Kommissorium. Dato Ref pmj. Jnr Side 1/5
|
|
|
- Holger Bjerre
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende lovtekster for fag og obligatoriske emner og inspireret af vejledninger mv. I den blå betænkning fra 1961 stod der: Ved siden af opdragelsen på nationalt grundlag må der sættes stærkt ind for at fremme børnenes sans for international forståelse og for det mellemfolkelige arbejde. I folkeskoleloven fra 1993 står der i 1, stk. 3, at folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer. Folkeskolen som helhed er dermed forpligtet til at inddrage internationale perspektiver og aspekter på en måde som lever op til denne formålsformulering. I 1996 gav den daværende undervisningsminister Folketinget en redegørelse for hvad regeringen agter at gøre for at styrke befolkningens internationale erfaringer, viden og kompetence gennem alle dele af vort uddannelsessystem. Redegørelsen og den tilhørende folketingsdebat resulterede i et strategioplæg fra ministeriet om udvikling af den internationale dimension i uddannelserne. I 1998 blev der udsendt et inspirationshæfte på folkeskoleområdet hvor der med udgangspunkt i de eksisterende faghæfter blev givet eksempler på den internationale dimension i undervisningen. Dato Ref pmj Jnr /5 Begrebet den internationale dimension blev således indført i folkeskolen af ministeren efter at loven fra 1993 konkret var udmøntet i fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder og vejledende læseplaner. Dimensionen var derfor ikke omtalt i de dengang gældende faghæfter på linje med de øvrige tværgående dimensioner den praktisk-musiske dimension, det grønne islæt og it. Den internationale dimension er derfor heller ikke på samme vis som de øvrige dimensioner direkte med i Klare Mål. En forundersøgelse peger blandt andet på at arbejdet med den internationale dimension i undervisningen er præget af ildsjæle, og at det i høj grad er op til den enkelte skole, lærer og leder at inddrage dimensionen. Forundersøgelsen viser at skolerne ofte kan finde det internationale i det nationale ved at udnytte mulighederne når elever fra mange forskellige kulturer er samlet på fx en skole eller i en nabokommune. Forundersøgelsen viser også at lokale mål og indsatsområder i vidt omfang er styrende for indhold og forståelser af begrebet. Evalueringsområde Med Handlingsplan 2002 igangsætter Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) en evaluering af den internationale dimension i folkeskolen. Evalueringen omfatter undervisningen i folkeskolens 1. til 9. klasse. Den internationale dimension inddrages i flere forskellige faglige og pædagogiske sammenhænge, og evalueringen er derfor ikke knyttet til bestemte fag eller obligatoriske emner. Østbanegade 55.3 T E [email protected] 2100 København Ø F H
2 Kommuner og Undervisningsministeriet inddrages i det omfang det er nødvendigt for at tilgodese formålet med evalueringen. Evalueringen tager udgangspunkt i at international dimension er omfattet af følgende vilkår: Folkeskolens overordnede formål. Begrebet kan ikke findes direkte i de nyeste fagbeskrivelser. Begrebet international dimension er ikke entydigt defineret fra central side. Begrebet international dimension er ikke et krav, men en opfordring og en national forventning. Et internationalt perspektiv er ofte til stede i folkeskolen når elever fra flere forskellige kulturer er samlet i klassen eller på skolen. Evalueringens formål Formålet med evalueringen er at identificere og vurdere væsentlige aspekter der har betydning for at den internationale dimension bliver inddraget og udviklet i undervisningen i overensstemmelse med nationale forventninger, mål for fagene samt lokale mål og vilkår. Evalueringen gennemføres på otte skoler i otte kommuner. 2/5 Det sker ved at sætte fokus på tre niveauer: det formelle grundlag praksis på skolerne elevernes oplevelser og opfattelser. En tværgående analyse vil afdække vekselvirkninger mellem disse niveauer. Til brug for andre skolers arbejde med at udvikle den internationale dimension vil evalueringen introducere kendetegn der har betydning for arbejdet med den internationale dimension. Dette sker på baggrund af vilkår og praksis i de otte kommuner og skoler. Evalueringen bliver gennemført med henblik på at udarbejde fremadrettede anbefalinger der kan inspirere og befordre arbejdet med den internationale dimension både på de involverede skoler og alle øvrige skoler i Danmark. Evalueringen vil på de tre niveauer fokusere på: Det formelle grundlag for undervisningen Hvilken betydning og effekt har nationale mål og intentioner for den internationale dimension i undervisningen, og hvordan bliver de omsat til praksis af kommuner, skoler og lærere? Evalueringen vil blandt andet fokusere på hæmmende og fremmende aspekter i de otte kommuner i forhold til mål, indsatsområder og udviklings- og spredningsstrategier. Praksis Hvad har betydning for måden hvorpå man arbejder med den internationale dimension på skolerne og i undervisningen?
