Alle handlinger har konsekvenser
|
|
- Anne Marie Kirkegaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OKTOBER 2017 Alle handlinger har konsekvenser Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Tlf En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet
2 3 Indhold Forord 5 Ungdomskriminalitet i Danmark 6 Reform af indsatsen de 15 initiativer 10 Unge i fødekæden 12 Ungelavalder Ungdomskriminalitetsnævn Straksreaktion og forbedringsforløb Forpligtende ansvar for kommunerne Forpligtende afgørelser for de unge Ungekriminalforsorg Styrket mulighed for magtanvendelse på institutioner Unge i risikozonen 19 Pligt til at overveje ungepålæg Brug af samfundsnyttigt arbejde som del af ungepålæg Håndhævelse af ungepålæg ved politiet Pligt til at overveje forældrepålæg Den tidlige forebyggende indsats 20 Ny fælles ramme for SSP-samarbejdet Uddannelse i kriminalitetsforebyggelse Effektiv udveksling af personoplysninger Forebyggelsesenheder i alle politikredse Økonomi 22
3 5 Forord De unge er vores fremtid. De er nøglen til, at Danmark også om mange år er et trygt sted at leve. Ny ungelavalder Regeringen vil ansvarliggøre unge på vej ud i en kriminel løbebane. Derfor introducerer regeringen en ny ungelavalder på 12 år. Ungdommen klarer sig grundlæggende godt. Ungdomskriminaliteten har gennem en årrække været faldende, og det skal vi være glade for. Men samtidig er det sådan, at én procent af en årgang står for op imod halvdelen af alle de straffelovsovertrædelser, som begås af en ungdomsårgang. Selv om ungdomskriminaliteten er faldende, findes der altså stadig en hård kerne af unge, som er blevet en fast del af det kriminelle miljø. Det skal vi ikke acceptere. I den nuværende indsats mod ungdomskriminalitet mangler der fælles retning og konsekvens. Hverken det sociale system eller retssystemet evner at gribe tidligt nok ind og hjælpe de unge, inden de havner på samfundets skyggeside. De unge oplever ikke, at de bliver stillet til ansvar for deres kriminelle handlinger. Regeringen vil derfor på tværs af det strafferetlige og det sociale system reformere indsatsen mod ungdomskriminalitet. Reformen skal sikre en mærkbar og hurtig konsekvens, når de unge forbryder sig mod samfundets regler. For det er altafgørende, at vi som samfund sætter tidligere og mere håndfast ind over for de unge, som risikerer at havne i den hårde kerne af kriminelle unge. At vi bliver bedre til at gribe dem og hjælpe dem på rette vej. Behovet for en tidlig indsats understreges af den seneste tids situation i bandemiljøet i Danmark, hvor kriminelle bander går målrettet efter at rekruttere sårbare og letpåvirkelige unge. Skal vi hjælpe de unge væk fra det kriminelle spor, kræver det en nytænkning af tilgangen til den forebyggende indsats i Danmark. Vi skal tidligere ansvarliggøre unge på vej ud i en kriminel løbebane. Derfor introducerer regeringen en ny ungelavalder på 12 år. Ungelavalderen skal sikre en konsekvent reaktion, når unge begår kriminalitet. Samtidig vil regeringen gennem ungdomskriminalitetsnævn sikre en tværfaglig indsats, der som noget nyt bliver forpligtende for kommunerne. En ny ungekriminalforsorg skal sikre, at den unge følger nævnets beslutninger. Reformen er inddelt i tre spor og indeholder 15 målrettede initiativer. Initiativer, der skal forebygge, at unge vender det store fællesskab ryggen og ender i den hårde kerne af kriminelle. Med bandepakken fra marts 2017 har regeringen sat hårdt mod hårdt over for de forhærdede bander, og efter eskaleringen af konfliktniveauet hen over sommeren har vi lanceret yderligere 12 nye initiativer i kampen mod banderne. Nu er tiden kommet til at styrke den kriminalitetsforebyggende indsats. Regeringen vil bringe unge ud af kriminalitet og ind i fællesskabet. Regeringen
4 6 7 Ungdomskriminalitet i Danmark Den hårde kerne af kriminelle Unge i den hårde kerne har ofte deres kriminelle debut tidligere end andre kriminelle unge, og deres sociale baggrund er ofte stærkt belastet. Med udspillet Alle handlinger har konsekvenser vil regeringen bryde den negative spiral for unge kriminelle så tidligt som muligt, så vi får sat en stopper for føde kæden til banderne og andre kriminelle miljøer. 65% 45% af den hårde kerne er mistænkt eller sigtet for vold er mistænkt eller sigtet for mere end 10 forhold Skal det lykkes, er der brug for, at vi nytænker indsatsen mod ungdomskriminalitet. Der er brug for en reform af det nuværende system. Den overordnede udvikling Kriminaliteten blandt unge er faldende. Antallet af sigtelser og mistanker for straffelovsovertrædelser mod de årige er mere end halveret de seneste 10 år. Langt de fleste unge lever således et kriminalitetsfrit liv. Der er dog stadig en lille del af en ungdomsårgang, som står for en uforholdsmæssig og alt for stor andel af den samlede ungdomskriminalitet. Ny forskning viser, at én procent af en ungdom s årgang begår 44 procent af alle de straffelovsovertrædelser, som samlet set begås af årgangen. Denne gruppe af unge kriminelle udgør den hårde kerne, som er havnet i en kriminel livsstil. Når unge begår kriminalitet tidligt i livet, kan det være starten på en kriminel løbebane, som kan ende med omfattende og grov kriminalitet. Det handler derfor om, at der sættes tidligt ind over for unge kriminelle, som er i risiko for at begå ny kriminalitet og dermed havne i den hårde kerne. Vi skal gribe de unge langt tidligere og understrege, at der er konsekvenser allerede første gang, de begår kriminalitet. Unges vej ud i grov kriminalitet skal stoppes. 41% 38% 29% Kilde Justitsministeriets Forskningskontor. har modtaget mere end 3 fældende strafferetlige afgørelser er mistænkt eller sigtet for røveri er idømt en ubetinget frihedsstraf Antal mistanker/sigtelser for straffelovsovertrædelser mod årige, Forskning viser, at der er en lille gruppe unge, der begår mange kriminelle forhold og hænger fast i det kriminelle spor Unge kriminelle i 2016 Antal kriminelle forhold til 4 5 til 9 10 til Total Antal unge * * 17-årige fordelt efter antal mistanker/sigtelser for overtrædelse af straffeloven i perioden fra de er 12 til 17 år. Kilde Justitsministeriets Forskningskontor.
