Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Transkript

1 Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen. Supplerende er der et afsnit, hvor mål og succeskriterier relateres til de forskellige aktivitetsområder som er defineret i projektbeskrivelsen. Intentionen med dette afsnit er at skabe en sammenhæng mellem de tiltag/udviklingsdimensioner som sættes i gang, og den fælles målsætning for tiltagene/udviklingsdimensionerne. Den aktive brug af mål og succeskriterier i udviklingsprojektet er med til at sikre sammenhængskraften i det samlede udviklingsprojekt. Formål At styrke den naturfaglige kultur på de medvirkende skoler. Delmål 1. At sikre progression i natur/teknik undervisningen på de medvirkende skoler. 2. At udvikle modeller for videndeling i skole-til-skole netværk og kommunale netværk om eksempler på naturfaglig kultur. Succeskriterier 1. At relationer mellem naturfaglige aktører på og omkring den enkelte skole forstærkes. 2. At aktørerne på og omkring skolen 1 oplever en samhørig ansvarsfølelse for skolens samlede udvikling på det naturfaglige område. 3. At aktørerne på skolen initierer tiltag, som kan styrke natur/teknik-undervisningen. Disse tiltag kan fx være adgang til nye ideer og faglig ekspertise, fokus på evaluerings- og dokumentationsformer, ressourcepersoner til vejledning af kolleger, fælles forberedelsestid, fysiske rammer og adgang til eksemplariske undervisningsplaner og -materialer. 4. At skolens samlede natur/teknik-undervisning er præget af større koordination og sammenhæng. 5. At der udvikles aktiviteter til og modeller for videndeling i skole-til-skole netværk og kommunale netværk af eksempler på lærersamarbejde og undervisningsaktiviteter. 6. At den positive udvikling projektet skaber er varig både på den enkelte skole, i skole-tilskole netværk samt kommunale netværk. 1 Aktører omkring skolen defineres som: skolens bestyrelse, den kommunale forvaltning, børnehaven, SFO, lokale erhvervsvirksomheder, science centre o.a.

2 Relationen mellem mål, succeskriterier og aktiviteter/udviklingsdimensioner Dette afsnit skaber en sammenhæng mellem igangsatte titlag/udviklingsdimensioner i praksis på skolerne og udviklingsprojektets mål og succeskriterier. Kategoriseringen af titlag/udviklingsdimensioner tager afsæt i den oprindelige projektbeskrivelse. Skolens naturfaglige team Initieringen af en naturfaglig teamtænkning er en grundpille i udviklingen af den enkelte skoles naturfaglige kultur. Det er i skolens naturfaglige team, at arbejdet med at beskrive og koordinere naturfaglige ressourcer og den grundlæggende pædagogiske diskussion om naturfaglig undervisning foregår. Delmål 1 knytter sig til denne udviklingsdimension. Skolens naturfaglige team er et vigtigt forum for udvikling af såvel fælles målsætninger for skolens naturfagsundervisning som fælles planlægning og pædagogiske diskussioner. Succeskriterierne knytter sig alle til denne udviklingsdimension. Skolens naturfaglige team kan ses som afsæt for styrkelse af relationerne mellem aktørerne, at skabe større koordination i og samhørighed om skolens samlede naturfaglige udvikling, udvikling af pædagogiske ideer om undervisningspraksis, arbejdsformer og emner i undervisningen. Skabelsen af et naturfagligt team vil også være med til at sikre en kontinuitet i udviklingen af fagområdet. Kontinuitet over flere år er med til at øge chancen for at udviklingen bliver bedre forankret i skolens kultur, og den kan dermed være med til at udvikle den enkelte lærers og skolens samlede praksis. Den naturfaglige vejleder Den naturfaglige vejleders opgave er at introducere kolleger til undervisningsmaterialer, bidrage til tilrettelæggelse af ekskursioner og emneuger, vejlede ved planlægning af undervisning, tage initiativ til pædagogisk diskussion af skolens naturfaglige undervisning i skolens naturfaglige team, samt deltage i opbygningen af netværk. Delmål 1 og 2 knytter sig begge til denne udviklingsdimension. Skolens naturfaglige team og den naturfaglige vejleder spiller tæt sammen. En pædagogisk diskussion om progression i undervisningen bør involvere alle skolens naturfagslærere med den naturfaglige vejleder som en tovholder. Vejlederens opgave kan også være at bære den lokale naturfaglige kultur videre i et skole-til-skole netværk. Succeskriterierne knytter sig alle til denne udviklingsdimension. Den naturfaglige vejleder vil være involveret i at udvikle relationer mellem skolens aktører, skabe ejerskab til nye tiltag, bidrage til og moderere en pædagogisk diskussion af skolens samlede naturfaglige praksis og være med til at sikre at en udvikling bliver kontinuer og holder i mange år. Lokale undervisningsplaner i naturfag Fælles mål er de retningslinjer som natur/teknik læreren står med, når han skal planlægge og gennemføre sin undervisning. For fagligt kompetente lærere er Fælles mål et godt redskab. Andre lærere kan have sværere ved at forstå betydningen af målene, og omsætte dem til konkrete planer. For disse lærere vil det måske være en støtte at have en undervisningsplan, der er formuleret i konkrete forløb og handletermer tilpasset skolens rammer. Delmål 1 knytter sig til denne udviklingsdimension. Udvikling af lokale læseplaner i et naturfagsteam skaber et bedre grundlag for den samlede progression i faget.

