Overfladevand. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Transkript

1 Overfladevand - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg

2 2 Disposition for Anlægsbeskrivelse Forord Forord Dette fagnotat omhandler Overfladevand i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Ringsted Orehoved. Det er udarbejdet i sommeren 2010 af rådgivningsfirmaet Rambøll Danmark A/S som en del af Banedanmarks projekt, og opdateret i efteråret 2011 efter gennemførelsen af en offentlig høring om projektet. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. Iben Marcus-Møller, Projektleder Banedanmark har det fulde ansvar for denne publikation. Den Europæiske Union fralægger sig ethvert ansvar for brugen af oplysningerne i publikationen. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Overfladevand Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN:

3 3 Overfladevand Indledning Indhold Indledning 4 Ikke-teknisk resumé 6 Lovgrundlag 8 Naturbeskyttelsesloven 8 Internationale beskyttelsesområder (Natura 2000, bilag IV) Regionplaner, vandplaner og kommuneplaner 8 9 Metode for undersøgelserne 11 Eksisterende viden fra miljøportal, DMU m.v. 11 Eksisterende forhold 12 Søer 12 Vandløb Marine forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 29 Søer 29 Vandløb 29 Marine forhold 34 Søer 38 Vandløb 38 Påvirkninger Marine forhold alternativet 44 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 45 Referencer 46 Bilag 49

4 4 Overfladevand Indledning Indledning Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende overfladevand i forbindelse med elektrificering og udbygning af de danske jernbanelandanlæg for strækningen mellem Ringsted og Orehoved til den faste forbindelse over Femern Bælt. Overordnet omfatter jernbaneprojektet i henhold til projekteringsloven elektrificering fra Ringsted til Holeby og anlæg af et ekstra spor fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby. Strækningen fra Orehoved til Holeby er beskrevet i et særskilt notat. Der skal undersøges løsninger for 2 maximale hastigheder for persontog. Disse løsninger betegnes i fagnotatet som grundløsninger. Desuden omfatter projektet 5 alternativer og 3 tilvalg hvoraf nogle ikke er aktuelle på den strækning som dette fagnotat omhandler. For fravalgte løsningsmuligheder henvises til afsnittet "Andre undersøgte løsninger" i fagnotatet "Anlægsbeskrivelse". Løsningsrummet for den samlede strækning består af: Grundløsning 1 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 160 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges, og det er valgt at Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup indgår i kombination med Grundløsning 1 i den samlede løsning. Grundløsning 2 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 200 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges, og det er valgt at Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup indgår i kombination med Grundløsning 2 i den samlede løsning. Alternativ 1, Fast bro over Masnedsund Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 2, Linjeføring nord om Nykøbing F. Der etableres en niveaufri skæring syd for den eksisterende overkørsel. Det er valgt at alternativet skal indgå i den samlede løsning i stedet for grundløsningernes erstatningsanlæg. Løsningen er ikke aktuel på strækningen som dette fagnotat omhandler. Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Der etableres en niveaufri skæring syd for den eksisterende overkørsel. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Alternativ 4, Aspekter ved hastighed over 200 km/t Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 5, Overhalingsspor nord for Vordingborg Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 11, Østlig fast enkeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor på Masnedø Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for ét banespor, ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø, samt midtliggende overhalingsstation (750 m) på Masnedø. På eksisterende klapbro låses klapfaget, og eksisterende banespor hæves ved udlægning af membran og skærver. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen.

5 5 Overfladevand Indledning Alternativ 12, Østlig fast dobbeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor på Masnedø Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for begge banespor, ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø, samt vestliggende overhalingsstation (750 m) på Masnedø. På eksisterende klapbro låses klapfaget og overfører kun biltrafik. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativ 21, Østlig fast enkeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor ved Vordingborg station Overhalingsspor (750 m) på Vordingborg station med ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for ét banespor. På eksisterende klapbro låses klapfaget og eksisterende banespor hæves ved udlægning af membran og skærver. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativ 22, Østlig fast dobbeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor ved Vordingborg station Overhalingsspor (750 m) på Vordingborg station med ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for begge banespor. På eksisterende klapbro låses klapfaget og overfører kun biltrafik. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Tilvalg 1, Overhalingsspor til 1000 m lange godstog Overhalingsspor til 1000 m lange godstog, hvor det i grundløsningerne er til 750 m lange godstog. Tilvalg 2, 22,5 t akseltryk Besparelse ved at udføre den nye del af banen til et akseltryk på 22,5 t, hvor det i grundløsningerne er 25 t. Tilvalg 3, Station på Lolland Anlæg af en ny passagerstation nordøst for Rødby Havn. Tilvalget er ikke aktuelt for dette fagnotat. 0-Alternativet Situationen i 2025 uden udbygning af banen men med en delvis sporfornyelse og udrulning af ERTMS, samt trafikale effekter som følge af etablering af ny bane København Køge Ringsted. Fagnotatet er disponeret i forhold til ovenstående løsningsrum. I behandlingen af forholdene vedrørende overfladevand beskrives Grundløsning 1. Ændringer i forhold til denne beskrives i særlige afsnit om hhv. Grundløsning 2, alternativer og tilvalg. Af praktiske grunde stedfæstes en række af beskrivelserne via banens kilometrering og så vidt muligt med en stedbetegnelse. Fagnotatet dækker strækningen fra Ringsted ved km 65,0 (umiddelbart syd for Skellerødvej) til Orehoved ved km 125,6 (Storstrømsbroens landfæste på Orehoved). Af Kort 1 fremgår målsætningen for vandløb og søer langs banen, og i Bilag 1 findes lokalitetsskemaer med en kort beskrivelse og et billede for hver af de undersøgte lokaliteter.

6 6 Overfladevand Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé Dette baggrundsnotat beskriver påvirkninger af overfladevand, dvs. søer, vandløb og marine områder, under anlæg og drift af en moderniseret og udbygget jernbane mellem Ringsted og Storstrømsbroen. Der indgår en kortlægning af alle de vandområder der krydses eller passeres af jernbanen. Sammenfattende vurderes det, at det er muligt at etablere og drive jernbanen uden væsentlige negative påvirkninger af vandområderne langs strækningen. Der er én enkelt målsat sø langs strækningen og den bliver ikke påvirket ved nogen af løsningerne. Banen krydser 28 åbne og mindst 8 rørlagte vandløbsstrækninger, hvoraf de fleste er målsatte ifølge gældende landsplandirektiv og/eller beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Elektrificeringen påvirker ikke vandløbene, men ved anlæggelse af overhalingsstrækninger, forstærkning af banedæmninger og ved trace-justeringer ved tilpasning til højere hastighed, vil flere af vandløbsbroerne skulle gøres bredere eller flyttes og i enkelte tilfælde skal også vandløbene flyttes en smule. I anlægsfasen betyder det, at der skal gøres foranstaltninger for at hindre især sedimentspild i vandløbene, og i vandløb målsat som gydevand for laksefisk skal anlægsarbejdet så vidt mulig ske uden for ørredernes gydeperiode. Også i områder hvor der blot skal udføres jordarbejde, f.eks. i forbindelse med dæmningsforstærkning, skal der gøres foranstaltninger for at finkornet materiale ikke skylles ud i vandløbene ved kraftig regn, dvs. at der skal etableres midlertidige regnvandsbassiner eller udlægges fiberdug. Der etableres desuden permanente regnvandsbassiner i forbindelse med afvandingssystemets afledning til vandløbene. Bassinerne har reguleret afløb og skåner således vandløbene for store variationer i vandføringen, og bassinerne fungerer samtidig som sedimentationsbassiner og tilbageholder en del partikulært materiale. Der vil således ikke være væsentlige negative effekter på vandløbene i anlæggets driftsfase. Der bygges en ny bro over Masnedsund enten en supplerende klapbro parallelt med den eksisterende (grundløsninger) eller en ny fast bro til supplement eller erstatning for den nuværende (alternativerne 11, 12, 21 og 22). I begge tilfælde etableres nye bropiller; i det første tilfælde af samme størrelse og parallelt med de nuværende og i det andet tilfælde en smule slankere samlet set, således at gennemstrømningen i sundet ikke ændres væsentligt. Udgravningen til bropillerne sker tørt, således at der ikke sker sedimentspild i Masnedsund. Sedimentet forventes klappet på en nærliggende klapplads. Bropillerne optager plads på havbunden, men det er ikke væsentlig eller sjælden natur der fortrænges, og til gengæld etableres der ny hårdbundshabitat på bropillerne. Masnedsund er ikke en væsentlig fuglelokalitet, og der er stor afstand til de nærmeste udpegede fuglebeskyttelsesområder. I forbindelse med etablering af en ny fast bro med lav gennemsejlingshøjde, er det nødvendigt at etablere en ny 1300 meter lang sejlrende øst om Masnedsund, der forbinder Kalve strøm med Storstrømmen. Sejlrenden vil resultere i fjernelse af en større mængde ålegræs, hvoraf en del vil fjernes permanent. Ligeledes vil et smalt bælte ålegræs nær ved sejlrenden blive dækket af sediment i en sådan grad, at ålegræsset vil tage skade. Gravearbejdet skrider hurtigt frem og der forventes ingen væsentlige skygningseffekter fra sedimentfanen. Det opgravede materiale, som omfatter i alt m 3, forventes at skulle klappes på en af de nærliggende klappladser i Smålandsfarvandet. Det klappede sediment vil primært sedimentere indenfor 50 meter fra klappladsen, hvorfor der ikke vil være konsekvenser for hverken arter eller naturtyper i de nærliggende Natura områder.

7 7 Overfladevand Ikke-teknisk resumé

8 8 Overfladevand Lovgrundlag Lovgrundlag Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven beskytter naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier. Herunder beskytter lovens 3 mod ændringer i tilstanden af de beskyttede arealer, hvorfor der skal søges dispensation hos den hjemhørende kommune, hvis et projekt medfører ændring af tilstanden af de beskyttede naturtyper. Naturtyperne, der er omfattet af loven, er listet i 3, og udgøres af: Søer og vandhuller der er mindst 100 m 2. Moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe der hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst m 2. Moser under m 2 er også beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer. De fleste vandløb er også beskyttede via en særskilt 3-udpegning. I nærværende notat behandles kun de udpegede vandløb, idet 3-beskyttelsen af de øvrige naturtyper behandles i fagnotatet om natur. Internationale beskyttelsesområder (Natura 2000, bilag IV) Habitatbekendtgørelsen Jernbanen krydser et Natura 2000-område flere steder, og er derfor underlagt EF s habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv, som er implementeret i dansk lovgivning bl.a. via habitatbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter). Natura 2000 er en fælles betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Områderne danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. Målet er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at bevare. Et hovedelement i beskyttelsen af Natura 2000-områder er, at myndighederne i deres administration og planlægning ikke må vedtage planer, projekter eller lignende, der skader de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at bevare. Habitatdirektivet udpeger bl.a. områder, der kan være med til at opretholde og sikre levesteder for særligt udpegede arter. Habitatbekendtgørelsen rummer ud over udpegningen af habitatområder endvidere en mere generel beskyttelse af en række arter opført på habitatdirektivets bilag IV, som også gælder uden for Natura områdets grænser. Beskyttede arter og naturtyper langs jernbanen behandles primært i fagnotatet om Naturforhold, men idet overfladevandområdet Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen passeres flere steder og de marine områder Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde, Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor, Hyllekrog-Rødsand samt Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund ligger indenfor 10 km fra linjeføringen, behandles/omtales disse habitatområder i nærværende notat. I oktober 2010 blev de statslige Natura 2000-planer sideløbende med vandplanerne sendt i offentlig høring. Formålet med Natura 2000-planerne er at prioritere den nødvendige indsats på naturområdet med henblik på at stoppe tilbagegangen og sikre

9 9 Overfladevand Lovgrundlag fremgang i den sårbare danske natur, der er omfattet af EU s Natura 2000 direktiver. Prioriteringen af indsatsen bliver udmøntet i kommunale handleplaner. Vandløbsloven Vandløbsloven omfatter stort set alle offentlige og private vandløb og søer og skal både sikre vandafledningen og de miljømæssige hensyn. For de fleste vandløb er der udarbejdet et regulativ, der nøje beskriver kravene til vandløbets fysiske udformning samt til vedligeholdelsen. Kommunerne administrerer Vandløbsloven og skal ansøges om de fornødne dispensationer og tilladelser. Regionplaner, vandplaner og kommuneplaner Amternes regionplaner blev ved Kommunalreformen ophøjet til et landsplandirektiv, der er gældende, indtil tilsvarende retningslinjerne er blevet indarbejdet i kommuneplanerne. Indarbejdelsen af retningslinjer for overfladevandet afventer i de fleste tilfælde de nye vandplaner, der via Miljømålsloven udmønter EU s Vandrammedirektiv fra Vandplanerne blev sendt i offentlig høring i oktober Efter den offentlige høring, der varer 6 måneder, udarbejdes de endelige vandplaner, og kommunerne har herefter et år til at udarbejde og vedtage de endelige handleplaner. Indtil de endelige vandplaner foreligger, gælder de hidtidige retningslinjer, og det er dem, der vil blive anvendt her. Målsætninger for overfladevand I landsplandirektivet er der fastlagt målsætninger for vandløbs, søers og kystvandes kvalitet, anvendelse og beskyttelse ved brug af et målsætningssystem, der bygger på tre hovedmålsætninger: A skærpet B generel C lempet målsætning Som udgangspunkt skal alle vandområder mindst have en vandkvalitet, der svarer til den generelle målsætning; et upåvirket eller kun svagt påvirket dyre- og planteliv. De vandområder, der specifikt er nævnt i Landsplandirektivet, skal opfylde de fastlagte specifikke målsætninger. Mere specifikt gælder: Søer Målsætningen er baseret på funktion eller biologisk tilstand og inddeles i følgende klasser: A1 Særligt naturvidenskabeligt interesseområde A2 Badevand B - Et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Ikke, eller kun svagt kulturpåvirkede C - Accepteret påvirkning af spildevand, vandindvinding eller andre fysiske forhold.

10 10 Overfladevand Lovgrundlag Søerne beskrives vha. en række indikatorer, og der stilles specifikke krav til den enkelte sø om f.eks. sommersigtdybde, klorofyl, fosfor, undervandsvegetation eller andre biologiske, kemiske eller fysiske parametre. Vandløb Målsætninger for vandløb er baseret på den biologiske tilstand og inddeles i følgende klasser: A - Særligt naturvidenskabeligt interesseområde B0 Vandløb uden fiskeinteresse, men hvor der ønskes et alsidigt plante- og dyreliv B1 Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk B2 Laksefiskevand, dvs. opvækst og opholdsområde for laksefisk B3 Karpefiskevand, dvs. opvækst- og opholdsområde for ål, aborre, gedde og karpefisk C - Lempet målsætning, dvs. at der tillades væsentlige påvirkninger. Vandløbene klassificeres desuden efter sammensætningen af smådyrsfaunaen (Dansk Vandløbsfauna Indeks, DVFI), og for de generelt målsatte vandløb udmøntes målsætningen desuden i en række fysiske og vandkemiske krav. DVFI angives med heltal fra 1 til 7, hvor faunaklasse 1 angiver et ensidigt eller manglende dyreliv, og faunaklasse 7 angiver et meget varieret dyreliv. Kystvande Målsætningssystemet for kystvande følger samme overordnede hovedmålsætningskategorier A, B og C som vandløb og søer. A Særlige marine naturværdier eller særlige rekreative interesser B Et alsidigt plante- og dyreliv som kun er svagt kulturpåvirket C Forringet miljøkvalitet accepteres, f.eks. klappladser og erhvervshavne. Tilstanden beskrives på basis af en række indikatorer, og der kan være tilknyttet specifikke mål for sigtdybde, ålegræsudbredelse, næringsstofkoncentrationer, miljøfremmede stoffer og andre biologiske og vandkemiske parametre. Der er desuden specifikke krav til belastningen af kystvande med næringsstofferne, kvælstof og fosfor. Kommuneplaner Projektområdet er beliggende i Ringsted, Næstved og Vordingborg kommuner, der har vedtaget kommuneplaner for hhv , og I forhold til vandområdeplanlægning har kommunerne i bedste fald kun haft et udkast til Vandplanerne til rådighed og indholdet er derfor meget generelt, især i forhold til handleplanerne. Af relevans for nærværende projekt er, at alle tre kommuner anfører, at ved omlægning af rørlagte vandløb, skal disse så vidt mulig åbnes. Desuden anføres det at selv mindre umålsatte vandløb, så vidt mulig bør opfylde en basismålsætning med et alsidigt dyre- og planteliv.