5 8 Regeringen har i sit udspil inddelt de unge i tre overordnede grupper 1. Unge i fødekæden De unge i føde kæden er mellem 12 og 17 år. Målgruppen udgør cirka 700 unge pr. år. Unge i fødekæden har begået eller er mistænkt for at have begået personfarlig kriminalitet. Det kan f.eks. være vold eller røveri. Derudover om fatter gruppen unge, som har begået anden grov kriminalitet, f.eks. indbrudstyveri, ulovlig besiddelse af våben eller salg af euforiserende stoffer, og som samtidig har en række risikofaktorer. Det kan f.eks. være, at de har begået kriminalitet i en tidlig alder, at de er opvokset i et kriminelt miljø, eller at de har misbrugsproblemer. Alt dette gør, at de i sidste ende er særligt udsatte for at havne i den hårde kerne af unge kriminelle. 2. Unge i risikozonen De unge i risiko zonen er mellem 12 og 17 år. Målgruppen udgør cirka unge pr. år. Unge i denne gruppe er mistænkt for at have begået kriminalitet, der er mindre alvorlig end de unge i fødekæden. Det kan f.eks. være butikstyveri eller hærværk. Hvis ikke der tidligt sættes ind over for unge i risiko zonen, er der risiko for, at de vil begå gen tagen og mere grov kriminalitet, og at de dermed ender i fødekæden til den hårde kerne. 3. Den tidlige forebyggende indsats Denne målgruppe omfatter alle børn og unge. For at fastholde den positive udvikling i ungdoms kriminaliteten vil vi styrke den generelle forebyg gelses indsats over for alle børn og unge. Med en effektiv og tidlig fore byggelsesindsats skal børn og unge forhindres i at komme i risikozonen.
6 10 11 Den tidlige forebyggende indsats Unge i risikozonen årige Unge mistænkt for kriminalitet (ca ) Unge i fødekæden årige Unge mistænkt eller dømt for personfarlig kriminalitet og udsatte unge mistænkt eller dømt for anden grov kriminalitet (ca. 700) Regeringens 15 initiativer Regeringens nye udspil Alle handlinger har konsekvenser bygger på erfaringer fra mere end hundrede praktikere og professionelle, der alle har bidraget til at finde nye måder at knække kurven på i forhold til de mest kriminelle unge. Regeringen foreslår følgende initiativer i en reform af ind satsen mod ungdomskriminalitet. Unge i fødekæden Ungelavalder Ungdomskriminalitetsnævn Straksreaktion og forbedringsforløb Forpligtende ansvar for kommunerne Forpligtende afgørelser for de unge Ungekriminalforsorg Styrket mulighed for magtanvendelse på institutioner Unge i risikozonen Pligt til at overveje ungepålæg Brug af samfundsnyttigt arbejde som del af ungepålæg Håndhævelse af ungepålæg ved politiet Pligt til at overveje forældrepålæg Den tidlige fore byggende indsats Ny fælles ramme for SSP-samarbejdet Uddannelse i kriminalitetsforebyggelse Effektiv udveksling af personoplysninger Forebyggelsesenheder i alle politikredse Initiativer Initiativer Initiativer Ny fælles ramme for SSP-samarbejdet Uddannelse i kriminalitetsforebyggelse Effektiv udveksling af personoplysninger Forebyggelsesenheder i alle politikredse Pligt til at overveje ungepålæg Brug af samfunds nyttigt arbejde som del af ungepålæg Håndhævelse af ungepålæg ved politiet Pligt til at overveje forældrepålæg Ungelavalder Ungdomskriminalitetsnævn Straksreaktion og forbedringsforløb Forpligtende ansvar for kommunerne Forpligtende afgørelser for de unge Ungekriminalforsorg Styrket mulighed for magtanvendelse på institutioner
7 12 13 Unge i fødekæden Nævnet Ca. 700 Unge mistænkt eller dømt for personfarlig kriminalitet og udsatte unge mistænkt eller dømt for anden grov kriminalitet Der skal tages bedre hånd om de unge, som er i fødekæden til den hårde kerne. Regeringen vil gøre op med silotænkningen og i stedet tage udgangspunkt i den enkelte for at hjælpe den unge ud af kriminaliteten. Hovedvægten i reformen er på indsatsen over for unge i fødekæden. Regeringen vil grundlæggende ændre måden, vi håndterer unge kriminelle i fødekæden mellem 12 og 17 år. på Derfor opretter vi ungdomskriminalitetsnævn, som inddrager elementer fra både det strafferetlige og det sociale system. På den måde sikrer vi som noget helt nyt, at unge i fødekæden mellem 12 og 14 år bliver stillet til ansvar for deres handlinger i Ungdomskriminalitetsnævnet. Når unge i fødekæden mellem 15 og 17 år hurtigt har fået deres sag behandlet ved domstolene, bliver de også som noget nyt stillet til ansvar i Ungdomskriminalitetsnævnet. De foranstaltninger, der bliver fastsat i nævnet, vil have fokus på at sikre en kriminalitetsfri fremtid for den enkelte unge. Sagerne om de unge i fødekæden vil blive behandlet hurtigt og effektivt, så de unge oplever en konsekvens med det samme, når de begår kriminalitet, og samtidig på den lange bane hjælpes til et liv uden kriminalitet. Ungelavalder Der indføres en ungelavalder på 12 år. Med indførelsen af en ungelavalder vil regeringen sikre, at unge kriminelle ned til 12 år mødes af en konsekvent og tidlig reaktion, når de begår kriminalitet. Straksreaktion En straksreaktion kan f.eks. være: At rydde op efter begået hærværk At møde op på den lokale brandstation og vaske brandbiler At gøre rent i lokale boligforeninger At hjælpe til med at vedligeholde parker og andre offentlige områder Børn skal ikke i fængsel, men der skal være flere og bedre muligheder for at tilrettelægge en skræddersyet indsats for den enkelte, som bringer den unge ud af kriminalitet. Helt konkret betyder det, at unge ned til 12 år, som mistænkes for at have begået grov kriminalitet, kan få deres sag behandlet i et ungdomskriminalitetsnævn. Ungdomskriminalitetsnævn Der skal oprettes ungdomskriminalitetsnævn i hver politikreds. Nævnet skal behandle sager om unge mellem 12 og 17 år, som vurderes at være i fødekæden til den hårde kerne af kriminelle. Ungdomskriminalitetsnævnet skal ledes af en dommer sammen med en repræsentant fra politiet og en fra kommunen. For at kunne skræddersy målrettede kriminalitetsforebyggende reaktioner skal nævnet også have mulighed for at inddrage fagfolk og ressource personer (f.eks. skolelærere eller fodboldtrænere) til at tackle de mange og ofte komplekse problemstillinger, som er forbundet med den unges kriminelle adfærd. Kort tid fra gerning til konsekvens Når unge begår kriminalitet, skal de hurtigt stilles til ansvar. Går der for lang tid mellem den kriminelle adfærd og samfundets reaktion, oplever den unge ikke, at kriminaliteten har konsekvenser. Det er derfor vigtigt med en hurtig reaktion, når unge i fødekæden til den hårde kerne begår kriminalitet. For at sikre, at den unge hurtigt mødes med en reaktion på den kriminelle adfærd, er det nødvendigt at fastsætte skarpe frister for myndighedernes behandling af sagerne.
