. De nye veje er en stor fordel for Herning By. Herning er gennemskåret af 3 hovedlandeveje, rute 12 (Viborg-Varde), rute 15 (Ringkøbing-Århus) og rute 18 (Holstebro-Vejle). Fremover føres disse ruter uden om byen, og dermed vil store dele af den trafik, der i dag går i gennem byen, flytte ud på motor- og motortrafikvejene. De nye 25 km nye veje har som alle store vejbyggerier budt på udfordringer, men det er - ikke mindst takket være et forbilledligt samarbejde med de involverede myndigheder og med entreprenørerne - lykkedes at få vejene færdige til tiden, og med et resultat, der lever op til intentionerne om at skabe en moderne, smuk og sikker motorvej i harmoni med omgivelserne. Henning Christiansen Vejdirektør Rute 18/15 - Motorveje ved Herning Tekst: Jochim Kempe, Jane Birch Larsen, Mads Holm Petersen, Hans Jørgen Klog, Sofie Kraft, Morten Bendsen, Lars Ole Larsen. Foto: Tom Laursen, Eva Hartvig, Henrik Ole Jensen, Eigil Thomsen, Flemming Hansen, Poul Østergaard Fog, Knud Rosenlund, Bent Odgaard, Jochim Kempe, Jane Birch Larsen. Tom Barnard, Merrild Foto, side: 10, 11, 20, 21, 31 Oplag: ca Distribution: Tillæg til Herning Folkeblad, den 4. oktober 2006 Produktion og tryk: Mediehuset Herning Folkeblad Udgiver: Vejdirektoratet i samarbejde med Mediehuset Herning Folkeblad Vejdirektoratet vil gerne takke alle medvirkende for deres bidrag DVD fortæller om projektet Vejdirektoratet har, udover Ingvar Cronhammars plakat, udgivet en DVD om de nye veje ved Herning. Via filmoptagelser fra flere års arbejde med at anlægge vejene gennemgås projektet fra A til Z. DVD en indeholder også interviews med nøglepersoner og andre involverede parter, der blandt andet fortæller om vejenes fremtidige betydning for Herningområdet. DVD en og plakaten kan købes ved åbningen den 7. oktober 2006 eller ved henvendelse til: Vejdirektoratet Thomas Helstedsvej 11 Postboks 529, 8660 Skanderborg Tlf

4 04 29/09/06 13:34 Side 1 4 Åbning 2006 Åbning 2008 Åbning 2006 Åbning 2006 Åbning 2012 Brande Omfartsvej Folketinget har principgodkendt, at den 8 km lange to-sporede motortrafikvej skal udvides til motorvej. Åbning forventes i Åbning 2007 Åbning 2012 Åbning 2012 Brande-Riis Folketinget vedtog anlægslov for en motorvej mellem Brande og Riis i maj Strækningen mellem Give og Riis, som er knap 6 km lang, forventes åbnet i 2008, og i 2012 forventes de sidste godt 8 km videreført til Brande. Med den nye motorvej bliver der samtidig skabt forbindelse fra rute 18 ned mod Billund via Diagonalvejen syd om Give, som Vejle Amt anlægger, og som forventes åbnet i Motorvej fra Herning til Vejle Folketinget har besluttet, at der skal etableres motorvej hele vejen på rute 18 fra Herning til Vejle. Som planerne er lige nu, forventes motorvejen at stå helt færdig i Åbning 2007 Åbning 2008 Åbning 2012 Åbning 2012

5 05 29/09/06 13:46 Side 1 5 Åbnet 2005 Riis - Ølholm - Vejle Folketinget har maj 2006 vedtaget»lov om anlæg af motorvej mellem Ølholm og Vejle og udbygning af motortrafikvejen mellem Riis og Ølholm til motorvej«. Motorvejen forventes åbnet i Strækningen er i alt ca. 24 km lang.

6 06 29/09/06 13:51 Side 1 6 Søer og længdeprofil Herning har fået flere nye søer. Der har været behov for meget sand og grus til vejene, og udgravningen af materialerne har skabt et helt nyt landskab omkring Herning Mellem Sundsvej og Kollund er motorvejen hævet op over terrænet på en 2,5 km lang dæmning, der sine steder er op til 9 m høj. Det er normalt ikke noget vejbyggere stræber efter, da det hverken støjmæssigt, ressourcemæssigt eller visuelt er særlig optimalt. Men det har været nødvendigt, fordi motorvejen øst for Herning krydser flere større infrastrukturelle anlæg, f.eks. Silkeborgvej, Herningmotorvejen, Herning-Skanderborg banen og Herning-Brande banen. At føre motorvejen under disse anlæg har ikke været muligt på grund af, at grundvandsspejlet ligger højt omkring Herning. Til opbygning af dæmningerne har der været behov for tilførsel af enorme mængder sand og grus, og det har paradoksalt nok været en gevinst for landskabet. Sandet og gruset har i bogstavelig forstand ligget lige for (larve)- fødderne af motorvejen, og der, hvor der er gravet op, har det efterladt flere søområder til glæde for såvel naturen som borgerne i Herning. Knudmosesø Søen, som ligger lige nord for Kollund, er den største og dækker et areal på ca. 48 ha. Udgravningen til søen har resulteret i ca. 1,3 mio. m 3 sand/grus og har efterladt et unikt naturområde. Søen har fået et særligt arkitektonisk udtryk, som har taget afsæt i forbindelsesanlægget ved Herningmotorvejens geometriske linjer - bland andet den buede poppelbeplantede tange i midten. Søen er en ren grundvandssø og er på udvalgte steder efterladt med naturlige sandstrande, mens Knudmosesø Knudmosesø den andre steder henligger som naturområde. Dansk Vandskiforbund har indgået aftale med Herning Kommune om benyttelse af søen til vandskiaktiviteter, og med tiden er der planer om at oprette et Team Danmark Center. I det nordvestlige hjørne formes overskudsjord og muld til et voldanlæg, som kan tjene som naturlige afsæt til udkigs- og tilskuerformål. Adgang til søen kan dels ske ad Fejerskovvej og dels fra Miljøvej, hvor der etableres en P-plads, og hvorfra en stiforbindelse langs Brandebanen under motorvejen fører frem til søen. Herningsholm Sø Søen er gravet umiddelbart vest for motorvejen syd for Sundsvej og omfatter et areal på ca. 14 ha. I alt er der gravet ca m 3 sand/grus herfra. Søen får lov til at henligge som et uforstyrret naturområde til gavn for både små og større dyr samt for fuglelivet. En lokal institution har vist interesse i at følge den biologiske udvikling i søen i samarbejde med Herning Kommunes Naturforvaltning. Fuglsang Sø Fuglsang Sø, som blev indviet i 2005, er på knap 30 ha. Den er en del af Herning Kommunes store byudviklingsprojekt. Herfra har Vejdirektoratet fået leveret ca m 3 sand og grus til motorvejsdæmningerne. Omkring Fuglsang Sø skabes et helt nyt byområde i den nordlige del af Herning. Det er planen, at der med tiden skal opføres boliger, campingplads, badestrande, promenade og stier. Sø ved Alhedestien Søen kan ses umiddelbart øst for motortrafikvejen ikke langt fra Alhedestien. Den er ca. 4 ha stor, og der er hentet ca m 3 sand og grus herfra. Kraftvarmesøen Udover ovennævnte søer fik Herning allerede sin første»motorvejssø«tilbage i 2002 i forbindelse med anlæg af Herning-Bording motorvejen. Det drejer sig om den 7 ha store Kraftvarmesø, som med sit rene vand og sandstrande siden har været flittigt brugt af solhungrende og badeglade herningensere. Rute 15 Sø ved Alhedestien Rute 18

7 07 29/09/06 13:56 Side 1 7 Motorvejen årsag til sø og ny flot bydel - Det bliver et rent slaraffenland, siger ejendomsmægler, der også håber på rostadion og golfbane Af Ole Skydt, Herning Folkeblad Fuglsang Sø og det omfattende byggeri langs søen er et direkte resultat af motorvejs-byggeriet. Der manglede sand og råstoffer til motorvejsbyggeriet. Og derfor kunne man jo overveje at grave en sø ud. Den ene idé greb den anden over en fyraftensøl på rådhuset mellem et par embedsmænd. Hvorfor ikke udgrave en stor sø og bruge materialerne til motorvejsbyggeri? lød ideen. Siden har ideen udviklet sig til det, som kan blive det største byvækst-projekt i Herning i nyere tid. I dag er status, at der er fuld gang i byggeriet langs søens vestlige side. - Der er meget stor interesse for at flytte ind i boligerne på Søfronten, siden første spadestik blev taget, siger ejendomsmægler Poul Lundorff, EDC Mæglerne i Herning. 30 af de 64 ejerlejligheder og andelsboliger, der var første spadestik på i august, er der enten lavet en købsaftale om med kommende beboere eller lavet en reservation på. De opføres i seks størrelser på mellem 93 og 156 kvadratmeter og koster fra til kroner. Stor interesse Siden første spadestik er interessen eksploderet. Poul Lundorff og hans kollegaer har udleveret masser af salgsmateriale. Og når først etableringen af det store torv og havnemiljøet»sættes i søen«, så vil interessen for området stige endnu mere, konstaterer Poul Lundorff. Der er fremtid i projektet. - Det bliver et rent slaraffenland, hvis der også kommer rostadion og golfbane nord for Vesterholmvej, siger ejendomsmægleren, som er enig med de fleste andre i, at med isstadion, strande, idrætscentret i Holing og masser af natur i nærheden, så kan det bare ikke være bedre. Når først torvet og havnemiljøet kommer, og de første flytter ind, så vokser interessen, siger ejendomsmægler Poul Lundorff fra EDC Mæglerne i Herning. Foto: Henrik Ole Jensen, Herning Folkeblad Her kommer Hernings nye attraktive boligområde ved Fuglsang Sø. Her fra helikopter kan man næsten se, at der er uanede muligheder - tæt på Herning. Foto: Eigil Thomsen, Herning Folkeblad 530 boliger Det er EDC Herning, der står for salget af hovedparten af de nye boliger ved Fuglsang Sø, men også andre ejendomsmæglere er på banen med grunde og boliger. I alt 530 boliger skal der bygges ved søen. Grundene til de første 105 boliger er solgt. De øvrige bygge-projekter er der ikke truffet beslutning om, hvornår de skal udbydes. Det er i høj grad efterspørgslen, der kan sætte gang i processen. Byplanchef Marius Reese, Herning Kommune, siger, at der arbejdes med næste udbudsrunde af grunde. - Vi har endnu ikke taget stilling til, hvornår det sker. Vi har heller ikke taget stilling til, hvor mange grunde vi udbyder, siger byplanchefen. Men det bliver måske i efteråret. - Markedet skal kunne følge med, siger Marius Reese, som fortæller, at nye boliger skal følge den stil, der allerede er lagt ved det første byggeri - altså moderne arkitektur med et maritimt look. Viden der bringer mennesker videre Gode forbindelser mellem mennesker--- Vi ønsker Vejdirektoratet og Herning tillykke med sine nye motor- og motortrafikveje. Rambøll i Herning, Poulsgade 8, 7400 Herning, tlf Rambøll Danmark A/S indgår i Rambøll Gruppen, der med mere end 4500 medarbejdere er den største nordiske rådgivergruppe.

8 08 29/09/06 19:24 Side 1 8 Infrastruktur er altafgørende Erhvervsdirektør Torben Henriksen fra det lokale erhvervsråd forudser stor vækst inden for erhvervslivet som følge af motorvejene Af Brian Kjær Andersen, Herning Folkeblad Torben Henriksen fra Erhvervsrådet Herning- Ikast-Brande-Aaskov slår tonen an fra start, da han bliver spurgt til betydningen af de nye motorvejsstrækninger i Midtjylland. - På samme måde som da man fik jernbanen til Herning i 1872, så kan det her relativt få samme betydning, lyder udmeldingen fra erhvervsdirektøren. Ifølge Torben Henriksen kan man nærmest ikke overvurdere infrastrukturens store betydning for virksomhedernes placering og vækstmuligheder. Hidtil har Herning haft det rygte blandt mange erhvervsfolk, at det er besværligt og tager lang tid at komme til og fra byen. - Infrastrukturen er altafgørende for virksomhedens udvikling. Man skal have tilgængelighed. Både i forhold til medarbejdere, gods og kunder, forklarer han. Flere til byen Derfor drager Torben Henriksen den slutning, at når Herning-området nu efter lang tids kamp får udvidet motorvejsnettet, så vil det også trække flere virksomheder til byen. Det bliver ikke lige fra dag et, men erhvervsdirektøren er overbevist om, at potentialet er enormt. - Vi vil i noget omfang blive som Trekantområdet og dermed blive en magnet for virksomhederne. Når virksomheder skal bygge til eller bygge nyt, så vil de spørge sig selv, om de er det rigtige sted. Måske fører det til beslutningen om at flytte til motorvejsnettet, hvor Herning så er en oplagt mulighed, fremhæver Torben Henriksen. Han erkender, at man først vil se den fulde effekt, når motorvejene er ført endeligt igennem til Vejle og Århus. Men det bør ikke afholde området fra allerede nu at få markedsført sig bedst muligt, mener han. - Man kan køre herfra og direkte til eksempelvis Hamborg eller Sverige. Man er koblet på det europæiske motorvejsnet. Det er det, vi skal markedsføre os på, understreger Torben Henriksen. Erhvervsdirektøren spår, at motorvejsnettet - På samme måde som da man fik jernbanen til Herning i 1872, så kan det her relativt få samme betydning, lyder udmeldingen fra erhvervsdirektør Torben Henriksen. Foto: Eva Hartvig, Herning Folkeblad vil give et generelt løft til hele erhvervslivet, hvor også eksisterende virksomheder får nye vækstmuligheder. Størst gevinst vil man se hos de brancher, som har det største distributionsbehov. Tillykke til Herning Alle veje fører til... Vi søger nye medarbejdere inden for miljø, anlæg og byggeri. Læs mere på NIRAS, Banegårdspladsen 6 B, 7400 Herning,