11 11 Overfladevand Metode for undersøgelserne Metode for undersøgelserne Vandløb og søer er beskrevet på basis af feltundersøgelser udført i juni og juli 2010 suppleret med data og oplysninger fra forskellige kilder herunder især Miljøportalen, regionplaner/landsplandirektiv og vandløbsregulativer. Feltundersøgelserne omfatter vandløb og søer inden for en ca. 300 m bred undersøgelseskorridor og giver en kort beskrivelse af fysiske og biologiske forhold i krydsningspunktet eller punktet nærmest banen. Kystvande, dvs. Masnedsund og Masnedø Østflak, er beskrevet på basis af en dykkerundersøgelse udført af Orbicon i henholdsvis juni og september 2010 og omfatter en i alt 1000 m bred korridor/1//2/. Eksisterende viden fra miljøportal, DMU m.v. Miljøforholdene i sø-, vandløbs- eller kystlokaliteter varier stærkt over sæsonen og fra år til år, og et enkelt feltbesøg giver kun en begrænset information. Feltarbejdet tjener derfor i de fleste tilfælde primært til verifikation og supplement af eksisterende beskrivelser og en vurdering i forhold til målsætningen. Eksisterende beskrivelser og data er indhentet fra en række kilder herunder især Regionplan , Vestsjællands Amt /6/ Regionplan , Storstrøms Amt /7/ Basisanalyse for Vanddistrikt 35 /10/ Udkast til Vandplan, Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet /5/ Data fra Miljøportalen /16/ Data fra DOF-basen over fugleobservationer /15/ Samt en række detailrapporter fra amter og kommuner om søer, vandløb og fisk. Projektområdet er beliggende inden for vandplanens Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet, og afstrømningen er til Smålandsfarvandet og Storstrømmen mod hhv. øst og syd. Arealanvendelsen i afstrømningsområderne er domineret af landbrug (72 %) og kun ca. 14 % af arealet er bevokset med skov eller ligger hen som natur /10/.

12 12 Overfladevand Eksisterende forhold Eksisterende forhold Søer Alle mindre 3-beskyttede vandhuller langs linjeføringen er behandlet i fagnotatet om Naturforhold. Der er én enkelt målsat sø inden for undersøgelseskorridoren. Det drejer sig om Remkolde Sø (lokalitet 178, km 113) ved Remkolde på vestsiden af banen ca. 5 km nord for Vordingborg. Remkolde Sø er en mindre (1,6 ha) B-målsat sø, lang og smal, dannet ved tørvegravning i et engområde i forrige århundrede. Søen er lavvandet, med en gennemsnitsdybde på kun 1,1 m og en maksimumsdybde på 1,7 m. Søen er meget næringsrig, har en bred rørsump og er under tilgroning med piletræer næsten hele vejen rundt. Søen opfylder hverken gældende målsætning eller forslag til kommende miljømål /9/, hvilket formentlig skyldes, at hovedparten af søens opland er landbrugsareal, samt at der er et betragteligt andehold i søen. Søen afvander til et mindre C-målsat vandløb (lok 176) der afvander til Næs Å (lok 175). Søens østende ligger ca. 20 m fra jernbanedæmningen, og mellem søen og banen ligger et smalt lavbundsareal (lok 177). Figur 1 Remkolde Sø er B-målsat, og den østlige ende af søen ligger kun ca. 20 m fra banen. Vandløb Der er registreret 40 vandløb inden for undersøgelseskorridoren. Af disse krydser jernbanen 28 åbne vandløb samt 8 (registrerede) rørlagte vandløb. Alle vandløb langs den nordligste halvdel af jernbanestrækningen, fra Ringsted Å til Rønnebækken syd for Næstved, ligger inden for oplandet til Susåen, der er hovedvandløb i Vandopland 2.5 og Sjællands største vandløb med en middelvandføring ved udløbet ca. 7 m 3 /s. Åen udspringer ca. 90 m.o.h. i Tingerup Tykke syd for Rønnede og løber ud i Karrebæksminde Bugt gennem Næstved Havn. Det 83 km lange vandløb har et opland på 835 km 2 hvoraf mere end 500 km 2 ligger øst for jernbanen. Suså løber i en stor bue mod nord på østsiden af banen, som den krydser ved Vetterslev nord for Glumsø lige før sammenløbet med Ringsted Å. Herefter løber den mod syd gennem

13 13 Overfladevand Eksisterende forhold Tystrup Sø og Bavelse Sø mod Næstved. På strækningen mellem Ganges bro og Herlufsholm løber åen parallelt med og ganske tæt på jernbanen, der løber på kanten af ådalen. Åen er blevet stærkt reguleret i tidens løb og bl.a. ledes omkring 1/3 af vandføringen i den øvre del af Suså via den gravede Torpe Kanal direkte mod øst fra Spragelselille til Bavelse Sø for at hindre oversvømmelse af landbrugsland langs Suså nedstrøms Spragelseslille. Trods reguleringer er naturindholdet ganske højt og Suså er udpeget som Natura 2000-område i hele sin længde, og hermed også på strækninger, som er beliggende inden for undersøgelseskorridoren. Torpe Kanal, der krydser jernbanen mellem Glumsø og Herlufmagle, er ikke en del af Natura 2000-området, men blot 250 m nedstrøms for krydsningen findes den eneste kendte forekomst på Sjælland af bilag IV arten tykskallet malermusling. Tykskallet malermusling er en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose, hvor den dog ikke længere lever. På levesteder for tykskallet malermusling skal der opretholdes/skabes gode levevilkår for arten, således også for egnede værtsfisk (f.eks. elritse) /11/. Det skal dermed sikres, at forekomsten af tykskallet malermusling i Torpe Kanal ikke påvirkes negativt ved gennemførelse af nærværende projekt. Ifølge Vestsjællands og Storstrøms amters fiskeundersøgelser fra 2005 /12/ er der registreret omkring 20 fiskearter i Suså-systemet. I de større vandløb, Suså og Ringsted Å, findes den største artsrigdom med i gennemsnit 5 fiskearter per undersøgt strækning af 50 m s længde, mens de mindre vandløb typisk huser 2-3 fiskearter. I de mindste vandløb med dårlige forhold, findes kun den ni-piggede hundestejle. Bæklampret, elritse, grundling, pigsmerling og regnløje findes i Suså-systemet, men er ellers sjældne på Sjælland, og de to sidstnævnte er på rødlisten over sjældne og beskyttelseskrævende arter. Bæklampretten er sammen med pigsmerlingen optaget på habitatdirektivets bilag II og udgør en del af udpegningsgrundlaget for EFhabitatområde nr. 194, Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen, der indgår i Natura 2000-område nr. 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose. Fladså ligger syd for Næstved og er det næststørste vandløbssystem i projektområdet med et afstrømningsområde på 77 km. Fladså har en særstatus, idet den huser én af to tilbageværende oprindelige ørredstammer på Sjælland. De øvrige vandløb er generelt små med små oplande og korte forløb inden udløbet i Smålandsfarvandet. Der er ingen vandløb på Masnedø. Alle vandløb er besigtiget i det forventede krydsningspunkt i juni juli Der er udarbejdet en kort beskrivelse af de fysiske og biologiske forhold i vandløbet og i de nære omgivelser, og strækningen er fotograferet. Nedenfor er alle vandløbskrydsninger på strækningen præsenteret med oplysninger om positionen (kilometrering) af deres underføring under jernbanen, deres fysiske tilstand ved besigtigelsestidspunktet samt deres målsætning (Tabel 1). En mere detaljeret beskrivelse af resultatet af feltundersøgelsen inklusive et foto af de enkelte vandløb findes i Bilag 1, og et kort over strækningen med alle vandløbskrydsninger findes på Kort 1, Vandløb og søer.

14 14 Overfladevand Eksisterende forhold Tabel 1 Vandløb inden for undersøgelsesområdet, opført efter deres beliggenhed fra nord mod syd med angivelse af kilometrering ved krydsning med jernbanen. Vandløb der ikke krydser, men løber langs banen, har position angivet i kursiv. Fysiske forhold, beskyttelse efter naturbeskyttelsesloven, vandløbenes gældende målsætning samt vandplanernes målsætning (DVFI) er angivet. Vandføringen er anslået på besigtigelsestidspunktet. Hvor der er anfør SM i DVFI kolonnen, er vandløbet stærkt modificeret (rørlagt) og ikke målsat. Position (km) Vandløb (m) Lok. Nr. Bundbred Vandføring (l/s) 3 udpeget Gældende målsæt. Fremtidig målsæt DVFI Ringsted Kommune 64,6 Ringsted Å. Banen krydser vandløbet umiddelbart vest for Ringsted. Underføring er udført i stort rør (ca. 8 m Ø) med passage for fodgængere. Den er ikke egnet som faunapassage, da underlaget er udført i metalnet Ja B2 5 65,8 vest 66,6 øst Delvist rørlagt grøft ved Rundingshuse ca. 500 m vest for banen i kabeltracé. Grøften er kun åben på ca. 150 m, og den tørrer sandsynligvis ud om sommeren. Lille, udtørrende grøft øst for Havrebjerg Huse og øst for banen. Vandløbet krydses ikke af jernbanen. Udmunder i Ringsted Å ,5 3-4 Ja Umålsat 304 0,3 1-2 Ja Umålsat 67,7 Ringsted Å. Banen krydser igen Ringsted Å vest for Høm. Underføring i stort åbent rør uden banketter. Vandløbet løber mod vest og udmunder i Suså 68,6 Vognsbæk. Mindre vandløb, der udmunder i Ringsted Å ca. 1 km vest for banekrydsningen nord for Ømark. Vandløbet er for nyligt restaureret med høller og stryg. Underføring under banen der er 2 m bred og 1,4 m høj. Underføringen er udført med en banket (0,5 m) i den ene side udført i håndsten. Konstruktionen muliggør at vandstanden kan stige uden forhindring fra banketten Ja B Ja B1 5 Næstved Kommune 69,6 Suså. Banen krydser Suså syd for Ømark, nordvest for Vetterslev. Jernbanen krydser åen på en høj dalbro og det er således muligt at passere banen på vandløbsskråningerne. Suså løber mod vest. 029 Ja B3 5 71,2 Mejerigrøften. Rørlagt vandløb er ikke besigtiget. Nej C 73,2 Møllebækken med klart vand og begyndende høller og stryg. Banen krydser vandløbet NØ for Glumsø. Underføring under banen er udført uden banketter (ca. 2 m bred og 3 m høj). Få meter fra underføringen løber vandløbet sammen med sideløb (lok Nej B1 5

15 15 Overfladevand Eksisterende forhold Position (km) Vandløb (m) Lok. Nr. Bundbred Vandføring (l/s) 3 udpeget Gældende målsæt. Fremtidig målsæt DVFI 42a). 73,2 øst Tilløb til Møllebækken. Løber til Møllebækken få meter før dennes underføring under jernbanen og vandløbet krydses derfor ikke af selve jernbanen. 042a 1 15 Ja B3 5 77,2 Lille vandløb med klart, langsomtflydende vand, der krydser banen vest for Herluflille. Underføring i lille rør ca. 8 cm i diameter. Vandløbet løber mod vest og udmunder tilsyneladende i Torpe Kanal 77,5 Tilløb til Torpe Kanal vest for Herluflille. Lille vandløb med klart vand. Vandløbet er næsten uden brinker og oversvømmer af og til de vandløbsnære arealer. Vandløbet løber mod vest og udmunder i Torpe Kanal ca. 200 m SV for underføringen. 78,6 Torpe Kanal løber mod vest og krydser jernbanen i den nordlige udkant af Ravnstrup Skov nord for Ravnstrup. Underføringen er udført med en banket (en sandbanke) i den ene side af vandløbet - med mange spor efter rådyr ,6 5 Ja U- målsat Nej C Ja B1 5 Torpe Kanal huser den eneste kendte bestand på Sjælland af tykskallet malermusling, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV, og er en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området omkring Suså hvor den imidlertid ikke findes mere. Lokaliteten er kun ca. 250 m nedstrøms jernbanekrydsningen /16 m.fl./. 78,5 Stillestående, udtørrende grøft i den nordlige del af Ravnstrup skov syd for Herluflille. Vandløbet udmunder i Torpe Kanal. 78,6 Tilløb til Torpe Kanal. Afvandingssystem med grøft langs banen i den nordlige del af Ravnstrup skov syd for Herluflille. 81,7 Tilløb til Søgård Sø. Der er ingen vandløb i korridoren syd for Herlufmagle - evt. er det rørlagt på strækningen. 82,2 Vinkælderrenden. Vandløb NV for Gelsted med C-målsætning øst for banen og B1-målsætning vest herfor. Vest for banen er vandløbet meget kanaliseret med klart vand og en sandet bund. Udmunder i Søgård Sø ca. 600 m vest for krydsning med 317 Nej C Nej C Nej B ,8 12 Ja B1/C 5

16 16 Overfladevand Eksisterende forhold Position (km) Vandløb (m) Lok. Nr. Bundbred Vandføring (l/s) 3 udpeget Gældende målsæt. Fremtidig målsæt DVFI banen. 83,9 Skåremose. Grøften SV for Gelsted. Dybt nedskåret vandløb med næsten stillestående vand. Vandløbet føres under banen i en tunnel, der er udformet med en svag u-form, således at der fremkommer en lille banket v. lav vandføring Ja (kun vest for banen) C 5 84,7 Valmose Grøften NØ for Rislev. Relativt dybtskåret vandløb med klart vand. Underføring i rør uden banketter. 86,9 Vasegrøft ved Gangesbro. Vandløb med brunligt - lidt uklart vand og en gruset/sandet bund. Vandløbet løber under banen i et rør, og der er ikke mere end 10 m fra udløbet under jernbanen til indløb under vejen. Vasegrøft udmunder i Suså ca. 200 m vest for banekrydsningen. 87,2 Stærkt modificeret og delvist rørlagt afløb fra Vridsløse by. Åbent under jernbanen og videre mod vest. Vandløbet udmunder i Suså ca. 500 m vest for banekrydsningen. Vandet er af dårlig kvalitet og der er tykke algebelægninger på stenene. Underføring udført med grusbelagt sti i den ene side og frit vandløb i den anden. 87,6 Suså mellem Gangesbro og Næstved. Vandløbet krydser ikke banen på denne strækning men løber ca. 20 m vest for banen på det sted, hvor der er kortest afstand. Bredt vandløb med flade brinker i flot ådal. 88,0 Mejerirenden. Stærkt modificeret vandløb ved Ny Holsted. Kunne ikke erkendes i felten. Rørlagt inden for korridoren Ja B ,5 50 Ja B Nej C Ja A Nej C SM 89,6 Ellebæk ved Rådmandshave i Næstved. Vandløb i bebyggelse med brunligt vand og en bund af sten + byggeaffald. Underføringen er udført uden banketter. Vandløbet udmunder i Suså ca. 800 m vest for banekrydsningen. 90,0 Rådmandsgrøften. Rørlagt vandløb ikke besigtiget. 93,0 Rønnebæk mellem Næstved og Fruens Plantage. Vandløb med klart vand og stenet/sandet bund. Vandløbet løber langs rekreativ sti i en skov. Underføringen er udført med en bred 326 1,5 60 Nej (ikke i korridor en) Nej Ja (kun vest for banen) B1 5 SM B1 5

