Referat Byrådet's møde Tirsdag den Kl. 17:00 Byrådssalen

Transkript

1 Referat Byrådet's møde Tirsdag den Kl. 17:00 Byrådssalen Deltagere: Lars Erik Hornemann, Birger Jensen, Mette Kristensen, Jesper Ullemose, Ulla Larsen, Helle Caspersen, Henrik Nielsen, Ove Engstrøm, Andreas Pless, Finn Olsen, Jens Munk, Dorthe Ullemose, Mads Fredeløkke, Lone Juul Stærmose, Henning Duvier Stærmose, Bo Hansen, Pia Dam, Hanne Klit, Søren Kongegaard, Flemming Madsen, Bruno Hansen, Arne Ebsen, Jesper Kiel, Susanne Gustenhoff, Steven Johannes Legêne, Jens Erik Laulund Skotte, Steen Tinning, Annelise Ømand, Torben Jensen Afbud: Hanne Ringgaard Møller, Jørgen Lundsgaard, Curt Sørensen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden behandling af budget 2016 og overslagsårene Godkendelse af ny Handicappolitik Drifts udbud på vej og grønne områder Bevillingssag vedr. økonomirapport for april kvartal Halvårsregnskab pr. 30. juni Renovering af Boligselskabet BSB Svendborgs afdeling 7502, Toftemarken/Klintemarken/Frilandsvej og afdeling 7504, Jægermarken Endelig vedtagelse af affaldsplan Vejafvandingsbidrag Orientering Lukket - Iværksætterhus nr. 2 Kvægtorvet (Fremtidsfabrikken) Lukket - Ejendomshandel Lukket - Orientering...18

2 Byrådet s møde den Godkendelse af dagsorden Beslutning i Byrådet den : Der var spørgsmål fra Viggo Stellinger. Der var afbud fra Jørgen Lundsgaard (I), Hanne Ringgaard Møller (B) og Curt Sørensen (A). Som suppleanter var indkaldt Annelise Ømand (løsgænger), Steen Tinning (B) og Torben Jensen (A). Byrådet godkendte dette. Borgmesteren meddelte, at dagsordenpunkt nr. 3 udgår, da sagen først behandles i EBK den 23. september Dagsorden godkendt behandling af budget 2016 og overslagsårene /41037 Beslutningstema: Indstilling af budgetforslag 2016 og overslagsårene til Byrådets 1. behandling. Indstilling: Direktionen indstiller, at: Direktionens budgetudkast lægges til grund for Svendborg Kommunes budget 2016 og overslagsårene og fremsendes til Byrådets 1. behandling. Vedlagte forslag til takster for 2016 fremsendes til Byrådets 1. behandling Fristen for fremsendelse af ændringsforslag fastsættes til mandag den 21. september 2015 kl Sagsfremstilling: Til Økonomiudvalgets møde den 18. august 2015 forelå budgetnotat, som sammenfattede det økonomiske udgangspunkt for budgetlægningen for I notatet er nærmere beskrevet hvilke ændringer, der er indarbejdet i basisbudgettet. Basisbudgettet er udarbejdet med udgangspunkt i overslaget for 2016 i budget 2015, og justeret med en række tekniske betonede ændringer, ændringer som følge af økonomiaftalen for 2016, herunder nyt indtægtsbudget. For yderligere oplysninger henvises til budgetmappens afsnit 2, hvor budgetnotatet er optrykt. 1

3 Byrådet s møde den Direktionen har med udgangspunkt i basisbudgettet og den fastlagte økonomiske politik udarbejdet udkast for budget Direktionens budgetudkast er gennemgået på Byrådets budgetseminar den 25. august 2015 og er offentliggjort på kommunens hjemmeside. Kommunen har den 28. august 2015 fået svar på sine ansøgninger, som medfører et mindre provenu vedr. særtilskud på 0,3 mio. kr., og et merprovenu vedr. lån på 38,0 mio. kr. I forhold til budgetforslaget er der opnået ekstra lånedispensation som grundet den økonomiske politik ikke er indarbejdet, men som giver mulighed for ekstra anlægsramme. Direktionen har på den baggrund udarbejdet revideret budgetudkast i balance til 1. behandling. Der vedlægges revideret budgetforslag til 1. behandling med tilhørende opdateret resultatoversigt, hvor de ændrede forudsætninger er indarbejdet. Direktionen anbefaler at det reviderede budgetudkast lægges til grund for 1. behandlingen. Budgetforslaget for 2016 med resultatoversigt af 3. september 2015 udviser herefter et forbrug af likvide aktiver på kr. Resultatet af ordinære driftsvirksomhed udviser et overskud på kr., som sammen med budgetlagt låneoptagelse på kr. og finansforskydninger på skal medgå til finansiering af anlægsudgifter på kr., samt afdrag på lån på kr. Budgetmaterialet i det foreliggende udkast hviler på, at udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat fastsættes til 26,80 procent. Grundskyldspromillen fastsættes til 23,32 promille (for landbrugsjord dog 7,2 promille svarende til lovens maksimum). Der opkræves dækningsafgift for offentlige ejendomme (kommunens egne ejendomme undtaget) baseret på 11,66 promille af grundværdier og 8,75 promille af forskelsværdier. Forslaget er baseret på valg af statsgaranteret udskrivningsgrundlag i I forbindelse med 2. behandling af budgetforslaget skal der tages særskilt stilling hertil. Det oplyses endvidere, at den kirkelige udskrivningsprocent udgør 1,05 procent. Beslutning om eventuel ændring meddeles af Provstiet inden 2. behandling af budgettet. Med udgangspunkt i budgetforslag til 1. behandling er der udarbejdet forslag til takster for På grund af den pressede tidsplan, er det kun taksterne for Social- og Sundhedsudvalget, som har behandlet taksterne inden udsendelse af nærværende dagsorden. Taksterne fremgår af vedlagte bilag. Fristen for fremsendelse af ændringsforslag til budgettets 2. behandling den 6. oktober 2015 fastsættes til mandag den 21. september 2015 kl Ændringsforslag skal ske på særskilt bilag til resultatoversigten, som fremsendes til Økonomi og Udbud. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: De økonomiske konsekvenser fremgår af vedlagte notat indeholdende en opdateret resultatoversigt. 2

4 Byrådet s møde den Bilag: Åben - Takstoversigt til 1. beh. af budget 2016 Åben - direktionens justerede budgetforslag til 1. beh. Beslutning i Økonomiudvalget den : Godkendt. Jørgen Lundsgaard (I) var fraværende. Beslutning i Byrådet den : Budgetforslaget oversendes til 2. behandlingen og indstillingen tiltrædes i øvrigt. Jørgen Lundsgaard (I), Hanne Ringgaard Møller (B) og Curt Sørensen (A) var fraværende. Som suppleanter deltog Annelise Ømand (løsgænger), Steen Tinning (B) og Torben Jensen (A). 3. Godkendelse af ny Handicappolitik 14/16190 Beslutningstema: Godkendelse af forslag til ny Handicappolitik Indstilling: Direktionen indstiller, at forslag til ny Handicappolitik godkendes. Sagsfremstilling: Social- og Sundhedsudvalget har på møde den 3. februar 2014 besluttet, at der skal udarbejdes en ny Handicappolitik. Administrationen har udarbejdet et forslag til ny Handicappolitik. Handicappolitikken er inspireret af drøftelser og ideer fra temamødet med borgere, Handicaprådet og politikere i efteråret De centrale temaer i handicappolitikken er valgt ud fra den prioritering, som borgere og Handicaprådet har foretaget på temamødet og derefter sat i relation til FN s Handicapkonvention. Desuden er konkrete ideer fra temamødet i politikken angivet som eksempler på ideer til handling. Handicappolitikken er overordnet, og går på tværs af kommunens organisering og indsatser. Politikken skal integreres i Svendborg Kommune som en helhed. Forslaget har været i høring. Der er indkommet 20 høringssvar. Høringssvarene er generelt set positive, og der er bred enighed om, at politikken spiller godt sammen med kommunens øvrige politikker samt at 3

5 Byrådet s møde den politikkens indhold er relevant og udstikker en god retning for den fremadrettede udvikling af området. Der er desuden indkommet flere konkrete forslag til ændringer af skrifttype, skriftsstørrelse og ændringer i politikkens layout. Der er enkelte høringssvar der udtrykker kritik af det udarbejdede forslag. For eksempel finder Familieafdelingen, at forslaget primært har fokus på voksne borgere med fysisk funktionsnedsættelse. Familieafdelingen efterspørger i den sammenhæng større fokus på børn og unge med handicaps og psykiske funktionsnedsættelser generelt, som for eksempel autisme, kromosomfejl og ADHD m.fl. Pårørenderådet i Center for Handicap udtrykker ligeledes kritik af forslaget til Handicappolitik. De efterspørger en mere forpligtende politik. En forpligtigelse af de politiske udvalg, til at gennemføre indsatser der understøtter politikkens grundprincipper. Der er desuden høringssvar der udtrykker ønske om gennemførelse af konkrete initiativer. På baggrund af de indkomne høringssvar er forslag til ny Handicappolitik revideret. Der er foretaget følgende ændringer: Farvevalget er ændret Baggrundsfarverne er ændret Billeder er ændret Skriftfarven er ændret Antallet af orddelinger er reduceret Der er desuden foretaget sproglige tilretninger og omformuleringer De konkrete rettelser fremgår af bilagte oversigt over redaktionelle ændringer i forslag til ny Handicappolitik. Bilag: Åben - Oversigt over redaktionelle ændringer Åben - Oversigt incl. høringssvar vedr. ny Handicappolitik juli 2015 Åben - Udkast til handicappolitik Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Indstilles. Gonzalo Carrillo (Ø) var fraværende. Som suppleant deltog Susanne Gustenhoff (Ø). Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Indstilles. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : 4

6 Byrådet s møde den Indstilles. Andreas Pless (C) var fraværende. Beslutning i Byrådet den : Udgik. Jørgen Lundsgaard (I), Hanne Ringgaard Møller (B) og Curt Sørensen (A) var fraværende. Som suppleanter deltog Annelise Ømand (løsgænger), Steen Tinning (B) og Torben Jensen (A). 4. Drifts udbud på vej og grønne områder. 14/32919 Beslutningstema: Beslutning om sammensætning af nyt driftsudbud omkring grønne områder og veje. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at evaluering af samarbejde med HedeDanmark tages til efterretning, opgavebeskrivelse tilpasses i forhold til miljø- og driftshensyn., renhold af offentlige toiletter udbydes sammen med kommunens øvrige renholdelsesopgaver, vintertjeneste tilpasses udbudssammensætning, og ny vejlov, renhold i bymidten tilpasses i sammensætning og udbudsform, reparation af afvandingselementer holdes uden for driftsudbud, fejning i det åbne land udbydes separat, vandløbsvedligeholdelse udbydes separat, sengekørsel udbydes separat, virksomhedsoverdragelse af medarbejdere ikke indgår som forudsætning i et nyt udbud. Sagsfremstilling: Der blev 1. maj 2012 indgået aftale med HedeDanmark om drift og vedligehold af grønne områder, veje mv. Kontrakten er forlænget med 11 måneder, så den udløber 31. marts Der har generelt været tilfredshed med driftskontrakten. Se evalueringsnotat omkring HedeDanmark, som er med som bilag. I det nuværende udbud indgår opgaver, som Svendborg Kommune tidligere løste i eget regi. Som forventet har det vist sig, at det kan være ønskeligt at tilpasse udbuddet, da en del af opgaverne ikke løses af de entreprenører, som direkte byder ind på opgaven. 5

7 Byrådet s møde den Der er tale om områder som sengekørsel, renhold af offentlige toiletter, reparation af afvandingselementer og fejning i det åbne land. Opgaverne vurderes løst bedre ved, at der er kontakt direkte mellem udførende og kommunen. Vandløbsvedligeholdelsen adskiller sig fra flere af de øvrige områder, som har været omfattet af den nuværende kontrakt, idet opgaven kræver specialentreprenører. Det er vigtigt for arbejdets udførelse, at den vindende entreprenør har kapacitet og faglighed til at udføre opgaven, samt at der er en direkte kontakt mellem entreprenør og kommunen. Enkelte opgavebeskrivelser tilpasses. Serviceniveauet opretholdes, dog ændres udførelsestidspunktet for enkelte opgaver, så det tilpasses behovet i forhold til biotop, miljø, vejtekniske forhold mv. Renholdelse i bymidten har i perioden været udført til udførelseskrav med bestemt antal gange og tidspunkt for udførelse. Dette har dog vist sig ikke altid at være hensigtsmæssigt. Renholdelsen varierer hen over året og derfor ændres arbejdets beskrivelse for bedre at indsætte renhold, når dette er nødvendigt og de steder, hvor der er behov for dette. Vinteropgaverne indeholdt i dette udbud tilpasses så mængde og sammensætning passer med sommeropgaverne. Dette for at opnå størst sammenhæng, og derved gode udbudsmuligheder. Der er i det oprindelige udbud ikke forudsat, at medarbejderne som arbejder på de kontraktbundende opgaver skal virksomhedsoverdrages til en eventuelt ny entreprenør. Så derfor vil dette vilkår ikke være en del af et nyt udbud. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ingen bemærkninger. Lovgrundlag: Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter. Bilag: Åben - Oplæg til MKT Åben - Evaluering af samarbejdet med Hededanmark Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Et flertal (V, C, og O) godkendte indstillingen, idet reglerne om virksomhedsoverdragelse af medarbejderne gøres gældende i det kommende udbud. Et mindretal (A og Ø) begærede sagen standset og forelagt Byrådet, idet der ønskes en grundigere evaluering af konsekvenserne af udliciteringen. Beslutning i Byrådet den : Torben Jensen foreslog, at sagen blev tilbagesendt til MKT. For stemte 6 (A) Imod stemte 17 (V, B, C, O, L, Anne Lise Ømand, Lone Juul Stærmose og Henning Stærmose) Undlod 6 (F, T og Ø) 6

8 Byrådet s møde den Liste A stillede følgende vedtagelsesforslag: 1. Der foretages en evaluering af udliciteringen af Entreprenørafdelingen. Evalueringen skal tage sigte på at belyse de konsekvenser om er beskrevet i det nyligt igangsatte forskningsprojekt i KORA. Det betyder, at alle konsekvenserne for medarbejderne og for budgetterne i hele kommunen skal undersøges. Det skal ligeledes belyses, hvilken indflydelse udliciteringen har haft på kvalitet og service. Endvidere skal evalueringen indeholde en risikovurdering i forhold til, at de vindende virksomheder kan gå konkurs eller må opgive opgaven. 2. Det kommende udbud på det grønne område forbliver samlet, således at de nuværende medarbejdere der varetager opgaven i dag overdrages samlet til en evt. ny arbejdsgiver. Det skal også sikres, at i et fremtidigt udbud, er virksomhedsoverdragelsesloven gældende. Man stemte om forslag 1. For stemte: 12 (A, F, T og Ø) Imod stemte: 17 (V, B, C, O, L, Anne Lise Ømand, Lone Juul Stærmose og Henning Stærmose) Man stemte om forslag 2. For stemte: 12 (A, F, T og Ø) Imod stemte: 17 (V, B, C, O, L, Anne Lise Ømand, Lone Juul Stærmose og Henning Stærmose) Man stemte herefter om flertalsindstillingen fra MKT. For stemte: 17 (V, B, C, O, L, Anne Lise Ømand, Lone Juul Stærmose og Henning Stærmose) Imod stemte: 12 (A, F, T og Ø) Jørgen Lundsgaard (I), Hanne Ringgaard Møller (B) og Curt Sørensen (A) var fraværende. Som suppleanter deltog Annelise Ømand (løsgænger), Steen Tinning (B) og Torben Jensen (A). 5. Bevillingssag vedr. økonomirapport for april kvartal 15/1930 Beslutningstema: Fælles bevillingssag på baggrund af fagudvalgenes budgetkontrol pr. 30. juni Indstilling: Direktionen indstiller, at 7

9 Byrådet s møde den der gives en samlet tillægsbevilling finansieret af kassen på 29,8 mio. kr., idet et tilsvarende beløb er lagt i kassen i Sagsfremstilling: I forlængelse af økonomirapporten rejses en tillægsbevillingssag, hvor der ansøges om en samlet tillægsbevilling, som for så vidt angår driftsbudgettet er neutral på kassen. Tillægsbevillingen vedr. bl.a. bevillingsomplaceringer vedr. midtvejsregulering af tilskud og udligning og afledte konsekvenser på driftsbudgettet samt sager, hvor Direktionen har fået til opgave at finde finansiering, herunder køb af Jessens Mole 12 og etablering af nyttejobs i CETS. Tillægsbevillingen omfatter tillige udligning af den negative anlægspulje (reserveret til overførsler mellem årene), der udgør 29,8 mio. kr., som foreslået finansieret af kassen, idet modposten til puljen i budget 2016 er tilbageført kassen. Midtvejsreguleringen medfører et at kommunen modtager et integrationstilskud på 4,1 mio. kr., hvor der foreslåes afsat 1,1 mio. kr. til merudgifter under jobcenteret, samt 1,0 mio. kr. i merudgifter til modtageklasser under Børn og Unge. Restbeløbet på 2,1 mio. kr. afsættes i en pulje reserveret til evt. yderligere udgifter på området. Det skal bemærkes, at der i tillægsbevillingen er afsat en pulje på 6,2 mio. kr., som reserveres til et forventet merforbrug på indkomstoverførselsområdet. Herefter tilbagestår omkring 10 mio.kr. i forventet merforbrug på overførselsindkomstområdet, der i givet fald skal peges på finansiering til ved regnskabsafslutningen. En del af disse udgifter er omfattet af budgetgarantien. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: De økonomiske konsekvenser fremgår af vedlagte oversigt. Tillægsbevillingen er neutral i forhold til kassen. Bilag: Åben - oversigt tillægsbevillinger ØK/byråd - bilag dagsorden Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. Jørgen Lundsgaard (I) var fraværende. Beslutning i Byrådet den : Godkendt. Jørgen Lundsgaard (I), Hanne Ringgaard Møller (B) og Curt Sørensen (A) var fraværende. Som suppleanter deltog Annelise Ømand (løsgænger), Steen Tinning (B) og Torben Jensen (A). 6. Halvårsregnskab pr. 30. juni /

10 Byrådet s møde den Beslutningstema: Der aflægges halvårsregnskab pr. 30. juni Indstilling: Direktionen indstiller halvårsregnskabet pr. 30. juni 2015, til Byrådets godkendelse. Sagsfremstilling: I forlængelse af fremlagte Økonomirapport pr. 30. juni 2015, fremlægges halvårsregnskabet til Byrådets godkendelse. Regnskabsaflæggelsen er lovbestemt fra 2011 og skal godkendes af Byrådet senest på første møde i september og inden 1. behandling af budgettet for det kommende år. Aflæggelsen af halvårsregnskabet er ikke omfattet af revisionspligt. Halvårsregnskabet består af en kortfattet regnskabsopgørelse og en regnskabsoversigt specificeret på bevillingsniveau, hvortil der knyttes en kort analyse og vurdering af det forventede årsresultat, samt forklaring til årsagerne til afvigelser fra det budgetterede årsbudget. Halvårsregnskabet pr. 30. juni 2015 er inkl. periodiserede refusioner og medfinansiering på sundhedsområdet. Det forventede årsregnskab indeholder en intern omposteringsart (art 9) for forventet slutkontering (svarende til 2014 niveau) af overhead fra rammeinstitutionerne. Konteringen på art 9 sker internt mellem udvalgsområderne, hvorved de forventede serviceudgifter samlet set er upåvirket. Den interne artskontering er ikke omfattet af kommunens ordinære budgetlægning, hvorfor det forventede årsregnskab ekskl. art 9 ligeledes fremvises (identisk med Økonomirapporten pr. 30. juni 2015). Halvårsregnskabet fremlægges i vedlagte resultatopgørelse og oversigt. Indtægter og serviceudgifterne pr. 30. juni 2015 udviser et forbrug svarende til godt halvdelen af det forventede årsregnskab 2015: 1. Indtægterne udviser 1.849,3 mio. kr. og et forventet årsregnskab på 3.546,8 mio. kr. mod et korrigeret budget på 3.515,6 mio. kr. 2. Serviceudgifterne udviser 1.228,8 mio. kr. og et forventet årsregnskab på 2.407,5 mio. kr. mod et korrigeret budget på 2.382,1 mio. kr. 3. Overførselsudgifterne udviser 439,9 mio. kr. og et forventet årsregnskab på 1.043,7 mio. kr. mod et korrigeret budget på 1.026,8 mio. kr. 9

11 Byrådet s møde den Renteudgifterne udviser 10,7 mio. kr. og et forventet årsregnskab på 18,9 mio. kr. mod et korrigeret budget på 60,7 mio. kr. Anlægsregnskabet pr. 30. juni 2015 udviser et nettoforbrug på 48,6 mio. kr., mod et forventet årsregnskab på 229,1 mio. kr. og et korrigeret budget på 227,0 mio. kr. Regnskabstal pr. 30. juni 2015 er indsendt til Danmarks Statistik den 13. juli Specifikke indberetninger på forventet årsregnskab er indberettet til Social- og Indenrigsministeriet pr. 31. august Økonomirapport pr. 30. juni 2015 indeholder redegørelse vedr. forventninger til årsregnskabet og budgetafvigelser. Lovgrundlag: Den kommunale styrelseslov. Bilag: Åben - Resultatopgørelse pr halvårsregnskab Åben - Forventet regnskab 2015 Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. Jørgen Lundsgaard (I) var fraværende. Beslutning i Byrådet den : Godkendt. Jørgen Lundsgaard (I), Hanne Ringgaard Møller (B) og Curt Sørensen (A) var fraværende. Som suppleanter deltog Annelise Ømand (løsgænger), Steen Tinning (B) og Torben Jensen (A). 7. Renovering af Boligselskabet BSB Svendborgs afdeling 7502, Toftemarken/Klintemarken/Frilandsvej og afdeling 7504, Jægermarken 12/19251 Beslutningstema: Byrådets godkendelse af fysiske helhedsplaner samt indskud og garantistillelse ifm. renovering af Boligselskabet BSB Svendborgs afdeling 7502, Toftemarken/Klintemarken/Frilandsvej og afdeling 7504, Jægermarken. Indstilling: Direktionen indstiller, 10

12 Byrådet s møde den at kommunen godkender den fysiske helhedsplan med hensyn til renovering og modernisering, at kommunen godkender kommunal kapitaltilførsel til renoveringsprojekterne på kr ,-, tilføres fra puljen Støtte til opførsel af almennyttige boliger, at kommunen garanterer for de lån, der i forbindelse med støttede arbejder iht. skema A på 325 mio. kr. optages til renoveringsprojekterne i BSB Svendborg afdeling 7502, Toftemarken/Klintemarken/Frilandsvej og afdeling 7504, Jægermarken, at kommunen garanterer for de lån, der i forbindelse med ustøttede arbejder iht. skema A på 32,7 mio. kr. optages til renoveringsprojekterne i BSB Svendborg afdeling 7502, Toftemarken/Klintemarken/Frilandsvej og afdeling 7504, Jægermarken, og at godkendelse af Landsbyggefondens Skema B (endeligt anlægsbudget på baggrund af licitation) og skema C (byggeregnskab) delegeres til administrationen, samt at påtegning af krav om kommunegaranti sker administrativt. Sagsfremstilling: Boligselskabet BSB Svendborg har i gennem flere år forhandlet med Landsbyggefonden (LBF) og Svendborg Kommune om udvikling og finansiering af renoveringsprojekter for afdeling 7502, Toftemarken/Klintemarken/Frilandsvej og afdeling 7504, Jægermarken. Boligerne i begge afdelinger er nedslidte og utidssvarende med stigende klima- og skimmelproblemer. BSB Svendborg har nu fremsendt projektforslag, økonomiberegning og skema A til byrådets godkendelse, efter at beboerne i begge afdelinger i juni måned 2015 har godkendt projekterne. Projekterne omhandler sammenlægning af nogle lejligheder, øget tilgængelighed til andre lejligheder og modernisering af køkken og/eller bad til de resterende lejligheder. Desuden moderniseres tag, facader, vinduer, kloak, ventilation, altaner, opgange m.m. Det samlede boligantal ændres i afd fra 275 til 250 boliger og i afd fra 261 til 246 boliger. Det samlede boligantal reduceres således fra 536 til 496 boliger. Boligerne fordeler sig som 114 sammenlagte boliger, 143 tilgængelige boliger og 239 moderniserede boliger. Desuden etableres et nyt fælleshus fælles for de to afdelinger. Endvidere er der afsat midler til renovering af udearealer. Projekt for udearealerne skal udvikles i samarbejde med beboerne og Svendborg Kommune. Fremtidig huslejeniveau: Huslejeniveauet for afd er pr. 1. juli 2015 kr. 627 pr. m2 pr. år, og vil stige i gennemsnit med kr. 76 til i alt kr. 703 pr. m2 pr. år. En stigning på ca. 12 %. Som krævet af LBF fordeles stigningen differentieret i forhold til de forbedringer, der gennemføres i de enkelte boliger. Til sammenligning bemærkes, at en reduktion af projektet til kun at omfatte 11

13 Byrådet s møde den de helt nødvendige vedligeholdelsesarbejder (og uden LBF støtte), vil indebære en huslejestigning over de nærmeste år på ca. 30 %, og dette uden modernisering af køkkener og baderum. Huslejeniveauet for afd er pr. 1. juli 2015 kr. 745 pr. m2 pr. år, og vil stige i gennemsnit med kr. 79 til i alt kr. 824 pr. m2 pr. år. En stigning på ca. 10½ %. Som krævet af LBF fordeles stigningen differentieret i forhold til de forbedringer, der gennemføres i de enkelte boliger. Til sammenligning bemærkes, at en reduktion af projektet til kun at omfatte de helt nødvendige vedligeholdelsesarbejder (og uden LBF støtte), vil indebære en huslejestigning på ca. 20 % over de nærmeste år, og dette uden modernisering af køkkener og baderum. Forventet tidsplan: Godkendelse af skema A i Landsbyggefonden i oktober Projektering fra oktober 2015 med beboerinddragelse frem til sommeren Prisindhentning ved licitation i sept./okt Udarbejdelse af skema B og godkendelse i byråd og LBF fra oktober til december Byggestart primo Gennemførelse under hensyntagen til genhusning med forventet sluttidspunkt primo Der lægges op til, at godkendelse af Skema B (endeligt anlægsbudget på baggrund af licitation) og skema C (byggeregnskab) delegeres til administrationen, samt at påtegning af krav om kommunegaranti sker administrativt. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Afdeling 7502, Toftemarken/Klintemarken/Frilandsvej: Anlægsbudget: LBF støttede byggearbejder kr LBF ustøttede byggearbejder kr LBF gruppe 3 byggearbejder ustøttede kr I alt kr Ovennævnte er grundlag for skema A. Det må forventes, at der vil komme mindre justeringer / forøgelser frem til skema B, herunder indeks fremskrivning. Budgetark, der danner grundlag for Skema A, er udarbejdet ved index 130,2 (juli måned 2012). Direkte kommunal støtte / økonomi: Landsbyggefonden kræver en kapitaltilførsel til afdelingen på kr ,-. Kommunen, boligorganisationen og realkreditinstitut bidrager med hver 1/5, og LBF bidrager med 2/5. Kommunens bidrag udgør således kr ,-. Kommunal garantistillelse: De støttede byggearbejder finansieres med realkreditlån, hvor kommune og Landsbyggefond garanterer for hver 50 %. De ustøttede byggearbejder finansieres dels med tilskud fra BSB Svendborg og LBF i alt kr Restbeløbet kr

14 Byrådet s møde den finansieres med realkreditlån, hvor foreløbigt behov for kommunegaranti udgør ca. 84 %. De ustøttede gruppe 3 byggearbejder finansieres dels med tilskud fra BSB Svendborg med ca. kr og restbeløbet kr finansieres med realkreditlån, hvor foreløbig opgjort behov for kommunegaranti udgør 0 %. Samlet garantistillelse: Støttede lån 50 % af kr kr Ustøttede lån 84 % af kr kr I alt kr Afdeling 7504, Jægermarken: Anlægsbudget: LBF støttede byggearbejder kr LBF ustøttede byggearbejder kr LBF gruppe 3 byggearbejder ustøttede kr I alt kr Ovennævnte er grundlag for skema A. Det må forventes, at der vil komme mindre justeringer / forøgelser frem til skema B, herunder indeks fremskrivning. Budgetark der danner grundlag for Skema A, er udarbejdet ved index 130,2 (juni måned 2012). Direkte kommunal støtte / økonomi: Landsbyggefonden kræver en kapitaltilførsel til afdelingen på kr ,-. Kommunen, boligorganisationen og realkreditinstitut bidrager med hver 1/5, og LBF bidrager med 2/5. Kommunens bidrag udgør således kr ,-. Kommunal garantistillelse: De støttede byggearbejder finansieres med realkreditlån, hvor kommune og Landsbyggefond garanterer for hver 50 %. De ustøttede byggearbejder finansieres dels med tilskud fra BSB Svendborg og LBF med i alt kr Restbeløbet kr finansieres med realkreditlån, hvor foreløbigt behov for kommunegaranti udgør 84 %. De ustøttede gruppe 3 byggearbejder finansieres, dels med tilskud fra BSB Svendborg med ca. kr og restbeløbet kr finansieres med realkreditlån, hvor foreløbig opgjort behov for kommunegaranti udgør 0 %. Samlet garantistillelse: Støttede lån 50 % af kr kr Ustøttede lån 84 % af kr kr I alt kr Generelt: Det præcise omfang af Svendborg Kommunes garanti fastsættes først, når renoveringen er færdig, da garantiens omfang er afhængigt af ejendommenes fremtidige vurdering. De kommunale garantier vil ikke belaste lånerammen. Risikoen ved garantiforpligtelsen vil være knyttet til den økonomiske drift i afdelingerne og boligorganisationen fremadrettet, hvor udlejningssituationen er den væsentligste enkeltstående forudsætning. Der forventes ikke at blive udlejningsproblemer i området. 13

