Når du har hele verden i din lomme. smartphonens betydning for unges opmærksomhed, koncentration og stress

Transkript

1 1 Når du har hele verden i din lomme smartphonens betydning for unges opmærksomhed, koncentration og stress Cand.public A-speciale Af Søren Hebsgaard Eksamensnummer: Vejleder: Klaus Levinsen Antal anslag:

2 2 Tak Jeg vil gerne takke alle, som tålmodigt har hjulpet med dette speciale. Især Heidi, Signe og Nils, som har hjulpet med statistik og korrektur. Og tak til Nina Marie og alle andre, som tålmodigt har lagt øre til mig og er kommet med brugbare input i løbet af arbejdet med specialet. Illustration på forsiden Forsideillustrationen er en grafisk fremstilling af 538 unges svar, når de må beskrive deres mobiltelefon med ét ord. Jo flere gange et ord er blevet nævnt, jo mere fylder ordet.

3 3 Abstract The thesis "When you have the whole world in your pocket" examines young people s mobile phone use and especially smartphone use and it s impact on their everyday life with a special focus on attention, concentration and stress. The smartphone s importance for these three issues is still relatively unexposed. Therefor the aim of the thesis is to provide an overview of the importance of different types of smartphone use, in order to contribute to an informed debate about the role of mobile technology in our lives. The thesis is based on normative assumptions on what makes good relations and is based on technology- philosophical and sociological theories on technology s impact on our daily lives and relationships. Supporting these theories, the thesis makes use of quantitative and qualitative data on youth, mobile phone use, attention and stress. 538 high school students responded to an extensive questionnaire about their own mobile use and attitudes towards others' mobile use, as well as questions on relations, concentration and stress. Statistical calculations on the responses show, that two factors in particular play a role concerning attention and especially concentration and stress: 1) The young people use their mobile a lot while engaging in simultaneous activities, and especially in situations where they otherwise could relax. This behavior is particularly positively correlated with poor concentration and stress. 2) Another important factor is the youth s norm to respond very quickly to messages, as this norm is a major contributor to mobile phone use while engaging in simultaneous activities. The thesis furthermore considers that there are differences in women s and men s mobile use, which may help to explain women's high stress levels including high usage of Facebook on the phone, which proves positively correlated with stress.

4 4 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL LÆSEVEJLEDNING BEGREBSAFKLARING AFGRÆNSNING 13 2 SPECIALETS TEORETISKE FORSTÅELSESRAMME SPECIALETS VIDENSKABSTEORETISKE POSITION Min forforståelse TEKNOLOGIENS ROLLE I VORES LIV Er det os eller teknologien, der bestemmer retningen? Samfundet, teknologien og den dyrebare opmærksomhed Opsummering HVORFOR OVERHOVEDET TEKNOLOGI? Varegørelse af kommunikationen Opsummering 25 3 MOBILBRUG, OPMÆRKSOMHED, KONCENTRATION OG STRESS TEORETISKE PERSPEKTIVER 3.1 DE UNGES MOBILFORBRUG Generelt om unges mobilbrug Sms en som sludremedie Mobilafhængighed og problematisk brug Opsummering og hypotese MOBILTELEFONEN OG OPMÆRKSOMHED Mobilen udfordrer det fysiske rum Fokus og involvering Kvaliteten af fysisk samvær Opsummering og hypotese 37 28

5 5 3.3 MOBILTELEFONEN OG KONCENTRATION Vi tror, at vi kan multitaske Opsummering og hypotese MOBILTELEFONEN OG STRESS Hvad er stress Højt mobilforbrug giver stress Tid, sted og stress Synkron og asynkron kommunikation Sms en er blevet en synkron kommunikationsform Det er hårdt arbejde for hjernen at tage beslutninger Opsummering og hypotese 46 4 DATA OG METODE Konteksteffekter og farvede spørgsmål Spørgeskemaet og målgruppen Spørgeskemaundersøgelse på internettet Unøjagtigheder ved selvrapportering af mobilforbrug 53 5 ANALYSE: VARIABLE OG BEGREBER I ANALYSEN Smartphone eller ej Samtidig brug Svarhastighed MOBILTELEFONENS ROLLE I DE UNGES HVERDAG Hvem er smartphonebrugere? Tre typer brugere En storm af kommunikation Holdning til mobiltelefonen og problematisk brug Problematisk brug af mobilen MOBILTELEFONEN OG OPMÆRKSOMHED Accept af andres mobilbrug i det fysiske samvær Accept af andres mobilbrug, som inkluderer respondenten MOBILTELEFONEN OG KONCENTRATION Multitasking på mobilen og koncentration Telefon- bip og betydningen for koncentrationen Mobiltelefonen og koncentration i skolen 78

6 6 5.5 MOBILTELEFONEN OG STRESS Respondenternes oplevede stress De stressede kvinder og deres mobilbrug Bliver man stresset af at bruge sin mobil meget? 82 6 DISKUSSION BETYDNINGEN AF SAMTIDIG BRUG Mobilens erobring af tidslommerne Mobilens erobring af semi- tidslommerne FORVENTNINGER TIL SVARHASTIGHED Hvor tilgængelig er du for mig? 90 7 KVALITETSSIKRING Reliabilitet Validitet Generaliserbarhed 95 8 KONKLUSION HVORDAN BRUGER DE UNGE DERES MOBILTELEFON? HVAD BETYDER MOBILEN FOR SAMVÆR OG GENSIDIG OPMÆRKSOMHED? HVAD BETYDER MOBILEN FOR KONCENTRATION? HVAD BETYDER MOBILTELEFONEN FOR STRESS? OPSUMMERING PERSPEKTIVERING REGLER FOR MOBILBRUG TAL OM DET LITTERATURLISTE 108 Spørgeskema er vedlagt som bilag i appendiks.

7 7 Kapitel 1 Indledning og problemformulering

8 8 1 Indledning og problemformulering På meget kort tid er mobiltelefonen blevet en meget vigtig del af vores hverdag. Vi, som har oplevet en barndom og ungdom uden mobiltelefoner og uden internet, kan måske svagt huske, hvordan det var. Vi kan tænke undrende tilbage på, hvordan man formåede at lave aftaler, hvordan man kunne blive væk fra hinanden i et indkøbscenter, og hvordan man risikerede at få kærestens mor i røret, når man ringede til familiens fastnettelefon. Hvordan fik man i det hele taget noget som helst til at ske, og hvordan kunne hverdagen hænge sammen uden mobilen og uden internettet? Mobiltelefonen har altså på meget kort tid totalt ændret, hvordan vi laver aftaler, hvordan vi er sammen, og hvordan vi taler sammen. Sådan er det ikke for den generation, som er under 20 år i dag. For dem er mobilen og internettet ikke noget fremmed, for de har aldrig oplevet en verden uden. Faktisk er den blevet en så naturlig del af hverdagen, at teknologiforskere siger, at de unge er at betegne som cyborgs 1 (Hansen 2011, Turkle 2011). Mobilen er praktisk talt blevet en del af dem, både som individer de ville simpelthen ikke være den samme uden, da mobilen er adgangen til hele deres sociale netværk og giver dem en plads i verden. Og den er også på en måde blevet en del af deres kroppe, da den hos næsten alle har sin plads i lommen, så man altid kan mærke vibrationen, når en besked tikker ind, eller når nogen ringer. Og hvis pigerne ikke har lommer, bliver mobilen selvfølgelig sat i bh en, (Hansen 2011). Det betyder, at vennerne, familien og resten af verden altid er ved hånden, og at netværket alle sammen ved, at man er til at komme i kontakt med, hvilket især hos de unge har skabt en forventning om, at man svarer på henvendelser med det samme. Smartphonen giver endnu mere tilgængelighed Med ankomsten af smartphonen 2 er der i løbet af de sidste tre- fem år blevet justeret endnu mere ved vores opfattelse af tid, rum og afstande, af information og tilgængelighed. Lige som mobilopkald og sms er i løbet af de sidste år har ændret 1 Engelsk forkortelse for cybernetic organism om en organisme, som er en blanding af biologiske og mekaniske dele, for eksempel robotdele eller elektroniske dele, og som ikke ville være den samme organisme, hvis man fjernede de mekaniske dele. 2 En smartphone er kendetegnet ved at have kraftig processor, en stor trykfølsom skærm, masser af hukommelse, et godt kamera, muligheden for at installere programmer og så det mobile internet, som i de nyeste modeller er hurtigere end en gennemsnitlig ADSL- internetforbindelse.

9 9 normerne for hvor tilgængelig man bør være, har ankomsten af smartphonen 3 igen redefineret normerne for tilgængelighed. Både tilgængeligheden af information, nyheder og underholdning og så har den igen rykket barren for, hvor tilgængelig man bør være ved at introducere hel bunke nye kommunikationskanaler til vores lomme: e- mails, chat, Facebook- beskeder og - notifikationer 4, skype, Twitter, Instagram og online- spil som f.eks. Wordfeud. Det mobile internet og de mange apps fungerer både som en hjælp til praktiske gøremål i hverdagen, til informationssøgning og som underholdning. Hvis man har en stresset og hektisk hverdag, kan det umiddelbart være positivt, når e- mail og sociale medier kan forvandle ventetid til tid til socialisering eller til arbejdstid, og når man kan tjekke arbejdsmails, mens man strækker ud efter løbeturen og få sagt tillykke med fødselsdagen, mens man sidder på toilettet. Men spørgsmålet er om det kun er positivt, eller om det også kan gøre ens hverdag endnu mere hektisk? I disse år synes den første begejstring over ubegrænset adgang til information og netværk at lægge sig. Det begynder at være cool ikke at være på Facebook 5, virksomheder indfører e- mailpolitikker så deres medarbejdere ikke bruger tiden på at drukne hinanden i e- mails, folk tager bevidste Facebook- ferier 6, og der bliver i det hele taget reflekteret mere over, hvilken rolle teknologien og især online- livet har eller bør have i vores liv. Et interessant eksempel er teknologi- bloggeren Paul Miller, som har givet sig selv den opgave at leve uden internet i et år Problemformulering Det er denne refleksion over vores brug af medier og teknologi, som dette speciale skriver sig ind i. Der er i løbet af de sidste 20 år forsket meget i især unges mobilbrug, og dens betydning for forskellige vigtige aspekter af hverdagen. Her finder jeg det interessant, hvordan mobilen via den øgede tilgængelighed udfordrer brugerens opmærksomhed både opmærksomheden på hendes fysiske omgivelser og samvær, men også den fokuserede opmærksomhed på hendes gøremål. Samtidig er det påvist, at 3 I 2011 havde en eller flere i 33 pct. af danske hjem en smartphone. Nyt fra Danmarks Statistik nr På det sociale netværk Facebook kan brugeren modtage såkaldte notifikationer, hvis en Facebook- kontakt f.eks. har fødselsdag, har tagget hende i et billede eller har skrevet en kommentar til noget, hun har skrevet på hjemmesiden. 5 Debat i Vogternes Råd på DR2, 18. marts Facebook Vacations: report measures social media fatigue, Financial Times, ft.com 7 Paul Millers blog Offline på The Verge. /paul- miller- offline

10 10 højt forbrug af sms er og mobilopkald giver stress, som også er et meget vigtigt parameter, når vi taler mobiltelefonens betydning i hverdagen. Men der er endnu frigivet meget lidt forskning om, hvad smartphonen betyder for vores hverdag med dens mobile internetforbindelse og den nemme adgang til underholdning, venner, nyheder og information. Her finder jeg det særligt relevant at undersøge de unge under 20, der som sagt aldrig har prøvet at leve i en verden uden mobiler eller internet dem der kaldes de digitale indfødte, fordi de navigerer instinktivt i cyberspace og betjener computere og mobiler med samme naturlighed, som de betjener en brødrister. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de unge instinktivt bruger computere og mobiler på den smarteste eller mest hensigtsmæssige måde altså med færrest mulige negative konsekvenser for deres relationer, koncentration og mentale velvære. Det leder mig frem til følgende problemformulering: Hvilken betydning har smartphonen for unges opmærksomhed, koncentration og stress? Som en del af problemformuleringen vil jeg undersøge, hvilke funktioner og hvilken brug, der har betydning for opmærksomhed, koncentration og stress. Dette er en meget bred tilgang til emnet med tre meget store emner, som jeg derfor ikke kan behandle i dybden. Men da emnet er så nyt og forholdsvis ubelyst, ser jeg specialet som en mulighed kvalificere debatten om teknologiens rolle i vores liv, og om hvordan vi bruger teknologien på den bedst mulige måde. For at svare på specialets problemformulering har jeg med et omfattende online- spørgeskema spurgt til 538 danske gymnasieelevers mobilforbrug, opmærksomhed, koncentration og stress. Ikke alle unge har en smartphone, og derfor vil jeg også undersøge og sammenligne med respondenternes brug af mobiler, som ikke er smartphones.

11 Arbejdsspørgsmål For at svare på specialets problemformulering har jeg fire arbejdsspørgsmål, som samtidig kommer til fungere som specialets skelet. Arbejdsspørgsmål 1: Hvordan bruger de unge deres mobiltelefon? Hvor mange unge og hvem har en smartphone? Hvad bruger de den til og hvor meget? Er der forskel på kvinders og mænds brug? Hvor mange oplever at have problematisk brug, og hvad kendetegner den problematiske brug? Arbejdsspørgsmål 2: Hvad betyder mobilen for samvær og gensidig opmærksomhed? Hvad synes de unge om, at andre bruger mobilen, mens de er sammen? Hvilke typer brug er accepteret i samværet, hvilke er ikke og hvorfor? Hvad kendetegner det virtuelle samvær i forhold til det fysiske samvær, og hvilken betydning har det for relationen? Arbejdsspørgsmål 3: Hvad betyder mobiltelefonen for koncentration i dagligdagen? Hvilken rolle spiller mobiltelefonen for de unges evne til at koncentrere sig? Og hvilken rolle spiller mobilen for den unges koncentration i skolen? Arbejdsspørgsmål 4: Hvad betyder mobilbrugen for stress? Hvem bliver stresset af højt mobilforbrug og hvorfor? Stresser nogen funktioner og nogen former for mobilbrug mere end andre?

12 Læsevejledning Jeg lægger i kapitel 2 ud med at sætte specialets forståelsesramme. Her tager jeg udgangspunkt i forskellige teknologifilosofiske anskuelser af, hvordan teknologi og samfund påvirker hinanden, og hvad det har af betydning for vores relationer til andre mennesker. I kapitel 3 præsenterer jeg teorier, samt kvantitative og kvalitative undersøgelser, som jeg vil bruge i min analyse. Det er struktureret i fire afsnit, som behandler mine fire arbejdsspørgsmål: 1) unges brug af mobiltelefonen og såkaldt problematisk mobilbrug, 2) mobiltelefonens betydning for opmærksomhed, 3) mobiltelefonens betydning for koncentration og 4) mobiltelefonens betydning for stress. Hvert afsnit afrundes med en opsummering og hypoteser. I kapitel 4 præsenterer jeg specialets empiri og metode, hvor jeg beskriver målgruppe, respondenter, spørgeskema og refleksioner over svagheder ved metoden. Kapitel 5 er en analyse af empirien og det er igen struktureret i fire afsnit efter mine arbejdsspørgsmål: unges mobilbrug, opmærksomhed, koncentration og stress. I kapitel 6 diskuterer jeg to pointer, som jeg finder særligt interessante, nemlig svarhastighed og hverdagens tidslommer, og i kapitel 7 forholder jeg mig kort til reliabilitet, validitet og generaliserbarhed af analysens resultater. Kapitel 8 er specialets konklusion, hvor jeg vil svare på specialets problemformulering struktureret efter de fire arbejdsspørgsmål. I kapitel 9 perspektiveres til en samfunds- og hverdagskontekst, hvor jeg vil give forskellige bud på, hvordan specialets resultater kan bringes til anvendelse. Bilag er vedlagt i appendix.

13 Begrebsafklaring Smartphones og dumbphones Jeg definerer en smartphone som en mobiltelefon med en touch- skærm, mobilinternetforbindelse, kamera og mulighed for at installere apps, og for nemheds skyld, vil jeg bruge udtrykket dumbphone om mobiltelefoner, der ikke falder ind under denne definition, hvilket også i teknologikredse er et udbredt udtryk. Jeg undgår derved at skulle skrive gammeldags mobiltelefon eller almindelig mobiltelefon, hvilket også i sig selv ville være misvisende, da smartphones i dag er meget mere udbredte end dumbphones blandt respondenterne. Mobil eller mobiltelefon henviser således både til smartphones og dumbphones. Fysisk og virtuelt I specialet skelner jeg mellem fysisk samvær, hvor man rent fysisk befinder sig samme sted og virtuelt samvær, hvor man kommunikerer eller er sammen pr. sms eller online i et spil, i en diskussion på Facebook eller lignende. 1.5 Afgrænsning Dette speciale tager udgangspunkt i krydsfeltet teknologien og socialiteten. Da empirien er indsamlet blandt unge, kunne jeg have valgt at lægge et ungdomsperspektiv på specialet, hvor jeg gik dybere ind i mobilens betydning for ungdomslivet med f.eks. venner, kæresteforhold, mobning, trivsel, forældrerelationer og læring. Men i specialet her fokuserer jeg på brugen af teknologien hos de unge teknologisk indfødte, og hvordan det påvirker opmærksomhed, koncentration og stress.

14 14 Kapitel 2 Specialets teoretiske forståelsesramme

15 15 2 Specialets teoretiske forståelsesramme I dette kapitel vil jeg først præsentere min videnskabsteoretiske position. Derefter vil jeg redegøre for specialets teknologisyn samt præsentere en række teknologifilosofiske teorier og andre undersøgelser, som fungerer som specialets forståelsesramme. 2.1 Specialets videnskabsteoretiske position Smartphonen og dens betydning for vores hverdag er et utrolig sammensat felt. I stedet for at lade specialet styre efter f.eks. en streng sociologisk tradition, har jeg derfor valgt at lade mine spørgsmål styre, hvordan jeg griber det an og med hvilke teorier. Det er en tilgang, som Bente Halkier benævner analytisk pragmatisme (Halkier 2001), hvor valget af perspektiv og metode i højere grad betinges af formålet med undersøgelsen end af ønsket om videnskabsteoretisk og metodemæssig stringens. Litteratur, teori og metode er således styret af, hvilken viden jeg ønsker at producere, og hvilke aspekter af feltet, jeg ønsker at belyse. Det betyder, at litteraturen, teorierne og de undersøgelser, som jeg har fundet relevante, er hentet fra så forskellige områder som psykologi, sociologi, videnskabsfilosofi, antropologi og historie Min forforståelse It, internet og mobiltelefoner har medført store forandringer i vores samfund. I debatten om og forskningen i teknologiernes betydning er der mange forskellige holdninger til, hvad der er godt og hvad der er skidt, f.eks. hvor vigtig vækst og effektivitet er i forhold til den enkeltes psykisk velbefindende, eller hvor vigtig et stort netværk er i forhold til dyb kontakt nogle ganske få mennesker. Jeg er begejstret for teknologierne og de mange muligheder, de giver os men samtidig er jeg meget opmærksom på de negative konsekvenser, som teknologierne kan have, hvis de for eksempel bliver brugt forkert eller for meget. Det er dette kritiske syn på der præger dette speciale, som således til dels er normativt funderet, hvilket igen har betydning for, hvordan jeg går til emnet og litteraturen. Jeg anvender litteratur, der har som udgangspunkt, at det gode liv indeholder meningsfulde relationer, at det gode liv kræver et psykisk velbefindende med mindst muligt langvarig stress, og at opmærksomhed og nærvær er dyrebare resurser og værdier, som skal værnes om.