17 17 Overfladevand Eksisterende forhold Position (km) Vandløb (m) Lok. Nr. Bundbred Vandføring (l/s) 3 udpeget Gældende målsæt. Fremtidig målsæt DVFI munding, der snævrer ind til et smalt rør. 93,1 Rørlagt afløb fra matrikel mellem Næstved og Fruens Plantage. Vandløbet kunne ikke erkendes i landskabet. 95,6 Vandløb ved Grevensvænge i kanten af skoven med stillestående vand. Der er dyrespor i underføringen under banen - dvs. passagen benyttes som faunapassage. Der kunne med fordel placeres en banket af småsten i den ene side. 328 Nej C ,5 0,5 Nej C 5 95,8 Rørlagt vandløb ved Grevensvænge ikke besigtiget. Nej C 96,0 Tilløb til Fladså nord for Fladså Løjed. Langsomtflydende vandløb SØ for Grevensvænge. Vandløbet udmunder i Fladså ca. 450 m SV for banekrydsningen. 118/ 330 1,2 12 Ja (vest for banen) B1 5 96,9 Tilløb til Fladså syd for Fladså Løjed. Der er kun 3 m frit vandløb mellem vejen, og hvor vandløbet løber i cementrør under banen. Bunden er mudret, og vandet er grumset og stillestående 97,5 Fladså NV for Pedestrup. Hurtigtstrømmende vandløb med stenet bund og svagt uklart vand. Underføring er udført uden banketter ,8 Ja C Ja B2 6 99,5 Tilløb til Lov Hovedgrøft. Rørlagt ca. 1 km. Vandløbet er ikke besigtiget. 99,7 Tilløb til Lov Hovedgrøft. Rørlagt ca m. Vandløbet er ikke besigtiget. Nej Nej C C 100,7 Vandløb vest for Sønderskov ved Riselod Huse. Øst for banen er vandløbet frit i ca m før det ender i et moseareal. Afløb fra mosen kendes ikke. 101,6 Jernbanegrøften. Rørlagt vandløb mellem Riselod Huse og Hammer. Vandløbet er kun åbent på ca. 3 m umiddelbart vest for banen i et ca. ½- 1 m dybt mudderhul. Øst for banen er det ligeledes rørlagt Ja C Nej B3 0 (5) 102,6 Tilløb til Jernbanegrøften. Vandløb SV for Hammer med klart vand og en voldsom sandflugt pga. nylig oprensning. 140 Ja (øst for banen) B1/C 5

18 18 Overfladevand Eksisterende forhold Position (km) Vandløb (m) Lok. Nr. Bundbred Vandføring (l/s) 3 udpeget Gældende målsæt. Fremtidig målsæt DVFI 104,6 Ellebæk. Hastigt strømmende bæk syd for Skrædderbakken. Bækken har et godt fald, stenet/gruset bund og klart vand. Underføring under banen udført i cementrør uden banketter Ja B1 5 Vordingborg Kommune 107,8 Øager Grøft efter tilløb af Stolebjerg Grøft. Tilløb til Køng Å syd for Lundby. Lysåbent vandløb, der er uddybet for nyligt og der forekommer sandvandring. Underføring under banen (ca. 3 m bred) er udført uden banketter. Vandløbet udmunder mod vest i Køng Å, der afvander til Avnø Fjord. 107,8 Øager Grøft inden tilløb af Stolebjerg grøft. Tilløb til Køng Å syd for Lundby. Lige, kanaliseret vandløb med uklart grumset vand og bund af sand/mudder. Vandløbet er rørlagt løber under en ejendom og munder ud i et tilløb til Køng Å. Vandløbet krydser ikke banen. 109,6 Svinninge-Sværdborg Vandløbet. Lysåbent vandløb med sandet/mudret bund. Krydser banen NV for Svinninge og munder ud i Køng Å vest for jernbanen. 109,6 Klarskov Svinninge Bækken. Lysåbent vandløb med svagt uklart vand, der munder ud i et tilløb til Køng Å vest for banekrydsningen vest for Svinninge. Vandløbet krydses ikke af jernbanen. 111,1 Bækken ved Klarskov. Rørlagt vandløb vest for Klarskov. Vandløbet krydses ikke af jernbanen. 112,4 Næs Å mellem Klarskov og Remkolde. Underføring under banen udført uden banketter. Udmunder mod vest i Avnø Fjord. 113,0 Tilløb til Næs Å syd for Remkolde. Efter udmunding og sammenløb med grøft langs banen (5 m) løber vandløbet gennem 30 cm bredt cementrør under en markvej. 117,0 Præstegårdsgrøften. Vandløb i Neder Vindinge, der er delvist rørlagt, men åbent på begge sider af banen. Under banen er vandløbet ført under i et cementrør (1 m diameter). Parallelt med banen er vandløbet ført igennem endnu en dæmning - uvist til hvilket formål. Udmunder i Avnø Fjord ,5 135 Ja B ,5 90 Ja B ,5 180 Ja B Nej C Nej C Ja B ,75 3,75 Ja C Nej C SM

19 19 Overfladevand Eksisterende forhold Marine forhold Masnedsund Masnedsund er det ca. 180 m brede sund mellem Vordingborg og Masnedø, som krydses af Masnedsundbroen. På sjællandssiden umiddelbart øst for broen ligger Vordingborg Sydhavn, der er den tidligere erhvervshavn med en kajlængde på over 500 m. For enden af kajen ligger fiskeri- og lystbådehavnen Masnedsund Havn. På Madsnedø umiddelbart vest for den eksisterende bro ligger den nuværende erhvervshavn (Vordingborg Vesthavn), der også er Masnedøværkets havn. Vordingborg Vesthavn anløbes årligt af 150 skibe. Ca. 150 meter øst for broen har den lokale hjemmeværnskutter kajplads, og her ligger Masnedø Marina, der er en mindre lystbådehavn /3/. Mens det meste af Storstrømmen har en generel målsætning, er området vest for Masnedsundbroen og rundt langs nordvestenden af Masnedø lempet målsat ligesom området langs den gamle erhvervshavn. Den lempede målsætning skyldes bl.a. selve havnen, men også udledningen af kølevand fra Masnedøværket. Figur 2 Den eksisterende generelle målsætning for Storstrømsområdet er lempet omkring erhvervshavnene og kølevandsudledningen fra Masnedøværket. Det lempede område ved Kalvestrømmen sydøst for Masnedø er både klapplads og recipient for spildevand fra Vordingborg Renseanlæg. Feltundersøgelser For at kortlægge dybde- og substratforholdene samt plante- og dyreliv i Masnedsund blev der i juni 2010 udført marine feltundersøgelser. Undersøgelserne blev dels gennemført som i alt 10 paravanedykninger placeret som vist på Figur 3. Langs disse transekter, blev der på i alt 105 observationspunkter noteret vandybde, bundtype, dækningsgrader af sten, blomsterplanter, makroalger og blåmuslinger og øvrig fauna. Der blev desuden udtaget fem HAPS-bundprøver til efterfølgende faunaanalyse.

20 20 Overfladevand Eksisterende forhold Figur 3 Paravanedykningerne er foretaget langs de 10 transekter vist på figuren. Dybde- og strømforhold Dybden i Masnedsund varierer i det meste af området mellem 6-8 meter, dog med enkelte huller og render på ned til meters dybde øst for den eksisterende bro (Figur 4). Masnedsund fortsætter med nogenlunde samme bredde og dybde mod øst i den smalle rende Færgestrømmen nord for det lavvandede Masnedø Flak mellem Masnedø og Farø. Masnedsund kan være meget strømfyldt. Normalt skifter strømmen med tidevandet hver 6. time og løber da med 0,3-0,8 m/s, men ved storm fra øst eller vest følger strømmen vindens retning og kan nå 1,5-2 m/s. Forskellen mellem middelhøjvande og middellavvande er kun 0,4 m, men kraftig vind fra nord kan resultere i højvande på 1,5 m. Omvendt kan kraftig sydlig vind resultere i en vandstand 1,0 m under normalen /3/.

21 21 Overfladevand Eksisterende forhold Figur 4 Dybdeforhold i Masnedsund. Temperatur og saltholdighed Temperaturen i sundet følger de årstidsbestemte temperatursvingninger i de indre danske farvande. Dog udleder kraftværket på Masnedø kølevand til Masnedsund, og temperaturen kan derfor i området ved udledningen være højere. Dog er kun tilladt en overtemperatur på 5 ºC /7/. Saltholdigheden i Smålandsfarvandet varierer normalt mellem ca. 10 og 15, men kan lejlighedsvis udvise større udsving/5/, /22/. Bundforhold Substrattypen i området domineres overvejende af sand med sten i varierende størrelse (Figur 5). Små sten (0,2 10 cm) forekommer spredt over størstedelen af området, ligesom større sten (> 10 cm) dækker op til 35 % på de enkelte lokaliteter. Desuden blev der i enkelte områder observeret sten på ca. 50 cm, dog uden at der er nogen egentlig revdannelse. I den sydøstlige del af området var der fint siltet sediment enkelte steder. Vest for broen blev der på enkelte lokaliteter på dybt vand observeret 1-2 % dækning af svovlbakterier, hvilket er tegn på kraftig organisk nedbrydning under anaerobe forhold nær bunden i dette område.

22 22 Overfladevand Eksisterende forhold Figur 5 Substratforhold i Masnedsund. Blomsterplanter og alger Under feltundersøgelserne blev der ikke registreret nogen sårbare marine naturtyper eller sjældne arter i området omkring Masnedsund broen. Forekomsten af blomsterplanter, herunder ålegræs var meget sparsom, og fandtes kun på 9 ud af de 105 observationspunkter. Heraf var et enkelt observationspunkt med ca. 10 % dækning, hvorimod dækningsgraden for de resterende observationer var 1-3 %. Dybdegrænsen for ålegræs blev registreret på 2,1 m, men er usikker pga. den ringe tilstedeværelse af blomsterplanter i området. Derimod var udbredelsen af løstdrivende plantemateriale væsentligt større og på enkelte lokaliteter dækkede den løsrevne vegetation hele bunden (Figur 6). Den løsrevne vegetation var en blanding af, rødalger, blæretang og grønalger samt dødt ålegræs.

23 23 Overfladevand Eksisterende forhold Figur 6 Dækningsgraden af løstdrivende alger og andet løst plantemateriale. Bundfauna Forekomsten af blåmuslinger varierede fra 0 til 50 % dækning af havbunden og var i nogen grad korreleret med forekomsten af større sten (> 10 cm) (Figur 7). Generelt ser udbredelsen af blåmuslinger i Masnedsund ud til at være styret af substrattypen og de højeste forekomster blev registreret i områder med større sten (> 10 cm), dvs. øst for den eksisterende bro. Der blev til gengæld ikke registreret blåmuslinger i områder med blødt siltet sediment, hvilket skyldes kombinationen af strøm og manglende fasthæftningsmuligheder. Den øvrige fauna i området nær Masnedsundbroen er begrænset både mht. arts- og individantal. De dominerende arter, der blev observeret, var kutling, sandorm, rur samt sandmusling, hvilket er almindelige arter for den vestlige Østersø. Herudover blev der registreret enkelte hesterejer, tangnål, tangspræl, tangsnare, hjertemuslinger, hundestejler og juvenile fladfisk samt tanglus og pungrejer, som også er almindelige arter i de danske farvande. Faunaen blev yderligere karakteriseret ud fra 5 sedimentprøver udtaget med en HAPS bundprøvetager. Dyndsnegle var her dominerende mht. til individantal, mens sandmusling og den invasive børsteorm Marenzelleria viridis dominerede biomassen. Desuden blev der fundet 4 andre almindelige arter af børsteorme. Generelt må faunaen i området betegnes som forholdsvis arts- og individfattig, men ikke ualmindelige for et brakvandsområde i Østersøregionen. Ved udledningen af kølevand fra Masnedøværket, er der en accepteret påvirkning af bundfaunaen indenfor en afstand af op til 100 meter fra udledningsstedet /7/ Hvinand (rastende)

24 24 Overfladevand Eksisterende forhold Figur 7 Arealdækningen af blåmuslinger i Masnedsund. Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Der foreligger ingen analyser af tungmetaller eller miljøfremmede stoffer i Masnedsund. Erhvervshavnen og Kraftværket kan give en vis belastning, men den stærke strøm i sundet forhindrer formentlig at der deponeres særlig høje koncentrationer i sedimentet. Der kan således opstå behov for at deponere større eller mindre mængder sediment. I den forbindelse vil der blive udtaget sedimentprøver til analyse, og afhængig af indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer vil sedimentet enten blive deponeret på en af de nærliggende klappladser eller deponeret på land. Analyserne kan undlades hvis Miljøcentret vurderer at det er åbenbart at sedimentet ikke er forurenet /18/. Det opgravede materiale forventes at kunne klappes på en af de eksisterende klappladser i området. De nærmeste klappladser med kapacitet til at modtage de relevante mængder sediment er klappladserne 2.1 og ny 7.1 hhv. 15 og 2 km vest for Masnedø /7, bilag 3/ og /MCR pers comm/. Fugle Masnedsund ligger mindre end 4 km nordøst for Natura 2000-område 173 der bl.a. består af Habitatområde 152 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor, Hyllekrog-Rødsand, og Fuglebeskyttelsesområde 85, Smålandsfarvandet nord for Lolland, hvor rastende knop- og sangsvane, grågås, hvinand, stor skallesluger og toppet skallesluger samt blishøne indgår i udpegningsgrundlaget. Disse arter og andre vandfugle optræder ofte i store flokke i vintermånederne i hele Smålandsfarvandet, i Storstrømmen og i Masnedsund /13/, /15/. Der er dog ikke fundet oplysninger der tyder på at ynglende eller rastende fugle på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet i særlig grad er knyttet til Masnedsund, og der er heller ikke fundet oplysninger, der tyder på, at der forekommer andre særligt følsomme ynglefugle herunder sjældne eller rødlistede arter i nærheden af broen. Masnedø Østflak Ved Alternativ 11, 12, 21 og 22 erstattes den eksisterende klapbro over Masnedsund med en fast lavbro i beton, der ikke kan åbnes for skibsfarten. Da der ikke findes anden sejlrute med tilstrækkelig dybgang til Stege og Kalvehave og Vordingborg inderhavn, må der etableres en ny sejlrende andetsteds. Den mest oplagte mulighed er en rende gennem Masnedø Østflak, der er et lavvandet område øst for Masnedø. Renden vil forbinde Masnedsund/Færgestrømmen med Storstrømmen (Figur 8).

25 25 Overfladevand Eksisterende forhold Figur 8 Beliggenhed af sejlrende over Masnedø Østflak, samt undersøgelsestransekter og de nærmeste klappladser Feltundersøgelser Ligesom i Masnedsund er der gennemført undersøgelser af sedimentforhold, flora og fauna i området. Undersøgelserne blev planlagt med udgangspunkt i den på daværende tidspunkt planlagte sejlrende, og pga. af den spredning af sediment, der kan forudses i forbindelse med gravearbejdet, er undersøgelserne udstrakt til en afstand af op til 2 km fra sejlrenden. Der blev foretaget visuelle undersøgelser ved paravanetræk med dykkere i selve traceet og langs transekter i 500, 1000 og 2000 meters afstand på hver side af den planlagte rende (Figur 8 og Figur 9).