15 Byrådet s møde den Udlejningssituationen i kommunen har det sidste år været i klar bedring, og der er i dag stort set ingen ledige almene familieboliger. Kapitaltilførslen på i alt kr ,- kommer til udbetaling i perioden mellem skema A og skema B, og tilføres fra puljen Støtte til opførsel af almennyttige boliger. Projektets udførelse vurderes at bidrage til en direkte beskæftigelse med et omfang af 185 årsværk. Hertil skal lægges den afsmittende effekt, der er ved indkøb af materialer og andre ydelser. Lovgrundlag: Almenboligloven. Bilag: Åben - Indstillingsskrivelse Skema A Toftemarken/Klintemarken/Frilandsvej afd Indstillingsskrivelse Skema A. Brev.pdf Åben - Indstillingsskrivelse Skema A Toftemarken/Klintemarken/Frilandsvej afd Helhedsplan 22. maj 2015.pdf Åben - Indstillingsskrivelse Skema A Toftemarken/Klintemarken/Frilandsvej afd bilag 2 til indstilingsskrivelse, skema A.pdf Åben - Indstillingsskrivelse Skema A, Jægermarken afd Indstillingsskrivelse Skema A. Brev..pdf Åben - Indstillingsskrivelse Skema A, Jægermarken afd Helhedsplan 3. juni 2015.pdf Åben - Indstillingsskrivelse Skema A Jægermarken afd. 7504, bilag 2, revideret bilag 2 indstillingsskrivelse Skema A. rev pdf Åben - Huslejeniveauer Toftemarken 7502 og Jægermarken huslejer, sammenligning sendt til Svendborg kommune.pdf Åben - Foreløbig kommunal garantistillelse Toftemarken 7502 og Jægermarken _001.pdf Åben - Konsekvensvurdering af renovering Jægermarken/Toftemarken Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. Jørgen Lundsgaard (I) var fraværende. Beslutning i Byrådet den : Godkendt. Jørgen Lundsgaard (I), Hanne Ringgaard Møller (B) og Curt Sørensen (A) var fraværende. Som suppleanter deltog Annelise Ømand (løsgænger), Steen Tinning (B) og Torben Jensen (A). 8. Endelig vedtagelse af affaldsplan 13/7016 Beslutningstema: Vedtagelse af Affaldsplan for Svendborg Kommune 14

16 Byrådet s møde den Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalg og Byråd, at nærværende forslag til affaldsplan for Svendborg Kommune vedtages. Sagsfremstilling: På Byrådets møde den 28. april 2015 blev det vedtaget at sende forslaget til affaldsplan i høring, med en tilføjelse om at indsamling af genanvendelige materialer også skulle omfatte metal, pap og papir. Høringsperioden startede med annoncering i ugeavisen den 9. juni og sluttede den 4. august. Der er indkommet to høringssvar(vedlagt), som i al væsentlighed er positive, for eksempel med hensyn til genanvendelsesmålene og vejledningsindsatsen i forhold til erhverv generelt og bygge- og anlægsaffaldet specifikt. Høringssvarene vil ikke medføre ændringer i planen og planen sendes derfor uændret til vedtagelse. Fælles for de to høringssvar er dog et ønske om at udvide plastindsamlingen til også at omfatte blød plast, og administrationen vil derfor undersøge markedet for aftagere i forbindelse med udbud af de nye ordninger. De øvrige spørgsmål/bemærkninger, der nævnes i høringssvaret fra DN, relateret til Kraftvarmeværket og eventuelt lokalt biogasanlæg mv. vil blive besvaret i samarbejde med relevante afdelinger. Med hensyn til Frontløberordningen har administrationen allerede modtaget henvendelse fra 3 forskellige områder, som ønsker at komme i betragtning. Affaldsplanen er vedlagt som bilag og kan endvidere ses på Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Området er brugerfinansieret det vil sige, at alle udgifter til affalds/ressourcehåndteringen skal dækkes af taksterne, der betales af henholdsvis borgere og virksomheder. Lovgrundlag: Miljøbeskyttelsesloven Affaldsbekendtgørelsen Ressourcestrategi og plan Danmark uden affald Regeringens strategi for affaldsforebyggelse Bilag: Åben - Høringssvar fra borger Åben - Høringssvar fra DN Svendborg vedr. Affaldsplan - Affaldsplan høringssvar docx.pdf Åben - Affaldsplan for Svendborg Kommune pdf 15

17 Byrådet s møde den Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Indstilles med den tilføjelse, at kommunale institutioner særskilt skal leve op til affaldsplanens målsætninger om affaldssortering og genanvendelse. Det undersøges, om der er grundlag for lokale indsamlingssteder for haveaffald. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. Jørgen Lundsgaard (I) var fraværende. Beslutning i Byrådet den : Godkendt. Jørgen Lundsgaard (I), Hanne Ringgaard Møller (B) og Curt Sørensen (A) var fraværende. Som suppleanter deltog Annelise Ømand (løsgænger), Steen Tinning (B) og Torben Jensen (A). 9. Vejafvandingsbidrag /841 Beslutningstema: Krav om tilbagebetaling af afregnet ekstra vejafvandingsbidrag for årene ved Svendborg Spildevand A/S efter dom afsagt af Østre Landsret. Indstilling: Direktionen indstiller: At Svendborg Kommune kræver beløbet tilbagebetalt af Svendborg Spildevand A/S At der indledes tiltag for at justere betalingsvedtægten. Sagsfremstilling: Økonomiudvalget besluttede den 23. oktober 2010, at betale et beløb til Svendborg Spildevand A/S på kr. ekskl. renter ( kr.), svarende til knap 6 mio. kr. ekskl. moms. Dette var i overensstemmelse med Forsyningssekretariatets afgørelse, hvorefter Svendborg Kommune skulle have betalt for lidt for afledning af vand fra de kommunale veje i perioden Ved dom afsagt af Østre Landsret den 13. februar 2015 fik Slagelse Kommune medhold i en retssag mod Forsyningssekretariatet, idet Forsyningssekretariatet afgørelser om forhøjelse af kommunens betaling for afledning af vand fra de kommunale veje blev anset for ugyldige, på grund af manglende hjemmel til at træffe sådanne afgørelser. Forsyningssekretariatet skulle anke til Højesteret inden 14 dage for at være sikker på, at Landsrettens dom var neutraliseret medens sagen 16

18 Byrådet s møde den kørte til Højesteret. Forsyningssekretariatet fik først anket sagen den 12. marts 2015, dvs. knap en måned efter dommens afsigelse. Forsyningssekretariatet forsøgte at få Højesteret til at tillægge anken opsættende virkning. Højesteret afviste at give anken opsættende virkning. Svendborg Kommune ikke var enig i Forsyningssekretariatets afgørelse, hvorfor det ekstra vejafvandingsbidrag for udbetaltes til Svendborg Spildevand A/S med forbehold om tilbagebetaling. Fra og med budget 2011 blev der afsat yderligere ca. 2,6 mio. kr. årligt i budgettet, til imødegåelse af det til 8 % forhøjede vejafvandingsbidrag. Af Svendborg Spildevand A/S Betalingsvedtægt for 2015 fremgår: For afledning af vejvand fra kommunale veje og private fællesveje betaler kommunen et årligt bidrag til Spildevandsselskabet på 8 % af anlægsudgifterne til kloaklednings-anlæggene, herunder udgifter, til etablering af forsinkelsesbassiner, overløbsbygværker og anlæg til rensning af regnvand. Idet det må anses for den mest korrekte måde, at agere på i henhold til Landsrettens bindende dom og undgå forældelse af kravet om tilbagebetaling er der ifølge Advokatfirmaet Horten 2 muligheder: 1. En aftale om suspension af forældelsesfristen eller 2. Kommunen kræver beløbet tilbagebetalt. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Evt. tilbagebetaling af det ekstra afregnede vejafvandingsbidrag vil tilføre kassen knap 6 mio. kr. netto, ligesom der fremadrettet må være en mindreudgift for kommunen. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. Jørgen Lundsgaard (I) var fraværende. Beslutning i Byrådet den : Godkendt. Jørgen Lundsgaard (I), Hanne Ringgaard Møller (B) og Curt Sørensen (A) var fraværende. Som suppleanter deltog Annelise Ømand (løsgænger), Steen Tinning (B) og Torben Jensen (A). 10. Orientering 13/

19 Byrådet s møde den Sagsfremstilling: Jesper Kiel (Ø) oplyser, at Enhedslisten har udpeget Jens Erik Laulund Skotte som suppleant for Susanne Gustenhoff til Integrationsrådet. Beslutning i Byrådet den : Til efterretning. Jørgen Lundsgaard (I), Hanne Ringgaard Møller (B) og Curt Sørensen (A) var fraværende. Som suppleanter deltog Annelise Ømand (løsgænger), Steen Tinning (B) og Torben Jensen (A). 11. Lukket - Iværksætterhus nr. 2 Kvægtorvet (Fremtidsfabrikken) 12. Lukket - Ejendomshandel 13. Lukket - Orientering 18

20 Byrådet s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 20:45 Lars Erik Hornemann Birger Jensen Mette Kristensen Jesper Ullemose Ulla Larsen Helle Caspersen Hanne Ringgaard Møller Henrik Nielsen Ove Engstrøm Andreas Pless Jørgen Lundsgaard Finn Olsen Jens Munk Dorthe Ullemose Mads Fredeløkke Lone Juul Stærmose Henning Duvier Stærmose Curt Sørensen Bo Hansen Pia Dam Hanne Klit Søren Kongegaard Flemming Madsen Bruno Hansen Arne Ebsen Jesper Kiel Susanne Gustenhoff Steven Johannes Legêne Jens Erik Laulund Skotte 19

21 Bilag: 2.1. Takstoversigt til 1. beh. af budget 2016 Udvalg: Byrådet Mødedato: 15. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

22 Side 1 MILJØ,- KLIMA- OG TRAFIKUDVALGET ENHED ENHEDS ENHEDS STIGNING FASTSAT TAKST TAKST VED LOV Stadepladser: Enhedstørrelse 4x4 m Leje pr. gang kr./gang 159,00 160,00 0,63% Leje for 3. mdr kr./kvartal 432,00 436,00 0,93% Leje for 6 mdr kr./halvår 864,00 872,00 0,93% Leje for 12 mdr. kr./år 1.728, ,00 0,93% Parkeringspladser: Taksterne er ikke momsbelagte. Taksterne reguleres hvert år pr. 1. jan. i.h.t. pristal for anlæg (K2) Parkeringsplads etableret på terræn: Anlægspris kr , ,00-3,24% Tillæg, jordpris 45 m² á gennemsnitlig vurderingspris pr. m 2 i området (bebyggelses% under 110) kr , ,00-3,24% I alt: kr , ,00-3,24% Indbetaling pr. parkeringsplads 50 %, ialt: kr , ,00-3,24% Anlægspris kr , ,00-3,24% Tillæg, jordpris 45 m² á gennemsnitlig vurderingspris pr. m 2 i området (bebyggelses% over 110) kr , ,00-3,24% I alt: kr , ,00-3,24% Indbetaling pr. parkeringsplads 50 %, ialt: kr , ,00-3,24% Betalt parkering For ca. 175 pladser i zone A Rådhusgården, Centrumpladsen, Teatergade, Fruestræde, Ramsherred og Torvet. For ca. 400 pladser i Zone B Voldgade, Frederikdgade og Jessens Mole Parkeringstakst pr. time Zone A kr./time 12,00 12,00 0,00% Zone B kr./time 8,00 8,00 0,00% Parkeringslicens kr./år 400,00 400,00 0,00% Månedskort kr./måned 400,00 400,00 0,00% Parkeringskort til håndværkere *) kr./måned 100,00 NY kr./år 1.200,00 NY Parkeringsafgift (bøde som fastsættes af Staten) 510,00 510,00 0,00% X Parkeringsafgift (bøde som fastsættes af Staten) **) 1.020, ,00 0,00% X *) MKT vedtog den 1. juni 2015 ovenstående parkeringskort til håndværkere, gældende fra sommeren 2015 **) Siden 1. marts 2014 takseres enkelte parkeringsafgifter dobbelt

23 Side 2 MILJØ,- KLIMA- OG TRAFIKUDVALGET ENHED ENHEDS ENHEDS STIGNING FASTSAT TAKST TAKST VED LOV Flyveplads: Taksterne fremskrives ikke hvert år. Er sidst fremskrevet i (Inkl. moms) Med denne fremskrivning er taksterne på niveau med andre flyvepladser, bl. a. Ærø. Startafgift: Luftfartøjer til og med kg. 90,00 90,00 0,00% Årskort 900,00 900,00 0,00% Pensionistkort over 65 år 650,00 650,00 0,00% Luftfartøjer over kg. 150,00 150,00 0,00% Årskort 900,00 900,00 0,00% + for hver påbegyndt kg. over kg. 450,00 450,00 0,00% Svævefly og ultralette fly 90,00 90,00 0,00% Årskort 900,00 900,00 0,00% Pensionistkort over 65 år 650,00 650,00 0,00% Erhvervsmæssige luftfartøjer op til kg. 90,00 90,00 0,00% Erhvervsmæssige luftfartøjer over kg. 150,00 150,00 0,00% Årskort 2975, ,00 0,00% Over kg. 2975, ,00 0,00% Åbningsafgift pr. påbegyndt time 300,00 300,00 0,00% Opholdsafgift pr. døgn 45,00 45,00 0,00% Jordleje til hangarer og bygninger i 1. oktober 1994 priser*: (excl. moms) Lejen udgør med 3 måneders opsigelse, pr. m2 17,00 17,00 0,00% Lejen udgør med 5 års opsigelse, pr. m² 18,00 18,00 0,00% Lejen udgør med 10 års opsigelse, pr. m² 19,00 19,00 0,00% Lejen udgør med 20 års opsigelse, pr. m² 23,00 23,00 0,00% *Lejen pristalsreguleres hvert år den 1. januar. Gebyr for opkrævning ved manglende betaling/indskrivning i flyvepladsjournal 165,00 165,00 0,00% Hyrevognsbevillinger: Taksterne reguleres i henhold til bekendtgørelse nr. 405 af 8. maj 2012 Behandling af ansøgning 462,00 464,00 0,43% x Tilladelse 1.521, ,00 0,46% x Førerkort 112,00 113,00 0,89% x Påtegning på toldattest 159,00 160,00 0,63% x Trafikbøger + fremstillingspris pr. ekspedition 27,00 27,00 0,00% x Tilladelsesnummerplade + fremstillingspris pr. ekspedition 40,00 40,00 0,00% x

24 Side 3 MILJØ,- KLIMA- OG TRAFIKUDVALGET ENHED ENHEDS ENHEDS STIGNING FASTSAT TAKST TAKST VED LOV Færgedrift, ruten Svendborg - Skarø - Drejø, ruten Svendborg - Hjortø: Taksterne stiger hvert andet/tredie år og forsøges holdt i "runde" kr. af hensyn til byttepenge mv. Fastboende mod dokumentation: Voksen 0,00 0,00 0,00% Barn 4-15 år 0,00 0,00 0,00% Invalidebiler/cykler 0,00 0,00 0,00% Køretøjer - under 2,15 m bred Motorcykel 85,00 85,00 0,00% Op til 2,5 m længde 85,00 85,00 0,00% Op til 5,0 m længde 170,00 170,00 0,00% Rabatkort (1 klip = 2,5 m) 470,00 470,00 0,00% Over 5 m længde per 2,5 m 85,00 85,00 0,00% Pendlerkort bil pr. mdr , ,00 0,00% Ikke fastboende: Voksen 100,00 100,00 0,00% Barn 4-15 år 60,00 60,00 0,00% Rabatkort voksen (5 dobbeltrejser) 430,00 430,00 0,00% Rabatkort barn (5 dobbeltrejser) 220,00 220,00 0,00% Cykler/knallerter 35,00 20,00-42,86% Cykelanhænger 35,00 20,00-42,86% Pris på cykel/knallert og cykelanhænger er nedsat ved møde i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den 3/ Køretøjer - under 2,15 m bred Motorcykel 100,00 100,00 0,00% Op til 2,5 m længde 100,00 100,00 0,00% Op til 5,0 m længde 200,00 200,00 0,00% Rabatkort (1 klip = 2,5 m) 760,00 760,00 0,00% Over 5 m længde per 2,5 m 100,00 100,00 0,00% Køretøjer - over 2,15 m bred Op til 2,5 m længde 200,00 200,00 0,00% Op til 5,0 m længde 400,00 400,00 0,00% Over 5 m længde per 2,5 m 200,00 200,00 0,00% Vinterrabat for brede erhvervskøretøjer: I perioden 1/10-31/5 ydes 50% rabat til erhvervskørertøjer med en bredde over 2,15 m I perioden 1/10-31/5 kan grupper over 10 personer rejse på børnebillet 60,00 60,00 0,00% Stykgods: Indtil 100 kg 35,00 20,00-42,86% 101 kg kg 50,00 20,00-60,00% 201 kg kg 100,00 40,00-60,00% 501 kg kg 130,00 50,00-61,54% I henholde til "Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer", ydes 60% rabat på gods. Ekstrature med Højestene 6.100, ,00 0,00% Ekstrature med Hjortøboen før kl : alm. Billettakst + tillæg 1.850, ,00 0,00% Ekstrature med Hjortøboen efter kl : alm. Billettakst + tillæg 2.600, ,00 0,00% HELGE Lang tur, enkelt, voksen 60,00 60,00 0,00% Lang tur, enkelt, barn 30,00 30,00 0,00% Lang tur, dobbelt, voksen 120,00 120,00 0,00% Lang tur, dobbelt, barn 60,00 60,00 0,00% Kort tur, enkelt, voksen 30,00 30,00 0,00% Kort tur, enkelt, barn 15,00 15,00 0,00% Kort tur, dobbelt, voksen 60,00 60,00 0,00% Kort tur, dobbelt, barn 30,00 30,00 0,00% Chartertur 2 timer (min) 5.000, ,00 0,00% Tillæg pr. ekstra time 2.500, ,00 0,00% Cykel 30,00 30,00 0,00%

25 Side 4 MILJØ,- KLIMA- OG TRAFIKUDVALGET ENHED ENHEDS ENHEDS STIGNING FASTSAT TAKST TAKST VED , LOV Lystbådehavnene Faste liggepladser i lystbådehavnene: Svendborg - og Rantzausminde lystbådehavn, Trafik og Pr. kvadratmeter 158,00 160,00 1,27% Sydhavn " - do - Grundtakst 820,00 830,00 1,22% Lundeborg Pr. kvadratmeter 50,00 50,00 0,00% Lundeborg Grundtakst 2.660, ,00 1,50% Vestbroen - Tuxensvej - Christiansminde - Vindebyøre Pr. kvadratmeter 135,00 140,00 3,70% Skarø og Drejø " - do - Grundtakst 820,00 830,00 1,22% Indskud havne (ikke Skarø, Drejø og Hjortø) pr. fod 905,00 920,00 1,66% Indskud broer 530,00 535,00 0,94% Indskud Lundeborg Pr. kvadratmeter 1.640, ,00 0,91% Slæbested isætning eller optagning bomåbning/pr.gang 50,00 50,00 0,00% Årskort (max. 40 bomåbninger) 820,00 830,00 1,22% Kranløft Rantzausminde, selvbetjening ½ time 100,00 100,00 0,00% Jolleplads på land (harmonisering) 1.330, ,00 1,50% Vinterplads på land - 1/10-31/3 (bådejere uden fast bådeplads) pr. m 2 båd/vogn - hel grundtakst trafikhavn 120,00 120,00 0,00% Plads på land Svendborg Gæstehavn årligt pr. m 2 båd/vogn + hel grundtakst trafikhavn - periodiseres ikke 150,00 NY Vinterplads på vand - 1/10-31/3 - (bådejere uden fast bådeplads/gæstesejlere ) pr. m 2 båd + hel grundtakst trafikhavn 105,00 Udgår Overvintringstakst i Svendborg Gæstehavn - fastligger øvrige havne vinter 1/10-31/3 - periodiseres ikke 2.000,00 NY Overvintringstakst i Svendborg Gæstehavn - Ikke fastligger vinter 1/10-31/3 - periodiseres ikke 4.000,00 NY Overvintringstaskt i lystbådehavne - Ikke fastligger vinter 1/10-31/3 - periodiseres ikke 2.500,00 NY Forårs-/efterårsplads Svendborg Gæstehavn - fastligger 1/4 - skoleferie el. skoleferie - 30/9 pr. md. Periodiseres ikke 3.000,00 NY Forårs-/efterårsplads Svendborg Gæstehavn - Ikke fastligger 1/4 - skoleferie el. skoleferie - 30/9 pr. md. Periodiseres ikke 4.500,00 NY Vinteropbevaring Krøyers Pakhus - 1/10-30/4 incl. El pr. m 2 båd/vogn - hel grundtakst trafikhavn 150,00 150,00 0,00% Depositum for optagelse på venteliste lystbådepladser 500,00 500,00 0,00% Administrationsgebyr ved bytning af plads 500,00 500,00 0,00% Gæstesejlere Svendborg Havn, Gæstehavn Både indtil 9 meter overnatning 160,00 170,00 6,25% - mellem 9 og 12 meter overnatning 190,00 200,00 5,26% overnatning 240,00 240,00 0,00% overnatning 300,00 300,00 0,00% - over 20 meter overnatning 400,00 400,00 0,00% - over 30 meter overnatning 1.000,00 NY Lejrskoleskibe med over 10 pers. overnatning 400,00 400,00 0,00% Svendborg Billetten ind til 11,99 m 100,00 100,00 0,00% Svendborg Billetten over 11,99 m 130,00 130,00 0,00% Afgift statsskibe pr. person Afgift statsskibe pr. båd under 20 m 610,00 620,00 1,64% Afgift statsskibe pr. båd over 20 m 1.015, ,00 1,48% Marina-booking Gebyr ofr booking/reservation 75,00 75,00 0,00% Gæstesejlere Svendborg Lystbådehavn (Runde), Rantzausminde Lystbådehavn og Lundeborg Lystbådehavn: Både indtil 9 meter overnatning 150,00 150,00 0,00% - mellem 9 og 12 meter overnatning 170,00 170,00 0,00% overnatning 220,00 220,00 0,00% overnatning 270,00 270,00 0,00% - over 20 meter overnatning 400,00 400,00 0,00% Lejrskoleskibe med over 10 pers. overnatning 400,00 400,00 0,00% Svendborg Billetten ind til 11,99 m 100,00 100,00 0,00% Svendborg Billetten over 11,99 m 130,00 130,00 0,00% Gæstesejlere Skarø- og Drejø Havn: Både indtil 9 meter overnatning 140,00 150,00 7,14% - mellem 9 og 12 meter overnatning 160,00 170,00 6,25% overnatning 190,00 200,00 5,26% overnatning 240,00 250,00 4,17% - over 20 meter overnatning 400,00 400,00 0,00% Lejrskoleskibe med over 10 pers. overnatning 400,00 400,00 0,00% Svendborg Billetten ind til 11,99 m 100,00 100,00 0,00% Svendborg Billetten over 11,99 m 130,00 130,00 0,00% Hjortø havn samt broer i Svendborg Sund: Alle længder overnatning - alle 100,00 100,00 0,00% Lejrskoleskibe 300,00 300,00 0,00% Alle havne Gæstesejlere 1/4-30/9, min 1 mdr., rabat 25% overnatning jfr. bådlængde Kajakker overnatning 40,00 40,00 0,00%

26 Side 5 MILJØ,- KLIMA- OG TRAFIKUDVALGET ENHED ENHEDS ENHEDS STIGNING FASTSAT TAKST TAKST VED LOV Trafikhavnen Skibsafgifter Pr. anløb / dag Pr. bruttoton, excl. moms 3,66 3,69 0,82% Pr. måned Pr. bruttoton, excl. moms 17,45 17,60 0,86% ISPS facilitetsafgift pr. anløb Excl. moms 1.015, ,83 0,87% Areallejetakster (taksterne er gældende pr. 1/4) Arealleje klasse I Pr. m2/år, excl. moms 28,07 28,31 0,86% Arealleje klasse II Pr. m2/år, excl. moms 22,33 22,52 0,85% Arealleje klasse III Pr. m2/år, excl. moms 17,16 17,31 0,87% Omsætningsgaranti (taksterne er gældende pr. 1/4) Arealleje klasse I Pr. m2/år, excl. moms 30,86 31,13 0,87% Arealleje klasse II Pr. m2/år, excl. moms 24,71 24,92 0,85% Arealleje klasse III Pr. m2/år, excl. moms 11,47 11,57 0,87% Vareafgifter Hovedtakst iflg. vareafgifts regulativ pkt. II.1.b. Ton, excl. moms 20,38 20,56 0,88% Undtagelsestakst 1 iflg. vareafgifts regulativ pkt. II.1.c1. Ton, excl. moms 5,60 5,65 0,89% Undtagelsestakst 2 iflg. vareafgifts regulativ pkt. II.1.c1a. Ton, excl. moms 7,94 8,01 0,88% Undtagelsestakst 3 iflg. vareafgifts regulativ pkt. II.1.c2. Ton, excl. moms 12,96 13,07 0,85% Færgetrafik - vareafgift Kr./enhed-retur, excl. moms 64,31 64,87 0,87% Følgende formel gælder: Solo lastbil = 1 enhed. Sættevogn = 2 enheder, Hængertræk = 2 enheder. Vand, betingelser jfr. "Vedtægt for levering af vand og el til skibe" Ferskvand (minimum 10 ton) Ton, excl. moms 57,59 58,09 0,87% El, midletidig tilslutning kwt 3,75 3,78 0,80% El, fast tilslutning kwt 3,00 3,03 1,00% Kran, betingelser jfr. "Regulativ for Svendborg Havns Kraner" Arbejde med lastning/losning af skibe - kran m/fører: Med krog pr. time 1.015, ,00 1,48% Med grab pr. ton 10,00 10,15 1,50% Oplosningstragt pr. ton 1,80 1,85 2,78% Med ballegrab pr. ton 11,80 12,00 1,69% Minimum med grab pr. time 1.015, ,00 1,48% Entreprenørarbejde: Kran m/fører pr. time 1.015, ,00 1,48% Lystbåde: Optagning af båd pr. påbegyndt time pr. båd 1.015, ,00 1,48% Isætning af båd pr. påbegyndt time pr. båd 1.015, ,00 1,48% Båd på kaj (kun ifm. assistance fra havn) efter én uge pr. døgn 50,00 50,00 0,00% Isætning af båd - egen vognmand - "slidtage gebyr" 200,00 200,00 0,00% Traktor m/fører, tillæg jfr. Takstbladets "Mandskabsleje" pr. påbegyndt time 840,00 850,00 1,19% Mandskabsleje / trosseføring Kranfører / håndværker pr. time 420,00 430,00 2,38% Tillæg overtid 50% pr. time 210,00 215,00 2,38% Tillæg overtid 100% pr. time 420,00 430,00 2,38% Normaltid og overtid Normaltid Overtid 50% Overtid 100% Mandag-torsdag Fredag Lørdag Søn- og helligdage alle timer Ved udkald betales pr. påbegyndt time, minimum 3 timer - tillæg Lodsbåd / (slæbebåd) m/fører Lodsbåd pr. time - minimum , ,00 1,60% Slæbebåd pr. time - minimum , ,00 1,60% Projektør pr. time - minimum , ,00 1,60% Miljø Tømning af stor container m 2 kontakt havnen Tømning af lille container m 2 kontakt havnen Spildolie liter 1,42 1,45 2,11% Øvrige lejemål Takst - udeserviering / stadepladser m 2 /mdr. 30,00 NY Takst - arealleje (midlertidigt) m2/mdr. 12,50 NY Takst - Arrangementer - kommercielt m 2 /døgn 3,00 NY Takst - Arrangementer - kommercielt - minimum m 2 /døgn 1.000,00 NY Takst - Arrangementer - Ikke kommercielt gratis NY Arealleje for gods m 2 /mdr. 71,57 UDGÅR Krøyers pakhus dg 6.000, ,00 0,00% Rundbuehallen dg 8.000,00 NY Bølgen pr. døgn 500,00 500,00 0,00% Parkeringsplads mdr. 340,00 345,00 1,47% Reklameskab skab pr. sæson (maj-okt.) 4.000,00 UDGÅR Reklameskab, havnearrangement pr. påbegyndt 14 dg. 500,00 UDGÅR Reklameskab, gratis, ikke kommercielle arrangementer gratis gratis

27 Side 4 ERHVERVS,- BESKÆFTIGELSES- OG KULTURUDVALGET ENHED ENHEDS ENHEDS STIGNING FASTSAT TAKST TAKST VED LOV Svendborg bibliotek: Børn (under 16 år): Overskridelse af lånetiden 5,00 5,00 0,00% 1. hjemkaldelse efter 1 uge 10,00 10,00 0,00% 2. hjemkaldelse efter 3 uger 20,00 20,00 0,00% 3. hjemkaldelse efter 31 dage 50,00 50,00 0,00% Voksne Overskridelse af lånetiden 10,00 10,00 0,00% 1. hjemkaldelse efter 1 uge 40,00 40,00 0,00% 2. hjemkaldelse efter 3 uger 100,00 100,00 0,00% 3. hjemkaldelse efter 31 dage 230,00 230,00 0,00% Ovenstående takster er ikke momspligtige. Erhvervsservice Pr. time 300,00 300,00 0,00% Ovenstående takst er momspligtig. Svendborg musikskole: Skoleår Skoleår Taksterne er vedtaget af bestyrelsen for Musikskolen 2015/2016 Rytmik, musikalsk grundskole md. 165,00 168,00 1,82% Musikværksted md. 165,00 168,00 1,82% Kor md. Gratis Gratis Eneundervisning 20 min. 340,00 345,00 1,47% 25 min. 427,00 434,00 1,64% 30 min. 509,00 517,00 1,57% Holdundervisning (3 elever sammen) 30 min. 201,00 204,00 1,49% Holdundervisning (2 elever sammen) 30 min. 293,00 298,00 1,71% Talentlinie md. 566,00 575,00 1,59% Sammenspil md. Gratis Gratis Hørelære md. 82,00 83,00 1,22% Sammenspil for elever, der ikke modtager undervisning i musikskolen md. 134,00 136,00 1,49% Instrumentleje md. 122,00 124,00 1,64% Ovenstående takster er ikke momspligtige. Øvrige takster Byens skilte og facader (lokalplan) 45,00 45,00 0,00% Turistkort (eksisterende) - ved nyt oplag: produktionsprisen 25,00 25,00 0,00%

28 Side 5 ERHVERVS,- BESKÆFTIGELSES- OG KULTURUDVALGET ENHED ENHEDS ENHEDS STIGNING FASTSAT TAKST TAKST VED LOV Folkeregisteroplysning - Jvf. Bekendtgørelse om De ved lov fastsatte takster kendes endnu ikke for 2016 lov om Det centrale personregister 51 Bopælsattest stk. 75,00 75,00 0,00% x Adresseforespørgsel stk. 75,00 75,00 0,00% x Udstedelse af sygesikringsbevis/ lægeskift stk. 190,00 190,00 0,00% x jvf. lov om offentlig sygesikring 5 stk. 3. Vielse - hvis ingen af parterne har bopæl her i landet Jvf. justitsministeriets bekendtgørelse om brugerbetaling inden for det stk. 500,00 500,00 0,00% x familieretslige område Pas: A-Pas (18-64år) stk. 626,00 626,00 0,00% x B-pas (12-17 år) stk. 141,00 141,00 0,00% x B-pas (0-11 år) stk. 115,00 115,00 0,00% x C-pas (over 65 år stk. 376,00 376,00 0,00% x Provisorisk A-pas (ved bestilling af alm pas gebyrfrit) stk. 600,00 600,00 0,00% x Provisorisk B-pas (ved bestilling af alm pas gebyrfrit) stk. 115,00 115,00 0,00% x Provisorisk C-pas (ved bestilling af alm pas gebyrfrit) stk. 350,00 350,00 0,00% x Kørekort: Kørekort (nyt, dublikat, ombyt. Fra udlandet, erhverv - og kørelærer fornyelse stk. 280,00 280,00 0,00% x Midlertidigt erstatningskørekort stk. 170,00 170,00 0,00% x Fornyelse - 75 år og derover stk. 50,00 50,00 0,00% x Internationalt kørekort stk. 25,00 25,00 0,00% x Tidsbegrænset erhvervskort (p.g.a. helbred eller lign.) stk. 120,00 120,00 0,00% x Tidsbegrænset kørekort (p.g.a. helbred eller lign.) stk. 0,00 0,00 0,00% x Teori- og køreprøve stk. 600,00 600,00 0,00% x Kontrollerende køreprøve (også generhvervelse stk. 890,00 890,00 0,00% x Tillægsprøve B/E prøve stk. 280,00 280,00 0,00% x Kørelærer-prøve stk. 340,00 340,00 0,00% x Byggetilladelser: Gebyr for behandling af byggesager efter medgået tid. pr. time 690,00 690,00 0,00% Der opkræves gebyr for alle afgørelser efter bygningsreglementet. Indtil 1. janaur 2015 var byggesagsgebyrer takseret efter 5 forskellige kategorier med forskellige enhedspriser. Hertil kom tillægsgebyrer for dispensationer og høringer. Byggesagsgebyrerne er nu ensrettede, og afhænger alene af den forbrugte tid til sagsbehandling.

