FREMTIDSSIKRING. af holdbare rideheste

Transkript

1 FREMTIDSSIKRING af holdbare rideheste af landets heste kan være medvirkende til på sigt at øge hestenes holdbarhed, og måske kan vi få et svar på, hvilke OCD er der har betydning for hestens holdbarhed, og hvilke der er uden betydning Af Britt Carlsen Det er altafgørende, at de heste vi producerer til ridesporten ikke alene har forudsætninger for den disciplin de nu er genetisk bestemt for, de skal også være holdbare og sunde, så de kan trænes og arbejdes af ryttere på alle niveauer. kan blive et vigtigt redskab, der kan give svar på væsentlige spørgsmål om hestenes holdbarhed. (Foto: Ridehesten. com/britt Carlsen). 30

2 Alle, både avlere og ryttere, ønsker stærke, sunde og holdbare heste. Rytteren skal typisk bruge 5-6 års arbejde på at uddanne hesten i den disciplin den nu er genetisk bestemt for, og avleren har behov for at kunne levere et sundt og stærkt produkt, for at få den optimale pris for afkommet. Adskillige avlere har måttet erkende, at den reelle pris for deres talentfulde, unge ridehest må reduceres, såfremt hesten lider af f.eks. OCD. Denne arvelige defekt koster hvert år hestesektoren dyrt. En del heste med mus gennemgår en operation forud for salg. Med deraf følgende risiko og udgifter for avleren. Der findes adskillige danske og internationale undersøgelser, som viser, at OCD er arveligt, men godt 70% af hestens risiko for at udvikle OCD stammer fra miljøet i opvæksten. I en handelssituation opstår der med jævne mellemrum tvister på grund af køber og sælgers dyrlæges tolkninger af betydningen af OCD-fund. Der findes ingen undersøgelser som klart definerer, hvilke OCD er der er livstruende, giver nedsat præstation/holdbarhed og hvilke der er uden betydning for hestens præstation og sundhed. Avl og miljø Det management avlerne udfører fra fosterstadie til salgsklar unghest har stor betydning for hestens holdbarhed og sundhed. Korrekt fodring med fokus på det rette forhold mellem værdifulde mineraler, en stabil tilvækst og frem for alt masser af motion samt korrekt og regelmæssig beskæring er i høj grad medvirkende til at sikre sunde og holdbare heste. En større tysk undersøgelse viser bl.a., at tidligt fødte føl, dvs. føl født før den 1. april, har tydeligt hyppigere OCD end føl født senere. Hvilket skyldes føllenes manglende motion i vintermånederne. Herhjemme gør Dansk Varmblod en indsats for at informere avlerne omkring fodring og management bl.a. via diverse kurser som afholdes rundt om i forbundets syv regioner i vintermånederne. Samtidig har vi, med indførelsen af loven om Hold af heste, fået skærpede krav til hesteholdet, hvilket også er medvirkende til at øge hestevelfærden. Det er nedarvningen af OCD, som avlsforbund over hele verden søger at begrænse. I Dansk Varmblod har man siden 1988 røntgenfotograferet hingstene forud for kåringen, og det er udelukkende hingste med Ved sygdomsregistreringen skal dyrlægen bruge sine observationer i forbindelse med røntgenfotografering af heste til at indberette evt. OCDfund eller give anmærkning om at hesten er fri for OCD via faktureringssystemet. Informationerne lagres skjult i Landscentrets database. (Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen). ekstraordinært gode egenskaber i henhold til avlsmålet, som kan kåres i forbundet, såfremt hingsten har OCD. I så tilfælde fremgår det af hingstens kåringsbeskrivelse. I Tyskland bliver potentielle avlshingste også røntgenologis undersøgt, men resultatet offentliggøres ikke, og der bliver, stort set, heller ikke taget hensyn til det rent kåringsmæssigt. I Holland kåres ingen hingste, der er konstateret lidende af OCD. Forbundet har siden 1993 røntgenfotograferet has og knæ, alligevel har en undersøgelse vist, at fre- Hamrende interessant Dyrlæge Michael Hansen fra Højgård Hestehospital er ikke i tvivl, han finder projektet omkring sygdomsregistrering