1. INDLEDNING Rapportens kapitler... 3
|
|
|
- Kim Mortensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Københavns Kommune Side i 1. INDLEDNING Rapportens kapitler TRIVSEL I TINGBJERG Beboernes baggrund for at flytte til området Generel trivsel i boligområdet Beboernes oplevelse af boligområdets omdømme Sociale relationer i boligområdet Beboernes oplevelse af tryghed Beboernes oplevelse af deres indflydelse og den boligsociale indsats Områdespecifikke spørgsmål SAMMENFATNING OG KONKLUSION METODEBESKRIVELSE Undersøgelsens repræsentativitet Uroligheder i området under dataindsamlingen Observerede forskelle mellem forskellige beboergrupper BILAG... 29
3 Københavns Kommune Side 1 1. INDLEDNING Københavns Kommune har bedt om at gennemføre en trivselsundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af beboerne i boligområdet Tingbjerg. Trivselsundersøgelsen i Tingbjerg er en del af en større trivselsundersøgelse, som er iværksat i forbindelse med Københavns Kommunes evaluering af kommunens boligsociale indsats i perioden Ud over Tingbjerg indgår 12 andre boligområder, som alle havde beboerrådgiverfunktioner ved opstarten af den boligsociale indsats i 2004, i undersøgelsen. Tingbjerg ligger i bydelen Brønshøj-Husum. Tingbjerg og Utterslevhuse ligger ikke i direkte kontakt til anden bymæssig bebyggelse, idet boligområdet er afgrænset af grønne arealer langs Hareskovvej mod nord, Gyngemosen mod vest, vestvolden mod syd og Utterslev Mose med øst. Boligområdet består af 2357 husstande med i alt 5925 beboere. Baggrunden for, at Tingbjerg indgår i den boligsociale indsats er, at området, set i forhold til beboersammensætningen i danske boligområder i øvrigt, målt på socioøkonomiske indikatorer er kendetegnet ved at have en ensidig beboersammensætning. I Tabel 1-1 herunder er beboersammensætningen i Tingbjerg angivet for udvalgte indikatorer. Tabel 1-1: Beboersammensætning i Tingbjerg. Udvalgte socioøkonomiske indikatorer 1 Beboergruppe Tingbjerg Københavns kommune Indvandrere/efterkommere* 78 % 20 % Personer på 17 år og derover, der modtager indkomsterstattende ydelser** 71 % 46 % Gennemsnitlig indkomst*** kr kr. Husstande med enlig forsørger* 19 % 7 % * Opgjort 1/ Tallene baserer sig på Danmarks Statistik, samt KÅS nøgletal 2007.
4 Københavns Kommune Side 2 ** Opgjort 1/ Indkomsterstattende ydelser dækker midlertidige ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge, øvrige dagpenge, kontanthjælp samt revaliderings- og aktivitetsydelser og varige ydelser i form af pension, førtidspension og efterløn. ***Opgjort 1/ Trivselsundersøgelsen har til formål at give et aktuelt billede af, hvordan beboerne trives i deres boligområde. Derudover skal undersøgelsen dokumentere udviklingen i beboernes trivsel over en toårig periode fra 2006, hvor en tilsvarende trivselsundersøgelse blev gennemført i Tingbjerg og de øvrige 12 boligområder, og frem til i dag. I undersøgelsen indgår en grundstamme bestående af 28 spørgsmål, som er fælles for de 13 udvalgte boligområder. Herudover er der for hvert af de 13 områder stillet et antal spørgsmål, som er udvalgt med henblik på at afdække forhold, som er særligt relevante i det pågældende område. I Tingbjerg er udvalgt 5 områdespecifikke spørgsmål. Der indgår således 33 spørgsmål i alt i trivselsundersøgelsen i Tingbjerg. Spørgsmålene giver samlet set et statusbillede på: Beboernes samlede trivsel, herunder deres tilfredshed med at bo i boligområdet Beboernes oplevelse af områdets omdømme Beboernes oplevelse af de sociale relationer i boligområdet Beboernes følelse af tryghed/utryghed i boligområdet Beboernes kendskab til og deltagelse i aktiviteterne omkring den boligsociale indsats i Tingbjerg Beboernes besvarelse af de udvalgte, områdespecifikke spørgsmål for Tingbjerg Dataindsamlingen er gennemført som telefoniske interview med et repræsentativt udsnit af beboerne i boligområdet mellem 4. februar og 19. marts Der er i alt gennemført 232 interviews 2. Tingbjerg var, i lighed med en række områder i København og resten af Danmark, i perioden for dataindsamlingen udsat for uroligheder og ildspåsættelser af varierende omfang og karakter. I henhold til hovedrapporten afsnit viser en nærmere analyse dog, at der intet umiddelbart belæg er for, at urolighederne skulle have påvirket det samlede billede af beboernes trivsel i de 13 boligområder. 2 Der henvises til kapitel 4 for en nærmere beskrivelse af undersøgelsens metode.
5 Københavns Kommune Side 3 I det følgende præsenteres resultaterne af trivselsundersøgelsen blandt beboerne i Tingbjerg. Præsentationen har form af en kortfattet kommentering af resultaterne og af udviklingen i beboernes trivsel siden Det er endvidere kommenteret, hvor der er forskel på, hvordan forskellige beboergrupper har besvaret et konkret spørgsmål 3. De samlede resultater for de 13 boligområder i undersøgelsen er fremstillet i en særskilt hovedrapport. 1.1 Rapportens kapitler I kapitel 2 Trivsel i Tingbjerg præsenteres resultaterne af trivselsundersøgelsen. Kapitlet dokumenterer endvidere udviklingen i beboernes trivsel over de seneste to år, idet resultaterne af den aktuelle undersøgelse sammenholdes med resultaterne af trivselsundersøgelsen fra I kapitel 3 Sammenfatning opsummeres hovedresultaterne, og der gives en kort konklusion, hvor også beboertrivslen i Tingbjerg sammenlignes med resultaterne fra den fælles undersøgelse, ligesom de væsentligste udfordringer identificeres. Kapitel 4 Metodebeskrivelse indeholder en beskrivelse af dataindsamlingen, undersøgelsens repræsentativitet og den anvendte metode. I kapitel 5 indgår som bilag besvarelserne af de åbne spørgsmål i undersøgelsen. 3 Der henvises til kapitel 4 for en beskrivelse af de anvendte signifikanskriterier
6 Københavns Kommune Side 4 2. TRIVSEL I TINGBJERG I dette afsnit beskrives resultaterne for Tingbjerg. 2.1 Beboernes baggrund for at flytte til området Tabel 2-1 viser, hvordan beboerne i Tingbjerg fik deres nuværende bolig. Ca. hver femte beboer (18 %) har fået boligen anvist af kommunen, hvilket er det samme som gennemsnittet for de øvrige 12 områder, der indgår i trivselsundersøgelsen, jf. hovedrapporten. Syv ud af ti beboere (70 %) søgte selv boligen. De resterende beboere har bosat sig på anden hvis, f.eks. ved at flytte ind hos ægtefælle/samlever eller anden familie (8 %). Det fremgår ligeledes af tabellen, at bosætningsmønsteret ikke har ændret sig nævneværdigt siden undersøgelsen. Dette på trods af at man i Tingbjerg såvel som i tre af undersøgelsens øvrige boligområder fra januar 2007 har indført særlige udlejningsregler, der betyder at kommunen ikke længere må anvise borgere til disse områder via den boligsociale anvisning. Endvidere har der siden januar 2007 været reserveret 50 % af områdets ledige boliger til personer i beskæftigelse, under uddannelse eller lignende. Tabel 2-1: Hvordan fik du din nuværende bolig? (n=228) Fik boligen anvist af kommunen 21 % 18 % Søgte selv boligen / var skrevet op hos boligforeningen 73 % 70 % Flyttede ind hos samlever/familie 6 % 8 % Andet 4 % Total 100 % 100 % Beboerne er også blevet spurgt hvor lang tid, de har boet i boligområdet. I Tabel 2-2 herunder er svarene inddelt i intervaller, hvor det fremgår, at over halvdelen af beboerne i Tingbjerg (56 %) har boet mere end 10 år i området, mens kun 9 % har boet i området i mindre end et år. Beboernes anciennitet i området er faldet en smule siden 2006, hvilket også ses af, at det gennemsnitlige antal år en beboer har boet i området i 2008 er 17,0 år mod 21,5 år i Dermed er beboerancienniteten i Tingbjerg højere end gennemsnittet for de 13 boligområder i undersøgelsen.
