Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune

Transkript

1 Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej Helsingør Tlf [email protected] Dato Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår af Budgetforlig for Helsingør Kommune at: På den baggrund er parterne enige om, at der bl.a. skal arbejdes hen mod en mere hensigtsmæssig organisering af det arbejde for børn og unge. Der ønskes en samlet plan for arbejdet, der sikrer den tidlige tværgående indsats. (side 3). Det fremgår endvidere, at: Parterne understreger endvidere i den forbindelse, at kommunens arbejde skal ses i sammenhæng, og der skal være koordinering på tværs (side 4). Med udgangspunkt i ovenstående, er der: udarbejdet en samlet oversigt med fora og indsatser, som retter sig mod det arbejde i Helsingør Kommune (bilag 2) udarbejdet et notat som giver et samlet billede af SSPK s organisering og arbejdsopgaver (bilag 3) udarbejdet forslag til overordnede anbefalinger og udarbejdet forskellige forslag til, hvordan det arbejde kan organiseres fremadrettet. 2. Anbefalinger Der er udarbejdet forslag til nogle overordnede anbefalinger, som tænkes at kunne medvirke til, at forbedre det arbejde - uanset om der vælges den nuværende organisering, eller om der vælges en ny organisering af arbejdet. 2.1 Mål for det arbejde Det anbefales at der udarbejdes mål, som skal være styrende for det arbejde I Helsingør Kommune. Der peges på følgende mål: Side 1

2 Oprindeligt Mål 1: Antallet af børn og unge som mistænkes/sigtes, skal fortsat falde Antallet af årige som mistænkes/sigtes er faldet fra 50 i 2001 til 29 i Det højeste tal ses i 2008, hvor der var 86 mistænkte/sigtede. Der har i perioden været et samlet fald på 42 %. Antallet af årige som mistænkes/sigtes er faldet fra 97 i 2001 til 80 i 2014 et fald på 17,5 %. Antallet af mistænkte/sigtede var på sit højeste i 2008 med 126. Som det fremgår, så har der i perioden været et fald for begge aldersgrupper og der skal arbejdes målrettet med at dette fald fortsætter. Forslag: årige: Et årligt fald i antal personer på 10 % årige: Et årligt fald i antal personer på 5 % Det skal undersøges i samarbejde med politi og SSPK, om ovenstående er et realistisk mål, eller om der skal arbejdes efter et andet mål vedrørende ungdomskriminalitet. En mere positiv formulering af målet kan være: Antallet af børn og unge som holder sig ude af kriminalitet skal stige. Bemærkninger: De tal som anvendes til at dokumentere udviklingen i børne- og ungdomskriminaliteten, er statistik fra Justitsministeriets Forskningskontor. Mere specifikt er der tale om Antal mistænkte/sigtede personer og antal forhold fordelt efter aldersgruppe. Der er altså tale om opgørelser af antal børn og unge i alderen år og år, som er mistænkte/sigtede. Med udgangspunkt i ovennævnte statistik, vil argumentationen være, at antallet af unge som holder sig ude af kriminalitets stiger, når antallet af børn og unge som mistænkes/sigtes falder. Det skal bemærkes, at argumentationen med udgangspunkt i statistikken, kan virke søgt i forhold til det positivt formulerede mål. Oprindeligt Mål 2: Andelen af elever med ulovligt fravær i folkeskolen, skal falde til under landsgennemsnittet Den seneste opgørelse af gennemsnitligt elevfravær i Helsingør Kommunes skoler viser, at det gennemsnitlige ulovlige fravær er 1,5 % (2014/2015). Landsgennemsnittet er ca. 0,9 %. Det fremgår af opgørelsen, at det ulovlige fravær i 10. klasse er 5,0 % for pigerne og 5,5 % for drengene. Der er dermed et særligt fokus her. 1 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Med separate opgørelser for kommuner og politikredse. Justitsministeriets Forskningskontor April 2015 Side 2