8 14 Skarpe frister Hurtigst muligt og senest 10 dage efter politiets mistanke om, at en ung under 15 år har begået kriminalitet, skal politiet beslutte, om sagen skal henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet. Sagen skal behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet senest 4 uger senere For unge mellem 15 og 17 år henvises sagen til Ungdomskriminalitetsnævnet fra domstolene. De 15 til 17-årige vil få deres straffesag behandlet i en særlig fast-track procedure, der skal sikre hurtig behandling af sagen, fra gerningsmanden er identificeret, til sagen er afgjort ved domstolene. Ungdomskriminalitetsnævnet skal sættes senest 14 dage efter endelig dom. Screeningsværktøj Det er politiet, som i alle sager, hvor årige mistænkes for at have begået kriminalitet, skal vurdere, om den unge er i fødekæden til den hårde kerne. Der udvikles derfor et screeningsværktøj til målrettet identificering af de udsatte unge, som er i fødekæden til den hårde kerne. Straksreaktioner og forbedringsforløb Ungdomskriminalitetsnævnet kan fastsætte en straksreaktion. Straksreaktionen skal have en op dragende og så vidt muligt genoprettende effekt. Den skal tydeligt markere, at den unge har krydset grænsen for acceptabel adfærd og sikre en tidlig konsekvens. Ungdomskriminalitetsnævnet kan også fastlægge et længerevarende forbedringsforløb for den unge i op til 2 år og for årige i helt særlige tilfælde op til 4 år. Dette forløb indeholder en række reaktioner, der skræddersys på baggrund af den unges situation og sagens omstændigheder, og skal sikre, at den unge bringes ud af den kriminelle løbebane og tilbage til fællesskabet. Den kriminalitet, som den unge har begået, vil have betydning for Ungdomskriminalitetsnævnets valg af reaktioner. For at sikre at Ungdomskriminalitetsnævnet i sine afgørelser tager tilstrækkeligt hensyn til karakteren af den kriminalitet, som er begået, vil nævnet i visse sager være forpligtet til at overveje, om der er behov for at anbringe den unge uden for hjemmet. Øget forældreinddragelse Forældrene spiller en afgørende rolle i opgaven med at få den unge tilbage til en tilværelse uden kriminalitet. Derfor vil forældrene også kunne forpligtes til at deltage i møder i Ungdomskriminalitetsnævnet. Hvis forældrene udebliver, skal politiet kunne afhente dem. Konfrontation mellem gerningsmand og offer I Ungdomskriminalitetsnævnet kan den unge blive stillet ansigt til ansigt med offeret. Formålet er, at den unge kan se de menneskelige konsekvenser af sine kriminelle handlinger. Mødet kan også være med til at hjælpe offeret videre i livet. Forpligtende ansvar for kommunerne Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse over for den unge vil være bindende for kommunerne. Kommunerne bliver på den måde forpligtet til at iværksætte og gennemføre de reaktioner, som Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse om. Forpligtende afgørelser for de unge Det er ikke frivilligt for den unge at deltage i Ungdomskriminalitetsnævnet. Det betyder, at politiet skal kunne afhente den unge, hvis han eller hun ikke møder op. Derudover vil Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse være bindende for den unge. Hvis den unge ikke overholder afgørelsen, vil sagen kunne genindbringes for Ungdomskriminalitetsnævnet, som så kan beslutte, om der skal iværksættes nye og skærpede tiltag. Ungekriminalforsorg Unge i fødekæden til den hårde kerne er ofte socialt belastede og færdes i kriminelle miljøer. Denne gruppe af unge kan mangle motivation til at overholde de fastlagte forløb og til at samarbejde med myndighederne om at komme ud af kriminalitet. Derfor skal der oprettes en ny ungekriminalforsorg, som sammen med kommunen skal sørge for, at den unge gennemfører sin straksreaktion og overholder sit forbedringsforløb. Ungekriminalforsorgen oprettes som en del af kriminalforsorgen. Ungetilsynsførende Den unge får under hele forløbet tilknyttet en ungetilsynsførende, som skal have særlig erfaring med og indsigt i at arbejde med utilpassede unge. Hvis den unge ikke samarbejder Hvis den unge begår ny kriminalitet eller ikke samarbejder, kan ungekriminalforsorgen genindbringe sagen for Ungdomskriminalitetsnævnet. Nævnet kan så beslutte, om der skal iværksættes nye og skærpede tiltag. For årige, der har fået en betinget dom med vilkår om at efterleve Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, kan manglende efterlevelse udløse frihedsstraffen. Styrket mulighed for magtanvendelse på institutioner Formålet med at anbringe unge uden for hjemmet er bl.a. at få standset den unges kriminelle handlinger gennem fjernelse fra lokalmiljøet. Desuden kan en anbringelse uden for hjemmet på samme tid give mulighed for at iværksætte og gennemføre tiltag, der på længere sigt skal hjælpe den unge ud af kriminalitet. For at sikre, at der er de bedst mulige forhold til stede på institutionerne, er der behov for at give personalet bedre muligheder for at hjælpe den enkelte unge. Derfor skal mulighederne for magtanvendelse på institutionerne styrkes. Døralarmer til de unges værelser Der indføres adgang til at anvende døralarmer til de unges værelser på sikrede døgninstitutioner og om natten på delvist lukkede døgninstitutioner. Alarmerne kan registrere, om nogen går ind eller ud ad dørene. Det vil give personalet mulighed for hurtigt at følge op og gribe ind, hvis der f.eks. er forsøg på rømning eller sammenstød mellem de unge. Unge kan mangle motivation til at komme ud af kriminalitet.
