1. INDLEDNING Rapportens kapitler... 3

Transkript

1

2 Københavns Kommune Side i 1. INDLEDNING Rapportens kapitler TRIVSEL I TINGBJERG Beboernes baggrund for at flytte til området Generel trivsel i boligområdet Beboernes oplevelse af boligområdets omdømme Sociale relationer i boligområdet Beboernes oplevelse af tryghed Beboernes oplevelse af deres indflydelse og den boligsociale indsats Områdespecifikke spørgsmål SAMMENFATNING OG KONKLUSION METODEBESKRIVELSE Undersøgelsens repræsentativitet Uroligheder i området under dataindsamlingen Observerede forskelle mellem forskellige beboergrupper BILAG... 29

3 Københavns Kommune Side 1 1. INDLEDNING Københavns Kommune har bedt om at gennemføre en trivselsundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af beboerne i boligområdet Tingbjerg. Trivselsundersøgelsen i Tingbjerg er en del af en større trivselsundersøgelse, som er iværksat i forbindelse med Københavns Kommunes evaluering af kommunens boligsociale indsats i perioden Ud over Tingbjerg indgår 12 andre boligområder, som alle havde beboerrådgiverfunktioner ved opstarten af den boligsociale indsats i 2004, i undersøgelsen. Tingbjerg ligger i bydelen Brønshøj-Husum. Tingbjerg og Utterslevhuse ligger ikke i direkte kontakt til anden bymæssig bebyggelse, idet boligområdet er afgrænset af grønne arealer langs Hareskovvej mod nord, Gyngemosen mod vest, vestvolden mod syd og Utterslev Mose med øst. Boligområdet består af 2357 husstande med i alt 5925 beboere. Baggrunden for, at Tingbjerg indgår i den boligsociale indsats er, at området, set i forhold til beboersammensætningen i danske boligområder i øvrigt, målt på socioøkonomiske indikatorer er kendetegnet ved at have en ensidig beboersammensætning. I Tabel 1-1 herunder er beboersammensætningen i Tingbjerg angivet for udvalgte indikatorer. Tabel 1-1: Beboersammensætning i Tingbjerg. Udvalgte socioøkonomiske indikatorer 1 Beboergruppe Tingbjerg Københavns kommune Indvandrere/efterkommere* 78 % 20 % Personer på 17 år og derover, der modtager indkomsterstattende ydelser** 71 % 46 % Gennemsnitlig indkomst*** kr kr. Husstande med enlig forsørger* 19 % 7 % * Opgjort 1/ Tallene baserer sig på Danmarks Statistik, samt KÅS nøgletal 2007.

4 Københavns Kommune Side 2 ** Opgjort 1/ Indkomsterstattende ydelser dækker midlertidige ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge, øvrige dagpenge, kontanthjælp samt revaliderings- og aktivitetsydelser og varige ydelser i form af pension, førtidspension og efterløn. ***Opgjort 1/ Trivselsundersøgelsen har til formål at give et aktuelt billede af, hvordan beboerne trives i deres boligområde. Derudover skal undersøgelsen dokumentere udviklingen i beboernes trivsel over en toårig periode fra 2006, hvor en tilsvarende trivselsundersøgelse blev gennemført i Tingbjerg og de øvrige 12 boligområder, og frem til i dag. I undersøgelsen indgår en grundstamme bestående af 28 spørgsmål, som er fælles for de 13 udvalgte boligområder. Herudover er der for hvert af de 13 områder stillet et antal spørgsmål, som er udvalgt med henblik på at afdække forhold, som er særligt relevante i det pågældende område. I Tingbjerg er udvalgt 5 områdespecifikke spørgsmål. Der indgår således 33 spørgsmål i alt i trivselsundersøgelsen i Tingbjerg. Spørgsmålene giver samlet set et statusbillede på: Beboernes samlede trivsel, herunder deres tilfredshed med at bo i boligområdet Beboernes oplevelse af områdets omdømme Beboernes oplevelse af de sociale relationer i boligområdet Beboernes følelse af tryghed/utryghed i boligområdet Beboernes kendskab til og deltagelse i aktiviteterne omkring den boligsociale indsats i Tingbjerg Beboernes besvarelse af de udvalgte, områdespecifikke spørgsmål for Tingbjerg Dataindsamlingen er gennemført som telefoniske interview med et repræsentativt udsnit af beboerne i boligområdet mellem 4. februar og 19. marts Der er i alt gennemført 232 interviews 2. Tingbjerg var, i lighed med en række områder i København og resten af Danmark, i perioden for dataindsamlingen udsat for uroligheder og ildspåsættelser af varierende omfang og karakter. I henhold til hovedrapporten afsnit viser en nærmere analyse dog, at der intet umiddelbart belæg er for, at urolighederne skulle have påvirket det samlede billede af beboernes trivsel i de 13 boligområder. 2 Der henvises til kapitel 4 for en nærmere beskrivelse af undersøgelsens metode.

