Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Herlev Gymnasium og HF

Transkript

1 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Herlev Gymnasium og HF

2 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Herlev Gymnasium og HF 2007

3 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)

4 Indhold 1 Indledning En evaluering to typer evalueringsrapporter Formål Evalueringsgruppe og projektgruppe Dokumentation og metode Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Rapportens opbygning 7 2 Den naturvidenskabelige faggruppe Planlægningsprocessen Gennemførelse af undervisningen Løbende evaluering Den afsluttende prøve Lokale rammer 12 3 Kvalitetsarbejde Det skriftlige grundlag Processerne bag det skriftlige grundlag Kvalitetsmål Evalueringsområder Andre evalueringer Opfølgning 16

5 1 Indledning Herlev Gymnasium og HF har deltaget i en evaluering sammen med 19 andre hf-kurser. Evalueringen belyser hf-kursernes arbejde med at implementere to nye elementer i reformen af de gymnasiale uddannelser: den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejdet på hf. Arbejdet med at implementere disse to elementer stiller nye krav til ledere, kursister og lærere. Den naturvidenskabelige faggruppe er udtryk for en faglig og pædagogisk fornyelse. Kursisterne skal undervises i de tre fag kemi, geografi og biologi med udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger og projekter. Bekendtgørelsen om kvalitetsudvikling og resultatvurdering (herefter kvalitetsbekendtgørelsen) stiller krav om at hf-kurserne skal anvende et system til kvalitetssikring som blandt andet skal indeholde procedurer for systematiske og regelmæssige selvevalueringer og opfølgningsplaner. 1.1 En evaluering to typer evalueringsrapporter Evalueringen består af to typer rapporter: 20 kursusrapporter og en tværgående evalueringsrapport. De to typer rapporter skal læses i sammenhæng med hinanden. Denne rapport er en af de 20 kursusrapporter. Den belyser hvordan Herlev Gymnasium og HF konkret udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsbekendtgørelsen. Denne og de øvrige kursusrapporter indeholder specifikke vurderinger af praksis på kurset og konkrete anbefalinger som kurset kan arbejde videre med. Alle 20 kursusrapporter findes på Den tværgående evalueringsrapport skal skabe overblik over og samle op på de generelle problematikker som hf-kurserne står over for. Rapporten indeholder en række tværgående vurderinger af kursernes praksis, men også af hvordan Undervisningsministeriet har understøttet implementeringen af de nye elementer. Både de hf-kurser der har deltaget i evalueringen, og landets øvrige hf-kurser kan vurdere deres egen praksis ud fra indholdet og anbefalingerne i denne evalueringsrapport. Kurserne kan også få inspiration til den videre udvikling da rapporten løbende beskriver en række indikatorer for god praksis. 1.2 Formål Formålet med evalueringen er at belyse hvordan de deltagende hf-kurser udmønter: Læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Her belyser og vurderer evalueringen undervisningspraksis i den naturvidenskabelige faggruppe med udgangspunkt i læreplanen. Det gælder undervisningsindhold, samspillet mellem de tre fag i faggruppen og med øvrige fag, undervisnings- og arbejdsformer, det skriftlige arbejde og brugen af evalueringsformer. Evalueringen belyser og vurderer også hvordan de lokale rammer og vilkår understøtter kursets udmøntning af læreplanen. Bekendtgørelsen om kvalitetssikring og resultatvurdering på de gymnasiale uddannelser. Evalueringen belyser og vurderer hf-kursernes kvalitetsarbejde, dvs. de eksisterende processer, redskaber og procedurer for kvalitetsudvikling og resultatvurdering. 1.3 Evalueringsgruppe og projektgruppe EVA har nedsat en evalueringsgruppe på seks personer som har ansvaret for rapportens vurderinger og anbefalinger. Gruppen består af fagfolk som tilsammen har ledelseserfaring fra en ungdomsuddannelse, viden om kvalitetsarbejdet på uddannelsesinstitutioner, undervisningserfaring i Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 5