26 26 Overfladevand Eksisterende forhold Figur 9 Kort over de undersøgte transekter på Masnedø Østflak. I selve sejlrendetraceet blev der udtaget fem prøver til bestemmelse af bundfaunasamfund, medens der langs de øvrige paravanetransekter blev udtaget tre på hver. Der blev således udtaget i alt 23 bundfaunaprøver. Der blev gennemført en kvalitativ beskrivelse af sedimentets beskaffenhed for alle 23 prøvelokaliteter, ligesom der centralt langs den planlagte sejlrute blev udtaget 5 prøver til bestemmelse af kornstørrelsesfordeling, tørstof og glødetab. Samme steder blev der desuden udtaget prøver til evt. senere måling af miljøfremmede stoffer i forbindelse med en ansøgning om klaptilladelse. Dybde- og strømforhold Masnedø Østflak er et fladt og ganske lavvandet område, der er gennemskåret af en række dybere render med meget stejle sider. De største dele af det undersøgte område havde en dybde imellem 3 og 3,5 meter, men der blev målt dybder på op til 10 m i renderne. I det store og hele blev søkortets angivelser bekræftet. Der blev i traceet for den planlagte sejlrende registreret dybder mellem 2,8 og 3,3 meter. De største strømhastigheder er i de smallere stræder og ude i Storstrømmen, mens strømhastighederne på Masnedø Østflak er forholdsvis lave, typisk i størrelsesordenen 0,05 0,15 m/s, og sjældent overskrider 0,2 m/s /22/. Temperatur og saltholdighed Temperatur og saltholdighed er forventeligt den samme som i Masnedsund, dvs. en temperatur som følger de årstidsbestemte temperatursvingninger i de indre danske farvande og kan lejlighedsvis islægges. Saltholdighed varierer normalt indenfor intervallet 10-15, især afhængig af strøm/5/. Bundforhold Substrattypen varierer kun ganske lidt, og sedimentet i de øverste 25 cm af bunden består primært af fint sand (60-70 %) og silt. Der var generelt kun få sten i området, og der blev kun registreret større sten (> 10 cm) på transekt 1, med dækningsgrader mellem 0,5 5 %, og der blev observeret småsten (0,2 10 cm) på transekt 7 med dækningsgrader på 0,2 2 %. Sedimentets indhold af tørstof er højt, %. Prøverne viser desuden, at indholdet af minerogent materiale er højt og at indholdet af organisk stof er tilsvarende lavt (1,8 3,6 %).

27 27 Overfladevand Eksisterende forhold Blomsterplanter og alger Området ved Masnedsund Østflak er domineret af ålegræs, og der var stort set fuld dækning ( %) i hele undersøgelsesområdet bortset fra i de dybe render (Figur 10). Dybdegrænsen for ålegræs på skrænterne mod de dybe render varierede imellem 4,2 meter og 5,4 meter. Der var spredte forekomster af arter af vandaks og havgræs i hele området. Figur 10 Dækningsgrad af ålegræs og alger i området. På lokaliteter med større sten, blev der registreret fastsiddende makroalger med dækningsgrader på op til 40 %. Af fastsiddende makroalger blev der registreret både enårige og flerårige arter, primært gaffeltang, blæretang, pudderkvastalge, krølhårstang, savtang, vandhår og strengetang. Bundfauna Der blev observeret blåmuslinger i området ved Masnedø Østflak på størstedelen af verifikationslokaliteterne. Dækningsgraden var generelt lav og varierede mellem 0,5 10 % af den samlede bund. De højeste dækningsgrader var sammenfaldende med højeste forekomster af anden fauna. Faunasammensætningen i hele området ved Masnedø Østflak var meget ensartet og arts- og individfattig. På overfladen dominerede brødkrummesvamp, strandsnegl, dyndsnegl og kutling og der blev kun set ganske få andre arter med lave individantal. Nede i sedimentet dominerede dyndsnegl og juvenile blåmuslinger, men der blev også observeret enkelte sandorm, strandkrabbe, hjertemusling langs transekterne. Overordnet set, er alle registrerede arter almindeligt forekommende for et brakt område i vestlige Østersø. Tillige kan det nævnes, at de fem faunaprøver taget i sejlruten ikke adskilte sig væsentligt fra de øvrige prøver, der blev udtaget i resten af undersøgelsesområdet.

28 28 Overfladevand Eksisterende forhold Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Masnedø Østflak består af moræneaflejringer, der er ikke kilder til belastning i nærheden, og det er ikke et sedimentationsområde sedimentet forventes derfor ikke at være forurenet med tungmetaller og miljøfremmede stoffer og vil derfor kunne klappes uden restriktioner /18/. Der er dog i forbindelse med undersøgelserne udtaget en række sedimentprøver, der efter vurdering fra miljøcentret, kan analyseres i forbindelse med en konkret ansøgning om klapning af materialet. De nærmeste klappladser med kapacitet til at modtage de udgravede mængder sediment er klappladserne 2.1 og ny 7.1 hhv. 15 og 2 km vest for Masnedø /7, bilag/3/ og /MCR pers. kom./. Fugle Masnedø Østflak ligger ca. 4,5 km nordøst for Natura 2000-område 173, der bl.a. omfatter Fuglebeskyttelsesområde 85 og er omtalt ovenfor i forbindelse med Masnedsund. Ynglende fjord- og havterner, rastende knop- og sangsvane, grågås, hvinand, stor skallesluger og toppet skallesluger samt blishøne indgår som nævnt i udpegningsgrundlaget. Ca. 4 km øst for Masnedø Østflak ligger Natura 2000-området Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund der bl.a. omfatter Habitatområde nr. 147 og fuglebeskyttelsesområdet nr. 84 Ulvsund, Grønsund og Farø Fjord. I habitatområdet udgøres de udpegede marine naturtyper af sandbanker, mudder- og sandflader, Lavvandede bugter og vige samt rev. Desuden er spættet sæl på udpegningsgrundlaget for området. I udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde nr. 84 findes ynglefuglene skarv, fjord- og havterne samt raste- og trækgæster som sangsvane, knopsvane, troldand, toppet skallesluger, stor skallesluger og blishøns. Dvs. i høj grad de samme arter som i Fuglebeskyttelsesområde 85, og dermed arter der må forventes at forekommer i hele Smålandsfarvandet og i Storstrømmen inkl. Masnedø Østflak. /14/, /15/.

29 29 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Søer Remkolde Sø (lokalitet 178, km 113) er beliggende ca. 20 m vest for dæmningsfoden af den eksisterende jernbane. På denne del af strækningen vil jernbanen i Grundløsning 1 udelukkende blive elektrificeret, og der forventes ingen påvirkning af Remkolde Sø. I Grundløsning 2 sker der en mindre dæmningsudvidelse på strækningen og der skal etableres en arbejdsvej langs dæmningen. Hvis arbejdsvejen lægges helt tæt på den nye dæmning vurderes den ikke at påvirke søen. Vandløb I dette afsnit vurderes påvirkningerne af projektområdets vandløb ved Grundløsning 1 og Grundløsning 2 med tilhørende tilvalg, og der angives hvilke forholdsregler, der skal tages i anlægsfasen. Påvirkninger Når der bygges nye broer over et vandløb, eller anlægges dæmninger, veje og arbejdspladser eller udføres andet jordarbejde, kan vandløbet påvirkes på flere måder. Gravning i selve vandløbet og i brinker kan spærre passagen for fisk og andre dyr. Ligeledes kan levesteder for dyr og planter blive ødelagt i arbejdsområdet samt give anledning til spild af sediment, der transporteres med strømmen og kan påvirke vandløbet nedstrøms Når overjorden afrømmes er de blottede jordoverflader ved regn udsat for erosion og udvaskning af finkornet materiale direkte til vandløbet eller til grøfter og dræn, der leder til vandløb Der er risiko for spild af olie, brændstof og andre materialer, der anvendes under byggeriet. Fisk, og især laksefisk, er følsomme for spærring og sedimentspild. Laksefisk vandrer op i de øvre dele af vandløbet for at gyde, og dertil kræves fri passage i vandløbet i gydesæsonen. Ligeledes kræves iltrigt hastigt strømmende vand samt gydebanker af groft grus. Fiskenes frie passage i åen kan hindres under byggeriet, og gydebanker kan ødelægges direkte ved gennemgravning, eller fiskeæggene i gydebankerne kan kvæles ved tilslamning med sand, silt, okker eller andet finkornet materiale, der spildes/udledes under gravearbejdet. Afværgeforanstaltninger For at beskytte recipienterne, etableres de kommende regnvandsbassiner tidligt i byggefasen. Hvor dette ikke er muligt, eller hvor der ikke er planlagt nye permanente bassiner, etableres midlertidige bassiner, hvor opholdstiden er tilstrækkelig lang til at partikler kan bundfældes inden en eventuel udledning til recipienterne. Beskyttelsen skal gælde både afstrømning fra de nye banearealer og de midlertidige arbejdsarealer, veje og jorddepoter. Nye vandløbsunderførsler anlægges i et niveau, således at vandløbsbunden fortsætter ubrudt gennem tunnel eller rør så der ikke opstår hindringer for fiskenes frie vandring.

30 30 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Efter arbejdets afslutning vil det i visse tilfælde være nødvendigt at oprense nedstrøms liggende sandfang, og hvor det drejer sig om gydevandløb for ørred, at rense eller udlægge nyt gydegrus. Grundløsning 1 Generelt medfører elektrificeringen af banen ved Grundløsning 1 med tilvalg kun få konsekvenser for vandløbene, idet der kun sker anlægsarbejde ved to vandløbskrydsninger. I det efterfølgende behandles konsekvenserne for Grundløsning 1 som et samlet forslag og kun hvor påvirkningerne fra de forskellige tilvalg og alternativer afviger fra grundløsninger, behandles disse særskilt. Møllebækken, km 73,2, lokalitet 42 Der etableres en 750 m lang overhalingsstation nord for Glumsø, og broen over Møllebækken forlænges med 8 m mod vest. Møllebækken er på denne strækning B1 målsat (gydevand for laksefisk) (Figur 11), og ved anlægsarbejdet skal det sikres, at der ikke sker sedimentspild til vandløbet, da gydebankerne er meget sårbare over for tilsiltning. Figur 11 Jernbanens krydsning med Møllebækken set fra øst.

31 31 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Torpe Kanal ved OF Ravnstrupvej, km 78,4, lokalitet 55 Overføringen på Ravnstrupvej erstattes af ny bro og bredere vejdæmninger. Den vestlige dæmning krydser Torpe Kanal, og underføringen af vandløbet skal dermed forlænges. Vejens endelige bredde afhænger af delprojekt, der medfinansieres af Næstved Kommune. Det er netop omkring denne vandløbsunderføring, at den eneste kendte bestand af tykskallet malermusling på Sjælland er fundet. Arten er beskyttet af Habitatdirektivets Bilag IV, og der skal ved anlægsarbejdet træffes afværgeforanstaltninger, der sikrer, at der ikke sker sedimentspild eller anden forurening til Torpe Kanal, og der må under ingen omstændigheder arbejdes i selve vandløbet på dette sted. Grundløsning 1, Alternativ 11/12 En låst og en fast bro over Masnedsund har ingen afledte effekter på søer og vandløb. Grundløsning 1, Alternativ 21/22 Et overhalingsspor på Vordingborg Station i stedet for på Masnedø har ingen effekt på søer eller vandløb, hverken på Sjællandssiden eller på Masnedø. Grundløsning 1, Tilvalg 1 Ved anlæg af en 1000 m lang overhalingsstation sideudvides broen over Møllebækken med 5,0 m mod vest og 4,0 m mod øst. På østsiden kommer Møllebækken fra syd og løber parallelt med banen på en kortere strækning få meter fra baneskråningen. Det bliver nødvendigt at forlægge dette stykke af vandløbet nogle få meter længere mod øst. Påvirkninger og forholdsregler er i øvrigt de samme som ved den 750 m lange overhalingsstation, men da selve vandløbet omlægges, vil arbejdet så vidt muligt foregå uden for laksefiskenes gydesæson (december til april). Da der ingen vandløb er på Masnedø, har Tilvalg 1 ingen effekt dér. Grundløsning 2 Foruden de påvirkninger, der sker ved etablering af overhalingsstationerne som beskrevet for Grundløsning 1, udrettes særligt skarpe kurver på den nuværende jernbane, ved gennemførelse af Grundløsning 2. Kurveudretningerne er nødvendige for, at strækningen kan benyttes til en maksimal hastighed for persontog på 200 km/t. I forbindelse med kurveudretningerne forstærkes jernbanedæmningerne til et anlæg på 1:2 på de strækninger, hvor kurverne udrettes. Generelt sker der flere ændringer ved modernisering af banen i Grundløsning 2 end i Grundløsning 1, men der gennemføres kun anlægsarbejder i forbindelse med tre vandløbskrydsninger. I det efterfølgende behandles konsekvenserne for Grundløsning 2 som et samlet forslag og kun hvor påvirkningerne fra de forskellige tilvalg afviger fra hinanden behandles de særskilt. Møllebækken, km 73,2, lokalitet 42 Ved Glumsø foretages en kurveudretning (km 71,6 til 75,0) og jernbanen forlægges i den forbindelse mod vest. Jernbanen krydser dermed Møllebækken (Figur 11) 170 m længere mod vest end det er tilfældet i Grundløsning 1, og det vil være nødvendigt at bygge en helt ny bro over vandløbet. Møllebækken er B1-målsat (gydevand for laksefisk) på denne strækning, og anlægsarbejdet vil så vidt muligt foregå uden for laksefiskenes gydesæson (december til april) for at begrænse påvirkningerne. Yderligere vil det blive tilstræbt at begrænse risikoen for negativ påvirkning i forbindelse med sedimentspild i anlægsfasen, da gydevand for laksefisk er særdeles sårbart overfor tilsiltning. Underføringen anlægges med en ca. 1,5 m bred banket i begge sider, således at mindre pattedyr vil kunne passere tørpotet langs vandløbet ved middelvandføring. Den eksisterende bro nedtages, og også her skal risikoen for sedimentspild begrænses.

