Dansk Varmblod. Dansk Varmblods traditionelle kåringskarakterer vil fra i år blive

Transkript

1 AVL Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard Fra i år indfører Dansk Varmblod en ny bedømmelsesmetode, lineær registrering. Indførelse af det lineære system kræver en tilpasning af tidsplanerne. Der vil således blive afsat 6 min. til bedømmelse på fast bund, mod tidligere 2 min. N U S TA R T E R Dansk Varmblod L I N E Æ R R E G I S T R E R I N G Dansk Varmblods traditionelle kåringskarakterer vil fra i år blive suppleret med en lineær registrering, hvor hestens egenskaber beskrives ud fra de biologiske yderpunkter AF K ARINA CHRISTIANSEN AVLSKONSULENT FOR DANSK VARMBLOD 152 RIDEHESTEN h 05/14 L ineær registrering er en objektiv beskrivelse af hesten. Dommerne skal registrere, hvor dens egenskab befinder sig mellem de biologiske yderpunkter, f.eks. højtstillet og lavstammet, uden hensyntagen til om egenskaben er positiv eller negativ. Der benyttes en skala med ni alfabetiske valgmuligheder fra A-I. Dommerne tager først overordnet stilling til, om hesten er højtstillet (A-C), om den er midtimellem (D-F) eller om den er lavstammet (G-I). Er hesten højtstillet, har dommerne igen tre valgmuligheder: ekstremt højtstillet (A), højtstillet (B), lidt højtstillet (C). Systemet har en lang historie og en videnskabelig baggrund. Det blev oprindeligt udviklet i USA og har siden 1970 erne været benyttet indenfor kvægavlen. I dag danner systemet baggrund for international avlsværdivurdering af kvæg. Indenfor hesteavl er hollandske KWPN det varmblodsforbund, som har benyttet lineær registrering i længst tid (siden 1989). Senere tog Belgisk og Irsk Varmblod kontakt til KWPN i henholds-

2 vis 2003 og 2010, og fik hjælp til at indføre systemet. Siden er flere forbund begyndt at indarbejde det, bl.a. Svensk og Norsk Varmblod, Oldenburg, Holsteiner og Mecklenburg- Vorpommern. I 2012 stillede reg. 7 et forslag til Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde om, at bedømmelsessystemet skulle moderniseres. Forslaget var helt i tråd med ét af punkterne i Avlsplan 2020, der drejer sig om bedre information til avlerne. Det var derfor oplagt, at avlsledelsen gik i gang med at undersøge mulighederne for implementering af lineær registrering nærmere. Systemet kræver tilpasning til de enkelte forbund Umiddelbart var det oplagt at kopiere KWPN s system. En nærmere undersøgelse af systemet viste dog, at KWPN ikke registrerer de samme egenskaber, som i Dansk Varmblod. I KWPN registrerer man f.eks. kun mankemarkering og om skulderen er stejl eller skrå. I Dansk Varmblod har man altid lagt stor vægt på sadellejet. Derfor ønskede avlsledelsen også en registrering af manke- og skulderlængden, da det er afgørende for om rytteren placeres optimalt på hesten. Selvom det er de samme blodlinjer, der benyttes i Europa, er avlsmålene og selektionen forskellig, og det er således heller ikke de samme egenskaber, der vægtes lige højt i alle avlsforbund. For at lave en optimal registrering er man derfor nødt til at tage udgangspunkt i de enkelte avlsforbunds avlsmål. Der ligger endvidere en stor udfordring i at begrænse sig, så alle relevante egenskaber medtages og de unødvendige udelades, for at bedømmelserne ikke skal tage længere tid end højst nødvendigt. I det irske varmblodsforbund har man f.eks. valgt at registrere om hovedformen er konkav eller konveks, da man tidligere har benyttet en del Irish Draught i avlen med konveks hovedform. I Dansk Varmblod findes ikke ret mange heste med konveks hovedform, og denne egenskab er derfor udeladt i det danske system. Da flere varmblodsforbund i øjeblikket arbejder på at implementere lineær registrering, har der været afholdt internationale workshops med erfaringsudveksling, hvor også avlsledelsen har deltaget. I dette forum er der udarbejdet en oversigt over samtlige egenskaber, der registreres i de forskellige forbund. Tanken er at nye forbund fremadrettet kan søge inspiration her og vælge egenskaber ud fra det overordnede skema, således at egenskaberne registreres på samme måde. I Danmark overvejer flere andre hesteavlsforbund nu også, om de skal indføre systemet. Avlsforeningen