5 Københavns Kommune Side 3 I det følgende præsenteres resultaterne af trivselsundersøgelsen blandt beboerne i Tingbjerg. Præsentationen har form af en kortfattet kommentering af resultaterne og af udviklingen i beboernes trivsel siden Det er endvidere kommenteret, hvor der er forskel på, hvordan forskellige beboergrupper har besvaret et konkret spørgsmål 3. De samlede resultater for de 13 boligområder i undersøgelsen er fremstillet i en særskilt hovedrapport. 1.1 Rapportens kapitler I kapitel 2 Trivsel i Tingbjerg præsenteres resultaterne af trivselsundersøgelsen. Kapitlet dokumenterer endvidere udviklingen i beboernes trivsel over de seneste to år, idet resultaterne af den aktuelle undersøgelse sammenholdes med resultaterne af trivselsundersøgelsen fra I kapitel 3 Sammenfatning opsummeres hovedresultaterne, og der gives en kort konklusion, hvor også beboertrivslen i Tingbjerg sammenlignes med resultaterne fra den fælles undersøgelse, ligesom de væsentligste udfordringer identificeres. Kapitel 4 Metodebeskrivelse indeholder en beskrivelse af dataindsamlingen, undersøgelsens repræsentativitet og den anvendte metode. I kapitel 5 indgår som bilag besvarelserne af de åbne spørgsmål i undersøgelsen. 3 Der henvises til kapitel 4 for en beskrivelse af de anvendte signifikanskriterier

6 Københavns Kommune Side 4 2. TRIVSEL I TINGBJERG I dette afsnit beskrives resultaterne for Tingbjerg. 2.1 Beboernes baggrund for at flytte til området Tabel 2-1 viser, hvordan beboerne i Tingbjerg fik deres nuværende bolig. Ca. hver femte beboer (18 %) har fået boligen anvist af kommunen, hvilket er det samme som gennemsnittet for de øvrige 12 områder, der indgår i trivselsundersøgelsen, jf. hovedrapporten. Syv ud af ti beboere (70 %) søgte selv boligen. De resterende beboere har bosat sig på anden hvis, f.eks. ved at flytte ind hos ægtefælle/samlever eller anden familie (8 %). Det fremgår ligeledes af tabellen, at bosætningsmønsteret ikke har ændret sig nævneværdigt siden undersøgelsen. Dette på trods af at man i Tingbjerg såvel som i tre af undersøgelsens øvrige boligområder fra januar 2007 har indført særlige udlejningsregler, der betyder at kommunen ikke længere må anvise borgere til disse områder via den boligsociale anvisning. Endvidere har der siden januar 2007 været reserveret 50 % af områdets ledige boliger til personer i beskæftigelse, under uddannelse eller lignende. Tabel 2-1: Hvordan fik du din nuværende bolig? (n=228) Fik boligen anvist af kommunen 21 % 18 % Søgte selv boligen / var skrevet op hos boligforeningen 73 % 70 % Flyttede ind hos samlever/familie 6 % 8 % Andet 4 % Total 100 % 100 % Beboerne er også blevet spurgt hvor lang tid, de har boet i boligområdet. I Tabel 2-2 herunder er svarene inddelt i intervaller, hvor det fremgår, at over halvdelen af beboerne i Tingbjerg (56 %) har boet mere end 10 år i området, mens kun 9 % har boet i området i mindre end et år. Beboernes anciennitet i området er faldet en smule siden 2006, hvilket også ses af, at det gennemsnitlige antal år en beboer har boet i området i 2008 er 17,0 år mod 21,5 år i Dermed er beboerancienniteten i Tingbjerg højere end gennemsnittet for de 13 boligområder i undersøgelsen.

