Supplerende behandlingspladsassistentuddannelse

Transkript

1 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 9.a, side 1 Supplerende behandlingspladsassistentuddannelse Nærværende uddannelsesplan er ændret i forhold til skift i terminologi fra venteplads til behandlingsplads øvrigt indhold er uændret. Formål Formålet med uddannelsen er at give deltagerne en sådan viden og sådanne færdigheder, at den pågældende kan forebygge og afhjælpe mindre skader hos tilskadekomne på en behandlingsplads uden præhospital lægestøtte. Mål Ved uddannelsens afslutning skal deltageren ved hjælp af lokalt indkøbt behandlingspladsmateriel og eventuelt supplerende materiel, kunne oprette og nedlægge samt virke på en behandlingsplads uden præhospital lægestøtte i fast lokalitet, telt eller container. Resultatet er tilfredsstillende såfremt deltageren demonstrerer sine færdigheder ved: - opsætning af afspærring og lys, indretning af behandlingspladsens indgangsområde/ samlingssted, modtageområde/triageområde, behandlingsområde, observations- og borttransportområde samt depot for materiel. - behandling af småsår, sår, led og muskelskader. - at yde hjælp ved sygdomme og sygdomsrelaterede skader. - at afhjælpe muskelømhed og muskeltræthed. - kommunikation med de tilskadekomne. - At medvirke til et konstruktivt samarbejde. Indhold Behandlingspladsens organisation med og uden præhospital lægestøtte Behandlingspladsens samarbejdspartnere med og uden præhospital lægestøtte Behandlingspladsens udstyr og materiel med og uden præhospital lægestøtte Oprettelse og indretning af behandlingspladsen med og uden præhospital lægestøtte Drift af behandlingspladsen med og uden præhospital lægestøtte Sygdomslære Sygdomsrelaterede skader Ledskader Muskelskader RICE-behandling Småskader Hygiejniske regler/krav Muskeloveranstrengelse Samtaleteknik Etik Undersøgelse for skader Aktiv lytning Tid 37 timer Særlige bestemmelser Deltagerne Minimum have gennemført modulerne A, D, F og H i den modulopbyggede basisuddannelse samt 20 timers Fællesuddannelse Førstehjælp med et

2 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 9.a, side 2 tilfredsstillende resultat jvf. de generelle bestemmelser. Det anbefales endvidere, at Håndtering af tilskadekomne supplerende er gennemført. Kontrol Deltagernes færdigheder vurderes gennem hele uddannelsesforløbet. Uddannelsesbevis Der udstedes uddannelsesbevis til de deltagere, der har gennemgået uddannelsen med et tilfredsstillende resultat, jf. de generelle bestemmelser. Andet Uddannelsen kan endvidere anvendes ved uddannelse af samarittere, og enhedstimerefusion kan gives såfremt forudsætningerne er opfyldt.

3 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 9.a, side 3 Emneoversigt for Supplerende behandlingspladsassistentuddannelse Lektion Emner Velkomst og introduktion. Behandlingspladsens organisation med og uden præhospital lægestøtte. Personellet på behandlingspladsen uden præhospital lægestøtte Arbejdet på behandlingspladsen uden præhospital lægestøtte. Behandlingspladsens udstyr og materiel. Anlæggelse og kontrol af forbindingstyper. Plastre og gazer m.v. Støtteforbindinger. Årsager, virkning, symptomer og førstehjælp til sygdomme og sygdomsrelaterede skader. Undersøgelse af led- og muskelskader. RICE-behandling af led- og muskelskader. Behandling af småskader. Forebyggelse af skadens udvikling. Behandling af muskelømhed og muskeltræthed. Strækøvelser, mobiliseringsøvelser og ernæring. Samtaleteknik. Den tilskadekomnes fysiske og psykiske tilstands indflydelse på samtalen. Etik og etiske grundregler. Undersøgelse af den tilskadekomne. Repetition af genoplivning. Praktik/kontrol. Evaluering og afslutning.

4 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 9.a, side Velkomst og introduktion. Behandlingspladsens organisation med og uden præhospital lægestøtte. Ved lektionens afslutning skal deltageren have kendskab til organisationen af behandlingspladsen med og uden præhospital lægestøtte. Endvidere skal deltageren være orienteret om uddannelsens mål, indhold og gennemførelse. - Gengiver behandlingspladsens organisatoriske forhold med og uden præhospital lægestøtte. - Gengiver behandlingspladsassistenternes samarbejdspartnere når behandlingspladsen er oprettet med præhospital lægestøtte. - Gengiver behandlingspladsassistenternes samarbejdspartnere når behandlingspladsen er oprettet uden præhospital lægestøtte. Håndbog om sundhedsberedskabet. Lokale bestemmelser for oprettelse, drift og retablering af behandlingsplads uden præhospital lægestøtte.