9 16 17 Forbedringsforløb Et forbedringsforløb kan f.eks. indeholde: Praktikforløb hos offentlig eller privat arbejdsgiver Struktureret forløb for færdiggørelse af uddannelse/folkeskole Misbrugsbehandling eller anden behandling af den unges problemer Aflastningsophold i f.eks. døgninstitution Anbringelse på sikret institution Videoovervågning Der indføres mulighed for videoovervågning af indendørs fællesarealer på sikrede døgninstitutioner og delvist lukkede institutioner døgnet rundt. Overvågningen vil gøre det muligt i højere grad at opdage og forhindre f.eks. brug af euforiserende stoffer, trusler og vold. Kropsvisitation Der indføres udvidet adgang til kropsvisitation og gennemsøgning af tøj over for unge på bl.a. sikrede døgninstitutioner, hvis det er nødvendigt for at varetage ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Det vil i højere grad gøre det muligt at opdage forsøg på indsmugling af euforiserende stoffer, våben, mobiltelefoner eller lignende. Begrænsning af adgang til ekstern kommunikation Adgangen til ekstern kommunikation i form af mobiltelefoni og internet mv. på sikrede døgninstitutioner skal kunne begrænses, så mobiltelefoner og internet alene må anvendes på afgrænsede om råder, f.eks. i fællesrum. Dette vil sikre, at unge anbragt i f.eks. varetægtssurrogat og dermed underlagt brev- og telefonkontrol ikke kommer i besid delse af mobiltelefoner og kan benytte sig af sociale medier mv. og dermed vanskeliggøre efterforskningen. Anvendelse af fysisk magt Reglerne om anvendelse af fysisk magt, hvis den unges fortsatte ophold i fællesskabsområder er generende, f.eks. hvis den unge udøver chikane over for de øvrige anbragte unge, personalet eller andre, skal tydeliggøres. Eksempel på forløb for ung mellem 15 og 17 år Mohammed Eksempel på forløb for ung mellem 12 og 14 år Mohammed er 16 år gammel, og han er sigtet for at have begået et gaderøveri og en række indbrud. Mohammed ryger en del hash, og han har problemer derhjemme. Politiet vurderer hurtigt, at Mohammed befinder sig i fødekæden til den hårde kerne. Kommunen inddrages med det samme og overvejer straks, om der er behov for midlertidige tiltag. Mohammeds sag bliver gennem en særlig fast-track-procedure behandlet hurtigt i retten. Mohammed idømmes en betinget dom på 9 måneders fængsel med vilkår om, at han skal efterleve Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse. Peter Peter er 13 år gammel, og han er mistænkt for at have begået et gaderøveri og en række indbrud. Peter ryger en del hash, og han har problemer derhjemme. Politiet vurderer hurtigt, at Peter befinder sig i fødekæden til den hårde kerne. Kommunen inddrages med det samme og overvejer straks, om der er behov for midlertidige tiltag. Da Peter er i fødekæden til den hårde kerne, bliver Peters sag hurtigt behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet. I nævnet konfronteres Peter med sin kriminelle adfærd. Nævnet fastsætter en straksreaktion, som går ud på, at Peter i en periode skal gøre rent i den lokale boligforening. Nævnet fastlægger også et 2-årigt forbedringsforløb, som skræddersys til Peters behov. Nævnet bestemmer, at Peter anbringes på en sikret institution i 2 måneder, og de efterfølgende 12 måneder anbringes Peter uden for hjemmet. Desuden skal Peter deltage i behandling for sit hashmisbrug, og han bliver også pålagt at færdiggøre folkeskolen. Nævnet behandler Mohammeds sag kort tid efter domsafsigelse. Nævnet fastlægger et 2-årigt forbedringsforløb, som skræddersys til Mohammeds situation og behov. Nævnet bestemmer, at Mohammed anbringes på en sikret institution i 2 måneder. Efterfølgende anbringes Mohammed uden for hjemmet i 12 måneder. Desuden skal Mohammed deltage i behandling for sit hashmisbrug, og han skal også gennemføre et forløb på en specialskole. Peter får i forlængelse af nævnets afgørelse udpeget en ungetilsynsførende fra ungekriminalforsorgen, som følger ham og sikrer, at det fastlagte forløb gennemføres. Peter samarbejder ikke, og overholder heller ikke de vilkår, han skal. Derfor sender Peters ungetilsynsførende sagen til nævnet igen, hvor Peter får fastsat skærpede reaktioner. Reaktionerne over for Peter hjælper ham på rette vej, og han gennemfører folkeskolen. Mohammed får i forlængelse af nævnets afgørelse udpeget en ungetilsynsførende fra ungekriminalforsorgen, som følger ham og sikrer, at det fastlagte forløb gennemføres. Mohammed samarbejder ikke, og overholder ikke de vilkår, han skal. Derfor sender Mohammeds ungetilsynsførende sagen til nævnet, hvor Mohammed får fastsat skærpede reaktioner. Reaktionerne over for Mohammed hjælper ham på rette vej. Han kommer ud af sit hashmisbrug og starter på specialskolen. Hvis Mohammed ikke havde samarbejdet, ville hans sag være blevet sendt til retten, hvor Mohammed kunne have fået udløst den betingede del af straffen og komme i fængsel.