7 Københavns Kommune Side 5 Tabel 2-2: Antal år bosat i området (n=232) Fra 0 til 1 år 6 % 9 % Mellem 1 og 5 år 11 % 20 % Mellem 5 og 10 år 18 % 15 % Mere end 10 år 65 % 56 % Total 100 % 100 % Gennemsnitligt antal år bosat i området: 17,0 2.2 Generel trivsel i boligområdet I dette afsnit beskrives beboernes generelle trivsel og tilfredshed med deres boligområde. Figur 2-1 viser, hvor tilfredse beboerne i Tingbjerg samlet set er med at bo i boligområdet. Det fremgår, at mere end tre ud af fire beboere enten er tilfredse (51 %) eller meget tilfredse (26 %) med at bo i området. Det er nogenlunde samme resultat som i 2006 og svarer til det samlede resultat for de 13 områder i undersøgelsen. Beboere med anden baggrund end dansk er samlet set mindre tilfredse med at bo i Tingbjerg end beboere med dansk baggrund. I de følgende afsnit vil der blive set nærmere på, hvad der gemmer sig bag dette generelle billede af beboernes trivsel. Figur 2-1: Samlet set er du så meget utilfreds, utilfreds, tilfreds eller meget tilfreds med at bo i boligområdet? (n=227) 60% 50% 52% 51% 40% 30% 20% 10% 8% 9% 18% 14% 21% 26% % Meget utilfreds Utilfreds Tilfreds Meget tilfreds

8 Københavns Kommune Side 6 En anden måde at måle beboernes samlede trivsel på er ved at spørge til, om de ønsker at flytte. Som det fremgår af Figur 2-2, ønsker knap hver fjerde beboer (23 %) at flytte med det samme, hvis det var muligt, mens yderligere 18 % af beboerne ønsker at flytte på længere sigt. Andelen er beboere, som ønsker at flytte på kort sigt er nogenlunde identisk med andelen af beboere, som samlet set er utilfredse med at bo i boligområdet. Der er en stærk statistisk sammenhæng mellem beboernes samlede tilfredshed og deres flytteønsker. Derfor er det igen i højere grad beboere med anden baggrund end dansk end beboere med dansk baggrund, som ønsker at flytte. Samtidig er der en tendens til, at særligt børnefamilierne frem for andre husstandstyper ønsker at flytte. Figur 2-2: Har du planer om at flytte fra boligområdet? (n=229) 70% 60% 50% 56% 59% 40% 30% 20% 28% 23% 16% 18% % 0% Nej Ja, hvis det var muligt, ville jeg gerne flytte nu Ja, på længere sigt Der er ikke sket nogen større udvikling siden 2006 i andelen af beboere i Tingbjerg, som ønsker at flytte på kortere eller længere sigt, og Tingbjerg ligner også på dette spørgsmål de øvrige boligområder, som indgår i undersøgelsen. Ser man nærmere på hvilke årsager, der ligger bag ønsket om at flytte fra Tingbjerg, er de fem hyppigst nævnte årsager gengivet i Tabel 2-3. Det motiv, som flest beboere har til at ville flytte, er ønsket om, at ens børn skal vokse op et andet sted (19 %), hvilket harmonerer med, at det særligt var børnefamilierne, som ønskede at flytte. Flere beboere nævner også utryghed (15 %) og kriminalitet (9 %) som årsager til at ville flytte, mens andre peger på beboersammensætningen i form af koncentrationen af flygtninge og indvandrere i området (13 %), eller boligens størrelse (11 %). Derudover nævnes en række forskellige årsager, som er gengivet i rapportens bilag.

