UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
|
|
|
- Frederikke Bak
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk drøftelse af, hvordan I arbejder med at differentiere undervisningen, og hvilke udfordringer og muligheder I møder i dette arbejde. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet Undervisningsdifferentiering i grundskolen, får I hjælp til at sætte en retning for, hvordan I kan udvikle jeres I selvevalueringsforløbet skal I arbejde med konkrete eksempler fra jeres egen praksis. Som individuel forberedelse skal I hver især medbringe en detaljeret beskrivelse af en lektion eller et undervisningsforløb, I har gennemført for nylig (se tekstboksen på side 2). Redskabet er bygget op omkring tre faser Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb, der består af tre faser: A Beskrivelse af praksis B Analyse og vurdering af praksis C Mål for ny praksis. Hver fase består af en række arbejdsspørgsmål. Ved hjælp af disse kommer I rundt om væsentlige aspekter af jeres undervisningspraksis. Beskrivelse af praksis I denne første fase skal I beskrive jeres nuværende praksis, dvs. sætte ord på, hvordan I lige nu arbejder med at differentiere undervisningen. I skal skiftes til at medbringe et eksempel fra praksis. Analyse og vurdering af praksis I denne fase skal I kigge på jeres egen praksis udefra. I skal overveje, hvilke elementer af jeres differentieringspraksis der fungerer godt, og I skal identificere de dele af jeres praksis, der fungerer mindre godt. Mål for ny praksis I denne sidste fase anvender I jeres analyse og vurderinger til at sætte mål og lave konkrete aftaler for jeres
2 Hver lærer skal vælge og beskrive et eksempel fra egen praksis Hvert medlem af jeres team skal på skift forberede og medbringe en beskrivelse af en konkret lektion eller et undervisningsforløb. Brug følgende udvælgelse skriterier, når I lægger jer fast på det eksempel, I vil arbejde med: 1. Eksemplet skal stå så friskt i jeres erindring, at I kan beskrive lektionen eller forløbet så detaljeret, at jeres kolleger kan se undervisningssituationen for sig: Beskrivelsen skal indeholde en gennemgang af undervisningens indhold, opbygning og aktiviteter, og den skal indeholde nogle af de overvejelser, I gjorde jer forud for forløbet, undervejs i forløbet og efter forløbets afslutning. Forslag til arbejdsproces: Planlæg en række møder, hvor I kan arbejde uforstyrret. På hvert møde skal et eller to medlemmer af teamet beskrive et eksempel fra deres praksis. Arbejd jer igennem fase A og B, indtil I er nået igennem alle eksemplerne. Når I har arbejdet jer igennem undervisningseksemplerne fra alle medlemmerne af teamet, skal I gå videre til fase C. Overvej, om I vil udpege en koordinator (intern/ekstern), der koordinerer og tilrettelægger arbejdet, så I kommer igennem alle faser på den aftalte tid. Prioritér de arbejdsspørgsmål, der er mest relevante for jer, fx spørgsmål, der vækker jeres nysgerrighed eller tvivl. Nedskriv jeres refleksioner og overvejelser, så I har et fælles udgangspunkt for den videre analyse og udviklingsproces. Vælg altid en arbejdsform, der giver mening i forhold til jeres konkrete praksis, og bring løbende jeres egen viden og faglighed i spil. 2. Undervisningssituationen skal illustrere jeres arbejde med eller bestræbelser på at differentiere undervisningen. I kan fx vælge en situation, der illustrerer, at I er lykkedes med at differentiere undervisningen, eller I kan vælge et eksempel, der illustrerer nogle af de vanskeligheder, I oplever at stå med, når I bestræber jer på at differentiere undervisningen. Udviklingsredskabet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet. Redskabet er et af flere elementer i Viden om undervisningsdifferentiering i grundskolen og kan downloades på og 2
3 Beskrivelse af praksis I fase A skal I beskrive, hvordan I lige nu arbejder med at differentiere undervisningen. I skal skiftes til at medbringe en beskrivelse af en undervisningslektion eller et undervisningsforløb, der illustrerer jeres arbejde med at differentiere undervisningen (se boks på side 2). Det er vigtigt, at den enkelte lærer beskriver det valgte undervisningsforløb, så undervisningssituationen fremstår så klart som muligt for hele teamet. Gem vurderinger, analyser, forklaringer og gode råd til fase B og C. Sådan arbejder I konkret i fase A: Trin 1: Den lærer, der har medbragt en beskrivelse af en lektion eller et undervisningsforløb, gengiver undervisningens mål, indhold, opbygning og aktiviteter så detaljeret som muligt: Hvem