Overfladevand. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Transkript

1 Overfladevand - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg

2 3 Overfladevand Forord Forord Dette fagnotat omhandler overfladevand i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Orehoved Holeby. Det er udarbejdet i sommeren og efteråret 2010 af rådgivningsfirmaet NIRAS A/S som en del af Banedanmarks projekt, og opdateret i efteråret 2011 efter gennemførelsen af en offentlig høring om projektet. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. Iben Marcus-Møller, Projektleder Banedanmark har det fulde ansvar for denne publikation. Den Europæiske Union fralægger sig ethvert ansvar for brugen af oplysningerne i publikationen. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Overfladevand Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN

3

4 5 Overfladevand Indhold Indhold Indledning 7 Ikke-teknisk resumé 9 Vandløb Guldborgsund 9 9 Lovgrundlag 12 Metode for undersøgelserne 14 Vandløb og søer Marine forhold Eksisterende forhold 17 Vandløb 17 Søer 30 Guldborgsund 31 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 70 Vandløb og søer Guldborgsund Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 86 Vandløb og søer Guldborgsund alternativ 99 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 101

5

6 7 Overfladevand Indledning Indledning Fagnotatet indeholder en beskrivelse af de vandløb og marine områder, der findes inden for eller i nærheden af undersøgelseskorridoren, og som vil kunne blive påvirket i forbindelse med elektrificering og udbygning af de danske jernbanelandanlæg for strækningen mellem Orehoved og Holeby til den faste forbindelse over Femern Bælt. Der er desuden redegjort for konsekvenserne for overfladevand ved udbygning og elektrificering af Sydbanen. Overordnet omfatter jernbaneprojektet i henhold til projekteringsloven elektrificering fra Ringsted til Holeby og anlæg af et ekstra spor fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby. Strækningen fra Ringsted til Orehoved er beskrevet i et særskilt notat. Der skal undersøges løsninger for 2 maximale hastigheder for persontog. Disse løsninger betegnes i fagnotatet som grundløsninger. Desuden omfatter projektet 5 alternativer og 3 tilvalg hvoraf nogle ikke er aktuelle på den strækning, som dette fagnotat omhandler. For fravalgte løsningsmuligheder henvises til afsnittet "Andre undersøgte løsninger" i fagnotatet Anlægsbeskrivelse. Løsningsrummet for den samlede strækning består af: Grundløsning 1 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 160 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges, og det er valgt at Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup indgår i kombination med Grundløsning 1 i den samlede løsning. Grundløsning 2 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 200 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges, og det er valgt at Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup indgår i kombination med Grundløsning 1 i den samlede løsning. Alternativ 1, Fast bro over Masnedsund Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 2, Linjeføring nord om Nykøbing F. Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Der etableres en niveaufri skæring syd for den eksisterende overkørsel. Det er valgt at alternativet skal indgå i den samlede løsning i stedet for grundløsningernes erstatningsanlæg. Alternativ 4, Aspekter ved hastighed over 200 km/t Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 5, Overhalingsspor nord for Vordingborg Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 11, Østlig fast enkeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor på Masnedsø Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for ét banespor, ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø, samt midterliggende overhalingsstation (750 m) på Masnedø. På eksisterende klapbro låses klapfaget, og eksisterende banespor hæves ved udlægning af membran og skærver. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Madsnedø østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat.

7 8 Overfladevand Indledning Alternativ 12, Østlig fast dobbeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor på Madsnedø Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for begge banespor, ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø, samt midterliggende overhalingsstation (750 m) på Masnedø. På eksisterende klapbro låses klapfaget og overfører kun biltrafik. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Alternativ 21, Østlig fast enkeltsporet bro over Madsnedsund og overhalingsspor ved Vordingborg station Overhalingsspor (750 m) på Vordingborg station med ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. Betonbro øst for eksisterende klapbro over Madsnedsund for ét banespor. På eksisterende klapbro låses klapfaget og eksisterende banespor hæves ved udlægning af membran og skærver. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Alternativ 22, Østlig fast dobbeltsporet bro over Madsnedsund og overhalingsspor ved Vordingborg station Overhalingsspor (750 m) på Vordingborg station med ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. Betonbro øst for eksisterende klapbro over Madsnedsund for begge banespor. På eksisterende klapbro låses klapfaget og overfører kun biltrafik. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Tilvalg 1, Overhalingsspor til m lange godstog Overhalingsspor til m lange godstog, hvor det i grundløsningerne er til 750 m lange godstog. Tilvalg 2, 22,5 t akseltryk Besparelse ved at udføre den nye del af banen til et akseltryk på 22,5 t, hvor det i grundløsningerne er 25 t. Tilvalg 3, Station på Lolland Anlæg af en ny passagerstation nordøst for Rødby Havn. 0-Alternativet Situationen i 2025 uden udbygning af banen men med en delvis sporfornyelse og udrulning af ERTMS, samt trafikale effekter som følge af etablering af ny bane København Køge Ringsted. Fagnotatet er disponeret i forhold til ovenstående løsningsrum. I behandlingen af overfladevand beskrives Grundløsning 1. Ændringer i forhold til denne beskrives i særlige afsnit om hhv. Grundløsning 2, alternativer og tilvalg. Af praktiske grunde stedfæstes en række af beskrivelserne via banens stationering og så vidt muligt med en stedbetegnelse. Fagnotatet dækker strækningen fra Orehoved ved st (Storstrømsbroens landfæste på Orehoved) til Holeby ved st (vest for Ladhavevej). I bilag 1 fremgår på oversigtskort stationeringen ved de enkelte lokaliteter.

8 9 Overfladevand Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé Dette fagnotat beskriver de naturinteresser, der er knyttet til overfladevand indenfor eller i nærheden af undersøgelseskorridoren, og som kan blive påvirket i forbindelse med udbygning og elektrificering af Sydbanen fra Orehoved til Holeby. Notatet indeholder vurdering af, hvilke konsekvenser udbygning af Sydbanen vil få for overfladevand, samt i hvilket omfang konsekvenserne kan afhjælpes. Sydbanen udvides fra et til to spor. Fra Orehoved til Nørre Alslev anlægges det nye spor vest for det eksisterende spor og på resten af strækningen anlægges det nye spor øst eller syd for det eksisterende spor. Vandløb På strækningen krydser linjeføringen Sørup Å, Tingsted Å, Flintinge Å, Kommunevandløb nr. 4K (tilløb til Sakskøbing Å), Gjeddeløbet, Karlslundløbet, Hulbæk, Bakkegårdsløbet, Kommunevandløb nr. 22, 23, 24, Kirkenorsløbet og en lang række mindre tilløb til disse vandløb. De eksisterende sporbærende broer skal udvides eller udskiftes med nye faunapassager. Overfladevand fra banegrøfter vil blive afledt til vandløb, som passeres på strækningen. Overfladevandet vurderes ikke at indeholde miljøfremmede stoffer i kritiske koncentrationer i forhold til overfladevand. Guldborgsund Hele Guldborgsund er inkluderet i Natura 2000-område nr. 173, som dækker Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog- Rødsand. Undersøgelsesområdet er beliggende i EF-habitatområde H 152 samt EFfuglebeskyttelsesområderne F83 og F86. Kortlægning af miljøforhold for Guldborgsund er udført dels ved indhentning af materiale fra forskellige kilder og ved supplerende feltundersøgelser. De supplerende feltundersøgelser omfattede en screening af de marine forhold med dykker i et nærfelt omkring Kong Frederik IX s Bro, samt feltobservationer af fugle i maj-juni Screening af de marine forhold i et nærområde ved broen viste, at etårige trådalger var dominerende og bundfaunaen artsfattig på grund af eutrofiering. Desuden blev observeret pletter af liglagen, som følge af iltsvind. Bunden består af blød mudder eller ren sandbund. Samlinger af større sten forekommer kun få steder omkring Kong Frederik IX s Bro. Den største samling af sten findes lige under broen, hvilket sandsynligvis skyldes bropillekonstruktionen. Nord og syd for broen er der en svag tendens til, at bunden er mindre siltet. Undersøgelsen af bundforholdene omkring Kong Frederik IX s Bro viser, at udbredelsen af blomsterplanter, herunder ålegræs og havgræsser, overvejende findes i de dybere dele af sundet, hvor der samtidig er lys nok og en hård bund af sten. De største og tætteste forekomster af blomsterplanter findes således syd for broen. Screening af bundfaunaen viste en begrænset variation i artsantal såvel som individantal. De dominerende arter er kutling, hundestejle, dyndsnegle samt sandog hjertemuslinger, hvilket er almindelige arter for områder som dette. Prøver indsamlet af det tidligere Storstrøms Amt indeholdt hyppigste arter som blåmusling, dyndsnegl, tangsnegl, stor trådregnorm, rørboende tangloppe, flodnerit, almindelig hjertemusling, børsteormene Heteromastus filiformis og Pygospio elegans samt dansemyggelarver. Guldborgsund er omfattet af Vandplanen: Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet med et miljømål om god økologisk status. Miljømålet er fastsat ud fra

9 10 Overfladevand Ikke-teknisk resumé dybdegrænsen af ålegræs, som er relateret til næringsstofbelastningen. Guldborgsund opfylder ikke det fastsatte mål og er vurderet til at have moderat tilstand. I et nærområde omkring broen er de hyppigst forekommende fuglearter troldand, taffeland, hvinand, knopsvane, skarv og blishøne. Disse arter er omfattet af udpegningsgrundlaget på EF-fuglebeskyttelsesområde F83 og F86. I anlægsfasen forventes de største kilder til påvirkninger at være støj og forstyrrelser pga. nedramning af spuns samt sejlads med broelementer. Derudover forekommer der sedimentspredning i et større område, som følge af udgravning til bropiller. Den største støjudbredelse i forbindelse med udvidelsen af Kong Frederik IX s Bro vil ske i forbindelse med nedramning af spunsvægge. Støjniveauer over 50 db(a) vil forekomme i en afstand af op til 700 meter fra nedramningen. Indenfor dette område er der en risiko for, at visse fuglearter vil reagere på støjen. Sejlads med pramme, nedramning af spunsvægge samt andet arbejde med tunge maskiner omkring broen vil i anlægsperioden fortrænge fuglene fra revet under broen. Det vurderes imidlertid, at fuglene vil søge til andre fourageringsområder i anlægsperioden. Forstyrrelsen vurderes til at være af midlertidig karakter, og at fuglearterne vil vende tilbage til området efter anlægsarbejdets ophør. Afstanden til rørhøgens og havørnens ynglelokaliteter vurderes at være så stor, at de er fri for forstyrrelser i anlægsperioden. For marsvin, spættet sæl og gråsæl gælder, at Guldborgsund hverken er et vigtigt fouragerings- eller yngleområde. De forstyrrelser, der kan forekomme i form af undervandstøj og sejlads, vil være meget kortvarige, da der forventes etableret en bropille ad gangen med ca. 2 ugers mellemrum. Derfor vurderes påvirkningerne at være mindre og ikke at skade arterne. Sedimentfaner på over 2 mg/l vil forekomme meget kortvarigt over en begrænset graveperiode, og det vurderes at være af mindre betydning for vandfuglene. Det er vurderet, at påvirkning af bundvegetation, fisk og bundfauna vil være ubetydelige. Bundvegetation og bundfauna udgør fødegrundlag for områdets fugle. Derfor forventes ingen påvirkninger på fugle som følge af sedimentspredning. De marine naturtyper Sandbanker med vedvarende dække af lavvande (1110), og Større lavvandede bugter og vige (1160) er beliggende indenfor det område, hvor sedimentspredningen sker. Den maksimalt beregnede deposition af sediment i forbindelse med projektet er fra 0-1,3 mm for hele anlægsperioden. De naturlige udsving i bundens niveau forventes at ligge indenfor den beregnede variation af sedimentakkumuleringen. Det vurderes derfor, at påvirkningen fra sedimentspredning i anlægsfasen af udvidelsen af Kong Frederik IX s Bro vil være ubetydelig, og ikke til hinder for at opnå gunstig bevaringsstatus for naturtyperne. Sedimentkoncentrationer på 45 mg/l kan forekomme tæt på gravearbejdet meget kortvarigt, hvor sigtbarheden vil nedsættes helt lokalt. De gennemsnitlige værdier ligger under 3,5 mg/l. Med så lave koncentrationer vurderes det, at konsekvenserne for fisk, bundvegetation, fugle og bundfauna vil være mindre til ubetydelige. I driftsfasen er permanent inddragelse af areal på havbunden samt støj fra passagertog og godstog vurderet som de mest betydende kilder til påvirkninger. Som følge af projektet inddrages ca m 2 havbund permanent til bropiller og dæmning. Området omfatter de marine naturtyper nr (sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) og nr (større lavvandede bugter og vige). Naturtyperne er almindeligt udbredte lokalt, regionalt og nationalt. Området er levested for fuglearterne knopsvane, sangsvane, taffeland, troldand, hvinand og stor skallesluger. Fuglearterne er ligeledes almindeligt forekommende arter i de danske farvande. Det vurderes, at arealreduktionen på m 2,

10 11 Overfladevand Ikke-teknisk resumé svarende til ca. 0,0001 % af det samlede areal af de marine naturtyper i Natura 2000-området, er lille og ikke vil forårsage negative indvirkninger på bestandsudviklingen af de dyr og planter, som er tilknyttet naturtyperne, og dermed ikke vil have negativ indvirkning på lokalitetens økologiske integritet. Ålegræs og bundfauna findes i området, hvor broen anlægges, og vil derfor forsvinde permanent som følge af arealinddragelsen. Til gengæld vil der blive skabt et nyt habitat for planter og dyr omkring og på bropillerne. Arter af bundfauna og bundvegetation findes overalt i Guldborgsund, og da arealet, der fjernes, udgør så lille en del af de samlede levesteder, vurderes påvirkningerne at være ubetydelige. I forslag til Natura 2000-plan angives truslen mod naturtyperne/levestederne at være næringsstofbelastning, miljøfarlige stoffer og fiskeri. Det vurderes således, at naturtypernes bevaringsprognose i høj grad er afhængig af disse faktorer og ikke vil blive påvirket af arealreduktionen. Der vil periodevist opstå maksimale støjniveauer på 80 db(a) i et område på ca. 1 km omkring Kong Frederik IX s Bro, når godstog passerer. Støjniveauer over 50 db(a) vil forekomme i et bælte omkring broen i en afstand op til ca. 7 km fra broen. Klyde og rørhøg vurderes at være de mest støjfølsomme af de fugle, der forekommer i området. Klyde og rørhøg er udpeget i kategorien ynglefugl på udpegningsgrundlaget. Støjniveauet overskrider ikke 55 db(a) i det område, hvor klyden er registreret. Rørhøgens yngleplads er observeret indenfor området sydvest for broen, hvor støjniveauer på 80 db(a) vil forekomme i spidsbelastninger. De få studier, der findes om støjfølsomhed af rørhøg, viser, at rørhøg kun er lidt sårbar overfor støj. Dette fremgår blandt andet fra studier af jagtadfærd på militære øvelsesterræner med lydniveauer på mellem 80 og 87 db(a). Det som vurderes betydende i forhold til forstyrrelse af rørhøg er, at man undlader at færdes i umiddelbar nærhed af reden i perioden april til august. Udbygning og elektrificering af Sydbanen vil samlet set forøge støjniveauet væsentligt i driftsfasen i forhold til 0-alternativet, hvor der ikke kører godstog. Godstogtrafikken vil medføre en støjudbredelse, der vurderes at påvirke områdets fugle i mindre til moderat grad. Men det vurderes, at arterne forekommer i ret få antal i områder påvirket af støj i forhold til det totale antal for de respektive arter. Det vurderes derfor, at udbygning og elektrificering af Sydbanen ikke vil skade arterne på udpegningsgrundlaget og forhindre at gunstig status kan opnås. Kong Frederik IX s Bro udgør en barriere i dag, hvor den er placeret på det smalleste sted i Guldborgsund. Udbygningen af broen vil ikke påvirke vandskiftet, men skabe små strømhvirvler mellem bropillerne. Etablering af det ekstra spor vil fordoble overfladen i forhold til den eksisterende bro, og vil skygge for et større areal af havbunden. Men det vil være et meget lille område, der vil blive udskygget og reduceret som fødegrundlag for fuglene. Stenrevet under broen vil forblive forholdsvis intakt og kan stadig udgøre fødegrundlag for de fugle, der fouragerer muslinger siddende på stenene. Sammenfattende kan det konkluderes, at med den udførelsesmetode, der sikrer et minimalt spild af sediment, vil udbygning og elektrificering af Sydbanen medføre mindre påvirkninger i kortvarige perioder under anlægsarbejdet. I driftsfasen vil godstogene, der kører over broen udbrede støjniveauer, der er høje set i forhold til dagens situation. Det er vurderet, at støjen kun vil medføre mindre påvirkninger af naturen.

11 12 Overfladevand Lovgrundlag Lovgrundlag Dette fagnotat om vandløb og marine områder tager udgangspunkt i følgende love og vejledninger. Naturbeskyttelsesloven /1/ har til formål at værne om landets natur og miljø, og tilsigter særligt at beskytte naturen med dens bestand af planter og dyr samt deres levesteder. Naturområder i Danmark er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen medfører, at der ikke må foretages ændringer af naturtypernes tilstand. Det gælder bl.a. for søer med areal på over 100 m2 og udpegede vandløb, Naturbeskyttelseslovens 16 fastsætter en 150 m beskyttelseslinje omkring søer med en vandflade på mindst 3 ha og vandløb, som er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning. Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet indenfor beskyttelseslinjen. Vandløbsloven /2/ tilstræber at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, herunder overfladevand under hensyn til de miljømæssige krav. Loven fastlægger bl.a. vandløbsmyndighed og udarbejdelse af regulativer for offentlige vandløb. Habitatdirektivet /3/ har til formål at fremme biodiversiteten i medlemsstaterne ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU. Dette sker hovedsagligt gennem udpegning af særlige bevaringsområder, habitatområderne. I habitatområderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter eller naturtyper, som området er udpeget for. Der er udpeget 254 habitatområder i Danmark. Direktivet beskytter naturtyper, der Er i fare for at forsvinde i deres naturlige udbredelsesområde. Har et begrænset naturligt udbredelsesområde, fordi de er gået tilbage, eller fordi de fra naturens hånd er begrænsede. Er karakteristiske for forskellige områder af Europa. Direktivet beskytter dyre- og plantearter, der Er truede, sårbare eller sjældne Kun findes på et mindre afgrænset område og kræver særlig opmærksomhed på grund af deres særlige levested og/eller de mulige følger, som en udnyttelse af dem kan have for deres bevaringsstatus. I habitatdirektivets artikel 12 er en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder eller udenfor. Disse arter fremgår af direktivets bilag IV, og de kaldes derfor bilag IV arter. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod at beskadige og ødelægge yngle- og rasteområder for arterne. Ved anvendelsen af reglen indgår en vurdering af, om den økologiske funktionalitet er påvirket. Ved påvirkning af yngle- og rasteområder for bilag IV arterne bliver der indbygget afværgeforanstaltninger i projektet for at sikre, at områdets økologiske funktionalitet for bilag IV arter vil blive opretholdt. Fuglebeskyttelsesdirektivet /4/ har til formål at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. Dette sker bl.a. ved at medlemslandene forpligter sig til at udpege fuglebeskyttelsesområder. I Danmark er der udpeget 113 fuglebeskyttelsesområder. Habitatområderne og fuglebeskyttelsesområderne udgør sammen Natura Alle reglerne i Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne er implementeret i dansk lovgivning hovedsageligt i Naturbeskyttelsesloven /1/ og Habitatbekendtgørelsen /5/ og dertil hørende vejledninger /6, 7/.

12 13 Overfladevand Lovgrundlag Miljømålsloven /8/ har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Loven implementerer EU s Vandrammedirektiv i dansk lovgivning.

13 14 Overfladevand Metode for undersøgelserne Metode for undersøgelserne Vandløb og søer Vandløb og søer er beskrevet på grundlag af feltundersøgelser, suppleret med data fra en række forskellige kilder. Feltundersøgelserne omfatter besigtigelse og vurdering af lokaliteter beliggende i undersøgelseskorridoren langs strækningen. De supplerende data er indhentet fra følgende kilder: Registreringer på Danmarks Miljøportal /9/ Vandplanen for Smålandsfarvandet /10/ Web-GIS til vandplanerne fra By- og Landskabsstyrelsen /11/. Vandløbsregulativer fra Guldborgsund og Lolland Kommune /12,13/ Ortofoto, topografiske kort (4 cm), ældre målebordsblade. Marine forhold Kortlægning og vurdering Afsnittet er udarbejdet på baggrund af eksisterende viden og supplerende undersøgelser. Den eksisterende viden er samlet gennem litteratur, rapporter, telefoniske interviews og korrespondance med enkeltpersoner og repræsentanter fra en række institutioner og organisationer bl.a. Danmarks Fiskeriforening, Fiskeri og søfartsmuseet og Miljøcenter Nykøbing. Data er indhentet fra: Registreringer på Danmarks Miljøportal /9/. Web-GIS til vandplanerne fra By- og Landskabsstyrelsen /11/. Vandplanen for Smålandsfarvandet /10/. Forslag til Natura 2000 plan /15/. Ortofoto, topografiske kort (4 cm), ældre målebordsblade. Videnskabelige publikationer, botaniske og ornitologiske lokalitetsregistre. MADS databasen, DMU. Miljøcenter Nykøbing. Guldborgsund Kommune. Notatet bygger på resultater fra flere feltundersøgelser: Undersøgelse af fugle udført af Amphi Consult i 2010 /16/. Kortlægning af de marine forhold omkring broen udført af Orbicon 2010 /17/. Der er foretaget en kortlægning af eksisterende forhold, en vurdering af miljøpåvirkninger i anlægsfasen og miljøpåvirkninger i driftsfasen. Identificering af potentielle påvirkninger er foretaget på baggrund af løsningsrummet opstillet af Banedanmark og de tilhørende anlægsaktiviteter sammenholdt med de eksisterende forhold. Hele Guldborgssund er beliggende i Natura 2000-område. Der er foretaget en særskilt vurdering af det planlagte projekts virkninger på området under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger. Konklusionerne på vurderingerne er samlet i et særskilt notat /14/. Ved vurderingen er der taget stilling til påvirkningen ud fra kriterier som overordnet /national, regional eller lokal betydning, påvirkningens omfang samt påvirkningens kortvarige og langsigtede/vedvarende konsekvenser. Konsekvenserne benævnes omfattende, moderate, mindre, ubetydelig. Hvis konsekvenserne vurderes moderate eller omfattende skal der indbygges afværgeforanstaltninger i projektet.

14 15 Overfladevand Metode for undersøgelserne Omfang Bundvegetation og bundfauna Der er gennemført paravanedykninger på tretten forskellige transekter i området omkring Kong Frederik IX s Bro over Guldborgsund for at kortlægge bundvegetation, bundfauna samt substratforhold. De visuelle observationer blev suppleret med foto fra lokaliteter langs transekterne. Transekterne er ca. 500 m lange og placeret således, at der ligger fem på hver side af broen. Et transekt på hver side af broen ligger parallelt med broen, mens de fire andre ligger på tværs. Yderligere tre transekter syd for broen nær dæmningen er screenet for at kortlægge bundvegetation, bundfauna og substratforhold i det område, hvor dæmningen skal udvides. Transekterne blev lagt således for at dække området bedst muligt. Ved paravanedykningerne blev dykkeren trukket efter en dykkerbåd med en hastighed af 2 4 km/t. Dykkeren afstemte sin højde over havbunden for at opnå det bedst mulige overblik ved de aktuelle betingelser. Bestemmende faktorer er primært sigtbarhed og strømforhold. Dykningerne blev udført af to erhvervsdykkere med marinbiologisk ekspertise samt en marinbiolog som overflademandskab, og ved dykningerne blev der benyttet tovejskommunikation mellem dykkeren og overflademandskabet. De observerede data blev afrapporteret løbende af dykkeren, og registreret af overflademandskabet ved inddatering på bærbar PC. Til formålet blev programmet Paravane 02 benyttet, som kobler observationerne med en samtidig beregning af dykkerens aktuelle position. En GPS blev anvendt til positionsbestemmelsen. Under dykningen blev de enkelte parametre løbende bedømt og gentaget med passende intervaller. Dykkerens synsfelt havde en bredde på ca m. Der blev i alt gennemført 142 visuelle observationer samt gennemført fotodokumentation på 25 stationer langs transekterne. Fugle Ultimo marts og ultimo maj 2010 gennemførte Amphi Consult orienterende fugleundersøgelser i en afgrænset del af EF-fuglebeskyttelsesområde F86. Undersøgelsen i marts havde til formål dels at opnå et generelt kendskab til fuglebeskyttelsesområdet, dels at indsamle mere præcise oplysninger om fordelingen af de rastende fugle på en strækning, som strakte sig fra 3 km nord for Kong Frederik IX s Bro til 3 km syd for denne. Der var i marts måned ikke større samlinger af rastende fugle fra udpegningsgrundlaget inden for den undersøgte del af fuglebeskyttelsesområdet, men det var ikke muligt at iværksætte undersøgelsen tidligere. Undersøgelsen i maj havde til formål at undersøge, om der var ynglepar af rørhøg i den del af fuglebeskyttelsesområdet, som lå indenfor en afstand af ca. 1 km fra broen og resten af jenbanestrækningen. I vurderingerne anvendes alle data, der er indtastet i DOF basen. Perioden som dækkes går tilbage til starten af 1990-erne, men langt hovedparten af data kommer fra perioden Observationerne, der ligger til grund for data fra DOFbasen, er i høj grad gjort af privatpersoner, og data er således ikke standardiserede, men ligger tilfældigt spredt over både tid og sted. EFfuglebeskyttelsesområde F86 er i DOFbasen underinddelt i 8 delområder. Til at beregne de procentvise fordelinger af de givne arter på de forskellige delområder er der benyttet data fra i alt 15 DMU-tællinger i årene Af disse er tre midvintertællinger fra medio januar 2000, 2004 og De øvrige tællinger fordeler sig på 5 fra januar, 2 fra marts, 3 fra august og 2 fra oktober og er fra årene Data repræsenterer ikke en jævn dækning over hele året, men giver en god dækning i den periode, hvor området rummer de største koncentrationer af trækfuglearterne på udpegningsgrundlaget, dvs. især januar. Data fra DMU er underinddelt på 5 delområder.

15 16 Overfladevand Metode for undersøgelserne Havpattedyr og fisk Forholdene vedrørende havpattedyr og fisk er beskrevet på grundlag af den eksisterende viden. Data er indhentet fra følgende kilder: Faglige afrapporteringer af overvågning af bestandene af danske havpattedyr. Tilgængelig viden om fiskefaunaen i Guldborgsund Statslige handleplaner m.v. og andre videnskabelige publikationer. Sediment Der er udtaget 5 sedimentprøver på henholdsvis 1,5 m og 5,3 m s dybde. Prøverne er udtaget med Kajakrør af dykker og er blevet blandet for hver dybde. Prøverne er udtaget indenfor de arealer på bunden, hvor de nye bropiller skal placeres. Analyserne af næringssalte og tungmetaller er udført af certificeret analyselaboratorium.

