OCD. Hvad gør vi med. -problemerne? Allerede i 1990 påviste den

Transkript

1 Hvad gør vi med OCD -problemerne? I flere af de europæiske ridehesteavlsforbund har man efterhånden flyttet fokus, så man nu ikke kun fokuserer på de enkelte hingste, men i høj grad også på hingstenes afkom, når det handler om indsamling af data om OCD. (Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen) OCD er en af de lidelser, der for alvor kan sætte grå hår i hovedet på både avlere og avlsforbund. Lidelsen kan være altafgørende for en hests funktion og ikke mindst pris. I flere af de europæiske avlsforbund arbejdes der målrettet med at bekæmpe OCD-problematikken Af Signe Wiese Hvad er OCD? Osteochondrosis dissecans (OCD) er følgen af en forstyrrelse af forbeningen af den voksende knogle. De mest iøjnefaldende røntgenologiske tegn er frie leddele, som opstår ved en komplet frigørelse af et knoglestykke fra leddet. Disse fragmenter forbenes og danner de frygtede chip eller ledmus. Allerede i 1990 påviste den danske dyrlæge Hans Schougaard, som den første i verden, at forekomsten af OCD var arveligt betinget. I samarbejde med dyrlæge Jørgen Falk-Rønne og den svenske professor Jan Phillipson udførte Hans Schougaard en undersøgelse, der dels fastslog, at arvelighedskoefficienten for OCD var 0,26, og dels, at hingste, der selv er konstateret fri for OCD, alligevel godt kan videregive lidelsen til deres afkom. Hans Schougaards resultater er siden blevet bekræftet i adskillige udenlandske undersøgelser og man ved nu med sikkerhed, at OCD til dels er en arvelig lidelse, men at godt 70% af hestens risiko for at udvikle OCD stammer fra det miljø hesten vokser op i. OCD-problemet er kommet i fokus På europæisk plan arbejder mange ridehesteavlsforbund i disse år på højtryk, for at finde frem til en løsning på problemet med OCDforekomsten blandt de heste, der avles i forbundene. Hovedparten af forbundene har i mange år arbejdet på at indsamle data omkring sygdommen, og det er i de fleste forbund også praksis, at hensynet til et dyrs OCD-status i en eller anden grad indgår i selektionen. Det har dog stort set kun været de hingste, der fremstilles til kåring, der er blevet systematisk undersøgt. De forskellige avlsforbund går til opgaven med at finde en løsning på OCD-problematikken på vidt forskellige måder, men alle forbundene har i bund og grund samme mål, nemlig at indsamle tilstrækkelig med data til at kunne lave et avlsindeks på OCD, således at det bliver muligt at selektere på hingstenes afkom, og ikke som man gør nu, på de enkelte hingste. Hvad har man tidligere gjort? I Danmark har Dansk Varmblod siden 1988 røntgenfotograferet hingstene inden kåring, og i det første år valgte man at afvise alle hingste med OCD. Da man imidlertid vidste at 70 % af OCD-tilfælde var betinget af det miljø hesten var vokset op i, besluttede man, at en hingst med OCD kunne kåres, såfremt den besad ekstraordinære kvaliteter. Hvis en hingst med OCD kåres i DV vil hingstens OCD-status fremgå af kåringsbeskrivelsen. I Tyskland foretages der også røntgenundersøgelser af potentielle avlshingste, men man offentliggør ikke resultaterne, og der bliver stort set heller ikke taget hensyn til det rent kåringsmæssigt. I Holland har hovedreglen indtil for ganske kort tid siden (2009) været, at man i KWPN slet ikke kårer hingste med OCD uanset hingstens øvrige kvaliteter. Det har man nu blødt lidt op for, og der godkendes nu hingste i røntgenklasse C (svarende til den danske gruppe 3), hvis hingsten har helt enestående kvaliteter, fx sportsligt. Forbundet har siden 1993 røntgenfotograferet knæ og haser på hingsteaspiranter forud for kåringer. Ny forskning: stor forekomst af OCD blandt hollandske