16 Teknologiens rolle i vores liv Efter en kort gennemgang af to forskellige måder at se teknologi på teknologisk determinisme og konstruktivistisk teknologisociologi vil jeg argumentere for specialets konstruktivistiske syn på teknologi og lade Linda Stone forklare, hvordan samfundets skiftende værdier spiller sammen med teknologierne, og hvordan dette samspil lige nu gør opmærksomhed til en dyrebar resurse Er det os eller teknologien, der bestemmer retningen? Teknologi, som en menneskeskabt artefakt eller proces frembragt med et formål for øje 8, har været fuldstændig uadskilleligt fra menneskets liv i de sidste mindst år og har spillet en meget væsentlig rolle for menneskehedens evolution og udvikling. Og det har ikke været nødvendighed, der har tvunget teknologierne frem, for selv om mennesket meget tidligt kunne skaffe nødvendigheder som mad og husly, har hver generation alligevel opfundet nye teknologier, som har vundet indpas i vores dagligdag. Som teknologihistorikeren David E. Nye skriver i sin bog Technology Matters : Necessity is often not the mother of invention. In many cases it surely has been just the opposite, and invention has been the mother of necessity (Nye 2007) Teknologierne har konstant haft meget stort betydning for udviklingen i det omkringliggende samfund, som igen har påvirket teknologierne, og nogle gange er udviklingen sket i kæmpe spring, som omtales som teknologiske revolutioner. Med udbredelsen af computere og computernetværk begyndte den Den digitale revolution i 1970 erne, som kaldes den tredje teknologiske revolution efter Landbrugsrevolutionen og Den Industrielle Revolution (Nye 2007). Den digitale revolution markerer starten på Informationsalderen, hvor internettet, computere og smartphones markant ændrer nærmest samtlige vilkår for, hvordan vi lever, for vores arbejde, fritid, kontakt med vennerne, vores medieforbrug og opfattelser af information og tilgængelighed. I det følgende vil jeg beskrive to grundlæggende syn på teknologiens rolle i samfundet: teknologisk determinisme og socialkonstruktivisme. På baggrund heraf vil jeg præsentere denne opgaves tilgang til teknologi. 8 Stanford Encyclopedia of Philosophy: Philosophy of Technology.

17 17 Teknologisk determinisme Tilhængere af teknologisk determinisme anser teknologien som den styrende kraft i udviklingen af samfundet. I deterministernes verdenssyn følger den teknologiske udvikling en forudsigelig sti, som i store træk ikke lader sig påvirke af hverken politik eller kultur. Ifølge deterministerne, vil samfundet adoptere, inkludere og tilpasse sig teknologierne, og derfor vil teknologien som en form for naturlig kraft bestemme, hvor samfundet og den sociale udvikling bevæger sig henad. (Nye 2007) Udtrykket du kan ikke stoppe udviklingen er et eksempel på en deterministisk anskuelse: At teknologien som udgangspunkt driver de sociale forandringer, og at vi som brugere og samfund og ikke har så meget at sige, fordi samfundet som helhed ikke formår, at forstå hvilke værdier, der ligger indlejret i de enkelte teknologier. (Wikipedia: Technological determinism). Nogle teknologiske determinister, som f.eks. Peter Diamandis, der står i spidsen for The X- Prize Foundation 9, mener at teknologi er løsningen på alle de udfordringer, menneskeheden står overfor, som f.eks. klimaforandringer, sygdom, hungersnød og resursemangel 10. (Diamandis, 2012) Et eksempel er ideen om, at internettet uundgåeligt vil vikle sig ind i alle aspekter af vores liv, fordi folks ønske om at være i forbindelse med hinanden er selvfølgeligt, og at vi må indrette vores samfund på internettets præmisser. Konstruktivistisk teknologisociologi Teknologisynet i dette speciale er ikke teknologideterministisk. Jeg hører til i lejren af tilhængerne af konstruktivistisk teknologisociologi SCOT (Social Construction of Technology) som mener, at deterministerne tager fejl, når de ikke anerkender, at teknologien er skabt og udviklet af mennesker i en social kontekst, hvor der er nogle særlige omstændigheder, værdier og behov. Pointen i SCOT er, at samfund og teknologier er dynamiske, og nye behov opstår, hvilket igen har betydning for, hvilke teknologier der skabes, hvilke teknologier der bliver populære, og hvilke der bliver overflødige eller forældede. 9 X- Prize Foundation udlover blandt andet præmier på millioner af dollars til private virksomheder, der som de første får sendt en robot til Månen. Se mere på 10 Et par klassiske eksempler på teknologisk determinisme er den primitive mølle producerer feudalisme, mens dampmotoren producerer kapitalisme, og Generel Electrics forventning om at udbredelsen af el- nettet automatisk ville medføre socialisme i samfundet (Nye 2007).

18 18 Når samfund og teknologi på denne måde påvirker hinanden, kan man også anse den teknologiske udvikling som en forhandling: Perspektiver innenfor konstruktivistisk teknologisosiologi (...) har lagt stor vekt på teknologisk utvikling med spesiell vekt på hvordan teknologi forhandles fram på aktørnivå. Dermed kan man ikke uten videre forutse teknologiens form eller konsekvenser. Teknologi former og blir formet. Det foregår forhandlinger på mange plan; mellom individer, mellom grupper, mellom individer og teknologi. (Aune 1998: 10) Den konstruktivistiske teknologisociologi er meget brugbar, nu hvor specialets felt i høj grad handler om teknologi i en social kontekst. Sheila Jasanoff kalder samspillet mellem videnskaben (altså teknologiudviklerne) og samfundet for co- production, at de to former og skaber hinanden, (Jasanoff 2004). Et eksempel på social konstruktion af teknologi er samfundets afgørende betydning for udformningen af cyklen, som omtales i bogen The Social Construction of Technological Systems, (Bijker et al, 1987). I stedet for at anse cyklens nuværende udformning med oppustelige dæk og kædetræk som den eneste logiske, så er pointen, at cyklen har skiftet udseende under stadig påvirkning fra samfundet. I slutningen af tallet spillede den farlige væltepeter godt sammen med cykelsportens macho- image: Oppustelige dæk var for tøsemænd og den såkaldte sikkerheds- cykel, som den nuværende udformning blev kaldt, var i mere end en generation anset for at være for kvinder og gamle. Sikkerhedscyklen med oppustelige dæk viste sig dog at være hurtigst på cykelbanen, og designet blev standard i 1890 erne det betød, at produktionen blev billigere og cyklen herefter blev hvermandseje. Som en variant af konstruktivismen har mobilforskerne Roger Silverstone og Leslie Haddon arbejdet med domestication, altså tæmning, som teoretisk koncept, til at tale om, hvordan teknologien finder på plads i vores liv (Silverstone 1996). Teknologisk momentum Selv om teknologier og udviklingen af dem konstant påvirkes og udfordres af samfundet, kan nogle teknologier godt udføre en form for blød determinisme på samfundet, når

19 19 først de er kommet på plads. Blød skal forstås som, at der ikke er nogen determinisme i det øjeblik, hvor teknologien bliver opfundet. Den kommer først, når teknologien har det, som SCOT- tilhængeren Thomas Hughes kalder for teknologisk momentum. (Nye 2007) Det gælder især store teknologiske systemer som f.eks. elektricitetsnettet, bilen og jernbanenettet. Når først f.eks. et elektricitetsnet er blevet anlagt, formgiver det i højere grad samfundet end omgivelserne formgiver det, skriver Hughes, og det bliver, hvad han kalder et socioteknisk system. Det er fordi, at f.eks. elektricitetsnettet er meget mere end teknologien i sig selv hertil hører uddannelsesinstitutioner som f.eks. ingeniørhøjskoler, de regulerende myndigheder, energiafgifter, forskningslaboratorier, kraftværker og et hav af kommercielle aktører. (Nye 2007) I min analyse af smartphone- og mobil- teknologien ser jeg teknologien som socialt konstrueret. Men her er der også tale om et stort socioteknisk system med et verdensomspændende fysisk net af antenner og relæstationer, lovgivning, uddannelsesinstitutioner, kommercielle aktører og flere milliarder brugere lige som især internetadgangen grundlæggende har ændret måderne vi er sociale på og arbejder på. Det betyder, at der også her er et element af blød determinisme, dvs. at teknologien har sin egen inerti og ikke uden videre lader sin kurs ændre Samfundet, teknologien og den dyrebare opmærksomhed Linda Stone, tidligere vicepresident i Microsoft, giver et godt eksempel på det socialkonstruktivistiske teknologisyn i en forelæsning på en konference for it- professionelle, og jeg vil her fremhæve nogle af hendes pointer, som er relevante for specialets fokus på opmærksomhed, koncentration og stress. Hun argumenterer for, at informationsteknologien har udviklet sig i et tæt samspil med tidens ånd, som har haft skiftende værdisæt gennem de sidste snart 50 år, (Stone 2006). Hun starter med perioden fra omkring 1965 til 1985, hvor individet var i fokus det var moderne med selvudviklingskurser, det handlede om at øge produktiviteten, udnytte vores potentiale, og øge antallet af muligheder for os selv. Det var computeren rigtig god til. Og den var rigtig god til (at give os oplevelsen af) at gøre os meget effektive og produktive Langdon Winner og David Nye refererer dog begge til undersøgelser, som viser at effektiviseringsgevinsten i nogle tilfælde er minimal, udebliver eller faktisk er negativ, fordi teknologien i

20 20 I perioden handlede det ikke længere om én selv men om netværket. I stedet for at handle alene, skulle man nu have forbindelser, skabe alliancer, trække på andre. Stone argumenterer for at denne stræben efter at være et krydspunkt i netværket understøttes af teknologierne, som introduceres i denne tid: internet, mobiltelefoni, mobildata, Facebook og e- mail, som virkelig er gode netværksmedier. Så igen former og udvikler vi teknologier, som understøtter denne tidsånd. Samtidig virker teknologierne tilbage på samfundet og skaber nye dynamikker. Men nu, argumenterer Linda Stone, er vi på vej ind i en ny periode, hvor netværket ikke i sig selv er nok længere. Nu kan vi så let som ingenting få 100 nye Facebook- venner og komme i kontakt med flere hundrede personer på en eftermiddag, hvis vi ville eller orkede. Det betyder, at vores personlige båndbredde ikke kan følge med den teoretiske båndbredde Linda Stones metafor på, at vi bliver stressede og pressede over al den kommunikation og netværksaktivitet som vi udsættes for, fordi vi kan. Når mobiltelefoner, laptops og tablets gør det muligt at netværke og kommunikere med hvem som helst og hvor som helst, så bringer det os i en tilstand, som hun kalder kontinuert delvis opmærksom (continuous partial attention). Vi er godt nok fysisk til stede, f.eks. til et møde eller en frokost. Men samtidig scanner vores opmærksomhed hele tiden bevidst eller ubevidst efter, hvad der ellers er af muligheder i netværket, om det så er arbejde, venner, familie, eller andet. Det kan være mails, sms er, Facebook- opdateringer, spil, opkald altså masser af muligheder for at handle. Men mængden af kommunikation og den massive netværksaktivitet efterlader os magtesløse, overvældede og overstimulerede, siger Linda Stone. Hun siger, at det vi gerne vil have er: Beskyttelse mod støjen fra netværket, vi vil have meningsfulde relationer, vi vil høre til og være i stand til at vurdere de muligheder, vi har. Så hun mener, at opmærksomhed er vores fineste og mest dyrebare resurse, og at vi står på tærsklen af en ny tid, hvor vi i højere grad vil spørge os selv hvad er det, jeg virkelig har brug for?. Hvor det spørgsmål, der bliver stillet til ny teknologi, vil være vil dette stykke software eller teknologi hjælpe mig til at beskytte mig, filtrere eller skabe en meningsfuld forbindelse? Vil det hjælpe med gennemskue tingenes tilstand, eller hjælpe mig til at bruge min dyrebare opmærksomhed på den smartest mulige måde? sig selv introducerer nye problemer, er svær at holde opdateret, gør det svært for medarbejderen at koncentrere sig, gør folk syge og så videre. (Winner 1986; Nye 2007)

21 21 Som et konkret eksempel på teknologi, der (i hvert fald delvist) tilpasser sig dette værdisæt, vil jeg nævne Apples, som har designet deres iphone med en lydløs - knap, som vel at mærke er én ud af kun tre fysiske knapper på telefonen. Så vigtigt er det åbenbart ikke at forstyrre sine omgivelser. I den nyeste opdatering af iphones styresystem blev der tilmed tilføjet en forstyr ikke - funktion, hvor telefonen hverken vibrerer eller lyser op ved opkald, mails og sms er så telefonen heller ikke forstyrrer ejermandens opmærksomhed Opsummering Jeg vil altså i denne opgave behandle teknologi som en social konstruktion, hvor samfundet, brugerne og teknologien sammen i gensidig påvirkning former den teknologiske udvikling og teknologiens rolle i samfundet. Her findes dog et element af blød determinisme da teknologierne er blevet vævet ind i hele samfundets struktur, som betyder, at nogle mønstre vil være svære eller tage lang tid at ændre. 2.3 Hvorfor overhovedet teknologi? Mobiltelefonen er altså som andre teknologier blevet skabt i en forhandling med det omgivende samfund, hvor individers behov, samfundets behov og værdier og den teknologiske udvikling spiller sammen og påvirker hinanden. I det følgende afsnit vil jeg præsentere nogle teknologifilosofiske perspektiver på, hvordan teknologi som sådan påvirker hverdagslivet. Det handler om, hvad formålet med teknologien er, og hvad det betyder, at vi bruger den, som vi bruger den. Efter en præsentation af Albert Borgmanns Apparat- paradigme om teknologis betydning, vil jeg give nogle eksempler på, hvordan paradigmet kan forstås i en mobiltelefon- kontekst. Apparat-paradigmet: Apparater skiller os fra verden Teknologi har viklet sig ind i alle aspekter af vores hverdag, og næsten altid for at gøre ting nemmere. Netop denne nemhed har en betydning for vores hverdag og vores tilstedeværelse i verden, siger teknologifilosoffen Albert Borgmann 12. Han har i arbejdet med sin teori Apparat- paradigmet (The Device Paradigme) beskæftiget sig med, hvad 12 Albert Borgmann er troende katolik, og i hans arbejde med Apparat- paradigmet og andre bøger refererer han jævnligt til, hvordan troen, bønnen og det spirituelle liv giver mening til livet. Hans filosofiske teorier og tanker om f.eks. ting og apparater giver dog fint mening uden det religiøse aspekt.

22 22 det egentlig er vi ønsker opnå: Altså hvad formålet er, og hvad det betyder for vores oplevelse, om vi bruger et apparat til at opnå det eller ej. I Apparat- paradigmet kan noget enten være en ting eller et apparat. Ting og apparater kan i princippet opfylde samme formål med samme resultat, men bruge vidt forskellige midler til at nå dertil. Og det betyder ifølge hans teori, at apparater og ting har vidt forskellige måder at virke i verden på. (Borgmann 1984) I Borgmanns paradigme er ting uadskillelige fra dens kontekst, som han kalder tingens verden. Det vil sige, at når vi bruger tingen, vil vi også skulle engagere os i dens verden, fysisk og mentalt. Ting har en fysisk form, de har en tilstedeværelse i rummet. Han bruger begrebet fokal om disse fysiske ting, og det man laver med tingene er en fokal aktivitet, steder kan være fokale punkter. En fokal ting kan være en guitar eller et hjemmelavet måltid mad. Det kræver nærvær, engagement og indlevelse i tingens verden at bruge den at spille på guitaren eller lave maden. Og ifølge Borgmann er pointen, at det er i det fokale, at vi finder meningen eller det gode liv, fordi det kræver engagement og derfor betyder noget for os. Som eksempel nævner han varme. Hvis man for 100 år siden ville have varme, skulle man tænde for en brændeovn (en ting). Ovnen skal tændes op, det sørger moderen for faderen samler brænde, børnene hjælper med at holde brændekurven fyldt. Og derudover hænger samarbejdet omkring brændeovnen tæt sammen med årstidernes skiften, det kræver engagement og udvikling af kundskaber f.eks. at slibe og håndtere en økse. Det vil sige, at der var mange andre funktioner end varme i brændeovnens verden, som man nødvendigvis skulle engagere sig i, hvis man ville varme fra brændeovnen. Han medgiver, at de fleste af disse andre funktioner sagtens kan opleves som trættende og besværlige, men dog er det funktioner. Dem slipper man til gengæld for, når vi lader et apparat, f.eks. en radiator løse opgaven her får man kun den centrale funktion: varme. A device such as a central heating plant procures mere warmth and disburdens us of all other elements. These are taken over by the machinery of the device. The machinery makes no demands on our skill, strength, or attention, and it is less demanding the less it makes its presence felt. (Borgmann 1984, s. 42),

23 23 Hvis mekanikken i radiatoren og fjernvarmenettet fungerer rigtigt, behøver brugeren ikke tage stilling til ventiler, rørføring eller om varmen kommer fra atomkraft, et oliefyr, solvarme eller noget helt fjerde midlerne er skjult for brugeren, det er resultatet, varmen, der er det vigtige. Varmen bliver på denne måde til en vare (commodity), som forbrugeren har adgang til. Ifølge Borgmann bliver noget en vare, når det altid er tilgængeligt i rigelig mængde, og når man ikke skal yde for at få den. Når noget er en vare, skal vi ikke længere engagere os i den, det kræver ingen kræfter eller indlevelse at få varen. Smartphonen ifølge Apparat-paradigmet Vores smartphone for mange af os blevet apparat, som vi kan bruge til alle mulige funktioner i rigtig mange situationer og som altså ifølge Apparat- paradigmet gør mange funktioner til varer. En meget brugt funktion på en smartphone er at finde vej. Før smartphonen og GPS en, fandt man vej ved hjælp af et kort, som i Borgmanns terminologi er en ting. Derfor er der hel del funktioner, viden og kundskaber, der knytter sig til kortets verden, f.eks. at vide i hvilken retning nord er, at kende til størrelsesforhold, at kunne spørge om vej, at kunne pejle sin egen position og kende til sit lokalområde, f.eks. hvor der er typisk er vejarbejde og trafikproblemer på vejene. Ja, og selvfølgelig at kunne folde kortet korrekt sammen igen. Når man til gengæld bruger et apparat, smartphonen, taster man den ønskede destination ind, og smartphonen finder i samarbejde med diverse cloud- services (dvs. internetbaserede, de ligger ikke på telefonen) ud af, hvilken rute der er den smarteste beregnet ud fra afstand, aktuelle trafikforhold og så videre. No skills required du får det rene output, varen. Så Borgmann mener altså i bund og grund, at den præteknologiske verden, har en sammenhængende og engagerende karakter (Borgmann 1984 s. 47), som bliver sat over styr, når vi gør hele vores hverdag og liv afhængige af apparater. Derfor er Borgmann (selvfølgelig) skeptisk over for, når cyberspace og digital kommunikation som ikke har nogen fysisk plads i rummet men er alle steder og ingen steder, og løser opgaven ved et tryk på en knap tager så meget af vores tid og opmærksomhed og har en tendens til at fortrænge de fokale ting og de fokale aktiviteter. Det betyder dog ikke, at cyberspace eller teknologi ikke kan være godt at bruge. Borgmann siger bare, at det er vigtigt, at det bruges til at understøtte en fokal aktivitet.