16 17 Overfladevand Eksisterende forhold Eksisterende forhold Vandløb Vandplanen skal ifølge lovgivningen sikre, at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i udgangspunktet opfylder miljømålet god tilstand inden udgangen af 2015 /10/. Vandløb skal som hovedregel mindst opfylde målsætningen om god økologisk- og kemisk tilstand. Dog kan der i kunstige eller stærkt modificerede vandløb stilles lempeligere krav til tilstanden /10/. God økologisk tilstand for overfladevand er udtryk for en svag afvigelse fra en tilstand upåvirket af menneskelig aktivitet (referencetilstanden) /10/. Miljømålene for den økologiske tilstand i vandløb, søer og kystvande er først og fremmest fastlagt gennem de biologiske kvalitetselementer. Hydromorfologiske og fysiskkemiske kvalitetselementer understøtter de biologiske kvalitetselementer. Miljømålet for den kemiske tilstand vurderes alene ud fra vandrammedirektivets prioriterede stoffer, samt stoffer for hvilke der på fællesskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav (de tidligere Liste 1-stoffer). Miljømålet for økologisk tilstand i vandløb er i vandplanen for Smålandsfarvandet fastsat ud fra smådyrsfaunaen og måles ved Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). DVFI angives i 7 faunaklasser, hvor 1 er dårligst og 7 er bedst. Miljømålet for god økologisk tilstand er sat til index 5 og 6 for vandløb med normale bundforhold og 4 for vandløb med blød bundforhold. I det følgende beskrives de vandløb, som enten krydser eller ligger i umiddelbar nærhed af Sydbanen. Beskrivelsen foretages fra nord ved Orehoved mod syd til Holeby, se tabel 1. For offentlige vandløb, hvor der foreligger kommunalt vandløbsregulativ, beskrives vandløbets fysiske og økologiske forhold. Tabel 1. Vandløbsoversigt St. ca. Vandløbsnavn Beskrivelse Vandløbs st. ved krydsning Vandløbsregulativ Regionplan mål Faunaklasse mål/målt Guldborgsund Kommune Tilløb til Storstrømmen Krydser Sydbanen som privat vandløb - Privat vandløb B1 5/ Gundslev Å (Tilløb til Skerne Sø) Krydser Sydbanen som privat vandløb der har udløb i Gundslev Å (KV 12F). - Privat vandløb C/B1 4/ Tilløb til Sørup Å (KV 6h, 4a, 2b) Krydser Sydbanen via en ca. 1 m bred stenkiste, og på en 300 m strækning løber vandløbet parallelt med banens vestlige side Ja C (4) Tilløb til Sørup Å (KV 92F) Krydser Sydbanen. Vandløbet er rørlagt på begge sider af Sydbanen Ja C (4) Sørup Å Krydser Sydbanen via en 1.7 m bred og 7 m lang granit- og betonbro Ja B3 4-5/ Tilløb til Sørup Å (KV 4B) Krydser Sydbanen via en ca. 0,7 m bred stenkiste. Vandløbet er rørlagt øst for Sydbanen. - Privat vandløb C (4)

17 18 Overfladevand Eksisterende forhold St. ca. Vandløbsnavn Beskrivelse Vandløbs st. ved krydsning Vandløbsregulativ Regionplan mål Faunaklasse mål/målt Ca Tilløb til Tingsted Å/ Tilløb til Guldborgsund Er nærtliggende vandløb på hver side af Sydbanen. Ligger > 100 m fra Sydbanen. Krydser ikke banen. - Private vandløb C/B3 4/4 4/ Tilløb til Tingsted Å (4C) Vandløb starter i skoven vest for Sydbanen. Ligger ca. 8 m fra Sydbanen. Krydser ikke. - Privat vandløb C (4) Tingsted Å Vandløbet krydser Sydbanen ved Systofte Skov via en ca. 4 m bred og ca. 6 m lang betonbro Ja B2 5/ Tingsted Å Krydser Sydbanen via en ca. 4 m bred og ca. 4 m lang betonbro Ja B2 5/ Tingsted Å Tingsted Å krydser Sydbanen i Nykøbing F. via en ca. 6 m bred og ca. 115 m lang rørformet betonbro Ja B3 4-5/ ,82 Engmoseløbet (Tilløb til Guldborgsund) Engmoseløbet løber parallelt med banen. Et tilløb til Engmoseløbet krydser Sydbanen via ø 1 m betonrør. - Ja C (4) Flintinge Å Krydser Sydbanen via en 3,6 m bred og ca. 30 m lang rørformet betonbro Ja B3 4/ Flintingeløbet (Tilløb til Flintinge Å) Krydser Sydbanen via en ca. 1 m bred og ca. 17 m lang betonbro. 0 Ja C (4) Tilløb til Flintinge Å Nord for Sydbanen begynder et privat vandløb. Krydser Sydbanen i en ø 0,6 m betonrør. - Privat vandløb C (4) Kommunevandløb nr. 4K (tidligere Amtsvandløb 51L) Er en del af Sakskøbing Å-system. Krydser Sydbanen via en 2 m bred og ca. 10 m lang betonbro Ja B3 4/ Kristinelundløbet Rørlagt vandløb begynder nord for Sydbanen. Krydser ikke banen. - Ja C (4) Tilløb til Gjeddeløbet Mindre privat vandløb parallelt med nordsiden af Sydbanen. Underføring under banen via. et ø 0,6 m betonrør. - Privat vandløb Gjeddeløbet, Kommunevandløb nr. 4 Krydser Sydbanen via en 3,8 m bred og ca. 15 m lang betonbro Ja C 4/ Karlslundløbet Krydser Sydbanen via et mindre betonrør og er rørlagt nord for banen og åbent syd for Musse Moseløb Krydser Sydbanen via en ca. 1,5 m bred og 12 m lang betonbro. 0 Ja C 4/ Ja B3 (5) Blæksbroløbet Krydser Sydbanen via en ca. 1,5 m bred og 18 m lang betonbro Ja B3 4/ Hulbæk Delvist rørlagt vandløb. Løber parallelt med Sydbanen ca. 250 m, og krydser banen i et ø 0,7 m betonrør Ja C (4)

18 19 Overfladevand Eksisterende forhold St. ca. Vandløbsnavn Beskrivelse Vandløbs st. ved krydsning Vandløbsregulativ Regionplan mål Faunaklasse mål/målt Bakkegårdløbet Rørlagt vandløb krydser Sydbanen lige inden viadukten via et ø 0,7 m betonrør Ja C (4) Lolland Kommune Tilløb til Amtsvandløb 43L (KV 24,2) Rørlagt vandløb krydser Sydbanen via et ø 0,4 m betonrør Ja C 4/ Tilløb til Amtsvandløb 43L (KV 24,3) Krydser Sydbanen via en 1,5 m bred og ca. 22 m lang betonbro Ja B1/C (4-5) Tilløb til Amtsvandløb 42L (KV 23.0) Vandløb krydser Sydbanen via et ø 1,2 m betonrør. Vandløbet er rørlagt nord for banen og åbent syd for Ja C 4/ Tilløb til Amtsvandløb 42L Krydser Sydbanen via et ø 1,2 m betonrør Privat vandløb C (4) Tilløb til Amtsvandløb 42L (KV 22.0) Vandløbet er rørlagt på begge sider af Sydbanen. Krydser banen via et ø 0,6 m betonrør. - Ja C (4) Kirkenorsløbet Sydbanen krydser vandløbet to gange. Vandløbet ligger lige nord for Sydbanen på en ca. 1 km lang strækning Ja B3 5/1-3 Oversigt over vandløb der krydser Sydbanen og hvortil der er knyttet vandløbsregulativer på strækningen /12, 13/. (KV = kommunevandløb). Regionplanmål og faunaklasse er angivet i henhold til Miljøtilstanden i vandløb , Storstrøms Amt. Generelle målsætninger B1 - gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk B2 laksefiskevand B3 - karpefiskevand Lempede målsætninger C - afledning af vand Faunaklasse Miljøtilstanden i vandløbene beskrives ved faunaklasser efter Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) på en skala fra 1 til 7. Et vandløb, hvor faunaklassen er 1, er meget stærkt forurenet, og i den anden ende af skalaen er et vandløb med faunaklasse 7 nærmest uforurenet. Tilløb til Storstrømmen, st I Alslev Skov krydser det lille private vandløb Tilløb til Storstrømmen Sydbanen. Vandløbet er ca. 1 km langt og har udspring ved Gåbensevej, hvorefter det løber mod øst og udmunder i Storstrømmen. Vandløbet er målsat til god økologisk tilstand /10/. Vandløbet er rørlagt under banen i et ca. ø 60 cm rør. Ved krydsning med banen (st ) er vandløbets nuværende tilstand ukendt, men 300 m nedstrøms krydsningen har vandløbet moderat økologisk tilstand. Ved st og krydser banen mindre tilløb til dette vandløb. Disse tilløb er rørlagte vest for banen, men åbne øst for banen. Tilløb til Storstrømmen og det sydligste tilløb er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Tilløb til Sørup Å (KV 6h, 4a, 2b), st Tilløbet er et mindre vandløb med en samlet længde på ca. 4,1 km. Vandløbet har udspring i en markbrønd ca. 400 m nordvest for Gundslevmagle og er delvist rørlagt. Vandløbet har udløb i Sørup Å umiddelbart syd for Eskilstrup. Ved krydsning med Sydbanen i vandløbets st er vandløbet åbent med en målsætning om god økologisk tilstand /11/. Vandløbets økologiske tilstand i dag er ikke kendt. Den åbne del af vandløbet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 /12/.

19 20 Overfladevand Eksisterende forhold Arealanvendelsen i hovedoplandet er overvejende landbrug og i mindre omfang skovbrug og bymæssig bebyggelse. Vandløbet er reguleret i hele dets forløb, og den fysiske variation i vandløbet er generelt ringe. Faldforholdene er dårlige, idet faldet ikke overstiger 0,6. Disse forhold samt ringe sommervandføring bevirker, at dyre- og plantelivet i vandløbet er begrænset. Tilløbet til Sørup Å er ført under Sydbanen via en ca. 1 m bred stenkiste og støbning i en længde på ca. 22 m, se Figur 1. På en 300 m strækning løber vandløbet parallelt med Sydbanens vestlige side. Figur 1. Tilløb til Sørup Å, st Tilløb til Sørup Å øst for Sydbanen. Marts Tilløb til Sørup Å er ført under Sydbanen i en stenkiste. Tilløb til Sørup Å (KV 92F), st Vandløbet har udspring i en markbrønd ca. 500 m nordøst for Eskilstrup og ender i et udløb til en Ø 70 cm kloakledning umiddelbart vest for Sydbanen i Eskilstrup. Vandløbet er i alt ca m langt, hvoraf hovedparten er rørlagt. Dog er de midterste ca. 250 m åbent. Vandløbet krydser Sydbanen i vandløbets st og er rørlagt på begge sider af banen. Vandløbets hovedopland stammer overvejende fra landbrug samt i mindre grad fra bymæssig bebyggelse. Vandløbet er reguleret i hele dets forløb, ligesom den fysiske variation er ringe. Dog besidder vandløbet gode faldforhold. Den økologiske tilstand af vandløbet er ikke kendt, men den åbne del er målsat til god økologisk tilstand ifølge Vandplanen for Smålandsfarvandet /10/. Vandløbet er ikke omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 /12/. Sørup Å, st Sørup Å har et opland på 36 km 2 og er et af de større vandløb på Falster. Vandløbet har udspring midt på Falster og modtager vand fra mange tilløb, inden det udmunder i Guldborgsunds nordlige del. Arealanvendelsen i hovedoplandet er hovedsagelig landbrug og i mindre grad skov og bymæssig bebyggelse. Selve Sørup Å er et åbent vandløb, men mange af tilløbende er rørlagte i dele af deres forløb. Vandløbet krydser Sydbanen i en granit- og betonbro i vandløbets st Passagen er ca. 6,7 m lang, ca. 1,7 m bred med en smal banket i den ene side med frihøjde på ca. 3 m, se Figur 2. Passagen fungerer for vandløbsdyr og mindre landdyr. Sørup Å s fysiske forhold karakteriseres generelt som dårlige, og med ringe fald på nær et par enkelte delstrækninger. Den nedre del af åen har kanal karakter, som ender i en pumpestation, der leder vandet ud i Guldborgsund.

20 21 Overfladevand Eksisterende forhold Vandløbets økologiske målsætning er sat til god økologisk tilstand /10/. Vandløbet opfylder dog ikke målsætningen, da vandløbets økologiske tilstand karakteriseres som dårlig eller ringe. Omkring krydsningen af Sydbanen har vandløbet dårlig økologisk tilstand. Generelt er fiskefaunaen forringet med 9-pigget hundestejle som eneste art med fremgang. Figur 2. Sørup Å, st Sørup Å vest for Sydbanen. Marts Passage af Sørup Å under Sydbanen set fra øst. Juni Tingsted Å Tingsted Å har et opland på ca. 67 km 2 i det centrale Falster, nær Nykøbing F. og er dermed et af de større vandløb på Falster. Vandløbet har udspring fra to små søer lige vest for Virket by, og har nedstrøms tilløb fra flere mindre vandløb, hvoraf Tåderup Å og Bjørup Bæk er de vigtigste. Tåderup Å har udspring i den nordlige del af vandløbssystemet og har et opland på ca. 9 km 2. Bjørup Bæk har udspring øst for Nykøbing F. og har et opland på ca. 15 km 2. Nedstrøms løber Tingsted Å gennem Nykøbing F. og udmunder i Guldborgsund ved havnen. Bortset fra en enkelt passage ved Nykøbing F, er der ikke rørlagte strækninger i vandløbssystemet. Tingsted Å har høj naturværdi og yngleforekomst af bækørred. På nær enkelte strækninger har Tingsted Å system generelt ringe faldforhold. Bundforholdene er ofte af ler med enkelte aflejringer af grus og sand. Hele Tingsted Å systemet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 samt 16 om å-beskyttelseslinjer /12/. Størstedelen af Tingsted Å er målsat til god økologisk tilstand /10/. Dog er den nederste del af vandløbet, som gennemløber Nykøbing F, betegnet som stærkt modificeret og er derfor målsat til godt økologisk potentiale. Tingsted Å, st Ved Sydbanens st krydses banen af Tingsted Å i vandløbets st Krydsningen sker via en sporbærende bro i kanten af Systofte Skov nordøst for Nykøbing F. Der er træer langs bredden af vandløbet på begge sider af broen. Selve broen er af sten og beton og er ca. 4 m bred, se Figur 3. Der er dårlige passageforhold for land- og vandløbsdyr under broen. Der foreligger ikke oplysninger om vandløbets økologiske tilstand omkring krydsningen af Sydbanen, men længere opstrøms er vandløbet karakteriseret som ringe til dårlig økologisk tilstand.

21 22 Overfladevand Eksisterende forhold Figur 3. Tingsted Å, st Sydbanens passage af Tingsted Å. Juni Sydbanens passage af Tingsted Å. Marts Tingsted Å, st Tingsted Å krydser igen Sydbanen i vandløbets st i en sporbærende bro i nærheden af et kolonihaveområde og et industriområde. I nærheden af vandløbet findes et mindre vandhul (50 m vest for Sydbanen). Øst for Sydbanen løber vandløbet gennem landbrugsland. Selve broen er af sten og beton og er ca. 4 m bred, se Figur 4. Der er dårlige passageforhold for land- og vandløbsdyr under broen. Vandløbsbunden under broen er højere end selve vandløbet. Ifølge regulativet for Tingsted Å /12/ arbejdes der på at få sænket bunden under Sydbanen og dermed forbedre miljøforholdene omkring broen. Vandløbets økologiske tilstand omkring krydsningen af Sydbanen er vurderet at være moderat. Figur 4. Tingsted Å, st Sydbanens passage af Tingsted Å set fra øst. Juni 2010 til venstre og marts 2010 til højre. Tingsted Å, st Tingsted Å krydser Sydbanen og vejen Ved Kohaven i udkanten af Nykøbing F. i vandløbets st via en 6 m bred rørformet sporbærende bro med en længde på ca. 115 m. Heraf er ca. 68 m bro udhæng. Umiddelbart vest for den sporbærende bro findes en vejbro, hvor Chr. Wintersvej og Skovalléen krydser vandløbet. Umiddelbart øst for den sporbærende bro findes et stemmeværk til kontrol af vandmængde i vandløbet, se Figur 5. Dette stemmeværk planlægges fjernet af Guldborgsund Kommune. Der er generelt dårlige passageforhold for landlevende dyr under den sporbærende bro. Øst for jernbanebroen er vandløbets fysiske forhold målsat til god økologisk tilstand. Men vandløbet lever i dag ikke op til målsætningen, da det er karakteriseret med ringe økologisk tilstand /10/.

22 23 Overfladevand Eksisterende forhold Vest for broen gennemløber vandløbet den centrale del af Nykøbing F. Vandløbets fysiske forhold er her karakteriseret som stærkt modificeret og har ringe økologisk tilstand. Målsætningen for denne del af vandløbet er godt økologisk potentiale. Figur 5. Tingsted Å, st Tingsted Å under Sydbanen. Marts Stemmeværk til kontrol af vandmængde i vandløbet. Engmoseløbet, st Engmoseløbet er et mindre vandløb, der begynder ved sydsiden af Vadebrovej ved byen Nagelsti. Vandløbet er rørlagt i den første del, men ligger åbent i vådområdet lige syd for Sydbanen. Vandløbet afvander vådområdet via en pumpestation. Fra st. 149,25 løber Engmoseløbet parallelt med Sydbanen mod øst til det udmunder i Guldborgsund. Ved st krydser et tilløb til Engmoseløbet Sydbanen fra nord via et ca. ø 1 m betonrør med tilbageløbssikring på sydsiden, se Figur 6. Dette tilløb modtager renset spildevand fra Engmoseanlæg, et mindre renseanlæg umiddelbart nord for Sydbanen. Vandløbet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 /12/. Vandplanen for Smålandsfarvandet har målsat vandløbet til at have en god økologisk tilstand /10/. Vandløbets nuværende økologiske tilstand er ukendt. Figur 6. Engmoseløbet Engmoseløbet ligger lige syd for banen. Marts Tilløb til Engmoseløbet krydser Sydbanen via ca. 1 m betonrør, st Flintinge Å, st Flintinge Å afvander et ca. 20 km 2 stort område i den østligste del af Lolland. Den øverste del af vandløbet, som løber syd for Sakskøbingvej/Nykøbingvej, består af et længere vådområde med en række mindre vandhuller i forbindelse med hinanden. I vandløbets krydsning med Sydbanen i vandløbets st findes således mindre vandhuller både nord og syd for banen. Bortset fra de øverste meter af Flintinge Å er faldforholdene i vandløbet meget ringe. Vandløbsbunden veksler mellem grus/sten og gytje, som flere steder findes i lagtykkelser over 1 m. Vandløbets

23 24 Overfladevand Eksisterende forhold opland er hovedsageligt landbrugsland med enkelte bebyggelser, samt til dels også skovområde. Figur 7. Flintinge Å, st Sydbanen passerer over Flintinge Å på en høj dæmning. Luftfoto af Sydbanens krydsning med Flintinge Å og nærliggende søer. Flintinge Å føres under Sydbanen i en 3,6 m bred og ca. 30 m lang betonbro, se Figur 7. Der er dårlige passageforhold under broen for landlevende dyr. Hele vandløbet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 /12/. På nær den øverste del af Flintinge Å er hele vandløbet omfattet af åbeskyttelseslinie /12/. Hele Flintinge Å er målsat til god økologisk tilstand. Kun på en enkelt strækning i vandløbssystemets øvre del lever den nuværende økologiske tilstand op til målsætningen. Omkring krydsningen med Sydbanen er den nuværende økologiske tilstand karakteriseret som moderat. Flintingeløbet, st Vandløbet er et mindre tilløb til Flintinge Å på ca. 2 km. Vandløbet har udspring i et markskel og er rørlagt i store dele af forløbet. Ved krydsningen af Sydbanen er vandløbet en kort overgang åbent og passerer via en ca. 1 m bred og 17 m lang betonunderføring, se Figur 8. Der er dårlige passageforhold for landlevende dyr. Fra umiddelbart efter krydsningen med Sydbanen er vandløbet igen rørlagt indtil udløbet i Flintinge Å. Vandløbet er målsat til at have en god økologisk tilstand, men den nuværende økologiske tilstand er ukendt. Figur 8. Flintingeløbet, st Sydbanens passager over Flintingeløbet.

24 25 Overfladevand Eksisterende forhold Kommunevandløb nr. 4K, st Kommunevandløb nr. 4K (tidligere Amtsvandløb 51L) er en del af Sakskøbing Å- systemet, som med et samlet opland på ca. 70 km 2 er et af de største vandløbssystemer på Lolland. Vandløbet ender i Sakskøbing, hvor det udmunder i Sakskøbing Fjord. Kommunevandløb nr. 4K har udspring i det sydøstlige Lolland øst for Bregninge by. Vandløbet har ingen rørlagte strækninger og har forholdsvis svage faldforhold på i gennemsnit 0,8. Vandløbets opland består hovedsagligt af skovområde samt i mindre grad landbrugsland. Sydbanen krydser vandløbet via en betonbro i vandløbets st Passagen er 2 m bred og ca. 10 m lang, se Figur 9. Der er dårlige passageforhold for landlevende dyr. Krydsningen sker i en skovlysning med landbrugsland på den anden side. Vandløbet modtager ved krydsningen vand fra banegrøfterne langs Sydbanen. Kommunevandløb nr. 4K er, på nær det første stykke, omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Herudover er vandløbsstrækningen omfattet af åbeskyttelseslinie fra vandløbsstationering /12/. Kommunevandløb nr. 4K er målsat til god økologisk tilstand, men ingen af vandløbets strækninger kan i dag leve op til målsætningen. Det meste af vandløbet er vurderet til dårlig økologisk tilstand, mens den nedre del har ringe økologisk tilstand. Begrundelsen for den ringe tilstand er ifølge regulativet for vandløbet utilstrækkeligt renset spildevand samt forringet selvrensningsevne. Den nedsatte selvrensningsevne er en følge af ensartede fysiske forhold og mangel på levesteder for vandløbsdyr og planter. Figur 9. Kommunevandløb nr. 4K, st Sydbanen passerer over Kommunevandløb nr. 4K ved Teglskov-Østerskov. Kristinelundløbet, st Kristinelundløbet har udspring syd for Kristinelundsvej i en brønd på nordsiden af Sydbanen. Vandløbet krydser ikke Sydbanen. På det første stykke langs Sydbanen er vandløbet rørlagt, men efter vandløbets st ligger vandløbet åbent til udløbet i Gjeddeløbet. Kristinelundløbet er i alt m langt. Kristinelundløbet er i Vandplanen for Smålandsfarvandet /10/ målsat til god økologisk tilstand i hele den åbne del af vandløbet. Den nuværende tilstand af vandløbet er ukendt. Gjeddeløbet, st Gjeddeløbet, Kommunevandløb nr. 4, er en del af Sakskøbing Å-systemet Vandløbet starter ved nordsiden af Grønnegadevej ca. 40 m øst for Sakskøbingvej. Vandløbet er i alt m langt, hvoraf de første ca m er rørlagt. Vandløbets krydsning med Sydbanen i vandløbets st sker via en ca. 3,8 m bred og ca. 15 m lang betonbro, se Figur 10. Der er gode passagemuligheder for mindre landlevende dyr via en skrå jordvold langs den ene side af broen ved lav vandstand.

25 26 Overfladevand Eksisterende forhold Figur 10. Gjeddeløbet, st Gjeddeløbet krydser Sydbanen i en 3,8 m bred og ca. 15 m lang passage. Et lille tilløb til Gjeddeløbet ligger lige nord for Sydbanen st Karlslundløbet, st Karlslundløbet er et mindre vandløb på m, som er en del af Sakskøbing Å system. Vandløbet har udspring på den vestlige side af Sakskøbingvej ved Brydebjerg. Vandløbet er delt af Sydbanen, hvor den øvre del udmunder i den nordlige banegrøft. Vandløbet forsætter fra den sydlige banegrøft indtil den udmunder i Gjeddeløbet (Kommunevandløb nr. 4). Den del af Karlslundløbet, som ligger syd for Sydbanen, er målsat til god økologisk tilstand. Den nuværende økologiske tilstand er vurderet at være ringe. Syd for banen er vandløbet omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 /12/. Nord for banen er vandløbet beskrevet som kunstig eller stærkt modificeret og er derfor målsat til godt økologisk potentiale. Musse Moseløb, st Musse Moseløb er et mindre vandløb, som har udspring i Musse Mose og via Amtsvandløb 31L udmunder i Hejrede sø. Musse Mose har gennem tiderne været genstand for tørveudgravninger, hvorfor området bærer præg af menneskelig aktivitet. På begge sider af Sydbanen findes vandfyldte tørvegrave. Musse Moseløb er i alt m langt, hvoraf kun 16 m er rørlagt. Vandløbet krydser Sydbanen i vandløbets st. 594 via en ca. 1,5 m bred og 12 m lang betonbro, se Figur 11. Der er dårlige passageforhold for landlevende dyr. Vandløbet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 /12/. Figur 11. Musse Moseløbet, st Sydbanen passerer over Musse Moseløb. Musse Moseløb er karakteriseret som værende stærkt modificeret på grund af tørvegravning. Vandløbet er målsat til at have et godt økologisk potentiale. Men

26 27 Overfladevand Eksisterende forhold vandløbet lever i dag ikke op til målsætningen, da det er vurderet til at have ringe økologisk potentiale /11/. Blæksbroløbet, st Blæksbroløbet er et mindre vandløb på knap 3 km, som har udspring i markskel mellem byerne Øster Ulslev og Herritslev. Kun de første 300 m er rørlagt, hvorefter det åbent løber i udkanten af Musse Mose. Vandløbet modtager vand fra både markdræn og selve mosen. Vandløbet krydser Sydbanen i vandløbets st i en ca. 1,5 m bred og 18 m lang betonbro, se Figur 12. Der er dårlige passageforhold for landlevende dyr. Der er sandsynligvis pigsmerling i Blæksbroløbet, da den er fundet i et vandhul med forbindelse til vandløbet /18/. Figur 12. Blæksbroløbet, st Sydbanens passage med Blæksbroløbet Blæksbroløbet syd for banen. Blæksbroløbet er i det øvre løb før Musse Mose målsat til god økologisk tilstand. Ved mosen er vandløbet vurderet til at være stærkt modificeret på grund af tørvegravning i mosen, hvorfor målsætningen er godt økologisk potentiale. Vandløbet lever dog ikke op til målsætningen i vandplanen, idet vandløbet i dag er vurderet at have ringe økologisk potentiale /11/. Vandløbet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 /12/. Hulbæk, st Hulbæk er et lille vandløb på ca. 1 km, som har udspring i markskel vest for Karlebyvej ca. 100 m syd for Sydbanen. Vandløbet udmunder via Amtsvandløb nr. 30 i Hejrede sø. De første ca. 300 m er vandløbet hovedsagligt rørlagt, dog ligger ca. 90 m i en åben grøft lige syd for banen, st Vandløbet krydser Sydbanen i et ø 70 cm betonrør i st , se Figur 13. Herefter løber vandløbet langs nordsiden af banedæmningen på en ca. 300 m lang strækning, st , hvorefter det drejer mod nord. Hvor vandløbet drejer væk fra Sydbanen findes et tilløb fra et mindre vandløb, som krydser Sydbanen i st Ved begge krydsninger af Sydbanen er der dårlige passageforhold for landlevende dyr. Vandløbet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 /12/. Figur 13. Hulbæk, st

27 28 Overfladevand Eksisterende forhold Hulbæk krydser banen i et ø 70 cm rør. Hulbæk ligger langs Sydbanen, st Hulbæk er målsat til at have en god økologisk tilstand. Den nuværende tilstand af vandløbet er ukendt. Bakkegårdsløbet, st Bakkegårdsløbet er et lille rørlagt vandløb på ca m. Vandløbet har udspring ca. 320 m øst for vejen Viadukten og ca. 40 m nord for Sydbanen. Vandløbet krydser Sydbanen i vandløbets st. 249 i et ø 70 cm betonrør. Vandløbet løber ud i Møllegårdsløbet, som udmunder i Østersøen. Selvom hele Bakkegårdsløbet er rørlagt, er det målsat i Vandplanen for Smålandsfarvandet /10/ til at have en god økologisk tilstand. Der foreligger ingen oplysninger om vandløbets tilstand i dag. Vandløbet er ikke omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 /12/. Tilløb til Amtsvandløb 43L (KV 24,2), st Tilløb til Amtsvandløb 43L er et mindre vandløb på knap m, hvoraf ca m er rørlagt. Vandløbet har udspring i en mark øst for Skottemarke by. Hele den øvre del af vandløbet, både nord og syd for Sydbanen, er rørlagt. Ved krydsningen af Sydbanen er vandløbet rørlagt i et ø 40 cm betonrør. Vandløbet er ikke omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 /13/ ved krydsningen med banen. Vandløbet er målsat til at have en god økologisk tilstand. I den øvre del af vandløbet, hvor det krydser Sydbanen, er den nuværende økologiske tilstand ukendt, med i den åbne del nedstrøms er vandløbet karakteriseret til at have en moderat økologisk tilstand. Tilløb til Amtsvandløb 43L (KV 24,3), st Tilløb til Amtsvandløb 43L er et mindre vandløb på m, hvoraf ca. halvdelen er rørlagt. Oplandet til vandløbet er overvejende landbrug samt i mindre grad skov og spredt bebyggelse. Vandløbet er åbent omkring Sydbanen og krydser i vandløbets st via en 1,5 m bred og ca. 22 m lang betonbro, se Figur 14. Der er ringe passageforhold for landlevende dyr. På hver side af Sydbanen løber vandløbet i åbent markskel med enkelte buskvækster. Figur 14. Tilløb til Amtsvandløb 43L, st Tilløb til Amtsvandløb 43L ved passage under Sydbanen i st Vandløbet syd for banen. Marts Vandløbet er i vandplanen målsat til god økologisk tilstand. I den øvre del af vandløbet er den nuværende økologiske tilstand ukendt, men omkring krydsningen af

28 29 Overfladevand Eksisterende forhold Sydbanen er vandløbet vurderet at have en moderat økologisk tilstand /11/. Vandløbet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 /12/. Tilløb til Amtsvandløb 42L (KV 23,0). st Tilløb til Amtsvandløb 42L er et lille vandløb på ca. 2 km, som har udspring i Fuglse. Fra udspringet og frem til krydsningen med Sydbanen i vandløbets st er vandløbet rørlagt. Syd for banen og frem til udløbet i Strognæs Bæk (Amtsvandløb nr. 42L) er vandløbet åbent. Selve passagen af Sydbanen sker via et ø 120 cm betonrør /13/, hvor der er ringe passagemuligheder for både land- og vandløbsdyr, se Figur 15. I den åbne del syd for Sydbanen er vandløbet omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 /12/. Hele vandløbets længde er målsat til at have en god økologisk tilstand ifølge vandplanen /10/. Der findes kun informationer om den reelle tilstand for den åbne del af vandløbet syd for Sydbanen. Her er vandløbet vurderet til at have dårlig økologisk tilstand. Figur 15. Tilløb til Amtsvandløb 42L, st Tilløb til Amtsvandløb 43L under Sydbanen. Vandløbet syd for banen. Marts Tilløb til Amtsvandløb 42L (KV 22,0), st Tilløb til Amtsvandløb 42L er et lille vandløb på m, der har udspring i den østlige del af Torslunde. Hele vandløbet er rørlagt, og det er således rørlagt på begge sider af Sydbanen. Vandløbet krydser Sydbanen i et ca. ø 60 cm betonrør Vandløbet løber ud i Strognæs Bæk (Amtsvandløb nr. 42 L) ved en lille mose ca. 120 m syd for Sydbanen. Vandløbet er ikke beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3 /13/. Hele vandløbet er i vandplanen målsat til at have en god økologisk tilstand, men lever i dag ikke op til målsætningen, idet den økologiske tilstand er vurderet at være moderat /11/. Kirkenorsløbet, st Kirkenorsløbet er en del af et større vandløbssystem omkring Rødby, som afvander hele den sydligste del af Lolland. Vandløbet har udspring nordøst for Holeby og er åbent indtil udløbet i Rødby kanal vest for Rødby. Vandløbets fysiske variation er, specielt i den nedre del, generelt ringe. Der er meget ringe faldforhold med et gennemsnitligt fald på kun 0,56. Fra st og til st snor Kirkenorsløbet sig nord for Sydbanen. Ved st og ved st ligger vandløbet meget tæt ved banens nordside. Herefter krydser vandløbet Sydbanen to gange. Første krydsning sker i st via en 2,8 m bred og 10 m lang underføring, se Figur 16. I st krydser vandløbet tilbage under Sydbanen i samme type underføring, se Figur 17.