9 09 29/09/06 19:26 Side 1 Nemmere og hurtigere at komme frem Med åbningen af de nye motor- og motortrafikveje bliver det både nemmere, sikrere og hurtigere at komme fra A til B 9 Der kommer til at ske en række forbedringer i trafikafviklingen ved Herning. Rejsetiderne vil blive kortere for både den lokale trafik og den gennemkørende trafik, og borgerne i Herning og Lind vil kunne mærke, at trafikbelastningen på en lang række veje er væsentligt reduceret. Det vil især være mærkbart ved arrangementer i Messecenter Herning, hvor trafikken nu ikke længere skal ind gennem Herning og Lind, men kan køre direkte ad de nye veje. I 2002 åbnede motorvejen mellem Herning og Bording, og en betydelig del af trafikken blev flyttet fra den gamle hovedlandevej gennem Ikast og Hammerum og ud på den nye motorvej. Ligeledes kunne der registreres et fald i trafikken på en række mindre veje. Samme udvikling må imødeses, når de nye motor- og motortrafikvejsstrækningerne åbner for trafik. Herning og Lind vil opleve en betydelig reduktion i den gennemkørende trafik, idet de nye veje vil flytte ruterne 12, 15 og 18 ud af byerne. Trafikken fra Aalborg/Viborg mod Varde/Esbjerg ad Rute 12 føres øst og syd om Herning. Trafikken fra Holstebro mod Vejle ad Rute 18 føres nord og øst om Herning og Lind. Trafikken ad Rute 15 mellem Ringkøbing og Silkeborg/Århus er delvist lagt uden om byen. Når alle fire etaper omkring Herning er åbnet, vil Rute 15 være lagt syd om både Herning og Snejbjerg. På Sjællandsgade i Herning vil trafikken næsten blive reduceret til det halve, hvilket også vil være tilfældet på Lind Hovedgade. På Tjørring Hovedgade forventes det, at ca. 1/3 af trafikken vil forsvinde. Reduktionen på Dronningens Boulevard vil være mere beskeden, indtil 4. etape åbnes i 2008, hvorefter der forventes en reduktion i trafikken på ca. 20%. Der vil således i løbet af de kommende år blive væsentlig mere plads på de større veje i Herning, hvilket vil være til gavn for hele byen. Det bliver hurtigere og nemmere at komme rundt, lokaltrafik vil blive flyttet fra de mindre veje til de større veje, støjgener og luftforurening reduceres, og sidst, men ikke mindst, forbedres trafiksikkerheden og trafikkomforten. Lettere adgang til Messecenteret Trafiksituationen på vejene omkring Herning er ikke specielt spændende i tiden omkring de store messearrangementer. Dette forhold vil blive ændret radikalt med åbningen af de nye veje. Fremover bliver der motorvejsforbindelse direkte til Messecenter Herning via det tilslutningsanlæg, der etableres på Vardevej. Det har derfor været et vigtigt mål at sikre, at kapaciteten i tilslutningsanlægget og på Vardevej er tilstrækkelig til at klare messesituationerne. Tilslutningsanlægget ved Vardevej er derfor udformet med dobbeltsporede ramper, og Vardevej er blevet udvidet til fire spor hele vejen op til Messecenter Herning, hvilket er sket i et samarbejde med Ringkøbing Amt. For at undgå, at store besøgstal i helt ekstraordinære situationer alligevel skulle påvirke Med etableringen af de nye motor- og motortrafikvej lægges Rute 12, 15 og 18 om, så de nu føres uden om Herning og Lind. Hastigheden på de nye veje ses af figuren. Trafikbelastningen på de større veje i Herning vil blive reduceret væsentligt, når de nye veje åbnes. Figuren viser trafikbelastningen pr. døgn (ÅDT) på en række veje i 2006, før vejene åbnes, og i 2009, når alle etaper omkring Herning er åbnet. trafikken på motorvejen, har Vejdirektoratet opstillet et kombineret trafikledelsessystem med variabel vejvisning og hastighedsregulering. Systemet kan styres elektronisk af Herning Politi eller fra Vejdirektoratets Trafikinformationscenter (T.I.C.) i København. Rejsetid og hastighed Der vil således ske en væsentlig forbedring i fremkommeligheden omkring Herning, og dette vil kunne aflæses i rejsetiderne for den gennemkørende trafik. Rejsetiden er naturligvis meget afhængig af tidspunktet på dagen størst besparelse kan forventes i myldretiden om morgenen og om aftenen. På Rute 12 og 18 vil der allerede med åbningen af 1. og 2. etape i år ske en reduktion i rejsetiden igennem Herning på 5-10 min. Når motorvejen er færdig hele vejen til Vejle, vil der være en reduktion i rejsetiden på mellem 20 og 25 min. For Rute 15 vil reduktionen i rejsetid først komme, når 4. etape syd om Snejbjerg er åbnet, og trafikanterne vil da kunne spare ca. 5 minut på turen fra Ringkøbing til Silkeborg. De væsentligste årsager til, at rejsetiderne reduceres, er, at trafikanterne undgår byerne med den tættere trafik og de mange signalanlæg, samt at hastigheden på de nye motorog motortrafikveje er væsentlig højere end de gamle strækninger gennem byerne. De nye motor- og motortrafikvejes skiltes med tre forskellige hastigheder, 90 km/t på motortrafikvej, 110 og 130 km/t på motorvej. På motortrafikvejsstrækningen fra Sinding til Sundsvej er hastigheden sat til 90 km/t. For at forbedre trafiksikkerheden nedfræses rumleriller i midten, hvorved trafikanterne fysisk gøres opmærksom på, at de overskrider midterlinjen. På motorvejsstrækningen fra Sundsvej til forgreningen til den nye Rute 15 motorvej nord om Lind er hastigheden sat til 110 km/t. Hastigheden kan her ikke sættes til 130 km/t på grund af de tætliggende tilslutningsanlæg. Der er fire tilslutningsanlæg over en strækning på kun 5,5 km. På Rute 18 motorvejsstrækningen syd for forgreningen til Rute 15 motorvejen og hele vejen til Brande sættes hastigheden til 130 km/t. På Rute 15 motorvejen nord om Lind sættes hastigheden til 110 km/t. Den reducerede hastighed skyldes her især begrænsede oversigtsforhold. Vejen forsynes som nævnt med variable hastighedstavler, som gradvist kan reducere hastigheden til 50 km/t ved eventuelle kødannelser ved Vardevej.

10 10 29/09/06 17:54 Side 1 10

11 11 29/09/06 17:53 Side 1 11

12 12 29/09/06 19:29 Side 1 Så kom vi på tavlen Det er ikke sjovt at være bagud. Det har vi været i mange år, når vi taler motorveje. Men nu har vi udlignet. Vi er ganske enkelt kommet på tavlen. Med motorvej lige til døren. Til stor glæde for vores mange kunder og gæster tak for tålmodigheden. Og mange tak til alle jer, der fandt et par milliarder til ny midtjysk asfalt. Vi vil love at gøre vores bedste for, at de nye veje bliver flittigt brugt. For når man har udlignet, er det jo oplagt at gå efter at komme foran. Messecenter Herning Herning Kongrescenter SAS Arena

13 13 29/09/06 19:30 Side gode år med motorvejen Projektingeniør Morten Bendsen har været med i projektet lige fra starten. Han kender til alle de overvejelser, der har ligget bag placeringen og udformningen af de nye veje Selve projekteringen af de nyåbnede veje startede i Morten Bendsen var lige blevet ansat som nyuddannet ingeniør, og han fik hurtigt opgaven med at projektere dele af det nye vejnet ved Herning. I dag kan han se tilbage på 10 spændende og udfordrende år. - Det har været personligt tilfredsstillende at være med fra A-Z. Det er da sjovt at vide, at man er en af de få, der ved, hvorfor vejen på nogle strækninger ligger og ser ud præcist, som den gør, siger projektingeniør Morten Bendsen. Hvor skal vejen ligge? Men hvorfor ligger vejen så, hvor den gør? Morten Bendsen fortæller, at der som udgangspunkt var nogle kriterier, der lå fast allerede inden VVM-undersøgelserne. For det første skulle den nye vej mod Vejle sluttes til Brande Omfartsvej, og den skulle forløbe øst for hovedlandevejen og dermed også øst for Arnborg, Høgild og Lind. Begrundelsen for, at vejen skulle placeres øst for den eksisterende rute 18 var, at det ellers ville forstyrre det omfattende ådalsforløb og de mange grønne områder, som er beliggende vest for landevejen, eksempelvis Høgildgård Plantage. Samtidig blev det besluttet, at lægge vejen så tæt på den eksisterende rute 18 som muligt for at samle de tekniske anlæg i landskabet og dermed ikke forstyrre helt uberørte naturområder. - Vi kunne dog ikke undgå at krydse Fjederholt Å, og vi ledte længe efter den slyngning i åen, der ville være den mest oplagte at krydse, så vi ikke behøvede at lægge vandløbet om, fortæller Morten Bendsen. Det blev besluttet at placere vejen tæt op ad den gamle rute 18 mod Vejle. Dermed sikrede man, at vejen kunne udbygges i etaper. Når en etape er færdig, forbinder man blot den nye vej med det gamle vejnet, indtil næste etape er færdig. Det blev også besluttet at lægge vejen øst om Herning, da det var det mest oplagte. Der var nemlig lavet reservationer til fremtidige vejanlæg i et 200 meter bredt bælte mellem Birk og Herning, så der var stort set ingen bygninger i det område. Samtidig kom vejen til at ligge tæt på byen. - Det er vigtigt, at et vejanlæg ligger tæt ved, hvor der bor mange mennesker. Det lyder måske lidt underligt, men hvis vejen f.eks. var Ekspropriation og jordfordeling De nye veje har berørt mange lodsejere. Mange lodsejere har måttet afgive jord til vejene, og mange ejendomme har også fået ændret deres adgangsforhold. For at afhjælpe generne for landbrugsejendommene, er der gennemført en jordfordeling med det formål at samle ejendommenes jorde og bygninger på sammen side af vejen. 234 ejendomme har været berørt af ekspropriation. Ud af de 234 ejendomme har det været nødvendigt at totalekspropriere de 30 (de 27 heraf nedrives). Ekspropriationerne af de hele ejendomme har fundet sted både som forlodsovertagelser efter projekteringslovens vedtagelse og som normale overtagelser efter detailbesigtigelsen. Ekspropriationskommissionen har gennemført alle ekspropriationer. flyttet uden for byen mod vest, ville der ikke være så mange, der kom til at bruge den. Så ville folk vælge den gamle landevej, siger Morten Bendsen. Nord for Herning var udfordringen at undgå at krydse Herningholm Å, holde så lang afstand til Gullestrups beboere som muligt samtidig med, at vejen ikke skulle forstyrre Storådalen. Amt og borgere ændrede projektet Øst for Lind var der to fredede gravhøje på den vestlige side af vejen og en på den østlige side. Vejen ville nødvendigvis komme til at berøre den fredede beskyttelseszone på en af siderne. Vejdirektoratet tog kontakt til Ringkøbing Amt og spurgte dem, hvor de ville foretrække, at vejen kom til at ligge. Svaret var, at den gerne skulle placere så langt mod øst som muligt, da den østlige gravhøj var mindre interessant end de to vestlige. Den østlige lå i et buskads, og der var gravet i den. De to vestlige gravhøje var derimod istandsat og lå på en bakketop, hvor de let kunne ses. Borgerne har under hele forløbet haft mulighed for at påvirke projektet. På den nordlige del af motortrafikvejen i nærheden af Gullestrup blev borgerne f.eks. inddraget via møder og workshops, hvilket blandt andet førte til, at vejen blev sænket en del, så beboerne langs vejen er bedre beskyttede mod støj fra bilerne, fortæller Morten Bendsen Kurver frem for lige linjer I selve projekteringen af motor- eller motortrafikvejen spiller hensynet til trafikanterne selvsagt også ind. Vejene skal være sikre og komfortable at køre på, og de skal være forbundet med skærende veje, så man kan komme til og fra de nye veje. Sikkerheden på en vej afhænger meget af kurveforløbet kurverne skal ikke være så skarpe, at man som bilist mister udsynet. Samtidig er lange rette linjer heller ikke gode. - Folk bliver uopmærksomme. De mister simpelthen koncentrationen, hvis de kører for meget ligeud, og dermed bliver sikkerheden mindre. Og så er kurvede veje også smukkere end lige veje fordi de er nemmere at passe ind i landskabet, siger Morten Bendsen. De nye veje bliver forbundet med de eksisterende mange steder ved Herning. I alt 8 tilslutningsanlæg og to forbindelsesanlæg. Morten Bendsen fortæller, at forskellen på et tilslutningsanlæg og et forbindelsesanlæg er, at tilslutningsanlægget skaber forbindelse mellem en overordnet vej og det øvrige vejnet, mens et forbindelsesanlæg skaber forbindelse mellem to motor- eller motortrafikveje. Underskud af jord og nye søer Den helt store projekteringsmæssige udfordring i dette projekt har, ifølge Morten Bendsen, været strækningen øst om Herning. Det er en 6 km lang strækning, der krydser både Silkeborgvej, jernbanen til Silkeborg, motorvejen mod Silkeborg, jernbanen til Vejle, Knudmosevej og Rute 15 mod vest. Projektingeniør Morten Bendsen - Hvad gør man så? Skal den nye motorvej føres henover eller nedunder, eller skal alle de skærende veje og jernbaner føres henover motorvejen? Det var de spørgsmål, vi skulle tage stilling til. Vi endte med at vælge en løsning, hvor motorvejen føres henover det hele. Problemet var bare, at det krævede enorme mængder jord til vejdæmningen. Det endte med, at vi måtte skaffe omkring 2 millioner kubikmeter sand til opbygning af dæmningen fortæller Morten Bendsen. Løsningen blev, at de store mængder sand og grus blev gravet op i lokalområdet. De nye søer, Knudmose Sø og Fuglsang Sø er resultatet af dette arbejde. Det kræver tålmodighed Morten Bendsen kan godt lide sit arbejde med at projektere veje. Han indrømmer dog, at arbejdet kræver en vis portion tålmodighed. - Jeg har altid været interesseret i kort og geografi. Jeg læste planlægning på Ålborg Universitet. På det tidspunkt fandt jeg ud af, at det var spændende at arbejde med veje og trafik, fortæller Morten Bendsen. - Det er jo nogle kæmpeprojekter, vi arbejder med i Vejdirektoratet, og det kan af og til være svært, at der går så længe fra beslutningen om en vej er taget, til man kan se vejen i marken. Man finder hurtigt ud af, om man kan acceptere det eller ej. Hvis man kan det, er det rigtig spændende opgaver, man kommer til at arbejde med, siger Morten Bendsen. Morten Bendsen har sideløbende med projektet ved Herning også arbejdet med motorvejen ved Silkeborg, og det vil han fortsætte med, efter de nye veje ved Herning åbner. Dette arbejde er i høj grad noget, der kræver tålmodighed, påpeger Morten Bendsen med et smil.