24 24 To deal with the confusing brilliance of technological information, we need a point of reference that enables us to discern what in cyberspace is illuminating and what is distracting. 13 Specialets mål er at undersøge, hvordan vi bruger mobilen og hvilken betydning den har for forskellige aspekter af vores hverdag. Derfor finder jeg Apparat- paradigmes opdeling i varer og fokale aktiviteter meget brugbart, da det gør det muligt at sætte ord på, hvorfor noget opleves som hensigtsmæssig mobilbrug, og hvorfor noget ikke gør Varegørelse af kommunikationen Nu har vi gennem Albert Borgmanns Apparat- paradigme hørt, hvordan apparater har en tendens til at gøre funktioner til varer. I en hverdag, hvor it og mobiltelefoner fylder mere og mere, finder denne varegørelse også sted i vores sociale relationer, siger computersociologen Sherry Turkle. Jeg inddrager Sherry Turkle her, da mobiltelefonen i meget høj grad bruges til kommunikation, som holder os i kontakt med venner, familie og alle mulige andre. Siden 1980 erne har Sherry Turkle forsket i, hvordan computere, internet, og mobiltelefoner påvirker vores relationer til hinanden og hun er generelt normativt skeptisk over for, hvordan mobiltelefoner, computere og internet påvirker vores sociale relationer. Hun refererer ikke selv til Albert Borgmann, men i hendes bog Alone Together: Why we expect more from technology and less from each other beskæftiger hun sig lige som Borgmann med, hvad formålet med kommunikationen er, og hvad det betyder for resultatet, at vi bruger teknologi til kommunikationen. Hun har interviewet mange unge mennesker, som bevidst fravælger at tale i telefon og foretrækker sms, fordi telefonsamtalerne tager for lang tid, er svære at afslutte, og fordi man kunne komme til at afsløre, hvad man egentlig føler (Turkle 2011, s. 190). En af hendes interviewpersoner, en ung pige ved navn Audrey, føler en utryghed ved at tale i telefon, fordi samtalen mangler begrænsninger (boundaries), at den i princippet kan bevæge sig i alle mulige retninger. Audrey foretrækker i stedet sms en, mailen eller chatbeskeden, som kan fungere som en slags helle, hvor man kan tage sig tiden til at 13 Albert Borgmann, 2007: Cyberspace, Cosmology and the Meaning of Life,

25 25 redigere og finpudse beskeden til den anden. Så er hun nemlig sikker på, hvordan hun fremstiller sig selv, og ikke mindst kan hun bestemme, hvornår interaktionen skal slutte. Sherry Turkle argumenterer for at den nemme, kontrollerede kommunikation, som de korte beskeder pludselig gør mulig, forandrer kommunikationen og medfører, at kontakten til andre mennesker bliver overfladisk. For at bruge Borgmanns begreber fra Apparat- paradigmet, sker der altså en varegørelse af kommunikationen og den anden: den skal være tilgængelig og kræve et minimum af engagement. Det mest ekstreme eksempel på denne varegørelse er det sociale website chatroulette.com, hvor alle brugere med et tryk på en knap, starter en videosamtale med en tilfældig af de flere tusinde brugere, der er logget ind. Ved at trykke næste, bliver man sendt videre til en ny chat- partner 14. En 16- årig britisk fyr (jeg kender ikke hans navn: you can call me whatever ) fortalte mig i et lille chat- interview på sitet, at folk for det meste trykker på næste efter to sekunder, hvis ikke den anden gør noget sjovt eller har gang i en eller anden form for sexshow. Chatroulette er et ekstremt eksempel men ikke desto mindre et eksempel på, at teknologien præsenterer os for mange nemme og mindre forpligtende måder at være i kontakt med andre mennesker. Og Turkle argumenterer for, at mekanismen er den samme, når vi bladrer gennem nyheder fra vores venner på Facebook, skriver kommenterer, eller masseudsender sms er med det ene formål at få noget tilbage at lune sig ved. For hvis formålet med kontakten kun er at opleve det tilfredsstillende i at få anerkendelse fra et andet menneske eller bare blive underholdt, så har teknologien og den hurtige beskedkultur en tendens til at gøre personen i den anden ende til et objekt eller et middel til denne tilfredsstillelse, siger Turkle Opsummering Ifølge Borgmann og Turkle kan teknologiens nemhed have en negativ konsekvens for vores relation til de ting, vi laver og til de mennesker, som vi kommunikerer med. Ifølge Borgmanns Apparat- paradigme er der forskel på fokale ting og aktiviteter, som har en værdi fordi de kræver tid og engagement, og så den varegørelse, som han mener finder 14 I februar 2010 var der ca bruger online på chatroulette.com på ethvert givent tidspunkt. Kilde:

26 26 sted, når teknologien kræver mindre engagement af os. Han mener dog, at f.eks. cyberspace og it kan være godt, hvis det understøtter fokale aktiviteter. Sherry Turkle mener på samme vis, at it har en tendens til at gøre kontakten mellem mennesker så nem og kræve så lidt engagement, at kommunikationen bliver overfladisk. Hun mener, at denne varegørelse af kommunikationen kan medføre, at brugerne i højere grad ser hinanden som objekter i stedet for relationer, man skal investere tid og kræfter i. Jeg vil bruge disse teorier og dette teknologisyn som udgangspunkt i mit arbejde med empirien i forhold til stress og opmærksomhed.

27 27 Kapitel 3 Mobilbrug, opmærksomhed, koncentration og stress teoretiske perspektiver

28 28 3 Mobilbrug, opmærksomhed, koncentration og stress teoretiske perspektiver I de følgende fire kapitler vil jeg tage udgangspunkt i mine arbejdsspørgsmål, når jeg gennemgår undersøgelser og teorier, som er relevante i forhold til at besvare specialets problemformulering. De fire kapitler er i princippet sideordnede, selv om de varierer i omfang og tyngde. 3.1 De unges mobilforbrug I dette kapitel vil jeg med udgangspunkt i Arbejdsspørgsmål 1 Hvordan bruger de unge deres mobiltelefon? give et indblik i mobilens rolle i de unges hverdag. Hvilke funktioner bruger de, hvordan kommunikerer de, og hvad driver problematisk mobilbrug? For at beskrive de unges mobilbrug vil jeg tage afsæt i Søren Schultz Hansens bog Årgang 2012, hvor han undersøger de unges brug af digitale medier, især internet, chat, Facebook og den allestedsnærværende mobiltelefon. Han har lavet fokusgruppeinterview med 48 unge, der fyldte 18 år i om, hvordan de unge bruger de digitale kommunikationsformer, hvad de synes om deres egen og andres brug, og ikke mindst hvordan de navigerer i henholdsvis den digitale og den fysiske virkelighed. Derfor giver Søren Schultz Hansens kvalitative observationer meget værdifuld viden om, hvad de unge faktisk tænker og gør i forhold til disse medier og derfor vil også i vid udstrækning gøre brug af hans observationer i både teori og analysen af min empiri. Men selv om hans observationer er meget værdifulde, vil jeg også i vid udstrækning udfordre hans teorier, da jeg er uenig i hans teknologideterministiske tilgang til teknologi. Det betyder også, at jeg i mange tilfælde er uenig i hans argumentation og konklusioner angående, hvordan voksne og unge skal forholde sig til de nye digitale medier. Derfor vil jeg, når det er relevant, sammenligne mine observationer med Søren Schultz Hansens. 15 Interviewsne til Årgang 2012 er foretaget i Søren Schultz Hansens interviewpersoner er således mellem 14 og 15 år gamle altså to til fire år yngre end mine respondenter, og går jeg ud fra dermed mindre modne og mindre reflekterede over deres egen brug end mine respondenter.

29 Generelt om unges mobilbrug En vigtig pointe om de unges mobilbrug er, at de unge aldrig har oplevet en hverdag uden mobiltelefonen, og at Facebook har været populært i en stå stor del af deres ungdomsliv, at det hurtigt er blevet en 100 procent naturlig del af deres hverdag. Derfor vil enhver tilgang, hvor mobilen betragtes som et udefrakommende eller forstyrrende element, være helt ude af trit med de unges livsverden: Den er der bare, den er et vilkår. Søren Schultz Hansen beskriver en brug, hvor de sociale medier er fuldstændig vævet ind i alle aspekter af deres hverdag: De unge siger vi ses derhjemme, når de går fra skole og hjem på værelset for at mødes igen på Facebook eller i et spil World of Warcraft. De 48 unge, som Søren Schultz Hansen har interviewet, bruger deres telefon konstant, den er aldrig slukket eller uden for rækkevidde, og de lever med nærmest konstant strøm af sms er og chatbeskeder, hvor der ofte er meget høje forventninger til, hvor hurtigt man skal svare Sms en som sludremedie Megen forskning viser også, at de uformelle sms er spille en stor rolle i forhold til at vedligeholde det eksisterende netværk (Skierkowski et al. 2012), så den primære funktion af sms er og chatbeskeder smalltalk. Derimod bliver telefonopkald generelt brugt meget lidt, og når det bliver brugt, er det hovedsageligt, hvis man hurtigt skal koordinere eller arrangere noget praktisk. Det interessant, at det er helt omvendt i forhold til voksne, som koordinerer praktiske ting via sms og smalltalk er ved at ringe sammen, (Hansen, 2011). Søren Schultz Hansens unge interviewpersoner fortæller om fænomenet hvad laver du- sms er, hvor en person sender teksten hvad laver du? eller måske bare laver?, Herefter svarer den måske ikk rigtig noget, vel at mærke uanset om vedkommende så er i gang med noget eller ej. Det kan også være hvordan går det?, hvor der bliver svaret ok eller keder mig!! eller lignende. Dette kaldes fatisk sprog, som ikke har noget indhold eller andet formål end at holde linjen varm eller bekræfte hinanden i at vi findes. Mobilsociologen Richard Ling kalder det gavegivning (gifting), hvor man med en lille hilsen på sms kan give modtageren lidt opmærksomhed og vise, at man tænker på den

30 30 anden 16 (Ling, 2004). Denne lille gave af opmærksomhed er rar at få og betyder, at kontakten er etableret, og så kan man småsludre i timevis uden at have noget egentligt formål andet end, at man bekræfter hinandens eksistens og bekræfter relationen ved at skrive til hinanden. En amerikansk undersøgelse viser blandt andet, at stressede 12- årige piger fik samme udbytte af et kram over mobiltelefonen, som hvis de havde fået et fysisk kram af deres mor. (Larsen, 2011) Flere af Schultz Hansens interviewpersoner siger, at det er spild af tid og tåbeligt, men siger også, at det kan være meget hyggeligt at få og sende disse sludrebeskeder. Der er sket en rivende udvikling siden disse undersøgelser, hvilket betyder, at sludre- beskeder og gavegivning kan tage mange former og blive udvekslet på mange platforme og i mange tilfælde i et meget større omfang end man har set det med sms er f.eks. i form af tagging 17, synes godt om på Facebook, billeder, spil- anmodninger og hilsner på vennens offentlige tidslinje i Facebook. Den meget hyppige kontakt giver de unge en følelse af at høre til, være elsket og værdsat, og mange studier viser, at sms en bliver brugt til at vedligeholde de stærke bånd, der er i en gruppe. På den måde bliver mobiltelefonen meget kraftigt associeret med det at høre til, at have højt selvværd og en social identitet og måden at få det på er simpel: telefonen skal være tændt altid. Denne positive opfattelse findes især hos unge, som indordner sig under de eksplicitte og implicitte standarder og normer for sms- adfærd det kan f.eks. være at svare hurtigt eller hvordan og hvilke emner, man skriver om over sms. Unge, som ikke følger normerne hvis de ikke svarer hurtigt føler sig udelukket og presset til indordne sig under normerne for sms- udveksling. (Skierkowski et al. 2012; Walsh et al. 2006; Walsh et al. 2009) Mobilafhængighed og problematisk brug Der er i litteraturen delte meninger om, hvorvidt mobilafhængighed og internetafhængighed er en rigtig afhængighed (Griffiths 2000), men der findes en stor mængde forskning i problematisk mobilbrug og afhængighedslignende adfærd med mobiltelefonen (Ha 2008; Lu 2011). Psykologer er begyndt at tilbyde afvænning til 16 Der været en rivende udvikling i sms- teknologien og brugen af den siden Lings studier i slutningen af 1990 erne og starten af 2000 erne, og de giver dermed ikke længere et retvisende billede. Hans begreber og definitioner er dog stadig relevante og brugbare. 17 Hvor man inkluderer navnet på en person i en statusopdatering eller i et billede i form af et link til denne persons Facebook- profil.

31 31 især unge, som har et problematisk mobil- overforbrug, smartphones sammenlignes med kokain 18, og lidelsen internetafhængighed (Internet Addiction Disorder, IAD) er i spil til at blive anerkendt som diagnose i det officielle amerikanske katalog over mentale lidelser, The Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (Dokoupil 2012). Problematisk mobilbrug er i litteraturen defineret på mange måder, men er blandt andet kendetegnet ved ekstrem tilknytning til mobilen med abstinenslignende reaktioner på at undvære mobilen (Skierkowski et al. 2011) og ved overforbrug, altså at man bruger mobilen mere end man selv eller ens nærmeste synes, man burde (Thomée et al. 2011). Thomée et al. har i deres store undersøgelse defineret det som særligt problematisk brug, hvis man uden held har forsøgt at skære ned på mobilforbruget. Hvad driver den problematiske brug? Men hvad er det, der får os til at bruge vores mobil for meget, og gør at vi ikke kan skære ned på vores forbrug, selv om vi prøver? I psykologien er der de seneste år lavet megen forskning, som viser, at problematisk brug hænger især sammen med visse personlighedstræk. I 2010 fandt Shari Walsh på baggrund af en større kvantitativ undersøgelse (n=946), at de unges selvopfattelse og deres behov for anerkendelse fra andre har en klar sammenhæng med frekvensen af brugen, og hvor knyttet man er til sin mobiltelefon (Walsh, 2010). Hun konkluderer, at der ikke nødvendigvis er noget problematisk i at bruge sin mobil meget. Men hvis brugeren føler sig ekstremt tæt knyttet til sin mobil, kan det betegnes som en adfærdsafhængighed altså afhængighed som ikke involverer indtagelse alkohol eller stoffer (Walsh, 2010). En kvalitativ undersøgelse, hvor man forbød en gruppe unge (n = 43) at sms e i tre og fem dage, viser, at sms er blevet en så integreret del af de unges daglige kommunikation og verdensbillede, at de føler at de mangler en kropsdel og føler sig stresset og nervøse, når denne ekstremt vigtige kommunikationskanal er taget fra dem. (Skierkowski et al, 2012). Det er især udadvendte personer og personer med lavt selvværd, der har tendens til problematisk mobilbrug, en personlighedstype, som man ved generelt har tendens til afhængighed af f.eks. rygning, alkohol, stoffer og gambling (Walsh 2010, Bianchi & Philips 2005). 18 Smartphones er det nye kokain, er- det- nye- kokain/

32 32 En japansk forskergruppe, som beskæftiger sig med cyberpsykologi, fandt at problematisk mobilbrug udover lavt selvværd og udadvendthed i høj grad er korreleret med personlighedstrækkene søger anerkendelse (approval motivation) og højt niveau af selv- monitorering (self- monitoring), (Takao et al. 2009). 1) Anerkendelse: Studiet viser, at folk med lavt selvværd i høj grad søger anerkendelse og beundring fra deres omgivelser ved at vise, at de laver en masse sjove, lækre ting og aktiviteter. 2) Selv- monitorering: Folk med højt niveau af selv- monitorering er sociale af natur og i kontakt med mange mennesker, de er meget opmærksomme på at passe ind i sociale sammenhænge og er letpåvirkelige af gruppepres. At disse to personlighedstræk er korreleret med problematisk brug, finder jeg meget interessant i forhold til denne opgaves fokus på smartphones. De nævnte undersøgelser tager alle udgangspunkt i brugernes frekvens af opkald og sms er, og er foretaget på et tidspunkt, hvor de fleste mobiltelefoner ikke kunne andet end netop det. Sådan er det slet ikke i dag, hvor mobilen bliver brugt til alt muligt andet end sms og opkald og her er det især relevant at nævne Facebook, som er ekstremt populært blandt danske unge, og som nu bruges flittigt på smartphonen. Facebook på mobilen giver mulighed for konstant at publicere sine oplevelser og tanker og publicere en redigeret glansbillede- version af sig selv, giver mulighed for at følge med i andres gøren og laden. Et tysk kvantitativt studie blandt 584 Facebook- brugere viser, at mange bliver misundelige eller får følelser af mindreværd af at læse om de andres fantastiske oplevelser, og derfor har en tendens til selv at overdrive deres egne positive oplevelser. Denne dynamik kan skabe en form for selvpromovering- misundelse- spiral, som medfører stress og mindreværd hos brugerne, konkluderer forfatterne (Krasnova et al. 2012). På den måde er Facebook på mobilen altså i meget høj grad egnet til ja nærmest skræddersyet til selv- monitorering og søgen efter anerkendelse Opsummering og hypotese For de unge er mobilen og internettet en helt naturlig del af deres verden og har altid været det. I denne verden er vennerne altid tilgængelige, og brugeren er altid tilgængelig for vennerne. Især sms er bliver brugt i meget høj grad og er blevet det foretrukne medie til uforpligtende smalltalk, som ofte ikke har andet formål end at bekræfte relationen til vennerne.

33 33 I min analyse af specialets empiri forventer jeg at finde, at brugerne udveksler beskeder meget ofte, og at smartphonebrugerne udveksler flere beskeder end dumbphonebrugerne på grund af, at de er tilgængelige på flere platforme. På baggrund af de kvantitative undersøgelser og Schultz Hansens observationer forventer jeg, at der generelt svares meget hurtigt på sms er, og at der også er meget høje forventninger til, hvor hurtigt der skal svares. Da smartphonebrugerne umiddelbart altid er tilgængelige på flere platforme, forventer jeg, at der også er høje forventninger til svarhastigheder på f.eks. Facebook, e- mail og chat. Problematisk brug I forhold til problematisk brug, forventer jeg, at især udadvendte personer bruger deres telefon mere end de har lyst til, og at stor del af dem ikke ser sig i stand til at skære ned på brugen. Her har jeg en klar hypotese om, at det er smartphonebrugerne, som oplever problematisk mobilbrug, da smartphonen med browsing, spil og især Facebook giver så mange muligheder for at bruge for meget tid. Da megen kommunikation på Facebook også giver nem adgang til eller ligefrem anledning til selv- monitorering og søgen efter anerkendelse, forventer jeg også, at den problematiske mobilbrug vil korrelere med brug af Facebook- brug på smartphonen.