9 Københavns Kommune Side 7 Tabel 2-3: Hvad er den vigtigste årsag til, at du gerne vil flytte fra boligområdet? (n=53) Ønsker at mine børn skal vokse op et andet sted 19 % For lidt tryghed generelt 15 % For stor andel af flygtninge og indvandrere 13 % Boligens størrelse 11 % For megen kriminalitet (inkl. vold/trusler om vold) 9 % De fem oftest forekommende svar på spørgsmålet De beboere, som gav udtryk for at ville flytte på kortere sigt, blev desuden spurgt til, hvorfor de ikke er flyttet endnu. Som det ses af Tabel 2-4, skyldes det for en fjerdedels vedkommende (25 %), at man endnu ikke har råd til at flytte, mens hver femte af disse beboere henholdsvis ikke har fundet noget endnu (21 %) eller står langt nede på ventelisten til en ny bolig (21 %). Endnu andre giver udtryk for at ville flytte i den nærmeste fremtid (9 %), eller at der ikke er ledige boliger, der hvor de vil flytte hen (9 %). Øvrige årsager er gengivet i rapportens bilag. Tabel 2-4: Hvad er den vigtigste årsag til, at du endnu ikke er flyttet fra boligområdet? (n=53) Har ikke råd til noget andet (endnu) 25 % Har ikke fundet noget andet endnu 21 % Står langt nede på ventelisten 21 % Jeg flytter i den nærmeste fremtid 9 % Der er ingen ledige boliger (der hvor jeg gerne vil flytte hen) 9 % De fem oftest forekommende svar på spørgsmålet For at tegne et billede af, hvad der har betydning for beboernes trivsel i Tingbjerg, er de blevet spurgt til, hvad der er det bedste ved at bo i boligområdet, og hvad der skulle gøres, hvis boligområdet skulle blive et endnu bedre sted at bo. I Tabel 2-5 herunder er vist de seks forhold, som flest beboere har angivet som det bedste ved at bo i Tingbjerg. Næsten halvdelen af beboerne (45 %) fremhæver de grønne områder, mens yderligere en fjerdedel (23 %) nævner kvaliteten af deres bolig. Andre forhold, som fremhæves som noget positivt af beboerne i Tingbjerg, er beliggenheden (13 %) og i den forbindelse de gode indkøbsmuligheder (10 %), den gode kontakt mellem beboerne i området (11 %) samt udendørsarealerne (10 %).

10 Københavns Kommune Side 8 Tabel 2-5: Hvad er det bedste ved at bo i dit boligområde? (n=232) De grønne områder 45 % Boligens kvalitet 23 % Beliggenheden 13 % God kontakt mellem beboere generelt 11 % Udendørsarealerne 10 % Gode indkøbsmuligheder 10 % De seks oftest forekommende svar på spørgsmålet Ser man på beboernes forslag til, hvad der kan forbedre trivslen i Tingbjerg, nævnes en række forskellige forhold, hvoraf de fire med størst tilslutning er vist i Tabel 2-6. I forlængelse af, hvad flere beboere nævnte som motiver til at ville flytte fra området, er de forhold, som beboerne mest ønsker at gøre noget ved, beboersammensætningen (12 %) og mere specifikt koncentrationen af flygtninge og indvandrere (17 %), hvor flest beboere med dansk baggrund (26 %) ønsker en lavere koncentration af flygtninge og indvandrere og en noget mindre andel (9 %) af beboere med anden baggrund end dansk ønsker det samme. Kriminalitet og utryghed, her i form af hærværk (13 %) og manglende præventive tiltag over for unge (10 %) er andre forhold beboerne mener, der bør gøres noget ved for at forbedre trivslen i Tingbjerg. Tabel 2-6: Hvis boligområdet skulle blive et bedre sted at bo, hvad mener du så, der skal gøres? (n=232) Mindske andelen af flygtninge og indvandrere 17 % Mindre hærværk 13 % Generel ændring af beboersammensætningen 12 % Flere aktivitetstilbud til unge 10 % De fire oftest forekommende svar på spørgsmålet Endelig er beboerne blevet stillet en række indikatorspørgsmål, som giver et overblik over forskellige aspekter af beboernes trivsel i boligområdet. Resultaterne for disse spørgsmål er samlet i Tabel 2-7.