7 Københavns Kommune Side 5 Tabel 2-2: Antal år bosat i området (n=232) Fra 0 til 1 år 6 % 9 % Mellem 1 og 5 år 11 % 20 % Mellem 5 og 10 år 18 % 15 % Mere end 10 år 65 % 56 % Total 100 % 100 % Gennemsnitligt antal år bosat i området: 17,0 2.2 Generel trivsel i boligområdet I dette afsnit beskrives beboernes generelle trivsel og tilfredshed med deres boligområde. Figur 2-1 viser, hvor tilfredse beboerne i Tingbjerg samlet set er med at bo i boligområdet. Det fremgår, at mere end tre ud af fire beboere enten er tilfredse (51 %) eller meget tilfredse (26 %) med at bo i området. Det er nogenlunde samme resultat som i 2006 og svarer til det samlede resultat for de 13 områder i undersøgelsen. Beboere med anden baggrund end dansk er samlet set mindre tilfredse med at bo i Tingbjerg end beboere med dansk baggrund. I de følgende afsnit vil der blive set nærmere på, hvad der gemmer sig bag dette generelle billede af beboernes trivsel. Figur 2-1: Samlet set er du så meget utilfreds, utilfreds, tilfreds eller meget tilfreds med at bo i boligområdet? (n=227) 60% 50% 52% 51% 40% 30% 20% 10% 8% 9% 18% 14% 21% 26% % Meget utilfreds Utilfreds Tilfreds Meget tilfreds
8 Københavns Kommune Side 6 En anden måde at måle beboernes samlede trivsel på er ved at spørge til, om de ønsker at flytte. Som det fremgår af Figur 2-2, ønsker knap hver fjerde beboer (23 %) at flytte med det samme, hvis det var muligt, mens yderligere 18 % af beboerne ønsker at flytte på længere sigt. Andelen er beboere, som ønsker at flytte på kort sigt er nogenlunde identisk med andelen af beboere, som samlet set er utilfredse med at bo i boligområdet. Der er en stærk statistisk sammenhæng mellem beboernes samlede tilfredshed og deres flytteønsker. Derfor er det igen i højere grad beboere med anden baggrund end dansk end beboere med dansk baggrund, som ønsker at flytte. Samtidig er der en tendens til, at særligt børnefamilierne frem for andre husstandstyper ønsker at flytte. Figur 2-2: Har du planer om at flytte fra boligområdet? (n=229) 70% 60% 50% 56% 59% 40% 30% 20% 28% 23% 16% 18% % 0% Nej Ja, hvis det var muligt, ville jeg gerne flytte nu Ja, på længere sigt Der er ikke sket nogen større udvikling siden 2006 i andelen af beboere i Tingbjerg, som ønsker at flytte på kortere eller længere sigt, og Tingbjerg ligner også på dette spørgsmål de øvrige boligområder, som indgår i undersøgelsen. Ser man nærmere på hvilke årsager, der ligger bag ønsket om at flytte fra Tingbjerg, er de fem hyppigst nævnte årsager gengivet i Tabel 2-3. Det motiv, som flest beboere har til at ville flytte, er ønsket om, at ens børn skal vokse op et andet sted (19 %), hvilket harmonerer med, at det særligt var børnefamilierne, som ønskede at flytte. Flere beboere nævner også utryghed (15 %) og kriminalitet (9 %) som årsager til at ville flytte, mens andre peger på beboersammensætningen i form af koncentrationen af flygtninge og indvandrere i området (13 %), eller boligens størrelse (11 %). Derudover nævnes en række forskellige årsager, som er gengivet i rapportens bilag.
9 Københavns Kommune Side 7 Tabel 2-3: Hvad er den vigtigste årsag til, at du gerne vil flytte fra boligområdet? (n=53) Ønsker at mine børn skal vokse op et andet sted 19 % For lidt tryghed generelt 15 % For stor andel af flygtninge og indvandrere 13 % Boligens størrelse 11 % For megen kriminalitet (inkl. vold/trusler om vold) 9 % De fem oftest forekommende svar på spørgsmålet De beboere, som gav udtryk for at ville flytte på kortere sigt, blev desuden spurgt til, hvorfor de ikke er flyttet endnu. Som det ses af Tabel 2-4, skyldes det for en fjerdedels vedkommende (25 %), at man endnu ikke har råd til at flytte, mens hver femte af disse beboere henholdsvis ikke har fundet noget endnu (21 %) eller står langt nede på ventelisten til en ny bolig (21 %). Endnu andre giver udtryk for at ville flytte i den nærmeste fremtid (9 %), eller at der ikke er ledige boliger, der hvor de vil flytte hen (9 %). Øvrige årsager er gengivet i rapportens bilag. Tabel 2-4: Hvad er den vigtigste årsag til, at du endnu ikke er flyttet fra boligområdet? (n=53) Har ikke råd til noget andet (endnu) 25 % Har ikke fundet noget andet endnu 21 % Står langt nede på ventelisten 21 % Jeg flytter i den nærmeste fremtid 9 % Der er ingen ledige boliger (der hvor jeg gerne vil flytte hen) 9 % De fem oftest forekommende svar på spørgsmålet For at tegne et billede af, hvad der har betydning for beboernes trivsel i Tingbjerg, er de blevet spurgt til, hvad der er det bedste ved at bo i boligområdet, og hvad der skulle gøres, hvis boligområdet skulle blive et endnu bedre sted at bo. I Tabel 2-5 herunder er vist de seks forhold, som flest beboere har angivet som det bedste ved at bo i Tingbjerg. Næsten halvdelen af beboerne (45 %) fremhæver de grønne områder, mens yderligere en fjerdedel (23 %) nævner kvaliteten af deres bolig. Andre forhold, som fremhæves som noget positivt af beboerne i Tingbjerg, er beliggenheden (13 %) og i den forbindelse de gode indkøbsmuligheder (10 %), den gode kontakt mellem beboerne i området (11 %) samt udendørsarealerne (10 %).
10 Københavns Kommune Side 8 Tabel 2-5: Hvad er det bedste ved at bo i dit boligområde? (n=232) De grønne områder 45 % Boligens kvalitet 23 % Beliggenheden 13 % God kontakt mellem beboere generelt 11 % Udendørsarealerne 10 % Gode indkøbsmuligheder 10 % De seks oftest forekommende svar på spørgsmålet Ser man på beboernes forslag til, hvad der kan forbedre trivslen i Tingbjerg, nævnes en række forskellige forhold, hvoraf de fire med størst tilslutning er vist i Tabel 2-6. I forlængelse af, hvad flere beboere nævnte som motiver til at ville flytte fra området, er de forhold, som beboerne mest ønsker at gøre noget ved, beboersammensætningen (12 %) og mere specifikt koncentrationen af flygtninge og indvandrere (17 %), hvor flest beboere med dansk baggrund (26 %) ønsker en lavere koncentration af flygtninge og indvandrere og en noget mindre andel (9 %) af beboere med anden baggrund end dansk ønsker det samme. Kriminalitet og utryghed, her i form af hærværk (13 %) og manglende præventive tiltag over for unge (10 %) er andre forhold beboerne mener, der bør gøres noget ved for at forbedre trivslen i Tingbjerg. Tabel 2-6: Hvis boligområdet skulle blive et bedre sted at bo, hvad mener du så, der skal gøres? (n=232) Mindske andelen af flygtninge og indvandrere 17 % Mindre hærværk 13 % Generel ændring af beboersammensætningen 12 % Flere aktivitetstilbud til unge 10 % De fire oftest forekommende svar på spørgsmålet Endelig er beboerne blevet stillet en række indikatorspørgsmål, som giver et overblik over forskellige aspekter af beboernes trivsel i boligområdet. Resultaterne for disse spørgsmål er samlet i Tabel 2-7.