29 30 Overfladevand Eksisterende forhold Figur 16. Kirkenorsløbet, st Kirkenorsløbets første krydsning med Sydbanen. Juni Hele Kirkenorsløbet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, samt 16 om åbeskyttelseslinier /13/ nedstrøms fra krydsningen med motorvej E45. Vandløbet lever i den øvre del ikke op til vandplanenes målsætning om god økologisk tilstand, da det flere steder er karakteriseret til at have dårlig eller ringe økologisk tilstand. Dette gælder også strækningen omkring Sydbanen. Nedstrøms for den sidste krydsning er vandløbet karakteriseret som værende kunstig eller stærkt modificeret, da vandløbet flere steder er udrettet /11/. Ingen steder opfyldes vandplanens målsætning om et godt økologisk potentiale. Ifølge Vandløbets regulativ skyldes den manglende opfyldelse den ringe fysiske variation, dårligt renset spildevand samt evt. forgiftning af vandløbet /13/. Figur 17. Kirkenorsløbet, st Kirkenorsløbets anden krydsning med Sydbanen. Passagen set fra syd og Kirkenorsløbet syd for banen ved st Juni Søer Søer er beskrevet i Fagnotat om natur /18/.

30 31 Overfladevand Eksisterende forhold Guldborgsund Guldborgsund er et smalt farvand, der forbinder Smålandsfarvandet i nord med Østersøen i syd. Smålandsfarvandet nord for Guldborgsund er et lavvandet område med mange øer. Bundforholdene er overvejende sandbund med spredte større sten og enkelte rev. To strømrender med en dybde på 6-12 m gennemskærer området; En rende løber umiddelbart vest for Fejø og løber ind til Sakskøbing Fjord. Strømrenden fra Guldborgsund, der løber umiddelbar øst for Femø, forbinder den centrale del af Smålandsfarvandet med Guldborgsund. Figur 18. Internationalt beskyttede marine områder i Guldborgsund med tilstødende områder EF-habitatområde H152 og EF-fuglebeskyttelsesområderne F83 og F86 Guldborgsund kendetegnes i nord af at være relativt fladvandet med en 6 m dyb sejlrende i midten. Syd for Nykøbing F. breder sundet sig ud i en fladvandet bredning gennemskåret af flere små øer og undersøiske sandbanker. Middeldybden i bredningen er oftest under 2 m. I modsætning til den smalle del af sundet i nord er strømforholdene relative svage, hvorfor der i korte perioder kan opstå lagdeling i vandsøjlen med iltsvind til følge. Guldborgsund udmunder i Østersøen mellem Gedser på Falster og Hyllekrog på Lolland. Området er kendetegnet som et meget lavvandet område (under 1,5 m),

31 32 Overfladevand Eksisterende forhold hvor kun en smal sejlrende tæt ved Gedser er over 6 m dyb. Det lavvandede område afgrænses mod syd af en række sandrevler, der periodevis er blotlagt. De største sandrevler Rødsand og Hyllekrog er af mere permanent karakter med marehalm og enkelt planter. Rødsand huser desuden en større permanent koloni af spættet sæl og gråsæl. Bundtypen i den lavvandede lagune inden for Rødsand-Hyllekrog sandrevlerne er overvejende sand, men flere stenrev forekommer også i området. I den vestlige del af området findes spredte store sten, der ved lavvande stikker op over vandet og ofte bruges af sæler som hvileplads. Hele undersøgelsesområdet for Guldborgsund ligger indenfor eller i tæt tilknytning til flere internationale naturbeskyttelsesområder. Undersøgelsesområdet er defineret ud fra modellering af sedimentspredning og beregninger af støjudbredelsen og fremgår af de følgende afsnit. Internationale naturbeskyttelsesområder Hele Guldborgsund er inkluderet i Natura 2000-område nr. 173, som dækker Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog- Rødsand. Natura 2000 er en fælles betegnelse for EU habitat- og fuglebeskyttelsesområder, som danner et netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU /19/. Via disse beskyttede områder forpligter EU's medlemslande, herunder Danmark, via en målrettet indsats at sikre en gunstig bevaringsstatus af en række dyrearter, planter og naturtyper, som enten er sjældne, truet eller karakteristiske for området. Med udpegninger af Natura 2000-områder binder myndighederne sig således til at indtænke beskyttelse af dyr, planter og naturtyper i deres forvaltning af områderne. I Danmark bliver Natura 2000-områderne udpeget af Miljøministeriet med hjemmel i den såkaldte Habitatbekendtgørelse /5/. Ved udpegningen af et Natura område udarbejdes en Natura 2000-plan, som indeholder udpegningsgrundlaget dvs. de naturtyper og arter, som ligger til grund for udpegningen samt målsætninger og indsatsprogram. Disse planer er bindende for myndighedsudøvelse for de udpegede områder. Udarbejdelsen af Natura 2000-planerne koordineres med Vandplanerne i Danmark. Forslag til Natura 2000-plan /15/ for Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand (Natura 2000-område nr. 173) forventes vedtaget i Natura 2000-område nr. 173 består af EF-habitatområde H 152 samt 4 fuglebeskyttelsesområder, se tabel 2, og er med et samlet areal på ha et af de største Natura 2000-områder i Danmark. Fuglebeskyttelsesområderne F 82 og F 83 danner desuden rammen for Ramsar-område R 25 (Farvandet mellem Lolland og Falster med Rødsand, Guldborgsund og Bøtø Nor). Af fuglebeskyttelsesområderne vurderes det, at område F86 og F83 kan blive potentielt påvirket af udbygning og elektrificering af Sydbanen. Tabel 2. Natura 2000-område Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand Nr. Navn Areal (ha) H 152 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø og Hyllekrog Rødsand F 82 Bøtø Nor F 83 Kyststrækningen ved Hyllekrog Rødsand F 85 Smålandsfarvandet nord for Lolland

32 33 Overfladevand Eksisterende forhold F86 Guldborgsund Habitat og fuglebeskyttelsesområder under Natura 2000-område nr. 173 /20/ EF-habitatområde H 152 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand EF-habitatområde H 152 er et stort primært marint område, der dækker den sydlige del af Smålandsfarvandet nord for Lolland, hele Guldborgsund og i syd hele det lavvandede område mellem Rødsand og Hyllekrog. Habitatområdet er stort set sammenfaldende med flere fuglebeskyttelsesområder. EF-habitatområde H 152 er med et samlet areal på hektar et af de største beskyttede områder i Danmark, hvoraf langt den største del er marint (88 %). Den marine del af området er kendetegnet ved forholdsvis beskyttede lavvandsområder med en varierende kysttype. Hydrologisk er området meget forskelligt; fra det relative store og åbne Smålandsfarvand i nord gennem et smalt gennemstrømningssund (Guldborgsund) til det mere lukkede og stillestående farvand ved Hyllekrog i syd. Habitatområdet er generelt præget af sandbund med enkelte spredte sten. Udvælgelsen af EF-habitatområde H 152 er baseret på en række naturtyper samt dyre- og plantearter, som er angivet i Tabel 3. I tabellen er de naturtyper, der er vurderet relevante i forhold til den marine del af Guldborgsund, markeret med fed. Tabel 3. Udpegningsgrundlag for EF-habitatområde H152 - Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand /15/ Udpegningsgrundlag 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) 1084 * Eremit (Osmoderma eremita) 1308 Bredøret flagermus (Barbastella barbastellus) 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2190 Fugtige klitlavninger 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9150 Bøgeskove på kalkbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Naturtyper og arter i EF-habitatområde H 152 I de følgende afsnit beskrives de naturtyper, der er vurderet relevante for vurdering af påvirkninger af den marine del af habitatområdet ved udbygning og elektrificering af Sydbanen. Naturtypernes beliggenhed er vist på Figur 19.

33 34 Overfladevand Eksisterende forhold 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Sandbanker, som konstant er dækket af vand på dybder ned til 20 m. De er hævet over den omgivende bund, så der opstår en banke. De kan være uden bevoksning eller bevokset med ålegræs. Sandbanker kan træffes tæt på kysten i forbindelse med f.eks. revledannelser eller som mere permanente banker længere fra kysten. Typiske arter i naturtypen er ålegræs, og i de indre farvande desuden børstebladet vandaks, langstilket havgræs og kransnålalger. Naturtypen er en vigtig overvintringsplads for mange arter af fugle som f.eks. lommer og sortænder og bruges også af sæler. Naturtypen er udbredt i alle dele af habitatområdet, fra Smålandsfarvandet i nord, gennem Guldborgsund og er særdeles udbredt i området ved Rødsand-Hyllekrog Mudder- og sandflader der er blottet ved ebbe Mudder- og sandflader der er tørlagt ved ebbe. Naturtypen mangler landplanter, men ofte er der store mængder af mikroskopiske blågrønalger og kiselalger. Stedvis kan der forekomme ålegræs. Naturtypen er af stor betydning for ande- og vadefugle, som søger føde her. Mudder- og sandfladerne rummer ofte rige samfund af hvirvelløse dyr som muslinger, sandorme, snegle og krebsdyr. Naturtypen findes hovedsageligt i forbindelse med sandrevlerne ved Rødsand og Hyllekrog syd for Lolland og Falster Større lavvandede bugter og vige Store indskæringer i kysten, hvor påvirkningen af ferskvand er begrænset i modsætning til naturtypen flodmundinger. Bølgepåvirkningen er begrænset i forhold til det åbne hav. Havbunden består ofte af meget forskellige aflejringer og substrater, og de forskellige bundlevende plante- og dyresamfund forekommer i veludviklede zoner med mange arter. Naturtypen har ofte arter af bændeltang og vandaks, alm. havgræs og bundlevende eller bundfæstede alger. For dyrenes vedkommende kan nævnes bundlevende samfund af muslinger, børsteorme, snegle og krebsdyr. I habitatområdet er naturtypen vidt udbredt langs kystlinien, specielt hvor kystlinien bugter sig og vandet er forholdsvis stillestående. Men naturtypen er også udbredt i dybere dele af Smålandsfarvandet nord for Lolland Rev Rev er områder, hvor havbunden rager op og har stenet eller anden hård bund. Revet kan eventuelt være blottet ved ebbe. Fra havbunden og opefter indeholder revene ofte en ubrudt lagdeling af forskellige dyre- og plantesamfund. Det giver de enkelte rev en stor rigdom af dyr og planter, som ofte er helt forskellig fra andre, selv nærtliggende rev. Det er især den faldende saltholdighed ned gennem de danske farvande fra Kattegat gennem bælterne til Østersøen omkring Bornholm, der er årsag til, at dyre- og plantelivet er meget forskelligt fra rev til rev. I naturtypen findes rødalger, grønalger og brunalger, bl.a. blæretang. Blæretang findes på dybder fra 0,5 til 6 m, og herunder findes en zone med rødalger på dybder fra omkring 5 til 10 m. Af dyr kan nævnes arter af muslinger, svampe, mosdyr og rurer. Naturtype 1170 findes overvejende i Smålandsfarvandet, hvor vanddybden er lav.

34 35 Overfladevand Eksisterende forhold Figur 19. Naturtyper i EF-habitatområde nr. 152 Udpeget naturtyper i EF-habitatområde Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand. /19/ Gråsæl Gråsæl er omfattet af udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde nr. 152 /15/. Gråsæl forekommer i kystområder, hvor der er uforstyrrede øer, sandstrande, rev, skær, holme og sandbanker. Her både hviler og yngler sælerne. På land er sælerne ofte samlet i små flokke. Den kræver uforstyrrede opholdssteder såsom øer, sandbanker og rev, hvilket giver arten mulighed for at yngle og skifte pels. Gråsælen er meget sjælden i Danmark. Indtil for hundrede år siden var gråsælen vidt udbredt i Danmark, men intensiv jagt udryddede arten helt i de danske farvande. I 1970 erne etablerede en ynglende bestand af gråsæler sig ud for den tyske vadehavsø Amrum. I de senere år er der observeret mindre grupper af gråsæler ved Rødsand, Anholt, Hesselø, Læsø og Saltholm /21/. Der er desuden konstateret nogle få ungefødsler ved Rødsand syd for Lolland /22/. Det vurderes, at den samlede danske bestand ikke består af mere end ca. 50 individer. I 2004 blev der ved flytælling observeret 31 individer i de danske farvande /23/.

35 36 Overfladevand Eksisterende forhold Gråsæl er fredet i Danmark, og den meget lille bestand betyder, at arten er kategoriseret som kritisk truet på den danske rødliste /24/. Der er ingen kendte observationer af gråsæl i Guldborgsund. Det nærmeste kendte hvileområde ligger mere end 20 km syd for projektområdet ved Rødsand. Ved Rødsand er der født en til to unger hvert år i de seneste år og der er observeret op til 16 hvilende dyr /25/. Spættet sæl Spættet sæl er omfattet af udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde nr. 152 /20/. Spættet sæl er almindelig overalt i de danske farvande og det må forventes, at den også jævnligt findes i Guldborgsund. Spættet sæl forekommer især i kystnære farvande, hvor der er rigelig føde, og hvor der findes uforstyrrede hvilepladser så som sandbanker, rev, holme og øer. Spættet sæl er den mest almindeligt forekommende sælart i Danmark. Den lever især i Kattegat, Limfjorden og Vadehavet, og der er også en bestand i den sydøstlige del af landet /26/. I Danmark er bestanden opdelt i fem forvaltningsenheder: Limfjorden omfattende Ejerslev Røn, Blinde Røn, Livø Tap (i nogle år), Munkholm Odde, Venø (Bradser Odde), Rønland Sandø (sandrev øst for) og Agger Tange (Fjordgrunden) Kattegat omfattende Læsø, Anholt og Hesselø Samsø Bælt omfattende Bosserne, Møllegrunden og Svanegrunden Østersøen/Øresund omfattende Rødsand, Saltholm, Bøgestrømmen og Aunø Vadehavet omfattende Koresand og Lammelæger Spættet sæl er fredet i Danmark, og bortset fra konsekvenserne af sæl epidemierne i 1988 og i 2002 er bestanden steget voldsomt fra ca dyr ved fredningen i 1976 til ca dyr i dag. Det vurderes derfor, at arten generelt har en gunstig bevaringsstatus. I 2000 blev den danske bestand vurderet til at bestå af ca dyr, hvoraf ca. 700 individer udgjorde forvaltningsenheden i de sydøstlige farvande /23/. En sæl epidemi tog i 2002 livet af op til halvdelen af den danske bestand af spættet sæl, og det vurderes, at bestanden først nu er ved at komme sig. Det vurderes, at der jævnligt vil forekomme epidemier af større eller mindre grader af dem som fandt sted i 1988 og I EF-habitatområde nr. 152 yngler arten med sikkerhed ved Rødsand mere end 20 km syd for projektområdet og dels på stengrunden Vitten, som ligger ud for spidsen af Hyllekrogtangen i Rødsand området. Spættet sæl er desuden kendt fra et område ved øen Dyrefod i den østligste ende af Smålandsfarvandet ved Orehoved samt fra Avnø fjord /20/. Det er dog uvist om arten yngler her. Der er desuden en regelmæssig forekomst af hvilende dyr på større sten tæt ved udmundingen af Guldborgsund i henholdsvis Smålandsfarvandet i nord og Flinthorne Odde ved Rødsand i syd. Marsvin Marsvinet forekommer i alle danske farvande på alle havdybder ned til 200 m, men er dog sjælden i Øresund og Østersøen øst for Gedser /25, 28/. Marsvin er ikke omfattet af udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området, men er optaget på Habitatdirektivets bilag IV /27/. Det betyder, at marsvin er under streng beskyttelse, uanset hvor de findes.

36 37 Overfladevand Eksisterende forhold Marsvinets vigtigste føde er fisk. Det lever af en lang række arter, f.eks. torsk, hvilling, makrel, sild, brisling og ål. Parringssæsonen er fra juli til august. Hunnerne er drægtige i næsten 11 måneder og føder omkring juli. Det formodes, at marsvin er mere følsomme over for forstyrrelser i denne periode samt i parringssæsonen. Der kendes ikke til specifikke yngleområder for marsvin i danske farvande. Det kan skyldes, at marsvinefødsler uhyre sjældent bliver observeret. Desuden er ungerne svære at se i de første måneder, hvor de svømmer meget tæt ved moderen. Der vides kun meget lidt om, hvilke menneskeskabte forhold der kan påvirke marsvin. Alle større ændringer/indgreb i havområder (midlertidige eller permanente) kan betragtes som potentielt skadelige for marsvins udbredelse og adfærd. Den største kendte trussel kommer fra utilsigtet bifangst ved garnfiskeri, men forurening, undervandsstøj, kraftig bådtrafik og nedsat fødemængde kan ligeledes have en skadelig indflydelse på marsvinene. Bestanden af marsvin i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, indre danske farvande og den vestlige Østersø blev under SCANS-projektet i 1994 beregnet til omkring dyr /28/. Den danske bestand inddeles dog normalt i fire delbestande i henholdsvis: 1) Østersøen og Bælthavet, 2) Kattegat og Skagerrak, 3) den nordlige Nordsø og 4) den centrale og sydlige Nordsø. Ud af de marsvin blev kun individer registreret i Østersøen og Bælthavet /29/. Den mest detaljerede viden, man har om marsvinaktivitet i Danmark, stammer fra en undersøgelse, hvor man i perioden har indsamlet omfattende data fra satellitsporing, fly- og skibsoptællinger samt akustiske optællinger af marsvin i danske farvande. Data er sammenfattet i rapporten: High density areas for harbour porpoises in Danish waters /30/. Rapporten giver kendskab til marsvinets geografiske fordeling og koncentrationsområder og viser data om marsvins bevægelser og fordeling i danske og tilstødende farvande. I forbindelse med en satellitsporing af 37 marsvin i perioden blev der ikke observeret marsvinaktivitet i Guldborgsund. Der er på den baggrund ikke noget, der tyder på, at Guldborgsund eller farvandene, der grænser op til sundet, er specielt vigtige for marsvin. Trusler mod naturtyperne på udpegningsgrundlaget Næringsstofbelastning Udledning af næringsstoffer til marine områder er en trussel mod naturtilstanden. I kystfarvandene ses det bl.a. ved store forekomster af trådalger (fedtemøg). Ålegræsset har tidligere været meget udbredt i store dele af området, men har de seneste år været i markant nedgang /15/. Nedgangen gælder både ålegræssets dybdeudbredelse og tæthed. I takt med effekterne af øget næringsbelastning, bl.a. ålegræssets tilbagegang, er flere arter af ynglende og vinterrastende kystfugle gået tilbage. Næringsstofbelastning og dermed flere mikroalger i vandfasen sænker gennemsigtigheden i vandet og kan derved hæmme sælernes mulighed for at se deres byttefisk. Nedgang i ålegræsudbredelsen reducerer ligeledes fiskebestanden og dermed fødetilgangen for sælerne. Invasive arter I det marine miljø blev den amerikanske ribbegople (den såkaldte dræbergople ) første gang observeret i 2007 /15/. Såfremt denne gople får optimale forhold, kan det true fiskebestanden i de marine områder, idet goplerne æder store mængder fiskeæg og larver. Derudover er der i det marine miljø observeret forekomster af den kinesiske uldhåndskrabbe, som de sidste par år er observeret i Kragevig ved Sakskøbing Fjord samt Østamerikansk brakvandskrabbe. Begge arter kan blive fødekonkurrent for det lokale dyreliv, som følge af deres altædende natur.

37 38 Overfladevand Eksisterende forhold Miljøfarlige stoffer Belastning med miljøfarlige stoffer til det marine miljø er en trussel mod tilstanden i de marine naturtyper. Forhøjede niveauer af tungmetaller og andre miljøfarlige stoffer kan give både kort- og langtidseffekter på dyrelivet, ligesom stofferne kan ophobes op gennem fødekæden. Der er således målt høje koncentrationer af miljøfarlige stoffer i muslinger og sediment. Der er generelt behov for udbygget viden om omfanget og betydningen af påvirkningen med miljøfremmede stoffer. Klapning Der findes en marin klapplads inden for habitatområdet nord for Lolland, der potentielt kan skabe forstyrrelser for det marine dyre- og planteliv i området. Fiskeri Fiskeri med bundslæbende redskaber, hvorved der sker en fysisk ødelæggelse af naturtypen, dels ved fjernelse af bundflora og bundlevende dyr, dels ved fjernelse af hård bund, sten og skaller, kan være en trussel mod områdets marine naturtyper sandbanke og bugt, og er en trussel mod rev. Omfanget af det aktuelle fiskeri kendes ikke. Vandkvalitet Hydrologisk er Habitatområde H 173 meget forskelligt. I nord findes det store relativt lavvandede Smålandsfarvand med enkelte dybere render. Guldborgsund er et smalt gennemstrømningssund, der breder sig ud i en bredning mod syd. I den centrale og dybere del af bredningen er vandskiftet relativt større end i de mere lavvandede dele af området /32/. Sydligst findes et lavvandet område i Femern Bælt, som næsten indesluttes af sandrevlerne Rødsand og Hyllekrog. Guldborgsund er omfattet af målsætninger og rammer for indsatsen i Vandopland 2.5 Smålandsfarvandet /10/. Guldborgsund har et stort vandopland på både Falster og Lolland, Figur 20. Oplandet er sammensat af en række mindre vandløbsoplande på Lolland, og en række lidt større vandsystemer på Falster. Hele den sydøstlige del af Falster ved Bøtø Nor afvandes kunstigt via Bøtø Nord og Sydkanal, som udpumpes til Guldborgsund. Oplandet til Guldborgsund udgøres overvejende af landbrugsjord (72 %), skov og naturarealer (17 %) samt bebyggelse (9 %), Figur 20. Figur 20. Arealanvendelse i oplandet omkring Ilt, suspenderet stof og salinitet Vandkvaliteten i Guldborgsund er Guldborgsund /31/. præget af det vand, der modtages fra henholdsvis Smålandsfarvandet i nord og fra Østersøen i syd, blandet med oplandsvand fra de tilstødende vandløb. Bredningen udgør et tærskelområde. Syd for Bredningen er vandet præget af Østersøen, mens det nord for Bredningen er præget af Smålandsfarvandet. Da strømmen af vand gennem Guldborgsund er

38 39 Overfladevand Eksisterende forhold forholdsvis stor, er der sjældent problemer med lagdeling af vandsøjlen med iltsvind til følge. Dog kan der i kortere perioder forekomme lagdeling i den nordlige del af sundet samt i de dybere dele af Rødsand området, men ikke tilstrækkeligt længe til, at der opstår risiko for længerevarende iltsvind /31/. Saltholdigheden i Guldborgsund vil ofte være højere end i overfladen af Rødsand, og vand fra Guldborgsund vil derfor i perioder danne et nedre lag i den østlige del af Rødsand. Næringsstofferne i dette vand vil gradvist kunne sprede sig til resten af området i takt med, at det nedre lag blandes op i det øvre lag /31/. Der har ikke været muligt at finde data om koncentrationer af suspenderet stof fra selve Guldborgsund. Fra andre undersøgelser fra f.eks. Rødsand /33/ er rapporteret om gennemsnitlige koncentrationer på mellem 8-20 mg/l. Næringssalte Det er estimeret, at Guldborgsund i gennemsnit modtager årligt samlet 736 ton kvælstof og 26 ton fosfor fra oplandet /31/. Hovedparten af kvælstoffet kommer fra den store andel af dyrkede arealer, mens fosfor hovedsageligt stammer fra rensningsanlæg (26 %), industri (18 %) og spredt bebyggelse (20%) /31/. Tilførslen af kvælstof fra dyrkede arealer er afhængig af nedbørsmængden, der vasker kvælstoffet ud af jorden og via vandløb ender ude i Guldborgsund. Som følge af den øgede nedbør om vinteren ses her en øget koncentration af specielt kvælstof i Guldborgsund, Figur 21. Hen over sommeren falder specielt kvælstof koncentrationen som følge af opblomstring af alger i området. Algerne forbruger næringssaltene i deres vækst. Da hovedparten af tilført fosfor til Guldborgsund stammer fra rensningsanlæg, industri og bebyggelse, ses denne årstidsvariation ikke så kraftig, Figur 22. Dog ses der en kraftig stigning i fosfor koncentrationen i sensommeren, som følge af frigivelse af sedimentbundet fosfor under lokalt iltfrie forhold i lavvande områder /32, 35/. Ifølge Vandplanens Basisanalyse er der gennem hele året en betydeligt højere koncentration af kvælstof og fosfor i sundet end i de tilstødende farvande /31/. Dog viser data fra Miljøcenter Nykøbing fra 2007 ingen forskel i fosforkoncentrationerne mellem Guldborgsund og de tilstødende farvande, Figur 22. Figur 21. Total kvælstof i vandsøjlen i Guldborgsund, eksempel fra 2007 /34/. Total kvælstof 2000 TN [microgram/l] Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Smålandsfarvandet Guldborgsund Rødsand

39 40 Overfladevand Eksisterende forhold Figur 22. Total fosfor i vandsøjlen i Guldborgsund, eksempel fra 2007 /34/ Total fosfor TP [microgram/l] Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Smålandsfarvandet Guldborgsund Rødsand Plankton Der foreligger ikke tilgængeligt datamateriale over phyto- og zooplankton fra stationer i Guldborgsund. Vi har vurderet at data ikke er nødvendige for at gennemføre vurderinger af effekter af projektet. Miljøfremmede stoffer Der foreligger ikke tilgængeligt datamateriale over miljøfremmede stoffer i vandsøjlen fra selve Guldborgsund og tilstødende farvande. De miljøfremmede stoffer tilføres eksempelvis fra de tilstødende farvande, skibsfart, havneaktiviteter, bidrag fra vandløb og spildevand fra offentlige og private renseanlæg. Det vurderes i Vandplanen /10/ at de miljøfremmede stoffer kan være en medvirkende årsag til, at miljømålene for Guldborgssund ikke kan opnås i Bundforhold Dataindsamling og analyse Som beskrevet i metodeafsnittet blev der i maj 2010 gennemført paravanedykninger på tretten forskellige transekter i området omkring Kong Frederik IX s Bro. Dykningerne havde til formål at kortlægge bundvegetation, bundfauna samt substratforhold i området. En oversigt over transekter omkring Kong Frederik IX s Bro ses på Figur 23.

40 41 Overfladevand Eksisterende forhold Figur 23. Placering af transekter Oversigtskort med 13 paravanetransekter (blå streger) i Guldborgsund omkring Kong Frederik IX s Bro /17/. Substratforhold Undersøgelsen af bundforholdene omkring Kong Frederik IX s Bro. viser, at variationen af substratet ikke er stor og hovedsagligt består af en blød og mudret bund eller ren sandbund. Den bløde og mudrede bund er mange steder sort og få steder med små hvide pletter (liglagen), hvilket er tegn på kraftig nedbrydning og dermed anaerobe forhold nær bunden. Samlinger af større sten (> 10 cm) forekommer kun få steder omkring Kong Frederik IX s Bro. Den største samling af sten findes lige under broen, hvilket sandsynligvis skyldes bropillekonstruktionen. Bunden i det meget lavvandede område syd for broen ved dæmningen består generelt af blødt, siltet sediment, hvor der stort set ikke forekommer større sten (> 10 cm) og små sten. Nord for broen er bunden ikke meget anderledes en syd for broen. Der er dog en svag tendens til, at bunden er mindre siltet. Større sten (> 10 cm) er observeret nær broen samt enkelte andre steder, primært i den nordøstlige del. Substratet er domineret af blødt, siltet sediment eller sandbund. På enkelte lokaliteter i den nordvestlige del er der registreret sort siltet sediment /17/.

41 42 Overfladevand Eksisterende forhold Figur 24. Oversigtskort med procentvise dækningsgrader af hård bund Oversigtskort med procentvise dækningsgrader af hård bund (større sten > 10 cm) i Guldborgsund omkring Kong Frederik IX s Bro /17/.

42 43 Overfladevand Eksisterende forhold Figur 25. Sandbund med lidt trådalger og skaller fra sandmuslinger Sandbund med lidt trådalger og skaller fra sandmuslinger langs transekt 10 på en dybde på 7 m. (Foto: Jesper Kikkenborg) /17/. Bundvegetation De lavvandede områder af Smålandsfarvandet er domineret af større sammenhængende banker af ålegræs. Disse områder er dog reduceret væsentligt de seneste år /15/. Selv om næringsstofstofkoncentrationerne i området antages generelt at svare til den øvrige del af Smålandsfarvandet, så anses området at være sårbar over for øget næringsstoftilførsel, der kan påvirke bundfloraen i negativ retning /31/. Undersøgelsen af bundforholdene omkring Kong Frederik IX s Bro viser, at udbredelsen af blomsterplanter, herunder ålegræs og havgræsser, hovedsagligt findes i de dybere dele af sundet (ned til ca. 6 m lige syd for broen), hvor der samtidig er en hård bund af sten, Figur 26. Nord for broen er tætheden af blomsterplanter lav, da udbredelsen af hård bund er mindst. Syd for broen, hvor dybden og udbredelsen af hård bund er størst, findes de største og tætteste forekomster af blomsterplanter.

43 44 Overfladevand Eksisterende forhold Figur 26. Oversigtskort med procentvise dækningsgrader af blomsterplanter Oversigtskort med procentvise dækningsgrader af blomsterplanter i Guldborgsund omkring Kong Frederik IX s Bro /17/. I de lavere dele af sundet (< 2 m) har løstsiddende makroalger, som trådalger (Ectocarpus siliculosus og Pilayella littoralis), sin største udbredelse /17/. Der findes desuden mindre forekomster af søsalat, rørhinde og klotang registreret nær dæmningen på den vestlige side af broen. Trådalger har en hurtig opvækstperiode under varme forhold og høje næringskoncentrationer, hvorefter de nedbrydes og forbruger ilten i det bundnære vand. Store mængder af trådalger kan derfor skabe lokale iltsvind. Ved broen afløses trådalger af ålegræs og havgræsser ved sin dybdegrænse. Dette tyder på, at ålegræsset i de lavvandede områder er blevet fortrængt af trådalger som følge af høje koncentrationer af næringssalte. I området lige syd for dæmningen på den vestlige side af broen (transekt 11-13) er bunden domineret af vandkrans, der har op til 80 % dækning. Spredte forekomster af ålegræs findes dog også i dette område /17/.