11 Københavns Kommune Side 9 Tabel 2-7: Hvordan har du det, der hvor du bor? Ja Nej Total Føler du dig godt tilpas blandt de andre, der hvor du bor? (n=225) 82 % (75 %) 18 % (25 %) 100 % (100 %) Følger du med i, hvad der sker i dit boligområde? (n=232) 78 % (74 %) 22 % (26 %) 100 % (100 %) Er du med til at tage initiativ til aktiviteter i dit boligområde? (n=231) 19 % (18 %) 81 % (82 %) 100 % (100 %) Føler du dig tryg, der hvor du bor? (n=225) 73 % (72 %) 27 % (28 %) 100 % (100 %) Har du den kontakt til andre mennesker, som du ønsker dig i det daglige? (n=229) 82 % (83 %) 18 % (17 %) 100 % (100 %) Det generelle billede er, at omkring otte ud af ti overordnet set trives på de udvalgte indikatorspørgsmål. De føler sig tilpas blandt de øvrige beboere (82 %), de følger med i, hvad der sker i området (78 %), de føler sig trygge (73 %), og de har den kontakt til andre mennesker, som de ønsker i det daglige (82 %). Undtagelsen fra det generelle billede er, at 19 % af beboerne mener, at de er med til at tage initiativ til aktiviteter i boligområdet. Der er ikke den store udvikling at spore mellem 2006 og 2008, når der måles på indikatorspørgsmålene dog med en lille, positiv tendens til en forbedret trivsel på et par af indikatorspørgsmålene. Sammenlignes der med de øvrige boligområder i undersøgelsen er beboertrivslen i Tingbjerg udtryk for et nogenlunde normalt niveau, dog med en lidt større interesse for boligområdet blandt beboerne i Tingbjerg, mens følelsen af tryghed er lidt mindre. Billedet af, at omkring otte ud af ti beboere overordnet set giver udtryk for at trives på de udvalgte indikatorspørgsmål, mens et mindretal på omkring 20 % udtrykker manglende trivsel, stemmer godt overens med beboernes egen vurdering af deres samlede tilfredshed, som blev omtalt i indledningen til dette kapitel. Det samme gør tendensen til, at beboere med anden baggrund end dansk trives mindre godt i Tingbjerg end beboere med dansk baggrund. De føler sig i mindre grad tilpas blandt de øvrige beboere; de følger mindre med i, hvad der sker i området; de føler sig mindre trygge, og de har ikke i samme omfang den kontakt til andre mennesker, som de ønsker sig i hverdagen. Der er også en tendens til, at enlige forsørgere i området trives mindre end de øvrige beboere, bl.a. er de generelt mere utrygge, ligesom de ikke føler sig nær så tilpas blandt de øvrige beboere, som andre beboere gør. Omvendt følger særligt de ældre beboe-

12 Københavns Kommune Side 10 re i Tingbjerg med i, hvad der sker i området, og de har i højere grad end de øvrige beboere den kontakt til andre mennesker, som de ønsker sig. 2.3 Beboernes oplevelse af boligområdets omdømme I dette afsnit beskrives det, hvordan beboerne oplever boligområdets omdømme udadtil. Beboerne i Tingbjerg er blevet bedt om at vurdere boligområdets omdømme blandt folk, som ikke bor i området. Som det fremgår af Figur 2-3, mener et meget stort flertal af beboerne, at Tingbjerg har et dårligt (44 %) eller meget dårligt (37 %) omdømme blandt folk, som ikke bor i området. Det er flere, end hvad man ser i de øvrige boligområder i undersøgelsen. Alligevel kan der spores en positiv udvikling siden 2006, idet hver femte beboer i 2008 har et mere positivt billede af områdets omsømme udadtil. Det er en fordobling på blot to år. Det er særligt en gruppe af beboere med anden baggrund end dansk, som vurderer områdets omdømme til at være positivt. Figur 2-3: Vil du sige, at boligområdet har et meget dårligt, dårligt, godt eller meget godt omdømme blandt folk, som ikke bor i området? (n=216) 60% 50% 40% 40% 37% 50% 44% 30% 20% 16% % 0% 10% 3% 0% Meget dårligt Dårligt Godt Meget godt Selvom oplevelsen er, at boligområdet ikke har et godt omdømme udadtil, behøver det ikke have en betydning for beboernes trivsel. Derfor er beboerne i den aktuelle undersøgelse blevet spurgt om, hvor vigtigt det er for dem, at boligområdet har et godt omdømme blandt folk, som ikke bor i området. Figur 2-4 viser, at to ud af tre beboere mener, at det er vigtigt (38 %) eller meget vigtigt (30 %) for dem, at området har et godt omdømme udadtil. Spørgsmålet blev ikke stillet i forbindelse med trivselsundersøgelsen i 2006.