10 19 Unge i risikozonen Ca Unge mistænkt for kriminalitet For nogle unge kan et enkelt butikstyveri eller hærværksforsøg være starten på en glidebane, der kan ende i omfattende og alvorlig kriminalitet. Unge skal i højere grad end i dag kunne pålægges af kommunen at udføre samfundsnyttigt arbejde. Ungepålæg I dag kan kommunen anvende ungepålæg (f.eks. faste hjemmetider eller oprydning efter hærværk) eller forældrepålæg (f.eks. sørge for, at den unge møder op i skole eller deltager i fritidsaktiviteter), når unge begår kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed. Hvis der ikke sættes tidligt ind over for unge, er der risiko for, at de vil begå gentagen og grov kriminalitet, og at de dermed ender i fødekæden til den hårde kerne. Pligt til at overveje ungepålæg For at styrke anvendelsen af ungepålæg skal kommunerne være forpligtet til i alle sager hurtigt at vurdere, om der er grundlag for at give den unge et ungepålæg. Desuden skal ungepålægget fremover udvides til at kunne anvendes i alle tilfælde, hvor årige mistænkes for at have begået kriminalitet. Brug af samfundsnyttigt arbejde som del af ungepålæg Kommunen skal i højere grad end i dag kunne pålægge unge at udføre samfundsnyttigt arbejde. Det kan f.eks. være at gøre rent i lokale boligforeninger, vaske brandbiler eller hjælpe til med at vedligeholde parker og andre offentlige områder. Håndhævelse af ungepålæg ved politiet Der fastsættes regler om, at kommunen i sager, hvor det er relevant, straks vil skulle underrette politiet, hvis den unge ikke overholder sit ungepålæg. Det vil herefter være op til politiet at håndhæve pålægget ved f.eks. at afhente den unge. Pligt til at overveje forældrepålæg For at styrke forældrenes ansvar vil regeringen udvide forældrepålægget, sådan at kommunerne også skal være forpligtet til hurtigt at vurdere, om der er grundlag for at anvende et forældrepålæg, når en ung i risikozonen får et ungepålæg. Forældre, der ikke efterkommer et pålæg, vil ligesom i dag kunne trækkes i børne- og ungeydelse og boligstøtte.
11 20 Den tidlige forebyggende indsats Alle børn og unge Kriminaliteten i ungdommen kan i vid udstrækning forebygges med en effektiv og tidlig indsats. Det generelle kriminalitetsforebyggende arbejde er forankret i kommunernes socialforvaltning i tæt samarbejde med skolerne og politiet (SSP). SSP-samarbejdet udgør fundamentet for det kriminalpræventive arbejde. De involverede aktører peger dog på behovet for at skabe en tydeligere og mere ensartet retning for arbejdet med at holde unge ude af kriminalitet. Regeringen lægger derfor op til en samlet styrkelse af den tidlige forebyggende indsats. Ny fælles ramme for SSP-samarbejdet Der skal fastsættes en ny, fælles ramme for SSPsamarbejdet, så forebyggelsesarbejdet på tværs af kommunerne bliver mere ensartet i forhold til formål, myndighedsopgaver og målsætning. Det skal være med til at sikre den nødvendige dialog og koordination mellem SSP og forvaltningens sagsbehandlere. Uddannelse i kriminalitetsforebyggelse SSP-konsulenter landet over skal tilbydes samme uddannelse i kriminalitetsforebyggelse. I uddannelsen skal der være særlig fokus på forebyggelse af bandernes rekruttering af børn og unge til bande miljøet. Den nye uddannelse vil blive til i samarbejde mellem Nationalt Forebyggelsescenter under Rigspolitiet og Socialstyrelsen. Effektiv udveksling af personoplysninger Mulighederne for udveksling af personoplysninger mellem politiet og kommunerne i SSP-samarbejdet skal gøres tydeligere med en ny og opdateret vejledning. Det skal sikre, at tvivl om det retlige grundlag ikke er en hæmsko for et effektivt og målrettet myndighedssamarbejde. Forebyggelsesenheder i politikredsene Politiet har en afgørende rolle i det kriminalitetsforebyggende arbejde. Der skal derfor oprettes særlige forebyggelsesenheder i alle politikredse, hvor bestemte medarbejdere bliver en aktiv del af forebyggelsesarbejdet. Det vil medvirke til at styrke samarbejdet med kommuner og andre aktører og styrke det faglige niveau i arbejdet med at forebygge kriminalitet. Initiativerne skal endvidere ses i sammenhæng med regeringens satspuljeoplæg, hvor der bl.a. er fokus på en styrket indsats til tidlig forebyggelse af bandekriminalitet. Her afsættes der bl.a. penge til en lillebror-strategi, som skal forebygge rekruttering til bandekriminalitet blandt børn og unge. Indsatsen skal styrke kommunernes arbejde med at identificere og iværksætte tiltag for de børn og unge, som i kraft af familierelationer, asocial adfærd mv. er særligt sårbare over for rekruttering til bander og andre kriminelle miljøer.
12 22 Økonomi Ramme afsat på FL17 70,0 mio. 70,0 mio. 70,0 mio. 70,0 mio. Udgifter i alt 61,2 mio. 120,4 mio. 123,2 mio. 122,2 mio. Udspillet vil indebære udgifter på 61,2 mio. kr. i 2018 stigende til 122,2 mio. kr. i 2021 og frem. 61,2 mio. kr. i 2018 og 70,0 mio. kr. fra 2019 og frem finansieres af den allerede afsatte ramme til indsats mod ungdomskriminalitet på finansloven for Regeringen lægger op til, at de øvrige udgifter finansieres af forhandlingsreserven som led i forhandlingerne om finansloven for /18:3 Oktober 2017 Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Tlf ISBN (trykt version) ISBN (digital version) Design: e-types Foto: Pexels Publikationen kan hentes på
Alle handlinger har konsekvenser
Retsudvalget 2017-18 REU Alm.del Bilag 41 Offentligt OKTOBER 2017 Alle handlinger har konsekvenser En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet EN REFORM AF INDSATSEN MOD UNGDOMSKRIMINALITET 3 Indhold
Læs mereUngdomskriminalitet regeringens udspil
Indlæg i Kriminalistforeningen den 8. februar 2018 af Helle Lokdam, formand for den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsete samt forsvarsadvokat Ungdomskriminalitet regeringens udspil Indledning:
Læs mereAftale mellem Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti
29. juni 2018 Aftale mellem Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti Aftale om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet Alle handlinger
Læs mereQ & A Ungdomskriminalitetsreformen/Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
Q & A Ungdomskriminalitetsreformen/Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet Ungdomskriminalitetsnævnet SPØRGAMÅL Hvad er nævnets rolle? Hvor er nævnet forankret organisatorisk? Hvem sidder i nævnet? SVAR
Læs mereBemærkninger til udkast til forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
Bemærkninger til udkast til forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet Ifølge udkastet til forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet skal der oprettes et Ungdomskriminalitetsnævn,
Læs mereHØRINGSNOTAT. Høringssvar over udkast til forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. København, Dato 25. oktober 2018