5 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 9.a, side Personellet på behandlingspladsen uden præhospital lægestøtte. Arbejdet på behandlingspladsen uden præhospital lægestøtte. Ved lektionens afslutning skal deltageren kunne oprette behandlingspladsen, til brug uden præhospital lægestøtte. - Sammen med andre behandlingspladsassistenter under anvendelse af materiellet indretter behandlingspladsen, så den kan virke uden præhospital lægestøtte, under hensyntagen til adgangsforholdene, de forbehandlingsde arbejdsopgaver og disses forbehandlingsde indbyrdes størrelse, den aktuelle bemanding, hygiejne og den forbehandlingsde funktionsperiode samt vejrliget. - Håndterer blanketgangen journal, rapporter, blanketter mv. - Rekvirerer ambulance jf. rekvireringsprocedure af ambulance. - Sammen med andre behandlingspladsassistenter nedlægger behandlingspladsen efter endt brug. - Optæller samt supplerer materiellet efter pakningslisterne. - Gengiver de enkelte behandlingspladsassistenters funktion og arbejdsområde/- opgaver i forbindelse med driften af behandlingspladsen. Håndbog om Sundhedsberedskabet. Lokale bestemmelser for oprettelse, drift og retablering af behandlingsplads uden præhospital lægestøtte. Lokalt udarbejdede rapporter, blanketter mv. samt lokalt udarbejdede procedurer og retningslinier.

6 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 9.a, side Behandlingspladsens udstyr og materiel. Hygiejniske regler/krav. Funktionsbaseret arbejdsteknik samt optagelse på båre. Ved lektionens afslutning skal deltageren kunne anvende supplerende indkøbt udstyr og materiel til brug på behandlingspladsen uden præhospital lægestøtte samt kunne håndtere og efterleve de hygiejniske krav/regler på behandlingspladsen. Endvidere skal deltageren kunne anvende arbejdsteknikker og have forståelse for vigtigheden af disse, således at deltageren i det fortsatte praktiske arbejde fremover anvender grundreglerne for løft og sætning, bæring, trækning og drejning med byrder samt overholder sikkerhedsbestemmelser for omgang med det anvendte materiel. - Før brugen samler, klargører og funktionsprøver udstyret/materiellet. - Under brugen kontrollerer tilstand og funktion af udstyret/materiellet. - Efter brugen rengører, adskiller og optæller udstyret/materiellet. - Ved arbejde anvender rygsøjlens stærke positioner og undgår at bruge rygsøjlens svage positioner. - Ved arbejde anvender grundreglerne for løft, bæring, trækning og skub. - Sammen med kollegaer optager den tilskadekomne på båre under hensyntagen til den ydede førstehjælp samt at hoved, hals, rygsøjle og bækken ikke bevæges under optagelsen. - Om påkrævet indpakker den tilskadekomne så skånsomt som muligt i tæpper eller lignende for at beskytte mod klimaet, og det gøres under hensyntagen til den tilskadekomnes skader, tilstand og den ydede førstehjælp. - Ud fra den tilskadekomnes skader, tilstand og den ydede førstehjælp vælger den bedst egnede lejringsmetode for den tilskadekomne og lejrer den tilskadekomne på en så optimal måde som muligt. - Sammen med kollegaer er i stand til at transportere den tilskadekomne på båren under hensyntagen til den tilskadekomnes skader, tilstand og den ydede førstehjælp. - Efterlever de hygiejniske regler/krav på behandlingspladsen for så vidt angår materiel-, behandlingsplads- og personlig hygiejne samt efterlever regler/krav for minimering af smitte fra tilskadekommen til tilskadekommen, fra tilskadekommen til assistent og fra assistent til tilskadekommen. Manualer og brugsanvisninger til det supplerende materiel. Diverse publikationer fra Arbejdsmiljøfondet. Brancheudvalgene for uddannelse inden for landtransportområdet. "Arbejdsstillinger, Grundregler, Gravearbejde". Håndtering af til skadekomne. Anvisninger for fysisk uddannelse og træning specialtræning, FGS 3 3. del, Forsvarets Gymnastikskole Mundtlig feedback og anvisninger i lektionens forløb. Indhold: Lokalt indkøbt udstyr og materiel, eksempelvis: - Radiomateriel. - FHJ-tasker el.lign. - Behandlingstasker. - Telt el.lign. - Bårer. - Funktionsbaseret arbejdsteknik. - Optagelse på båre. - Lejer. - Fikseringsmaterialer. - Anlæggelse og kontrol af fikseringer. - Hygiejne. - Krav / regler.