hamrende interessant. Han forstår dog udmærket de hingsteholdere, der udtrykker bekymring over at få endnu et indekstal på deres avlshingste. Vi har dog oplevet, at hingste, der har andre gode egenskaber, som vi kan bruge i avlen af rideheste, ikke bliver diskvalificeret af avlerne, bemærker dyrlægen. Han er selv avler, og han er enig med de, der er modstandere af at kræve røntgenfotografering af avlshopperne. Min hoppe er ikke interessant for andre end mig selv, og det er op til mig at vurdere og tage ansvar for, hvorvidt jeg ønsker at kende hoppens røntgenstatus eller ej, Dyrlægerne ved jo ikke, om OCD betyder noget, men det ved vi mere om, når vi har haft sygdomsregistrering i omkring otte år, vurderer Michael Hansen. Det er vigtigt at vi får mere konkret viden, så vi kan tage nogle informerende beslutninger. Avlen vil gerne have et indekstal på hingsten, men jeg vil gerne vide, når der står en køber med en hest med en basalmus i en kode, hvor stor chancen er, for at den kan præstere uden problemer. Det vil informationerne fra sygdomsregistreringen kunne fortælle os noget om. Jeg opererer 500 heste om året, så for mig er det enormt interessant at vide, om det er nødvendigt at operere alle de heste, vi gør i dag. Det ville være godt for hele hestesektoren, såfremt vi kunne dokumentere at chancen for at denne hest med den type OCD kommer til at fungere uden problemer på et bestemt niveau. Jeg har en formodning om, at Dyrlæge Michael Hansen. (Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen). der er stor forskel på hestens holdbarhed alt efter om den har en OCD i koden eller i hasen, men det kan jeg ikke dokumentere. De danske dyrlæger vil blive de første i verden til at lave denne sygdomsregistrering på heste, og det er jo også interessant for os, og der er mange andre sygdomme og lidelser vi tror er arvelige, som vi kan lave registreringer over i fremtiden. 31

3 Det er Dansk Varmblods avlskonsulent Karina Christiansen, der har stillet som forslag, at hesteavlen i lighed med den så succesfulde danske kvægavl, burde indføre en sygdomsregistrering. Hendes oprindelige ide er blevet debatteret blandt hestedyrlægerne, og har opnået stor opbakning også blandt avlerne. (Foto: Ridehesten. com/jørgen Bak Rasmussen) kvensen af OCD i knæled i Holland er 25%. Hvilke muligheder er der, for at begrænse hyppigheden af OCD i hesteavlen eller opnå større kendskab til lidelsens udbredelse og virkning? Kvægavlen har succes For at søge et svar på dette er det nærliggende at se på den internationalt anerkendte danske kvægavl. I kvægavlen er man langt fremme med tiltag, som hesteavlen langsomt er på vej til at implementere. En af kvægavlens helt store succeser de senere år er sygdomsregistrering. For ti år siden begyndte en systematisk registrering af sygdomme i kvægbesætningen. Registreringen sker via indberetninger fra landets dyrlæger til den centrale kvægdatabase på Landscentret. Årligt tilflyder der over 1 million sundhedsoplysninger til denne database, og de anvendes til at lave statistiske beregninger, der sikrer at egenskaber for mælkeydelse og» sundhed/holdbarhed optimeres, så der opnås størst muligt udbytte. Avlskonsulent Karina Christiansen har været en varm fortaler for sygdomsregistrering i hesteavlen, og i et samarbejde med de praktiserende hestedyrlægers formand, Steen Bo Larsen, er det nu lykkedes at stab le et pilotprojekt på benene. 