34 Mobiltelefonen og opmærksomhed Med udgangspunkt i Arbejdsspørgsmål 2 Hvad betyder mobilen for samvær og gensidig opmærksomhed? vil jeg blandt andet bruge Erving Goffmanns teorier om fokus og involvering som udgangspunkt for at diskutere, hvordan mobilen udfordrer normen om opmærksomhed i det fysiske samvær. Derefter vil jeg præsentere Sherry Turkles argumenter om, at det går ud over vores relationer, når det fysiske og/eller synkrone samvær bliver udfordret Mobilen udfordrer det fysiske rum Med mobiltelefonen kan man være flere steder på én gang: man kan gå på gaden i det offentlige rum, samtidig med at man befinder sig i et meget privat rum i en personlig mobilsamtale. Eller man kan sidde i en samtale i et fysisk rum, men egentlig have sin opmærksomhed på en sms- korrespondance, nyheder eller spil på telefonen. Denne sammenblanding eller sammenstød mellem den fysiske og den virtuelle virkelighed, vil være omdrejningspunktet i dette kapitel om mobiltelefonen og opmærksomhed. Da mobilen i 1990 erne blev en del af hverdagen, blev den hurtigt synonym med uhøflig opførsel og manglende hensyn. Flere store europæiske undersøgelser, både kvantitative og kvalitative, fra omkring 2000 viser, at næsten to tredjedele af europæerne var enige i, at mobiltelefonen forstyrrer andre mennesker (Ling, 2004). En amerikansk undersøgelse fra 2006 viser også, at 81 pct. af de adspurgte oplever, at de føler sig generet af upassende mobilbrug i den offentlige sfære (Campbell, 2008). Mikrosociologen Erving Goffman beskrev i The Presentation of Self in Everyday Life fra 1959 vores interaktion med andre mennesker som at den finder sted på en social scene, hvor der er en del, som er til skue for andre ( front- stage ) og noget vi forsøger at skjule for andre ( back- stage ). Mobiltelefonen udfordrer denne opdeling i front- stage/back- stage, da man i samtalen skal jonglere med to front- stages: én til omgivelserne og én til den, man snakker med. (Campbell, 2008; Ling 2004). Efterhånden som flere og flere har fået mobiler, har opfattelsen af hvad der er hensynsløs mobilbrug været under forandring, især hos de unge, der som nævnt ikke oplever mobiltelefonen som et udefrakommende element, der forstyrrer den naturlige orden.

35 Fokus og involvering En anden konflikt er, at når nogen oplever, at mobilbrugeren ikke er til stede fordi hun har sin opmærksomhed på mobiltelefonen. I sit arbejde med front- stage/backstage bruger Erving Goffman begreberne fokus og involvering og han konstaterer, at en succesfuld front- stage er afhængig af, at ens involvering passer sammen med det fokus samværet har: I et ufokuseret samvær er der ingen, som er engageret i hinanden, f.eks. hvor folk går rundt mellem hinanden på fortovet. I et fokuseret samvær, er deltagerne engagerede i hinanden, og hvis samværet kun er to personer, så lægger samværets fokus op til, at begge er gensidigt involveret i hinanden. En spørgeskemaundersøgelse med 256 respondenter fra mange forskellige lande viser, at mobilen især opfattes forstyrrende i fokuseret samvær, fordi mobilbrugeren fjerner sit engagement i det fælles projekt og samtidig underkender, det engagement, som den anden lægger i samværet. (Campbell, 2008) Her kan man så argumentere, at det jo ikke kun er den fysiske samtale, der kræver opmærksomhed. Det gør sms- samtalen også, og derfor må de to deles om pladsen. Sherry Turkle har i sine undersøgelser vist, hvordan brugerne konstant bruger deres telefoner og it til at søge væk fra den fysiske virkelighed, de befinder sig i. Det kan være ved middagsbordet eller en undervisningstime, og nogle gange er brugeren nødt til fysisk at trække sig væk fra selskabet enten for at kunne sms e og e- maile uden at blive forstyrret eller for at slippe for misbilligende blikke fra de fysiske omgivelser. (Turkle, 2012) Kvaliteten af fysisk samvær Det er vigtigt, at pointere, at sms en ikke er dårlig i sig selv. Megen forskning viser, at unge som voksne generelt sætter stor pris på den nemme kontakt, og at den kan have positiv betydning for f.eks. personer med social angst, som alligevel kan nyde virtuelt samvær. (Skierkowski et al. 2012; Pierce 2009) Ifølge Sherry Turkle, er det ikke lige meget, når det fysiske samvær bliver fortrængt eller afløst af det virtuelle samvær, for de to er ikke lige meget værd, siger Turkle. Den synkrone kontakt, altså f.eks. telefonsamtalen og det fysiske samvær, er nemlig kvalitativt anderledes end den asynkrone f.eks. e- mail, sms og chat.

36 36 En af forskellene er, at den synkrone kontakt er meget mættet i forhold til den kortfattede skrevne kontakt i for eksempel sms er (Hansen 2011). I det fysiske samvær og til dels telefonsamtalen er der simpelthen mere data at forholde sig til: man kan se og høre følelser i stemme og mimik, og fra kropssprog og pauser får man information om den person, man taler med. I den korte sms- eller Facebook- besked er der til gengæld meget lidt information at forholde sig til: Der er kun ganske få tegn og så den tid, som det tog for den anden part at svare tilbage ( hvorfor har hun ikke svaret! Hun er garanteret sur ). Det giver store muligheder for misforståelser og fejltolkninger. Som nævnt i afsnittet Formålet med kommunikation kræver den synkrone kontakt også en vis indsats og engagement, som gør den noget værd i sig selv. Men desværre, siger Turkle, er den effektive og hurtige kontakt med mange mennesker er i høj grad ved at fortrænge denne dybere og mere personlige kontakt: When asked in whom, we can confide and to whom they turn in an emergency, more and more say that their only ressource is their family. The ties, we form through the internet are not, in the end, the ties that bind. But they are the ties, that preoccupy. Hun er ikke alene om sin skepsis, hvor andre studier peger på muligheden, af at de hurtige beskeder har en tendens til at erstatte ansigt- til- ansigt- kontakt (Pierce 2009) Den hurtige og effektive kontakt, har altså en tendens til at tage tiden, opmærksomheden og kapaciteten fra den dybere og mere fokuserede kontakt, som er nødvendig for at have dybe, meningsfulde relationer og forventninger til hinanden. Kvalitetssamvær er også et ønske hos de unge mennesker, som Søren Schultz Hansen har interviewet. De fortæller stort set alle sammen om, at mobilen ikke bør forstyrre, hvis de har kvalitetstid sammen med nogen. De mener, at det er dårlig stil sms e eller snakke i telefon hvis de f.eks. sidder med familien om middagsbordet, eller hvis de har intimt samvær med én god ven eller veninde. Men, når man går dem på klingen viser det sig, at de stort set alle sammen selv bruger mobilen i de hellige situationer, hvis de vurderer, at det vigtigt nok og/eller kan klares hurtigt. (Hansen 2011) De unge mener altså fysisk nærvær har forrang frem for det virtuelle at det er bedre og mere personligt, og forfatteren vurderer, at de ikke bare lirer disse regler af sig som papegøjer, men at de faktisk synes at mene det selv. Det vil altså sige, at de forbryder sig mod, hvad de selv synes er vigtigt. Men hvordan kan det være? Schultz

37 37 Hansen kommer frem til, at det simpelthen er umuligt at have disse mediefri zoner med særlig fysisk kvalitetstid, når mobilen er med overalt. Dette betyder, mener Schultz Hansen, at de gammeldags regler er ude af trit med virkeligheden og må revideres. [Denne nye realitet] medfører, at medierne er så integreret i alle situationer, at det simpelthen ikke længere giver mening at prioritere fysisk samvær højere end sms- beskeder eller telefonopkald. Eller at tro, at man kan skabe særlige zoner af mediefri kvalitetstid til kun det fysiske samvær. (s. 27, Schultz Hansen, 2011) Jeg finder det påfaldende, at de unge i Søren Schultz Hansens undersøgelse selv giver udtryk for, at de synes det er forkert, når de lader mobilen forstyrre deres fysiske samvær, og at han så affejer dem med fra nu af er det ikke længere muligt at have kvalitetstid uden mobiler. Igen og igen peger han på, at de unges måde at bruge digitale medier på er et vilkår at det ikke kan være anderledes. Som jeg tidligere har forklaret, godtager jeg ikke dette argument om, at teknologien er et uforanderligt vilkår, da jeg i tråd med den konstruktivistiske teknologisociologi, mener at teknologi og samfund former hinanden Opsummering og hypotese Med mobiltelefonen og især smartphonen er det blevet en mulighed at have sin opmærksomhed et andet sted end det fysiske sted, man er, og det udfordrer vores opmærksomhed og især opmærksomheden på vores fysiske omgivelser. Dels skaber den konflikter mellem brugeren og hendes omgivelser, da det fysiske samværs fokus og involvering bliver forstyrret hvilket brugerne ifølge Søren Schultz Hansen også selv finder forstyrrende og ærgerligt. Dels har den meget høje grad af tilgængelighed og den hurtige og overfladiske kontakt en tendens til at fortrænge det fysiske samvær og den synkrone kontakt med vores venner og nærmeste og Turkle konkluderer, at det forfladiger vores relationer. Jeg har en forventning om, de unges generelt store sms- forbrug og Facebook- forbrug betyder, at der er en vis accept af at mobilen bliver brugt i samværet med venner. På baggrund af de nævnte teorier og undersøgelser har jeg også en forventning om, at det fysiske samvær stadig tillægges en særlig værdi og at brug af mobiltelefonen, der understøtter det fysiske samvær vil være accepteret.

38 Mobiltelefonen og koncentration Her vil jeg kort præsentere undersøgelser og teorier, der kan hjælpe med at besvare Arbejdsspørgsmål 3 om mobiltelefonens og især betydningen af multitasking for brugerens koncentration Vi tror, at vi kan multitaske Hjerneforskningen viser, at vi ikke er i stand til at fokusere på flere ting på en gang: opmærksomheden er som en lyskegle, kan den kun lyse på en ting ad gangen. Når vi så alligevel har opfattelsen af, at vi laver flere ting på en gang hvis vi f.eks. sidder i sofaen og skriver en mail, mens vi ser nyheder er det faktisk fordi koncentrationen skifter lynhurtigt frem og tilbage mellem de to. Men selv om det giver en følelse af handlekraft og produktivitet at multitaske, er det overhovedet ikke produktivt. Flere forsøg har vist, at vi løser opgaverne markant langsommere, når vi forsøger at multitaske, i forhold til hvis vi forsøger at løse dem en ad gangen. Samtidig bliver vi fysisk stressede med forhøjet indhold af stresshormoner i blodet på grund af, at hjernen er på overarbejde med at omstille sig fra den ene opgave til den anden. (Frank 2012) Man skulle tro, at folk, som udsætter sig selv for megen multitasking, blev trænet i at navigere i og sortere i informationerne. Men det modsatte viser sig at være tilfældet: De garvede multitaskere er faktisk dårligere til at afgøre, hvad der er relevant information og hvad der er støj, hvilket betyder, at de meget lettere bliver distraheret og forstyrret i deres gøremål. I sin undersøgelse kommer Søren Schultz Hansen også frem til, at teknologien forstyrrer de unges koncentration. Han vælger dog og her ser vi meget tydeligt hans teknologideterministiske tilgang at opfordre til ikke at kæmpe imod, hvad han opfatter som teknologiens indbyggede inerti: Det der på overfladen ser ud som en konstant rastløs skiften og en manglende koncentrationsevne, er en helt logisk konsekvens af mediernes mobilitet og de forpligtelser til tilgængeligheden, som det giver. ( ) I virkeligheden er det at tjekke sine sms er, lige når de kommer, og altid tage sin mobil, når den ringer, den mest logiske og naturlige opførsel. Ja, måske den eneste rigtige. (Hansen, 2011, s. 75)

39 39 Det bruger han som argument til at droppe både samfundets og især skolesystemets gammeldags fokus på grundighed, fokus og koncentration og for at vi i stedet skal følge teknologiens logik og dyrke hurtighed og omskiftelighed som nye dyder. Søren Schultz Hansen siger endda, at koncentration og fordybelse er mindre værdifuld eller ligefrem ubrugelig (Hansen 2011, s. 172) for de unge, da det forenes meget dårligt med mediernes mobilitet. Spørgsmålet om, hvorvidt koncentration er et forældet koncept er stærkt normativt, og jeg er teoretisk uenig i Søren Schultz Hansens påstand om, at vi skal lade være med at kæmpe imod teknologien. Derfor vælger jeg, at tage udgangspunkt i forskningen, som viser at vi arbejder mindre effektivt og bliver mere stressede, når vi forsøger at koncentrere os om flere ting på en gang, (Dokoupil 2012; Frank 2012; Turkle 2012) Opsummering og hypotese På baggrund af disse undersøgelser fremsætter jeg hypotesen, at et højt forbrug af mobiltelefonen især forsøg på multitasking med mobiltelefonen har en negativ sammenhæng med respondentens selvrapporterede evne til at koncentrere sig.

40 Mobiltelefonen og stress Arbejdsspørgsmål 4 handler om mobiltelefoni og stress. I dette afsnit vil jeg definere hvordan jeg i dette speciale bruger begrebet stress, og give et overblik over stress blandt unge. Derefter vil jeg præsentere forskning, som kobler højt mobilforbrug med stress, samt præsentere og diskutere teorier, som jeg finder relevante i forhold til min analyse af mobiltelefoni og stress Hvad er stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed, (Størup et al. 2010) og er en fysiologisk reaktion på, at en person gennem længere tid udsættes for eller udsætter sig selv for krav, der er større, end hun har resurser til at klare. 19 Der findes to typer stress: Der er den kortvarige akutte stress, hvor kroppen er i alarmberedskab, hvor sanserne er skærpet, vi er i stand til at handle og bagefter har kroppen tid til at slappe af og restituere. Denne form for stress er ikke skadelig, men det er den anden type: Vedvarende langvarig stress opstår, når de begivenheder og situationer, der stresser os, ikke forsvinder og dermed forhindrer kroppen i at restituere. (Størup et al. 2010) Denne type stress medfører mange længerevarende sygdomme som f.eks. hjertesygdomme og depression og kan forværre eksisterende sygdomme, og den varige stress er således et vigtigt folkesundhedsmæssigt problem. I gruppen af 16 til 24- årige er det næsten dobbelt så mange unge kvinder (21,3 pct.) som mænd (11,3 pct.), der føler sig stressede. Derfor vil jeg også i dette speciale undersøge, om der er forskelle i kvinders og mænds mobilbrug, som kan være med til at forklare denne forskel. Der er store trivsels- og sundheds- omkostninger ved et højt stressniveau, og på bare fem år er andelen danskere, som anser sig for at have et højt stressniveau vokset 19 Læge og stressforsker Bo Netterstrøm. er- ikke- en- folkesygdom.aspx

41 41 markant. Især er det bemærkelsesværdigt, hvor mange flere årige kvinder der er blevet stressede i løbet af kun fem år I Den Nationale Sundhedsprofil er der ikke umiddelbart nogen forklaring på, denne meget voldsomme stigning i stressniveauet mellem 2005 og 2010, men det er muligt, at smartphonen sammen med anden it spiller en rolle. Bjarne Toftegård, stresscoach og leder af virksomheden Forebyg Stress, vurderer at smartphonen er medvirkende årsag hos hver tredje stressklient, 20 blandt andet fordi, den gør det svært at adskille arbejde og fritid, så nogle blandt andet får en vane med at tjekke arbejdsmails på alle tider af døgnet. Sammenblandingen af arbejde og fritid næppe er det store problem for gymnasieeleverne og størstedelen af de 16 til 24- årige men hvad er det så der stresser? Højt mobilforbrug giver stress Der er en del forskning, som peger på en direkte sammenhæng mellem stress og højt forbrug af it og mobiltelefoner. En svensk undersøgelse, som blev publiceret i 2011, undersøgte sammenhængen mellem højt og lavt mobilbrug og forskellige psykiske lidelser hos en gruppe mænd og kvinder mellem 20 og 24 år i en stor kvantitativ undersøgelse (n = 4156) smartphones- goer- danskere- syge/

42 42 Et højt mobilforbrug blev associeret med søvnforstyrrelser og tegn på depression, og overforbrug af mobiltelefonen tydeligt blev korreleret med stress og søvnforstyrrelser, mens stress pga. høj tilgængelighed (opkald, mail, sms, osv.) blev associeret til både stress, søvnforstyrrelser og tegn på depression. (Thomée et al, 2011) Dette kvantitative studie bygger på et tidligere studie fra samme forskere udgivet i 2007 med kvalitative interviews af 32 unge voksne med højt forbrug af mobiltelefoni og/eller computere. Disse interviews viste, at det høje forbrug er drevet af adfærdsafhængighed, krav om præstationer, krav om tilgængelighed fra arbejde, studier og sociale netværk samt interviewpersonernes egne forventninger til dem selv. Konsekvenserne af det høje mobilforbrug var mental overbelastning, søvnforstyrrelser, en følelse af aldrig at være fri, rollekonflikter og skyldfølelse over ikke at kunne besvare alle opkald og beskeder. På den anden side oplevede de interviewede, som jo var storforbrugere af IKT, at det var en stressfaktor, hvis folk ikke kunne få fat i dem. (Thomée et al, 2011) I begge svenske undersøgelser er empiriindsamlingen foregået før smartphones slog igennem (spørgeskemaet blev udsendt i 2007), og kategoriseringen af lavt og højt mobilforbrug er udelukkende sket på baggrund af antallet af opkald og sms er 21. I dag ville denne måde at kategorisere højt og lavt mobilforbrug ikke have været dækkende af to årsager. Dels sender en gennemsnitlig ung i dag mange flere sms er om dagen, og dels kan man i teorien have et endda meget højt forbrug af mobilen uden at ringe eller sms e særlig meget, da smartphonen tilbyder mange andre måder at kommunikere på. Derfor er det interessant at undersøge, hvad smartphonen betyder for stress i forhold dumbphonen Tid, sted og stress. I det følgende vil jeg gennemgå nogle teknologisociologiske pointer i mobilforskningen, som kan have betydning i forhold til stress. Det handler blandt andet om, at mobiltelefonen kan ændre opfattelsen af tid og sted, at asynkron kommunikation gør det muligt at kommunikere hyppigere, samt at man med internettet ved hånden får mulighed for at multitaske altid og alle steder og mulighed for at have flere samtaler i gang på en gang. Det er også praktisk i for eksempel familiers store udfordring med at få hverdagen til at hænge sammen, (Christensen, 2008) og Richard Ling fremhæver også, hvordan mobilen 21 I undersøgelsen definerer de lavt forbrug som op til fem opkald eller sms er pr. dag, mens højt forbrug er 11 opkald eller sms er per dag eller derover.