7 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 9.a, side Forbindinger og plastre. Ved lektionens afslutning skal deltageren kunne anvende supplerende indkøbt forbindingsmaterialer til dækning af sår og anlæggelse af støtteforbindinger på alle led undtagen rygsøjlen. - Forbinder de åbne sår uden at berøre de sterile dele af forbindingsmaterialerne og således at hele såret er dækket af sterilt materiale. - Udvælger og tildækker de forskellige typer af sår ved hjælp af plastermateriale. - Ved anlæggelsen af støtteforbinding lægger forbindingen stramt uden at afskære blodtilførslen og nervebanerne, dækker ca. to tredjedele af den foregående rundtur og starter støtteforbindingen over leddet og afslutter den nedenfor leddet. - Vurderer om den tilskadekomne skal tilses af/sendes til læge for behandling med det samme. - Vurderer om den tilskadekomne efter behandling på behandlingspladsen skal efterbehandles/tilses af læge eller lignende. Manualer og brugsanvisninger til det supplerende indkøbte forbindingsmateriel. Kompendie vedrørende støtteforbindinger. Førstehjælpsbøger. Indhold: Anvendelsen af supplerende indkøbte forbindings-materialer, eksempelvis: - Plasterforbindinger. - Plastertyper. - Gazetyper. - Gelatine. - Kunstig hud. - Elastiske forbindinger. - Forbindingsmateriale r. - Anlæggelse og kontrol af forbindinger. - M.v.

8 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 9.a, side Sygdomme og sygdomsrelaterede skader. Ved lektionens afslutning skal deltageren kunne yde førstehjælp til og have for-ståelse af årsager, symptomer og virkninger til sygdomme og sygdomsrelaterede skader. Resultatet er tilfredsstillende såfremt deltageren med egne ord forklarer årsager, symptomer og virkninger til: - Sygdomsfremkaldte kramper og sørger for at vedkommende ikke skader sig selv og efterfølgende kommer under tilsyn af en læge. - Sukkersyge og hvis vedkommende udviser symptomer på sukkersyge (med for højt insulinniveau) sørger for at denne spiser eller drikker noget sukkerholdigt. - Hedeslag/solstik og bringer vedkommende væk fra solen/varmen, køler fødder, hænder, isse m.v. med køligt vand. - Astma og lejrer vedkommende siddende, løsner stramtsiddende tøj og hjælper vedkommende med at tage sin medicin eller sørger for at vedkommende bliver tilset af en læge. - Dehydrering/væskeunderskud og giver vedkommende rigeligt med vand at drikke, samt kan afgøre om eventuel hovedpine skyldes dehydrering/væskeunderskud eller slag mod kraniet (hjernerystelse). - Allergiske reaktioner og lejrer vedkommende siddende og i ro samt sørger for at vedkommende bliver tilset af en læge ved bevidstløshed trinvis førstehjælp. - Skovflåt og fjerner den med en pincet eller tang inden for 24 timer. - Alkoholforgiftning og observerer vedkommende; ved svære tilfælde sørger for at vedkommende bliver tilset af en læge. - Forgiftninger og forsøger at fremkalde opkastning samt efterfølgende sørger for at vedkommende bliver tilset af en læge. - Hyperventilation og forsøger at standse denne ved kontrolleret at nedsætte iltindholdet i indåndingsluften. - Kollaps/udmattelse og yder trinvis førstehjælp/almindelig førstehjælp afhængig af den tilskadekomnes øjeblikkelige almentilstand. - Samt gengiver og efterlever reglerne for administration af medicin. Førstehjælpsbøger. Lærebog for instruktører i førstehjælp, Beredskabsstyrelsen. Lokalt udarbejdede retningslinier/procedurer. Stoffer, hvad gør jeg? af Peter Piil. dk menupunkt Borgerinfo Indhold: - Kramper. - Hedeslag/solstik. - Alkoholforgiftning. - Forgiftning (rusmidler). - Sukkersyge. - Astma. - Dehydrering/væskeunderskud. - Allergiske reaktioner. - Skovflåt. - Hyperventilation. - Kollaps/udmattelse. - Administration af medicin.