3 Evalueringen vil blandt andet fokusere på hæmmende og fremmende aspekter på de otte skoler i forhold til undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering, ledelse, samarbejde og organisering samt den flerkulturelle klasse og skole. Elevernes oplevelse af undervisningen Hvad betyder den internationale dimension for eleverne, og hvad oplever de at få ud af undervisningen? Evalueringen vil blandt andet fokusere på elevernes oplevelser og opfattelser i forhold til undervisningens indhold og metoder og på hvilke fremtidsperspektiver eleverne ser i forhold til arbejdet med den internationale dimension. Organisation Evalueringsgruppen har ansvaret for evalueringens vurderinger og anbefalinger. Igennem en analyse og tolkning af det indsamlede dokumentationsmateriale skal evalueringsgruppen konkludere og komme med anbefalinger i relation til evalueringens formål. Tilsammen skal gruppen i relation til evalueringens formål have viden om og erfaringer med: organisation og ledelse på skole- og/eller kommuneniveau sammenhænge mellem nationalt niveau, kommunalt niveau og praksisniveau undervisning projektstyring og gennemførelse vilkår og muligheder på skoler med flere kulturer samlet forskning og uddannelse internationalt samarbejde vilkår i et andet nordisk land. 3/5 Evalueringsinstituttets projektgruppe har det praktiske ansvar for evalueringen og skal desuden sikre at der anvendes hensigtsmæssige og pålidelige metoder i evalueringsprocessen. Projektgruppen yder sekretariatsbistand til evalueringsgruppen og står for udarbejdelsen af den endelige rapport. Evalueringsmetode Evalueringen vil give et kvalitativt indtryk af hvordan der bliver arbejdet med den internationale dimension på otte af landets folkeskoler. De nationale faglige beskrivelser er grundlaget, men evalueringen vil i vidt omfang tage udgangspunkt i de lokale målbeskrivelser. De involverede skoler vil blive behandlet som cases og der vil blive fremhævet aspekter som har betydning for arbejdet med den internationale dimension. I den forbindelse vil der ske en vurdering af de enkelte skolers praksis. I evalueringen vil eleverne blive involveret på en måde så de får mulighed for at udtrykke deres opfattelser og oplevelser af undervisning og læring i relation til den internationale dimension. Forundersøgelse Projektgruppen har som grundlag for kommissoriet gennemført en forundersøgelse bestående af litteraturstudier, studier af materiale fra Undervisningsministeriet, skolebesøg og interview med interessenter og eksperter. Formålet har været at sikre at evalueringen rettes mod rele-
4 vante forhold og problemstillinger. I forundersøgelsen er det konstateret at der findes aktuelle undersøgelser af den internationale dimension. Resultaterne fra disse undersøgelser vil blive inddraget i evalueringen. I forbindelse med forundersøgelsen er der gennemført en totalundersøgelse på kommunalt niveau. I denne undersøgelse er kommunernes arbejde med mål, indsatsområder mv. kortlagt. Selvevaluering og redegørelser Der gennemføres selvevalueringer på otte udvalgte skoler fordelt over hele landet. De otte skoler er udvalgt på baggrund af kommuneundersøgelsen der blev gennemført i forbindelse med forundersøgelsen. De otte skoler er alle kendetegnet ved at de har erfaringer med at inddrage den internationale dimension i undervisningen. EVA udarbejder en vejledning til selvevaluering til de deltagende skoler. Vejledningen skal give de deltagende skoler mulighed for: at beskrive aspekter der er nævnt i evalueringens kommissorium, og reflektere over deres betydning for skolernes praksis at vurdere behov og muligheder for at styrke arbejdet med den internationale dimension for dermed at udvikle skolernes praksis på området at udarbejde en selvevalueringsrapport som belyser aspekterne nævnt under evalueringens formål med henblik på at give evalueringsgruppen et dokumentationsgrundlag at arbejde ud fra. 4/5 Skolerne får en tilbagemelding på selvevalueringsrapporterne som en del af rapportens samlede dokumentationsmateriale. Elever på hver skole supplerer den selvevaluering lærerne gennemfører ved at svare på et spørgeskema og deltage i interviews. Skolens ledelse og den kommunale forvaltning vil blive bedt om at beskrive og forholde sig til dele af praksis vedrørende den internationale dimension med henblik på at bidrage med oplysninger om vilkår og rammer der har betydning for undervisningen. Derudover vil Undervisningsministeriet blive bedt om at udfærdige en redegørelse om strategi, styringsmuligheder, praksis, opfølgning mv. Skolebesøg I forlængelse af selvevalueringen besøger medlemmer fra evalueringsgruppen og projektgruppen de deltagende skoler. Med udgangspunkt i selvevalueringer og andet skriftligt materiale bliver der gennemført interview med lærere og ledere samt den kommunale forvaltning der har ansvaret for skoleområdet i den pågældende kommune. Som et led i EVA s metodeudvikling vil der blive arbejdet med at udvikle en metode til at evalueringsgruppen kan interviewe en elevgruppe på hver af de otte skoler. Interviewene gennemføres i forbindelse med skolebesøgene. Undersøgelser EVA gennemfører en kvantitativ elevundersøgelse for at supplere skolernes selvevaluering.