11 Københavns Kommune Side 9 Tabel 2-7: Hvordan har du det, der hvor du bor? Ja Nej Total Føler du dig godt tilpas blandt de andre, der hvor du bor? (n=225) 82 % (75 %) 18 % (25 %) 100 % (100 %) Følger du med i, hvad der sker i dit boligområde? (n=232) 78 % (74 %) 22 % (26 %) 100 % (100 %) Er du med til at tage initiativ til aktiviteter i dit boligområde? (n=231) 19 % (18 %) 81 % (82 %) 100 % (100 %) Føler du dig tryg, der hvor du bor? (n=225) 73 % (72 %) 27 % (28 %) 100 % (100 %) Har du den kontakt til andre mennesker, som du ønsker dig i det daglige? (n=229) 82 % (83 %) 18 % (17 %) 100 % (100 %) Det generelle billede er, at omkring otte ud af ti overordnet set trives på de udvalgte indikatorspørgsmål. De føler sig tilpas blandt de øvrige beboere (82 %), de følger med i, hvad der sker i området (78 %), de føler sig trygge (73 %), og de har den kontakt til andre mennesker, som de ønsker i det daglige (82 %). Undtagelsen fra det generelle billede er, at 19 % af beboerne mener, at de er med til at tage initiativ til aktiviteter i boligområdet. Der er ikke den store udvikling at spore mellem 2006 og 2008, når der måles på indikatorspørgsmålene dog med en lille, positiv tendens til en forbedret trivsel på et par af indikatorspørgsmålene. Sammenlignes der med de øvrige boligområder i undersøgelsen er beboertrivslen i Tingbjerg udtryk for et nogenlunde normalt niveau, dog med en lidt større interesse for boligområdet blandt beboerne i Tingbjerg, mens følelsen af tryghed er lidt mindre. Billedet af, at omkring otte ud af ti beboere overordnet set giver udtryk for at trives på de udvalgte indikatorspørgsmål, mens et mindretal på omkring 20 % udtrykker manglende trivsel, stemmer godt overens med beboernes egen vurdering af deres samlede tilfredshed, som blev omtalt i indledningen til dette kapitel. Det samme gør tendensen til, at beboere med anden baggrund end dansk trives mindre godt i Tingbjerg end beboere med dansk baggrund. De føler sig i mindre grad tilpas blandt de øvrige beboere; de følger mindre med i, hvad der sker i området; de føler sig mindre trygge, og de har ikke i samme omfang den kontakt til andre mennesker, som de ønsker sig i hverdagen. Der er også en tendens til, at enlige forsørgere i området trives mindre end de øvrige beboere, bl.a. er de generelt mere utrygge, ligesom de ikke føler sig nær så tilpas blandt de øvrige beboere, som andre beboere gør. Omvendt følger særligt de ældre beboe-
12 Københavns Kommune Side 10 re i Tingbjerg med i, hvad der sker i området, og de har i højere grad end de øvrige beboere den kontakt til andre mennesker, som de ønsker sig. 2.3 Beboernes oplevelse af boligområdets omdømme I dette afsnit beskrives det, hvordan beboerne oplever boligområdets omdømme udadtil. Beboerne i Tingbjerg er blevet bedt om at vurdere boligområdets omdømme blandt folk, som ikke bor i området. Som det fremgår af Figur 2-3, mener et meget stort flertal af beboerne, at Tingbjerg har et dårligt (44 %) eller meget dårligt (37 %) omdømme blandt folk, som ikke bor i området. Det er flere, end hvad man ser i de øvrige boligområder i undersøgelsen. Alligevel kan der spores en positiv udvikling siden 2006, idet hver femte beboer i 2008 har et mere positivt billede af områdets omsømme udadtil. Det er en fordobling på blot to år. Det er særligt en gruppe af beboere med anden baggrund end dansk, som vurderer områdets omdømme til at være positivt. Figur 2-3: Vil du sige, at boligområdet har et meget dårligt, dårligt, godt eller meget godt omdømme blandt folk, som ikke bor i området? (n=216) 60% 50% 40% 40% 37% 50% 44% 30% 20% 16% % 0% 10% 3% 0% Meget dårligt Dårligt Godt Meget godt Selvom oplevelsen er, at boligområdet ikke har et godt omdømme udadtil, behøver det ikke have en betydning for beboernes trivsel. Derfor er beboerne i den aktuelle undersøgelse blevet spurgt om, hvor vigtigt det er for dem, at boligområdet har et godt omdømme blandt folk, som ikke bor i området. Figur 2-4 viser, at to ud af tre beboere mener, at det er vigtigt (38 %) eller meget vigtigt (30 %) for dem, at området har et godt omdømme udadtil. Spørgsmålet blev ikke stillet i forbindelse med trivselsundersøgelsen i 2006.
13 Københavns Kommune Side 11 Figur 2-4: Hvor vigtigt er det for dig, at dit boligområde har et godt omdømme blandt folk, som ikke bor i området? (n=228) 40% % 35% 30% 30% 25% 20% 15% 10% 10% 22% % 0% Slet ikke vigtigt Ikke vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Beboerne er også blevet spurgt til, hvad der efter deres opfattelse er årsagen til, at området har det omdømme, det har. I Tabel 2-8 herunder er de fem svar, som har størst opbakning blandt beboerne, angivet. De øvrige svar er gengivet i rapportens bilag. Tabel 2-8: Hvad er efter din opfattelse årsagen til, at boligområdet har det omdømme, det har(n=231) Mediernes beskrivelse af området / mediehistorier 27 % Omfanget af hærværk 26 % Andelen af beboere med anden etnisk baggrund 23 % Rygter / fordomme 19 % Omfanget af anden kriminalitet 18 % De fem oftest forekommende svar på spørgsmålet Flest beboere (27 %) mener, at områdets omdømme kan tilskrives mediernes beskrivelse af området, mens yderligere 19 % af beboerne mener, at det baserer sig på rygter og fordomme. Der er dog også en del beboere, som peger på hærværk (26 %) og omfanget af anden kriminalitet (18 %) som årsager til det dårlige omdømme. Og igen er der nogle beboere, særligt de med dansk baggrund (30 %), men også beboere med anden baggrund end dansk (17 %), som fremhæver koncentrationen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk (23 %). 2.4 Sociale relationer i boligområdet I dette afsnit beskrives forholdet mellem beboerne i Tingbjerg.
14 Københavns Kommune Side 12 Beboerne i undersøgelsen er blevet stillet en række spørgsmål om de sociale relationer i boligområdet fra de mere flygtige relationer i form af hilsner, når man mødes, over snakken med og den gensidige interesse for hinanden, til de mere nære relationer i form af besøg. Tabel 2-9: Hvordan er forholdet mellem beboerne i dit boligområde? Ja Nej Total Hilser I på hinanden? (n=231) 95 % (93 %) 5 % (7 %) 100 % (100 %) Interesserer I jer for hinanden? (n=220) 59 % (57 %) 41 % (43 %) 100 % (100 %) Snakker I med hinanden? (n=230) 77 % (74 %) 23 % (26 %) 100 % (100 %) Besøger I hinanden? (n=231) 33 % (26 %) 67 % (74 %) 100 % (100 %) Resultaterne er fremstillet i Tabel 2-9. Det fremgår, at et meget stort flertal (95 %) af beboerne tilkendegiver, at beboerne i Tingbjerg hilser på hinanden. Mere end tre ud af fire beboere (77 %) mener også, at beboerne snakker med hinanden, mens 59 % oplever, at beboerne interesserer sig for hinanden. Hver tredje beboer (33 %) svarer, at beboerne besøger hinanden. Generelt er der en svag tendens til, at de sociale relationer i Tingbjerg er blevet bedre den mellem 2006 og 2006, særligt de nære relationer, således at Tingbjerg nu har en lidt højere beboertrivsel på dette tema, end hvad man samlet set ser for de 13 boligområder i undersøgelsen. Beboerne er blevet spurgt, om de har egentlige venskaber i boligområdet. Figur 2-5 viser, at et flertal af beboerne har en (9 %) eller flere (65 %) venner i området, som de taler med. Det er lidt flere end i de øvrige områder gennemsnitligt set.
15 Københavns Kommune Side 13 Figur 2-5: Har du én eller flere venner i dit boligområde, som du taler med? (n=232) 70% 60% 64% 65% 50% 40% 30% 20% 29% 26% % 6% 9% 0% Ja, én ven Ja, flere venner Nej Beboerne er på samme måde blevet spurgt, om de har familie i boligområdet, som de taler med. Figur 2-6 viser, at det er tilfældet for hver fjerde beboer (25 %), hvilket er en stigning på ti procentpoint i forhold til Det er særligt beboere med anden baggrund end dansk, som har familie i området. Figur 2-6: Har du familie ud over dem, du eventuelt bor sammen med i dit boligområde, som du taler med? (n=232) % 75% % 85% 0% Ja Nej 100% Endelig er beboerne blevet spurgt, om de har naboer eller bekendte i området, som de taler med dvs. mere flygtige sociale relationer end familie og venner. Otte ud af ti beboere i Tingbjerg (79 %) kan svare bekræftende på dette spørgsmål, hvilket er en lille tilbagegang siden Tingbjerg ligger dog stadig over gennemsnittet for de 13 områder i undersøgelsen, hvad denne type relationer angår.
16 Københavns Kommune Side 14 Figur 2-7: Har du naboer eller bekendte i dit boligområde, som du taler med? (n=232) % 21% % 16% 0% Ja Nej 100% For at undersøge de sociale relationer mellem beboere med forskellig etnisk og kulturel baggrund, er beboerne blevet spurgt, hvor ofte de taler med beboere i området, som har en anden etnisk baggrund end dem selv. Af Tabel 2-10 fremgår det, at der er stor forskel på, hvor meget beboerne omgås andre personer i området med en anden etnisk baggrund end dem selv. Knap en tredjedel af beboerne (31 %) svarer, at det sker engang imellem, mens endnu en tredjedel aldrig (11 %) eller kun sjældent (21 %) taler med personer med en anden etnisk baggrund end dem selv. Endelig siger lidt mere end hver tredje beboer, at det sker ofte (19 %) eller meget ofte (18 %). Der er samlet set sket en mindre udvikling, således at færre beboere i 2008 end i 2006 aldrig taler med andre personer i området, som har en anden etnisk baggrund end dem selv. Tabel 2-10: Hvor ofte taler du med beboere i området, som har en anden etnisk baggrund end dig? (n=231) Aldrig 19 % 11 % Sjældent 22 % 21 % En gang imellem 23 % 31 % Ofte 18 % 19 % Meget ofte 18 % 18 % Total 100 % 100 % På det mere generelle plan er beboerne i trivselsundersøgelsen blevet bedt om at vurdere forholdet mellem de forskellige etniske grupper i boligområdet. Som det ses af Figur 2-8, oplever beboerne i Tingbjerg i 2008 i noget højere grad end i 2006, at relationerne mellem de forskellige etniske grupper i området enten er neutrale (36 %) eller ligefrem gode (45 %). Hver femte beboer (20 %) vurderer relationerne til at være dårlige. Det er særligt beboere med anden baggrund end dansk, som oplever et positivt forhold mellem de forskellige etniske grupper i området.