29 Side 9 UDVALGET FOR BØRN OG UNGE FORÆLDRE- ENHED ENHEDS ENHEDS STIGNING FASTSAT BETALINGS- TAKST TAKST VED ANDEL LOV Dagplejeplads: 0-2 årige 25% pr.md i 11 mdr , ,00 6,29% x Vuggestueplads: 0-2 årige 25% pr.md i 11 mdr , ,00 2,99% x Børnehaveplads: 3-5 årige 25% pr.md i 11 mdr , ,00 0,49% x Overgangsplads april - juli: 3-5 årige 25% pr.md i 3 mdr , ,00 0,49% x Frokostordninger 100% Pr. md i 11 mdr. 686,00 690,00 0,58% x Klubber Svendborg Juniorklub - Afdeling Holbøllsminde 20% pr.md i 11 mdr. 461,00 504,00 9,33% x - Afdeling Centrum 20% pr.md i 11 mdr. 461,00 504,00 9,33% x - Aften 100,00 100,00 0,00% Skolefritidsordning Heldagsmodul 85% pr.md i 11 mdr , ,00-0,84% Formiddagsmodul 85% pr.md i 11 mdr. 613,00 608,00-0,82% Ovenstående takster er ikke momspligtige.

30 Side 10 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET ENHED ENHEDS ENHEDS STIGNING FASTSAT TAKST TAKST VED LOV Tandplejen Omsorgstandpleje (den maksimale egenbetaling) årlig 2016 taksten beregnes af Sundhedsstyrels 475,00 en pr. oktober 2016 taksten beregnes af Sundhedsstyrels Specialtandpleje (den maksimale egenbetaling) årlig 1.775,00 en pr. oktober x x Pensionisters betaling for madservice*: Almindelig hovedret portion 44,50 44,50 0,00% Lille hovedret portion 40,00 40,00 0,00% Biret portion 13,00 13,00 0,00% Hoved- og biret portion 57,50 57,50 0,00% * Endelig takst for 2016 beregnes på baggrund af regnskab 2014 og godkendes politisk ultimo Dagcenter kørsel - tur/retur dag 34,50 35,00 1,45% Betaling for serviceydelser på gæsteophold (forplejningen) max. dag 120,50 121,50 0,83% Pårørendeboliger dag 107,00 108,00 0,93% Huslejer: (Hvert år pr. 1/1 beregnes nye lejebetalinger, der varsles 3 måneder forinden) Boligareal i m² Aldersro , ,68 1,28% - 1, , ,38 1,28% - 2, 3, 4, , ,71 1,28% Aldersro 8 2, , ,39 1,28% - 3, 4, 5, , ,81 1,28% - 1, , ,36 1,28% Aldersro , ,56 1,28% - 2, , ,61 1,28% - 3, , ,22 1,28% - 1, , ,43 1,28% Aldersro 4 St. 3, 4, , ,89 1,28% - 1. sal, lejl. 4, 5, , ,89 1,28% - 2. sal, 4, 5, , ,89 1,28% - st. 2, 1. sal 3, 2. sal , ,16 1,28% - 1. sal 1, 2, 2. sal 1, , ,76 1,28% Vindeby Pilevej Alle lejemål , ,45 0,52% rettet til 60 m2, da det var inkl. Udhus Vindeby Pilevej 26 Lejl. 1, , ,68 1,49% ombygget bolig - Lejl. 2, , ,22 1,49% ombygget bolig Lejl , ,63 1,49% nye boliger Lejl gæsteboliger , ,98 1,49% ombygget bolig Tingmarken Alle lejemål , ,47 0,47% Husleje ekskl. Vand Caroline Amalie Vej 13 St. 1 St. lejl , ,17 2,18% St. 2 St. lejl , ,55 2,18% St. 3 St. lejl , ,81 2,18% St. 4 St. lejl , ,93 2,18% St. 5 St. lejl , ,60 2,18% St. 6 St. lejl , ,02 2,18% St. 7 St. lejl , ,00 2,18% St. 8 St. lejl , ,99 2,18% St. 9 St. lejl , ,25 2,18% St. 10 St. lejl , ,47 2,18% St. 11 St. lejl , ,80 2,18% St. 12 St. lejl , ,24 2,18% St. 13 St. lejl , ,53 2,18% SOCIALUDVALGET ENHED ENHEDS ENHEDS STIGNING FASTSAT

31 Side 11 TAKST TAKST VED , LOV Caroline Amalie Vej 13, fortsat St. 14 St. lejl , ,86 2,18% St. 15 St. lejl , ,86 2,18% sal, lejl , ,69 2,18% sal, lejl , ,69 2,18% sal, lejl , ,80 2,18% sal, lejl , ,49 2,18% sal, lejl , ,69 2,18% sal, lejl , ,69 2,18% sal, lejl , ,37 2,18% sal, lejl , ,07 2,18% sal, lejl , ,76 2,18% sal, lejl , ,11 2,18% sal, lejl , ,99 2,18% sal, lejl , ,11 2,18% sal, lejl , ,05 2,18% sal, lejl , ,11 2,18% sal, lejl , ,05 2,18% sal, lejl , ,21 2,18% sal, lejl. 1 - gæstebolig , ,03 2,18% sal, lejl. 2 - gæstebolig , ,03 2,18% sal, lejl. 3 - gæstebolig , ,22 2,18% sal, lejl. 4 - gæstebolig , ,83 2,18% sal, lejl. 5 - gæstebolig , ,58 2,18% sal, lejl. 6 - gæstebolig , ,22 2,18% Syrenvej 24 1 til , ,15 2,39% - 15 til , ,30 2,39% og , ,82 2,39% , ,73 2,39% - 14 og , ,71 2,39% , ,12 2,39% Den største del af stigningen skyldes afvikling af underskud på driften Østergade Alle lejemål , ,35 2,39% Kærvej 8 (tidl. Damgården) , ,63 2,39% 1, , ,12 2,39% - 2, 4, , ,12 2,39% , ,20 2,39% - 3, 10, , ,67 2,39% - 5, 6, 13, 14, 15, , ,91 2,39% - 12, 17, , ,14 2,39% - 16, 20, , ,64 2,39% , ,95 2,39% , ,94 2,39% Bergmannsvej 15 og 19 Alle lejemål ,71-100,00% Bjerreby Møllebakke Alle lejemål , ,59 1,12% Betaler selv vand Bergmannsvej 17 5, ,65-100,00% ,04-100,00% - 2, 3, 6, 7, 23-29, ,68-100,00% - 1, 8, 10, 21, ,32-100,00% ,72-100,00% ,34-100,00% - 4,15-20, ,05-100,00% Mærskgården Eghavevej ,00-100,00% Eghavevej - ny renoveret bad 5.790,00-100,00% Skovbrynet 3 Alle på 1. sal , ,16 2,58% Alle i stueetagen , ,91 2,58% Skovsbovej 103 B, H, E, M ,72-100,00% A, C, D, F, G, K, L, N ,50-100,00% Trappebæksvej lejemål ,00-100,00% Ibrugtaget nybyggeri Hyttebyen 5 lejemål ,94-100,00% Hostrupvej 1 1A-8A , ,65 2,54% 1B-12B , ,79 2,54% 1C-10C , ,83 2,54% 1D-10D , ,83 2,54% 1E-10E , ,83 2,54% 1F-8F , ,83 2,54% Svendborgvej 16 16A, lejl.3.11, 16B, lejl , ,70 2,34% - 16B, lejl , ,37 2,34% - 16A, lejl , ,81 2,34% - 16A, lejl , ,97 2,34% - 16B, lejl. 1.1, , ,41 2,34% - 16B, lejl. 1.2, 2.2, 16B, lejl. 3.3, , ,89 2,34% - 16B, lejl , , 16B, lejl. 3.4, 3.7, , ,14 2,34% - 16B, lejl. 1.8, , ,97 2,34% - 16B, lejl , ,72 2,34% - 16B, lejl. 3.5, , ,86 2,34% - 16C, lejl. 11, 14, 21, 24, 31, , ,22 2,38% - 16C, lejl. 12, 13, 22, 23, 32, , ,05 2,38%

32 Side 12 ØKONOMIUDVALGET ENHED ENHEDS ENHEDS STIGNING TAKST TAKST Årsabonnement pr. udvalg/byråd 600,00 600,00 0,00% Inkasso: Rykker for restancer med udlægsret 250,00 250,00 0,00% Rykker for restancer uden udlægsret 100,00 100,00 0,00% Rykker for cpr. aftaler 100,00 100,00 0,00% Rykker vedr. miljøkontrollen 100,00 100,00 0,00% Rykker for husleje 250,00 250,00 0,00% Svendborg badstue og svømmehal: Svømmebad børn (3-15 år) 30,00 30,00 0,00% Svømmebad pensionister 30,00 30,00 0,00% Svømmebad voksne 35,00 35,00 0,00% 20 x pensionist 400,00 400,00 0,00% 20 x voksne 600,00 600,00 0,00% Håndklæder/badetøj pr. stk. 10,00 10,00 0,00% Bassin pr. time 1.000, ,00 0,00% Ovenstående takster er ikke momspligtige. Svendborg Svømmeland Svømmeland Pr. barn (0-2 år) 10,00 10,00 0,00% Pr. barn (3-15 år) 30,00 30,00 0,00% Pr. pensionist 30,00 30,00 0,00% Pr. voksen 60,00 60,00 0,00% 10 x barn (3-15 år) 250,00 250,00 0,00% 10 x pensionist 250,00 250,00 0,00% 10 x voksen 500,00 500,00 0,00% 20 x barn (3-15 år) 400,00 400,00 0,00% 20 x pensionist 400,00 400,00 0,00% 20 x voksen 800,00 800,00 0,00% 10 x kombi barn/voksen 250,00 250,00 0,00% Halvårskort voksen 1.600, ,00 0,00% Årskort voksen 2.650, ,00 0,00% Halvårskort børn/pensionister 850,00 850,00 0,00% Årskort børn/pensionister 1.400, ,00 0,00% Blå Pris* Pr. voksen 35,00 35,00 0,00% Blå Pris* 20 x voksen 600,00 600,00 0,00% Blå Pris* Halvårskort 950,00 950,00 0,00% Blå Pris* Årskort 1.600, ,00 0,00% *Blå Pris: Alle hverdag kl Torsdage og fredage udenfor skoleferier kl Helsebad Benyttelse af helsebassinet betales ikke særskilt Ovenstående billetter giver adgang til både svømmeland og helsebassin, såfremt dette er ledigt. Helsebassinet lejes ofte ud til lejeprisen. Håndklæder/badetøj pr. stk. 10,00 10,00 0,00% Sportsbassin pr. time 1.500, ,00 0,00% Svømmebane pr. time 250,00 250,00 0,00% Varmtbandsbassin pr. time 700,00 700,00 0,00% Ovenstående takster er ikke momspligtige.

33 Side 13 FASTSAT VED LOV X X X

34 Bilag: 2.2. direktionens justerede budgetforslag til 1. beh. Udvalg: Byrådet Mødedato: 15. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

35 BUDGET Direktionens budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred Svendborg Tlf Fax Indledning Kommunens økonomi er fortsat grundlæggende sund og i balance, eller som det udtrykkes i revisionsberetningen for regnskabsåret 2014: 8. september 2015 Svendborg Kommunes aktuelle økonomiske situation er ved udgangen af 2014 vurderet som havende en bæredygtig drift og p.t. et tilstrækkeligt likvidt beredskab Der er fortsat behov for en tæt styring og opfølgning, fordi likviditeten på længere sigt er presset, ligesom kommunens serviceudgifter ikke kan anbefales at overstige kommunens andel af kommunernes serviceramme pga. sanktionsrisiko. Konsolideringen af kommunens økonomi og fastholdelsen af de økonomiske målsætninger for driftsresultat og likviditet gennem de seneste år er lykkedes på grund af et flerårsperspektiv med løbende tilpasninger i form af effektiviseringer og besparelser. Direktionens budgetudkast tager udgangspunkt i det tekniske budget for 2016, jf. budgetnotat af 20. august 2015 samt det forventede regnskab for 2015 jf. budgetkontrollen pr Budgettet bygger på de mest gunstige forudsætninger, der forsvarligt kan lægges ind, hvorfor det indeholder en væsentlig risiko specielt på grund af kommunens beskedne likvide beredskab. Disse forudsætninger er meget afgørende for, at direktionens budgetforslag overholder de økonomiske målsætninger. Det indebærer også, at rammebesparelsen på 7,3 mio.kr. må fastholdes, og at der må indregnes et stigende omprioriteringsbidrag med 5 mio.kr. årligt. Direktionens forslag ligger inden for den ramme for serviceudgifterne, der er aftalt mellem KL og regeringen. Kommunens serviceudgifter vil fortsat ligge på et relativt højt niveau sammenlignet med andre kommuner i regionen. Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag Der er ikke i budgetforslaget mulighed for at afsætte råderum til driftsudvidelser. Denne konstatering må dog vurderes i lyset af, at der i det tekniske budget er indarbejdet en række uomgængelige merudgifter.

36 Balancen i 2016 er primært et resultat af, at bloktilskuddet er forhøjet med 3,5 mia. kr. i form af videreførelse og forøgelse af finansieringstilskuddet fra 2015, hvilket styrker kommunens økonomi i forhold til budgetoverslaget. Tilskuddet er ligesom de seneste 3 år kun aftalt for ét år, og det er derfor usikkert, om tilskuddet videreføres og om det i givet fald fordeles efter samme principper som i I lyset af, at tilskuddet for Svendborg Kommunens vedkommende har været stigende og at tilskuddets størrelse og fordeling for mange kommuner er et afgørende finansieringsbidrag, er finansieringstilskuddet i det tekniske budget videreført i overslagsårene med samme beløb, som er aftalt for Direktionen anbefaler som nævnt, at de økonomiske målsætninger fastholdes i 2016 og i overslagsårene. Det flerårige sigte er afgørende for at fastholde muligheden for en stabil økonomisk udvikling. Selv om der i budgettet er taget højde for kendte merudgifter, er der fortsat en række risici, der kan true budgettet. Bl.a. er 3 mia. kr. af statens tilskud betinget af, at kommunerne under ét overholder servicevækstrammen, ligesom der fortsat knytter sig betydelig usikkerhed til den skønnede udgiftsudvikling på indkomstoverførselsområdet. Direktionens budgetudkast Social- og Indenrigsministeriet har netop truffet beslutning om tildeling af særtilskud og lånedispensationer i Resultatoversigten er derfor isoleret set nedjusteret med 0,3 mio.kr., mens lånedispensationer muliggør øget låneoptagelse op til det niveau, målsætningen om gældsafvikling tillader. I det tekniske budget er forventede skatte- og tilskudsindtægter baseret på statsgaranti, der er foretaget en ny pris- og lønfremskrivning og de økonomiske konsekvenser af ny lovgivning er indarbejdet. Konsekvenserne af det seneste udmeldte skatteskøn er indarbejdet, hvilket tillige gælder konsekvenserne omkring aktivitetsbaseret medfinansiering efter regionsaftalen. Endvidere er de udgiftsmæssige konsekvenser af den forventede demografiske og mængdemæssige udvikling på relevante områder indarbejdet, herunder øgede udgifter til aktivitetsbaseret medfinansiering som følge af regionsaftalen. Direktionen tilstræber som nævnt at fastholde de økonomiske målsætninger: Driftsoverskud skal som minimum udgøre 100 mio. kr. Kommunens gennemsnitlige likvide kassebeholdning skal udgøre mellem 80 og100 mio. kr. ud over deponerede midler. Nedbringelse af kommunens gæld Indtægter fra skat og grundskyld er budgetlagt med uændret skatteprocent og grundskyldspromille. Driftsbudget Det tekniske budget sikrer, at driftsbudgettet for er så realistisk som muligt, idet forudsigelige og uomgængelige merudgifter er indarbejdet. Der er ikke i forslaget afsat reserver til uforudsete udgifter. 2

37 I forhold til målsætningen om et driftsoverskud på 100 mio. kr. er der i det tekniske budget i 2016 et overskud på 87,7 mio. kr. I det tekniske budget er indarbejdet en overførsel af uforbrugte driftsmidler fra 2016 på 20 mio. kr. Direktionen lægger til grund, at driftsoverførslen fra 2016 til efterfølgende år i lighed med de seneste år, vil udgøre yderligere 15 mio. kr., således at der kun forventes et meget beskedent fald i opsparingen. I det forberedende budgetarbejde i udvalgene er der behandlet en række temaer. Direktionen har ikke indarbejdet disse i budgetudkastet. Det bemærkes dog, at der som følge af den ændrede tildelingen af ældremilliarden, der nu indgår i bloktilskuddet, er afsat en pulje under Social- og Sundhedsudvalget svarende til kommunens forholdsmæssige andel, uanset at der ikke er bindinger på anvendelse af tilskuddet. Direktionen anbefaler, at udmøntning af de flerårige besparelsespuljer og omprioriteringsbidrag drøftes samlet for overslagsårene i løbet af efteråret 2015 som led i budgetarbejdet for I disse drøftelser bør indgå igangværende analyser, herunder benchmark på indkomstoverførselsområdet. I forhold til det tekniske budget forudsætter direktionen at indkomstoverførslerne kan reduceres med op til 15 mio. kr. ved udgangen af Dette skal ses i lyset af benchmarkanalysen samt de strategier og indsatser, som efterfølgende vil blive forelagt til politisk beslutning. Investeringer og anlæg Udgangspunktet for anlægsbudgettet for 2016 er en samlet nettoanlægsramme på 111,6 mio. kr. indeholdende primært innovativt energispareprojekt, nyt børnehus og færdiggørelse af daginstitution, investeringer i havnen samt løbende vedligeholdelse/renovering af veje og bygninger. Direktionens forslag til anlægsbudget har som hovedsigte, at understøtter havneudviklingen og Simacs placering på havnen ved at prioritere nødvendige investeringer i forhold hertil. Investeringernes samlede størrelse er ikke klarlagt pt., men vil være ganske betydelige til bl.a. infrastruktur, frilæggelse af Kobberbækken, sikring af havnens værdier m.v. Det betyder, at der må prioriteres og opbygges et betydeligt finansielt beredskab hertil, hvorfor der i budgetforslaget ikke har været mulighed for at indarbejde andre, større anlæg. I direktionens forslag er der udover basisbudgettet til havnen på 46 mio. kr. i indarbejdet yderligere anlægsramme og lånoptagelse på 75 mio. kr. i , fordelt med 15 mio. kr. i 2016, 25 mio. kr. i 2017 og 35 mio. kr. i Der er ikke budgetlagt ekstra anlægsramme og låneoptagelse i 2019, men der vil være ekstra plads under forudsætning af tilsvarende finansiering. Inden for rammen anvendes 20 mio. kr. til erhvervelse af Simacs bygning på A. P. Møllersvej. Bygningen huser i dag Ungekontakten og kommunen garanterede i forbindelse med indgåelse af lejeaftalen at ville overtage bygningen til en mindstepris på 20 mio. kr., forudsat at Simac samles på havnen og at det ikke lykkes Simac at afhænde bygningen til anden side. I samme forbindelse vil der blive frigivet deponering på 10 mio.kr. 3

38 I forhold til udvikling af Svendborg Havn og realisering af havneudviklingsplanen prioriterer direktionen, at der skabes mulighed for at udvide Fremtidsfabrikken for 7,7 mio. kr., idet det forudsættes, at opnået lånedispensation bl.a. prioriteres til leje af bygninger. Samtidig prioriteres nødvendig renovering af Frederiksbroen for 4 mio.kr. Endvidere afsættes yderligere en ramme på 38,3 mio.kr. i årene til at understøtte havneudviklingen og de nødvendige investeringer i forhold til Simac. Endelig afsættes 5 mio.kr. årligt i til øvrige prioriterede anlægsbehov, f.eks. Christiansmøllen, etablering af demenslandsby mv. Ovennævnte prioriteringsforslag betyder, at der ikke er mulighed for at afsætte midler til andre nye anlægsprojekter, med mindre der omprioriteres indenfor den eksisterende anlægsramme eller findes midler via driften. Finansiering og likviditet Det forudsættes, at kommunen får tildelt et finansieringsbidrag på 56 mio.kr. og et særtilskud på 12,7 mio.kr. i alle årene, mens omprioriteringsbidraget stiger med netto 5 mio. kr. pr. år. I direktionens forslag indgår, at det årlige effektiviseringskrav på 0,35 pct. videreføres i 2019 med 8,5 mio. kr. Endelig forudsættes, at det ekstraordinære vejafvandingsbidrag på 6 mio. kr. udbetalt til Vand og Affald i 2012 tilbagebetales på baggrund af Landsrettens bindende dom i 2015 i tilsvarende sag. Budgetforslaget er i øvrigt baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Resultatoversigt I nedenstående resultatoversigt er direktionens forslag til budget indarbejdet. 4

39 RESULTATOVERSIGT BUDGET Direktionens forslag til 1. behandling - version 6 Forv. R pr ultimobeh tekn.ændring kr. Forv. Regnskab Budget Budget Budget Budget Indtægter i alt Serviceudgifter i alt Overførselsudgifter Pris- og lønreserver Driftsudgifter i alt Renteudgifter Resultat af ordinær virksomhed Anlægsudgifter i alt Afdrag vedr. lån til skattefin. gæld Lånoptagelse Finansforskydninger Resultat af skattefinansieret område Ændring af likvide aktiver Gennemsnitlig likviditet ultimo (365 dage) I nedenstående tabel er vist Direktionens ændringer i forhold til resultatoversigtet, der indgår i det udsendte budgetnotat kr Pulje overførsel Anlægspulje særtilskud Kl's tilskudmodel Akt. Medfinanseiring Indkomstoverførsler Lånepulje Vejafvandingsbidrag Ydelser lån Tekniske ændringer - note Effektivisering 0,35 % I alt Note 1: Tekniske ændringer vedr. dels en række bevillingsmæssige omplaceringer udvalgene i mellem, samt at afledt drift på 0,5 mio. kr. vedr. Humlebien, Gudme Børnehave og 4- Kløveren er medtaget 2 gange. I vedlagte bilag 1 er alle ændringer vist opgjort på bevillingsniveau. 5

40 Bilag 1. Oversigt over ændringer fra budgetnotat til forslag til 1. behandling (opgjort på bevillingsniveau) Drift kr Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Justering af budget vedr CETS - til ØK Udvalget for Børn og Unge Udgifter til Servicelovens 17 flyttes til serviceudgifter Skrivelse IM Afledt drift Vejstrup Børnehavefra CETS under ØK IT-udgifter til bibliotekssystem fra ØK til BU Social- og Sundhedsudvalget Praksisplanen til indkomstoverførsler Økonomiudvalget Pulje integration flyttes til serviceudgift Korrektion afledt drift dagtilbud (med 2 gange) Justering af budget vedr CETS - fra EBK Afledt drift Vejstrup Børnehave fra CETS under ØK- til EBK IT-udgifter til bibliotekssystem fra ØK til BU Modpost overførsel fra 2014 ( i alt pulje = 35 mio. kr.) Effektivsering 0,35 pct. Videreført Via pl-reserver Indkomstoverførsler Pulje integration flyttes til serviceudgift Praksisplanen til indkomstoverførsler Udgifter til Servicelovens 17 flyttes til serviceudgifter Skrivelse IM Kommunal medfinansiering jf. kl.s tilskudsmodel Modsvarer indtægtssiden Indkomstoverførsler - nye tiltag I alt Anlæg kr Anlægsudvidelse på i alt 75 mio. kr. fordelt på: Renovering af Frederiksbroen A.P. Møllersvej Fremtidsfabrikken Øvrige havneudvikling (pulje) Pulje (Christiansmølle, etablering af demenslandsby mm.) I alt Renter og Finansiering kr Renter lånepuljer Afdrag lånepuljer Lånepuljer Deponering 10 mio. kr. (indgår under anlæg) Vejafvandingsbidrag Kl's tilskudsmodel Indkomstskat Øvrige skatter og afgifter Generelle tilskud og udligning I alt Samlet ændring: årligt og total for perioden

41 Bilag: 3.1. Oversigt over redaktionelle ændringer Udvalg: Byrådet Mødedato: 15. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

42 Oversigt over redaktionelle ændringer i forslaget til ny Handicappolitik Følgende ændringer er foretaget på baggrund af de indkomne høringssvar: - Ændret baggrundsfarve (fra orange til grøn) - Ændret tekstfarve (fra hvid til sort) - Ændret skrifttype på post-it -sedlerne - De fleste orddelinger er fjernet - Sidetal påført - Billeder ændret på følgende 3 sider: o Side 4-5 o Side 6-7 o Side Dér, hvor FN s Handicapkonvention citeres, er citaterne fra den originale konvention ændret til citater fra Socialministeriets udgave af konventionen Rettigheder for personer med handicap - på let dansk : Oprindelig tekst Side 2 - Indledningen afsnit 3: Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage på lige fod med andre (artikel 1) Side 8 - Afsnittet om boliger: personer med handicap har mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod med andre og er ikke forpligtet til at leve i en bestemt boform Side 10 - Afsnittet om kultur- og fritidsliv: Deltagerstaterne anerkender retten for personer med handicap til at tage del i kulturlivet på lige fod med andre Side 12 - Afsnittet om uddannelse, beskæftigelse og læring: Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til uddannelse Deltagerstaterne anerkender retten for personer med handicap til at arbejde på lige fod med andre. Side 14 - Afsnittet om sundhed og forebyggelse: Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand uden diskrimination på grund af handicap Ændret til Konventionen omfatter alle personer med handicap, der har svært ved at være med i samfundet på samme måde som andre. personer med handicap skal have mulighed for at vælge, hvor de vil bo på samme måde som andre. Personer med handicap skal have mulighed for at vælge, hvem de vil bo sammen med på samme måde som andre. De kan ikke tvinges til at leve i en bestemt boform eller bo på et bestemt bosted Personer med handicap har ret til at være med i kulturlivet som alle andre. Personer med handicap har samme ret til uddannelse som alle andre. Personer med handicap har samme ret til at arbejde som alle andre. Personer med handicap har ret til at være så sunde som muligt. De skal ikke diskrimineres på grund af deres handicap.