gjorde hvad, hvordan, hvor og hvornår? I hvilke dele af undervisningen er der særligt fokus på at differentiere undervisningen? Trin 2: Kollegerne stiller opklarende og uddybende spørgsmål og har særligt fokus på at få uddybet forhold, der kobler sig til lærerens arbejde med at differentiere undervisningen. Selvom I arbejder med at beskrive en afgrænset undervisningssituation, kan det være nødvendigt for jer at spørge ind til aktiviteter, rutiner, kontekst eller begivenheder, der rækker ud over det valgte forløb, fx hvilken viden har underviseren om elevernes forudsætninger?, hvordan arbejder underviseren med mål for elevernes læring? eller hvad kendetegner kulturen blandt eleverne?. Fasthold jeres beskrivelser af, hvordan undervisningen differentieres i det aktuelle eksempel. 3
4 Analyse og vurdering af praksis Foretag en analyse og vurdering af, hvordan I arbejder med at differentiere undervisningen. 1. Tag afsæt i jeres beskrivelse fra fase A for at foretage en analyse af jeres nuværende arbejde med at differentiere undervisningen. Kom fx ind på følgende: Hvor i eksemplerne lykkedes det at differentiere undervisningen? Hvilke grunde var der til det? Hvilken betydning tænker I, at det har for elevernes læringsmuligheder? Hvor i de konkrete eksempler var det vanskeligt at differentiere undervisningen? Hvad gjorde det svært? Hvad lægger I særligt mærke til i jeres beskrivelse af, hvordan I arbejder med at differentiere undervisningen? Hvad overrasker jer og hvorfor? Hvordan kobler det konkrete eksempel sig til jeres øvrige undervisning? Hvad er genkendeligt, ikke genkendeligt, ventet og uventet? Hvad påvirker jeres muligheder for at differentiere undervisningen? Overvej, hvilken betydning forskellige forhold (fx skolens retningslinjer, ledelsens understøttelse af jeres arbejde, kulturen på skolen, jeres kompetencer, elevgrundlaget mv.) har for jeres 2. Tag afsæt i vidensnotatet om undervisnings differentiering i grundskolen med henblik på at analysere og vurdere sammenhængen mellem vidensnotatets pointer og jeres arbejde med at differentiere undervisningen. Lad jer inspirere af vidensnotatet, og kom ind på muligheder, styrker og udfordringer i jeres arbejde med at: Lade undervisningsdifferentiering være et bærende princip i jeres undervisningspraksis. Organisere undervisningen, så den tilgodeser elevernes forskelligheder. Forberede proaktive og eksemplificerende instruktioner. Vælge fagligt indhold og materialer, der tager højde for elevernes forudsætninger og potentialer. Formulere mål for læring og følge op med løbende evaluering. Skabe læringsmiljøer, der understøtter en differentieret undervisning. Lade undervisningsdifferentiering være et fælles anliggende for lærere og ledelse. Notér de vigtigste pointer og diskussioner fra jeres analyse og vurdering. 4
5 Mål for ny praksis Brug analysen og vurderingerne af jeres forskellige beskrivelser af undervisningen til at prioritere en række fokuspunkter og mål. Læg herefter en plan for, hvordan I vil arbejde med at nå jeres mål. 1. Anvend vidensnotatets pointer til at prioritere og begrunde et eller flere områder, som I vil have fokus på i jeres arbejde med at udvikle den differentierede undervisning. Tag fx afsæt i følgende spørgsmål, når I skal prioritere: Hvilke elementer i jeres nuværende praksis er vigtige for jer at bevare for at kunne differentiere undervisningen? Inden for hvilke dele af jeres arbejde med at differentiere undervisningen ser I behov for at udvikle jeres praksis? Og hvilke elementer vil I prioritere at tage fat på? Hvad ønsker I konkret at gøre anderledes og hvorfor? Formuler et fokusområde for hver lærer, der har præsenteret et eksempel, og formuler et fokusområde for teamet som helhed. Diskutér også, hvilken rolle skolens ledelse med fordel kan spille i jeres 2. Læg en konkret plan for jeres arbejde. I kan fx lave aftaler om følgende: Hvordan vil I konkret organisere arbejdet med jeres fokusområder, og hvordan vil I holde øje med effekterne af jeres arbejde? Hvem gør hvad? Udpeg den eller de ansvarlige for det videre arbejde, og aftal, hvordan I vil følge op. Hvornår vil I følge op på aftaler og resultater og løbende justere jeres udviklingsproces? Hvem skal inddrages og hvordan? Aftal, hvem der skal inddrages i processen, fx team, elever, ledelse, andre kolleger eller eksterne samarbejdspartnere. Beslut, hvordan I vil inddrage de involverede, fx i arbejdet med at indhente og dele viden om elevernes forudsætninger eller udvikle nye metoder til aktiv inddragelse af læringsmiljøet i undervisningen. Hvordan vil I bruge hinanden undervejs til sparring, observation mv.? Notér jeres overvejelser, beslutninger og aftaler. 5
