Af kærlighed til Grønland

Transkript

1 Museumsbesøg for skoleklasser Hermed glæder det museet at kunne byde velkommen i udstillingen: Af kærlighed til Grønland. Udstillingen appellerer især til indskoling og mellemste klassetrin - men kan også være et godt erfaringsgrundlag for at tale om klimapolitiske og samfundspolitiske forhold eller til historiefaget på de ældste klassetrin samt gymnasieniveau. Hvis I ønsker at planlægge et skolebesøg på Museet for Religiøs Kunst er dette brev også en invitation til at kontakte museet for at aftale et forberedende lærerbesøg eller booking af besøg på telefon Der er ikke mulighed for at spise på museet eller besøge museet tidligere end kl. 11 med mindre en særlig aftale er indgået. For info om udstillingen kan man læse den medfølgende folder om udstillingen samt vægtekster fra udstillingen. Vi håber at se rigtigt mange af jer til denne fantastiske udstilling. Af kærlighed til Grønland Der er meget at hente i udstillingen og utallige undervisningsmaterialer og vinkler kan bruges i forberedelserne op til eller i arbejdet efter besøget: I en udstilling, som præsenterer Grønlandsk håndværk, folkekunst, religion og historie fra 1890 og frem til i dag. Der kan ifølge denne lærervejledning være utallige veje ind i arbejdet med Grønland og udstillingen. Udstillingen lægger op til en oplevelsesbaseret erfaringspædagogik og dialogisk baseret undervisning i udstillingen, hvorfor der er givet forslag til værker og spørgsmål. Vi har i inspirationsmaterialet foreslået enkelte værker, som kan iværksætte en undren og refleksion over genstandene og deres baggrund. Værker og genstande som også sættes i relation til elevernes hverdag i dag gennem forskellighed og ligheder. På den ene side er et besøg i udstillingen i sig selv en stor begivenhed, men besøget kan også være afsæt for et længere enkeltfagligt eller tværfagligt forløb, det er helt op til jer. Inspirationsmaterialet er tænkt som et anslag til faglige og tværfaglige forløb. Uddybende viden og faglige forløb lader vi være op til den enkelte underviser. Lærervejledning og inspirationsmateriale N/T i indskolingen. Livet på og ved vandet. På udstillingen vil I finde et næsten komplet fangerhjørne, som fortæller om livet på og ved isen og vandet. Her kan man ud over at tale om naturforholdene også undersøge materialer, funktioner og kategorisere dem. På Grønland har man altid brugt alle de ting, man havde omkring sig for at overleve. Hvordan kunne man få tingene til at flyde? Se de behandlede skind på de udstillede kajakker. De er lette og helt udspændte. Hvor meget tror du en kajak vejer? Hvordan behandlede man skindet? Hvalfedt var f.eks. et godt imprægneringsmiddel. Hvalfedt kunne også bruges i lamper. Kan I selv lave en tranlampe? Har vi produkter i hverdagen, som er lavet af dyrefedt? Forslag : Fysik- og klimatema: Arbejde med is og vand vandets massefylde. Kan du få et papir eller andet til at flyde ved at behandle eller forme det? Undersøge vandets massefylde ved forskellige temperaturer.

2 Forslag 2: At leve med knappe resurser: Evt. lave et farveværksted, hvor man forsøger at skabe sin egen farve: Her er bl.a. opskriften til hvordan bark og blade kan bruges til at farve uld og læder. F.eks. er elletræer og egeblade anvendelige. Billedkunst og design mellemtrinet: Hvordan gik man klædt på Grønland og hvordan ser Grønlandsk kunst og kultur ud? Hvilke typer kunsthåndværk og håndværk var der, og hvem gjorde hvad? Her kan samtalen i udstillingen tage afsæt i den lille drengeyderpels i tarme. Den ligner en anorak og viser, hvordan man brugte alle materialer selv tarme. Det var kvinderne, som syede tøjet og mændene, som lavede fangstredskaberne. Både til hverdag og festlige lejligheder pyntede man sig og gjorde meget ud af tøjet og redskaberne, man brugte. Men hvorfor er og var fangerne så dygtige til at lave så fine detaljer i deres pynt til tøj? En af forklaringerne kan nok være: Hvis man ikke gjorde sig umage, så fungerede hverdagen ikke. Hvad kunne der ske, hvis man lavede en dårlig harpun eller ikke syede kajakken rigtigt? For at blive dygtig nok måtte man øve sig grundigt fra man var barn. Når en pige eller dreng blev 6-7 år, blev de lært op i kajak og fangst og i syning og tilberedning af dyret. Sløjd og håndarbejde: Materialer var der ikke meget af på Grønland, hvis man var heldig handlede man sig til materialer som stof, perler og træ, og ellers måtte man vente på drivtømmer eller sy og farve tøjet selv. Man brugte bl.a. Ulu en (kvindekniven) i sykunsten - ellers senetråd, metal- og bennåle. Forslag: Lave abstrakte mosaikmønstre, sy i perler, eller lave en billedkunstserie i akvarel (se Aka Hoegs akvareller i udstillingen) eller tegning til én af fortællingerne fra Knud Rasmussens samlede bind om Sagn og Myter fra Grønland. Forslag 2 Skære eller snitte figurer eller grønlandsk legetøj i horn eller træ. Grønlandsk perlekrave Religionsfag : De små tupilakker og Hans Lynges billeder over grønlandske myter.