6 naturvidenskabelige fag og viden om pædagogik/didaktik inden for det naturvidenskabelige felt. Listen over evalueringsgruppens medlemmer fremgår af appendiks C i den tværgående evalueringsrapport. En projektgruppe fra EVA har det praktiske og metodiske ansvar for evalueringen og har skrevet evalueringsrapporten. Projektgruppens medlemmer fremgår af indledningen i den tværgående evalueringsrapport. 1.4 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium som blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april Kommissoriet gør rede for evalueringens formål, organisering og metode og kan ses i appendiks B i den tværgående evalueringsrapport. Dokumentation Der er to dokumentationskilder i evalueringen: en selvevalueringsrapport fra hvert af de tyve hfkurser og besøg på samtlige hf-kurser. Indledningen i den tværgående evalueringsrapport beskriver hvordan selvevalueringsprocessen og institutionsbesøgene forløb. Dokumentationsmaterialets kvalitet Generelt er dokumentationen fra Herlev Gymnasium og HF af god kvalitet. Selvevalueringsrapporten beskriver detaljeret kursets praksis inden for evalueringens to temaer. Rapporten indeholder både beskrivelser og vurderinger. Besøget gav megen nyttig viden som dels bekræftede selvevalueringsrapportens beskrivelser, dels gav supplerende oplysninger. Rektor deltog ikke i nogen af møderne under besøget. Kapitel 2 i selvevalueringsrapporten der handler om den naturvidenskabelige faggruppe, beskriver hvordan lærerne på tværs af klasserne udmøntede læreplanen ikke hvordan lærerne i én bestemt klasse valgte at udmønte den. Metode Evalueringen er baseret på kriterier der er udarbejdet specifikt til denne evaluering. Kriterierne skal sikre at de hf-kurser der indgår i evalueringen, vurderes på et ensartet grundlag, og de skal samtidig skabe åbenhed og gennemsigtighed omkring vurderingsgrundlaget. Kriterierne har fungeret som en rettesnor for evalueringen, og der er tydelig sammenhæng mellem kriterierne og evalueringens øvrige elementer. Kriterierne danner udgangspunkt for spørgsmålene i vejledningen til selvevaluering og de spørgeguider som evalueringsgruppen og EVA s projektgruppe tog udgangspunkt i under besøgene. Kriterierne danner også grundlag for strukturen og indholdet i kursusrapporterne og den tværgående evalueringsrapport. Appendiks D uddyber brugen af kriterier, og appendiks E og F gengiver kriterierne. 1.5 Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Vurderinger Evalueringsgruppen er meget opmærksom på at hf-kurserne er midt i en omfattende udviklingsproces hvor de blandt andet er ved at implementere en ny uddannelsesbekendtgørelse og en ny kvalitetsbekendtgørelse. Evalueringen gennemføres derfor også med den præmis at hf-kurserne er på vej, men at kurserne efter al sandsynlighed endnu ikke har fundet endelige svar på alle de nye udfordringer. Vurderingerne og anbefalingerne i denne og de øvrige 19 kursusrapporter peger derfor på det næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål for alle kurser. Helhedsvurderinger Selvom evalueringen er baseret på kriterier, har evalueringsgruppen foretaget helhedsvurderinger af kursernes arbejde. Hver enkelt vurdering og anbefaling tager afsæt i kriterierne, men tager højde for kursets samlede praksis, skolekulturen på stedet, omstillingsparathed osv. Det betyder at to Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 6

7 kurser med en nogenlunde ensartet praksis godt kan få forskellige vurderinger og anbefalinger. En anbefaling der passer på det ene kursus, passer ikke nødvendigvis på det andet. Helhedsvurderingen kommer blandt andet til udtryk ved at kursusrapporterne ikke afrapporterer på kriterierne et efter et, men vurderer kursets praksis ud fra en række grupperede kriterier. Der er med andre ord fokus på helheder ikke detaljen. Vurderinger på fire niveauer Efter dokumentationsmaterialet var indsamlet, udledte evalueringsgruppen en række indikatorer for god praksis der ligger i forlængelse af kriterierne. Disse indikatorer er fremhævet i tekstbokse i den tværgående evalueringsrapport. Nogle af indikatorerne er sproglige omskrivninger af kriterierne, andre er operationaliseringer af kriterierne. Indikatorerne for god praksis skal ses som anbefalinger til hf-kurser generelt. Indikatorerne der er udtryk for en prioritering af kriterierne, har fungeret som en målestok for hvordan det enkelte kursus præsterer. Ud fra en fastlagt systematisk for indikatorerne er kursernes praksis vurderet ud fra følgende fire niveauer: Kurset imødekommer i høj grad kriterierne Kurset imødekommer i rimelig grad kriterierne Kurset imødekommer i mindre grad kriterierne Kurset imødekommer ikke kriterierne. Anbefalinger og opfølgning De deltagende hf-kurser har ifølge bekendtgørelse om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at følge op på anbefalingerne i evalueringen. Det skal ske senest seks måneder efter at rapporten er blevet offentliggjort. Det betyder at Herlev Gymnasium og HF skal forholde sig til de anbefalinger der fremgår af denne kursusrapport. Der er dog intet til hinder for at hf-kurset derudover forholder sig til de overordnede vurderinger i den tværgående evalueringsrapport. Undervisningsministeriet har ingen opfølgningspligt. Appendiks A i den tværgående evalueringsrapport indeholder en oversigt over hvordan vurderingerne af de 20 hf-kurser fordeler sig i forhold til graden af imødekommenhed inden for hvert kriterieafsnit. Appendiks A indeholder desuden en oversigt over anbefalinger til Undervisningsministeriet. 1.6 Rapportens opbygning Rapporten indeholder to kapitler ud over dette indledende kapitel. Kapitel 2 beskriver kursets arbejde med at implementere den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet indeholder afsnit om planlægningsprocessen, gennemførelse af undervisningen, løbende evaluering, den afsluttende prøve og lokale rammer for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitel 3 beskriver kursernes arbejde med at implementere kvalitetsbekendtgørelsen. Kapitlet indeholder afsnit om det skriftlige grundlag, processerne bag det skriftlige grundlag, kvalitetsmål, evalueringsområder, andre evalueringer og opfølgning. Den tværgående evalueringsrapport er struktureret ud fra samme model. Den indeholder dog også et forord, et resumé og en række appendiks. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 7