Den Jydske Hest har allerede udarbejdet et skema, hvor egenskaberne er tilpasset deres avlsmål. Her vurderes blandt andet om haserne er rene (dvs. fri for muk) og lemmernes behåring. Det er relevant for sundheden hos koldblodshestene, da kraftig behåring kan give anledning til sår, muk og andre lidelser. giver større viden Avlsfremgangen afhænger af, hvor nøjagtig dommerne kan vurdere avlsdyrene. Her har det lineære system en stor fordel frem for de traditionelle kåringskarakterer. Via oplysninger fra lineære registreringer var hollænderne de første til at bevise, at der er forskel i eksteriøret på springog dressurheste. Det fandt de ud af ved at sammenligne den Beskrivelse: Det traditionelle 10-points karaktersystem I Dansk Varmblod gives karakterer mellem Fra 2014 kan der også gives halve karakterer. En høj karakter tæt på 10 indikerer, at egenskaben er meget tæt på avlsmålet. Jo lavere karakter, desto længere væk er egenskaben fra idealet. Man kan dog ikke ud fra en lav karakter se, hvad der er galt. F.eks. kan der gives 5 for forlemmer til både indfodede og udtåede heste. Helhedskarakteren er dommernes subjektive sammenvejning af de øvrige karakterer. Den angiver hoppens kåringsgrad, forudsat at afstamning og stangmål opfylder reglerne: Helhedskarakter: 10-8 = DH (Dansk Hovedstambog) 7,5-6 = DS (Dansk Stambog) 5,5-5 = DR (Dansk Registerstambog) 4,5-0 = Afvist Dansk VarmbloD lineær Bedømmelsessted: Dato: Bemærkninger: Underskrift/Dansk Varmblod: Egenskab (Karakter) Fremstillingsform Afvigelser (1=afviger, 2= Type/rammer Store rammer Små rammer Smal Tynd Tyk Korte r Højtstillet Harmonisk Ædel Kraftig Meget kønspræg Savner kønspræg Hoved/hals Lille hoved Stort hoved Korte Udtryksfuld Savner udtryk Let forening Kraftig forening Kort Lavstammet Korte Uharmonisk Skulder/ manke Overlinie/ bagpart A B C D E F G H I Eksteriørkåring Sadelkåring Hings Stationsafprøvning Eliteskue Helhedskarakter: Kåringsgrad: Stangm Lang hals Kort hals Tynd hals Kraftig hals Hvælvet hals Lige hals La Lang skulder Kort skulder Skrå skulder Stejl skulder F Lang manke Kort manke Høj manke Umarkeret manke Lang overlinie Kort overlinie Langt kryds Kort kryds Hældende kryds Fladt kryds Lange underlår Korte underlår Tran U F RIDEHESTEN h 05/14 153

3 AVL lineære profil på de heste, der havde højest indekstal i dressur med de heste, der havde højest indekstal i springning. De fandt, at de bedste springheste til forskel fra de bedste dressurheste, havde en lidt mere horisontal halsansætning; en lidt tyndere hals; en lidt mere stejl skulder; et lidt kortere kryds samt lidt mere rette haser. er således langt mere detaljeret og anvendelig til statistiske analyser end det traditionelle 10-points karaktersystem. Her indikerer en høj karakter, at egenskaben er tæt på avlsmålets optimum. Jo lavere karakteren er, desto mere afviger egenskaben fra avlsmålet. Men man kan ikke alene ud fra en lav karakter se, hvad der er galt med hesten, f.eks. om den er ret eller for vinklet i hasen. Oplysningerne fra de lineære registreringer benyttes i de hollandske indekstal, der publiceres grafisk. Her kan man hurtigt danne sig et overblik over de forskellige hingstes nedarvningsevner. F.eks. viser de hollandske indekstal, at Blue Hors Don Schufro DVE 690 laver afkom, som er mere rejste i halsen, mere umarkeret i manke, og mere rummeligt og smidigt gående end gennemsnittet af de hollandske hingste. Planen er, at de danske resultater fra lineær registrering på tilsvarende måde skal benyttes i de danske indekstal. Det kræver dog et større datagrundlag, og vil derfor først være aktuelt om tidligst 5-6 år. Avlsmålets optimum I KWPN og de forbund, som har kopieret det hollandske system, vurderes hestene ud fra populationsgennemsnittet. Det betyder, at dommerne skal tage stilling til, om en hest er mere eller mindre højtstillet end gennemsnittet af populationen. Denne registreringsmetode stiller store krav til erfarne dommere, som ser masser af heste. I modsat fald mister systemet hurtigt sin objektivitet, fordi det kan være meget forskelligt fra dommer til dommer, hvor højtstillet de synes populationsgennemsnittet er. Denne vurderingsmetode gør det