14 14 29/09/06 19:31 Side 1 14 Fra markvej til motorvej Vejnettet omkring Herning har udviklet sig enormt i løbet af de sidste 200 år - fra simple markveje eller hjulspor til et moderne motorvejsnet med forbindelse til hele landet Af Søren Toftgaard Poulsen, Museumsinspektør, Herning Museum I starten af 1800-tallet krydsede Herningområdets to hovedveje hinanden i Gjellerup- Lund. Det drejede sig om landevejene Holstebro-Horsens og Ringkøbing-Horsens. De to veje havde karakter af markveje eller blot hjulspor senere blev de udbygget til mere stabile hovedveje, og der kom veje til Århus og Vejle. I dag er store dele af vejnettet udbygget til motor- eller motortrafikveje. Hjulspor over heden 1800-tallets gamle veje lignede mest af alt markveje, og på heden var selv hovedvejene blot hjulspor ud over hedesletterne. Blev et spor for dybt eller for vanskeligt at passere, lagde man blot et nyt spor ved siden af. Mange steder kan man endnu se rester af disse gamle vejspor f.eks. syd for Nybro i Ørre, hvor en række dybe hjulspor fra den gamle Holstebro-Horsens landevej stadig kan ses. I meget regnfulde perioder og i tøbrud i det tidlige forår kunne datidens veje være næsten ufremkommelige og direkte farlige at benytte. Hullerne kunne være så dybe, at vognene væltede, hvis man ikke tog sig i agt. Et særligt kendt eksempel er fra 1773, hvor Ringkøbing amts nytiltrådte amtmand C.F. Hansen på en rejse med hestevogn væltede og brækkede en arm. Bysamfund udvikler sig på heden I begyndelsen af 1800-tallet begyndte interessen for hedens opdyrkning for alvor at brede sig. Det skabte en ny og større interesse for udbygningen af vejnettet i Vestjylland. Det endelige gennembrud kom i 1841, hvor der blandt andet blev lovfæstet en ny hovedlandevej mellem Århus og Ringkøbing. Ingeniørkorpset fik ansvaret for at anlægge vejen. Den nye hovedlandevej fra øst til vest fik meget stor betydning for, hvor byerne i Herningområdet kom til at ligge. I 1844 havde Drewsen opført sin papirfabrik ved Silkeborg, hvor den nye hovedvej gik lige forbi, og i 1847 var vejbyggeriet nået til Ikast. Linjen videre mod vest blev sat af langs den gamle Horsens landevej gennem Gjellerup-Lund og videre mod vest. Hovedlandevej igennem Herning by I Herning var der imidlertid sket noget afgørende for udviklingen i de to årtier, inden der blev lovfæstet en hovedlandevej mellem Det gamle tinghus i Herning fotograferet Tinghuset kaldtes»det første æg i reden«. Århus og Ringkøbing. I 1827 havde en nytiltrådt herredsfoged fået opført et nyt tinghus et par km øst for landsbyen Herning. I 1832 bosatte en apoteker sig ved siden af tinghuset og snart kom andre til. I 1839 opførtes gæstgivergården Christiansminde, det senere Hotel Eyde, og i 1841 nedsatte den første læge sig i Herning. Nu fulgte håndværkere efter, og snart var markvejen blevet til Herninggade. Folkene i den nye bebyggelse i Herning kontaktede i 1847 ingeniørkorpset og fik ved gode argumenter ændret hovedvejens forløb, så den kom til at gå den direkte vej fra Ikast gennem Hammerum og Herninggade mod Snejbjerg i stedet for at gå igennem Gjellerup-Lund. Vej igennem Knudmose Næppe var hovedvejen fra Århus ført gennem Herning, før diskussionen om en ny hovedvej fra Holstebro over Herning til Vejle tog sin begyndelse. I 1852 var beslutningen om en ny vej truffet, og seks år senere var den nye hovedvej nordpå til Holstebro færdig. I 1862 blev hovedvejen fra Herning mod Brande og Vejle anlagt lige tværs gennem den store højmose Knudmose. Tidligere havde man måttet køre uden om mosen. Vejen var dog ikke bedre funderet, end de østrigske tropper under deres besættelse af Jylland kørte fast med deres kanoner på den ny Vejlevej. Herning by vokser Herning havde omkring 1870 efter datidens målestok fået et moderne vejnet med forbindelse til havnebyerne både i øst, vest og nord, og der er næppe tvivl om, at Herning i de følgende år profiterede på de nyanlagte veje. Herning blev nu det helt naturlige centrum for den hastigt voksende landbefolkning på hedeegnen. I Herning nedsatte en lang række håndværkere og handlende sig. De levede af at servicere hedeegnens befolkning. Desuden blev Herning snart hjemsted for virksomheder, der opkøbte landbefolkningens hastigt voksende produkter. Udviklingen blev yderligere styrket ved anlæggelsen af jernbanen fra Silkeborg, som nåede Herning i Fem år senere var banen ført igennem til Skjern, og Herning havde nu direkte forbindelse til Esbjerg via den jyske længdebane. Tekstilindustriens udvikling Indtil midten af 1870erne var Hernings udvikling stort set udelukkende båret af serviceerhvervene. Håndværk, handel og administrative funktioner havde skabt et helt nyt bysamfund, som voksede op omkring hovedgaden med sidegader såvel mod syd som nord. Samtidig voksede byen i både vestlig og østlig retning langs hovedvejen. I 1870 erne kom tekstilindustrien til byen. Den første rigtige tekstilvirksomhed, som opstod i Herning, var Herning Uldspinderi, det senere Herning Klædefabrik. Den blev opført Vejlevej i Herning ca Vejen skærer gennem højmosen kaldet Knudmose. Sydfra så man direkte mod Hernings ny kirke fra 1889.

15 15 29/09/06 19:36 Side 1 15 Bredgade i Herning Gamle vejspor gennem Trøstrup Hede i Timring sogn. Personen står ved en stendynge, som vejfarende har kastet, hvor en pige blev dræbt ved kapkørsel hjem fra Lund Marked i Foto: H.P. Hansen. i 1876 i Vestergade. Senere kom flere tekstilfabrikker og maskinfabrikker til, og Hernings udvikling til også at være industriby gik nu hånd i hånd med udviklingen af handelsvirksomheder. Industrialiseringen satte også sit tydelige præg på udviklingen i småbyerne Hammerum og Ikast. De blev begge centre for tekstilvirksomheder. Jernbanestationerne var af væsentlig betydning for, hvor tekstilfabrikker slog sig ned, da jernbanerne klart var den letteste måde at fragte fabrikkernes produkter af beklædning til de større byer i landet. Dronningens Boulevard bygget til messetrafik I 1947 afholdt tekstilindustrien den første Jydske Textilmesse i Herning. Messen fandt sted i tre forskellige bygninger i byen. Det var klart utilfredsstillende, og efter få år opførtes den første hal i Også denne gav for lidt plads til industriens udstillere, og endnu en hal blev opført. Pladsen var stadig for trang, så fem haller ved Vardevej blev bygget i De fem haller blev begyndelsen til Messecenter Herning, mens de to Herning Haller inde i midtbyen i dag er ombygget til Herning Kongrescenter. Med de mere og mere omfattende messer af forskellig art blev Hernings vejnet efterhånden belastet til bristepunktet. Behovet for en aflastning af byens hovedgade voksede år for år, og i årene blev der anlagt en 3,5 km lang aflastningsgade i 4-6 spor kaldet Dronningens Boulevard. Nye veje til og fra Herning I 1960erne flyttede byens industrier ud i nye industrikvarterer langs Silkeborgvej, Holstebrovej, Viborgvej m.fl. Især Silkeborgvej gennem Hammerum blev i højere og højere grad en flaskehals for myldretrafiken morgen, middag og eftermiddag. I 1990 blev det vedtaget at udbygge rute 15 Herning-Århus, rute 18 Holstebro-Herning- Vejle og rute 26 Århus-Viborg-Hanstholm til motor- eller motortrafikveje. Dette fulgtes op med vedtagelse af anlægsloven for Herning- Bording, Låsby-Århus og Omfartsvejen ved Rødkærsbro i De blev dermed de første konkrete resultater af dette store planlægningsarbejde. Motorvejen mellem Herning og Bording var den første strækning, der blev indviet. Det skete 4. november 2002, og motorvejen har fra starten aflastet det øvrige vejnet i Herning, Hammerum og Ikast i betydelig grad. Åbningen af de nyeste strækninger vil yderligere forbedre trafikforholdene i Herningområdet. Den nye Herning Kommunes godt indbyggere og den kommende Ikast- Brande Kommunes indbyggere har hermed fået et helt moderne vejnet, som kan rumme de kommende årtiers trafik. Arkæologi og kultur Systuen på fabrikken Truelsen & Søn ca Fabrikken flyttede til Herning i 1883 og var gennem mange årtier byens største virksomhed. I perioden 2002 og frem til 2005 har Herning Museum gennemført omfattende undersøgelser og udgravninger forud for anlægsarbejderne. Arkæologerne udnyttede muligheden for at undersøge et bredt spor gennem landskabet. De afdækkede adskillige arkæologiske fundsteder, der ikke tidligere var kendt fra den ældre stenalder (8.000 til f.kr) og frem til jernalderen (omkring år 0). Ved Gunderupvej lidt nord for Skærbæk har museet undersøgt fire huse fra sen vikingetid eller eventuelt den tidligste del af middelalderen, ca e.kr. Bedst bevaret er et 25 m langt og 6 m bredt hus, der ligger vest-øst. Huset er opdelt i tre sektioner og ligner de huse, som er fundet ved Trelleborg. Midtersektionen er størst med 13 m i længden. Denne sektion har indeholdt et ca. 2,5 x 2,5 meter stort, kvadratisk ildsted, hvor man har fundet skår og et stykke jern. I et af dørstolpehullerne i husets væg lå et lille, cirkulært bronzespænde. Det har en belægning af sølvblik og et indridset, stiliseret kors på forsiden. Lille cirkulært bronzespænde fundet ved Gunderupvej. Ved Kollundvej afslørede motorvejsanlægget et andet unikt fund, nemlig en år gammel istidssø fra en tidlig mellemistid. I samarbejde med bl.a. geologer fra Århus Universitet blev der optaget prøver af materiale fra søen, og undersøgelserne har nu givet ny viden om denne forhistoriske periode i Danmark og i Nordeuropa.