plage At metoden med udelukkende at selektere på individniveau, som har været den gængse metode hos de europæiske avlsforbund, ikke er den optimale metode, understøttes af den nyeste forskning på området. Trods de meget strikse forhold omkring OCD i Holland, har en netop offentliggjort hollandsk ph.d-afhandling påvist en forekomst af OCD hos 70 % af KWPN s åringsplage. Afhandlingens konklusion er baseret på undersøgelse af ca. 800 tilfældigt udvalgte hollandske plage. Resultatet af den hollandske undersøgelse tyder altså på, at det stort set ikke har nogen effekt, når der selekteres efter OCD på individni

2 Dyrlæge Hans Schougaard, der er en af pionererne indenfor OCD-forskning, bl.a. i kraft af sit OCD-studie fra 1990, ser meget positivt på de nye tiltag til indsamling af data om OCD. Vi har jo længe vidst, at OCD til dels var arveligt, og derfor er det også glædeligt, at avlsforbundene endelig er begyndt at rette opmærksomheden mod hingstenes afkom og bruge dem som grundlag for selektionen, fortæller Hans Schougaard. veau. Forfatterne bag ph.d.-afhandlingen, mener den ineffektive selektion kan bunde i, at der ikke findes nok viden om sammenhængene mellem OCD egenskaber og de sportslige egenskaber hos hestene. Et negativt forhold mellem disse egenskaber kan betyde langsom, eller slet ingen, genetisk fremgang, hvis der primært selekteres på baggrund af sportslige egenskaber, hvilket nok har været kutyme i de fleste forbund, der avler rideheste. Dansk Varmblod begyndte, som det første avlsforbund, at bruge røntgenundersøgelse af hingstene forud for kåring, som en del af selektionen. (Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen) gelsen. Denne faldende tendens understøttes også af de observationer dyrlæge Hans Schougaard har gjort sig gennem årene: - Gennem mit arbejde har jeg helt klart oplevet, at der med årene er kommet et generelt fald i antallet af rideheste, der får konstateret OCD, bekræfter Hans Schougaard, der er en af de dyrlæger i Danmark, der ser på flest røntgenbilleder af heste, både på sin klinik ved Silkeborg, men også som medlem af DV s røntgenudvalg. Store fordele ved den danske model I sammenligningen med den hollandske metode, hvor forbundet udvælger og betaler for røntgenfotografering af åringsplagene, ser DV s avlskonsulent Karina Christiansen flere fordele ved den danske model med en fælles sygdomsregistrering. Helt grundlæggende ville Dansk Varmblod ikke have råd til at bruge en model som den hollandske, da DV er et meget mindre forbund, forklarer Karina Christiansen, og påpeger yderligere fordelen i, Hingste med OCD i Danmark I øjeblikket findes der i alt 7 avlsgodkendte DV-hingste i Danmark, der er kåret selvom de har OCD. Den første hingst er godkendt i 1996, og den sidste hingst blev godkendt i Derudover findes der få udenlandske hingste med OCD, der er godkendt til avl i Dansk Varmblod. Kigger man på en optegnelse over OCDfrekvensen hos de unge hingsteaspiranter, der bliver røntgenfotograferet i forbindelse med deres udtagelse til Dansk Varmblods hingstekåring i Herning hvert år, er der en tydelig tendens til, at antallet af hingste aspiranter med OCD er faldende. I 1988, som var det første år man tog røntgenbilled er af hingstene, var der udtaget 63 hingste ved forbesigtigelse. Af disse fik 8 konstateret OCD, hvilket svarer til en procentdel på 12,7 %. I år 2000 fik 8,3 % af hingstene udtaget ved forbesigtigelsen konstateret OCD, og ved hingstekåringen i 2010 konstaterede man OCD hos 2,6 % af de 65 unge hingste, der var blevet udtaget ved forbesigti- Hvad gør vi i dag? I Danmark har man valgt en anden fremgangsmetode end den hollandske, til indsamling af data om OCD, nemlig en fælles sygdomsregistrering. Systemet