Planforhold, kulturhistoriske- og rekreative interesser

Transkript

1 Planforhold, kulturhistoriskeog rekreative interesser - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg

2 3 Planforhold, kulturhistoriskeog Forord Forord Dette fagnotat omhandler planforhold, kulturhistoriskeog i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Orehoved Holeby. Det er udarbejdet i sommeren og efteråret 2010 af rådgivningsfirmaet NIRAS A/S som en del af Banedanmarks projekt, og opdateret i efteråret 2011 efter gennemførelsen af en offentlig høring om projektet. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. Iben Marcus-Møller, Projektleder Banedanmark har det fulde ansvar for denne publikation. Den Europæiske Union fralægger sig ethvert ansvar for brugen af oplysningerne i publikationen. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Planforhold, kulturhistoriskeog Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN

3

4 5 Planforhold, kulturhistoriskeog Indhold Indhold Indledning 7 Ikke-teknisk resumé 9 Planforhold 9 Kulturhistoriske interesser 9 Rekreative interesser 14 Lovgrundlag 15 Planforhold 15 Kulturhistoriske interesser 15 Rekreative interesser 16 Metode for undersøgelserne 17 Planforhold 17 Kulturhistoriske interesser 17 Rekreative interesser 18 Eksisterende forhold 19 Planforhold 19 Kulturhistoriske interesser 31 Rekreative interesser 61 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 71 Kulturhistoriske interesser Rekreative interesser Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 79 Kulturhistoriske interesser Rekreative interesser alternativ 91 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 93 Referencer 94 Bilag 97

5

6 7 Planforhold, kulturhistoriskeog Indledning Indledning Fagnotatet indeholder en beskrivelse af gældende planforhold, herunder de bindinger i arealanvendelsen, der er gældende i medfør af lokal- og kommunalplanlægningen. Herudover indeholder notatet en beskrivelse af de kulturhistoriskeog rekreative interesser omkring Sydbanen, samt de forventede påvirkninger i forbindelse med elektrificering og udbygning af de danske jernbanelandanlæg for strækningen mellem Orehoved og Holeby til den faste forbindelse over Femern Bælt. Overordnet omfatter jernbaneprojektet i henhold til projekteringsloven elektrificering fra Ringsted til Holeby og anlæg af et ekstra spor fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby. Strækningen fra Ringsted til Orehoved er beskrevet i et særskilt notat. Der skal undersøges løsninger for 2 maximale hastigheder for persontog. Disse løsninger betegnes i fagnotatet som grundløsninger. Desuden omfatter projektet 5 alternativer og 3 tilvalg hvoraf nogle ikke er aktuelle på den strækning som dette fagnotat omhandler. For fravalgte løsningsmuligheder henvises til afsnittet Andre undersøgte løsninger i fagnotatet Anlægsbeskrivelse. Løsningsrummet for den samlede strækning består af: Grundløsning 1 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 160 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges, og det er valgt at Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup, indgår i kombination med Grundløsning 1 i den samlede løsning. Grundløsning 2 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 200 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges, og det er valgt at Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup, indgår i kombination med Grundløsning 1 i den samlede løsning. Alternativ 1, Fast bro over Masnedsund Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 2, Linjeføring nord om Nykøbing F. Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Der etableres en niveaufri skæring syd for den eksisterende overkørsel. Det er valgt at alternativet skal indgå i den samlede løsning i stedet for grundløsningernes erstatningsanlæg. Alternativ 4, Aspekter ved hastighed over 200 km/t Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 5, Overhalingsspor nord for Vordingborg Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 11, Østlig fast enkeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor på Masnedsø Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for ét banespor, ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø, samt midterliggende overhalingsstation (750 m) på Masnedø. På eksisterende klapbro låses klapfaget, og eksisterende banespor hæves ved udlægning af membran og skærver. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Madsnedø østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat.

7 8 Planforhold, kulturhistoriskeog Indledning Alternativ 12, Østlig fast dobbeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor på Madsnedø Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for begge banespor, ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø, samt midterliggende overhalingsstation (750 m) på Masnedø. På eksisterende klapbro låses klapfaget og overfører kun biltrafik. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Alternativ 21, Østlig fast enkeltsporet bro over Madsnedsund og overhalingsspor ved Vordingborg station Overhalingsspor (750 m) på Vordingborg station med ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. Betonbro øst for eksisterende klapbro over Madsnedsund for ét banespor. På eksisterende klapbro låses klapfaget og eksisterende banespor hæves ved udlægning af membran og skærver. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Alternativ 22, Østlig fast dobbeltsporet bro over Madsnedsund og overhalingsspor ved Vordingborg station Overhalingsspor (750 m) på Vordingborg station med ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. Betonbro øst for eksisterende klapbro over Madsnedsund for begge banespor. På eksisterende klapbro låses klapfaget og overfører kun biltrafik. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Tilvalg 1, Overhalingsspor til m lange godstog Overhalingsspor til m lange godstog, hvor det i grundløsningerne er til 750 m lange godstog. Tilvalg 2, 22,5 t akseltryk Besparelse ved at udføre den nye del af banen til et akseltryk på 22,5 t, hvor det i grundløsningerne er 25 t. Tilvalg 3, Station på Lolland Anlæg af en ny passagerstation nordøst for Rødby Havn. 0-Alternativet Situationen i 2025 uden udbygning af banen men med en delvis sporfornyelse og udrulning af ERTMS, samt trafikale effekter som følge af etablering af ny bane København Køge Ringsted. Fagnotatet er disponeret i forhold til ovenstående løsningsrum. I behandlingen af planforhold, kulturhistoriskeog beskrives Grundløsning 1. Ændringer i forhold til denne beskrives i særlige afsnit om hhv. Grundløsning 2, alternativer og tilvalg. Af praktiske grunde stedfæstes en række af beskrivelserne via banens stationering og så vidt muligt med en stedbetegnelse. Fagnotatet dækker strækningen fra Orehoved ved st (Storstrømsbroens landfæste på Orehoved) til Holeby ved st (vest for Ladhavevej). I bilag 1 fremgår på oversigtskort stationeringen ved de enkelte lokaliteter.

8 9 Planforhold, kulturhistoriskeog Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé Fagnotatet beskriver de gældende planforhold, samt de kulturhistoriskeog rekreative interesser i området langs med Sydbanen, og giver en vurdering af de forventede påvirkninger som følge af elektrificering og udbygning af Sydbanen. Planforhold Planforhold omfatter de bindinger i arealanvendelsen der er gældende i medfør af lokal- og kommunalplanlægningen. Strækningen mellem Orehoved og Holeby er beliggende i Guldborgsund og Lolland Kommuner. Guldborgsund Kommune har vedtaget en ny kommuneplan i 2009, mens Lolland Kommune har vedtaget en ny kommuneplan i februar I kommuneplanerne findes retningslinjer og planrammer for udvikling i det åbne land og for byudvikling. Generelt er byområder og enkelte bynære rekreative områder omfattet af kommuneplanrammer, mens øvrige områder i det åbne land reguleres med generelle retningslinjer. I kommuneplanerne er der i det åbne land bl.a. udpeget større uforstyrrede landskaber, jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier, særlige naturområder, friluftsområder, skovrejsningsområder, økologiske forbindelser og regionale geologiske interesseområder samt kystnærhedszonen med tilhørende retningslinjer. Sydbanen har et forløb igennem eller langs med byer, landsbyer eller anden bebyggelse i det åbne land, herunder Gåbense, Nørre Alslev, Eskilstrup, Bangsebro, Nykøbing F., Toreby og Døllefjelde-Musse, der er omfattet af kommuneplanrammer og nogle steder lokalplaner. En stor del af arealbehovet til udbygningen af Sydbanen er inden for det eksisterende baneterræn, mens den resterende del vil ske ved ekspropriation af naboejendomme. Der er i kommuneplanrammerne for arealerne nærmest Sydbanen ikke bestemmelser om arealreservationer til en udvidelse af den eksisterende bane. Kommuneplanrammernes anvendelsesformål varierer fra boligformål, centerformål, offentlige formål, fritidsformål til erhvervsformål. Elektrificering og udbygning af Sydbanen vil berøre flere af de kommuneplanrammer og enkelte lokalplanområder, der grænser helt op til Sydbanen. Påvirkningerne medfører, at en række beboelsesejendomme eksproprieres pga. vibrationer. Ved ekspropriationerne ændres anvendelsen således, at ejendommene ikke længere må benyttes til boligformål, og der kan blive tale om nedrivning af flere af disse bygninger. Det vurderes, at påvirkningen af rammeområderne kan betyde, at kommuneplanens rammebestemmelser skal ændres. Der kan tillige være behov for at ændre en enkelt lokalplan. Det er valgt, at indarbejde Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup i grundløsningen. Ved etablering af en niveaufri skæring i den sydlige del af Eskilstrup vurderes rammeområdet at blive påvirket i en sådan grad, at der skal udarbejdes et tillæg til kommuneplanen for den nye vej gennem området. Kulturhistoriske interesser Kulturhistoriske interesser og værdier findes såvel i byerne som i det åbne land. Kulturarven omkring Sydbanen knytter sig til følgende emner: Fredede fortidsminder Arkæologiske fund og kulturarvsarealer

9 10 Planforhold, kulturhistoriskeog Ikke-teknisk resumé Kirker, kirkebyggelinjer og kirkeomgivelser Fredninger Beskyttede diger Kulturmiljøer Fredede og bevaringsværdige bygninger Broer og bygværker Fredede fortidsminder Elektrificering og udbygning af Sydbanen vil ikke påvirke nogen fredede fortidsminder direkte. Et enkelt fredet fortidsminde, en stendysse ved Bruntofte, ligger forholdsvis tæt ved Sydbanen. I forbindelse med anlægsarbejderne sikres det, at det fredede fortidsminde ikke berøres eller på anden vis beskadiges. Udbygningen af Sydbanen betyder, at beskyttelseszonen på 100 m omkring stendyssen krænkes yderligere, hvilket kræver dispensation fra Naturbeskyttelsesloven 18. Fund Modernisering og udbygning af Sydbanen vil berøre to kulturarvsarealer, ved hhv. Gåbense og Bruntofte Skov, hvor der er gjort væsentlige arkæologiske fund. På grund af det store fundpotentiale inden for kulturarvsarealer er der øget sandsynlighed for at påtræffe værdifulde arkæologiske fund i disse områder. Langs Sydbanen er der gjort en række arkæologiske fund, hvilket betyder, at der er stor risiko for, at man i forbindelse med anlægsarbejderne vil støde på hidtil ukendte lokaliteter med jordfaste fortidsminder skjult under det eksisterende terrænniveau. For så vidt muligt at undgå uhensigtsmæssige standsninger i kommende anlægsarbejder, og for at hindre utilsigtede skader på fortidsminder, gennemføres forud for anlægsarbejderne arkæologiske forundersøgelser jf. 26 i Museumsloven af de dele af det samlede anlægsareal, der ikke er forstyrret af tidligere anlægsarbejder. Udgifterne til sådanne forundersøgelser skal afholdes af den ansvarlige bygherre/anlægsmyndighed jf. Museumslovens 26, stk. 2. Kirker Udbygningen af Sydbanen berører ingen kirker. Sydbanen krydser igennem kirkebyggelinjen til Eskilstrup Kirke. Ved elektrificering og udbygning af Sydbanen vil kirkebyggelinjen blive yderligere krænket. Påvirkningen vurderes at være ubetydelig, da udbygningen inden for kirkebyggelinjen sker i bymæssig bebyggelse, og da den udbyggede bane ikke vil sløre indsigten til eller oplevelsen af kirken i højere grad end i dag. Omkring hovedparten af kirkerne langs Sydbanen er der udlagt kirkeomgivelseszoner med henblik på at sikre deres status som monumenter og bevare deres samspil med landskabet eller landsbymiljøet. Elektrificering og udbygning af Sydbanen vil berøre kirkeomgivelseszoner til Nørre Alslev Kirke, Musse Kirke, Fuglse Kirke, Torslunde Kirke og Tågerup Kirke. For hovedparten af kirkerne vurderes påvirkningen at være relativt begrænset, da arealinddragelsen sker i yderkanten af kirkeomgivelseszonerne, og da et ekstra spor ikke vurderes at forringe samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø væsentligt. For Torslunde Kirke sker udbygningen af Sydbanen på tværs af kirkeomgivelseszonen, hvilket vurderes at ville påvirke den visuelle oplevelse af kirken i det åbne landskab. Især vil etablering af køreledningsmaster og ledninger forringe og sløre indsigten til kirken fra området syd for Sydbanen. Fredninger Elektrificering og udbygning af Sydbanen berører ingen fredninger.

10 11 Planforhold, kulturhistoriskeog Ikke-teknisk resumé Beskyttede diger Der findes i alt 19 beskyttede jorddiger i umiddelbar nærhed til Sydbanen. Ved elektrificering og udbygning af Sydbanen vil fire jorddiger permanent blive afkortet i den ende, der grænser op mod Sydbanen, og ved anlægsarbejdet vil yderligere to diger blive berørt midlertidigt. Påvirkningen af digerne vurderes generelt at være relativt begrænset, da hovedparten af digerne fortsat vil være intakte, herunder deres forløb og fortælleværdi i landskabet. Kulturmiljøer Langs Sydbanen findes en række kulturmiljøer, der afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Ved udbygning af Sydbanen vil en række af de udpegede kulturmiljøer blive berørt direkte af en mindre arealinddragelse langs banen. De berørte kulturmiljøer omfatter: Orehoved Station Gåbense Nørre Alslev Eskilstrup Bruntoftegård Tingsted Nykøbing F. Flintinge Rosenlund Skottemarke Kjærstrup Hovedgård Torslunde Sukkerindustrien på Lolland Roesporet i Sognevejen Fugleflugtslinjen Kulturmiljøet omkring Orehoved Station vil især blive påvirket af etablering af køreledningsmaster og ledninger, der vil forstyrre det eksisterende miljø. Yderligere vil stationsbygningen, der delvis anvendes til beboelse blive eksproprieret til anden anvendelse end bolig eller til nedrivning pga. vibrationer. Bygningen ligger markant i landskabet, og er frem for alt en vigtig eksponent for det stykke kulturhistorie, der har med åbningen af Storstrømsbroen at gøre. Bygningen er ikke i sig selv bevaringsværdig, men har en væsentlig betydning i forhold til det samlede kulturmiljø, og bør derfor ikke nedrives. Påvirkningen vurderes samlet at være moderat, da ingen af de kulturhistoriske elementer vil blive påvirket direkte og da stationsbygningen vil kunne bibeholdes til erhvervsformål. Påvirkningen af kulturmiljøet ved Gåbense vurderes at være relativt begrænset, da de kulturbærende elementer især knytter sig til havnemiljøet, som ligger omkring 200 m fra Sydbanen. Kulturmiljøet i landsbyen Nørre Alslev grænser op til Sydbanen på begge sider og er i høj grad præget af jernbanen. Støjberegninger viser, at der efter udbygning og elektrificering af Sydbanen er grundlag for opsætning af støjskærme på begge sider af banen ved passage igennem Nørre Alslev. Støjskærmene vil medføre en visuel barriere på tværs af banen, og fragmentere kulturmiljøet omkring stationen. Opsætning af gennemsigtige støjskærme vil kunne mindske påvirkningen af kulturmiljøet. I stationsbyen vil der pga. vibrationer blive eksproprieret i alt 17 beboelsesejendomme indenfor Nørre Alslev kulturmiljø. Boligerne kan enten overgå til anden anvendelse end boligformål eller blive nedrevet. Samlet set vurderes arealinddragelse, opførelse af støjskærme og ekspropriation af muligheden for beboelse i 17 bygninger ved elektrificering og udbygning af banen at påvirke de kulturhistoriske elementer væsentligt og kræver dokumentation af kulturmiljøet inden eventuelle nedrivninger. Især vil en eventuel nedrivning af

11 12 Planforhold, kulturhistoriskeog Ikke-teknisk resumé stationsbygning og bygninger på Skernevej og Ravnsevej påvirke kulturmiljøet. Anvendelse af bygningerne til et andet formål end beboelse vil derfor være at foretrække og vil begrænse påvirkningen af kulturmiljøet. Kulturmiljøet i landsbyen Eskilstrup grænser op til Sydbanen på begge sider. Støjskærmene vil medføre en visuel barriere på tværs af banen, og fragmentere kulturmiljøet omkring stationen. Opsætning af gennemsigtige støjskærme vil kunne mindske påvirkningen af kulturmiljøet. En ny vej langs banens østside fra Tårngade til Eskilstrup Jernbanegade, der var nævnt i høringsudgaven af miljøredegørelsen som erstatningsanlæg, er fravalgt i projektet. I stedet anlægges Alternativ 3 Erstatningsanlæg B i Eskilstrup. Guldborgsund Kommune ønsker dog vejen anlagt som beskrevet i høringsudgaven af miljøredegørelsen, og den kan derfor senere besluttes etableret, såfremt der indgås aftale med Guldborgsund Kommune om medfinansiering. Vejen syd om Eskilstrup anlægges på en vejdæmning, der vil være relativ markant i landsbyen. Udbygningen af Sydbanen vil påvirke kulturmiljøet væsentligt, selv om de kulturhistoriske elementer, herunder stationsgaden bevares. Jorderne til den bevaringsværdige Bruntoftegård vil blive påvirket af arealinddragelsen langs Sydbanen. Påvirkningen vurderes at være relativt begrænset, da selve bondegården ikke berøres. I kulturmiljøet omkring den tidligere Tingsted Station, hvor de bærende kulturhistoriske elementer den gamle stationsbygning og forsamlingshuset ligger tæt på Sydbanen, vil etablering af køreledningsmaster og ledninger ændre omgivelserne og forstyrre det kulturhistoriske miljø. De to bygninger eksproprieres pga. vibrationer til anden anvendelse end beboelse eller til nedrivning. Stationsbygningen og forsamlingshuset bør bevares. Kulturmiljøet vil blive dokumenteret inden påvirkning ved eventuel nedrivning af bygningerne. Nykøbing F. rummer en række forskellige kulturmiljøer, herunder den gamle bydel vest for Sydbanen, skovene omkring byen, Guldborgsund, havnen, jernbanen og fabrikker i form af det tidligere Andelsslagteri, den tidligere Jappes Mølle og Sukkerfabrikken Nykøbing F. Elektrificering og udbygning af Sydbanen vil på hovedparten af strækningen igennem Nykøbing F. ligge indenfor det eksisterende baneterræn, hvorved påvirkningen af de kulturhistoriske interesser, der knytter sig til byen, vil være meget begrænsede. Ved udbygning af Frederik IX s bro over Guldborgsund vil broen blive mere dominerende og især kørestrømsanlægget vil påvirke den kulturhistoriske værdi, der knytter sig til sundet. For at afhjælpe de negative konsekvenser vil broen i videst muligt omfang være identisk med den eksisterende bro. Landsbyen Flintinge gennemskæres i den østlige ende af Sydbanen. Påvirkningen vurderes at være mindre, da udbygningen sker i udkanten af landsbyen. Herregården Rosenlund vil ikke blive påvirket direkte, men udbygningen langs Sydbanen, der gennemskærer gårdens store jorder, vil betyde en marginal øget påvirkning af de kulturhistoriske værdier, der knytter sig til herregården og dens jorder. Landsbyen Skottemarke er en af de få landsbyer på Lolland, der er stjerneudskiftet. Selve landsbyen berøres ikke, og udbygningen langs Sydbanen, der gennemskærer ejerlavet syd for landsbyen, vurderes ikke at påvirke udskiftningens spor væsentligt mere end i dag. Kjærstrup Hovedgård berøres ikke, men udbygningen langs Sydbanen, der gennemskærer jorderne nord for gården, vil yderligere påvirke de kulturhistoriske værdier, der knytter sig til herregården og dens jorder. Især vil etablering af køreledningsmaster og ledninger øge forstyrrelsen af landskabet.

12 13 Planforhold, kulturhistoriskeog Ikke-teknisk resumé Den lille landsby Torslunde berøres ikke, og udbygningen langs Sydbanen, der gennemskærer jorderne syd for landsbyen, giver kun en marginal øget påvirkning af de kulturhistoriske værdier, der knytter sig til landsbyens kulturmiljø. Omkring Højbygårdvej findes et større værdifuldt kulturmiljø, der er koncentreret omkring den tidligere Sukkerfabrik i Holeby. Sukkerindustrien har haft stor indflydelse på den samfundsmæssige udvikling på Lolland, og der ses som følge heraf i dag en række kulturhistoriske værdier i området, herunder Herregårdene Højbygård og Lungholm og deres store marker til roedyrkning, arbejder- og funktionærboliger, Tågerup Polakkaserne mm. De kulturhistoriske værdier, der knytter sig til sukkerindustrien, vurderes at blive yderligere påvirket. Især vil etablering af køreledningsmaster og ledninger øge forstyrrelsen af landskabet. Påvirkningen vurderes dog at være moderat, da ingen af de kulturhistoriske værdifulde bygninger påvirkes direkte, og da arealinddragelsen er relativt begrænset og i øvrigt sker langs den eksisterende bane. Hvor det er vurderet, at nedrivning af bygninger vil have væsentlig betydning for kulturmiljøerne, og hvor salg eller udlejning til anden anvendelse ikke har vist sig mulig, forventer Banedanmark, at der skabes mulighed for at finde anden anvendelse for bygningerne ved at tilbyde overdragelse til beliggenhedskommunerne, inden nedrivning iværksættes. Det retlige grundlag forventes omfattet af anlægsloven for projektet. Fredede og bevaringsværdige bygninger Eneste fredede bygning langs Sydbanen er stuehuset til Kjærstrup Hovedgård, st Den fredede bygning er beliggende ca. 200 m syd for Sydbanen og berøres dermed ikke. Der findes langs med Sydbanen en lang række bevaringsværdige bygninger. Pga. vibrationer eksproprieres i alt 12 bygninger med middel til høj bevaringsværdi (3-5) til anden anvendelse end beboelse eller til nedrivning. Hvor det er vurderet, at nedrivning af bygninger med væsentlig bevaringsværdi vil have væsentlig betydning, og hvor salg eller udlejning til anden anvendelse ikke har vist sig mulig, forventer Banedanmark, at der skabes mulighed for at finde anden anvendelse for bygningerne ved at tilbyde overdragelse til beliggenhedskommunerne, inden nedrivning iværksættes. Det retlige grundlag forventes omfattet af anlægsloven for projektet. Ejendomme med væsentlig bevaringsværdi, der nedrives, vil blive dokumenteret inden nedrivning. Der vurderes generelt ikke at være risiko for beskadigelse af de bevaringsværdige bygninger som følge af anlægsaktiviteterne, idet de resulterende vibrationsniveauer ikke forventes at have en størrelse, der umiddelbart kan medføre bygningsskader. For anlægsarbejder, der gennemføres nær ved ejendomme, afklares i første omgang om der er mulighed for, at reducere vibrationspåvirkningen ved anvendelse af alternative arbejdsmetoder, og som ekstra sikkerhed gennemføres en fotoregistrering af nærliggende ejendomme inden anlægsarbejderne igangsættes. Af hensyn til den kulturhistoriske værdi som Kjærstrup Hovedgård udgør, og det faktum, at der allerede i dag er sætningsskader i kælderens hvælvinger på grund af udskridende ydermur, vil der blive foretaget fotoregistrering og overvågning af vibrationspåvirkninger af det fredede stuehus, selvom det er beliggende ca. 200 m fra Sydbanen, og dermed ikke forventes at blive påvirket af vibrationer fra anlægsarbejdet. Broer og bygværker Elektrificering og udbygning af Sydbanen medfører, at 39 broer, der er mere end 50 år, skal nedrives. Kulturarvsstyrelsen er hørt vedrørende bevaringsværdien af broerne, og har udtalt, at de ikke ønsker at rejse fredningssag for nogen af de berørte broer. Grundløsning 2 Generelt vil Grundløsning 2 påvirke de kulturhistoriske værdier i højere grad end i Grundløsning 1, da arealinddragelsen til skråningsanlæg langs Sydbanen udover på

13 14 Planforhold, kulturhistoriskeog Ikke-teknisk resumé udbygningssiden også vil ske på delstrækninger langs banens modsatte side og dermed være større. Grundløsning 2 vurderes dog ikke at øge påvirkningen af kulturmiljøerne væsentligt i forhold til Grundløsning 1. Rekreative interesser De er i høj grad knyttet til de udpegede friluftsområder, der typisk omfatter de større sammenhængende skovområder og andre rekreative områder i form af bl.a. mindre skovområder. Flere af disse områder grænser enten op til Sydbanen eller ligger på begge sider. Andre væsentlig i nærheden af Sydbanen omfatter cykelruter og stier, kolonihaver og idrætsanlæg. Påvirkninger af de vil i anlægsfasen primært være knyttet til reduceret adgang/fremkommelighed samt støj og støv fra anlægsarbejderne. Afstanden til Sydbanen vurderes at være af afgørende betydning for omfanget af eventuelle gener. Generelt gælder det, at adgangen til og muligheden for brug af alle de rekreative interesser langs Sydbanen vil blive opretholdt i anlægsfasen og ikke vil blive påvirket i driftsfasen. Påvirkningen grundet mindre arealinddragelse af de rekreative områder og arealer, der grænser helt op til Sydbanen, vurderes at være relativt begrænset, da områdernes rekreative anvendelse ikke ændres. Påvirkningerne fra støj og støv i anlægsfasen vurderes at være små til moderate, da der er tale om midlertidige aktiviteter i en relativ begrænset periode, som primært vil foregå i dagstimerne på hverdage. Der kan dog forekomme væsentlige støjgener i forbindelse med særlige støjbelastende anlægsarbejder, som f.eks. ramning og skinneslibning, der dog vil foregå i meget kortvarige perioder på de enkelte lokaliteter. Udbygningen af Sydbanen betyder en væsentlig øget togtrafik, hvilket vil medføre en øget støjbelastning langs Sydbanen. Påvirkningen af friluftsområderne og andre rekreative områder vurderes at være moderat, på grund af den øgede støjbelastning. Anlægsarbejderne søges tilrettelagt med henblik på i videst muligt omfang at opretholde adgang og passage på de rekreative cykelruter og stier. Dog vil flere passager blive lukket i en kortere eller længere periode. I forbindelse hermed vil der blive etableret midlertidige omkørsler, som vil blive skiltet behørigt. I alt nedlægges tre stikrydsninger, hvoraf en enkelt rekreativ sti, som er en del af den nationale cykelrute nr. 8 Rudbøl-Møn, omlægges permanent, således at den i stedet for at krydse Sydbanen to gange indenfor kort afstand løber langs nordvestsiden af Sydbanen. Grundløsning 2 Ved Grundløsning 2 vil påvirkningerne af de blive forøget, da der udover anlægsarbejde på udbygningssiden også gennemføres anlægsarbejder på delstrækninger langs modsatte side af Sydbanen, og da anlægsarbejderne vil foregå over en længere periode. Påvirkningerne vurderes dog ikke at blive væsentligt forøget i forhold til Grundløsning 1.