43 43 tillader os at opbløde skemaet og frigøre sig fra urets tyranni. Det betyder blandt, at man ikke behøver beslutte noget endeligt, når man starter med at lave en aftale. Ling kalder det at mikrokoordinere, som aftalen nærmer sig, altså ringe eller især sms e frem og tilbage og løbende justere mødetidspunkt, mødested og deltagere helt frem til få minutter, før mødet rent faktisk finder sted (Ling, 2004). Han beskæftiger sig til gengæld ikke med, om dette er en hensigtsmæssig måde at koordinere dagen på, og om det kan betyde, at urets tyranni bliver afløst af de halve aftalers tyranni altså en hverdag, hvor alle aftaler om tid og sted er til forhandling, og hvor ens koncentration, nærvær og ro bliver udfordret af den konstante strøm af mikrokoordinerende sms er og opkald, der skal udveksles for at kunne mødes. Hvor man måske ikke kan koncentrere sig om det man har gang i, fordi noget af kapaciteten bliver brugt på at koordinere den næste aftale i det opblødte skema Synkron og asynkron kommunikation Et vigtigt element i denne opløsning af tid er den meget udbredte brug af asynkron kommunikation, altså at afsenderen sender en besked af sted på ét tidspunkt, at modtageren læser den på et andet tidspunkt, og kan svare med det samme eller vente. Det kan f.eks. være breve, e- mails, Facebook- beskeder og især sms er, som bliver brugt i meget høj grad. I et telefonopkald som er en synkron kommunikationsform er man meget mere bundet af samtalen: man er afhængig af, at den anden tager telefonen når man ringer, man er nødt til at tale sammen på samme tid og man skal svare uden tøven, når man bliver spurgt om noget. De krav stiller sms en ikke, og det betyder, at stort set alle unge i hele verden, som har adgang til at sms e, klart foretrækker denne kommunikationsform fremfor f.eks. e- mail, telefonsamtale, Facebook- beskeder og også samtale ansigt til ansigt. Det er især fordi, den er nem, billig, sjov, altid ved hånden og praktisk (Skierkowski et al, 2012). Ling beskriver meget rammende, hvordan sms en gør det muligt for os at bruge de små tidslommer, der opstår i løbet af dagen: (...) texting allows you to fill in odd moments with social interaction. (...) Thus while you wait for a bus og sit in a streetcar (...) you can chat or joke with remote friends, gather news or coordinate further interaction in these otherwise unoccupied spaces in your life. (Ling 2004, s. 150)

44 Sms en er blevet en synkron kommunikationsform Et vigtigt omdrejningspunkt i Årgang 2012 er, hvordan de unge oplever og prioriterer den digitale kommunikation ift. kommunikation i den fysiske verden. Her er en af konklusionerne, at sms en i høj grad bliver opfattet som en synkron kommunikationsform, hvor der forventes hurtigt svar. Han beskriver den meget normale situation, hvor man står og snakker med nogle andre, og telefonen vibrerer i lommen, fordi en sms eller Facebook- besked tikker ind. Ifølge Schultz Hansen svarer det til for en Årgang teenager, at nogen prikkede dem på skulderen midt i samtalen, og de vil derfor skulle vælge, hvordan de forholder sig til den: Nu har du flere muligheder: du kan vende dine venner ryggen og indlede en samtale med den nytilkomne. Du kan forlade dine venner et kort øjeblik og føre en hurtig, dæmpet samtale med ham, hvorefter du vender tilbage til kredsen af venner. Eller du kan nøjes med hurtigt at kigge dig over skulderen og sige et øjeblik til ham, der har prikket dig på skulderen. (s. 23, Schultz Hansen, 2011) Det er en helt grundlæggende anderledes måde at se betydningen af den vibrerende telefon på, ift. hvis man bare så det som en asynkron besked, der kunne besvares på et eller andet tidspunkt. Det vil sige, at der skabes en situation, hvor modtageren skal vurdere, hvem der skal tages hensyn til: Dem som han eller hun tilfældigvis lige er sammen med nu? Eller til den (eller måske endda de mange) som efterspørger besked- modtagerens opmærksomhed på telefonen Det er hårdt arbejde for hjernen at tage beslutninger Som vi kan se, bringer mobiltelefonen og især smartphonen et hav af muligheder ind i brugerens liv.: Hvert øjeblik kan hun komme i kontakt med hvem det skal være, hun kan søge alle informationer i verden, hun kan sammenligne priser på varer, høre radioprogrammer, se film og fjernsyn, spille spil, læse bøger, købe ind i online- butikker, osv. Kun fantasien sætter grænser for, hvad man kunne gøre i hvert eneste øjeblik i løbet af ens dag og det er op til brugeren at navigere i alle disse muligheder. Socialpsykologen Roy F. Baumeister har lavet en række undersøgelser, som viser at det er hårdt arbejde for vores hjerne at tage beslutninger. Lige som vores muskler bliver

45 45 fysisk udmattede af at løbe, så bliver hjernen også træt, når den skal beslutte noget uanset om det så er få store eller mange små beslutninger. (Baumeister et al., 2011) Han kalder det ego depletion, at man simpelt hen løber tør for mental energi, jo flere beslutninger man skal tage. Baumeisters forskning viser, at hjernens evne til at tage gode, langsigtede beslutninger i høj grad hænger sammen med, hvor mange beslutninger, man allerede har taget. Derudover spiller blodsukkeret en rolle. Hvis en person har taget mange beslutninger, og hans blodsukker er lavt, vil han føle sig træt og være mere tilbøjelig til at tage kortsigtede, nemme beslutninger. Eller simpelthen gøre det allernemmeste: ikke gøre noget. 22 Han har foretaget forsøg med to grupper, hvor den ene gruppe bare skulle kigge igennem en masse forskellige ting og sager for at finde noget, de kunne lide. Den anden gruppe blev bedt om at tage stilling til et hav af spørgsmål som vil du helst have stearinlyset eller T- shirten?, skal T- shirten være rød eller sort?, kan du bedst lide at stearinlyset dufter af vanilje eller mandel? og så videre. Bagefter målte man deltagernes mentale energiniveau ved at bede dem stikke deres hånd ned i iskoldt vand og holde hånden der så længe som muligt, som er en gængs metode til at måle beslutsomhed, viljestyrke og overskud. Deltagerne fra kigge- gruppen holdt hånden i det iskolde vand i 67 sekunder, mens deltagerne beslutningsgruppen kun holdt ud i 28 sekunder under halvt så længe, (Baumeister 2012). Dette er relevant, når jeg nu vil undersøge mobilens betydning i forhold til stress. For de unge præsenterer mobilen ikke kun muligheder men også en masse krav, som f.eks. sms er, opkald og Facebook- opdateringer der skal besvares og som vel at mærke kan komme ind, når det skal være dagen igennem. Og hver mulighed og krav kræver, at brugeren skal tage en beslutning: skal man gøre det eller ej? Hvis ja hvordan skal det så gøres? Skal det være en lang eller en kort sms, skal man købe kjolen nu eller skal man vente, skal man til den ene fest eller den anden fest, eller skal man vente med at tage stilling? 22 Som eksempel kan nævnes en undersøgelse af israelske dommere, som dagen igennem skal beslutte, hvorvidt fanger skal have prøveløsladelse eller ej. Den nemmeste beslutning at tage er at nægte fangen at få prøveløsladelse, da vi derved beholder status quo. Ved en gennemgang af flere end 1100 afgørelser, viste sig et meget tydeligt billede: I starten af dagen, hvor dommerne er friske, er der ca. 70 pct. sandsynlighed for at fangen får en prøveløsladelse lige før frokostpausen, er der til gengæld er det kun 10 pct. af fangerne, som får en prøveløsladelse. Lige efter frokost skyder chancen for at få en prøveløsladelse i vejret til 60 pct., men kun kortvarigt. Sidst på dagen er chancen for en prøveløsladelse helt nede under 10 pct. (Baumeister 2011)

46 46 Baumeister mener altså, at de mange små beslutninger kan medføre en mental udmattelse, som gør det svært at navigere i de mange muligheder og forpligtelser vi præsenteres for. Og som gør det sværere at tage gode, velgennemtænkte beslutninger, når det kræves Opsummering og hypotese Der er således rigtig mange faktorer i spil, når det kommer til mobiltelefonens rolle i forhold til stress. Dels er kvinder som udgangspunkt mere stressede end mænd. Jeg forventer, at finde forskelle i mænds og kvinders mobilbrug, som kan være med til at forklare denne forskel i stressniveau både i forhold til hvor meget de bruger mobilen og i forhold til, hvad de bruger den til. Mobiltelefonen har medført, at mængden og intensiviteten af kommunikationen i vores hverdag vokset ganske betragteligt, især fordi den asynkrone kommunikation pr. sms, e- mail og Facebook gør det muligt at kommunikere i situationer, hvor vi ikke kunne kommunikere før. Det har totalt ændret især de unges opfattelse af, hvornår man er tilgængelig og hvor hurtigt andre bør svare dette i en grad, så f.eks. den ellers asynkrone sms nu opfattes som en synkron kommunikationsform. Derfor kan den store mængde (a- )synkrone kommunikation simpelthen blive en betragtelig opgave, der løbende skal tages hånd om ved siden af alle de andre ting, som vi skal eller vil. Og når vi mennesker nu engang ikke er i stand til at multitaske, vil vi opleve, at tingene tager for lang tid, at vi ikke får udrettet det, vi gerne ville, hvilket i sig selv er utilfredsstillende, og at vi oven i købet bliver stressede af at forsøge. Derfor har jeg en hypotese om, at en høj frekvens af sms er og Facebook- aktivitet er positivt korreleret med stress. Roy F. Baumeisters teori om de energikrævende beslutninger handler ikke om stress som sådan. Men det er relevant at inddrage hans pointer i denne undersøgelse, når vi nu ser stress som en fysiologisk reaktion på at blive udsat for krav, der er større end vi har resurser til at klare. Jeg tror ikke, at tiden ved busstoppestedet og i sporvognen er unoccupied, men at den faktisk bliver brugt til at slappe af og restituere midt i en travl og stresset hverdag. Jeg tror dog, at mange især smartphonebrugere oplever en hverdag, hvor der i alle ledige stunder skal tages stilling til de mange krav og muligheder. Derfor fremsætter jeg hypotesen, at hyppig mobilbrug i hverdagens små pauser er korreleret med stress.

47 47 Kapitel 4 Data og metode

48 48 4 Data og metode Jeg har indsamlet kvantitativ empiri til specialet ved hjælp af et spørgeskema, som er udfyldt online af 538 gymnasieelever fra gymnasier i hele landet. Den kvantitative metode gør mig i stand til at belyse, hvor udbredt forskellig brug af mobiltelefonen er, hvad gymnasieeleverne har af holdning til mobiltelefonen til deres egen og andres brug, (Hansen et al, 2008) samt korrelere brug og holdninger med mine arbejdsspørgsmål om opmærksomhed, koncentration og stress Konteksteffekter og farvede spørgsmål Som beskrevet i teoriafsnittet er emnet præget af holdninger, god etikette, en generationskløft, idealer om det gode liv og en masse andre potentielle faldgruber for min undersøgelse. Derfor har det været ekstra vigtigt, at jeg var bevidst om min egen forforståelse af feltet, når jeg udformede spørgsmålene. En af de store faldgruber, jeg har skullet undgå, er farvede eller ledende spørgsmål, som ofte er et problem i spørgeskemaundersøgelser. (Hansen et al., 2008). Derfor har jeg i meget stor udstrækning gjort brug af enig med / uenig med - spørgsmål, små vignetter (Ejrnæs, 2012) og i det hele taget forsøgt at spørge i tilstræbt neutral tone. I spørgeskemaet er der overordnet set alligevel en vis negativ tone, da mange af spørgsmålene handler om respondentens psykiske velvære, stress, koncentration og hvorvidt telefonen forstyrrer deres alenetid eller samvær med venner. Det er en kobling, som kan virke stødende på de respondenter, der måske ved at de har et mobil- overforbrug, men helst ikke vil mindes om det på samme måde som overvægtige og rygere ofte kvier sig ved at diskutere deres spise- eller rygevaner. Når den ældre generation (og til dels min generation, jeg er 33 år) oven i købet til en vis grad er forbinder et stort mobilforbrug i det offentlige rum med dårlig opførsel (Ling 2004), som bør påtales eller rettes, er der en fare for, at dette får respondenten til at opfatte spørgeskemaet som fordømmende, eller at de bliver talt ned til. (Hansen et al 2008) Dette har jeg forsøgt at modvirke ved at lade spørgsmål indgå om positive oplevelser, holdninger og overvejelser om mobiltelefonen.

49 Spørgeskemaet og målgruppen Jeg har valgt at dele spørgeskemaet ud til gymnasieelever af flere årsager. Dels er der den gængse opfattelse af, at de unge mennesker er teknologiske indfødte. Det vil sige, at de er vokset op med it- teknologierne som en naturlig del af deres livsverden, hvilket har stor betydning for, hvordan de bruger teknologierne, og for deres holdning til teknologi, (Turkle 2012; Hansen 2011). Valget af målgruppe har også betydning i forhold til meget af det teori, som jeg benytter mig af i specialet. Flere af teorierne og tankerne er blevet formet gennem de sidste 20 år, hvor it- teknologiernes spredning og penetration er foregået med eksponentiel hast og er tænkt og nedskrevet af folk, som er væsentligt ældre end målgruppen. Ved at spørge de teknologisk indfødte gymnasieelever, som er storforbrugere af it- teknologier, håber jeg at kunne udfordre teorierne og antagelserne, og selvfølgelig også mine egne. Desuden bliver det jo dagens unge, som i løbet af de næste par årtier vokser op og præger samfundet med deres idealer, holdninger og værdier. Det er dog en udfordring, at unge mennesker har masser at se til i deres dagligdag med lektier, fritidsaktiviteter, venner, fester, skole, arbejde og familier der trækker i dem. Og når døgnet i forvejen ikke har nok timer til alt det, de egentlig gerne vil nå, så kan jeg ikke forvente at besvarelsen af et spørgeskema ligger højt på deres prioriteringsliste. Jeg har dog alligevel valgt at spørge gymnasieeleverne, fordi jeg med en forholdsvis begrænset indsats har kunnet skaffe et forholdsvis stort antal respondenter. I dag går over 60 pct. af en ungdomsårgang en gymnasial uddannelse (HHX, STX, HTX eller HF), så ved at spørge gymnasieelever, har jeg således svar fra en gruppe, som udgør en meget væsentlig del af de unge mennesker i Danmark, (uvm.dk). Svarprocent Jeg har været meget opmærksom på, at sørge for en høj svarprocent i min spørgeskemaundersøgelse da emnet, der bliver spurgt til (mobiltelefonen) er meget nært beslægtet med det medie, der bliver spurgt på (computer / smartphone). (Hansen et al 2008) Hvis jeg uden videre havde spredt linket til spørgeskemaet ud i mit netværk f.eks. på mail eller Facebook, kunne det meget vel være, at jeg kun fik fat i de respondenter, som er trygge ved mediet og bruger det tit, hvilket ville have skævvredet resultatet. Jeg valgte at tage kontakt til gymnasielærere og give dem interesse for projektet og så lade lærerne fungere som gatekeepere, ved at de deler spørgeskemaet ud til deres

50 50 elever og sørger for at de besvarer det. Kontakten til gymnasielærerne har jeg dels etableret ved at jeg skaffe kontakt via mit personlige netværk på Facebook og dels ved gennem skolens sekretær at sende beskeder til samtlige gymnasielærere på enkelte gymnasier. Jeg har gjort mig umage med at få svar fra gymnasier fra hele landet, f.eks. Svendborg, Aalborg, Hillerød, København. Interesserede lærere har derefter skrevet til mig, og jeg har sendt dem vejledning i, hvordan de skulle introducere spørgeskemaet og har givet dem et personligt link til spørgeskemaet, som kun de må bruge. Det er meget muligt, at de lærerne, som er interesserede i at deltage i forsøget, skiller sig ud i forhold til gymnasielærere generelt, enten fordi de er entusiastiske, er unge, teknologi- interesserede eller andet men der er ingen grund til at tro, at deres elever skiller sig ud i forhold til gymnasieelever generelt. Respondenter Gymnasielærerne har oplyst, hvor mange elever der var til stede i klasserne og havde mulighed for at udfylde spørgeskemaerne. 678 havde mulighed for at udfylde, og 573 elever har påbegyndt spørgeskemaet, hvilket giver en meget tilfredsstillende svarprocent på 84,5 pct. 538 har fuldført spørgeskemaet, og det er disse 538 besvarelser, jeg analyserer på. Respondenterne er hovedsageligt mellem 16 og 19 år gamle og kønsfordelingen er 63,0 pct. kvinder og 37 pct. mænd. Danmarks Statistik oplyser, at kønsfordelingen pr. 1. oktober 2011 i danske gymnasier var 59,9 pct. kvinder og 40,1 pct. mænd, og jeg vil derfor argumentere for, at undersøgelsens sammensætning afspejler gymnasierne. 23 Da det kan forventes at have en betydning for mobilbrug, hvorvidt man bor i provinsen eller i hovedstadsområdet, har jeg forsøgt at få besvarelser ind fra hele landet, hvilket til dels er lykkedes. Besvarelserne fordeler sig således: 14,6 pct. fra Svendborg Gymnasium (Fyn), 10,6 pct. er fra Thisted Gymnasium (Nordjylland). 15,9 pct. er fra Frederiksborg Gymnasium og HF (Nordsjælland). 13,1 pct. er fra Nørre Gymnasium (Storkøbenhavn), 6,5 pct. er fra Køge Gymnasium (Storkøbenhavn), 9,6 pct. er fra Herlev Gymnasium og 23 I min undersøgelse har jeg ikke givet påbud om, at spørgeskemaet kun måtte uddeles til stamklasser. Det har blandt andet resulteret i, at et psykologihold har udfyldt, hvor der var 19 kvinder og 1 dreng. Derudover kan man forvente, at de elever, som f.eks. har valgt psykologi som valgfag, til en vis grad afviger fra den gennemsnitlige gymnasieelev ift. f.eks. tolerance, selvindsigt, refleksion over tilværelsen, værdier osv. Jeg vurderer dog, at afvigelsen spiller en ubetydelig rolle, ift. det samlede antal respondenter.