43 Bilag: 3.2. Oversigt incl. høringssvar vedr. ny Handicappolitik juli 2015 Udvalg: Byrådet Mødedato: 15. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68 Bilag: 3.3. Udkast til handicappolitik Udvalg: Byrådet Mødedato: 15. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

69 Forslag Handicappolitik 1

70 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne Handicappolitik fra Handicappolitikken tager afsæt i FN s Handicapkonvention samt i de fire handicappolitiske grundprincipper, som er grundlaget for dansk lovgivning og politik på handicapområdet. Socialministeriets udgave Rettigheder for personer med handicap - på let dansk Konventionen omfatter alle personer med handicap, der har svært ved at være med i samfundet på samme måde som andre. Handicappolitikken er inspireret af drøftelser og ideer fra temamøde med borgere og politikere i efteråret De centrale temaer i handicappolitikken er valgt ud fra den prioritering, som borgere og Handicapråd har foretaget på temamødet og derefter sat i relation til FN s handicapkonvention og kriterierne i den internatinale Cittaslow. Desuden er konkrete ideer fra temamødet her i politikken angivet som eksempler på ideer til handling. 2

71 Det er ønsket, at handicappolitikken er formuleret kortfattet, og at den sætter rammer for retning og mål for indsatser på området indenfor alle sektorer i kommunen. Handicappolitikken skal medvirke til, at Svendborg Kommunes medarbejdere har fokus på tiltag og indsatser, som betyder at mennesker med funktionsnedsættelser kan leve på lige vilkår med andre. En gang årligt gøres der status over Handicappolitikken, hvor Byrådet, Handicaprådet og administrationen orienteres om de initiativer, de enkelte sektorer har sat i værk på handicapområdet. Her drøftes desuden ideer til nye tiltag for det kommende år. Lars Erik Hornemann borgmester Hanne Ringgaard Møller formand for Social- og Sundhedsudvalget 3

72 Overordnet mål Det er et overordnet mål med handicappolitikken, at der sættes fokus på at tilvejebringe muligheder for, at mennesker med en funktionsnedsættelse kan leve en tilværelse med lige muligheder og ud fra egne præmisser så nær det normale som muligt. Det sker ved at styrke ansvaret i de enkelte sektorer i kommunen, den tværfaglige indsats og koordinering på handicapområdet. FN konventionen tydeliggør, at mennesker med en funktionsnedsættelse skal kunne deltage på lige fod med andre i samfundslivet og beskyttes mod udelukkelse. Det er derfor et mål for Svendborg Kommune at fremme medborgerskab, inklusion og deltagelse i samfundet for mennesker med en funktionsnedsættelse. Det enkelte menneske skal have indflydelse på og ansvar for egen tilværelse. Selvbestemmelse, medbestemmelse og ansvar for eget liv er derfor nøgleord. Svendborg Kommune ønsker at fremme og udvikle (re)habiliterende indsatser, der medvirker til at skabe afsæt for et selvstændigt, aktivt og deltagende liv. Inklusion handler om det enkelte menneskes oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale fællesskab, og det er centralt for at lære noget og for at udvikle sig. Inklusionstankegangen betyder et perspektivskifte fra det enkelte menneske til fokus på det fælles. 4

73 Vision Alle skal have mulighed for at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt, med lige muligheder for at deltage aktivt og bidrage på egne præmisser. Svendborg Kommune giver plads til forskellighed og mangfoldighed. Svendborg Kommune giver plads til alle ved at have fokus på helhedstænkning. Det gælder kommunens arbejdspladser, men også i forhold samarbejdet med det private arbejdsmarked, det frivillige område og det øvrige samfund. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. 5

74 Handicappolitikken tager udgangspunkt i fire handicappolitiske grundprincipper, som er grundlaget for dansk lovgivning og politik på handicapområdet, nemlig: Ligebehandling handler ikke om at behandle alle ens. Lige muligheder forudsætter en forskelligartet og individuel tilpasset indsats. Herved sikres mennesker med en funktionsnedsættelse reel og lige adgang til at deltage i samfundslivets aktiviteter, selvom udgangspunktet er forskelligt. Kompensation gives for at overvinde de barrierer, som forhindrer mennesker med en funktionsnedsættelse i at deltage i samfundslivet på lige fod med alle andre. 6

75 Solidaritetsprincippet indebærer, at de handicapkompenserende ydelser finansieres solidarisk via skattesystemet. Det betyder, at tildeling af kompensation/ydelser principielt er gratis for den enkelte og dermed uafhængig af indkomst og formue. Sektoransvar handler om ansvarsfordelingen på handicapområdet. Alle offentlige myndigheder har et ansvar for, at deres tilbud er tilgængelige for mennesker med en funktionsnedsættelse. 7

76 Boliger FN s handicapkonvention artikel 19a: personer med handicap skal have mulighed for at vælge, hvor de vil bo på samme måde som andre. Personer med handicap skal have mulighed for at vælge, hvem de vil bo sammen med på samme måde som andre. De kan ikke tvinges til at leve i en bestemt boform eller bo på et bestemt bosted Svendborg Kommune sikrer - både i planlægningsfasen og i praksis - at der er mulighed for at etablere en bred vifte af boformer i Svendborg Kommune. Boligudbuddet skal sikre borgerne mulighed for at leve i og omkring deres bolig uanset funktionsniveau. I kommunalt ejede boliger tænkes teknologi og hjælpemidler ind som en del af boligerne for at mindske barrierer for mennesker med nedsat funktionsniveau. Der sikres brugerinddragelse i planlægning af byggeri af kommunalt opførte boliger. Ikke kun omkring de fysiske rammer i og omkring boligen, men også med tanke på netværk og godt naboskab. Ved udarbejdelse af lokalplaner vurderes der som standard på muligheden for øget tilgængelighed 8

77 Eksempler på ideer til handling: Initiativer, der understøtter, at boliger til mennesker med en funktionsnedsættelse integreres i bysamfundet Fremme respektfuld dialog om udfordringer i by og rum for mennesker med funktionsnedsættelse Initiativer, der forebygger, at mennesker med en funktionsnedsættelses isoleres fra eller udskilles af samfundet Gode P-forhold for borgere med en funktionsnedsættelse, herunder tydelig skiltning 9

78 Kultur- og fritidsliv FN s handicapkonvention artikel 30: Personer med handicap har ret til at være med i kulturlivet som alle andre. Kulturelle aktiviteter og fritidsliv kan give den enkelte gode oplevelser, udfordringer og mulighed for at udvikle sig som menneske og samfundsborger. Det er derfor vigtigt, at alle har adgang til at kunne deltage aktivt i sådanne fællesskaber. Svendborg Kommune tænker tilgængelighed i offentlige aktiviteter ind, så alle har mulighed for at deltage i videst mulig udstrækning. Formidling af offentlige arrangementer skal ske på en måde, så alle har mulighed for at få informationen. Det skal fremgå af annonceringen, om der er den fornødne tilgængelighed. Frivillige foreninger ses som en stor ressource i samfundet. Svendborg Kommune skal understøtte foreningernes arbejde og netværksdannelsen mellem mennesker med og uden funktionsnedsættelser. Frivillige foreninger og private arrangører skal tilskyndes til at tænke tilgængelighed ind i deres aktiviteter. Initiativer der fremmer, at mennesker med en funktionsnedsættelse skal have mulighed for at deltage i frivilligt arbejde Fokus på værdighed fx offentlige toiletter 10

79 Eksempler på ideer til handling: Kommunens kulturinstitutioner bør i højere grad inddrage borgere med funktionsnedsættelser i udviklingen af arrangementer og aktiviteter. Fremme etablering af teleslynge i offentlige lokaler Gode omklædningsfaciliteter m/k for mennesker med en funktionsnedsættelse i forbindelse med sports- og fritidsaktiviteter Brandsikkerhed tilpasset begrænsninger for mennesker med en funktionsnedsættelse Stier med asfalt i flere skove Initiativer der sikrer god adgang i byens butikker for mennesker med funktionsnedsættelser 11

80 Uddannelse, beskæftigelse og læring FN s handicapkonvention artikel 24 og 27: Personer med handicap har samme ret til uddannelse som alle andre. Personer med handicap har samme ret til at arbejde som alle andre. Svendborg Kommune skaber et inkluderende miljø, hvor mennesker med funktionsnedsættelse har mulighed for deltagelse, læring og udvikling både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Foruden et fokus på generel tilgængelighed sikres den fornødne adgang til hjælpemidler og tilbud om støtte til at kunne indgå på uddannelsessteder og på arbejdsmarkedet. Støtte kan eksempelvis være revalidering, løntilskud og kompensation i form af arbejdspladsindretning eller personlig assistance. Svendborg kommune forpligter sig til at skabe en tværgående og koordinerende indsats, så borgeren oplever helhed og sammenhæng i de kommunale sagsgange. Svendborg Kommune understøtter, at der skabes muligheder for at ansætte mennesker med en funktionsnedsættelse såvel på kommunale som private arbejdspladser. Svendborg Kommune prioriterer at fastholde medarbejdere med en funktionsnedsættelse på kommunens arbejdspladser. 12

81 Eksempler på ideer til handling: Tidlig koordinering ved overgange fra fx. ung til voksen Øget antal mentorer til rådighed Tiltag iværksættes for at udbrede handicapforståelse Øget samarbejde med private virksomheder om ansættelse af borgere med en funktionsnedsættelse Brugerstyret app-udvikling 13

82 Sundhed og forebyggelse FN s handicapkonvention art. 25: Personer med handicap har ret til at være så sunde som muligt. De skal ikke diskrimineres på grund af deres handicap. Svendborg Kommune har fokus på det brede sundhedsbegreb, på forebyggende tiltag og tidlige indsatser og på borgernes egne evner til at handle i forhold til deres sundhed. Rehabilitering og habilitering er her omdrejningspunkter. Svendborg kommune ønsker at understøtte mennesker med funktionsnedsættelses deltagelse og inklusion i de tilbud, der er på sundhedsområdet. Kommunen tilrettelægger tiltag til fremme af sundhed og trivsel, så borgere med en funktionsnedsættelse også kan deltage. Svendborg Kommune prioriterer inddragelse af civilsamfundet og foreninger i arbejdet med sundhed og trivsel. Svendborg Kommune arbejder efter Cittaslows kriterier for at fremme det gode og sunde liv. Kommunen understøtter hjælp til selvhjælp, dialog og råd og vejledning for at øge borgernes muligheder for at styrke deres sundhed. Øget efteruddannelse og kompetenceudvikling for fagfolk og personale, der arbejder med rehabilitering og habilitering Fremme fagfolks kendskab til hjælpemidler og hjælpemiddelteknologi 14

83 Eksempler på ideer til handling: Udvikling af aktivitets- og sundhedstilbud i botilbud for mennesker med en funktionsnedsættelse Motionstilbud som forebyggelse målrettet mennesker med en funktionsnedsættelse Kommunen indgår et samarbejde med frivillige sociale foreninger om undervisningstilbud om sund mad, målrettet mennesker, der på grund af funktionsnedsættelse har særlige udfordringer 15

84 svb

85 Bilag: 4.1. Oplæg til MKT Udvalg: Byrådet Mødedato: 15. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

86 Notat til MKT vedr. nyt udbud af drift vej og Grønne områder Emner i nuværende udbud, som foreslås ændret i forhold til nyt udbud Emne Virksomhedsoverdragelse Sagsfremstilling Udbud af Drift og vedligeholdelse af grønne områder, veje mv. i 2011 var et førstegangsudbud og det var derfor et lovmæssigt krav at samtlige medarbejdere der havde deres hovedbeskæftigelse med de udbudte opgaver, skulle have tilbud om virksomhedsoverdragelse. Ved det kommende udbud er der ikke krav om at medarbejderne skal have tilbud om virksomhedsoverdragelse. Der er ikke, i den nuværende kontrakt, lagt op til forsat virksomhedsoverdragelse Fordele og ulemper Fordelen ved, at medarbejderne følger opgaven, er at medarbejderen har et godt kendskab til arbejdet og de lokale forhold. Det gælder primært især for pleje af grønne områder, hvor der ofte er en tæt kontakt til brugere og samarbejdsparter. Ulemper ses som, at udbuddets beskrivelse af opgavernes omfang og udførelsesmetode har vanskeligt ved at slå igennem, fordi der er en tendens til at gøre som man plejer. Desuden vil det være vanskeligt, at overdrage medarbejdere til virksomheder anvender en helt anden arbejdsmetode f.eks. ved ukrudtsbekæmpelse. Det ses desuden, at den nye virksomheds kultur har svært ved at slå igennem, når mange overdrages til samme firma samtidigt. Anbefaling Administrationen anbefaler at de oprindelige forudsætninger følges (ikke pligt til virksomhedsoverdragelse). Emne Afvanding Sagsfremstilling Opgaven løses af entreprenører med speciale i afvandingsopgaver. Derfor vil en driftsentreprenør benytte underentreprenører til løsning af opgaverne. Kun ca. 20 % af opgaven har hidtil indgået i driftskontrakten. Da opgaverne ikke er jævnt fordelt over hele året, har en enkelt entreprenør sjældent kapacitet til at løse alle opgaver. Fordele og ulemper Fordele: Direkte kontakt til den udførende og dermed mindre risiko for misforståelser. Specialfirmaer har erfaring inden for opgaveløsningen og kan udføre opgaven bedre og billigere end et all roundfirma Ulemper: Det kræver specialviden hos bestilleren. Anbefaling Administrationen anbefaler at reparation af afvandingselementer holdes uden for drifts udbuddet. Økonomi Opgaven i udbuddet omhandler ca. 0,4 mio. kr. Emne Offentlige toiletter Sagsfremstilling Rengøring af i alt 17 offentlige toiletter er en del af det samlede driftsudbud.

87 Udbuddet omfatter: Åbning og lukning (herunder vintersikring af sæsontoiletter), rengøring af toiletrum og installationer, levering og opfyldning af forbrugsartikler og småinventar, visuel kontrol af installationer og bygningsdele, vedligehold omkring 1,5 meter omkring toiletbygningen, årlig aflæsning af målere. Frekvensen for rengøring afhænger af det fastsatte niveau for det enkelte toilet Fordele og ulemper Fordelen ved at udbyde rengøring af offentlige toiletter som et særskilt udbud er, at man kan udbyde til specialiserede rengøringsfirmaer, der alt andet lige kan forventes ikke alene en mere professionel opgaveløsning, men også en bedre pris på opgaven. Specialiserede rengøringsfirmaer vil kunne håndtere indkøb af forbrugsartikler og rengøringsartikler mere fordelagtigt. Et professionelt rengøringsfirma vil også i langt højere grad kunne håndtere ekstra bestillingsopgaver med deres kendskab til særlige artikler, metoder og materiel. Ulempen ved et mindre særskilt udbud er, at administrationen får flere kontrakter med forskellige entreprenører der skal sikres aftale med. Samtidig med at driften af toiletterne ikke umiddelbart kan kobles sammen med øvrige opgaver på arealerne. Anbefaling Administrationen anbefaler at rengøring af offentlige toiletter udbydes som et særskilt udbud. Økonomi Opgaven udføres pt. for ca. 1,2 mio. kr. Emne Vintertjeneste Sagsfremstilling Administrationen anbefaler at vintertjenesten tilpasses udbuddet. Opgaven som bydes ud med det samlede udbud er stiruter og håndruter i fuldt omfang. Vintertjenesten på vejene er opdelt i 7 områder. I dag varetager HedeDanmark saltning i alle områder på nær en rute. I det kommende foreslås dette ændret til at der i udbuddet indgår passende mængde vinterarbejde i forhold til sommerarbejde. Fordele og ulemper Fordelen er at både saltning og snerydning inden for et område varetages af samme entreprenør. Der vil være en sammenhæng med at materiel som bruges til sommerarbejde også kan bruges om vinteren. Dette for at vi opnår så god pris så mulig. Det kan være nødvendigt for den vindende entreprenør at hyre underentreprenør. Øvrige vinterudbud vil være sammensat af både saltning og snerydning, hvilket nogle entreprenører vil mene er en forbedring, mens andre så ikke mener at dette er attraktivt mere. Anbefaling Administrationen anbefaler at vintertjeneste tilpasses udbud og at der bydes ud i områder. Økonomi Opgaven udføres pt. for ca. 3,1 mio. kr./år. Emne Renholdelse Sagsfremstilling Der er behov for forenkling og præcisering af beskrivelser for renholdelse. På baggrund af erfaringer fra første del af udbudsperioden skal frekvens og tidspunkter for en del af renholdelsen ændres. således at opgaven udføres på de tidspunkter, hvor behovet er størst. Tilpasningen kan ske ved at renholdelsen i bymidten udbydes til tilstandskrav, hvor entreprenøren selv tilrettelægger indsatsten for at opnå det beskrevne kvalitetsniveau. Behovet for renholdelse af inventar varierer meget og kræver ofte særlige hjælpemidler i

88 udførelsen. Opgaven udføres bedst og billigst af specialfirmaet. Fordele og ulemper Bedre tilpasning af indsatsen til behovet. Specialfirmaer forventes at kunne udføre renholdelse af f. eks. inventar bedre for samme pris. Ansvarlig Administrationen anbefaler at renholdelse af bymidten udbydes til tilstandskrav og at renholdelse af inventar tages ud af udbuddet og i stedet udføres af specialfirmaer efter behov. Økonomi Opgaven udføres pt. for ca. 0,75 mio.kr./år, ekskl. bortskaffelse af affald. Emne Fejning i det åbne land Sagsfremstilling Ved det seneste udbud blev fejning af veje og stier i det åbne land udbudt sammen med de øvrige driftsopgaver. Arbejdet er primært blevet udført af underentreprenører. Fordele og ulemper Fordelene ved et samlet udbud er, at der ikke skal entreres med flere entreprenører og dermed reduceres den administrative del. Ulempen ved at lade opgaven indgå som en del af et større udbud er, at det kun er få firmaer som har materiel til at løse opgaven og dermed vil der være behov for at hyre underentreprenører. Det giver en lidt tungere sagsgang ved eventuelle ændringer/koordinering med f.eks. ukrudtsbekæmpelse. Hovedentreprenørens udgifter til at hyre en underentreprenør og evt. risiko forbundet hermed betales via hovedkontrakten. Ansvarlig Administrationen anbefaler at fejning i det åbne land ikke indgår i det kommende udbud. Økonomi Opgaven udføres pt. for ca. 0,8 mio. kr./år, ekskl. bortskaffelse af affald. Emne Vandløbsvedligeholdelse Sagsfremstilling Vandløbsvedligeholdelsen er en opgave, som udføres af specielentreprenør, og hører derfor ikke sammen med mange af de øvrige opgaver. Fordele og ulemper Der kan kontraheres og kommunikeres direkte med den udførende entreprenør. Forventningen er en bedre pris, da konkurrencen på markedet er stor. Udbuddet kan målrettes specialister inden for området. Anbefaling Administrationen anbefaler at vandløbsvedligeholdelse udbydes særskilt. Økonomi Opgaven udføres pt. for ca. 1,0 mio.kr./år. Emne Sengekørsel Sagsfremstilling Opgaven som udføres af en anden type leverandør, og høre derfor ikke sammen med de øvrige opgaver.

89 Fordele og ulemper Der kan kontraheres og kommunikeres direkte med den udførende entreprenør. Anbefaling Administrationen anbefaler at sengekørsel ikke indgår i det kommende udbud. Økonomi Opgaven udføres pt. for ca. 0,7 mio. kr./år.

90 Bilag: 4.2. Evaluering af samarbejdet med Hededanmark Udvalg: Byrådet Mødedato: 15. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

91 NOTAT 11. august 2015 / JYT Evaluering af samarbejdet med HedeDanmark Svendborg Kommune indgik samarbejdet med HedeDanmark 1. maj 2012, efter at kommunen havde udbudt de driftsopgaver indenfor veje og grønne områder, som kommunens entreprenørafdeling hidtil havde varetaget. Kontrakten har en løbetid på 4 år med udløb til 1. maj Kontrakten har indbygget mulighed for 2 x 1 års forlængelse. Svendborg kommune har i februar 2014 vedtaget at gøre brug af optionen på 1 år (aftalt til 11 måneder) således kontrakten udløber 1. april Nyt udbud gennemføres omkring årsskiftet 2016/17. HedeDanmarks leverancer/ydelser i forhold til beskrivelsen i udbudsmaterialet Samarbejdet med HedeDanmark er forløbet godt og til kommunens generelle tilfredshed. Driftens standardopgaver løses på et serviceniveau svarende til tidligere. Opgaverne er gennem udbudsprocessen blevet synliggjort, så administrationen nu har større viden om hvordan opgaven udføres, hvor tit og hvad der udføres. Da opgavernes kompleksilitet nu er blevet tydeligere, har det muliggjort optimering af proces og prioritering af opgaverne. Denne gennemsigtlighed har gjort det muligt at foretage justeringer af indsatserne så kommunen nu får mere for de samme midler. Indenfor vejområdet er der arbejdsopgaver, hvor der i kontrakten var fastlagt udførelseskrav der har vist sig at være uhensigtsmæssige. For eksempel renholdelsen af bymidten variere henover året og derfor er arbejdes beskrivelse for bedre at indsætte renhold når dette er nødvendigt og de steder hvor der er behov for dette. Endvidere har gennemsigtlighed givet administrationen et godt overblik over opgavernes kompleksitet og økonomi, hvilket tilsammen har givet os et godt dialogværktøj i forhold til borgerne, da vi nu helt nøjagtigt kan forklare, hvilket serviceniveau de kan forvente. Der er eksempelvis blevet ryddet op i gamle aftaler. Administrationen oplever, at opgaverne løses lige så hurtigt under de nuværende kontraktforhold med HedeDanmark som entreprenør og endda nogle gange hurtigere end tidligere. Dette kan i nogen grad tilskrives styring men i høj grad også det faktum, at HedeDanmark er meget bevidst om vigtigheden af at de er fleksible og prioriterer denne indsats. Udover standardopgaverne er der i kontrakten afsat midler til bestillingsopgaver efter behov. Overblikket over opgaveomfanget har gjort at vi i dag kan tilrettelægge mere strategisk og dermed bruge vore midler mere optimalt. Dette har bevirket at der er foretaget justeringer i forhold til nogle arbejdsopgaver indenfor det grønne som medfører at vi får mere gjort for de samme midler. Administrationen har endvidere erfaret, at der i de 3 første år af kontraktens virke har været færre klager på de grønne områder. 1

92 Styring af entreprisen Sikring af kontraktstyringen er organiseret ved at der i administrationen er en kontraktstyrer med ansvar for den overordnede økonomi samt nogle fagansvarlige medarbejdere der samarbejder og styrer i forhold til Hededanmark i hverdagen. I starten af samarbejdsforholdet med HedeDanmark var det tydeligt, at entreprenøren havde lettere ved at håndtere de grønne driftsopgaver. Derimod var opgaverne indenfor vejdriften en større udfordring. Det bevirkede at administrationen skulle have et større fokus på planlægningen og opfølgning af de udførte arbejder. Årsagen skal sikkert findes i at HedeDanmark er et firma der har sine kernekompetencer indenfor det grønne og at vejområdet var et ukendt land. Der er også udfordringer i forbindelse med styring af kontrakten med HedeDanmark. Det kræver dels kompetencer til entreprisestyring og dels de fornødne ressourcer personalemæssigt. En yderligere udfordring er tilsyn med de opgaver der udføres. Der kunne med fordel anvendes flere ressourcer på tilsyn, men i dagligdagen er det nødvendigt at prioritere indsatsen, for at alle opgaver kan blive håndteret. For et kommende udbud er det af største vigtighed, at nuværende beskrivelser og kortbilag opdateres løbende. Der tilgår en mængde informative rettelser / korrektioner i forhold til de nuværende beskrivelser og kortbilag. Fokus på disse ajourføringer udføres af administrationen og kræver til stadighed nedprioritering af andre opgaver. 2

93 Bilag: 5.1. oversigt tillægsbevillinger ØK/byråd - bilag dagsorden Udvalg: Byrådet Mødedato: 15. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

94 C:\Users\OKBJAN\Documents\[CaseNo _v1_oversigt tillægsbevillinger ØKbyråd - bilag dagsorden.xls]ark kr Udvalg Serviceudgifter Miljø-, Kima- og Trafikudvalget Nedsættelse af godstakster til øerne jf. l&c-program 119 Oversigt tillægsbevillinger jf. økonomirapport april kvartal 2015 Tilllægsbev. Bemærkninger 2015 Farven angiver bevillingsomplaceringer mellem udvalg. Erhvervs-, Beksæftigelses- og Kulturudvalget Tre medarbejdere flyttes fra Borgerservice til SSU -479 Opgaver og personale overdrages 1. juli 2015, beløb er indarbejdet i rammerne Fremtidsfabrikken, konti flyttes til CETS -337 Konti vedr. rengøring, el, gas, mv. flyttes politisk til CETS. Beløb er med i basisbudget 2016 Modtagefunktion Ungekontakten -27 Godkendt dir Tildeling af midler fra puljen med ekstra integrations- tilskud til Jobcenter disponeret beløb via pulje til intefra Løntilskud - L&C-program Vedr reserveret midler under ØK. L/C program beskæftigelsesreform 836 Vedr. adm. Meropgaver som følge af beskæftigelsesreform. Ressourcetilførsel Team Byggeri (skimmelsvampe) 440 særlig feriegodtgørelse med Langelands Kom. 91 Medarb. i jobcenter til Langelands Kommune Udvalget for Børn og Unge Modtagefunktion Ungekontakten 34 Godkendt dir Ej behandlet politisk. 3 ekstra modtageklasser fra Finansieret vie pulje til integration på 4,1 mio. kr. Social- og sundhedsudvalget Tre medarbejdere flyttes fra Borgerservice til SSU 479 Opgaver og personale overdrages 1. juli 2015 Modtagefunktion Ungekontakten -7 Godkendt dir Ej behandlet politisk. Fære udgifter i 2015 til Sosuelever Udgiftsneutral i Med i det tekniske budget Mellemkommunale betalinger Sundhed - fuldfinansieret medfinansiering Økonomiudvalget Fremtidsfabrikken 337 Konti vedr. rengøring, el, gas, mv. flyttes politisk fra EBK. Beløb er indarbejdet i rammerne. Etablering af 35 nyttejobs i CETS 578 Manglende finansiering jf. Byrådets beslutning af Pulje - reserveret løntilskudsjob 778 vedr. løntilskuds-job, hvor behovet afventer opgørelsen i næste budgetkontrol. Restpulje integration Overførselsindkomster Midtvejsregulering af beskæftigelsestilskud Medfinansiering af sygehusvæsnet Socialområdets enkeltydelser og refusion -600 Pulje reserveret merforbrug EBK Renter -399 Renter af budgetlagte lån -399 ingen termin i Finansiering Ekstraord tilskud til boliginvesteringer Ekstra tilskud fra staten Ekstraord. tilskud til integrationsudgifter Ekstra tilskud fra staten Tilskud til nedsættelse af godstakster Ø-færger -119 Jf. Lov nr. 502 af om ændring af kommunal udligning og generelle tilskud Omplacering af pulje nedskrivning af lønbudget Overførsel fra 2014 vedr. budgetgar. Udgifter Lov- og cirkulære effekt Jf. aktstykke nr. 147 af 4. juli 2015 Ref. Merudgifter medfinansiering Jf. aktstykke nr. 147 af 4. juli 2015 Midtvejsregulering af beskæftigelsestilskud Medfinansiering af skrå skatteloft -279 Reg af tilskud til tilbagebet af grundskyld Kapitalposter -168 Afdrag af budgetlagte lån -168 ingen termin i 2015 Anlæg Negativ anlægspulje Modpost til puljen i 2016 er tilført kassen Udligning af anlægsprojekter med et forventet mer-/mindreforbrug -971 Se "Budgetkontrol pr. 30. juni Økonomiudvalget - Anlæg" for en samlet 223 oversigt Køb af Jessens Mole Opsigelse af lejeaftale med Marineforening Tilbagebetaling af husleje I alt Modpost kassen Heraf er kassen tilført midler fra anlægspulje Nettopåvirkning af kassen 0 + angiver merudgift/mindreindtægt - angiver merindtægt/mindreudgift

95 Renter af budgetlagte lån I alt -399 Afdrag på budgetlagte lån

96 Bilag: 6.1. Resultatopgørelse pr halvårsregnskab Udvalg: Byrådet Mødedato: 15. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