også svært at sammenligne registreringer mellem forbund. F.eks. er de hollandske heste mere højtstillede end de belgiske. En hoppe, der er registreret som højtstillet i Belgien, kan derfor blive registreret som lavstammet i Holland, fordi populationsgennemsnittet er forskelligt. En anden ulempe ved denne registreringsmetode er, at populationsgennemsnittet flytter sig hver gang, der sker avlsfremgang. Hestene i Dansk Varmblod er f.eks. meget mere højtstillede i dag end for 40 år siden, hvor man begyndte at lave rideheste via forædling af de daværende landbrugsheste. I Dansk Varmblod har avlsledelsen derfor besluttet, at egenskaberne ikke skal vurderes ud fra populationsgennemsnittet, men derimod ud fra de biologiske yderpunkter, hvilket man også gør hos kvæg. Som rådgivning til avlerne er avlsmålets optimum markeret på skemaet med en firkant. Som en ekstra gevinst har det medført, at Dansk Varmblods avlsmål nu er blevet mere klart og objektivt defineret, hvilket også var ét af punkterne i Avlsplan På findes en manual til lineær registrering. Her kan man læse, hvordan egenskaberne bedømmes, hvad de biologiske yderpunkter er samt avlsmålets optimum. Dansk Varmblod er indtil videre det eneste varmblodsforbund, der har taget stilling til optimum. Fordelen ved at vurdere egenskaberne ud fra de biologiske yderpunkter er endvidere, at man kan sikre forbundet ikke kommer ud i ekstrem avl. Ekstrem avl oplevede man bl.a. for år tilbage indenfor Belgisk Blåhvidt kvæg. Her blev fremavlet køer med så enorm muskelfylde, at det medførte kælvningsproblemer. På samme måde døjer flere hunderacer i dag med vejrtrækningsproblemer, fordi man for at opnå et udtryksfuldt hoved har fremavlet for korte snuder. Heldigvis er der endnu ingen eksempler på ekstrem avl indenfor varmblodsavlen. Men hvis det f.eks. altid er de mest højtstillede heste, der selekteres til videre avl, kan man på sigt ende ud i en population af heste Avlsfremgangen afhænger af, hvor nøjagtig dommerne kan vurdere avlsdyrene. Her har det lineære system en stor fordel frem for de traditionelle kåringskarakterer. Foto: Ridehesten.com/Signe Wiese Da lineær registrering kræver en ny tankegang hos dommerne, har de allerede været på et indledende kursus i Det følges op med endnu et kursus i maj 2014, således at de er klædt bedst muligt på til sæsonstart. Foto: Ridehesten.com/Signe Wiese 154 RIDEHESTEN h 05/14

4 Se skemaer og manual til lineær registrering På findes skemaer samt manual til lineær registrering. Her er defineret, hvordan egenskaberne bedømmes; de biologiske yderpunkter er beskrevet og avlsmålets optimum er forklaret. Dansk Varmblod er indtil videre det eneste varmblodsforbund, der har taget stilling til avlsmålets optimum. med balance og holdbarhedsmæssige problemer. Derfor har avlsledelsen markeret optimum for højtstillethed i C (lidt højtstillet). Er hesten krydset af i A eller B, er den således for højtstillet i forhold til det ønskelige. En fordel ved indførelse af lineær registrering er også, at der opnås mere viden om brugsegenskaberne. De heste, der f.eks. opnår 7 for trav, kan på trods af den samme karakter, have mange forskellige bevægelsesmønstre. De seneste år er der kommet meget fokus på forbensaktionen. Vi skal passe på ikke at ende der, hvor hestene får for meget forbensløft samtidig med at ryggen savner smidighed og der mangler bæring i bagbenene. Avlmålets optimum for albuefrihed er derfor B. Det er i manualen defineret ved, at underarmen løftes til vandret plan med maksimal sammenbøjning. Løftes underarmen til over vandret niveau, krydses hesten af i A, hvilket således ikke er optimalt. Disciplinopdelte skemaer Avlsledelsen har udviklet et lineært skema til hver disciplin. På dressurskemaet er springegenskaberne udeladt og på springskemaet registreres ikke skridt og trav, da disse egenskaber ikke længere er en del af avlsmålet for springheste i Dansk Varmblod. Selvom eksteriøregenskaberne er de samme på de to skemaer, er avlsmålets optimum enkelte steder forskellige. Ved f.eks. registrering af halsformen er optimum for dressurhestene en hvælvet hals, der naturligt får hesten til at gå i holdning med nakken som højeste punkt (B). For springheste er optimum en let hvælvet hals (C), men knap så rejst som hos dressurhestene. Er halsen for rejst på en springhest, kan det hæmme brugen af ryggen over forhindringerne. Endvidere er der udarbejdet to skemaer med færre egenskaber, som skal benyttes til bedømmelse af føl og 2-års hopper. Der udarbejdes først en detaljeret registrering ved hoppe- og hingstekåring, når hesten er udvokset. Det lineære skema vil ikke blive benyttet til forbesigtigelse af unghingste. Det primære formål er her ikke en bedømmelse, men derimod en selektion af mulige hingsteemner. I forbindelse med indførelse af lineær registrering skal dommerne som noget nyt registrere temperamentet på hopper til kåring. Temperamentet er en meget vigtig egenskab for rideheste. Desværre findes endnu begrænset viden om, hvordan det skal bedømmes. Registreringerne er derfor et forsøg og vil ikke blive offentliggjort. De vil blive indsamlet og senere RIDEHESTEN h 05/14 155

5 AVL over funktionen (albuefriheden). Sadellejet kan således godt være krydset af i optimum i det lineære system med hensyn til længde og placering, men kun få karakteren 6 eller 7, hvis der savnes albuefrihed. Det samme forhold gør sig gældende for overlinjen. I det lineære system vurderes albuefrihed og overlinjens smidighed i stedet under funktionsegenskaberne (gangarter eller springning). Dette er en mere præcis vurdering, da en hest f.eks. godt kan have god albuefrihed i galop, men ikke i trav. Bedømmelsesskemaerne er disciplinopdelte, og i springning skal dommerne bl.a. tage stilling til hestens benteknik. Hænger den i forbenene, eller er de bøjet korrekt op foran kroppen. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard behandlet statistisk med henblik på en evaluering af, om man kan bedømme temperamentet på denne måde og om det er hensigtsmæssigt at inddrage i bedømmelsen. I den forbindelse kunne det være interessant at følge hoppernes senere præstationer i championater og konkurrencer for at se om de heste, der præsterer bedst, har et specifikt temperament. bliver et supplement til kåringskaraktererne Dansk Varmblod har i flere år givet karakterer og har valgt at bibeholde dette system, da karaktererne bruges til bestemmelse af kåringsgraden samt indgår i den nuværende indeksberegning. Det er dog vigtigt at pointere, at de to systemer ikke understøtter hinanden 100%. For eksempel dækker karakteren for skulder/manke dels over sadellejets bygning, men især Kvalificerede dommere og sekretærer Da lineær registrering kræver en ny tankegang hos dommerne, har de allerede været på et indledende kursus i Det følges op med endnu et kursus i maj 2014, således at de er klædt bedst muligt på til sæsonstart. Endvidere er der uddannet specifikke sekretærer, da det lineære skema er mere omfattende og detaljeret end de tidligere skemaer. De uddannede sekretærer består hovedsageligt af nogle af de dygtigste medlemmer af Ung i DV. Planen er i øvrigt, at disse på sigt skal indgå som dommeraspiranter, når de har fået den fornødne erfaring. Indførelse af det lineære system kræver også en tilpasning af tidsplanerne. Der vil således blive afsat 6 min. til bedømmelse på fast bund, mod tidligere 2 min. Oprindeligt var der planer om, at den lineære registrering skulle tastes direkte på en tablet med automatisk overførsel til Hestedatabasen. Hermed ville man spare en ekstra indtastning samt korrekturlæsning. Samme metode benyttes indenfor kvæg. Projektet er dog foreløbig udsat af økonomiske årsager, da det kræver en del ændringer i Hestedatabasen. I stedet får ejerne en kopi af den lineære bedømmelse. Det er således indtil videre kun hestens kåringskarakterer og helhedsbeskrivelse, der som tidligere indtastes i Hestedatabasen. h Det lineære registreringssystem I det lineære registreringssystem vurderes egenskaberne på en lineær skala ud fra de biologiske yderpunkter (f.eks. højtstillet-lavstammet), uden hensyntagen til om egenskaben er positiv eller negativ. Systemet er derfor mere objektivt end de traditionelle kåringskarakterer, hvor dommerne skal tage stilling til, hvor god egenskaben er i forhold til idealet. HØJTSTILLET NORMAL LAVSTAMMET TSJ 156 RIDEHESTEN h 05/14