8 2 Den naturvidenskabelige faggruppe Dette kapitel belyser og vurderer hvordan Herlev Gymnasium og HF udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet undersøger hvad der kendetegner lærernes undervisningspraksis, og hvordan de lokale rammer understøtter lærernes vilkår for at gennemføre undervisningen. Kapitlets vurderinger af praksis tager højde for at lærerne og kurset som helhed er midt i en implementeringsproces. Det betyder at lærerne kun har haft halvandet år til at eksperimentere med forskellige måder at organisere undervisningen og det faglige samarbejde på. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for den naturvidenskabelige faggruppe som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og E i den tværgående evalueringsrapport). 2.1 Planlægningsprocessen Herlev Gymnasium og HF imødekommer i mindre grad kriterierne for planlægningsprocessen. Lærerne i hver klasse udarbejdede i fællesskab en overordnet skitse til en undervisningsplan, og derudover fandt planlægningen sted på sporadiske møder i løbet af skoleåret. Lærerne kender indholdet i læreplanen og hf-bekendtgørelsen, men de indgår ikke som eksplicitte redskaber i planlægningen og den daglige tilrettelæggelse. Overordnet planlægning Dokumentationsmaterialet viser at der ikke var et formaliseret samarbejde blandt lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe hvor lærerne i fællesskab fx overvejede hvordan faggruppen skulle iværksættes, udarbejdede en fælles årsplan eller drøftede didaktiske muligheder og udfordringer i læreplanen og hf-bekendtgørelsen. Den overordnede planlægning fandt sted i begyndelsen af skoleåret og foregik ved at de to til tre lærere i hver klasse i fællesskab udarbejdede en overordnet, løs årsplan for deres respektive klasser. Det betød at lærere der underviste flere klasser inden for samme år, samarbejdede om årsplaner og tilrettelæggelse af den daglige undervisning med flere forskellige lærergrupper. Lærerne skriver i selvevalueringsrapporten at de valgte nogle overordnede fællesemner og fastlagde en tidsramme for hvert forløb. Derefter gik lærerne hver til sit for at udarbejde særfagligt stof til fællesemnerne. På sporadiske møder i løbet af skoleåret lagde lærergruppen en sidste hånd på arbejdet med fællesemnerne og afstemte så vidt muligt de særfaglige forløb efter hinanden. Derudover drøftede lærerne mulige ekskursioner, arbejdsformer, krav til produkter mv. På mødet med selvevalueringsgruppen vurderede lærerne at der er tradition for at lærerne gerne selv vil planlægge deres undervisning og så vidt muligt arbejde selvstændigt. At dømme efter dokumentationsmaterialet har nogle af lærergrupperne dog tilsyneladende arbejdet for uafhængigt af hinanden til at kunne gennemføre en tilstrækkelig god og sammenhængende undervisning. Nogle lærergrupper har fx ikke haft et tilstrækkelig fælles udgangspunkt i forhold til den fællesfaglige og projektorienterede tilgang til undervisningen. Forudsætningen for en god planlægning af undervisningen i en så kompleks faggruppe som den naturvidenskabelige er at lærerne har et fælles fagligt og pædagogisk udgangspunkt. Vejen til at opnå et sådant fælles udgangspunkt er at udvikle et fælles sprog og en fælles bevidsthed om fx pædagogiske spørgsmål. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 8

9 En måde at udvikle det faglige samarbejde og lette arbejdspresset i faggruppen på kan være at lærerne i fællesskab udarbejder en årsplan der sikrer faglig progression i overensstemmelse med læreplanen og kompetencekataloget, og som gælder for samtlige fire klasser på en årgang. Efter udvælgelsen af fællesfaglige emner kan faggruppen fx beslutte at lærerne i de tre fag konkretiserer årsplanen i egentlige undervisningsbeskrivelser for fagene, eller at en gruppe bestående af en repræsentant fra hvert fag sammen udarbejder en plan for hvert af de fællesfaglige emner. I løbet af skoleåret skal den enkelte lærer dermed kun tilrettelægge gennemførelsen af de enkelte timer ud fra den opstillede undervisningsplan. Et sådant samarbejde fordrer at lærerne drøfter deres forståelse af centrale begreber som progression, kompetencer, fagligt samspil mv. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen og lærerne på Herlev Gymnasium og HF styrker det faglige samarbejde i den naturvidenskabelige faggruppe. Brug af læreplan og bekendtgørelsen Under besøget gav de naturvidenskabelige lærere udtryk for at kende indholdet i læreplanen og bekendtgørelsen, men vurderede at de ikke benyttede læreplanen og bekendtgørelsen som eksplicitte redskaber i den daglige tilrettelæggelse. Lærerteamet i hver klasse uddelegerer ansvaret for de overfaglige mål i bekendtgørelsen til bestemte fag og faggrupper. Lærerne bruger ikke eksplicit læreplanen og hf-bekendtgørelsen da indholdet fungerer som tavs viden for dem. Men det er ikke tilstrækkeligt. Faggruppens lærere skal med jævne mellemrum læse og drøfte læreplanen i fællesskab. Som minimum skal den gruppe lærere der står for planlægningen og gennemførelsen af undervisningen i en klasse, drøfte læreplanen i forbindelse med den overordnede planlægning. Evalueringsgruppen anbefaler - at lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe på Herlev Gymnasium og HF bruger læreplanen og hf-bekendtgørelsen mere aktivt i forbindelse med fælles faglige og pædagogiske drøftelser og planlægning af undervisningen. 2.2 Gennemførelse af undervisningen Herlev Gymnasium og HF imødekommer i rimelig grad kriterierne for gennemførelse af undervisningen. Undervisningen var bygget op omkring fællesfaglige emner, dog med et vist fokus på den særfaglige dimension hvad angår både det teoretiske stof og det eksperimentelle arbejde. Fællesfaglige problemstillinger Under besøget gav lærerne i selvevalueringsgruppen udtryk for at de er meget positivt stemte over for den fællesfaglige dimension i den naturvidenskabelige faggruppe. De vurderede dog samtidig at det er en udfordring at realisere intentionen i praksis under de givne betingelser. Undervisningen var bygget op omkring tre overordnede fællesfaglige problemstillinger som til sidst mundede ud i fællesfaglige produkter i form af rapporter. Progressionen i rapporterne bestod blandt andet i at problemformuleringerne gik fra at være lærerstyrede til at blive mere kursiststyrede. Selvevalueringsrapporten giver ikke fuld klarhed over hvad de naturvidenskabelige lærere forstår ved begrebet overordnede fællesfaglige problemstillinger, men der er beskrevet et projekt som indeholder problemstillinger og krav til at kursisterne laver problemformuleringer. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 9