16 16 29/09/06 19:37 Side 1 16 Georg Sørensen, administrerende direktør, Messecenter Herning A/S, hæfter sig ved, at regionen nu får de samme infrastrukturelle vilkår som resten af Danmark. Foto: Eva Hartvig, Herning Folkeblad Motorvejen giver os lige vilkår Messecentrets direktør Georg Sørensen har kæmpet i forreste geled for at få Herning på Vejdirektoratets dagsorden Af Knud Lind, Herning Folkeblad - Folk klandrer os i Midt- og Vestjylland for urimelige krav til infrastrukturen. I den forbindelse har jeg masser af gange forsvaret os med, at vi ikke vil stilles bedre end alle andre. Men hvis man mener noget med fri konkurrence, så skal der også være lige vilkår, siger administrerende direktør for Messecenter Herning A/S, Georg Sørensen. Dengang motorvej i Vestdanmark kun var ønsketænkning, gjorde en arbejdsgruppe med en række lokale repræsentanter Georg Sørensen til formand. Fra 1996 og fire år frem tog messecenter-direktøren således talrige ture til Christiansborg og hjem igen - indtil det to milliarder kroner brede motorvejsforlig var en realitet. Hver gang havde han lokale repræsentanter med, som var nøje udvalgt i forhold til de repræsentanter, man skulle møde i København. - Det var noget af en opgave. For ikke mindst messecentret var positivt markedsført blandt politikerne på Christiansborg. Hver gang jeg kom, så startede de med at sige: Tilykke med jeres succes - hvad er det lige vi skal snakke om? Forenede lokale kræfter Det var med andre ord i den grad op ad bakke for de lokale kræfter, som argumenterede for højere hastighed til og fra Midt- og Vestjylland. Første udfordring var at opnå regional enighed. - I første omgang handlede det om intern politik mellem lokale interesser. For der var så mange linjeføringer i spil, og uenigheden var stor. Men da endelig erhvervsfolk fra Herning, Ikast, Struer og Holstebro stod samlet med regionens embedsmænd, politikere organisationer og foreninger, så hjalp det på det pres, vi kunne mønstre, forklarer Georg Sørensen. Han lægger i den forbindelse vægt på, at han ikke ønsker at fremstå som manden, der skaffede Herning en Motorvej. - Der var mange dygtige strateger med i den gruppe - jeg var blot manden, som førte ordet for os overfor beslutningstagerne, siger Georg Sørensen. Op til os selv Nu er tiden kommet, hvor de lokale erhvervsfolk er klar til at høste frugterne af lobby-indsatsen. Og Georg Sørensen mener, at det bliver op til hver enkelt at hente en gevinst ud af højhastigheds-forbindelsen til byen. - Motorvejen gør ikke nogen forskel for erhvervslivet i sig selv. Men tidligere har vores konkurrenter kunnet pege på vores infrastruktur som en bagdel for os. Det kan de ikke længere. Derfra bliver det nu op til os selv at øge trafikken i retning mod Herning, siger Georg Sørensen.

17 21 29/09/06 19:48 Side 1 17 Ældgammel søaflejring under motorvejen Geologer fandt træstammer og blade, der er mere end en halv million år gamle, da en underjordisk søaflejring blev udgravet ved Lind. Søaflejringen medførte samtidig, at motorvejen blev hævet et par meter Vejdirektoratets geologer undrede sig, da de lavede en undersøgelse af jorden ved Lind. Det viste sig nemlig, at hvad de troede var et 15 millioner år gammelt lag brunkul ikke opførte sig som brunkul det blev f.eks. lyst, når det tørrede, hvorimod brunkul bevarer farven. Samtidig lå der aflejringer fra en sø på toppen af en bakke, og søer ligger jo normalt i lavninger. Eksperter fra Århus Universitets geologiske institut blev kontaktet, og de kunne hurtigt konstatere, at der var tale om en unik aflejring af en sø, der var mindst år gammel. De geologiske eksperter lavede boringer i søaflejringen og udgravede et område, hvor søen havde haft sin bred. Det gjorde de for nærmere at kunne tidsbestemme søaflejringen, og fordi de håbede på at finde rester af dyr og mennesker. I England har geologer fundet år gamle spor efter mennesker. Spor af vegetation Der blev dog hverken fundet spor efter mennesker eller efter skovelefanter, sabeltandet kat eller lignende - dyrearter som har levet i Nordeuropa på dette tidspunkt. Der blev derimod fundet dele af datidens vegetation - træstammer, blade osv. - Flere af de træstammer, vi har fundet, stammer fra nåletræer formodentlig grantræer. Vi har også fundet blade fra løvtræer. På grund af vegetationen kan vi regne ud, at det det har været en varm periode, og via vores analyser specielt pollenanalyserne - kan vi datere træerne til at være mellem år gamle, fortæller Bent Odgaard, professor ved Geologisk Institut ved Århus Universitet. - Vi har flere andre metoder, der kan datere fund mere præcist end pollenanalyser, f.eks. kulstof 14-metoden. Problemet med disse metoder er blot, at de ikke kan anvendes på materiale, der er så gammelt som dette. Derfor må vi nøjes med denne lidt upræcise datering, fortætter Bent Odgaard. Bent Odgaard er selvfølgelig skuffet over, at der ikke var spor efter mennesker eller dyr, men erkender også, at det har været som at finde en nål i en høstak uden at have rodet hele høstakken igennem. Der kan sagtens være spændende fund i den del af søaflejringen, der ikke er udgravet. Vejen hævet 2 meter Bent Odgaard, professor ved Geologisk Institut ved Århus Universitet. Forskere diskuterer ved udgravning. Det indsatte foto viser det røde sand, som ligger under sølagene. Geologernes opdagelser har ikke kun bidraget til den geologiske forskning, de har også haft konkret indflydelse på selve motorvejsbyggeriet vejen blev nemlig hævet cirka 2 meter på det sted, hvor søaflejringen findes. - Hvis man graver den jord af, der ligger oven på søaflejringen, letter man trykket, og da aflejringen består af ler og organisk materiale, har den en tendens til at udvide sig. Jo mere jord man tager af, jo mere vil aflejringen hæve sig. Det kunne godt ende med, at motorvejen blev skubbet opad med buler og revner i vejen til følge, forklarer lektor Christian Christian Kronborg fra Geologisk Institut ved Århus Universitet. Kronborg fra Geologisk Institut ved Århus Universitet. Istid tidligere end før antaget Boringer lavet midt i søaflejringen bekræfter søens alder, og at den stammer fra den ældste mellemistid, vi kender til i Danmark nemlig Harreskov mellemistiden. Søen er samtidig større end nogen anden sø fra denne periode, der er fundet i Skandinavien. Boringerne viser også, at der er aflejringer fra 3-4 isfremstød nedenunder søen. Is, der altså har været inde over land, før søen blev dannet. Denne opdagelse har sammen med dateringen af søaflejringen medført, at geologerne har ændret opfattelse af, hvornår de første isfremstød nåede Danmark. - Det er interessant, for det har hidtil været ukendt, at der har været så meget is og så mange isfremstød ned over Danmark og dermed også dele af Europa så tidligt, fortæller Christian Kronborg. Herning som søhøjland Foto: Knud Rosenlund De geologiske eksperter har også en forklaring på, hvorfor der er en blød og fugtig undergrund så højt placeret i landskabet. - Området ved Lind har været rigt på søer, og søerne har ligget højt. Der har også været bakker rundt om søerne. Vi må nærmest forestille os det som en slags søhøjland, der svarer til det, vi i dag kan se i Silkeborgområdet. Landskabet har haft en hel anden topografi end den, vi ser i dag, fortæller Bent Odgaard. Med de mange nye søer, der er opstået i forbindelse med motorvejsbyggeriet ved Herning, er området igen så småt ved at udvikle sig til et søområde bakkerne skal man dog lede længe efter lige som skovelefanterne og den sabeltandede kat nok heller ikke dukker op igen.

18 22 29/09/06 20:15 Side 1 18 Faunapassage ved Storådalen Naturens grønne stempel Dansk Naturfredningsforening har været inddraget i planlægningen af de nye veje. Der er både naturen og dyrene at tage hensyn til, og det er langt hen af vejen sket Af Anna Grethe Jensen Helt principielt kan Danmarks Naturfredningsforening (DN) ikke lide motorveje. De er et indgreb i naturen og en kunstig spærring på alle de vilde dyrs frie vej. Det er endnu et stykke af Danmark under asfalt. -Vi var bange for, at det ville komme til at se forfærdeligt ud, men jeg synes, vi er havnet et sted, hvor vi godt kan være med, siger H.P. Rasmussen, formand for Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Herning. Han er specielt glad for, at DN meget tidligt blev inddraget i planlægningen og fik indflydelse på det færdige resultat. - Da vi hørte, at motorvejen skulle gå tværs over den fredede Fjederholt Ådal, blev vi noget bekymrede, men resultatet er rigtig flot. Broen blev flyttet lidt og gjort længere og den falder smukt ind i landskabet i stedet for at skæmme, synes H.P. Rasmussen. Alle passager af åerne også på motorvejens videre forløb er lavet som dalbroer, der samtidig fungerer som faunapassager, så rådyr, ræv, hare, odder og alle andre smådyr kan vandre uhindret langs åen. Dyrene skal kunne komme over vejen I et land med kun 10 pct. skov, stadigt større dyrkede arealer, flere veje og byer i vækst har man fundet ud af, at det er ekstremt vigtigt for naturens mangfoldighed, at der findes korridorer i landskabet, hvor faunaen frit kan færdes. - Det letteste og billigste ville have været at jævne terrænet så meget som muligt og lægge vandløbene i rør, men sådan gør man ikke mere. Skov- og Naturstyrelsen skal godkende vore projekter, og de stiller krav om faunapassager, om dyrehegn, beplantning og rør med passende mellemrum, så også frøerne kan komme sikkert under motorvejen. Som noget helt nyt har vi efter tysk model sat et frøhegn op, hvor motorvejen passerer et vådområde. Det skal forhindre frøerne i at hoppe op på kørebanen, fortæller Morten Bendsen, der har arbejdet med projekteringen for Vejdirektoratet. Naturen skal lide mindst mulig overlast - Det er rigtig godt at få den gennemgående trafik uden om Herning, og vi vil jo alle sammen gerne have gode veje at køre på. Derefter har det været opgaven at udforme projek- Paddehegn nord for Silkeborgvej H.P. Rasmussen, formand for Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Herning.

19 23 29/09/06 19:52 Side 1 19 tet, så naturen lider mindst mulig overlast, og den opgave synes jeg, Vejdirektoratet har klaret rigtig godt, understreger H.P. Rasmussen og nævner bl.a. de nye søer, som området har fået. - En rasteplads er udformet, så bilisterne kan opleve et stykke af heden, som ikke før har været tilgængelig, og fra gruset, som er blevet endevendt i byggeperioden, er dukket frø fra for længst glemte planter op. Så som helhed må man sige, at naturen har fået lov at spille med, siger H.P. Rasmussen, der både har gået og cyklet på den nye motorvejsstrækning mellem Herning og Brande. Broer til dyrene H.P. Rasmussen er specielt glad for tre store faunapassager, hvoraf den ene er en rigtig bro. I stedet for autoværn, er broen skærmet af pileflet, og de eneste, der skal bruge broen, er områdets vilde dyr. De store dyr specielt krondyrene som findes i rigt tal i området, vil have højt til loftet, og de går ikke uden videre gennem et tunnelrør. - Desværre har jeg bemærket, at der også er spor af store støvler og hunde over broen, og det er ikke specielt noget, de vilde dyr sætter pris på. Det kan skræmme dyrene væk, hvis der lugter for meget af menneske og hund. Næsten alle broer er for biler eller mennesker, her er en enkelt bro bygget til dyrene, så må den også være forbeholdt dyrene. Jeg håber, at folk vil indse det og holde sig væk og ikke af nysgerrighed og ubetænksomhed lægge søndagsturen ud til dyrenes bro, understreger H.P. Rasmussen. Kun to andre steder i landet, ved Jyske Ås i Nordjylland og ved Lillering ved Århus, har man bygget broer over motorvejen, så dyrene kan komme sikkert over. Nummer tre ligger på den nye motorvej ca. otte km nord for Herning, og den fjerde er netop taget i brug på motorvejen mellem Odense og Svendborg. - Mens dyrebroerne ved Herning måske mest er lavet for at undgå, at kronvildt forvilder sig ind på motorvejen til fare for trafikken, er broen på Fyn bygget for at sikre den truede hasselmus den bedste passage-mulighed, fortæller vildkonsulent Steen Fjederholt fra Feldborg Statsskovdistrikt. - Min vestjyske sparsommelighed siger mig, at man ikke skal bygge dyrebroer, hvis man Hensyn til naturen På strækningen fra Herning nord til Høgild er der udført: 200 m lang dalbro over Fjederholt Å 3 overførte faunabroer 3 underførte faunapassager 9 paddeunderføringer 42 km vildthegn 3 km paddehegn Den 200 meter lange dalbro over Fjederholt Ådal. kan nøjes med et tunnelrør under motorvejen. Men det er min bedste overbevisning, at overgange er bedre end en undergang, og derfor har jeg presset på for at få lavet nogle af faunapassagerne på de nye veje øst og nord for Herning som rigtige dyrebroer, fortæller Steen Fjederholt. Trafiktællinger på de eksisterende dyrebroer fortæller, at rigtig meget vildt finder den sikre vej over motorvejen. Dyrene skal vænne sig til nye forhold Der kan gå nogen tid, før faunapassagerne fungerer optimalt. - Lige efter motorvejens indvielse risikere mange dyr at blive kørt over der, hvor der ikke er etableret vildthegn, fordi der pludselig kommer farlig trafik på deres vante veksler, men de store dyr krondyr og rådyr kan hurtigt tage ved lære og både undgå motorvejen og finde den nye passagemulighed, tilføjer Steen Fjederholt. Blandt andet derfor er der også etableret vildthegn på store dele af strækningen. Hegningen langs vejen er også lidt anderledes bl.a. med forhøjninger på den side af hegnet, der vender ind mod vejen. Det skal sikre, at rådyr og krondyr, som trods alle forholdsregler forvilder sig ind på kørebanerne, har en mulighed for at springe over hegnet og komme væk fra den farlige vej. Det handler meget om erfaringer andre steder fra, fornemmelser for, hvad der kan fungere og hensyn til de lokale forhold. Så hver gang, der bliver lavet en ny motorvejsstrækning, sker der små justeringer, og nye ting bliver afprøvet. Broen over Fjederholt Å består f.eks. af to broer, så der kommer en lysstribe nedenunder. Det virker mindre massivt og mindre mørkt at skulle passere under broen, og det vil formentlig gavne faunapassagen. Grævling flyttet En grævling havde valgt at slå sig ned lige der, hvor motorvejen skulle forløbe. Den blev pænt bedt om at flytte Da entreprenøren gik i gang med at rydde et stykke jord for træer og beplantning ved Kollundvej, opdagede han, at der var spor efter en grævling på stedet. Den holdt til i et større net af underjordiske gange. En vildtkonsulent blev tilkaldt, og han anbefalede, at man»bad«dyret om at flytte ved hjælp af en grim lugt eksempelvis dieselolie. Det skulle dog gøres i en periode, hvor dyret ikke havde unger gerne i november eller december. - Vi fulgte konsulentens anvisninger og vædede nogle klude med dieselolie. Ved at sætte dem på enden af en pind, kunne vi få kludene placeret ret langt inden i gangene. Derefter rev vi jorden foran indgangen med en rive, fortæller Poul Østergaard Fog fra Vejdirektoratets tilsyn. Proceduren blev gentaget en gang om dagen, og ved hjælp af den nyrevne jord, kunne tilsynsfolkene holde øje med, om der fortsat var spor efter grævlingen. Efter nogle dage var der ikke spor i den nyrevne jord mere, og kludene blev fjernet. For at være helt sikker på, at grævlingen var flyttet, ventede man endnu nogle dage, inden gravemaskinerne gik i gang. - Jeg stod dernede, mens de gravede, for at være sikker på, at grævlingen ikke var der mere at den ikke led overlast, fortæller Poul Østergaard Fog. Ingen så dog noget til grævlingen, og den har heller ikke vist sig i området siden.