13 hestepraktiserende dyrlæger har givet deres tilsagn til projektet. Indberetningen sker via dyrlægernes faktureringssystem, Novasoft, og der skal nu i systemet oprettes et antal koder, så dyrlægernes OCD-fund på de enkelte heste kan indberettes til den centrale database på Landscentret. Dyrlægernes indberetninger ligger skjult i hestedatabasen, og vil på ingen måde være offentligt tilgængelige. Og interesserede kan heller ikke bede om at få oplysninger på en bestemt hest udleveret, hvilket måske kunne være i købers interesse i en handelssituation. Informationerne skal bruges til at styrke selektionen i avlsforbundene, idet de bl.a. kan bruges til at beregne indekstal for OCD på de enkelte avlshingste. Informationerne kan også anvendes i anonymiseret form til forskere og studerende. I hvert enkelt tilfælde skal anvendelsen af sygdomsoplysningerne godkendes af Videncentret for Landbrug Heste samt Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedrørende Hest. Hvad er OCD? Osteochondrosis dissecans (OCD) er følgen af en forstyrrelse af forbeningen af den voksende knogle. De mest iøjnefaldende røntgenologiske tegn er frie leddele, som opstår ved en komplet frigørelse af et knoglestykke fra leddet. Disse fragmenter forbenes og danner de frygtede chip eller ledmus. Mistænkt arvelige sygdomme I hestesektoren opereres med et stort antal sygdomme, som man mistænker for at være arvelige. Der findes dog endnu ikke en dokumentation for dette, men for at være på den sikre side, har man f.eks. i Dansk Varmblod som udgangspunkt vedtaget ikke at kåre hingste med drejede testikler eller hingste der er strubepibere, uden med sikkerhed at vide, om det er arveligt betingede sygdomme. Selektionen bør ske på baggrund af retfærdig og eksakt viden, og det kan sygdomsregistreringen i høj grad hjælpe med til. I dag florerer der en del rygter om de enkelte hingstes nedarvning af OCD, strubepibning, stramme knæbånd mv. Den type rygtedannelse opstår alene ud fra avlere og rytteres formodninger, og ikke på baggrund af eksakt viden. Også i de tilfælde vil eksakt viden stammende fra sygdomsregistreringen være medvirkende til at be- eller afkræfte disse rygter. Mens OCD-registreringen er første skridt, så vil der være en lang række sygdomme både hos ridehestene og de øvrige racer tilknyttet Videncentret for Landbrug Heste, som kunne indgå i sygdomsregistreringen og på sigt være medvirkende til at give dyrlæger, forskere og alle os andre en langt større viden om de enkelte sygdommes udbredelse og evt. arvelighed. En ledmus fjernet fra hasen på en unghest ved brug af artroskopi. De avlsforbund, der leverer hovedparten af ridehestene til rytterne verden over, har stort set samme avlsmål. En ikke ubetydelig del af avlsforbundenes heste er blodbeslægtede, og derfor er det helt andre parametre der kommer i spil, når avlerne skal kæmpe om rytternes opmærksomhed i forhold til deres produkt. 32

4 GRUNDLAG FOR FORSKNING Formand for de hestepraktiserende dyrlæger, Steen Bo Larsen, så omgående fordelen ved sygdomsregistreringen i hestesektoren. Han har kæmpet for ideen blandt sine kolleger, og han er glad for at flere af dem har givet deres opbakning til pilotprojektet. Antallet af hestedyrlæger er steget herhjemme, og der bliver stadig flere uddannede. Vi har behov for at få noget forskning i heste herhjemme for at blive dygtigere, understeger Steen Bo. Den database med sygdomsoplysninger, der nu bliver en realitet, kan danne basis for meget mere forskning herhjemme. Laver vi et godt computersystem, så kan dataene let opsamles rundt om på klinikkerne uden for meget ekstraarbejde for dyrlægerne. Og da Dansk Varmblod og softvarevirksomheden har betalt regningen, er det også uden udgift for dyrlægerne. Alle i verden er opmærksomme på vores kvægforskning, og det vil da være fantastisk at komme i gang med vores heste på samme måde. Pilotprojektet er OCD-registrering, men der er mange andre muligheder, når vi har fået indkørt rutinerne. Det kunne f.eks. være kissing spine eller andre lidelser, der har betydning for ridehestenes sundhed og holdbarhed, vurderer dyrlægen. Indberetningen af data sker via faktureringssystemet, præcist som det er tilfældet i kvægavlen. Det kræver noget systematik rundt om på klinikkerne, og det gode samarbejde mellem hesteklinikkerne, der er opstået de senere år, kan derfor i høj grad bruges til at opnå