32 32 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Torpe Kanal, nær km 77,6 lokalitet 55 Nordvest for Torpe Kanal (nord for km 77,1) gennemføres en kurveudretning i udkanten af Østerskov, hvor jernbanen forlægges mod øst. Syd for kurveudretningen (ca. 250 m) krydser banen et lille vandløb (lokalitet 53, km 77,3), der tilsyneladende munder ud i Torpe Kanal (Figur 12). Det skal sikres, at der via dette vandløb ikke ledes forurenet vand til eller spildes sediment fra anlægsarbejdet til Torpe Kanal, da den eneste kendte lokalitet for tykskallet malermusling (bilag IV-art) på Sjælland forekommer ca. 200 m opstrøms for det punkt, hvor det lille vandløb udmunder i Torpe Kanal. Tykskallet malermusling forekommer sandsynligvis også nærmere og måske nedstrøms udløbet. Vasegrøften km 86,9, lokalitet 084 Ved Gangesbro nord for Næstved gennemføres en kurveudretning således at sporet flyttes 0,7 m mod vest samtidig med at skråningshældningen ændres. Vandløbets rørunderføring eller forløb ændres dog ikke, idet de eksisterende fløjvægge ombygges og tilpasses den nye dæmningsprofil. Vandløbet er B3 målsat (Karpefiskevand). Figur 12 Kurveudretning ved Torpe Kanal. Ellebækken, km 104,6, lokalitet 148

33 33 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Syd for landsbyerne Skræderbakken og Ring foretages en kurveudretning, og jernbanen flyttes i den forbindelse ca. 10 m mod øst. Umiddelbart før det udrettede forløb af jernbanen igen løber sammen med de nuværende spor i syd, krydser banen Ellebækken. Broen skal ikke ombygges, men Ellebækken er her B1-målsat og det skal sikres, at sedimentspild til Ellebækken minimeres mest muligt, da ørredernes gydeområder er sårbare over for tilsiltning. I praksis har det dog ikke større betydning; bækken er kun åben og i god stand på en ca. 1 km lang strækning opstrøms banen. Halvtreds meter nedstrøms banekrydsningen bliver den rørlagt og løber efter m i rør sammen med den C-målsatte Køng kanal, så her kommer næppe ørreder af naturlig vej. Derudover foretages der anlægsarbejde ved fire vandløbskrydsninger i forbindelse med udvidelse af planumsbredde og/eller ændring af skråningshældning. Det drejer sig om: Skåremosegrøften, km 83,9, lokalitet 071 Fladså, km 97,5, lokalitet 119 Øager Bæk, km 107,7, lokalitet 162 Næs Å, km 112,6, lokalitet 175 Ved disse lokaliteter bliver underføringerne sideudvidet og får ombygget fløjvægge, Figur 13 Efter krydsningen med jernbanen svinger Ellebækken skarpt mod syd og løber langs foden af baneskråningen indtil den efter ca. 50 m forsvinder i et rør. Natura 2000 Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen (N 163) er det eneste Natura område, der er beliggende i projektområdet. Der foretages dog ingen ændringer på

34 34 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen jernbanen hvor Susåen krydses, og det vurderes dermed, at der ikke sker nogen direkte påvirkninger af Natura 2000-området. Ved Vasegrøften der forbinder Slagmosen med Susåen sker en ændring af dæmningsprofilen, men selve åen, der er en del af Natura-2000 området, påvirkes ikke. Desuden vurderes det, at anlægsarbejdet omkring kurveudretningerne ved Torpe Kanal kan gennemføres uden at påvirke vandløbet, hvormed der heller ikke vil ske indirekte påvirkninger af Susåen. Ligeledes vurderes det, at der på grund af de ubetydelige og midlertidige påvirkninger på projektområdets vandløb samt afstanden til de marine habitatområder (Havet og Kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde (N169), Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor, Hyllekrog-Rødsand (N 173) samt Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund (N 168)) heller ikke, vil forekomme en påvirkning af de marine habitatområdernes tilstand. Grundløsning 2, Alternativ 11/12 Påvirkningen adskiller sig ikke fra Grundløsning 1 Grundløsning 2, Alternativ 21/21 Påvirkningen adskiller sig ikke fra Grundløsning 1. Grundløsning 2, Tilvalg 1 Den nye bro over Møllebækken bliver lidt bredere, idet der bliver 4 spor mod 3 i 750 m løsningen. Effekten på vandløbet er dog den samme som i løsningen uden tilvalg. Marine forhold I dette afsnit vurderes effekten ved etableringen af de to grundløsninger samt Alternativ 11, 12, 21 og 22 på det marine miljø, dvs. i Masnedsund. Påvirkninger Ved marine anlægsarbejder kan der forudses en række effekter, bl.a.: Ved gravning i havbunden fjernes den tilstedeværende flora og fauna på arealet. Ved gravning i sedimentet må forventes et spild af mere eller mindre finkornet materiale, der kan spredes med strømmen og skygge for lyset til bundplanterne, give undvigereaktioner hos fisk og ved sedimentation påvirke bundlevende dyr og planter. Det opgravede sediment kan være forurenet og skal klappes eller deponeres på egnede steder. Hvis der grundvandssænkes i byggefasen kan der ske udledninger af næringsrigt grundvand. Byggeriet kan forstyrre ynglende eller rastende fugle Især sedimentspild kan give effekter i anlægsfasen, hvor det kan skygge for lyset til bundlevende makroalger ( tang ) og rodfæstede planter som ålegræs. Ålegræs er en nøgleorganisme i kystnære farvande og dens dybdeudbredelse, der især afhænger af lysforholdene, er den vigtigste indikator for kystvandenes tilstand i de kommende vandplaner. Suspenderet sediment kan endvidere give flugtreaktioner hos fisk, og når det synker ud, kan det begrave både dyr og planter og især skade fastsiddende arter som f.eks. blåmuslinger. Mens fisk hurtig vender tilbage og de fleste bundlevede dyr hurtigt retablerer sig, kan det tage lang tid (år) før en skadet ålegræsbestand er retableret. Grundløsning 1 og 2

35 35 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Ved begge grundløsninger suppleres den bestående vej- og jernbanebro med en ny ensporet jernbanebro, der udføres som en stål-klapbro øst for og næsten parallelt med den eksisterende. Den nye bro hviler lige som den eksisterende bro på brovederlag på land samt fem bropiller, hvoraf den midterste er den største og bærer broklappen og tilhørende maskineri. De fire små bropiller forventes at blive ca. 6 m lange og 10 m brede, mens klappillen bliver 14 m bred og 16 m lang. Vederlagsfundamenterne, hvoraf det ene står på havbund, bliver ca. 10 m brede og 12 m lange og det samlede havbundsareal, der inddrages er dermed ca. 600 m 2. Flora og fauna I området omkring den eksisterende bro findes stort set intet ålegræs, men en ny bro vil sandsynligvis inddrage mindre arealer med høj dækningsgrad af blåmuslinger, som således vil gå tabt (Figur 7). Imidlertid re-koloniserer muslinger typisk egnede lokaliteter hurtigt igen, og det er sandsynligt, at bropillerne vil kunne bruges som substrat for muslingerne. Sedimentspild Ved udgravning til bropiller og vederlag spunses der først omkring fundamenterne og vandet pumpes derefter ud, således at både gravning og støbning kan foregå tørt. Dette betyder, at der i praksis ikke er noget sedimentspild ved udgravningen, da pumpningen styres således, at der ikke pumpes samtidig med at der graves. Det forventes, at der skal udgraves 3000 m 3 sediment, og at dette materiale kan klappes på en af områdets klappladser. Inden dette sker, skal indholdet af miljøfremmede stoffer i materialet dog analyseres, og først herefter kan der tages stilling til, om det kan klappes eller skal bortskaffes på anden vis (deponeres) /8/. Disse prøver udtages og analyseres i forbindelse med de geotekniske undersøgelser af havbunden, inden byggeriet starter. På grund af den stærke strøm i området og på grund af udgravningsdybden forventes materialet at være rent nok til at blive klappet. Klapning forventes ikke at påvirke Natura 2000-områder (se efterfølgende afsnit om Alternativ11, 12, 21, og 22). Udledning af næringsrigt grundvand Byggegruberne pumpes tørre i forbindelse med gravning og støbning, og selvom der må forventes en indsivning gennem bunden under processen, bliver der ikke foretaget en egentlig grundvandssænkning, og de udpumpede mængder vil være små og uden betydning for eutrofieringen i området. Fugle Byggeriet forventes at tage 24 måneder, og i den periode vil der være aktiviteter centralt i sundet langs den nye bro, der kan forstyrre fuglelivet. Det vil bl.a. være sejlads med pramme, nedramning af spuns og evt. pæle, og andre støjende aktiviteter. Aktiviteterne foregår ved siden af den eksisterende og i forvejen noget støjende bro, og effekten må betragtes som minimal, da der er mange andre områder i nærområdet, der kan opfylde fuglenes behov for føde og hvile. Den største effekt af forstyrrelsen kan ventes, hvis de rastende fugle bliver trængt sammen i våger under kraftig islægning. Her er Masnedsund imidlertid så strømfyldt at den sjældent fryser og således kan tiltrække fugle tæt på broen. I praksis vil der altid være alternative opholdssteder i området, og det vurderes ikke, at det vil være nødvendigt at tage særlige forholdsregler. Alternativ 11, 12, 21 og 22 Ved disse alternativer skal der bygges en nye parallel fast 6-fags betonbro øst for den bestående bro. Fundamenter skønnes at have samme størrelse som ved Grundløsning 1 og 2, bortset fra at der ikke bliver et ekstra stort fundament til at bære en klapbro. Det inddragede havbundsareal svarer stort set til Grundløsning 1 og 2. Vandskifte Byggemetode for fundamenterne er den samme som for Grundløsning 1 og 2, dvs. stort set uden spild og virkningen vurderes ved anlæg også her at være minimal. De nye bropiller har et tværsnitsareal der svarer til de eksisterende bropiller bortset fra at

36 36 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen den midterste ikke skal bære en broklap, og derfor ikke er større end de øvrige. Vandskiftet vil derfor ikke ændres væsentligt. Ny sejlrende Da Alternativ 11 er en fast bro med en gennemsejlingshøjde på 5 m er det nødvendigt for højere fartøjer at finde alternative ruter til Vordingborg Sydhavn, Stege, Kalvehave mv. Det er i dag ikke muligt for fartøjer med en dybgang større end 2 2,5 m idet det lavvandede Masnedø Østflak adskiller sejlrenden i Storstrømmen fra Færgestrømmen, der er forlængelsen af Masnedsund mod øst. Figur 14 Farvandet øst for Masnedø med den sandsynlige mulige placering af en ny sejlrende over Masnedø Østflak, der forbinder Storstrømmen med Færgestrømmen. En sejlrende gennem Masnedø Østflak bliver ca m lang, 5 m dyb og 45 m bred og vil kræve dredging af ca m 3 sediment. Det nærmeste Natura 2000-område ligger øst for Farø i en afstand af ca. 4 km fra den planlagte sejlrende og består af Fuglebeskyttelsesområde 84, Ulvsund, Grønsund og Farø Fjord og Habitatområde nr. 147, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund /13/ Dredging Masnedø Østflak domineres biologisk set fuldstændigt af ålegræs, som vokser i høje tætheder (80-100%), mens bundfaunaen både er arts- og individfattig (Figur 10 og Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.). Dette er også tilfældet i selve sejlrendeområdet, og udgravningen vil således fjerne ca. 6,5 ha af ålegræsbevoksningen. Den nye sejlrende bliver ca. 5 meter dyb. Ålegræs dybdegrænse, som hovedsageligt styres af lystilgængeligheden, varierer mellem 4,2 og 5,4 meter i de øvrige render langs Masnedø Østflak. Det er derfor usikkert, om ålegræsset vil kunne re-kolonisere de dybere dele af sejlrenden, hvorfor størstedelen af fjernelsen må betragtes som permanent. Det samlede ålegræsbevoksede areal på flakket mellem Masnedø og Farø kan anslås til 700 ha. I forbindelse med afgravningen vil der være et spild af sediment, hvoraf de større partikelfraktioner vil aflejres langs sejlrenden, hvor der også er tæt bevokset med ålegræs. Ålegræs følsomhed overfor pålejring af sediment er dårligt belyst, men en undersøgelse har vist en dødelighed på omkring 70 % ved 4 og 8 cm pålejring /19/. Desuden tyder det på, at ålegræs på grund af dens opbygning er mere følsom overfor sedimentpålejring end de fleste øvrige havgræsser /20/. Ud fra en konservativ betragtning må pålejringer på 2 cm eller mere betragtes som potentielt skadelig. Der skal afgraves ca m 3. Gravearbejdet forventes udført ved brug af enten grab eller skovl, hvorved spildet kan forventes at kunne begrænses til 4 % af det opgravede materialet, dvs. et spild på i alt m 3 fordelt langs den 1300 meter lange strækning. Størstedelen af sedimentet (70 %) udgøres af fint sand, og resten af silt. Antager man en partikel diameter på 100 µm med sedimentationshastighed på 6,7 mm/s og at strømhastigheden er 0,1 m/s på tværs af renden, vil mere end halvdelen

37 37 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen af spildet aflejres i selve renden og hovedparten af resten vil aflejres i læsiden inden for de nærmeste 50 meter fra udgravningen. I praksis vurderes det, at aflejringen ved siden af sejlrenden kan være op til 10 cm og aftage til ca. 2 mm 50 meter fra kanalen, men mønsteret vil skifte med den varierende strømretning. Da aflejringen af sediment derfor vil overstige 2 cm i et bælte omkring sejlrenden, vil der her være negative konsekvenser for ålegræsset, men da vækstforholdene, vurderet ud fra den nuværende næsten fuldstændige dækning i området, må betegnes som særdeles gode, forventes der hurtig genvækst, dvs. i løbet af få år. Sejlrenden løber på tværs af de fremherskende strømretninger, og da udgravningen skrider frem med ca m om dagen, vil skygningen fra fanen af fint sediment af de enkelte sektioner af de omgivende ålegræs arealer være kortvarig og det forventes ikke at give anledning til skader. Arbejdet er derfor ikke årstidsafhængigt. Afstanden til Natura 2000-området øst for Farø er ca. 4 km, og der forventes ingen påvirkning fra sedimentspredning. Klapning Der skal fortages klapning af det afgravede materiale ved etableringen af en ny bro over Masnedsund, ligesom der i Alternativ 11 desuden skal klappes materiale stammende fra den nye sejlrende gennem Masnedø Østflak. Det opgravede sediment deponeres på godkendte klappladser, så vidt muligt i nærheden af det udgravede område for at mindske transporten, dvs. sandsynligvis på klapplads 2.1 eller ny 7.1, som ligger henholdsvis ca. 15 og 2 km fra Masnedsund (Figur 8). Ifølge klapbekendtgørelsen skal det eftervises eller klart sandsynliggøres at sedimentet er uforurenet og lever op til en række kriterier. Det forventes at være uproblematisk for især sejlrenden, vurderet ud fra graveområdets beliggenhed og udgravningsdybde. Ved klapning af det opgravede sediment vil en del suspenderes og spredes med vandstrømmen, og der er derfor risiko for at sedimentet spredes ind i de internationale beskyttelsesområder der ligger nær de relevante klappladser, dvs. Natura områderne nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand, og nr. 169: Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. Område nr. 173 er beliggende ca. 2,5 km syd for fra klapplads 2.1, hvorimod område nr. 169 ligger ca. 5,2 km mod nord. Klapplads "ny 7.1" ligger 1,4 km øst for område nr. 169, mens afstanden til område nr. 173 er mere end 6 km. Strømhastigheden ved de to klappladser er sammenlignelige med de 0,1 m/s ved Masnedø Østflak /21//22/, og det er derfor rimeligt at lave de samme antagelser vedrørende sedimentationshastighed som for Masnedø Østflak ovenfor. Da vandybden er henholdsvis 11,5 og 13 meter på de to klappladser vil sedimentet spredes over en større afstand end tilfældet på Masnedø Østflak. Hovedparten af sedimentet vil dog aflejres indenfor meter i strømretningen på klappladserne. Med en afstand på 1,5 km eller mere til nærmeste Natura 2000-område vil sedimentspredningen til områderne således være meget begrænset. Derfor forventes klapningen ikke at påvirke den udpegede natur i Natura 2000-områderne. Fugle Udgravningen af sejlrenden vil være forbundet med støj og sejlads, og vil således kunne forstyrre fugle i området. Antages det at der dredges 250 m 3 /t vil udgravningen strække sig over ca. 25 dage ved 24 timers drift og 50 dage ved 12 timers drift. Da der er mange andre områder i nærområdet, der kan opfylde fuglenes behov for føde og hvile, vurderes udgravningsarbejdet ikke at påvirke fuglene.

