Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen

Transkript

1 Videndeling Pit-vejleder uddannelsen Dorthe Koch

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Definition af videndeling... 3 Hvilken viden er det relevant at dele?... 3 Hvorfor anvende videndeling i en pædagogisk organisation?... 3 Teamsamarbejde og kommunikation... 3 Bekendtgørelsen Centrale krav til kvalitetsarbejdet og videndeling Skoleintra på Sosu Nord... 5 Skoleintra og videndeling... 6 Elevintra på Sosu Nord... 6 Handleplan... 7 Perspektivering

3 Definition af videndeling Videndeling handler om at identificere allerede eksisterende og tilgængelig viden, for derefter at overføre, anvende og eventuelt lagre denne viden til at løse konkrete aktiviteter hurtigere, bedre og mere sikkert end de ellers ville være blevet løst. 1 Videndeling handler ikke om at dele informationer, men om kommunikation, samarbejde, interaktion og dialog. Det handler om, hvordan viden bevæger sig mellem mennesker, hvordan den indsamles, lagres og deles. Giver overblik over den viden der findes i organisationen Sikre en tilgængelig viden i organisationen Videndeling er et begreb, som først blev brugt i forbindelse med IT og den lærende organisation, for senere at brede sig som ringe i vandet til andre områder. Viden er en samling af informationer. Hvilken viden er det relevant at dele? Den faglige viden, kan være erhvervet gennem uddannelse og praksiserfaring Den koordinerede viden Den objektbaserede viden Den relationsbaserede viden I denne opgave vil jeg primært beskæftige mig med den faglige viden, da jeg mener det er det mest brugbare for min organisation. Hvorfor anvende videndeling i en pædagogisk organisation? Der kan være store fordele ved at anvende videndeling i en pædagogisk organisation, fordi der vil kunne spares tid og gives inspiration underviserne i mellem. Samtidig forbliver viden også i organisationen, når medarbejdere rejser, hvilket kan være en stor fordel for ny ansatte. Teamsamarbejde og kommunikation På Sosu Nord eller alle undervisere samlet i teams, de har til opgave at planlægge, udføre og evaluere undervisningen for de hold, de har ansvaret for. Der er stor forskel på om teamene er team eller grupper. Det er tidskrævende at sikre, at et teamsamarbejde fungere optimalt, især i en underviser organisation, kan det være svært da der ofte er et par teammedlemmer, som vil håndhæve deres ret til metodefrihed. Derfor 1 Vidensdeling, Per Holdt Christensen, Handelshøjskolen i København 7. september

4 stilles der store krav til loyaliteten over for de aftaler der indgås i teamet. Fungere teamet godt, vil der også være en stor grad af åbenhed i forhold til, hvad den enkelte underviser laver med eleverne. For at teamet fungere skal de først mødes og lærer hinanden at kende, derefter sker der en rollefordeling i teamet, hvem er leder osv. Denne proces kan give anledning til diskussioner eller skænderier. Når denne proces er overstået, kan teamet stille og roligt begynde sit arbejde, resultatet skulle gerne være at teamet arbejder godt sammen og levere en god præstation. Dette betyder, at hver gang der er udskiftning i et team, må processen gå om. Dette kan være hårdt arbejde, fordi alle igen skal finde ind i nye roller og arbejdssammenhænge. Ligeledes kan det også virke voldsomt for en ny kollega at komme ind i et måske meget fasttømret team, hvor der har været mange udskiftninger og diskussioner af tingene, fordi det kan være svært for teamets medlemmer at acceptere, at der endnu engang skal diskuteres arbejdsgange, valg af case osv. Bekendtgørelsen Centrale krav til kvalitetsarbejdet og videndeling. Skolen skal den 1. August 2008 arbejde ud fra en ny bekendtgørelse i denne, er der beskrevet en række krav til blandt andet kvalitetsarbejdet, i bekendtgørelsen står der blandt andet Skolens procedurer for informationsindsamling skal sikre, at skolen løbende kan dokumentere sine resultater, herunder dokumentere resultater af indsatsen for at øge elevernes gennemførelse. Dokumentationen skal samtidig indgå i grundlaget for skolens selvevalueringer. Den løbende informationsindsamling skal 1. Belyse, hvordan undervisningen og de valgte arbejdsformer understøtter uddannelsens formål og undervisningensmål og 2. Indeholde en opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald Dette gør, at det fremover bliver relevant for skolen at stille krav til undervisernes IT kvalifikationer og der skabes et naturligt behov for videndeling. Undervisningsministeriet har opstillet en række funktionelle minimumskrav til videndelingssystemer for folkeskolen, jeg mener dog at disse krav også kan anvendes på en erhvervsuddannelse for at sikre, at systemet kan leve op til kravene der stilles til kvalitetssikring og åbenhed, samt arbejdet med elevplaner. Undervisningsministeriets minimumskrav, jeg har tilladt mig kun at inddrag de punkter i nedenstående, som er relevante for en erhvervsskole. Intern og ekstern kommunikation og samarbejde er: 1. Adgang til: 1. Al relevant information, herunder fx skolebestyrelsens principper, ledelsesbeslutninger og fælles retningslinjer 2. Værktøjer til planlægning og koordinering af løbende aktiviteter, møder og nye initiativer 3. Kollaborative og projektorienterede værktøjer: Dels i forhold til det tværgående team- og faglærersamarbejde og dels i forhold til elevernes problemorienterede og samarbejdsbaserede læringsforløb 4

