studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

Transkript

1 Kursus 3: Psykologiske fokusområder: Social-, Udviklings- og Personlighedspsykologi Om kurset Fag Hjemmeside Kursustype Tilmelding Fagmodul I psykologi studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/ Fagmodulkursus Tilmelding foregår via STADS selvbetjening i perioden 1. maj maj 2015 Link til STADS-selvbetjening: Klik her Spørgsmål vedr. tilmelding sendes til hum-bach@ruc.dk. Kursus starter Undervisningstidspunkt Undervisningssted Forudsætninger Se nærmere under de enkelte kursusgange Se nærmere under de enkelte kursusgange Fremmedsproglig læsefærdighed: Der forudsættes læsefærdighed i engelsk. Det anbefales, at den studerende har gennemført fagmodulkursus 1 inden fagmodulkursus 3 begyndes. Fagmodulkursus 2 og fagmodulprojektet skal gennemføres i samme semester som fagmodulkursus 3 fordi der er tale om et sammenhængende didaktisk forløb. Anbefalede faglige forudsætninger Inden påbegyndelse af dette fagmodul anbefales den studerende at have tilegnet sig viden, færdigheder og kompetencer svarende til kurset Subjektivitet og læring fra basisdelen af Den Humanistiske Bacheloruddannelse. Formål Kurset kan læses som en del af det samlede fagmodul i Psykologi som i følge 1 i fagmodulbeskrivelsen for Psykologi har til formål: "...i tematiseret form at indføre den studerende i psykologiens centrale teorier og deres grundlagsproblematikker vedrørende udvikling, personlighed og socialitet set i en samfundsmæssig og kulturel kontekst. Den studerende skal gennem sit studium i dette modul opbygge kendskab til og kunne anvende teori, begreber, metoder til undersøgelse og analyse af problemstillinger forbundet med udviklings-, personligheds- og socialpsykologi set i en samfundsmæssig og kulturel kontekst. Fagmodulet i Psykologi har endvidere til formål at kvalificere den studerende til at påbegynde en kandidatuddannelse i Psykologi eller beslægtede kandidatuddannelser. Stk. 2. Fagmodulet indgår som det ene af de to fagmoduler, der indgår i Roskilde Universitets bacheloruddannelser. Fagmodulet er normeret til 35 ETCS. Fagmodulkursus 3 er normeret til 5 ECTS-point. Kurset giver i tematiseret form en grundig indføring i tre hovedområder inden for psykologien: udviklingspsykologi, personlighedspsykologi og socialpsykologi. Kurset fokuserer på en række teoretiske problemstillinger, som er forbundet med områderne, set i en samfundsmæssig kontekst. Kurset belyser de tre hovedområders teoretiske, videnskabsteoretiske og metodologiske implikationer, og giver et indblik i grundlæggende psykologiske problemstillinger indenfor områderne. Undervisningsform Kursus

2 Bedømmelseskriterier Målet med kurset er, at den studerende opnår: Viden: Viden om teoretiske og praktiske problemstillinger indenfor de udviklings-, personligheds- og socialpsykologiske fokusområder Kendskab til metodiske og videnskabsteoretiske problemstillinger indenfor de udviklings-, personligheds- og socialpsykologiske fokusområder Færdigheder: Færdighed i at analysere problemstillinger, som er forbundet med udviklings-, personligheds- og socialpsykologi, samt perspektivere disse områder i et kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv Færdighed i kunne demonstrere fortrolighed med fokusområdernes videnskabsteoretiske diskussioner og metodologiske implikationer Færdighed i at anvende udviklings-, personligheds- og socialpsykologiske teorier i en selvstændig analyse af konkrete problemstillinger Færdighed i at formidle og diskutere udviklings-, personligheds- og socialpsykologisk viden og indsigt skriftligt og mundtligt Kompetencer: Kompetence til at analysere og arbejde selvstændigt med udviklings-, personligheds- og socialpsykologisk videnskabelig litteratur samt perspektivere denne i forhold til psykologiske og/eller samfundsmæssige implikationer Kompetence til at organisere og behandle teoretiske og praktiske problemstillinger, ved hjælp af udviklings-, personligheds- og socialpsykologisk videnskabelig litteratur, herunder at kunne gennemføre en selvstændig og kritisk diskussion af de teoretiske tilgange, der er anvendt. Eksamensform Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % af undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Omfanget af opgaven skal være på 3-5 normalsider og er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. Bedømmelse: 7-trins-skala Censur: Ingen Reeksamensform Afløsningsopgave Eksamenstidspunkt Essay udleveres 13. oktober 2015 kl. 17:00 Indlevering af essay 16. oktober 2015 kl. 17:00 Den 18. oktober 2015 kl. 17:00: indlevering af afløsningsopgave Reeksamenstidspunkt Udlevering den 6. januar 2016 kl. 12:00 Indlevering den 11. januar 2016 kl. 12:00 Undervisningsevalueringsform.