noget ensretning i indberetningerne. Og dermed også en form for kvalitetssikring rundt om på klinikkerne. Jeg ser det også som en fordel, at der via sygdomsregistreringen vil være et tættere samarbejde mellem KU-Life (det tidligere Landbohøjskolen), Videncentret for Landbrug Heste og dyrlægerne. Dyrlæge Steen Bo Larsen. (Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen). Programmørerne er klar, så vi kan gå i gang med indberetningerne i det nye år. De involverede dyrlæger skal mødes for at lære systemet at kende, og enes om at indberette på samme måde. Så er det blot at vente på, at der er et stort antal indberetninger, så ph.d.-studerende kan gå i gang med at forske på resultaterne, slutter dyrlæge Steen Bo Larsen. Hvorfor sygdomsregistrering? Justitsministeriet har netop nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på avlen af landbrugsdyr, familie- og hobbydyr. Holdningen er, at målrettet avl udgør et vigtigt redskab for landbrugssektoren, men samtidig advares således: Arvelige sygdomme kan videreføres, hvis der ikke aktivt tages stilling mht. undersøgelser af avlsdyrene. Arbejdsgruppen skal overveje, hvordan de negative dyrevelfærdsmæssige konsekvenser af dyr kan begrænses, samtidig med at der tages hensyn til de positive aspekter ved målrettet avl af dyr. en kan blive et vigtigt redskab til at opfylde Justitsministeriets krav til aktiv stillingtagen i spørgsmålet om de arvelige sygdomme. Sundhed er fremtiden De avlsforbund, der leverer hovedparten af ridehestene til rytterne verden over, har stort set samme avlsmål. En ikke ubetydelig del af avlsforbundenes heste er blodbeslægtede, og derfor er det helt andre parametre der kommer i spil, når avlerne skal kæmpe om rytternes opmærksomhed i forhold til deres produkt. At vi herhjemme sætter fokus på holdbarhed og sundhed, som Dansk Varmblod har gjort det i sit avlsmål, vil på sigt få betydning i konkurrencen med de øvrige avlsforbund. en blev præsenteret for de øvrige avlsforbund på WBFSH s årsmøde i København sidste år, og det skabte berettiget opmærksomhed. Dansk Varmblod har stort set fravalgt at kåre hingste med OCD, men det vil have langt større effekt at selektere på hingstenes afkom og ikke alene på hingstene. En hingst kan være fri for OCD, men alligevel være bærer af genet/generne, og dermed nedarve problemet til sine afkom. en vil om nogle år kunne bruges til at beregne indekstal for OCD, noget man i Holland er gået i gang med på baggrund af en større røntgenundersøgelse af 25 tilfældigt udpegede afkom efter 32 hingste. Hvor mange afkom skal man røntgenfotografere for at have en tilstrækkelig stor sikkerhed på beregningerne af indekstal for OCD forud for offentliggørelse? Karina Christiansen formoder, at der skal godt 25 røntgenfotograferede afkom til, førend sikkerheden er så høj, at et indeks for OCD kan offentliggøres. De hingste som bedækker mange hopper, er de hingste, som har størst indflydelse på avlen, og de vil også have flere afkom gennem røntgenundersøgelser. Hvad så med hopperne?, spurgte flere deltagere på de medlemsmøder, hvor sygdomsregistreringen har været til debat. Dansk Varmblods hovedbestyrelse har ikke ønsket at forlange røntgenstatus på hopper til kåring, det er en stor udgift at pålægge den enkelte hoppeejer, men det er en fordel for avlerne at kende OCD-status på avlshopperne i besætningen. I hollandske KWPN kan man frivilligt røntgenfotografere hopperne, og kan de erklæres rene i røntgen får de et prædikat til deres stambogsnummer. Et forslag om at medaljeaspiranterne skal røntgenfotograferes inden de kan opnå medalje, som det f.eks. er tilfældet i Belgien, var også en mulighed, blev det foreslået på mødet på Fyn. 33