5 Formålet med elevundersøgelsen er at indsamle viden om hvordan eleverne oplever og opfatter arbejdet med den internationale dimension. Herunder bliver der blandt andet fokuseret på elevernes udsagn om styrker og svagheder, hvad der har gjort størst indtryk, og hvad eleverne mener de kan bruge deres erfaringer fra undervisningen i den internationale dimension til. Undersøgelsen forventes gennemført som en elektronisk baseret spørgeskemaundersøgelse på klassetrin på de otte skoler. På baggrund af undersøgelsen udarbejdes et skriftligt oplæg som evalueringsgruppen tager udgangspunkt i ved de interview der bliver gennemført på skolebesøgene. Høring og opfølgning Inden evalueringsgruppen offentliggør evalueringsrapporten, vil de involverede institutioner få lejlighed til gennem en skriftlig høring at rette faktuelle fejl og udtale sig om evalueringsrapportens konklusioner og anbefalinger. Tidsramme Evalueringen sættes i gang i 4. kvartal Den endelige rapport afleveres til bestyrelsen for EVA senest i 4. kvartal /5
Løbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen
Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen
Den internationale dimension i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Den internationale dimension i folkeskolen 2003 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Den internationale dimension i folkeskolen 2003 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse
Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn
Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2
Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Linjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Fælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen
Fælles Mål på tværs Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Fælles Mål på tværs Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Trykt i Fælles mål i folkeskolen, 1. udgave 2005 1.e-bogsudgave 2010 Samfundslitteratur, 2005
Forslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Skoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test April 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udviklingen af de nationale test (beretning
Veje til et styrket forældresamarbejde
www.eva.dk Veje til et styrket forældresamarbejde KL s dagtilbudskonference 17. maj 2017, v. Laura Detlefsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) - en statslig organisation, der udforsker og udvikler kvaliteten
Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Resultatkontrakt 2014
esultatkontrakt 2014 esultatkontrakt for EVA 2014 1. Indledning esultatkontrakten indgås mellem Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Undervisningsministeriet (UVM). 2. Præsentation af EVA Danmarks Evalueringsinstitut
Matematik på grundskolens mellemtrin
Matematik på grundskolens mellemtrin Skolernes arbejde med at udvikle elevernes matematikkompetencer DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Matematik på grundskolens mellemtrin Danmarks Evalueringsinstitut Trykt
Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning
Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser
Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog
Hørsholm Kommune Rådhuset, Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: [email protected]
Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Handlingsplan 2004 2003 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indhold Handlingsplan 2004 2003 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse
Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Løbende evaluering. af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Løbende evaluering 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse
Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune. Tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Børn og Unge-udvalget Orientering Kopi til
Notat Side 1 af 5 Til Børn og Unge-udvalget Til Orientering Kopi til Tilsyn med enhederne i Børn og Unge BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune Baggrund På byrådsmødet den 30. marts 2016 (sag
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Atuarfitsialak. Undersøgelse for INERISAAVIK, 2010 Om implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002
Atuarfitsialak Undersøgelse for INERISAAVIK, 2010 Om implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002 Undersøgelsen er gennemført af Merete Watt Boolsen. Undersøgelsen præsenteres af Konference
Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læsning i folkeskolen
Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Læsning i folkeskolen 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Indikatormodel. Undersøgelse af styrket faglig kvalitet i læreruddannelsen
Indikatormodel Undersøgelse af styrket faglig kvalitet i læreruddannelsen Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at lave en indikatormodel for den faglige kvalitet i læreruddannelsen.
Ombudsmanden rejste en sag af egen drift over for Undervisningsministeriet om elevers brug af egen computer i undervisningen i folkeskolerne.
2010 18-1 Folkeskoler kan ikke kræve at elever bruger egen computer i undervisningen Ombudsmanden rejste en sag af egen drift over for Undervisningsministeriet om elevers brug af egen computer i undervisningen
Undervisningsudvalget L 49 Bilag 1 Offentligt
Undervisningsudvalget 2017-18 L 49 Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet Oktober 2017 Høringsnotat til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Lempelse af Bindinger i regelsættet om Fælles
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
En rummelig og inkluderende skole
En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på
Egholmskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Egholmskolen Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Egholmskolen 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter
Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune
Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i
SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