9 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 9.a, side Knoglebrud samt led- og muskelskader. Ved lektionens afslutning skal deltageren kunne yde førstehjælp til akut opståede knoglebrud samt led- og muskelskader ved hjælp af RICEprincippet. - Er i stand til at undersøge for og konstaterer eventuelle muskelskader, forstuvninger, ledskred og/ eller brud hos den tilskadekomne. - Undersøger for og ved brud på ekstremiteterne yder situationsbestemt og målrettet førstehjælp ved anlæggelse af til formålet egnet fikseringsmateriale samt minimerer shock, under efterlevelse af sikkerhedsbestemmelser for anlæggelse af fikseringsmateriel - Undersøger det pågældende led for skader på ledbåndene. - Undersøger det pågældende led for skader på ledfladerne. - Undersøger det pågældende led for forstuvning og ledskred. - Undersøger musklen for fibersprængninger, samt er i stand til at vurdere fibersprængningens dybde. - Undersøger for bristninger i knogletilhæftninger (mellem sene og knogle) og i muskeltilhæftninger (mellem sene og muskel). - Behandler den akut opståede led- og/eller muskelskade ved at holde den skadede legemsdel i Ro, lægge Is på det skadede område, anlægge Compression (stramt elastikbind) på det skadede område og Elevere (hæve) det skadede område, under efterlevelse af sikkerhedsbestemmelser for anlæggelse af forbindinger. Rolf Wirhed: Anatomi og bevægelseslære i Idræt. Lars Peterson og Per Ren-ström: Idrætsskader Idræts-træning. Emnehæfte Idrætsskader nej tak fra Dansk Idræts Forbund. Artikel fra bladet Instruktøren nummer 6- se Indhold: - Knoglebrud. - Forstuvninger. - Muskelskader. - Ledbåndsskader. - Undersøgelse af led og muskler. - RICE (ICE). Lektionen kan med fordel gennemføres af en idrætsfysioterapeut.

10 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 9.a, side Behandling af småskader. Ved lektionens afslutning skal deltageren kunne behandle småskader, forebygge forværring af småskader og vurdere hvornår skaden skal behandles af læge. med de supplerende indkøbte materialer, under hensyntagen til skadens størrelse og infektionsfare, behandler eller færdigbehandler: - Mindre snitsår og rifter ved afrensning og efterfølgende anlægger steril forbinding. - Hudafskrabninger ved afrensning med neglebørste og sæbe for at forebygge asfalt-eksem og efterfølgende anlægger steril forbinding. - Splinter ved at trække splinten ud samme vej som den er kommet ind. - Vabler der skal drænes med et drænhul på ca. 1-1½ mm i diameter og efterfølgende anlægger steril forbinding. - Vabler der ikke skal drænes med en aflastende og forebyggende steril forbinding. - Ved sårrensning anvender rent vand og sæbe samt eventuelt en neglebørste. - Ved buler, hæmatomer og blå mærker køler det berørte område inden for de første 24 timer og derefter varmebehandler det berørte område. - Ved øjenskyldning skyller inde fra næseryggen og udefter, når det er ætsende stoffer i øjet. - Ved øjenskyldning skyller udefra og indefter mod næseryggen, når det er fremmedlegemer i øjet. - sørger for, at skader der ikke færdigbehandles, bliver tilset af en læge. Førstehjælpsbøger. DRK, bladet Førstehjælp og sundhedsfremme, nummer 83 og 90. Indhold: - Snitsår. - Hudafskrabninger. - Rifter. - Brandvabler. - Slidvabler. - Splinter. - Infektionsforebyggels e. - Vurdering af vabler. - Vurdering af småskader. - Sårrensning. - Øjenskyldning.

11 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 9.a, side Behandling af muskelømhed og muskeltræthed. Ved lektionens afslutning skal deltageren kunne lindre/afhjælpe muskelømhed og muskeltræthed som følge af overanstrengelse eller overbelastning. - Øger blod- og væskegennemstrømningen i musklen ved anvisning og demonstration af strækøvelser for de overanstrengte/-belastede muskler. - Øger blod- og væskegennemstrømningen i musklen ved anvisning og demonstration af mobiliseringsøvelser for de overanstrengte/-belastede muskler. - Kommer med forslag til simple væske- og kostindtagelse for at bedre restitutionen af de overanstrengte/-belastede muskler. Idrættens Træningslære (udgivet i samarbejde med Dansk Idræts Forbund). Team Danmark hæfte: Kost og præstation. Sven-Anders Sölveborn: Stretching. Lars Peterson og Per Ren-ström: Idrætsskader Idræts-træning. Indhold: - Strækøvelser. - Mobiliseringsøvelser. - Ernæring.