17 Københavns Kommune Side 15 For begge spørgsmål om de interkulturelle relationer i området gælder, at Tingbjerg resultatmæssigt ligner de øvrige områder i undersøgelsen. Figur 2-8: Hvordan synes du, at forholdet er mellem de etniske grupper i boligområdet, fx danskere, tyrkere, somaliere mv.? (n=197) 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 45% 36% 36% 33% 30% 20% Dårligt Hverken godt eller dårligt Godt Beboernes oplevelse af tryghed I dette afsnit beskrives beboerne i Tingbjergs følelse af tryghed og oplevelse af kriminalitet i området. Beboerne er blevet spurgt til deres følelse af tryghed, når de færdes henholdsvis udendørs om aftenen og i dagtimerne, og når de er i deres egen bolig. Som det ses af Figur 2-9 til Figur 2-11, er følelsen af utryghed ikke overraskende størst, når beboerne færdes i udendørsarealerne i boligområdet om aftenen, hvor mere end hver tredje beboer føler sig enten meget utryg (15 %) eller noget utryg (22 %), mens yderligere 20 % af beboerne slet ikke bevæger sig ud om aftenen. Det er et lavere tryghedsniveau end hvad man generelt ser i de øvrige områder i undersøgelsen. Det er i særlig høj grad de kvindelige beboere og beboere over 65 år, som føler sig utrygge eller slet ikke går ud om aftenen, mens det i mindre grad gælder for beboere med anden baggrund end dansk end for beboere med dansk baggrund. Det sidste er lidt overraskende i forhold til, at netop beboere med anden baggrund end dansk på indikatorspørgsmålet i afsnit 2.2 gav udtryk for at føle sig mere utrygge end de øvrige beboere. Det tyder på, at man må skelne mellem en generel følelse af tryghed og tilhørsforhold, hvor beboere med anden baggrund end dansk ligger lavt, og en følelse af fysisk og kropslig tryghed ved færden i boligområdet, hvor beboere med anden baggrund end dansk ligger højt, når man måler tryghedsaspektet af beboernes trivsel i Tingbjerg.
18 Københavns Kommune Side 16 Figur 2-9: Hvor tryg føler du dig, når du færdes i udendørsarealerne i boligområdet om aftenen? (n=232) 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 43% 37% 29% 22% 19% 20% 15% 15% Tryg Noget utryg Meget utryg Går ikke ud Figur 2-10: Hvor tryg føler du dig, når du færdes i udendørsarealerne i boligområdet i dagtimerne? (n=231) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 89% 88% 9% 9% 2% 3% 1% 0% Tryg Noget utryg Meget utryg Går ikke ud Figur 2-11: Hvor tryg føler du dig tryg, når du er i din bolig? (n=232) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 93% 91% 8% 5% 2% 1% Tryg Noget utryg Meget utryg
19 Københavns Kommune Side 17 Langt de fleste beboere i Tingbjerg er trygge, når de færdes i udearealerne i dagtimerne, og når de befinder sig i egen bolig. Vender man blikket fra beboernes følelse af tryghed til deres konkrete erfaringer, har hver tredje beboer (33 %) inden for det seneste år oplevet hærværk på sine ejendele eller den bygning, de bor i, jf. Tabel Knap hver fjerde beboer (22 %) har været udsat for tyveri af udendørsgenstande, og 14 % har haft indbrud. Samme andel har været udsat for chikane (14 %) eller i mindre omfang vold eller trusler om vold (7 %). Der har været en lille stigning i perioden 2006 til 2008 i andelen af beboere, som har oplevet hærværk i området, mens beboernes oplevelse af indbrud, vold og chikane omvendt har været på retur. Det er særligt etnisk danske beboere, som mener at have været udsat for chikane og vold eller trusler om vold.. Tabel 2-11: Har du eller en anden i din husstand inden for det seneste år været udsat for Ja Nej Total hærværk på den bygning, du bor i, eller på dine ejendele? (n=230) 33 % (27 %) 67 % (73 %) 100 % (100 %) tyveri af cykel, bil eller andre udendørsgenstande? (n=232) 22 % (20 %) 78 % (80 %) 100 % (100 %) indbrud i bolig, garage, havehus eller lignende? (n=231) 14 % (26 %) 86 % (74 %) 100 % (100 %) vold eller trusler om vold? (n=231) 7 % (10 %) 93 % (90 %) 100 % (100 %) tilråb eller anden chikane? (n=232) 14 % (21 %) 86 % (79 %) 100 % (100 %) Generelt ligger Tingbjerg en anelse bedre (dvs. lavere) end det samlede resultatet for de 13 boligområder i undersøgelsen med hensyn til beboernes erfaringer med at være udsat for kriminalitet. Syv ud af ti beboere i Tingbjerg (70 %) oplever, at de har nogen at henvende sig til, hvis de har problemer i boligområdet, jf. Figur Det er samme niveau som i 2006 og ca. samme niveau som i de øvrige områder i undersøgelsen.
20 Københavns Kommune Side 18 Figur 2-12: Oplever du, at du har nogen at henvende dig til, hvis du oplever problemer i dit boligområde? (n=219) % 30% % 29% 0% Ja Nej 100% Beboere med anden baggrund end dansk oplever i mindre grad end de øvrige beboere at have nogen at henvende sig til i området. Samtidig stiger sandsynligheden for at have bogen at henvende sig til i området med alderen hvilket delvist dækker over, at antallet af år i boligområdet også spiller ind, idet beboernes alder og det antal år, de har boet i området, naturligvis hænger sammen. 2.6 Beboernes oplevelse af deres indflydelse og den boligsociale indsats I dette afsnit beskrives forskellige forhold omkring det boligsociale arbejde i Tingbjerg, herunder beboernes indflydelse i området, samt deres deltagelse i fælles aktiviteter i området. Af Figur 2-13 ses, at to ud af tre beboere kender beboerrådgiverne i Tingbjerg, heraf 62 % uden hjælp fra intervieweren, mens yderligere 5 % af beboerne kender beboerrådgiverne, hvis deres navne læses op for dem. Det er en større kendskabsgrad end i 2006, og resultatet ligger langt over gennemsnittet for de 13 boligområder samlet set. Og det endda selvom Tingbjerg er et relativt stort område, hvilket normalt medfører en lavere kendskabsgrad, jf. hovedrapporten.. Figur 2-13: Ved du, om der er en beboerrådgiver i dit boligområde? (n=228/138) % 5% 33% % 3% 43% 0% Uhjulpet Hjulpet Kender ikke 100% Den høje kendskabsgrad, hvad beboerrådgiverne angår, dækker dog over store udsving mellem forskellige beboergrupper. Således kender beboere med anden
21 Københavns Kommune Side 19 baggrund end dansk generelt mindre til beboerrådgiverne end beboere med dansk baggrund. Det gælder også de unge beboere under 35 år i forhold til de ældre beboere, de mandlige beboere i forhold til de kvindelige samt børnefamilierne i forhold til de øvrige beboergrupper. Et andet aspekt af den boligsociale indsats i området er beboernes deltagelse i de fælles aktiviteter og arrangementer, som bliver stablet på benene. Af Tabel 2-12 fremgår det, at næsten halvdelen af beboerne (47 %) aldrig har deltaget i fællesaktiviteter i området, mens yderligere 15 % ikke har deltaget i fællesaktiviteter inden for det seneste år. Blandt de beboere, som har deltaget i fællesaktiviteter, har de fleste (27 %) deltaget i en sådan aktivitet inden for de seneste tre måneder. Situationen er nogenlunde identisk med resultatet fra 2006, og Tingbjerg ligner på dette punkt de øvrige områder i undersøgelsen. Tabel 2-12: Hvornår har du senest deltaget i aktiviteter i dit boligområde? (n=229) Inden for de seneste tre måneder 24 % 27 % Inden for det seneste halve år 10 % 7 % Inden for det seneste år 6 % 5 % For over et år siden 60 % 15 % Aldrig 47 % Total 100 % 100 % Beboere i Tingbjerg med anden baggrund end dansk deltager i markant mindre grad i de fælles aktiviteter end de beboere, som har en dansk baggrund. Samtidig stiger deltagelsen med beboernes alder og anciennitet i området. De beboere, som ikke har deltaget i fællesaktiviteter inden for det seneste år, er blevet spurgt til, hvad årsagen er. De fem oftest forekommende svar er gengivet i Tabel 2-13 herunder. Omtrent en tredjedel af disse beboere (35 %) giver udtryk for, at de ikke har tid, mens yderligere en tredjedel (33 %) ikke ønsker at deltage i sådanne aktiviteter. Andre beboere har været forhindret i at deltage (9 %), har ikke følt, at de aktiviteter, der har været, passer til deres ønsker og behov (7 %) eller har ikke hørt om aktiviteter i området (6 %).