5 Stærkt emne i den kommende avlsplan De hidtil forløbne 50 år af Dansk Varmblods historie, har i de første mange år primært været koncentreret om, i første omgang at avle heste med et defineret og rimeligt ensartet eksteriør, hvilket er lykkedes over al forventning. Andet step har været, at få disse eksteriøregenskaber kombineret med de bedst mulige brugsegenskaber, hvilket efterhånden også er lykkedes over al forventning. For mig er det derfor helt klart, at beskrivelsen af næste avlsplan, der skal dække perioden frem til 2020, skal indeholde væsentlige elementer omkring hestenes arbejdsvilje/ ridelighed, sundhed og holdbarhed. Allerede tilbage i 1980 erne, havde Dansk Varmblods politiske ledelse, på de forskellige niveauer, et klart ønske om, at kunne overtale den hesteveterinære sektor til at registrere resultaterne af de undersøgelser, der blev foretaget, når heste med forskellige problematikker dukkede op i klinikkerne til undersøgelse og diagnosticering. Projektet, der formentlig på dette tidspunkt, var alt for følsomt og vidtgående, ikke mindst i forhold til avlere/ejere, eller hvem det end måtte være, blev aflivet og skrottet. Heldigvis viser der sig nu nye spændende muligheder på området, i og med, at sygdomsregistreringen bliver en realitet. Faktisk er der mange spørgsmål, der i den forbindelse trænger sig på, OCD er naturligvis et varmt emne, der er højaktuelt, men faktisk finder jeg det også meget påtrængende vigtigt, at forske mere på de områder, hvor benævnelsen ofte er mistænkt arvelige lidelser, blandt andet drejede testikler, Poul Graugaard, Dansk Varmblods avlsledelse. (Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen). (markant)/afvigende benstillinger, forbenet dragtbrusk, spat, hovsenebensbetændelse, kissing spine m.v. Disse registreringer, med samtidig forskning, vil forhåbentligt også give nogle af de vigtige svar på, om der er, koblede positive eller negative egenskaber forbundet hermed, og ikke mindst hvilke.»selektionen bør ske på baggrund af retfærdig og eksakt viden, og det kan sygdomsregistreringen i høj grad hjælpe med til. Langsigtet projekt en er et langsigtet projekt, men de tretten dyrlæger, som har meldt sig under fanerne, udtrykker begejstring for projektet. Det er i opstarten ikke alle de hjemlige dyrlæger, som har valgt at indgå i dette pilotprojekt. Heldigvis er de dyrlæger, som har udtrykt deres opbakning til projektet, stort set landets mest erfarne og mest benyttede hestedyrlæger på det ortopædiske område. Det er en kendt sag, at OCD har stor betydning, når hestene skal handles. Hvor det tidligere var heste, der var tiltænkt en karriere i topsporten, som blev kasseret i en handelssituation, såfremt de led af OCD, så er også handlen med hobby-heste mærket af OCD-fund. Desværre ved vi ikke nok om OCD, men det er dyrlægernes håb at sygdomsregistreringen kan kaste nyt lys over betydningen af OCD. Bliver dette tilfældet vil dette danske projekt være banebrydende for hesteavlen på verdensplan. Jeg håber, at overbevise jer om at sygdomsregistreringen er fremtiden for at få et redskab til at sikre den holdbarhed, som vi avler aktivt efter, sagde avlskonsulent Karina Christiansen bl.a. på et medlemsmøde i region 3. Hun bad tilhørerne om at markere, såfremt de vil støtte op omkring projektet og lade deres dyrlæge indberette røntgenstatus på de heste de får undersøgt i fremtiden. I lighed med de øvrige regi oner, hvor Karina Christiansen har talt om OCD og sygdomsregistreringen var der overvældende tilslutning til projektet fra medlemmerne. En af de avlere, som var til stede ved mødet på Fyn opsummerede hele debatten i én betydningsfuld sætning: Vi har et ansvar På et medlemsmøde i Dansk Varmblods region 3 på Fyn blev sygdomsregistreringen debatteret. I lighed med de øvrige regioner, hvor emnet har været til debat, var der næsten 100% tilslutning til pilotprojektet. (Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen). for at avle heste til de generationer af avlere, der kommer efter os. Og vi skal arbejde på at lave holdbare rideheste. bc@wiegaarden.dk h GRAFIKER: ST 34