HØRINGSNOTAT København, Dato 25. oktober 2018 Høringssvar over udkast til forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Ved brev af 3. september 2018 har Justitsministeriet fremsendt ovennævnte
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om socialtilsyn og lov om røgfri miljøer
Til lovforslag nr. L 85 Folketinget 2018-19 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 11. december 2018 Forslag til Lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte
Læs mereDet Kriminalpræventive Råds input til reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet
Februar 2018 Det Kriminalpræventive Råds input til reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet Selvom ungdomskriminaliteten er faldende, støtter DKR regeringens ønske om at gøre indsatsen mod ungdomskriminalitet
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn
Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2018/2019 Fremsat den 24. oktober 2018 Forslag til Lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn (Styrket
Læs mereUd af kriminalitet og tilbage i trivsel
Ud af kriminalitet og tilbage i trivsel - Håndbog til behandling af sager omfattet af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet 0/77 Indhold Forord 3 1. Indledning intentioner, baggrund og indhold 6 2.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om socialtilsyn og lov om røgfri miljøer
Til lovforslag nr. L 85 Folketinget 2018-19 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 18. december 2018 Forslag til Lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og
Læs mereLov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om socialtilsyn og lov om røgfri miljøer
LOV nr 1720 af 27/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. maj 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2018-731-0038 Senere ændringer til forskriften LBK nr 178 af 26/02/2019
Læs mereEn ungdom uden kriminalitet
jm.dk sm.dk En ungdom uden kriminalitet Tydelig konsekvens, flere i uddannelse og arbejde April 2015 Regeringen En ungdom uden kriminalitet Tydelig konsekvens, flere i uddannelse og arbejde 22. april 2015
Læs mereTryghed kræver handling Sådan vil Socialdemokraterne i Aarhus mindske kriminaliteten blandt unge yderligere
Tryghed kræver handling Sådan vil Socialdemokraterne i Aarhus mindske kriminaliteten blandt unge yderligere Aarhus er grundlæggende en tryg by at bo og færdes i, fordi vi har tillid til hinanden og passer
Læs mereKL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet.
Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København Att: Ellinor Colmorten Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om social service lov ( styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede
Læs mereHøringssvar vedr. forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
Børns Vilkår Trekronergade 126 F DK 2500 Valby M +45 3555 5559 @ bv@bornsvilkar.dk www.bornsvilkar.dk 1. oktober 2018 Høringssvar vedr. forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet Børns Vilkår
Læs mereSocialforvaltningen har givet input til spørgsmål 1-3 og har besvaret spørgsmål 4 selvstændigt.
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Badar Shah, MB E-mail: Badar_Shah@kk.dk Kære Badar Shah 25. februar 2019 Sagsnr. 2019-0046943 Dokumentnr. 2019-0046943-1
Læs mereUdmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer
POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens
Læs mereInformationsmøde om Netværkssamråd. Oktober 2014
Informationsmøde om Netværkssamråd Oktober 2014 Program Kl. 10.00 Velkomst Kl. 10.10 Den nye lovgivning om netværkssamråd baggrund og intentioner. Kl. 10.40 Socialstyrelsens rådgivning i forbindelse med
Læs mereMere konsekvens, opfølgning og omsorg en markant styrket indsats mod ungdomskriminalitet
Oktober 2009, Regeringen Mere konsekvens, opfølgning og omsorg en markant styrket indsats mod ungdomskriminalitet 1. Indledning Regeringen ønsker at bekæmpe ungdomskriminalitet mere aktivt både for at
Læs mereKIL. Børne- og socialministeriet Holmens Kanal København K. Sendt pr. mail til STHIsm.dk med kopi til p-boernsm.dk
KIL Børne- og socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til STHIsm.dk med kopi til p-boernsm.dk KL's bemærkninger til høring om forslag til lov om ændring af lov om social service,
Læs mereKOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE
Vejledning fra Ungesamrådet i Nordjylland ANKLAGEMYNDIGHEDEN December 2011 (ajourført jan. 2013) KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE I. Hvilken afgørelse kan
Læs mereBekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af
Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn
Lovforslag nr. L 85 Folketinget 2018-19 Fremsat den 26. oktober 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn
Læs mereUDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.
Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE
Læs mereUDKAST. Forslag. til Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde
Dato: 3. september 2018 Kontor: Forebyggelseskontoret Sagsbeh: TEV/MSH Sagsnr.: 2017-186-0017 Dok.: 845774 UDKAST Forslag til Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde
Læs mereForord. Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne.
Forord Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne. Særligt når det vedrører sager af grovere karakter bandekriminalitet og drab
Læs mereKOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv.
KOMMISSORIUM Tirsdagsmøder i det kriminalitetsforebyggende samarbejde U18 Formål: 1. Tirsdagsmøderne har til formål at opkvalificere kommunens indsats over for unge, som har begået kriminalitet eller er
Læs mereHurtigere vej fra forbrydelse til fængsel. 8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem retssystemet
Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel 8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem retssystemet 14. januar 2018 Indhold Forord 2 Straffesagskæden 3 erne 4 Sigtede må ikke vælge en forsvarer,
Læs mereForslag. Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2018-19 Fremsat den 26. oktober 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde
Læs mereNedsættelse af den kriminelle lavalder ad bagvejen?
UNGELAVALDER OG UNGDOMSKRIMINALITETSNÆVN Nedsættelse af den kriminelle lavalder ad bagvejen? Formelt set indebærer regeringens udspil om ungelavalder og ungdomskriminalitetsnævn ikke en nedsættelse af
Læs mereSvendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011
Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.
Læs mereForord. Ét overgreb mod et barn er ét for meget derfor ændrer vi nu reglerne, så vi bedre kan gribe ind i tide. Justitsminister Søren Pape Poulsen
Forord Seksuelle overgreb mod børn er en af de mest grusomme og modbydelige forbrydelser. En forbrydelse, som kan påvirke offeret resten af livet. Når det forfærdelige sker, at et barn bliver udsat for
Læs mereFØRSTE LED I FØDEKÆDEN?