med en fælles sygdomsregistrering, hvor dyrlæger indberetter data, er et system, som den danske kvægavl har haft meget stor succes med. Inden for hesteavl har man startet et pilotprojekt, der meget kort fortalt går ud på, at en gruppe på 13 hestepraktiserende dyrlæger indberetter data hver gang en hest får taget røntgenbilleder, fx som led i en handelsundersøgelse. Indberetningerne vil komme til at ligge skjult i den centrale hestedatabase hos Landscentret og vil på ingen måde være offentligt tilgængelige. I første omgang vil den fælles sygdomsregistrering kun omfatte indberetninger om OCD, men projektet vil senere kunne udvides, så der også kan indsamles data om andre sygdomme. Det forventes, at pilotprojektet med den fælles sygdomsregistrering i Danmark vil komme op at køre fra efteråret Dyrlæge Hans Schougaard er en af pionererne inden for forskning i OCD, og påviste allerede i 1990, at OCD til dels er arveligt. (Foto: Ridehesten.com/Mette Andersen) at man med den danske model vil kunne indsamle langt flere billeder på meget kortere tid. Det kan gøres gratis og hestene vil være 100 % tilfældigt udvalgt. Karina Christiansen fortæller også, at en af årsagerne til, at man har kunnet bruge denne model i Danmark, er at dyrlægerne har været villige til at indgå i samarbejdet, hvilket man ikke har kunnet får hverken hollandske eller tyske dyrlæger til. sw@wiegaarden.dk h 50

3 Sådan gør KWPN i dag Ligesom flere andre europæiske ridehesteavlsforbund har det hollandske avlsforbund KWPN i de senere år for alvor sat fokus på OCDproblematikken. Forbundet har bl.a. ændret selektionsformen og for alvor sat gang i indsamlingen af data om OCD Lige som i Danmark har det hollandske avlsforbund KWPN tidligere fokuseret på de enkelte hingstes røntgenresultater og brugt disse resultater som en del af selektionen af hingste. Nu er forbundet imidlertid begyndt at lave OCD-screeninger af hingstenes afkom, for derigennem at få et mere præcist billede at de karaktertræk hingstene nedarver. (Foto: Ridehesten.com/ Annette Boe Østergaard). Oversættelse: Signe Wiese Den hollandske røntgenklassificering A, B og C svarer til den danske røntgengruppe 1, 2 og 3 (red.) Herunder kan du læse en artikel fra KWPN s internationale medlemsblad IdS International, fra januar 2011, der omhandler KWPN s arbejde med OCDbekæmpelse og de nye tiltag forbundet har taget inden for de sidste par år. Afkomsinspektion i udvikling Det hollandske avlsforbund KWPN har brugt helbred som en selektionsfaktor i mange år. Siden 1987 har røntgenundersøgelse været brugt til at afgøre om en hingst skulle avlsgodkendes eller ej; som et resultat heraf forbedrer populationen af KWPNheste sig. Siden den gang har adskillige videnskabelige studier vist, at hingste ikke altid nedarver deres egne røntgenfund til deres afkom. Studiernes resultater blev yderligere underbygget efter KWPN s undersøgelse af populationens åringsplage i 2005 og Derfor implementerede Tabel 1: Antal af hingste med flere eller færre end 40 registrerede afkom År Antal af hingste i afkomsinspektionen Mindre end 40 afkom eller flere afkom 9 16 KWPN i 2009 screeninger for osteochondrose (OCD) som en del af deres afkomsinspektioner. Hidtil har KWPN fokuseret på resultaterne af hingstenes røntgenundersøgelser. Hvis en hingst var ren i røntgen, blev den godkendt til avl (forudsat at hingsten levede op til andre KWPN-krav). Hvis røntgenbillederne indikerede OCDfund, så blev hingsten ikke godkendt, medmindre han var en helt enestående, ældre hingst. Det er velkendt at OCD er genetisk bestemt til en vis grad og har en arvelighedsgrad på 25%. Da ny forskning* har vist at hingste uden OCD kan videregive sygdommen til deres afkom, er det logisk