38 38 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Søer I Grundløsning 1 vil strækningen langs Remkolde Sø (lokalitet 178, km 113) udelukkende blive elektrificeret og der forventes ingen effekter i driftsfasen. I Grundløsning 2 sker der en mindre dæmningsudvidelse, men heller ikke her forventes effekter på søen. Vandløb I dette afsnit vurderes de permanente påvirkningerne på projektområdets vandløb ved Grundløsning 1 og Grundløsning 2 og der angives hvilke afværgeforanstaltninger og hensyn, der er indarbejdet i projektet. Påvirkninger Der vil ikke være påvirkningen fra de nye broer på vandløbene i driftsfasen. De permanente påvirkninger af vandløbene knytter sig til overfladeafvandingen af de ny spor, hvor især de nye overhalingsstationer forøger banearealet og dermed de afstrømmende vandmængder i disse områder betydeligt. Nedbør, der falder på helt eller delvist befæstede overflader og afstrømmer overfladisk uden forsinkelse fra topografi eller vegetation, kan give anledning til både oversvømmelser, store vandføringsvariationer og erosion i de fraførende vandløb. Banearealer opfører sig som delvist befæstede arealer, hvor ubevoksede banelegemer og stejle baneskråninger tilbageholder nedbøren dårligere end bevoksede områder og områder med lav hældning. For at forhindre oversvømmelse af banelegemet eller dæmningsfoden ledes vandet via grøfter til nærmeste recipient eller nedsives, hvis topografi og jordbundsforhold gør det muligt. Såfremt variationerne i tilførslen er stor i forhold til recipientens (vandløbets) kapacitet, er det nødvendigt at etablere et forsinkelsesbassin med reguleret afløb, for at udjævne vandføringsvariationerne og dermed beskytte vandløbet mod erosion. Hvis bassinet etableres med permanent vandspejl vil der også bundfældes og dermed tilbageholdes en del suspenderet partikulært materiale. Ældre banestrækninger er bygget efter normer gældende på etableringstidspunktet, og der er typisk ikke etableret bassiner i forbindelse med udløb af banegrøfter. I forbindelse med nærværende projekt opgraderes afvandingssystemet på de strækninger hvor der ændres på banedæmningen. Vand der afledes fra et teknisk anlæg som en jernbane kan potentielt indeholde en lang række stoffer, der spildes eller afslides og udvaskes fra tog eller banelegeme, eller pesticider der anvendes til vedligehold af banelegemet. I praksis er indholdet af de fleste miljøfremmede stoffer i banevand dog forholdsvis lavt /17/, /23/, og der stilles sædvanligvis ikke krav om rensning. De fleste tungmetaller bindes til partikler og reduceres derfor væsentlig, når vandet passerer et regnvandsbassin med permanent vandspejl og en rimelig opholdstid. Banedanmark bruger herbicider (ukrudtsmidler) til at bekæmpe uønsket plantevækst langs sporene. Planevækst i sporkasse og ballastmateriale nedsætter levetiden af sporet og kan også udgøre en sikkerhedsrisiko. I et nyt spor vokser der ingen planter, men efter en årrække vil ukrudt vokse ind fra siderne. Der anvendes hovedsagelig herbicidet Roundup Bio med aktivstoffet glyphosat til at bekæmpe ukrudtet, og for at nedsætte forbruget mest mulig, anvender Banedanmark et behovsbestemt

39 39 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen sprøjteudstyr, Weed Eye, der retter sprøjtningen mod den enkelte ukrudtsplante og springer resten over. I praksis bliver sporene højst behandlet en gang om året i et 6 m bredt bælte, men pga. den selektive sprøjtning svarer den udbragte mængde aktivstof kun til ca. 15 % af hvad der udbringes på et tilsvarende landbrugsareal ved en enkelt sprøjtning. Til gengæld betyder de gode drænforhold langs sporene, at udvaskningen af herbicid teoretisk set kan blive stor, hvis det regner kort efter udbringningen. Glyphosat har en lav giftighed overfor for andre organismer end planter, og overslagsberegninger viser at selv ved udvaskning af hele den udbragte mængde glyphosat til dræn og grøfter, vil der ikke efter fortynding og passage gennem regnvandsbassiner kunne opstå toksiske effekter i de modtagende vandløb. En normal dosis Roundup Bio er 4 l/ha svarende til 1440 g glyphosat. 15 % heraf svarer til 216 g, og hvis det fortyndes i et regnvandsbassin på omkring 90 m 3 /ha (se nedenfor) bliver koncentrationen 2,4 mg/l inden udledning og yderligere fortynding i recipienten. Producenten opgiver følgende effektniveauer for vandlevende organismer i mg aktivt stof/l /24/: Fisk: LC50 = mg/l i 96 timer Dafnie: EC50 = 676 mg/l i 48 timer Grønalge (Selenastrum capricornutum): LrC50 = 284 mg/l i 72 timer Andemad (vandplante): EC50 66,6 mg/l i 7dage Selvom der findes eksempler på væsentlig lavere effektniveauer i litteraturen, vurderes det, at selv en direkte udvaskning af den udbragte stofmængde ikke vil give toksiske effekter i vandmiljøet. I praksis viser svenske og tyske undersøgelser at glyphosat bindes ganske hårdt til banematerialet, og der genfindes intet, eller kun meget små mængder af stoffet eller dets nedbrydningsprodukt AMPA i drænvand omkring banen. Selv ved eksperimentel anvendelse af op til 60 gange større doser end i Danmark findes der mindre end 1 μg/l i drænvandet /23/. På baggrund af ovenstående er regnvandsbassinerne i projektet planlagt til at have en afstrømning på 1 l/s/ha, hvorved det vurderes at recipienterne er beskyttet mod erosion, samt at opholdstiden er tilstrækkelig til at tungmetaller og miljøfremmede stoffer tilbageholdes i rimelig grad. Bassinerne er dimensioneret efter et femårs regnskyl, således at der i gennemsnit sker overløb hver femte år. Rundt om bassinerne er planlagt en bufferzone på 10 m, og skulle der i detailfasen vise sig behov for en mindre afstrømning fra bassinerne er der således plads til det evt. større bassiner indenfor de afsatte rammer.

40 40 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Grundløsning 1 I Grundløsning 1 er der to overhalingsstationer, hhv. nord for Glumsø og på Masnedø, der giver ændrede afvandingsforhold. Stationen nord for Glumsø afvander til Mejerigrøften og Møllebækken. Mejerigrøften er rørlagt, og den forøgede maksimalvandføring er ubetydelig i forhold til Susåen hvor røret ender, men af hensyn til maksimal belastningen af selve røret, anlægges alligevel et regnvandsbassin til at udjævne belastningen. Før udløbet til Møllebækken anlægges et bassin der reducerer maksimalbelastningen svarende til 1 l/s/ha. Afløbet fra overhalingsstationen på Masnedø sker til Masnedsund, og her anlægges intet bassin, da det ikke er nødvendigt at regulere den maksimale udledning til havet. Ændring af overhalingssporets længde (Tilvalg 1) har kun mindre betydning. De enkelt udledninger ved Grundløsning 1 samt ændringerne ved forskellige kombinationer af tilvalg og alternativer fremgår af nedenstående Tabel 2. Tabel 2 Gennemgang af de enkelte udledninger af overfladevand ved Grundløsning 1. Der er regnet med afløbskoefficient på 0,6 og en dimensionerende regn hvis styrke og varighed afhænger af afstanden til recipienten således at den i alle tilfælde giver den maksimale afstrømning. Den maksimale udledning fra bassinerne er vist i tabellen, og bassinvolumen er beregnet så overskridelse ikke forekommer hyppigere end hvert 5 år. Til sammenligning er anført den skønnede vandføring i recipienten. Recipient Baneareal og årsmiddelafstrømningen derfra Maksimal udledning uden og med bassin (l/s) (m 3 ) Bassinvolumen Middelvandføring i recipienten (skønnet) (l/s) Grundløsning 1 Mejerigrøften (km 71,2), rørlagt, med udløb til Susåen 2,6 ha 0,3 l/s 107 2, Møllebækken (km 73,2) 4,6 ha 0,6 l/s 188 4, Klarskov Svinninge Bækken /Køng Å (km 109,6) 4,1 ha 0,5 l/s 171 4, Masnedsund 7,9 ha 1,0 l/s Udledes til Masnedsund Alternativ 11/12 fast bro over Masnedsund Masnedsund 5,4 ha 0,7 l/s Udledes til Masnedsund Alternativ 21/22 overhalingsspor Vordingborg station Masnedsund 3,9 ha 0,5 l/s Udledes til Masnedsund Tilvalg m overhalingsspor Møllebækken (km 73,2) 4,4 ha 0,5 l/s 180 4,

41 41 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Grundløsning 2 Ved Grundløsning 2 sker der foruden ombygningerne ved overhalingsstationerne en række kurveudretninger. Da der her er tale om nybygninger anlægges også nye afvandingsanlæg med de nødvendige bassiner. Det drejer sig, foruden strækningen nord for Glumsø, hvor der også etableres en overhalingsstation, om en strækning syd for Glumsø der får afløb til Torpe kanal, en strækning nord for Næstved der via ganske korte vandløbsstrækninger får afløb til Susåen, og om en strækning ved Ring der får afløb til Ellebækken. Tabel 3 Gennemgang af de enkelte udledninger af overfladevand ved Grundløsning 2. Den maksimale udledning fra bassinerne er vist i tabellen, og bassinvolumen er beregnet så overskridelse ikke forekommer hyppigere end hvert 5 år. Recipient Baneareal og årsmiddelafstrømningen herfra Maksimal udledning uden og med bassin (l/s) Bassinvolumen (m 2 ) Middelvandføring i recipienten (skønnet) (l/s) Grundløsning 2 Ringsted å (km 67,7) 0,7 ha 0,2 l/s 29 0, Suså (km 69,6) 0,2 ha 0,1 l/s 8 0, Mejerigrøften (km 71,2) 5,0 ha 0,7 l/s 221 5, Møllebækken (km 73,2) 3,0 ha 0,5 l/s 169 3, Torpe Kanal (km 77,8) 2,4 ha 0,3 l/s 99 2, Vinkælderrenden (km 82,1) 1,8 ha 0,2 l/s 74 1, Skåremosegrøften (km 83,9) 2,1 ha 0,3 l/s 87 1, Vasebækken (km 84,7) 0,3 ha 0,1 l/s 12 0, Vasebækken/Valmosegrøften (km 86,9) 2,3 ha 0,3 l/s 146 2, Afløb ved Vridsløse by (km 87,2) 3,0 ha 0,4 l/s 124 3, Ellebækken (km 104,6) 4,8 ha 0,6 l/s 198 4, Køng Å (km 109,6) 2,0 ha 0,3 l/s 85 2, Masnedsund 7,9 ha 1,0 l/s Udledes til Masnedsund

42 42 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Tilvalg 1 giver kun marginale ændringer i forhold til Grundløsning 2 og er derfor ikke medtaget i tabellen. Alt i alt betyder hverken Grundløsning 1 eller 2 andet end en marginal påvirkning af de ferske recipienter i driftsfasen når de nødvendige afværgeforanstaltninger, dvs. regnvandsbassiner, er indarbejdet i projektet. Marine forhold I dette afsnit vurderes den permanente effekt på det marine miljø ved etableringen af Grundløsning 1 og 2. Påvirkninger Ved en ny bro kan der forudses en række mulige effekter, bl.a.: Permanent ændring i vandskiftet eller andre hydrodynamiske forhold Anlægget optager et areal af havbunden, hvor det hidtidige dyre- og planteliv bliver fortrængt. Der etableres nye hårde overflader (bropiller), hvor andre typer af dyr og planter kan etablere sig. Grundløsning 1 og 2 Vandskifte De nye bropiller bliver ikke bredere end de eksisterende piller, og da de samtidig kommer til at stå på linje med dem, betyder det at gennemstrømningstværsnittet under broerne ikke ændres. Selvom tværsnitsarealet ikke ændres kan de ekstra bropiller betyde en smule forøget friktion og en reduceret gennemstrømning gennem Masnedsund. En eventuel reduktion vurderes dog at være ganske lille, og da gennemstrømningstværsnittet under Masnedsundbroen kun er ca. 1/30 af tværsnittet under Storstrømsbroen vil den samlede effekt på vandskiftet gennem Storstrømmen være uden betydning. Dyre og planteliv De nye brofundamenter optager permanent ca. 600 m 2 havbund og fortrænger dermed den eksisterende flora og fauna. Denne er ganske almindelig udbredt i området og uden særlig interesse. Der er ikke noget i udbredelsen af f.eks. dykænder, der indikerer at faunaen her er af væsentlig betydning som fødegrundlag for områdets fugle. De nye bropiller udgør et nyt substrat, hvor hårdbundsarter kan fæste sig. Det drejer sig f.eks. om blåmuslinger og de fleste arter af makroalger. Stenbund og rev er en forholdsvis sjælden bundtype i området og isoleret set kan bropillerne betragtes som en berigelse, og de kan i mindst lige så høj grad som den eksisterende havbund danne fødegrundlag for fugle og fisk. Bropillernes areal under vand udgør ca. 900 m 2. Alternativ 11, 12, 21 og 22 Effekten i driftsfasen af de to broer i disse alternativer adskiller sig ikke væsentlig fra de to broer i grundløsningerne. De nye bropiller har et tværsnitsareal der formodentlig bliver mindre end den eksisterende bro idet den kraftige klapbærende pille kan erstattes med en smallere pille, og vandgennemstrømningen bliver dermed ikke ringere end ved den eksisterende bro. Fodaftrykket på havbunden og arealet af hårdbund på bropillerne er stort set det samme. Sejlrende

43 43 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Den væsentligste forskel mellem grundløsningerne og disse alternativer i driftsfasen er sejlrenden gennem Masnedø Østflak. Da sejlrenden er kunstigt afgravet vil den over tid sande til, og der vil derfor være behov for oprensning af renden, og det oprensede materiale vil skulle klappes. Den ringe strøm og det tætte dække af ålegræs betyder dog, at materialetransporten på tværs af renden vil være yderst ringe og oprensningerne tilsvarende sjældne. Desuden vil løsningen betyde en omlægning af skibstrafikken i området, som vil blive ledt syd om Masnedø og gennem sejlrenden i stedet for gennem Masnedsund. Som tidligere nævnt kan der i vintermånederne optræde flokke af vandfugle i området, herunder en række af de arter, som er på udpegningsgrundlaget i de nærliggende fuglebeskyttelsesområder. Trafikken i vintermånederne er dog ringe og den øgede trafik i den nye sejlrende må forventes opvejet af den reducerede trafik gennem Masnedsund. Da der desuden er store arealer i nærområdet, der kan opfylde fuglenes behov for føde og hvile vurderes den øgede trafik på Østflakket ikke at have nogen betydning for fuglelivet.

44 44 Overfladevand 0-alternativet 0-alternativet 0-Alternativet beskriver situationen i 2025 uden andre investeringer i banenettet end dem, som allerede er besluttet. 0-alternativet tjener som sammenligningsgrundlag for grundløsningerne 1 og 2. Trafiksituationen i 2025 Selvom ingen af grundløsningerne bliver gennemført, vil trafiksituationen for jernbanen mellem Ringsted og Rødby Færge i fremtiden se anderledes ud. Det skyldes, at der allerede er vedtaget visse forbedringer i form af en ny bane mellem København og Ringsted samt etablering af et nyt signalsystem (ERTMS). 0-Alternativet beskriver trafikbetjeningen i 2025 uden gennemførelse af Grundløsning 1 eller Grundløsning 2. 0-Alternativet tjener som et sammenligningsalternativ. Den maksimale hastighed i 0-Alternativet er som i dag 160 km/t mellem Ringsted og Vordingborg og 120 km/t mellem Vordingborg og Rødby Færge. Rødby Færge bevares som station. Banestrækningen mellem Vordingborg og Rødby Færge vil fortsat være enkeltsporet, og den samlede strækning mellem Ringsted og Rødby Færge vil som hidtil ikke være elektrificeret. Mellem Nykøbing F og København vil der være 2-3 forbindelser i timen i hver køreretning. Mellem Næstved og København vil der yderligere i dagtimerne være 2 forbindelser (i ydertimerne dog kun 1 forbindelse) i timen i hver køreretning via ny bane (Køge Nord) samt 1 forbindelse i myldretiden i aktuel retning via Roskilde. I 0-Alternativet vil der ikke køre godstog på strækningen. Nyt signalsystem (ERTMS) Der er truffet beslutning om udskiftning af hele Banedanmarks signalsystem med et nyt, moderne system (ERTMS), svarende til de fælles europæiske specifikationer. På strækningen mellem Ringsted og Rødby Færge vil systemet fra 2018 gøre det muligt at køre flere tog, fordi afstanden mellem togene kan blive kortere end i dag. Ved 0-alternativet vil overfladevandet ikke blive nævneværdigt påvirket, da der ikke vil ske væsentlige ændringer i anlæg eller drift som kan have en betydning for områdets søer, vandløb og marine områder. En øget vejtrafik giver ikke umiddelbart en påvirkning af vandmiljøet.