10 Nogle af lærerne og kursisterne efterlod det indtryk under besøget at nogle af emnerne imidlertid blot havde overskriften til fælles. Der var ikke altid sammenhæng mellem fagene. Det er vigtigt at lærerne og den samlede faggruppe orienterer sig mere mod en fællesfaglig tilgang hvis intentionen med læreplanen skal opfyldes. En væsentlig forudsætning for at fagpakken bliver en succes, er at lærerne har den rette fællesfaglige indsigt og de rette pædagogiske og didaktiske kompetencer. Lærerne behøver ikke at forkaste deres tidligere erfaringer med og holdninger til deres respektive fag, deres syn på læring mv., men skal nu samtidig betragte fagene i en ny fællesfaglig og anvendelsesorienteret kontekst. Ledelsen kunne med fordel tage initiativ til at faggruppen fx holder temamøder om forskellen på et emne- og et problemorienteret forløb, udfordringer og muligheder ved en projektorienteret tilgang til undervisningen e.l. Evalueringsgruppen anbefaler - at lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe på Herlev Gymnasium og HF i højere grad fokuserer på den fællesfaglige dimension i fagpakken og eksperimenterer med fællesfaglige forløb der er mere problemorienterede. Kursusperioder og fællesfaglige emne- og projektarbejder Ifølge dokumentationsmaterialet vekslede undervisningen mellem kursusperioder med særfagligt stof og tre fællesfaglige forløb. Lærerne vurderer at undervisningen det første skoleår kun i mindre grad var bygget op omkring fællesfaglige problemstillinger. I selvevalueringsrapporten skriver de at de følte sig kraftigt bundet op på at gennemføre undervisning i det kernefaglige stof, og de skønner at de i gennemsnit gennemførte 60 % særfaglig undervisning og 40 % fællesfaglig undervisning. Det begrunder de blandt andet med en mangel på fællesfagligt lærebogsmateriale og en inddragelse af pædagogiske hensyn, og lærerne påpeger desuden at en del af det kernefaglige stof i læreplanen slet ikke indbyder til fællesfaglig undervisning. Lærerne arbejdede i højere grad parallelt end sammen som faggruppe, og de havde kun i nogen grad fokus på de overordnede fællesemner i deres arbejde. Indbyrdes fungerede fagene dermed kun som en form for støttefag for hinanden, og det var svært for kursisterne at skabe sammenhæng mellem fagene. Ifølge læreplanen må de tre fag i perioder gerne arbejde parallelt, men kursisterne skal dog altid kunne se den faglige sammenhæng, og den særfaglige grundviden skal fokusere skarpt på de fællesfaglige problemstillinger. Ideelt set skal kursusperioderne struktureres så den særfaglige grundviden kobles til den fællesfaglige problemstilling eller det fællesfaglige emne, og så det forestående projektarbejde hele tiden er i fokus. 2.3 Løbende evaluering Herlev Gymnasium og HF imødekommer i mindre grad kriterierne for løbende evaluering. Kursisterne får løbende feedback på deres indsats og faglige niveau, og der holdes tutorsamtaler. Kurset gennemfører dog ikke systematisk undervisningsevaluering. Evaluering af kursisternes indsats og faglige niveau Lærerne skriver i selvevalueringsrapporten at kursisterne fik mundtlige og skriftlige tilbagemeldinger på deres forskellige afleveringer og oplæg, deres deltagelse i timerne mv. i løbet af året. Der blev holdt to tutorsamtaler i løbet af året. Samtalerne tog udgangspunkt i en evalueringsmodel kaldet Amøben hvor faglærerne og kursisten uafhængigt af hinanden illustrerer kursistens faglige niveau, undervisningsaktivitet mv. i et flerdimensionalt koordinatsystem. Faglæreren overdrager den udfyldte model til tutoren som derefter sammenfatter konklusionerne fra de forskellige faglærere. Under besøget gav lærere og kursister udtryk for at arbejdet med Amøben fungerede som en god murbrækker for samtalerne. Essensen af tutorsamtalerne skal i princippet formuleres i studiebogen, men Herlev Gymnasium og HF havde det første skoleår efter reformen Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 10

