Der forudsættes læsefærdigheder i engelsk. Anbefalede faglige forudsætninger: målet med kurset er, at den studerende opnår:

Transkript

1 Fagmodulkursus 3: Psykologiske fokusområder: social-, udviklings-, personligheds-, og kognitionspsykologi Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Fagmodul i Psykologi fagmodulkursus Dansk tilmelding via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på studieadministrationens hjemmeside. Studiemæssige forudsætninger Det anbefales, at den studerende har gennemført Psykologis BA Fagmodulkursus 1 inden Fagmodulkursus 3 begyndes. Fremmedsproglige forudsætninger Anbefalet_faglige_forudsætninger Der forudsættes læsefærdigheder i engelsk Anbefalede faglige forudsætninger: 4. Inden påbegyndelse af dette fagmodul anbefales den studerende at have tilegnet sig viden, færdigheder og kompetencer svarende til kurset subjektivitet og læring fra basisdelen af den humanistiske bacheloruddannelse. 5. Målbeskrivelse (bedømmelseskriterier) målet med kurset er, at den studerende opnår: viden: viden om undersøgelser og deres teoretiske problemstillinger indenfor de kognitions- udviklings-, personligheds- og socialpsykologiske fokusområder kendskab til metodologiske og videnskabsteoretiske problemstillinger indenfor kognitions-, udviklings-, personligheds- og socialpsykologiske fokusområder færdigheder: færdighed i at analysere problemstillinger, som er forbundet med kognitions-, udviklings-, personligheds- og socialpsykologi, samt perspektivere disse områder i et kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv. færdigheder i at anvende kognitions-, udviklings-, personligheds- og socialpsykologiske teorier i en selvstændig analyse af undersøgelsers konkrete problemstillinger. færdighed i at formidle og diskutere den psykologiske viden og indsigt, der udspringer fra fokusområderne, skriftligt og mundtligt. kompetencer: kompetence til at analysere og arbejde selvstændigt med videnskabelig psykologisk litteratur indenfor fokusområderne kompetence til at behandle teoretiske og praktiske problemstillinger, ved hjælp af videnskabelig litteratur fra fokusområderne, herunder at kunne gennemføre en selvstændig og kritisk diskussion af de teoretiske tilgange, der er anvendt. kompetence til at perspektivere videnskabelig litteratur fra fokusområderne i forhold til psykologiske og/eller samfundsmæssige implikationer af problemstillinger. Overordnet indhold Kurset giver i tematiseret form en grundig indføring i fire hovedområder inden for psykologien: udviklingspsykologi, personlighedspsykologi, kognitionspsykologi og socialpsykologi. Kurset fokuserer på en række teoretiske problemstillinger, som er forbundet med områderne, set i en samfundsmæssig kontekst. Kurset belyser de fire hovedområders teoretiske, videnskabsteoretiske og metodologiske

2 implikationer, og giver et indblik i grundlæggende psykologiske problemstillinger indenfor områderne. Uddybende beskrivelse Undervisnings- og arbejdsform De enkelte kursusgange indeholder uddybende beskrivelser. hver kursusgang består at en forelæsning med dertilhørende undervisning i hold. på holdene arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner af semesterets litteratur. de studerende får på holdene vejledning i at tage aktivt del i planlæggelsen og ledelsen at de enkelte undervisningsgange. på holdene er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Forventet arbejdsindsats (ectsdeklaration) antal undervisningsgange 5 samlede forventede arbejdsindsats 135 timer undervisning pr. gang 3,75 timer forberedelsestid pr. gang 18,8 timer opgaveskrivning/eksamen 22,2 timer evaluering 15 minutter der indgår tekster på dansk og engelsk på omkring 500 sider. titler på litteratur findes på de enkelte kursusgange. På Fagmodulkursus 3 danner de følgende klassiske tekster baggrund for diskussionerne i forelæsninger og klynger, og skal læses inden kursus starter: Dencik, L. (2005). Hverdagslivets socialpsykologi. I J. Bjerg & A. Westerling (red.), Hverdagsliv, barndom og familie, undervisning, arbejde: 10 år psykologi på Roskilde Universitetscenter (s. 3-11). Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Gergen, K. (1973). Social psychology as history. Journal of Personality and Social Psychology, 26(2), Bertelsen, P. (2001). Personlighedspsykologi. København: Frydenlund. S Danziger, K. (1997). Naming the mind. London: Sage. S Prøveform Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig hjemmeopgaver ud fra bundne spørgsmål. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ad 1. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % af undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger. Ad 2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål: Omfanget af opgaven skal være på 3-5 normalsider og er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hjemmeopgave der afviger fra omfangskravet afvises fra bedømmelse. Prøvens længde er 3 døgn (inkl. weekend og helligdage). Der gives én samlet karakter. Omprøveform Omprøve: 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave (inkl. weekend og helligdage) på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøvetype Bedømmelse Censur Individuel prøve 7-trinsskala Ingen (dvs. at underviser bedømmer)