6 Plakaten er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet. Plakaten er et af flere elementer i Viden om Undervisningsdifferentiering i grundskolen og kan downloades på eva.dk/viden om og emu.dk Undervisningsdifferentiering i grundskolen Udviklingsredskab Du står med en del af en samlet videnspakke Dette udviklingsredskab indgår i en videnspakke, der indeholder en række forskellige produkter, der på hver sin måde præsenterer og lægger op til videre arbejde med vidensnotatets pointer om undervisningsdifferentiering i grundskolen. UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING Den gode undervisning er differentieret, så alle elever møder passende faglige udfordringer PowerPoint-præsentation Præsenterer de vig tigste pointer fra videns notatet og lægger op til, at I kan videreformidle dem til relevante modtagere. UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING Den gode undervisning er differentieret, så alle elever møder Vidensnotat passende faglige udfordringer Organisér undervisningen, så den tilgodeser elevernes forskelligheder Forbered proaktive og eksemplificerende instruktioner Overvej, hvordan eleverne kan arbejde differentieret med indhold og materialer Formulér mål for læring og følg op med løbende evaluering Sæt fokus på læringsmiljø, da det er tæt forbundet med differentiering Organisér undervisningen, så den Overvej, hvordan Forbered proaktive eleverne kan arbejde tilgodeser elevernes og eksemplificerende differentieret med forskelligheder instruktioner indhold og materialer Formulér mål for læring og følg op med løbende evaluering Sæt fokus på læringsmiljø, da det er tæt forbundet med differentiering Vidensnotat Baserer sig på en systematisk vidensopsamling om undervisningsdifferentiering i grundskolen. Plakaten er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet. Plakaten er et af flere elementer i Viden om Undervisningsdifferentiering i grundskolen og kan downloades på om og UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk drøftelse af, hvordan I arbejder med at differentiere undervisningen, og hvilke udfordringer og muligheder I møder i dette arbejde. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet Undervisningsdifferentiering i grundskolen, får I hjælp til at sætte en retning for, hvordan I kan udvikle jeres I selvevalueringsforløbet skal I arbejde med konkrete eksempler fra jeres egen praksis. Som individuel forberedelse skal I hver især medbringe en detaljeret beskrivelse af en lektion eller et undervisningsforløb, I har gennemført for nylig (se tekstboksen på side 2). Redskabet er bygget op omkring tre faser Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb, der består af tre faser: A Beskrivelse af praksis B Analyse og vurdering af praksis C Mål for ny praksis. Hver fase består af en række arbejdsspørgsmål. Ved hjælp af disse kommer I rundt om væsentlige aspekter af jeres undervisningspraksis. Plakat Visualiserer vidensnotatets vigtigste pointer og kan hænges op, fx på lærerværelset. Hvad siger den skandinaviske og internationale forskning? LEDELSE Vidensnotat Danmarks Evalueringsinstitut Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Beskrivelse af praksis I denne første fase skal I beskrive jeres nuværende praksis, dvs. sætte ord på, hvordan I lige nu arbejder med at differentiere undervisningen. I skal skiftes til at medbringe et eksempel fra praksis. Analyse og vurdering af praksis I denne fase skal I kigge på jeres egen praksis udefra. I skal overveje, hvilke elementer af jeres differentieringspraksis der fungerer godt, og I skal identificere de dele af jeres praksis, der fungerer mindre godt. Mål for ny praksis I denne sidste fase anvender I jeres analyse og vurderinger til at sætte mål og lave konkrete aftaler for jeres Udviklingsredskab Udspringer af pointer fra vidensnotatet og lægger op til, at I igangsætter en systematisk refleksionsog udviklingsproces i jeres team. Undervisningsdifferentiering i grundskolen Udviklingsredskab 2017 Danmarks Evalueringsinstitut og Undervisningsministeriet Citat med kildeangivelse er tilladt Design: BGRAPHIC Illustration: Ferdio Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: og ISBN (www): Du kan finde udgivelser og produkter om undervisningsdifferentiering i grundskolen på og 6
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN Vidensnotat