13 Københavns Kommune Side 11 Figur 2-4: Hvor vigtigt er det for dig, at dit boligområde har et godt omdømme blandt folk, som ikke bor i området? (n=228) 40% % 35% 30% 30% 25% 20% 15% 10% 10% 22% % 0% Slet ikke vigtigt Ikke vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Beboerne er også blevet spurgt til, hvad der efter deres opfattelse er årsagen til, at området har det omdømme, det har. I Tabel 2-8 herunder er de fem svar, som har størst opbakning blandt beboerne, angivet. De øvrige svar er gengivet i rapportens bilag. Tabel 2-8: Hvad er efter din opfattelse årsagen til, at boligområdet har det omdømme, det har(n=231) Mediernes beskrivelse af området / mediehistorier 27 % Omfanget af hærværk 26 % Andelen af beboere med anden etnisk baggrund 23 % Rygter / fordomme 19 % Omfanget af anden kriminalitet 18 % De fem oftest forekommende svar på spørgsmålet Flest beboere (27 %) mener, at områdets omdømme kan tilskrives mediernes beskrivelse af området, mens yderligere 19 % af beboerne mener, at det baserer sig på rygter og fordomme. Der er dog også en del beboere, som peger på hærværk (26 %) og omfanget af anden kriminalitet (18 %) som årsager til det dårlige omdømme. Og igen er der nogle beboere, særligt de med dansk baggrund (30 %), men også beboere med anden baggrund end dansk (17 %), som fremhæver koncentrationen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk (23 %). 2.4 Sociale relationer i boligområdet I dette afsnit beskrives forholdet mellem beboerne i Tingbjerg.

14 Københavns Kommune Side 12 Beboerne i undersøgelsen er blevet stillet en række spørgsmål om de sociale relationer i boligområdet fra de mere flygtige relationer i form af hilsner, når man mødes, over snakken med og den gensidige interesse for hinanden, til de mere nære relationer i form af besøg. Tabel 2-9: Hvordan er forholdet mellem beboerne i dit boligområde? Ja Nej Total Hilser I på hinanden? (n=231) 95 % (93 %) 5 % (7 %) 100 % (100 %) Interesserer I jer for hinanden? (n=220) 59 % (57 %) 41 % (43 %) 100 % (100 %) Snakker I med hinanden? (n=230) 77 % (74 %) 23 % (26 %) 100 % (100 %) Besøger I hinanden? (n=231) 33 % (26 %) 67 % (74 %) 100 % (100 %) Resultaterne er fremstillet i Tabel 2-9. Det fremgår, at et meget stort flertal (95 %) af beboerne tilkendegiver, at beboerne i Tingbjerg hilser på hinanden. Mere end tre ud af fire beboere (77 %) mener også, at beboerne snakker med hinanden, mens 59 % oplever, at beboerne interesserer sig for hinanden. Hver tredje beboer (33 %) svarer, at beboerne besøger hinanden. Generelt er der en svag tendens til, at de sociale relationer i Tingbjerg er blevet bedre den mellem 2006 og 2006, særligt de nære relationer, således at Tingbjerg nu har en lidt højere beboertrivsel på dette tema, end hvad man samlet set ser for de 13 boligområder i undersøgelsen. Beboerne er blevet spurgt, om de har egentlige venskaber i boligområdet. Figur 2-5 viser, at et flertal af beboerne har en (9 %) eller flere (65 %) venner i området, som de taler med. Det er lidt flere end i de øvrige områder gennemsnitligt set.

15 Københavns Kommune Side 13 Figur 2-5: Har du én eller flere venner i dit boligområde, som du taler med? (n=232) 70% 60% 64% 65% 50% 40% 30% 20% 29% 26% % 6% 9% 0% Ja, én ven Ja, flere venner Nej Beboerne er på samme måde blevet spurgt, om de har familie i boligområdet, som de taler med. Figur 2-6 viser, at det er tilfældet for hver fjerde beboer (25 %), hvilket er en stigning på ti procentpoint i forhold til Det er særligt beboere med anden baggrund end dansk, som har familie i området. Figur 2-6: Har du familie ud over dem, du eventuelt bor sammen med i dit boligområde, som du taler med? (n=232) % 75% % 85% 0% Ja Nej 100% Endelig er beboerne blevet spurgt, om de har naboer eller bekendte i området, som de taler med dvs. mere flygtige sociale relationer end familie og venner. Otte ud af ti beboere i Tingbjerg (79 %) kan svare bekræftende på dette spørgsmål, hvilket er en lille tilbagegang siden Tingbjerg ligger dog stadig over gennemsnittet for de 13 områder i undersøgelsen, hvad denne type relationer angår.