3 Succeskriterier knytter sig til denne udviklingsdimension. Udviklingen af en lokal undervisningsplan er en oplagt sag at tage op for en skoles naturfaglige team eventuelt i samarbejde med den naturfaglige vejleder. Den lokale undervisningsplan kan ses som et af de væsentlige tiltag til at skabe dialog mellem skolens naturfaglige lærere. En lokal undervisningsplan kan også ses som en referenceramme, der skaber bedre mulighed for koordination i naturfagsundervisningen på forskellige klassetrin, og som et dynamisk værktøj der fastholder naturfagsteamets ideer om undervisning over tid. Fælles planlægning fælles ansvar Fælles planlægning refererer til relationen mellem fagteam, årgangsteam og den enkelte lærers undervisningspraksis. Succeskriterier knytter sig alle til fælles planlægning som udviklingsdimension. Fælles planlægning er et oplagt ansvarsområde at tage op for en skoles naturfaglige team eventuelt i samarbejde med den naturfaglige vejleder. Fælles planlægning giver sammenhæng og koordination for de klasser der planlægges for. Kvaliteten af sammenhæng og koordination afhænger af lærernes samarbejde. Hvis fælles planlægning og ansvar skal give sammenhæng og koordination for hele skolens naturfagsundervisning, kræver det, at der planlægges ud fra en fælles forståelse af skolens undervisningsplaner og Fælles mål. Fælles planlægning er en naturlig del af et velfungerende teamsamarbejde, og vil ikke forekomme uden andre dele af teamsamarbejdet som f.eks. dialogen og udvikling af ideer. Fælles planlægning har ingen værdi i sig selv og skaber ikke udvikling. Overdragelsesforretninger Ved lærerskift er det naturligt at lærere taler sammen, men det er ikke altid formaliseret. Lærerskift i natur/teknik forekommer hyppigere end i andre fag, hvilket kan være årsag til lav faglig progression. Udviklingen af en formaliseret overdragelsesforretning kan formodentlig bidrage til øget progression i faget trods hyppige lærerskift. En oplagt opgave for skolens naturfaglige team. Delmål 1 knytter sig til denne udviklingsdimension. At tænke mål på langs vil have betydning for overdragelsesforretninger. Hvilken formel ramme har overdragelsesforretningen? Er man forpligtiget i forhold til en lokal læseplan, klasselogbog eller en anden form? Succeskriterium 3 knytter sig eksplicit til denne udviklingsdimension. Rum til naturfag Skolens rum til naturfagsundervisning, materialesamling og deres organisering og tilgængelighed har stor betydning for undervisningen. Ved rum forstås faglokaler og laboratorier, gangarealer, biblioteket, udstillingsområder, skolens udearealer og andre alternative læringsrum. I projektet kan den enkelte skoles fysiske rammer for natur/teknik undervisningen i form af rum og undervisningsmaterialer tages op til overvejelse. Udarbejdelse af status og udviklingsplaner er centralt i denne sammenhæng. Delmål 1 knytter sig til denne udviklingsdimension. Udviklingen af samlet progression skal kunne ses i skolens naturfaglige rum. F.eks. i den måde emnekasser er organiseret på. Succeskriterium 3 knytter sig til denne udviklingsdimension. Evaluering Evaluering af undervisningen kan dokumentere, at realisering af andre udviklingsdimensioner er med til at styrke den enkelte elevs læring og den samlede progression i natur/teknik.