44 45 Overfladevand Eksisterende forhold Figur 27. Oversigtskort med procentvise dækningsgrader af løstliggende makroalger Oversigtskort med procentvise dækningsgrader af løstliggende makroalger i Guldborgsund omkring Kong Frederik IX s Bro /17/. Syd for Guldborgsund, i den dybe østlige del af Rødsand området, findes en mere alsidig sammensætning af undervandsplanter, præget af tætte ålegræsbede og kransnålalger. Hvor der er hård bund, findes der en række makroalger. Trådalger forekommer kun i moderate mængder i de dybere vandområder. De lavvandede dele af Rødsand er derimod præget af store forekomster af trådalger og lave forekomster af ålegræs. De mange trådalger kan hæmme væksten og forekomsten af fastsiddende undervandsplanter, som her har en lavere diversitet end i den dybe del af Rødsand. Udbredelsen af ålegræs bliver desuden begrænset som følge af græsning fra svaner og andre kystfugle /31/. Modsat den dybere østlige del findes der i den vestlige del af Rødsand området flere steder tykke lag af trådalger, der helt dækker bunden. Typisk lægger trådalgerne sig over den fastsiddende vegetation, som her består af ålegræs, vandaks, vandkrans, havgræs og kransnålalger. Trods det tykke lag af trådalger vokser der enkelte steder kransnålalger på 70 % af bunden. Inderst i den vestlige del af Rødsand området er der flere områder med spredte forekomster af lavt ålegræs. Omkring øerne og holmene findes der vandkrans, kransnålalger, blæretang og ålegræs, men også store forekomster af trådalger /32/. I Vandplanens målsætning for Smålandsfarvandet for vandkvalitet for kystvande bruges ålegræs dybdeudbredelse som indikator for den økologiske tilstand i et

45 46 Overfladevand Eksisterende forhold område. Ålegræs reagerer negativt på dårlige lysforhold, der i kystvandene hovedsageligt opstår ved høje belastninger af næringsstoffer og deraf følgende forøget vækst af plankton og enårige makroalger. Målsætningen for vandkvaliteten i Guldborgsund er i Vandplanen sat til god økologisk tilstand med et krav om en hoveddybdeudbredelse på minimum 4 m /10/. Den nuværende økologiske tilstand for Guldborgsund betegnes i Vandplanen som værende moderat. Bundfauna Der foreligger ingen beskrivelse af bundfaunaen i Guldborgsund i litteraturen. Miljøcenter Nykøbing har data for det tidligere Storstrøms Amts indsamling af prøver af bundfaunaen i perioden Prøverne er blevet taget fra fem stationer i et større område omkring Guldborgsund, Figur 28. Prøverne blev taget på dybder mellem 1,9 og 7,8 m. Da prøvestationerne ligger i umiddelbar nærhed af Guldborgsund og i samme dybde som undersøgelsesområdet kan prøverne til en vis grad bruges til at karakterisere bundfaunaen i Guldborgsund. Figur 28. Kort over Miljøcenter Nykøbings indsamling af bundfauna Oversigtskort for Guldborgsund og nærliggende farvande, hvor Storstrøms Amt har indsamlet bundfauna fra fem stationer /17/. Prøverne viste, at de antalsmæssigt dominerende arter varierede mellem de enkelte stationer. Arter som blåmusling, dyndsnegl, tangsnegl, stor trådregnorm, rørboende tangloppe, flodnerit, almindelig hjertemusling, børsteormene

46 47 Overfladevand Eksisterende forhold Heteromastus filiformis og Pygospio elegans samt dansemyggelarver var de hyppigst forekommende i prøverne. I relation til biomasse var blåmuslinger og hjertemuslinger dominerende, men enkelte steder forekom der dog også en høj biomasse af dansemyggelarver og sandmuslinger. Den høje biomasse af især muslinger skyldtes nok i højere grad størrelsen af de enkelte individer end selve antallet sammenlignet med anden bundfauna i området. På station BF Rødsand, hvor dybdeintervallet varierede fra 1,9 7,8 m, var der stor forskel i antallet af arter på det lave og dybe vand. Mellem 1,9 2,9 m dybde blev der registreret 12,6 arter i gennemsnit, mens der kun blev observeret 4,8 arter i gennemsnit på 6,7 7,8 m dybde. Ud fra artssammensætningen og individantallet i prøverne fra Storstrøms Amt kan hele området karakteriseres som værende brakt/estuarient med forholdsvis få arter og ofte mange individer. Arter som flodnerit, ungefødende strandsnegl, børsteormen Marenzelleria viridis, slank brakvandstanglus og dansemyggelarver er typiske indikatorer på en brakvandsfauna og blev alle registreret i området ved Guldborgsund. De gennemførte feltundersøgelser omkring Kong Frederik IX s Bro viser en begrænset variation i artsantal såvel som individantal. De dominerende arter er kutling, hundestejle, dyndsnegle samt sand- og hjertemuslinger, hvilket er almindelige arter for områder som dette. Der er en tendens til, at forekomsten af dyndsnegle er højere syd for broen, hvilket kan skyldes, at her forekommer flere blomsterplanter, hvorpå dyndsnegle ofte sidder. Herudover er der registreret enkelte forekomster af tang- og hesterejer, stor tangnål, skrubber, tanglus, tanglopper samt knivmuslinger. Der er flere steder observeret meget store koncentrationer af små vandmænd. Figur 29. Kutlinger og trådalger samt enkelte forekomster af havgræs Kutlinger og trådalger samt enkelte forekomster af havgræs på en blød bund langs transekt 1 fra en dybde på 1,4 m /17/.

47 48 Overfladevand Eksisterende forhold Forekomsten af Blåmuslinger omkring Kong Frederik IX s Bro var i feltundersøgelsen tæt knyttet til de dybere områder i sejlrenden med forekomster af sten. Generelt var dækningsgraderne lave (0-10%) og de tætteste koncentrationer af blåmusling findes på stenrevet direkte under broen. På de tre transekter syd for broen ved dæmningen (transekt 11-13) blev der observeret meget få blåmuslinger med en dækningsgrad på 0-15 %, ligesom i størstedelen af undersøgelsesområdet. Årsagen til den manglende udbredelse skal sandsynligvis findes i en kombination af den begrænsede udbredelse af hård bund (sten), samt periodevise iltsvind i de lavvandede områder. Figur 30. Oversigtskort med procentvise dækningsgrader af blåmuslinger Oversigtskort med procentvise dækningsgrader af blåmuslinger i Guldborgsund omkring Kong Frederik IX s Bro /17/. Generelt er artsdiversiteten i Guldborgsund sparsom og individtætheden begrænset i området omkring Kong Frederik IX s Bro. Artsdiversiteten er domineret af få almindelige arter både i relation til vegetation og fauna. Der blev ikke registreret nogen sårbare naturtyper. Miljøfremmede stoffer i sediment Der er foretaget en screening af sedimentet mht. udvalgte tungmetaller og miljøfremmede stoffer for at få et overblik over niveauet. Prøverne er udtaget med kajakrør af dykker på udvalgte steder, hvor de nye bropiller skal anlægges /17/.

48 49 Overfladevand Eksisterende forhold Prøverne er blandet for dybderne 1,5 m og 5,3 m. Prøverne er analyseret for udvalgte parametre og resultaterne fremgår af tabellerne nedenfor. Tabel 4. Analyse af marint sediment, Guldborgsund. 5 sedimentprøver er udtaget i 1,5 meters dybde og blandet. Parameter Resultat Måleusikkerhed Enhed Metode* Teknik** Tørstof 37,3 % 1 1 Monobutyltin < 0,1 µg/kg TS 1 1 Dibutyltin < 0,1 µg/kg TS 1 1 Tributyltin < 0,1 µg/kg TS 1 1 Tetrabutyltin < 0,1 µg/kg TS 1 1 Monooctyltin < 0,1 µg/kg TS 1 1 Dioctyltin < 0,1 µg/kg TS 1 1 Tricyklohexyltin < 0,1 µg/kg TS 1 1 Monophenyltin < 0,1 µg/kg TS 1 1 Diphenyltin < 0,1 µg/kg TS 1 1 Triphenyltin < 0,1 µg/kg TS 1 1 Arsen 3,85 0,98 Mg/kg TS 2 H Cadmium 0,586 0,149 Mg/kg TS 2 H Kobolt 3,57 0,94 Mg/kg TS 2 H Chrom 17,2 4,6 Mg/kg TS 2 H Kobber 17,1 4,1 Mg/kg TS 2 H Kviksølv < 0,04 Mg/kg TS 2 H Nikkel 14,4 3,8 Mg/kg TS 2 H Bly 15,0 3,6 Mg/kg TS 2 H Vanadium 23,0 5,7 Mg/kg TS 2 H Zink 44,4 11,2 Mg/kg TS 2 H Glødetab 10,1 % af TS 3 V N-tot Mg/kg TS 4 2 P-tot* Mg/kg TS 5 2 *Metode: 1) Pakke OJ-19A bestemmelse af tinorganiske forbindelser. 2) Bestemmelse af metaller. 3) Bestemmelse af glødetab ved 550 gader. 4) Bestemmelse af total kvælstof N-tot, iht. metode baseret på DIN EN ISO ) Bestemmelse af total-fosfor, P-tot, iht. EN **Teknik: H) Måling udføres med ICP-SFMS. V) Våtkemi. 1) Akk. Lab. Reg.nr. DAC-PL ) Akk. Lab. Reg.nr. CAI-1163.

49 50 Overfladevand Eksisterende forhold Tabel 5. Analyse af marint sediment, Guldborgsund. Sedimentprøver er udtaget i 5,3 meters dybde. Parameter Resultat Måleusikkerhed Enhed Metode* Teknik** Tørstof 64,8 6,48 % 1 1 Monobutyltin 3,1 µg/kg TS 1 1 Dibutyltin 15 µg/kg TS 1 1 Tributyltin 12 µg/kg TS 1 1 Tetrabutyltin 1,8 µg/kg TS 1 1 Monooctyltin < 0,1 µg/kg TS 1 1 Dioctyltin < 0,1 µg/kg TS 1 1 Tricyklohexyltin < 0,1 µg/kg TS 1 1 Monophenyltin 9,5 µg/kg TS 1 1 Diphenyltin 1,7 µg/kg TS 1 1 Triphenyltin 18 µg/kg TS 1 1 Arsen 1,15 0,31 mg/kg TS 2 H Cadmium 0,105 0,028 mg/kg TS 2 H Kobolt 0,925 0,249 mg/kg TS 2 H Chrom 3,64 0,98 mg/kg TS 2 H Kobber 4,93 1,23 mg/kg TS 2 H Kviksølv < 0,05 mg/kg TS 2 H Nikkel 2,94 0,83 mg/kg TS 2 H Bly 5,02 1,20 mg/kg TS 2 H Vanadium 5,50 1,36 mg/kg TS 2 H Zink 15,8 4,2 mg/kg TS 2 H Glødetab 1,7 % af TS 3 V N-tot mg/kg TS 4 2 P-tot* mg/kg TS 5 2 *Metode: 1) Pakke OJ-19A bestemmelse af tinorganiske forbindelser. 2) Bestemmelse af metaller v. plasma-spektrofotometri. 3) Bestemmelse af glødetab ved 550 gader. 4) Bestemmelse af total kvælstof N- tot, iht. metode baseret på DIN EN ISO ) Bestemmelse af total-fosfor, P-tot, iht. EN **Teknik: H) Måling udføres med ICP-SFMS. V) Våtkemi. 1) Akk. Lab. Reg.nr. DAC-PL ) Akk. Lab. Reg.nr. CAI I udkast til Vandplan for hovedopland 2.5 Smålandsfarvandet er der udarbejdet et midlertidigt vurderingsgrundlag for miljøfarlige forurenende stoffer i marint sediment /10/. Tabel 6 viser et uddrag af grænseværdierne i vurderingsgrundlaget. Parametrene er udvalgt på baggrund af analyseserien for sedimentprøverne fra Guldborgsund.

50 51 Overfladevand Eksisterende forhold Tabel 6. Udvalgte parametre i midlertidigt vurderingsgrundlag for miljøfarlige forurenende stoffer i marint sediment, jf. vandplan for hovedopland 2.5 Smålandsfarvandet Stof Prioriteret n 75 % - stof 1 fraktil 90 % fraktil Enhed normaliseret til 1 % TOC EAC-lav 2 Enhed normaliseret til 1 % TOC Arsen 1 mg/kg TS Bly X mg/kg TS 5 mg/kg TS Cadmium X* 151 0,22 0,32 mg/kg TS 0,1 mg/kg TS Chrom mg/kg TS 10 mg/kg TS Kobber ,2 13,6 mg/kg TS 5 mg/kg TS Kviksølv X* 167 0,08 0,13 mg/kg TS 0,05 mg/kg TS Nikkel X ,9 18,4 mg/kg TS 5 mg/kg TS Zink ,1 84,2 mg/kg TS 50 mg/kg TS TBT X* 149 6,02 14,1 µg Sn/kg TS 0,002 µg Sn/kg TS 1 Prioriteret stof: X angiver at stoffet er med på listen over prioriterede stoffer, X* markerer stoffer, der er identificeret som prioriteret farlige, (X) angiver indikatorer for en stofgruppe på listen over prioriterede stoffer 2 Ecotoxicological Assessment Criteria, EAC fastsat af OSPAR kommisionen. Ved koncentrationer over EAClav er der risiko for skadelige biologiske effekter. (OSPAR Commision (2000). Quality Status Report Region II Greater North Sea. OSPAR Commision, London, pp XIII). Analyseresultaterne for sedimentprøverne fra Guldborgsund er sammenholdt med 75 %-fraktilen i vurderingsgrundlaget i Vandplanen for hovedopland 2.5. For at kunne sammenholde analyseresultaterne med vurderingsgrundlaget er analyseresultaterne normaliseret til 1 % total organisk kulstof (TOC). En sammenligning af analyseresultater fra Guldborgsund i forhold til Vandplanens vurderingsgrundlag fremgår af Tabel 7. Vurderingsgrundlaget indeholder ikke grænseværdier for arsen, kobolt og chrom. Sedimentprøverne er analyseret for 10 forskellige tinforbindelser. Kun TBT indgår i vandplanens vurderingsgrundlag. Tabel 7. Sedimentprøver fra Guldborgsund, dybde 1,5 m og 5,3 m normaliseret, så de kan sammenlignes med vandplanens midlertidige vurderingsgrundlag. Parameter Enhed normaliseret til 1 % TOC* 1, 5 m mg/kg TS Enhed normaliseret til 1 % TOC* 5,3 m mg/kg TS Arsen 0,76 1,35 Cadmium 0,12 0,12 Kobolt 0,71 1,09 Chrom 3,41 4,28 Kobber 3,39 5,80 Kviksølv 0,008 0,06 Nikkel 2,85 3,46

51 52 Overfladevand Eksisterende forhold Parameter Enhed normaliseret til 1 % TOC* 1, 5 m mg/kg TS Enhed normaliseret til 1 % TOC* 5,3 m mg/kg TS Bly 2,97 5,91 Vanadium 4,55 6,47 Zink 8,79 18,59 TBT-Sn** 0,08 µg Sn/kg TS 5,78 - Parameter indgår ikke i vurderingsgrundlaget i vandplanen. *Resultaterne er normaliseret til 1 % TOC for at kunne sammenholde data med vurderingsgrundlaget i vandplanen. Omregning er foretaget ved at anvende glødetabet som udtryk for prøvens indhold af organisk materiale. Indholdet af kulstof i naturligt organisk materiale (% organisk kulstof) udgør 0,5 x (% organisk materiale). Resultaterne er herefter ganget med følgende forhold: 1 % / (% organisk kulstof). **Analyseresultatet for TBT i sedimentprøverne er omregnet til enheden µg Sn/kg TS. 40,93 % af molvægten for TBT udgøres af tin (Sn). Grænseværdierne benævnt EAC-lav i tabel 6 er fastsat af OSPAR-kommission. Hvis analyseresultaterne sammenlignes med OSPAR-værdierne, overskrider flere af parametrene OSPAR s grænseværdier. OSPAR-kommisionen er målrettet den nordøstlige del af Atlanterhavet, inklusive Nordsøen, og baggrundsniveauer for de åbne oceaner kan ikke sammenlignes med de indre danske farvande som Guldborgsund. Derfor er Vandplanens vurderingsgrundlag udarbejdet i forhold til de indre danske farvande. Da screeningen af sedimentet har vist at indholdet af tungmetaller og miljøfarlige forurenende stoffer i sedimentet ved Kong Frederik IX s Bro er væsentlig mindre end de opstillede værdier i Vandplanens vurderingsgrundlag er der ikke gennemført yderligere undersøgelser af sedimentet. Fisk Der foreligger ikke egentlige fiskeundersøgelser fra Guldborgsund. På grund af de relativt brakke forhold i Guldborgsund er det ikke kun obligate saltvandsfisk, der findes i området. For eksempel har der tidligere i Bredningen været en pæn bestand af gedder. I de seneste år har der været forsøg med udsætning af geddeyngel for at genetablere geddebestanden. Forsøget har hidtil været en succes med god vækst og stor overlevelse af den udsatte fiskeyngel /37/. Fiskeriet i Guldborgsund har også været koncentreret om brakvandsfisk. Der fiskes blandt andet efter aborre med garn om foråret. En undersøgelse viste, at de gydemodne brakvandsaborrer hvert år foretager gydevandringer fra Guldborgsund op i Flintinge Å. Efter gydningen trækker aborrerne atter ud i brakvandet i Guldborgsund, hvor de har deres fødeområder. Når æggene klækker, drifter fiskelarverne fra moserne, hvor gydningen har fundet sted, ud i åen og derfra ud i Guldborgsund. Her vokser aborrerne op indtil de efter 1-3 år vender tilbage til åen for at gyde /35/. Det vides ikke, om gedderne i Guldborgsund foretager en tilsvarende vandring. Det økonomisk set vigtigste fiskeri i Guldborgsund har historisk set været efter ål, og fra 1890 og til hen mod slutningen af første verdenskrig var ålefiskeriet i Guldborgsund en ret indbringende beskæftigelse /36/. Ud over de ovennævnte arter vil fiskefaunaen i Guldborgsund udgøres af en række af de almindelige fiskearter i de indre danske farvande. Det vil være mindre fisk som tre-pigget og ni-pigget hundestejle, forskellige kutlingearter, havkarusse, savgylte, tangsnarre, tangnål, tangspræl, ulk og ålekvabbe. Det vil også være

52 53 Overfladevand Eksisterende forhold større fisk som sild, hornfisk, ørred og en række fladfiskearter blandt andet skrubbe. Af de arter, der må forventes at forekomme i Guldborgsund, er det kun ål, der er optaget på den danske rødliste /24/. Bestanden af ål vurderes at være reduceret med % fra 1970erne og til i dag /44/. Nedgangen skyldes sandsynligvis en kombination af fiskeri og en høj infektionsrate af en parasit i svømmeblæren. Ålen opfylder dermed kriteriet for at blive omfattet af kategorien kritisk truet. Fugle Undersøgelsesområdet er som nævnt beliggende i EF-fuglebeskyttelsesområder, der har til formål at beskytte vilde fugle i hele EU og er baseret på Fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 /4/. Fuglebeskyttelsesdirektivet er sammen med Habitatbeskyttelsesdirektivet EU s vigtigste bidrag til beskyttelse af medlemslandenes biologiske mangfoldighed. EF-fuglebeskyttelsesdirektivet forpligter medlemslandene til at udpege og sikre en række naturområder som levesteder for en række fugle, som er truet, sjældne, følsomme for ændringer eller på anden måde er opmærksomhedskrævende /4/. For at en fugleart kan indgå i udpegningsgrundlaget for et EFfuglebeskyttelsesområde skal den enten være opført på direktivets bilag 1, jf. direktivets artikel 4, stk. 1 (Y) eller være regelmæssigt forekommende i antal af enten international (T) eller national (Tn) betydning jf. artikel 4, stk. 2 /27/. Desuden skal der for den enkelte fugleart angives hvilke kriterier, der ligger til grund for vurderingen af, om arten opfylder ovennævnte betingelser, se tabel 8.

53 54 Overfladevand Eksisterende forhold Tabel 8. Udpegningsgrundlaget for internationale fuglebeskyttelsesområder /27/ Kriterier, der ligger til grund for vurderingen af, om arten opfylder betingelserne i fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 1 og/eller 2: F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt forekommer mindst vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger. F6: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark. F7: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende. EF-fuglebeskyttelsesområde F 86 Kong Frederik IX s Bro er beliggende i EF-fuglebeskyttelsesområde F86 Guldborgsund, som er en del af Natura 2000-område nr Området dækker Guldborgsund fra Guldborgsundbroen i nord til syd for Nykøbing F. ved Hasselø Plantage /15/. Udover selve sundet indgår enkelte landarealer i fuglebeskyttelsesområdet: Majbølle Nor, Løgnor i Storskov, Engmose syd for Sundby og Hasselø Nor. I udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde F86 indgår 8 fuglearter, hvoraf 6 arter er trækfugle og 2 arter er ynglefugle jf. Tabel 9. Af trækfugle indgår knopsvane, sangsvane, troldand, taffeland, hvinand og stor skallesluger i udpegningsgrundlaget. Havørn og rørhøg indgår i udpegningsgrundlaget som ynglefugle, se tabel 9.

54 55 Overfladevand Eksisterende forhold Tabel 9. Udpegningsgrundlag for EF-Fuglebeskyttelsesområde F86 Guldborgsund Art Yngle- /trækfugl Kriterium Fødegrundlag Knopsvane T F2, F4 Div. vandplanter som ålegræs og havgræs. Benytter også terrestriske fødekilder (græs- og kornmarker) Sangsvane T F4, F7 Div. vandplanter som ålegræs og havgræs. Benytter også terrestriske fødekilder (græs- og kornmarker) Troldand T F4, F7 Smådyr, især snegle, muslinger og krebsdyr Taffeland T F4, F7 Smådyr, især snegle, muslinger og krebsdyr. Spiser også en del plantemateriale Hvinand T F4, F7 Smådyr, især snegle, muslinger, krebsdyr samt mindre fisk Stor Skallesluger T F4, F7 Fisk, især ål, ålekvabbe og hundestejler Havørn Y F1 Vandfugle, fisk og ådsler Rørhøg Y F3 Smågnavere, småfugle, fisk og padder Udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelsesområde F 86 Guldborgsund i henhold til revisionen foretaget i Arterne er udpeget i to kategorier, henholdsvis ynglefugle (Y) og trækfugle (T), efter en række kriterier (F1 F7), der for de enkelte arter er forklaret i Tabel 8 /39/. Beskrivelse af fuglearter i EF-fuglebeskyttelsesområde F86 Til at vurdere fuglearternes udbredelse i fuglebeskyttelsesområdet er der taget udgangspunkt i observationsdata fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) /40/ samt observationsdata fra Dansk Ornitologisk Forening (DOFbasen) /41/. Data er bearbejdet og vist på forskellige kort i en baggrundsrapport /16/. Herudover er der foretaget en orienterende feltundersøgelse i et 3 km langt område på hver side af Kong Frederik IX s Bro /16/. De vigtigste resultater er uddraget fra baggrundsrapporten og gennemgået i det følgende. Som beskrevet i metodeafsnittet er fugletællingerne fra DMU inddelt i fem delområder som vist på Figur 31. De procentvise fordelinger af tællingerne i de enkelte delområder er vist i Tabel 10.

55 56 Overfladevand Eksisterende forhold Figur 31. DMU fugleobservationsområder for F86 DMU fugleobservationsområder. Tabel 10. Procentvis fordeling af observerede fugle i EF-fuglebeskyttelsesområde F86 DMU fugleområder Fuglearter oa12 oa13 oa14 oa15 oa16 Total Knopsvane (n=5113) Sangsvane (n=1732) Troldand (n=23980) Taffeland (n=2452) Hvinand (n=1527) Stor Skallesluger (n=719) Procentvis fordeling af fugleobservationer i Fuglebeskyttelsesområde F86, udført af Danmarks Miljøundersøgelser i perioden 1988 til DMU område kode er relateret til Figur 31.

56 57 Overfladevand Eksisterende forhold Knopsvane Knopsvaner opholder sig ved de lavvandede kyster, i fjorde samt søer, hvor der er et rigeligt bunddække af vandplanter. Knopsvanen opholder sig i Danmark hele året, men sidst på efteråret ankommer desuden trækkende knopsvaner fra bl.a. Polen, Sverige og det østlige Tyskland til især det østlige Danmark. Tidligere var de ynglende knopsvaner i Danmark hovedsageligt at finde ved søer, men på grund af for høje niveauer af næringssalte i søerne har vandplanterne fået dårlige vækstvilkår, og derved er knopsvanernes fødegrundlag væk. Knopsvanerne yngler derfor overvejende i fjorde og ved lavvandede kyster /26/. Knopsvanens primære føde er diverse vandplanter som kransnålalger, havgræs, ålegræs og forskellige arter af vandaks. Disse græsses på lavt vand ved dybder mindre end ca. 1 m. I mindre grad tages også animalsk føde eksempelvis padder, bløddyr, orme, insekter og larver. Arten har i de senere år i stigende grad benyttet sig af terrestriske fødekilder ved at græsse på græs- og kornmarker. Fødesøgningen foregår primært i dagtimerne og de første par timer efter mørkets frembrud. Arten anses for at være robust over for menneskelig aktivitet /39/. Knopsvane forekommer i EF-fuglebeskyttelsesområde F86 i antal af både international og national betydning (F2, F4). Knopsvane er desuden anført i Gulliste 1997 som national ansvarsart i Danmark uden for yngletiden /42/. Generelt er antallet af knopsvaner i den samlede bestand øget, mens antallet i Danmark har været stabilt /39/. Knopsvanen har generelt en jævn udbredelse inden for EF-fuglebeskyttelsesområde F86, men med en overvægt i den nordlige del af området (45 %), se tabel 10. Denne fordeling understøttes med data fra DOF med 73 % i den nordlige del af fuglebeskyttelsesområdet /16/. I den nordlige del af området ligger et større lavvandet område ved Majbølle Nor, samt flere ferskvandsreservoirer bag diger, som knopsvanerne kan tænkes at bruge. I den orienterende undersøgelse er der i dette område kun noteret lave antal af knopsvaner omkring Kong Frederik IX s Bro. Sangsvane I Danmark forekommer sangsvane som trækfugl. Fuglene yngler især i Sverige, Finland og Rusland, men overvintrer i Danmark /26/. Danmark er sammen med Tyskland det vigtigste overvintringsområde for arten i Europa /41/. De ankommer til landet i oktober-november og forlader det igen i marts-april. De overvintrende fugle holder især til i den nordlige halvdel af Jylland, Sydsjælland samt Lolland- Falster og Møn. Omkring sangsvaner overvintrer i Danmark hvert år /39/. Sangsvanen lever i endnu højere grad end knopsvanen af vegetabilsk føde, hvor især ålegræs og havgræs spiller en stor rolle. Fødesøgningen foregår på lignende dybder, som hos knopsvanen (ca. 1 m). Arten har i endnu højere grad end knopsvanen tilpasset sig terrestriske fødekilder i form af græs, korn, kartofler og kål, som græsses på marker. Sangsvanen anses for at være generelt robust over for menneskelig aktivitet /39/. Sangsvanen forekommer i EF-fuglebeskyttelsesområde F86 i et antal af international betydning (F4). Endvidere har arten en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til arternes overlevelse i kritiske perioder af deres livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende (F7). Sangsvanen er i Danmark opført på Gulliste 1997 som national ansvarsart /42/. For sangsvane udgør den allernordligste del af fuglebeskyttelsesområdet det vigtigste område, hvilket understøttes af data fra både DOFbasen (84 %) og DMU (95 %), se tabel 10. Der ses meget få sangsvaner i nærheden af Kong Frederik IX s Bro, hvilket indikerer, at området ikke er vigtigt for arten. Under den orienterende undersøgelse sås således heller ingen sangsvaner i undersøgelsesområdet i nærheden af broen.