45 45 Overfladevand Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Det har ikke været muligt at skaffe hverken målte vandføringer for vandløbene, eller oplandsarealer så disse kunne beregnes. Derfor har vi kun anvendt egne data fra besigtigelsen i forsommeren hvor afstrømningen vurderes til at have ligge lidt over middel. Der er meget få undersøgelser af indholdsstoffer i dræn- og overfladeafstrømning fra banearealer. Selvom disse undersøgelser viser et forholdsvis lavt indhold af miljøfremmede stoffer, er grundlaget spinkelt, og der eksisterer f.eks. ingen undersøgelser af sammenhængen mellem trafikintensitet og stofkoncentrationer i afstrømningen.

46 46 Overfladevand Referencer Referencer /1/ Orbicon Leif Hansen A/S Biologisk screening, Masnedsund. Teknisk notat. 12 pp +bilag. /2/ Orbicon Leif Hansen A/S Biologisk screening, Masnedø Østflak Teknisk notat. 19 pp +bilag. /3/ Den danske havnelods: /4/ KMS Søkort 161 Bøgestrømmen. /5/ By- og Landskabsstyrelsen Udkast til vandplan for Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Forhøringsudgave, januar /6/ Vestsjællands Amt Regionplan Udarbejdet af Natur & Miljø/Vej- og Miljøsekretariatet /7/ Storstrøms Amt Regionplan m. bilag. Redigeret af Natur- og Plankontoret. /8/ Miljøministeriet BEK nr af 07/12/ Bekendtgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale (Klapbekendtgørelsen). /9/ Storstrøms Amt, Målsatte søer i Storstrøms Amt. Bilag 2 til Regionplan /10/ Storstrøms Amt Basisanalyse del 1. Karakterisering af vandforekomster og opgørelse af påvirkninger, Vanddistrikt 35. Storstrøms Amt,Teknik- og Miljøforvaltningen. /11/ Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K. E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. 2003: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EFhabitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. Faglig rapport fra DMU, nr /12/ Henriksen, P.W, Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Fiskeundersøgelse Fiskene i Suså systemet Afrapportering udført af Limno Consult for Vestsjællands og Storstrøms Amter /13/ By- og Landskabsstyrelsen Udkast Forslag til Natura 2000-plan Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand. Natura 2000-område nr. 173 Habitatområde H152 Fuglebeskyttelsesområde F82, F83, F85, F86 /14/ By- og Landskabsstyrelsen Udkast Forslag til Natura 2000-plan Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund Natura 2000-område nr. 168 Habitatområde H147 Fuglebeskyttelsesområde F84 og F89

47 47 Overfladevand Referencer /15/ Dansk Ornitologisk forening. DOF-basen, /16/ Danmarks Miljøportal, /17/ Gustafsson, M., G. Blomqvist, K. Håkansson, J. Lindeberg, S. Nilsson- Påledal Järnvägens föroreningar källor, spridning och åtgärder. En litteraturstudie. VTI, Statens väg- & transportforskningsinstitut. /18/ Miljøministeriet Klapbekendtgørelsen. BEK nr af 07/12/2007 om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning). /19/ Mills, E.M., Fonseca, M.S Mortality and productivity of eelgrass Zostera marina under conditions of experimental burial with two sediment types. Mar. Ecol. Prog. Ser. 255: /20/ Cabaço, S., Santos, R., Duarte, C.M The impact of sediment burial and erosion on seagrasses: A review. Estuarine, Coastal and Shelf Science, 79: ). /21/ DHI, Oktober Vurdering af påvirkning af miljøtilstanden i forbindelse med klapning. Case: Nykøbing Falster Erhvervshavn /22/ Havmodellen under NOVANA. Modellen er drevet og vedligeholdt af DHI. /23/ Alectia Forureninger forbundet med jernbanetrafik. Notat til Banedanmark. Projekt Kh Rg Sårbarhed. 20 pp. /24/ Monsanto Sikkerhedsdatablad for Roundup Bio. Version 4.1.

48 48 Overfladevand Referencer

49 49 Overfladevand Bilag Bilag Kort 1 Bilag 1 Vandløb og søer Lokalitetsskemaer - med foto og kort beskrivelse

50

51 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 003 Undersøgt dato: 14/ Beliggenhed: Ringsted Å Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Vandløb med svagt grumset/uklart vand. Delvist overskygget af store træer. Bundbredde ca. 8 m, dybde ca. 80 cm, strøm ca. 40 cm/s og vandføring ca l/s. Hård bund m sand og småsten. Gammarus, slørvinger [ ], vårflue [ ] samt fiskeyngel. Grønbenet rørhøne & gråand. Brinker ca. 1 m høje og relativt flade med alm. Mjødurt, rød hestehov, skvalderkål, stor nælde, butbladet skræppe, ask, skovelm og skørpil. B2 målsat. Offentlig sti i underføringen er uegnet som faunapassage, da stiforbindelsen er udført i metalnet. 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

52 Projektnr: Lokalitetsnr: 003 Planter Gul Iris Fugle Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

53 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 016 Undersøgt dato: 14/ Beliggenhed: Ringsted Å Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Vandløb med grumset vand, der løber gennem fugtigbundsområde (eng/mose), underføring i remiseagtig vegetation, hvor vandløbet er delvist skygget. Vandpest forekommer. Bundbredde ca. 6 m og vanddybde på mere end 1 m. Vandføring anslået 1200 [check] l/s. Fauna: tubifex, skivesnegl, ærtemusling og chironimus. Emergent vegetation med grenet pindsvineknop, rørgræs, gul iris, engkabbeleje, vandmynte og høj sødgræs. Brink: Eng-rævehale, krybende baldrian, stor nælde, femhannet pil, alm. Rapgræs, burresnerre, butbladet skræppe, alm. Hvidtjørn. B3-målsat. Vandløbet er besigtiget øst for banen. 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

54 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 016 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

55 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 022 Undersøgt dato: 14/ Beliggenhed: Vognsbæk Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Vandløb med klart vand, høller og stryg og stenet bund (sand og mudder i kanterne). Nyligt restaureret? Underføring under banen der er 2 m bred og 1,4 m høj. Underføringen er udført med en ved lavvande ca. 1 m bred banket i den ene side, udført i håndsten. Konstruktionen muliggør at vandstanden kan stige uden forhindring fra banketten. Bundbredde ca. 1 m, vanddybde ca cm, vandføring ca l/s. Fauna: gammarus, vårfluer [ ] og kvægmyg. Emergent vegetation m. vandkarse, sideskærm, grenet pindsvineknop, bittersød natskygge, tykbladet ærenpris. Stejle brinker (1 m) med alm. Mjødurt, lodden dueurt, lav ranunkel, alm rapgræs, ager padderok, kær tidsel, sump forglemmigej, krybende baldrian, vandpileurt, gul iris, skør pil og rød-el. Vandløbet er B1- målsat. På vestsiden af banen er der en afvandingsgrøft langs banen, der munder ud umiddelbart nedstrøms underføringen (30 cm bred og 5 cm dyb vandføring ca. 1l/s). 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

56 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 022 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

57 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 029 Undersøgt dato: 14/ Beliggenhed: Suså Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Stort vandløb med klart men brunligt vand. Der er ler i siderne af vandløbet. Jernbanen krydser åen på en høj dalbro og omgivelserne omkring åen består af eng/mosearealer på den ene side og dyrkede marker på den anden. Emergent vegetation: grenet pindsvineknop og rørgræs. Der er ingen synlig submers vegetation. Brinkerne ca. 0,5 m høje og relativt flade m. kæmpe bjørneklo, rørgræs, stor nælde, ager tidsel, éngriflet hvidtjørn, døvnælde, vild kørvel, ask, rød-el og rød hestehov.vandløbet er B3-målsat 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

58 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 029 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

59 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 042a Undersøgt dato: 14/ Beliggenhed: Tilløb til Møllebækken Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst:, Nord:, Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Tilløb til Møllebækken har klart vand og bundbrede på ca. 1 m, dybde ca. 20 cm, strøm ca. 20 cm/s og vandføring ca. 40 l/s. Faunaen består af slørvinger, kvægmyg, gammarus, hundeigle og nipigget hundestejle. Submers vegetation med fladfrugtet vandstjerne og emergent vegetation med manna sødgræs, vandkarse og krybende baldrian. Brinkerne er ca. 1-1,5 m høje, stejle og med håret star, bidende ranunkel, skvalderkål, lodden dueurt, alm. Mjødurt, draphavre, éngriflet hvidtjørn, engnellikerod og rød-el. 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

60 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 042a Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

61 Projektnr: Lokalitetsnr: 042 Undersøgt dato: 14/ Beliggenhed: Møllebækken Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Vandløb med klart vand og begyndende høller og stryg. Bunden består af småsten/sand og mudder. Underføring under banen uden banketter (ca. 2 m bred og 3 m høj). Bundbredde ca. 1 m, dybde ca. 10 cm, strøm ca. 15 cm/s, vandføring ca l/s. Dyrkede marker på begge sider af vandløbet. Få meter fra underføringen løber vandløbet sammen med sideløb (lok. 42a). Fauna med gammarus, tubifex, chironomider og kvægmyg. Submers vegetation med sideskærm og kruset vandaks. Brinkerne er ca. 1 m høje, stejle og med håret star, bidende ranunkel, skvalderkål, éngriflet hvidtjørn, alm. Mjødurt, tveskægget ærenpris alm. Rapgræs og vild kørvel. Vandløbet er B1-målsat. 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

62 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 042 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

63 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 053 Undersøgt dato: 14/ Beliggenhed: Holmager Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Vandløb med klart vand og med mudder og sandbund. Bundbredde ca. 60 cm, dybde ca. 5 cm og vandføring ca. 5 l/s. Fauna med gammarus, acellus og slørvinge [ ]. Emergent vegetation med sideskærm, tagrør, tykbladet ærenpris og lodden dueurt.vandløbet løber ved underføring under banen igennem dyrkede marker på den ene side og et moseareal på den anden. Underføring i lille rør ca. xx cm i diameter. Brinkerne er ca. 1,5 m høje, stejle og med brombær, stor nælde, skvalderkål, burresnerre, ager padderok, alm. Rapgræs, draphavre, ager tidsel og mirabel. 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

64 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 053 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

65 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 055 Undersøgt dato: 14/ Beliggenhed: Torpe Kanal Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Dybt nedskåret vandløb med klart brunligt vand og stenet bund. Ved underføringen løber vandløbet igennem skovareal og er fuldstændig overskygget. Underføringen er udført med en banket i venstre side af vandløbet - ved besigtigelsestidspunktet var der mange spor efter rådyr. Bundbredde på ca. 4 m, dybde ca. 30 cm, strøm ca. 30 cm/s og vandføring på ca.300 l/s. Fauna med ferskvandssvamp, acellus og hydropsyche og emergent vegetation med grenet pindsvineknop. Brinkerne er ca. 4-5 m høje, stejle og med skvalderkål, skovelm, ask, ær, alm. Bingelurt, ator nælde, tveskægget ærenpris, butbladet skræppe, skovmærke. Vandløbet er B1-målsat 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

66 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 055 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

67 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 068 Undersøgt dato: 14/ Beliggenhed: Vinkælderrenden Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Vandløb med C-målsætning øst for banen og B1-målsætning vest herfor. På østsiden løber vandløbet i en stensat kanal, hvor der er lavet et trappeformet styrt. Vandløbet er yderligere besigtiget vest for banen. Her er vandløbet meget kanaliseret med klart vand og en sandet bund. Bunbredden er ca. 0,8 m, dybde ca. 5 cm, strøm ca. 30 cm/s og vandføringen ca. 12 l/s. Fauna med gammarus og igle. Submers vegetation med kildemos, emergent vegetation med lodden dueurt. Brinkerne er ca. 1-1,5 m høje og stejle og har en vegetation med alm. Sæbeurt, alm. Bjorneklo, stor nælde, éngriflet hvidtjørn, hulkravet kodriver, alm. Mjødurt, fuglekirsebær og ask. 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

68 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 068 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

69 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 071/321 Undersøgt dato: 14/ Beliggenhed: Skåremose Grøften Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Dybt nedskåret vandløb i kornmark. Vandet er næsten stillestående og bunden er mudret og sandet. Vandløbet føres under banen i en tunnel, der er udformet med en svag uform, således at der fremkommer en lille banket v. lav vandføring. Bundbredde ca. 1 m, dybde ca. 10 cm, strøm ca. 5 cm/s og vandføring på ca. 5 l/s. Fauna med acellus, kvægmyg og chironomider, emergent vegetation med sideskærm og tagrør. Brinkerne er stejle og ca. 3 m høje med rød hestehov, ær, skvalderkål, feber nellikerod, ask, stor nælde og lav ranunkel. Vandløbet er C-målsat. 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

70 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 071/321 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

71 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 084 Undersøgt dato: 14/ Beliggenhed: Vasegrøft Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Vandløb med lidt uklart brunligt vand og en gruset/sandet bund. Vandløbet løber under banen i et rør og der er ikke mere end 10 m fra udløbet af jernbanen til indløb under vejen. Vandløbet er på denne strækning overskygget af træer. Bundbredde på 1,5 m, dybde 70 cm, strøm 5 cm/s og vandføring på ca. 50 l/s. Fauna med acellus, gammarus og ærtemuslinger. Emergent vegetation med alm. Mjødurt, sideskærm og kål tidsel. Brinkerne er stejle og med skovelm, skvalderkål, ær, ask, foder kulsukker, burre snerre, vild kørvel, draphavre og alm. Bjørneklo. Vandløbet er B3-målsat. 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

72 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 084 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

73 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 100 Undersøgt dato: 14/ Beliggenhed: Suså Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Bredt vandløb med flade brinker i flot ådal. På bredderne våde, artstige enge. Bundbredde ca. 10 m. Emergent vegetation med tyk andemad, vejbred skeblad og lancetbladet ranunkel. Vegetation på brinkerne med bl.a. høj sødgræs, manna sødgræs, krybende hestegræs, engkabbeleje, sump forglemmigej, håret star og trævlekrone og kødfarvet gøgeurt. Vandløbet er A-målsat 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

74 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 100 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

75 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 106 Undersøgt dato: 15/ Beliggenhed: Rønnebæk Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Vandløb med klart vand og stenet/sandet bund. Vandløbet løber langs rekreativ sti i en skov og vandløbet er relativt overskygget ved underføringen. Underføringen er udført med en bred munding, der snævrer ind til et smalt rør. Bundbredde på 2 m, dybde: 10 cm, strøm: 20 cm/s, vandføring: 40 l/s. Fauna med fiskeyngel, gammarus og ærtemusling. Emergent vegetation med alm. Mjødurt. Brinkerne er flade ved underføringen og med skvalderkål,bøg, miliegræs, vild kørvel, tveskægget ærenpris og ask. Vandløbet er B1- målsat. 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

76 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 106 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