51 51 HF (Storkøbenhavn), 15,9 pct. er fra Sønderborg Gymnasium, 7,5 pct. er fra Høng Gymnasium (Vestsjælland) og 6,5 pct. er fra Favrskov Gymnasium (Østjylland). Da dette ikke er en simpel tilfældig stikprøve, kan jeg ikke hævde at min stikprøve er repræsentativ for alle gymnasieelever, (Hansen et al, 2008). Men da kønsfordelingen i stikprøven svarer til populationens, og jeg har besvarelser fra hele landet, finder jeg ikke grund til at tro, at stikprøven skulle afvige væsentligt fra populationen Spørgeskemaundersøgelse på internettet Jeg har valgt at bruge et onlinespørgeskema af logistiske årsager, da det gør det meget nemmere at indsamle de store mængder data, jeg her har brug for. Spørgeskemaet giver desuden mulighed for at stille spørgsmål om vanskelige eller private emner, hvor respondenten ved skærmen kan gå i dialog med sig selv og svare anonymt, det kan være spørgsmål om dårlige vaner, psykisk velvære og lignende. En ulempe ved en internetundersøgelser er dog, at jeg som spørger ikke har føling med, om jeg sætter gang i tanker hos respondenten, som han eller hun skal have hjælp til at håndtere. (Hansen et al, 2008). Dette synes jeg dog, at have taget højde for ved dels ikke at inkludere meget følsomme spørgsmål, dels at lade eleven udfylde skemaet i en klassekontekst, hvor gymnasielæreren som tryghedsperson er tilstede. Online- spørgeskemaet giver mig også mulighed for at randomisere rækkefølgen af svarmuligheder og underspørgsmål, hvilket mindsker risikoen for at alle respondenterne bare vælger den første og den bedste valgmulighed. Desuden har hver lærer fået et unikt link til spørgeskemaet, hvilket giver mig mulighed for at udelukke indsamlere, hvor spørgeskemaet er blevet fejlagtigt udfyldt, hvis f.eks. en lærer har givet forkerte instruktioner, eller hvis eleverne har haft det sjovt med at svare alt muligt vrøvl i frikvarteret. Spørgeskemaets udformning Spørgsmålene er funderet i teorierne og er udvalgt og formuleret med inspiration fra diverse stressundersøgelser som f.eks. en undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, samt fra de tekster og undersøgelser, som jeg refererer til i specialet. Det er blandt andre den meget store svenske undersøgelse Mobile phone use and stress (Thomée et al. 2007) og den australske undersøgelse Needing to connect (Walsh, 2010)

52 52 Respondenterne vil altid svare på spørgsmål i lyset af, hvad de har svaret før, og derfor har jeg været meget opmærksom på spørgsmålenes rækkefølge for at opnå mindst mulig uønsket konteksteffekt, som f.eks. overensstemmelsesvirkninger og betydningsvirkninger. 24 (Olsen, 2006) Et eksempel på overensstemmelsesvirkninger er, at jeg er interesseret i deres egen umiddelbare fornemmelse af, om de har et overforbrug. Derfor spørger jeg, om de selv synes, at de bruger for meget tid på mobilen, før jeg spørger til om de bruger mobilen i forskellige situationer, som nogle finder upassende, som f.eks. under en film i biografen, på cyklen eller midt i en samtale. En anden meget vigtig overvejelse for at undgå betydningsvirkninger, var overvejelsen om, hvor spørgeskemaets mest ømtålelige spørgsmål om psykisk velvære og stress skulle placeres. Før jeg sendte spørgeskemaet ud, har jeg testet det på fire unge i målgruppens alder. Der var tre, som tilkendegav, at spørgsmålene om stress, venner og koncentration virkede fordømmende, eller at jeg jo bare ville konkludere alt muligt om dem, hvis de f.eks. svarede, at de var stressede, samtidig med at de angav et højt mobilforbrug. Dette forsøger jeg at afhjælpe ved at placere disse spørgsmål så langt som muligt fra spørgsmål om mobilforbruget. Hvis jeg havde placeret dem først i skemaet, ville det have præget spørgeskemaet og givet uønskede konteksteffekter på hele resten af spørgeskemaet, og jeg valgte derfor, at placere efter baggrundsspørgsmålene om alder, arbejde og så videre. Baggrundsspørgsmål Ud over de gængse baggrundsspørgsmål som alder, køn, klassetrin og lignende, har valgt at inkludere en række ekstra spørgsmål, som er relevante i forhold til min analyse. F.eks. tænker jeg, at det kan have betydning for deres frekvens af sms er om de har en kæreste eller ej, ligesom at eventuel stress kan være forårsaget af et generelt hektisk liv med meget erhvervsarbejde eller mange dage med fritidsaktiviteter hvorfor jeg også må vide dette. 24 Dette kunne være undgået med randomisering af spørgsmål og/eller sider, så hver respondent ville få spørgsmålene i forskellig rækkefølge, men det var desværre ikke muligt i den software, som jeg gjorde brug af.

53 53 Da teorien også viser, at personlighedstræk er afgørende for mobiloverforbrug og mobilafhængighed, spørger jeg til om folk opfatter sig selv som udadvendte og impulsive Unøjagtigheder ved selvrapportering af mobilforbrug Når folk skal svare på spørgsmål om deres egen adfærd, hvor de både skal rapportere om ting de gør generelt og ting de har gjort i de sidste f.eks. to uger, vil der være en hel del målefejl. Målefejl kan både være tilfældige og ikke- tilfældige, og de kan have stor betydning for resultatet. De tilfældige fejl kan skabe støj i resultaterne, som kan nedtone eller mudre korrelationer i variablerne, det kan der tages hånd om på forskellig vis, f.eks. ved at sammenligne med eksisterende statistisk materiale. Men de ikke- tilfældige fejl er sværere at tage højde for og der er lavet en del undersøgelser af pålideligheden af telefonbrugeres selvrapportering af telefonbrug. Ved at sammenligne folks selvrapporteringer med opgørelser fra telefonselskabet, viser opgørelserne, at folk generelt har det med at overvurdere, hvor længe de taler i telefon. 25 F.eks. viser en undersøgelse fra 2011, at folk rapporterede et gennemsnit på 7,4 opkald om dagen, mens loggen viste et gennemsnit på 4,6 opkald om dagen. (Boase et al, 2012) Hvis nogle af de afhængige variable er positivt korrelerede med ikke- tilfældige målefejl, kan der ske falske korrelationer, som den canadiske smartphone- forsker Jeffrey Boase har vist. Han har undersøgt målefejl i selvrapportering af mobilbrug i Japan ved hjælp af en ny metode, hvor han installerede et program på 300 smartphones med styresystemet Android, som målte antallet af ind- og udgående opkald, sms er og e- mail. Der er mange forskellige eksempler på, hvordan brugerne overrapporterer deres mobilbrug, f.eks. at folk, som bruger deres smartphone til arbejdsbrug overrapporterer opkald, og at folk som bruger e- mail på telefonen generelt overrapporterer deres e- mailbrug. Helt overordnet set er der en tendens til at folk overrapporterer deres brug af mobil kommunikation, og at dette især er gældende for socialt aktive personer. (Boase et al. 2012) 25 Nogle undersøgelser viser, at de generelt under- rapporterer, mens andre viser at de generelt over- rapporterer.

54 54 Boase konkluderer, at denne overrapportering af mobilbrug er en ikke- tilfældig målefejl, hvilket betyder, at nogle korrelationer bliver forstærket, samt at der er der fare for falske korrelationer altså sammenhænge, som slet ikke eksisterer. Derfor, argumenterer Boase, at man skal være meget påpasselig med konklusioner, som er draget udelukkende på baggrund af selv- rapportering af mobilforbrug. Selvrapportering skal dog ikke udelukkes, siger Boase, og argumenterer for at den ikke- tilfældige overrapportering kan mindskes ved at udforme spørgsmålene på en måde, som letter genkaldelsen hos respondenten. Jeg har inden min undersøgelse spurgt Jeffrey Boase, om jeg kunne gøre bruge hans Android- program, men det var desværre ikke muligt. Samtidig ligger det uden for denne opgaves rammer at få udleveret og analyseret brugernes faktiske telefonforbrug. Derfor forsøger jeg at imødekomme målefejlene ved blandt andet at bruge vignet- metoden i formuleringen af spørgsmål, så de letter respondentens genkaldelse. Derudover vil jeg have disse former for over- og underrapportering for øje, når jeg analyserer og konkluderer på data.

55 55 Kapitel 5 Analyse

56 56 5 Analyse: I min analyse af gymnasieelevernes besvarelser vil jeg først give et overblik over respondenternes brug af og holdninger til mobiltelefoner, både smartphones og dumbphones. Herefter vil jeg arbejde med mobiltelefonens betydning i forhold til opmærksomhed, koncentration og stress. 5.1 Variable og begreber i analysen I de følgende analyseafsnit vil jeg især gøre brug af nogle særlige variable fra mit statistiske materiale, og dem vil jeg præsentere og forklare her. Det er variable, som er gode indikatorer for, hvordan man bruger sin mobiltelefon, og hvad ens holdning er til egen og andres brug Smartphone eller ej Som beskrevet i teoriafsnittet, men jeg at smartphonebrugere adskiller sig fra dumbphonebrugerne i forhold til brug, holdninger, stressniveau med mere. Derfor vil jeg jævnligt angive, hvorvidt der er forskel på de to typer brugere og diskutere, hvad årsagen til forskellen kan være. I analysen vil jeg af og til for nemheds skyld bruge SB og DB om henholdsvis smartphonebrugere og dumbphonebrugere Samtidig brug En vigtig variabel er Samtidig brug, som jeg har dannet ved at spørge, hvor ofte man bruger sin mobil i forskellige situationer f.eks. mens man cykler, ser fjernsyn, snakker med én, snakker med flere, venter på noget eller nogen og så videre. Der er et vist element af normativitet i udvælgelsen af aktiviteter, da det er aktiviteter, som jeg mener bør have respondentens opmærksomhed af den ene eller anden grund. I spørgsmålet definerer jeg at bruge sin mobil som f.eks. at sende sms er, spille, ringe, maile, og være på Facebook altså aktiviteter, hvor brugeren på en eller anden måde skal være aktiv. Til gengæld tæller det ikke at lytte til musik, som kan lyttes til uden at man behøver være aktiv eller koncentrere sig om det. I beregningen indgår svar fra 13 spørgsmål, hvor jeg laver en score for Samtidig brug. Jeg giver et point for hver situation, hvor respondenten bruger sin mobil halvdelen af gangene eller oftere, hun er i den givne situation. Det vil sige, at hun kan få fra 0 til 13

57 57 point i variablen Samtidig brug. Variablen er omkodet til tre værdier, så respondenter med 0 til 4 point, får værdien Bruger ikke ofte, 5 til 9 point får værdien Bruger noget og 10 til 13 får værdien Bruger ofte Svarhastighed Jeg vil i analysen bruge parameteren Svarhastighed, for hvor hurtigt man typisk svarer på henvendelser (opkald, sms er, mails, Facebook- beskeder og - notifikationer, tur i spil), samt Forventet svarhastighed for, hvor længe det er acceptabelt at skulle vente på at få svar på en henvendelse. I analysen bruger jeg dog kun sms- svarhastighed, da det er et medie, som stort set alle respondenter bruger, og hvor der er tilstrækkelig variation i besvarelserne til, at man kan bruge det analytisk. Svarhastighed og forventet svarhastighed giver et godt indtryk af, hhv. hvor tilgængelig man er for henvendelser, og hvor tilgængelig man forventer, at andre er eller rettere, hvor tilgængelige, man synes, at de bør være. 26 To situationer fra spørgeskemaet (arbejde og bilkørsel) er taget ud af beregningen, da de pga. mange ved ikke - svar forstyrrede beregningerne.

58 Mobiltelefonens rolle i de unges hverdag I det følgende vil jeg med udgangspunkt i Arbejdsspørgsmål 1 Hvordan bruger de unge deres mobiltelefon? analysere mit empiriske materiale for forskellige typer brug og holdninger. Jeg vil se på, om der forskel på kvinders og mænds mobilbrug, og give et kort indtryk af omfanget af problematisk brug. Derudover vil jeg præsentere sammenhænge og data, som jeg vil gøre brug af i de senere analyser af opmærksomhed, koncentration og stress Hvem er smartphonebrugere? 77,5 pct. af respondenterne angiver, at de har en smartphone, 22,5 pct. har en dumbphone 27, og en større andel af kvinderne (80,5 pct.) end af mændene (72,4 pct.) har en smartphone. Hvad forskellen skyldes, kan jeg ikke sige med sikkerhed, men der er flere mulige grunde. Flere kvinder (71,4 pct.) end mænd (57,8 pct.) i undersøgelsen har erhvervsarbejde, og tænker jeg dermed råd til en dyr smartphone, og det kan også være, at de i højere grad end mændene ser den som en pyntegenstand med signalværdi (Ling 2004). Det kan også være, at der i højere grad blandt kvinderne er en norm om hyppig kontakt eller sladder med veninderne f.eks. via mange sideløbende sms- samtaler eller via Facebook. Jeg vil komme ind på forskellen på mænds og kvinders brug og holdninger i de senere analyser. 27 Det var ikke en mulighed at angive, at man ikke har en mobiltelefon. Ingen respondenter har dog i kommentarfeltet eller andre steder angivet, at de ikke har en mobiltelefon.

59 59 Har du en smartphone? Ja Nej Total Er du mand eller kvinde? Mand 72,4 % 27,6 % 100 % Kvinde 80,5 % 19,5 % 100 % Hvor gammel er du? 16 eller derunder 82,4 % 17,6 % 100 % 17 82,9 % 17,1 % 100 % 18 69,9 % 30,1 % 100 % 19 eller derover 73,5 % 26,5 % 100 % Hvor mange timer arbejder du om ugen? Tabel Antal: 538 Intet erhvervsarbejde 74,6 % 25,4 % 100 % 1 til 5 timer 77,8 % 22,2 % 100 % 6 til 12 timer 79,3 % 20,7 % 100 % 13 timer eller derover 80,9 % 19,1 % 100 % Flere årige end årige ejer en smartphone. Igen kan der være flere forklaringer, men det kan hænge sammen med, at flere af de ældre elever klarer sig med den mobil, de fik, før det blev normalt at have smartphones. Generelt har smartphonebrugerne mere erhvervsarbejde end dumbphonebrugerne. Det kan hænge sammen med, at flere SB (44 pct.) end DB (36,4 pct.) selv har betalt for deres telefon i modsætning til at få den foræret af f.eks. deres forældre. En smartphone er meget dyrere end en dumbphone ofte kroner dyrere og jeg formoder, at forskellen skal findes i, at forældrene siger hvis du vil have en dyr smartphone, må du selv betale for den. 60 respondenter (ca. 50 pct. af DB) angiver prisen som afgørende for, at de ikke har en smartphone. 10 angiver, at de 1) enten lige har haft en smartphone, men at deres smartphone er gået i stykker/blevet stjålet eller 2) at de planlægger at købe en smartphone snart. Resten angiver, at de ikke har brug for de mange funktioner, at den er for dårlig at sms e på, eller at den er for klodset at have i lommen. Derfor kan man forvente, at endnu flere end de 77,5 pct. vil eje en smartphone inden længe. Forskel på smartphonebrugere og dumbphonebrugere Der stor forskel på, hvordan SB og DB bruger deres mobiler. Mens DB næsten kun sms er og ringer på deres telefoner, så bruger SB også deres smartphone til alt muligt andet end kommunikation med andre: De hører musik, tager billeder og videoer, ser youtube- videoer, læser nyheder, tjekker vejrudsigt, spiller spil og finder vej med den indbyggede kortfunktion. Det er værd at bemærke, at de i mange tilfælde bruger

60 60 smartphonen mere end de bruger en computer/tablet til deres online- aktiviteter. For eksempel bruger 76 pct. af SB lige så ofte eller oftere deres smartphone, når de tjekker andres opdateringer på Facebook (21,2 pct. bruger næsten kun smartphonen). 47,3 pct. af SB bruger lige så ofte eller oftere deres smartphone, når de søger på Google. Når der skal tjekkes skoleskema og lektier, bruger 71,1 pct. lige så ofte eller oftere smartphonen ift. en almindelig computer/tablet. For mange smartphonebrugere, er telefonen altså blevet den primære adgang til nogle web- services, fordi den altid er ved hånden Tre typer brugere Det er helt normalt at bruge sin mobil mens man laver andre aktiviteter. På den omkodede variabel Samtidig brug kan jeg se, i hvor høj grad respondenterne bruger deres telefon, samtidig med at de laver andre ting, f.eks. cykler, taler med én, venter på noget, har en undervisningstime, er på toilettet osv. Som beskrevet i afsnittet Samtidig brug i teorikapitlet deler jeg alle respondenterne op i tre brugertyper efter, hvor meget de bruger deres mobiltelefon, mens de laver andre ting. De fordeler sig således: Bruger ikke ofte - gruppen udgør 32,0 pct. af respondenterne, bruger noget - gruppen 45,3 pct., og bruger ofte - gruppen 22,7 pct. Disse brugertyper vil jeg gøre brug af i min analyse, og derfor vil jeg her give en kort karakteristik af de tre gruppers karakteristika, brug og holdninger: Bruger ikke ofte -gruppen 32 pct. af respondenterne (39,6 pct. af mændene, 28,0 pct. af kvinderne) adskiller sig ret meget fra resten af stikprøven. Lidt under halvdelen af denne gruppe har en dumbphone. De bruger deres telefon forholdsvis lidt i løbet dagen, kun halvdelen snakker i telefon hver dag, og de har generelt ikke noget problem med, at folk ikke kan få fat på dem. De kommunikerer i det hele taget meget lidt i forhold til resten af respondenterne, f.eks. tjekker/læser/skriver de beskeder meget sjældent. Bruger noget -gruppen Den største brugertype udgør 45,3 pct. af respondenterne, og en lige stor del af kvinderne og mændene er i denne gruppe. I denne gruppe har 83,5 pct. en smartphone, og de bruger den tit, også mens de laver andre ting. 59,4 pct. finder det stressende, hvis

61 61 andre ikke kan få fat i dem, og de kommunikere ofte i løbet af dagen især via hyppige beskeder, som de læser/skriver/tjekker ofte. Bruger ofte -gruppen 22,7 pct. af respondenterne bruger deres telefon næsten hele tiden. Det er en gruppe som i høj grad er præget af kvinder: 27,7 pct. af kvinderne er i bruger ofte - gruppen, mod kun 13,2 pct. af mændene. 92,6 pct. af denne gruppe har en smartphone. Groft sagt har denne gruppe altid deres mobil i hånden, hver gang de lægger hovedet på puden (86,2 pct.). De hiver den frem i samme sekund, der opstår en pause på to minutter ( hver gang : 53,2 pct. / tre ud af fire gange : 27,7 pct.), lige som den altid er på bordet eller i hånden, når de snakker med nogen eller går fra et sted til et andet. Tre ud af fire i denne gruppe bliver stressede, når andre ikke kan få fat på dem, og lige så mange blive stressede, hvis de ikke har internetforbindelse på telefonen. De snakker markant mere i telefon end alle andre, og en stor del af brugerne læser/tjekker/skriver beskeder nærmest konstant i alle deres vågne timer En storm af kommunikation En ganske stor del af respondenterne har altså et meget stort forbrug af mobilen, jeg har som beskrevet i teorien den antagelse, at kommunikation udgør en stor del af dette forbrug især i form af sms er og andre beskeder. 5,8 pct. af respondenterne tjekker/læser/skriver i gennemsnit beskeder (enten på computer, tablet og mobiltelefon) hvert femte minut i deres vågne timer, mens yderligere 19 pct. gør det hvert kvarter (n= ). Det vil sige, at disse 24,8 pct. stort set konstant uanset om de spiser, laver lektier, slapper af, eller løber en tur udveksler beskeder med nogen eller er bevidste om, at nogen formentlig forsøger at komme i kontakt med dem. 35,9 pct. tjekker/læser/skriver beskeder hver time, mens 39,3 pct. gør det sjældnere. Jeg har her mere end fået bekræftet min forventning, da en stor del af respondenterne åbenbart lever i en veritabel storm af sms er og beskeder Spørgsmålet blev tilføjet, efter at 159 havde besvaret spørgsmålet. Disse 379 har stort set samme sammensætning som resten af stikprøven (76,8 pct. har en smartphone og 59,1 pct. er kvinder). 29 Jeg har været i kontakt med en folkeskolelærer, som i en 9.- klasse konfiskerede mobiltelefonerne fra to kvinder, som sad og sms ede i en lektion. Da lektionen efter 90 minutter var færdig, var der 39 ubesvarede sms er på den ene mobil, og på den anden var der 60.