57 58 Overfladevand Eksisterende forhold Troldand Danmark er et vigtigt træk- og overvintringsområde for troldand /26/. Troldænderne ankommer i november fra ynglestederne i Nordrusland og Skandinavien, og i marts-april trækker de atter mod yngleområderne. I 2000 blev der optalt troldænder i Danmark, hvoraf langt de fleste var at finde i den østlige del af landet. Omkring par troldænder yngler årligt i Danmark /26/. Troldandens primære føde består af muslinger, snegle og orme, som den dykker for at finde på bunden og i mindre grad imellem vandplanter. Maveundersøgelser har vist, at på danske overvintringslokaliteter udgør plantemateriale (især frø fra vandaks, havgræs og kogleaks) en større andel af føden i brakvandsområder end i mere marine områder. I marine områder udgør blåmusling en stor procentdel af føden. I de senere år er den relativt nyligt indvandrede vandremusling (Dreissena polymorpha) blevet en vigtig fødekilde for troldanden. Det meste af fødesøgningen foregår på 0,6 3 meters dybde, undtagelsesvis ned til 7 meters dybde. Troldand raster i flokke i dagtimerne og kræver således uforstyrrede dagrastepladser og områder med tilgængelig føde. Om natten tager fuglene på fourageringstogter. Det betyder, at dagrastende fugle benytter helt andre områder inden for eller uden for fuglebeskyttelsesområdet til natlig fouragering. Derudover er det muligt, at EFfuglebeskyttelsesområde F86 også benyttes som fourageringsområde af troldænder, der dagraster i andre områder eksempelvis i EFfuglebeskyttelsesområde F87 Maribosøerne. Maribosøerne udgør den antalsmæssigt vigtigste dagrasteplads for troldænder i Danmark /43/. Undersøgelser har dog vist, at også over halvdelen af dagtimerne bliver brugt på fouragering. Troldand forekommer i EF-fuglebeskyttelsesområdet i et antal af international betydning (F4). Endvidere har arten en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til arternes overlevelse i kritiske perioder af deres livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende (F7). Troldand er i Danmark opført på Gulliste 1997 som national ansvarsart /42/. Fugleobservationer fra DMU viser at troldand hovedsagelig findes i de sydlige dele af EF-fuglebeskyttelsesområde F86, hvor troldand er repræsenteret med henholdsvis 42 % og 57 % af alle observerede troldænder for delområde oa15 og oa16, se tabel 10. Ifølge data fra DOF basen /16/ er området omkring fuglereservatet ved Majbølle nor også et vigtigt område for troldand med en repræsentation på 67 %. Rastende troldænder i dette reservat må formodes at benytte Guldborgsund under natlige fouragering. Herudover findes der større koncentrationer af Troldænder i Maribosøerne, der i strenge vintre, hvor is lukker søerne, til dels vil søge mod Guldborgsund. I forbindelse med den orienterende fugleundersøgelse sås ingen store koncentrationer, hvilket formentlig kan tilskrives det relativt sene tidspunkt for besigtigelsen. Det største antal sås i den sydligste del af beskyttelsesområdet. Taffeland I midten af september og frem til november ankommer tusindvis af taffelænder til Danmark, når de er på vej til vinterkvartererne i Sydeuropa /26/. I milde vintre overvintrer en stor del af taffelænderne her i landet. Store flokke er igen at se i marts-april, når ænderne er på vej til yngleområderne i eksempelvis Rusland. Omkring taffelænder raster i Danmark, og par taffelænder yngler hvert år i Danmark. Taffelænderne findes især i den østlige del af Danmark /26/. Taffeland fouragerer både om dagen og om natten. Arten er mere alsidig i sit fødevalg end troldanden, og kosten består i højere grad af plantemateriale. Maveundersøgelser fra danske overvintringslokaliteter i brakvand viste, at plantemateriale udgjorde 89 % af kosten. Denne var især domineret af kransnålalger, men frø fra vandaks, kogleaks, ålegræs og havgræs udgjorde også en betragtelig del af føden. Animalsk føde blev fundet i 61 % af maverne, men

58 59 Overfladevand Eksisterende forhold udgjorde kun 11 % af den samlede kost. Især blåmusling, snegle af slægten Hydrobia og Littorina, hjertemusling og østersømusling var vigtige fødeemner. Undersøgelser fra saltpåvirkede overvintringslokaliteter i Rusland har dog vist, at bløddyr på visse lokaliteter kan være eneste fødeemne, mens plantedele (især kransnålalger) på andre lokaliteter dominerer i lighed med resultaterne i de nævnte danske undersøgelser. Taffeland fouragerer mest på 1 2,5 m dybt vand, men snadrer i lighed med svømmeænder også ofte i vandoverfladen. Taffeland forekommer i EF-fuglebeskyttelsesområdet i et antal af international betydning (F4). Endvidere har arten en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til arternes overlevelse i kritiske perioder af deres livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende (F7). Udbredelsen af taffeland i EF-fuglebeskyttelsesområde F86 ligner i stor udstrækning troldands udbredelse. Ifølge DMU s observationer findes taffeland udelukkende i den sydlige del af EF-Fuglebeskyttelsesområdet med 40 % og 60 % i henholdsvis delområde oa15 og oa16, se tabel 10. Der er ikke observeret taffelænder i den nordlige ende af fuglebeskyttelsesområdet. Data fra DOFbasen viser, at området ved Majbølle også er et vigtigt område for taffeland med 60 % af alle observerede taffelænder. Hvinand Danmark er træk- og overvintringsområde for tusindvis af hvinænder /26/. De fleste fugle ankommer i november, og i januar-februar kan bestanden være på omkring individer (20 % af den samlede europæiske bestand) /41/. I marts-april forlader fuglene igen landet for at flyve til ynglestederne i bl.a. Finland og Nordrusland. Hvinanden lever især af muslinger og snegle på bunden, men tager også krebsdyr og småfisk. Maveundersøgelser fra danske overvintringslokaliteter viste, at små krebsdyr såsom rejer og tanglopper samt bløddyr såsom blåmusling, snegle af slægten Hydrobia og Littorina samt hjertemusling udgjorde størstedelen af kosten på saltvandslokaliteter. Desuden udgjorde fisk såsom trepigget hundestejle ca. 20 % af kosten, mens plantedele kun udgjorde meget små andele. På brakvandslokaliteter var kosten mere varieret og bestod primært af bløddyr (hjertemusling og snegle af slægten Hydrobia) og krebsdyr (tanglopper og tanglus), insektlarver, enkelte fisk og i nogle områder betragtelige andele af plantemateriale, såsom frø og blade fra havgræs og vandaks. Fourageringen foregår primært i dagtimerne, og fødeemnerne tages hovedsagelig ved dyk, som oftest foregår på 1 3 meters dybde og sjældent ned til 9 meters dybde. Hvinand forekommer i EF-fuglebeskyttelsesområdet i et antal af international betydning (F4). Endvidere har arten en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til arternes overlevelse i kritiske perioder af deres livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende (F7). DMU-data viser en mere jævn fordeling af hvinænder i hele EF-fuglebeskyttelsesområdet. Der er dog en overvægt af hvinænder i den nordlige del af EFfuglebeskyttelsesområdet med 41 % og 32 % af alle observerede hvinænder for delområderne oa12 og oa13, se tabel 10. Ifølge DOF-observationer er der også en væsentlig koncentration af hvinænder i den sydlige del af EFfuglebeskyttelsesområdet, idet der er observeret 27 % af alle hvinænder syd for Kong Frederik IX s Bro /16/. Den orienterende undersøgelse understøtter observationerne fra DOFbasen, idet fuglene observeret i den sydligste del af EFfuglebeskyttelsesområdet primært lå syd for Kong Frederik IX s Bro. Stor skallesluger Det er få store skalleslugere, der yngler i Danmark (ca par om året). Danmark er vært for mange af fuglene på træk, eller når de kommer hertil for at overvintre. Fuglene ankommer i november fra yngleområderne i bl.a. Finland, og i

59 60 Overfladevand Eksisterende forhold januar-februar kan der tælles mere end store skalleslugere. De fleste af ænderne ses i områder som Limfjorden, Arresø og omkring København. Om foråret trækker fuglene atter mod yngle- områderne /26/. Stor skalleslugers primære fødeemne er fisk, som fanges ved dyk fra vandoverfladen. Arten fouragerer især tidlig morgen og om aftenen. Ofte jager stor skallesluger kollektivt i mindre grupper eller større flokke. Maveundersøgelser fra danske kystnære overvintringslokaliteter viste, at ål udgjorde hovedparten af byttefiskene, mens hundestejler, ålekvabber og kutlinger udgjorde størstedelen af den resterende andel af byttefisk. Stor skallesluger foretrækker at fouragere på relativt lavt vand på op til 4 meters dybde. Dog kan arten dykke ned til 37 m under vandoverfladen, men dette fænomen må antages at være mest udbredt i dybe, klare ferskvandssøer. Stor Skallesluger forekommer i EF-fuglebeskyttelsesområdet i et antal af international betydning (F4). Endvidere har arten en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til arternes overlevelse i kritiske perioder af deres livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende (F7). Fugleobservationer fra både DMU og DOF viser, at den nordlige del af EFfuglebeskyttelsesområdet er vigtig for stor skallesluger. DOF-data viser desuden, at området lige nord for Kong Frederik IX s Bro også er et vigtigt område med 25 % af de observerede fugle. Under den orienterende undersøgelse sås kun 12 store skalleslugere i undersøgelsesområdet omkring Kong Frederik IX s Bro. Havørn Havørn har siden 1911 været forsvundet som ynglefugl i Danmark, men genindvandrede igen i 1995 /41/. I 2009 blev der talt 28 ynglepar i Danmark, de fleste par findes på Lolland og i Sydsjælland. Havørne yngler oftest i gammel løvskov i nærheden af fjorde, kyster og søer /26/. De danske ynglende havørne er standfugle. Havørnens føde består af vandfugle, f.eks. skarver, ænder og blishøns samt fisk og ådsler. Arten er meget afhængig af ansamlinger af vandfugle inden for en radius af ca km fra redestedet i yngletiden. Arten stiller store krav til uforstyrrethed i redeområdet /39/. Havørn yngler så vidt vides ikke inden for grænserne af EF-fuglebeskyttelsesområde F86. Arten er dog under spredning, og det er muligt at arten finder ynglepladser indenfor området i fremtiden. Havørn er inkluderet i udpegningsgrundlaget, selvom ynglepladser ikke er kendt, da området i vid udstrækning benyttes til fouragering af havørne fra den lollandske ynglebestand. Dermed udgør forekomsten mere end 1 % af den nationale bestand (F1). Havørn er opført på den danske rødliste og angivet som sjælden /24/. DOF-observationer viser, at området nord for Majbølle Nor er et vigtigt område for havørn med en forekomst på 78 % af alle observerede havørne. Dette høje tal skyldes højest sandsynligt, at området besøges meget flittigt af fuglekiggere, og at de samme to til tre havørne er registreret mange gange. Der er desuden observeret en del havørne lige syd for Kong Frederik IX s Bro. Der findes ingen informationer om havørn i DMU s data. Under den orienterende undersøgelse sås ingen havørne. Rørhøg I de seneste årtier er rørhøg bestanden vokset temmelig kraftigt i Danmark, og rovfuglen har bredt sig til mange nye ynglelokaliteter over hele landet /41/. Arten har i dag stabiliseret sig på omkring 650 ynglepar. Rørhøg trækker om vinteren sydpå til overvintringskvarterene i Sydvesteuropa og Afrika i august-september og kommer tilbage til Danmark i april for at yngle /26/.

60 61 Overfladevand Eksisterende forhold Rørhøgen benytter vådområder, enge og marker til fouragering. Den lever af en bred række af byttedyr, såsom smågnavere (især mosegrise), rørskovsfugle, blishønekyllinger, ællinger, padder og fisk. Muligheden for uforstyrrede steder til placeringen af reden er vigtig for at et område er egnet som ynglested for rørhøg /26/. Rørhøg bestanden i EF-fuglebeskyttelsesområde F86 er relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestanden i Danmark (F3), se tabel 9. Rørhøg er kun observerede af DOF i området nord for Majbølle Nor (98 %) og området lige nord for Kong Frederik IX s Bro (2 %)/16/. Næsten alle observationer ved Majbølle Nor hidrører tilbagevendende ynglepar. I forbindelse med de orienterende undersøgelser sås et muligt ynglepar af rørhøg ca. 200 m syd for Sydbanen vest for Guldborgsund inden for EF-fuglebeskyttelsesområdets afgrænsning, se Figur 32. Figur 32. Registrerede ynglepar af de arter, der er listet som ynglearter i udpegningsgrundlaget. Data er indsamlet fra DOFbasen, pers.komm. med DOF artsansvarlig samt pers. komm. med Miljøcenter Nykøbing. EF-fuglebeskyttelsesområde F83 EF-fuglebeskyttelsesområde F83 er en del af Natura 2000-område nr Området er afgrænset mod nord ca. 2 kilometer syd for Kong Frederik IX s Bro og

61 62 Overfladevand Eksisterende forhold dækker hele den sydlige del af Guldborgsund og Rødsand-Hyllekrog området, Figur 33. Udover selve sundet indgår der også enkelte landarealer i form af kyststrækninger samt øer og holme i sundet. Figur 33. Afgrænsning af EF-fuglebeskyttelsesområde F83 Guldborgsund inddelt i delområder. Som det fremgår af de følgende kapitler kan projektet potentielt påvirke arter omfattet af EF-fuglebeskyttelsesområde F83, selvom det ligger i en vis afstand fra projektet. I udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde F83 indgår der 16 fuglearter hvoraf 8 er ynglefugle og 8 er trækfugle, se tabel 11. Af ynglefugle indgår rørdrum, havørn, rørhøg, klyde, splitterne, havterne og mosehornugle i udpegningsgrundlaget. Desuden indgår skarv, knopsvane, sangsvane, sædgås, mørkbuget knortegås, hvinand, blishøne og lille skallesluger som trækfugle i udpegningsgrundlaget. For at trækfugle kan indgå i udpegningsgrundlaget, skal den pågældende art regelmæssigt forekomme i antal af international betydning (F2) eller, for arter opført på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1, af national betydning (F4), eller fordi artens forekomst bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus (F7).

62 63 Overfladevand Eksisterende forhold Tabel 11. Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde F 83 Art Yngle- /trækfugle Kriterium Fødegrundlag Rørdrum Y F1 Fisk, frøer og salamander Havørn Y F1 Vandfugle, fisk og ådsler Rørhøg Y F3 Smågnavere, småfugle, fisk og padder Klyde Y F1 Bunddyr som børsteorm, krebsdyr og bløddyr. Splitterne Y F3 Lever især af fisk, specielt tobiser, som de fanger ved at dykke ned i stimerne Fjordterne Y F1 Lever af småfisk Havterne Y F1 Lever især af fisk, som fanges ved styrtdykning. Havterne tager dog også større vandinsekter. Dværgterne Y F1 Lever af småfisk og andre små dyr, som de fanger ved dykning på lavt vand. Mosehornugle Y F1 Lever af gnavere, hovedsageligt markmus, som fuglene jager over meget store arealer af hede, mose og strandenge. Skarv T F4 Lever udelukkende af fisk Knopsvane T F4 Div. vandplanter som ålegræs og havgræs. Benytter også terrestriske fødekilder (græsog kornmarker) Sangsvane T F2, F4 Div. vandplanter som ålegræs og havgræs. Benytter også terrestriske fødekilder (græsog kornmarker) Sædgås T F4, F7 Søger primært føde på marker med vintersæd. Mørkbuget knortegås T F4 Lever udelukkende af planteføde, om efteråret især af ålegræs, som de finder på mudderfladerne ved lavvande. Om foråret fouragerer gæssene først og fremmest på strandenge med lav vegetation Hvinand T F4, F5 Smådyr, især snegle, muslinger, krebsdyr samt mindre fisk Blishøne T F4 Lever af makroalger som f.eks. søsalat, ålegræs og havgræs. Snegle, muslinger og andre smådyr indgår dog også som en del af føden. Lille skallesluger Tn F2, F7 Arten lever hovedsageligt af små fisk, som de fanger ved dykning, men også krebsdyr og insektlarver kan indgå som en del af føden. Udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelsesområde F83 Kyststrækningen v. Hyllekrog-Rødsand i henhold til revisionen foretaget i Arterne er udpeget i to kategorier, henholdsvis ynglefugle (Y) og trækfugle (T), trækfugle der opholder sig i området i nationalt betydende antal (Tn), samt efter en række kriterier (F1 F7), der for de enkelte arter er forklaret i Tabel 8 /39/ Beskrivelse af fuglearter i EF-fuglebeskyttelsesområde F86 Til at vurdere fuglearternes udbredelse i EF-fuglebeskyttelsesområde F86 er der taget udgangspunkt i observationsdata fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) /40/ samt observationsdata fra Dansk Ornitologisk Forening (DOFbasen) /41/. Fugleobservationerne fra DMU er vist i Tabel 12 og den efterfølgende beskrivelse er suppleret med fugleobservationer fra DOFbasen /16/.

63 64 Overfladevand Eksisterende forhold Tabel 12. Procentvis fordeling af observerede trækfugle i EF-fuglebeskyttelsesområde F83 DMU delområder Fuglearter Oa02 Oa03 Oa04 Oa05 Oa06 Oa07 Oa08 0a16r Oa17 Oa18 Oa19 Oa20 Total Skarv Knopsvane Sangsvane Sædgås (n=252) 100 (n=5904) 100 (n=721) 100 (n=347) Mørkbuget knortegås (n=21) Hvinand (n=5673) Blishøne (n=12796) Procentvis fordeling af fugleobservationer i Fuglebeskyttelsesområde F83, udført af Danmarks Miljøundersøgelser i årene 1988, 1991 og DMU område kode er relateret til Figur 31 Rørdrum I Danmark yngler arten meget spredt i det meste af landet, dog ikke på Bornholm /26/. Bestanden af rørdrum vurderes til par /39/ og vurderes at være i fremgang i Danmark, hvilket står i kontrast til det generelle billede i Europa. Her gik bestanden som helhed markant tilbage i perioden Rørdrum yngler i uforstyrrede, udbredte tagrørsskove ved bredden af søer og fjorde og i mindre udstrækning i sumpe og den trives bedst i rørskove med et bunddække af lavt vand /39/. Rørdrum lever hovedsageligt af fisk og frøer, men kan også tage salamandre og insekter. Arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal af den nationale bestand (F1), se tabel 11. Rørdrum er i Rødliste 1997 betegnet som sjælden /24/, men bestanden har været stærkt voksende siden 1980, og samlet må den nationale bevaringsstatus for rørdrum i Danmark foreløbig vurderes som gunstig /39/. Arten er i yngletiden truffet på fire lokaliteter inden for i EF-fuglebeskyttelsesområde F83, hvilket er ensbetydende med en registreret bestand på ca. 3-4 paukende hanner ud af en samlet bestand på ca. 250 paukende hanner på landsplan. Alle observationer er langs Lollands kyst fra Hyllekrog til Nysted by /16/. Der er dog givetvis flere ynglepar i EF-fuglebeskyttelsesområdet, som ikke er registreret, men bestandens størrelse overstiger sandsynligvis ikke 10 paukende hanner.

64 65 Overfladevand Eksisterende forhold Havørn Beskrivelse af havørnens biologi og udbredelse findes i foregående afsnit. Der er i DOF-observationer fundet 2 ynglende Havørne /16/. Et ynglepar er fundet i Roden skov beliggende på lollandssiden af Guldborgsunds udmunding i Hyllekrog- Rødsand farvandet. Det andet par er registreret v Saksfjed Inddæmningen tæt ved Hyllekrog. Rørhøg Beskrivelse af rørhøgens biologi og udbredelse findes i foregåede afsnit. Der er i DOF s observationer registrerede to ynglelokaliteter, der begge er langs lollandskysten fra Hyllekrog til Nysted /16/. Der er dog ingen tvivl om, at EF- Fuglebeskyttelsesområde F83 huser flere ynglepar end de to ovennævnte, idet arten for at være optaget på udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde F83 må have en bestand, der svarer til 1 % eller mere af den samlede danske bestand på ynglepar dvs. minimum 6 ynglepar. Klyde I Danmark yngler klyden i spredte kolonier fortrinsvis på kortgræssede strandenge eller småøer, hvor den ikke kan nås af ræve /41/. Dens føde består oftest af krebsdyr og insekter, som den finder ved lavvandet fjordkyster og laguner. Klyde yngler ved lavvandede fjordkyster og i laguner, hvor der er åbne enge med lav vegetation. Fuglene yngler i kolonier, ofte på småøer sammen med måger og terner, hvor ræve og andre rovdyr ikke kan nå ud, eller på strandenge. Kolonierne er følsomme for forstyrrelser /26/. Det gælder både i yngleperioden og i den periode, hvor fuglene fælder, lige inden de trækker sydpå igen. Klyder er trækfugle, og de ankommer til Danmark i marts-april /26/. Efter ynglesæsonen samles fuglene på fældepladser, og i september-november trækker de til vinterkvartererne i Sydvesteuropa og Vestafrika. De fleste klyder yngler i den vestlige del af Jylland. Ynglebestanden er omkring par /26/. Bestanden af klyder vurderes på landsplan i dag til at tælle mellem og ynglende par, hvilke er svagt faldende /41/. Men dens bevaringsstatus er stadig vurderet til at være gunstig /39/. Klyden er opført på den danske gulliste og er anført som national ansvarsart /42/. Klyden findes i EF-fuglebeskyttelsesområde F83 de steder, hvor der enten findes inddæmmede områder, der delvist er oversvømmet eller på mindre ubeboede øer eller holme /16/. Inddæmmede områder findes i stor udstrækning langs den vestlige del af lollandskysten fra Hyllekrog til Nysted by. Der findes flere småøer og holme i bredningen i Guldborgsund samt i Hyllekrog-Rødsand farvandet. Splitterne Splitterne yngler typisk i kolonier på ubeboede småøer med lav vegetation i eller i umiddelbar nærhed af hættemågekolonier /39/. Arten er følsom for menneskelige forstyrrelser i yngleperioden. Splitternen er en trækfugl der overvintrer langs Vestafrikas kyster. Arten lever af fisk i særdeleshed tobis, som fanges ved dykning. Fuglene kommer til Danmark i april måned og har stort set forladt landet igen med udgangen af august. Splitterne yngler i EF-fuglebeskyttelsesområde F83 kun på Rødsand med en koloni på op til par i visse år /16/. Splitternerne i Danmark hører til den europæiske bestand, som i øjeblikket er i fremgang og anslået til at udgøre ynglepar /39/. Men i Danmark har bestanden været i tilbagegang, specielt på grund af en halvering af ynglepar i den vigtige ynglelokalitet på Hirsholmene i Kattegat. Arten vurderes derfor til at have en ugunstig bevaringsstatus i Danmark /39/.

65 66 Overfladevand Eksisterende forhold Havterne Havterner yngler i kolonier i lav vegetation på småøer og holme ved kysterne /39/. Som for andre terner flytter kolonien ofte placering, og egnede muligheder for placering af rederne syntes at have stor betydning for, hvor havternerne yngler. Havterner er trækfugle, der overvintrer ved Antarktis. Fuglene kommer til Danmark i slutning af april og forlader landet igen i løbet af juli og begyndelsen af august. Arten lever overvejende af småfisk, som fanges ved dykning, men kan også tage større vandinsekter. Arten er registreret på flere lokaliteter inden for EF-Fuglebeskyttelsesområde F83 i yngletiden /16/. Tre af disse lokaliteter (Skejten, Kejlsø-Lilleø og Kalvø) ligger i Guldborgsund bredningen, kun få kilometer fra projektområdet. Ingen af de tre ynglelokaliteter huser mere end et enkelt par, selvom der tidligere har været registreret op til 20 ynglepar på Kalvø. Herudover er der også registreret ynglende havterner langs sydkysten af Lolland fra Hyllekrog til Nysted samt på Rødsand /16/. De danske opgørelser viser, at bestanden af havterne er øget fra i ca til par i 2003 /39/. Den nationale bevaringsstatus for havterne i Danmark vurderes derfor som gunstig. Fjordterne Fjordterner yngler i kolonier på småøer og holme i fjorde eller ved kysten, men træffes også ved søer inde i landet. De slår sig tit ned i kolonier af havterne eller hættemåge. Fjordternen er en trækfugl, der overvintrer langs Vestafrikas kyster. Fuglene kommer til Danmark i slutningen af april og forlader landet igen i løbet af august og september. Arten lever overvejende af småfisk, som fanges ved dykning, men kan også tage større vandinsekter. Eneste oplysning om ynglende fjordterner inden for EF-Fuglebeskyttelsesområde F83 er fra en lille ø ved Hyllekrog /16/. Her er der tilbage i 1994 registreret ca. 10 ynglepar. Fjordternen har generelt været i tilbagegang herhjemme siden midten af tallet, men fra 1980 til 2000 er bestanden øget fra par til par. Der er dog indikationer på, at arten siden er gået tilbage, specielt i Sydøstdanmark /45/. Den nationale bevaringsstatus for fjordterne i Danmark er foreløbig vurderet som gunstig /39/. Dværgterne Dværgterne yngler typisk i kolonier på åbne vegetationsløse sandstrande og lejlighedsvis ved søbredder i indlandet /39/. Egnede muligheder for placering af rederne syntes at have stor betydning for artens etablering. Arten kan træffes langs de fleste kyster. I Danmark svinger ynglebestanden mellem 300 og 500 par med den største koncentration i Vadehavsområdet /41/. Dværgternen er en trækfugl, der overvintrer langs Vestafrikas kyster. Fuglene kommer til Danmark i slutningen af april og maj og har stort set forladt landet igen i midten af september. Arten lever af småfisk, som fanges ved dykning tæt på kysten. Antallet af dværgterner i Danmark har øjensynligt været aftagende gennem tallet såvel som antallet af ynglelokaliteter og i 2003 blev antallet opgjort til 430 ynglepar /41,43/. Årsagen til nedgangen skal primært ses i lyset af generelt øget friluftsaktivitet på strandene /41/. Den nationale bevaringsstatus for dværgterne i Danmark må foreløbig vurderes som ugunstig-aftagende. Dværgterne er på den seneste Rødliste fra 1997 opført som sjælden /42/. Dværgternen er i DOFbasen kun registreret en enkelt gang i Hyllekrog, på Rødsand og ved Gedser by /16/. Det tyder derfor på, at Dværgternen foretrækker de sydlige sand og stenbanker i Hyllekrog og Rødsand frem for de indre dele af EFfuglebeskyttelsesområdet.

66 67 Overfladevand Eksisterende forhold Mosehornugle I Danmark er mosehornugle en meget sjælden og spredt forekommende ynglefugl på strandenge, hedemoser, i ådale og på mindre øer /41/. De mest regelmæssige ynglepladser findes i det sydvestlige Jylland. I 2007 var der således ingen sikre ynglepar herhjemme overhovedet. Mosehornuglen ses nu næsten kun i forbindelse med trækket her i Danmark. Mosehornugle er i Rødliste 1997 angivet som akut truet /24/. Arten har gennemgået et stort fald i såvel antal ynglepar som lokaliteter i Danmark i de sidste 30 år og optræder ikke længere som fast ynglefugl på nogen lokalitet eller i noget EF-fuglebeskyttelsesområde. Såvel bestand som udbredelse har været aftagende siden 1970, og samlet må den nationale bevaringsstatus for mosehornugle i Danmark foreløbig vurderes som ugunstig. Der er ikke registreret ynglende mosehornugler inden for Fuglebeskyttelsesområde F83 siden 1998 /46/. Skarv Skarven har en stor udbredelse og forekommer i Europa, Asien, Afrika, Oceanien samt Grønland og det østligste Nordamerika /41/. I Danmark yngler skarven ved fjorde, lavvandede kyster og ved større søer. Skarvens føde består af fisk, som den behændigt jager under vandet. Størstedelen af de danske ynglende skarver trækker i august-november måned til overvintringsstederne i Middelhavsområdet, hvorefter de returnerer til ynglepladserne i Danmark i februar-april måned. I vintermånederne besøges de danske farvande til gengæld af skarver fra navnlig Norge. I de seneste års milde vintre har en stigende andel af de danske skarver valgt at overvintre herhjemme frem for middelhavslandene. Før årtusindskiftet opholdt skarverne sig kun langs kysterne om vinteren, men nu optræder der også vinterskarver ved de større søer /41/. Siden 1993 har bestanden af skarver i Danmark ligget nogenlunde stabilt på par /41/. Udviklingen af den danske skarvbestand kan påvirkes af flere faktorer, hvoraf de vigtigste er forstyrrelser omkring ynglekolonien, fødeudbuddet omkring kolonierne samt effekterne af forvaltningsmæssige tiltag /47/. Skarven findes som trækfugl hovedsagelig langs Lollands sydkyst fra Hyllekrog til udmundingen af Guldborgsund. Delområde oa08 og oa16r udgør de vigtigste områder for skarv i EF-fuglebeskyttelsesområde F83 med hhv. 27 % og 32 % af de registrerede fugle, se tabel 12. Knopsvane Beskrivelse af knopsvanens biologi og udbredelse findes i foregående afsnit. Knopsvanen findes i alle dele af EF-fuglebeskyttelsesområde F83, men har hovedvægt i DMU-områderne oa07 (25 %), oa19 (13 %) og oa20 (14 %), se tabel 12. Sangsvane Beskrivelse af sangsvanens biologi og udbredelse findes i foregående afsnit. Sangsvanen findes hovedsaglig i det nordvestlige hjørne af Hyllekrog-Rødsand farvandet (DMU delområde oa07) der er et lavvandet område godt beskyttet af holme og bugter, se tabel 12. Sædgås I Danmark forekommer sædgås kun som trækfugl /26/. Trækgæsterne kan inddeles i to undergrupper, nemlig de sædgæs der trækker til Nordvestjylland på vej til vinterkvarterene i England, og de gæs der på vej til vinterkvartererne i bl.a. Holland gør ophold i den østlige del af Danmark. Der er stor fluktuation i antallet af rastende fugle i Danmark, der varierer med vinterens hårdhed, og i milde vintre

67 68 Overfladevand Eksisterende forhold bliver mange af sædgæssene i Danmark. I den østlige del af Danmark ankommer sædgæssene fra det nordlige Skandinavien og Vestsibirien i december og tager ophold på rastepladserne for at fouragere. I marts raster sædgæssene igen i Danmark, inden de igen flyver nordpå til ynglestederne. Sandsynligvis på grund af dræning og opdyrkning af enge og moser, hvor sædgæssene tidligere søgte deres føde, har fuglene ændret deres fødevaner, så de nu også får en stor del af føden fra dyrkede arealer /26/. Sædgæssene i den østlige del af landet søger primært føde på marker med vintersæd. Sædgås kræver, at overnatningspladserne, som er søer, fjorde og lavvandede kyster, er uforstyrrede /26/. Der er usikkerhed om størrelsen og tilstanden af den del af sædgås bestanden, der trækker forbi den østlige del af Danmark, men det estimeres at ligge stabilt på ca fugle og bevaringsstatus vurderes foreløbig som gunstig /26/. Sædgås er anført på Gulliste 1997 som national ansvarsart i Danmark uden for yngletiden /42/. Sædgåsen er udelukkende fundet i det vestligste hjørne af EFfuglebeskyttelsesområde F83 i området ved Hyllekrog, delområde oa08, se tabel 12. Mørkbuget knortegås To underarter af knortegås optræder på træk i Danmark - den mørkbugede knortegås (Branta bernicla bernicla) og den lysbugede knortegås (Branta bernicla hrota) /39/. Den mørkbugede underart yngler langs kysten af det sibiriske Ishav og trækker gennem Hvidehavet og Østersøen til Vesteuropa for at overvintre. Arten raster i hele landet ved lavvandede hav- og fjordområder og i løbet af vinteren også på strandenge og græsarealer. Knortegåsen lever især af græsser, mos samt laver og i efteråret og vinteren især af ålegræs og bændeltang. I de senere år har bestanden af mørkbuet knortegæs dog i stigende grad søgt føde på markarealer /39/. Gentagne forstyrrelser i fourageringsperioden hindrer gæssene i at oplagre den store mængde energi, som de har behov for til det lange træk til ynglepladserne højt mod nord. Efter et markant lavpunkt omkring 1950'erne er den sibiriske bestand af mørkbuget knortegås gået markant frem som følge af jagtfredninger i de europæiske overvintringslande /41/. Bestanden gik således frem fra omkring fugle i starten af 1970'erne til lidt over i starten af 1990'erne. Herefter er bestanden dog reduceret til ca på grund af dårlig ynglesucces. I Danmark raster der årligt ca mørkbuget knortegæs. Når vinteren er mild, vil nogle fugle forblive i Danmark vinteren over. Mørkbuget knortegås er i Gulliste 1997 betegnet som national ansvarsart i Danmark uden for yngletiden /42/. Antallet af forårsrastende mørkbugede knortegæs i Danmark har været stabilt i 1990erne, hvorfor den nationale bevaringsstatus for mørkbuget knortegås som regelmæssigt tilbagevendende trækfugl foreløbig må vurderes som gunstig /39/. Ifølge DMU s observationer, er mørkbuget knortegås kun registreret i to af DMU s delområder, nemlig oa04 (71 %) og oa07 (29 %). Området i bredningen i Guldborgsund er således ikke et vigtig område for arten. DOFbasen viser, at de største koncentrationer af arten er truffet i delområderne oa05, oa07 og oa08. Blishøne Blishønen er en almindelig ynglefugl i søer og moser i Danmark. Den er udbredt i det meste af Europa, dog ikke det nordlige Skandinavien, hvor der er for koldt til arten. Den lever også i store dele af Asien og Australien. I Danmark findes arten almindeligt overalt, bortset fra de dele af Jylland, som mangler søer. Den lever af makroalger, ålegræs og havgræs. Snegle, muslinger og andre smådyr indgår også i føden.