11 kun en papirversion af studiebogen. Det var ifølge selvevalueringsrapporten ikke en holdbar løsning, og derfor blev studiebogen ikke brugt optimalt. Lærerne vurderer i selvevalueringsrapporten at der med indførelsen af tutorsamtaler og studiebog ikke er sket et kvalitativt løft af den løbende evaluering af kursisternes indsats og faglige niveau. En forudsætning for at studiebogen fungerer som redskab i undervisningen, er en holdbar løsning rent teknisk og indholdsmæssigt. Det vigtigste er dog at samtlige lærere støtter op om bogen. Kursisterne bør have en god introduktion til formålet med og den konkrete brug af den. De har krav på at blive trænet i at bruge studiebogen både på det tekniske og indholdsmæssige plan. De skal lære at reflektere over og formulere sig omkring egen indsats, faglige niveau og udvikling. Ledelsen og lærerne skal sammen sikre at studiebogen bruges efter hensigten. Evaluering af undervisningen Af selvevalueringsrapporten fremgår det at kurset blandt andet på grund af tidspres og turbulens som følge af ind- og udmeldelser af kursister i de enkelte klasser ikke gennemførte egentlig undervisningsevaluering. Undervisningen blev dog justeret med udgangspunkt i den daglige dialog med kursisterne og resultaterne af forskellige faglige prøver. Under besøget oplyste kursisterne at de kun meget sjældent oplever egentlige evalueringer af undervisningen. Hvis en kursist har noget at indvende i forhold til undervisningen eller en lærer, skal denne selv tage det op i klassen eller nævne det til tutorsamtalen. Det er nødvendigt med et større fokus på evaluering af både den særfaglige og den fællesfaglige undervisning. Det er tydeligt at der på nuværende tidspunkt hverken er regelmæssighed i evalueringerne af undervisningen eller en formel struktur for hvordan lærere og kursister evaluerer undervisningen. Desuden er der ingen retningslinjer for hvem der skal have adgang til resultaterne af en evaluering. Det er vigtigt at gøre det tydeligt for samtlige aktører hvornår der er tale om evaluering som fast og afgrænset aktivitet, og hvordan lærerne (og kursisterne) bearbejder og anvender resultaterne. Det er også vigtigt at der er en balance mellem mundtlige og skriftlige, anonyme evalueringer for at kurset derved giver kursisterne mulighed for at kommentere forhold som de finder vanskelige at tale om mundtligt. Lærere og ledelse på Herlev Gymnasium og HF skal sammen overveje hvordan undervisningsevaluering skal gennemføres. Samlet set bør ledelsen sikre større systematik og skriftlighed i undervisningsevalueringerne. I sidste ende skal ledelsen kunne indhente oplysninger om evalueringerne og bidrage til kursets samlede pædagogiske udvikling. I forbindelse med udarbejdelsen af procedurer for undervisningsevaluering skal ledelsen være særligt opmærksom på at skabe et trygt og konstruktivt kollegialt klima hvor lærerne indbyrdes og sammen med kursisterne kan diskutere, evaluere og inspirere hinanden til at udvikle kvaliteten af undervisningen. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelse og lærere på Herlev Gymnasium og HF sikrer at der gennemføres systematisk undervisningsevaluering af både de særfaglige og de fællesfaglige forløb. 2.4 Den afsluttende prøve Herlev Gymnasium og HF imødekommer i rimelig grad kriterierne for den afsluttende prøve. Eksamensspørgsmålene tog udgangspunkt i de fællesfaglige forløb. Der var stillet apparatur til rådighed så eksaminanden kunne inddrage eksperimentelt arbejde under eksaminationen. Eksamensopgaver og eksperimentelt arbejde Lærerne skriver i selvevalueringsrapporten at de fleste eksamensspørgsmål tog udgangspunkt i de fællesfaglige emner fortrinsvis i tilknytning til alle tre fag. Der var seks til otte bilag per spørgs- Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 11

12 mål. Det var ifølge lærerne et udmærket format, og spørgsmålene var gode til at afdække i hvilken grad kursisternes kompetencer levede op til de faglige mål. Under selve eksamenen fandt lærerne det dog vanskeligt at eksaminere i det særfaglige stof fordi spørgsmålene var fællesfaglige i deres tilsnit. Det er gavnligt at lærerne tænker eksamen ind i den overordnede planlægning og så tidligt som muligt drøfter egnede eksamensspørgsmål. I takt med at lærerne får større erfaring med den fællesfaglige eksamen, får de nemmere ved at planlægge en fællesfaglig undervisning der reelt kan danne udgangspunkt for denne eksamensform. Samtlige parter på Herlev Gymnasium og HF kritiserer eksamensformen i den naturvidenskabelige faggruppe og Undervisningsministeriets måde at søsætte den på. Eksamensformen i den naturvidenskabelige faggruppe er problematisk, og lærere såvel som kursister er stillet over for en nærmest uløselig opgave. På baggrund af kursernes kritikpunkter giver evalueringsgruppen en vurdering af eksamensformen i den tværgående evalueringsrapport. Vurderingen danner desuden grundlag for en anbefaling til Undervisningsministeriet om at revidere eksamensformen. 2.5 Lokale rammer Herlev Gymnasium og HF imødekommer i mindre grad kriterierne for lokale rammer. Der har været dialoger mellem lærerne og ledelsen om blandt andet skemalægning, men samlet set har lærerne stået meget alene med udviklingen af den naturvidenskabelige faggruppe. Vilkår for planlægning, gennemførelse og evaluering De naturvidenskabelige fag var skemalagt som tre særskilte fag hvilket ifølge lærerne ikke i sig selv gav problemer. I selvevalueringsrapporten ytrer lærerne imidlertid ønske om at fagene fremover bliver skemalagt i forlængelse af hinanden. Det kan skabe større fleksibilitet i forhold til gennemførelsen af ekskursioner, projektarbejde mv. Af selvevalueringsrapporten fremgår det at lærerne har været tilfredse med deres professionelle råderum i forhold til at planlægge undervisningen. I betragtning af den pædagogiske og indholdsmæssige nytænkning der ligger i etableringen af faggruppen, har lærerne dog stået meget alene med udviklingen af den naturvidenskabelige faggruppe. Ledelsen har ikke i udpræget grad medvirket til at sikre et konstruktivt faggruppesamarbejde. Det er nødvendigt med mere ledelsesbevågenhed og/eller videndeling og sparring med de øvrige naturvidenskabelige lærere som underviser på stx. Ledelsen og lærerne skal sikre procedurer for videndeling og erfaringsopsamling så den nyttige viden som indsamles i løbet af året, kan videregives til de nye lærere fra stx der skal overtage undervisningen. Hf på en institution der også udbyder stx Under besøget kom det frem at samtlige naturvidenskabelige lærere forberedte sig på reformen ved at holde et par fællesmøder i skoleåret 2004/05. Men fordi møderne næsten udelukkende handlede om stx og det naturvidenskabelige grundforløb, foregik der reelt intet reformforberedende arbejde i forhold til den naturvidenskabelige faggruppe på hf-uddannelsen. På et gymnasium med en hf-afdeling der er noget mindre end stx-afdelingen, er det vigtigt at der skabes et godt fagligt og pædagogisk miljø omkring hf-kurset så ingen overser blandt andet den naturvidenskabelige faggruppe fordi der er størst fokus på det naturvidenskabelige grundforløb på stx. Det kan skabe en skævvridning mellem stx- og hf-undervisning på stedet som kan blive en alvorlig barriere for mobilisering af lærernes ressourcer, blandt andet i forhold til planlægningen af den naturvidenskabelige faggruppe. Ledelserne på de institutioner der udbyder både stx og hf, bør sikre at uddannelserne reelt prioriteres lige højt. Kurset kan med fordel etablere et egentligt faggruppesamarbejde og udarbejde procedurer der sikrer at nogle af lærerne fortsætter i gruppen, og at de indgår i dialog og videndeling med de naturvidenskabelige lærere der underviser på stx-uddannelsen. Som minimum skal lærerne i faggruppen samle grundigt op på erfaringer i løbet af året og videregive dem til nye kolleger med ansvar for faggruppen det efterfølgende år. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 12