22 Københavns Kommune Side 20 Tabel 2-13: Hvad er årsagen til, at du ikke har deltaget i fællesaktiviteter i dit boligområde inden for det seneste år (n=231) Jeg har generelt ikke tid 35 % Jeg ønsker ikke at deltage i sådanne aktiviteter 33 % Jeg har været forhindret i at deltage 9 % Aktiviteterne passer ikke til mine ønsker / behov 7 % Der har ikke været nogle aktiviteter /jeg har ikke hørt om aktiviteter 6 % De fem oftest forekommende svar på spørgsmålet 2.7 Områdespecifikke spørgsmål I dette afsnit beskrives, hvordan beboerne har besvaret de spørgsmål, som kun er stillet i Tingbjerg. Beboerne i Tingbjerg er blevet spurgt til, om de oplever, at der har været en positiv udvikling i området i de senere år. Beboerne er ikke enige i deres vurdering af dette spørgsmål, mens størstedelen mener, at de i høj grad (23 %) eller i nogen grad (42 %) har været tilfældet, jf. Tabel Tabel 2-14: I hvor høj grad oplever du, at der har været en positiv udvikling i Tingbjerg i de senere år? (n=217) I høj grad 23 % I nogen grad 42 % I lav grad 15 % Slet ikke 19 % Jeg har boet i området i mindre end et år og kan derfor ikke besvare spørgsmålet 1 % I alt 100 % Spørges der ind til, hvad beboerne selv mener, at de kunne gøre, for at boligområdet skulle blive et bedre sted at bo, peger hver femte (21 %) på deltagelsen i det sociale liv som nøglen til en større områdetrivsel.
23 Københavns Kommune Side 21 Tabel 2-15: Hvad kunne du selv gøre for at boligområdet blev et bedre sted at bo?(n=229) Deltage mere i det sociale liv i området 21 % Ønsker ikke at gøre noget for at området bliver et bedre sted at bo 15 % Være aktiv i beboerdemokrati 11 % Udføre frivilligt arbejde 8 % Andet, notér hvad 17 % Af Tabel 2-16 ses, at 42 % af beboerne mener, at Tingbjerg har fortjent det negative omdømme, beboerne mener, at det har, jf. afsnit 2.3. Det er ca. samme andel som i Tabel 2-16: Synes du, at Tingbjerg har fortjent det omdømme, det har? (n=207) Ja 39 % 42 % Nej 61 % 58 % I alt 100 % 100 % Beboerne i Tingbjerg er også blevet spurgt, hvor de har deres informationer om Tingbjergs omdømme fra. Som det fremgår af Tabel 2-17, bygger de fleste beboere deres vurdering af områdets omdømme på informationer fra venner og bekendte uden for området (51 %) og fra medierne, såvel de lokale (41 %) som andre medier (44 %). Tabel 2-17: Hvorfra har du dine informationer om Tingbjergs omdømme?(n=229) Fra venner/bekendte uden for Tingbjerg 52 % Fra andre medier 44 % Fra de lokale medier 41 % Fra andre beboere i Tingbjerg 28 % Fra egne oplevelser 3 % Andre, notér hvem 3 % Det har været muligt at afgive mere end et svar på spørgsmålet, hvorfor resultaterne ikke nødvendigvis summerer til 100 %.
24 Københavns Kommune Side 22 Endelig mener hver fjerede beboere, at der mangler aktiviteter i området, som de kunne tænke sig at deltage i, jf. Tabel Forslagene til disse aktiviteter er gengivet i rapportens bilag. Tabel 2-18: Mangler der aktiviteter i området, som du kunne tænke dig at deltage i? (n=214) Ja, notér hvilke 24 % Nej 74 % I alt 100 %
25 Københavns Kommune Side SAMMENFATNING OG KONKLUSION Trivselsundersøgelsen blandt beboerne i Tingbjerg viser, at omkring otte ud af ti beboere samlet set er tilfredse med at bo i området. Samme billede tegner sig, når man måler beboernes trivsel på en række indikatorspørgsmål. Det samlede niveau for beboernes trivsel er dermed nogenlunde det samme, som man så i forbindelse med den seneste trivselsmåling fra 2006, ligesom der er tale om et nogenlunde normalt niveau, når man sammenligner med de øvrige boligområder, der indgår i undersøgelsen. Det samlede billede dækker dog over, at beboere med anden baggrund end dansk har en ringere trivsel i boligområdet end beboere med dansk baggrund både når de selv skal vurdere deres samlede tilfredshed, og når deres trivsel måles på indikatorspørgsmålene. Det kan bl.a. skyldes, at de i mindre grad deltager i de fælles arrangementer, og at de i mindre udstrækning oplever at have nogen at henvende sig til, hvis de oplever problemer i boligområdet. Resultaterne af undersøgelsen kan også tolkes derhen, at disse beboere i mindre grad føler et tilhørsforhold til området og ikke føler, at de er faldet til. Selvom hovedparten af beboerne er tilfredse med at bo i Tingbjerg, ønsker fire ud af ti beboere at flytte på kortere eller længere sigt. Det skyldes bl.a. utryghed, kriminalitet, beboersammensætningen og især ønsket om, at ens børn skal vokse op et andet sted. Det er således især børnefamilierne, som ønsker at flytte, ligesom de utilfredse beboere med anden baggrund end dansk også i høj grad ønsker at flytte fra området. Når beboerne skal vurdere, hvad der er godt ved at bo i boligområdet, peger de især på de grønne områder, herunder også udendørsarealerne, ligesom flere fremhæver kvaliteten af deres bolig. Når de omvendt skal pege på forhold, som kunne forbedres i Tingbjerg, peger de på en række forskellige forhold, hvoriblandt en ændring af beboersammensætningen er den mest fremtrædende tendens. Tilfredsheden med at bo i boligområdet står i kontrast til det dårlige omdømme, som et stort flertal af beboerne mener, at området har blandt folk, som ikke bor i Tingbjerg. På dette punkt ligger Tingbjerg noget under det normale niveau, selvom der er sket en vis forbedring siden Da to ud af tre beboere samti-
26 Københavns Kommune Side 24 dig finder områdets image vigtigt for deres trivsel, er der identificeret en stor barriere for at forbedre beboernes trivsel. De fleste beboere i området mener, at områdets image er fortjent, selvom de også peger på, at medierne og almindelige rygter og fordomme har meget at skulle have sagt i den forbindelse. Derudover peger de på kriminalitet og områdets beboersammensætning som årsager til det dårlige image. At beboerne oplever, at området har et dårligt image, kan ikke forklares med de sociale relationer i området, som har det godt særligt de nære relationer. Hvad de sociale relationer angår, ligger Tingbjerg lidt bedre, end hvad der gennemsnitligt ses i de 13 boligområder i trivselsundersøgelsen. Samtidig er der sket en forbedring af de interkulturelle relationer i området, så Tingbjerg her ligger på niveau med, hvad man ser i de øvrige områder. Til gengæld er der en relativt stor følelse af utryghed om aftenen blandt særligt de kvindelige og de ældste beboere, ligesom beboere med dansk oprindelse føler sig mere utrygge end beboere med anden baggrund end dansk. Det sidste kan skyldes, at beboere med dansk oprindelse i højere grad mener at have oplevet chikane og vold eller trusler om vold inden for det seneste år. Generelt oplever beboerne i Tingbjerg dog mindre kriminalitet, end det samlet set er tilfældet for beboerne i de 13 områder i undersøgelsen. Hvor beboere med anden baggrund end dansk i Tingbjerg er mere trygge end de øvrige beboere, oplever de i mindre grad, at de har nogen at henvende sig til, hvis de får problemer i boligområdet. Samtidig deltager beboere med anden baggrund end dansk mindre i de fælles aktiviteter i boligområdet end de øvrige beboergrupper. Generelt er deltagelsen i disse aktiviteter dog på samme niveau, som man ser andre steder. Kendskabet til beboerrådgiverne blandt beboerne er meget højt i Tingbjerg særligt når man tager områdets størrelse i betragtning. Der er imidlertid stor forskel på kendskabsniveauet blandt forskellige beboergrupper. Samlet set er tendensen, at otte ud af ti beboere i Tingbjerg trives. Medvirkende til trivslen er de relativt gode sociale relationer i området. Til gengæld påvirker beboernes oplevelse af, at området har et dårligt omdømme udadtil, trivslen i negativ retning. Der er en klar tendens til, at beboere med anden baggrund end dansk trives mindre i området end beboere med dansk baggrund, selvom de i mindre grad oplever, at området har et dårligt image, og selvom de ikke er så utrygge som andre beboergruppe, når de bevæger sig udenfor. Til gengæld deltager de mindre i de sociale aktiviteter, føler sig mindre tilpasse i området og oplever i mindre grad at have nogen at henvende sig til i området.
27 Københavns Kommune Side METODEBESKRIVELSE Trivselsundersøgelsen i Tingbjerg er gennemført som telefoniske interview med beboere over 17 år i perioden 4. februar 19. marts Samtlige husstande i Tingbjerg, der kunne indhentes telefonnumre på, blev udtrukket til at indgå i undersøgelsen. Beboerne modtog forud for undersøgelsens gennemførelse et informationsbrev om undersøgelsens gennemførelse og formål. Der henvises til hovedrapporten for en detaljeret beskrivelse af dataindsamlingen. 4.1 Undersøgelsens repræsentativitet Nedenstående tabel viser svarprocenten blandt beboerne i Tingbjerg. Som det fremgår, er der opnået en samlet svarprocent på 63 %. Områdets beboersammensætning i betragtning, bl.a. med mange personer med dårlige danskkundskaber, vurderes svarprocenten at være meget tilfredsstillende. Tabel 4-1: Opgørelse af svarprocent for den telefoniske trivselsundersøgelse Bruttostikprøve 777 Fejlnumre 30 Antal ej trufne 362 Antal, der ikke har været kontaktet 17 Nettostikprøve 368 Antal gennemførte interview 232 Antal nægtere 136 Svarprocent 63 % For at undersøge, om trivselsundersøgelsen i Tingbjerg er repræsentativ i forhold til områdets beboersammensætning, er der fra Danmarks Statistik indhentet oplysninger om beboernes fordeling på alder, husstandstype 4. På den baggrund er det muligt at foretage en frafaldsanalyse, hvor den gruppe af beboere, som har besvaret undersøgelsen, sammenlignes med den samlede gruppe af beboere i området. 4 Via Statistiske Nøgletal på boligområder 2004.