14 15 Planforhold, kulturhistoriskeog Lovgrundlag Lovgrundlag Planforhold Projekteringsloven /1/ ratificerer traktaten mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland om en fast forbindelse over Femern Bælt /2/. Lovens 3, stk. 2 indeholder bestemmelser om projektering af en udbygning af de eksisterende jernbaneanlæg i Danmark, herunder banestrækningen mellem Orehoved og Holeby. Planloven /3/ har til formål at sikre, at samfundsudviklingen sker på et bæredygtigt grundlag, herunder ved planlægning af større anlægsprojekter. Kommune- og lokalplaner har hjemmel i planloven, og indeholder rammer og retningslinjer for bl.a. anlægsprojekter i det åbne land og i byerne. Planloven indeholder også bestemmelser om planlægning i kystområder og definerer en kystnærhedszone med skærpede bestemmelser. Planloven og tilhørende VVM-bekendtgørelse /4/ implementerer desuden EU s VVM-direktiv/5/ (vurdering af virkning på miljøet), for så vidt angår anlæg på land. Udbygningen af Sydbanen er undtaget VVM-reglerne, da der udarbejdes en anlægslov for projektet i alle dets enkeltheder, jf. Planloven 11 h. EU s VVM-direktiv /5/ har til formål at sikre en aktiv indsats for at forebygge og minimere negative miljøpåvirkninger gennem oplysning af beslutningstagere og offentligheden om de mulige konsekvenser af et konkret projekts gennemførelse. Selv om jernbaneprojektet ikke er omfattet af et krav om VVM, udarbejdes vurderingen da den kræves i projekteringsloven og skal, sammen med den indledende projektering, danne beslutningsgrundlag for vedtagelse af en anlægslov. Anlægsloven skal vedtages af Folketinget og tilvejebringer det overordnede planmæssige grundlag for etablering af jernbaneprojektet. Inden vedtagelse af en anlægslov, foretages en afklaring med relevante myndigheder vedrørende de dele af anlægget, der indebærer afværgeforanstaltninger for at begrænse konsekvenserne i forhold til omgivelserne, herunder afværgeforanstaltninger i forhold til naturområder, kulturhistoriske interesser,, grundvand, visuelle forhold, støj, håndtering af forurenet jord mm. Naturbeskyttelsesloven /6/ har til formål at værne om landets natur og miljø, herunder landets kystområder. Loven indeholder bl.a. beskyttelsesbestemmelser for arealet mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen, der er tinglyst og registreret i matriklen. Der må ikke ændres i tilstanden af strandbredder eller arealet mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Sydbanen berører strandbeskyttelseslinjen omkring Falster og Lolland. Kulturhistoriske interesser Museumsloven /7/ har som formål at sikre Danmarks kultur- og naturarv. Herudover skal loven sikre adgang til og viden om kultur- og naturarven og dens samspil med verden omkring Danmark. Museumsloven fastlægger bestemmelser vedrørende fredede fortidsminder, beskyttede sten- og jorddiger samt gennemførelse af arkæologiske forundersøgelser og udgravninger. Naturbeskyttelsesloven /6/ har til formål at værne om landets natur og miljø, og tilsigter særligt at beskytte naturen med dens bestand af planter og dyr samt deres levesteder. Loven tilsigter herudover at værne om de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier. For så vidt angår de kulturhistoriske værdier fastlægger Naturbeskyttelsesloven bestemmelser om fredninger, fortidsmindebeskyttelseslinjer og kirkebyggelinjer.

15 16 Planforhold, kulturhistoriskeog Lovgrundlag Planloven /3/ fastlægger bestemmelser om, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af kulturmiljøer og andre kulturhistoriske bevaringsværdier, og rammer for bevaring af bebyggelser eller bymiljøer. Bygningsfredningsloven /8/ har til formål at værne om landets ældste bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger der belyser bolig-, arbejds- og produktionsvilkår, samt andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Loven fastlægger bl.a. bestemmelser om fredning af bygninger og udpegning af bevaringsværdige bygninger. Bekendtgørelse om orientering af Skov- og Naturstyrelsen forinden nedrivning eller salg af visse offentligt ejede ikke-fredede bygninger samt bekendtgørelse om ændringer i ministeriernes forretninger /9/ giver Kulturarvsstyrelsen mulighed for at vurdere den eventuelle bygningsfredningsværdi af en offentligt ejet bygning, der påtænkes nedrevet eller solgt til private. For elektrificering og udbygning af Sydbanen, drejer det sig om broer, samt bygninger der ikke længere vil kunne anvendes til beboelse. Rekreative interesser Kommuneplaner skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder, jf. Planlovens 11 a, punkt 9 /3/. Kolonihaver er reguleret gennem Lov om kolonihaver /10/. Loven skelner mellem varige og ikke-varige kolonihaver, hvor de varige haver er beskyttede, og ikke må nedlægges uden tilladelse fra kommunen. Samtidig fastlægger loven, at der i forbindelse med nedlæggelse af varige kolonihaver skal etableres erstatningshaver.

16 17 Planforhold, kulturhistoriskeog Metode for undersøgelserne Metode for undersøgelserne Planforhold Relevante planforhold er gennemgået og beskrevet, herunder kommuneplaner for Guldborgsund og Lolland kommuner, trafikplan for Guldborgsund Kommune og lokalplaner i relevant nærhed af Sydbanen. Kommuneplanerne er gennemgået for udpegninger i det åbne land, der berøres af Sydbanen. Følgende emner er behandlet: Større uforstyrrede landskaber, jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier, særlige naturområder, friluftsområder, skovrejsningsområder, økologiske forbindelser, regionale geologiske interesseområder samt kystnærhedszonen. Kommuneplanerne er desuden gennemgået for kommuneplanrammer, der ligger i umiddelbar nærhed af Sydbanen. Kommuneplanrammerne er beskrevet i forhold til områdernes anvendelsesformål. Lokalplaner, der ligger i umiddelbar nærhed af Sydbanen, er beskrevet med hensyn til deres formål. Kommuneplanrammer fremgår af bilag 1 og lokalplanområder af bilag 2. Efterfølgende er det vurderet, hvilke kommuneplanrammer og lokalplanområder, der påvirkes af elektrificering og udbygning af Sydbanen. De steder, hvor lokalplanområder vil blive påvirket, er det vurderet, om det har betydning for planens formål. Kulturhistoriske interesser De kulturhistoriske interesser og værdier omkring Sydbanen er gennemgået og beskrevet. Det drejer sig om udpegede kulturmiljøer, fredninger, fredede fortidsminder, beskyttede diger, kirker herunder kirkebyggelinjer og kirkeomgivelser, arkæologiske fund, kulturarvsarealer samt fredede og bevaringsværdige bygninger og bygværker. Kortlægningen er foretaget på baggrund af tilgængelige skriftlige kilder og kort, samt ved besigtigelse af udvalgte lokaliteter. De tilgængelige kilder stammer fra: 4-cm kort og ortofoto Guldborgsund Kommuneplan Lolland Kommuneplan Oplysninger fra Danmarks Arealinformation Det Kulturhistoriske Centralregister Lolland-Falster Museum Diverse hjemmesider med oplysninger om kulturhistoriske forhold og værdier på Lolland-Falster. De kulturhistoriske interesser fremgår af bilag 3 og 4. Efterfølgende er der foretaget en vurdering af hvilke påvirkninger, elektrificering og udbygning af Sydbanen vil have på de kulturhistoriske interesser og værdier, herunder påvirkningernes art og omfang.

17 18 Planforhold, kulturhistoriskeog Metode for undersøgelserne Med henblik på at undgå, begrænse eller så vidt muligt opveje enhver væsentlig negativ indvirkning på de kulturhistoriske interesser og værdier er der stillet forslag om gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger. Rekreative interesser De langs Sydbanen er beskrevet ud fra en gennemgang af interesserne, herunder mulighed for offentlig adgang, udflugter og ophold. Interesserne omfatter større friluftsområder og andre rekreative områder, cykelruter og stier, kolonihaver, idrætsanlæg mm. Kortlægningen er foretaget på baggrund af tilgængelige skriftlige kilder og kort, der er indhentet fra bl.a. følgende kilder: Guldborgsund Kommuneplan Lolland Kommuneplan De nationale, regionale og lokale stinet primært for cyklister. De lokale friluftsorganisationers hjemmesider på internettet. Informationsmateriale om turisme og friluftsliv, f.eks. på Naturstyrelsens hjemmeside, herunder Ud i Naturen, vandretursfoldere mv. De fremgår af bilag 5. Efterfølgende er der foretaget en vurdering af hvilke påvirkninger, elektrificering og udbygning af Sydbanen vil have på de og adgangsforholdene til disse, herunder påvirkningernes art og omfang.

18 19 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Eksisterende forhold Planforhold Kommuneplaner Sydbanen mellem Orehoved og Holeby strækker sig gennem Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune. I kommuneplanen for de to kommuner, Guldborgsund Kommuneplan /11/ og Lolland Kommuneplan /12/, findes planrammer og retningslinjer for byudvikling samt udvikling i det åbne land. Generelt er byområder og enkelte bynære rekreative områder omfattet af kommuneplanrammer, mens øvrige områder i det åbne land reguleres med generelle retningslinjer. Det åbne land I kommuneplanerne er der i det åbne land bl.a. udpeget større uforstyrrede landskaber, jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier, særlige naturområder, friluftsområder, skovrejsningsområder, økologiske forbindelser, regionale geologiske interesseområder, råstofgrave- og interesseområder samt kystnærhedszonen med tilhørende retningslinjer. Sydbanen har flere steder et forløb indenfor eller grænsende til områder udpeget som jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier. Disse områder er karakteriseret ved at rumme natur- og landskabsværdier, der knytter sig til herregårdslandskaberne samt øvrige kulturskabte landskaber og landskabselementer, herunder værdifulde geologiske lokaliteter og kystprofiler. Der må i disse områder ikke etableres tekniske anlæg, anlægges veje eller foretages indgreb, der kan forringe områdernes landskabs-, natur- og kulturhistoriske værdier, mangfoldigheden af planter og dyr, deres levesteder og spredningsmuligheder. Bynært findes udpegede friluftsområder, der gennemskæres af Sydbanen. Områderne er karakteriseret ved særlige naturværdier, der er specielt velegnede til naturbaserede, rekreative aktiviteter. Ved ændring eller placering af nye anlæg i områderne skal det sikres, at befolkningens adgang til området og de naturbaserede ikke forringes. Omkring byerne er der udpeget områder, hvor skovrejsning er mulig. Det er områder, hvor det ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning vil være mest hensigtsmæssigt at plante ny skov. Formålet er at øge skovarealet, øge træproduktionen, fremme bynære friluftsmuligheder og den biologiske mangfoldighed. Op til Sydbanen ligger mange steder skovområder eller områder, hvor skovrejsning er ønsket. Mellem kommunernes værdifulde naturområder er udpeget et netværk af økologiske forbindelser, der består af mindre naturområder og potentielle naturområder langs vandsystemer samt våde og tørre naturtyper, der kan forbedre forbindelsen og sammenhængen i naturområderne. De økologiske forbindelser skal sikre, at bestande af planter og dyr kan spredes i landskabet. Større tekniske anlæg og byudvikling skal undgås i de økologiske forbindelser. Hvor trafikforbindelser anlægges, så de krydser økologiske forbindelser, skal der bygges afværgeforanstaltninger i form af faunapassager. Flere steder er der udlagt økologiske forbindelser på tværs af Sydbanen. Syd for Toreby krydser Sydbanen Sakskøbing Tunneldal, der er udpeget som regionalt geologisk interesseområde. Området har betydning for forståelsen af den regionale geologi, og de karakteristiske landskabstræk skal søges bevaret og beskyttet. Ved Store Musse på Lolland er der i Råstofplan 2008 for Region Sjælland /13/ udpeget hhv. råstofgraveområde og råstofinteresseområde i nærheden af Sydbanen. Råstofgraveområder er områder, hvor råstofindvinding prioriteres over andre planinteresser, og hvor kommunen som udgangspunkt er forpligtet til at meddele

19 20 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold tilladelse til råstofindvinding under hensyntagen til særlige beskyttelsesinteresser, herunder fortidsminder og beskyttede naturtyper mv. Råstofinteresseområder er en form for arealreservation, der betyder, at arealerne kan tages i anvendelse til andre planformål hvis det ikke vurderes at være i konflikt med en eventuel udnyttelse af råstofferne. Der vil normalt ikke blive givet gravetilladelse indenfor interesseområderne medmindre samfundsmæssige interesser taler for det, og hvis det ikke er i modstrid med andre væsentlige interesser og der er en dokumenteret forekomst. Der er fastsat retningslinjer i Guldborgsund Kommuneplan for råstofindvinding. Retningslinjerne er i overensstemmelse med råstofplanen og fastlægger bl.a. at råstofindvinding kun må ske inden for de udlagte graveområder, og at der kan gives tilladelse til råstofindvinding inden for de udlagt råstofinteresseområder, hvis det ikke er i modstrid med andre væsentlige planmæssige interesser, og hvis der er en dokumenteret forekomst. Råstofgraveområderne er beliggende syd for Sydbanen i en afstand på ca. 400 m, og vil dermed ikke blive berørt af udbygning af Sydbanen. Råstofinteresseområderne er beliggende på begge sider af Sydbanen, hvor det nordlige område ligger i en afstand på ca. 80 m fra banen og det sydlige område ligger helt op til Sydbanen. Det sydlige interesseområde berøres af udbygningen af Sydbanen, men da der er tale om et interesseområde, skal eventuel udnyttelse af råstoffer vige for andre væsentlige planinteresser, hvilket vurderes at være tilfældet her. Yderligere vurderes området kun at blive påvirket i begrænset omfang, da arealinddragelsen på ca. 15 m sker langs den nordlige del af interesseområdet, og da hovedparten af interesseområdet stadig vil kunne udnyttes på sigt. Det kystnære landskab på Falster og Lolland er defineret i Planloven /3/ som kystnærhedszone og angivet som sådan i Guldborgsund Kommuneplan. De åbne kyster udgør en væsentlig natur- og landskabsressource, der på nationalt plan ønskes bevaret. Kystbestemmelserne har til formål at friholde kysterne for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængig af kystnærhed. Trafikanlæg og overordnede infrastrukturanlæg er undtaget bestemmelserne. Sydbanen har sit forløb i kystnærhedszonen mellem Orehoved og Nørre Alslev, st samt mellem Bangsebro og Flintinge vest for Toreby, st Byområder Sydbanen har et forløb igennem eller langs med byer, landsbyer eller anden bebyggelse i det åbne land. Gåbense, Nørre Alslev, Eskilstrup, Bangsebro, Nykøbing F., Toreby og Døllefjelde-Musse er omfattet af kommuneplanrammer og nogle steder lokalplaner. Tabel 1 giver en oversigt over de kommuneplanrammer, der ligger i umiddelbar tilknytning til Sydbanen. Rammeområderne fremgår af bilag 1. Der er i kommuneplanrammerne for arealerne nærmest Sydbanen ikke bestemmelser om arealreservationer til en udvidelse af Sydbanen. Anvendelsesformålene i disse områder varierer fra boligformål, centerformål, offentlige formål og fritidsformål til erhvervsformål. De enkelte steder, hvor udbygningen påvirker et rammeområde, er dette anført i kursiv under formål/påvirkning i Tabel 1. Tabel 1. Kommuneplanrammer Stationering Rammeområde Anvendelse Gældende lokalplan Formål/påvirkning Gåbense Vest for Sydbanen NALS BE5 Afgrænset landsby BE5: Landbrugsformål, boligformål, mindre butikker til områdets daglige forsyning, mindre erhvervsvirksomheder og offentlige formål Nørre Alslev,

20 21 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Stationering Rammeområde Anvendelse Gældende lokalplan Formål/påvirkning øst for Sydbanen NALS E11 Erhvervsformål NRA 22 NRA 58 NALS E1 Erhvervsformål NRA BV 2 NRA BV2,1 E11: Virksomheder, der giver anledning til væsentlig miljøbelastning, store virksomheder med behov for udendørs oplag samt virksomheder med meget tung transport. E1: Virksomheder, der giver anledning til væsentlig miljøbelastning, store virksomheder med behov for udendørs oplag samt virksomheder med meget tung transport Nørre Alslev, øst for Sydbanen NALS B3 Boligformål B3: Boligformål og bebyggelse til offentlige formål eller andre nærmere angivne erhvervsformål. Grundløsning 1 og 2: Rammeområdet vil blive påvirket idet en række beboelsesejendomme pga. vibrationer eksproprieres til anden anvendelse end beboelse alternativt nedrives Nørre Alslev, vest for Sydbanen NALS C1 Centerformål C1: Centerformål og offentlige formål. Grundløsning 1 og 2: Rammeområdet vil blive påvirket idet enkelte beboelsesejendomme pga. vibrationer eksproprieres til anden anvendelse end beboelse alternativt nedrives NALS BE7 Boligformål NRA 47 BE7: Ældre boligområde, tæt bebyggelse. Grundløsning 1 og 2: Rammeområdet vil blive påvirket idet en enkelt beboelsesejendom pga. vibrationer eksproprieres til anden anvendelse end beboelse alternativt nedrives NALS O1 Offentlige formål O1: Offentlige formål, skole, sportsplads m.v. NALS O10 Offentlige formål NRA 9 O10: offentlige formål, sportsplads Eskilstrup, øst for Sydbanen ESKI B1 Boligformål B1: Ældre boligområde, tæt bebyggelse til boligformål, offentlige formål, nærmere angivne erhvervsformål. ESKI BE5 Centerformål BE5: Ældre centerområde til

21 22 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Stationering Rammeområde Anvendelse Gældende lokalplan Formål/påvirkning centerformål og offentlige formål. ESKI BE2 Blandet bolig BE2: Ældre boligområde, åben bebyggelse til boligformål med tilhørende kollektive anlæg. Grundløsning 1 og 2: Rammeområdet vil blive påvirket idet enkelte beboelsesejendomme pga. vibrationer eksproprieres til anden anvendelse end beboelse alternativt nedrives, og af ny vej gennem området Eskilstrup, vest for Sydbanen ESKI B5 Boligformål B5: Ældre boligområde, åben bebyggelse til boligformål og offentlige formål. ESKI BE3 Blandet bolig og erhverv NRA 14 BE3: Ældre boligområde, tæt bebyggelse til boligformål, offentlige formål, samt mindre butikker til områdets daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervsformål. Grundløsning 1: Rammeområdet vil blive påvirket af ny vej gennem området. Grundløsning 2: Rammeområdet vil blive påvirket idet enkelte beboelsesejendomme pga. vibrationer eksproprieres til anden anvendelse end beboelse alternativt nedrives. ESKI E2 Erhvervsformål E2: Erhverv i tilknytning til mindre byer med begrænset behov for tung godstransport. Området omfatter desuden en række beboelsesejendomme. Grundløsning 1: Rammeområdet vil blive påvirket af ny vej gennem området. To ejendomme eksproprieres og nedrives pga. arealbehov. ESKI B4 Boligformål NRA 43 B4: Åben lav boligområde med jordbrugsparceller. Området er ikke fuldt udbygget Bangsebro vest for Sydbanen NYKF R11 Grønt område NYK F42 OBS: F42 divergerer med R11! R11:Grønt område, der skal friholdes for bebyggelse. NYKF T6 Offentligt formål NYK F42 T6: Jernbane station/trinbræt med tilknyttede funktioner, parkering o.a. NYKF O16 Offentlige formål O16: skoler, institutioner for yngre og ældre, administration, sportsanlæg o- l.

22 23 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Stationering Rammeområde Anvendelse Gældende lokalplan Formål/påvirkning NYKF B38 Boligformål NYK F39 B38: Boligområde, mod jernbanen skal der etableres afskærmende beplantning. Grundløsning 1 og 2: Rammeområdet vil blive påvirket idet en enkelt beboelsesejendom pga. vibrationer eksproprieres til anden anvendelse end beboelse alternativt nedrives NYKF B31 Boligformål NYK F5 B31: Blandet bolig, offentlige formål samt erhverv. Grundløsning 1 og 2: Rammeområdet vil blive påvirket idet en række beboelsesejendomme pga. vibrationer eksproprieres til anden anvendelse end beboelse alternativt nedrives Nykøbing F., øst for Sydbanen NYKF R9 Fritidsformål 119 R9: Idrætsanlæg og skydebane med tilhørende klubhuse. NYKF O10 Offentlige formål O10: Spejderhuse og park. NYKF B52 Boligformål/center formål NYK F26 NYK F43 B52: Blandet etagebebyggelse og tæt-lav bebyggelse samt mindre serviceerhverv, liberale erhverv. NYKF B14 Boligformål NYK F43 B14: Tæt-lav bebyggelse med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv. Udvikling i overensstemmelse med områdets karakter af ældre byområde. NYKF E12 Erhvervsformål NYK F29 E12: Sukkerfabrikken. Virksomheder, der giver anledning til væsentlig miljøbelastning, store virksomheder med behov for udendørs oplag samt virksomheder med meget tung transport. NYKF E18 Erhvervsformål E18: Sukkerfabrikken. Virksomheder, der giver anledning til væsentlig miljøbelastning, store virksomheder med behov for udendørs oplag samt virksomheder med meget tung transport.. NYKF T4 Baneterræn T4: Baneterræn. Virksomheder, der giver anledning til væsentlig miljøbelastning, store virksomheder med behov for udendørs oplag samt virksomheder med meget tung transport. Grundløsning 1 og 2: Der etableres spor indenfor rammeområdet, hvilket er indenfor rammeområdets formål.- ingen planmæssige konsekvenserl dvs. ingen påvirkning af

23 24 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Stationering Rammeområde Anvendelse Gældende lokalplan Formål/påvirkning planområdet. NYKF T3 Baneterræn T3: Baneterræn. Virksomheder, der giver anledning til væsentlig miljøbelastning, store virksomheder med behov for udendørs oplag samt virksomheder med meget tung transport. Grundløsning 1 og 2: Der etableres spor indenfor rammeområdet, hvilket er indenfor rammeområdets formål.- dvs. ingen påvirkning af planområdetl Nykøbing F. vest for Sydbanen NYKF R10 Fritidsformål R10: Kolonihaver, hundetræning, boldspil mv. Der skal friholdes et areal til afskærmende beplantning i 20 m s bredde langs områdets vest-, syd- og østgrænse. Rammeområdet omfatter desuden enkelte boliger langs Åhaven. Grundløsning 1 og 2: Rammeområdet vil blive påvirket idet enkelte beboelsesejendomme pga. vibrationer eksproprieres til anden anvendelse end beboelse alternativt nedrives NYKF E17 Erhvervsformål NYK F54 NYK F51 E17: Virksomheder, der giver anledning til væsentlig miljøbelastning, store virksomheder med behov for udendørs oplag samt virksomheder med meget tung transport. NYKF B12 Boligformål NYKF C1 Bycenterområde NYK C18 NYK C19 NYK C22 C1: Boligområde blandet med detailhandel og serviceerhverv. Privat og offentlig service, herunder administration, liberale erhverv, undervisning, institutioner, håndværk og andre funktioner, som alene medfører uvæsentlig forurening. NYKF E1 Erhvervsformål E1: Havneformål, som industri-, værksteds-, håndværks-, handels- og oplagsvirksomheder, som har naturlig driftsmæssig tilknytning til havnen Toreby, nord for Sydbanen SUND E2 Erhvervsformål NYK L15 Mindre erhverv (håndværkere, mindre fremstillings- og servicevirksomhed) med begrænset behov for tung godstransport Døllefjelde-Musse, nord for Sydbanen

24 25 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Stationering Rammeområde Anvendelse Gældende lokalplan Formål/påvirkning NYST R1 Fritidsformål NYS D1 R1: Døllefjeldemarked. Idræts- og markeds-formål Døllefjelde-Musse, syd forsydbanen NYST R5 Fritids- og naturformål NYS N23 R5: Grusgrav, jernalderforsøgscenter. Rammeområder langs Sydbanen jf. Guldborgsund Kommuneplan /11/. Hvor udbygningen påvirker et rammeområde, er dette anført under formål/påvirkning. Der er ingen kommuneplanrammer i Lolland Kommune, der ligger i nærheden af Sydbanen. I nedenstående Tabel 2 er opsummeret de rammeområder, der påvirkes i forbindelse med elektrificering og udbygning af Sydbanen. Det vurderes, at påvirkningen af rammeområderne kan betyde, at kommuneplanens rammebestemmelser for de berørte arealer skal ændres. Ved gennemførelse af Alternativ 3 - Erstatningsanlæg B i Eskilstrup vurderes rammeområdet at blive påvirket i en sådan grad, at der skal udarbejdes et tillæg til kommuneplanen for den nye vej gennem området. Tabel 2. Oversigt over Kommuneplanrammer der påvirkes af udbygning og elektrificering af Sydbanen. Stationering Rammeområde Anvendelse Gældende lokalplan Formål/påvirkning Nørre Alslev, øst for Sydbanen NALS B3 Boligformål Grundløsning 1 og 2: Rammeområdet vil blive påvirket, idet en række beboelsesejendomme pga. vibrationer eksproprieres til anden anvendelse end beboelse alternativt nedrives Nørre Alslev, vest for Sydbanen NALS C1 Centerformål Grundløsning 1 og 2: Rammeområdet vil blive påvirket, idet enkelte beboelsesejendomme pga. vibrationer eksproprieres til anden anvendelse end beboelse alternativt nedrives NALS BE7 Boligformål NRA 47 Grundløsning 1 og 2: Rammeområdet vil blive påvirket, idet en enkelt beboelsesejendom pga. vibrationer eksproprieres til anden anvendelse end beboelse alternativt nedrives Eskilstrup, øst for Sydbanen ESKI BE2 Blandet bolig Grundløsning 1 og 2: Rammeområdet vil blive påvirket, idet enkelte beboelsesejendomme pga. vibrationer eksproprieres til anden anvendelse end beboelse alternativt

25 26 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Stationering Rammeområde Anvendelse Gældende lokalplan Formål/påvirkning nedrives, og af ny vej gennem området Eskilstrup, vest for Sydbanen ESKI BE3 Blandet bolig og erhverv NRA 14 Grundløsning 1: Rammeområdet vil blive påvirket af ny vej gennem området. Grundløsning 2: Rammeområdet vil blive påvirket, idet enkelte beboelsesejendomme pga. vibrationer eksproprieres til anden anvendelse end beboelse alternativt nedrives ESKI E2 Erhvervsformål Grundløsning 1: Rammeområdet vil blive påvirket af ny vej gennem området. To ejendomme eksproprieres og nedrives pga. arealbehov Bangsebro vest for Sydbanen NYKF B38 Boligformål NYK F39 Grundløsning 1 og 2: Rammeområdet vil blive påvirket, idet en enkelt beboelsesejendom pga. vibrationer eksproprieres til anden anvendelse end beboelse alternativt nedrives NYKF B31 Boligformål NYK F5 Grundløsning 1 og 2: Rammeområdet vil blive påvirket, idet en række beboelsesejendomme pga. vibrationer eksproprieres til anden anvendelse end beboelse alternativt nedrives Nykøbing F. vest for Sydbanen NYKF R10 Fritidsformål Grundløsning 1 og 2: Rammeområdet vil blive påvirket, idet enkelte beboelsesejendomme pga. vibrationer eksproprieres til anden anvendelse end beboelse alternativt nedrives Oversigt over rammeområder langs Sydbanen jf. Guldborgsund Kommuneplan /11/, der påvirkes af udbygning og elektrificering af Sydbanen. Der er ingen lokalplanlagte områder i Lolland Kommune, der ligger i nærheden af Sydbanen. Trafikplan Trafikplanen for Guldborgsund Kommune /14/ anfører, at etablering af Femern Bæltforbindelsen vil kræve, at overkørslen i Eskilstrup i niveau bliver nedlagt, og at der er reserveret areal til etablering af en niveaufri krydsning, så gennemfarten i byen kan opretholdes. Arealet er udmatrikuleret til vejareal jf. Figur 1.