at fokusere mere opmærksomhed mod hingstenes afkom, for derigennem at få et mere præcist billede at de karaktertræk hingstene nedarver. Dette er en bedre tilgang til at bekæmpe en sygdom, der koster hestesektoren store summer hvert år, og også fører til store skuffelser for hesteejerne såvel som det har store konsekvenser for hestenes velbefindende. Avl over for miljø Selvom der er mange årsager til OCD, så er genetik en af de mere væsentlige. Andre årsager til sygdommen er miljø, fx fodring, motion og væksthastighed. En af de store fordele, der ligger i at forebygge OCD gennem selektiv avl er, at de resultater der opnås i én generation videregives til den næste, hvilket fører til varige forbedringer i populationen. Miljømæssige faktorer derimod påvirker kun den enkelte hest. Hvis fx en generation af heste ikke er opdrættet under samme optimale forhold som den foregående generation, vil den generation miste de fordele, der er blevet opnået af generationen før, og dermed vil det føre til en genopblussen af OCD-tilfælde. Modtageligheden for sygdommen ændrer sig dog ikke på dette populationsniveau. Statistiske undersøgelser Med henblik på OCD-screeningerne udvælger KWPN åringsplage fra 1. årgang af alle kårede og godkendte hingste. Målet er hurtigst muligt at få røntgenbilleder af 20 føl fra hver hingst, hvilket er det antal af føl KWPN har fastlagt som grundlag for at kunne beregne en hingsts genetiske anlæg med tilstrækkelig sikkerhed. Færre end 20 afkom vil sænke pålideligheden af den indsamlede data; men på den anden side vil mere end 20 afkom forøge de omkostninger, der er forbundet med undersøgelserne. I 2009 begyndte KWPN OCD-screeningen med 22 hingste, der alle var kåret eller avlsgodkendt i foråret 2007 og som alle havde påbegyndt deres avlsmæssige karriere. Dette var hovedsageligt hingste fra Z- årgangen. 42 hingste, der var blevet kåret eller godkendt i efteråret 2007 og foråret 2008, blev tilføjet i På nuværende tidspunkt er 64 hingste omfattet af undersøgelsen, men hovedparten af hingstene har ikke 20 afkom, der er blevet røntgenfotograferet, da mange af hingstene endnu ikke har produceret tilstrækkeligt med afkom til at det kan lade sig gøre. Erfaringer fra de sidste to år har vist at det er nødvendigt med ca. 40 afkom fra hver hingst for at kunne få røntgenbilleder fra 20, da mange føl bliver solgt og nogle dør, og i andre tilfælde er det ikke alle ejere og avlere, der er villige til at deltage i undersøgelsen. Ud fra Tabel 1 kan man se at ca. 2/3 af de hingste, der har deltaget i undersøgelsen både sidste år og i år, ikke har produceret 40 afkom. Derfor har KWPN måtte vælge afkom fra andre årgange. I februar 2010 udsendte KWPN næsten 1200 breve omhandlende OCD-screening til registrerede ejere af åringsplage, og hovedparten af de kontaktede personer besvarede brevene. Den høje respons-rate er blot med til at understrege emnets vigtighed. Mere end 3/4 af de kontaktede hesteejere reagerede positivt på henvendelsen og udtrykte villighed til at samarbejde ift. screenings-undersøgelserne og størstedelen af de adspurgte reagerede med entusiasme på det tilsendte brev. Tabel 2 viser at screeningen er blevet afsluttet på foreløbigt fire hingste. Screening af yderligere 17 hingste er tæt på at blive afsluttet med 15 eller flere røntgenfotogra- * Bemærk: Dette er ikke ny viden. Det blev rent faktisk påvist allerede i 1990 af den danske dyrlæge Hans Schougaard i et større studie om OCD og arvelighed. (red.) 52 53