28 Københavns Kommune Side 26 Som det fremgår af Tabel 4-2 nedenfor, viser det sig, at beboere med en anden baggrund end dansk er underrepræsenterede med knap 10 procentpoint i beboerundersøgelsen. Denne underrepræsentation skal ses i lyset af, at denne gruppe respondenter erfaringsvist er sværere at indhente telefonnumre på, samt er vanskeligere at gennemføre interview med, da der ofte skal træffes aftale om at gennemføre interviewet på fremmedsprog. Derudover afviger gruppen af respondenter i beboerundersøgelsen fra det samlede område, hvad angår husstandssammensætningen, hvilket bl.a. skyldes en stor Andet -kategori i Danmarks Statistiks opgørelse. De øvrige afvigelser fra den samlede beboersammensætning er relativt små. På den baggrund vurderes beboerundersøgelsen i Tingbjerg i øvrigt at være tilnærmet repræsentativ for det samlede område. Tabel 4-2: Beboernes fordeling på forskellige socio-demografiske variabler i henholdsvis boligområderne og data Tingbjerg Beboerundersøgelse Danmarks Statistik Afvigelse år 13,6 11,4 2, år 14,9 20,8-5,9 Alder år 30,3 33,7-3, år 21,5 20,2 1,3 65+ år 19,7 13,9 5,8 Herkomst Andre lande 50,2 59,4-9,2 Danmark 49,8 40,1 9,7 Alene 24,5 34,8-10,3 Husstand Alene sammen med ét eller flere børn Gift/samboende uden børn Gift/samboende med ét eller flere børn 17,0 18,7-1,7 28,3 15,1 13,2 27,8 20,2 7,6 Øvrige 2,4 11,2-8,8 Der er ikke foretaget en statistisk korrektion af undersøgelsens resultater på baggrund af frafaldsanalysens resultater. Med det relativt lille antal respondenter i Tingbjerg vil det i sig selv være forbundet med stor statistisk usikkerhed at foretage en sådan korrektion. Der henvises i øvrigt til hovedrapporten for den
29 Københavns Kommune Side 27 generelle metodiske begrundelse for ikke at foretage en statistisk korrektion af resultaterne. 4.2 Uroligheder i området under dataindsamlingen En række områder i København og resten af Danmark var medio februar 2008 udsat for uroligheder og ildspåsættelser af varierende omfang og karakter. Urolighederne startede på Nørrebro, men spredte sig hurtigt til andre hovedsageligt københavnske boligområder. De 13 boligområder, som indgår i trivselsundersøgelsen, var i varierende omfang berørt af urolighederne. Tingbjerg oplevede ifølge beboerrådgiveren en del uroligheder. Det understreges dog, at medierne fremlagde urolighederne som mere omfattende og voldsomme, end de blev opfattet i Tingbjerg. Der var på intet tidspunkt optøjer eller egentlige bål i gaderne. Tingbjerg oplevede en række ildspåsættelser, hvor gerningsmændene sjældent blev set. Mest omfattende var en påsat brand på skolens lærerværelse, som udbrændte totalt. Hertil kom brande i affaldscontainere, en brand i en parkeret bil og en brand i en gummiged som alle udbrændte. Hertil forsøgt gerningsmændene bag skolebranden at sætte ild til et fritidscenter, hvilket dog blev slukket af en beboer. I perioden 2006 til 2008 har der været en lille stigning i andelen af beboere, som har oplevet hærværk i området, hvilket kan hænge sammen med urolighederne. Til gengæld er der en større andel af beboere, som føler sig trygge i området, i 2008 end i I lighed med hovedrapportens konklusioner vurderes det på baggrund heraf, at urolighederne ikke har haft betydning for trivselsundersøgelsens resultater i Tingbjerg. 4.3 Observerede forskelle mellem forskellige beboergrupper I afrapporteringen i kapitel 2 af resultaterne af beboerundersøgelsen i Tingbjerg er det løbende kommenteret, hvor der er forskel på, hvordan forskellige beboergrupper har besvaret de enkelte spørgsmål. Kun signifikante forskelle er rapporteret. Med signifikante forskelle menes forskelle, som er såvel statistisk som substantielt signifikante. Den statistiske signifikans er analyseret ved hjælp af Chi-Square test. Kun forskelle, som mindst er signifikante på niveauet α = 0,05 dvs. populært sagt forskelle, som man mindst er 95 % sikre på ikke skyldes tilfældigheder ved stikprøvens sammensætning - er medtaget. Hvor respondentgrundlaget har været for lille til at gennemføre Chi-Square test, er der alene anvendt substantielle signifikanskriterier, jf. nedenfor. Der er anvendt to substantielle signifikanskriterier. For det første er små/ubetydelige forskelle ikke afrapporteret. For det andet er kun sammenhæn-
30 Københavns Kommune Side 28 ge afrapporteret, som er meningsfulde. F.eks. adskiller Andet - husstandskategorien sig på flere resultater fra de øvrige husstandskategorier. Denne slags forskelle er vanskelige at fortolke på og derfor udeladt. For sammenligningerne af resultaterne af beboerundersøgelsen i 2008 med resultaterne fra 2006 er der alene anvendt substantielle signifikanskriterier.
31 Københavns Kommune Side BILAG I rapportens kapitel 2 er hovedresultaterne af nærværende undersøgelse fremstillet. De tabeller, som i fremstillingen er blevet forkortet af hensyn til læseværdigheden, er i det følgende gengivet med fuldstændige data. Tabel 5-1: Hvad er den vigtigste årsag til, at du gerne vil flytte fra boligområdet? Ønsker at mine børn skal vokse op et andet sted 19 % For lidt tryghed generelt 15 % For stor andel af flygtninge og indvandrere 13 % Boligens størrelse 11 % For megen kriminalitet (inkl. vold/trusler om vold) 9 % For meget hærværk 4 % For stort omfang af tyveri og indbrud 4 % Dårlige offentlige transportmuligheder 4 % For få aktivitetstilbud til børn / unge 2 % Bebyggelsens fysiske tilstand 2 % Dårlig kontakt mellem beboere på tværs af etniske og kulturelle forskelle 2 % Dårlig service fra boligforening / boligselskab 2 % Andet, notér hvad 13 % I alt 100 % Andet, notér hvad: Ønsker at købe en bolig selv Vil gerne bo tættere på universitetet Skimmelsvamp Naboerne prøver at få hende ud ved at gøre det svært for hende at bo der Hun bor i stuen og skal trække for hele tiden, fordi folk kigger ind Flytter til en bygning med elevator Det er fordi alle de ting der sker i området. Det er virkelig dårligt at bo der.