68 69 Overfladevand Eksisterende forhold Delområde oa18, oa16r og oa19 udgør de vigtigste rasteområder for blishøne i EFfuglebeskyttelsesområde F83 med hhv. 41 %, 17 % og 30 % af de registrerede fugle. Lille skallesluger Lille skallesluger yngler primært i Sibirien og det nordlige Rusland. Et par tusinde par yngler i det nordlige Skandinavien. Ses i Danmark ofte ved lavvandede indlandskyster, i østdanske havne og i søer hvor den søger føde nær rørskoven. Normalt overvintrer ca. 500 lille skallesluger i Danmark, men nogle gange tælles der over på de landsdækkende midvintertællinger. Arten er mest hyppig i den østlige del af landet. Den samlede vinterbestand i Nordvesteuropa er ca individer. Lille skallesluger ankommer til Danmark i november-december og de fleste returnerer til yngleområderne i marts-april. Den lever hovedsageligt af små fisk, men også krebsdyr og insektlarver kan indgå i føden. EF-Fuglebeskyttelsesområde F83 er blandt de fem vigtigste overvintringslokaliteter for arten i Danmark. Arten er dog overhovedet ikke registreret i de tre tilgængelige DMU-midvintertællinger. Maksimum-forekomsterne fremskaffet via DOFbasen viser, at de største koncentrationer af arten i EF-Fuglebeskyttelsesområde F83 er i Guldborgsund svarende til delområderne oa17, oa18, oa19 og oa20.

69 70 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Vandløb og søer Vandløb På strækningen fra Orehoved til Holeby krydser Sydbanen en lang række vandløb. De eksisterende broer skal udvides eller udskiftes. I anlægsfasen kan midlertidig rørlægning af vandløb i nogle tilfælde være påkrævet. Anlægsarbejdet forventes at vare ca. 2-8 måneder for hver underføring afhængig af om der skal ske mindre udvidelser af broer eller de skal udskiftes helt. Eventuelt midlertidige rørlægninger og opførelse af nye bygværker/passager vil blive etableret i henhold til tilladelse fra kommunen. Søer og vandhuller Generelt skal afværgeforanstaltninger som anlæg af erstatningsbiotoper mv. foretages, inden anlægsarbejdet går i gang, således at påvirkninger i anlægsfasen minimeres. Yderligere beskrivelse se Fagnotat for Natur /48/. Generelle afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Vandløb Det er vigtigt at undgå, at der skylles sand/jord ud i vandløbene i forbindelse med anlægsarbejderne. Hvis der skylles sand eller jord ud i vandløbet, vil det aflejres nedstrøms på steder med lav vandhastighed, hvilket kan ødelægge dyre- og planteliv. Udledning af jord til vandløb kan også tilføre næringsstoffer til vandet, som kan påvirke nedstrøms lokaliteter. Dette undgås ved udlægning af geotekstil på ubevoksede skråninger og/eller ved etablering af midlertidige sandfang med tilstrækkelig opholdstid til at sand/jord kan bundfælde. Det vil i det videre arbejde med detaljering af projektet blive undersøgt, om regnvandsbassiner kan anlægges så tidligt i projektet, at de kan fungere som sandfang i anlægsperioden. For vandløb, der fungerer som gyde- og opvækstområde for havørred, er det især vigtigt at undgå påvirkning af vandløb i havørreds gyde- og yngleperiode. Anlægsarbejder i vandløb, der fungerer som gyde- og opvækstområde for ørreder tilrettelægges så vidt muligt i perioden 1. juni til 31. oktober for at undgå skade på ynglende havørreder. Det anførte tidsrum er udenfor havørreds gyde- og yngleperiode. Anlæg af regnvandsbassiner Ved udbygning af banen skal der anlægges 59 regnvandsbassiner. Regnvandsbassiner er beskrevet under Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen. Anlægsarbejdet må ikke medføre, at der tilføres sedimenterende materiale eller forurenende stoffer. Regnvandsbassiner placeres, så beskyttede naturtyper så vidt muligt ikke påvirkes, og de vil blive indpasset i landskabet. Specifikke afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Nagelsti Engmose, st Engmoseløbet løber parallelt med banen kun ca. 20 m syd herfor i Natura området. Ved arbejde mellem banen og Engmoseløbet skal der udvises særlig påpasselighed og passes på vandløbets brinker, så der ikke sker påvirkning af vandløbet eller tilføres materialer til vandløbet. Musse Mose, Musse Moseløb og Blæksbroløbet st

70 71 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen I Musse Mose skal der tages hensyn til vådområder, som er særligt sårbare overfor grundvandssænkning st og Ved arbejderne ved Musse Moseløb og Blæksbroløbet vil der være særlig opmærksomhed på ikke at påvirke vandløbene under anlægsfasen. Ved Blæksbroløbet er det desuden meget vigtigt at sikre passagemulighed under anlægsarbejdet for den sjældne fisk pigsmerling, som er på Rødliste og Habitatdirektivets bilag II. Anlægsarbejdet skal af hensyn til pigsmerling tilrettelægges så arbejder, der berører vandløbet, i videst muligt omfang foregår i perioden september til januar. Ved særligt sårbare vådområder og vandløb syd for banen st og reduceres den midlertidige arbejdsvej til 4 m's bredde. Guldborgsund Der skal etableres en ny sporbærende bro syd for og parallelt med Kong Frederik IX s Bro over Guldborgsund. Desuden udvides dæmningen mod syd med knap 10 m fra st Kong Frederik IX s Bro st Der opføres en ny 14-fags klapbro for 2. sporet ca. 12,3 m (mellem centerlinie spor) syd for den vej- og sporbærende bro Kong Frederik IX s Bro over Guldborgsund. Figur 34. Kong Frederik IX s Bro Broen etableres med en bredde på 8 m, men ellers i overensstemmelse med den eksisterende bro. Dvs. at broen etableres med samme frihøjde, samme bredde af brofag og brosøjler magen til den eksisterende bro. Dog forlænges de to hoved- og anslagspiller, der bærer klapfaget, således at disse kan bære den nye klap samt et

71 72 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen nyt elektrisk mekanisk system til operation af den nye klap. Klapbroerne for vej, eksisterende spor og nyt spor vil åbne og lukke synkront. Kong Fr. IX s bro st Bro over Guldborgsund til ekstra sporet udføres i følgende etaper: Omkring bropillernes placering rammes/vibreres spuns for byggegrube. Sediment suges/graves op. Eventuelt støbes et lag undervandsbeton til sikring mod bundbrud. Byggegrube drænes for vand. Opstilling af forskalling for og støbning af brosøjler. Byggegrube tages ned. Broelementer (beton) sejles til og opsættes. Stålelement for klap føres frem over betonbroen og monteres. Sten lægges ud omkring bropiller for beskyttelse mod erosion. Anlæg af nye skinner Arbejdet forventes tilrettelagt således at der nedrammes/vibreres spuns og udgraves til 1 bropille ad gangen, som bygges op før der nedrammes/vibreres spuns og udgraves til den næste. Etablering af spuns til byggegrube skønnes at tage 1 døgn, herefter følger en kort intensiv periode med opgravning af sediment af en varighed på ca. 5 timer. Herefter opbygges selve brosøjlen, hvilket skønnes at tage ca. 10 dage i gennemsnit. Anlægsarbejdet vil have en varighed af 2 3 år, heraf vil selve anlæggelsen af broen tage ca. 1 år. Der er ingen forskel mellem de to grundløsninger i forhold til anlæg af broen. Hastigheden af tog over broen er planlagt til 120 km/t. Anlæg af broen vil medføre en række forskellige påvirkninger af miljøet af midlertidig og permanent karakter. Konsekvenserne af de midlertidige påvirkninger er beskrevet under anlægsfasen mens de (potentielle) permanente påvirkninger er behandlet under driftsfasen i det efterfølgende kapitel. Kilder til påvirkninger På baggrund af beskrivelsen af anlægsaktiviteter er det vurderet hvilke af disse, der kan være en kilde til indvirkning på miljøet. Tabel 13 giver en oversigt over de mulige kilder til påvirkning og til de miljøfaktorer, der forventes at blive påvirket. Der er kun medtaget de kilder, der kan påvirke flora og fauna tilknyttet det marine miljø. Tabel 13. Mulige kilder til påvirkning, type og miljøfaktorer, der kan påvirkes i anlægsfasen Kilde til påvirkning Type af påvirkning Miljøfaktor, der kan påvirkes Opbygning af fundamenter på havbunden Støj fra nedramning. Kortvarig ophvirvling af sediment Fisk, fugle, havpattedyr, bundflora og fauna. Gravning på havbunden Sedimentspredning. Spredning af næringsstoffer, organiske og uorganiske stoffer Fisk, fugle, havpattedyr, bundflora og fauna, vandkvalitet, naturkvalitet. Sejlads (med broelementer og sugefartøj med sediment) Støj. Spild af brændstoffer Fugle, fisk, havpattedyr, flora. Konsekvensvurdering af Natura 2000-området Som nævnt tidligere er hele undersøgelsesområdet inkluderet i Natura område nr. 173, og der skal derfor foretages en konkret vurdering af projektets påvirkninger i forhold til Natura 2000-områdets bevaringsmålsætning. I henhold til

72 73 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Habitatbekendtgørelsen /5/ må der ikke vedtages projekter, der kan skade de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at bevare. Konsekvensvurderingen er yderligere beskrevet og sammenfattet i et særskilt notat /14/. Vurderingen er udført på baggrund af udpegningsgrundlagets bevaringsstatus og trusler, som beskrevet i forslag til Natura 2000-plan for for området /15/. Konsekvensvurderingen er gennemført i henhold til bekendtgørelsen og vejledningen til bekendtgørelsen /6,7/. I notatet er der desuden gjort rede for bevaringsmålsætninger og prognoser for bevaringsstatus. Da hele undersøgelsesområdet er beliggende i Natura 2000-området vil dette fagnotat også omfatte vurdering af de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget, men uden nødvendigvis at bruge de samme begreber, som anvendes under konsekvensvurderingen i det særskilte notat. Vurdering af påvirkninger af nedramning/vibrering af spuns og andre forstyrrelser Forstyrrelser i området vil forekomme ved nedramning/vibrering af spuns for byggegrube samt ved sejlads med byggematerialer (broelementer, udlægning af sten). Derudover vil der komme støj fra udlægning af sporet på den nye bro. Anlægsarbejdet vil have en varighed af 2 3 år. Der er udført beregninger af støjudbredelsen ved anlægsarbejdet på broen. Området ved Guldborgsund kan betragtes som liggende i det åbne land, hvor der ikke forekommer skærmning eller refleksion fra terræn eller bygninger. Derfor er der på samme måde som for det åbne land beregnet afstanden fra kilden (Tabel 14 nedramning af spuns) til de støjniveauer, der kan have betydning i forhold til påvirkning af f.eks. fugle, for de valgte støjscenarier. Tabel 14. Afstand mellem støjkilde og støjniveau over terræn Jordarbejder/ Sporbygning Nedramning/ Nedvibrering Nedrivningsarbejder Oplagsaktiviteter Ca. afstand hvor støjbelastning overstiger 50 db 100 / / Beregnet afstand fra væsentligste arbejdsprocessers støjudsendelse til de støjniveauer, der kan have betydning i forhold til fugle. Beregnet ved frit felt og over akustisk porøst terræn. Den største støjkilde under anlægsarbejdet er nedramning af spuns. Nedvibrering er langt mindre støjende. Støj fra nedramning forekommer i en meget intensiv periode af kort varighed. Til illustration af støjudbredelsen ved anlægsarbejder på broen over Guldborgsund er der i Figur 35 vist de beregnede støjkonturer for nedramning i st

73 74 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Figur 35. Nedramning ved Guldborgsund Støj fra nedramning ved Kong Frederik IX s Bro st Havpattedyr Marsvin og til dels også sæler viser stor følsomhed overfor undervandsstøj, hvilket kan forekomme i forbindelse med nedvibrering/nedramning af spunsvægge under anlægsarbejdet. Støj fra anlægsarbejder kan potentielt påvirke havpattedyr ved enten at forårsage fysiske skader (>200 db) og/eller adfærdsændringer. Undersøgelser fra nedramning af vindmøllefundamenter viser, at undervandsstøjniveauet i et område af en afstand på 100 meter fra nedramningen kan overstige 200 db /33/. Støjen fra nedramning af spunsvæge vil være væsentligt mindre end for vindmøllefundamenter. Risikoen for fysiske skader på havpattedyr vurderes dog meget lille, da området umiddelbart omkring Kong Frederik IX s Bro ikke er et vigtigt område for hverken marsvin eller sæler. Undervandsstøjen fra nedramning kan resultere i adfærdsændringer hos både marsvin og sæler. Undersøgelser fra opførelsen af Nysted havvindmøllepark viste en adfærdsændring for marsvin op til 15 km væk ved nedramning af spunsvægge /37,38/. I perioder med nedramning var der i gennemsnit 50 % færre sæler på land på hvilepladsen på Rødsand /33/. Både marsvin og sæler vendte dog hurtigt tilbage til normalt aktivitetsniveau efter ramningens ophør /34,40/. For marsvin er Guldborgsund hverken et vigtigt fouragerings- eller yngleområde og de få marsvin, der er observeret her, er sandsynligvis dyr på træk mellem Smålandsfarvandet og Østersøen. Det samme gør sig gældende for både spættet sæl og gråsæl, der hovedsagelig holder til på hvile- og ynglepladsen ved Rødsand- Hyllekrog, der ligger mere end 20 km fra broen. Sæler, der observeres i Guldborgsund, er på vej mellem hvilepladserne i Smålandsfarvandet og hvilepladserne i Rødsand-Hyllekrog området i syd. De forstyrrelser, der kan forekomme, vil være meget kortvarige, da der etableres en bropille ad gangen med ca. 2 ugers mellemrum. Derfor vurderes påvirkningerne at være mindre og ikke at skade arterne. Arternes prognose for bevaringsstatus er

74 75 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen ukendt. Det vurderes, at projektet ikke vil forringe mulighederne for at arterne opnår gunstig bevaringsstatus på sigt. Fugle Effekten af støj på fugle er generelt ringe kendt, da der kun i meget begrænset omfang er forsket på området. Fugle ser oftest ud til at fortsætte deres aktiviteter upåagtet meget høje støjniveauer, og oplagte problemer med støj er derfor tilsyneladende sjældne. Resultaterne af den forskning, der er foretaget, har som regel ikke ført til entydige konklusioner. Der, hvor der i første omgang ses en reaktion på en ny støjkilde, lærer fuglene gerne hurtigt at ignorere støjen. Dooling /49/ har identificeret mindst fire potentielle negative effekter af støj på fugle: Støj kan i værste fald irritere fugle, så de vælger at forlade deres ellers velplacerede reder og opgive deres æg eller unger. Støj kan virke stressende og føre til forhøjet niveau af stress-hormoner og påvirke fouragering, søvn og andre aktiviteter, hvilket på længere sigt kan reducere fuglebestandes trivsel, ungeproduktion, overlevelse og bestandsstørrelse. Støj kan skade hørelsen permanent på individuelle fugle. Støj kan besværliggøre den akustiske kommunikation mellem fugle. Dooling har efterfølgende påvist, at visse fuglearter får midlertidig nedsat hørelse efter konstant påvirkning af støj på over 93 db(a) /50/. Kommunikationen mellem fugle er imidlertid allerede besværliggjort ved lavere støjniveauer. Støjniveauer på under db(a) har dog ikke påviselig indflydelse på kommunikationen. Det første tegn på, at fugle påvirkes, er, at de selv ændrer på tonelejet i deres kald og sang. Selvom velfunderet videnskabelig baggrund således mangler på området, er 60 db(a) en almindeligt anvendt grænse for acceptabel støj i områder med følsomme fuglearter. Højere støjniveauer menes muligvis at have en negativ indflydelse. Kriteriet på 60 db(a) bygger på en antagelse af, at fuglenes akustiske kommunikation bliver besværliggjort ved støjniveauer højere end, hvad man normalt finder i naturen. Når effekterne af støj på fugle bliver bedre forstået, er det sandsynligt, at en højere grænse for støj kan anvendes. Chambers Group /51/ konkluderede således, at fugle har god ynglesucces i trafikstøj, der når langt over 85 db(a). I nogle situationer og visse lande anvendes 85 db(a) derfor som grænsen for et acceptabelt støjniveau for fugle. Der er kun foretaget få studier af, hvordan støj influerer på andre fuglearter. Hirvonen /52/ fandt, at støj over 56 db(a) betød ringere ynglesucces for vadefugle nær en trafikeret vej. I kontrast hertil var sangfugles ynglesucces imidlertid uændret ved samme støjniveau. Hirvonen /52/ mener, at habitatændringer og ikke støjen var årsag til, at arter som rørdrum og rørhøg forsvandt fra det pågældende område. Andre undersøgelser af støjpåvirkninger på hejre og flere arter rovfugle viser betydelig tolerance overfor støj. For eksempel havde fiskeørn uændret ynglesucces selv ved støj fra fly på db(a) /53/. For at være på den sikre side i vurderingerne er det valgt at sætte støjgrænsen for hvornår fugle potentielt kan forstyrres til 50 db, dvs. 10 db mindre end den almindelige grænse for acceptable støjniveau for støjfølsomme fuglearter. I vurderingen er der udelukkende set på de fuglearter, som er omfattet af udpegningsgrundlaget for EU-fuglebeskyttelsesområderne F83 og F86. Det er fordi,

75 76 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen at vurderinger af påvirkninger af disse arter anses for dækkende for andre fuglearter, der måtte forekomme i området. Havørn er generelt kendt for at være meget følsom over for forstyrrelse inkl. støj, men der er imidlertid ikke fundet nogen referencer herom. Som et aktuelt dansk eksempel kan følgende nævnes: Et i 2009 nyetableret par havørne i en nordsjællandsk skov blev tydeligt forstyrret af arbejde med påfyldning af brænde i en container andetsteds i skoven, omkring ½ km væk. Ørneparret kunne kun høre forstyrrelsen fra redestedet (ikke se den), men forlod alligevel deres rede i flere timer og vendte først tilbage så længe efter arbejdets afslutning, at det var med nød og næppe, at parret fik ynglesucces. Der kan næppe herske tvivl om, at pludselig, kraftig støj inden for en afstand af ca. 1 km fra redestedet kan skræmme et havørnepar væk. Endvidere er engfugle generelt (dvs. aktuelt rørhøg og mosehornugle) samt vadefuglen klyde fundet at være støjfølsomme ifølge det hollandske studium /54/, men dette resultat er dog ikke signifikant. Tendensen bekræftes dog for 7 ud af 12 græslands - arter i det amerikanske litteraturstudium /55/. Vurdering af arternes støjfølsomhed ud fra de ovennævnte litteraturstudier er sammenfattet i nedenstående tabel. Tabel 15. Vurdering af støjfølsomhed Art Støjfølsomhed Fuglebeskyttelsesområde Knopsvane Formodentlig ikke støjfølsom F83, F86 Sangsvane Formodentlig ikke støjfølsom F83, F86 Troldand Formodentlig ikke støjfølsom F86 Taffeland Formodentlig ikke støjfølsom F86 Hvinand Formodentlig ikke støjfølsom F83, F86 Lille skallesluger Formodentlig ikke støjfølsom F83 Stor skallesluger Formodentlig ikke støjfølsom F86 Havørn Generelt meget støjfølsom F83, F86 Rørhøg Noget støjfølsom (forstyrrelser ved reden) F83, F86 Rørdrum Formodentlig ikke støjfølsom F83 Klyde Noget støjfølsom F83 Splitterne Formodentlig ikke støjfølsom F83 Fjordterne Formodentlig ikke støjfølsom F83 Havterne Formodentlig ikke støjfølsom F83 Dværgterne Formodentlig ikke støjfølsom F83 Mosehornugle Noget støjfølsom F83 Skarv Formodentlig ikke støjfølsom F83 Sædgås Formodentlig ikke støjfølsom F83 Mørkbuget knortegås Formodentlig ikke støjfølsom F83 Blishøne Formodentlig ikke støjfølsom F83

76 77 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Vurdering af støjfølsomhed for fuglearter der indgår i upegningsgrundlaget for EFfuglebeskyttelsesområderne F83 og F86. Hvad de øvrige arter angår, nævner det amerikanske litteraturstudium /55/, at mange ænder, hønsefugle og spurvefugle generelt findes i store antal tæt på trafikerede veje. Disse artsgrupper kan derfor generelt næppe betragtes som støjfølsomme. Den største støjudbredelse i forbindelse med udvidelsen af Kong Frederik IX s Bro vil ske i forbindelse med nedramning af spunsvægge jvf. Tabel db grænsen for hvornår fugle potentielt kan forstyrres er således i en afstand af op til 700 meter fra nedramningen. Indenfor dette område er der en risiko for at visse fuglearter vil reagere på støjen. Følgende trækfuglearter optræder i umiddelbar nærhed af Kong Frederik IX s Bro, jvf. Tabel 10: Troldand Taffeland Hvinand Knopsvane Skarv Blishøne Troldand og hvinand lever i høj grad af bløddyr som muslinger og snegle, mens taffeland og knopsvane mere lever af blomsterplanter som ålegræs og havgræsser. Blishønen fouragerer både makroalger, blomsterplanter og muslinger. Skarven lever af fisk. Det er sandsynligt, at forekomsten af troldand, knopsvane, hvinand og blishøne omkring Kong Frederik IX s Bro skyldes tilstedeværelsen af stenrevet under broen, Figur 24 den høje koncentration af muslinger, Figur 30 og blomsterplanter som ålegræs og havgræsser, Figur 26. Knopsvanen fouragerer efter blomsterplanter på lavt vand og bruger derfor ikke selve revets planter. Selv om ingen af fuglearterne er kategoriseret som støjfølsomme, så vil der være en fysisk forstyrrelse under anlægsarbejdet med etablering af bropiller og brofag. Sejlads med pramme, nedramning af spunsvægge samt andet arbejde med tunge maskiner omkring broen vil i anlægsperioden fortrænge fuglene fra revet under broen. Det vurderes imidlertid, at fuglene vil søge til andre fourageringsområder i anlægsperioden. Forstyrrelsen vurderes også at være af midlertidig karakter, og at fuglearterne vil vende tilbage til området efter anlægsarbejdets ophør. Derfor vurderes det ikke, at projektet vil skade arterne og forringe mulighederne for at opnå gunstig bevaringsstatus (prognoser for arternes bevaringsstatus m.v. er beskrevet i særskilt notat, som nævnt tidligere /14/). Havørn og rørhøg er kategoriseret som ynglefugle på udpegningsgrundlaget for EFfuglebeskyttelsesområde F83, og er observeret i umiddelbar nærhed af Kong Frederik IX s Bro, Figur 32. Observationer fra DOFbasen viser, at havørn jævnligt ses i området omkring Kong Frederik IX s Bro, da 15 % af alle observationer er i dette område /16/. Der findes en havørn-ynglelokalitet i Roden Skov syd for bredningen af Guldborgsund, på Lollandssiden. Havørnene fra denne ynglelokalitet søger primært føde i den sydligste del af Guldborgsund og Bredningen /56/. Det er derfor sandsynligt, at en stor del af havørn-observationerne omkring Kong Frederik IX s Bro stammer fra ørne fra denne ynglelokalitet. Selvom det er sandsynligt, at en forstyrrelse af havørne vil forekomme i moderat grad, vurderes det ikke sandsynligt, at det vil få væsentlige negative konsekvenser for ynglesuccesen på ynglelokaliteten. Den eventuelle forstyrrelse vil ikke reducere yngleparrets fødesøgningsområder væsentligt, og dermed vurderes projektet ikke at skade arten og forhindre arten i at bevare gunstig bevaringsstatus.

77 78 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Under feltundersøgelserne blev der konstateret en mulig yngleforekomst af rørhøg i moseområdet umiddelbart vest for Kong Frederik IX s Bro /16/. Lokaliteten er beliggende i et område, der ligger lige uden for støjgrænsen på 50 db jvf. Tabel 14 og Figur 32. Som nævnt tidligere er der studier, der viser, at rørhøg kun er lidt sårbare overfor støj. Dette fremgår blandt andet af studier af jagtadfærd på militære øvelsesterræner med lydniveauer på mellem 80 og 87 db /57/. Det som vurderes at være vigtigt i forhold til forstyrrelse af rørhøg er, at man undlader at færdes i umiddelbar nærhed af reden i perioden april til august. På den baggrund vurderes det, at rørhøgen ikke vil tage skade som følge af anlægsarbejdet og at muligheden for at opnå gunstig bevaringsstatus ikke forringes af projektet. Fisk Følsomheden for fisk overfor undervandsstøj varierer fra art til art. Arter med svømmeblære er særligt følsomme overfor kraftig undervandsstøj og trykbølger. I uheldige tilfælde kan en pludselig opstået voldsom støj medføre døden for individer i umiddelbar nærhed af støjkilden /37/. I VVM-redegørelsen for Rødsand 2 Havvindmøllepark /33/ er det vurderet, at fisk kan udvise undvigereaktioner i en afstand af 1,6 5,5 km fra nedramningsstedet (nedramning af møllefundamenter). Studier af laks har bl.a. vist, at der ved nedvibrering af spuns ikke kunne påvises nogen reaktion selv ved ophold tæt på kilden (under 50 meter). Ved nedramning kunne der ikke påvises nogen reaktion i en afstand på ca. 400 meter /59/. I forbindelse med opførelsen af vindmølleparker ved Horns Rev og Nysted er der ikke fundet varige effekter på fiskesamfundene /59/. I forhold til støjpåvirkningen på fiskefaunaen i Guldborgsund vurderes det, at individer i umiddelbar nærhed af anlægsområdet kan påvirkes. Der er dog ingen fare for, at bestandene af de enkelte fiskearter vil blive påvirket. Det vurderes derfor, at påvirkningen af fisk ikke kræver en afværgeforanstaltning. Vurdering af påvirkninger ved sedimentspredning Indledning Det er planlagt, at der i forbindelse med gravearbejdet udføres spunsning omkring byggegruben. Det antages at fundamenterne vil have samme størrelse og funderings dybde som de eksisterende fundamenter for Kong Frederik XI s Bro. Anlægsarbejdet forventes tilrettelagt således, at der graves/suges ud til et fundament ad gangen, som efterfølgende bygges op. Der graves i en kort intensiv periode på maksimum 5 timer pr. dag med en kapacitet på 50 m 3 pr. time. Tidsrummet mellem etablering af hvert fundament er forudsat til at være ca. 14 dage i snit, hvilket er en vigtig parameter for anlægsarbejdet. Det er estimeret, at der skal afgraves en samlet mængde sediment svarende til ca m 3. Opgravningen vil ske indenfor den etablerede spunsvæg, således at spild kan reduceres mest muligt. Sedimentspildet forventes at kunne begrænses til maksimalt 5 % svarende til 100 m 3. Gravearbejdet forventes udført med grab eller skovl. Der foreligger ikke dokumentation for spildprocenten ved denne type anlægsmetode. Der pågår en Hollandsk undersøgelse, men resultater er endnu ikke tilgængelige. Ved opgravning af sediment uden spuns er spildprocenten ca %. Da det ikke kan udelukkes, at spild vil forekomme, er spildprocenten sat til 5% som et konservativt skøn og kan betragtes som worst case.

78 79 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Det forventes, at sedimentet kan klappes på en klapplads enten syd for Gedser Havn eller på Kogrunden. Tilladelse til klapning skal indhentes hos Guldborgsund Kommune. Spild fra opgravet sediment vil suspenderes i vandfasen og spredes som en sedimentsky med strømmen. Sedimentets sammensætning har betydning for spredning af det sediment, der spildes under gravning i bunden. Større partikler som sand og grus falder til bunds forholdsvis hurtigt og tæt på spildstedet. Finere eller lettere partikler som silt, ler og organisk stof holdes suspenderet i vandet og spredes over større afstande. Sedimentspildet kan nedsætte sigtbarheden i vandet og dermed forringe vækstvilkårene for bundfloraen. Høje sedimentkoncentrationer kan forringe fisks orienteringsevne, fødeoptagelse for filtratorer og evt. for fuglenes fourageringsmuligheder. Derudover kan sedimentspildet aflejres på bundflora og fauna som ålegræs og blåmuslingebanker og generelt forringe levevilkårene. De fleste arter af bunddyr er mobile og kan grave sig fri af det sedimenterede materiale, mens de fastsiddende arter er mere sårbare. Beskrivelse af sedimentspredning ved hjælp af model Ét vigtigt miljømæssigt aspekt af sedimentspredningen er således den forhøjede koncentration af suspenderet stof i den sedimentfane, som dannes i strømretningen. Koncentrationen og fanens udstrækning vil afhænge af spildets størrelse og opblandingsforholdene, herunder vanddybde, strøm og turbulens og endelig sedimentpartiklernes faldhastighed, som er bestemt af kornstørrelsen. Den forventede spredning af sedimentspildet lader sig bedst belyse igennem modelberegninger af ovenstående forhold. Der er gennemført en række simuleringer af sedimentspredning via modellering i MIKE 21 PA, der bruges til at vurdere spredningen af sediment bragt i suspension ved grave arbejdet. Modellen er baseret på strømforhold beregnet med MIKE 21 HD fm, flux komponenter og total vanddybde for hver time. Modelberegningerne viser helt overordnet, at de største stofkoncentrationer findes omkring selve gravearbejdet. Sedimentet spredes over afstande på ca. 5 km fra broen i både nordlig og sydlig retning i en synlig sedimentfane (> 2 mg/l). Sedimentspredningen er vist for en såkaldt worst case situation, hvor sedimentspredning er simuleret for en situation, der viser max time middel koncentrationen af sediment i vandfasen under udgravning af fundament til klapbroen, Figur 36. En gravesituation er vurderet til at tage 5 timer. Worst case viser den største momentane tilførsel af sediment til omgivelserne fra gravearbejdet. Ved modellering af sedimentspredningen er effekten af at reducere tidsperioden mellem gravning af fundamenterne vurderet. Modellen viste, at koncentrationen af suspenderet sediment vil være ubetydelig efter 3 dage. Hvis gravearbejdet udføres i en kontinuert arbejdsgang 5 timer om dagen vil mængden af suspenderet stof stige marginalt.