97 HALVÅRSREGNSKAB PR. 30. JUNI 2015 Regnskabsopgørelse i mio. kr. Budget 2015 Tillægsbevillinger Korr. budget 2015 Reguleret regnskab pr. 30. juni 2015 Reguleret forventet Regnskab 2015 Forventet Regnskab 2015 Det skattefinansierede område: (inkl art 9) (Ekskl. art 9) Indtægter Skatter ,6 0, , , , ,2 Generelle tilskud mv ,9 44, ,0-515, , ,6 Finansiering i alt ,5 44, , , , ,8 Serviceudgifter Miljø-, Klima og Trafikudvalget 116,7 5,6 122,3 69,1 122,2 122,2 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget 195,0-0,6 194,4 119,7 199,4 199,2 Udvalget for Børn og Unge 943,5-15,3 928,2 442,0 916,7 910,5 Social- og Sundhedsudvalget 868,7-0,8 867,9 441,8 888,7 883,1 Økonomiudvalget 257,9 11,4 269,3 156,2 280,5 292,5 Serviceudgifter i alt 2.381,8 0, , , , ,5 Overførselsudgifter 1.025,3 1, ,8 439, , ,7 Driftsudgifter i alt 3.407,1 1, , , , ,2 Rente 26,7 34,0 60,7 10,7 18,9 18,9 RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED -126,7 80,7-46,0-169,9-76,7-76,7 Anlægsudgifter, netto Køb og salg -4,5-26,7-31,2 0,1 4,3 4,3 Veje og Trafiksikkerhed 38,0-1,0 37,0 1,7 40,4 40,4 Havn og Færge 26,3 0,9 27,2 10,9 19,3 19,3 Kultur, fritid og idræt 2,7 2,3 5,0 0,6 3,0 3,0 Natur, miljø og klima 3,5 2,2 5,7 1,6 5,7 5,7 Borgernære serviceområder 103,7 51,6 155,2 33,6 117,8 117,8 Energi 20,5 10,9 31,4 4,6 23,8 23,8 Byudvikling 3,2 16,8 20,0-4,5 6,7 6,7 Administration -28,3 5,0-23,3 0,1 8,1 8,1 Anlægsudgifter i alt 165,0 62,0 227,0 48,7 229,1 229,1 RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE 38,3 142,7 181,0-121,2 152,4 152,4 Det brugerfinansierede område: Svendborg Affald A/S 0,0 0,0 0,0 0,4 0,0 0,0 RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE 0,0 0,0 0,0 0,4 0,0 0,0 RESULTAT 38,3 142,7 181,0-120,8 152,4 152,4 Finansieringsoversigt Budget 2015 Tillægsbevillinger Korr. budget 2015 Reguleret regnskab pr. 30. juni 2015 Reguleret forventet Regnskab 2015 Forventet Regnskab 2015 Finansforskydninger m.m. i alt -3,1-49,5-52,6 73,0-23,9-23,9 Afdrag på lån 56,9 8,8 65,7 54,6 65,5 65,5 Låneoptagelse -60,2-65,1-125,3-54,4-97,3-97,3 Finansforskydninger 0,2 6,8 7,0 72,8 7,9 7,9 Kursreguleringer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Ændring i likvide aktiver 35,2 93,2 128,4-48,2 128,5 128,5 Overførselsudgifter: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget 479,0-0,6 478,4 234,0 494,1 494,1 Udvalget for Børn og Unge 5,4 0,0 5,4 2,4 5,6 5,6 Social- og Sundhedsudvalget 198,8 1,9 200,7 31,7 202,4 202,4 Økonomiudvalget 342,1 0,2 342,3 171,8 341,6 341,6 Overførselsudgifter i alt: 1.025,3 1, ,8 439, , , Acadre

98 HALVÅRSREGNSKAB PR. 30. JUNI 2015 Regnskabsopgørelse i mio. kr. Budget 2015 Tillægsbevillinger Korr. budget 2015 Reguleret regnskab pr. 30. juni 2015 Reguleret forventet Regnskab 2015 Forventet Regnskab 2015 Det skattefinansierede område: (inkl art 9) (Ekskl. art 9) Finansiering i alt ,5 44, , , , ,8 Serviceudgifter 2.381,8 0, , , , ,5 Overførselsudgifter 1.025,3 1, ,8 439, , ,7 Driftsudgifter i alt 3.407,1 1, , , , ,2 Rente 26,7 34,0 60,7 10,7 18,9 18,9 RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED -126,7 80,7-46,0-169,9-76,7-76,7 Anlægsudgifter, netto 165,0 62,0 227,0 48,7 229,1 229,1 RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE 38,3 142,7 181,0-121,2 152,4 152,4 Det brugerfinansierede område: Svendborg Affald A/S 0,0 0,0 0,0 0,4 0,0 0,0 RESULTAT AF DET BRUGERFINANSIEREDE OMRÅDE 0,0 0,0 0,0 0,4 0,0 0,0 RESULTAT 38,3 142,7 181,0-120,8 152,4 152,4 Finansieringsoversigt Budget 2015 Tillægsbevillinger Korr. budget 2015 Reguleret regnskab pr. 30. juni 2015 Reguleret forventet Regnskab 2015 Forventet Regnskab 2015 Finansforskydninger m.m. i alt -3,1-49,5-52,6 73,0-23,9-23,9 Afdrag på lån 56,9 8,8 65,7 54,6 65,5 65,5 Låneoptagelse -60,2-65,1-125,3-54,4-97,3-97,3 Finansforskydninger 0,2 6,8 7,0 72,8 7,9 7,9 Kursreguleringer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Ændring i likvide aktiver 35,2 93,2 128,4-47,8 128,5 128, Acadre

99 Bilag: 6.2. Forventet regnskab 2015 Udvalg: Byrådet Mødedato: 15. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

100 Forventet regnskab Side 1 af Forventet regnskab 2015 Indberetning for 479 Svendborg Indberetningen af det forventede regnskab skal ske til Social-og Indenrigsministeriet senest d. 1. september Ved spørgsmål vedrørende indberetningen kan Susanne Wad Leth ([email protected] / ) kontaktes. Status (1=ja, 2=nej) Er det forventede årsregnskab godkendt af kommunalbestyrelsen? 2 Hvilken dato skal kommunalbestyrelsen behandle det forventede årsregnskab? - (udfyldes med en dato ved nej til foregående spørgsmål -og ellers med en streg) Serviceudgifter 2015 Budget 2015 Nettodriftsudgifter Forventet regnskab 2015 Nettodriftsudgifter (hele kr.) (hele kr.) Serviceudgifterne 2015 (1) (1) Skema A minus skemaerne B til G. Når skemaet er gemt (sendt) første gang, står her de beregnede serviceudgifter (A minus B-G): A. Driftsvirksomhed Budget 2015 Nettodriftsudgifter (2) Forventet regnskab 2015 Nettodriftsudgifter (2) (hele kr.) (hele kr.) Driftsvirksomhed i alt - ekskl. hkt (2) Nettodriftsudgifter inkl. statsrefusion (dr. 1 og dr. 2), hovedart 1-9. B. Indtægter fra den centrale refusionsordning Budget 2015 Indtægter fra den centrale refusionsordning (3) Forventet regnskab 2015 Indtægter fra den centrale refusionsordning (3) (hele kr.) (hele kr.) Indtægter fra den centrale refusionsordning (funktion ) (3) Indtægter fra den centrale refusionsordning funktion dr.2 C. Overførselsudgifter Budget 2015 Nettodriftsudgifter (4) Forventet regnskab 2015 Nettodriftsudgifter (4) (hele kr.) Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold 743 (hele kr.) Daghøjskoler Introduktionsprogram og introduktionsforløb m.v Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet Repatriering Personlige tillæg m.v Førtidspension med 50 pct. kommunal medfinansiering - før 1. januar

101 Forventet regnskab Side 2 af Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering - før 1. januar Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering -efter 1. januar Sygedagpenge Sociale formål Kontanthjælp Kontanthjælp vedr. visse grupper af flygtninge Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Boligydelse til pensionister - kommunal medfinansiering Boligsikring - kommunal medfinansiering Uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret Revalidering fratrukket dr. 1, gr. 004 Løn til personer i fleksjob på revalideringsinstitutioner 0 fratrukket dr. 1, gr. 005 Løn til personer i løntilskudsstillinger Løntilskud til personer i fleksjob mv Ressourceforløb Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Seniorjob Beskæftigelsesordninger 5743 Overførselsudgifter i alt (4) Nettodriftsudgifter inkl. statsrefusion (dr. 1 og dr. 2), hovedart 1-9. D. Forsikrede ledige Budget 2015 Nettodriftsudgifter (5) Forventet regnskab 2015 Nettodriftsudgifter (5) (hele kr.) (hele kr.) Udgifter til forsikrede ledige (5) Nettodriftsudgifter inkl. statsrefusion (dr. 1 og dr. 2), funktionerne og , hovedart 1-9. E. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet Budget 2015 Nettodriftsudgifter (6) Forventet regnskab 2015 Nettodriftsudgifter (6) (hele kr.) (hele kr.) Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet (funktion ) (6) Nettodriftsudgifter inkl. statsrefusion (dr. 1 og dr. 2), hovedart 1-9. F. Tjenestemandspensioner vedr. nuværende og tidligere kommunale forsyningsvirksomheder (7) Nettodriftsudgifter inkl. statsrefusion (dr. 1 og dr. 2), hovedart 1-9. Budget 2015 Nettodriftsudgifter (7) (hele kr.) Forventet regnskab 2015 Nettodriftsudgifter (7) (hele kr.) Tjenestemandspensioner (funktion , gr. 001 og 002) G. Nettodriftsudgifter til ældreboliger Budget 2015 Nettodriftsudgifter (8) Forventet regnskab 2015 Nettodriftsudgifter (8) (hele kr.) (hele kr.) Nettodriftsudgifter til ældreboliger (funktion Kommunalt ejede ældreboliger) (8) Nettodriftsudgifter inkl. statsrefusion (dr. 1 og dr. 2), hovedart 1-9.

102 Forventet regnskab Side 3 af H. Bruttoanlægsudgifter i alt Budget 2015 Bruttoanlægsudgifter (9) Forventet regnskab 2015 Bruttoanlægsudgifter (9) (hele kr.) (hele kr.) Bruttoanlæg i alt ekskl. hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder mv (9) Bruttoanlægsudgifter (dr. 3), hovedart 1-6 og 9, hovedkonto 0 samt 2-6. I. Bruttoanlægsudgifter på ældreområdet Budget 2015 Bruttoanlægsudgifter (10) Forventet regnskab 2015 Bruttoanlægsudgifter (10) Bruttoanlægsudgifter på ældreområdet (funktion Kommunalt ejede ældreboliger) (hele kr.) (hele kr.) (10) Bruttoanlægsudgifter (dr. 3), hovedart 1-6 og 9. Bemærkninger mv. Kommunalbestyrelsens bemærkninger til væsentlige afvigelser i forhold til det budgetlagte anføres herunder. (der kan anføres maksimalt 2500 tegn svarende til ca. en A4-side - og bemærk at det er muligt at copy/paste ind i feltet fra andre tekster) Kontaktperson Navn Kim Hast Telefon Epost [email protected] Dato: / / Underskrift:

103 Bilag: 7.1. Indstillingsskrivelse Skema A Toftemarken/Klintemarken/Frilandsvej afd Indstillingsskrivelse Skema A. Brev.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 15. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

104

105 Bilag: 7.2. Indstillingsskrivelse Skema A Toftemarken/Klintemarken/Frilandsvej afd Helhedsplan 22. maj 2015.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 15. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

106 Toftemarken / Klintemarken / Frilandsvej Afdeling 7502 EKSTRAORDINÆRT AFDELINGSMØDE 1. juni 2015 kl HELHEDSPLAN 22. maj 2015

107 Boligselskabet BSB Svendborg, afd maj 2015 Helhedsplan Toftemarken / Klintemarken / Frilandsvej Side 1

108 Boligselskabet BSB Svendborg, afd maj 2015 Helhedsplan Toftemarken / Klintemarken / Frilandsvej EKSTRA INFO inden ekstraordinært afd.møde den 1. juni Baggrund Som I sikkert alle ved, har Landsbyggefonden sagt ja til at støtte renovering i afdeling Det har man, fordi man vil fremtidssikre boligerne bedst muligt. Det betyder kort sagt, at hele boligområdet får et tiltrængt løft. Flere lejligheder sammenlægges og gøres større, nogle lejligheder får elevator og gøres til tilgængelige, alle opgange får adgangskontrol og udeområder gøres mere trygge. Landsbyggefonden har sagt JA til at støtte følgende arbejder: Tilgængelighed og sammenlægning som nævnt ovenfor Facaderenovering og altaner Tagrenovering Fælleshus og omlægning af udearealer Kloakker Elevator og renovering af indgangspartierne Installationer og mekanisk ventilation (indeklima) En nærmere beskrivelse af omfang og detaljering vil blive gennemgået på det ekstraordinære afdelingsmøde ( ). Her vil der ligeledes være mulighed for dialog/spørgsmål og alle beboere har mulighed for at komme med deres meninger, holdninger og gode idéer. Husleje Landsbyggefonden har lovet at støtte renovering i afdeling 7502, hvis der vedtages en helhedsplan. På det ekstraordinære afdelingsmøde vil boligselskabet fortælle nærmere om, hvilken indflydelse renovering vil få for den fremtidige husleje. Herunder ses et forslag til huslejekonsekvenser. Gennemsnits Blok Blok Blok Blok BSB Svendborg afdeling 7502 bolig A, B, C, D G H, E F, G, K Areal, kvm. 70 m² 93 m² 85 m² 88 m² 105 m² Husleje før renovering (kr. pr md.) * *5390 Husleje efter renovering, alle med nyt bad og køk: Tilgængelige og generel istandsættelse Sammenlagte og generel istandsættelse Moderniserede * Denne husleje er fiktiv, men den kan anvendes ved vurdering af husleje "Efter renovering". Til sammenligning, husleje pr. måned i en bolig på 88 kvm.: 5. Maj Plads, kr ,- Jægermarken, kr ,- Hjerteparken, kr ,- Samspillet med Svendborg Kommune Boligselskabet har det seneste års tid haft en tæt og målrettet dialog med Svendborg Kommune om, hvordan man med fælles hjælp kan fastholde og tiltrække beboere i afdeling Der er et fælles ønske om at fremtidssikre og opretholde afdeling 7502 som et trygt sted at bo. Side 2

109 Boligselskabet BSB Svendborg, afd maj 2015 Helhedsplan Toftemarken / Klintemarken / Frilandsvej Se Fremad på flere måder For at fremtidssikre en afdeling, skal boligerne være i orden både indeni og udenpå; dette tages der hånd om med renovering af køkken og badeværelser og indgangspartier. Udenpå vil der ske en facaderenovering og udearealerne laves i orden. For at øge mangfoldigheden på sigt, foreslås det i helhedsplanen at fokusere på at gøre nogle af afdelingens lejligheder mere attraktive for børnefamilier, ældre og gangbesværede. Dette nås ved dels at sammenlægge et antal lejligheder med de tilstødende, så der opstår lejligheder med mulighed for ekstra børneværelser og dels ved at forbedre tilgængeligheden i en række lejligheder, så disse er forberedt til udlejning til ældre med fx rollator eller kørestol. Informationsmøde En så stor renovering vil gribe ind i alle beboernes hverdag i en periode. I byggeperioden vil der være stor aktivitet lige uden for døren. Der vil være perioder med stillads, kørsel med maskiner og vogne. Dette kræver i sig selv både tålmodighed og agtpågivenhed. Selv om det færdige resultat vil være godt, så vil renovering af køkkener og badeværelser være særlig indgribende. Flere steder vil ombygningen blive så omfattende, at boliger bliver ubeboelige i 4-5 måneder. Beboere vil få hjælp til at flytte ud og ind i midlertidige lejligheder. Vedr. genhusning, så vil der senere afholdes et særligt fællesmøde om genhusning. Mere herom på det ekstraordinære afdelingsmøde. Afstemning om Helhedsplan Planen kommer til afstemning på det ekstraordinære afdelingsmøde. Det vil naturligvis være meget uhensigtsmæssigt for beboerne at stemme nej til helhedsplanen og dermed nej til at modtage støtten fra Landsbyggefonden. Det er derfor selvsagt utrolig vigtigt, at de beboere, der vil stemme ja til planen, også møder frem og stemmer. Forudsat at planen vedtages på afdelingsmødet, vil beboerne herefter blive inviteret til at deltage i arbejdsgrupper og temadage om, hvad der skal ske. Det er tanken, at der efterfølgende dannes mindre arbejdsgrupper som arbejder videre med: Køkkener Badeværelser Altaner / opgang / adgang Udearealer / affaldshåndtering Fælleshus Såfremt helhedsplanen ikke vedtages, så vil der inden for en kortere periode skulle udføres vedligehold af: Tag Facade Kloak, Installationer mm. Ventilation Det vil medføre en selvfinansiering, og vil betyde optagelse af lån og dermed huslejestigninger. Mere herom på det ekstraordinære afdelingsmøde. Side 3

110 Boligselskabet BSB Svendborg, afd maj 2015 Helhedsplan Toftemarken / Klintemarken / Frilandsvej Toftemarken / Klintemarken / Frilandsvej Afdeling 7502 Helhedsplanen indeholder i alt 250 lejligheder (dvs. 25 lejligheder nedlægges): SAMMENLÆGNING - 60 BOLIGER Mindre utidssvarende boliger lægges sammen til større og mere atraktive boliger. Boligerne får bl.a. nye køkkener og badeværelser. Lejligheder vil efterfølgende fremstå total moderniserede. TILGÆNGELIGHED 78 BOLIGER En del af boligerne gøres mere tilgængelige ved at lave større badeværelser og plads til at en kørestol eller rollator kan komme uhindret rundt i lejligheden. Derudover kommer der elevatorer i opgangene. Lejligheder vil efterfølgende fremstå total moderniserede. MODERNISERING 112 BOLIGER Køkken og badeværelse moderniseres i bestående lokaler (inkl. nye installationer). Boliger får, som de øvrige, ny ventilation, der giver et bedre indeklima i lejligheden. Derudover bliver adgangsdøren skiftet så den lever op til de nye brandkrav. Side 4

111 Boligselskabet BSB Svendborg, afd maj 2015 Helhedsplan Toftemarken / Klintemarken / Frilandsvej SAMMENLÆGNING FREMTID A-B-C-D 4 stk. 4 stk. 12 stk. 16 stk m m m m 2 F 1 stk. 1 stk m m 2 G 1 stk. 1 stk. 2 stk. 1 stk m m m m 2 K-M-O 2 stk. 4 stk. 6 stk m m m 2 L 3 stk m 2 N I alt 2 stk. 60 stk m 2 FREMTID Nye opgange og adgangskontrol Nye adgangsdøre Nye altaner Nyt tag Nye køkkener Nye badeværelser Ny ventilation Nye installationer Generel modernisering Nyt udeanlæg Nyt fælleshus Side 5

112 Boligselskabet BSB Svendborg, afd maj 2015 Helhedsplan Toftemarken / Klintemarken / Frilandsvej 4 lejligheder pr. etage sammenlægges til 3 boliger pr. etage. Eksempel på fremtidige forhold i blok A, B, C, D Eksisterende forhold blok A, B, C, D Side 6

113 Boligselskabet BSB Svendborg, afd maj 2015 Helhedsplan Toftemarken / Klintemarken / Frilandsvej TILGÆNGELIGHED Nyt indgangsparti med adgangskontrol, nye postkasser og elevator. BLOK F G K-M-O I alt FREMTID 3 stk. 3 stk. 9 stk. 9 stk. 27 stk. 27 stk. 78 stk m m m² m m m 2 FREMTID Nye opgange og adgangskontrol Ny adgangsdør Nye altaner Elevator Nyt tag Nye køkkener Nye badeværelser Ny ventilation Nye installationer Generel modernisering Nyt udeanlæg Nyt fælleshus Side 7

114 Boligselskabet BSB Svendborg, afd maj 2015 Helhedsplan Toftemarken / Klintemarken / Frilandsvej 2 lejligheder pr. opgang ændres til 2 tilgængelige boliger pr. opgang Eksempel på fremtidige forhold i blok G Eksisterende forhold blok G Side 8

115 Boligselskabet BSB Svendborg, afd maj 2015 Helhedsplan Toftemarken / Klintemarken / Frilandsvej MODERNISEREDE BOLIGER BLOK E-F-H-I-J P I alt FREMTID 22 stk. 38 stk. 15 stk. 36 stk. 1 stk. 112 stk m m m m m 2 FREMTID Nyt køkken (bestående lok.) Nyt badeværelse (bestående lok.) Nye installationer i køkken/bad Nye opgange og adgangskontrol Nyt tag Ny adgangsdør Ny ventilation Nyt udeanlæg Nyt fælleshus Øvrige rum, udover køkken og bad, berøres ikke. Side 9

116 Boligselskabet BSB Svendborg, afd maj 2015 Helhedsplan Toftemarken / Klintemarken / Frilandsvej Nyt køkken og nyt bad I bestående lokaler Eksempel på fremtidige forhold blok i Eksisterende forhold blok i Nyt indgangsparti Ny adgangsdør og nyt loft i gang. Nyt køkken Ny skakt til ventilation el, vand og afløb. Nyt badeværelse Øvrige lokaler berøres ikke Side 10

117 Boligselskabet BSB Svendborg, afd maj 2015 Helhedsplan Toftemarken / Klintemarken / Frilandsvej UDEAREALER Helhedsplanen indeholder en omlægning af udearealer. Idéen er at skabe rekreative udearealer for alle. Et samlingssted for børn og voksne i området. Der er mulighed for at komme med i en arbejdsgruppe og selv få indflydelse på hvilke type have, legeplads og opholdsområder der skal være i området. Side 11

118 Boligselskabet BSB Svendborg, afd maj 2015 Helhedsplan Toftemarken / Klintemarken / Frilandsvej FÆLLESHUS Et fælleshus kan skabe rammerne for fællesskabet i opgangene. KREAVÆRKSTED FÆLLESSPISNING KORSANG Et fælleshus kan udformes på mange måder og indeholde mange typer aktiviteter. Også her vil der blive inviteret til at deltage i en arbejdsgruppe. Alle idéer er velkomne. Det handler om at skabe et samlingssted med plads for alle. I andre boligforeninger har beboerne været med til at bestemme at deres fælleshus skal rumme: Café/ kantine med plads til foredrag, bogbytte, foreninger og andre aktiviteter. Stort køkken Manege til cirkus og teater mm. Kontor til beboerkonsulenter/ kommunen Kontor til ejendomsmesteren Side 12

119 Bilag: 7.3. Indstillingsskrivelse Skema A Toftemarken/Klintemarken/Frilandsvej afd bilag 2 til indstilingsskrivelse, skema A.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 15. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

120 Bilag 2, til indstillingsskrivelse, Skema A. 14. august 2015 Vedr. Boligselskabet BSB Svendborg, afdeling 7502, Toftemarken, Klintemarken, Frilandsvej. Helhedsplan. Notat om de overordnede økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune, ved godkendelse af skema A (forventes politisk behandlet september 2015). Anlægsbudget: LBF støttede byggearbejder kr LBF ustøttede byggearbejder kr LBF gruppe 3 byggearbejder ustøttede kr I alt kr Ovennævnte er grundlag for skema A. Det må forventes at der vil komme mindre justeringer / forøgelser frem til skema B, herunder indeks fremskrivning. Budgetark der danner grundlag for Skema A er udarbejdet ved index 130,2 (juli måned 2012). Direkte kommunal støtte / økonomi: Deltagelse i kapitaltilførsel: kr som rente og indtil videre afdragsfrit lån (LBF vilkår som ved nybyggeri). Kommunal garantistillelse: De støttede byggearbejder finansieres med realkreditlån, hvor kommune og Landsbyggefond garanterer for hver 50%. De ustøttede byggearbejder finansieres dels med tilskud fra BSB Svendborg og Landsbyggefonden i alt kr Restbeløbet kr finansieres med realkreditlån, hvor foreløbigt behov for kommunegaranti udgør ca. 84 %. De ustøttede gruppe 3 byggearbejder finansieres dels med tilskud fra BSB Svendborg med ca. kr og resten, kr med realkreditlån, hvor foreløbig opgjort behov for kommune garanti udgør 0 %. Husleje niveauet som pr. 1. juli 2015 andrager kr. 627 pr. m2 pr. år vil stige med kr. 76 i gennemsnit til i alt kr. 703 pr. m2 pr. år. Som krævet af LBF fordeles stigningen differentieret i forhold til de forbedringer der gennemføres i de enkelte boliger, jf. vedhæftede huslejeskema. En stigning på ca. 12%. Det bemærkes at en reduktion af projektet til kun de nødvendige byggearbejder i relation til vedligeholdelse ville indebære en husleje stigning over de nærmeste år på ca. 30% og dette uden modernisering af køkkener og baderum. Med venlig hilsen Hans C. Sørensen Bygherrerådgiver, Domea. [email protected] Landscenter Oldenburg Allé Taastrup Tlf Fax

121 Bilag: 7.4. Indstillingsskrivelse Skema A, Jægermarken afd Indstillingsskrivelse Skema A. Brev..pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 15. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

122

123 Bilag: 7.5. Indstillingsskrivelse Skema A, Jægermarken afd Helhedsplan 3. juni 2015.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 15. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

124 Jægermarken Afdeling 7504 EKSTRAORDINÆRT AFDELINGSMØDE 17. juni 2015 kl HELHEDSPLAN 3. juni 2015

125 Boligselskabet BSB Svendborg, afd juni 2015 Helhedsplan Jægermarken IMPORTANT NOTE: This folder explains the process of the upcoming and major renovation of Jægermarken s apartments, and the surrounding areas. It is important that you try to understand what the plan is about, and what effect it will have on you and your family. You can contact Jægermarken s consultant Rasmus Gattrup, if you have any questions or need somebody to translate and explain it to you in English (or other languages) Contact Rasmus at - Jægermarken 44 st. mf. Phone: Mail: [email protected] Hvad betyder renoveringen for din økonomi? I forbindelse med renoveringen vil samtlige beboere blive tilbudt individuel økonomisk rådgivning og hjælp. Hvis man her og nu har nogle spørgsmål eller har brug for hjælp til at få overblik over ens økonomi kan man kontakte økonomi-rådgiver Peter Halfdan. Peter sidder hver mandag fra 9 12 i administrationen (Domea), Mølmarksvej 155. Man kan også kontakte Peter for en aftale på telefon eller mail på [email protected] 10. juni 2015 kl. 19 (gildesalen, Jægermarken) Forud for det ekstraordinære afdelingsmøde afholdes et informationsmøde. Side 1

126 Boligselskabet BSB Svendborg, afd juni 2015 Helhedsplan Jægermarken EKSTRA INFO inden ekstraordinært afd.møde den 17. juni Baggrund Som I sikkert alle ved, har Landsbyggefonden sagt ja til at støtte renovering i afdeling Det har man, fordi man vil fremtidssikre boligerne bedst muligt. Det betyder kort sagt, at hele boligområdet får et tiltrængt løft. Flere lejligheder sammenlægges og gøres større, nogle lejligheder får elevator og gøres til tilgængelige, alle opgange får adgangskontrol og udeområder gøres mere trygge. Landsbyggefonden har sagt JA til at støtte følgende arbejder: Tilgængelighed og sammenlægning som nævnt ovenfor Facaderenovering Tagrenovering (tagaltaner) Fælleshus og omlægning af udearealer Kloakker Elevator og renovering af indgangspartierne Installationer og mekanisk ventilation (indeklima) En nærmere beskrivelse af omfang og detaljering vil blive gennemgået på det ekstraordinære afdelingsmøde ( ). Her vil der ligeledes være mulighed for dialog/spørgsmål og alle beboere har mulighed for at komme med deres meninger, holdninger og gode idéer. Husleje Landsbyggefonden har lovet at støtte renovering i afdeling 7504, hvis der vedtages en helhedsplan. På det ekstraordinære afdelingsmøde vil boligselskabet fortælle nærmere om, hvilken indflydelse renovering vil få for den fremtidige husleje. Herunder ses et forslag til huslejekonsekvenser. BSB Svendborg afdeling 7504 Enhed Gennemsnits bolig Blok Blok Blok Blok kr. 748 pr. m² B, C, H A, D, E, F, G A, D, E, F, G J, K Areal, kvm. m² 82, Husleje før renovering kr. kr/md * Husleje efter renovering, alle med nyt bad og køk, eller kun nyt bad: Tilgængelige og nyt bad + køk kr/md Sammenlagte og nyt bad + køk kr/md Moderniserede (nyt bad og køkken) kr/md Moderniserede (nyt bad) kr/md * Denne husleje er fiktiv. Lejlighed på 103 kvm. findes ikke i blok J og K i dag. Til sammenligning, husleje pr. md. i en bolig på 82,5 kvm.: 5. Maj Plads - kr Toftemarken - før/efter renovering kr /5.061 Hjerteparken - kr Samspillet med Svendborg Kommune Boligselskabet har det seneste års tid haft en tæt og målrettet dialog med Svendborg Kommune om, hvordan man med fælles hjælp kan fastholde og tiltrække beboere i afdeling Der er et fælles ønske om at fremtidssikre og opretholde afdeling 7504 som et trygt sted at bo. Side 2