5 2. Adgang til skemalægning: 1. Adgang til de enkeltes klassers fleksible ugeskemaer, herunder mulighed for at lærerne (lærerteams) kan oprette og redigere ugeskemaer på baggrund af skolens grundskemadata 3. Læreradgang til: 2. Værktøjer der understøtter opgavedialog, kommentering og retning af elevernes skriftlige arbejder ( i et begrænset omfang) 3. Målstyring og understøttelse af undervisningsdifferentiering 4. Værktøjer til tilrettelæggelse af procesevaluering og udformning af prøver og tests. 4. Elevadgang til: 1. Porteføljer, logbøger 2. De overordnede mål og handleplaner og udmøntningen i forhold til de enkelte fag/klasser og elever (via den personlige portefølje og logbog) 3. Digitale undervisningsmidler 4. Værktøjer til procesevaluering og gennemførelse af prøver og tests 5. Materialedeling Adgang til at alle kan lægge materialer ind i en given søgbar katalog-struktur og mulighed for at dele dette på tværs af skolen. Yderligere er det ønskeligt, at alle skolens centrale aktører bliver involveret i brugen af platformen fx den interne og eksterne kommunikation. Det gælder skolebestyrelsen, ledelse og administration, stabsfunktioner, lærerne og eleverne. På SOSU Nord har man valgt Skoleintra som platform il videndeling. Skoleintra kan opfylde de minimumskrav, som ministeriet har udarbejdet. I næste del af opgaven vil jeg se på, hvorledes Skoleintra anvendes på SOSU Nord, og på hvilke ting der kan gøres bedre. Skoleintra på Sosu Nord Skoleintra på SOSU Nord består af lærerintra og elevintra, der arbejdes på at finde en måde hvorpå praktikken kan få adgang til elevintra, evt. via forældreintra delen. På Sosu Nord startede implementeringen af skoleintra for 4 år siden. Alle kan læse beskeder og opslag på opslagstavlen i skoleintra. Skoleintra indeholder dog flere muligheder, som det kan være relevant at gøre brug af på skolen. Der er stor forskel på hvor langt de enkelte teams er med at anvende skoleintra. 5

6 Videndeling er endnu ikke en naturlig del af arbejdet på SOSU Nord, der er videndeling i enkelte teams, men der er endnu ingen videndeling på tværs af teams eller afdelinger. Følgende funktioner i skoleintra vil være interessante at få alle til at arbejde med Beskeder Opslagstavlen Samlemapper Dokumenter Koordination, - herunder skema og reservation af lokaler Logbøger Arbejdsrum Vi er for en stor dels vedkommende kommet rigtig langt i forhold til de muligheder der findes i skoleintra. Alle er introduceret til ovenstående punkter og langt de fleste kan anvende disse med sikkerhed. Dog skal der fortsat arbejdes med dette fremover. Ledelsen er blevet mere bevidste om at de også er nødt til, at bruge skoleintra til at videre give informationer, ledelsesreferater og diverse retningslinjer. Det er vigtigt at ledelsen anvender Skoleintra aktivt, ellers har deres intentioner om at få Skoleintra bedre integreret i undervisningen ikke mulig. IT vejlederne har til opgave, at sørge for, at alle er i stand til at anvende skoleintra. I forbindelse med undersøgelsen af undervisernes IT kvalifikationer, oprettes der nu en kursusrække således at de der har behov for at arbejde mere med at anvende skoleintra får mulighed for dette i løbet af sommeren Skoleintra og videndeling Platformen skoleintra giver god mulighed for at dele viden, hvis det anvendes i rigtigt. Der er enkelte teams som gør brug af samlemapperne til videndeling. Det kræver et stykke arbejde at holde tingene ajour og opdaterede, fordi der ikke er nogen der har et egentligt ansvar for dette i teamet, med mindre teamet selv finder en der vil påtage sig opgaven. En mulighed er naturligvis også at der er et punkt på teammøderne, der handler om brugen af samlemapperne osv. Den pædagogiske IT vejleder kan også fungere som inspirator på disse møder. Der vil dog i nogle teams være stor modstand på at anvende skoleintra, dette være sig beskedsystem, opslagstavler og diverse arkiv muligheder, det fremgik tydeligt at kulturundersøgelsen, som jeg arbejdede med i sidste opgave. Det er ikke kun på grund af kollegaernes manglende IT kundskaber, at det er problematisk. Undersøgelsen viste faktisk at der er en del undervisere, som har IT kundskaber på det niveau, som skolen ønsker, men de ønsker dog ikke at bruge IT hverken som videndelingssystem eller i undervisningen. I forhold til denne gruppe er der en meget stor motiverende opgave, der skal tages fat på. Det vil jeg vende tilbage til i min handleplan. Elevintra på Sosu Nord Elevintra er taget i brug på SUSO Nord. Alle elever bliver introduceret til skolens netværk og elevintra. Følgende elementer er relevante at anvende på SOSU Nord. Opslagstavle 6