13 3 Kvalitetsarbejde Dette kapitel belyser og vurderer hvordan Herlev Gymnasium og HF udmønter kvalitetsbekendtgørelsen inden for de gymnasiale uddannelser. Kapitlet ser på kursets kvalitetsarbejde, dvs. de processer, redskaber og procedurer som kurset anvender til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Kapitlets vurderinger tager højde for at kurserne er midt i en implementeringsproces, dvs. at de eksisterende processer, redskaber og procedurer bliver betragtet som processer under udvikling snarere end endelige resultater. Anbefalingerne i kapitlet peger derfor på næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for kvalitetsarbejde som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og F i den tværgående evalueringsrapport). 3.1 Det skriftlige grundlag Herlev Gymnasium og HF imødekommer i høj grad kriterierne for det skriftlige grundlag. Grundlaget udmærker sig ved at være overordentlig velbeskrevet og have en indledning med blandt andet forskellige definitioner. Skriftligt grundlag Af selvevalueringsrapporten fremgår det at Herlev Gymnasium og HF har et udkast til et skriftligt grundlag der indeholder en indledning og et skema. Indledningen definerer centrale begreber som kvalitet, selvevaluering, evaluering og monitorering og introducerer til kvalitetssystemets beskrivelser af fx procedurer, ansvarsfordeling, tidsramme og opfølgning. Skemaet som er lidt over ti sider langt, beskriver i detaljer hvad der skal enten selvevalueres eller belyses, hvordan det skal ske, hvem der er ansvarlige for det, hvem der skal inddrages i aktiviteten, hvornår aktiviteten skal finde sted, og hvordan opfølgning skal ske. Skemaet er indholdsmæssigt delt op i organisatoriske områder (fx monitorering af ledelsens organisering) og undervisning (fx samtale- og evalueringsværktøjer). Ledelsen gør opmærksom på at det skriftlige grundlag er inspireret af forskellige udgivelser om kvalitetsarbejde. Ledelsen skriver i selvevalueringsrapporten at det skriftlige grundlag skal revideres en gang årligt. Det skriftlige grundlag er meget omfattende, overskueligt og rigt på detaljer. I princippet sikrer det mangestrengede system en høj grad af systematik. Det er godt at kurset har ladet sig inspirere af eksternt materiale især i forbindelse med nyt reformarbejde. Det er blot vigtigt at kurset tilpasser materialet til kursets konkrete kontekst. Det er en ledelsesmæssig afvejning hvor detaljeret et skriftligt grundlag skal være. En af fordelene ved et detaljeret grundlag er at det giver et fuldt overblik over både store og små aktiviteter i kvalitetsarbejdet. Omvendt er der fare for at overskueligheden vil lide under den høje detaljeringsgrad. 3.2 Processerne bag det skriftlige grundlag Herlev Gymnasium og HF imødekommer i rimelig grad kriterierne for processerne bag det skriftlige grundlag. Ledelsen har udarbejdet et udkast som er drøftet i relevante fora, men skal dog gøre en massiv indsats for at forankre kvalitetssystemet blandt lærerne. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 13