77 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 118 Undersøgt dato: 15/ Beliggenhed: Tilløb til Fladså Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Langsomtflydende vandløb i skovkant, der er overskygget af store træer. Vandet er klart og bunden mudret. Bundbredde på 1,20 m, dybde: 10 cm, strøm: 5-10 cm/s, vandføring: 12 l/s. Fauna med gammarus og vårfluelarver [ ]. Emergent vegetation med sideskærm, tagrør, tykbladet ærenpris, ager padderok, bittersød natskygge, vandmynte og hamp hjortetrøst. Brinkerne er 1,5 m høje, stejle og med burresnerre, alm. Kvik, tørst, rød-el, éngriflet hvidtjørn, stor nælde, kål tidsel.vandløbet er B1-målsat. 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

78 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 118 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

79 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 119 Undersøgt dato: 15/ Beliggenhed: Fladså Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Vandløb med stenet bund og svagt uklart vand. Vandløbet er relativt lysåbent men med enkelte solitære elle-træer, ellers delvist skygget af overhængende brinkvegetation. Vandløbet løber igennem dyrkede marker ved underføringen under vej og banen. Bundbredde på 3 m, dybde: 30 cm, strøm: 50 cm/s, vandføring ca. 400 l/s. Fauna med kvægmyg, gammarus, hydropsyche og husbyggende vårfluelarver, tanypodiner. Submers vegetation med chladophora, kildemos og vandspir. Emergent vegetation med tagrør. Brinkerne er relativt stejle og med draphavre, rød hestehov, tagrør, skvalderkål, rød-el, stor nælde, fodder kulsukker, krybende baldrian og lodden dueurt. Vandløbet er B2 målsat. 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

80 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 119 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

81 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 140 Undersøgt dato: 15/ Beliggenhed: Tilløb til Jernbanegrøften Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Nyopgravet vandløb med klart vand og en voldsom sandflugt. Vandløb skygget af store træer. Vandløbet er rørlagt fra omkring kanten af undersøgelseskorridoren og ind under banen. Opstrøms for røret er vandløbet meget fint og hastigt strømmende og med stenbund. Langs banen er der en afvandingsgrøft på østsiden. Bundbredde 1 m, dybde 10 cm, strøm 20 cm/s og vandføring på 20 l/s. Ingen fauna og submers vegetation. Emergent vegetation: tykbladet ærenpris. Vegetaion på brinkerne: Ær, éngriflet hvidtjørn, ask, stor nælde, rød-el, stinkende storkenæb, eng forglemmigej, burresnerre og alm. Mjødurt. Vandløbet er B1-målsat øst for banen og rørlagt C-målsat vest herfor. 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

82 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 140 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

83 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 148 Undersøgt dato: 15/ Beliggenhed: Ellebæk Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Hastigt strømmende bæk med godt fald, stenet/gruset bund og klart vand. Ved underføring under banen (i cementrør) er der er dyrkede marker på begge sider af bækken og den er skygget af overhængende brinkvegetation. Bundbredde på 1 m, dybde 10 cm, strøm 30 cm/s og vandføring på 30 l/s. Fauna: netspindende vårfluer og tanypodiner. Ingen submers og emergent vegetation. Brinkerne er stejle og med lodden dueurt, alm. Bjørneklo, gråbynke, stor nælde, draphavre, døvnælde, rød-el og ager padderok. Vandløbet er B1- målsat 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

84 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 148 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

85 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 162 Undersøgt dato: 15/ Beliggenhed: Øager Grøft Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Lysåbent vandløb, der er uddybet for nyligt og der forekommer sandvandring. Underføring under banen (ca. 3 m bred) er udført uden banketter.der er dyrkede marker på den ene side af vandløbet og ekstensivt drevne arealer på den anden. Vandløbet er besigtiget på den østlige side af banen. Bundbredde 1,5 m, dybde 30 cm, strøm 30 cm/s og vandføring på 135 l/s. Fauna med gammarus, døgnflue [ ]. Submers vegetation: Grenet pindsvineknop. Emergent vegetation: alm. Mjødurt. Brinkerne er ca. 1 m høje, stejle og med draphavre, døvnælde, stor nælde, butbladet skræppe, rød-el, skvalderkål, krybende baldrian, lav ranunkel, lodden dueurt og foder kulsukker. Vandløbet er B3-målsat. 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

86 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 162 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

87 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 169 Undersøgt dato: 15/ Beliggenhed: Svinninge-Sværdborg Grøft Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Lysåbent vandløb med sandet/mudret bund, der løber igennem dyrkede marker på begge sider af vandløbet. Vandet er svagt uklart (Vandløbet er besigtiget øst for banen). Bundbredde på 1,5 m, dybde 60 cm, strøm 20 cm/s og vandføring på ca. 150 l/s. Fauna: døgnfluelarver [ ], gammarus og chironomider. Emergent vegetation: sideskærm og tagrør. Brinkerne er ca. 1 m høje, stejle og med draphavre, eng-rævehale, lodden dueurt, stor nælde, foder kulsukker og alm. Rapgræs. Vandløbet er B2-målsat. 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

88 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 169 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

89 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 175 Undersøgt dato: 15/ Beliggenhed: Næs Å Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Vandløb med sandet/mudret bund, der er skygget af overhængende træer fra sydsiden (besigtigelse er foretaget øst for banen). Underføring under banen udført uden banketter. Bundbredde på 5 m, dybde 80 cm, strøm 10 cm/s og vandføring på ca 400 l/s. Fauna med gammarus og slørvinge [ ]. Emergent vegetation: tagrør. Submers vegetation: sideskærm, grenet pindsvineknop og fladfrugtet fladstjerne. Brinkerne er 3-4 m høje, stejle og med ahorn, burresnerre, stor nælde, mirabel, draphavre, skvalderkål, brombær sp. Og alm. Rapgræs. Vandløbet er B3-målsat. 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

90 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 175 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

91 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 179 Undersøgt dato: 15/ Beliggenhed: Tilløb til Næs Å Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Klart vand og sandbund, overskygget af træer. Underføringen i ca 50 cm stenkiste. Vandløbet er besigtiget øst for banen og her er der en bundbredde på 0,75 m, vanddybde på 5 cm, strøm på 10 cm/s og vandføring på 3 l/s. Kun ca 5 m efter udmunding og sammenløb med grøft langs banen løber vandløbet gennem lille cementrør (Ø 30 cm) under en markvej. Vandløbet stuver sandsynligvis op her ved høj vandføring.fauna med gammarus, chironomider og slørvingelarver. Emergent vegetation med sideskærm og grenet pindsvineknop. Brinkerne er ca. 0,5 m høje og relativt flade. Vegetationen består her af lav ranunkel, ager padderok, stor nælde, feber nellikerod, korsknap, røn, vortebirk og draphavre. Vandløbet er C-målsat. 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

92 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 179 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

93 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 300 Undersøgt dato: 14/ Beliggenhed: ved Rundingshuse Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Delvist rørlagt grøft med klart vand og gruset/sandet bund. "Udspringer" fra 6-7 forskellige rør. Grøften er kun åben på ca. 100 m og herefeter rørlagt igen. Tørrer sandsynligvis ud om sommeren. Bundbredde på ½ m, dybde 5 cm, strøm 20 cm/s og vandføring på 3-4 l/s. Ingen fauna.der er grønalger på stenene og grønne trådalger, ellers ingen submers vegetation. Brinkerne er stejle og ca. 2 m høje - vegetation m. lodden dueurt, skvalderkål, ager tidsel, alm. Hundegræs, stor nælde, ager snerle, burresnerre, mirabel, draphavre og alm. Hyld. 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

94 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 300 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

95 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 304 Undersøgt dato: 14/ Beliggenhed: Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Lille, udtørrende grøft med klart vand, der løber igennem opdyrkede arealer. Der er ikke observeret fauna, submers eller emergent vegetation. Bundbredde ca. 30 cm, dybde ca. 3 cm, vandføring ca. 1-2 l/s. Brinker med draphavre, burresnerre, vild kørvel, alm. Rapgræs, stor nælde, alm. hundegræs, lodden dueurt, haremad og kærtidsel. 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

96 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 304 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

97 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 316 Undersøgt dato: 14/ Beliggenhed: Tilløb til Torpe Kanal Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Lille vandløb med klart vand og sand-/mudderbund i vådområde. Vandløbet er næsten uden brinker og oversvømmer af og til de vandløbsnære arealer. Bundbredde ca. 0,8 m, dybde 5-10 cm og en vandføring på ca. 5 l/s. Vandløbet løber fra syd langs jernbanen. Fauna med ærtemusling og submers vegetation med vandmynte, bredbladet dunhammer og rørgræs. Vegetaionen på bredden med rørgræs, stor nælde, ager tidsel, eng-rævehale, gråpil, rød-el, mirabel og skov-angelik. Vandløbet er C-målsat 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

98 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 316 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

99 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 317 Undersøgt dato: 14/ Beliggenhed: Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst:, Nord:, Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Stillestående, udtørrende grøft, der løber gennem rapsmark og græsningseng ved underføringen. 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

100 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 317 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

101 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 318 Undersøgt dato: 14/ Beliggenhed: Tilløb til Torpe Kanal Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Afvandingssystem med grøft langs banen med stillestående vand. Afvander sandsynligvis banen ind mod skoven. Udtørrende. Bundbredde på ca. 1-1,5 m, dybde ca cm, strøm ca cm/s vandføring 1-2 l/s. Brinkerne er relativt flade og er med skovstar, alm. Hvidtjørn, skov-elm, bøg, lodden dueurt, brombær, stor nælde, akselblomstret star. Vandløbet er C-målsat 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

102 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 318 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

103 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 320 Undersøgt dato: 14/ Beliggenhed: Tilløb til Søgård Sø Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Der er ingen vandløb i på det angivne sted - evt. er det rørlagt på strækningen. B1 målsat?? 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

104 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 320 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

105 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 323 Undersøgt dato: 14/ Beliggenhed: Afløb fra Vridsløse by Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Rørlagt vandløb som er åbent under jernbanen og videre mod vest. Vandet er af dårlig kvalitet og der er tykke algebelægninger på stenene. Underføring udført med grusbelagt sti i den ene side og frit vandløb i den anden. Grusstien er sandsynligvis udført af hensyn til stiforbindelse for mennesker, men fungerer også udmærket som faunapassage. Vandføringen er på 3 l/sek. Vandløbet er C-målsat. 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

106 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 323 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

107 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 326 Undersøgt dato: 14/ Beliggenhed: Ellebækken Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Vandløb i bebyggelse med brunligt vand og en bund af sten + byggeaffald. Vandløbet krydser banen på bagsiden af huse og der er væltet byggeaffald ud i vandløbet. Bundbredde på 1,5 m, dybde 20 cm, strøm 20 cm/sek, vandføring på 60 l/sek. Fauna med acellus, gammarus, ærtemusling og kvægmyg. Der er ingen emergent eller submers vegetation. Brinkerne er ca. 4 m høje, stejle og med stor nælde, skvalderkål, stinkende storkenæb, burresnerrem grå bynke og kæmpe bjørneklo. Vandløbet er B1-målsat. 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

108 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 326 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

109 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 338 Undersøgt dato: 15/ Beliggenhed: Jernbanegrøften Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Vandløbet er kun åbent på en ca. 3 m strækning umiddelbart vest for banen i et ca. ½- 1 m dybt mudderhul. Derudover er vandløbet er rørlagt og kan kun erkendes ved en lavning i landskabet vest for banen. Øst for banen er det ligeledes rørlagt. Vandløbet er B3-målsat. 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

110 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 338 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

111 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 340 Undersøgt dato: 15/ Beliggenhed: Øager Grøft Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Lige, kanaliseret vandløb med uklart grumset vand og bund af sand/mudder.vandløbet løber under en ejendom (rørlagt). Bundbredde på 1,5 m, dybde 30 cm, strøm 20 cm/s og vandføring på 90 l/s. Fauna med igle, gammarus og vårfluelarver. Submers vegetation: fladfrugtet vandstjerne. Emgergent vegetation: sideskærm, tagrør, manna sødgræs. Brinkerne er ca. 1,5 m høje, stejle og med draphavre, alm. Rapgræs, gråbynke, stor nælde, lodden dueurt, burresnerre, ger snerle og døvnælde. Vandløbet er B3-målsat 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

112 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 340 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

113 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 341 Undersøgt dato: 15/ Beliggenhed: Klarskov-Svinninge Bækken Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Lysåbent vandløb med svagt uklart vand og med dyrkede marker på begge sider. Bundbredde på 1 m, dybde 30 cm, strøm 5 cm/s og vandføring på 15 l/s. Ingen fauna observeret. Submers vegetation: Kildemos. Vegetation på brinkerne med draphavre, engrævehale, lodden dueurt, stor nælde, foder kulsukker, skvalderkål, hyld og éngriflet hvidtjørn. Vandløbet er C-målsat 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

114 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 341 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

115 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 345 Undersøgt dato: 15/ Beliggenhed: Bæk ved Klarskov Lokalitetstype: Rørlagt vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Vandløbet er rørlagt på hele strækningen inden for korridoren. 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

116 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 345 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

117 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 350 Undersøgt dato: 15/ Beliggenhed: Præstegårdsgrøften Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Vandløb, der er delvist rørlagt, men åbent på begge sider af banen. Under banen er vandløbet ført under i et cementrør (1 m Ø). Parallelt med banen er vandløbet ført igennem endnu en dæmning - uvist til hvilket formål. Vandløbet er ved underføringen fuldkommen overskygget af brinkvegetationen. Bundbredde på 1 m, dybde på 10 cm, strøm 15 cm/s og vandføring på 15 l/sek. Fauna med gammarus, acellus og potamopyrgus. Submers vegetatio med fladfrugtet fladstjerne. Brinkerne er ca. 1 m høje, stejle og med skov gøgelilje, skov elm, dunet gedeblad, stor fladstjerne, skvalderkål, burresnerre, engkarse og alm. Rapgræs. Vandløbet er C-målsat. 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

118 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 350 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

119 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 351 Undersøgt dato: 15/ Beliggenhed: Vandløb vest for Sønderskov Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Vandløb, overskygget af overhængende træer og med sandet/stenet bund. Vandløbet løber ca. 100 m langs banen før det løber under (besigtigelse øst for banen). Vest for banen er vandløbet frit i ca m før det ender i et moseareal. Afløb fra mosen kendes ikke. Vandet har tidligere på året stået højere end underføringen (ca. 1 m højere end på besigtigelsestidspunktet). Bundbredde på 1 m, dybde: 10 cm, strøm: 30 cm/s, vandføring: 30l/s. Fauna med kvægmyg og tubifix og en emergent vegetation med tykbladet ærenpris. Brinkerne er ca. 1,5 m høje, stejle og med draphavre, stor nælde, lodden dueurt, krybende læbeløs, grå pil, alm. Hvidtjørn, ager padderok og solbær. Vandløbet er C-målsat. 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

120 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 351 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe

121 Lokalitets-beskrivelse Projektnr: Lokalitetsnr: 352 Undersøgt dato: 15/ Beliggenhed: Tilløb til Fladså Lokalitetstype: Vandløb Koordinater, Øst: , Nord: , Zone: UTM 32 P JPG Beskrivelse: Der er på sydsiden af banen kun 3 m frit vandløb ml. banen og den paralellt løbende vej. Vandløber er fuldstændig overskygget af overhængende kantvegetation og store træer. Bunden er mudret og vandet er grumset og stillestående. Bundbredde på 0,8 m, dybde: 5 cm. Emergent vegetation med sideskærm og tagrør. Brinkerne er ½-1 m høje, stejle og med stor nælde, skvalderkål, éngriflet hvidtjørn, burresnerre, alm. Hyld og draphavre. Vandløbet er C-målsat. 3, kortlagt 3, opfylder kravet 29a diger Kulturminder Nat2000 Habitatnatur Naturværdi:

122 Planter Fugle Projektnr: Lokalitetsnr: 352 Krybdyr Pattedyr Insekter m.v. Padder Snegle og muslinger Mosser & Svampe