3 Udover at et systematisk arbejde med fravær, hvor vi konsekvent kontakter forældrene ved ulovligt fravær, vil få det ulovlige fravær til at falde, så vil den tætte opfølgning være med til at opdage sociale problemstillinger og unge som er i gang med en kriminel løbebane. Det skal undersøges i samarbejde med skolelederne, om ovenstående mål kan anvendes, eller om der skal formuleres at andet mål vedr. ulovligt fravær. En mere positiv formulering kan være: Andelen af elever i skolerne som passer deres skolegang skal stige Bemærkninger: Der tages udgangspunkt i opgørelsen af gennemsnitligt elevfravær i Helsingør Kommune. Der udarbejdes ikke entydig statistik på skolerne vedrørende fremmøde. Det betyder, at vi skal anvende statistikken vedrørende fravær til at konkludere, om andelen af elever som passer deres skole stiger eller falder. Det skal bemærkes, at argumentationen med udgangspunkt i statistikken, kan virke søgt i forhold til det positivt formulerede mål. Oprindeligt Mål 3: Andelen af elever i 8 klasse som har været fulde og/eller har røget skal falde hvert år Der kan p.t. ikke opstilles entydige mål, fordi der fremover laves Sundhedsprofil for udskolingen i 8. klasse hvor undersøgelsen de tidlige år er foretaget i 9. klasse. Det overordnede mål kan sagtens anvendes, men vi kender p.t. ikke andelen af elever i 8. klasse som har drukket alkohol eller har røget. Det fremgår af sundhedsprofilerne for udskolingen i 9. klasse, skoleårene og , at andelen af elever som har været fulde i 2012/2013 var 60,1 %, i 2013/2014: 59,8 % og i : 55,5 %. Det svarer til et samlet fald på 4,6 procentpoint. Andelen af elever som har røget var i 2012/2013: 24,5 %, i 2013/2014: 18,5 % og i 2014/2015: 20,3 %. På trods af en stigning i andelen af unge i den seneste undersøgelse, har der samlet set for perioden været et fald på 4,2 procentpoint. Undersøgelsen udvides fra 2015 med spørgsmålet: Har du nogensinde prøvet at ryge hash?. Når det bliver muligt, formuleres der også et mål vedrørende hashrygning. Der udarbejdes i 2015 en sundhedsprofil for både 8. og 9. klasse, så vi vil her få de første tal for 8. klasse. En mere positiv formulering og et ændret fokus foreslås at være: Andelen af elever i 8. klasse, som udskyder deres debut med at drikke alkohol og ryge, skal stige. Side 3

4 Bemærkninger: Der tages udgangspunkt Sundhedstjenestens sundhedsprofil for udskoling. Udviklingen kan aflæses direkte af den statistik der udarbejdes. Oprindeligt Mål 4: Andelen af årige som ikke er i ordinær uddannelse skal falde hvert år UU- Øresund opgør hver måned andelen af unge som ikke er i ordinær uddannelse. Det fremgår af opgørelsen i december 2015, at der er i alt 2519 unge mellem 15 og 17 år i Helsingør Kommune. Heraf var 112 ikke i ordinær uddannelse, hvilket svarer til 4,45 %. I december 2014 var andelen 5,22 %. Der har dermed været et fald på 0,77 procentpoint. Mål 4 kan omformuleres til følgende 2 mål: Andelen af 20 årige som er i ordinær uddannelse skal stige Andelen af uddannelsesparate i 9. klasse er stigende Bemærkninger: UU Øresund har statistik, som direkte kan dokumentere udviklingen i de 2 mål. Nyt mål, som er foreslået af Udvalg for Tryghed og Forebyggelse Udvalget har i sit høringssvar anbefalet, at der tilføjes et mål om stigende andel af børn og unge, med at aktivt fritidsliv stiger (fx i foreningslivet, Ungdomsskole, klubber). Der kan arbejdes ud fra følgende mål: Antallet af børn og unge med et aktivt fritidsliv stiger. Bemærkninger: Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab, kan levere tal på antallet af foreningsaktive børn og unge: Fordelt på køn Fordelt på 4-12 årige og årige Fordelt på idræt, spejder og øvrige foreninger Tallene opgøres hvert år i marts måned og ligger klar omkring 1. april. Opfølgning på målene Det foreslås, at der følges op på målene én gang om året, og at opfølgningen fremover forelægges til orientering på Børne- og Uddannelsesmødet i maj/juni måned. 2.2 Det foreslås at analysere det primære arbejde på skoler og i klubber, med henblik på at udarbejde forslag til nye arbejdsmåder Side 4