14 Processerne Af selvevalueringsrapporten fremgår det at en inspektor med ansvar for kvalitetsarbejdet udarbejdede udkastet til det skriftlige grundlag i efteråret I løbet af efteråret blev grundlaget drøftet i ledelsen og pædagogisk udvalg og har desuden været genstand for en pædagogisk dag for alle kursets lærere. Det skriftlige grundlag skal høres i kursets bestyrelse i januar 2007 hvorefter det træder i kraft. Under besøget gav ledelsen generelt udtryk for at kvalitetssystemets målsætninger kun kan realiseres gennem inddragelsen af en bred vifte af aktører på kurset hvilket den også skriver i selvevalueringsrapporten. Ledelsen har til hensigt at forankre systemet bredt blandt medarbejdere og kursister. Under besøget kom det frem at lærerne endnu ikke har kvalitetssystemet under huden. Lærerne forholder sig generelt kritisk til formålet med kvalitetssystemet. Nogle lærere gav udtryk for at de mangler en forklaring på hvad formålet med kvalitetsarbejdet er, og påpegede at deres motivation for at gå aktivt ind i arbejdet er meget lille. De kan ikke selv se formålet med kvalitetsarbejdet og de mange evalueringer, og der var også lærere som mente at kvalitetssystemet blot består af fine ord uden egentligt indhold. De gav udtryk for at kvalitetssystemet ikke beskæftiger sig med sagens kerne, nemlig de helt basale elementer i kursets dagligdag. Andre lærere anlagde en pragmatisk vinkel på området idet de så frem til at erfare hvad kvalitetsarbejdet reelt resulterer i. Lærerne beskrev kursets evalueringskultur som individuel og sporadisk. Ledelsen har taget et stort skridt i retning af at udvikle et kvalitetssystem og har generelt en konstruktiv tilgang til involveringen af en bred vifte af aktører i kvalitetsarbejdet. Der er dog et stort skel mellem lærernes og ledelsens opfattelse af og tilgang til kvalitetsarbejdet og evalueringerne. Ledelsens hensigt om at skabe ejerskab til evalueringer, nye procedurer mv. blandt lærerne er fornuftig, men ledelsen bør imidlertid overveje hvordan kvalitetsarbejdet forankres yderligere. Både ledelse og lærere skal se en fordel i kvalitetssystemet i forhold til deres eget konkrete arbejde hvis der skal skabes en accept af dette system. Det skal med andre ord gøres tydeligt hvordan kurset som organisation og undervisningen udvikles positivt gennem systematisk kvalitetsarbejde. Der har tilsyneladende eksisteret en kultur på kurset hvor lærerne i vid udstrækning har haft mulighed for selv at styre deres undervisning, herunder graden og typen af undervisningsevaluering. De nye krav til kvalitetsudvikling og resultatvurdering giver nye arbejdsbetingelser for lærere og ledelse. I det fortsatte arbejde med at forankre intentionen med kvalitetsarbejde skal ledelsen tage denne nye præmis med i sine overvejelser. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen på Herlev Gymnasium og HF viser fordelene ved et systematiseret kvalitetsarbejde, og at en bred vifte af aktører fortsat involveres i relevante faser af kvalitetsarbejdet. 3.3 Kvalitetsmål Herlev Gymnasium og HF imødekommer ikke kriterierne for kvalitetsmål da kurset endnu ikke er nået til denne fase af kvalitetsarbejdet. Kvalitetsmål Herlev Gymnasium og HF havde på tidspunktet for evalueringen ikke formuleret kvalitetsmål for nøgleområder eller obligatoriske områder. Ifølge selvevalueringsrapporten var det ikke udtryk for et bevidst fravalg kurset var blot endnu ikke nået til denne fase af kvalitetsarbejdet. Ledelsen forudser at kvalitetsmålene for visse nøgleområder og obligatoriske områder vil være i direkte forlængelse af hf-bekendtgørelsen, mens andre vil relatere sig til kursets værdigrundlag og strategiske mål. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 14

15 Ledelsen på Herlev Gymnasium og HF har generelt en fornuftig tilgang til etableringen af en konstruktiv evalueringskultur og kvalitetsarbejdet. Et af de næste og meget vigtige led i udviklingsprocessen bør derfor være at formulere helt konkrete kvalitetsmål for hvad kurset ønsker at opnå med de givne aktiviteter der skal evalueres eller belyses. Kvalitetsmålene skal være så klare at lærere og ledelse efterfølgende kan vurdere i hvilken udstrækning den givne aktivitet har den ønskede kvalitet dvs. om kurset handler i overensstemmelse med værdigrundlaget og de overordnede strategiske mål. Formuleringen af kvalitetsmål giver en klar bevidsthed omkring målene for både det konkrete evalueringsarbejde og kursets videre arbejde med undervisningen. Evalueringsgruppen anbefaler - at Herlev Gymnasium og HF konsekvent udarbejder kvalitetsmål for de aktiviteter, strukturer, relationer mv. som skal være genstand for en selvevaluering eller overvågning. 3.4 Evalueringsområder Herlev Gymnasium og HF imødekommer i mindre grad kriterierne for evalueringsområder. Kurset har erfaringer med evaluering, men har endnu ikke gennemført selvevalueringer inden for rammerne af kvalitetsarbejdet. Kurset er endnu ikke gået i gang med at belyse de obligatoriske områder, men er dog begyndt at overveje procedurerne for arbejdet. Nøgleområder og obligatoriske områder Kurset har ifølge selvevalueringsrapporten endnu ikke udpeget nøgleområder, men ledelsen har stillet en lang række forslag til emner der kan gøres til genstand for selvevaluering og overvågning. Emnerne relaterer til enten organisationen eller den konkrete undervisning. Der eksisterer en procedure for hvordan nøgleområderne skal udpeges: Det skal foregå på demokratisk vis blandt lærerne, og ledelsen vil tilstræbe en rimelig grad af konsensus om udvælgelsen af emnerne. Kurset har dermed endnu ikke gennemført selvevalueringer inden for kvalitetssystemets rammer, men lærerne og ledelsen mener selv at kurset har en lang tradition for evalueringer, og at de kan trække på de erfaringer. Procedurerne for valg af nøgleområder vil formentlig indvirke positivt på forankringen af kvalitetssystemet blandt kursets medarbejdere. Det er interessant at Herlev Gymnasium og HF ikke kun har til hensigt at vælge nøgleområder vedrørende undervisningen, men også vedrørende kurset som organisation. Det drejer sig fx om intern og ekstern kommunikation, elevdemokrati, ledelsens organisering, teamstruktur og teamopgaver. Når kurset har gennemført selvevalueringer af disse forhold, bør den stille sin viden og sine erfaringer til rådighed for andre gymnasier og hf-kurser. Obligatoriske områder Kurset har gjort sig en række overvejelser om hvilke obligatoriske områder der skal belyses og på hvilken måde, men er endnu ikke gået i gang med det konkrete arbejde. Desuden fremgår det af selvevalueringsrapporten at den løbende indsamling af oplysninger skal ske gennem en fordeling af ansvarsområder i ledelsen og i samarbejde mellem lærer, team, ledelse og udvalg. Det er ikke muligt at belyse alle de obligatoriske områder som fremgår af det skriftlige grundlag, lige grundigt hele tiden så kurset bør indlede med at prioritere enkelte indsatsområder. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 15