4 * PROK = Project Röntgenologish Onderzoek KWPN (Projekt Røntgenteknologisk Undersøgelse KWPN) PROK-certifikatet bliver givet til KWPN-heste, der opfylder de røntgenmæssige krav der stilles i forbundets avlsmål. Det indebærer at hesten har god knoglekvalitet og derfor kan videregive et godt fundament til sine afkom. ferede afkom; og for 21 hingstes vedkommende vil screeningen højst sandsynligt blive afsluttet i 2011, da mere end ti af deres afkom allerede er blevet røntgenundersøgt. Tager man i betragtning at størstedelen af hingstene ikke har produceret mange afkom i deres første bedækningssæson, så gør screeningen gode fremskridt. Det tager tid at samle tilstrækkelig data. Udvælgelsen af åringer Åringsplagene bliver tilfældigt udvalgt til screening, hvilket betyder at alle plage har samme chance for at blive udvalgt. I udvælgelsesprocessen må KWPN tage højde for at en procentdel af hesteejerne ikke har mulighed for at deltage i undersøgelsen af forskellige årsager. Derfor bliver der udvalgt et større antal plage end der reelt er brug for. Svarene på henvendelsen ang. screeningen bliver behandlet i den rækkefølge de modtages. I nogle tilfælde er plagene blevet solgt eller er døde, eller også kan ejerne ikke deltage i undersøgelsen. Hvis en plag er blevet solgt og den tidligere ejer har kontaktinformationer på den nye ejer, så vil den nye ejer blive inviteret til at deltage i screeningen. KWPN har tidligere ikke godkendt hingste med OCD uanset hingstens øvrige kvaliteter men det er der blevet blødt op for i 2009, og forbundet godkender nu undtagelsesvist hingste, der har fået konstateret OCD. (Foto: Ridehesten.com/ Annette Boe Østergaard). Fordele for hesteejerne Der er adskillige fordele ved at deltage i OCD-screeningerne. For det første betaler KWPN for røntgenundersøgelser og efterfølgende evaluering af billederne. Mange dyrlæger har transportable røntgenapparater, så undersøgelserne kan laves ude i staldene hos hesteejerne, hvilket gør deltagelse i screeningen endnu nemmere. For det andet modtager hesteejerne en attest med resultatet af undersøgelsen, hvilket giver dem værdifuld information om deres plag og kan i fremtiden hjælpe dem med at træffe kvalificerede avlsmæssige beslutninger. For det tredje vil en hests OCD-status normalt ikke ændre sig efter 9-måneders alderen, og derfor vil åringsplage der er klassificeret A eller B* på alle områder, opfylde de krav, der stilles til PROK-certifikatet*. Åringsplage der har deltaget i OCDscreeningen og derefter bliver fremstillet til PROK-certificering på et senere tidspunkt bliver ikke OCD-testet igen. Der er uden tvivl store fordele ved at deltage i screeningsundersøgelsen. h Tabel 2: Hingste inddelt efter antal af afkom, der er blevet screenet Total i 2009 og 2010 Hingste der har afsluttet afkomsinspektionen Hingste med afkom screenet Hingste med afkom screenet Hingste med færre end 10 afkom screenet Selektiv tilladelse til C-klasse hingste I princippet godkender KWPN ikke avlshingste, der har fået konstateret OCD. Der er dog lavet undtagelser for hingste, der har bevist deres værd i sporten, og denne undtagelsesmulighed er nu udvidet til yngre hingste. Alle beslutninger om undtagelser bliver truffet under meget strikse og velovervejede forhold. Baseret på resultaterne fra undersøgelsen af populationens åringsplage i 2005 og 2006 kunne OCD bekæmpes mere effektivt hvis der var et større fokus på afkomsinspektion, da en hingsts afkom afdækker mere om genetisk formåen og arvelighed, end røntgenbilleder af hingsten selv. Efter mange møder i avlsledelsen og feedback til medlemmer besluttede KWPN derfor at screene for OCD hos 20 afkom af nyligt godkendte hingste, startende fra 2009; på samme tid blev der givet tilladelse til at der måtte gøres undtagelser ved unge hingste, der var i røntgenklasse C, forudsat at hingstene i rigelig grad havde kompenseret for deres røntgenstatus på andre områder. De to betingelser gik hånd