79 80 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Figur 36. Sedimentspredning ved maksimale koncentrationer (mg/l) i en periode over en 5 timers graveperiode. Disse beregninger viser, at den maksimale koncentration, der kan forekomme, er ca. 45 mg/l og ses kun tæt på gravearbejdet. Koncentrationer på 2-4 mg/l forekommer i en fane på op til 10 km fra broen, mens koncentrationer på op til 8-16 mg/l føres lokalt op langs vestkysten. Koncentrationen er generelt hurtigt faldende til intervaller under 2 mg/l. De gennemsnitlige timeværdier ligger under 3,6 mg/l, og viser at koncentrationen af sedimentspredningen er minimal, Figur 37. Baggrundskoncentrationen i Guldborgsund er ikke kendt, men kan nok sammenlignes med farvandet syd for, hvor områdets baggrundskoncentration af suspenderet materiale periodisk kan være ca mg/l /33/.

80 81 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Figur 37. Sedimentspredning ved gennemsnitlige koncentrationer (mg/l) over en 5 timers graveperiode. Sedimentation I en vis afstand fra anlægsområdet forekommer en fortynding og sedimentation af spildmaterialet. Den grovkornede del af sedimentet vil sedimentere nær anlægsområdet, mens den finkornede del af sedimentet vil spredes i stor afstand fra anlægsområdet i naturlige sedimentationsområder i stillestående vand. Omfanget af det estimerede sedimentspild kan anskueliggøres ved at anslå hvor stor en mængde, det spildte sediment vil kunne udgøre, når det aflejres på bunden. Sedimentakkumulering i mm er beregnet for en situation svarende til 2 uger efter at alle fundamenter er udgravet. Resuspension er inkluderet i beregningerne i modellen, Figur 38.

81 82 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Figur 38. Sedimentakkumulering i mm efter graveperioden er afsluttet Det ses af figur 38, at det samlede spild ved gravning overvejende spredes i en nordlig retning. Dette skyldes primært, at strømmen overvejende er nordlig. Den største sedimentaflejring er på ca. 1,3 mm og forekommer på den største dybde ved gravestedet og langs kysten i en zone på ca. 2 km på begge sider af broen. Sedimentaflejringer under 0,05 mm vurderes at være så lille, at den ligger indenfor modellens usikkerhed. Figur 38 viser også, at aflejring af sediment er aftagende, når afstanden fra broen øges, men at sedimentet aflejres i afstande på op til 10 km fra gravearbejdets udførelse. Der aflejres ca. 0,5-0,8 mm i lavvandede vige og små bugter langs vestkysten nord for broen afhængigt af kystmorfologien. Bundvegetation Udbredelse af blomsterplanter herunder ålegræs og havgræs er størst på de dybere strømfyldte dele af sundet (ned til 6 meter lige syd for broen), hvor der samtidig er en hård bund af sten. Desuden formodes, at ålegræs er udbredt i det meste af Guldborgsund afhængig af substrat, lys og dybdeforhold. Ålegræs og havgræs er sandsynligvis påvirket af dårlig sigt og græsning af områdets mange trækfugle. I området omkring Kong Frederik IX s Bro blev der i maj 2010 observeret en høj dækningsgrad af løstliggende makroalger, der understreger de eutrofe forhold. De naturlige udsving i bundens niveau forventes at overskygge den variation af aflejringen, som er en konsekvens af gravearbejdet. Ålegræsbankerne er tilpasset et naturligt miljø med væsentlig risiko for tilsanding og høj koncentration af sediment i vandfasen. Undersøgelser har vist /60/, at

82 83 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen ålegræs (Zostera Marina) kan tolerere en kortvarig sedimentdækning af op til halvdelen af deres fotosyntetiserende overflade, og har 50% s chance for at dø, hvis 25% af plantens højde begraves i sediment over længere tid. Med en maksimal aflejring på 1,3 mm vurderes, at påvirkninger af bundvegetation som følge af aflejret materiale fra uddybningsarbejdet vil være ubetydelig. Desuden vurderes, at koncentrationer af suspenderet sediment er så små og så kortvarige, at de ikke vil nedsætte vandets sigtbarhed over en periode, der vil påvirke væksten af bundvegetation. Bundfauna Undersøgelser omkring Kong Fredrik IX s Bro viste, at bundfaunaen var artsfattig med dyndsnegle, sand- og hjertemusling som dominerende arter. Generelt blev der observeret blåmuslinger med forholdsvis begrænset dækningsgrad (0-15%) på nær et stenrev beliggende i sejlrenden under broen, hvor dækningsgraden var op imod 100 %. Den maksimale koncentration af suspenderet stof på 45 mg/l, der kan opstå under gravearbejdet, vil være kortvarig og forekomme tæt på broen. De gennemsnitlige timeværdier ligger under 3,6 mg/l, hvilket er langt under de tolerance værdier, som blåmuslinger og andre bunddyr kan tåle. Blåmuslinger er meget tolerante overfor høje koncentrationer af suspenderet stof. De mobile arter, som sand og hjertemusling samt dyndsneglen, er mere tolerante overfor pålejring af sediment end de fastsiddende arter som blåmuslinger. Blåmuslinger kan typisk ikke tåle aflejringer større end 1-2 cm /61/. En aflejring på maksimalt 1,3 mm under broen ved endt gravning vurderes derfor ikke at påvirke blåmuslinger og den øvrige bundfauna. Fisk Fiskefaunaen i Guldborgsund udgøres af en række af de almindeligste fiskearter i de indre danske farvande herunder ål, som er optaget på den danske rødliste. I forbindelse med de miljømæssige vurderinger af spildet fra de meget omfattende afgravninger ved etablering af Storebæltsbroen og Øresundsbroen blev der anvendt en række operationelle biologiske effektværdier. De blev fastlagt på baggrund af dels den foreliggende litteratur og konkrete undersøgelser. Ved værdier på omkring 10 mg/l vil fisk forsøge at undslippe. Sedimentspredningen kan desuden potentielt påvirke fødesøgning samt adfærden af fiskene. Sediementkoncentrationer på 10 mg/l kan forekomme tæt på gravearbejdet meget kortvarigt, hvor sigtbarheden vil nedsættes helt lokalt. De gennemsnitlige værdier ligger under 1 mg/l, Figur 37. Med så lave koncentrationer vurderes det, at eventuelle fødesøgnings- og gydeområder ikke vil blive påvirket. Konsekvenserne for fisk vurderes at være ubetydelige. Havpattedyr Sedimentfaner i forbindelse med anlægsarbejdet kan potentielt forårsage flugtreaktioner hos marsvin og sæler, der måtte befinde sig i anlægsområdet. Da sedimentspredningen foregår i meget korte perioder med gennemsnitlige lave koncentrationer, vurderes der ikke at være påvirkninger af havpattedyr som følge af sedimentspredning. Fugle Fuglene i området fouragerer på fødetyper, der både er tilknyttet bunden og vandfasen, se tabel 9. Opslæmmet materiale fra anlægsfasen kan potentielt påvirke fødetilgængeligheden. Der blev i forbindelse med de meget omfattende afgravninger ved etablering af Storebæltsbroen og Øresundsbroen anvendt en række operationelle biologiske effektværdier. Værdier på 15 mg/l nævnes som et niveau, hvor dykkende fugles fødesøgning i vandet vanskeliggøres. Sedimentfaner kan derved kortvarigt forstyrre fødesøgningen for fuglearter, som visuelt søger føde under vandet, herunder blandt

83 84 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen andet knopsvaner. Sedimentfaner på over 2 mg/l vil forekomme meget kortvarigt over en begrænset graveperiode, og det vurderes at være af mindre betydning for vandfuglene. Det er vurderet, at påvirkning af bundvegetation, fisk og bundfauna vil være ubetydelige. Bundvegetation og bundfauna udgør fødegrundlag for områdets fugle. Derfor forventes ingen påvirkninger på fugle som følge af sedimentspredning. Naturtyper De marine naturtyper Sandbanker med vedvarende dække af lavvande (1110), og Større lavvandede bugter og vige (1160) er beliggende indenfor det område, hvor sedimentspredningen sker. Deposition af sand og organisk materiale fra anlægsarbejdet kan potentielt påvirke naturtyperne. Det finkornede materiale fra gravearbejdet aflejres i de større lavvandede bugter og vige langs vestkysten. Som nævnt tidligere er den maksimalt forventede deposition af sediment i forbindelse med projektet 1,3 mm for hele anlægsperioden. De naturlige udsving i bundens niveau vurderes at være større end variationen af aflejringen som følge af anlægsprojektet. Det vurderes derfor, at påvirkningen fra sedimentspredning i anlægsfasen af Kong Frederik IX s Bro vil være ubetydelig, og ikke til hinder for at opnå gunstig bevaringsstatus for naturtyperne. Vandkvalitet Sedimentet indeholder organisk stof, kvælstof og fosfor samt evt. tungmetaller og miljøfremmede stoffer, som potentielt kan frigives til vandfasen, når det graves op og påvirker vandkvaliteten. Let omsætteligt organisk stof, der frigives til vandsøjlen, kan medføre lokalt iltsvind og frigivelse af næringsstoffer kan medføre en større planteplankton produktion og føre til nedsat sigtbarhed og dermed indirekte forringe vækstbetingelserne for bundplanterne. Tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der er indlejret i havbunden, kan frigives til vandfasen sammen med sedimentet og spredes i området. Stofferne kan have forskellige negative effekter på dyr og planter og ophobes i organismerne. Der er ikke gennemført undersøgelser af potentielt ilt forbrugende stoffer og frigivelse af næringssalte, da mængden af sediment, der spildes, er så lille (ca. 100 m 3 ), at en evt. påvirkning vil være ubetydelig. Koncentrationen af forskellige stoffer er målt i stikprøver af sedimentet, se tabel.4. Koncentrationerne siger i sig selv ikke noget om hvor meget, der kan frigives, men overordnet noget om tilstanden generelt af det marine miljø. Koncentrationerne af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i sedimentet ligger under de vejledende værdier jvf. Tabel 6. Screening af de marine forhold i et nærområde ved broen viste, at etårige trådalger var dominerende og bundfaunaen artsfattig på grund af eutrofiering. Desuden blev observeret pletter af liglagen, som følge af iltsvind. Vandkvaliteten må derfor karakteriseres som meget eutrofieret. En af indsatserne for at opfylde målet om god økologisk status ifølge Vandplanen er da også at reducere belastningen med næringssalte til Guldborgsund. Området er generelt sårbart overfor øget næringsstoftilførsel, der kan påvirke bundvegetationen i negativ retning. Derfor er det overvejet, om gravning til bropillerne skulle foregå udenfor algernes vækstsæson. Men spild af sediment fra gravningen er så kortvarig og den samlede mængde meget lille (ca. 100 m 3 ). Belastningen med næringsstoffer og tungmetaller m.v. vil være marginal sammenlignet med de mængder af tungmetaller og næringssalte, der tilføres med vandløbene og landbrugsafstrømning /31/. Som nævnt er det en meget lille mængde sediment, der skal graves op, og gravningen foregår i intervaller i et område, der er relativt strømfuldt. Derfor vurderes der ikke at opstå iltsvind pga. sedimentets øjeblikkelige iltforbrug.

84 85 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Utilsigtet spild Der er ikke foretaget en analyse af risikoen for uheld under anlægsarbejdet. Umiddelbart vurderes den største uheldsrisiko at være kollision mellem et anlægsfartøj og anden skibstrafik under anlægsarbejdet, hvorved der kunne lækkes olie. Der vil endvidere være risiko med uheld som olieudslip fra gravemaskiner og anlægsarbejde på selve broen. Anlægsarbejdet bliver varslet og gennemført i samråd med Søfartsstyrelsen med henblik på at mindske generne for sejladsen. Under anlægsarbejdet træffes sikkerhedsforanstaltninger på søterritoriet, herunder anvendelse af afviserfartøj ved arbejde i sejlrenden, hvorved risikoen for ulykker, oliespild og andre miljøuheld formindskes. I forbindelse med anlægsarbejdet vil der blive iværksat en række almindelige og lovpligtige tiltag vedrørende håndtering af affald, varsling i tilfælde af oliespild m.v. Desuden prioriteres sikkerheden under anlægsarbejdet højt og arbejdet udføres i overensstemmelse med den gældende arbejdsmiljø-lovgivning. Der kan forekomme mindre olieudslip fra gravemaskiner, der får deres kraft fra en dieselmotor, der pumper hydraulik-olie ud i et stort system af slanger og cylindre, som får skovlen til at løfte sig. Stopventiler er dog medvirkende til at væsentlige spild forhindres, hvorved effekterne vurderes forsvindende, i størrelsesordenen få liter pr. uheld. Hydraulik-olie er en let olie, som hurtigt fordamper fra vandoverfladen, hvorved konsekvenserne af et uheld bliver yderligere begrænsede. Forslag til afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Det er vurderet, at den valgte anlægsmetode, der giver et minimalt spild af sediment, er tilstrækkelig til, at påvirkninger bliver ubetydelige i forhold til sedimentspredning. Den største påvirkning i anlægsfasen vurderes at være forstyrrelser og støj i forhold til fugle. Det er vurderet, at forstyrrelserne er så kortvarige, at påvirkningerne vil være mindre og ikke skade arterne.

85 86 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Vandløb og søer Ved anlæg af banen krydses en række vandløb. De eksisterende broer skal udvides eller ombygges. Enkelte steder, hvor vandløb ligger tæt ved banen, vil forlægning af vandløb sandsynligvis være nødvendig. Opførelse af nye broer samt regulering af vandløb vil ske efter tilladelse fra den aktuelle kommune. Ved udvidelse af banen etableres der banegrøfter til afvanding af overfladevand. Regnvands- og forsinkelsesbassiner etableres efter kommunens retningslinjer. Overfladevand fra banen vil blive afledt til vandløb, som passeres på strækningen, i ca. samme udledningspunkter som den eksisterende bane. Udledning af overfladevandet vil ske efter nærmere aftale med kommunen. I denne forbindelse foretages en nærmere vurdering af vandets indhold af miljøfremmede stoffer, og hvor hurtigt vandet må udledes (l/sek.). Ledninger og grøfter dimensioneres for en 10 minutters regnhændelse, der med en klimafaktor på 1,3 og en faktor for modelusikkerhed på 1,2 giver en intensitet på mellem 156 og 195 l/sek./ha. Miljøfremmede stoffer i overfladevand fra baner På baggrund af en opsamling af tidligere undersøgelser af jordforurening er det konkluderet, at jorden under og langs eksisterende jernbaner langt overvejende er ren jord /62/. Det forhold, at jorden er ren, er dog ikke ensbetydende med at overfladevandet fra banen ikke indeholder miljøfremmede stoffer, men det giver en indikation på at påvirkning med miljøfremmede stoffer må være begrænset. På stationsområder har der tidligere været aktiviteter, som er forbundet med risiko for forurening: Der har været opstillet og klargjort togmateriel, omlastning af gods, oplag og påfyldning af diesel og værkstedsfaciliteter. Stationsområder med disse potentielt forurenende aktiviteter er nu under afvikling, og aktiviteterne samles nu på færre og større anlæg, der er indrettet med moderne principper for opsamling af spild. Det togmateriel, som anvendes i dag, er miljømæssigt forbedret, således at forurening forbundet med normal drift vil være ubetydelig. Olie og PAH Der foreligger enkelte undersøgelser af olie i vand fra banegrøfter. Vand fra banegrøfter er analyseret for indhold af olie ved Eskilstrup på Falster og ved Godsbanegården i København, hvor der på grund af forurening var forventning om indhold af olie i overfladevandet. I begge tilfælde kunne der ikke påvises olie i vandet. Det vurderes, at anvendelse af moderne el og dieseldrevent togmateriel vil kunne ske uden væsentlige påvirkninger med olie og PAH er på overfladevand. Denne vurdering understøttes af analysedata for jordprøver, der er indsamlet i forbindelse med renovering af jernbaner /63/.

86 87 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Metaller og asbest Togenes hjul er lavet af stållegeringer, som ikke vurderes at udgøre en forureningsmæssig risiko /63/. Skinner og køreledninger indeholder jern og andre metaller, som udgør en potentiel risiko for forurening ved naturligt slid. Uønskede stoffer som cadmium anvendes ikke længere. Køreledninger er af kobber med 0,1% sølv. De meget lave koncentrationer af kobber, som forventes at forekomme, vurderes ikke at ikke at udgøre et forureningsmæssigt problem. Da metaller vurderes at forekomme i meget begrænsede mængder, og de samtidig vurderes at være relativt immobile, vurderes metaller ikke at udgøre en risiko for recipienter. Forsinkelsesbassiner vil yde god beskyttelse mod eventuelle tungmetaller i overfladevand fra banen. Undersøgelser har vist, at forsinkelsesbassiner tilbageholder 80-90% af tungmetaller i vandet /64/. Asbest, som tidligere har været anvendt i bremseklodser, anvendes ikke længere. Næringsstoffer Moderne togmateriel har lukkede toiletsystemer, som tømmes på klargøringscentre. Gråt spildevand fra håndvaske og servicekøkkener i togene udledes direkte til sporet. Snerydning på sporarealer udføres maskinelt uden anvendelse af tømidler. På perroner og stationsforpladser anvendes tømidler til glatførebekæmpelse, som kan indeholde kvælstof. Afvandingssystemet er udformet med fald væk fra sporet. Hvis afvandingen herfra ledes til recipient vil der være potentiel risiko for tilførsel af næringsstoffer. Der sker kun meget begrænsede ændringer i perronareal i Grundløsning 1 og 2, så ændring i udledning af næringsstoffer fra glatførebekæmpelse herfra vurderes at være minimal. Ved ukrudtsbekæmpelse tilsættes ammoniumsulfat svarende til 780 g kvælstof pr. ha. Bidraget skønnes at være så ubetydeligt, at det ikke udgør nogen risiko for overfladevand /63/. Pesticider Det vurderes, at sprøjtning med ukrudtbekæmpelsesmidler udgør den primære risiko for recipienter. Banedanmark bruger herbicider til ukrudtsbekæmpelse på sporarealer for at sikre stabile spor til togtrafikken. Ophobning af nedbrudte planterester kan forhindre den nødvendige dræning af regnvand og medføre øget risiko for ustabile spor. Banedanmark har en strategi for ukrudtbekæmpelse af banestrækninger, der indebærer anvendelse af de mindst miljøbelastende produkter og minimering af dosering og behandlingshyppighed. Der anvendes hovedsageligt sprøjtemidlet Roundup Bio med aktivstoffet glyphosat til ukrudtsbekæmpelse på spor. Der anvendes desuden en lille mængde MCPA (2- methyl-4-chlorophenoxyacetic acid). MCPA anvendes til at bekæmpe agerpadderok, som på grund af resistensudvikling ikke kan bekæmpes alene med glyphosat. Banedanmarks forbrug af bekæmpelsesmidler (aktiv stof) udgjorde i kg, heraf 186 kg MCPA og 720 kg glyphosat /65/. Dansk landbrugs forbrug af glyphosat var i 2008 på ton aktiv stof /66/. Glyphosat udgør ca. 50% af det samlede forbrug af ukrudtsmidler i Danmark. MCPA er et let nedbrydeligt og vandopløseligt stof med begrænset giftighed over for vandlevende organismer. På baggrund af disse karakteristika og det begrænsede forbrug vurderes brugen af MCPA ikke at udgøre en risiko for vandmiljøet. Roundup er godkendt af Miljøstyrelsen til ukrudtbekæmpelse på bl.a. jernbaner. Midlet må ikke anvendes nærmere end 2 m fra vandmiljøet (vandløb, søer mv.). Ved ukrudtsbekæmpelse med roundup sprøjtes der ikke nærmere end m på hver side af de vandløb, der passeres /67/. Roundup er mærket med risikosætningen R52/53 skadelig for organismer, der lever i vand, kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet. Glyphosat betragtes som det mindst miljøbelastende totalukrudtsmiddel, idet stoffet i høj grad binder sig til

87 88 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen jordmineraler og sammenlignet med andre pesticider nedbrydes hurtigt. Nedbrydningen sker ved hjælp af almindeligt forekommende jordbakterier. Herunder dannes nedbrydningsstoffet AMPA. Miljøstyrelsens vejledende grundvandskvalitetskriterium for glyphosat er 0,1 ug/l og pesticider som helhed 0,5 ug/l. Der foretages højst én årlig behandling og udelukkende i tørvejr. Behandlingen af strækninger sker på grundlag af en tilstandsvurdering og udføres fra 2008 med en moderne behovsstyret fotooptisk sporsprøjte teknologi (Weed-eye og GPS). I reglen forekommer ukrudt primært ved indgroning i randområderne af sporet. På de strækninger og de delarealer af selve sporet, der reelt sprøjtes, anvendes en dosering med 4 l/ha (med indhold af aktiv stof på 360 g glyphosat/l). Til sammenligning har landbruget tilladelse til sprøjtning med glyphosat med en dosering på 6 l/ha ved flere årlige og arealdækkende udbringninger. Udenlandske undersøgelser /68/ indikerer, at den relativt lave dosering af glyphosat, der anvendes på baner i Danmark, ikke vil give anledning til mærkbare påvirkninger af grundvandet. Undersøgelserne har dog påvist væsentlig langsommere nedbrydning i baneunderlaget end i traditionelle landbrugsjorder og særlige forhold som kraftige nedbørshændelser efter sprøjtning indgår ikke i undersøgelserne. I forbindelse med anlæg af nye spor optimeres disse med en række tiltag med henblik på at minimere den fremtidige begroning: Anvendelse af rene skærver, således at ukrudtsfrø ikke kan få fæste. Bred skinnekasse. Veldefinerede skuldre på skinnekassen. Korrekt højde af selve banelegemet (laget med skærver). Erfaringerne viser, at ved korrekt sporopbygning varer det op til 8 10 år, før det bliver nødvendigt at vedligeholde sporene. Udenlandske undersøgelser af tilførsel af pesticider til vandløb og vandhuller fra landbrugsjord har vist tab på 0,1-5%. Danske undersøgelser har vist tab på 0,008-0,01% /69/. Det anføres, at generelt vil forudsætningen for betydelig afstrømning være, at jorden er vandmættet, har hældninger mod vandløbet på mere end flere % og stor nedbørsintensitet (mere end 10 mm i løbet af 24 timer). Ved undersøgelse af vand fra vandløb er der fundet glyphosat i 70% af alle prøver, mens der er fundet AMPA i 98% af prøverne /70/. Der er udført en konservativ beregning af koncentration af aktiv stof ved udløb til recipient (vandløb) for vandløb, som afleder til Natura 2000-områder, se Tabel 16, med følgende forudsætninger: 10% af arealet 1,2 m på hver side af sporene sprøjtes. Der anvendes 4 l roundup pr. ha med indhold af aktivstof på 360 g/l, dvs. 1,44 kg aktiv stof pr. ha eller 0,144 g/m 2. 50% af aktiv stof bindes til jordpartikler og tilbageholdes i forsinkelsesbassiner, og tabet (udledningen) sættes derfor til 50%. Tabet er konservativt sat 10 gange højere end fra landbrugsmarker. Udledning foregår over 12 timer (tid fra regn begynder til vandet er løbet gennem banegrøfter og forsinkelsesbassiner). Mængden af stof er beregnet pr. udledningspunkt og koncentrationen af aktiv stof er beregnet ved henholdsvis middel og median max. vandføring. Stoffet udledes sammen med overfladevandet. Denne vandmængde er ikke medregnet i fortyndingen. Hvor banen krydser større vandløb, som har tilløb fra mindre vandløb, som også får tilledt overfladevand fra banen, er den samlede stofmængde brugt til beregningen.

88 89 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Sporlængde, som afleder til vandløb, er opmålt på sportegninger med længdeprofiler for Sydbanen. Beregningen viser, at der maksimalt vil blive anvendt ca. 1,35 kg aktiv stof pr. år på strækningen, som afvander til Natura 2000-områder. Tabel 16. Beregning af maksimal koncentration af glyphosat i vandløb, der løber til Natura 2000-områder St. Vandløb Opland v. Sydbanen [km 2 ] Vandføring [l/sek.] Sporlængde [m] Glyphosat ved udledningspunkt [g] Konc. af glyphosat ved udløb i recipient [mg/l] Middel Median maks. Middel Median maks T.T. Sørup Å 2B 2,23 4,2 13, ,98 0,28 0, T.T. Sørup Å 92F 0,82 1,6 4, ,14 0,26 0, Sørup Å 12, , ,38 0,05 0, T.T. Sørup Å 0,42 0,8 2, ,74 1,15 0, T.T. Tingsted Å 0,1 0,2 0, ,46 0,40 0, Tingsted Å 40,59 66, ,30 0,02 0, Tingsted Å 45 73, ,39 0,02 0, Tingsted Å 65,16 106,8 383, ,58 0,02 0, Engmoseløbet 4,64 6,5 25, ,37 0,04 0, Flintinge Å 18,98 26,4 105, ,83 0,03 0, Flintingeløbet 1,23 1,7 6, ,73 0,02 0, T.T. Flintinge Å B2 0,25 0,3 1, ,60 1,67 0, Kommunevandløb nr. 4K (Sakskøbing Å) 6,18 8,6 34, ,57 0,14 0, Kristinelundløbet 0,46 0,6 2, ,00 0, Gjeddeløbet 8,32 11,6 46, ,03 0,15 0, Karlslundløbet 0,75 1 4, ,83 0,76 0, Musse Moseløbet 0,5 0,7 2, ,50 0,31 0, Blæksbroløbet 5,47 7,6 30, ,69 0,04 0, Hulbæk 0,19 0,3 1, ,64 0,67 0, Hulbæk 0,35 0,5 1, ,20 2,00 0, Bakkegårdløbet 0,15 0,2 0, ,55 1,80 0, T.T. AVL 43L, 24,2 0,6 0,8 3, ,74 0,60 0, T.T. AVL 43 L,24,0 3,01 4,2 16, ,50 0,05 0, T.T. AVL 42L,23,0 2,29 3,2 12, ,33 0,17 0,04

89 90 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen St. Vandløb Opland v. Sydbanen [km 2 ] Vandføring [l/sek.] Sporlængde [m] Glyphosat ved udledningspunkt [g] Konc. af glyphosat ved udløb i recipient [mg/l] Middel Median maks. Middel Median maks T.T. AVL 42L 0,63 0,9 3, ,55 0,40 0, T.T. AVL 42L,O23 0,22 0,3 1, ,37 0,80 0,20 Oversigt over opland, vandføring i de krydsende vandløb for perioden maj til september hhv. ved middel afstrømning og medianmaksimum, udledt årlig mængde regnvand fra banegrøfter, samt beregnet koncentration af roundup ved udløb til recipient. Ifølge sikkerhedsdatabladet for Roundup Bio er der følgende EC50 og LC50 (mg aktivt stof pr. l) /71/: Grønne alger (Selenastrum capricornutum): LrC50 = 284 mg/l Andemad: EC50 66,6 mg/l Dafnie: EC50 = 676 mg/l Fisk: LC50 = mg/l En anden kilde /72/ har noget lavere LC50 værdier for glyphosat for bl.a. vandlevende hvirvelløse dyr (LC50 = 3,5-323 mg/l) og padder og frøer (LC50 = 1,3-2,52 mg/l). Det fremgår dog ikke af artiklen hvilken type af roundup, der er tale om, og producenten af roundup er uenig i testmetoderne. Det vurderes ud fra beregningerne i Tabel 16, at koncentrationen af glyphosat ved udløb i recipient vil være mindst 33 gange mindre end den laveste LC50 værdi /71/ ved middel vandføring og mindst 120 gange mindre end den laveste LC50 værdi ved medianmaksimums vandføring. Det vurderes, at det er de kraftige regnvejrshændelser, som vil kunne give udledning af pesticider, og de vil være sammenfaldende med høje vandføringer i vandløbet (lav stofkoncentration). De højeste koncentrationer ses i de mindste vandløb. Med de beregnede koncentrationer af glyphosat vil der næppe ske påvirkninger af dyr og planter i vandløb. Hvis de lave LC50 værdier /72/ er korrekte, er de højeste koncentrationer af glyphosat i de små vandløb på niveau med de laveste LC50 værdier, og små lokale påvirkninger i mindre vandløb kan ikke udelukkes. De mindre vandløb løber dog ud i større vandløb, og vandet vil blive opbladet og fortyndet mange gange inden udløb i Natura 2000-områder. Det vurderes på baggrund af ovenstående udredning, at koncentrationen af roundup ved udløb i Natura 2000-områder vil være mindst gange mindre end den laveste LC50 værdi, og der derfor ikke vil kunne ske påvirkninger af Natura 2000-områderne. Tilsvarende beregninger er lavet for vandløb, som ikke afleder til Natura områder: Tilløb til Storstrømmen, Gundslev Å og Kirkenorsløbet. Her er koncentrationen af glyphosat ved udløb i recipient mindst 110 gange mindre end den laveste LC50 værdi, og der vurderes derfor ikke at forekomme påvirkninger. Da hovedparten af overfladevand fra banen udledes til vandløb vurderes der ikke at ske påvirkning på lokale søer, moser og enge tæt på Sydbanen.