12 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 9.a, side Samtaleteknik. Etik. Afdækning af skader og den almene tilstand. Ved lektionens afslutning skal deltageren kunne afdække den tilskadekomnes skader/almene tilstand gennem en systematisk række af spørgsmål og kunne anvende en hensigtsmæssig samtaleteknik i samtalen med den tilskadekomne, under hensyntagen til den tilskadekomnes fysiske og psykiske tilstand samt etiske grundregler. - Anvender en systematisk række af specifikke spørgsmål for at afdække ikke synlige skader og/eller den almene tilstand hos den tilskadekomne. - Anvender åbne og/eller lukkede spørgsmål efter den tilskadekomnes tilstand. - Stiller informative og opklarende spørgsmål og derigennem bibeholder en åben dialog. - Stiller spørgsmålene efter princippet om aktiv lytning og derigennem kommer om bag den tilskadekomnes situation. - Efterlever de etiske grundregler i kommunikationen med den tilskadekomne. Førstehjælpsbøger. Ledelse og Uddannelse (Forsvarskommandoen 1998). Robert Eggersen: Om undervisning. Lokalt udarbejdede retningslinier/procedurer. Indhold: Samtale med: - Typiske tilskadekomne. - Paniske. - Berusede/påvirkede. - Spørgeteknik for at afdække skader og almen tilstand. - Etiske grundregler.

13 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 9.a, side Repetition af genoplivning. Ved lektionens afslutning skal deltageren kunne anvende basal genoplivning (BLS) til en bevidstløs uden livstegn. Resultatet er tilfredsstillende, såfremt deltageren: - sikrer sig at ulykken er standset - undersøger bevidsthedsniveau ved at tale, ruske og evt. smertepåvirke - bruger hoved-bøj kæbe-skub ( head-tilt/chin-lift maneuver ) til at skabe frie luftveje - undersøger vejrtrækning ved at se, føle og lytte - opretholder frie luftveje under kunstigt åndedræt - benytter mund-til-mund-metode som førstevalg og mund-til-næse-metode som andet valg ved kunstigt åndedræt - ved kunstigt åndedræt blæser til brystkassen hæver sig - ved konstatering af livstegn observerer for: - vejrtrækningsforsøg - bevægelse/trækninger - hoste - udpeger trykstedet til nederste halvdel af brystbenet uanset aldersgruppe - giver hjertemassage med frekvensen minimum 100 tryk min -1 uanset aldersgruppe - anvender forholdet 15:2 (tryk/kunstigt åndedræt) ved voksne og 5:1 (tryk/kunstigt åndedræt) ved spædbørn og småbørn Førstehjælpsbøger. Håndtering af tilskadekomne. Samt med egne ord forklarer, at kontrol af livstegn ikke omfatter pulskontrol, såfremt førstehjælperen er lægperson.

14 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 9.a, side Øvelse. Evaluering og afslutning. Ved lektionens afslutning skal deltageren have virket på en behandlingsplads uden præhospital lægestøtte. Endvidere skal deltageren have haft mulighed for at fremkomme med konstruktiv kritik af uddannelsen og uddannelsesforløbet. Resultatet er tilfredsstillende såfremt deltageren som praktikant på en behandlingsplads uden præhospital lægestøtte, under overvågning af instruktøren har anvendt den indlærte viden og demonstreret sine færdigheder ved: - Opstilling, drift og sammenpakning af behandlingspladsens udstyr og materiel. - Behandling af småsår, sår, led og muskelskader. - At yde hjælp til sygdomme og sygdomsrelaterede skader. - At afhjælpe muskelømhed og muskeltræthed. - Kommunikationen med de tilskadekomne. - Håndtering og efterlevelse af de hygiejniske krav/regler på behandlingspladsen. Praktisk kontrol under observation af en instruktør på en behandlingsplads uden præhospital lægestøtte. Er det ikke muligt at foretage kontrollen under virket på en behandlingsplads uden præhospital lægestøtte eller der ikke er repræsenteret opgaver fra alle lektionerne, kan kontrollen helt eller delvist gennemføres som handleprøver med momenter fra lektionerne 1 til 10.