26 27 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Figur 1. Arealreservation Areal udlagt til niveaufri krydsning af Sydbanen /14/. I Grundløsning 1 og 2 udnyttes det udmatrikulerede areal til vej. Omfartsvej øst om Nykøbing Falster I Guldborgsund Kommuneplan /11/ er fastlagt retningslinjer for anlæg af en omfartsvej øst om Nykøbing Falster mellem Gedser Landevej og Stubbekøbingvej og mellem Stubbekøbingvej og Gåbensevej. Omfartsvejen er en del af statens grønne transportpolitik, som er vedtaget i Folketinget primo Det tidligere Storstrøms Amt udarbejdede i regionplantillæg med en tilhørende VVM-redegørelse, som har ligget til grund for Vejdirektoratets konsolideringsrapport fra 2010 /15/. Omfartsvejen er i maj 2011 vedtaget ved en anlægslov /58/. Den nye omfartsvej krydser Sydbanen omkring st syd for Systofte Skov. Lokalplaner For visse arealer grænsende op til Sydbanen foreligger der lokalplaner. Lokalplanerne indeholder ikke bestemmelser i forhold til en evt. udbygning af Sydbanen. Enkelte steder indeholder lokalplanen bestemmelser om beplantning og/eller støjafskærmning mod Sydbanen. Nedenfor er kort beskrevet lokalplanernes formål /16/ og hvor udbygningen påvirker lokalplanområdet, er dette beskrevet og påvirkningen af lokalplanens formål er

27 28 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold vurderet. I alt berøres et lokalplanområde i Grundløsning 1 og yderligere et lokalplanområde i Grundløsning 2. Ingen af stederne påvirkes de respektive lokalplaners formål, hvorfor påvirkningerne vurderes at være begrænsede. Enkelte steder vil der i anlægsfasen desuden være behov for smalle arbejdsarealer langs Sydbanen, der ikke vurderes at have nogen påvirkning af lokalplanernes formål. Områdernes geografiske placering og afgrænsning fremgår af bilag 2. NRA 58 Genbrugsplads og erhvervsområde, Nørre Alslev Lokalplanen giver mulighed for etablering af en genbrugsplads samt at udvide erhvervsområdet i Nørre Alslev. Lokalplanområdet grænser mod vest op til Sydbanen med en afstand på ca. 20 m til eksisterende spor. NRA 22 Industriområde, Nørre Alslev Lokalplanen giver mulighed for etablering af en genbrugsplads samt at udvide det eksisterende erhvervsområde i Nørre Alslev. Der er en byggelinje på 10 m mod Sydbanen. Lokalplanområdet grænser mod vest op til Sydbanen med en afstand på ca. 20 m til eksisterende spor. NRA BV2 Industriområde, Nørre Alslev Byplanvedtægten giver mulighed for at anvende området til erhvervsformål. Der må ikke drives virksomhed, som ved støv, røg, støj, rystelser eller udseende er til ulempe for den omliggende bebyggelse. Der er en byggelinje på 10 m mod baneterrænet. Lokalplanområdet grænser mod vest op til Sydbanen med en afstand på ca m til eksisterende spor. NRA BV 2,1 Industriområde, Nørre Alslev Byplanvedtægten giver mulighed for at anvende området til erhvervsformål. Der er en byggelinje på 15 m mod Sydbanen. Lokalplanområdet grænser mod vest op til baneterrænet med en afstand på ca. 10 m til eksisterende spor. NRA 47 Tidligere magasinbygning, Nørre Alslev Lokalplanen giver mulighed for at ombygge en tidligere magasinbygning til boligformål på en måde, der sikrer, at det eksisterende bevaringsværdige miljø bevares. Der er mulighed for etablering af støjskærm mod Sydbanen. Lokalplanområdet grænser mod øst op til Sydbanen med en afstand på ca. 5 m til eksisterende spor. NRA 9 Idrætsområde, Nørre Alslev Lokalplanen udlægger arealet til idrætsbaner mv., herunder mulighed for bebyggelse på op til 10 procent af arealet. Lokalplanområdet grænser mod øst op til Sydbanen med en afstand på ca. 5 m til eksisterende spor. NRA 14 Savværksområde, Eskilstrup Lokalplanen har til formål at sikre, at det eksisterende stationsbymiljø bevares ved at bibeholde nuværende bygningers arkitektur og stille krav for udformning og indpasning af nye bygninger. Området må kun anvendes til boligformål. Anvendelse til butikker, offentlige formål eller erhverv, der kan passes ind i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne, må kun finde sted efter bygningsmyndighedens tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Lokalplanområdet grænser mod øst op til Sydbanen med en afstand på ca m til eksisterende spor. Lokalplanområdet påvirkes i Grundløsning 2, idet enkelte beboelsesejendomme eksproprieres pga. vibrationer. Ved ekspropriation ændres anvendelsen, således at ejendommene ikke længere må benyttes til boligformål alternativt nedrives ejendommene. Lokalplanens formål vurderes ikke påvirket. NYK F42 - Erhvervsområde Nordensvej, Bangsebro Lokalplanen giver mulighed for at etablere et moderne og attraktivt erhvervsområde med et stærkt grønt islæt og mulighed for at etablere virksomheder i forskellige miljøklasser. Lokalplanen divergerer med kommuneplanrammerne i senest reviderede kommuneplan. Her udlægges området til grønne områder (R11/R13), boligformål (B47) samt erhvervsformål (E5). Lokalplanen må derfor forventes ændret i

28 29 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold overensstemmelse med kommuneplanrammerne. Lokalplanområdet grænser mod øst op til Sydbanen med en afstand på ca. 5 m til eksisterende spor. NYK F39 Nordbyen, Bangsebro Lokalplanen giver mulighed for at etablere en samlet ny bydel med tæt lav og åben lav boligbebyggelse samt offentlig service i form af skoler, institutioner mm. Området er mod øst afgrænset mod Bangsebrovej, der grænser op til Sydbanen. NYK F5 Boligområde, Bangsebro Lokalplanen giver mulighed for at etablere et boligområde med etagebebyggelse, tæt lav bebyggelse samt nødvendige centerformål, herunder butikker, institutioner mv. Området er mod øst afgrænset mod Bangsebrovej, der grænser op til Sydbanen. 119 Boldbane ved Kohaven, Nykøbing F. Lokalplanen har til formål at sikre områdets fremtidige anvendelse til offentlige formål som boldbaner og sportsanlæg uden bygninger. Området ligger ca. 50 m øst for Sydbanen. NYK F26 Slagterigrunden, Nykøbing F. Lokalplanen sikrer området en fremtidig anvendelse til boligformål med etagebebyggelser og tæt lav bebyggelse samt til service- og forretningsvirksomhed. Lokalplanområdet grænser mod vest op til Sydbanen med en afstand på ca. 5 m til nærmeste spor. NYK F29 Sukkerfabrikken, Nykøbing F. Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til industriformål samt udbygningsmuligheder for sukkerfabrikken samt opførelse af fabriksbygninger og tilhørende administrations-, undervisnings- og laboratoriefaciliteter. Lokalplanområdet grænser mod vest op til Sydbanen med en afstand på ca. 10 m til eksisterende spor. Der etableres en støttemur mod afgrænsningen af området, således at lokalplanområdet ikke berøres. NYK F43 Østerbro, Nykøbing F. Lokalplanen er en bevaringsplan for bydelen Østerbro. Formålet er at værne om bevaringsværdige bygninger og bymiljøer på Østerbro. Lokalplanen indeholder rammer for bevaring og retablering af arkitektoniske og kulturhistoriske værdifulde bygningsdetaljer, strukturerede bygninger og bebyggelser, værdifulde offentlige og private byrum og ubebyggede offentlige arealer og byparker. Lokalplanområdet grænser mod vest op til Sydbanen med en afstand på ca. 5 m til nærmeste spor. NYK F51 DSB baneterræn, Nykøbing F. Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til erhvervsformål og tekniske anlæg til jernbaneformål samt giver mulighed for at opføre enkelte bygninger og tekniske anlæg tilknyttet jernbanedriften med væsentlige hensyn til fredskovs- og naturværdier. Lokalplanen omfatter en del af jernbaneterrænet i den nordlige del af Nykøbing F., der mod øst grænser op til Sønder Kohave Skov, der er fredskov, og mod vest grænser op til et erhvervsområde udlagt til erhverv, der giver anledning til væsentlig miljøbelastning. NYK F54 Skovalléen, Nykøbing F. Lokalplanen udlægger området til erhvervsformål med mulighed for at etablere et biomassefyret varmeværk. Der må indenfor området kun opføres eller indrettes bebyggelse og fælles friarealer til erhvervsformål, herunder regnvandsbassin og transformerstation. Lokalplanområdet grænser mod øst op til Sydbanen med en afstand på ca. 5 m til eksisterende spor. NYK C18 Baltic karréen, Nykøbing F. Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til bolig- og centerformål samt offentlige formål og udgør desuden plangrundlaget for 2. etape af byfornyelsesprojektet Hotel Baltic samt for fremtidig byfornyelse inden for området. Lokalplanområdet er mod øst afgrænset af Brovejen, der grænser op til Sydbanen. NYK C19 Højbrogade, Nykøbing F.

29 30 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Lokalplanen udlægger området til centerformål og offentlig parkeringsplads. Lokalplanområdet er mod øst afgrænset af Brovejen, der grænser op til Sydbanen. NYK C22 Bymidten, Nykøbing F. Lokalplanen er en temalokalplan for facader og skilte i bymidten. Lokalplanen har til formål at skabe en kønnere og grønnere bymidte samt at fastholde byens historiske strukturer og styrke dens handelsmæssige centrum. Lokalplanområdet er mod øst afgrænset af Brovejen, der grænser op til Sydbanen. NYK L15 Erhvervsområde, Toreby Lokalplanen giver mulighed for at anvende området til erhvervsformål, herunder lettere industri og værkstedsvirksomhed samt mindre lager- og oplagsvirksomhed. Lokalplanområdet grænser mod syd op til Sydbanen med en afstand på ca. 5 m til eksisterende spor. NYS D1 Idræts- og markedsanlæg, Døllefjelde-Musse Lokalplanen har til formål at fastlægge rammer og retningslinjer for idrætsformål samt markedsanlæg. Lokalplanområdet må kun anvendes til idrætsformål med tilhørende faciliteter samt i kortere perioder anvendes til markedsformål med tilhørende forlystelser, boder, udstillings- og demonstrationstelte m.v. Området grænser mod syd op til Sydbanen med en afstand på ca m til eksisterende spor. NYS N23 Døllefjelde Musse Naturpark, Store Musse Lokalplanen har til formål at omdanne et grusgravsområde til naturpark. Området skal anvendes til ekstensivt landbrug og/eller rekreative formål, herunder søer og skovplantninger. Efter endt grusgravning og evt. deponering skal området efterbehandles, så der skabes et sammenhængende natur- og fritidsområde. Området grænser mod nord op til Sydbanen med en afstand på ca m til eksisterende spor. Lokalplanområdet påvirkes af ny baneskråning i en bredde af 1 5 m langs banen. Lokalplanens formål påvirkes ikke. Der er ingen lokalplanlagte områder i Lolland Kommune, i nærheden af Sydbanen.

30 31 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Kulturhistoriske interesser Kulturhistoriske interesser Kulturhistoriske interesser og værdier findes såvel i byerne som i det åbne land. Gennem tiderne har forskellige historiske perioder sat deres spor i landskabet og byerne. Kulturarven kan overordnet grupperes i oldtid, middelalder og nyere tid. Oldtiden udgør perioden fra de første jægere kom hertil for ca år siden og til vikingetiden slutter omkring 1060 e. kr. Oldtidens spor knytter sig bl.a. til fredede fortidsminder som stendysser, jættestuer og gravhøje. En del arkæologiske fund stammer fra oldtiden. Middelalderen udgør perioden frem til ca e. kr. Middelalderens spor findes typisk i form af kirker og middelalderlige bygningsværker, som f.eks. herregårde, klostre, borganlæg og voldsteder, samt gamle vejforløb, landsbyernes placering mm. Fra nyere tid knytter sporene sig især til landsbyerne og landbrugets udvikling, der bl.a. kommer til udtryk i de mønstre, som landboreformernes omfattende udskiftning fra midten af 1700-tallet medførte med etablering af diger, levende hegn og vejstrukturer. Siden 1900-tallet har industrialiseringen sat sine synlige spor i landskabet i form af byudvikling og udbygning af infrastrukturen mellem byerne. Elementer fra denne periode har også status som kulturarv. De kulturhistoriske interesser omkring Sydbanen er beskrevet for hvert af følgende emner: Fredede fortidsminder Arkæologiske fund og kulturarvsarealer Kirker Fredninger Beskyttede diger Kulturmiljøer Fredede og bevaringsværdige bygninger Broer og bygværker De kulturhistoriske interesser fremgår af bilag 3 og bilag 4. Fortidsminder Der er fortidsminder overalt i det danske landskab. Mange ses stadig tydeligt og er med til at give landskabet karakter. Fortidsminderne omfatter gravhøje, dysser, voldsteder, ruiner, jættestuer, runesten, sten med helleristninger, helligkilder mv. Disse mindesmærker er spor af Danmarks historie og kan fortælle om vore forfædres liv, og ofte er der i lokalområderne også knyttet sagn og fortællinger til dem. For at bevare denne del af den danske kulturarv for vore efterkommere, er de ofte fredede jf. Museumslovens 29 e /7/. Fredningen betyder, at der ikke må ske ændringer i fortidsmindets tilstand. Det vil sige, at alle aktiviteter, der påvirker fortidsmindernes indhold og overflade, ikke er tilladt. Der må heller ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes på fortidsminder eller i en afstand på 2 m fra dem, ligesom der ikke må anvendes metaldetektor. Et flertal af de fredede fortidsminder har ifølge Naturbeskyttelseslovens 18 /6/ en 100 m beskyttelseszone, beregnet fra fredningsgrænsen. Inden for denne zone må tilstanden ikke ændres. Det vil sige, at der ikke må opsættes hegn, bortset fra almindeligt landbrugshegn, og der må ikke plantes eller opstilles bygninger, campingvogne eller lignende. Sydbanen berører ingen fredede fortidsminder direkte, men har et forløb igennem beskyttelseszonen til ét fortidsminde. De fredede fortidsminder langs Sydbanen fremgår af Tabel 3 og bilag 3.

31 32 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Tabel 3. Fredede fortidsminder Stationering Lokalitet Fortidsmindetype Bemærkninger Guldborgsund Kommune Bruntofte 24 m øst for Sydbanen. Dysse (Tragtbægerkultur) Kun en del af kammeret står tilbage. Den omgivende jordhøj er væk. Sydbanen forløber igennem beskyttelseszonen omkring fortidsmindet Bruntofte Skov 200 m vest for Sydbanen. Gravhøj (Oldtid) Rundhøj med velbevaret fodkrans af sten. Smukt kuplet og fuldt bevaret. Skoven rummer mange gravhøje, hvoraf denne ligger tættest på Sydbanen Højgård 145 m syd for Sydbanen. Gravhøj (Oldtid) Rundhøj. Synlig og antagelig ubeskadiget. Dog gravet i toppen Bakkebjerg 200 m syd for Sydbanen. Gravhøj (Oldtid) Rundhøj. Synlig og antagelig ubeskadiget. Lolland Kommune Kjærstrup Hovedgård 155 m syd for Sydbanen. Voldsted (fra historisk tid -1060) En uregelmæssig formet banke omgivet af vandfyldt grav. Banken forbindes til land af broer. På den nordlige side af banken ligger den fredede hovedbygning. Oversigt over fredede fortidsminder langs Sydbanen /17, 18/. Det fredede fortidsminde, der ligger ca. 24 m fra spormidten ved Bruntofte, er synligt og antageligt ubeskadiget. Fortidsmindet består af rester af et smalt rektangulært dyssekammer med en længderetning VNV ØSØ. Dyssen fremstår i dag tilvokset med hyld og tjørn, se Figur 2. Kjærstrup Hovedgård med det fredede voldsted ses på Figur 11.

32 33 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Figur 2. Fredet fortidsminde Rester af stendysse ved Bruntofte, st Arkæologiske fund og kulturarvsarealer En stor del af kulturarven ligger skjult under jordoverfladen. Her kan der gemme sig spor af huse, gravpladser, handelspladser, hellige offermoser, danefæ mv. Disse arkæologiske fund udgør en væsentlig del af vores kulturhistorie. Kulturarvsstyrelsen registrerer i databasen Det Kulturhistoriske Centralregister /18/ arkæologiske fund, der er gjort gennem tiderne overalt i Danmark. Registret indeholder både enkeltfund, der er sket ved tilfældighed, og fund gjort i forbindelse med arkæologiske undersøgelser og udgravninger. Herudover foretager Kulturarvsstyrelsen en registrering af særligt bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter, de såkaldte Kulturarvsarealer /18/. Indenfor kulturarvsarealer er der gjort værdifulde fund, og det er sandsynligt, at der gemmer sig endnu flere. Kulturarvsarealerne er ikke fredede, men der bør tages hensyn til dem, da de har national betydning /19/. Indenfor kulturarvsarealer er der større fundpotentiale. Jf. Museumsloven /7/ skal bygherren afholde udgifter til eventuel gennemførelse af arkæologiske forundersøgelser og arkæologiske udgravninger. Der er udpeget otte kulturarvsarealer langs Sydbanen. Kulturarvsarealerne er listet i Tabel 4. Kulturarvsarealerne fremgår af bilag 3. Tabel 4. Kulturarvsarealer Stationering Lokalitet (ID-nr.) Alder Bemærkninger Guldborgsund Kommune Nørre Alslev Sogn, Gåbense ( ) Oldtid Naturhavn med vikingeskattefund, vikingetidsbebyggelse og jernaldergravfund. Indeholder en del gravhøje. Grænser op til Sydbanen.

33 34 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Nørre Kirkeby Sogn, Bannerup ( ) Udateret I forbindelse med anlæg af Sydmotorvejen er der registreret en række bebyggelser fra bronzealder, jernalder og middelalder. Ligger ca. 250 vest for Sydbanen Eskilstrup Sogn, Bruntofte Skov ( ) Oldtid Skoven rummer et kompleks af gravhøje mv. fra især bronzealderen. Grænser op til Sydbanen Nykøbing F. Sogn, Nykøbing F. ( ) Middelalder Nykøbing F. ligger ved Tingsted Å s udmunding i Guldborgsund. Midt i åens udløb lå den middelalderlige kongeborg, Nykøbing Slot. I gadebilledet genfindes det gamle torv med stræderne, der forbinder havnen med torvet mm. Ligger ca. 25 m vest for Sydbanen Toreby Sogn, Flintinge Bro ( ) Udateret Bro- og vadestedsområde fra vikingetiden og frem. Strategisk beliggende for landværts trafik mellem Nysted og Nykøbing. Langs åen er der registreret en række gravhøje. Ligger ca. 160 m nord for Sydbanen Musse Sogn, Havmussegård ( ) Oldtid Bopladser fra jernalderen med velbevarede hustomter og gårdanlæg. Generelt rigt på fund. Ligger ca. 575 m syd for Sydbanen Kjærstrup Voldsted Historisk tid Kjærstrup Borgplads og øst derfor et gammelt tårns grundvold. Er svært genkendeligt i landskabet. Ligger ca. 500 m øst for Kjærstrup Hovedgård og ca m syd for Sydbanen Ringsebølle Mose Bronzealder Fund i slutningen af forrige århundrede af en ca. 30 cm lang bronzehest i gårdens mose. Hesten blev ødelagt og kastet i en mergelgrav ved gården. Der er foretaget en prøvegravning i 1961 i den nu opfyldte mergelgrav, men man måtte opgive at finde solhesten. Oversigt over kulturarvsarealer langs Sydbanen jf. Kulturarvsstyrelsens register over fund og fortidsminder /18/. ID-nr. refererer til Kulturarvsstyrelsens identifikationsnummer. Udover kulturarvsarealerne er der langs Sydbanen gjort en lang række arkæologiske fund. De fund, der ligger nærmest Sydbanen, er listet i Tabel 5. Arkæologiske fund og stedfæstede punkter fremgår af bilag 3. Tabel 5. Arkæologiske fund Stationering Lokalitet (ID-nr.) Alder Bemærkninger Guldborgsund Kommune Nørre Vedby Sogn, Gåbense ( ) Oldtid Rundhøj, overpløjet og jævnt udpløjet Nørre Alslev Sogn, Nr. Alslev ( ) Oldtid Lav rund forhøjning, sikkert en overpløjet gravhøj Nørre Vedby Sogn, Gl. Skovriddergård ( ) Romersk jernalder Jordfæstegrav med rigt gravgods som perlekæde med glas- og ravperler Nørre Alslev Sogn, Førromersk jernalder Fund af fibula med 3 bukler og en

34 35 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Stationering Lokalitet (ID-nr.) Alder Bemærkninger Skjoldemose ( ) muldfjæl af en træplov i mose Nørre Alslev Sogn, Genbrugsplads ( ) Udateret Administrativt stedfæstet areal. Forundersøgelse forud for udvidelse af genbrugsplads. Ingen oplysninger om fund Nørre Alslev Sogn, Hartvig Jensensvej ( ) Bronzealder eller yngre jernalder Fund af gruber med keramik ifm. undersøgelse Gundslev Sogn, Skjerne ( ) Vikingetid Fund af to store sølvfibulaer og et bæltespænde af sølv ved harvning Nørre Kirkeby Sogn, Bannerup ( ) Yngre sten- eller bronzealder Rundhøj, sløjfet svag forhøjning. Fund af guldbelagt grebtungesværd i brandgrav i højen Nørre Kirkeby Sogn, Bannerup ( ) Yngre sten- eller bronzealder Rundhøj, sløjfet svag forhøjning. Fund af bronzedolk Eskilstrup Sogn, Lindevej 3 ( ) Nyere tid (efter 1660) I forbindelse med nedrivning af hus opdagedes en granitsten med indridsninger af bl.a. et skib Tingsted Sogn, Bruntofte ( ) Stenalder Yngre stenalderboplads. Fund af skrabere, bor mm Tingsted Sogn, Øverup ( ) Oldtid Rundhøj. Tilintetgjort og fjernet Nykøbing F. Sogn, Skovalléen ( ) Middelalder (1300- tallet) Ved anlægsarbejde er fundet 13 gruber, hvorfra der er fundet enkelte skår Nykøbing F. Sogn, Bangsebro Fredskov ( ) Yngre sten- eller bronzealder Rundhøj, svært beskadiget. Fund af sorte lerkar ifm. pløjning Nykøbing F. Sogn, Kohaven ( ) Oldtid Rundhøj. Antagelig tilintetgjort og fjernet. Ligger på baneterræn Nykøbing F. Sogn, Kohaven ( ) Oldtid Rundhøj, helt fjernet. Ligger i kommunevej Farvandsområde Guldborgsund, Nykøbing F. ( ) Jernalder eller historisk tid Tæt pælesætning fundet ved nedspuling af kabel Toreby Sogn, Nagelsti Engmose ( ) Tragtbægerkultur Kulturareal. Fund af 8 prene og langt over 1000 knoglefragmenter samt redskaber. Kranie af menneske Toreby Sogn, Nagelsti Engmose ( ) Tragtbægerkultur Boplads med dyssetids og ældre jættestuetidsinventar bl.a. lerkarskår, tyknakket økse, skrabere af flint mm Toreby Sogn, Flintinge ( ) Oldtid Brønd af udhulet træstamme med stenlægning om. Fund af skiveskraber, blok og flintafslag, dyreknogler mm Musse Sogn, Møllebakken ( ) Yngre sten- og bronzealder Jordfæstelsesgrav. Fund af to spiralfingerringe af guld Musse Sogn, St. Musse ( ) Oldtid Rundhøj, svært beskadiget Musse Sogn, Musse Mose Yngre stenalder Neolitiske flintoldsager, bl.a.

35 36 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Stationering Lokalitet (ID-nr.) Alder Bemærkninger ( ) tyknakkede økser, skrabere, opskærpet dolk mm Godsted Sogn, Godsø ( ) Oldtid Spredte stolpehuller og enkelte gruber Godsted Sogn, Godsø ( ) Yngre stenalder måske tragtbægerkultur Fragmenter af tyknakket økse fundet i tørvelag 3 m under terræn Godsted Sogn, Karleby ( ) Senneolitikum / Ældre jernalder Fund af gruber, flintgenstande og jernalderskår Godsted Sogn, Godstedgård ( ) Ældre jernalder Fund af tre gruber med skår Vester Ulslev Sogn, Sløsse ( ) Oldtid Fund af tre anlæg med flintafslag og keramik Vester Ulslev Sogn, Sløsse ( ) Yngre stenalder Kulturlagsrester og gruber. Fund af dyreknogler og skårflager. Lolland Kommune Tågerup Sogn, Tågerup ( ) Oldtid Fund af to skeletter i åbrink ca. 1 m under overfladen i mosejord. Over det ene skelet fandtes en 1 m lang hasselkæp ( ) Jernalder Uspecificeret brandgrave med et enkelt udstyr af jernknive og fibler. Endvidere en stenlægning med kul og brændte ben, der sandsynligvis udgør en ligbrændingsplads. Oversigt over arkæologiske fund, der er gjort langs Sydbanen, jf. Kulturarvsstyrelsens register over fund og fortidsminder /18/. ID-nr. refererer til Kulturarvsstyrelsens identifikationsnummer. Rund- og gravhøje nævnt i tabellen er ikke fredede. Fredede fortidsminder er listet i Tabel 3. Kirker Landsbykirker har udover den kulturhistoriske værdi ofte en betydning for landskabet pga. deres markante placering og synlighed i landskabet. Afgørende for deres visuelle betydning i det omgivende landskab er deres monumentale virkning og deres arkitektoniske værdi. Mange kirker har funktion som orienteringspunkt og kendemærke, når man færdes i landskabet, hvorved de kan virke identitetsgivende for den pågældende egn, se Figur 3.

36 37 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Figur 3. Tågerup Kirke Tågerup Kirke set fra Sydbanen, st Omkring kirker er der jf. 19 i Naturbeskyttelsesloven /6/ fastlagt en kirkebyggelinje på 300 m. Indenfor denne linje må der ikke opføres bebyggelse med en højde på mere end 8,5 m, med mindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Bestemmelsens formål er at beskytte kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet, mod, at der opføres bebyggelse, som virker skæmmende på kirken. I Kommuneplan for Guldborgsund Kommune /11/ og Kommuneplan for Lolland Kommune /12/ er der udpeget kirkeomgivelser omkring kirker i det åbne land med det formål at sikre kirkernes status som monumenter og bevare deres samspil med landskabet og deres nære omgivelser. I henhold til kommuneplanernes retningslinjer må der derfor ikke plantes skov, opføres bygninger, placeres tekniske anlæg eller lign. indenfor de udpegede områder, der kan sløre eller forringe kirkernes samspil med landskabet eller landsbymiljøet. Ved væsentlige om- eller tilbygninger af eksisterende bygninger, tekniske anlæg og lign. skal kirkernes betydning for landskabet eller landsbymiljøet fastholdes. Landskabet på Lolland-Falster er som det øvrige danske landskab beriget med et væld af kirker, hvoraf mange ligger i tilknytning til en større eller mindre landsby. En del af disse kirker ligger langs Sydbanen. Den nærmeste kirke, der er beliggende i landsbyen Eskilstrup, ligger ca. 230 m fra banen. Dette betyder, at Sydbanen passerer igennem kirkebyggelinjen. For en række øvrige kirker berøres kirkeomgivelseszonen enten ved, at Sydbanen grænser op til kirkeomgivelseszonen eller ved at den passerer igennem denne. Dette gælder bl.a. for Tågerup Kirke, der er vist på Figur 3. De kirker, hvis kirkebyggelinje eller kirkeomgivelseszone berøres af Sydbanen, er listet i Tabel 6. Beliggenheden af kirker samt kirkebyggelinjer og kirkeomgivelseszoner fremgår af bilag 4. For Radsted og Toreby Kirke er det ikke Sydbanen der berører kirkeomgivelserne, men en ny 132 kv forsyningsledning, der skal nedgraves mellem Radsted Koblingsstation og en ny fordelingsstation ved Nystedvej.

37 38 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Tabel 6. Kirker, kirkebyggelinjer og kirkeomgivelser Kirke Beskrivelse Afstand til Sydbanen Kirkebyggelinje berøres Kirkeomgivelseszone berøres Guldborgsund Kommune Nørre Alslev Kirke Rødkalket kirke fra middelalderen (ca. 1300) Ca. 775 m - st Eskilstrup Kirke Rødkalket kirke fra senromansk tid (ca. 1250) Ca. 230 m st Radsted Kirke Rødstenskirke med tårn og spir fra senromersk tid (ca. 1200) Ca. 1,2 km - Ja* Toreby Kirke Hvidkalket kirke fra tallet. Treskibet og rigt udsmykket. Ca. 9 km - Ja* Døllefjelde Kirke Hvidkalket kirke fra middelalderen (ca. 1362) Ca. 450 m - st Musse Kirke Hvidkalket kirke fra romansk tid (ca. 1100) Ca. 615 m - st Lolland Kommune Fuglse Kirke Kampestens- og munkestenskirke fra romansk tid (ca. 1100) Ca m - st Torslunde Kirke Rød munkestens-kirke fra middelalderen (ca. 1440) Ca. 470 m - st Tågerup Kirke Kampestens- og munkestenskirke fra middelalderen (1400- tallet) Ca. 700 m - st Ringsebølle Kirke Kirke af kampestenskvadre og munkesten opført omkring Ca m - st Oversigt over kirker, hvor kirkebyggebyggelinjer eller kirkeomgivelseszoner berøres af Sydbanen /17/. *: Kirkeomgivelseszoner berøres af anlæg af forsyningsledning fra Radsted til Toreby. Fredninger En fredning er det ældste og stærkeste redskab til beskyttelse af natur og landskab, som vi har i Danmark. Den sikrer en i princippet evig beskyttelse af det udpegede område. Før i tiden var fredning af et naturområde den vigtigste og næsten den eneste måde, hvorved det var muligt at bevare et naturområde for eftertiden. I dag beskyttes naturen også af anden lovgivning, men der fredes fortsat områder af både national og international betydning. Fredninger har til formål at bevare et område i den eksisterende tilstand, eller fastlægge en særlig drift, så området udvikler sig henimod en bestemt ønskelig tilstand, som herefter skal bevares. Fredninger kan regulere offentlighedens færdsel i et område, samt fastlægge bestemmelse om påbud og forbud vedrørende arealanvendelsen, hvis det skønnes nødvendigt for at fredningsmålet opnås.