3 Evaluering- og feedback former Undervisningsansvarlig Underviser Eksamensadministration Løbende feedback på mundtlige oplæg. løbende mundtlig evaluering på klyngen. Fokusgruppebaseret evaluering ved slut af kursus - følgende evalueringspraksis på psykologi. Tilbud om kollektiv feedback på essays. Niklas Alexander Chimirri (chimirri@ruc.dk) Bjarne Jacobsen(bjarnej@ruc.dk) Katia Dupret(katia@ruc.dk) Hans H. K. Sønderstrup-Andersen(hsan@ruc.dk) Niklas Alexander Chimirri(chimirri@ruc.dk) Susanne Ekman(ekman@ruc.dk) IMT Studieadministration (imt-studieadministration@ruc.dk) kursusgange 1. kursusgang :15 til :00 Underviser Bjarne Jacobsen ( bjarnej@ruc.dk ) eksistens og kropsskader undersøgelser, som er eksistentielt relevante, vil kunne være af vidt forskellig karakter. dog er det sådan, at de undersøgelser, som bevæger sig tættest op af spørgsmålet om, hvad det egentligt vil sige at eksistere, anlægger et subjektivt perspektiv og gør brug af en fænomenologisk metode. kursusgangen opholder sig ved en undersøgelse, gennemført på fænomenologisk grundlag, som fokuserer på de betydninger, skader på kroppen, forvoldt gennem sygdom, kan afstedkomme. undersøgelsen er flankeret af en teoretisk tekst, hvor kierkegaards psykologiske forståelse er forsøgt appliceret på de problemstillinger, der kan opstå ved somatisk sygdom og skade. jacobsen, b. (1999). sygdom og krise: den somatiske sygdom og skade vurderet ud fra kierkegaards begreber. psyke & logos, 20(1), finlay, l. (2003). the intertwining of body, self and world: a phenomenological study of living with recently-diagnosed multiple sclerosis. journal of phenomenological psychology, 34(2), kursusgang - Klynger :15 til :00 klynge 1 v. Marian Nielsen : klynge 2 v. Magnus Dahl : klynge 4 v. Niklas Chimirri : Hutchins, E., & Klausen, T. (1996). Distributed cognition in an airline cockpit.

4 2. kursusgang :15 til :00 Underviser Susanne Ekman ( ekman@ruc.dk ) kritisk teori som ramme for empiriske analyser i denne forelæsning skal vi beskæftige os med kritisk teori udmøntet i konkret empiri. hovedteksten er derfor petersen og willigs artikel om, hvordan børnehavepædagoger oplever det løbende krav om fleksibilitet som en umyndiggørelse, idet de professionelle rammer opløses og muligheden for på den ene side at ytre kritik og på den anden side opnå anerkendelse forsvinder. artiklen tager afsæt i honneths teoriapparat og er således forankret i den såkaldte tredje generation af frankfurterskolen og kritisk teori. petersen, a., & willig, r. (2011). the demand for flexibility as a process of disenfranchisement. distinktion: scandinavian journal of social theory, 12(3), ekman, s. (2015). selvumyndiggørelse i anerkendelsens navn. i c. eriksen & j. haviv (red.), umyndiggørelse. (s ). aarhus: klim. tweedie, d., & holley, s. (2016). the subversive craft worker: challenging 'disutility' theories of management control. human relations, 69(9), kursusgang - Klynger :15 til :00 klynge 1 v. Marian Nielsen : klynge 2 v. Magnus Dahl : klynge 4 v. Niklas Chimirri : Tweedie, D., & Holley, S. (2016). The subversive craft worker: Challenging 'disutility' theories of management control. Human Relations, 69(9), kursusgang :15 til :00 Underviser Hans H. K. Sønderstrup-Andersen ( hsan@ruc.dk ) distribueret kognition og fælles situationsbevidsthed forelæsningen sigter på at give viden om teoretiske, metodiske og praktiske problemstillinger inden for en hverdagslivs socialpsykologisk inspireret forståelse af et udvalgt kognitionspsykologisk område. med udgangspunkt i empiriske undersøgelser vil der i forelæsningen diskuteres teorier og begreber inden for distribueret kognition. fokus vil især være på at belyse fænomenet team (or shared) situation awareness eller på dansk distribueret situationsbevidsthed. på baggrund af en forståelse af distribueret kognition fokuserer forelæsningsteksten på at udrede og diskutere en ramme for begrebet fælles situationsbevidsthed. artiklen ser nærmere på hvorledes et socialpsykologisk orienteret forskningsområde kan bidrage til en forståelse af fælles situationsbevidsthed, som er relateret til en situeret social organisering af arbejde, der involverer mennesker og artefakter i en dynamisk samspil. således berøres der tre social-psykologiske teoretiske temaer, distribueret viden, social interaktion og situeret arbejdsbevidsthed.