FØRSTE LED I FØDEKÆDEN? En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper Maria Libak Pedersen & Jonas Markus Lindstad Justitsministeriets Forskningskontor Juni 2011 Første led i fødekæden? En undersøgelse
Læs mereRetsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt. Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal København K
Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal 16 1220 København K Lovafdelingen Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Carsten Madsen Sagsnr.: 2006-730-0435
Læs mereHelsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -
SSP+ Med udbygningen af SSP-området, det såkaldte SSP+, opnår Helsingør Kommune en mere direkte og bedre indsats for stop af uhensigtsmæssig adfærd og udvikling af kriminalitet blandt unge over 18 år,
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 589 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 589 Offentligt me«, Information den 11. marts, kalder justitsministerens udtalelser for amatøragtigt og er citeret for at sige:»det er ikke værdigt
Læs mereStyrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge
Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.
Læs mereOrienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)
Til samtlige kommuner og regioner m.fl. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (Styrkelse
Læs mereSAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012
Læsø Kommune Frederikshavn Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1.
Læs mereFORSETE. 1. Indledning. Justitsministeriet : Børne og Socialministeriet:
1 FORSETE Rets- og kriminalpolitisk tænketank helle@lokdam.dk bodil.philip@gmail.com 1. oktober 2018 Justitsministeriet : email Lforebyggelseskontoret@jm.dk Børne og Socialministeriet: e-mail STH@sm.dk
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2012
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2012 Omfang og art af kriminalitet begået af 14-årige Dette notat angår registreret kriminalitet begået af unge, som var 14 år på gerningstidspunktet, også selv
Læs merePlan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Godkendt af Børne- og skoleudvalg og Lokalråd 2011 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Som en del af den sammenhængende
Læs mereForslag. Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2018-19 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 11. december 2018 Forslag til Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde
Læs mereSSP-Samrådet takker for muligheden for at kommentere og afgive høringssvar på ovennævnte lovforslag.
Til Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K SSP-Samrådet Høring over udkast til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet SSP-Samrådet takker for muligheden for at kommentere og afgive høringssvar
Læs mereAnkestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle
Punkt 7. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle maj 2012. 2012-24166. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering
Læs mereVelkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30
Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30 Nyt fra Socialstyrelsen Ny organisering i Socialstyrelsen - kriminalitetsområdet
Læs mereUngdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2017
Ungdomssanktionen Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2017 Disposition Ungdomssanktioner - Antal - Kriminalitetens art - Køn, alder, herkomst og tidligere kriminalitet
Læs merePlanen for indsatsen imod ungdomskriminalitet
Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet Mariagerfjord Kommune skal i henhold til lov 166 om ændring af Lov om Social Service og Lov om Rettens Pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede
Læs merePlanen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik
Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik Indledning Kommunerne skal i henhold til lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje
Læs mereOverordnet strategi for en styrket indsats over for jalousidrab og andre alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser
23. august 2007 Nationalt Forebyggelsescenter Anker Heegaards Gade 3 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 00047 E-mail: Web: rpchi@politi.dk www.politi.dk Overordnet strategi for en styrket
Læs mereLov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
LOV nr 1705 af 27/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 5. april 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2017-186-0017 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om bekæmpelse
Læs mereKRIM-plan: Plan over indsatsen til forebyggelse af ungdomskriminalitet i Frederiksberg Kommune
KRIM-plan: Plan over indsatsen til forebyggelse af ungdomskriminalitet i Frederiksberg Kommune December 2016 Indledning Kommunerne skal i henhold til lov 166 om ændring af Lov om Social Service (Serviceloven)
Læs mereUnge vores fælles fremtid BUPL s ungeudspil 2018
Unge vores fælles fremtid BUPL s ungeudspil 2018 »Da vi begyndte som rollemodeller for fire år siden, diskuterede vi, om vi skulle forsøge at hjælpe de drenge, der allerede var havnet i kriminalitet. Men
Læs mereBeslutningsforslag nr. B 137 Folketinget
Beslutningsforslag nr. B 137 Folketinget 2016-17 Fremsat den 31. marts 2017 af Peter Kofod Poulsen (DF), Tilde Bork (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Dennis
Læs mereHøring over udkast til forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet fra Justitsministeriet
Børne- og Socialministeriet Justitsministeriet Holmens Kanal 22 Slotsholmsgade 10 1060 København K 1216 København K. Til Sendt pr. e-mail til: Lforebyggelseskontoret@jm.dk. STHI@sm.dk cc: p-boern@sm.dk
Læs mereUdslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger
Ankestyrelsens undersøgelse af Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger Sammenfatning af hovedresultater December 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2014
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2014 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2013 Den 1. juli 2001 trådte muligheden
Læs mereHøringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til kriminalitetstruede børn og unge
Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att: Ellinor Colmorten og Dan Holmgreen Dato: 20/1-10 /hado Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2014 Den 1. juli 2001 trådte muligheden
Læs mereUdviklingen i børne- og ungdomskriminalitet
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR APRIL 2012 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2011 Med henblik på at vurdere udviklingen i den registrerede børne- og ungdomskriminalitet er der fra Rigspolitiet
Læs mereNationalt Forebyggelsescenter, NFC, og problemskabende unge, bander og rockere
Nationalt Forebyggelsescenter, NFC, og problemskabende unge, bander og rockere -Forebyggelse i strategier og planer -Forebyggelse på operativt niveau -Forebyggelse på projektniveau Maria Bislev, sociolog,
Læs mereVideregivelse af oplysninger mellem myndigheder
Videregivelse af oplysninger mellem myndigheder Forvaltningslovens 27 og 32 Retsplejelovens 115 Persondatalovens 6, 7 og 8 Ny databeskyttelsesforordning 25/5-18 Retshåndhævelseslov (i kraft 30/4-17) 1,
Læs mereFørste led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper
Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper SSP konference d. 22. november 2012 Maria Libak Pedersen Baggrund Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet: Efter kommissionens
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JULI 2011
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JULI 2011 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 2001-2010 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra
Læs mereElektronisk fodlænke
Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform
Læs mereRedskaber målrettet det boligsociale arbejde. Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge. Viden til gavn
Redskaber målrettet det boligsociale arbejde Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf:
Læs mereRetsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt
Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE. SSP Skole Socialforvaltning - Politi. Indsatsen mod ungdomskriminalitet
GLOSTRUP KOMMUNE SSP Skole Socialforvaltning - Politi Indsatsen mod ungdomskriminalitet et tillæg til Børnepolitikken herunder den sammenhængende børnepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 12. september
Læs mereStyrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg
Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg
Læs mereDel 1: Observationer og vurderinger... 3 Særligt for Bydele med uro... 5
INDHOLDSFORTEGNELSE Side Indledning... 3 Del 1: Observationer og vurderinger... 3 Særligt for 2018... 3 Bydele med uro... 5 Del 2: Data og statistik.. 9 Kriminalitetsudvikling 9 Udvikling i enkeltsager..