i hånd. Hingste der havde nogle former for OCD videregiver ikke nødvendigvis sygdommen til deres afkom, da de forhold, der fører til OCD dels er genetisk betinget og dels er betinget af miljø. Avlsvidenskab er primært interesseret i genetikken. Hvis en hingst med OCD kun producerer afkom uden OCD, så er det sandsynligt at årsagerne til hingstens OCD er miljømæssige. Hingste med OCD, der videregiver sygdommen til deres afkom, dumper ved afkomsinspektionen, da det er sandsynligt at deres OCD er genetisk betinget. KWPN godkender ikke den slags hingste til avl, men den første type hingste, burde få mulighed for at indgå i avlen, da risikoen for at de nedarver OCD er lav. Hvis disse hingste så kommer med positive tilføjelser til andre træk, der er fremhævet i avlsmålet, vil der være sket mere fremgang i både avl og sport. Det er interessant at bemærke at disse hingste højst sandsynligt ville være blevet overset i den tidligere selektionsprocedure. I modsætning hertil, så kan hingste uden OCD stadig videregive sygdommen. Screeningen af åringsplage hjælper også til at finde den type hingste, noget der tidligere, da fokus udelukkende lå på hingstene, ikke var muligt. 54

5 Facts om OCD Hvad er OCD? Hos nogle heste forstyrres omdannelsen af tilvækstsbrusk, der ligger under ledfladerne. Det betyder, at det knoglevæv som skulle blive hårdt og stabilt og understøtte ledfladerne, fejludvikles. Når leddene så belastes af unghestenes øgede vægt, så bryder ledfladerne i det angrebne led sammen. Normalt afstødes der så lidt tilvækstsbrusk sammen med knoglevæv, hvorved der kommer til at sidde et lille stykke løst knogle- og bruskvæv i leddet en såkaldt ledmus. Den defekte ledflade og ledmusen kan irritere ledkapslen, så der dannes galle i leddet. Fejlen i væksten opstår enten under føllets udvikling i livmoderen eller i de første levemåneder. OCD forekommer primært i knæ-, hase- og kodeled. Konstatering af OCD OCD kan kun med sikkerhed konstateres ved røntgenundersøgelse af det mistænkte led og samtidig kan røntgenundersøgelsen afgøre om der er tale om en større ledmus, der er placeret et uheldigt sted i leddet eller om det er en mindre ledmus, som erfaringen har vist sjældent er årsag til problemer det er nemlig ikke alle former for ledmus, der behøver at få betydning får hestens brug og holdbarhed. Vurderer en dyrlæge at det er nødvendigt at fjerne en ledmus, kan operationen som oftest udføres med en kikkert et artroskop der indføres i leddet, hvorefter musen kan fjernes uden at indgrebet bliver stort. Er det nødvendigt at operere en hest med OCD, vil det oftest kunne gøres ved en kikkertoperation. (Foto: Ridehesten. com/casper Cassøe Jakobsen). En ledmus fjernet fra hasen på en unghest. (Foto: Ridehesten.com). Motion og korrekt fodring af både avlshopper og føl er meget vigtige faktorer for avlere at tage hensyn til. (Foto: Ridehesten.com/Anne Mette Kristoffersen). OCD og opdræt Man ved at OCD har en arvelighedsgrad på ca % resten af risikoen for at en hest udvikler OCD, er miljøbetinget. Især fodring af avlshopper og føl, samt motion er vigtige faktorer. Som avler skal man derfor bl.a. tænke på: Fodring af avlshopper og føl lav foderanalyse der overvåger indholdet af og balancen mellem protein, kobber, calcium og zink. Folingssæsonen bør være i det sene forår, helst efter d. 1. april således at føllet kan komme på fold dagligt. Mangel på motion kan være en medvirkende årsag til at et føl udvikler OCD. Opstaldning opdræt bør gå i løsdrift. Denne opstaldningsform er at foretrække af flere grunde, bl.a. pga. sociale, mentale og fysiske hensyn. Husk ikke kun at tage hingstens OCD-status med i overvejelserne inden en bedækning, men tjek også hoppens status. 56