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN Vidensnotat Indhold 3 Undervisningsdifferentiering som bærende princip 7 Undervisningsdifferentiering 9 Læringsmiljø er et fælles anliggende for lærere og ledelse
SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER
SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pædagoger der arbejder med at styrke sprog- og læsekompetencer
Redskab til forankringsproces
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGE LÆREPLAN Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede
Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Godt i gang med Tegn på læring
Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd
Redskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Guide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Drejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Kollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
PÆDAGOGISK LEDELSE Vidensnotat
PÆDAGOGISK LEDELSE Vidensnotat Indhold 3 God pædagogisk ledelse fokuserer på elevernes læring 7 Sæt retning for arbejdet med elevernes læring 9 Organisér kompetencer med blik for læring 11 13 Gå i dialog
Redskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis ud fra
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
EFTER turen. UNDER turen. FØR turen
UNDER turen 1 EFTER turen På tur med skolen - en planlægningsguide Kære lærer Denne guide giver dig ideer til hvordan du i samarbejde med dine kolleger og elever kan planlægge den næste tur med skolen.
BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende
Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik
Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige
Skoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Principper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Den professionelle lærings cirkel
Den professionelle lærings cirkel For at styrke og drive vores professionelle læring fremad anvender vi den professionelle lærings cirkel som metodisk grundlag for vores professionelle læring, for vores
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Co-teaching. Fagfestival, Brønderslev Tirsdag den 6.august v/ Anne Hejgaard, adjunkt Pædagogik & Læring
Co-teaching Fagfestival, Brønderslev Tirsdag den 6.august 2019 v/ Anne Hejgaard, adjunkt Pædagogik & Læring Hvem er giraffen? Anne Hejgaard Adjunkt v. UCN act2learn Pædagogik & Læring [email protected] Program
Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb
Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber
Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere
Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere Studieunit Maj 2019 Formål med praktik 3 opgave At eleven kan koordinere, formidle og
Redskab til forankringsproces
GODT I GAG MED DE STYRKEDE PDAGE REPA D REPA Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede læreplan
Skolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen
5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Inddrag elevers viden, erfaringer og ideer, når I drøfter jeres strategi for digitale teknologier
Hvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Elev-til-elev læring med opgaveeksempler. uden hjælpemidler
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Elev-til-elev læring med opgaveeksempler fra prøven uden hjælpemidler Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Forløb om undervisnings- differentiering
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Dato September 2018 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Teamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Talentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Skolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB
Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af
Find og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Undervisningsdifferentiering som et bærende princip i arbejdet med inkluderende og motiverende læringsmiljøer i Roskilde
Undervisningsdifferentiering som et bærende princip i arbejdet med inkluderende og motiverende læringsmiljøer i Roskilde Roskilde Kongrescenter D. 18. september 2018 Helle Kloppenborg I den næste time
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk [email protected] Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen [email protected]
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.
MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. SKOLEN VED NORDENS PLADS 2015 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 [email protected] www.trautner.nu VELKOMMEN side 1 Kære dig! Nu er der
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