5 Det skal afklares hvad der er brug for på skoler og i klubber, herunder om oplæg i 6. og 7. klasse bør gøres på en anden måde. Endvidere skal det undersøges om mødeforummet SSPK Lokalråd, skal organiseres på en anden måde. Her tænkes bl.a. på, at SSPK Lokalrådene er lokalt forankrede og derfor hver især mangler overblik over, hvad der sker i Helsingør Kommune som helhed. Ligeledes skal SSPK lærer og pædagogfunktionen gennemgås og der skal ved behov udarbejdes en ny beskrivelse af funktionen. Ovenstående skal udarbejdes i et samarbejde mellem skoler, klubber og SSPK. I arbejdet skal indgå fordele og ulemper ved de foreslåede modeller, så det politisk er muligt at tage stilling på et oplyst grundlag. 2.3 Allonge til den sammenhængende Børne- og Ungepolitik rettes til Allongen til den sammenhængende Børne- og Ungepolitik - Handlingsplan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet skrives om, så den dels indeholder de besluttede mål og dels giver et samlet og tydeligt overblik over det arbejde i Helsingør Kommune. Arbejdet med at omskrive allongen, afventer beslutningen om nye mål og fremtidig organisering. Jf. høringssvar fra Udvalg fra Tryghed og Forebyggelse, indarbejdes der i allongen afsnit vedrørende Styrket dialog med forældrene og Fokus på boligområderne. 3. Organisering af det arbejde i Helsingør Kommune 3.1 Den organisering vi har i dag Som nævnt ovenfor, er der udarbejdet en samlet oversigt med fora og indsatser (bilag 2) og et notat som beskriver hvordan forebyggelsesarbejdet er organiseret (bilag 3). SSP samarbejdet har eksisteret siden 1977 og lovgrundlaget er Retsplejelovens 115 og Servicelovens 49a. Endvidere er alle kommuner med virkning fra 1. juli 2010 forpligtet til, at udarbejde en plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet. Planen skal være en del af den sammenhængende Børne- og Ungepolitik (Servicelovens 19, stk.3). SSP samarbejdet har fra starten været karakteriseret ved, at man har organiseret og implementeret samarbejdsmodellen med udgangspunkt i de konkrete forudsætninger og behov i den enkelte kommune. Den lokale indfaldsvinkel, er fortsat en væsentlig forudsætning for udviklingen af det kriminalpræventive samarbejde i kommunerne. Fx når det gælder interne mødestrukturer, og hvem der deltager i hvilke møder. Eller når det gælder den måde, som konsulenterne i det lokale kriminalpræventive samarbejde tilrettelægger deres samarbejde på. Helt grundlæggende er skal opgaven, at der skal Side 5