32 Københavns Kommune Side 30 Beboersammensætning Tabel 5-2: Hvad er den vigtigste årsag til, at du endnu ikke er flyttet fra boligområdet? Har ikke råd til noget andet (endnu) 25 % Har ikke fundet noget andet endnu 21 % Står langt nede på ventelisten 21 % Jeg flytter i den nærmeste fremtid 9 % Der er ingen ledige boliger (der hvor jeg gerne vil flytte hen) 9 % Jeg er glad for min nuværende bolig 6 % Har familie, venner eller bekendte, der hvor jeg bor nu 2 % Andet, notér hvad 8 % I alt 100 % Andet, notér hvad: Problemerne er blevet meget tydelige på det sidste bl.a. brand i gaderne og bander. Pga. begrænsning for hvornår man må flytte. Flytter så snart det kan lade sig gøre. Er ikke medlem af andre boligforeninger Beboeren kan ikke få noget tilsvarende et andet sted for den samme pris Tabel 5-3: Hvad er det bedste ved at bo i boligområdet? De grønne områder 45 % Boligens kvalitet 23 % Beliggenheden 13 % God kontakt mellem beboere generelt 11 % Udendørsarealerne 10 % Gode indkøbsmuligheder 10 % Gode offentlige transportmuligheder 7 % Gode legemiljøer til børn 6 % Lavt støjniveau 6 % Lav husleje 6 % Bebyggelsens kvalitet 4 %
33 Københavns Kommune Side 31 Gode aktivitetstilbud til unge 3 % Gode aktivitetstilbud til børn 3 % God beboersammensætningen generelt 3 % Gode trafikforhold/parkeringsforhold 2 % Gode aktivitetstilbud til voksne 2 % Man føler sig tryg 2 % Gode aktivitetstilbud til ældre 1 % Tværkulturel beboersammensætning 1 % God renholdelse/vedligeholdelse 1 % Lav grad af kriminalitet / hærværk 1 % God service fra boligselskabet 1 % God belysning udenfor 1 % Andet, notér hvad 11 % Respondenterne har haft mulighed for at give mere end ét svar, hvorfor tabellen ikke nødvendigvis summerer til 100 %. Andet, notér hvad: Vi kan stadigvæk godt li at bo her Tæt på mosen Seniorfællesskabet respondenten bor i Områdets fornyelse Mange bekendte og venner. Sports faciliteter Lejlighedens størrelse Kun toetagers byggeri Kan kigge ud af vinduet og se hvad der foregår ude på gaden Historie - er opvokset der Haven Handicapvenligt Godt bibliotek lige i nærheden Gode venner og gode naboer God udsigt God plads God luft i forhold til i byen. Er ikke længere er glad for området. Det hele Det er roligt at bo der. Det er et godt sted at bo Der er slet ikke noget Der er ikke noget godt Boligens størrelse Besøger ofte underboen
34 Københavns Kommune Side 32 At hun bor i seniorfællesskab Tabel 5-4: Hvis boligområdet skulle blive et bedre sted at bo, hvad mener du så, at der skulle gøres? Mindske andelen af flygtninge og indvandrere 17 % Mindre hærværk 13 % Generel ændring af beboersammensætningen 12 % Flere aktivitetstilbud til unge 10 % Mindre kriminalitet (vold/trusler om vold) 8 % Større tryghed generelt 8 % Bedre renholdelse/vedligeholdelse 7 % Mindre omfang af tyveri og indbrud 6 % Bedre legemiljøer til børn 4 % Fysiske forbedringer af egen bolig 4 % Fysiske forbedringer af udendørsarealer 3 % Flere grønne områder 3 % Fysiske forbedringer af bebyggelsen 3 % Bedre trafikforhold/parkeringsforhold 3 % Bedre offentlige transportmuligheder 3 % Mindske andelen beboere på overførselsindkomst 3 % Flere aktivitetstilbud til børn 3 % Lavere husleje 3 % Bedre service fra boligselskabet 3 % Større ansvarsfølelse blandt beboerne 3 % Mere lys opsættes udendørs 3 % Bedre kontakt mellem beboere på tværs af etniske og kulturelle forskelle 3 % Flere aktivitetstilbud til voksne 2 % Bedre indkøbsmuligheder 2 % Bedre styr på de unge 1 % Flere tilbud til ensomme beboere 1 % Mindre støj 1 %
35 Københavns Kommune Side 33 Andet, notér hvad 15 % Respondenterne har haft mulighed for at give mere end ét svar, hvorfor tabellen ikke nødvendigvis summerer til 100 %. Andet, notér hvad: Vil gerne have gynger og rutsjebane i området Renovering af fortovene Mere politi i området Mere politi Mere overvågning! (for at forhindre hærværk) Mere inddragelse af alle beboere omkring beslutninger, der fører til højere husleje Lytte mere til beboerne specielt omkring byfornyelse Legepladsen burde være lukket, så børnene undgår at løbe ud på vejen Ikke beton og jernlegepladser, men ordentlig isolering i bygningerne, så man ikke kan høre naboerne og ordentlig dræn, bedre integration for andre end indvandrerkvinder dvs. rettet mod danskere samt en kuglegravning af hvordan offentlige midler bruges fx hvilke børn der får tilbud om at rejse med ungdomsorganisationerne, ikke kun de børn der har en forælder i organisationen dvs. bedre forvaltning af ansvar Hæveautomat Forebyggelse af kriminalitet og bedre integration af etniske grupper Flere udendørsarealer til sport og en svømmehal Flere skraldespande Flere krav til indbyggere og GOD skole i nærheden Flere bedre fungerende familier. Behøver ikke at være danskere. Fitness og svømmehal Et kvarterhus/medborgerhus. Der kunne være lettere at stable småerhverv på bene i området for dem der bor der, specielt for nogle grupper af indvandrere. Evt. et fælles butikslokale. Ejendomskontoret skal være mere aktiv i bekæmpelsen af problemer. Mere interesserede i at løse problemerne. Der skal være information på forskellige sprog så alle forstår hvad man må og ikke må Der skal opsættes overvågnings kamera så man kan føle sig tryg. Der skal flere banker til området. Der mangler caféer Der mangler bank. Post kontoret og apoteket i området skulle holde åbent om lørdagen. Der er alt for mange socialt belastede mennesker Der er alt for mange danskere i området og det gør det svært at bo der for udlændinge Der bliver allerede gjort meget. De er allerede i gang med at lave en masse i Tingbjerg allerede Cafémiljø. Metroen til Tingbjerg Bedre vaskeri Bedre service fra varmemestren, en bank eller hæveautomat. Bedre fællesområde Arbejde mere for integration Alt er godt her. Der er ting til børnene
36 Københavns Kommune Side 34 Tabel 5-5: Hvad er efter din opfattelse årsagen til, at boligområdet har det omdømme, det har? Mediernes beskrivelse af området / mediehistorier 27 % Omfanget af hærværk 26 % Andelen af beboere med anden etnisk baggrund 23 % Rygter / fordomme 19 % Omfanget af anden kriminalitet 18 % Omfanget af vold / trusler om vold 12 % Følelsen af tryghed / utryghed 10 % Beboersammensætningen i øvrigt 9 % Kontakten mellem beboerne generelt 4 % Det sociale ansvar / den kommunale henvisning 4 % Kontakten mellem beboerne på tværs af etniske og kulturelle forskelle 3 % Kvaliteten af boligerne 2 % De grønne områder 1 % Kvaliteten af bebyggelsen generelt 1 % Andelen af psykisk syge beboere 1 % Andet, notér hvad 10 % Respondenterne har haft mulighed for at give mere end ét svar, hvorfor tabellen ikke nødvendigvis summerer til 100 %. Andet, notér hvad: Uvidenhed om at forholdene ikke er anderledes en andre steder. Utilpassede unge med anden etnisk baggrund. Bander. Unge i bander Trygt og roligt i den del hvor de bor Stille og roligt og tilbud til de unge, så de ikke er på gaden Manglende opdragelse af etniske børn. Især kriminelle unge Integrationen halter i området. Mange går ikke på arbejde og deltager ikke i samfundet. Indkøbsmulighederne, mange børnefamilier Ikke tilstrækkeligt tilbud om hjælp til traumatiserede folk Der er ikke nogle problemer Der bor folk, som ikke forstår hvordan tingene skal foregå Der bliver gjort en stor indsats for de unge men det er åbenbart ikke nok. Der bliver bare snakket om det ikke mere Dengang i 60erne og 70erne var der også negativ omtale om stedet
37 Københavns Kommune Side 35 Den danske politik overfor indvandrerne, vi er for lukkede overfor fremmede kulturer De unges kriminalitet Bander i området Bander Alkoholikere Tabel 5-6: Hvad er årsagen til, at du ikke har deltaget i aktiviteter i dit boligområde inden for det seneste år? Jeg har generelt ikke tid 35 % Jeg ønsker ikke at deltage i sådanne aktiviteter 33 % Jeg har været forhindret i at deltage 9 % Aktiviteterne passer ikke til mine ønsker / behov 7 % Der har ikke været nogle aktiviteter /jeg har ikke hørt om aktiviteter 6 % Jeg er flyttet for nylig 2 % Aktiviteterne har været henvendt til en anden målgruppe 1 % På grund af kvaliteten i aktiviteterne 1 % Andet, notér hvad 13 % Respondenterne har haft mulighed for at give mere end ét svar, hvorfor tabellen ikke nødvendigvis summerer til 100 %. Andet, notér hvad: Tidligere varmemester, fik for mange dumme spørgsmål Sygdom Snakker ikke ordentlig dansk Skal ha hjælp til at komme ud Pga. sproget. Ville virkelig ønske at være med men når man ikke kan sproget så er det svært at være med for at lave nogle ændringer. Personlige årsager. Man kommer ikke til orde, jeg tør ikke at ytre mig pga. af frygt for repressalier fra beboere af anden etnisk herkomst - de etniske beboere tåler ikke kritik. Kender ikke nogen, har ikke nogen at gå sammen med Kender ikke nogen at følges med. Kan ikke dansk Går ikke ud om aftenen Forket håndtering af arrangementerne, pr tradition, skal nytænkning til, så folk interesserer sig mere for hinanden Er handikappet Det er et socialt belastet område og hun har et barn
38 Københavns Kommune Side 36 Hvad kunne du selv gøre for at boligområdet blev et bedre sted at bo? Være med til at passe på fællesarealerne. Være en god rollemodel for de ynger beboer Vil gerne men ikke tid. måske på længere sigt Udbrede til folk at det ikke er et dårligt sted at bo Ud med dem der ikke opfører sig ordentligt Tror ikke hun kan gøre noget Tingbjerg er i forvejen et meget dejligt sted at bo. Smile til folk. Være venlig. Rydde mere op på gaden Opfordre dem han kender til at opfører sig ordentlig. Når boligselskabet inviterer til møder omkring hvad man skal gøre ved boligområdet så kommer alle ikke med (især fra de forskellige etniske grupper) Måske en klub for folk der bor i området. Alle aldre. Mere arbejde med unge indvandrere Meget aktiv i forvejen, medlem af bestyrelsen og beboerformand. Kunne gøre en masse hvis hun vidste sproget. Det vil hun også gerne men der er ikke mulighed for det Kender ikke noget til det Kan ikke gøre noget da jeg er handikappet Ikke mig men kommunen kan Ikke gøre noget som alene person. Hun mangler mere information Hun gør hvad hun kan Holde øje med området (fx om nogle er ved at bryde ind) Hjælpe til med at skabe et venligt miljø og kommunikation Har respondenten forsøgt på. Har ikke tid til at udføre arbejde i området Har ikke mulighed for det Har generelt ikke tid Føler ikke at hun kan gøre noget forskel. For lidt kontakt mellem folk generelt gør det svært at gøre noget som enkelt person. Det gør jeg i forvejen. Fyr dem der bestemmer nu Der har man ikke mulighed for Deltage mere i rengøringen Deltage i integrationsindsats. Vil meget gerne være med til at deltage i en organisation, evt. opstarte et netværk der kan integrere nytilkomne. Samt at håndtere de utilpassede unge med inddragelse af forældre. Bedre til at fortælle at det er godt at bo i Tingbjerg. Beboeren: Man kan ikke gøre noget. Det er forældrene til de utilpassede unge, der skal tage affære. Man kan risikere at blive truet, hvis man selv forsøger at tage affære. Beboeren mener ikke han selv kan gøre noget. Det er udlændingene, der er problemet Beboeren er 80 år, mener at der i forvejen bliver gjort meget At børnene kan lege sammen og på den måde kan forældrene snakke sammen osv. Anskaffe et gevær og gå rundt om natten Hvorfra har du dine informationer om Tingbjergs omdømme? Andre:
39 Københavns Kommune Side 37 Han har ikke nogen problemer med Tingbjergs omdømme Fra folk udefra gennem andre relationer Fra familien Fra arbejdet i et ingeniørfirma Omdømmet har altid været det samme. Det har gået gennem generationer. De arbejdspladser, han har været i Beboerbladet Mangler der aktiviteter i området som du kunne tænke dig at deltage i? Hvis ja, hvilke? Undervisning til børn samt svømmeundervisning Underholdning og sport for voksne. Tilbud til børn, klubberne kunne være bedre Tennisbane Svømning Svømmehal, flere badmintonbaner og indendørshaller der har åben om sommeren, hvor skolen har lukket Sprogundervisning i pensionistklubben Sportsklubber Sportsaktiviteter (gymnastik) Sportsaktiviteter Sportsfaciliteter Spisning Sjov for pensionister Pige tur så folk kan lære hinanden at kende. Noget for børn Til børnene under 18 mangler der aktiviteter Motionscentret, som er blevet lukket. Det burde åbnes igen. Flere frie aktiviteter såsom en bane til motocross, knallert, BMX el. lign Flere ting for alle beboergrupper Kvindesvømning og fitness for damer Keramikværksted. Mulighed for havehold. Ingen præcise idéer Idrætsaktiviteter: Fællesløb mv. Gymnastiksal, fitnessklub steder hvor man kan være fysisk aktiviteter. Færre sportsaktiviteter Fx et stort rum med musik og billard torsdag og fredag aften Forfatteroplæsning eller andet intellektuelt For de unge og kvinder (dog selvstændigt) For børn ville det være en god ide. Fodbold, karate. For børn i alderen 8-12 år Flere fritidsaktiviteter til unge og børn. Tur til beboerne i ferietiden. Flere aktiviteter på tværs om sommeren, så det ikke kun handler om børn, men også voksne i forskellige aldersgrupper. Flere aktiviteter for enlige damer fx hvor man lærer forskellige ting og får mulighed for at tale med andre.
40 Københavns Kommune Side 38 Flere aktiviteter for de unge Evt. integrationsrelateret og/eller hjælpe unge mennesker. Et eller anden gymnastik En klub for de kvinder med tørklæde, fx. kvindesvømning Der skal være nogle flere aktiviteter for børn og unge Der skal være aktiviteter så der kan løses nogle problemer. Der skal laves aktiviteter - alle mulige for at hjælpe for problemerne Der mangler meget - center, bowling, fodbold boldspil Café Børneaktiviteter Bedre klubber Aktiviteterne skal være på andre tidspunkter Aktiviteter hvor der snakkes andre sprog end dansk Aktiviteter for ældre og handicappede Aktiviteter for kvinder - så de ikke skal sidde hjemme og lave ingenting. Det samme gælder børnene Aktiviteter for børn
Københavns Kommune. Trivselsundersøgelse i boligsociale projekter i Københavns kommune
Københavns Kommune Trivselsundersøgelse i boligsociale projekter i Københavns kommune April 2006 Københavns Kommune TRIVSELSUNDERSØGELSE IBOLIGSOCIA- LE PROJEKTER IKØBENHAVNS KOMMUNE April 2006 Åboulevarden
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET
Københavns Kommune. Trivselsundersøgelse i det boligsociale projekt Tingbjerg-Utterslevhuse
Københavns Kommune Trivselsundersøgelse i det boligsociale projekt Tingbjerg-Utterslevhuse April 2006 Københavns Kommune TRIVSELSUNDERSØGELSE I DET BOLIG- SOCIALE PROJEKT TINGBJERG- UTTERSLEVHUSE April
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit
Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 [email protected] Naboskabsundersøgelse for Det hvide
UNDERSØGELSE AF. Naboskab og tryghed. i Vollsmose 2017
UNDERSØGELSE AF Naboskab og tryghed i Vollsmose 2017 Indhold 1. Indledning...3 2. Opsummering af resultater... 7 3. Baggrundsspørgsmål...8 3.1 Aldersfordeling...8 3.2 Kønsfordeling...8 3.3 Samlivsforhold...9
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet
De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling
De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose
Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015
Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATERNE RESULTATER FOR HELE KØBENHAVN 3 4 5 7 KØBENHAVNS BYDELE AMAGER VEST AMAGER
Spørgeskema. Voksne 19-100 år. (Dansk)
Spørgeskema Voksne 19-100 (Dansk) Kære beboer Eksempel: 15. Hvor stor en del af et bor du i dit boligområde? Hele et Over halvdelen af et Under halvdelen af et 1 måned eller mindre www.naboskabet.dk
KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder.
KOMPARATIV RAPPORT Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. Baseret på to uafhængige beboerundersøgelser, foretaget i Århus og Randers. BOLIGORGANISATIONERNE
Kendskabs- og læserundersøgelse
Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført
En ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN
UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 5. april 2017 Indholdsfortegnelse Formål og metode 3 Hovedresultater 4 Spørgsmålsformuleringer 5 Repræsentativitet 6 Læsevejledning 7
Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD
Analyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration
Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og
Beboerundersøgelse i to boligområder Gl. Jennumparken og boligområdet omkring Glarbjergvej
RAPPORT 2012 Beboerundersøgelse i to boligområder Gl. Jennumparken og boligområdet omkring Glarbjergvej RAPPORT FRA BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 AB GUDENAA
POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER FEBRUAR 2018
Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Tilfredshed blandt beboere i plejebolig
Tilfredshed blandt beboere i plejebolig Rapport Region Lyngby-Taarbæk Hovedstaden Kommune Marts 2018 29/6/16 Kapacitetsudredning 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 Metode 3 2. HOVEDKONKLUSIONER 4
Del 5: Spørgeskemabaseret analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby
Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004
Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.
Rapport Survey om medborgerskab blandt unge. Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2018
Rapport Survey om medborgerskab blandt unge Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2018 Moos-Bjerre A/S Vartov, Farvergade 27A 1463 København K moos-bjerre.dk 2
For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
Sådan ser der ud i Vollsmose
Sådan ser der ud i Vollsmose Det er nemt at lade fordommene om Vollsmose få frit spil, når 60-80 mænd fra området udøver hærværk på et sygehus, som det skete i august 2012. Men hvad er egentlig fakta om
Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 [email protected] Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Del 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272
Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...
Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Januar Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for reformen af førtidspension og fleksjob
Januar 18 Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for reformen af førtidspension og fleksjob 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. TVÆRGÅENDE KONKLUSIONER...
Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)
Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par
Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008
Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens
Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik
5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Tilliden til politiet i Danmark 2010
Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010
Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området
Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...
Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet
Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk [email protected]
Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset
Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse
Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje
Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning
Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.
Ældreundersøgelsen i Greve Kommune
Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Interviewperiode: November - december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. OPSUMMERING... 3 3. UNDERSØGELSESMETODE... 4 4. RESULTATER FOR HJEMMEPLEJEN I GREVE
PENSIONSSTYRELSEN 2010 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF PENSIONSSTYRELSENS UDBETALING AF FØRTIDSPENSION
PENSIONSSTYRELSEN 2010 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF PENSIONSSTYRELSENS UDBETALING AF FØRTIDSPENSION INDLEDNING 01 02 03 04 05 06 07 INDLEDNING SAMMENFATNING SAMLET TILFREDSHED TELEFONISK KONTAKT TIL
Resultater fra evaluering af rehabiliteringsteamet
Retur Resultater fra evaluering af rehabiliteringsteamet I perioden d.. september til 3. november har borgere, der har været til møde i rehabiliteringsteamet, fået udleveret et spørgeskema om deres oplevelser
Kursisttrivsels måling SKOLEÅR 2016/2017. VUC Djursland: Et trygt sted at være og lære
20.01.2017 Kursisttrivsels måling SKOLEÅR 2016/2017 VUC Djursland: Et trygt sted at være og lære Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning 1 Generelt 3 Social velbefindende 4 Kompetencer og udvikling
Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS
Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