16 Evalueringsgruppen anbefaler - at Herlev Gymnasium og HF fortsat med ledelsen i spidsen gennemfører selvevalueringer af nøgleområder og belyser udvalgte obligatoriske områder med udgangspunkt i fastsatte procedurer. 3.5 Andre evalueringer Herlev Gymnasium og HF imødekommer ikke kriterierne for andre evalueringer. Kurset gennemfører ikke systematisk undervisningsevaluering, og der indgår ingen resultater af undervisningsevaluering i kursets kvalitetsarbejde. Undervisningsevaluering Af selvevalueringsrapporten fremgår det at den løbende evaluering af undervisningen forveksles med den løbende evaluering af kursistens indsats og faglige niveau. Procedurer for en decideret undervisningsevaluering beskrives ikke, og Herlev Gymnasium og HF har tilsyneladende ingen procedurer for at resultaterne af denne undervisningsevaluering skal indgå i det samlede kvalitetsarbejde. Under besøget gav lærere fra den blandede lærergruppe udtryk for at undervisningsevaluering i mange tilfælde er overflødig. Begrundelsen var at lærerne som oftest selv er klar over hvilke problemer der er, og at elever og kursister ikke altid er rede til at give konstruktiv kritik af undervisningen. Et godt udgangspunkt for et kvalitetssystem er at der eksisterer systematiske procedurer for gennemførelse af undervisningsevaluering. Procedurerne bør også omfatte en beskrivelse af hvordan resultaterne af disse evalueringer indgår i det samlede kvalitetsarbejde og dermed bliver genstand for en fælles diskussion om udvikling af den undervisningsmæssige praksis på kurset. Det betyder at resultaterne blandt andet kan indgå som led i pædagogisk udvikling, medarbejderudviklingssamtaler, afklaring af behov for efteruddannelse, skemaplanlægning mv. For at engagere de forbeholdne lærere i arbejdet med undervisningsevaluering er det vigtigt at ledelsen er opmærksom på at skabe trygge rammer for arbejdet. At lærerne tager ideen om undervisningsevaluering til sig og reelt gennemfører sådanne evalueringer, kræver at de ser en fordel i systemet i forhold til deres eget konkrete arbejde. Ledelsen skal afdramatisere undervisningsevaluering ved i både ord og handlinger at vise de faglige og pædagogiske fordele ved at bruge undervisningsevaluering på systematisk vis for både lærerne, faggruppen og kurset som organisation. Evalueringsgruppen anbefaler - at Herlev Gymnasium og HF inddrager resultaterne af undervisningsevalueringer i kursets samlede kvalitetssystem. 3.6 Opfølgning Herlev Gymnasium og HF imødekommer i mindre grad kriterierne for opfølgning. Kurset har erfaringer med at følge op på selvevalueringer, men har endnu ikke fulgt op på selvevalueringer inden for den nye ramme for kvalitetsarbejdet. Hensigten er at følge op på kvalitetssystemets funktionalitet en gang årligt. Opfølgning og kvalitetsmål Ledelsen skriver i selvevalueringsrapporten at kurset endnu ikke har skriftligt formulerede retningslinjer for opfølgningsarbejdet på selvevalueringer. Kurset har dog erfaring med opfølgning Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 16

17 fordi det har fulgt op på de selvevalueringer der er gennemført gennem tiden. Kurset har ligeledes tradition for at lægge opfølgningsplanerne på hjemmesiden. Hvis opfølgning skal styres af mere end sund fornuft og forskellige aktørers præferencer, bør kurset udarbejde en fast procedure for opfølgning på selvevalueringer og datamateriale vedrørende de obligatoriske områder. Det er vigtigt at opfølgningen tager udgangspunkt i kvalitetsmålene så kurset kan vurdere i hvilken udstrækning praksis lever op til kvalitetsmålene og kursets samlede værdigrundlag og strategiske mål. Hvis kurset erfarer at de nedskrevne kvalitetsmål enten ikke er tilstrækkelig konkrete at arbejde med eller ikke beskriver det ønskede mål præcist nok, skal der også følges op på kvalitetsmålene. Opfølgning på kvalitetssystemet Herlev Gymnasium og HF udmærker sig ved at have besluttet at det skriftlige grundlag skal revideres en gang årligt. Af selvevalueringsrapporten fremgår det at kurset har som målsætning at relevante fora drøfter om systemet stadig imødekommer kursets behov, og om noget med fordel kan justeres. En sådan metarefleksion over selve kvalitetssystemet er en god måde at gøre dokumentet til en aktiv del af kursets arbejde på. Det fordrer et stort overblik over aktiviteterne på stedet og kendskab til evalueringspraksis generelt. Så snart kurset har de første erfaringer med opfølgningen på kvalitetssystemet, bør det stille sin konkrete viden og sine erfaringer til rådighed for andre gymnasiale uddannelser. Opfølgningsevaluering Ideelt set bør en evaluering efter et passende tidsrum følges op af en vurdering af om de forskellige tiltag og ændringer der blev iværksat i forlængelse af opfølgningsplanen har haft den ønskede effekt. Denne vurdering bør ideelt set tage afsæt i de kvalitetsmål der blev udarbejdet forud for evalueringen. At vurdere effekten af de ændringer som et kursus har lavet i praksis, er imidlertid en aktivitet der ligger ude i fremtiden, og som kurset ikke behøver at koncentrere sig om på nuværende tidspunkt. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 17