20 24 29/09/06 17:34 Side 1 20

21 25 29/09/06 17:35 Side 1 21

22 26 29/09/06 20:16 Side 1 Sæt - Herning holder motorvejsfest konceptas.dk Stor folkefest på Torvet lørdag den 7. oktober kl Kom og vær med til at fejre Motorvejens åbning sammen med Shubidua. HERNING - her er alle muligheder åbne

23 27 29/09/06 19:59 Side 1 23 Hvad synes du om den ny motorvej mellem Herning og Brande? Variabel hastighedstavle Variabel vejvisning og hastighed ved Herning Messecenter Den nye motorvej er stor nok til at klare næsten alle tænkelige trafikale situationer, når Herning Messecenter og stadion holder arrangementer men i ekstreme tilfælde kan det nye variable system for vejvisning og hastighedsdæmpning tages i anvendelse - Jeg kan godt lide motorveje. Jeg arbejder i Århus, så hvis de kunne få Silkeborg-motorvejen færdig ville det være helt fint. Brande-motorvejen kommer jeg til at bruge, når jeg skal på weekend- og familieture. Fordelen ved motorveje er, at der er høj sikkerhed, det er nemmere at overhale, og så kan jeg godt lide at holde en fart på 130 kilometer i timen. Lene Knudsen, Hammerum - Det er godt. Det er rigtig godt. Som håndværkere kører vi næsten dagligt den vej, så vi kommer til at spare rigtig meget tid. Og når der bliver forbindelse igennem Silkeborg, bliver det en svir af den anden verden. Aage Bach, Randers - Jeg bruger motorvejen fra Silkeborg til Herning hver dag, når jeg skal til og fra arbejde. Der sparer jeg et kvarter. Så jeg synes, at det er en god idé med motorveje. Jeg tror ikke, at jeg kommer til at bruge Brande-motorvejen. Men det er godt, at motorvejen kommer - for dem, der arbejder i Brande. Camilla Andersen, Engesvang EnergiMidt lyser op på RUTE 18/15 - Jeg har lige fået nyt arbejde i Billund. Jeg ved ikke, om jeg kommer til at bruge den ny motorvej, for jeg har ikke hørt så meget om det. Men hvis jeg selv kommer til at få brug for motorvejen, er jeg glad nok. Per Løken, tidligere Norge, nu Hammerum Af Uwe Max Jensen, Herning Folkeblad Foto: Tom Laursen, Herning Folkeblad Messecenter Herning er, som et af Nordeuropas førende messe- og udstillingscentre, afhængig af et velfungerende vejnet, der problemfrit fører de besøgende til og fra messecenteret. Dette giver særlige udfordringer til den nye motorvej syd for messecenteret. Det er planlagt, at en meget stor del af gæsterne til Messecenter Herning og Herning Stadion skal komme fra den nye motorvej via Vardevej. Derfor er Vardevej for nyligt blevet udbygget, så den har fire spor med separat svingbane. Selvom der er taget højde for, at Vardevej kan modtage en stor mængde trafik, kan der opstå køer, når der afholdes arrangementer med op mod gæster. For at undgå at store besøgstal i helt ekstraordinære situationer alligevel skulle påvirke trafikken på motorvejen, har Vejdirektoratet opstillet et kombineret trafikledelsessystem med variabel vejvisning og hastighedsregulering. Systemet kan styres elektronisk af Herning Politi eller fra Vejdirektoratets Trafikinformationscenter (T.I.C.) i København. Systemet kan lede gæsterne ad Messevejen Systemet til variabel vejvisning består af to variable vejvisningstavler. Tavlerne kan efter behov lede trafikken op på Messevejen og videre til messecenteret eller stadion. Tavlerne er prismetavler, det vil sige, at tavlerne kan henvise til Messecenteret eller Stadion, eller de kan være helt neutrale. Tavlerne vil være placeret ved frakørselen til Messevejen og 500 meter før frakørslen. Hvis Herning politi vurderer, at Vardevej er ved at blive overbelastet, kan de aktivere den variable vejvisning. Det betyder, at en del af trafikken til Messecenteret vil blive vist fra ved Messevejen. Nedsat hastighed kan hindre køer Hvis ikke den variabel vejvisning via Messevejen er tilstrækkelig til at aflaste Vardevej, vil der være mulighed for at aktivere systemet til variabel sænkning af hastigheden på motorvejen frem til Vardevej. Systemet består af 6 variable hastighedstavler, der kan regulere hastigheden fra 110 km/t til 90, 70 og/eller 50 km/t. Hastigheden sænkes for at undgå, at trafikken på motorvejen støder op bag i en eventuel kø ved rampen til Vardevej. Så snart trafikken ændrer sig, kan vejvisnings- og hastighedstavlerne ændres af politiet eller T.I.C., så de altid passer til den aktuelle trafik på strækningen. Når vi leder trafikken fra ved Messevejen i stedet for Vardevej, vil Vardevej blive aflastet. På den måde kan vi undgå, at køer kommer til at genere gæsterne til Messecenteret eller den øvrige trafik. Vi regner med, at vi med det nye vejvisningssystem helt kan undgå, at der opstår køer, der når ned på motorvejen, og at trafikken til og fra Messecentret i fremtiden vil foregå uden de store problemer. Gælder det udendørs belysning som f.eks. portalbelysning, gadelys og trafiklys? Så kan EnergiMidt hjælpe. Vi tilbyder alle former for udendørsbelysningsanlæg. EnergiMidt Tietgensvej Silkeborg Tlf [email protected]

24 28 29/09/06 20:02 Side 1 24 Støjreducerende belægning Når de nye veje omkring Herning åbner, tages der for alvor fat på anvendelsen af StøjReducerende Slidlag Syd for Sundsvej er der på hele den nye vejstrækning udlagt en SRS-belægning, som har en støjreducerende effekt på 2-3 decibel i forhold til en traditionel belægning. Der er på størstedelen af strækningen tale om en tyndlagsbelægning, type Microville 8, 50 kg/m 2 udlagt af Colas. På en 500 m lang strækning er der dog udlagt en Microville 6. Hos Vejdirektoratet / Vejteknisk Institut har forskere og vejingeniører i længere tid prøvet på at finde frem til vejbelægninger, som kan reducere vejstøjen endnu mere end de ovenfor nævnte 2-3 decibel. Nogle af disse helt nyudviklede SRS-belægninger bliver testet i 8 forsøgsfelter nord for Sundsvej, hvor det er NCC, som har udlagt belægningen. Fokus på slidlaget Vejdirektoratet har i disse år ekstra fokus på støj, og aldrig før er der blevet brugt så mange ressourcer på at udvikle støjreducerende vejbelægninger. Fokuseringen på belægningstyper skyldes for det første, at cost-benefit analyser viser, at det er her, man for færrest ressourcer kan opnå en støjreducerende effekt. For det andet er typen af vejbelægning et område, som man kan regulere lokalt i de enkelte vejforvaltninger. Dæktypen er også afgørende for støjen, men det er sværere at regulere hvilke dæk, der skal bruges, for her har hver enkelt bilejer indflydelse. Desuden findes der endnu ikke en ordning, som støjmærker dæk. Støj kan reduceres på flere måder Det lyder måske ikke af meget, når man snakker om støjreduktioner på 2-3 decibel, men seniorforsker ved Vejdirektoratet / Vejteknisk Institut, Hans Bendtsen, forklarer, at 3 decibel svarer til en halvering af trafikken eller en reduktion i hastigheden på omkring 20 km i timen. Det er en støjreduktion, som er meget tydelig for vejens naboer. Det er dog ikke sikkert, at man som bilist vil lægge mærke til den store forskel. Støjen inde i en bil er nemlig vidt forskellig fra den støj vejens naboer oplever, fortæller Hans Bendtsen, og det skyldes at naboerne får støjen transmitteret igennem luften, medens bilisterne får støjen transmitteret igennem hjulophæng og karosseri mv. En anden støjreducerende foranstaltning er støjskærme og støjvolde. Støjskærme kan reducere støjen med 5-10 decibel, men for støjskærme gælder det, at bedst dæmpning opnås i nærhed af skærmen. Jo længere man bevæger sig væk fra en støjskærm, jo mindre effekt vil den have. Når man reducerer støjen ved kilden, hvilket er tilfældet, når man anvender støjreducerende belægning, så er det derimod en støjreduktion, som vil have effekt på omgivelserne uanset afstand til vejen. Det er som regel lokale forhold som er afgørende for, om man skal vælge den ene eller den anden løsning, og ofte vil de kunne kombineres og supplere hinanden. Små sten og store hulrum Støj ved Silkeborgvej efter motorvejens åbning Støj Motorvejen krydser Silkeborgvej på en høj dæmning. For at reducere støjbelastningen for boligerne ved Silkeborg bliver der sat støjskærm op Trafikken på Silkeborgvej giver allerede i dag anledning til meget støj. For at reducere støjbelastningerne for områdets beboere har Vejdirektoratet, foruden at anvende SRS-belægningen, foretaget støjberegninger og fundet frem til en løsning med støjafskærmning. Den overholder Miljøstyrelsens anbefalinger på max. 55 db(a) ved sammenhængende bebyggelse. Et eksempel på en støjberegning ses på udsnittet ovenfor. Projektet er udført med en kombination af en støjskærm bestående af transparente acrylplader og jordvolde. Skærmen på motorvejsdæmningen er 3 m høj og er placeret helt oppe på dæmningens top. Jordvoldene er placeret uden på de nordøstlige ramper ved sløjferampen. Dette giver også nogle lystekniske forbedringer for naboerne, som derved undgår direkte lysindfald i deres boliger fra billygter. Jordvolden har en højde fra 1,5 m til 3 m over kørebanen. Billedet herunder viser støjskærmen, som er af typen Milewide. Den»lette«og transparente skærm er blandt andet valgt af arkitektoniske årsager. En massiv skærm kunne let forstærke broen og dæmningens størrelse ved Silkeborgvejs indføring til Herning. Skærmen er tidligere blandt andet anvendt ved Herningmotorvejens afslutning før Dr. Boulevard ved Herning. Forskellene på et traditionelt slidlag og SRSbelægningerne ligger primært i, at der er forskel i stenstørrelse, og på hvor åben belægningens overfladestruktur er. Traditionelt slidlag på en motorvej består typisk af skærver på 11 millimeter, men i SRS-belægningerne går man ned til 8-6 millimeter. Det giver en mere jævn vejbane og dermed en støjreducerende effekt, fordi dækkene simpelthen ruller mere jævnt og møder mindre modstand. En anden væsentlige støjfaktor er luft som presses ud mellem dæk og asfalt, og denne støj forsøger man at reducere ved at gøre belægningerne mere åbne. Herved får luften bedre mulighed for at fordele sig i stedet for at blive presset ud mellem dæk og vejbane, og dermed reduceres støjen. Kombinationen af små sten og en åben overfladestruktur kan være svær at håndtere, når belægningen samtidig skal være holdbar, trafiksikker (også om vinteren) og økonomisk forsvarlig at bruge, og det er disse forhold, som forskerne forsøger at få styr på. Risiko Når der er tale om forsøg, så er der altid en risiko for, at noget kan gå galt. Men i disse forsøg med SRS-belægninger er der tale om velkendt materialeteknologi, blot med mindre ændringer i materialesammensætningerne, og derfor vil risikoen være begrænset. For det første kan det vise sig sværere end forventet at opnå yderligere støjreduktion. For det andet skønner specialkonsulent i Vejdirektoratet Tony K. Andersen, at den ændrede materialesammensætning kan medføre en lidt kortere levetid for belægningen på omkring 1 år i forhold til traditionel belægning. International interesse Også i mange andre lande er der fokus på vejstøj. I Holland har man over en 4-årig periode afsat 40 millioner euro til forskning i vejstøj, og faktisk finansieres forsøgene ved Herning fra denne pulje. Når et land som Holland er interesseret i samarbejde og i at støtte forskning i Danmark, skyldes det blandt andet, at vi herhjemme er kendte for vores gode analyse- og målemetoder, forklarer Hans Bendtsen. Og så har støjproblematikken jo også en international dimension, idet alle jo står med det samme støjproblem - et problem som bliver større og større i takt med, at vi bygger flere veje til de stigende trafikmængder. Derfor kan forskerne også være sikre på, at resultaterne fra forsøgene ved Herning vil have international interesse, akkurat på samme måde som de selv, i deres forarbejder, har haft stor glæde af at se og læse om, hvilke erfaringer man har gjort sig i udlandet. Forsøgene i Herning bygger således på både intense litteraturstudier og studiebesøg i Frankrig, Holland og USA.