16 Københavns Kommune Side 14 Figur 2-7: Har du naboer eller bekendte i dit boligområde, som du taler med? (n=232) % 21% % 16% 0% Ja Nej 100% For at undersøge de sociale relationer mellem beboere med forskellig etnisk og kulturel baggrund, er beboerne blevet spurgt, hvor ofte de taler med beboere i området, som har en anden etnisk baggrund end dem selv. Af Tabel 2-10 fremgår det, at der er stor forskel på, hvor meget beboerne omgås andre personer i området med en anden etnisk baggrund end dem selv. Knap en tredjedel af beboerne (31 %) svarer, at det sker engang imellem, mens endnu en tredjedel aldrig (11 %) eller kun sjældent (21 %) taler med personer med en anden etnisk baggrund end dem selv. Endelig siger lidt mere end hver tredje beboer, at det sker ofte (19 %) eller meget ofte (18 %). Der er samlet set sket en mindre udvikling, således at færre beboere i 2008 end i 2006 aldrig taler med andre personer i området, som har en anden etnisk baggrund end dem selv. Tabel 2-10: Hvor ofte taler du med beboere i området, som har en anden etnisk baggrund end dig? (n=231) Aldrig 19 % 11 % Sjældent 22 % 21 % En gang imellem 23 % 31 % Ofte 18 % 19 % Meget ofte 18 % 18 % Total 100 % 100 % På det mere generelle plan er beboerne i trivselsundersøgelsen blevet bedt om at vurdere forholdet mellem de forskellige etniske grupper i boligområdet. Som det ses af Figur 2-8, oplever beboerne i Tingbjerg i 2008 i noget højere grad end i 2006, at relationerne mellem de forskellige etniske grupper i området enten er neutrale (36 %) eller ligefrem gode (45 %). Hver femte beboer (20 %) vurderer relationerne til at være dårlige. Det er særligt beboere med anden baggrund end dansk, som oplever et positivt forhold mellem de forskellige etniske grupper i området.

17 Københavns Kommune Side 15 For begge spørgsmål om de interkulturelle relationer i området gælder, at Tingbjerg resultatmæssigt ligner de øvrige områder i undersøgelsen. Figur 2-8: Hvordan synes du, at forholdet er mellem de etniske grupper i boligområdet, fx danskere, tyrkere, somaliere mv.? (n=197) 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 45% 36% 36% 33% 30% 20% Dårligt Hverken godt eller dårligt Godt Beboernes oplevelse af tryghed I dette afsnit beskrives beboerne i Tingbjergs følelse af tryghed og oplevelse af kriminalitet i området. Beboerne er blevet spurgt til deres følelse af tryghed, når de færdes henholdsvis udendørs om aftenen og i dagtimerne, og når de er i deres egen bolig. Som det ses af Figur 2-9 til Figur 2-11, er følelsen af utryghed ikke overraskende størst, når beboerne færdes i udendørsarealerne i boligområdet om aftenen, hvor mere end hver tredje beboer føler sig enten meget utryg (15 %) eller noget utryg (22 %), mens yderligere 20 % af beboerne slet ikke bevæger sig ud om aftenen. Det er et lavere tryghedsniveau end hvad man generelt ser i de øvrige områder i undersøgelsen. Det er i særlig høj grad de kvindelige beboere og beboere over 65 år, som føler sig utrygge eller slet ikke går ud om aftenen, mens det i mindre grad gælder for beboere med anden baggrund end dansk end for beboere med dansk baggrund. Det sidste er lidt overraskende i forhold til, at netop beboere med anden baggrund end dansk på indikatorspørgsmålet i afsnit 2.2 gav udtryk for at føle sig mere utrygge end de øvrige beboere. Det tyder på, at man må skelne mellem en generel følelse af tryghed og tilhørsforhold, hvor beboere med anden baggrund end dansk ligger lavt, og en følelse af fysisk og kropslig tryghed ved færden i boligområdet, hvor beboere med anden baggrund end dansk ligger højt, når man måler tryghedsaspektet af beboernes trivsel i Tingbjerg.