38 39 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold En fredning har ekspropriationslignende karakter, idet den indeholder hel eller delvis afståelse af bestemte rettigheder over de omfattede arealer. Der udbetales således fuld kompensation for de rådighedskrænkelser lodsejere eventuelt påføres. Fredningssager afgøres af Fredningsnævnet, der er nedsat af miljøministeren i henhold til Naturbeskyttelseslovens kapitel 6 /6/. Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en fredningsbestemmelse ved ansøgning om mindre ændringer i tilstanden i det fredede område, som ikke strider imod fredningens formål. Større ændringer af fredningens bestemmelser samt hel eller delvis ophævelse kan kun ske ved, at der rejses en ny fredningssag /6/. Sydbanen berører ingen fredede områder direkte. De nærmeste fredninger er beliggende på Lolland jf. Figur 4. Ved st findes en fredning omkring Døllefjelde Kirke. Fredningen, der er meddelt i 1953, omfatter arealet nord, vest og syd for Døllefjelde Kirke og kirkegård /20/. Mod øst og syd strækker fredningen sig som en 200 m bred bræmme omkring kirkegården. Fredningen betyder, at arealerne ikke må bebygges, beplantes med højtvoksende træer, anvendes til råstofindvinding eller andet, som kan virke skæmmende. Fredningen ligger nord for Sydbanen i en afstand på ca. 200 m. Kauslund Skov, der ligger ca. 270 m syd for Sydbanen ved st , er fredet tilbage i 1924 /21/. Fredningen medfører, at skoven skal bevares uforandret, og at der kun må foregå begrænset hugst. Skoven omtales i dag ved navnet Karlslund Skov. Figur 4. Fredede områder Oversigtskort, der viser kirkefredning omkring Døllefjelde Kirke og den fredede Karlslund Skov. Beskyttede diger Sten- og jorddiger er beskyttede, fordi de fortæller om historien i landskabet gennem århundreder, herunder om Danmarks inddeling i sogne, landsby- og herregårdsejerlav, om driften i marken, om beskatnings- og ejerforhold. De er også beskyttede, fordi de er vigtige levesteder og spredningsveje for planter og dyr, og fordi de har en visuel betydning for oplevelsen af landskabet.

39 40 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Digerne har en generel beskyttelse i medfør af Museumsloven, hvor bestemmelsen i 29a betyder, at digernes tilstand ikke må ændres. Der er dog mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan dispensere fra forbuddet i særlige tilfælde /7/. De sten- og jorddiger, der er omfattede af beskyttelsen i Museumsloven, er menneskeskabte volde opført af sten, jord, tørv, tang eller lignende materialer. De markerer eller har markeret skel og fungerer eller har fungeret som hegning i landskabet. Museumsloven gælder ikke for diger, der er beliggende i byzone eller sommerhusområder, diger omkring kirkegårde, havediger og kystbeskyttelsesdiger /7/. Omkring og langs med Sydbanen findes en række beskyttede jorddiger. Disse fremgår af Tabel 7 og kan ses af bilag 4. Der findes ingen stendiger i nærheden af Sydbanen. Diget langs den nordlige afgrænsning til Bruntofte Skov, st er vist på Figur 5. Tabel 7. Beskyttede diger Stationering Lokalitet Dimension højde x bredde (m) Afstand til Sydbanen (m) Bemærkninger Guldborgsund Kommune Gåbense Skov 1 x 3 30 Langs skov. Øst for Sydbanen. Diget er beplantet med varierende vegetation. Pænt i formen Alslev Skov 2 x 5 15 Nord for Alslev Skov. Parallelt med og øst for Sydbanen. Antager form af støjvold langs banen. Meget skarpkantet i formen. Evt. overskudsjord fra banen. Beplantet Alslev Skov 0,7 x 3 0 Langs nordside af Alslev Skov. Øst for Sydbanen. Diget er beplantet med varierende vegetation Alslev Skov 0,5 x 2,5 5 Langs sydside af Alslev Skov. Øst for Sydbanen. Diget er beplantet med varierende vegetation Nørre Kirkeby Skov Nørre Kirkeby Skov Nørre Kirkeby Skov Nørre Kirkeby Skov 0,8 x 2,5 5 Langs nordside af Nørre Kirkeby Skov. Vest for Sydbanen. Brombærhegn på diget. 0,9 x 3,3 0 Langs nordside af Nørre Kirkeby Skov. Øst for Sydbanen. Diget er beplantet med varierende vegetation. Pænt i formen. Mindre grøft på marksiden af dige. 0,7 x 3 0 Langs sydside af Nørre Kirkeby Skov. Vest for Sydbanen. Diget er beplantet med varierende vegetation. Pænt i formen. 0,8 x 3,3 0 Langs sydside af Nørre Kirkeby Skov. Øst for Sydbanen. Diget er beplantet med varierende vegetation. Pænt i formen Bruntofte Skov 0,5 x 2 0 Langs nordside af Bruntofte Skov. Vest for Sydbanen. Flere lokale partier med marksten. Nedslidt flere steder Bruntofte Skov 0,5 x 2 2 Langs nordside af Bruntofte Skov. Øst for Sydbanen. Diget er beplantet med varierende vegetation Øverup 0,2 x 2,5 10 Langs nordsiden af Øverup Kalvevænge

40 41 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Stationering Lokalitet Dimension højde x bredde (m) Afstand til Sydbanen (m) Bemærkninger Kalvevænge Skov Skov. Vest for Sydbanen. Diget er beplantet med varierende vegetation. Diget svært at erkende. Mindre grøft på marksiden af dige Øverup Kalvevænge Skov 0,5 x 3 20 Langs sydsiden af Øverup Kalvevænge Skov. Vest for Sydbanen. Diget er beplantet med varierende vegetation. Diget er partielt svært at erkende. Vandførende grøft på marksiden af dige Bangsebro Skov 0,4 x 1,5-1 x 3,5 0 Langs sydsiden af Bangsebro Skov. Vest for Sydbanen. Diget er beplantet med varierende vegetation. Pænt i formen. Diget er lavest tættest på banen Systofte Skov 0,6 x Langs sydsiden af Systofte Skov. Øst for Sydbanen. Diget er beplantet med varierende vegetation. Skoven er meget åben Sønder Kohave Skov 2 x 5 5 Ved B1901 s boldbaner. Øst for og parallelt med Sydbanen. Antager form af støjvold langs banen. Indhegnet sammen med rangerterræn. Meget skarpkantet i formen. Evt. overskudsjord fra banen. Beplantet Engmosen 0,6 x 1,5-1,2 x 5 8 Kystdige syd for Sydbanen Frostrup Skov 0,3 x 2 5 Langs nordside af Frostrup Indelukke. Syd for Sydbanen. Diget er meget svært at erkende. Mindre grøft på marksiden af dige Markdige Frostrup Skov 0,3 x 1,5 100 Markdige nordvest for Frostrup Indelukke. Nord for Sydbanen. Levende hegn med flere store træer. Adskiller to jordlodder. Diget er meget svært at erkende. Der er mindre grøft mellem beplantningerne Musse Mose 0,3 x 3-1 x 3 8 Markdige ved Musse Mose. Nord for Sydbanen. Mark/mark. Levende hegn med enkelte solitære træer. Østlig markblok ligger ca. 50 cm lavere i terræn end den vestlige. Diget er gennembrudt for landbrugskøretøjer nærmest banen. Oversigt over beskyttede diger langs Sydbanen /17/.

41 42 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Figur 5. Dige ved Bruntofte Skov Beskyttet jorddige i nordkanten af Bruntofte Skov, st , vest for Sydbanen. Diget ligger vinkelret på Sydbanen, der skimtes i baggrunden. Kulturmiljøer Både byerne og det åbne land, herunder bebyggelsernes placering i det åbne land, rummer en righoldig kulturhistorisk arv, der vidner om menneskets påvirkning af omgivelserne gennem tiderne. Med det formål at sikre værdifulde kulturmiljøer skal kommuneplaner indeholde retningslinjer for varetagelsen af bevaringsværdier i det åbne land, herunder kulturmiljøer. Kulturmiljøer er geografisk afgrænsede områder, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Kulturmiljøer kan f.eks. være en jernbanestrækning med stationer, et industrimiljø eller en landsby med tilknyttede ejerlavsgrænser. Sydbanen blev etableret i 1872, og der skete i kølvandet herpå udbygning og udvikling af landsbyerne omkring linjeføringen. Der findes mange kulturhistoriske elementer i tilknytning til disse stationsbyer. Stationsmiljøerne omfatter Orehoved, Nørre Alslev, Eskilstrup, Tingsted og Nykøbing F. Disse er nærmere beskrevet nedenfor. De bærende kulturhistoriske elementer, der knytter sig til stationsbyerne, omfatter bl.a. stationsbygninger og jernbanebroer. Bevaringsværdige bygninger og broer er beskrevet nærmere i særskilt afsnit. Både Guldborgsund og Lolland Kommuner ønsker at værne om kulturarven, herunder landskabsværdierne, der knytter sig til herregårdslandskaberne og andre vigtige landskabstyper og elementer /11, 12/. Med henblik på at imødekomme dette er der i kommuneplanerne /11, 12/ fastsat retningslinjer om, at kulturhistoriske elementer i videst muligt omfang skal bevares. Byggeri, anlæg, vandindvinding, vandløbsregulering, fjernelse af gamle skelmarkeringer og levende hegn, der ændrer kultursporenes tilstand, skal i videst muligt omfang undgås eller begrænses. Forinden igangsætning af bygge- og anlægsarbejder, der i væsentlig grad kan påvirke oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, skal der foretages en konkret

42 43 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold vurdering af, om indgrebet vil være i strid med hensynet til de kulturhistoriske interesser /11, 12/. Jf. Guldborgsund Kommuneplan /11/ er arbejdet med udpegning af værdifulde kulturmiljøer ikke færdiggjort. Der er således kun udpeget kulturmiljøer i de tidligere kommuner på Falster. Denne udpegning er foretaget af det tidligere Storstrøms Amt. Kommunen fastslår i kommuneplanen, at denne registrering fortsat ligger til grund for kommunens landzoneadministration. Storstrøms Amts udpegninger er beskrevet i delrapporterne Kulturmiljøer Nørre Alslev Kommune /22/ og Kulturmiljøer Nykøbing Falster Kommune /23/ samt i 24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt /24/. De udpegede kulturmiljøer fremgår af bilag 4. Herudover har den tidligere Nykøbing F. Kommune i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen udarbejdet et Kommuneatlas /25/, hvor kommunens bevaringsværdige bymiljøer og bygninger samt bevaringsværdige sammenhænge på landet er kortlagt og beskrevet. I Lolland Kommuneplan /12/ er der udpeget særlig bevaringsværdige herregårde, samt nationale og regionale industriminder. Lolland Kommune har i samarbejde med Museum Lolland-Falster udarbejdet en bruttoliste over landsbykulturmiljøer i kommunen (Landsbykataloget Kulturmiljøer i Lolland Kommune /26/). Det er hensigten, at der i den kommende planperiode arbejdes videre, således at alle væsentlige kulturmiljøtyper registreres og udpeges. Langs Sydbanen omfatter kommuneplanen for Lolland Kommune og landsbykataloget udpegninger af Herregårde og industriminder af national og regional betydning, handelsbyer, landsbyer og landbrugsland. De udpegede kulturhistoriske bevaringsværdige områder fremgår af bilag 4, og er beskrevet fra Orehoved mod Holeby. Orehoved Station, st Området omkring Orehoved Station ved Gåbense er udpeget kulturmiljø. I området ses stationsanlægget, der er opført i forbindelse med åbningen af Storstrømsbroen i Området rummer kulturhistoriske værdier i form af stationsbygningen, stationsplads og godsareal, to funktionærbygninger, samt stationsvejen, der er anlagt på en markant vejdæmning med alléer af bornholmsk røn /22/. Stationsmiljøet er sårbart over for forfald, nedrivning og væsentlige ændringer af arkitektur, omgivelser, beplantninger og hegn. Gåbense, st Området omkring landsbyen Gåbense er udpeget værdifuldt kulturmiljø, især på grund af havnemiljøet. Gåbense udgør et gammelt overfartssted til Sjælland. Færgefarten sluttede i 1872, da Orehoved blev overfartsby, men blomstrede atter op fra 1919 til Storstrømsbroens åbning i 1937, da der blev etableret en bilfærge-rute mellem Gåbense og Vordingborg. Byen rummer flere kulturhistorisk værdifulde bygninger, herunder Gåbense Færgegård (fredet) og Gåbense Købmandsgård, samt en husrække imellem disse, opført til familier, der havde med færgedriften at gøre /22, 24/. Den beskyttede vig, der i dag er inddæmmet, har formodentlig været anvendt til ladeplads (naturhavn) i vikingetiden, og der er gjort et skattefund fra vikingetiden /22/. Figur 6 viser Gåbense Færgegård yderst mod det gamle færgeleje og enkelte af landsbyens huse til venstre i billedet.

43 44 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Figur 6. Gåbense Færgegård Gåbense Færgegård set fra det gamle færgeleje. Enkelte af landsbyens huse ses til venstre i billedet. Kulturmiljøet er sårbart overfor forfald, nedrivning og væsentlige ændringer af de kulturhistorisk værdifulde bygninger, samt for ny bebyggelse og tilplantning og tilgroning langs vigen. De arkæologiske levn er sårbare overfor dybdepløjning, terrænændringer og dræning. Nørre Alslev, st Den ældre del af landsbyen Nørre Alslev er udpeget kulturmiljø, da den rummer både landsbyens præg omkring kirken og stationsbyens elementer. Byen er i høj grad præget af og udbygget i takt med udbygningen af jernbanen. Områderne nærmest Sydbanen rummer bygninger i tilknytning til jernbaneanlægget, herunder stationsbygningen, jernbanearbejderhus, gæstgivergård, teatersal, kommunekontor, kornmagasin, planteskole, brugs og slagtehus /22/. Kulturmiljøet er sårbart overfor funktionstømning, forfald, nedrivning og væsentlige ændringer af såvel bebyggelsens struktur som den enkelte bygnings arkitektur og omgivelser. I Nørre Alslev er desuden udpeget to cirkulære kulturmiljøer, se bilag 4, der viser beliggenheden af to nedlagte byer fra tidlig middelalder. Det drejer sig om hhv. Ravnse Gammelby øst for banen, st og Bøstrup Ødelandsby vest for banen, st Områderne er noget usikre i forhold til den præcise lokalisering, men er medtaget i registreringen for at yde områderne den bedste beskyttelse /22/. De nedlagte landsbyer er sårbare overfor bebyggelse, gravning, dybdepløjning, terrænændringer og dræning. Nørre Kirkeby og Bannerup, st Området omkring landsbyerne Nørre Kirkeby og Bannerup er udpegede værdifulde kulturmiljøer. Kirken i Nørre Kirkeby er en af Falsters ældste og har muligvis været centrum for Falster Nørre Herred fra den tidlige middelalder. Byen bestod oprindeligt kun af syv gårde, hvoraf fire er bevaret på deres plads. Dette gør sammen med kirken og gadekæret Nørre Kirkeby til en landsby, der har bevaret sit oprindelige præg /22/. I den tidlige middelalder foregik ekspansionen fra Nørre Kirkeby østpå, hvor bl.a. Bannerup opstod som udflytterby før Bannerup udmærker sig ved, at dens

44 45 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold oprindelige fire gårde ligger præcis samme sted som i 1799 og muligvis helt tilbage til 1610 /22/. Landsbyerne er sårbare overfor væsentlige ændringer i byernes struktur og bygningerne er sårbare overfor forfald, nedrivning og væsentlige ændringer af arkitekturen. Landsbyerne er desuden sårbare overfor ny bebyggelse og slørende beplantning. Det omgivende landskab er sårbart overfor yderligere rydning af hegn samt tilgroning af engen mellem de to byer /22/. Eskilstrup, st Eskilstrup er en middelalderlig kirkeby. I 1600-tallet ejede Kronen det meste af byen. I 1766 blev byen solgt og lagt til godset Vestenborg. Ved udskiftningen i 1792 blev halvdelen af gårdene straks udflyttet, og kun én af gårdene ligger nu tilbage i byen. Med jernbanen blev Eskilstrup et vigtigt lokalcenter med en række industrier og andre virksomheder, hvor især træindustrien var dominerende. Væsentlige elementer herfra omfatter et savværk og to møbelfabrikker, der nu er lukket /23/. Byen rummer en velbevaret stationsbygade med en række rødstenshuse i to etager og med butikker i gadeniveau. Eskilstrup Jernbanegade ses på Figur 7. Kulturmiljøet er sårbart over for funktionstømning, forfald, nedrivning og væsentlige ændringer af såvel bebyggelsens struktur som den enkelte bygnings arkitektur og omgivelser. Figur 7. Jernbanegade, Eskilstrup Eskilstrup Jernbanegade set fra syd. Sydbanen med perroner ses til venstre i billedet. Bruntoftegård, st Bruntoftegård er en mellemstor bondegård beliggende øst for Sydbanen i en afstand på ca. 35 m. Stuehuset, der er opført i 1875, har en høj bevaringsværdi. Yderligere tre produktionsbygninger opført hhv. i 1825 og 1938 har ligeledes høj bevaringsværdi. Tingsted, st Tingsted Station og forsamlingshus er udpeget værdifuldt kulturmiljø. Stationen er opført i 1872 og nedlagt i Stationsbygningen fremtræder i al væsentlighed i sin oprindelige skikkelse med gule sten og rødt tegltag, se Figur 17. I begge ender er tilbygninger, der formodentlig er yngre end den oprindelige bygning. Stationen anvendes i dag til bolig. Tingsted Forsamlingbygning Fremtids Håb, nu Tingsted

45 46 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Forsamlingsgård blev opført nord for stationen i 1885, med senere tilbygninger i 1957 og 1960 erne /23/. Både station og forsamlingshus er sårbare overfor væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser. Klubhuse og baneanlæg for B 1901, st Boldklubben B 1901 besluttede i 1944 at anlægge egne boldbaner på arealet nord for Sønder Kohave Skov. Arealet blev købt af godsejer Thorsen, Vestenborg og anlægsarbejderne blev udført som et beskæftigelsesarbejde. Da der kun måtte arbejdes på baneanlægget i perioder med særlig høj arbejdsløshed, var de tre boldbaner først færdig i 50-års jubilæumsåret Klubhuset blev færdigt i Siden da, er både klubhus og antallet af boldbaner øget /23/. Klubhuse og baneanlæg er sårbare overfor væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser. Nykøbing Falster, st Placeringen af Nykøbing Falster i bunden af Guldborgsund var formentlig strategisk bestemt, da stedet kunne give byen nogen beskyttelse for angreb udefra, samtidig med at der var adgang til havet /25/. Allerede i 1100-tallet lå der en kongelig borg på et næs ved Tingsted Å s udløb i Guldborgsund, umiddelbart nord for den lille by. Selve byen er opstået på en lille lerbanke parallelt med sundet. Her ligger i dag byens ældste gadenet med små stræder, der førte ned til stranden, hvorfra der tidligere var færgefart over Guldborgsund til Lolland. Størstedelen af byen ligger på Falster, men især efter krigen har byen bredt sig til Sundby på Lolland. Tidligere var slottet det dominerende element, men kan i dag kun erkendes ved en lille ruin /25/. I henhold til kommuneatlasset /25/ er der udpeget en række bevaringsværdige kulturhistoriske sammenhænge, der er vigtige at fastholde i den fremtidige planlægning. Dem der ligger i nærheden af Sydbanen omfatter Skovene omkring Nykøbing F., Guldborgsund, havnen, jernbanen og fabrikker. Nykøbing F. var tilbage i tiden omgivet af meget store og sammenhængende skovområder, som i dag delvist er afløst af dyrkede marker. Byen er dog stadig i stor udstrækning omgivet af skovområder, der strækker sig i en halvbue uden om byen. Overgangen mellem by og land opleves tydeligt, og samspillet mellem by og skov udgør et karakteristisk træk. Skovene danner markante grænser for byvæksten, der breder sig mellem de enkelte skovområder. Bangsebro Skov, Systofte Skov og Sønder Kohave Skov grænser alle op til Sydbanen /25/. Guldborgsund, der har en snoet og flodlignende form, er det mest dominerende træk i Nykøbing F. Der har fra ældre tid kun været forbindelse mellem Lolland og Falster ved hhv. Guldborg og i Nykøbing F. Der var færgeforbindelse mellem Lolland og Falster indtil den første faste broforbindelse i Nykøbing F. blev indviet i Den blev suppleret med en jernbanebro i Den nuværende bro Kong Frederik IX s Bro over Guldborgsund, der er en kombineret vej- og jernbanebro, blev indviet i 1963 /25/, se Figur 8.

46 47 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Figur 8. Guldborgsund Guldborgsund med Kong Frederik IX s bro i baggrunden. Billedet er taget fra det grønne anlæg mellem Prinsholmvej, der ses yderst til højre, og Guldborgsund. Sukkerfabrikkens siloer ses øverst til højre. Broen lukker rummet langs Guldborgsund og deler sundet i to. Syd for broen forløber Prinsholmvej langs sundet, og der er mod vandet anlagt parklignende anlæg, se Figur 8, mens der på den anden side af vejen er nyere parcelhuse. Der er frit udsyn over vandet fra vejen og der er på strækningen anlagt en lille lystbådehavn. Mod nord er arealet langs med sundet domineret af havnen. Havnen præges af store pakhuse, der for de ældstes vedkommende ligger med gavlen mod vandet. Tidligere spillede havnen en væsentlig rolle i godstransporten til og fra den efterhånden store provinsby, men med tiden svækkedes dens betydning på grund af jernbanen og det stadigt forbedrede vejnet. Storstrømsbroen betød også en alvorlig svækkelse af havnens betydning /25/. Jernbanen kom til Nykøbing F. i Stationen og et stort jernbanehotel blev opført samme år, og begge bygninger lå i nogle år uden direkte gadeforbindelse med byen. Først i 1874 blev Jernbanegade anlagt som forbindelsen mellem stationen og byen /25/. Jernbanen er i dag ret dominerende, idet den deler byen på Falster-siden i to næsten lige store dele. Vest for jernbanen ligger den gamle middelalderby og Nørrebro, og øst for jernbanen ligger den store bydel Østerbro. De to bydele forbindes kun tre steder, hhv. ved underføring af Vestenskovvej lige ved stationen, ved overføring af Østerbrogade lige syd for stationen, se Figur 9, og ved underføring af Prinsholmvej langs sundet.

47 48 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Figur 9. Baneareal i Nykøbing F. Banearealet i Nykøbing F. set fra syd ind mod stationen med den krydsende bro for Østerbrogade. Efter åbningen af Sydbanen i 1872 skete en massiv udvikling af byen, der var placeret rigtigt og blev et trafikalt knudepunkt. Havnen blev udbygget og en lang række virksomheder kom i den følgende tid til at sætte afgørende præg på byen, herunder Andelsslagteriet, Jappes Mølle og Sukkerfabrikken Nykøbing F. /25/. Andelsslagteriet lå tæt på Sydbanen nord for sukkerfabrikken. Den blev opført i 1889 og fungerede i næsten 100 år, Bygningerne blev nedrevet i 1992, bortset fra en række arbejderboliger, der fortsat ligger på Søvej ud mod Sydbanen /25/. Byen har fra ældre tid været præget af flere vindmøller, der lå umiddelbart uden for byen bag voldene, svarende til en beliggenhed tæt på banens vestlige side lige nord for Østerbrogade. Jappes Mølle blev senere grundlaget for en brødfabrik /25/. Sukkerfabrikken Nykøbing F. blev opført i slutningen af 1800-tallet syd for byen ud mod Guldborgsund. Fabrikken, der forsat er i drift, er byens største virksomhed og fortsat meget dominerende i bybilledet, se Figur 8. I nærheden af fabrikken er der opført et stort antal arbejderboliger langs Søvej, Østerbrogade, Frederik VII s gade, Fromsgade, Grønnegade og Gedservej /25/. Toreby, st. 152,8 Toreby er en øst-vest orienteret vejby, der ligger på nordsiden af Flintinge Å i det jævnt bølgende terræn ned mod ådalen. Landsbyen blev udskiftet i 1775, og var oprindelig langstrakt, med Lollands største landsbykirke i midten. Byen er i nyere tid vokset ned mod åen, men er fortsat domineret af den ret trafikerede hovedvej til Sakskøbing, som gennemskærer landsbyen, hvilket betyder, at byen fremstår noget fragmenteret /25/. Sydbanen passerer syd om landsbyen i en afstand på ca. 350 m. Flintinge, st. 153,8 Flintinge landsby ligger syd for Toreby, på sydsiden af og langs med ådalen til Flintinge Å. Landsbyen blev udskiftet i Bebyggelsen består af en række gårde og huse langs den øst-vest gående vej. Mod vest bliver bebyggelsen meget spredt. Byen havde i perioden en jernbanestation på den nu nedlagte Stubbekøbing-Nykøbing F-Nysted Bane /25/. Linjeføringen var forskellig fra den eksisterende Sydbane, og den

48 49 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold gamle stationsbygning ligger i dag ca. 175 m syd for banen. Sydbanen passerer gennem den østlige del af Flintinge. Rosenlund, st Imellem landsbyerne Toreby og Døllefjelde ligger Herregården Rosenlund. Rosenlund er opstået af landsbyen Geltofte og nævnes allerede i 1100-tallet under navnet Gjeldtoftegård /25/. Herregården kom omkring 1500 under den store herregård Krenkerup, og er det den dag i dag. I 1638 lod godsejeren hele landsbyen nedrive og opførte et nyt gods, der fik navnet Rosenlund /27/. Den nuværende bolig er opført i Sydbanen passerer igennem herregårdens jorder mellem st og st Skottemarke, st Landsbyen Skottemarke er en af de forholdsvis få landsbyer i Lolland Kommune, der er stjerneudskiftet /26/. På målebordsbladet fra slutningen af 1800-tallet i Figur 10 ses markernes stjerneform, især syd for landsbyen. Yderligere kan man se, at hovedparten af gårdene ligger i landsbyen og kun ganske få er flyttet ud i marken, hvilket netop var karakteristisk for stjerneudskiftningen. Sydbanen krydser igennem den sydlige del af ejerlavet. Kulturmiljøet er sårbart overfor yderligere ændringer i vejforløb, og landsbyens bebyggelse sårbart overfor ændringer i variationen i de enkelte huses placering, hvor nogle huse ligger tæt på vejen og andre ligger tilbagetrukket fra vejen /26/. Figur 10. Skottemarke Målebordsblad fra perioden , der viser landsbyen Skottemarke med stjerneudstykning. Kjærstrup Hovedgård, st Kjærstrup er en gammel sædegård, der muligvis stammer helt tilbage fra 1100-tallet /26/. Igennem og 1800-tallet havde det i perioder fælles ejer med Herregården Bremersvold, der ligger godt 1 km mod syd. Den nuværende hovedbygning på Kjærstrup er oprindelig opført i Hovedbygningen, der er omgivet af voldgrave fra første halvdel af 1500-tallet, er i to etager over en høj middelalderkælder med hvælvninger /27, 28/. Hovedbygningen er

49 50 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold fredet /19/ og voldstedet er et fredet fortidsminde /18/, se Figur 11. Avlsbygninger er fra midten af 1900-tallet /26/. Den største landskabelige forstyrrelse er Sydbanen, der skærer midt igennem herregårdens jorder lige nord for gården. Figur 11. Kjærstrup Hovedgård Den fredede hovedbygning på Kjærstrup omgivet af voldgraven, der er fredet fortidsminde. Udover bygningernes kulturhistoriske værdi udgør herregårdens placering i landskabet midt på jorderne med blandingen af skov og ager bærende kulturhistoriske elementer. Også den markante allé langs Kærstrupvej fra hovedbygningen til Høvænge Skov nord for banen udgør en kulturhistorisk værdi, se Figur 13. Kulturmiljøet er sårbart overfor ændring af vejnettet, hovedtrækkene i beplantning og nybyggeri. Ved Kjærstrup Hovedgård findes spor efter de tidligere roebaner. Roebanens forløb omkring godset ses på Figur 12. Sporet ses at krydse Sydbanen to steder lige omkring Kærstrupvej (ca. st. 171,2), hvoraf det ene har et forløb langs Kærstrupvejs vestside. En del af roebanen har syd for jernbanen et forløb langs med Kærstrupvej, mens resten af banerne har et forløb i det åbne landskab gennem de dyrkede marker. I den danske sukkerindustris første dag måtte hver roeproducent selv transportere sine sukkerroer til fabrikken. Men efterhånden som roedyrkningen tog til, blev det klart at et virkelig effektivt transportsystem var nødvendigt. Det første sporanlæg til roetransport blev taget i brug straks efter anlæggelsen af Højbygaard Sukkerfabrik i Holeby omkring Roerne blev her transporteret i små kassevogne trukket af heste. I løbet af de næste tiår byggedes et net af roebaner på Lolland. Omkring gik de ældre roebaner over til lokomotivdrift, samtidig med at der blev anlagt yderligere baner. Roebanerne omkring Holeby havde en længde på 33 km i 1921 stigende til 40 km i Der er tale om smalsporede jernbaner, der i modsætning til almindelige jernbaner kunne klare relativt skarpe kurver. Roebanerne afvikledes definitivt , idet roerne herefter udelukkende transporteredes til fabrikkerne ad landevej. Godsernes placering i landskabet var meget vigtig for placeringen af roebanerne. Det var især de store landbrug (godser og herregårde) der dyrkede roer, og for at sikre

50 51 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold levering til sukkerfabrikkerne blev der etableret roespor direkte ud til godserne. Hvis man følger roebanesporet ses tydeligt en sammenhæng i banens linjeføring og godsernes placering. Selv om roebanerne blev fjernet kan spor efter banerne stadig ses rundt omkring i landskabet, men der er også mange steder hvor sporene er helt fjernet, og hvor de ikke kan genkendes i landskabet, hvilket er tilfældet omkring Kjærstrup Hovedgård. Figur 12. Roebane ved Kjærstrup Hovedgård Hhv. målebordsblad fra starten af 1900-tallet med roebanen omkring Kjærstrup Hovedgård (t.v.) og luftfoto fra 2008 (t.h.) af samme område. Roebanen, der i dag er nedlagt, krydsede Sydbanen i hhv. Kjærstrupvej og umiddelbart øst herfor. Roebanens forløb i markarealerne omkring godset er knap synlig i dag. Roebanernes spor udgør en kulturhistorisk interesse, og det er vigtigt at godsernes fysiske kulturmiljøer bevares for eftertiden, således at ikke kun er hovedbygningerne, der står tilbage, men også sammenhængen mellem hoved- og avlsbygninger, arbejderboliger og roebaner.