25 29 29/09/06 20:10 Side 1 25 Eksperimenter under asfalten Vejdirektoratet forsøger hele tiden at forbedre holdbarheden af vejene. Ved Høgild har Vejdirektoratet benyttet et cementstabiliseret bærelag under asfalten. På forsøgsstrækningen er der samtidig indbygget måleudstyr i vejen, så forskerne har mulighed for at følge udviklingen under asfalten Vejen består af mere, end du umiddelbart kan se. Blandt andet er der et såkaldt bærelag under asfalten. Bærelagets funktion er at fungere som fast underlag for den blødere asfalt og samtidig fordele bilernes tryk ud på hele fladen af de underliggende grus- og jordlag. Bærelaget er af stor betydning for, hvor godt vejen holder. Derfor eksperimentere man med at udvikle bærelag, der kan holde i længere tid. Ved Høgild har Vejdirektoratet lagt cementstabiliserende bærelag ud på en strækning. Forskning viser, at denne type bærelag er særdeles holdbart. Via indbygget måleudstyr vil Vejdirektoratet holde øje med bærelaget i de følgende år. Brugte bærelaget tidligere I perioden fra 1970 til starten af 80 erne lavede man en del vejbelægninger med cementstabiliserede bærelag. Det vil sige, at det bærelag, der lå under asfalten, bestod af sand og grus bundet sammen af cement. I 80'erne gik man bort fra at benytte denne type bærelag, dels fordi man ikke kunne undgå at revner i bærelaget også slog igennem i det øverste asfaltslidlag, og dels fordi cemenstabiliserede bærelag blev for dyre i forhold til asfaltbærelag. Siden hen har man kun anvendt bærelag med asfalt. Ny viden ved et tilfælde Motorvejen omkring København (M3 og Cementstabiliceret bærelag udlægges. Bemærk de tilføjede fuger. M10) blev også anlagt på cementstabiliserede bærelag, og derfor undrede det teknikerne hos Vejdirektoratet, at vejene på netop disse 2 vejstrækninger holdte bedre, end veje som blev bygget på de nyere asfaltbærelag. Det fik i 2003 Vejdirektoratet til at begynde en række undersøgelser. Undersøgelser har nu bekræftet, at det cementstabiliserede bærelag, som blev benyttet på M3 og M10, er særdeles holdbart, og at årsagen er, at der ved en fejl var kommet mindre cement i bærelaget end i de andre motorvejes bærelag. Opdagelsen skal nu testes Nye forsøg har også vist, at man kan undgå problemer med store revner i bærelaget. Revnedannelserne skyldes nemlig, at cement har tendens til at krympe. Ved at konstruere fuger for hver 1 1/2 meter og fylde disse med et elastisk materiale, er det muligt at styre revnedannelserne, så de ikke slår igennem i de øverste asfaltlag. For at teste, at undersøgelser og forsøg giver et sandt billede af virkeligheden, er en del af den nye motorvej ved Høgild ny bygget på et cementstabiliseret bærelag konstrueret efter forskernes opskrifter. Måleudstyr i bærelaget skal hjælpe forskerne med at holde øje med vejens udvikling. Flere fordele Tværsnit af en vej med cementstabiliseret bærelag. Ud over at et cementstabiliseret bærelag er mere holdbart, har det som nævnt også et lavere cementindhold end den type bærelag, som anvendtes i 70 erne, og det vil derfor være billigere. I de fleste tilfælde vil det yderligere være en fordel, at lokale ressourcer af sand og grus i højere grad kan benyttes. At have flere forskellige typer bærelag i spil udover de traditionelle asfaltbærelag, vil kunne styrke konkurrencen på markedet fremover. Vejenes bredde og belægning Vejenes bredde Motortrafikvejen fra Sinding til Sundsvej udføres 2-sporet med et 15 m profil: 2 kørebaner à 4 m inkl. kantbaner à 0,5 m. 2 belagte nødspor à 2,5 m og 2 yderrabatter à 1,0 m. Motorvejene udføres 4-sporet, dels med et 27 m profil, hvor hastigheden er 110 km/t (kørebanebredde på 8,0 m), og dels med et 28 m profil, hvor hastigheden er 130 km/t (kørebanebredde på 8,5 m): 2 kørebaner à 8,0/8,5 m inkl. kantbaner à 0,5 m. 2 belagte nødspor à 2,5 m og 2 yderrabatter à 1,0 m. Midterrabat på 4,0 m, som er belagt af hensyn til trafiksikkerheden og af driftshensyn. Skråningerne er så vidt muligt gjort flade, f.eks. med dyrkningsskråninger i afgravningerne og ved brug af anlæg 3-skråninger på motorvejsdæmningerne. Syd for Silkeborgvej er den store vejdæmning udformet som terrasser for at give den et særligt landskabeligt præg. Belægning Opbygning af belægningen på vejene er beregnet til at kunne holde til den forventede trafik i minimum 20 år. På motortrafikvejen mellem Sinding og består af belægningen af: 3,5 cm slidlag udført af skærvemastiks (SMA) 6 cm asfaltbetonbindelag (ABB) 13 cm grusasfaltbeton (GABII) 20 cm stabilt grus (SGII) cm bundsand (BS) På motorvejene består belægningen af: 2,5 cm støjreducerende slidlag (SRS) 6 cm asfaltbetonbindelag (ABB) 17 cm grusasfaltbeton (GABII) 20 cm stabilt grus (SGII) cm bundsand (BS) Det støjreducerende slidlag (SRS) er af typen Microville fra Colas, og er ny type tyndlagsbelægning, som reducerer trafikstøjen med ca. 2-3 db(a) mere herom andet steds. Når typen er valgt på 1. etape af motorvejsanlægget, skyldes det, at den pågældende strækning er bynær, og at den mindskede støjbelastning dermed kommer mange mennesker til gode. MOTORVEJ MOTORTRAFIKVEJ

26 30 29/09/06 20:17 Side 1 26 Vand løber sine egne veje Vand har det med at løbe sine egne veje og som regel nedad. Vi kan ikke undvære det, og samtidig vil vi heller ikke have for meget af det. Derfor er det vigtigt at styre vandets forløb, når der skal etableres en motorvej I naturen er der utallige vandløb, som følger topografien, og som bortleder vand fra det omliggende terræn. Når landmanden dræner sine marker, ledes drænvandet også til disse vandløb. De vandløb, dræn og ledninger, der ligger uden for motorvejsarealet, kaldes for den eksterne afvanding, mens afvandingssystemet inden for motorvejsarealet kaldes for den interne afvanding. Ekstern afvanding Vejdirektoratet henvender sig tidligt i planlægningsprocessen til de lodsejere, der bliver berørt af anlægsarbejdet og beder dem om at komme med alle de oplysninger, de har, om de eksisterende afvandingsforhold på deres ejendom. Det kan være markdræn, grøfter, vandløb osv. Oplysningerne bruges til at lave en plan for, hvordan Vejdirektoratet kan retablere den eksisterende afvanding. De dræn og vandløb der bliver afbrudt, retableres som noget af det første, så vandet ikke forårsager skader på markerne. Efter vejens åbning, sender Vejdirektoratet de rettede afvandingstegningerne ud til de berørte lodsejere. I forbindelse med de nye veje ved Herning er en strækning ved Asmindkær Bæk og Gunderup Bæk blandt andet blevet berørt. Asmindkær Bæk er på en mindre strækning blevet flyttet. Dette er gjort så skånsomt og naturligt som overhoved muligt. Ved Gunderup Bæk er der etableret en kombineret passage til vandløb og dyr (fauna). Intern afvanding Al den nedbør, der falder på selve vejarealet, opsamles i et internt afvandingssystem. Det omfatter brønde, grøfter og rørledninger og dræn i motorvejen. Det opsamlede vejvand ledes bort Forlagt vandløb ved Asmindkær Bæk gennem en hovedledning til et regnvandsbassin. I enkelte tilfælde kan hovedledningen være så stor, at den har en diameter på 1 meter. Vandet fra vejen ledes til regnvandsbassiner, så det meste af næringssalte, tungmetaller, olierester m.v. kan blive tilbageholdt. Vejvandet ledes herefter i reduceret mængde videre til de lokale vandløb. I alle regnvandsbassiner er der mulighed for at afspærre udløbet til vandløbet, så det kan sikres mod forurening fra eventuelle katastrofesituationer på motorvejen. Forskningsanlæg ved Gunderup Bæk I 2003 indgik Vejdirektoratet en samarbejdsaftale med Aalborg Universitet om et syvårigt forskningsprojekt. Projektet omfatter dels en undersøgelse af vand-, stof- og forureningstransport i regnvandsbassiner for motorveje og dels en undersøgelse af nedsivningen fra et nedsivningsbassin. Formålet med projektet er at beskrive de stof- og vandstrømme, som sendes fra vejens afvandingssystem og videre ud til omgivelserne. Vejdirektoratets bidrag til forskningsprojektet har været at etablere et forsøgsanlæg. Anlægget består af et regnvandsbassin med tilhørende nedsivningsbassin ved Gunderup Bæk. Mellem bassinerne er der etableret pejleboringer, så Aalborg Universitet kan tage vandprøver til projektet. Vejdirektoratets forventning til projektet er at opnå større viden om regnvandsbassinernes evne til at rense vandet. Denne viden kan bruges til eventuelt at revurdere den gældende praksis for, hvordan vi bygger regnvandsbassiner, så en forurening af omgivelserne i højere grad kan forudsiges og reduceres. Vandet skulle gerne upåvirket og rent løbe sine egne veje. Faunapassage ved Gunderup Bæk Nedsivningsbassin ved Gunderup Bæk

27 31 29/09/06 20:18 Side 1 27 Sådan et billede kunne man ikke tage på hovedgaden i Hammerum på hverdage i dagtimerne, før motorvejsstrækningen Herning-Bording blev indviet. Dengang var der lang kø gennem hele byen - og i begge retninger. Sådan er det ikke længere. Hovedgaden i Hammerum er dermed også blevet mere sikker. Især er en del lastbiler rykket ud på motorvejen. Motorvejen har halveret trafikken i hovedgaden - Mange lastbiler vil flytte ud på motorvejen. Der er nemlig mange afkørsler for lastbiler tæt på virksomhederne, siger færdselspolitichef, der venter sig meget af de nye motorveje Foto: Flemming Hansen, Herning Folkeblad Af Ole Skydt, Herning Folkeblad Det første stykke af Herning-motorvejen - strækningen mellem Herning og Bording - har siden åbningen halveret trafikken på hovedgaden i Hammerum. Nemlig fra biler i døgnet før motorvejen blev taget i brug, til 7000 biler efter motorvejen blev indviet. Tilsvarende er trafikken ud for Herning Højskole faldet fra til biler i døgnet. Det viser de officielle tal fra Herning Kommunes vejafdeling. Hammerum-tallene med en halvering viser, at beboerne i Lind, Tjørring og Herning har noget at glæde sig til, når motorvejsetaperne et og to indvies lørdag 7. oktober. Da kan bilisterne nemlig vælge at køre uden om Lind, Tjørring og blandt andet også den hårdt belastede Sjællandsgade i Herning og i stedet tage motorvejen uden om byerne. Fra hver indfaldsvej fra Viborgvej, Holstebrovej, Vardevej og mod Vejle ventes der at blive flyttet mellem 5000 og biler i døgnet ud på motorvejene. Vi kan glæde os Chefen for Rigspolitiets Færdselsafdeling i Herning, vicepolitikommissær Hans E. Øst, kan genkende kommunens tal og halveringen af trafikken i Hammerum Hovedgade. - Der er stadig meget trafik på hovedgaden i myldretiden. Men motorvejen har hjulpet. Især med at få den tunge trafik væk. Lastbilerne bruger motorvejen med mindre de skal aflevere noget i Hammerum. Det betyder meget for sikkerhed og miljøet, at lastbilerne flytter, siger Hans E. Øst. Tjørring, Lind og Herning kan også ifølge politichefen glæde sig. Trafikken delte tidligere Hammerum i to dele. Siden motorvejen er kommet, er trafikken halveret. Men frisør Max Olesen mener, at trafikken er taget til igen. Foto: Flemming Hansen, Herning Folkeblad - Det bliver spændende at se, om ikke Herning og omegnsbyerne bliver mere trafiksikre. Mange lastbiler vil flytte fra eksempelvis Sjællandsgade ud på motorvejen. Der er nemlig mange afkørsler for lastbiler tæt på virksomhederne, siger politichefen, som tror på en halvering af trafikken i Lind, Tjørring og på visse gader inde i Herning. - Mange pendlere vil kunne tage en afkørsel tæt på deres arbejdsplads fremfor at køre gennem Herning, siger Hans E. Øst, der også tror på, at motorvejen betyder færre uheld. Nye tider Før motorvejen delte trafikken Hammerum i to lejre. Det var mere end svært at komme over på den anden side ad hovedgaden, som var som en trafikmur. Frisør Max Olesen, der har drevet frisørsalon i hovedgaden i 40 år, er en af dem, der mener, at hovedgaden er blevet lettere at passere. - Men trafikken er taget kraftigt til igen. Jeg ved ikke, om det ændrer sig, når motorvejen bliver ført helt igennem til Århus, siger Max Olesen. Max Olesen tror, at mange fra Ikast vælger Hammerum Hovedgade som transitvej, fordi det er for besværligt at køre ned til motorvejen, når de skal til Herning. - Der er lange køer i myldretiden, siger Max Olesen, som dog mener, at motorvejen har gavnet handlen i byen, fordi det er blevet lettere for bilisterne at holde ind med bilen.