7 Skema Samlemapper Præsentationsmapper Logbøger Arbejdsrum Arkiv Mulighed for at kommentere opgaver Portefølje Jeg mener, det er relevant at arbejde med ovenstående i undervisningen. Det vil dog lette implementeringen på skolens afdelinger, at ledelsen udarbejdede fælles retningslinjer for, hvorledes der som minimum skal arbejdes med IT i undervisningen. Det videre arbejde med at implementere elevintra, afhænger også meget af undervisens engagement. Der er som jeg ser det, en tæt sammenhæng mellem teamets organisering / funktionalitet og graden af implementering af elevintra i undervisningen. Arbejdet med elevintra i undervisningen kræver, at alle i teamet er enige om, at det er et redskab, som kan bruges aktivt til at dele viden med eleverne og at det er givtigt at eleverne har et sted, hvor de kan samle deres viden. Samtidig giver det rig mulighed for videndeling mellem underviserne. Eleverne er på hjælperuddannelsen, er på skole i to gange 10 uger og en 4 ugers periode, hvor der er afholdes eksamen. Det at der er tale om relativt korte forløb, gør at der til stadighed diskuteres i lærergruppen, hvor megen tid der kan anvendes på i IT. Det er meget kortfattet beskrevet i lærerplanen, hvad det er eleverne skal bruge IT til i undervisningen. Derfor kan det være svært for både ledelse og pædagogiske IT vejledere at motivere underviserne til at anvende IT aktivt i undervisningen. Dog kan vi se blandt, især de yngre elever, at de har en del færdigheder på forhånd og de kan meget nemt anvende og få udbytte af elevintra. Når eleverne har gode IT kompetencer på forhånd vil det være muligt at komme langt med anvendelsen af IT i undervisningen, uden at underviseren skal bidrage med tid til dette. Handleplan I forbindelse med kulturundersøgelsen, som jeg beskrev i tema 3, vil der på skolen i løbet af sommeren, efteråret blive afholdt kurser i relevante programmer, for at sikre at alle undervisere har samme minimumsniveau. Dette kan være med til at øge anvendelsen af IT i undervisningen. Samtidig vil vi prøve at få underviserne til at se at der i visse situationer kan være en pædagogisk merværdi af, at anvende IT i undervisningen. Jeg mener, det er væsentligt at vi i fremtiden bliver bedre til at inddrage IT i undervisningen til blandt andet undervisningsdifferentiering og der er i den nye bekendtgørelse krav om at vi laver læringscentre på skolerne, samt tilbyde lektiecaféer, hvor IT er oplagte muligheder for at lade eleverne arbejde i disse situationer. Der skal i 2008 arbejdes konkret med: Afholdelse af kurser for personalet og ledelsen Ledelsen skal udarbejde retningslinjer for minimumskravet til anvendelse af IT i undervisningen. De pædagogiske IT vejledere skal deltage i teammøder i de enkelte teams for at inspirere til implementering af IT i undervisningen. 7

8 Afholdelse af en pædagogisk dag med IT og integrationen i undervisningen som emne. Digitale undervisningsmidler, hvilke muligheder findes, - hvad har vi brug for. Perspektivering Når jeg ser på vores anvendelse af skoleintra samt de kriterier som Ministeriet har foreslået, disse er beskrevet tidligere, mener jeg, vi til dels bruger mulighederne tilstrækkeligt. Der er mulighed for at anvende evalueringsdelen mere end vi gør, det bliver naturligt at tage hul på dette i forbindelse med den nye bekendtgørelse og kravene om åbenhed og kvalitetssikring. Vi skal fremover lave elektroniske elevplaner sammen med eleverne, det vil også stille krav til IT kvalifikationer og skabe et behov for videndeling, for at sikre åbenhed og gennemskuelighed. Digitale undervisningsmidler er stadig et område, som vi ikke beskæftiger os med, men jeg mener det bliver en nødvendighed, at vi forholder os til dette for at kunne sikre undervisningsdifferentieringen i det elevernes skolebaggrund bliver mere forskellig, og det stiller større krav til underviseren om differentiering. Vi skal meget snart i gang med, at vidensdele på tværs af teamene for at sikre overblik og tilgængelighed af viden i organisationen 8