51 52 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Figur 13. Allé ved Kjærstrup Hovedgård Allé af lindetræer langs Kærstrupvej mellem Kjærstrup Hovedgård og Høvænge Skov. Fotoet er taget på Kærstrupvej nord for Sydbanen mod Kjærstrup Hovedgård, hvor spiret skimtes til højre i billedet. Torslunde, st Landsbyen Torslunde har sine rødder helt tilbage til vikingetiden /26/. I 1688 var der 23 gårde i landsbyen og 16 huse uden jordtilliggende. Udskiftningen skete ad to omgange, hhv. i 1788 og i 1816, hvor de fleste gårde flyttede ud i marken. De tomme tofter, dvs. de tomme grunde i landsbyen, der stod tilbage, når gårdene var flyttet ud i marken, blev efterhånden bebygget, og i den vestlige del af landsbyen kom der omkring 1940 nogle huse til. Byen rummer foruden kirke og præstegård, en skole, andelsmejeri, brugsforening, trævarefabrik og et par smedjer /26/. Den største landskabelige forstyrrelse er Sydbanen, der skærer igennem ejerlavet syd for landsbyen, og hovedvej 297 til Rødby, der skærer igennem ejerlavet nord for landsbyen /26/. Kulturmiljøet er sårbart overfor yderligere ændringer af veje og jernbane, samt ændringer i byens eksisterende byggestil. Sukkerindustrien på Lolland, st Sukkerfabrikken i Holeby repræsenterer en vigtig del af Danmarks industrihistorie, og rummer de elementer, der kendetegner et unikt, homogent og identitetsskabende industrimiljø. Af samme årsag er sukkerfabrikken udpeget af staten som ét af 25 nationale industriminder /29/. Sukkerfabrikken blev grundlagt i , da det blev muligt at udvinde sukker fra roer. Fabrikken blev opført tæt på råvarerne, men langt fra havn og arbejdskraft. I anlægsplanerne indgik derfor også opførelsen af en række arbejder- og funktionærboliger, vandforsyning fra en nærliggende sø og anlæggelse af en roebane til transport af afgrøder og affaldsprodukter /30, 31/. Et større område omkring Højbygårdvej udgør på baggrund af den tidligere sukkerindustri et værdifuldt kulturhistorisk interesseområde både nord og syd for Sydbanen /32/. De bærende kulturhistoriske elementer er udover selve sukkerfabrikken i Holeby, herregårdene Højbygård og Lungholm (se separat beskrivelse nedenfor) og deres nabobebyggelser i sammenhæng med park, allé, skove og de store dyrkningsenheder til roeproduktionen, der er opdelt af diger og levende hegn. Yderligere kulturhistoriske elementer omfatter arbejder- og funktionærboliger

52 53 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold samt Tågerup Polakkaserne, der blev anvendt til at huse polske sæsonarbejdere /33, 34/. Polakkasernen er i dag fredet og anvendes til museum /34/. Sukkerfabrikken fremstillede råsukker frem til 1960, hvor den blev omdannet til papirfabrik. Fabrikken lukkede i 1993, men har velbevarede bygninger og strukturer /30/. Sukkerindustriens kulturmiljø er sårbart overfor sløring af miljøets bygnings- og landskabstræk. Derfor bør ny beplantning samt stærk vækst og nyanlæg af erhverv i landbrugsområderne undgås /32/. Roesporet ved Sognevejen, st. 174,674 Yderligere et roespor krydser Sydbanen på det sydlige Lolland. Roesporet, der krydser sydbanen i en overføring i Sognevejen st. 174,674, har haft et forløb fra Herregården Lungholm syd for banen til sukkerfabrikken i Holeby nord for banen (se Figur 14). En del af roesporet, herunder passagen over Sydbanen i Sognevejen, indgår i en nyåbnet cykelrute mellem Errindlev og Holeby uden om de store veje i området. Sporet krydser Sydbanen i en overføring. Figur 14. Roebane ved Sognevejen Målebordsblad fra starten af 1900-tallet med roebanen mellem Lungholm Gods og Sukkerfabrikken i Holeby. Roebanen krydser Sydbanen i Sognevejen i en overføring, der fortsat eksisterer og anvendes som cykelsti. Højbygård, st Herregården Højbygårds historie er tæt forbundet med sukkerindustriens kulturmiljø, herunder Herregården Lungholm og landsbyerne Hyldtofte og Tågerup /26/. Selve Højbygård stammer fra ca. 1411, hvor den nævnes som en Hovedgård i landsbyen Højby. Gården har i middelalderen bestået af hovedbygning og voldgrav. Hovedbygningen er væk i dag, men der ses stadig rester af voldgraven, ligesom det gamle kornmagasin fra 1600-tallet stadig eksisterer, se Figur 15. Fra 1880 var Højbygård bortforpagtet til De Danske Sukkerfabrikker og fra denne periode indgår gården i det industrielle kulturmiljø omkring sukkerfabrikken.

53 54 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Figur 15. Højbygård Herregården Højbygård. Til højre i billedet ses det gamle kornmagasin fra 1600-tallet med bindingsværk og rødt tegltag. Omkring gården ses desuden to store husmandskolonier Egeby og Højby, som blev udskilt fra Hovedgården i 1925 /26/. Særlig opmærksomhed bør rettes mod statshusmandsudstykningen Højby, der er særlig velbevaret, og hvor helt ens huse ligger som perler på en snor på Sognevejen, se Figur 16. Figur 16. Sognevejen Sognevejen med de kultuhistorisk værdifulde arbejder- og funktionærboliger.

54 55 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Højbygård er sårbar overfor ændringer i beplantningen, som udvisker de tilbageværende skel /26/. Herregården Lungholm, st Herregården Lungholm er etableret i 1639 ved nedbrydning af den tidligere landsby Pugerup og nogle bøndergårde. Hovedbygningen består af tre dele, hvor de gule kamtakkede fløje er opført i 1639, mens midterpartiet først er opført i /26/. Ligesom Herregården Højbygårds er Lungholms historie tæt forbundet med sukkerindustriens kulturmiljø samt landsbyerne Hyldtofte og Tågerup /26/. I tidens løb er der bygget moderne avlsbygninger, mens vejstruktur, skov og marker ikke er forandret. Kulturmiljøet omkring Lungholm er meget velbevaret, hvilket betyder, at det er meget sårbart overfor ændringer i infrastruktur og beplantning /26/. Hyldtofte, st og Tågerup, st Landsbyerne Hyldtofte og Tågerup er flettet ind i hinanden, og er begge præget af de nærliggende herregårde Lungholm og Højbygård. Gårde har skiftet tilhørsforhold og bebyggelse samt veje har været under forandring gennem tiderne. Begge landsbyer er udskiftet i 1795 /26/. Som kulturmiljøer er disse to landsbyer ikke godt bevarede, og de oprindelige landsbyer er med de mange forandringer, udflytninger og ny bebyggelse næsten helt opløste. Landsbyerne er derfor primært sårbare overfor væsentlige ændringer af arkitekturen /26/. Fugleflugtslinjen Fugleflugtslinjen er et infrastrukturelt kulturmiljø fra 1963 og den eneste af sin slags i Danmark. Fugleflugtslinjen udgøres af den lige jernbanestrækning og motorvej, der mødes i Rødby færgeleje. Kulturmiljøet er autentisk, homogent og en stærk oplevelsesværdi idet alle bygningskonstruktionerne er opført i gennemført funktionalistisk stil, der er yderst repræsentativ for sin tid. Bærende bevaringsværdier er jernbane- og vejforbindelse fra København til Hamburg, færgehavnen og færgestationen med tilhørende bygninger, Farøbroerne, Guldborgsundbroen og Guldborgsundtunnellen. Andre kulturmiljøer Museum Lolland-Falster har gennemført en arkivalsk kontrol i forbindelse med projekt Femern Bælt danske jernbaneanlæg /35/, hvor der yderligere peges på en række kulturhistoriske værdier, herunder udskiftede landsbyer, udflyttede gårde og husmandssteder. Det gælder først og fremmest landsbyerne Ravnstrup, st , Døllefjelde, st , Store Musse, st og Sløsse, st , der formodentlig alle er opstået i tiden mellem jernalder, vikingetid og tidlige middelalder, og til dels områderne og bebyggelserne omkring Bruntofte, st og Stubberup, st /35/. Herudover ligger en række mellemstore gårde i nærheden af Sydbanen. Det drejer sig bl.a. om Fayersminde, st , Bruntoftegård, st , Fichersminde, st og Kristinelund, st Disse gårde ligger udflyttet fra selve landsbyerne som selvstændige enheder i det åbne land med marker og til dels skove og moser i deres tætte nærhed /35/. Fredede og bevaringsværdige bygninger Bygningskulturen er den mest synlige del af vores kulturarv. Bygninger fortæller om Danmarks kultur- og arkitekturhistorie gennem tiderne. Fredningslovgivningen gør det muligt at sikre, at de bedste bygningsanlæg bevares til glæde for os selv og vores efterkommere.

55 56 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Både gamle og nyere bygninger kan fredes. Samlet gælder, at de udgør væsentlige repræsentanter for den samfundsmæssige udvikling eller er udvalgt som unikke arkitektoniske værker. Det er Kulturarvsstyrelsen, der gennemfører nye fredninger, og det er også Kulturarvsstyrelsen, der skal godkende alle ændringer på fredede bygninger /7/. Eneste fredede bygning nær Sydbanen er hovedbygningen på Kjærstrup Hovedgård, st /36/. Kjærstrup er beskrevet nærmere under afsnittet om kulturmiljøer og er vist på Figur 11. Bevaringsværdige bygninger er typisk udpeget, fordi de har en regional eller lokal betydning. Udpegningen omhandler alene bygningernes ydre. Det er kommunerne, der udpeger bevaringsværdige bygninger. Mange af de bevaringsværdige bygninger er udpeget i forbindelse med udarbejdelse af kommuneog kulturarvsatlas, som foretages i et samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen og kommunerne, og registreret ved SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment) /37/. Desuden kan kommunerne udpege bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen eller ved bevarende lokalplaner. Registreringen omfatter en vurdering af bevaringsværdien af bygninger opført før SAVE-metoden bygger på en vurdering af fem forskellige forhold ved en bygning: Arkitektonisk værdi Kulturhistorisk værdi Miljømæssig værdi Originalitet Tilstand Hvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1-9 og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen. Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Almindeligvis vil den arkitektoniske og den kulturhistorisk værdi veje tungest. Karaktererne 1-3 regnes for en høj værdi, 4-6 for middel værdi og 7-9 for lav værdi. Bygninger med den højeste værdi 1 vil som oftest være fredede bygninger eller folkekirker. Bygninger med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie eller håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags. Bygninger med bevaringsværdierne 5-6 er jævne, pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren. Bygninger med bevaringsværdierne 7-9 er ofte bygninger uden arkitektonisk udtryk eller uden historisk betydning. Det kan også være bygninger, som er så ombyggede, eller som har så mange udskiftninger, at de har mistet deres oprindelighed /37/. Nedrivning af bevaringsværdige bygninger skal anmeldes til den respektive kommune, som jf. Bygningsfredningslovens 18 /8/ skal gennemføre en offentlighedsprocedure, før kommunen evt. giver tilladelse til nedrivning. I Tabel 8 er listet bevaringsværdige bygninger langs Sydbanen. Oplysningerne er hentet fra Kulturarvsstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger /36/.

56 57 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Tabel 8. Fredede og bevaringsværdige bygninger Stationering Adresse Beskrivelse Byggeår/ ombygget Bevaringsværdi Guldborgsund Kommune Stubberupvej 73 Bruntoftegård, stuehus og 3 produktionsbygninger 1825, 1875, 1938 og Stubberupvej 71 Fritliggende enfamiliehus Stubberupvej 69 Fritliggende enfamiliehus Stubberupvej 55 Fritliggende enfamiliehus Stubberupvej 53 Fritliggende enfamiliehus Stubberupvej 51 Tingsted forsamlingsgård 1886/ Stubberupvej 47 Fritliggende enfamiliehus (tidligere stationsbygning v. Tingsted ) Stubberupvej 45 Fritliggende enfamiliehus 1900/ Stationsvej 67 Fritliggende enfamiliehus 1934/ Smalbyvej 4 Fritliggende enfamiliehus 1938/ Smalbyvej 6 Fritliggende enfamiliehus Bangsebrovej 20 Fritliggende enfamiliehus 1900/ Smalbyvej 12 Fritliggende enfamiliehus Smalbyvej 14 Fritliggende enfamiliehus 1939/ Smalbyvej 18 Fritliggende enfamiliehus Smalbyvej 20 Fritliggende enfamiliehus Smalbyvej 15 Stuehus til landbrugsejendom Bangsebrovej 18 Fritliggende enfamiliehus Bangsebrovej 14 Fritliggende enfamiliehus Bangsebrovej 12 Fritliggende enfamiliehus 1937/ Bangsebrovej 10 Fritliggende enfamiliehus Skovvænget 7 Række-, kæde- eller dobbelthus Skovvænget 9 Række-, kæde- eller dobbelthus Skovvænget 8 Fritliggende enfamiliehus Skovvænget 10 Fritliggende enfamiliehus Skovvænget 12 Række-, kæde- eller dobbelthus Åhaven 8 Fritliggende enfamiliehus Åhaven 10 Fritliggende enfamiliehus 1947/ Søvej 99 Række-, kæde- eller dobbelthus 1900/ Søvej 97 Række-, kæde- eller dobbelthus 1899/1980 4

57 58 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Stationering Adresse Beskrivelse Byggeår/ ombygget Bevaringsværdi Søvej 95 Række-, kæde- eller dobbelthus Søvej 93 Række-, kæde- eller dobbelthus Søvej 91 Fritliggende enfamiliehus 1920/ Søvej 89 Række-, kæde- eller dobbelthus Søvej 87 Række-, kæde- eller dobbelthus 1897/ Søvej 85 Række-, kæde- eller dobbelthus 1897/ Søvej 81C Søvilla, fritliggende enfamiliehus 1870/ Frederiksgade 8 Række-, kæde- eller dobbelthus 1893/ Frederiksgade 7 Række-, kæde- eller dobbelthus Søvej 79 Række-, kæde- eller dobbelthus Søvej 77 Række-, kæde- eller dobbelthus Søvej 75 Række-, kæde- eller dobbelthus Søvej 73 Række-, kæde- eller dobbelthus Søvej 71 Række-, kæde- eller dobbelthus Søvej 69 Række-, kæde- eller dobbelthus Søvej 67 Række-, kæde- eller dobbelthus Søvej 65 Række-, kæde- eller dobbelthus Søvej 63 Række-, kæde- eller dobbelthus Søvej 61 Række-, kæde- eller dobbelthus Søvej 59 Etageboligbebyggelse 1896/ Søvej 57 Række-, kæde- eller dobbelthus Søvej 55 Række-, kæde- eller dobbelthus Søvej 53 Række-, kæde- eller dobbelthus Søvej 51 Række-, kæde- eller dobbelthus Søvej 49 Række-, kæde- eller dobbelthus Søvej 47 Række-, kæde- eller dobbelthus Søvej 45 Række-, kæde- eller dobbelthus 1895/ Søvej 43 Opr. række-, kæde- eller dobbelthus. I dag pizzeria. 1911/ Søvej 41A Etageboligbebyggelse 1917/ Søvej 39 Række-, kæde- eller dobbelthus Søvej 37 Bygning til industri- eller håndværksproduktion Søvej 35 Række-, kæde- eller dobbelthus

58 59 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Stationering Adresse Beskrivelse Byggeår/ ombygget Bevaringsværdi Søvej 33 Række-, kæde- eller dobbelthus Søvej 31 Række-, kæde- eller dobbelthus Søvej 29 Række-, kæde- eller dobbelthus Søvej 27 Fritliggende enfamiliehus Søvej 25 Række-, kæde- eller dobbelthus Søvej 23 Række-, kæde- eller dobbelthus Søvej 21 Række-, kæde- eller dobbelthus Søvej 19A Række-, kæde- eller dobbelthus Søvej 19 Række-, kæde- eller dobbelthus Søvej 17 Række-, kæde- eller dobbelthus Søvej 15 Fritliggende enfamiliehus 1901/ Søvej 11 Fritliggende enfamiliehus Østerbrogade 4 Møllers Antikvariat, fritliggende enfamiliehus 1900/ Østerbrogade 2A Gl. hestestald/maler 1934/ Engmosevej 31 Stuehus til landbrugsejendom 1931/ Vadebrovej 36 Stuehus til landbrugsejendom 1967/ Møllevej 5 Fritliggende enfamiliehus Skovstræde 8 Fritliggende enfamiliehus Skovstræde 6 Stuehus til landbrugsejendom Birketvej 5 Fritliggende enfamiliehus Birketvej 3 Stuehus til landbrugsejendom 1925/ Birketvej 2 Landbrugsbygning, lade/stald Musse Mader 1 Fritliggende enfamiliehus Lolland Kommune Kærstrupvej 17 Stuehus på Kjærstrup Hovedgård 1765/1974 Fredet Højbygårdvej 24 Stuehus til landbrugsejendom Ladhavevej 1 Udhus Ladhavevej 5 Enfamiliehus Ladhavevej 7 Murstenshus, stuehus Oversigt over fredede eller bevaringsværdige ejendomme langs Sydbanen /36/. Bevaringsværdi 1-3 regnes for høj, 4-6 for middel og 7-9 for lav. Der findes kun fem bygninger med høj bevaringsværdi (1-3) langs Sydbanen. Disse omfatter Stubberupvej 47 og 73, Østerbrogade 2A, Vadebrovej 36 og Musse Mader 1.

59 60 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Den gamle stationsbygning ved den nu nedlagte Tingsted Station på Stubberupvej 47 er vist på Figur 17. Bygningen, der er fra 1937, anvendes i dag til beboelse. Figur 17. Den gamle stationsbygning Den gamle stationsbygning ved den nedlagte Tingsted Station,(st , beliggende på Stubberupvej 47 er kategoriseret med en høj bevaringsværdi (kategori 3). Broer og bygværker Langs Sydbanen findes en lang række vej- eller sporbærende broer og bygværker, der kan have mere eller mindre kulturhistorisk værdi. Ingen broer eller bygværker er fredet jf. Bygningsfredningsloven /8/. Broer, jernbanebroer eller jernbanestationsanlæg som f.eks. remiser, pakhuse og ledvogterhuse, som tilhører staten eller kommuner, må, hvis de er ældre end 50 år, ikke nedrives eller afhændes til private, uden at Kulturarvsstyrelsen forinden har haft mulighed for at tage stilling til, om de bør fredes /9/. Kulturarvsstyrelsen er hørt vedrørende bevaringsværdi af broerne, og har udtalt, at de ikke ønsker at rejse fredningssag for nogen af de berørte broer. Alle de broer, der påtænkes nedrevet i forbindelse med udbygning og elektrificering af Sydbanen, er 50 år i år eller ældre. Der er nærmere redegjort for broerne under afsnittet Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen. Øst for Sydbanen i en afstand af ca. 30 m fra eksisterende spor ligger en stenkiste/bro for skovvej over et vandløb ca. st Se Figur 18.

60 61 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Figur 18. Stenkiste Stenkiste for skovvej(st ). Rekreative interesser Det åbne land har i sin helhed en rekreativ værdi for befolkningen, men grønne områder og skove har en særlig stor værdi på grund af deres naturindhold og mulighed for friluftsoplevelser og sport. I byområderne er de grønne områder, idrætsanlæggene, og kolonihaverne en vigtig mulighed for de nære rekreative oplevelsesmuligheder. Herudover udgør de overordnede cykelruter og rekreative stier et vigtigt bindeled mellem de rekreative områder og byerne, og er med til at sikre befolkningen adgang til områderne. De langs Sydbanen er beskrevet for hvert af følgende emner: Friluftsområder og andre rekreative områder Cykelruter og stier Kolonihaver Idrætsanlæg De fremgår af bilag 5. Friluftsområder og andre rekreative områder I Guldborgsund Kommuneplan /11/ og Lolland Kommuneplan /12/ er udpeget et antal friluftsområder med udgangspunkt i de regionale friluftsområder, der tidligere blev udpeget i Regionplan for Storstrøms Amt. Friluftsområder er områder med særlige naturværdier, som er specielt velegnede til naturbaserede, rekreative aktiviteter. Indenfor det enkelte friluftsområde kan nye rekreative anlæg og aktiviteter ske i det omfang, det ikke forringer områdets naturmæssige kvaliteter, der er grundlag for områdets rekreative værdi. Ved ændring

61 62 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold eller placering af nye anlæg skal det sikres, at befolkningens adgang til området og de naturbaserede ikke forringes. Seks områder, der er udpeget som friluftsområder, ligger langs Sydbanen. Disse fremgår af bilag 5 og Tabel 9. Tabel 9. Friluftsområder Stationering Beliggenhed Bemærkninger Guldborgsund Kommune Orehoved Området er beliggende ca. 200 m øst for Sydbanen ved Orehoved Strand. Friluftsområdet anvendes til badning, sejlsport og lign Bynære skovområder syd for Nørre Alslev Området består af et ca. 80 ha stort sammenhængende skovområde, som ligger bynært ved Nørre Alslev. Området ligger på begge sider af Sydbanen Bruntofte og Ovstrup Skove Området består af Bruntofte og Ovstrup Skove. Sydbanen passerer igennem Bruntofte Skov. Skovarealerne udgør tilsammen et friluftsområde på ca. 3 km². I området findes 3 bålpladser og i dele af Ovstrup skov er det tilladt frit at slå telt op /39/ Bangsebro og Systofte Skove samt Sønder Kohave Skov - Skove i Flintinge tunneldal syd for Radsted (Hydeskov m.fl.) Skove omkring landsbyerne Birket og Krattet Bangsebro Skov ligger vest for Sydbanen, mens Systofte Skov og Sønder Kohave Skov ligger øst for Sydbanen. Skovene er en del af det ca. 11,5 km² store friluftsområde, som dækker over endnu flere skove samt åbne jordbrugsarealer samt arealer ned til Tingsted Å. Friluftsområdet er bynært og grænser op til Nykøbing F. Bangsebro Skov indeholder flere rekreative elementer, herunder en bålhytte og en naturlegeplads, og dele af skoven er hundeskov. I Sønder Kohave Skov findes naturfitnesstier samt en naturlegeplads /39/. Friluftsområdet ligger flere kilometer fra Sydbanen, men en ny 132 kv forsyningsledning fra Radsted til øst for Toreby skal kabellægges langs rute 9 Nykøbingvej, og passerer dermed igennem det udlagte friluftsområde. Sydbanen har et forløb i den nordligste del af det udpegede friluftsområde, der omfatter skovene Østerskov, Sønderskov, Sløsserup Skov, Frostrup Indelukke, Langet Skov og Frostrup Skov Døllefjelde Musse Naturpark Døllefjelde Musse Naturpark, som er et 20 ha stort rekreativt område, grænser op til Sydbanen. Naturparken er skabt i en gammel grusgrav og tanken bag naturparken er, at man med en grusgrav starter forfra på vegetationsog succesionsudviklingen. Der skal genskabes natur og skovudviklingstyper fra istiden til i dag. Området indeholder i dag både søer og skov, Figur 19. Området er omfattet af lokalplan N23 /40/. Lolland Kommune Kjærstrup Sydbanen har et forløb i den nordligste del af et friluftsområde på 6,5 km², som omfatter skove og landbrugsarealer omkring Kjærstrup Hovedgård. Den nærmeste skov i friluftsområdet er Egeskov, der ligger m syd for banen. Oversigt over udpegede regionale friluftsområder langs Sydbanen /11, 12, 17/.

62 63 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Figur 19. Døllefjelde Musse Naturpark Kig ind over det naturgenoprettede råstofgraveområde, der er omdannet til naturpark. Fotoet er taget fra Sakskøbingvej mod nord. Ud over de udpegede friluftsområder i kommuneplanerne findes andre rekreative områder langs Sydbanen, herunder en del mindre skovområder. Yderligere findes nogle vandløb med særlig rekreativ værdi. Vandløb tiltrækker besøgende som et udflugtsmål; et sted hvor hunden får en svømmetur, et sted for hobbyfiskeri eller hvor børn leger med fiskenet eller hopper fra sten til sten i åen. Andre rekreative områder er listet i Tabel 10. Tabel 10. Andre rekreative områder Stationering Beliggenhed Bemærkninger Guldborgsund Kommune Gåbense Færgeskov Skov på 9 ha, som ligger knap 50 m øst for Sydbanen. Skoven ligger ca. 100 m fra stranden ved Storstrømmen samt bynært ved den mindre landsby Gåbense /41/ Alslev Skov Sydbanen gennemskærer den nordøstlige udkant af Alslev Skov. Alslev skov er en del af Orenæs Gods og ligger naturskønt ud til stranden ved Storstrømmen. I skoven findes kæmpehøje og gamle træer, og der er mulighed for at se sæler og terne langs vandet og grævling i skoven /42/ Nyere offentligt område i Nørre Alslev Ca. 40 m vest for Sydbanen ligger der et rekreativt område i det nordlige Nørre Alslev. Området er omfattet af lokalplan NRA52 /43/. Friluftsområdet rummer grønne områder med park og mose, et spejdercenter og et område til centerformål. Planen skal bl.a. sikre, at de ved Ibsens Mose bevares, samt at arealerne vest for Nørre Alslev Spejdercenter bevares til fritidsformål /43/ Krokodille Zoo I Guldborgsund Kommuneplan /11/ er udpeget et område til offentlige formål øst for Sydbanen i Nørre Alslev. Området, der ligger ca. 350 m fra banen, er tillige omfattet af lokalplan 56 /44/.