6 være et samarbejde (leder af SSPK) omkring kriminalitetsforebyggelse i kommunen, at der skal være sekretariatsbistand (sekretær i SSPK) til dette og at der er en plan for den sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet. Til at understøtte det arbejde i Helsingør Kommune, er der mere generelt set fokus på hele familien ved indsatser for børn og unge med særlige behov. Her tænkes på at: der er fokus på hele familien i sagsbehandlingen i Familierådgivningen, der er fokus på hele familien i BUF s udførerenhed Familieværftet, der er fokus på hele familien, når der samarbejdes om udviklingsmål i Familiedialog, SSPK sender bekymringsbreve til forældrene og der aftales bekymringssamtaler med deltagelse af forældre, SSPK har et indgående kendskab til forældre og søskende i forhold til de unge, som skaber uro, men også i forhold til de unge, der benytter værested og socialpædagogisk tilbud, forældre deltager på Tværfagligt Forum i nogle dagtilbud og skoler. For at styrke det tværfaglige samarbejde omkring familierne, arbejdes der ud fra den løsningsfokuserede metode LØFT og i det tværfaglige digitale dialogforum Familiedialog. I de tilfælde hvor forældre og unge ikke vil deltage i et samarbejde, kan Familierådgivningen give forældre- og ungepålæg. Det kræver dog, at forældrene har forudsætningerne for at kunne forstå og indgå i ændringer. Jf. ovenstående lever det arbejde helt op til de gældende love på området, og der er et tæt samarbejde omkring familierne i kommunen. 3.2 Forslag til modeller for organisering Der er i det følgende udarbejdet forslag til en fremtidig organisering af det arbejde i Helsingør Kommune Bevare den nuværende organisering: Der kan arbejdes ud fra en model, hvor den nuværende organisering bevares og hvor der arbejdes med de 3 anbefalinger ovenfor. Der kan peges på følgende fordele, ulemper og konsekvenser ved denne model: Fordele Ulemper Konsekvenser Den nuværende organisering er veletableret og velkendt. Der er en god sammenhæng mellem det arbejde, det familierettede Der er meget arbejde som i den nuværende organisering skal koordineres i SSPK. SSPK kan derved blive en flaskehals i det Såfremt det besluttes, at følge ovenstående anbefalinger og bevare den nuværende organisering, vurderes det, at der vil blive en større tydelighed Side 6

7 arbejde (Lov om social Service) og det boligsociale arbejde. arbejde. og sammenhæng i det arbejde Væresteder skilles ud fra SSPK: Det kan vælges at skille værestedet Tetriz og det specialpædagogiske tilbud Cube ud fra SSPK og lægge tilbuddene som en enhed i Center for Børn, Unge og Familier. Resten af organiseringen fortsætter som i dag. Der kan peges på følgende fordele, ulemper og konsekvenser ved denne model: Fordele Ulemper Konsekvenser Ved denne organisering kan der sættes større fokus på det pædagogiske og det familierettede arbejde. Ved skille de 2 enheder ud fra SSPK, øges fokus på det koordinerende arbejde. Tetriz og Cube er en del af de sekundære og tertiære forebyggelsesindsatser som p.t. er forankret i SSPK. En organisering hvor tilbuddene er i en anden enhed, kan komme til at betyde dobbeltarbejde. Ved at skille de to tilbud ad, kan de hver især fokusere på egen målgruppe. Der kan komme mere fokus på skolerne, men det skal måles op mod, at viden kan gå tabt mellem enhederne SSPK s arbejde på skolerne lægges i Center for Dagtilbud og Skoler (DS). Tetriz, Cube og det opsøgende arbejde lægges i Center for Børn, Unge og Familier (BUF) Det kan vælges, at lægge SSPK s primære forebyggelse under DS og lægge Tetriz, Cube og det opsøgende arbejde i BUF. Det tænkes her, at det opsøgende gadearbejde kan forankres i de 2 tilbud. Der kan peges på følgende fordele, ulemper og konsekvenser ved denne model: Fordele Ulemper Konsekvenser Ved at lægge det primære forebyggende arbejde i DS, kan der opnås et tættere samarbejde mellem SSPK, skolerne og klubberne og dermed en øget forebyggende indsats overfor de mange, fremfor de mest udsatte. Ved at lægge Tetriz, Cube og det opsøgende arbejde i BUF, kan der laves en Ved at lægge det skolerettede arbejde i DS og lægge Tetriz, Cube og der opsøgende gadearbejde i BUF, kan der opstå dobbeltarbejde og komme til at mangle koordinering. Værst tænkeligt kan SSPK gradvist blive tømt for viden om lokalområderne. En opdeling kan give et øget fokus på det arbejde i skolerne. Endvidere kan en organisering af Tetriz og Cube under BUF - kombineret med opsøgende arbejde give et større fokus på det pædagogiske og familierettede arbejde med målgruppen. Side 7

8 sammenhængende indsats for målgruppen til de to tilbud, hvor det opsøgende arbejde understøttes af arbejdet i de 2 tilbud. Endvidere bevares det tætte samarbejde med myndigheden i BUF og dermed fokus på de særligt udsatte. Side 8