62 62 Smartphonebrugere taler og sms er meget mere end dumbphonebrugere Selv om både smartphones og dumbphones kan bruges til opkald og sms, er der alligevel stor forskel på, hvor meget DB og SB taler i telefon og sms er. Telefonsamtalen er som forventet ikke nær så brugt som den nemme sms- samtale, og det er tydeligt, at SB taler mere i telefon end DB (r=,146 p=0,001). Hvor ofte taler du i telefon? Ca. hver time En eller flere gange om dagen En eller flere gange om ugen En eller flere gange om måneden Har en smartphone 4,8% 67,9% 24,4% 2,9% Har en dumbphone 2,6% 52,6% 40,5% 4,3% Tabel Antal = 530. Sammenhængen er signifikant (chi- test med p = 0,004) Jeg har sorteret 8 respondenter fra, som har svaret sjældent / det kan min telefon ikke. Disse besvarelser kan betragtes som outliers, som ville forstyrre den statistiske beregning. Men forskellen på SB og DB er endnu mere udtalt, når det kommer til sms- aktiviteten, hvor SB skriver og læser mange flere sms er end dem, som har en dumbphone. (r=,240 p<0,001) Hvor ofte læser eller skriver du sms er? Ca. hver time En eller flere gange om dagen En eller flere gange om ugen Har en smartphone 47,5% 46,7% 5,3% Har en dumbphone 29,4% 51,3% 12,6% Tabel Antal = 524. Sammenhængen er højsignifikant (chi- test med p = 0,001) Jeg har sorteret 14 respondenter fra i denne beregning. Det er dem, som har svaret en eller flere gange om måneden og sjældent / det kan min telefon ikke. Disse besvarelser kan betragtes som outliers, som ville forstyrre den statistiske beregning. Der er også en sammenhæng om end forskellen ikke er helt så markant når jeg korrelerer SB og DB og hvor tit de tjekker/læser/skriver beskeder i det hele taget uanset, hvilken platform det foregår på. (r=,120 p=0,019)

63 63 Jeg har dermed fået bekræftet min hypotese om, smartphonebrugere kommunikerer oftere end dumbphonebrugere og at de især sms er mere end dumbphonebrugere. Men hvordan kan det være, at SB ringer mere og sender så markant flere sms er end DB? En krydstabel viser, at SB ikke er signifikant mere udadvendte end DB 30, så det er ikke forklaringen. En mulig forklaring er, at dem som sms er meget og taler og meget i telefon anser mobiltelefonen for at være mere central i deres hverdag, og derfor gerne vil bruge de ekstra penge, en smartphone koster. Det kan også skyldes, at smartphonen også bliver brugt til at høre musik, tage fotos og video, søge på Google, tjekke vejrudsigten og at den derfor næsten konstant er inden for rækkevidde, eller i hvert fald er til stede i brugerens opmærksomhed. Så når brugeren alligevel har fat i mobilen for at lave noget andet, kan det være, at man så også lige kan sende en besked at barrieren for sende beskeder simpelthen er mindre, og at det derfor sker oftere. En tredje mulighed er, at de fleste smartphones viser en besked- korrespondance som en tråd af beskeder, så det er nemmere at overskue, hvad der er blevet sagt tidligere. Derfor er det nemmere holde styr på flere sms- samtaler på en gang og kan således være med til at øge frekvensen af beskeder på en smartphone. At få klarhed over den præcise sammenhæng vil kræve yderligere studier. Hvor hurtigt svarer man på en sms? Kommunikation og socialisering udgør altså en meget stor del af mobilbrugen. I en kommunikation er der to eller flere deltagere, og derfor er der også nogle normer for og forventninger til, hvordan denne kommunikation skal foregå. Derfor er de to variable svarhastighed og forventet svarhastighed meget vigtige altså hvor hurtigt man selv svarer på en henvendelse, og hvor hurtigt man synes, at andre bør svare. Overordnet set svarer 34,9 pct. generelt med det samme på sms er, mens 35,8 pct. svarer på fem minutter. Når 70,5 pct. (n=538) svarer inden for fem minutter, vil jeg sige, at jeg har fået bekræftet min hypotese om at der er skabt en norm om, at man svarer hurtigt på en sms. I Figur ser vi en meget tydelig forskel på forventningerne hos de forskellige typer brugere: 30 Det kan dog bemærkes, at 22,2 pct. (n=91)af smartphonebrugerne vurderer, at de selv er meget udadvendte. Det er kun tilfældet for 13,6 pct. (n=16) af dumbphonebrugerne.

64 64 Hvor hurtigt svarer du oftest, hvis du modtager en sms? Hvor ofte bruger respondenten mobilen, mens han / hun laver noget andet? Med det samme Inden for fem minutter Inden for en time Samme dag Senere Total (Antal / procent) Bruger ikke ofte 17,6% 32,8% 31,3% 15,3% 3,1% Bruger noget 36,2% 39,9% 18,6% 4,3% 1,1% Bruger ofte 59,6% 31,9% 6,4% 1,1% 1,1% Total 35,6% 35,8% 19,9% 7,0% 1,7% Tabel Antal: 413, p<0, / 100% 188 / 100% 94 / 100 % 413 / 100 % Ofte- brugerne svarer meget hurtigt på en sms: 59,6 pct. svarer med det samme, mens yderligere 31,9 pct. svarer inden for fem minutter. Ud af hele stikprøven svarer 69,9 pct. på sms er inden for fem minutter, så der er altså en generel tendens til at svare meget hurtigt på en sms I denne norm om hurtigt svar, er der også høje forventninger til, hvor hurtigt andre skal svare. Her følges de to variable naturligt nok ad: Man har selv en standard for, hvor hurtigt man svarer på en besked, og forventer det samme af andre men kan godt acceptere, at andre svarer lidt langsommere, uden at det er dårlig stil. 7,2 pct. bliver fornærmede, hvis ikke der svares på en sms med det samme, yderligere 23,1 pct. kan vente i fem minutter, mens yderligere 38,1 pct. kan vente i en time (27,9 pct. er tilfredse med svar samme dag, 3,6 pct. senere). (n=538). Igen er der stor forskel på de forskellige grupper: I bruger ikke ofte - gruppen vil de fleste være tilfredse med at få svar inden for en time eller bare samme dag. Hos ofte- brugerne bliver 17,2 pct. fornærmede, hvis ikke der svares med det samme, mens yderligere 30,1 pct. maksimalt kan vente fem minutter på svar. Jo, mere brugeren selv bruger sin telefon i alle mulige situationer, jo højere forventninger er der altså til at andre skal svare hurtigt. Jeg har således fået bekræftet mine hypoteser om, at der meget ofte svares så hurtigt på en sms, at det i praksis bliver en (næsten) synkron kommunikationsform, som Søren Schultz Hansen også er kommet frem til i sin undersøgelse (Hansen, 2011). Det vil sige,

65 65 at normen for rigtig mange af de unge er, at man selvfølgelig svarer på en sms med det samme, lige som hvis man var blevet talt til eller prikket på skulderen. For smartphonebrugerne er der også et højt niveau af tilgængelighed på især Facebook, hvor beskederne og notifikationerne kan sættes til at komme op på telefonskærmen hos modtageren i samme øjeblik, den er blevet sendt. I Figur viser jeg andelen af smartphonebrugere, som generelt svarer med det samme eller inden for fem minutter på forskellige henvendelser. Type henvendelse Facebookbesked Facebooknotifikation Svarer med det samme Svarer inden for fem minutter Svarer inden for en time Svarer samme dag Svarer senere Ved ikke / ikke relevant for mig 13,2 % 25,4 % 21,6 % 21,6 % 21,3% 8,9% 12,9 % 18,0 % 21,8 % 22,8 % 13,4 % 11 % 4,1 % 6,5 % 12,0 % 23,3 % 30,5 % 23,7 % Tur i et spil 2,6 % 4,6 % 9,4 % 16,5 % 28,1 % 38,8 % Tabel Antal: 417, alle er smartphonebrugere. E- mail er for de flestes vedkommende noget, der kan vente, lige som med spil og jeg er overrasket over hvor mange, som tilsyneladende ikke spiller online- spil. Til gengæld bliver Facebook- beskeder besvaret meget hurtigt hos en stor del af smartphonebrugerne. Her får beskeden en næsten sms- lignende funktion, og jeg ved da også, at mange unge bruger Facebook- beskeder som en erstatning for sms er, og derfor vil normen for besvarelse lægge sig op ad sms ens normer. Det viser sig for eksempel ved, at 38,7 pct. synes det er dårlig stil, hvis der svares på en Facebook- besked senere end en time. Jeg finder det dog overraskende og bemærkelsesværdigt, at der er så høj svarhastighed på Facebook- notifikationer, hvor man f.eks. får en notifikation når nogen har tagget én, når nogen har synes godt om f.eks. et billede, har skrevet på ens statusopdatering eller på noget, som man tidligere har kommenteret på. Det er altså at betragte som samtaler eller små sociale rum, hvor der også er normer for besvarelse, som smartphonebrugerne er underlagt. Hvis man er meget aktiv på Facebook, kan man få rigtig mange notifikationer (50 eller 100 om dagen er ikke urealistisk, men jeg har desværre ikke noget forskning til at underbygge dette tal) som man kan eller skal

66 66 reagere på. Her synes 6,0 pct. at det er dårlig stil, hvis der svares senere end inden for fem minutter og yderligere 12,9 pct. synes det er dårlig stil, hvis der svares senere end inden for en time. Jeg har altså fået bekræftet min hypotese om, at smartphonebrugerne generelt svarer meget hurtigt på Facebook. Til gengæld har jeg ikke fundet, at mange smartphonebrugere svarer hurtigt på e- mail. Interessant nok virker det tværtimod som om, at e- mail faktisk er et totalt perifert medie for de digitalt indfødte, hvor næsten hver fjerde smartphonebruger ikke bruger det på mobiltelefonen, og kun 15,1 pct. af hele stikprøven bruger e- mail dagligt Holdning til mobiltelefonen og problematisk brug Mobiltelefonen fylder altså en hel del i hverdagen hos brugerne og især hos smartphonebrugerne, og den er faktisk så vigtig, at nogle får abstinenslignende reaktioner af ikke at have adgang til sin telefon eller ikke at være tilgængelig. To ud af tre mobilbrugere bevæger sig aldrig nogen steder uden deres mobil. 53,1 pct. af alle respondenter (DB: 41,6 pct., SB: 56,5 pct.) finder det stressende, hvis andre ikke kan få fat i dem. Det vil sige, at de simpelthen oplever fysisk og/eller psykisk ubehag ved ikke at være tilgængelige, hvilket naturligt nok vil betyde, at man holder telefonen tændt altid og alle steder, og sørger for at den vibrerer eller bipper, når nogen vil have fat i en. 49 pct. af smartphonebrugerne bliver stressede, hvis de ikke har internetforbindelse på deres telefon. Da en stor del af deres mobilbrug foregår på internettet, er det ikke så underligt, at de føler sig begrænset eller hæmmet, hvis de oplever ikke at kunne finde informationer, kommunikere, dele billeder og socialisere via internettet. Mobilen gør både hverdagen nemmere og sværere Den omfattende brug har også konkrete konsekvenser for brugernes hverdag 31. I Tabel kan vi se, at tre ud af fire SB oplever, at smartphonen gør deres liv nemmere, hvilket umiddelbart lyder positivt (n=417). Alligevel er det færre end hver fjerde, der mener, at smartphonen hjælper dem til at udrette mere i løbet af dagen. Faktisk mener 41,1 pct., at de får udrettet mindre i løbet af dagen pga. deres smartphone. 31 I spørgeskemaet har jeg desværre ikke spurgt dumbphonebrugerne tilsvarende spørgsmål til deres mobiltelefoner. Det ville have været interessant at sammenligne med hvordan dumbphonebrugerne opfatter deres mobiltelefon, men det må et senere studie belyse.

67 67 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? (Hvis du vælger uenig, mener du det modsatte af udsagnet) Meget enig Enig Hverken eller Uenig Meget uenig Min smartphone gør mit liv nemmere Min smartphone gør, at jeg udretter mere i løbet af dagen Min smartphone gør, at jeg har et bedre socialt liv alt i alt. 28,3% 46,8% 15,6% 5,0% 2,9% 3,8% 19,7% 33,3% 26,9% 12,7% 9,4% 24,7% 34,1% 18,0% 11,5% Total 35,6% 35,8% 19,9% 7,0% 1,7% Tabel Antal = 417. Det er kun smartphone- brugere, der har svaret på dette spørgsmål. Vi kan finde en forklaring i Albert Borgmanns Apparatparadigme. Mange af de ting man kan eller skal udrette f.eks. lektier, oprydning, arbejde, lave mad eller f.eks. lære at spille på guitar) er hvad Borgmann kalder fokale ting eller fokale aktiviteter. Fokale ting og aktiviteter kræver tid og engagement, og de bliver ikke umiddelbart nemmere med en smartphone. Derimod bliver smartphonen måske i højere grad et forstyrrende element med alle de nemt tilgængelige (ikke- fokale) overspringshandlinger og de mange (ikke- fokale) beskeder, som tikker ind og kræver svar. Det vil dog kræve yderligere studier at kaste ordentligt lys over, hvornår smartphonen forstyrrer og hvornår den hjælper i forhold til praktiske gøremål. Som man kan i Tabel har smartphonen også stor betydning i forhold til det sociale og ikke kun til det bedre. I spørgeskemaet har jeg spurgt SB, hvad smartphonen betyder for kvaliteten af deres sociale liv. 34,1 pct. mener at smartphonen gør deres sociale liv bedre, men der er også 29,5 pct. som mener, at den gør deres sociale liv dårligere, 32 hvilket jeg finder meget bemærkelsesværdigt. Sherry Turkle vil forklare dette med, at de unge oplever at den nemme kontakt og evige har en tendens til at forfladige deres sociale relationer. En del af forklaringen kan også findes problematisk mobilbrug altså, at de bruger mobilen mere end de synes er godt 32 Der er en mulighed for, at besvarelserne på disse spørgsmål er upræcise, da man med rette kan kritisere formuleringen af spørgsmålene. F.eks. er det ikke indlysende, hvordan man kan mene det modsatte af jeg kan altid finde på noget at lave, når jeg har min smartphone. Jeg mener dog, at det ikke er tilfældet ved spørgsmålet om, hvorvidt det sociale liv bliver bedre af en smartphone.

68 68 og føler alt for knyttet til mobilen. Derfor vil jeg i det følgende give et overblik over problematisk brug blandt respondenterne Problematisk brug af mobilen For at få et indtryk af omfanget af problematisk brug, spørger jeg respondenterne, om de selv synes, at de bruger for meget tid på deres mobil, og om de føler sig i stand til at skære ned på deres forbrug. Hvis en person selv synes, at han eller hun bruger sin telefon for meget (overforbrug), tager jeg det som udtryk for problematisk brug. Et andet eksempel på problematisk brug, er når det bliver en refleks eller automathandling at finde telefonen frem uden at vide, hvorfor man finder den frem. Det er der rigtig mange af respondenterne der gør: Til spørgsmålet Er du enig eller uenig: jeg finder tit min telefon frem uden at vide, hvorfor jeg finder den frem erklærer 29,2 pct. sig meget enige og 32,7 pct. erklærer sig enige. Denne form for suttekluds- brug er både stærkt korreleret med overforbrug (r=0,266 p<0,001) og med stress (r=0,186 p<0,001). Ved at foretage en lineær regression med bruger for meget som afhængig variabel, finder jeg, hvad der kendetegner de respondenter, som har problematisk brug, som vi kan se i Tabel : Afhængig variabel: Jeg synes selv, jeg bruger for meget tid på min telefon Standardiserede coefficenter Beta Signifikans Har du en smartphone?,212,000 Hvor udadvendt er du?,152,000 Er du mand eller kvinde? -,122,004 Tabel : Jeg har indledningsvis testet for flere baggrundsvariable (f.eks. alder, kæreste og erhvervsarbejde), men har udeladt dem, da der slet ikke var nogen signifikant sammenhæng, og de forstyrrede den statistiske beregning. Den lineære regression peger altså på tre variable, som spiller en rolle: smartphone, køn og udadvendthed. Dem jeg vil gå lidt mere i dybden med her. Først ser vi, at jeg får bekræftet min hypotese, om at problematisk brug især skal findes hos

69 69 smartphonebrugerne: 29,5 pct. af smartphonebrugerne, synes selv, at de bruger for meget tid på deres mobiltelefon. Det gælder kun for 5,7 pct. af dumbphonebrugerne. Denne forskel tilskriver jeg først og fremmest smartphonens mange funktioner, som man kan bruge for meget tid med i modsætning til dumbphonen, hvor man stort set kun kan sms e, ringe eller måske spille Snake, indtil det ikke er sjovt mere. Den lineære regression viser også som forventet, at udadvendte personer har større tendens til at have problematisk brug. Derudover er der næsten dobbelt så mange piger (29,2 pct. af pigerne) som drenge (15,6 pct. af drengene), som synes, de bruger deres telefon for meget. Dette er meget interessant! For at få et blik ind det, er det interessant at se på, hvad den problematiske brug består af. Hvad består den problematiske brug af? Alle hidtidige undersøgelser af problematisk brug har kun fokuseret på antallet af sms er og opkald, men en smartphone kan så meget mere. Jeg laver en lineær regression med bruger for meget som afhængig variabel og brug af funktioner som uafhængige variable, f.eks. hvor tit de ser Youtube, bruger Google Maps, sender sms er, er på Facebook osv. Afhængig variabel: Jeg synes selv, jeg bruger for meget tid på min telefon Hvor ofte ser du hvad andre lægger på Facebook? ser du online videoer, f.eks. på Youtube? sender eller modtager du mms er? sender eller modtager du sms er? Standardiserede koefficienter Beta Signifikans,161,003,215,000,126,006,091,038 Tabel : Jeg har først tilføjet alle smartphonens funktioner, og derefter fjernet de insignifikante variable fra regressionen en for en, indtil der kun var signifikante variable tilbage. I Tabel kan vi se, at der som forventet overhovedet ikke er nogen sammenhæng mellem oplevet overforbrug, og hvor meget respondenten bruger f.eks. søger på Google, bruger kort og GPS, eller tager fotos. Disse funktioner bruges i høj grad som et værktøj

70 70 eller hjælpende hånd i hverdagen og det er svært forestille sig en belastende brug af dem. Den lineære regression viser, at der er andre typer brug, som hænger tættere sammen med problematisk mobilbrug. Som beskrevet i teorien forventer jeg, at den problematiske brug især vil være associeret med brug af Facebook på mobilen, hvor brugeren når som helst vil kunne spejle sig i andre og søge anerkendelse fra vennerne. En bivariat korrelation mellem overforbrug, og hvor tit man Facebook- browser, viser en forholdsvis stærk sammenhæng (r=,376 p<0,001): Ud af de 134, som Facebook- browser hver time, føler 50 pct., at de generelt bruger for meget tid på deres telefon. Jo mindre Facebook- aktivitet, jo færre oplever at de bruger deres telefon for meget. Jeg antager, at denne oplevelse af at bruge for meget tid på telefonen afspejler Krasnovas pointe, om at passive Facebook- browsere ofte rammes af misundelse og andre negative følelser, (Krasnova 2013). Min hypotese om at problematisk brug er korreleret med Facebook- browsing er altså blevet bekræftet. Dobbelt så mange kvinder (30,9 pct.) som mænd (16,1 pct.) læser andres Facebook- opdateringer hver time, og kvinders overforbrug er stærkere korreleret med Facebook- browsing (r=,382 p<,001) end mænds (r=,325 p<,001). Så det tyder på, at det er her vi skal finde en del af årsagen til, at flere af kvinderne i undersøgelsen oplever, at de bruger deres telefon for meget. Hvad dette Facebook- overforbrug kommer af og kan betyde, vil jeg beskæftige mig med i kapitlet Mobiltelefonen og stress. Som man kan se i den lineære regression, er der også en stærk sammenhæng med, hvor tit brugeren ser videoer på Youtube. Dette er også en aktivitet, hvor man kan brænde meget tid af med simpel, passiv underholdning. Jeg havde umiddelbart forventet en klarere sammenhæng mellem sms- aktiviteten og problematisk brug, men der er en logisk forklaring på, at den ikke slår klarere ud i den lineære regression: I spørgeskemaet kan man ikke angive at sms e hyppigere end hver time. 232 respondenter (ca. 43 pct. af hele stikprøven) har angivet, at de sms er hver time, så jeg får ikke fanget de virkelig massive forbrugere af sms. Jeg havde fået nogle langt mere brugbare svar, hvis de havde haft mulighed for at svare hvert 5. minut og hvert kvarter til hvor ofte de sender sms er. 33 Det er ikke så brugt at sende mms er (med f.eks. billeder og videoer), og derfor viser den en noget stærkere sammenhæng. 33 Her begår jeg altså den samme fejl, som Shari Walsh, der i sin undersøgelse totalt undervurderer, hvor meget de unge bruger deres mobiltelefon og derfor får et mindre brugbart svar.