63 64 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Stationering Beliggenhed Bemærkninger Området er udpeget som lokalitet for Krokodille Zoo med dertil hørende bebyggelser omfattende publikumsfaciliteter som servicearealer, cafeteria/restaurant, butik, undervisningslokaler og auditorium. I henhold til lokalplanen skal muligheden for udvikling af turisme og undervisning i forbindelse med centret sikres og hensynene til natur og landskabsværdierne i ådalen fastholdes /44/. Zoo en er endnu ikke anlagt Øverup Kalvevænge Skov Grønt område Nordensvej Nyåbnet vandløb i boligområde Øverup Kalvevænge Skov, der er en lille privat skov, grænser op til Sydbanens vestlige side. I Guldborgsund Kommuneplan /11/ er en del af et tidligere erhvervsudlæg mellem Øverup Kalvevænge og Kraghave Møllevej ændret således, at det nu udlægges til boligformål med et grønt område med ca. 100 m s bredde langs Sydbanen. Det grønne område skal friholdes for anden bebyggelse end den for områdets anvendelse nødvendige (f.eks. toiletbygninger). Eksisterende bygninger kan anvendes til offentlige og fritidsformål. Arealer skal indrettes på en sådan måde, at de giver mulighed for leg og fysisk aktivitet, og kan f.eks. bestå af græsarealer, beplantningsbælter, fælles pladser o. lign. Mellem Kraghave Møllevej og Bangsebro Skov ligger der vest for Sydbanen et rekreativt område omkring et vandløb. Vandløbet løber langs med Sydbanen i en afstand på ca. 300 m. Mellem vandløbet og Sydbanen ligger et boligområde, som er en del af Nordbyen. Vandløbet har været rørlagt og er for nylig genoprettet med slyngninger, og det fremgår af Lokalplan F39, at vandløbet ses som et samlende rekreativt element /45/ Fritidsområde Kohaven I den nordligste udkant af Nykøbing F. er der i Guldborgsund Kommuneplan /11/ udlagt et område til fritids- og aktivitetsområde, der bl.a. rummer kolonihaver (se nærmere under afsnittet om Kolonihaver), hundetræning, boldspil mm. Området grænser mod øst op til Sydbanen og mod syd og vest op til Tingsted Å. Arealet mellem Tingsted Å og haveforeningens sydlige afgrænsning er udlagt til offentlig tilgængelig grønning, der er tilsået med græs og tilplantet med fritstående grupper af træer. Grønningen har i henhold til lokalplan F8 /46/ karakter af naturområde. Åen og det grønne område har stor rekreativ værdi. I forbindelse med planlægning af en omfartsvej ved Nykøbing F. vil den sydlige del af fritidsområdet omkring Tingsted Å blive påvirket /11/. Påvirkningen vurderes nærmere i forbindelse med vejprojektet Spejderhuse Langs sydkanten af Sønder Kohave Skov og Tingsted Å er der i Guldborgsund Kommuneplan /11/ udlagt et område til offentlige formål. Området anvendes til spejderhuse for Nykøbing F. spejderne og parkområde. Området kan ikke yderligere bebygges, bortset fra mindre bygninger i forbindelse med områdets anvendelse Guldborgsund Guldborgsund har en stor rekreativ værdi for borgere i og omkring Nykøbing F. Der er mulighed for cykelog gåture på veje og stier flere steder langs sundet og der knytter sig naturligt nok til vandet i form af sejlads. Der ligger i nærheden af Frederik IX s bro to lystbådehavne på hver side af broen. Mod syd findes lystbådehavnen Prinsholmvej med bådepladser og tilhørende klubhuse og idrætsanlæg i en afstand på ca. 600 m /11/. Mod nord findes lystbådehavnen Sundby med bådepladser, klubhuse samt grønne rekreative arealer /11/. Sundby Lystbådehavn ligger i en afstand på ca. 250 m fra Sydbanen.

64 65 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Stationering Beliggenhed Bemærkninger Flintinge Å Sydbanen krydser Flintinge Å og de rekreative arealer omkring åen. Åen er beliggende i bunden af Sakskøbing tunneldal, og der findes umiddelbart nordvest for Sydbanen og på begge sider af åen et rekreativt område med småsøer Teglskov Nord for Sydbanen ligger Teglskov. Teglskov er en del af et større skovområde, der bl.a. omfatter Østerskov, hvorigennem Sydbanen forløber, og som er udpeget friluftsområde. Teglskov rummer som resten af skovområdet også Musse Mose Musse Mose, som er et større moseområde med 3 beskyttet natur /17/, ligger på begge side af Sydbanen. I området findes en del stier, som gør området yderligere attraktivt for friluftsliv. Her er adgang til småsøer og afvekslende mosenatur Maribosøerne Ca. 500 m nord for Sydbanen ligger den sydligste sø i Naturpark Maribosøerne, der er et enestående naturområde midt på Lolland. Naturpark Maribosøerne er en fællesbetegnelse for de fire søer og det omkringliggende opland. De 4 søer udgøres af Søndersø, Røgbølle Sø, Hejrede Sø og Nørresø og er omkranset af store skov- og moseområder samt dyrkede marker /47/. Lolland Kommune Høvænge Skov Nord for Sydbanen ligger i en afstand på ca. 120 m Høvænge Skov. Oversigt over skove og andre områder langs Sydbanen, hvortil der er knyttet /11, 12, 17/. Cykelruter og stier I Danmark findes mange skiltede og kortlagte cykelruter, heraf 12 nationale cykelruter, tusindvis regionale cykelruter og endnu flere lokale cykelruter /48/. Cykelruter og stier kan give befolkningen og turister mulighed for gode naturoplevelser og oplevelser i kulturlandskabet. Samtidig giver de mulighed for at flere benytter cyklen som transportmiddel eller motiverer flere til en løbe- eller gåtur, hvilket er med til at styrke folkesundheden og fremme en bæredygtig udvikling. Både cykelruter og stier har dermed en væsentlig rekreativ værdi både i det åbne land og i de mere bynære områder. Tre af de nationale cykelruter har dele af deres forløb på Lolland-Falster. Det drejer sig om rute nr. 7 Sjællands Odde - Rødbyhavn, rute nr. 8 Rudbøl-Møn og rute nr. 9 Helsingør Gedser /48/. Udover de nationale cykelruter findes der på Lolland-Falster en lang række cykelruter og stier, hvoraf en del krydser Sydbanen eller har et forløb langs med banen i kort afstand hertil. Cykelruter og stier langs Sydbanen er listet i Tabel 11 og kan ses på bilag 5. Tabel 11. Cykelruter og stier Stationering Beliggenhed Bemærkninger Guldborgsund Kommune Orehoved Den nationale cykelrute nr. 7 Sjællands Odde Rødbyhavn, der også er en regional cykelrute, forløber langs Sydbanen i Storstrømsvej fra Storstrømsbroen Stubbekøbingvej Cykelruten Falster Rundt, der i Guldborgsund Kommuneplan er defineret som en del af det overordnede rutesystem /11/, krydser

65 66 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Stationering Beliggenhed Bemærkninger Sydbanen Motionsslangen i Bangsebro Skov Bangsebrovej/Smalbyvej (sti) En afstikkerrute på Motionsslangen har i Bangsebro et forløb langs Sydbanen i en afstand på ca. 50 m. Motionsslangen er en 21,2 km lang motionsrute, som løber rundt om og ind igennem Nykøbing F. Motionsslangen binder byens grønne områder sammen. Ruten er lige velegnet til at cykle, løbe eller spadsere på og henvender sig til alle: unge, gamle, sportsfolk, naturnydere, skoler, foreninger mm. /49/. Stiunderføring der forbinder Smalbyvejs sydligste ende med Bangsebrovej Stubbekøbingvej Motionsslangen krydser Sydbanen i Stubbekøbingvej /49/. Stubbekøbingvej udgør tillige en regional cykelrute Motionsslangen En del af Motionsslangen har et forløb langs Sydbanen ved boldklubben B1901 s baner og klubhus fra Stubbekøbingvej til Sønder Kohave Skov /49/ Motionsslangen i Sønder Kohave Skov Motionsslangen har et forløb langs med Sydbanen ad en sti gennem Sønder Kohave Skov samt syd for Sønder Kohave Skov ad Søvej /49/ Vesterskovvej Motionsslangen krydser Sydbanen i Vesterskovvej /49/. Vesterskovvej udgør yderligere den nationale cykelrute nr. 9 Helsingør Gedser, samt en regional cykelrute Brovejen Den nationale cykelrute nr. 9 Helsingør Gedser forløber langs Sydbanen i brovejen Prinsholmvej Flere cykelruter, der forløber i Prinsholmvej, herunder den nationale cykelrute 8 Rudbøl Møn, den nationale cykelrute nr. 9 Helsingør Gedser, cykelruten Falster Rundt samt Motionsslangen /11, 49/ krydser Sydbanen Brovejen (Frederik IX s Bro) Den nationale cykelrute nr. 8 Rudbøl Møn og den regionale cykelrute nr. 38 Paradisruten passerer Guldborgsund i Brovejen langs med Sydbanen Engmosevej Den regionale cykelrute nr. 38 Paradisruten krydser Sydbanen i Engmosevej Nystedvej Margueritruten krydser Sydbanen i Nystedvej Åmarksvej Den regionale cykelrute nr. 38 Paradisruten krydser Sydbanen i Åmarksvej Møllevej og nedlagt jernbanetracé Den nationale cykelrute nr. 8 Rudbøl Møn krydser Sydbanen to gange ved landsbyen Flintinge i hhv. Møllevej, se Figur 20, og et nedlagt jernbanetracé fra den tidligere jernbane Stubbekøbing-Nykøbing F-Nysted Bane. I Møllevej krydser tillige den regionale cykelrute nr. 38 Paradisruten Skovstræde En regional cykelrute krydser Sydbanen i Skovstræde Birketvej En regional cykelrute krydser Sydbanen i Birketvej Bregningevej En regional cykelrute krydser Sydbanen i Bregningevej.

66 67 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Stationering Beliggenhed Bemærkninger Lille Mussevej En regional cykelrute krydser Sydbanen i Lille Mussevej Karlebyvej En regional cykelrute krydser Sydbanen i Karlebyvej Tunnelen (sti) Stiunderføring der forbindelser vejen Tunnelen på tværs af Sydbanen Syd for Røgbølle Sø I henhold til Lolland Kommuneplan er der planlagt et regionalt vandrerutenet på Lolland. Vandreruten foreslås at krydse Sydbanen omkring st syd for Røgbølle Sø /11/. Lolland Kommune 171,1 Kærstrupvej Lolland Kommune ønsker løbende at udvide stinettet. Heriblandt planlægges at etablere en havsti langs kysterne, som vil krydse Sydbanen i Kærstrupvej /12/. 174,7 Sognevejen Roesporet ved Lungholm er en nyetableret cykelsti mellem Errindlev og Holeby, der delvis følger de gamle roebaner, der forløb mellem de store herregårde og sukkerfabrikken i Holeby. Sporet er en del af det landsdækkende initativ Spor i Landskabet, der arbejder på at udbygge befolkningens adgang til natur- og kulturoplevelser gennem etablering af nye vandre- og cykelstier /50/. Oversigt over cykelruter og stier der krydser eller har et forløb langs Sydbanen /11, 12,17/. Figur 20. Møllevej ved Flintinge Møllevej er en del af den nationale cykelrute nr. 8 Rudbøl-Møn og den regionale cykelrute nr. 38 Paradisruten. I baggrunden ses Sydbanen krydse Møllevej.

67 68 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Kolonihaver Der skelnes mellem varige og ikke-varige kolonihaver, hvor de varige haver er beskyttede, og ikke må nedlægges uden tilladelse fra kommunen. Samtidig fastlægger loven, at der i forbindelse med nedlæggelse af varige kolonihaver skal etableres erstatningshaver /10/. Kolonihaveforeningen Åhaven, der omfatter varige haver, ligger 50 m vest for Sydbanen omkring st syd for Bangsebro Skov, se Figur 21. Kolonihaverne afgrænses mod syd, vest og nord af Tingsted Å. Arealerne er ejet af Guldborgsund Kommune. Haverne er omfattet af Lokalplan F8 /46/, hvoraf det fremgår, at områdets rekreative karakter skal bevares. I forbindelse med planlægning af en omfartsvej ved Nykøbing F. er det vurderet, at der skal nedlægges ca. 11 kolonihaver i Haveforeningen Åhaven for at kunne realisere vejprojektet. I henhold til Guldborgsund Kommuneplan /11/ betyder dette, at den sydligste del af kolonihaverne nedlægges, og der udlægges eventuelle erstatningshaver i den nordlige del af lokalplanområdet og på nordsiden af vejen Åhaven. Figur 21. Kolonihaveforeningen Åhaven Kolonihavehuse set fra Åhaven. Bangsebro Skov ses i baggrunden. I Eskilstrup findes et mindre antal nyttehaver, beliggende på matr. nr. 9fg Eskilstrup By, Eskilstrup. Nyttehaverne ligger i en afstand på ca. 25 m vest for Sydbanen omkring st Nyttehaverne er ikke omfattet af reglerne om varige kolonihaver, hvilket betyder, at de kan nedlægges, uden at der stilles krav om erstatningsanlæg. Idrætsanlæg Langs Sydbanen findes flere idrætsanlæg, som er samlingspunkter for sportsaktiviteter og andre rekreative aktiviteter. Anlæggene er listet i Tabel 12, og kan ses på bilag 5. Tabel 12. Idrætsanlæg Stationering Beliggenhed Bemærkninger Guldborgsund Kommune

68 69 Planforhold, kulturhistoriskeog Eksisterende forhold Stationering Beliggenhed Bemærkninger Nørre Alslev Stadion Midt i Nørre Alslev ca. 50 m vest for Sydbanen ligger et område udlagt til offentlige formål, skole og sportsplads. Området omfatter et stadion med atletikbane og en række boldbaner i tilknytning til Nørre Alslev Skole Idrætsområde i Nørre Alslev Syd for Nørre Alslev Stadion ligger et område, der er udlagt til idrætsformål. Området huser Nørre Alslev Boldklub, herunder klubhus og boldbaner, Nørre Alslev Tennisklub og Nørre Alslev Løbeklub /51/. Området er omfattet af lokalplan 9, og dækker et areal på ca. 2.5 ha. Området afgrænses mod øst af Sydbanen /52/ Tingsted Skoles Idrætsplads Ca. 200 m øst for Sydbanen ligger Tingsted Skole med tilhørende idræts- og boldbaner Idrætsanlæg Nord for Sønder Kohave Skov er udlagt et område til fritidsformål, bestående af idrætsanlæg og skydebane med tilhørende klubhuse. Området grænser op til banearealet. Idrætsanlægget, der ligger tættest på Sydbanen huser boldklubben B Den nordligste del af området er omfattet af lokalplan 119, der udlægger arealer til boldbaner /53/. Skydebanerne ligger ca. 350 m øst for Sydbanen Stadion, Vestenborg Allé Midt i Nykøbing F. ligger to stadions i en afstand på ca. 350 m vest for Sydbanen Stadion, Nørre Boulevard Midt i Nykøbing F. ligger i en afstand på ca. 50 m vest for Sydbanen et stadion, der er hjemmebane for boldklubben LFA (Lolland Falster Alliancen) Idrætsområde ved Døllefjelde Musse Mellem byerne Døllefjelde og Store Musse ligger et større rekreativt område udlagt til idræts- og markedsformål. Sidstnævnte aktiviteter må kun foregå over kortere tidsrum (1-6 dage pr. år). Den del af arealet, som ikke er idrætsplads, drives landsbrugsmæssigt i overensstemmelse med de rammer, der gælder for det åbne land /11/. Idrætsanlægget anvendes bl.a. af DMI Fodboldklub /54/. Området afgrænses mod syd af Sydbanen. Arealerne har stor rekreativ værdi og er omfattet af lokalplan D1 for den gamle Nysted Kommune /55/. Oversigt over idrætsanlæg langs Sydbanen /11, 12, 17/.

69

70 71 Planforhold, kulturhistoriskeog Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Kulturhistoriske interesser De miljømæssige konsekvenser for kulturarven knytter sig i anlægsfasen i høj grad til den mekaniske bearbejdning af terrænet, hvor både synlige og skjulte kulturspor og arkæologiske fund kan blive påvirket. Yderligere kan eventuelle vibrationer fra anlægsarbejdet påvirke fredede/bevaringsværdige bygninger. Fredede fortidsminder Stendyssen ved Bruntofte, st ligger i en afstand på kun 24 m fra den eksisterende jernbane, se Figur 22. Det skal i forbindelse med anlægsarbejderne sikres, at det fredede fortidsminde ikke berøres eller på anden vis beskadiges. Fortidsmindet afmærkes, f.eks. ved indhegning, under anlægsarbejdet, så det er helt tydeligt, at fortidsmindet og området umiddelbart omkring ikke må berøres. Sydbanen forløber igennem den 100 m beskyttelseslinje der er omkring stendyssen. I forbindelse med anlægsarbejderne vil beskyttelseslinjen omkring stendyssen bliver krænket yderligere over en strækning på ca. 200 m. Jf. 18 i Naturbeskyttelsesloven /6/ kræver ændringer i tilstanden indenfor beskyttelseszonen omkring det fredede fortidsminde en dispensation i henhold til lovens 65, stk. 3. Arkæologiske fund og kulturarvsarealer Elektrificering og udbygning af Sydbanen vil berøre to kulturarvsarealer, hvor der er gjort væsentlige arkæologiske fund. Arealerne er beliggende ved hhv. Gåbense, st og Bruntofte Skov, st , se Figur 22. Ud over den permanente arealinddragelse vil der i anlægsfasen ske en midlertidig arealinddragelse langs begge sider af Sydbanen indenfor kulturarvsarealet ved Gåbense, idet der udover det nye spor vest for banen tillige anlægges et overhalingsspor på østsiden af banen mellem st Der etableres tillige midlertidige arbejdsarealer indenfor kulturarvsarealet i Gåbense. I kulturarvsarealet i Bruntofte Skov vil der ske en arealinddragelse på ca. 7 m til arbejdsvej øst for Sydbanen. Arbejdsveje og arealer retableres efter anlægsarbejderne. Selve indgrebene i kulturarvsarealerne vurderes at være relativt begrænset, men på grund af det store fundpotentiale inden for kulturarvsarealerne kan det forventes, at der kan påtræffes værdifulde arkæologiske fund. Herudover er der langs Sydbanen registreret en række kulturhistorisk stedfæstede punkter, som f.eks. rester af nedpløjede gravhøje, og der er gjort en række arkæologiske enkeltfund. Samlet set peger de arkæologiske fund på, at der er stor sandsynlighed for at påtræffe nye fund i forbindelse med anlægsarbejderne. På baggrund af en indledende arkivalsk kontrol har det arkæologisk ansvarlige museum, Museum Lolland-Falster, vurderet, at der ud over kendte arkæologiske lokaliteter, er en meget stor risiko for, at man i forbindelse med anlægsarbejderne vil støde på et stort antal hidtil ukendte lokaliteter med jordfaste fortidsminder skjult under det eksisterende terrænniveau. For så vidt muligt at undgå uhensigtsmæssige standsninger i kommende anlægsarbejder, og for at hindre utilsigtede skader på fortidsminder, gennemføres forud for anlægsarbejderne arkæologiske forundersøgelser jf. 26 i Museumsloven

71 72 Planforhold, kulturhistoriskeog Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen af de dele af det samlede anlægsareal, der ikke er forstyrret af tidligere anlægsarbejder. Udgifterne til en sådan forundersøgelse skal afholdes af den ansvarlige bygherre/anlægsmyndighed jf. Museumslovens 26, stk. 2. Det må forventes, at museet vil have særlig fokus på de to berørte kulturarvsarealer, og at der vil være særlige økonomiske omkostninger til arkæologiske undersøgelser i forbindelse med anlægsarbejderne i disse to områder. Forud for anlægsarbejderne aftales omfang og praktisk gennemførelse af den arkæologiske forundersøgelse nærmere med Museum Lolland-Falster og Vikingeskibsmuseet, der er ansvarligt arkæologisk museum for det marine område. Findes der alligevel under anlægsarbejderne grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre fortidsminder eller fund, vil og skal arbejdet straks standses i henhold til Museumslovens 29 /7/. Fundet skal umiddelbart anmeldes til Museum Lolland- Falster eller Vikingeskibsmuseet. Figur 22. Kulturarvsarealer ved Gåbense og Bruntofte Skov Kulturarvsarealer ved hhv. Gåbense (t.v.) og Bruntofte Skov (t.h.) vil blive berørt ved elektrificering og udbygning af Sydbanen, da de grænser helt op til Sydbanen. Endvidere ses den fredede stendysse, st , der ligger 24 m øst for Sydbanen. Kirker Langs Sydbanen etableres en arbejdsvej indenfor en række udpegede kirkeomgivelseszoner. Påvirkningen vurderes ubetydelig, da arealerne retableres efter endt anlægsarbejde. Fra Radsted Koblingsstation til ny fordelingsstation ved Nystedvej lægges en kabelforbindelse på 132 kv. Kablet forventes nedgravet langs med Nykøbingvej/Sakskøbingvej i samme tracé som øvrige kabler. Tracéet passerer kirkeomgivelseszoner til hhv. Radsted Kirke og Toreby Kirke. Påvirkningen vurderes at være ubetydelig, da ledningen kabellægges. Fredninger Anlægsarbejderne berører ingen fredninger.

72 73 Planforhold, kulturhistoriskeog Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Beskyttede diger Der findes i alt 19 beskyttede jorddiger i umiddelbar nærhed til Sydbanen. I anlægsfasen vil seks af digerne blive berørt i den ende, der vender op mod Sydbanen, af en ca. 7 m bred arbejdsvej. Da digerne retableres efter anlægsarbejderne, vurderes påvirkningen at være forholdsvis begrænset. Kulturmiljøer I forbindelse med anlægsarbejderne berøres flere af kulturmiljøerne af en 7 m bred arbejdsvej langs Sydbanen. Øvrige arbejdsarealer er så vidt muligt planlagt placeret udenfor kulturmiljøerne. Dette er dog ikke muligt i følgende områder: Gåbense st Mindre arealer syd for Gåbensevej. Nr. Alslev st Arbejdsareal på stationsområdet. Eskilstrup st Arbejdsarealer på Eskilstrup Station og vest for banen til ny vej. Påvirkningen vurderes generelt at være begrænset, da arealerne retableres efter endt anlægsarbejde. Fredede og bevaringsværdige bygninger Eneste fredede bygning langs Sydbanen er stuehuset til Kjærstrup Hovedgård, st Det nuværende stuehus er opført i 1765, og består af en to-etagers bygning over en middelalderkælder med hvælvninger. Herudover findes langs Sydbanen en lang række bevaringsværdige bygninger jf. Tabel 8, hvoraf en del ligger ganske tæt på Sydbanen. Hverken Kjærstrup Hovedgård eller nogen af de bevaringsværdige bygninger berøres direkte i anlægsfasen. I forbindelse med anlægsarbejderne kan enkelte aktiviteter, herunder fx ramning af spuns, medføre vibrationer i de nærmeste omgivelser. Vibrationer, herunder forslag til afværgeforanstaltninger, er nærmere beskrevet i fagnotatet Miljøgener i anlægsfasen /57/. Af denne fremgår det, at anlægsaktiviteterne ikke vil give anledning til bygningsskader, idet de resulterende vibrationsniveauer ikke forventes at have en størrelse, der umiddelbart kan medføre bygningsskader. Forinden anlægsarbejder igangsættes, vil der blive gennemført en fotoregistrering af nærliggende ejendomme. Der foretages fotoregistrering af boliger indenfor en afstand af m fra anlægsarbejdet. Hvis der mod forventning viser sig risiko for bygningsbeskadigelser på grund af vibrationer under anlægsarbejderne, specielt etablering af spuns, vil der blive foretaget løbende overvågning af vibrationspåvirkningerne af de nærliggende bygninger. Af hensyn til den kulturhistoriske værdi som Kjærstrup Hovedgård udgør, og det faktum, at der allerede i dag er sætningsskader i kælderens hvælvinger på grund af udskridende ydermur, vil der blive foretaget fotoregistrering og overvågning af vibrationspåvirkninger af det fredede stuehus selvom det er beliggende ca. 200 m fra Sydbanen, og dermed ikke forventes at blive påvirket af vibrationer fra anlægsarbejdet. Broer og bygværker Elektrificering og udbygning af Sydbanen medfører, at 40 broer skal nedrives. De broer og bygværker, der forventes nedrevet er listet i Tabel 13. Af tabellen fremgår det, at de alle på eventuelt nedrivningstidspunkt vil være mere end 50 år, hvilket betyder, at Kulturarvsstyrelsen er spurgt om fredningsmæssig værdi /9/. Kulturarvsstyrelsen har meddelt, at de berørte broer ikke ønskes fredet.