4 Delmål 1 og 2 knytter sig begge til denne udviklingsdimension. En skoles samlede progression i natur/teknik undervisningen styrkes gennem målsætning og evaluering. Samtidig kan evaluering af undervisningen være med til at fremdrage de gode eksempler der kan komme andre skoler til gavn. Succeskriterier knytter sig alle til denne udviklingsdimension. Evalueringen vil være et væsentligt aktiv i skolens naturfagsteam hvis man videndeler om hvordan evalueringsformer virker og bruges. Evaluering er, sammen med målsætning af undervisning, en forudsætning for at aktørerne på skolen oplever en styrkelse af læringsudbyttet fra år til år. Det er også en betingelse for at kunne styrke læringsudbyttet over tid. For lærerne er evaluering af undervisningen både et redskab og et medie for deres observationer. Samarbejde med eksterne naturfaglige ressourcer Eksterne naturfaglige ressourcer er fx science centre, alternative læringsmiljøer, kommunens tekniske afdeling og erhvervsvirksomheder. Forskning har påvist, at et samarbejde med eksterne naturfaglige ressourcer tilrettelagt på en fornuftig måde, kan bidrage positivt til elevernes samlede læringsudbytte. Delmål 1 og 2 knytter sig begge til denne udviklingsdimension. I forhold til inddragelse af science centre og erhvervsvirksomheders bidrag til den samlede progression i natur/teknik undervisningen, stilles der store krav til lærerens faglighed for at kunne integrere besøg på fornuftig vis. Inddragelse af eksterne naturfaglige ressourcer kræver en fælles bevidsthed om hvad virksomheden kan bruges til i undervisningsmæssig sammenhæng. En kommunal konsulent eller science center kan sagtens være omdrejningspunktet for udvikling af skole-til-skole netværk og kommunale netværk. Det vil så være konsulenten eller science centerets opgave at indsamle og fordele eksempler på god undervisningspraksis. Succeskriterier knytter sig alle til denne udviklingsdimension. Udbytterigt samarbejde med eksterne naturfaglige ressourcer kræver i mange tilfælde, at der er sammenhæng og koordination i undervisningen i forvejen. Men et ud-af-skolen besøg eller en gæstelærer kan inspirere både elever og lærere på uventede måder. Samarbejdet med eksterne naturfaglige ressourcer kan bidrage positivt til videndeling i skole-til-skole netværk og kommunale netværk, men det kræver at den eksterne naturfaglige ressource bidrager med erfaring og viden om udvikling af naturfaglig kultur. Overvejelser Alle tiltag om udvikling af undervisning der har dialogen mellem lærere, ledelse, elever, forældre og andre aktører på og omkring skolen som omdrejningspunkt er vigtige. Gennem dialogen skabes en fælles forståelse af hvilke pædagogiske og organisatoriske principper skolens praksis skal bygge på. En central problemstilling er hvordan den enkelte skole forholder sig til forandringsprocesser? Det kan f.eks. være at udvikle en evalueringskultur på skolen, implementering af ikt-baserede læringsformer, eller overdragelse af klasser til nyansatte lærere. Erfaringerne fra Science Team K viser at de skoler hvor forandrings- og udviklingsprocesser er en integreret del af skolekulturen, er de bedste til at forholde sig til og inkludere nye krav og udviklingsperspektiver. Begreber der skal defineres og præciseres: Hvad er en skoles aktører? Hvad er eksterne naturfaglige ressourcer? Hvad er progression?

5 Hvad er skolens naturfaglige kultur? Hvad vil det sige at en udvikling er varig? Aktørerne omkring skolen skal defineres. Aktørerne omkring skolen defineres som den kommunale forvaltning, SFO, erhvervsvirksomheder, science centre o.a.