28 32 29/09/06 20:22 Side 1 28 Vejdirektoratet fører tilsyn med arbejdet Det er Vejdirektoratet, der planlægger og projekterer de nye statsveje. Når selve anlægsarbejdet skal i gang, tager entreprenørerne over. Vejdirektoratets medarbejdere har dog en central rolle på byggepladsen. De fører tilsyn med entreprenørernes arbejde, koordinerer arbejdet, har kontakt til borgerne og meget andet Når man bestiller en håndværker derhjemme, tjekker man altid, om arbejdet er udført som aftalt, inden man betaler. Om man har fået den nye håndvask, der er bestilt. Det samme gør sig gældende ved så stort et projekt som byggeriet af de nye veje omkring Herning. 15 tilsynsfolk fra Vejdirektoratet har været tilknyttet hele projektet og har haft deres faste gang på byggepladsen. - Kernen i det hele er at sikre, at vi får det, vi har bestilt. Og da vi ikke kan gå rundt og tjekke hver eneste kubikmeter jord bagefter, må vi følge med i arbejdet hele tiden, fortæller tilsynschef Annemette Fuglsang, der er leder af afdelingen for Tilsyn- og Kontraktstyring i Vejdirektoratet. Betaling Modsat håndværkeren derhjemme, bliver arbejdet dog ikke betalt på en gang. Entreprenøren får derimod betaling hver måned for det arbejde, der er udført. Den månedlige udbetaling er også en opgave, der hviler på tilsynsfolkenes skuldre. Det er bare ikke altid så enkelt, da der ofte dukker uforudsete ting op undervejs, som kræver ekstra tid og ressourcer. Måske er jordbunden ikke helt, som man havde regnet med, eller der er en ukendt brønd, der ligger i vejen for byggeriet. - Så kommer diskussionen mellem entreprenøren og tilsynet. Skal entreprenøren have ekstra penge til arbejdet eller ej. Nogle gange burde han selv have forudset, at der kunne opstå et problem, og så får han ikke ekstra penge, andre gange er hans krav helt berettiget. Vi prøver aldrig at snyde nogen. Entreprenøren skal have, hvad han har ret til, siger Annemette Fuglsang. - Nogle gange kan vi være rygende uenige, men vi er professionelle, så der er sjældent sure miner. Vi kender hver især vores roller entreprenøren skal tjene penge på deres ar- Tilsynschef Annemette Fuglsang bejde, og vi skal overholde vores budgetter, fortsætter hun. Vigtigt med mand på stedet Tilsynsfolkenes rolle er dog ikke blot at kontrollere entreprenørens arbejde og betale for arbejdet. I et byggeri af denne størrelse er der mange uforudsete hændelser, og det kræver, at der er en mand eller kvinde på stedet, som repræsenterer bygherren. Vedkommende skal kunne give svar og træffe beslutninger, så entreprenøren hurtigt kan komme videre med sit arbejde. - Vores fornemste opgave er at få løst de problemer, der opstår undervejs, at være på forkant og hjælpe entreprenøren med at holde produktionen i gang. Hvis maskinerne ikke kører hele tiden, kan entreprenøren miste penge, og så bliver de utilfredse, fortæller Annemette Fuglsang. Vejdirektoratets tilsyn sørger for at holde byggemøder hver 14. dag, hvor de involverede entreprenører er til stede. På møderne koordineres arbejdet, og eventuelle problemer afklares. Der kan være ændringer i projektet, der skal afklares, der kan være behov for at ændre i tidsplanerne for arbejdets udførelse, eller der skal aftales en pris for et ekstraarbejde. Hvis arbejdet skal glide flydende, er det dog også nødvendigt, at de forskellige entreprenører, der er involveret i arbejdet, selv koordinerer deres arbejde. For eksempel kan asfaltentreprenøren jo ikke lægge asfalt på, før jordarbejdet er færdigt, og skilteentreprenøren kan ikke sætte skilte op, imens asfalten bliver lagt på. - Det optimale er selvfølgelig, hvis vi kan få entreprenørerne til selv at arbejde sammen, men nogle skal jo have rollen med at sætte folk sammen og få dem til at løse de problemer, der måtte opstå, forklarer Annemette Fuglsang. Især i perioden op til åbning er koordineringen meget vigtig. - Alle skal til på samme tid, og det er hektisk lige meget, hvor god planlægningen har været. På dette tidspunkt er der virkelig brug for en koordinerende instans, tilføjer Annemette Fuglsang. Kontakten til borgerne Endnu et aspekt af tilsynsfolkenes rolle er kontakten til borgerne i lokalområdet. På et hvert større anlægsprojekt er der et tilsynskontor i området, som borgerne kan henvende sig til, hvis de har spørgsmål eller problemer i forbindelse med anlægsarbejdet. - Tilsynet er vores ansigt udadtil. Det skal gerne være sådan, at folk oplever, at de kan gå hen til tilsynskontoret og få svar. At det ikke er et bureaukratisk system. Vi vil gerne invitere folk indenfor i stedet for at lukke os til, siger Annemette Fuglsang. Annemette Fuglsang mener ikke, at Vejdirektoratet helt kan undgå at genere beboerne i området undervejs, da anlægsarbejdet ofte foregår meget tæt ved folks boliger. Der kan komme huller i vejen, støv, støj osv. - Selvom generne ikke altid kan undgås, kan vi altid minimere dem og fortælle, hvornår det bliver slemt, og det er vigtigt at gøre, siger Annemette Fuglsang. Dokumentation af projektet Tilsynets rolle slutter dog ikke, som man skulle tro, når vejen åbner. Der venter endnu en vigtig opgave nemlig dokumentation af projektet. Alle data skal samles ind hos entreprenørerne hvor mange kilometer asfalt drejer det sig om, hvor er den præcise beliggenhed af regnvandsbassiner, brønde osv. Alt dette skal registreres, og dataene skal overleveres til Vejdirektoratets driftsafdeling og til kommunen. - Hvis der f.eks. sker uheld på vejen med en tankbil, der vælter, og olien løber ud på vejen og ned i afløbssystemet, er det vigtigt præcist at vide, hvor den forurenende olie løber hen, så man kan forsøge at begrænse skaderne, forklarer Annemette Fuglsang. Et nyt system til indsamling af data er dog lige blevet lanceret det er et elektronisk system, hvor entreprenøren selv kan indtaste data undervejs i forløbet. Det letter tilsynets arbejde en del men der er stadig lidt vej igen, inden tilsynet helt kan lægge denne arbejdsopgave bag sig. Foreløbig underviser flere at tilsynets folk entreprenørerne i at bruge systemet. Af de samlede udgifter på knap 1,1 mia. kr., som 1. og 2. etape har kostet, har godt 800 mio. kr. gået til diverse entreprenørydelser. Afdelingen for Tilsyn- og Kontraktstyring har ca. 50 medarbejdere og konsulenter, der arbejder rundt omkring på tilsynskontorerne i hele landet. 15 tilsynsfolk arbejder med tilsyn af de nye veje omkring Herning. De holder til på to tilsynskontorer - et ved Herning og et ved Høgild.

29 33 29/09/06 20:23 Side 1 29 En travl sommer for entreprenørerne En lang og kold vinter satte arbejdet med motorvejen i stå det har betydet, at entreprenørerne, deriblandt M. J. Eriksson, har måttet arbejde dobbelt så hurtigt i denne sommer for at få motorvejen færdig til tiden Der var ikke noget at gøre det var umuligt at arbejde med motorvejen i denne vinter. Da frosten for alvor havde fået tag i Danmark, slap den ikke lige med det samme igen. Det måtte M. J. Eriksson sande. Entreprenørfirmaet har stået for alt jordarbejdet på den 18 km lange strækning fra Sinding til Lind. De har også opbygget vejkassen til nødspor og rabatter på hele den strækning, der åbner 7.oktober - som underentreprenør for Colas og NCC. Jordarbejdet på den første strækning blev M. J. Eriksson færdige med i Det var derfor opbygningen til nødsporene, der blev voldsomt forsinket. - Vi er jo underentreprenører. Vi skulle gå og hygge os i vinter med at opbygge vejkassen men vi lå helt stille hele vinteren. Vi kom først i gang efter påske. Og så var der pludselig kun 5 måneder tilbage til åbningen. Det har været meget presset, fortæller Morten Rahbek, regionsleder i M. J. Eriksson. Tidspresset har medført, at M. J. Eriksson har måttet arbejde mere end 100% i en periode. Ekstra arbejdskraft er blevet hyret ind, og der har været overarbejde for de cirka 20 medarbejdere, der allerede var i gang med arbejdet. En arbejdsdag fra 6 morgen til 8-9 om aftenen har ikke været ualmindelig. - Medarbejderne har ikke brokket sig. Det er gode folk, vi har. De er interesseret i at det glider, og de er vant til at arbejde over, fortæller projektleder Flemming Hammershøj fra M. J. Eriksson. Fast deadline Men det er jo ikke kun M. J. Eriksson, der har travlt op til åbningen. Alle entreprenørerne blev forsinkede på grund af den kolde vinter og alle har samme faste deadline, der skal overholdes. - Alle presser hinanden tidsmæssigt for selv at kunne komme til, men det er nødvendigt at give plads til hinanden. For eksempel starter vi med at opbygge nødspor trin for trin, og så snart vi er færdig med et stykke, kommer NCC eller Colas og lægger asfalt på. Derefter Flemming Hammershøj (t.v.) og Morten Rahbek (t.h.) fra M. J. Eriksson. skal vi regulere rabatterne, for at autoværnsfolkene kan komme i gang, fortæller Flemming Hammershøj. - Det ender ofte med, at vi bliver stressede til sidst for alt skal gå op i en højere enhed. Og der er jo ikke noget med ikke at nå det, fortsætter Flemming Hammershøj. Fælles mål M. J. Eriksson har arbejdet tæt sammen med Vejdirektoratet under hele forløbet og synes, at det har været et godt samarbejde. - Selvom det er Vejdirektoratets fornemste opgave er at sørge for, at de betaler for det de skal og ikke en krone mere, kæmper vi aldrig om absurditeter, siger Flemming Hammershøj. Han henviser til, at målet er fælles for begge parter. Det drejer sig om at anlægge en vej af god kvalitet. Flemming Hammershøj har det også fint med, at Vejdirektoratet fører tilsyn med arbejdet, og føler sig ikke kontrolleret. - Vi ved jo, at det er i orden, det vi laver, så vi har ikke problemer med at blive kontrolleret, siger han med et smil. Lettelse at blive færdig Både Morten Rahbek og Flemming Hammershøj ser frem til, at de nye veje åbner. - Det bliver en stor lettelse at blive færdig. Der er hundrede af småting, der skal gøres i den sidste tid, og de er fordelt ud over alle 26 km. Vi startede med de store linjer, men her ved afslutningen er der alle de små ting tilbage, siger Flemming Hammershøj. - Det er nemmere i starten der kan man altid rette på en usmart disposition. Tiden kan hentes igen. Her til slut skal alt være i orden, siger Morten Rahbek. Planlægningen i denne slutfase er ikke så langsigtet. Medarbejderne får løbende opgaver, der varer 2-3 dage, hvorefter de sættes i gang med en ny opgave. Det er umuligt at planlægge længere frem, da der hele tiden kan dukke nye løse ender op. I gang med ny etape efter åbning Når de nye veje er åbnet den 7. oktober, er der lidt oprydning, der skal klares. Blandt andet skal M. J. Erikssons tilholdssted på Knudmosevej ryddes. Materialer skal fjernes, og medarbejdernes campingvogne flyttes. En stor del af campingvognene flytter dog ikke så langt, for M. J. Eriksson er også med på fjerde etape af vejbyggeriet ved Herning motortrafikvejen fra Snejbjerg til Vardevej, ligesom de også skal arbejde med at forlænge Dronningens Boulevard. Det passer entreprenørfirmaet rigtig godt, at være med på endnu en etape. Der er købt nye maskiner og grej til arbejdet med den nyåbnede vej og de maskiner skal jo helst ikke stå stille. Nu bliver de blot flyttet lidt vestpå, hvor arbejdet med det store vejprojekt ved Herning fortsætter. M. J. Eriksson har udført følgende arbejde i Herning-området i forbindelse med de nyåbnede veje: Jordarbejdet på 18 km motor- og motortrafikvej fra Sinding til Lind ( ). Jordarbejde i forbindelse med belægningsentrepriserne på alle 25 km, der åbner 7. oktober. Denne gang som underentreprenør for Colas og NCC. ( ). Fremtidigt arbejde: Jord og belægnings-arbejder på 5 km motortrafikvej fra Vardevej til Snejbjerg og på 3 km forbindelsesvej til Dronningens Boulevard. ( ). Manden på stedet Kåre Abrahamsen arbejder som tilsynsleder ved Herning. Han er Vejdirektoratets mand på stedet - et hektisk job, ikke mindst når der kun er kort tid, til de nye veje skal være færdige - Det er hårdt lige nu. Vi arbejder fra 7 morgen til 7 aften. Der er tusind bolde i luften, men vi skal jo nå at blive færdige, siger Kåre Abrahamsen, der er Vejdirektoratets tilsynsleder i Herning. Kåre Abrahamsen fortæller, at koordineringen af de mange gøremål er noget af det, der optager meget af hans tid op til åbningen. De mange forskellige entreprenører skal gerne kunne komme til for hinanden. Vant til at vi kontrollerer Som tilsynsleder er hovedopgaven at sørge for, at det arbejde, Vejdirektoratet har bestilt hos entreprenørerne, bliver udført i den aftalte kvalitet og til aftalt tid og pris. Derfor bliver der hele tiden ført tilsyn med arbejdet. Kåre Abrahamsen mener dog ikke, at entreprenørerne er trætte af at blive kontrolleret. - De er jo vant til, at det er sådan, det foregår, når det er Vejdirektoratet, de arbejder for. Faktisk tror jeg, at de er glade for, at vi er flere til at holde styr på tingene. Det hele foregår i en god stemning, selvom det jo ikke kan undgås, at der er nogle tvister imellem os og entreprenørerne en gang imellem, siger Kåre Abrahamsen. Tilsynet med arbejdet har også det formål at sikre dokumentation af det arbejde, der er udført, så Vejdirektoratets driftsafdeling og kommunen fremover ved præcist, hvor de finder brønde, afløb osv. Stort koordineringsarbejde Kåre Abrahamsen fortæller, at mere end en fjerdel af hans tid går med at koordinere arbejdet mellem de forskellige entreprenører. Han deltager i stort set alle byggemøder mellem entreprenørerne, og det er en hel del. Der holdes byggemøde hver 14. dag på de 10 forskellige entrepriser. Hvis der opstår nogle situationer, hvor tingene ikke er som forventet, og det kommer til at koste ekstra, er det også Kåre Abrahamsen der skal tage stilling til sagen og nikker ja til, at entreprenøren udfører det ekstra stykke arbejde. GPS styrer gravemaskinen Når skråningerne til en ny vej skal reguleres, skal det gøres med stor præcision. Derfor har M. J. Eriksson indtil for 1 1/2 år siden brugt en del ressourcer på at afsætte, hvor gravemaskinerne skulle grave. Det er som regel ikke nødvendigt mere, fortæller Niels Lauritsen fra M. J. Eriksson, der bl.a. arbejder med at regulere skråninger på de nye veje. Hans maskine har nu fået installeret en computer, der via en GPS-modtager har fået indkodet alle koordinaterne for projektet. Sætter han skovlen blot et par centimeter forkert, bliver han stoppet af en alarmtone. Den nye teknik reducerer mængden af fejl betragteligt, fortæller han.