73 74 Planforhold, kulturhistoriskeog Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Tabel 13. Broer og bygværker Stationering Navn Type OF / UF Byggeår Guldborgsund Kommune Gåbensevej (markvej) Åben 3-fags bro OF Sommersang Åben 3-fags bro OF Skjoldmosevej Buebro OF Ravnstrupvej Buebro OF Tårngade Buebro OF Sørup Å Kvaderstensbro UF Stubberupvej Åben 3-fags bro OF Bangsebrovej/Smalbyvej (sti) Rammebro UF Tingsted Å Kvaderstensbro UF Østerbrogade 4-fags bro OF Hulemosevej Åben 3-fags bro OF Nystedvej Åben 3-fags bro OF Markvej Rammebro UF Flintinge Å Rammebro UF Sti (cukelrute nr. 8) Rammebro UF Markvej Rammebro UF Ved Teglskoven Rammebro OF Birketvej Rammebro OF Bregningevej Rammebro OF Gjeddeløbet Rammebro UF Karlslundevej Rammebro OF Sakskøbingvej Åben 3-fags bro OF Bramsløkkevej Rammebro OF Lille Mussevej Rammebro OF Musse Moseløb Rammebro UF Blæksbroløbet Rammebro UF Karlebygård (markvej) Rammebro UF Karlebyvej Åben 3-fags bro OF Tunnelen (sti) Rammebro UF Markvej Rammebro UF 1960 Lolland Kommune Henriksminde Rammebro UF Vandløb Rammebro UF Kjærstrup roebane Rammebro UF Errindlevvej Åben 3-fags bro OF Sognevejen Åben 3-fags bro OF Højbygårdvej Åben 3-fags bro OF Kirkenorsløbet Rammebro UF Kirkenorsløbet Rammebro UF Tågeruplund Rammebro UF Ladhavevej Åben 3-fags bro OF 1961 Oversigt over broer og andre lignende bygværker, der forventes nedrevet ved elektrificering og udbygning af Sydbanen. Det er angivet, om passagen er en overføring (OF) eller underføring (UF) i forhold til Sydbanen. Grundløsning 2 I Grundløsning 2 sker en arealinddragelse på ca. 5 m langs Sydbanens østlige side i kulturarvsarealet ved Gåbense og langs Sydbanens vestlige side i kulturarvsarealet i Bruntofte Skov. Herudover sker der en midlertidig arealinddragelse til arbejdsveje. Dette betyder, at Grundløsning 2 vil påvirke de to kulturarvsarealer i højere grad end Grundløsning 1. Da Grundløsning 2 på delstrækninger omfatter anlægsarbejder på begge sider af Sydbanen, og dermed berører større arealer end Grundløsning 1, vurderes der at være større risiko for, at der ved anlægsarbejderne påtræffes arkæologiske fund. Yderligere syv diger bliver berørt i den ende, der vender op mod Sydbanen, af en ca. 7 m bred arbejdsvej. Da digerne retableres efter anlægsarbejderne, vurderes påvirkningen at være forholdsvis begrænset Kulturmiljøet ved Nr. Alslev st bliver yderligere berørt af mindre arbejdsarealer omkring Stubbekøbingvej. Tilvalg Tilvalg 3 Station på Lolland

74 75 Planforhold, kulturhistoriskeog Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Til ny passager station ved Ladehavevej inddrages et større areal, hvor der ved anlægsarbejderne kan påtræffes arkæologiske fund, med deraf afledt risiko for øgede omkostninger til arkæologiske undersøgelser. Rekreative interesser Påvirkninger af de langs Sydbanen vil i anlægsfasen primært være knyttet til reduceret adgang/fremkommelighed samt støj og støv fra anlægsarbejderne. Afstanden til Sydbanen vurderes at være af afgørende betydning for omfanget af eventuelle gener. Støj- og støvgener, herunder forslag til afhjælpende foranstaltninger, er nærmere beskrevet i fagnotatet Miljøgener i anlægsfasen /57/. Friluftsområder og andre rekreative områder Adgangen til og muligheden for brug af alle friluftsområder og andre rekreative områder langs Sydbanen vil blive opretholdt i anlægsfasen. Anlægsarbejderne vurderes primært at kunne berøre de friluftsområder og andre, der er beliggende i umiddelbar nærhed til eller grænser op til Sydbanen. Dette gælder følgende udpegede friluftsområder og andre rekreative områder: Alslev Skov st Bynære skovområder syd for Nørre Alslev st Bruntofte og Ovstrup Skove st Øverup Kalvevænge Skov st Grønt område Nordensvej st Bangsebro og Systofte Skove samt Sønder Kohave Skov st Fritidsområde Kohaven st Spejderhuse st Guldborgsund st Flintinge Å st Skove i Flintinge tunneldal (Hydeskov m.fl.) Skove omkring landsbyerne Birket og Krattet st Døllefjelde Musse Naturpark st Musse Mose st Kjærstrup st Den direkte påvirkning af de rekreative områder vurderes at være relativt begrænset, da anlægsarbejderne generelt ikke vil medføre ændringer i områdernes rekreative anvendelse, herunder mulighed for adgang og ophold i områderne. Dog vil anlæg af en ny klapbro over Guldborgsund påvirke de i forbindelse med lystsejlads. I anlægsfasen vil der være en øget erhvervssejlads i forbindelse med fragt af byggematerialer til brobyggeriet, som vil kunne medføre mindre gener for lystbådssejladsen i sundet. I forbindelse med anlæg af bropillerne kan det blive nødvendigt at indføre restriktioner for lystbådssejladsen omkring Kong Frederik IX s Bro. Endelig vil der ved etablering af klapfaget til den nye bro blive tale om en lukning for sejlads på tværs af broen i en periode på 1-2 måneder for de bådtyper, der normalt benytter sejlrenden. Alle områder vil i mere eller mindre omfang kunne påvirkes af støj- og støvgener fra anlægsarbejderne. Omfanget af forringelsen af den rekreative værdi afhænger af, om man opholder sig i umiddelbar nærhed af anlægsarbejdet, samt hvilken rekreativ aktivitet man udøver. Den største gene vil opleves ved støjsvage aktiviteter som en gåtur eller en stille stund på en bænk.

75 76 Planforhold, kulturhistoriskeog Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Påvirkningen vurderes at være lille til moderat, da der er tale om midlertidige aktiviteter i en relativ begrænset periode, og som primært vil foregå i dagtimerne på hverdage. Der kan dog forekomme væsentlige støjgener i forbindelse med særlige støjbelastende anlægsarbejder, som f.eks. ramning og skinneslibning. Men da disse vil foregå i meget kortvarige perioder (få dage) på de enkelte lokaliteter, vurderes påvirkningen trods alt at være forholdsvis begrænset. Eventuelle støvgener fra jordarbejder vil blive dæmpet ved afværgende foranstaltninger såsom sprinkling. Cykelruter og stier Anlægsarbejderne forsøges tilrettelagt med henblik på i videst muligt omfang at opretholde adgang og passage på de rekreative cykelruter og stier. Der planlægges nedlagt tre stikrydsninger. Den kommunalt ejede sti st , som forbinder Bangsebrovej med Smalbyvej, og stiunderføringen ved den private vej Tunnelen st lukkes. Herudover lukkes det nedlagte jernbanetracé st , der udgør en del af den nationale cykelrute nr. 8. Forinden cykelruten lukkes, etableres en ny forbindelse på nordvestsiden af Sydbanen mellem Møllevej og jernbanetracéet, således at passage opretholdes i anlægsfasen. I Tabel 14 er angivet hvilke øvrige krydsende rekreative cykelruter og stier, der vil blive midlertidigt lukket i anlægsfasen, herunder hvor lang tid lukningen forventes at vare. Tabel 14. Lukning af rekreative cykelruter og stier i anlægsfasen Stationering Vejnavn Rute Varighed af lukning Stubbekøbingvej Cykelruten Falster rundt Kortvarige spærringer over en periode på 1 uge Stubbekøbingvej Regional cykelrute, der er en del af motionsslangen Brovejen National cykelrute 9 (forløber langs Sydbanen) Prinsholmsvej Nationale ruter nr. 8 og 9, cykelruten Falster rundt samt motionsslangen Engmosevej Regional cykelrute nr. 38 Paradisruten Kortvarige spærringer over en periode på ½ mdr. Lukkes for al trafik på strækningen mellem Højbrogade og Markedsgade i 3 weekender fordelt over en periode på ca. 18 mdr. (omkørsel ca. 1,3 km) Kortvarige spærringer over 6 mdr. (omkørsel ca. 2,4 km) Kortvarige spærringer voer en periode på ½ mdr Nystedvej Margueritruten Lukkes i 8 mdr. (omkørsel ca. 5,7 km) Åmarksvej Regional cykelrute nr. 38 Paradisruten Flintingevej/Møllevej Nationale ruter nr. 8 og regional cykelrute nr. 38 Paradisruten Kortvarige spærringer over en periode på 6 mdr. (omkørsel ca. 5,4 km) Kortvarige spærringer over en periode på 6 mdr. (omkørsel ca. 5,4 km) Skovstræde En regional cykelrute Kortvarige spærringer over en periode på 1 uge Birketvej Regional cykelrute Lukkes i 8 mdr. (omkørsel ca. 5,7 km)

76 77 Planforhold, kulturhistoriskeog Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Stationering Vejnavn Rute Varighed af lukning Bregningevej Regional cykelrute Lukkes i 8 mdr. (omkørsel ca. 5,0 km) Lille Mussevej Regional cykelrute Lukkes i 8 mdr. (omkørsel ca. 9,6 km) Karlebyvej En regional cykelrute Lukkes i 8 mdr. (omkørsel ca. 8,5 km) Sognevejen Cykelrute (Spor i landskabet) Lukkes i 8 mdr. (omkørsel ca. 4,1 km) Oversigt over hvilke rekreative cykelruter og stier, der vil blive lukket i anlægsfasen, herunder varigheden af lukningen. Omkørsel er angivet som den korteste omvej fra den ene side af banen til den anden. Ved de passager, hvor der alene kan forekomme kortvarige spærringer, vil der ikke være behov for omkørsel. Påvirkningen af de rekreative cykelruter og stier vurderes samlet set at være moderat. Hovedparten af stierne vil være tilgængelige i anlægsperioden, men hvor der sker lukninger, vil der være mulighed for omkørsel. Omkørslerne forventes at være i størrelsesordenen 2-10 km. I detailprojekteringsfasen undersøges muligheden for at forkorte omkørselsafstanden f.eks. ved anlæg af midlertidig sti. Kolonihaver Hverken kolonihaverne Åhaven st eller nyttehaverne i Eskilstrup st berøres direkte af anlægsarbejderne. Men begge haveforeninger, der ligger i en afstand på hhv. 50 og 25 m fra Sydbanen, vil i mere eller mindre omfang kunne påvirkes af støj- og støvgener fra anlægsarbejderne. Påvirkningerne vurderes at være moderate, da der er tale om midlertidige aktiviteter i en relativ begrænset periode, og som primært vil foregå i dagtimerne på hverdage. Der kan dog forekomme væsentlige støjgener i forbindelse med særlige støjbelastende anlægsarbejder, som f.eks. ramning og skinneslibning. Men da disse vil foregå i meget kortvarige perioder (få dage) på de enkelte lokaliteter, vurderes påvirkningen trods alt at være forholdsvis begrænset. Eventuelle støvgener fra jordarbejder vil blive dæmpet ved afværgende foranstaltninger. Idrætsanlæg Ingen af idrætsanlæggene påvirkes direkte i anlægsfasen, og adgangen til og muligheden for brug af alle idrætsanlæg langs Sydbanen vil blive opretholdt. Følgende idrætsanlæg vil i mere eller mindre omfang kunne påvirkes af støj- og støvgener fra anlægsarbejderne: Nørre Alslev Stadion st Idrætsområde i Nørre Alslev st Idrætsanlæg B1901 st Stadion Nørre Boulevard st Idrætsområde ved Døllefjelde Musse st Der vil især være risiko for gener på idrætsanlægget i Nørre Alslev, hvor hhv. tennis- og fodboldbaner grænser op til Sydbanens vestlige side. Påvirkningen vurderes at være moderat, da der er tale om midlertidige aktiviteter i en relativ begrænset periode, og da de idrætsmæssige aktiviteter kan foregå uændret. Der kan dog forekomme væsentlige støjgener i forbindelse med særlige støjbelastende anlægsarbejder, som f.eks. ramning og skinneslibning. Men da disse vil foregå i meget kortvarige perioder på de enkelte lokaliteter, vurderes påvirkningen trods alt at være forholdsvis begrænset. Eventuelle støvgener fra jordarbejder vil blive dæmpet ved afværgende foranstaltninger såsom sprinkling.

77 78 Planforhold, kulturhistoriskeog Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Grundløsning 2 I Grundløsning 2 øges påvirkningerne af friluftsområderne og andre rekreative områder langs Sydbanen, da der ud over anlægsarbejde på udbygningssiden også gennemføres anlægsarbejde på delstrækninger på den modsatte side af Sydbanen, og anlægsarbejderne dermed vil foregå over en længere periode. Påvirkningerne vurderes dog kun marginalt forøget i forhold til Grundløsning 1, da anlægsarbejderne ikke vil medføre ændringer i områdernes rekreative anvendelse, herunder mulighed for adgang og ophold i områderne. Ligeledes vurderes eventuelle støj- og støvgener ikke at blive væsentligt forøget i forhold til Grundløsning 1. Idrætsområdet i Nørre Alslev st vil blive påvirket direkte af en ca. 5 m bred arbejdsvej langs Sydbanen. Påvirkningen vurderes at være begrænset, dog må opstribningen af fodboldbanen påregnes at skulle rykkes nogle meter mod vest, hvilket vurderes at være muligt og ikke udgøre et væsentligt problem.

78 79 Planforhold, kulturhistoriskeog Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Kulturhistoriske interesser Fredede fortidsminder Udbygningen af Sydbanen vil ikke påvirke nogen af de fredede fortidsminder direkte. Sydbanen passerer allerede i dag igennem den 100 m beskyttelseszone, der findes omkring den fredede stendysse ved Bruntofte st på en strækning på ca. 200 m. Udbygning af Sydbanen vil krænke beskyttelseszonen yderligere med ca. 15 m. Anlæg af de nye spor vurderes dog ikke at påvirke fortidsmindet eller oplevelsen heraf i højere grad end i dag. Fortidsmindet er beliggende i det åbne land og er omgivet på alle sider af landbrugsjorder, hvorfor det ikke har en væsentlig offentlig tilgængelighed. Jf. 18 i Naturbeskyttelsesloven /6/ kræver ændringer i tilstanden indenfor beskyttelseszonen omkring det fredede fortidsminde en dispensation i henhold til lovens 65, stk. 3. Kirker Elektrificering og udbygning af Sydbanen berører ingen kirker. Eskilstrup Kirke, der er beliggende i landsbyen Eskilstrup på Falster, ligger i en afstand på ca. 230 m fra Sydbanen. Dette betyder, at banen allerede i dag har et forløb igennem kirkebyggelinjen på 300 m omkring kirken. Udbygning af Sydbanen betyder, at kirkebyggelinjen vil blive yderligere krænket. Formålet med kirkebyggelinjen er at beskytte kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet mod, at der opføres bebyggelse, som virker skæmmende på kirken. Påvirkningen af Eskilstrup Kirke vurderes at være ubetydelig, da udbygningen af Sydbanen inden for kirkebyggelinjen sker i bymæssig bebyggelse, og da den udbyggede bane ikke vil sløre indsigten til eller oplevelsen af kirken i højere grad end i dag. Omkring hovedparten af kirkerne langs Sydbanen er der udlagt kirkeomgivelseszoner, se bilag 4, med henblik på at sikre deres status som monumenter og bevare deres samspil med landskabet eller landsbymiljøet. Udbygning af Sydbanen vil berøre kirkeomgivelseszoner til følgende kirker: Nørre Alslev Kirke st Musse Kirke st Fuglse Kirke st Torslunde Kirke st Tågerup Kirke st Indenfor kirkeomgivelseszonerne vil der ske en arealinddragelse på op til 15 m langs Sydbanen. For Nørre Alslev Kirke, Musse Kirke, Fuglse Kirke og Tågerup Kirke vurderes påvirkningen at være relativt begrænset, da arealinddragelsen sker i yderkanten af kirkeomgivelseszonerne, og da et ekstra spor ikke vurderes at forringe samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø væsentligt. For Torslunde Kirke sker udbygningen af Sydbanen på tværs af kirkeomgivelseszonen, hvilket vurderes at ville påvirke den visuelle oplevelse af

79 80 Planforhold, kulturhistoriskeog Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen kirken i det åbne landskab. Især vil etablering af køreledningsmaster og ledninger i moderat grad forringe og sløre indsigten til kirken fra området syd for Sydbanen. Fredninger Elektrificering og udbygning af Sydbanen berører ingen fredninger. Beskyttede diger Fire beskyttede jorddiger vil blive berørt direkte. De berørte diger er listet i Tabel 15. Digerne vil blive afkortet i den ende, der grænser op mod Sydbanen med en længde på op til 15 m. Tabel 15. Beskyttede diger Stationering Lokalitet Afstand til Sydbanen (m) Bemærkninger Nørre Kirkeby Skov Nørre Kirkeby Skov 0 Retlinet skovdige langs Nørre Kirkeby Skov. Øst for Sydbanen. Diget, der har en længde på 275 m afgrænser skoven mod nord 0 Retlinet skovdige langs Nørre Kirkeby Skov. Øst for Sydbanen. Diget, der har en længde på 420 m, afgrænser skoven mod syd Bruntofte Skov 2 Retlinet skovdige langs Bruntofte Skov. Øst for Sydbanen. Diget, der har en længde på 610 m afgrænser skoven mod nord Frostrup Skov 5 Retlinet skovdige langs nordside af Frostrup Indelukke. Syd for Sydbanen. Diget har en længde på 110 m. Oversigt over beskyttede diger, der berøres direkte af udbygningen. Påvirkningerne vurderes generelt at være relativt begrænsede, da afkortningen af digerne er forholdsvis begrænset og den resterende del af digerne fortsat vil være intakte, herunder deres forløb og fortælleværdi i landskabet. De to skovdiger, der afgrænser Nørre Kirkeby Skov mod hhv. nord og syd er begge velformede diger, der med højder på cm udgør en relativ markant afgrænsning mellem mark og skov, og har således en vis kulturhistorisk værdi. Digerne har før Sydbanens anlæggelse været sammenhængende med diger på vestsiden af banen, og en arealindragelse i forbindelse med udbygning af Sydbanen vurderes ikke at medføre en yderligere væsentlig påvirkning af digernes kulturhistoriske værdi. Skovdiget, der afgrænser Bruntofte Skov mod nord, udgør med en højde på ca. 50 cm en knap så markant afgrænsning mellem mark og skov som de to ovennævnte diger, men har dog et synligt forløb. Diget har en udstrækning på mere end 600 m og en arealinddragelse på op til 15 m langs Sydbanen vurderes ikke at påvirke digets kulturhistoriske værdi i væsentlig grad. Diget langs nordsiden af Frostrup Skov har en begrænset længde og er i øvrigt meget svært at erkende i terrænet, da højden kun er ca. 25 cm. Diget har ikke været en del af en længere sammenhængende dige som for de øvrige tre berørte diger og vurderes at have en begrænset kulturhistorisk værdi. Digerne er beskyttet i henhold til 29a, stk. 1 i Museumsloven /7/, hvilket betyder at der skal søges dispensation til ændringer i digernes tilstand jf. lovens 29j. Guldborgsund Kommune er dispensationsmyndighed.

80 81 Planforhold, kulturhistoriskeog Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Kulturmiljøer Ved udbygning af Sydbanen vil en række af de udpegede kulturmiljøer blive berørt direkte eller indirekte. De berørte kulturmiljøer omfatter: Orehoved Station st Gåbense st Nørre Alslev st Eskilstrup st Bruntoftegård st Tingsted st Nykøbing F. st Flintinge st Rosenlund st Skottemarke st Kjærstrup Hovedgård st Torslunde st Sukkerindustrien på Lolland st Roesporet i Sognevejen st Fugleflugtslinjen Orehoved Station, st Både den gamle stationsbygning, stationsplads, godsareal og stationsvejen har væsentlig kulturhistorisk værdi. Elektrificering og udbygning af Sydbanen betyder, at de værdifulde kulturhistoriske elementer bliver påvirket af det nye anlæg, herunder vil især etablering af køreledningsmaster og ledninger forstyrre det eksisterende miljø. De kulturhistoriske elementer, der ligger på vestsiden af Sydbanen, vil blive påvirket ved etablering af et nyt spor vest for det eksisterende. Udbygningen betyder at sporene fremover vil ligge endnu tættere på den gamle stationsbygning, og stationspladsen og godsarealet vil blive reduceret noget. Stationsbygningen, der anvendes delvis til beboelse, eksproprieres pga. vibrationer. Bygningen ligger markant i landskabet, og er frem for alt en vigtig eksponent for det stykke kulturhistorie, der har med åbningen af Storstrømsbroen at gøre. Bygningen er ikke i sig selv bevaringsværdig, men har en væsentlig betydning i forhold til det samlede kulturmiljø, og bør derfor ikke nedrives. Bygningen kan f.eks. bevares til erhvervsformål. Påvirkningen af kulturmiljøet vurderes, under forudsætning af at stationsbygningen ikke nedrives, at være moderat, da stationsvejen ikke berøres direkte, og da forandringerne alene omfatter jernbanemæssige elementer. Gåbense, st Det udpegede kulturmiljø grænser op til Sydbanens vestlige side, og vil dermed blive påvirket ved en arealinddragelse på ca. 15 m langs kanten af kulturmiljøet som følge af etablering af et nyt spor samt et overhalingsspor. Påvirkningen vurderes dog at være relativt begrænset, da de kulturbærende elementer især knytter sig til havnemiljøet, som ligger omkring 200 m fra Sydbanen. Det drejer sig om Gåbense Færgegård og Købmandsgård, en husrække herimellem og det gamle færgeleje. Nørre Alslev, st. 131,7-133,0 Kulturmiljøet i Nørre Alslev grænser op til Sydbanen på begge sider på strækningen mellem Stubbekøbingvej og Nørre Alslev Station. Ved elektrificering og udbygning af Sydbanen vil der ske en arealinddragelse på 5-10 m langs vestsiden af Sydbanen fra st Byen er i høj grad præget af jernbanen, og mange af de nærmeste bygninger er opført med tilknytning til jernbaneanlægget.

81 82 Planforhold, kulturhistoriskeog Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen På baggrund af støjberegninger efter udbygning og elektrificering af Sydbanen er der grundlag for opsætning af støjskærme på begge sider af banen ved passage igennem Nørre Alslev (st ). Støjskærmene vil medføre en visuel barriere på tværs af banen, og fragmentere kulturmiljøet omkring stationen og dermed svække kulturmiljøet væsentligt. Opsætning af gennemsigtige støjskærme vil kunne mindske påvirkningen af kulturmiljøet. Der er 17 bygninger indenfor Nørre Alslev kulturmiljø, som eksproprieres til anden anvendelse end beboelse eller til nedrivning. Det drejer sig om: Stationspladsen 1, 3 og 5 Jernbanegade 14 Langgade 1 Skernevej 2, 5, 7, 9, 11, 13, 15, 17 og 19 Ravnsevej 1b, 2a og 2b Stationspladsen 5 udgør stationsbygningen, nr. 3 er et gult pakhus beliggende umiddelbart bag stationsbygningen og nr. 1, der er et blåt jernbanearbejderhus eksproprieres alle tre. Stationsbygningen og det gule pakhus udgør vigtige elementer i kulturmiljøet, og bør begge bevares. Nr. 1 er afsides beliggende og forholdsvis ombygget. Bygningen vurderes ikke at understøtte det oprindelige stationsmiljø og vurderes at kunne nedrives uden væsentlig betydning for miljøet. Jernbanegade 14 er en nyere bygningstype, der også kan henregnes til stationsmiljøet, men da det ligger lidt afsides, kan det ikke siges at bidrage væsentligt til stationsmiljøet. Hvis bygningen nedrives kan ejendommens grønne parkpræg stadig opretholdes. Langgade 1 som er et moderne hus, anvendes i forvejen til erhverv, hvilket forventes at kunne fortsætte. Skernevej 2-19 (9 bygninger) samt Ravnsevej 2a og 2b udgør en hel husrække af gamle stationsmiljøbygninger, hvor der ikke er en modstående side, men derimod jernbanen. Eventuel nedrivning vil være en omfattende påvirkning af kulturmiljøet og vil betyde en revurdering af stationsmiljøets afgrænsning. De øvrige gademiljøer på den østlige side af banen vil blive afskåret fra det oprindelige samlede kulturmiljø som øer. Den østlige del af stationsmiljøet er allerede i dag delvis afskåret fra den væsentligste del af kulturmiljøet vest for Sydbanen, hvor udviklingen af byen har fundet sted. Anvendelse af bygningerne til et andet formål end beboelse vil være at foretrække. Ravnsevej 1b er en del af en mindre bebyggelse ved Hollandiavej skjult bag kraftig beplantning på en blind vej, som knap kan siges at være oprindeligt stationsmiljø. Nedrivning af bygningen vurderes ikke at påvirke kulturmiljøet. Samlet set vurderes elektrificering og udbygning af banen at påvirke de kulturhistoriske elementer ved arealinddragelse, opførelse af støjskærme og ekspropriation af muligheden for beboelse i 17 bygninger. Påvirkningen vurderes at være væsentlig og kræver dokumentation af kulturmiljøet inden eventuelle nedrivninger. Hvis stationsbygningen, det gule pakhus og husrækken øst for stationen bevares, vil påvirkningen kunne begrænses væsentligt. Eskilstrup, st Det udpegede kulturmiljø i Eskilstrup grænser op til Sydbanen på begge sider. Ved elektrificering og udbygning af Sydbanen vil der ske en arealinddragelse på op til ca. 10 m langs østsiden af Sydbanen fra st til perron og ny vej. Ligesom Nørre Alslev er landsbyen Eskilstrup præget af Sydbanen. Især den velbevarede stationsbygade udgør en kulturhistorisk værdi. På baggrund af støjberegninger efter udbygning og elektrificering af Sydbanen er der grundlag for opsætning af støjskærme på begge sider af banen ved passage

82 83 Planforhold, kulturhistoriskeog Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen igennem Eskilstrup (st ). Støjskærmene vil medføre en visuel barriere på tværs af banen, og fragmentere kulturmiljøet omkring stationen. Opsætning af gennemsigtige støjskærme vil kunne mindske påvirkningen af kulturmiljøet. Hovedparten af de arealer, der inddrages, udgør eksisterende banearealer, men der vil også være behov for ekspropriationer. En ny vej langs banens østside fra Tårngade til Eskilstrup Jernbanegade, der var nævnt i høringsudgaven af miljøredegørelsen som erstatningsanlæg, er fravalgt i projektet. I stedet anlægges Alternativ 3 Erstatningsanlæg B i Eskilstrup. Guldborgsund Kommune ønsker dog vejen anlagt som beskrevet i høringsudgaven af miljøredegørelsen, og den kan derfor senere besluttes etableret, såfremt der indgås aftale med Guldborgsund Kommune om medfinansiering. Vejen syd om Eskilstrup anlægges på en vejdæmning, der vil være relativ markant i landsbyen. Der er 4 bygninger indenfor Eskilstrup kulturmiljø, som eksproprieres til anden anvendelse end beboelse eller til nedrivning. Det drejer sig om: Søndergade 2 Jernbanevej 5 Boderupvej 2 Boderupvej 8 Søndergade 2 er et hjørnehus, der afslutter gadeforløbet i Søndergade mod stationsområdet. Bygningen er unik, da den optager retningerne mellem Søndergade og Jernbanegade. Bygningen er dog temmelig ombygget og har ikke væsentlig betydning i kulturmiljøet. Jernbanevej 5 er beliggende som det sidste hus på vejen og lidt afsides i forhold til resten af den ellers sammenhængende og vel vedligeholdte gade. Ejendommen kan nedrives uden væsentlige konsekvenser for det samlede kulturmiljø. Boderupvej 2 og 8 ligger vest for banen med ringe betydning for kulturmiljøet. Udbygningen af Sydbanen vil påvirke kulturmiljøet væsentligt, selv om de kulturhistoriske elementer, herunder stationsgaden bevares. Ejendomme med væsentlig bevaringsværdi, der nedrives, vil blive dokumenteret inden nedrivning. Bruntoftegård, st Bruntoftegård er en mellemstor gård beliggende øst for Sydbanen i en afstand på ca. 35 m. Bruntoftegård er en mellemstor bondegård beliggende øst for Sydbanen i en afstand på ca. 35 m. Stuehuset, der er opført i 1875, har en høj bevaringsværdi. Yderligere tre produktionsbygninger opført hhv. i 1825 og 1938 har ligeledes høj bevaringsværdi. Ved udbygningen vil der ske en arealinddragelse på ca. 15 m af gårdens jorder langs banen. Påvirkningen vurderes at være relativt begrænset, da selve bondegården ikke berøres. Tingsted, st Kulturmiljøet er udpeget omkring den tidligere Tingsted Station, hvor både den gamle stationsbygning og forsamlingshuset udgør bærende kulturhistoriske elementer. Begge bygninger er sårbare overfor væsentlige ændringer i arkitektur og omgivelser. De to bygninger er beliggende mindre en 10 m fra Sydbanen, hvorfor etablering af køreledningsmaster og ledninger vil ændre omgivelserne og i nogen grad forstyrre det kulturhistoriske miljø. De to bygninger eksproprieres pga. vibrationer til anden anvendelse end beboelse eller til nedrivning.