Læs merePlan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge
Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)
Læs mereRadikal Ungdom mener:
Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -
Læs mereLovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25.
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
Læs mereNOTAT. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik
NOTAT Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik Den 14. marts 2012 Sagsbeh: Sagsnr.: 2012/0008264 Dok.nr.: 2012/0008264-8 Børne- og ungeområdet Skoleafdelingen
Læs mereBetingede domme ( 56-61)
Betingede domme ( 56-61) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: betinget dom;samfundstjeneste; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.5.2015 Status: Gældende Udskrevet: 18.1.2018 Indholdsfortegnelse 1. Overblik
Læs mereUngdomskriminalitet. - De mest kriminelle. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen 8.
Ungdomskriminalitet - De mest kriminelle Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen (abp@jm.dk) 8. februar 2018 Undersøgelserne Ungdomskriminalitet. De mest kriminelle. Årgang 1996
Læs mereMission og vision 2. Om kriminalforsorgen 2. Strategiske pejlemærker 3. Mål for Gyldighedsperiode, opfølgning og påtegning 8
Indhold Mission og vision 2 Om kriminalforsorgen 2 Strategiske pejlemærker 3 Én stærk og fælles koncern 3 Styrket sikkerhed og tryghed for de ansatte 3 Modernisering og fremtidssikring af afsoningssteder
Læs mereBekendtgørelse af lov om voksenansvar for anbragte børn og unge
LBK nr 178 af 26/02/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 11. juni 2019 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne- og Socialmin., j.nr. 2018-4653 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1530
Læs mereDet kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune
Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 4.7.2016 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår
Læs mereRetningslinjer for politianmeldelse ved mistanke om strafbare handlinger samt vold og trusler om vold mod ansatte
Retningslinjer for politianmeldelse ved mistanke om strafbare handlinger samt vold og trusler om vold mod ansatte Revideret november 2015 1. GENERELT 2 2. HVORNÅR GÆLDER RETNINGSLINJERNE 3 3. HVORNÅR SKAL
Læs mereDet kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune
Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 22.12.2015 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår
Læs mereHvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?
Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende
Læs mereKL, KL's bemærkninger til forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Justitsministeriet Holmens Kanal København K
, Justitsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til Lforebyggelseskontoret@jm.dk. 's bemærkninger til forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet Justitsministeriet har den
Læs mereMINDRE KRIMINALITET. Dette udspil indeholder 23 forslag, der skal bringe os videre i retning af et København med endnu mindre kriminalitet.
MINDRE KRIMINALITET København er vores by. Det er ikke bandernes by. Det er ikke de kriminelles by. Københavns borgere skal trygt kunne færdes i gaderne og opholde sig i deres hjem. Her bor vi! Og det
Læs mereMIDT- OG VESTSJÆLLANDS
MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2011
Efter offentliggørelse af denne rapport er der fundet registreringsmangler i de anvendte grunddata vedrørende især stedet for varetægtsfængsling. Oplysninger herom bør derfor ikke anvendes. Der henvises
Læs mereIndkaldelse til bestyrelsesmøde
Ref.: JIJ Dok.nr.: 4613643 Sag.nr.: 2017-SL211NJ-15982 16-10-2018 Indkaldelse til bestyrelsesmøde Dato: 29. oktober 2018 Tid: 09.00-16.00 Sted: FOA Nordjylland, Østerport 2 Aaborg. Lokale Toppen i Baghuset
Læs mereIndledning. Vi skal altid være på ofrenes side.
RETFÆRDIGHED FOR OFRE Indledning Vi har pligt til at tage ordentlig hånd om de borgere, der har været offer for en forbrydelse. Vi skal sikre, at de får genoprettelse, genoprejsning, og de oplever at få
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2012
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2012 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2011 Den 1. juli 2001 trådte muligheden
Læs mereSamarbejdsplan for Nordjyllands Politi Indledning
Samarbejdsplan for Nordjyllands Politi 2009 1. Indledning Med ikrafttræden den 1. januar 2007 blev både Danmarks politikredse og hele det kommunale område reformeret gennem etablering af større og mere
Læs mereSYDØSTJYLLANDS POLITI
SYDØSTJYLLANDS POLITI Organisering af det kriminalitetsforebyggende arbejde i Sydøstjyllands Politi Indledning Forebyggelse af kriminalitet og især forebyggelse af ungdomskriminalitet er en af de væsentligste
Læs mereKriminalpræventiv handleplan 2011-2014
Kriminalpræventiv handleplan 2011-2014 Bornholms regionskommune 2011 1 Forord...3 Indledning...3 Visionen for arbejdet...3 Bornholm i tal...4 Lovgivning...5 Aktører i det kriminalpræventive arbejde...9
Læs mereBØRNERÅDETS SYN PÅ LOVFORSLAGET OM
Indenrigs- og Socialministeriet Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K 22. januar 2010 Vedrørende j.nr. 2009-7683 BØRNERÅDETS SYN PÅ LOVFORSLAGET OM UNGDOMSKRIMINALITET Høringssvar til forslag
Læs mereInformationsmøde om ungdomssanktionen. Oktober 2014
Informationsmøde om ungdomssanktionen Oktober 2014 Informationsmøde om ungdomssanktionen Kl. 13.15 Ungdomssanktionen kort fortalt: til hvem, hvordan, hvorfor og hvad skal der være fokus på? v. Socialstyrelsen
Læs mereRedegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2012
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2013 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2012 Den 1. juli 2001 trådte muligheden
Læs mereR E T S P O L I T I S K F O R E N I N G ÅBENT BREV TIL FOLKETINGSPARTIERNES RETSORDFØRERE
R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G ÅBENT BREV TIL FOLKETINGSPARTIERNES RETSORDFØRERE København, den 7. august 2018 I slutningen af juni indgik regeringen en aftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti
Læs mereRetsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2014-0035-0248 Dok.: 1307903
Læs mereungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel
Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud
Læs mere