5 sønderstrup-andersen, h. h. k., & andersen, h. b. (2004). shared situation awareness as mutual knowledge. i h. h. k. andersen, h. b. andersen, b. g. hilburn, r. zon, a. blechko, j. ober & g. hauland, coding and inferences from visual and other behavioural data (pp. 6-22). danmarks tekniske universitet (dtu). (denmark. forskningscenter risø. risø-r; no. 1474(en)). hutchins, e., & klausen, t. (1996). distributed cognition in an airline cockpit. 3. kursusgang - Klynger :15 til :00 klynge 1 v. Marian Nielsen : klynge 2 v. Magnus Dahl : klynge 4 v. Niklas Chimirri : Finlay, L. (2003). The intertwining of body, self and world: A phenomenological study of living with recently-diagnosed multiple sclerosis. Journal of Phenomenological Psychology, 34(2), kursusgang :15 til :00 Underviser Niklas Alexander Chimirri ( chimirri@ruc.dk ) Undervisningen finder sted i bygning 26, i underetagen sociokulturelle undersøgelser af udviklingen forelæsningen tager udgangspunkt i udviklingspsykologiske problemstillinger med henblik på at demonstrere, hvordan man ud fra teorier med kulturhistoriske rødder kan arbejde med teoretiske begreber for at udforske menneskers sociale hverdagsliv. særligt diskuterer forelæsningen, hvordan teoretiske begreber kan bidrage til at forstå børns udvikling som knyttet til deltagelse i hverdagslivet. samtidigt viser oplægget, at børns udviklingspsykologiske problematikker altid må forstås som knyttet til overordnede samfundsmæssige problematikker. analyser må således trække forbindelser mellem børns situerede deltagelse og inddrage viden om de sociale praksisser, børn deltager i herunder inddrage andre børn og voksnes perspektiver. guldbrandsen, l. m. (1998). i barns dagligliv: en kulturpsykologisk studie av jenter og gutters utvikling. oslo: universitetsforlaget. kapitel 1 (s , samt s ). chimirri, n. a. (2013). expanding the conduct of everyday life concept for psychological media research with children. i a. marvakis, j. motzkau, d. painter, r. ruto-korir, g. sullivan, s. triliva & m. wieser (red.), doing psychology under new conditions (s ). concord: captus. s højholt, c. (2000). børns udvikling og deltagelse: en teoretisk udfordring. nordiske udkast, 28(1), winther-lindqvist, d. (2009). game playing: negotiating rules and identities. american journal of play, 2(1), kursusgang - Klynger :15 til :00

6 klynge 1 v. Marian Nielsen : klynge 2 v. Magnus Dahl : klynge 4 v. Niklas Chimirri : Winther-Lindqvist, D. (2009). Game playing: Negotiating rules and identities. American Journal of Play, 2(1), kursusgang :15 til :00 Underviser Katia Dupret ( katia@ruc.dk ) en aktør-netværksteoretisk tilgang i socialpsykologien til denne forelæsning udfoldes begreber til at kunne analysere forholdet mellem teknologier og mennesker fra et aktør-netværks teoretisk perspektiv. studiet af menneskers tilblivelsesprocesser ses i tæt samspil og betinget af deres sociale og organisatoriske og ikke mindst materielle omgivelser. her sættes fokus på, at de teknologier, den enkelte er omgivet af og bruger, har en betydning for, hvordan vi kan forstå betingelserne og tilblivelsesprocesser for det enkelte individ. vi gennemgår overordnet forskellige tilgange til at forstå teknologi som henholdsvis determinerende, underlagt og medkonstituerende for menneskelig handling og tilblivelse. herudover drøfter vi, hvordan man kan arbejde med subjektivitet fra et aktørnetværksteoretisk perspektiv. olesen, f., & kroustrup, j. (2007). ant: beskrivelsen af heterogene aktør-netværk. i c. b. jensen, p. lauritsen & f. olesen (red.), introduktion til sts: science, technology, society (s ). københavn: hans reitzels forlag. jensen, t. (2011). pædagogisk dokumentation mellem kategorier og kreativitet. i c. højholt (red.), børn i vanskeligheder samarbejde på tværs (s ). københavn: dansk psykologisk forlag. bendixen, m. (2015). ledelse af de selvledende med aktør-netværksteoretiske greb. erhvervspsykologi, 13(1), kursusgang - Klynger :15 til :00 klynge 1 v. Marian Nielsen : klynge 2 v. Magnus Dahl : klynge 4 v. Niklas Chimirri : Eksamen :00 til :00 Opgaveformuleringen er tilgængelig i Digital Eksamen: 17. oktober 2017, kl

7 Opgavebesvarelsen skal senest afleveres i Digital Eksamen: 20. oktober 2017, kl Reeksamen :00 til :00 opgaveformuleringen er tilgængelig i digital eksamen: 15. januar 2018, kl opgavebesvarelsen skal senest afleveres i digital eksamen: 20. januar 2018, kl