127 Boligselskabet BSB Svendborg, afd juni 2015 Helhedsplan Jægermarken Se Fremad på flere måder For at fremtidssikre en afdeling, skal boligerne være i orden både indeni og udenpå; dette tages der hånd om med renovering af køkken og badeværelser og indgangspartier. Udenpå vil der ske en facaderenovering og udearealerne laves i orden. For at øge mangfoldigheden på sigt, foreslås det i helhedsplanen at fokusere på at gøre nogle af afdelingens lejligheder mere attraktive for børnefamilier, ældre og gangbesværede. Dette nås ved dels at sammenlægge et antal lejligheder med de tilstødende, så der opstår lejligheder med mulighed for ekstra børneværelser og dels ved at forbedre tilgængeligheden i en række lejligheder, så disse er forberedt for udlejning til ældre med fx rollator eller kørestol. Informationsmøde En så stor renovering vil gribe ind i alle beboernes hverdag i en periode. I byggeperioden vil der være stor aktivitet lige uden for døren. Der vil være perioder med stillads, kørsel med maskiner og vogne. Dette kræver i sig selv både tålmodighed og agtpågivenhed. Selv om det færdige resultat vil være godt, så vil renovering af køkkener og badeværelser være særlig indgribende. Flere steder vil ombygningen blive så omfattende, at boliger bliver ubeboelige i 4-5 måneder. Beboere vil få hjælp til at flytte ud og ind i midlertidige lejligheder. Vedr. genhusning, så vil der senere afholdes et særligt fællesmøde om genhusning. Mere herom på det ekstraordinære afdelingsmøde. Afstemning om Helhedsplan Planen kommer til afstemning på det ekstraordinære afdelingsmøde. Det vil naturligvis være meget uhensigtsmæssigt for beboerne at stemme nej til helhedsplanen og dermed nej til at modtage støtten fra Landsbyggefonden. Det er derfor selvsagt utrolig vigtigt, at de beboere, der vil stemme ja til planen, også møder frem og stemmer. Forudsat at planen vedtages på afdelingsmødet, vil beboerne herefter blive inviteret til at deltage i arbejdsgrupper og temadage om, hvad der skal ske. Det er tanken, at der efterfølgende dannes mindre arbejdsgrupper som arbejder videre med: Køkkener Badeværelser Altaner / opgang / adgang Udearealer / affaldshåndtering Fælleshus Såfremt helhedsplanen ikke vedtages, så vil der inden for en kortere periode skulle udføres vedligehold af: Tag Façade og vinduer Kloak, Installationer mm. Ventilation Det vil medføre en selvfinansiering, og vil betyde optagelse af lån og dermed huslejestigninger. Mere herom på det ekstraordinære afdelingsmøde. Side 3

128 Boligselskabet BSB Svendborg, afd juni 2015 Helhedsplan Jægermarken Jægermarken Afdeling 7504 Helhedsplanen indeholder i alt 246 lejligheder (dvs. 15 lejligheder nedlægges): SAMMENLÆGNING - 54 BOLIGER Mindre utidssvarende boliger lægges sammen til større og mere atraktive boliger. Boligerne får bl.a. nye køkkener og badeværelser. Lejligheder vil efterfølgende fremstå total moderniserede. TILGÆNGELIGHED 65 BOLIGER En del af boligerne gøres mere tilgængelige ved at lave større badeværelser og plads til at en kørestol eller rollator kan komme uhindret rundt i lejligheden. Derudover kommer der elevatorer i opgangene. Lejligheder vil efterfølgende fremstå total moderniserede. MODERNISERING (køkken + bad) 50 BOLIGER Køkken og badeværelse moderniseres i bestående lokaler (inkl. nye installationer). Boliger får, som de øvrige, ny ventilation, der giver et bedre indeklima i lejligheden. Derudover etableres adgangskontrol ved opgangsdøre. MODERNISERING (bad) 77 BOLIGER Badeværelse moderniseres i bestående lokaler (inkl. nye installationer). Boliger får, som de øvrige, ny ventilation, der giver et bedre indeklima i lejligheden. Derudover etableres adgangskontrol ved opgangsdøre. Side 4

129 Boligselskabet BSB Svendborg, afd juni 2015 Helhedsplan Jægermarken SAMMENLÆGNING BLOK A F G J FREMTID 2 stk. 4 stk. 2 stk. 2 stk. 2 stk. 2 stk. 18 stk. 6 stk m m m m m m m m 2 FREMTID Nye opgange og adgangskontrol Nyt tag Nye vinduer Nye køkkener Nye badeværelser Ny ventilation Nye installationer Generel modernisering Nyt udeanlæg Nyt fælleshus K 12 stk. 4 stk m m 2 I alt 54 boliger Side 5

130 Boligselskabet BSB Svendborg, afd juni 2015 Helhedsplan Jægermarken 3 lejligheder pr. etage sammenlægges til 2 boliger Eksisterende forhold blok J - K Eksempel på fremtidige forhold i blok J - K Side 6

131 Boligselskabet BSB Svendborg, afd juni 2015 Helhedsplan Jægermarken TILGÆNGELIGHED BLOK A D E F FREMTID 2 stk. 8 stk. 2 stk. 3 stk. 3 stk. 9 stk. 9 stk. 9 stk. 10 stk m m² m m m² m m m m² FREMTID Nye opgange og adgangskontrol Nye altaner Elevator Nyt tag Nye vinduer Nye køkkener Nye badeværelser Ny ventilation Nye installationer Generel modernisering Nyt udeanlæg Nyt fælleshus G 10 stk m 2 I alt 65 stk. Side 7

132 Eksempel på fremtidige forhold i blok D - E Eksisterende forhold blok D - E Boligselskabet BSB Svendborg, afd juni 2015 Helhedsplan Jægermarken 3 lejligheder pr. opgang ændres til 2 tilgængelige boliger pr. opgang og 1 lejlighed moderniseres (køkken og bad) Side 8

133 Boligselskabet BSB Svendborg, afd juni 2015 Helhedsplan Jægermarken MODERNISEREDE BOLIGER (køkken + bad) BLOK A D E F - G FREMTID 6 stk. 2 stk. 1 stk. 3 stk. 12 stk. 10 stk. 6 stk. 6 stk. 4 stk m m m² 0-45 m m m m m² m 2 FREMTID Nyt køkken (bestående lok.) Nyt badeværelse (bestående lok.) Nye installationer i køkken/bad Ny adgangskontrol Nyt tag Nye vinduer Ny ventilation Nyt udeanlæg Nyt fælleshus Øvrige rum, udover køkken og bad, berøres ikke. I alt 50 stk. Side 9

134 Eksempel på fremtidige forhold i blok D - E Eksisterende forhold blok D - E Boligselskabet BSB Svendborg, afd juni 2015 Helhedsplan Jægermarken Nyt køkken og nyt bad I bestående lokaler Nyt badeværelse Nyt køkken Ny skakt til ventilation el, vand og afløb. Øvrige lokaler berøres ikke Side 10

135 Boligselskabet BSB Svendborg, afd juni 2015 Helhedsplan Jægermarken MODERNISEREDE BOLIGER (badeværelse) BLOK B - C H I alt FREMTID 12 stk. 6 stk. 26 stk. 3 stk. 6 stk. 5 stk. 19 stk. 77 stk m m m m m² m m² FREMTID Nyt badeværelse (bestående lok.) Nye installationer i bad Ny adgangskontrol Nyt tag Nye vinduer Ny ventilation Nyt udeanlæg Nyt fælleshus Øvrige rum, udover bad, berøres ikke. Side 11

136 Eksempel på fremtidige forhold i blok B C - H Eksisterende forhold i blok B C - H Boligselskabet BSB Svendborg, afd juni 2015 Helhedsplan Jægermarken Nyt badeværelse i bestående lokaler Ny skakt til ventilation el, vand og afløb. Nyt badeværelse Øvrige lokaler berøres ikke Side 12

137 Boligselskabet BSB Svendborg, afd juni 2015 Helhedsplan Jægermarken UDEAREALER Helhedsplanen indeholder en omlægning af udearealer. Idéen er at skabe rekreative udearealer for alle. Et samlingssted for børn og voksne i området. Der er mulighed for at komme med i en arbejdsgruppe og selv få indflydelse på hvilke type have, legeplads og opholdsområder der skal være i området. Side 13

138 Boligselskabet BSB Svendborg, afd juni 2015 Helhedsplan Jægermarken FÆLLESHUS Et fælleshus kan skabe rammerne for fællesskabet i opgangene. KREAVÆRKSTED FÆLLESSPISNING KORSANG Et fælleshus kan udformes på mange måder og indeholde mange typer aktiviteter. Også her vil der blive inviteret til at deltage i en arbejdsgruppe. Alle idéer er velkomne. Det handler om at skabe et samlingssted med plads for alle. I andre boligforeninger har beboerne været med til at bestemme at deres fælleshus skal rumme: Café/ kantine med plads til foredrag, bogbytte, foreninger og andre aktiviteter. Stort køkken Manege til cirkus og teater mm. Kontor til beboerkonsulenter/ kommunen Kontor til ejendomsmesteren Side 14

139 Bilag: 7.6. Indstillingsskrivelse Skema A Jægermarken afd. 7504, bilag 2, revideret bilag 2 indstillingsskrivelse Skema A. rev pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 15. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

140 Bilag 2, til indstillingsskrivelse, Skema A. 14. august 2015 Vedr. Boligselskabet BSB Svendborg, afdeling 7504, Jægermarken. Helhedsplan. Notat om de overordnede økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune, ved godkendelse af skema A (forventes politisk behandlet september 2015). Projektet forelægges beboerne på et afdelingsmøde den 17. juni Anlægsbudget: LBF støttede byggearbejder kr LBF ustøttede byggearbejder kr LBF gruppe 3 ustøttede byggearbejder kr I alt kr Ovennævnte er grundlag for skema A. Det må forventes at der vil komme mindre justeringer / forøgelser frem til skema B, herunder indeks fremskrivning. Budgetark der danner grundlag for Skema A er udarbejdet ved index 130,2 (juni måned 2012). Direkte kommunal støtte / økonomi: Deltagelse i kapitaltilførsel: kr som rente og indtil videre afdragsfrit lån (LBF vilkår som ved nybyggeri) Kommunal garantistillelse: De støttede byggearbejder finansieres med realkreditlån, hvor kommune og Landsbyggefond garanterer for hver 50 %. De ustøttede byggearbejder finansieres dels med tilskud fra BSB Svendborg og LBF med i alt kr Restbeløbet kr finansieres med realkreditlån, hvor foreløbig opgjort garanti behov er 84 %. De ustøttede gruppe 3 byggearbejder finansieres, dels med tilskud fra BSB Svendborg med ca. kr og restbeløbet kr finansieres med realkreditlån, hvor garanti behovet foreløbigt er opgjort til 0 %. Husleje niveauet er pr. 1. juli 2015 kr. 745 pr. m2 pr. år, og vil stige i gennemsnit med kr. 79 pr. m2 pr. år til i alt kr. 824 pr. m2 pr. år. En stigning på ca. 10½ %. Som krævet af LBF fordeles stigningen differentieret i forhold til de forbedringer der gennemføres i de enkelte boliger. Det bemærkes at en reduktion af projektet til kun at omfatte de helt nødvendige vedligeholdelsesarbejder (og uden LBF støtte) vil indebære en lejestigning på ca. 20 % over de nærmeste år og modernisering af køkkener og baderum vil ikke indgå heri. Med venlig hilsen Hans C. Sørensen Bygherrerådgiver, Domea. [email protected] Landscenter Oldenburg Allé Taastrup Tlf Fax

141 Bilag: 7.7. Huslejeniveauer Toftemarken 7502 og Jægermarken huslejer, sammenligning sendt til Svendborg kommune.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 15. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

142 Boligselskabet BSB Svendborg Helhedsplan Toftemarken/Klintemarken/Jægermarken afdeling 7502 Jægermarken afdeling 7504 Oplysning om huslejer før og efter renovering, og sammenligning med huslejer i andre boligafdelinger i Svendborg. Alle huslejer er oplyst ud fra en fiktiv boligstørrelse på 85 kvm. Angivne beløb er husleje i kr. pr måned Toftemarken/Klintemarken/Frilandsvej Jægermarken 5. Maj Plads Hjerteparken Skovparken Husleje før renovering Husleje efter renovering Tilgængelige og generel istandsættelse Sammenlagte og generel istandsættelse Moderniserede med nyt køkken og bad Moderniserede med nyt bad Sammenligningshuslejer Bemærkninger: Tilgængelige boliger er elevatorbetjente Husleje fra Hjerteparken er fra 2015 budgettet. Der er besluttet en kommende huslejestigning på 6,6 %, alene p.g.a. vinduesudskiftning. Husleje fra SAB - Skovparken, er for en 3 værelses renoveret bolig, på 85 kvm, uden elevator. Domea.dk HSR

143 Bilag: 7.8. Foreløbig kommunal garantistillelse Toftemarken 7502 og Jægermarken _001.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 15. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

144

145

146 Bilag: 7.9. Konsekvensvurdering af renovering Jægermarken/Toftemarken Udvalg: Byrådet Mødedato: 15. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

147 From: Jesper Due Pytlick Sent: 31 Aug :05: To: Jan Carlsson Subject: Jægermarken/Toftemarken Hej Jan Socialafdelingen finder det positivt at tilgængelighed indgår som et markant element i projekter. Det er meget positivt, og i rigtig fin tråd med handicappolitikken. Så ros for det. Vi oplever aktuelt udfordringer i forhold til vores anvisning af boliger til borgere med sociale udfordringer. Det drejer sig specifikt om borgere med påtrængende boligudfordringer, borgere som er husvilde. Udbuddet af mindre og billige boliger, modsvarer ikke den efterspørgsel som vi har/oplever. Det er vores vurdering, at der er få små og billige lejemål i kommunen. Det udfordre generelt vores muligheder for at løse vores lovbundne opgaver i forhold til husvilde. Ovennævnte udfordring er blevet større i takt med de seneste gennemførte reformer på arbejdsmarkedsområdet - ikke mindst den seneste reform af førtidspensionsområdet har påvirket efterspørgslen efter mindre og billige boliger. Det er vores erfaring at behovet for små boliger er stigende. Socialafdelingen er derfor principielt imod reduktionen i antal lejemål/boliger. Så projektet i Jægermarken/Toftemarken har både positive elementer og negative elementer set fra et Social & Sundheds perspektiv. Det er vigtigt, at Svendborg Kommune fortsat har fokus på at være medskaber af et alment boligmarked, der modsvarer de behov det samlede borgersegment har - også de borgere som for eksempel er sindslidende, socialt udsatte eller på anden vis har sociale problemer. Venlig hilsen Jesper Due Pytlick Administrativ leder Socialafdelingen Svendborg Kommune Administration Svinget Svendborg Tlf: Mobil: [email protected]

148

149 Bilag: 8.1. Høringssvar fra borger Udvalg: Byrådet Mødedato: 15. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

150 Høringssvar indtastet i RamEplan Jeg synes, at en samlet plan for meget mere affaldssortering og genanvendelse er en tvingende nødvendighed i vores tid og tilslutter mig 100 % Svendborg Kommunes affaldsplan. Jeg kan dog ikke læse af beskrivelserne, hvorvidt vores nuværende problem med plastsortering tilgodeses. Jeg oplever nemlig at vores storskraldordning på plastområdet er meget lidt anvendelig idet man udelukkende medtager hård plast dog ikke plast fra madvarer. Derfor må vi smide store mængder hård og blød madvareemballage direkte i skraldespanden og det er mange poser om ugen! Her ligger jo den allerstørste del af alle husholdningers plastaffald. De 2-3 plastflasker fra skyllemiddel osv, som vi kan aflevere til storskrald hver anden måned er jo nærmest til grin. Tager planen højde for den største del af vores plastaffald nemlig madvare emballagen (selvfølgelig rengjort), så synes jeg, det er en rigtig god og brugbar plan. Med venlig hilsen Vibe Eriksen. Skårup Vestergade Skårup

151 Bilag: 8.2. Høringssvar fra DN Svendborg vedr. Affaldsplan - Affaldsplan høringssvar docx.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 15. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

152 DN Svendborg Dato: 4. august, 2015 Notat om Svendborg Kommunes Affaldsplan i høring sommer 2015 Til Svendborg Kommune og Vand og Affald A/S Naturfredningsforeningen ser, at det er et godt, stort - men lovbestemt - skridt der tages med denne affaldsplan. Det vil betyde en stor omlægning for alle borgere, med en besked om at nu skal der virkelig genbruges for alvor. Naturfredningsforeningen hilser det velkommen, for Danmarks Naturfredningsforening arbejder for at minimere vores forbrug og for at vores affald i højere grad bliver genanvendt, så vi værner om jordens knappe ressourcer. I dag forbrænder vi i Danmark hovedparten af vores affald, og vi har i de seneste år gjort os til eksperter i affaldsforbrænding. Vi har en effektiv forbrænding, og vi udnytter både varme og el fra forbrændingsanlæggene. Men det er ikke en bæredygtig udvikling, fordi det generer en stor mængde forurenede slagger. Naturfredningsforeningens lokale afdeling har nogle forskellige bemærkninger til planforslagets enkelte dele. Planens målsætning er at 50 % af husholdningsaffaldet skal genbruges inden 2022 og 70 % af ikke farligt bygnings-og anlægsaffald skal genanvendes inden Det er også statens målsætning og så krav. Planen betyder en stor intensivering af sorteringen og aflevering af affaldet til genbrug, såvel i offentligt regi som i det enkelte firma og den enkelte husstand. Det stiller i al almindelighed både store krav til kommunens borgere, erhvervsdrivende og institutioner, men også til Vand og Affald selv, der skal sørge for, at affaldet bliver behandlet korrekt til genbrug og afsat, og at det er praktisk muligt, overkommeligt, sikkert og korrekt sorteret. Det synes at være en udmærket plan. Og da Vand og Affald har formået at dreje udviklingen i en bedre retning, så går vi ud fra, at man er alvorligt i gang med den store, krævende omlægning. Det er en meget stor investering i materiel og information, der skal til, og Naturfredningsforeningen håber, at det lykkes at få investeret i nogle designmæssigt og funktionelt gode løsninger, når vi nu skal leve med synet af det rundt omkring og brugen af det i mange år fremover. Vi håber, at det ikke medfører voldsomme prisstigninger, men at det kan modsvares af muligheden for at tjene på afsætning af bedre genbrugsmaterialer. Der være behov for oceaner af oplysning, vejledning og kontrol. De private husstandes affald. I dag brændes al dagrenovationen i kraftvarmeværket og det meste er meget brændbart og omsættes til strøm og fjernvarme til Svendborg byområdet. Det fremgår af planen, at de private husstande i gennemsnit afleverer 503 kg pr husstand pr. år som dagrenovation (2013 tal). Der er selvfølgelig meget store variationer fra husstand til husstand, men det er brugbart til at belyse problematikken. Der lægges op til at den enkelte husstand skal håndtere sit affald på en hel anden måde. 1

153 Det skønnes, at pap og papir udgør cirka 120 kg af dette affald pr. år. Meget større pap og papir afleveres på genbrugspladserne eller til storskrald, så det er det mindre, der i dag kommer i skraldeposen. Det skal det så ikke i fremtiden. Det skal også afleveres for sig. Selvom der foreløbig ikke er tale om at frasortere blødere plast og plastposer, så må det da give Kraftvarmeværket nogle problemer, når det mest brændbare kommer til at mangle. Hårde plastbeholdere bedes allerede i dag sorteret fra, hvad der ikke er så nemt, når de skal være rene. Der arbejdes kraftigt på at få borgerne til at lade være med at komme dåser og andre metaldele, som ikke brænder, i skraldeposen, og gradvist trænger budskabet igennem. Men det forudsætter et sted at gøre af disse mindre - rene! - enkeltdele før en mere samlet aflevering. Det ser ud til, at dåseindsamlingen for sig er en succes, både på genbrugspladserne og ude omkring. Det organiske affald ønskes og påregnes også afleveret fra 2017, hvor det formodes at kunne omdannes til biogas i et biogasanlæg, som der altså ikke er nogen af i kommunen i dag. Det kommer forhåbentlig inden. Ellers må affaldet afsættes til udenbys anlæg? Det skønnes at udgøre 130 kg pr husstand. Det er den våde, ulækre del af affaldet, som allerede er ved at forgå, og som derfor frembyder nogle sundhedsmæssige og skadedyrsmæssige problemer, der må løses. Det er jo i skraldebøtten i dag, men for sig vil det være endnu mere ulækkert, fedtet og vådt - og stinkende, hvis det ikke bortskaffes hurtigt. Der er vel mange husstande i kommunen, som har kompostspande til det grønne affald, og lever fint med det, der gør gavn i haven. Men egentlig kommer en pænt stor del af det organiske affald i disse kompostspande, og det er faktisk ikke nævnt. Kommunen har jo tidligere arbejdet meget for at det grønne affald blev på egen grund, hvor det var muligt. Men det er måske allerede trukket ud i regnestykket? Udskillelsen og indsamlingen af det organiske affald må især foregå omhyggeligt. Der forudsættes altså en fuldstændig omlægning og opdeling af husstandenes affaldssystem Storskraldsordningen og genbrugspladserne fungerer udmærket for de mange omhyggelige og villige borgere, der er parate til at gøre en ekstra indsats, ved enten at emballere, bundte og forsvarligt opstille på den korrekte månedlige dag, eller ved at transportere og fordele mængden til genbrugspladsens udvalg af containere. Disse borgere vil formentlig gerne gå skridtet videre, hvis de kan se formålet og får besked på det. De udvider bare de forskellige hjemmelavede hjemlige opmagasineringer til det: flasker, glas, hård plast, pap, aviser, ugebladspapir, dåser, metaldele, batterier, elpærer, elektronik, kemikalie-, olie- og malingsrester, gammelt tøj, kompostaffald, brugbart haveaffald og ikke brugbart haveaffald, og nu så også madaffald? papir og papdele? og hvad med 'blød' plastemballage? Og hvad så med resten? Det kræver opbevaringsplads, nogle beholdere og en del organisering af bortskaffelsen. Den ene halvdel af befolkningen klarer nok det, den anden halvdel vil/kan ikke, mange, fordi de bor i lejligheder eller er forhindrede på anden vis som ældre, handicappede eller med småbørn. Det er ulige nemmere at proppe det hele ned i affaldsposen eller den grønne spand. Så med mindre Kommunen/ Vand og Affald kan tilbyde nogle nye smarte systemer, der er næsten lige så lette at gå til, så bliver det ikke så nemt at få alle folk i Svendborg til at skifte kurs. Når selv veluddannede, ellers fornuftige borgere stadig hårdnakket kan hævde at uanset, hvordan man sorterer, så blander kommunen bagefter alt sammen og brænder det af, så er der tale om erfaringen om eller rygtet om en tidligere praksis, der har skabt dyb modvilje mod at skulle sortere overhovedet hos pæne folk. Der kræves opbevaringsplads med flere beholdere i husholdningen både indenfor og udenfor og en organisering af bortskaffelsen. Beholderne må tilpasses de forskellige boligtyper. 2

154 Det skal være simpelt og let at kildesortere affaldet korrekt. Det er ikke en rar tanke, hvis der skal ansættes folk til at sortere i affaldet bagefter, omend det kan skabe arbejdspladser. Institutioner af forskellig slags Det er større enheder med en ledelse, som kan fastlægge arbejdsgange, ansvar og principper for affaldssortering. Så her bliver det mest et spørgsmål om at have rette beholdere på rette sted, markeret med den ønskede brug, en vis information og vejledning, samt hyppig indsamling til det fælles affaldsanlægs forskellige beholdere. Behovet for beholdere fremkalder jo i sig selv forskellige løsninger. Der savnes stadig nogle meget veldesignede, funktionelle beholdere på markedet. Det er jo lidt ærgerligt, når den store investering skal foregår nu i nær fremtid. Ikea har virkelig været på forkant med den nødvendige omtanke og brugbare forslag til hjemlige løsninger, inspireret af svenske forhold. Noget tilsvarende i større målestok savnes. Der findes mange grimme, upraktiske og dårlige løsninger på markedet, - det kan man se rundt omkring i andre kommuner - og man kan kun bede til, at der søges og vælges løsninger, som er yderst diskrete i former og farver og som moduler veltilpassede til de forskellige behov, nu hvor der skal investeres. Der er fuld respekt for skraldemændenes arbejdsvilkår og behovet for en hurtig indsamling, men der er altså også andre hensyn. Men affaldssortering har jo vist sig at kunne lade sig gøre i andre kommuner, så med tiden går det vel også her. Kommunerne har grebet det yderst forskelligt an, og ikke alle lige smart. Men vi har haft Kraftvarmeværket som en forslugen faktor, så vi ligger ikke i fortroppen med sorteringen, fordi så meget som muligt skulle brændes. Der savnes i den sammenhæng noget om, hvad det her betyder for fjernvarmeværkets behov, drift og økonomi? Bekymrende rygter om import af udenbys? udenlandsk affald? Lidt spørgsmål til Kraftvarmeværket. Selvom affaldsplanen handler om Vand og Affalds del af ansvaret, så rejser vi spørgsmålet. Det synes at være en del af planen at berøve kraftvarmeværket en meget stor del af det nuværende brændsel. Da værket leverer fjernvarme til en meget stor del af Svendborg by, så vil Naturfredningsforeningen gerne høre lidt nærmere om det. Der savnes noget om, hvad det her betyder for fjernvarmeværkets behov, drift og økonomi? Der har været bekymrende rygter om import af udenbys, måske endda udenlandsk affald? Værket er alt for stort og har en kæmpestor overkapacitet. Det er bygget i en dyr tid og planlagt til en helt anderledes stor affaldsforbrænding. Nu indskrænker man brugen yderligere, men man skal stadig bruge varmen, som det mest rationelle? Selvom værket ikke er særlig gammelt, så lever det ikke længere op til nutidens krav. Hvad så? Vi ønsker os et biogasanlæg Tanken om at madaffald og lignende skal transporteres rundt i landet er foruroligende. Vi ønsker os et biogasanlæg tæt på kraftvarmeværket i Svendborg, så værket kan overtage noget af biogassen fra det organiske affald. Vi så også gerne, at slam og gylle blev til biogas, i stedet for at skulle deponeres og spredes ud på markerne i den voldsomme udstrækning. Et anlæg behøver måske ikke at ligge i Svendborg, men organisk affald, gylle og slam burde ikke transporteres langt rundt i landet. Vi ser med nogen bekymring på det meget store forbrug af flis, skåret af selv ret store træer, hvad der er en helt ny faktor i bevaringen af skovområder, hegn og alleer. Det er selvfølgelig godt, at der kan tjenes penge på skovområderne, men en for voldsom fældning berører den stedlige natur uheldigt. Der savnes midler til at værne den bevaringsværdige beplantning, for dette var ikke forudset. Har man mon noget tilsvarende i tankerne? 3

155 Erhvervets affald Der sker ikke de store ændringer for erhvervet. Faste retningslinjer, vejledning og tilsyn skulle sikre, at firmaerne ved hvordan de skal skaffe sig af med deres affald på bedst mulig vis. Det er vældig godt, at der kan være en dialog, en støtte og en hjælp, så især de mindre firmaer får en god opbakning fra kommunen, og det sikres, at de forstår formålet og systemernes muligheder. Det gælder om at få alt på rette plads, så det kan udnyttes, og det farlige affald til deponering eller behandling andetsteds nedbragt mest muligt. Bygge og anlæg Bygge og anlægsvirksomhederne afleverer for meget affald, som skal deponeres. Bygge- og anlægsvirksomheder er leverandører af en type affald, som er særlig problematisk, dels fordi der er voldsomt meget af det, og dels fordi meget af det er meget fast kittet sammen fra kilden og svært at få skilt ad. Denne del kan desværre også indeholde skadelige stoffer som asbest, giftige limstoffer og andet vanskeligt nedbrydeligt. Noget af det kan fortsat brændes af, når det genbrugbare er sorteret fra. Andet kan ikke. Vi er nået langt fra de tider, hvor man kastede det hele på lossepladsen i en pærevælling med voldsomme arealbehov til den slags. De glade tressere er forbi. Men en del farligt affald deponeres stadig. Nu står vi kun tilbage med disse behov for deponering af materialer, som vi ikke kan skaffe os af med på anden måde. Det er ikke helt de samme voldsomme arealbehov, men på Klintholm er der alligevel tale om pænt store reserverede udvidelsesområder. De skulle meget gerne række til uendeligt langt ud i fremtiden. Når byggeaffaldet afleveres som en stor masse dømmes det hele farligt. Det koster at aflevere til deponering, og det er nok den eneste måde, som behovet kan bremses på. Vi må dels håbe på, at virksomhederne ser fordel i og møder krav om omhyggelig frasortering af alle genbrugelige dele og nydelig aflevering, og dels kræve, at der gøres en meget stor indsats for, at genbruget af det rene sorterede bygge- og anlægsaffald bliver effektivt med videre aflevering og afsætning. Det er et stort og fordyrende problem i byggeri og anlæg. Det stiller krav om planlægning af arbejdsgange og smarte, let betjenelige beholdere på byggepladser i stedet for en stor container til det hele - som nogen bagefter skal hen og sortere i? Det er lidt den samme omstilling som 'husmødrene' skal igennem - affald er ikke affald, det er resurser til andet brug. Store arbejdspladser skal organiseres så meget i al almindelighed, så kravet om sortering kommer ind på linie med andre krav til byggepladsen. Det er nok sværere for de mindre virksomheder, og der savnes nok lidt mere oplysning, om hvordan det praktisk kan gøres. Tiden og økonomien er knap for den lille virksomhed og det var ulige lettere med containeren til alt byggepladsaffaldet inklusive nedrivningsdele, materialerester, maling og emballage. Asbest som eternit var jo et vidundermateriale i 50erne, og nu skal det hele deponeres med stort besvær. På samme måde får man stadig dårlige erfaringer med andre materialer, der hen ad vejen viser sig farlige. Derfor er en screening inden nedrivning og lignende er helt nødvendig, så entreprenøren kan holde det brugbare og det som skal deponeres hver for sig. Genbruget skal op og behovet for deponering skal meget længere ned. Det kan den enkelte kommune vel ikke løse alene. Kommunerne har grebet det meget forskelligt an. Det må være staten, som tager hårdt fat der, med regler og muligheder og løsningsforslag. Mængden af materialer til deponering skal nedbringes. Det er en simpel nødvendighed, for dels er det kedeligt at have liggende på ubestemt tid ude i landskabet, et uløst problem, hvor 'sikkert' det end skønnes at være, dels skal der ikke bruges mere areal og natur til den slags. Som et minimum bør de 5 kommuner, der benytter Klintholm koordinere deres affaldsplaner, så alle kommunerne sænker deres behov for deponering med samme retningslinjer. 4