3 Hans Lynge: Naja (Sagnet om månens og solens tilblivelse) Skabelsesberetningen i Hans Lynges billede handler om, hvordan sol og måne, nat og dag blev til. Hvordan ser den skabelsesberetning ud til sammenligning med den bibelske. Brug evt. Bodil Kaalunds billeder fra 1. og 2. Mosebog (de hænger i samme sal). Anbefalet litteratur til underviser kan f.eks. være Religionshåndbogens kapitel om inuitkulturen. Naturreligion: Hvad tror du, at ordet naturreligion betyder. Hvor i verden har man naturreligioner. I Japan og på Grønland blander man f.eks. naturreligion og kristendom. Kan I finde en grønlandsk vejrånd i udstillingen? Har vi også haft vejrguder i Danmark? Sila hedder ånden og sjælen i alt - det er også navnet for kosmos og vejret. Den er i mennesket, dyrene og naturen. Indtil de sidste isolerede fangersamfund blev kristnet for lidt mindre end hundrede år siden,

4 troede man på Sila. Det var den store ånd. Derudover troede man på flere ånder. Åndemaneren var den, som havde kontakt med disse. Men også almindelige grønlændere kunne sende onde eller lykkebringende ånder af sted til en anden person. Forslag: Under besøget kan I prøve at skanne QR koden med en Ipad eller mobiltelefon i udstillingen. Så kan du høre en person fortælle om Sila eller se en grønlandsk maskedans.. Før eller efter besøget kan man lave en billedfortælling af den grønlandske skabelsesmyte med afsæt i Lynges maleri. Se ovenfor. Mellemste og ældste klassetrin: Samfundsfag og geografi: Temaer: Hvad betyder den historiske udvikling i: Rigsfællesskabet, hjemmestyre og selvstyre for Grønland og Danmark. Dialog om hvordan befolkningstallet (omkring indbyggere) ikke er stort nok til at kunne klare at udvinde naturresurserne selvstændigt - hvilke udfordringer står Grønland overfor som et selvstændigt land? Danmarks rolle som kolonimagt og det grønlandske mindretal kunne ligeledes være spændende at undersøge. Denne forhistorie kan f.eks. sættes i kontekst med andre danske kolonier eller føres op til i dag, hvor Grønlænderne stadigvæk har svært ved at få lov til at bevare deres kultur. F.eks. i forhold til EU s fiskerikvoter bl.a. på hvaler. Forslag: Lav en debat, hvor grupper tager stilling til fordele og ulemper ved hvalfangst og kvoter. Gymnasieniveau: Hvordan påvirker spørgsmålene omkring mineraler og stoffer i undergrunden det politiske nutidsbillede. Spørgsmålet trænger sig på, fordi de politiske beslutninger på området har langtrækkende konsekvenser. Derfor er der tale om et aktuelt opgør i forbindelse med globaliseringen af Grønland bl.a. i relation til minedrift forestået af store internationale selskaber.

5 Forslag til aktiviteter i forbindelse med besøget: Arbejde med statistisk materiale: Hvordan er de demografiske fordelinger og erhvervsforholdene på Grønland? Hvilke råstoffer er der på Grønland? Følge med nyhederne og debattere omkring de politiske partiers tvister omkring resurseudvinding på Grønland. Et klimatema kan også være oplagt til et tværfagligt forløb.