83 84 Planforhold, kulturhistoriskeog Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Den gamle stationsbygning ved den nu nedlagte Tingsted Station på Stubberupvej 47, der er fra 1937, anvendes i dag til beboelse. Stationsbygningen er en fin bygning med originale detaljer, som ligger synligt i kurven på Stubberupvej. Stationsbygningen bør bevares. Forsamlingshuset bør kunne fortsætte sin funktion som forsamlingshus, dog med nedlæggelse af boligen på første sal. Kulturmiljøet vil blive dokumenteret inden påvirkning ved eventuel nedrivning af de to bygninger. Nykøbing F., st Nykøbing F. rummer en række forskellige kulturmiljøer, herunder den gamle bydel vest for Sydbanen, skovene omkring byen, Guldborgsund, havnen, jernbanen og fabrikker i form af det tidligere Andelsslagteri, den tidligere Jappes Mølle og Sukkerfabrikken Nykøbing F. Elektrificering og udbygning af Sydbanen vil på hovedparten af strækningen igennem Nykøbing F. ligge indenfor det eksisterende baneterræn. Det betyder, at udbygningen på strækningen mellem st stort set ikke eller kun i meget begrænset omfang vil påvirke de kulturhistoriske værdier. Ved udbygning bliver Kong Frederik IX s Bro over Guldborgsund mere dominerende og især kørestrømsanlægget vil påvirke den kulturhistoriske værdi, der knytter sig til sundet. For at afhjælpe de negative konsekvenser vil den nye bro blive opført identisk med den eksisterende bro, herunder vil bropillerne under den nye bro have samme udformning og ensartet placering i vandet. Jernbanen, der kom til Nykøbing F. i 1872, udgør med stationsbygninger og jernbanehotel en vigtig kulturhistorisk værdi for byen. Jernbanen er i dag ret dominerende, og elektrificering og udbygning af Sydbanen vurderes derfor, at have en relativt begrænset påvirkning på kulturmiljøet. Flintinge, st Landsbyen Flintinge ligger langs sydsiden af Sakskøbing Tunneldal, og består af en række gårde og huse langs den øst-vest gående vej Flintingevej. Sydbanen gennemskærer den østlige del af landsbyen, der vil blive påvirket. Påvirkningen vurderes at være mindre, da udbygningen sker i udkanten af landsbyen. Rosenlund, st Herregården Rosenlund ligger ca m nord for Sydbanen, og vil ikke blive påvirket direkte. Sydbanen gennemskærer allerede i dag gårdens store jorder på strækningen mellem st og Der vil ske en arealinddragelse på ca. 15 m langs Sydbanens sydlige side. Påvirkningen af de kulturhistoriske værdier, der knytter sig til herregården og dens jorder, vurderes at være relativt begrænset, da arealinddragelsen er relativt begrænset og i øvrigt sker langs den eksisterende bane. Skottemarke, st Landsbyen Skottemarke er en af de forholdsvis få landsbyer på Lolland, der er stjerneudskiftet. Selve landsbyen ligger ca. 400 m nord for Sydbanen og berøres dermed ikke af udbygningen. Sydbanen gennemskærer ejerlavet syd for landsbyen. Elektrificering og udbygning af Sydbanen vurderes ikke at påvirke udskiftningens spor væsentligt mere end i dag, da arealinddragelsen er relativt begrænset og i øvrigt sker langs den eksisterende bane. Kjærstrup Hovedgård, st Kjærstrup Hovedgård, der stammer tilbage fra 1100-tallet, ligger syd for Sydbanen i en afstand på 60 m. Den fredede hovedbygning ligger endnu sydligere i en afstand på 200 m fra Sydbanen.

84 85 Planforhold, kulturhistoriskeog Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Sydbanen berører ikke herregårdens bygninger, men skærer igennem jorderne nord for gården. De kulturhistoriske værdier, der knytter sig til herregården og dens jorder, vurderes at blive påvirket. Et nyt spor parallelt med det eksisterende vurderes at medføre en mindre påvirkning af kulturmiljøet, da sporanlægget ikke vil tegne sig væsentligt større i omgivelserne, der er tale om en begrænset arealinddragelse på ca. 15 m langs Sydbanens sydside og baneskråningerne efter nogle år vil være tilgroet igen. Etablering af køreledningsmaster og ledninger vil få banen til at fremstå tydeligere i landskabet og i højere grad virke visuelt forstyrrende. Påvirkningen vurderes samlet set at være moderat, da det er en meget koncentreret korridor omkring banen, der påvirkes af forandringerne, og at disse kun opfattes, når man er forholdsvis tæt på banen. De tidligere roebaner omkring Kærstrup Hovedgaard har krydset Sydbanen to steder lige omkring Kærstrupvej (ca. st. 171,2), hvoraf det ene har et forløb langs Kærstrupvejs vestside, mens det andet har krydset Sydbanen umiddelbart øst for Kærstrupvej. En del af roebanen har syd for jernbanen et forløb langs med Kærstrupvej, mens resten af banerne har et forløb i det åbne landskab gennem de dyrkede marker. Påvirkningen af roesporene omkring Kjærstrup Hovedgård vurderes at være begrænset, da roesporene i dag ikke er synlige i landskabet. Hvor banerne har haft et forløb i det åbne landskab, er det ikke muligt at erkende forløbet. Torslunde, st Den lille landsby Torslunde, der stammer helt tilbage til vikingetiden, er udskiftet to gange hhv. i og 1800-tallet, hvor de fleste gårde flyttede ud i marken. Landsbyen rummer i dag kirke, præstegård, skole, andelsmejeri, brugsforening mm. Sydbanen berører ikke landsbyen, men skærer igennem jorderne syd for byen. Der vil ske en arealinddragelse på ca. 15 m langs Sydbanens sydlige side. Påvirkningen af de kulturhistoriske værdier, der knytter sig til Torslunde og dens jorder, vurderes at være begrænset, da arealinddragelsen er relativt begrænset og i øvrigt sker langs den eksisterende bane. Sukkerindustrien på Lolland, st Omkring Højbygårdvej er der på både nord og sydside af Sydbanen et større værdifuldt kulturmiljø, der er koncentreret omkring den tidligere Sukkerfabrik i Holeby. Kulturmiljøet grænser op til Sydbanens sydside, mens det på nordsiden ligger i en afstand på ca. 150 m. Sukkerindustrien har haft stor indflydelse på den samfundsmæssige udvikling på Lolland, og der ses som følge heraf i dag en række kulturhistoriske værdier i området, herunder Herregårdene Højbygård og Lungholm og deres store marker til roedyrkning, arbejder- og funktionnærboliger, Tågerup Polakkaserne mm. Der vil ske en arealinddragelse på ca. 15 m langs Sydbanens sydlige side. De kulturhistoriske værdier, der knytter sig til sukkerindustrien, vurderes at blive yderligere påvirket. Især vil etablering af køreledningsmaster og ledninger øge forstyrrelsen af landskabet. Påvirkningen vurderes dog at være moderat, da ingen af de kulturhistoriske værdifulde bygninger påvirkes direkte, og da arealinddragelsen er relativt begrænset og i øvrigt sker langs den eksisterende bane. Roesporet i Sognevejen, st. 174,7 Sydbanen krydser roesporet i Sognevejen i en underføring. Siden 1997 har det landsdækkende initativ Spor i Landskabet arbejdet på at udbygge befolkningens adgang til natur- og kulturoplevelser gennem etablering af nye vandrestier. Med Roesporet får borgerne i området en ny cykelrute, så de kan transportere sig mellem Holeby og Errindlev uden om de store veje i området. I Holeby kobler stien sig på cykelruten mellem Maribo og Rødbyhavn, der er anlagt på den gamle jernbanetracé. Cykelruten udgør således en kulturhistorisk værdi.

85 86 Planforhold, kulturhistoriskeog Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Påvirkningen af roesporet i Sognevejen ved udbygning af Sydbanen, vurderes at være begrænset, da krydsningen opretholdes i driftsfasen. Fugleflugtslinjen Fugleflugtslinjen er et infrastrukturelt kulturmiljø og udgøres af den lige jernbanestrækning og motorvej, der mødes i Rødby færgeleje. Udbygningen af Sydbanen vurderes kun at påvirke fugleflugtslinjen i mindre grad, da linjen ikke ændres og de bærende bevaringsværdier i form af jernbane og motorvej mellem København og Hamburg opretholdes. Hvor det er vurderet, at nedrivning af bygninger vil have væsentlig betydning for kulturmiljøerne, og hvor salg eller udlejning til anden anvendelse ikke har vist sig mulig, forventer Banedanmark, at der skabes mulighed for at finde anden anvendelse for bygningerne ved at tilbyde overdragelse til beliggenhedskommunerne, inden nedrivning iværksættes. Det retlige grundlag forventes omfattet af anlægsloven for projektet. Fredede og bevaringsværdige bygninger Eneste fredede bygning langs Sydbanen er stuehuset til Kjærstrup Hovedgård, st Den fredede bygning er beliggende ca. 200 m syd for Sydbanen og berøres dermed ikke. Der findes langs med Sydbanen en lang række bevaringsværdige bygninger, jf. Tabel 8. Pga. vibrationer eksproprieres i alt 12 bygninger med middel til høj bevaringsværdi (3-5). Ingen af bygningerne skal nedrives for at give plads til det nye anlæg, men kan overgå til anden anvendelse end beboelse. Den kommende ejer vil skulle afgøre, om disse bygninger skal bevares eller nedrives. Det forventes, at bygninger vil blive søgt udlejet eller solgt til andet formål end beboelse, hvis dette er muligt. Hvor det er vurderet, at nedrivning af bygninger med væsentlig bevaringsværdi vil have væsentlig betydning, og hvor salg eller udlejning til anden anvendelse ikke har vist sig mulig, forventer Banedanmark, at der skabes mulighed for at finde anden anvendelse for bygningerne ved at tilbyde overdragelse til beliggenhedskommunerne, inden nedrivning iværksættes. Det retlige grundlag forventes omfattet af anlægsloven for projektet. Ved vurderingen af påvirkninger er der således taget udgangspunkt i, at bygninger kan blive nedrevet. Nedrivning af ejendomme ejet af en offentlig myndighed vil, udover almindelig tilladelse til nedrivning, kræve udtalelse fra Kulturarvsstyrelsen og for bevaringsværdige bygninger desuden særskilt tilladelse fra kommunen til nedrivning. Boligerne omfatter: St Stubberupvej 71, Nykøbing F (Bevaringsværdi 5) St Stubberupvej 51, Nykøbing F (Bevaringsværdi 5) St Stubberupvej 45, Nykøbing F (Bevaringsværdi 4) St Stubberupvej 47, Nykøbing F (Bevaringsværdi 3) St Smalbyvej 4, Nykøbing F (Bevaringsværdi 4) St Bangsebrovej 20, Nykøbing F (Bevaringsværdi 4) St Bangsebrovej 18, Nykøbing F (Bevaringsværdi 4) St Bangsebrovej 10, Nykøbing F (Bevaringsværdi 5) St Skovvænget 9, Nykøbing F (Bevaringsværdi 5) St Skovvænget 10, Nykøbing F (Bevaringsværdi 5) St Skovvænget 12, Nykøbing F (Bevaringsværdi 5) St Åhaven 10, Nykøbing F (Bevaringsværdi 4) Den gamle stationsbygning ved den nu nedlagte Tingsted Station på Stubberupvej 47 er vist på Figur 17. Bygningen er fra 1937 og er en fin bygning med originale

86 87 Planforhold, kulturhistoriskeog Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen detaljer, som ligger synligt i kurven på Stubberupvej. Der bør gøres en særlig indsats for udlejning eller salg, således at nedrivning undgås. De øvrige boliger fremstår typisk ikke originalt hvad angår f.eks. facade- eller tagbeklædning eller med uskønne tilbygninger og vurderes dermed ikke at have den store betydning for et samlet miljø. Det vil dermed ikke have en væsentlig betydning for miljøet at disse nedrives. Ejendomme med væsentlig bevaringsværdi, der nedrives, vil blive dokumenteret inden nedrivning. Grundløsning 2 I Grundløsning 2 vil der, udover arealinddragelsen beskrevet under Grundløsning 1, ske en permanent arealinddragelse på ca. 5 m på delstrækninger langs Sydbanens modsatte side. Det betyder, at Grundløsning 2 vil påvirke kirkeomgivelseszoner til yderligere to kirker. Det drejer sig om Døllefjelde Kirke st og Ringsebølle Kirke st , se bilag 4. Herudover vil kirkeomgivelseszonen til Fuglse Kirke st blive påvirket i højere grad end ved Grundløsning 1. Påvirkningerne vurderes at være relativt begrænsede, da arealinddragelsen sker i yderkanten af kirkeomgivelseszonerne, og ikke vurderes at forringe samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø væsentligt. Ingen yderligere beskyttede jorddiger berøres direkte. Generelt vil Grundløsning 2 påvirke de kulturhistoriske værdier i højere grad end i Grundløsning 1 pga. den yderligere arealinddragelse på delstrækninger langs modsatte side af det eksisterende spor. Grundløsning 2 vurderes dog ikke at øge påvirkningen af kulturmiljøerne væsentligt i forhold til Grundløsning 1 bortset fra enkelte steder. De kulturhistoriske værdier, der påvirkes yderligere af Grundløsning 2, er beskrevet nedenfor. Orehoved Station, st Grundløsning 2 medfører en større arealinddragelse af stations- og godsarealer ved den tidligere Orehoved Station. Påvirkningen af kulturmiljøet vurderes, under forudsætning af at stationsbygningen ikke nedrives, også at være moderat i Grundløsning 2, da stationsvejen ikke berøres direkte, og da forandringerne alene omfatter jernbanemæssige elementer. Nørre Alslev, st Grundløsning 2 medfører en større arealinddragelse af det udpegede kulturmiljø i Nørre Alslev. Påvirkningen vurderes at være større end i Grundløsning 1. Der eksproprieres 5 bygninger til anden anvendelse end beboelse eller til nedrivning indenfor kulturmiljøet. Bygningerne omfatter: Hollandiavej 6a-e Skernevej 3 Hollandiavej 6a-e er en mindre bebyggelse skjult bag kraftig beplantning på en blind vej, som knap kan siges at være oprindeligt stationsmiljø. Nedrivning af bygningerne vurderes ikke at påvirke kulturmiljøet. Skernevej 3 er det sidste hus i husrækken Skernevej 2-19 samt Ravnsevej 2a og 2b, der eventuelt nedrives, og som vil være en omfattende påvirkning af kulturmiljøet. Eventuel nedrivning af Skernevej 3 vil ikke ændre påvirkningen af kulturmiljøet i forhold til Grundløsning 1.

87 88 Planforhold, kulturhistoriskeog Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Eskilstrup, st Grundløsning 2 medfører en større arealinddragelse af det udpegede kulturmiljø i Eskilstrup. Der eksproprieres yderligere 4 bygninger indenfor Eskilstrup kulturmiljø til anden anvendelse end beboelse eller til nedrivning. Det drejer sig om: Kirkevej 11 Lindevej 1 Jernbanevej 1 Vestergade 4 Kirkevej 11 er ikke umiddelbar synlig, da det ligger ud mod banelegemet. Nedrivning af bygningen vurderes at være mindre betydende, da huset er det sidste hus i rækken. Bygningen Lindevej 1 er meget stor og fremmedartet i konteksten samtidig med, at det er klemt inde bag en nyere samlet bebyggelse. Jernbanevej 1 er beliggende lidt afsides i forhold til resten af den ellers sammenhængende og vel vedligeholdte gade. Ejendommen kan nedrives uden væsentlige konsekvenser for det samlede kulturmiljø. Vestergade 4 er i fin original stand med fine detaljer og vel vedligeholdt. Stationsmiljøet vurderes at blive væsentligt forringet, hvis bygningen nedrives. Ejendomme med væsentlig bevaringsværdi, der nedrives, vil blive dokumenteret inden nedrivning. Kirstinelund, st Kirstinelund er en mellemstor gård beliggende nord for Sydbanen i en afstand på ca. 100 m. Gården er opført i Ved udbygningen vil der ske en arealinddragelse på ca. 15 m af gårdens jorder langs banen. Påvirkningen vurderes at være relativt begrænset, da selve bondegården ikke berøres. Bevaringsværdige bygninger Yderligere fire bevaringsværdige bygninger eksproprieres pga. vibrationer til anden anvendelse end beboelse eller nedrives. St Smalbyvej 20, Nykøbing F (Bevaringsværdi 5) St Bangsebrovej 14, Nykøbing F (Bevaringsværdi 4) St Skovvænget 8, Nykøbing F (Bevaringsværdi 4) St Åhaven 8, Nykøbing F (Bevaringsværdi4) Boligen på Bangsebrovej 14 er en nydelig bygning, der fremstår originalt med fine detaljer og er vel vedligeholdt. Bygningen indgår i en række og bør ikke nedrives.

88 89 Planforhold, kulturhistoriskeog Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Rekreative interesser Friluftsområder og andre rekreative områder Elektrificering og udbygningen af Sydbanen vurderes primært at kunne berøre de friluftsområder og andre, der er beliggende i umiddelbar nærhed til eller grænser op til Sydbanen. Dette gælder følgende udpegede friluftsområder og andre rekreative områder: Alslev Skov st Bynære skovområder syd for Nørre Alslev, st Bruntofte og Ovstrup Skove st Øverup Kalvevænge Skov st Grønt område Nordensvej st Bangsebro og Systofte Skove samt Sønder Kohave Skov st Fritidsområde Kohaven st Spejderhuse st Guldborgsund st Flintinge Å. st Skove omkring landsbyerne Birket og Krattet st Døllefjelde Musse Naturpark st Musse Mose st Kjærstrup st Den direkte påvirkning af de vurderes at være relativt begrænset, da arealinddragelsen langs det eksisterende spor generelt er relativt begrænset og ikke vil medføre ændringer i områdernes rekreative værdi, herunder mulighed for adgang og ophold i områderne. Arealinddragelsen vil ikke påvirke muligheden for udøvelse af de. Udbygningen af Sydbanen betyder en væsentlig øget togtrafik, hvilket vil medføre en øget støjbelastning langs Sydbanen. Påvirkningen af friluftsområderne og andre rekreative områder vurderes at være moderat, på grund af den øgede støjbelastning. Der er tale om en signifikant påvirkning, hvor afhjælpende foranstaltninger til nedbringelse af støjgener er vurderet. Da der er tale om en udbygning af en eksisterende bane, er det ikke muligt at anvende en justering af linjeføringens placering, som et redskab til begrænsning af støjgener. De mulige foranstaltninger omfatter derfor opsætning af støjskærme. Det er besluttet, at indarbejde støjskærme på banestrækninger, hvor der er grupper af boliger, der støjbelastes i væsentlig grad. Opsætning af støjskærme på strækninger, hvor der alene forekommer, herunder skove, er vurderet uforholdsmæssigt dyrt og tillige at ville medføre omfattende påvirkninger af landskabet. Støj i driftsfasen er nærmere beskrevet i fagnotat om støj. Cykelruter og stier Den kommunalt ejede sti st , som forbinder Bangsebrovej med Smalbyvej, og stiunderføringen ved den private vej Tunnelen st lukkes. Den rekreative sti, der forløber i et nedlagt jernbanetracé, krydser Sydbanen i st Stien er en del af den nationale cykelrute nr. 8 Rudbøl-Møn. Underføringen nedlægges i forbindelse med elektrificering og udbygning af Sydbanen. Der etableres en ny stiforbindelse langs nordvestsiden af Sydbanen mellem Møllevej i st og jernbanetracéet, således at ruten opretholdes. Ingen af de øvrige rekreative cykelruter eller stier vil blive påvirket ved elektrificering og udbygning af Sydbanen. Kolonihaver Elektrificering og udbygningen af Sydbanen betyder en væsentlig øget togtrafik, hvilket vil medføre en øget støjbelastning langs Sydbanen. Påvirkningen af

89 90 Planforhold, kulturhistoriskeog Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Kolonihaveforeningen Åhaven og nyttehaverne i Eskilstrup vurderes at være moderat på grund af den øgede støjbelastning. Der er tale om en signifikant påvirkning, hvor afhjælpende foranstaltninger til nedbringelse af støjgener er vurderet. Da der er tale om en udbygning af en eksisterende bane, er det ikke muligt at anvende en justering af linjeføringens placering, som et redskab til begrænsning af støjgener. De mulige foranstaltninger omfatter derfor opsætning af støjskærme. Det er besluttet, at indarbejde støjskærme på banestrækninger, hvor der er grupper af boliger, der støjbelastes i væsentlig grad. Opsætning af støjskærme på strækninger, hvor der alene forekommer, er vurderet uforholdsmæssigt dyrt og tillige at ville medføre omfattende påvirkninger af landskabet. Støj i driftsfasen er nærmere beskrevet i fagnotat om støj. Idrætsanlæg Elektrificering og udbygningen af Sydbanen vurderes primært at kunne berøre de idrætsanlæg, der er beliggende i umiddelbar nærhed til eller grænser op til Sydbanen. Dette gælder følgende anlæg: Nørre Alslev Stadion st Idrætsområde i Nørre Alslev st Idrætsanlæg (B1901) st Stadion Nørre Boulevard, st Idrætsområde ved Døllefjelde Musse st Ingen af idrætsanlæggene påvirkes direkte. Udbygningen af Sydbanen betyder en øget togtrafik, hvilket vil medføre en øget støjbelastning langs Sydbanen. Påvirkningen af idrætsanlæggene vurderes dog at være relativt begrænset, da idrætsanlæg ikke er særligt støjfølsomme. Grundløsning 2 Grundløsning 2 vil medføre en yderligere permanent arealinddragelse på 5 m på delstrækninger langs den modsatte side af det nye spor på Sydbanen. Påvirkningerne af de rekreative områder langs Sydbanen vurderes at være begrænset, da det ikke vil medføre ændringer i områdernes rekreative værdi, herunder mulighed for adgang og ophold i områderne. Arealinddragelsen vil ikke påvirke muligheden for udøvelse af de.

90 91 Planforhold, kulturhistoriskeog 0-alternativ 0-alternativ 0-alternativet er situationen i 2025 uden udbygning og elektrificering af Sydbanen, men med en delvis sporfornyelse på Lolland, omfattende rensning og supplering af ballast samt udskiftning af skinner og sveller, samt udrulning af ERTMS. Den trafikale situation er fremskrevet til I 0-alternativet kan der køres med 160 km/t på strækningen Ringsted-Vordingborg og 120 km/t på strækningen Vordingborg-Rødby Færge, dog med hastighedsnedsættelse til 100 km/t på Masnedø og Storstrømsbroen. Driften på Sydbanen vil stort set være uændret i forhold til i dag, og vil derfor ikke medføre øget påvirkning af planforhold og kulturhistoriskeog i forhold til dagens situation.

91

92 93 Planforhold, kulturhistoriskeog Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne VVM-redegørelser skal ifølge direktivets bestemmelser indeholde en oversigt over eventuelle punkter, hvor datagrundlaget er usikkert, eller der mangler viden til at foretage en fuldstændig vurdering af miljøkonsekvenserne. Der mangler i Guldborgsund Kommuneplan /11/ og i Lolland Kommuneplan /12/ udpegninger af kulturmiljøer. Dvs. at udpegningerne er ufuldstændige og der mangler geografiske afgrænsninger af en række kulturmiljøer. Yderligere findes der ikke præcise oplysninger om områdernes kulturhistoriske værdi og sårbarhed. I nærværende fagnotat er kulturmiljøer for den tidligere Nykøbing F. Kommune og hele Lolland derfor beskrevet og vurderet i det omfang, andre skriftlige kilder har været tilgængelige.

93 94 Planforhold, kulturhistoriskeog Referencer Referencer 1 Projekteringsloven. Transportministeriets lov nr. 285 af 15.april 2009 om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark. 2 Traktat af 3. september 2008 mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland om en fast forbindelse over Femern Bælt. 3 Planloven. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 af lov om planlægning. 4 VVM-bekendtgørelsen. Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. 5 EU s VVM-direktiv. Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet med ændring ved Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 og 2003/35/EØF af 26. maj Naturbeskyttelsesloven. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 af lov om naturbeskyttelse. 7 Museumsloven. Kulturministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 af museumsloven. 8 Bygningsfredningsloven. Kulturministeriets bekendtgørelse nr af 29. august 2007 af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger. 9 Kulturministeriets bekendtgørelse nr af 17. december 1997 om orientering af Skov- og Naturstyrelsen forinden nedrivning eller salg til private af visse ikke fredede bygninger mv. i offentligt eje. Samt Statsministeriets bekendtgørelse nr af 20. december 2001 om ændringer i ministeriernes forretninger. 10 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 790 af 21. juni 2007 af lov om kolonihaver. 11 Guldborgsund Kommuneplan Guldborgsund Kommune 12. november Lolland Kommuneplan Lolland kommune 24. februar Råstofplan 2008 for region Sjælland. Region Sjælland, Natur & Miljø, Guldborgsund Kommune, Trafikplan Omfartsvej ved Nykøbing Falster, Konsolideringsrapport. Vejdirektoratet august Guldborgsund Kommune, BorgerWebGIS Danmarks Miljøportal, arealinformation Det kulturhistoriske Centralregister, Kulturarvsstyrelsen. Fund og fortidsminder Kulturarvsstyrelsen.

94 95 Planforhold, kulturhistoriskeog Referencer 20 Fredning af Døllefjelde Kirke. Afgørelse nr Fredningsnævnets 9. maj Fredning af Kauslund Skov. Afgørelse nr Fredningsnævnet 18. august 1919, Overfredningsnævnet 10. juni Kulturmiljøer Nørre Alslev Kommune. Delrapport. Natur og Plankontoret i Storstrøms Amt. 23 Kulturmiljøer Nykøbing Falster Kommune. Delrapport. Natur og Plankontoret i Storstrøms Amt kulturmiljøer i Storstrøms Amt. Storstrøms Amt, Kommuneatlas Nykøbing F. Bevaringsværdier i byer og bygninger Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Nykøbing F. Kommune. 26 Landsbykataloget Kulturmiljøer i Lolland Kommune. Landsbyer og Herregårde. Lolland Stiftsmuseum for Lolland Kommune, Lollands Herregårde Den Store Danske. Gyldendals åbne encyklopædi Kulturarvsstyrelsen 25 nationale industriminder Kulturarvsstyrelsen Sukkerfabrikken Lolland Perspektiver på industrisamfundets kulturarv i Storstrøms og Vestsjællands Amter. Mette Lund Andersen og Lene Tønder Buur for museumsrådene i Storstrøms og Vestsjællands Amter, efteråret Kortlægning af de kulturhistoriske værdier omkring Rødbyhavn. Museum Lolland-Falsters kulturhistoriske undersøgelse og baggrundsrapport til VVM vedr. de danske rampe- og tilslutningsanlæg til den faste forbindelse over Femern Bælt). Udarbejdet af Museum Lolland-Falster i samarbejde med COWI A/S, Kulturarvsstyrelsen fortællinger om Danmark. Tågerup Polakkaserne Museum Polakkasernen (Tågerup) Arkivalsk kontrol af strækningen Orehoved-Holeby. Museum Lolland-Falster, 23. marts Fredede og bevaringsværdige bygninger. Kulturarvsstyrelsen Kulturarvsstyrelsen. SAVE-registrering Regionplan for Storstrøms Amt. Storstrøms Amtsråd, december Naturstyrelsen - Ud i naturen.

95 96 Planforhold, kulturhistoriskeog Referencer 40 Lokalplan nr. N23, Døllefjelde Musse Naturpark, et rekreativt område ved St. Musse. Nysted Kommune, 12. december Lokalplan nr. 51, Gåbense Færgegård. Nørre Alslev Kommune, 9. marts Orenæs Gods hjemmeside, 43 Lokalplan nr. 52, Spejdervænget. Nørre Alslev Kommune, 9. december Lokalplan nr. 56 for Krokodille Zoo i Nørre Alslev og Kommuneplantillæg nr. 3. Nørre Alslev Kommune, oktober Lokalplan nr. F39 for Nordbyen, Et område til boliger og offentlige formål. Nykøbing Falster Kommune, 11. december Lokalplan nr. F8 for et kolonihaveområde syd for Bangsebroskoven. Nykøbing F. Kommune, 22. juni Naturpark Maribosøernes hjemmeside, 48 Vejdirektoratets trafikportal, 49 Naturstyrelsen, Folder om motionsslangen ved Nykøbing F., juli Roesporet ved lungholm Gods. Spor i landskabet, 51 Nørre Alslev Boldklub s hjemmeside, 52 Lokalplan nr. 9, Idrætsområde. Nørre Alslev Kommune, 16. oktober Lokalplan nr. 119, Boldbane ved Kohaven. Guldborgsund Kommune, september Døllefjelde-Musse Idrætsforening s hjemmeside, 55 Lokalplan D1 for et område til idræts- og markedsanlæg, Døllefjelde-Musse. Nysted Kommune, 19. august Lokalplan nr. F39 for Nordbyen, Et område til boliger og offentlige formål. Nykøbing Falster Kommune, 11. december Femern Bælt danske jernbanelandanlæg,fagnotat Miljøgener i anlægsfasen, Februar 2012, NIRAS. 58 Lov nr.458 af 18. maj 2011 om anlæg af Nykøbing Falster omfartsvej.

96 97 Bilag Referencer Bilag Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Kommuneplanrammer Lokalplan Fredninger, fortidsminder og fund Diger, kirker og kulturmiljøer Rekreative interesser

97 Bilag 1

98

99

100 Bilag 2

101

102

103

104 Bilag 3

105

106

107

108 Bilag 4

109

110

111

112 Bilag 5

113

114

Vis mere