156 Afslutning Bortset fra disse bemærkninger, mener den lokale afdeling af Naturfredningsforeningen, at det er dejligt at se en samlet redegørelse og en fornuftig plan for fremtiden. Der skal nok bare gøres en stor indsats for at få borgere og virksomheder til at forstå, at dette er altså et fælles projekt. Bedste hilsener René Lund Chetronoch Formand for DN Svendborg

157 Bilag: 8.3. Affaldsplan for Svendborg Kommune pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 15. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

158 SVENDBORG Side 1 af 39

159 Svendborg Indledning Planen kort fortalt Status og mål Bygge og anlægsaffald Husholdningsaffald Målsætninger og sigtelinier Håndtering af de enkelte affaldsfraktioner Affald fra erhverv Batterier Direkte genbrug Eksport og import af affald Forbrændingsegnet affald Glasemballage Haveaffald Affald til deponi Metalemballage Organisk affald Pap Papir Plastemballage Slam Øvrigt affald Fremskrivning Den langsigtede plan Modtage og behandlingsanlæg Affaldsanlæg Genbrugsstationer Økonomi Tids og aktivitetsplan Organisation og struktur Miljøvurdering Screening af planen Side 2 af 39

160 Affaldsplan Denne affaldsplan udgør Svendborg Kommunes samlede plan for håndtering af affald fra husholdningerne i kommunen og fra kommunens institutioner og virksomheder samt erhvervsaffald, bortset fra det kildesorterede erhvervsaffald til materialenyttiggørelse. Planen beskriver de mål som kommunen ønsker at nå på affaldsområdet frem til 2018, samt kommunens sigtelinjer for affaldshåndteringen i årene Svendborg Planen er godkendt af Svendborg Kommunes byråd den [dato]. Læsevejledning Afsnittet Planen kort fortalt indeholder et kort resume af affaldsplanen. Under Affaldsfraktioner beskrives hvordan de enkelte affaldsfraktioner indsamles og hvordan affaldsfraktionen nyttiggøres eller bortskaffes samt mængden i år 2013 (kortlægningsåret). Findes der specifikke mål og initiativer for den pågældende affaldsfraktion beskrives disse også her. I afsnittet Status, målsætninger og initiativer beskrives de opnåede resultater i Kommunen i 2013 (kortlægningsåret) og data sættes i forhold til de nationale målsætninger på affaldsområdet. Afsnittet indeholder således en samlet opgørelse over affaldsmængderne i kommunen på tværs af affaldsfraktionerne, samt Kommunens mål for planperioden og hvilke initiativer der iværksættes for at nå målene. Under Fremskrivning af affaldsmængder beskrives den forventede udvikling i affaldsmængderne i kommunen. Afsnittet Den langsigtede plan indeholder Kommunens overordnede plan for affaldsområdet for årene 2018 til Under Modtage og behandlingsanlæg beskrives de affaldsanlæg, inklusive kapacitet, som kommunen anvender. I afsnittene økonomi og Tids og aktivitetsplan beskrives henholdsvis de økonomiske konsekvenser af affaldsplanen og hvornår de i affaldsplanen beskrevne initiativer iværksættes. Under Organisation og struktur beskrives hvorledes Kommunen har valgt at organisere sig indenfor affaldsområdet. Afsnittet Miljøvurdering indeholder den lovpligtige miljøscreening af affaldsplanen efter lov om miljøvurdering af planer og programmer Grafer Affaldsplanens grafer genereres på baggrund af faktuelle data for affaldshåndteringen i Svendborg Kommune. Graferne illustrerer enten mængder i ton eller procentvise fordelinger af affaldet fordelt på affaldstyper. Definitioner I affaldsplanen anvendes en række ord for affaldstyper, der er karakteristiske for affaldsplanlægningen. For at undgå unødig forvirring redegøres her kort for de mest brugte ord. Affaldsfraktion: Affald, der har materialemæssig ensartethed, som f.eks. papir, glas, træ, m.m. Dagrenovation: Affald fra husstande, der størrelsesmæssigt kan komme ned i en skraldepose, herunder papir, emballager i glas, metal og plast, organisk affald, batterier og restaffald. Storskrald: Affald fra husstande, der er for stort til at komme ned i en skraldepose, herunder cykler, papkasser, farligt affald, elektronik, tøj, møbler, køleskabe m.m. Bygge og anlægsaffald: Affald fra nedrivning og konstruktioner, der afleveres på genbrugsstationen. Haveaffald: Affald fra haver i form af træ, grene, blade, græs og stød. Husholdningsaffald: Dagrenovation, storskrald og haveaffald udgør tilsammen husholdningsaffald. Husstandsnær indsamling: Indsamling af husholdningsaffald så tæt på husstanden som muligt. I enfamilieshuse vil det ofte betyde indsamling på den enkelte adresse. I rækkehuse, flerfamiliehuse og etageboliger kan det betyde at flere adresser deler beholder, på linje med de nuværende miljøstationer. Side 3 af 39

161 Affaldsplan Affaldsplanen beskriver de mål, kommunen ønsker at nå på affaldsområdet, og hvilke initiativer der iværksættes for at nå målene frem til 2018 og kommunens sigtelinjer for affaldshåndteringen i årene Affaldsplanen udgør en væsentlig del af det administrative grundlag for Svendborg Kommunes mål og konkrete initiativer på affaldsområdet i de kommende 5 år og med sigtelinier for perioden frem til udgangen af Affaldsplanen beskriver de resultater, der allerede er opnået på affaldsområdet og redegør for de mål, Svendborg Kommune ønsker at nå i fremtiden. Planen kan også bruges af borgere og virksomheder, der ønsker at orientere sig om den eksisterende og kommende affaldshåndtering i Svendborg Kommune. Svendborg Kommune har formuleret målsætningerne i affaldsplanen på baggrund af en kortlægning af den hidtidige affaldshåndtering i kommunen. Overordnet er det Svendborg Kommunes mål som minimum at være på linje med de nationale mål om 50% genanvendelse af affald fra husholdningerne i kommunen. Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal alle kommuner hvert 6. år udarbejde affaldsplaner for en 12 årig periode. Denne affaldsplan dækker således perioden Side 4 af 39

162 Planen kort fortalt Svendborg Kommune har næsten nået målet for genanvendelse af bygge og anlægsaffaldet og vil i planperioden iværksætte initiativer for at nå målene for genanvendelse af husholdningsaffald og for bygge og anlægsaffald. Øget genanvendelse i planperioden Svendborg Kommunes mål er at øge genanvendelsen med henblik på at sikre bedre udnyttelse af ressourcerne i affaldet. Desuden ønsker Svendborg Kommune at følge de nationale målsætninger om ressourcegenanvendelse, og har for planperioden fastsat følgende mål: Mindst 50 % af husholdningsaffaldet skal genanvendes senest i 2022 Mindst 70 % af det ikke farlige bygge og anlægsaffald (med undtagelse af jord og sten) skal genanvendes inden 2022 Status for genanvendelse i kortlægningsåret I 2013 blev 37 % af husholdningsaffaldet genanvendt, mens 56 % blev sendt til forbrænding og 6 % til deponering. Målet for husholdningsaffaldet er således ikke nået. For at nå målet om de 50 % genanvendelse i 2022 vil vi indføre nogle initiativer. For at leve op til målet om øget genanvendelse, skal det undersøges om den "den tørre fraktion" af dagrenovationen (pap, papir, plast, metal og glasemballage), skal indsamles i rumopdelte beholdere eller indsamles som en blandet fraktion til centralsortering. Etablere indsamling af pap, papir, plast, metal, glasemballage og organisk affald, så husstandsnært som muligt. Det organiske affald skal efterfølgende afsættes til biogasproduktion, såvidt muligt. Åbne mulighed for såkaldte "Frontløbere" områder der ved lokale kræfter kan etablere husstandsindsamling af den organiske fraktion, med efterfølgende biogasproduktion og indsamling af pap, papir, plast, metal, glasemballage, før ordningerne etableres i hele kommunen. Evaluere nuværende storskraldsordning i forhold til indsamlet mængde. Evalueringen kan munde ud i mere information eller ændring af ordningen til en ringeordning (hvis der indføres husstandsindsamling af den tørre fraktion) Ved at indføre husstandsindsamling af den tørre fraktion og indsamling af det organiske affald kan Svendborg Kommune spare 600 ton CO 2 i forhold til det nuværende indsamlingssystem Organisering I Svendborg Kommune varetages driften af affaldshåndteringen af Vand og Affald A/S, som er et kommunalt aktieselskab, hvor Svendborg Kommune ejer 100 % af aktierne. Vand og Affald A/S har truffet aftale med diverse underentreprenører omkring indsamling af dagrenovation og storskrald hos borgere og tømning af miljøstationerne. Myndighedsopgaverne varetages af Svendborg Kommune. Planens konsekvenser for miljøet Den lovpligtige screening af affaldsplanen viser, at der ikke skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering, da planen ikke medfører væsentlige negative miljøpåvirkninger. De mulige væsentlige miljøpåvirkninger er positive. Planens foranstaltninger vurderes desuden at være i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Side 5 af 39

163 Status, målsætninger og initiativer Svendborg Kommune har et mål om at genanvende mindst 70 % af bygge og anlægsaffaldet og mindst 50 % af husholdningsaffaldet. For bygge og anlægsaffald er genanvendelsen oppe på 67 % og for husholdningsaffaldet er den ca. 31 %, så der skal iværksættes initiativer for at opfylde målene. Svendborg Kommune indsamlede i 2013 ca tons husholdningsaffald. Fordelingen på behandlingsmetode beregnet ud fra den totale mængde husholdningsaffald var i 2013: 37 % til genanvendelse 56 % til forbrænding 6 % til deponi samt en mindre andel til særlig behandling (under 1%). Beregnet ud fra metoden i regeringens ressourceplan for affaldshåndtering var genanvendelsesprocenten i 2013 på 31 % for husholdningsaffald. Forskellen skyldes at blandt andet haveaffald og bygge og anlægsaffald ikke tælles med i denne udregning. Svendborg Kommunes mål for planperioden er: mindst 50% genanvendelse af husholdningsaffald i 2022 (beregnet ud fra metoden i regeringens ressourceplan for affaldshåndtering ). mindst 70 % genanvendelse og anden materialenyttiggørelse af ikke farligt bygge og anlægsaffald med undtagelse af jord og sten inden Målet om mindst 50 % genanvendelse af husholdningsaffald er endnu ikke opnået. Målet om mindst 70 % forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse af ikke farligt bygge og anlægsaffald med undtagelse af jord og sten er næsten opnået i Skemaet nedenfor viser status for alle affaldsfraktioner og deres tilhørende behandlingsform. I kolonnerne yderst til højre er der vist mængder pr. husstand i 2013 og de forventede mængder i 2022, når initiativerne i affaldsplanen er trådt i kraft. De væsentligste ændringer er markeret med gul. (H)=Husholdningsaffald Behandlingsform(Kg/År) Pr. Husstand(Kg) Affaldstyper og fraktioner Genanv. Forbr. Deponer. Særlig beh. I alt 2013 Mål 2022 Dagrenovation og genanvendelige fraktioner Dagrenovation (H) Organisk affald (H) Papir inkl. aviser (H) Pap (H) Emballage glas (H) Emballage metal (H) Emballage plast (H) Batterier (H) I alt Fordeling (%) Storskrald Forbrændingsegent (H) Deponeringsegnet (H) Glas (H) Plast (H) Træ (H) Køleskab med freon (H) Jern og metal (H) Uforurenet jord (H) Elektronik (H) Farligt affald (H) Storskrald (H) Øvrigt affald (H) Dæk (H) I alt Fordeling (%) Haveaffald Haveaffald (H) I alt Fordeling (%) Bygningsaffald Imprægneret træ (H) Side 6 af 39

164 (H)=Husholdningsaffald Behandlingsform(Kg/År) Pr. Husstand(Kg) Affaldstyper og fraktioner Genanv. Forbr. Deponer. Særlig beh. I alt 2013 Mål 2022 Bygge og anlægsaffald (H) Gips (H) I alt Fordeling (%) Initiativer i de kommende 5 år for opnå de to mål: Etablering af husstandsnære indsamlingsordninger for pap, papir, plast, metal, glas, organisk affald og farligt affald i 2017 når aftalen med den nuværende entreprenør udløber. Frontløber projekter I 5 afgrænsede områder af kommunen, f.eks. en boligforening, en landsby el. lign vil vi give mulighed for tidlig opstart af indsamling af pap, papir, plast, metal, glas og organisk affald ved husstandene. Området skal som minimum omfatte 50 husstande. Projekterne skal være drevet af lokale kræfter og initiativ. Kommunen sørger for at aftage de sorterede fraktioner og bringe dem til genanvendelse. Større kvalitet i genanvendelsen af bygge og anlægsaffaldet Side 7 af 39

165 Bygge og anlægsaffald Svendborg Kommune har ikke nået det fastsatte mål for bygge og anlægsaffald og vil i planperioden øge genanvendelsen, samt arbejde for højere kvalitet af genanvendelsen og mere direkte genbrug. Kortlægning af Bygge og anlægsaffald 2013: Genanvendelse Bygge Og Anlægsaffald [Kg/År] Forbrænding [Kg/År] Deponering [Kg/År] Særlig Behandling [Kg/År] I Alt [Kg/År] Imprægneret træ Bygge og anlægsaffald Gips Samlet Fordeling (%) Svendborg Kommune har endnu ikke nået målet om mindst 70 % genanvendelse af ikke farligt bygge og anlægsaffald, og der skal derfor iværksættes initiativer. Som det kan ses i skemaet udgør mængden til deponi en ret stor del. De 724 t heraf er tagplader (asbest og eternit) og der er for øjeblikket ikke andre muligheder end at deponere dem. Den resterende mængde på 1175 t indsamles på genbrugsstationerne og her vil vi arbejde for at udsortere genanvendelige materialer, ved hjælp af information til brugere og personalet på genbrugsstationen. I overensstemmelse med regeringens strategi for affaldsforebyggelse vil vi desuden arbejde for bedre genanvendelse, i form af endnu mere direkte genbrug og sikring mod spredning af farlige stoffer til naturen. Dette vil vi gøre ved at informere om genbrugsmulighederne i forbindelse med nedrivninger og støtte borgere og virksomheder i at få beskrevet og anmeldt affaldet før de river bygningen ned. Side 8 af 39

166 Husholdningsaffald Svendborg Kommune har endnu ikke nået målet for husholdningsaffald og vil i planperioden iværksætte initiativer for at øge genanvendelsen af husholdningsaffaldet. Kortlægning af husholdningsaffald 2013: Genanvendelse Husholdningsaffald [Kg/År] Forbrænding [Kg/År] Deponering [Kg/År] Særlig Behandling [Kg/År] I Alt [Kg/År] Dagrenovation og genanvendelige fraktioner Storskrald Samlet Fordeling (%) Genanvendelse if. beregning i ressurceplan (%) 31 Svendborg Kommune har som mål at opnå 50 % genanvendelse af husholdningsaffald beregnet efter metoden i regeringens ressourceplan for affaldshåndtering Svendborg Kommune har i 2013 opnået en genanvendelsesprocent på 31. Det er derfor nødvendigt at iværksætte initiativer for øget genanvendelse af husholdningsaffald. Ved gennemførelse af affaldsplanens initiativer vil genanvendelsen af husholdningsaffaldet komme op på ca 51 %, som det kan ses af grafen nedenfor. Ved at øge genanvendelsen af husholdningsaffald til ca. 51 % er der en forventet CO 2 besparelse på ca. 600 tons CO 2 pr. år, set i forhold til det nuværende indsamlingssystem. Side 9 af 39

167 Nationale krav Kommunen er forpligtet til at overholde regeringens mål for affaldsområdet. Regeringens mål for affaldsområdet er oplistet i en række bekendtgørelser. Målsætninger og sigtelinier De nationale krav som affaldsplanen skal forholde sig til omfatter følgende: Regeringens Ressourcestrategi samt Ressourceplan for affaldshåndtering (Danmark uden affald) og Strategi for affaldsforebyggelse (2015) Emballagedirektivet Affaldsdirektivet 2008/98/EF Regeringens Ressourcestrategi samt Ressourceplan for affaldshåndtering (Danmark uden affald) og Strategi for affaldsforebyggelse (2015) Der er fastsat mål om: Senest i 2022 skal mindst 50 % af den samlede mængde husstandsaffald, der indsamles i form af f.eks. papir, pap, metal, plast og glas samt emballage af samme materialer, genanvendes. Senest i 2020 skal mindst 70 % af bygge og anlægsaffaldet indsamles med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse af ikke farligt bygge og anlægsaffald med undtagelse af jord og sten og kvaliteten i genanvendelsen skal øges. Vedrørende elektronikskrot er der i 2016 fastsat et delmål på, at der skal indsamles 45 % af de markedsførte mængder elektrisk og elektronisk udstyr (opgjort som et gennemsnit af markedsførte mængder 3 år tilbage i tiden). Næste delmål gælder fra 2019, hvor der skal indsamles 65 % af de markedsførte mængder. Indsamling af mindst 45% af de bærbare batterier Emballagedirektivet Der er i emballagedirektivet krav om, at mindst 60% af det indsamlede emballageaffald nyttiggøres eller forbrændes i forbrændingsanlæg med energiudnyttelse. Heraf skal mellem 55% og 80% af emballageaffaldet genanvendes. For de enkelte materialer er målet for genanvendelse 60% for pap/papir, 60% for glas, 50% for metal, 22,5% for plast og 15% for træ. Side 10 af 39

168 Affaldsfraktioner og typer Svendborg Kommunes affald inddeles i affaldstyper som f.eks. husholdningsaffald og bygge og anlægsaffald, som har fastsatte mål. For at nå målene er det nødvendigt at se på hvilke affaldsfraktioner affaldstyperne er sammensat af og fastsætte mål og initiativer for de enkelte fraktioner. Håndtering af de enkelte affaldsfraktioner I afsnittene herunder beskrives, hvordan de enkelte affaldsfraktioner håndteres nu og i fremtiden. Der redegøres for de indsamlede mængder i 2013, hvordan affaldsfraktionen hidtil er behandlet, og hvordan det vil blive håndteret i fremtiden. Den fremtidige håndtering tager afsæt i de opstillede mål for hver affaldsfraktion med tilhørende initiativer for at nå målene. Kort om initiativer Det overordnede initiativ for at nå Svendborg Kommunes mål for 50% genanvendelse af husholdningsaffald som beskrevet i afsnittet Status og mål, er at indføre husstandsnær indsamling af genanvendelige fraktioner og organisk affald. Den husstandsnære indsamling vil kunne bestå af et system til enfamilieboliger af en sæk eller en beholder på 140/240 liter til restaffald og en eller flere beholdere til indsamling af organisk affald, papir, pap, plast, glas, og metal. Ved flerfamiliehuse vil der enten blive opstillet containere på 400 eller 600 liter til de enkelte fraktioner eller større kuber. En nærmere beskrivelse af ordningerne udsendes senest i løbet af Det overordnede initiativ for at øge genanvendelsen af bygge og anlægsaffaldet til 70% er at forbedre sorteringen på genbrugsstationen via øget information. Ved at øge informationen om screening og kortlægning af bygninger inden de rives ned vil vi ydermere sikre bedre kvalitet i genanvendelsen. Side 11 af 39

169 Affald fra erhverv Svendborg Kommune anviser en række affaldsfraktioner fra erhvervsvirksomheder til henholdsvis forbrænding, deponering og særlig behandling. Endvidere modtager kommunens 2 genbrugspladser også erhvervsaffald. Seneste brugerundersøgelse viser at ca. 7 % af affaldet der modtages på genbrugsstationerne er fra erhvervsvirksomheder. For det genanvendelige erhvervsaffald har Svendborg Kommune tilsynsforpligtigelsen i forhold til overholdelse af de gældende regler fastsat i affaldsbekendtgørelsen over for virksomhederne. Indsamlede mængder i hele tons Behandlingsform Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Afgiftsfritaget deponering Midlertidig oplagring (kun til senere forbrænding) Uoplyst behandlingsform I alt Tallene er hentet fra Miljøstyrelsens affaldsdatasystem ADS, og tallene er derfor behæftet med en vis usikkerhed, idet ikke alle virksomheder endnu er blevet vant til at bruge systemet. Som det kan ses svinger mængderne for nogle af behandlingsformerne meget og det kan skyldes at systemet ikke er helt indfaset endnu og der derfor kan være affaldsfraktioner der bliver registreret geografisk forkert, eksempelvis kan entreprenører, der arbejder i andre kommuner, have registreret al den jord de har håndteret i Svendborg Kommune. Målsætning Svendborg Kommune ønsker at sikre at virksomhederne har kendskab til de gældende regler for håndtering af erhvervsaffald, og at affaldet sorteres efter retningslinjerne i affaldshierarkiet. Initiativer Svendborg Kommune udfører hvert år en række lovpligtige miljøtilsyn på erhvervsvirksomheder. Ved disse tilsyn bliver virksomhedernes håndtering af affald gennemgået med henblik på at sikre korrekt sortering og aflevering af affaldet. Svendborg Kommune ønsker at sikre, at virksomhederne har nem adgang til gældende regler via kommunens hjemmeside, herunder let kan foretage anmeldelse af de affaldsfraktioner, som kommunen skal anvise for virksomhederne. Det gælder for eksempel farligt affald, asbest, forurenet jord og PCB holdigt affald. I samarbejde med modtageanlæggene for henholdsvis forbrændingsegnet og deponeringsegnet affald iværksættes modtagekontrol af indkommet affald, med henblik på at sikre korrekt sortering af affald. Svendborg Kommune planlægger iværksættelse af oplysningskampagne på kommunens genbrugspladser målrettet bygningsaffald for bl.a. at sikre at reglerne vedrørende screening af bygge og anlægsaffald for PCB er udført inden affaldet afleveres på kommunens genbrugsplads. Svendborg Kommune har en erhvervsaffaldskonsulent, som alle virksomheder i kommunen kan bruge og som tager på besøg på ca. 100 virksomheder årligt. Side 12 af 39

170 Batterier Batterier fra husholdninger indsamles til genanvendelse via henteordning med gennemsigtig pose på skraldestativ/beholder, via de kommunale genbrugsstationer og ved miljøstationer samt ved indsamling fra private organisationer. Opgørelsen af genanvendelseseffektiviteten viser, at kommunens mål for genanvendelse af batterier ikke er nået endnu. For at nå målene for genanvendelse af batterie, vil der i planperioden blive sat øget fokus på at sikre at batterier udsorteres og føres til genanvendelse. Batterier indsamles med det formål at begrænse mængden af farligt affald, som spredes i naturen. Indsamles batterier ikke særskilt, havner de ofte i forbrændingsanlæggene med risiko for at farlige stoffer spredes i naturen. Indsamlede mængder Der blev i 2013 indsamlet ca. 61 tons batterier til genanvendelse i Svendborg Kommune, hvilket er ca. 2 kg pr. husstand pr. år. Det svarer til, at der i 2013 blev indsamlet en større mængde batterier end der erfaringsmæssigt kan indsamles ved en husstandsindsamling. Målsætninger Svendborg Kommune har som mål at fastholde den indsamlede mængde på mindst 2 kg batterier pr. husstand pr. år og at øge mængden og kvaliteten yderligere frem til Initiativer Svendborg Kommune vil iværksætte følgende initiativer: Øge brugernes opmærksomhed på henteordningen for batterier. Indføre henteordning ved alle helårsboliger af farligt affald, herunder batterier. Side 13 af 39

171 Direkte genbrug Affald til direkte genbrug indsamles via de 2 kommunale genbrugsstationer. På genbrugsstationen på Miljøvej deles fire almennyttige organisationer om at tømme rummet hvor borgerne afsætter genbrugeligt affald. På genbrugsstationen i Hesselager er indrettet et bytterum hvor kunderne kan aflevere og tage genbrugeligt affald. Svendborg Kommune har i 2013 indsamlet 62 ton materialer til direkte genbrug i form af brugsgenstande og møbler, hvilket svarer til ca. 2,3 kg pr. husstand. Det er Svendborg Kommunes mål at fastholde eller øge dette resultat. Genbrug af mursten er et andet felt der også kan beskrives som direkte genbrug. På genbrugsstationen i Svendborg er der i 2013 indsamlet 136 t genbrugelige mursten i en separat container, som aftages af virksomheden Gamle Mursten. For at øge mængden af mursten der genbruges, vil der også blive opstillet en container på genbrugsstationen i Hesselager. Side 14 af 39

172 Eksport og import af affald Svendborg Kommune eksporterer og importerer ikke affald. En del af affaldet fra Svendborg Kommune bliver dog, via virksomheder ejet af Svendborg Kommune, eksporteret til genanvendelse/deponering/specialbehandling i udlandet. Endvidere er det vedtaget at Svendborg Kraftvarme kan importere brændbart affald for at imødegå mangel på brændsel. I dag importerer og eksporterer Danmark affald til en lang række lande. Dette skyldes at forskellige lande råder over forskellige behandlingsteknologier. På denne måde sikrer man at affaldet bliver behandlet på en miljømæssig forsvarlig måde. Eksporterede og importerede mængder I 2013 blev der kun eksporteret røggasrensningsprodukter i form af 75 t filterkage og 822 t flyveaske. Derudover er der eksporteret imprægneret træ fra Klintholm, men eftersom det er eksporteret via en mægler er mængderne endnu ikke gjort op. Svendborg Kraftvarme har endnu ikke importeret noget affald, men det kan komme på tale at importere op til 5000 t om året. Svendborg Kommune har herudover ikke kendskab til affald, der i 2013 blev eksporteret eller importeret. Målsætning Svendborg Kommune har som mål at genanvende flest mulige affaldsfraktioner og benytter sig kun af behandlingsanlæg i udlandet, når dette viser sig økonomisk og miljømæssigt forsvarligt. Side 15 af 39

173 Forbrændingsegnet affald Forbrændingsegnet affald indsamles dels som restaffald ved husstandsindsamling og dels som brændbart affald via storskraldsordningen eller de kommunale genbrugsstationer. Opgørelsen af genanvendelseseffektiviteten viser, at Svendborg Kommune endnu ikke har opnået målet for genanvendelse af husholdningsaffald, og der vil derfor blive iværksat initiativer i planperioden som vil reducere mængden af restaffald til forbrænding. Det forbrændingsegnede affald forbrændes på Svendborg Kraftvarme, og energien udnyttes til varme og el. Afbrænding af brændbart affald er dog ikke den optimale løsning for miljøet. Er affaldet først brændt af, er ressourcerne i affaldet tabt. Det vil derfor være en fordel at udsortere mere af det genanvendelige affald for at udnytte ressourcerne i affaldet til nye produkter. Indsamlede mængder Via henteordningen for restaffald blev der i 2013 indsamlet ca ton forbrændingsegent affald. Det svarer til ca. 503 kg. pr. husstand pr. år. Ved øget frasortering af genanvendeligt affald, svarende til de mål, der er angivet for fraktionerne, er det muligt at nedbringe mængden til ca. 321 kg pr. år. Det vil kræve, at borgerne frasorterer mere tørt genanvendeligt papir, pap, plast, metal og glasemballage samt ca. 60% af den organiske del af husholdningernes dagrenovation. Frasorteres den organiske del ikke, kan man forvente en mængde på ca. 417 kg pr. husstand pr. år. Udover brændbart affald indsamlet via henteordningen ved husstandene blev der i 2013 også indsamlet affald til forbrænding via miljøstationerne og via genbrugsstationerne i form af stort og småt brændbart. Via disse ordninger blev der indsamlet ca ton affald til forbrænding. Det svarer til ca. 124 kg pr. husstand pr. år. I 2013 blev 56% af den samlede mængde affald fra husholdninger sendt til forbrænding. Målsætninger Svendborg Kommune har som mål at nedbringe mængden af brændbart affald til maksimalt 321 kg pr. husstand pr. år samt at fastholde mængden af brændbart affald fra storskrald til maksimalt 124 kg pr. husstand pr. år og gerne nedbringe mængden yderligere i perioden frem til Initiativer Svendborg Kommune iværksætter følgende initiativer: Etablering af indsamlingsordninger, der fremmer genbruget af de genanvendelige fraktioner i husholdningernes dagrenovation (organisk, papir, pap, glas, plast og metal). Fraktionerne kan fortsat afleveres på genbrugsstationerne. Side 16 af 39