30 34 29/09/06 20:24 Side 1 30 Motivet er budskabet Kunstneren Ingvar Cronhammar har set den jyske motorvej. Det er der kommet en festplakat ud af - og en forside på denne avis Af Lise Grunnet, Herning Folkeblad Det er i den lyse, danske sommer Det er lige omkring sankthans, og ude vest på i Lund nær Herning har en stor kunstner sat sin indre computer i gang. Han skal jagte en stemning, et motiv, og det er ikke et hvilket som helst. Under den høje himmel og i det storladne vindblæste landskab er det synet og lyden af den vestjyske motorvej, han skal fange. For mellem alle de andre både store og mindre opgaver, Ingvar Cronhammar er i færd med at løse, har han fået endnu en opfordring, denne gang fra Vejdirektoratet. Han har helt frie hænder til en plakat til indvielsen af første etape af motorvejen Herning-Brande. - Uden en direkte kobling til det nyeste byggeri drejede det sig om at indfange en helt særlig stemning, så sammen med fotografen Gunnar Merrild kørte jeg området tyndt, husker Ingvar Cronhammar. - Og en sen sommernat, lige før det igen begyndte at lysne mod øst, fandt vi det. - Lyset fra en lastbils fire baglygter kaster lange striber mod asfalten, mens lysene omkring de to rundkørsler ved afkørslen ved Ikast som rumstationer signalerer trafik og motorvej mod sommernatten, hvor et par stjerner endnu tegner sig mod himmelhvælvet. Den var hjemme. Højglans og klarlak - Det var projektleder Jochim Kempe, Vejdirektoratet, der henvendte sig til mig i forsommeren. Han fortalte, hvordan man ville introducere byggeriet, og jeg sagde straks ja til at løse opgaven, fortæller Ingvar Cronhammar. Plakaten, der også er blevet til forsiden på dette motorvejstillæg, er hos Ikast Bogtrykkeri trykt på højglanspapir med teksten i klarlak. - Fokus er lagt på billedet. Gunnar Merrild har simpelthen løst opgaven til ug, og så synes jeg for øvrigt ikke, at det gør noget, at man skal anstrenge sig en anelse for at få belønningen, nemlig at kunne se, hvad der står på plakaten, siger Ingvar Cronhammar. Turbolyd og sobert byggeri Amtet har sørget for tilkørslen Ringkjøbing Amt ønsker Midt- og Vestjylland tillykke med åbningen af de nye motorveje ved Herning. Ringkjøbing Amt har i de senere år udbygget og moderniseret tilkørselsvejene til det nye motorvejsnet, bl.a. Vardevej og rute 34 Sunds-Hagebro. Den samlede udgift til de to vejprojekter er 49 mio. kr. Ingvar Cronhammar søgte et billede og fandt det. Med fotografen Gunnar Merrild bag kameraet er stemningen af en motorvej nu fastholdt, og en plakat og en forside har set dagens lys. Samtidig har kunstneren arbejdet tæt sammen med fotografen Tom Barnard fra Merrild Foto om en række andre billeder, der med nerve fortæller om et motorvejsbyggeri omkring Herning, der nu kan indvies. Foto: Tom Laursen, Herning Folkeblad Lyden af motorvejen er allerede blevet en konstant i familien Cronhammars liv, for mens vi nyder sensommersolen i kunstnerens have er det til højlydt akkompagnement fra den tætte eftermiddagstrafik på intet mindre end Danmarks største rundkørsel, der nu ligger ved Gjellerup/Sunds-udfletningen, og som med motorvejens åbning vil give rum for endnu mere turbolyd. Det er vel at mærke en lyd, der ikke kan slukkes for, og som kunstnerens hustru har sværere ved at skulle leve med end sin mand. - Jeg er ikke på nogen måde negativt stemt overfor byggeriet, tværtimod, understreger Cronhammar. - For det er virkelig på tide, at logistikken rundt om Herning og videre syd på nu bliver opgraderet. Et par enkelte kiksere er der blevet plads til, men som helhed har Vejdirektoratet haft en fin sans for at indskrive det omfangsrige byggeri i landskabet. Det er sobert og i orden. Det er også tidsbesparende, og tænk bare hvilken støtte, motorvejen eksempelvis vil give den messekultur, der hersker her i Herning. Tyske penge i jyske lommer er jo ikke så ringe endda, og set fra luften ligner området nærmest Finland nu, med alle de søer, motorvejsbyggeriet har ført med sig, mener kunstneren. Elia og porten mod øst Ingvar Cronhammars majestætiske livsværk, skulpturen Elia, er med sin beliggenhed i Birk et af de utrolige syn, der i fremtiden møder motorvejsfolket. Og Cronhammars forslag til lysudsmykningen af tilkørslen ad motorvejen ved Dronningens Boulevard mod Silkeborg og den elipseformede søjlestub»mirror«midt i selve rundkørslen har fået Vejdirektoratets blå stempel. - Ja, så nu skal vi bare finde de sidste penge til realiseringen, siger Cronhammar om et værk, der visuelt vil blive en stærk markering af Hernings urbane grænse mod øst.

31 35 29/09/06 17:42 Side 1 31

32 36 29/09/06 20:27 Side 1 32 Motorvejsguide - danske motorveje fra A til Z Motorvejene til og omkring Herning er med i Vejdirektoratets»Motorvej 2006/07«Danmarks største trafikantpublikation, der én gang om året udsendes i en halv million eksemplarer I»Motorvej 2006/07«, som er på 108 sider, er der sat fokus på at vise det danske motorvejsnet i geografisk opdelte kortudsnit. I forbindelse med hvert kortudsnit er der en oversigt over rute- og frakørselsnumre. Publikationen indeholder vej- og rutekort i en sådan kvalitet, at bilisten ikke behøver andre kort på motorvejsturen gennem Danmark. I de rubrikannoncer, som er placeret i umiddelbar nærhed af de aktuelle kortudsnit, har Herning og omegns overnatningssteder, seværdigheder m.v. en enestående mulighed for at annoncere over for deres potentielle kunder.»motorvej 2006/07«, som udleveres gratis fra Info- Terier og servicestationer langs motorvejene, turistbureauer, større biblioteker, færger m.v., er en håndbog, som har sin faste plads i mange biler. holm Å Å 43 Helstrup Remme Sunds Trælund Sikær Holingholt Grøderis Skinderholm Vrå Snejbjerg Tjørring Gullestrup Sig HERNING Gjellerup Frølund Lund Gjellerup Busk Birk Hammerum Grødde Agerskov 1 IKAST Bjødstrup Ravn 84 Nørre Fastrup Hesselbjerg Lind Hauge Nørre Kollund Fonnesbæk Isenva Store Gunderup Langelund Lille Gunderup Skærbæk Fjederholt Å Slumstrup Høgild Kølkær Ruskær 77 Søjbjerg Stub Favrholt Bordin Brunbjerg Øster 99 Tulstrup Hestlund Tulstrup Store Nørlund Mark De byggede vejen Projektering og tilsyn Følgende har projekteret og ført tilsyn med arbejderne: Vejdirektoratet Cowi A/S Rambøll Carl Bro as Gimsing & Madsen Hansen & Henneberg Ejlskov Consult A/S Orbicon Vibeke Rønnow Landskabsarkitekt Geo Steen Thorsen Geoteknik Dissing+Weitling AmphiConsult Dansk Belægningsteknik CadPeople Århus Universitet 74 Entreprenører Anlægsarbejdet er udført af: R Åbner , Fertiggestellt , Opens , Ouvrira Jorton A/S Kaj Bech A/S Norvin & Larsen K.L. Kristensen A/S Pflug Vejskiltefabrik A/S EnergiMidt Skanska Danmark A/S M.J. Eriksson A/S NCC Roads A/S HedeDanmark MT Højgaard A/S Colas Danmark A/S NCC Roads A/S Tavlearbejder Milewide A/S Rias A/S Dansk Autoværn A/S Århus Kommune Danfencer ApS Bravida Danmark A/S FK Entreprise A/S Strøm Hansen A/S Swarco Danmark A/S 15 Åbner Fertiggestellt Opens Ouvrira Herning N Herning Ø Herning C Herning Ringkøbing Esbjerg Ringkøbing Ringkøbing Lind ,7 2,0 2, , ,7 Holstebro 195 Vejle Silkeborg Århus Viborg Skive Birk MOTORVEJSKRYDS HERNING 15 MOTORVEJSKRYDS HERNING SYD Økonomi Herning V 15 Holstebro Hammerum HI - Park Ikast C Ikast Ø Ikast C Bording Silkeborg Den samlede anlægssum for de 25 km nye motor- og motortrafikveje er 1075 mio. kr. (prisniveau 2006), som fordeler sig således: Projektering og tilsyn mio. kr. Broarbejder mio. kr. Jordarbejder mio. kr. Belægningsarbejder mio. kr. Udstyr og øvrige arbejder mio. kr. Arealerhvervelse mio. kr. Anlægstilskud mio. kr. Prisen for de ca. 10 km motortrafikvej har været 220 mio. kr. svarende til 22 mio. kr./km og prisen for de ca. 15 km motorvej har været 855 mio. kr. svarende til 57 mio. kr./km. Gode råd om at finde vej! En ny motorvej giver store fordele for trafikanterne og for beboerne langs de gamle veje. For at udnytte de store fordele, må trafikanterne indstille sig på, at en motorvej er en anden type vej end en landevej eller bygade. På de gamle veje kunne man køre efter hukommelsen og stedsansen, men på motorvejsnettet kan det være nødvendigt at svinge til højre for at komme til venstre. Det er derfor nødvendigt at planlægge sin tur på forhånd og gøre sig klart, hvilke rutenumre og frakørselsnumre, man vil benytte. Selvom turen målt i km kan være længere, vil turen ad motorvejen oftest være den hurtigste, sikreste og mest komfortable. Entreprenørernes arbejde Der er i alt: Gravet, flyttet og indbygget 4,4 mio. m 3 jord/sand Indbygget m 3 bundsand Indbygget m 3 stabilt grus Udlagt ton asfalt Lagt 123 km dræn- og rørledninger Sat brønde Etableret 35 regnvandsbassiner, heraf 3 som nedsivningsbassiner Opsat 50 km autoværn Opsat 42 km vildthegn Opsat 3,5 km paddehegn Der er opført 37 nye broer og tunneler på strækningen, heraf: 3 faunabroer 3 faunapassager 3 stibroer 1 stitunnel Den største bro er den 200 m lange bro henover den fredede Fjederholt Ådal.