18 Københavns Kommune Side 16 Figur 2-9: Hvor tryg føler du dig, når du færdes i udendørsarealerne i boligområdet om aftenen? (n=232) 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 43% 37% 29% 22% 19% 20% 15% 15% Tryg Noget utryg Meget utryg Går ikke ud Figur 2-10: Hvor tryg føler du dig, når du færdes i udendørsarealerne i boligområdet i dagtimerne? (n=231) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 89% 88% 9% 9% 2% 3% 1% 0% Tryg Noget utryg Meget utryg Går ikke ud Figur 2-11: Hvor tryg føler du dig tryg, når du er i din bolig? (n=232) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 93% 91% 8% 5% 2% 1% Tryg Noget utryg Meget utryg

19 Københavns Kommune Side 17 Langt de fleste beboere i Tingbjerg er trygge, når de færdes i udearealerne i dagtimerne, og når de befinder sig i egen bolig. Vender man blikket fra beboernes følelse af tryghed til deres konkrete erfaringer, har hver tredje beboer (33 %) inden for det seneste år oplevet hærværk på sine ejendele eller den bygning, de bor i, jf. Tabel Knap hver fjerde beboer (22 %) har været udsat for tyveri af udendørsgenstande, og 14 % har haft indbrud. Samme andel har været udsat for chikane (14 %) eller i mindre omfang vold eller trusler om vold (7 %). Der har været en lille stigning i perioden 2006 til 2008 i andelen af beboere, som har oplevet hærværk i området, mens beboernes oplevelse af indbrud, vold og chikane omvendt har været på retur. Det er særligt etnisk danske beboere, som mener at have været udsat for chikane og vold eller trusler om vold.. Tabel 2-11: Har du eller en anden i din husstand inden for det seneste år været udsat for Ja Nej Total hærværk på den bygning, du bor i, eller på dine ejendele? (n=230) 33 % (27 %) 67 % (73 %) 100 % (100 %) tyveri af cykel, bil eller andre udendørsgenstande? (n=232) 22 % (20 %) 78 % (80 %) 100 % (100 %) indbrud i bolig, garage, havehus eller lignende? (n=231) 14 % (26 %) 86 % (74 %) 100 % (100 %) vold eller trusler om vold? (n=231) 7 % (10 %) 93 % (90 %) 100 % (100 %) tilråb eller anden chikane? (n=232) 14 % (21 %) 86 % (79 %) 100 % (100 %) Generelt ligger Tingbjerg en anelse bedre (dvs. lavere) end det samlede resultatet for de 13 boligområder i undersøgelsen med hensyn til beboernes erfaringer med at være udsat for kriminalitet. Syv ud af ti beboere i Tingbjerg (70 %) oplever, at de har nogen at henvende sig til, hvis de har problemer i boligområdet, jf. Figur Det er samme niveau som i 2006 og ca. samme niveau som i de øvrige områder i undersøgelsen.

20 Københavns Kommune Side 18 Figur 2-12: Oplever du, at du har nogen at henvende dig til, hvis du oplever problemer i dit boligområde? (n=219) % 30% % 29% 0% Ja Nej 100% Beboere med anden baggrund end dansk oplever i mindre grad end de øvrige beboere at have nogen at henvende sig til i området. Samtidig stiger sandsynligheden for at have bogen at henvende sig til i området med alderen hvilket delvist dækker over, at antallet af år i boligområdet også spiller ind, idet beboernes alder og det antal år, de har boet i området, naturligvis hænger sammen. 2.6 Beboernes oplevelse af deres indflydelse og den boligsociale indsats I dette afsnit beskrives forskellige forhold omkring det boligsociale arbejde i Tingbjerg, herunder beboernes indflydelse i området, samt deres deltagelse i fælles aktiviteter i området. Af Figur 2-13 ses, at to ud af tre beboere kender beboerrådgiverne i Tingbjerg, heraf 62 % uden hjælp fra intervieweren, mens yderligere 5 % af beboerne kender beboerrådgiverne, hvis deres navne læses op for dem. Det er en større kendskabsgrad end i 2006, og resultatet ligger langt over gennemsnittet for de 13 boligområder samlet set. Og det endda selvom Tingbjerg er et relativt stort område, hvilket normalt medfører en lavere kendskabsgrad, jf. hovedrapporten.. Figur 2-13: Ved du, om der er en beboerrådgiver i dit boligområde? (n=228/138) % 5% 33% % 3% 43% 0% Uhjulpet Hjulpet Kender ikke 100% Den høje kendskabsgrad, hvad beboerrådgiverne angår, dækker dog over store udsving mellem forskellige beboergrupper. Således kender beboere med anden