174 Glasemballage Glasemballage indsamles dels via miljøstationer og storskraldsordningen og dels via de kommunale genbrugsstationer. Opgørelsen af genanvendelseseffektiviteten viser, at Svendborg Kommune endnu ikke har opnået målet for genanvendelse af husholdningsaffald og dagrenovation hvor glasemballage indgår, og der vil derfor blive iværksat husstandsindsamling af glasemballage i planperioden. Glasemballage, der ikke indsamles til genanvendelse eller genbrug, ender som regel i den del af husholdningsaffaldet, som føres til forbrænding. Det er miljømæssigt uhensigtsmæssigt og øger desuden kommunens udgifter til affaldsbehandling. Indsamlede mængder Der blev i 2013 indsamlet ca. 892 ton glasemballage til genanvendelse i Svendborg Kommune. Det svarer til ca. 32 kg pr. husstand pr. år, hvilket svarer til, at der i 2013 blev indsamlet ca. 57% af potentialet. Målsætningen Svendborg Kommune har som mål at fastholde og gerne øge den indsamlede mængde glasemballage på 32 kg. pr. husstand pr. husstand pr. år inden 2022 og at øge genanvendelsen af glasemballagen yderligere frem til Initiativer Svendborg Kommune vil iværksætte følgende initiativer: Øge borgernes fokus og incitament til øget genanvendelse og sortering Glasemballage indsamles via en husstandsnær henteordning. Glasemballage kan fortsat afleveres til storskraldsordningen og på genbrugsstationerne og miljøstationerne. Side 17 af 39

175 Haveaffald Haveaffald indsamles til genanvendelse via de kommunale genbrugsstationer, storskraldsindsamlingen eller hjemmekomposteres. Med vedtagelse af biomassebekendtgørelsen kan visse dele af haveaffaldet brændes uden den kombinerede energi og CO 2 afgift. Det kan medføre, at en del af det haveaffald, som i dag genanvendes, kan føres til forbrænding. Det vil få indflydelse på genanvendelsesprocenten for haveaffald og dermed direkte for genanvendelse af den samlede mængde affald fra husholdning. Indsamlede mængder Der blev i 2013 indsamlet ca ton haveaffald til genanvendelse i Svendborg Kommune. Det svarer til ca. 325 kg pr. husstand pr. år. På landsplan indsamles der årligt omkring kg pr. husstand om året. Målsætning Svendborg Kommune har som mål fortsat at sende alt indsamlet haveaffald til genanvendelse. Initiativer Svendborg Kommune har ingen planlagte initiativer for haveaffald. Side 18 af 39

176 Affald til deponi Ikke forbrændingsegnet affald indsamles til deponering via genbrugsstationerne. For at nå Svendborg Kommunes mål om genanvendelse af 50% af husholdningsaffaldet skal mængden af affald til deponi nedbringes i planperioden. Affald, der ikke kan genanvendes eller forbrændes, bortskaffes til deponering. Selvom flere forskellige fraktioner deponeres, er det vigtigt at holde dem adskilt med henblik på genanvendelse, når teknologien dertil er udviklet. Indsamlede mængder Der blev i 2013 indsamlet ca ton ikke forbrændingsegnet affald til deponering i Svendborg Kommune. Det svarer til ca. 65 kg pr. husstand. pr. år. Dette tal er stort i forhold til erfaringstal fra andre kommuner. En stor del af denne fraktion er bygge og anlægsaffald. Målsætning Svendborg Kommune har som mål at nedbringe mængden af ikke forbrændingsegnet affald pr. husstand pr. år inden 2022 og at reducere mængden yderligere i perioden frem til Initiativer Svendborg Kommune iværksætter følgende initiativer: Det skal undersøges, hvorfor mængden af ikke forbrændingsegnet affald er så stor i Svendborg Kommune. Se yderligere under fraktionen "Bygge og anlægsaffald". Side 19 af 39

177 Metalemballage Metalemballage indsamles via storskraldsordningen og genbrugsstationerne, sammen med andet jern og metal. Hovedparten indsamles sammen med restaffaldet til forbrænding. Opgørelsen af genanvendelseseffektiviteten viser, at Svendborg Kommune endnu ikke har opnået målet for genanvendelse af husholdningsaffald hvor metalemballage indgår, og der vil derfor blive iværksat husstandsindsamling af metalemballage i planperioden Miljømæssigt er det en fordel at indsamle metalemballage med henblik på genanvendelse frem for at bortskaffe det til forbrænding. Fremstilling af metal fra jomfruelige råmaterialer er energi og råstofkrævende. Genanvendelse af metal efter omsmeltning giver betydelige besparelser med hensyn til energiforbrug og andre ressourcer. Indsamlede mængder Der blev i 2013 indsamlet 92 ton emballage metal via genbrugsstationer og storskraldordningen fra husholdningerne, svarende til 3 kg pr. husstand pr. år. Målsætningen Svendborg Kommune har som mål at indsamle mindst 6 kg metalemballage pr. husstand pr. år inden 2022 og at øge genanvendelsen af metalemballage yderligere frem til Initiativer Svendborg Kommune vil iværksætte følgende initiativer: Øge borgernes fokus og incitament til øget genanvendelse og sortering. Metal indsamles via en husstandsnær henteordning. Metalemballage kan fortsat afleveres til storskraldsordningen og på genbrugsstationerne. Side 20 af 39

178 Organisk affald Organisk affald fra husholdningerne indsamles til forbrænding sammen med det øvrige restaffald eller hjemmekomposteres. Den samlede mængde organisk affald, som hjemmekomposteres, kendes ikke præcist. I planperioden skal mulighederne for separat indsamling af organisk affald undersøges. En øget genanvendelse vil være nødvendig for at nå Svendborg Kommunes overordnede mål for genbrug af husholdningsaffald. Ved kompostering af vegetabilsk organisk affald bevares de plantenæringsstoffer, der er i affaldet, således at en del af næringsstofferne kan føres tilbage til jorden og derved spare tilførsel af kunstgødning. Desuden kan energiindholdet i affaldet udnyttes til energiproduktion. Indsamlede mængder Der blev i 2013 ikke indsamlet organisk affald til genanvendelse som separat fraktion. Størstedelen af den organiske del af dagrenovationen bortskaffes i dag ved forbrænding. En mindre del hjemmekomposteres. Organisk affald udgør erfaringsmæssigt en stor del af dagrenovationen og dermed også en del af den samlede mængde husholdningsaffald. Det kan derfor vise sig nødvendigt at frasortere det organiske affald til genanvendelse for at nå Svendborg Kommunes mål om 50% genanvendelse af husholdningsaffaldet i Målsætninger Svendborg Kommune har som mål at nå 50% genanvendelse af husholdningsaffaldet, hvori organisk affald indgår, i For at nå målet skal der indsamles mindst 130 kg organisk affald pr. husstand. Initiativer Svendborg Kommune iværksætter følgende initiativer: Der indføres husstandsnær indsamling af det organiske affald, dog tidligst når aftalen med den nuværende entreprenør udløber i 2017 Det indsamlede affald forventes afsat til bioforgasning. Side 21 af 39

179 Pap Pap indsamles til genanvendelse dels via storskraldsordningen og dels via de kommunale genbrugsstationer. Opgørelsen af genanvendelseseffektiviteten viser, at Svendborg Kommune opnår det overordnede mål for genanvendelse af pap og vil derfor i planperioden opretholde indsamlingssystemet. Genanvendelse af pap gavner miljøet, idet der spares ressourcer i forhold til at producere pap fra nye råmaterialer. Indsamlede mængder Der blev i 2013 indsamlet ca. 449 tons pap til genanvendelse i Svendborg Kommune. Det svarer til omkring 16 kg pr. husstand pr. år, hvilket betyder, at der blev indsamlet ca. 100% af potentialet. Målsætninger Svendborg Kommune har som mål at fastholde det fine resultat. Initiativer Svendborg Kommune iværksætter følgende initiativer: Øge borgernes fokus og incitament til øget genanvendelse og sortering. Pap indsamles via en husstandsnær henteordning. Pap indsamles endvidere fortsat via genbrugsstationerne og storskraldsordning. Undersøge muligheder og konsekvenser ved indsamling af småt karton i forbindelse med papir indsamlingen. Side 22 af 39

180 Papir Papir indsamles dels via affaldskuber og storskraldsordningen og dels via de kommunale genbrugsstationer. Opgørelsen af genanvendelseseffektiviteten viser, at Svendborg Kommune endnu ikke har opnået målet for genanvendelse af husholdningsaffald og dagrenovation hvor papir indgår, og der vil derfor blive iværksat initiativer for papir i planperioden. Genanvendelse af papir gavner miljøet, idet der både spares energi og andre ressourcer i forhold til at producere papir fra nye råmaterialer. Indsamlede mængder Der blev i 2013 indsamlet ca tons papir til genanvendelse i Svendborg Kommune. Det svarer til ca. 78 kg pr. husstand pr. år, hvilket udgør ca. 51% af potentialet. Målsætninger Svendborg Kommune har som mål at indsamle mindst 120 kg papir pr. husstand pr. år inden 2020 og at øge genanvendelsen af papir yderligere i perioden frem til Initiativer Svendborg Kommune iværksætter følgende initiativer: Øge borgernes fokus og incitament til øget genanvendelse og sortering. Papir indsamles via en husstandsnær henteordning. Papir kan endvidere fortsat afleveres til storskraldsordningen og på miljøstationerne og genbrugsstationerne. Side 23 af 39

181 Plastemballage Plastemballage indsamles via storskraldsordningen og genbrugsstationer. Hovedparten indsamles sammen med restaffaldet til forbrænding. Opgørelsen af genanvendelseseffektiviteten viser, at Svendborg Kommune endnu ikke har opnået målet for genanvendelse af husholdningsaffald hvor plastemballage indgår, og der vil derfor blive iværksat initiativer for plastemballage i planperioden Det medfører generelt en miljøgevinst at genanvende plast. Der er dog en række betingelser, der skal være opfyldt med hensyn til plastens kvalitet og renhed, for at der reelt bliver tale om en miljøfordel. Desuden er det af væsentlig betydning, hvordan husholdningerne håndterer plasten før indsamlingen, og om den afvaskes, hvordan plasten indsamles, og hvor plasten oparbejdes. Indsamlede mængder Der blev i 2013 indsamlet ca. 19 tons emballage plast til genanvendelse i Svendborg Kommune. Det svarer til ca. 1 kg pr. husstand pr. år, hvilket er på niveau med den mængde andre kommuner med lignende indsamlingsordninger for emballageplast har opnået. Målsætningen Svendborg Kommune har som mål at indsamle mindst 8 kg plastemballage pr. husstand pr. år inden 2022 og at øge genanvendelsen af plastemballage yderligere i perioden frem til Initiativer Svendborg Kommune ønsker at iværksætte følgende initiativer: Øge borgernes fokus og incitament til øget genanvendelse og sortering. Plast indsamles via en husstandsnær henteordning. Plastemballage kan fortsat afleveres til storskraldsordningen og på genbrugsstationerne. Side 24 af 39

182 Slam Slam fra renseanlæg bortskaffes til genanvendelse på landbrugsjord, i det omfang kvaliteten af slammet tillader dette, den resterende mængde bortskaffes til forbrænding i Tyskland. Svendborg Kommune vurderer, at håndteringen af slam fungerer tilfredsstillende og planlægger ingen yderligere initiativer. Ved at køre spildevandsslam ud på markerne udnyttes de næringsstoffer, der er i slammet, og behovet for at udvinde nye næringsstoffer nedsættes derved. Indsamlede mængder Der blev i 2013 søgt tilladelse til eksport af ton slam fra Klintholm, en mindre del af dette er fra Svendborg Kommune. Hovedparten er fra de øvrige ejerkommuner. Målsætning Svendborg Kommune har som mål fortsat at genanvende alt indsamlet slam, der overholder afskæringsværdierne i slambekendtgørelsen. Det resterende slam sendes via Klintholm til forbrænding i Tyskland. Initiativer Svendborg Kommune har ingen planlagte initiativer for slam. Side 25 af 39

183 Øvrigt affald Der indsamles en række affaldsfraktioner via de kommunale genbrugsstationer og via storskraldsordningen. Disse indgår i den samlede genanvendelseseffektivitet for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune vurderer, at indsamlingsordningerne for de øvrige fraktioner fungerer tilfredsstillende, men vil dog opstille yderligere containere til optimering af sortering. I nedenstående tabel angives fraktion, mængde, mængde fordelt på husstand, behandlingstype, mål og eventuelle initiativer. Det er ikke opgjort, hvor store mængder der stammer fra henholdsvis husholdninger og erhverv. Fraktion Bygge og anlægsaffald Asbestholdige byggematerialer og eternit Mængde (Ton) Kg Pr. Husstand Pr. År Behandling Mål Initiativer Deponering Sikre fortsat miljømæssig korrekt håndtering Beton og Tegl Genanvendelse Indsamle mindst 285 kg pr. husstand til genanvendelse Gips Genanvendelse Opretholde og gerne øge mængde Jord og sten Genanvendelse Opretholde og gerne øge mængde Sanitet 50 2 Genanvendelse Indsamle mindst 5 kg pr. husstand til genanvendelse Træ Genanvendelse Indsamle mindst 95 kg pr. husstand til genanvendelse Træ indeholdende farlige Genanvendelse Opretholde og gerne øge stoffer mængde Vinduesglas med og uden Genanvendelse Opretholde og gerne øge rammer mængde Storskrald Batterier og 62 2 Genanvendelse Opretholde og gerne øge akkumulatorer mængde Kølemøbler og frysere Genanvendelse Opretholde og gerne øge mængde Farligt affald Særlig Opretholde og gerne øge behandling mængde Hårde hvidevare Særlig Opretholde og gerne øge behandling mængde Kasseret elektrisk og Genanvendelse Opretholde og gerne øge elektronisk udstyr mængde Lysstofrør og andet 4 0,25 Genanvendelse Opretholde og gerne øge kviksølvholdigt affald mængde Tøj Genanvendelse Opretholde og gerne øge mængde Udtjente dæk 55 2 Genanvendelse Opretholde og gerne øge mængde Sikre kvalitet og korrekt sortering Sikre kvalitet og korrekt sortering Ingen planlagte Ingen planlagte Der er opstillet container i 2012 Ingen planlagte Ingen planlagte Sikre PCB holdigt affald holdes for sig Ingen planlagte Ingen planlagte Indføre husstandsindsamling Ingen planlagte Ingen planlagte Ingen planlagte Ingen planlagte Ingen planlagte Side 26 af 39

184 Kun svag stigning i affaldsmængderne forventes Udviklingen i den samlede affaldsmængde har betydning for kommunens affaldssystem. Ændringer i affaldsmængden i en periode stiller krav til de modtage og behandlingsanlæg, som kommunen benytter. Der forventes kun en svag eller ingen stigning i affaldsmængderne i planperioden og Svendborg Kommune vurderer derfor, at vi har tilstrækkelig kapacitet til at udnytte ressourcerne i affaldet. Der forventes kun en svag eller ingen stigning af affaldsmængderne i planperioden. Affaldsmængderne til forbrænding og deponi forventes at falde, da andelen af affald til genanvendelse øges i takt med at initiativerne iværksættes. Der vil være den fornødne kapacitet til forbrænding af affald fra kommunen på Svendborg Kraftvarmeværk A/S og til deponering på Klintholm I/S. Og der forventes at være tilstrækkelige muligheder for behandling og afsætning af genanvendelige materialer indsamlet i planperioden. Den økonomiske udvikling i Danmark er svagt stigende og det har vist sig, at udviklingen i samfundsøkonomien har en stor indflydelse på mængderne af affald. Mængden af dagrenovation har været mere eller mindre konstant i Danmark de sidste 15 år og kommunen forventer derfor ingen nævneværdig ændring i planperioden. Den øgede fokus i planperioden på genanvendelse af emballageaffald vil resultere i et fald i mængden af restaffald til forbrænding. Mængden af deponeringsegnet affald forventes uændret eller faldende grundet nye genanvendelsestekniker. Side 27 af 39

185 Plan for perioden 2018 til 2024 Svendborg kommunes mål med planen: Borgere og virksomheder skal have gode muligheder for at sortere og aflevere affald. Affald skal indsamles og sorteres mest optimalt, så ressourcerne udnyttes bedst muligt Genanvendelsesprocenten af husholdningsaffaldet skal øges. Opnå højere kvalitet i genanvendelsen af bygge og anlægsaffaldet. Affaldshåndteringen i kommune skal tilpasses og udvikles i samarbejde med borgere og virksomheder. Kommunens? vand og affalds? borgernes?... Vores affaldsplan! Kommunens mål for genanvendelse kan ikke opnås uden at borgere og virksomheder deltager aktivt, derfor er det vigtigt at valget af løsninger sker i samarbejde med borgere og virksomheder og til stadighed tilpasses og udvikles i samarbejde. Som optakt til denne plan mødtes vi med borgere og virksomheder i november 2014, til en debat om "Fremtidens affald hvad gør vi?". Det blev en god aften med ca. 50 deltagere og ikke overraskende var resultatet af mødet, at alle selvfølgelig gerne vil bidrage til at sortere og genanvende mere og de fleste også gerne så tæt på hjemmet som muligt. Genanvendelsesprocenter og ressourceudnyttelse For at få genanvendelsesprocenten til at stige skal vi "pille lidt mere i affaldet". Affaldet fra en helt almindelig husstand består af ca. 40 % organisk affald og ca. 35 % genanvendelige materialer (metal, plast, papir pap, og glas). En del af det genanvendelige bliver allerede sorteret i dag når der afleveres affald på genbrugsstationerne, ved miljøstationerne og i forbindelse med indsamling af storskrald, men for at nå op på at genanvende mindst 50% af husholdningsaffaldet inden 2022, skal vi også sortere det organiske affald fra, så vi kan udnytte energiressourcen ved bioforgasning. Bygge og anlægsaffaldet I dag genanvender vi ca. 67 % af de 70 % som er regeringens krav til kommunerne. En del af genanvendelsen sker i form af nedknusning af brokker til erstatning for grusmaterialer. Med stigende fokus på eventuelle problematiske stoffe, der igennem tiderne har været brugt i byggeriet, f.eks. asbest, PCB, bly, cadmium og andre tungmetaller vil Svendborg Kommune arbejde for at undgå spredning af problematiske stoffer, ved at øge indsatsen i forhold til kortlægning af bygninger der skal rives ned. Side 28 af 39

186 Modtage og behandlingsanlæg Dette afsnit handler om hvilke anlæg Svendborg Kommune råder over. Svendborg Kommune sender brændbart affald til Svendborg Kraftvarme og deponi affald til Klintholm, begge disse anlæg ligger i Svendborg Kommune og ejes helt eller delvist af kommunen. Genanvendeligt affald indsamlet i diverse ordninger sendes til godkendte aftagere, hovedsageligt vest for Storebælt. Side 29 af 39

187 Kommunale affaldsanlæg Svendborg Kommune har aftaler med Klintholm I/S for deponeringsegnet affald, Motas I/S for farligt affald samt Svendborg Kraftvarme A/S for forbrændingsegnet affald. For hele planperioden er kapaciteten for behandlingen af affaldsfraktionerne sikret. Nedenfor beskrives de anlæg, som modtager den største andel af Svendborg Kommunes affald. Affaldsforbrændingsanlæg Svendborg Kommune afsætter brændbart affald til Svendborg Kraftvarme A/S beliggende Bodøvej 15 i Svendborg. Svendborg Kraftvarme A/S er et aktieselskab, der er ejet af Svendborg Kommune. Værket har kapacitet på tons om året. Hermed er der sikret modtagekapacitet for alt forbrændingsegnet affald fra Svendborg Kommune, som omfatter dagrenovation, der indsamles fra private husstande og brændbart fra virksomheder, institutioner, mv.; derudover affald indsamlet som småt brændbart affald fra genbrugsstationerne. I 2013 blev der i alt leveret knap tons forbrændingsegnet affald til Svendborg Kraftvarme A/S. Svendborg Kommune anviser det farlige affald til Motas i Fredericia (Modtagestation Syddanmark). Motas er et fælleskommunalt interessentskab der blev stiftet 1. oktober 2007 og er ejet af hovedparten kommunerne i Region Syddanmark. Deponeringsanlæg Svendborg Kommune afsætter alt deponeringsegnet affald til Klintholm I/S, Klintholmvej 50, 5874 Hesselager. Undtaget er affald som ikke står på Klintholms "positivliste", det vil sige affald Klintholm ikke må modtage, for eksempel må de ikke modtage affald med indhold af PCB på over 50 mg. Svendborg kommune er medejer af Klintholm I/S og har kontraktmæssige rettigheder og pligter til at anvise deponeringsegnet affald hertil. Klintholm I/S er et kommunalt interessentselskab med deltagelse af Kerteminde, Nyborg, Faaborg Midtfyn, Svendborg, Langeland og Ærø kommuner. Udover deponeringsanlæg driver Klintholm I/S også anlæg til neddeling og håndtering af have park affald og kildesorteret husholdningsaffald for kompostering samt karterings og behandlingsplads for forurenet jord. Klintholm I/S har kapacitet til de næste år og har derfor kapacitet til kommunens deponeringsegnede affald i planperioden. Genbrugsstationer: På genbrugsstationerne kan borgere og virksomheder aflevere næsten alle typer af affald undtaget er eksplosiver og ammunition. Miljøstationer: Fordelt i hele kommuner ligger der over 100 miljøstationer. På miljøstationerne kan borgere aflevere glas/flasker, aviser/papir og batterier. På enkelte af miljøstationerne kan der desuden afleveres tøj og sko. Kort over kommunens miljøstationer kan ses her Miljøstationer Side 30 af 39

188 Genbrugsstationer I Svendborg Kommune er der 2 store genbrugsstationer, Den ene ligger i Svendborg og den anden ligger i Hesselager. Herudover er der 3 mindre modtagepladser på øerne, Skarø, Drejø og Hjortø. På alle genbrugsstationer og modtagepladser kan kommunens borgere frit aflevere affald boligbidraget, som alle husstande i kommunen betaler årligt, dækker udgifterne hertil. Erhvervsvirksomheder der ønsker at aflevere affald på genbrugsstationerne kan enten købe et "klippekort" hvor de betaler en pris afhængig af affaldstypen på modtagepladserne eller de kan tilmelde sig en abonnementsordning, hvor de betaler et fast årligt beløb læs mere om taksterne her Erhvervstakster. På kortene nedenfor kan du se indretningen af de to genbrugsstationer i Svendborg og i Hesselager. Genbrugsstationen i Svendborg er åben alle hverdage fra og fra kl. 7 for erhverv, lørdage, søndage og helligdage er der åbent fra Genbrugsstationen i Hesselager er åben tirsdag og torsdag fra og lørdage, søndage og helligdage fra 9 18 Modtagepladserne på øerne har døgnåbent. Side 31 af 39

189 Side 32 af 39

190 Økonomi for renovation frem til 2024 Den samlede økonomi for renovationsområdet i kommunen består af faste omkostninger til drift af affaldsordninger og anlæg samt til administrative omkostninger til planlægning, rådgivning og vejledning samt til at gennemføre de initiativer, affaldsplanen beskriver. Alle opgaver vedrørende affaldshåndtering er omfattet af brugerbetaling. Hvert år betaler alle husstande et fast beløb kaldet boligbidraget. Boligbidraget giver borgerne ret til at "komme af med" alt husholdningsaffaldet. Afhængig af hvor stor en beholder man har hjemme ved boligen betales et ekstra beløb fra 940 kr. for en sæk til 3160 for den største container på 800 l. Alle erhvervsvirksomheder der har affald betaler ligeledes et fast beløb hvert år kaldet administrationsbidraget. Virksomheder der gerne vil bruge genbrugsstationerne betaler herudover efter mængde og type af affald. Boligbidragets og administrationsbidragets størrelse fastsættes på baggrund af de forventede udgifter og godkendes af byrådet en gang om året, sammen med de øvrige takster for Vand og Affald A/S. I skemaet nedenfor er vist taksterne for de sidste 4 år og som det kan ses har der været en beskeden stigning nogenlunde svarende til den almindelige prisudvikling i Danmark. Taksterne for 2016 forventes ikke at blive væsentligt højere end Når de nye ordninger med indsamling af organisk affald og flere beholdere til genanvendelige materialer skal træde i kraft, må der forventes en stigning i taksterne. Hvor stor stigningen bliver vil afhængige af hvor mange ekstra beholdere der skal tømmes ved hver bopæl. Forhåbentlig kan en del af ekstraudgiften hentes ind ved salg af de ekstra genanvendelige materialer. der kommer ind ved de nye ordninger. Private Takster (i kr.) Boligbidraget l spand Erhverv Administrationsbidrag 562,5 562, Side 33 af 39

191 Tids og aktivitetsplan I nedenstående tids og aktivitetsplan er der et overblik over de initiativer der iværksættes. Dagrenovation Initiativ Separat indsamling af organisk affald Indsamling af plast og metal emballage, glas og papir/småt karton Frontløber projekter x x Storskrald Indsamlingsordning for farligt affald ved husstande Vurdering af ringeordning/ruteindsamling Bygningsaffald Minimere mængderne til deponi ved øget fokus/information på genbrugsstationerne Sikre kvalitet ved forebyggende screening og information inden nedrivning af bygninger (x) x x x (x) x x x x x x x x x x x x x x x x x x (x) Forsøg / delvis indsamling Side 34 af 39

192 Organisation af affaldsområdet Svendborg Kommunes affaldsopgaver er delt op i myndighedsopgaver og drift. Kommunen varetager myndighedsdelen og Vand og Affald A/S varetager driften. Svendborg Kommune har adskilt myndighedsdelen og driftsdelen på affaldsområdet, selvom det ikke er et lovkrav. Myndighedsdelen varetages af kommunens administration i Natur og Klima. Myndighedsopgaverne er blandt andet udarbejdelse af affaldsplan, udarbejdelse af regulativer, behandling af klagesager, vejledning om affald og tilsyn og fritagelse for erhvervsaffaldsgebyr. Driftsdelen varetages af Vand og Affald A/S. Vand og Affald A/S varetager alle driftsopgaverne på affaldsområdet herunder indsamling af restaffald og storskrald samt drift af genbrugsstationer, miljøstationer, og komposteringsplads. Vand og Affald A/S drifter desuden erhvervsaffaldskonsulentopgaven og undervisning af skoleklasser. Side 35 af 39

193 Miljøvurdering af affaldsplanen Der er udført en miljøscreening af affaldsplanen efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Formålet med denne miljøscreening er at afklare, om planen har en væsentlig indvirkning på miljøet og dermed er omfattet af krav om en miljøvurdering. Der er desuden fortaget en vurdering af planens foranstaltninger i forhold til affaldhierarkiet. Miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr af 22. oktober 2007 med senere ændringer), skal en myndighed ved tilvejebringelsen af planer i visse tilfælde udarbejde en miljøvurdering, inden planen endeligt vedtages. Affaldsplanen vurderes at være omfattet af lovens paragraf 3, stk. 1, idet der er tale om en plan indenfor affaldshåndtering. Da planen fastlægger anvendelsen for et mindre område på lokalt plan, vurderes planen at være omfattet af lovens paragraf3, stk. 2. Dette medfører, at der kun skal gennemføres en miljøvurdering, hvis det må antages, at planen kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Til afklaring heraf gennemføres der en screening efter reglerne i lovens paragraf4 og bilag 2. Miljøscreeningen kan ses i afsnittet "Miljøscreening af planen" Svendborg Kommune konkluderer, at affaldsplanen ikke har en negativ påvirkning på miljøet eller påvirkning af Natura 2000 områder i kommunen. Der skal derfor ikke laves en miljøvurdering af affaldsplanen. Kommunen vurderer yderligere, at affaldsplanen kan have en positiv virkning overfor miljøet, idet Svendborg Kommune i planperioden vil arbejde for en øget genanvendelse af affaldet og dermed en nedsat CO 2 belastning for kommunen. Planen vurderes desuden til at være i overensstemmelse med affaldshierarkiet idet der fokuseres på at øge direkte genbrug og genanvendelse og derved nedbringe mængden der bortskaffes til forbrænding og deponi. Side 36 af 39

194 Screening for planens karakteristika Der er udført en miljøscreening af affaldsplanen efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. I skemaet nedenfor er resultatet af screeningen i relation til affaldsplanens karakteristika vist. Miljøscreening af Svendborg Kommune affaldsplan Ikke relevant Væsentligt negativ Ikke væsentlig Væsentlig positiv Screening (planens indvirkning på miljøet) Bemærkninger Befolkning og sundhed Indendørs ophold X Udendørs ophold X Gener og begrænsninger X Svage grupper X Landskab og jordbund Landskabelig værdi og geologisk særpræg X Okkerforurening X Risiko for forurening X Jordhåndtering/flytning X Jordforurening X Flora og fauna X Skovrejsning/nedlæggelse X Spredningskorridorer X Naturbeskyttelse 3 X Habitatområder X Grønne områder X Vand Side 37 af 39

195 Påvirkning af vandløb og vådområder X Udledning af spildevand X Forurening af boringer X Grundvandsforhold X Luft Luftforurening, emissioner X Støj Støj og vibrationer under anlæg og drift X Trafik Sikkerhed, energiforbrug, støj, ruter, belastning X Klimatiske forhold Påvirkning af klima X Ved mere genanvendelse og direkte genbrug vil der blive sparet energi og dermed CO 2 Ressourcer og affald Energiforbrug X Ved mere genanvendelse og direkte genbrug vil der blive sparet energi Vandforbrug X Råstoffer, affald, kemikalier X Ved mere genanvendelse og direkte genbrug vil der blive sparet på råstoffer Arealforbrug X Ved fokus på at minimere deponering, vil der være behov for færre arealer til deponier Sikkerhed Kriminalitet, helbredsfare X Kulturarv Fortidsminder X Stendiger X Kirkeomgivelser X Side 38 af 39

196 Fredede/bevaringsværdige bygninger X Miljøscreeningen viser, at der vil være en række gavnlige miljømæssige virkninger af realiseringen af affaldsplanen, og ingen væsentlige negative miljømæssige virkninger. Svendborg Kommune vurderer på den baggrund, at der ikke er behov for en miljøvurdering af nærværende affaldsplan. Side 39 af 39