71 71 Mobiloverforbruget er især problematisk, hvis brugeren prøver at skære ned på sit forbrug uden at være i stand til det (Walsh 2006, 2009; Thomée et al. 2011). I denne undersøgelse har 21 pct. af respondenterne forsøgt at skære ned på deres mobilforbrug og for 61 pct. af dem lykkedes det ikke at ændre deres vaner varigt. Mobiltelefonen bliver altså genstand for en form for afhængighed eller overforbrug, som især smartphonebrugerne har svært ved at kontrollere.

72 Mobiltelefonen og opmærksomhed Med udgangspunkt i Arbejdsspørgsmål 2 Hvad betyder mobiltelefonen for opmærksomhed? vil dette afsnit handle om, hvilken rolle mobilen spiller i forhold til opmærksomhed. Her vil jeg analysere, hvorvidt respondenterne accepterer, når deres venners opmærksomhed er på mobiltelefonen i det fysiske samvær, hvem der accepterer det og om der er normer for, hvad de accepterer Accept af andres mobilbrug i det fysiske samvær Det er ret normalt for respondenterne at bruge sin mobil, mens man er sammen med andre. To ud af tre bruger nogle gange sin mobil, når de sidder sammen med andre hver tredje respondent bruger den halvdelen af gangene eller oftere, at de sidder sammen med en gruppe. Det sker sjældnere, hvis man er på tomandshånd: halvdelen af respondenterne bruger deres mobil nogle gange, når de er sammen med én anden, mens hver fjerde bruger deres mobil halvdelen af gangene eller oftere, at de sidder sammen med én. Og hvad synes den anden så om det? Som beskrevet tidligere anerkender de fleste unge, at det er vigtigt at svare hurtigt på en sms. Det kan vi kan se, når jeg spørger hvad respondenterne synes om, hvis deres samtalepartner svarer på en sms i det øjeblik den ankommer, se Tabel Nogle få (5,6 pct.) kan af en eller anden grund godt lide, at deres samtalepartner svarer på en sms med det samme, 57,1 pct., synes det er ok, og 32,2 pct. synes det er lidt irriterende, 5,1 pct. finder det meget irriterende. Igen er accepten hos ofte- brugerne markant større, mens bruger ikke ofte - brugerne er markant mere irriterede. Som jeg forventede er der en høj grad af accept, mens stadig oplever flere end hver tredje, at det er forstyrrende for den fysiske samtale. Der er interessant nok også en forskel på accepten af denne afbrydelse, alt efter hvor gammel respondenten er, hvor de 16- årige accepterer det (72,3 pct.) i væsentligt højere grad end de 19- årige (54,5 pct.), (r=,168, p<0,001). Ud fra disse data er det ikke til at sige, om forklaringen skal findes i en forskel på generationerne, eller om det handler om, at de 19- årige er mere modne og er blevet mere klar over, hvad de vil finde sig i.

73 73 Hvad synes du, når du snakker med en, som modtager en sms og svarer med det samme? Hvor ofte bruger respondenten mobilen, mens han / hun laver noget andet? Det kan jeg godt lide Det er ok Det er lidt irriterende Det er meget irriterende Total (Antal / procent) Bruger ikke ofte 0,8% 50,4% 39,5% 9,3% 129 / 100% Bruger noget 5,3% 56,7% 34,8% 3,2% 187 / 100% Bruger ofte 12,8% 67,0% 17,0% 3,2% 94 / 100 % Total 5,6% 57,1% 32,2% 5,1% 410 / 100 % Tabel Antal = 410. Sammenhængen er højsignifikant. Chi- testet med p<0,001 Samme grad af accept er til gengæld overhovedet ikke til stede, når samtalepartneren sidder og laver et eller andet på telefonen, mens man snakker sammen. Hvis samtalepartneren sidder og tjekker Facebook, læser nyheder, spiller spil eller andet, er det 30,8 pct., der accepterer det, mens 48,9 pct. finder det lidt irriterende, og 20,3 pct. finder det meget irriterende. Her er der ikke noget, der haster, og hvis man alligevel sidder og fumler med sin telefon midt i samtalen, må det jo være fordi samtalen ikke er spændende nok. Det synes mange er irriterende. Som forventet og beskrevet i teorien har det fysiske samvær altså stadig særstatus, og det virtuelle samvær skal have en vis vigtighed, før det er ok, at det forstyrrer. Det er dog stadig en overraskelse for mig og vil sikkert også være det for en stor del af voksne generation at over 30 pct. af de unge finder det ok, at samtalepartneren laver et eller andet på telefonen midt i en fysisk samtale. Igen er det især de yngre respondenter, der accepterer dette Accept af andres mobilbrug, som inkluderer respondenten I spørgeskemaet har jeg også opstillet forskellige scenarier, hvor respondenten skal forholde sig til, at den anden bruger sin smartphone til forskellige aktiviteter, der involverer respondenten selv. Her er accepten markant større. F.eks. er det rigtig fint ( kan godt lide + det er ok ), hvis samtalepartneren bruger telefonen til at vise billeder fra en ferie (96,8 pct.), og hvis

74 74 hun bruger mobilen til at søge anbefalinger af den bedste café i nærheden (90,8 pct.). Det er altså situationer, hvor telefonen bruges til at forbedre / understøtte noget, man allerede er i gang med eller gerne vil. Det er også meget om end lidt mindre accepteret, hvis mobilen bliver brugt til at søge oplysninger om et slot, man går forbi på en gåtur 34 (69,1 pct.), eller hvis den anden søger information til at afgøre en diskussion (77,0 pct.). De nævnte situationer gåturen, diskussionen, cafébesøget og fortællingen fra ferien har hvad Borgmann kalder en fokal karakter: Det er en aktivitet, som finder sted fysisk og som kræver engagement og energi fra deltagerne, og spiller mobilen en direkte rolle i denne fokale aktivitet: Den udbygger og lægger et ekstra brugbart lag på samværet, og har altså en instrumentel funktion, som de fleste værdsætter. Når det bliver mindre værdsat i de to sidstnævnte situationer, hænger det måske sammen med, at gåturen eller diskussionen bliver afbrudt eller forstyrret af informationssøgningen og oplevelsen eller diskussionen kunne have været lige så god uden ekstra informationer. Det vil kræve kvalitative studier at finde ud af, hvilke former for brug giver værdi i samværet, og hvad der forstyrrer. 5.4 Mobiltelefonen og koncentration Som nævnt i teorikapitlet, er hjernen ikke i stand til at koncentrere sig om flere ting på samme tid. Derfor vil jeg med udgangspunkt i Arbejdsspørgsmål 3 Hvad betyder mobiltelefonen for koncentration? undersøge, hvad multitasking på mobiltelefonen betyder for respondenternes evne til at koncentrere sig i det hele taget, samt i en skolekontekst Multitasking på mobilen og koncentration Jeg spørger respondenterne, hvor enige de er i udsagnet hvis jeg forsøger at koncentrere mig om noget, bliver min koncentration hurtigt afledt og de skal således vurdere deres egen evne til at koncentrere sig generelt. Det er i spørgsmålet underordnet, hvad grunden er, altså om det er mobiltelefonen, computeren eller bare en generelt flakkende opmærksomhed, der besværliggør koncentrationen. 34 Her spiller generationskløften mellem spørger og respondenter muligvis ind for det kan sagtens tænkes, at de 30,9 pct. bare ikke har lyst til at høre noget som helst om det kedelige, gamle slot!

75 75 Her kan vi se, at de unge generelt (n=523) oplever, at de har svært ved at koncentrere sig om noget, selv om de prøver: 24,9 pct. kan godt koncentrere sig, 28,5 pct. kan nogle gange koncentrere sig og hele 46,7 pct. føler sig ikke i stand til at koncentrere sig. En lineær regression med koncentrationsevne som afhængig variabel, viser at baggrundsvariablene køn, alder, udadvendthed, kærestestatus eller om man har en smartphone ikke har nogen betydning for koncentrationen, mens impulsiv personlighed kun har lille betydning. Til gengæld kan jeg bekræfte min tese om, at forsøg på multitasking på mobiltelefonen har en betydning for evnen til at koncentrere sig: Når jeg krydser koncentration med Samtidig brug, viser der sig en klar sammenhæng (r=-,229 p<,001), se Tabel Kan du koncentrere dig, hvis du forsøger? Hvor ofte bruger respondenten mobilen, mens han / hun laver noget andet? Kan ikke koncentrere sig Hverken eller Kan koncentrere sig Total (Antal / procent) Bruger ikke ofte 37,8% 29,9% 32,3% 127 / 100% Bruger noget 46,7 28,3% 25,0% 184 / 100% Bruger ofte 63,4% 26,9% 9,7% 93 / 100 % Total 47,8% 28,5% 23,8% 404 / 100 % Tabel Antal = 404. Sammenhængen er højsignifikant. Chi- testet med p=0,001 Omkodet variabel. Oprindeligt spørgsmål er Hvor enig eller uenig er du i udsagnet Hvis jeg forsøger at koncentrere mig om noget, bliver min koncentration hurtigt afledt. I Bruger ikke ofte - gruppen er det 32,3 pct., der føler sig i stand til at koncentrere sig, og 37,8 pct., som ikke føler sig i stand til at koncentrere sig. I Bruger ofte - gruppen ser det helt anderledes ud: kun 9,7 pct. kan koncentrere sig, hvis de prøver, mens hele 63,4 pct. ikke kan Telefon-bip og betydningen for koncentrationen Der er altså en meget stærk sammenhæng mellem, hvor meget man bruger sin telefon, mens man laver andre ting og hvorvidt man føler sig i stand til at koncentrere sig. Men hvad er årsag og hvad er virkning?

76 76 Den ene mulighed er, at den dårlige koncentration fører til, at man bruger mobilen ofte altså at eleven med den dårlige koncentrationsevne midt i lektierne, undervisningen, samtalen eller bogen liiiiige skal se, om der er kommet en sms eller får en pludselig indskydelse om at tjekke vejrudsigten, læse nyheder, skrive en besked eller ringe til nogen. Det er, formoder jeg, absolut meget ofte tilfældet men det er ikke hele forklaringen. For telefonen er ikke passiv, den ligger ikke bare og venter på at blive brugt. Den bliver i meget høj grad brugt som et kommunikationsmiddel, og derfor lader vi i høj grad telefonen vibrere eller bippe, når nogen eller noget kræver vores opmærksomhed, om det så er på mail, Facebook, sms, opkald eller andet. Jeg har dannet variablen Bipper, hvor eleven får point efter, hvor meget deres telefon vibrerer/bipper 35. Eleven kan få fra 0 til 6 point, og her er igen en klar sammenhæng: Jo oftere telefonen bipper, jo større er andelen af elever, som ikke er i stand til at koncentrere sig, som man kan se i Tabel Stort set alle lader deres telefon give signal ved sms og opkald (hhv. 94,6 pct. og 95,4 pct.). Som man kan se i nedenstående skema, stiger andelen af ikke- koncentrerede støt for hver ekstra hændelse, som får telefonen til at vibrere. Det virker også logisk: Hver gang man går et bip- point op bliver der åbnet for endnu en kanal (e- mail, Facebook- notifikationer osv.), hvor igennem der kan flyde en ny og endda meget stor mængde henvendelser, eller forstyrrelserne, alt efter hvordan man ser på det. 35 Eleven får et point, når hendes mobil bipper/vibrerer ved: sms, opkald, e- mail, Facebook- notifikation, Facebook- besked og når det er hendes tur i et spil. Den kan give signal ved mange andre ting, men jeg har kun taget de mest almindelige aktiviteter med.

77 77 Ved hvor mange af følgende hændelser vibrerer eller bipper din telefon? (Opkald, sms, Facebook-besked, Facebook-notifikation, , spil) Kan ikke koncentrere sig Hverken eller Kan koncentrere sig Total (Antal / procent) 0 75% 16,7% 8,3% 12 / 100% 1 25% 50% 25% 16 / 100% 2 37,4% 32,2% 30,4 214 / 100% 3 38,0% 33,8% 28,2% 71 / 100% 4 53,8% 22,5% 23,8% 80 / 100% 5 56,5% 23,5% 20,0% 85 / 100 % 6 73,3% 17,8% 8,9% 45 / 100% Total 46,7% 28,5% 24,9% 523 / 100 % Tabel Antal: 523, chi- testet med p<0,001 Næsten alles telefoner vibrerer eller bipper ved opkald eller sms. Meget tydelig sammenhæng mellem antal signaler, og andelen der ikke kan koncentrere sig. Jeg vil vove den påstand, at det ikke er dårlig koncentrationsevne, der får eleven til at sætte sin telefon til at vibrere/bippe konstant. Derfor vil jeg konkludere, at jeg har fået bekræftet min hypotese om, at det er det store forbrug af telefonen og dens bip og vibrationer, der er årsagen til den dårlige koncentration og ikke omvendt. Hvad er så årsagen til at eleverne lader telefonen vibrere og bippe ved e- mails, Facebook- hændelser, spil og så videre? Fra mine samtaler med unge ved jeg, at der er nogle ganske få, som ikke ved, hvordan man slår signalerne fra. For restens vedkommende handler det simpelthen om som beskrevet i de tidligere kapitler at den unge gerne vil eller føler at de skal reagere, når nogen henvender sig, uanset hvilken platform det foregår på.

78 Mobiltelefonen og koncentration i skolen Mange skoler har en mobil- politik om at den skal være i lommen og på lydløs, og det er grund til hyppige konflikter mellem lærere og deres elever, som sidder og sms er og er på Facebook i timerne. Der er stor forskel på, hvor meget eleverne rapporterer at de bruger deres mobil i timerne. 25,9 pct. bruger den tre ud af fire gange eller hver gang de har time, 14,4 pct. bruger den halvdelen af gangene, 23,4 bruger den en ud af fire gange, mens 36,3 pct. aldrig eller næsten aldrig bruger den i timen. Det er altså absolut normalt at bruge mobilen mens der er undervisning. Men hvad betyder det for om deres koncentration i undervisningen? Det overrasker mig, at kun 11 pct. af respondenterne føler, at mobilen forstyrrer deres koncentration og at kun hver fjerde elev, som ofte bruger mobilen i undervisningen ( hver gang eller tre ud af fire gange ) har svært ved at koncentrere sig om undervisningen. 36 De hyppige brugere oplever åbenbart selv, at de fint kan følge med, selv om de bruger deres telefoner undervejs. Det er meget muligt, at de selv oplever, at de kan følge med men det er nærliggende at indvende, at de måske ikke ved, hvad de går glip af, hvis ikke de koncentrerer sig. Jeg spørger også, om eleverne oplever, at undervisningen bliver dårligere af at andre bruger deres mobiler og computere til alt muligt andet. Her svarer 42,2 pct. af hele stikprøven, at undervisningen faktisk bliver dårligere af, at de andre elever laver alt muligt andet. Interessant nok, er de, som ofte bruger deres mobiler i timen lige så generet af de andres brug, som de der aldrig bruger mobilen i timerne. Oplevelsen af forstyrrelsen hænger altså ikke sammen med, hvor meget man selv bruger mobilen i timen. 5.5 Mobiltelefonen og stress I det følgende vil jeg med udgangspunkt i Arbejdsspørgsmål 4 Hvad betyder mobiltelefonen for stress? analysere respondenternes oplevelser af stress og analysere for sammenhænge med respondentens brug af mobiltelefonen. Som nævnt, er højt mobilforbrug korreleret med stress og tegn på depression (Thomée et al. 2011), men der findes endnu ikke noget klart billede af, hvilke typer mobilbrug, der medfører stress. 36 Jeg er opmærksom på muligheden for, at eleverne har svaret politisk altså at de ved, at deres lærere vil få tilsendt resultaterne af undersøgelsen og har nedtonet deres koncentrationsbesvær, for at undersøgelsen ikke skal medføre strengere regler for mobiltelefoner i timen.

79 79 Jeg vil med udgangspunkt i mine teorier søge sammenhænge mellem stress, og hvad man bruger sin mobil til samt sammenhænge mellem stress og i hvilke situationer, man bruger sin mobil Respondenternes oplevede stress Først vil jeg give et overblik over stressniveauet i stikprøven. Jeg har i undersøgelsen valgt at måle respondenternes stressniveau ved at spørge dem, hvor ofte de føler sig stressede. Spørgsmålet er kopieret fra en stor svensk undersøgelse om mobiltelefoni og stress (Thomée et al., 2011), og spørgsmålet bruges med en næsten identisk ordlyd i Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne 2010 fra Statens Institut for Sundhedsforskning til at bestemme respondentens stressniveau. Spørgsmålet lyder Stress er en tilstand, hvor man føler sig anspændt, rastløs, nervøs, ængstelig eller har problemer med at sove, fordi hovedet er fuldt af bekymringer. Oplever du denne form for stress?. 21 pct. føler sig stressede (7,9 pct. svarer rigtig meget og 13,1 pct. svarer en hel del ), 33,1 pct. svare noget, 46 pct. føler sig ikke stressede (29,8 pct. svarer ikke så meget og 16,2 pct. svarer slet ikke ). (n=520). Hvem er det, der oplever stress? Jeg laver en lineær regression med stress som afhængig variabel og baggrundsvariablene plus samtidig brug som uafhængige variable. Her ser vi tydeligt, at stressen hverken er korreleret med mængden af erhvervsarbejde, alder, fritidsaktiviteter, kæresteforhold, udadvendt personlighed eller impulsiv personlighed:

80 80 Lineær regression. Afhængig variabel: Oplevet stress Standardiserede coefficenter Beta Signifikans Hyppig samtidig brug -,176,001 Køn,223,001 Mængden af erhvervsarbejde Antal dage med fritidsaktiviteter -, ,010,844 Kæreste eller ej -0,14,781 Alder -,066,186 Hvor udadvendt -,068,204 Hvor impulsiv,096,066 Tabel 5.5.1: Kun køn og hyppig samtidig brug viser en signifikant sammenhæng med oplevet stress. Kun to variable har betydning for stressniveauet: Respondentens køn (r=,223 p<0,001) og samtidig brug, altså hvor meget man multitasker med sin mobil (r=-,176 p=0,001). Jeg vil i det følgende gå lidt mere i dybden med disse to variable og deres betydning for stress De stressede kvinder og deres mobilbrug I nærværende undersøgelse af de 16 til 19- årige gymnasieelever, er kvinderne som udgangspunkt markant mere stressede end mændene. Hele 26,3 pct. af de kvindelige respondenter oplever, at de er stressede (9,8 pct. svarer rigtig meget, og 16,5 pct. svarer en hel del ). Kun 12 pct. mændene er stressede (4,7 pct. svarer rigtig meget, og 7,3 pct. svarer en hel del ). Dermed er deltagerne i denne undersøgelse mere stressede end landsgennemsnittet, hvor 21,3 pct. af de årige kvinder og 11,3 pct. af de årige mænd føler sig stressede (STØRUP ET AL. 2010).