90 91 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Regnvandsbassiner Afledning af overfladevand fra banen vil ske til forsinkelsesbassiner med mulighed for at afspærre afløb i tilfælde af uheld. Forsinkelsesbassiner er dimensioneret ud fra et udløb på 1 l/sek./red. ha., og ud fra at der højest forekommer overløb hvert 10. år. Ved udløb til vandløb, hvor der er problemer med den hydrauliske kapacitet, eksempelvis Gundslev Å og Sørup Å, kan dimensioneringen tilpasses de lokale forhold. Dette vil blive tilpasset i detailprojekteringen. Der etableres ikke egentlige olieudskillere ved udløb til vandløb, men bassinerne udføres med dykket udløb. På frie banestrækninger og stationer, hvor der normalt ikke sker henstilling af materiel, etableres ikke olieudskillere jævnfør banenorm /73/. Der etableres ca. 27 regnvandsbassiner på Falster og ca. 32 på Lolland. Langt hovedparten af bassinerne etableres i mark og påvirker derfor ikke naturinteresser. I Tabel 17 er angivet regnvandsbassiner, hvor der skal tages specielle hensyn ved udformning og placering. Tabel 17. Regnvandsbassiner Stationering Antal Recipient Beskyttet natur begge sider 1 Bassinet skal anlægges udenfor beplantning øst for banen , øst 1 Tage hensyn til beskyttet sø, lok. 28 med springfrø lige nord for basinet , syd 2 Flintinge Å Bassinerne placeres i udkanten af de beskyttede enge og udformes så de falder naturligt ind i ådalen , syd 1 Musse Moseløb Hensyn til beskyttet natur, bassinerne skal anlægges så de ikke påvirker lok. 143B og 143E og udformes så de falder naturligt ind i landskabet , syd 2 Blæksbroløbet Hensyn til beskyttet natur, bassinerne skal anlægges så de ikke påvirker lok. 165 og 167 og udformes så de falder naturligt ind i landskabet. Særlige hensyn ved udformning og placering af regnvandsbassiner. Banen passerer en del områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger. De steder, hvor der er drikkevandsinteresser, er der dog også tykke dæklag, som beskytter grundvandet. Områder med ringe dæklagstykkelse forekommer på begge sider af Guldborgsund og er særligt kritisk på strækningen frem til Flintinge Ådal /74/. De indvindinger som forekommer her er ikke til drikkevand men erhverv (sukkerfabrik og gartnerier). Det vurderes på denne baggrund, at der ikke er behov for bassiner med fast/tæt bund. Det er dog miljømyndigheden, som træffer afgørelse vedrørende dette forhold. Generelle afværgeforanstaltninger i driftsfasen Vandløb Generelt anlægges faunapassager ved de krydsende vandløb i spredningskorridorer, så der er passage for både vandlevende dyr og landdyr. Forslag til faunapassager ses i Fagnotat for natur /18/. Generelt er det fordelagtigt for vandløbsfaunaen, hvis passager af veje og jernbaner konstrueres, så den oprindelige vandløbsbund bevares. Alternativt skal de oprindelige forhold genskabes efter anlægsarbejdet ved udlægning af grus og

91 92 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen enkeltliggende kampesten for at skabe naturlige fysiske forhold, som kan tilgodese et naturligt og varieret plante- og dyreliv. Specifikke afværgeforanstaltninger i driftsfasen Tingsted Å, st Hvor Tingsted Å krydser Sydbanen, st , i vandløbets st er der særligt dårlige passageforhold for land- og vandløbsdyr under broen idet vandløbsbunden under broen er højere end selve vandløbet. I forbindelse med anlægsarbejdet skal vandløbsbunden under Sydbanen sænkes til samme niveau som vandløbet for derved at forbedre miljøforholdene omkring broen. Hulbæk, st Inden udbygning af Sydbanen vil det være nødvendigt at forlægge ca. 90 m af Hulbækken mod syd på strækningen st Der vil ske genplantning af grupper af rød-el langs den omlagte strækning. Kirkenorsløbet st til st Ved udvidelse af Sydbanen vil Kirkenorsløbet blive omlagt på en ca. 600 m lang strækning fra st til st for at undgå krydsning med Sydbanen. I dag krydser Kirkenorsløbet banen både ved st og Da vandløbet krydser Sydbanen på skrå vil nye passager for den udvidede bane blive meget lange. Ved st skal banen på grund af overhalingsstation endvidere udvides til 4 spor. En omlægning af vandløbet til en placering umiddelbart nord for banen er teknisk set uden problemer /76/. De fysiske forhold i det eksisterende vandløb er dårlige. Faldet er meget ringe, og vandløbet har et kanalagtigt præg med meget ringe variation i strømhastighed og vanddybde. På grund af den lave strømhastighed består bunden af sand og mudder. Der er lavet en vurdering af de landskabelige påvirkninger med visualiseringer som ses i fagnotat om landskab /77/. Ved en omlægning af vandløbet vurderes det muligt at forbedre de fysiske forhold i vandløbet ved at hæve vandløbsbunden lidt opstrøms den aktuelle strækning og derved øge faldet på strækningen, som omlægges. Det nye vandløb anlægges desuden som et dobbeltprofil, der sikrer en større vanddybde og strømhastighed ved små afstrømninger. Samlet vil det øge den fysiske variation, hvilket vil skabe livsgrundlag for et mere varieret plante- og dyreliv og på sigt øge mulighederne for at opfylde kravet i vandplanen om faunaklasse 4 /11/. Det nye vandløbsprofil etableres som et svagt slynget vandløb i en ådal, der etableres ved udgravning af et 8-12 m bredt tracé langs nordsiden af Sydbanen. Den regulativmæssige bundbredde på 120 cm fastholdes, men der etableres en cm bred strømrende i det 120 cm brede profil med henblik på at øge vanddybden og strømhastigheden i vandløbet ved mindre afstrømninger (dobbeltprofil). I ådalen langs det nye vandløb vil der ved oversvømmelse kunne ske en vis rensning af vandet ved aflejring af partikulært stof og optagelse/fjernelse af næringssalte. I det nye profil vil der blive udlagt grus- og stenstryg, enkeltliggende kampesten og udgravet høller i vandløbsbunden med henblik på at skabe naturlige fysiske forhold, som kan tilgodese et naturligt og varieret plante- og dyreliv. I tilknytning til strygene vil der blive plantet grupper af rød-el i kanten af selve vandløbsprofilet omkring højeste vandspejl. Plantningen begrænses til ca. halvdelen af strygene med henblik på at skabe variation i beskygningen af disse. Dette vil begunstige den smådyrsfauna, der er knyttet til stenbund, og samtidigt skabe en variation i lysforholdene over strygene, som kan lede til en større artsdiversitet af plantevæksten i vandløbet.

92 93 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Ved hævning af bunden som foreslået vil afvandingsforholdene blive svagt forværret på de lavtliggende arealer i ådalen langs det eksisterende vandløb på en ca. 300 m lang strækning opstrøms startpunktet for det nye vandløb. Området er i forvejen lavtliggende og oversvømmes i dag delvist ved store afstrømninger. Den eksisterende krydsning i st nedlægges og erstattes af en tør paddepassage 0,6 m høj og 1 m bred. Ved st erstattes den eksisterende passage med et ø200 cm rør, som kan sikre afvanding af arealerne syd for banen. Omlægningen vil medføre forbedring af spredningskorridoren langs Kirkenordløbet for landlevende dyr, da der i dag ikke er banketter i de 2 underføringer. Tilsvarende vil paddepassagen i st give mulighed for passage af padder og andre små dyr under banen. Samlet vurderes omlægningen af Kirkenorsløbet at forbedre natur- og miljøforholdene i og omkring vandløbet. Grundløsning 2 Regnvandsbassiner I Grundløsning 2 etableres regnvandsbassiner stort set de samme steder og på samme side af banen som i Grundløsning 1, men nogle af bassinerne anlægges større. Langt hovedparten af bassinerne etableres i mark og påvirker derfor ikke naturinteresser. I Tabel 18 er angivet regnvandsbassiner, hvor der skal tages specielle hensyn ved udformning og placering. Disse 3 steder fremgår også af Tabel 17, men bassinerne anlægges større i Grundløsning 2. Tabel 18. Regnvandsbassiner i Grundløsning 2 Stationering Antal Recipient Beskyttet natur , syd 2 Flintinge Å Bassinerne placeres i udkanten af de beskyttede enge og udformes så de falder naturligt ind i ådalen , syd 1 Musse Moseløb Hensyn til beskyttet natur, bassinerne skal anlægges så de ikke påvirker lok. 143B og 143E og udformes så de falder naturligt ind i landskabet , syd 2 Blæksbroløbet Hensyn til beskyttet natur, bassinerne skal anlægges så de ikke påvirker lok. 165 og 167 og udformes så de falder naturligt ind i landskabet. Særlige hensyn ved udformning og placering af regnvandsbassiner. Tilløb til Sørup Å (KV 6h, 4a, 2b), st Tilløb til Sørup Å ligger på en 300 m lang strækning parallelt med banens vestlige side, st På en mindre del (40 m) af denne strækning skal der etableres ny dæmning. Inden udbygning af dæmning på vestsiden af Sydbanen skal vandløbet forlægges lidt mod vest. Efter forlægningen vil der ske genplantning af evt. træer på strækningen. Gjeddeløbet, Kommunevandløb nr. 4, st Det lille tilløb til Gjeddeløbet nord for Sydbanen i st skal sandsynligvis forlægges lidt mod nord inden udbygning af dæmninger på nordsiden af banen. Hulbæk, st Inden udbygning af dæmninger på nordsiden af Sydbanen vil det sandsynligvis være nødvendigt at forlægge dele af vandløbet, som ligger nærmest banen lidt mod

93 94 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen nord på strækningen st Efter forlægningen vil der ske genplantning af evt. træer på strækningen. Guldborgsund Tabel 19 giver en oversigt over de mulige kilder til påvirkning og til de miljøfaktorer, der forventes at blive påvirket, når broen er færdig etableret, dæmningen udvidet og et nyt dobbeltspor taget i brug. Der er kun medtaget de kilder, der kan påvirke flora og fauna tilknyttet det marine miljø. Tabel 19. Mulige kilder til påvirkning i driftsfase Kilde til påvirkning Type af påvirkning Miljøfaktor, der kan påvirkes Tilstedeværelse af ny dobbeltsporet bro Inddragelse af areal på havbunden Fisk, bundfauna og bundvegetation, fugle, naturkvalitet Støj fra jernbanen (passagertog og godstog) Fugle, havpattedyr Barriereeffekt og øget skygge af bro Vandskifte, fugle, havpattedyr, fisk, bundvegetation, naturkvalitet Udledning af vand fra banen Vandkvalitet Inddragelse af havbund Etablering af et nyt spor syd for Kong Frederik IX s Bro samt udvidelse af eksisterende dæmning mod syd vil medføre, at der beslaglægges et areal af havbunden permanent. Arealinddragelsen vil fjerne levesteder for plante- og dyreliv, der er knyttet hertil, men vil også skabe et nyt habitat omkring de nye bropiller. Arealinddragelse til bropiller og udvidet klapbro udgør ca. 435 m 2, heraf udgør klappillen ca. 225 m 2. Herudover inddrages ca. 500 m 2 til udvidelse af eksisterende dæmning. Samlet inddrages dermed ca m 2 af havbunden permanent til bropiller og dæmning. I det areal, som inddrages er havbunden domineret af få almindelige arter af både vegetation og fauna. Disse arter findes overalt i Guldborgsund og i området omkring Kong Frederik IX s Bro er individtætheden begrænset. Det vurderes derfor, at der ikke vil være betydelige påvirkninger på disse arter ved at inddrage et relativt lille areal til bropiller. Etablering af nye bropiller vil endvidere skabe en ny habitat for hårdbundsarter af planter og dyr omkring bropillerne. Området omfatter de marine naturtyper nr (sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) og nr (større lavvandede bugter og vige). Naturtyperne er omfattet af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, Figur 19. Området ved Kong Frederik IX s bro er omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivet (F86). Arealreduktion og fragmentering vil generelt påvirke naturtyper negativt, fordi bestandene af dyr og planter bliver mere isolerede og dermed mere sårbare over for bl.a. indavl og tilfældige bestandssvingninger. Samtidig udsættes bestandene i højere grad for en randeffekt fra omgivelserne, som kan indvirke negativt på naturtypen/levestedet ved f.eks. næringspåvirkning eller forstyrrelse. Effekten af arealreduktion kan tage flere generationer og dermed være væsentligt forsinket i forhold til påvirkningstidspunktet. Natura 2000-områdets samlede areal er hektar, hvoraf ca hektar er landareal, mens de resterende ca hektar er marint areal. Det vil sige at størrelsen af det inddragede areal udgør ca. 0,0001 % af det samlede marine areal omfattet af Natura 2000.

94 95 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Den relativt lille arealinddragelse sammenholdt med naturtypernes almindeligt udbredte forekomst lokalt, nationalt og regionalt samt den lave kompleksitet vurderes at medføre en ubetydelig påvirkning af bestandene af naturtypekarakteristiske plante- og dyrearter, samt i bestanden af de tilknyttede fuglearter. Der vurderes at være en ubetydelig effekt af arealinddragelsen i form af isolation, randeffekt eller fragmentering af naturtyperne. I forslag til Natura 2000-plan angives truslen mod naturtyperne/levestederne at være næringsstofbelastning, miljøfarlige stoffer og fiskeri. Det vurderes således, at naturtypernes bevaringsprognose i høj grad er afhængig af disse faktorer og ikke vil blive påvirket af arealreduktionen. Støj fra jernbanen Der er gennemført en støjkortlægning, der viser at det gennemsnitlige støjniveau vil stige betydeligt som følge af den forøgede jernbanetrafik til Femern Bælt forbindelsen. Resultaterne viser, at det gennemsnitlige støjniveau L den i db(a) vil øges med ca. 20 db i forhold til 0-alternativet. Dette gælder dog ikke for trafikken over broen, da det er forudsat i alle løsninger, at hastigheden gennem Nykøbing F. og over Kong Frederik IX s Bro bliver nedsat til 120 km/t. Der er beregnet gennemsnitlig støjudbredelse, som årsdøgnmiddel, for en situation i driftsfasen, hvor passagertog kører over broen med en hastighed på 120 km/t, Figur 39. Figur 39. Støjudbredelse, årsdøgnmiddelværdi i db(a) i driftsfase for passagertog

95 96 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Figur 40, viser at der vil være et støjniveau på 75 db(a) i et område lige omkring broen, og at støjniveauet vil være over 60 db(a) i en afstand på op til 800 m på begge sider af broen. I tidligere afsnit er eksisterende viden om forskellige fuglearters støjfølsomhed gennemgået. I området omkring broen er registreret større forekomst af rastende fugle som knopsvane, taffeland, skarv og hvinand. Arterne forekommer generelt i små mængder i forhold til det totale antal for de respektive arter i EF-fuglebeskyttelsesområderne F83 og F86. Arterne er ikke vurderet som støjfølsomme, og vil kun blive påvirket i mindre grad af støjniveauer af denne størrelsesorden. Af kategorien ynglefugle anses klyden for at være støjfølsom, se tabel 15. For rørhøg viser undersøgelser, at arten ikke er støjfølsom /57/. Støjudbredelsen beregnet som en gennemsnitsværdi fortæller ikke noget om de aktuelle oplevede støjniveauer. For at få et bedre vurderingsgrundlag er der derfor beregnet støjudbredelse af det maksimale støjniveau L pamax i db(a) 1,5 meter over terræn. Beregningerne er foretaget for en fremtidig situation i Det maksimale niveau vil udgøre en kortvarig intensiv støj, når passagertog, Figur 40 og godstog passerer forbi over broen, Figur 41. Figur 40. Støjudbredelse, maksimalt støjniveau i db(a) i driftsfase for passagertog Når et passagertog kører over broen vil støjniveauer på over 50 db(a) forekomme i en afstand af op til ca. 2 km fra broen, mens niveauer på 80 db(a) forekommer i en afstand af ca. 250 meter fra broen.

96 97 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Når godstog kører over broen vil der periodevist optræde maksimale støjniveauer på 80 db(a) i et område på ca. 1 km omkring broen. Støjniveauer over 50 db(a) vil forekomme i et bælte omkring broen i en afstand op til ca. 7 km fra broen. Det maksimale lydniveau er også beregnet for strækningen, der passerer syd om Maribosøerne. Beregningerne viser, at et område ved Hyllekrog får støjniveauer på op til 50 db(a). Som nævnt ovenfor vurderes klyde og rørhøg at være de mest støjfølsomme af de fugle, der forekommer i området. Klyde og rørhøg er udpeget i kategorien ynglefugl på udpegningsgrundlaget, og er observeret ynglende i et område, hvor støjniveauer er over 50 db(a). Dog overskrider støjniveauet ikke 55 db(a) i det område, hvor klyden er registreret. Rørhøgens yngleplads er observeret indenfor området sydvest for broen, hvor støjniveauer på 80 db(a) vil forekomme i korte perioder. I dag forekommer støjniveauer på op til 65 db(a) langs banen. De få studier, der findes om støjfølsomhed af rørhøg, viser, at rørhøg kun er lidt sårbare overfor støj. Dette fremgår blandt andet ud fra studier af jagtadfærd på militære øvelsesterræner med lydniveauer på mellem 80 og 87 db /57/. Det som vurderes at være vigtigt i forhold til forstyrrelse af rørhøg er, at man undlader at færdes i umiddelbar nærhed af reden i perioden april til august /58/. Figur 41. Støjudbredelse, maksimalt støjniveau i db(a) i driftsfase for godstog

97 98 Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Sammenfattende kan det konkluderes, at jernbanen i driftsfase vil forøge støjniveauet væsentligt i forhold til 0-alterntaivet, hvor der ikke kører godstog. Godstogstrafikken vil medføre en støjudbredelse, som vurderes at påvirke områdets fugle i mindre grad til moderat grad. Men det vurderes, at arterne forekommer i ret små mængder i det støjpåvirkede område i forhold til det totale antal for de respektive arter. Det vurderes derfor, at udbygning af Sydbanen ikke vil skade arterne på udpegningsgrundlaget og forhindre at gunstig bevaringsstatus opretholdes eller kan opnås. Havpattedyr Havpattedyrene er følsomme overfor undervandsstøj og forventes ikke at blive påvirket af den forøgede støj over vandet, som godstogstrafikken vil medføre. Barriereeffekt Den eksisterende bro udgør en barriere i dag, hvor den er placeret på det smalleste sted i Guldborgsund. Udbygningen af broen vil ikke påvirke vandskiftet, men skabe små strømhvirvler mellem bropillerne. Etablering af det ekstra spor vil fordoble overfladen i forhold til den eksisterende bro, og vil skygge for et større areal af havbunden. Men det vil være et meget lille område, der vil blive udskygget og reduceret som fødegrundlag for fuglene. Stenrevet under broen vil forblive forholdsvis intakt og kan stadig skabe et fødegrundlag for de fugle, der fouragerer de muslinger, der sidder på stenen. Der vil blive udlagt sten omkring de nye bropiller, hvilket vil forøge levestederne for blåmuslingerne. Udledning af vand fra banen Vurderinger er foretaget under Grundløsning 1. Heraf fremgår det, at påvirkninger vil være ubetydelige. Tilsvarende vil påvirkninger fra udledning af vand fra banen være ubetydelige i Grundløsning 2. Forslag til afværgeforanstaltninger i driftsfasen Der er ikke forslag til afværgeforanstaltninger for driftsfasen.

98 99 Overfladevand 0-alternativ 0-alternativ 0-alternativet er situationen i 2025 uden udbygning og elektrificering af Sydbanen, men med en delvis sporfornyelse på Lolland, omfattende rensning og supplering af ballast samt udskiftning af spor, samt udrulning af ERTMS. Den trafikale situation fremskrevet til I 0-alternativet kan der køres med 160 km/t på strækningen Ringsted-Vordingborg og 120 km/t på strækningen Vordingborg-Rødby Færge, dog med hastighedsnedsættelse til 100 km/t på Masnedø og Storstrømsbroen. Driften på Sydbanen vil stort set være uændret i forhold til i dag, og vil derfor ikke medføre væsentlig øget påvirkning af overfladevand i forhold til dagens situation.

99

100 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne VVM-redegørelser skal ifølge direktivets bestemmelser indeholde en oversigt over eventuelle punkter, hvor datagrundlaget er usikkert, eller der mangler viden til at foretage en fuldstændig vurdering af miljøkonsekvenserne. Vurderingerne er foretaget på det bedste videnskabelige grundlag af tilgængeligt materiale. Litteratur om effekter af f.eks. støj på dyrearter er generelt mangelfuldt. Men der er ikke konstateret mangler, der har gjort at kortlægning og vurdering ikke kunne foretages på et redeligt grundlag.

101 Referencer 1 Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 om naturbeskyttelse. 2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 24/09/2009 af lov om vandløb 3 Habitatdirektivet. Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. 4 Fuglebeskyttelsesdirektivet. Rådets direktiv 79/409/EØF af 1979 om beskyttelse af vilde fugle. 5 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 6 Vejledning om administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Udkast til vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen. Ekstern høringsudgave Lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006 lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder. 9 Danmarks Miljøportal 10 Udkast til Vandplan. Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Miljøministeriet. By- og Landskabsstyrelsen. Forhøring, januar GIS til Vandplaner. By og Landskabsstyrelsen ( 12 Vandløbsregulativer fra Guldborgsund kommune. 13 Vandløbsregulativer fra Lolland kommune. 14 Femern Bælt Danske jernbanelandanlæg, Konsekvensvurdering af Natura 2000-områder på strækningen Orehoved til Holeby, 2011, NIRAS. 15 Forslag til Natura 2000-plan Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand. Natura 2000-område nr Miljøministeriet. By- og Landskabsstyrelsen (2010). 16 Fuglebeskyttelsesområde Guldborgsund. Notat af juni 2010, udført af Amphi Consult for Trafikstyrelsen. 17 Marin screening af Guldborgsund. Revideret teknisk notat af juli 2010, udført af Orbicon for Trafikstyrelsen. 18 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg. Fagnotat for Natur. Orehoved Holeby, Februar 2012, NIRAS. 19 BLST. By og Landskabs Styrelsen Basisanalyse for Natura 2000 område 173, Smålandsfarvandet og Guldborgsund med kyster. Storstrøms Amt Summary on seal monitoring around Nysted and Horns Rev Offshore Wind Farms. Technical report to Energi E2 A/S and Vattenfall A/S.

102 Jonas Teilmann, Jakob Tougaard, Jacob Carstensen, Rune Dietz, Svend Tougaard. National Environmental Research Institute (NERI), November Jepsen, P.U. (red) (2005): Forvaltningsplan for spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Halichoerus grypus) i Danmark. Skov- og Naturstyrelsen. 24 Den danske rødliste / Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur (B- FDC). Danmarks Miljøundersøgelser, Findes på: 25 Baagøe, H. J. & Jensen, T. S. (2007): Dansk Pattedyratlas, Gyldendal. 26 Skov- og Naturstyrelsen: Viden om danske dyr og planter: 27 Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) (2007): Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr s. Findes på internettet: 28 Hammond, P.S., P. Berggren, H. Benke, D.L. Borchers, A. Collet, M.P. Heide- Jørgensen, S. Heimlich, A.R. Hiby, M.F. Leopold og N. Øien Abundance of harbour porpoise and other cetaceans in the North Sea and adjacent waters. J. Appl. Ecol. 39: Jepsen, P.U. (red) (2005): Handlingsplan for beskyttelse af marsvin. Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 30 Teilmann, J., Sveegaard, S., Dietz, R., Petersen, I.K., Berggren, P. & Desportes, G. (2008): High density areas for harbour porpoises in Danish waters. National Environmental Research Institute, University of Aarhus. 84 pp. NERI Technical Report No Basisanalyse del 1. Karakterisering af vandforekomster og opgørelse af påvirkninger Vanddistrikt 35. Storstrøms Amt (2004). 32 Fjord og bugt, Miljøtilstand Storstrøms Amt (2005). 33 E:ON (2007): Rødsand 2 Havmøllepark. Vurdering af virkninger på miljøet. Resumé af VVM redegørelse. E:ON Sverige AB. 34 Miljøcenter Nykøbing, pers. komm. 35 Olsen, J. S Vækst, migration og reproduktion hos en dansk population af brakvandsaborre (Perca fluviatilis L.) Specialerapport. Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet. 89 pp. 36 Anonym: Guldborg-Vignæs fiskeriforening. Fiskeriet i Guldborgsund gennem 60 år. Dansk Fiskeritidende 1962, DONG (2006): Walney Offshore Windfarm. Environmental Statement. Dong Walney (UK) Ltd. 38 DONG (2006): Horns Rev 2 Havmøllepark, Vurdering af virkninger på miljøet. VVM-redegørelse 39 Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Madsen, J. & Bregnballe, T. 2003: Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet Danmarks Miljøundersøgelser. 130 s. Faglig rapport fra DMU, nr Danmarks Miljøundersøgelser.

103 41 DOF-basen. Dansk Ornitologisk forening Stoltze, M. og Pihl, S. (red.) 1998: Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skovog Naturstyrelsen. 43 Søgaard, et al., 2008: Faglig rapport fra DMU nr. 661, Tilstandsvurdering af levesteder for arter Bjarne Søgaard, Stefan Pihl, Peter Wind og Jesper Fredshavn. 44 Jensen, U. J. (2009): Den gådefulde ål. MiljøDanmark nr. 3, juni Dansk Ornitologisk Forening Website besøgt d. 23/ Pers. Komm. Med Niels Knudsen, artskoordinator for mosehornugle i DOF s arbejdsgruppe for truede og sjældne ynglefugle. 47 Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) og trækgæster 2009 Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen J.nr. SNS Femern Bælt danske jernbanelandanlæg. Fagnotat Naturforhold. Orehoved Holeby, Februar 2012, NIRAS. 49 Dooling, R.J Estimating effects of Highway Noise on the Avian Auditory System. In Proceedings of the 2005 International Conference of Ecology and Transportation. Eds. C.L. Irwin, P. Garrett, and K.P. McDermott. Center for Transportation and the Environment, North Carolina State University, Raleigh, North Carolina. Pp Dooling, R.J. & A.N. Popper The Effects of Highway Noise on Birds. Prepared for: The California Department of Transportation, Division of Analysis. Prepared by: Environmental BioAcoustics LLC, Rockville, MD. 51 Chambers Group Results of the Baseline Breeding Bird Nesting Survey and Noise Assessment for the Los Angeles County Department of Public Works Oxford Basin Low Flow Diversion Project Site in the City of Marina del Rey, Los Angeles County, California. 52 Hirvonen H Impacts of highway construction and traffic on a wetland bird community. In: Proceedings of the 2001 International Conference on Ecology and Transportation, Eds. Irwin CL, Garrett P, McDermott KP. Center for Transportation and the Environment, North Carolina State University, Raleigh, NC. Pp Trimper, P.G., Standen, N.M., Lye, L.M., Lemon, D., Chubbs, T.E. and Humphries (1998a). Effect of low-level jet aircraft noise on the behavior of nesting Osprey. J. Applied Ecol. 35: Waterman, E., Tulp, I., Reijnen, R., Krijgsveld, K & ter Braak, C. 2004: Noise disturbance of meadow birds by railway noise. inter-noise 2004, The 33rd International Congress and Exposition on Noise Control Engineering. 55 Kaseloo, P.A. 2006: Synthesis of noise effects on wildlife populations.in: Proceedings of the 2005 International Conference on Ecology and Transportation. 56 Ynglende rovfugle, Storstrøms Amt. ISBN:

104 57 Manci, K.M., D.N. Gladwin, R. Villella & M.G. Cavendish, Effects of aircraft noise and sonic booms on domestic animals and wildlife: a literature synthesis. US fish and Wildlife National Research Centre, Department of the Interior, Ft. Collins, NERC-88/29, 88 pp. 58 By og Landskabsstyrelsens hjemmeside 59 Danish Offshore Wind (2006): Key Environmental Issues. DONG Energy, Vattenfall, Danish Energy Authority and Danish Natura and Forest Agency. 60 Mills, E.M., Fonseca, M.s Mortality and productivity of eelgrass Zostera marina under conditions of experimental burial with two sediment types. Mar.Ecol. Prog.Ser. 255: Essink, K Ecological effects of dumping and dredged sediments; options for management. Journal of Costal Conservation, %: Kh-Rg Banedanmark. Sårbarhed. Om jordforureninger i tilknytning til jernbanen, opsamling af erfaringer. Alectia, 11. juni Kh-Rg Banedanmark. Sårbarhed. Forureninger forbundet med jernbanetrafik. Alectia, 11. juni Bentsen, Thomas Ruby. Accumulation of pollutants in highway detention ponds. PhD Thesis. Aalborg University Grønt regnskab Banedanmark. 66 Bekæmpelsesmiddelstatistik 2008, Orientering fra Miljøstyrelsen nr Finn Søndertoft Pedersen, Banedanmark, Teamleder Forst, personlig kommentar. 68 Kh-Rg Banedanmark. Sårbarhed. Sammenfattende notat. Alectia, 25. juni Effekt af bekæmpelsesmidler på flora og fauna I vandløb. Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen nr Vandløb NOVANA. Faglig rapport fra DMU nr Sikkerhedsdatablad RoundupBio. Monsanto Europe S.A Relyea, R.A. The Lethal Impacts of Roundup and Predatory Stress on Six Species of North American Tadpoles. Archives of Environmental Contamination and Toxicology 1. April Vejledning til miljø- og vandløbssager i forbindelse med afvandingsanlæg. BN Banenorm. Banestyrelsen, Femern Bælt danske jernbanelandanlæg. Fagnotat Grundvand og drikkevand. Orehoved Holeby, Februar 2012, NIRAS. 75 Notat med bemærkninger til Trafikknudepunkt Holeby, Kommuneplanforslag. Lolland Kommune, Natur og Vandløb. December Femern Bælt danske jernbanelandanlæg, Notat Syd M39 Forlægning af Kirkenorsløbet, December 2011, NIRAS. 77 Femern Bælt danske jernbaneanlæg. Fagnotat Landskab og arkitektur. Orehoved Holeby, februar 2012, NIRAS.