3 Undervisningsmaterialer. Undervisningsansvarlig Hans H. K. Sønderstrup-Andersen ( hsan@ruc.dk ) Kursussekretær Vibeke Thomsen ( vt@ruc.dk ) Inge Stenholt ( stenholt@ruc.dk ) Bjarne Jacobsen ( bjarnej@ruc.dk ) Pernille Juul Tufte ( pjt@ruc.dk ) Katia Dupret ( katia@ruc.dk ) Hans H. K. Sønderstrup-Andersen ( hsan@ruc.dk ) Susanne Ekman ( ekman@ruc.dk ) Pernille Juhl ( peju@ruc.dk ) kursusgange Kursusgang 1 - En empirisk undersøgelse baseret på kritisk teori Tidspunkt 29/ kl. 13:00-14:45 Sted auditorium (145) Underviser Susanne Ekman ( ekman@ruc.dk ) I denne forelæsning vil vi forholde os til kritisk teori. Vi tager afsæt i Axel Honneths pointer om betydningen af anerkendelse og respekt for individets sunde selvudvikling og følelse af indlemmelse i samfundet. Forelæsningen gennemgår bl.a. et studie af rengøringsarbejdere, der viser, at de økonomiske antagelser om mennesket som egennytteoptimerende væsen udfordres af empirien: Disse rengøringsarbejdere snyder nemlig målesystemerne for at gøre deres arbejde bedre, bl.a. ved at bruge deres fritid og ved selv at købe gode rengøringsmidler. Analysen påpeger, at behovet for anerkendelse og respekt samt ønsket om at gøre et ordentligt stykke arbejde motiverer medarbejderne langt mere en løn og bekvemmelighed. Vi skal også beskæftige os med, hvordan dette studie afspejler et kritisk teoretisk perspektiv, samt hvordan selvsamme empiri kunne have være udlagt vha. fx poststrukturalismen. Holley, S. et al. (forthcoming) The subversive craft worker: Challenging theories of workavoidance. Human Relations). Artiklen til forelæsningen er et studie af rengøringsmedarbejdere på skoler i Australien. Forfatterne trækker på Axel Honneths begreb om anerkendelse samt Richard Sennetts begreb om håndværk til at udfordre den gængse økonomiske teoris antagelse om, at medarbejdere er egennytteoptimerende og arbejdssky og derfor skal styres stramt gennem kontrolsystemer. Deres empiriske studie viser, at rengøringsmedarbejderne snyder kontrolsystemerne for at gøre deres arbejde bedre! Kursusgang 1: Klynger Tidspunkt 29/ kl. 15:15-17:00 Sted klynge (25) / 30m teorilokale 3 (20 pers.) / 30m kollaboratorium (30

4 Honneth, A. (2006 [1992]). Kamp om Anerkendelse. København: Gyldendal. Kapitel 5: Den intersubjektive anerkendelses mønstre: Kærlighed, ret, solidaritet. S Teksten til klyngeundervisningen kommer fra Axel Honneths bog om anerkendelse. Den fokuserer på Honneths intersubjektive begrebsramme for en værdig menneskelig eksistens opnået gennem kærlighed, rettigheder og solidaritet. Alle tre dimensioner afspejler Honneths fokus på gensidighed, spejling og indlemmelse som afgørende for et meningsfuldt samfund. Der er også stærke social- og udviklingspsykologiske træk i teksten, da Honneth baserer store dele af sine argumenter på psykologiske tænkere såsom G. H. Mead, John Bowlby, Daniel Stern og Donald W. Winnicott. Kursusgang 2 - Distribueret kognition og fælles situationsbevidsthed Tidspunkt 01/ kl. 13:00-14:45 Sted Auditorie 1-30k.0-01 (120 pers.) Underviser Hans H. K. Sønderstrup-Andersen ( hsan@ruc.dk ) Forelæsningen sigter på at give viden om teoretiske, metodiske og praktiske problemstillinger indenfor en socialpsykologisk inspireret forståelse af et udvalgt kognitionspsykologisk område. Med udgangspunkt i empiriske undersøgelser vil der i forelæsningen diskuteres teorier og begreber indenfor distribueret kognition. Fokus vil især være på at belyse et fænomen benævnt team (or shared) situation awareness eller på dansk distribueret situationsbevidsthed. Sønderstrup-Andersen, H. H. K., Andersen, H. B., Shared Situation Awareness as Mutual Knowledge. In Andersen, H.H.K.; Andersen, H.B.; Hilburn, B.G.; Zon, R.; Blechko, A.; Ober, J.; Hauland, G., Coding and inferences from visual and other behavioural data, Risø-R-1474(EN) 2004, 219 p. De tre forelæsningstekster omhandler forskellige empiriske undersøgelser af situationsbevidsthed og distribueret kognition. Undersøgelserne er baseret på forskelige metodiske tilgange herunder etnografiske teknikker og såkaldt øjenbevægelsesregistrering. Undersøgelserne fokuserer bl.a. på piloter i flysimulatorer, kontrolrumsoperatører i et nukleart anlæg og sygeplejersker og læger i en anæstesi simulator. Kursusgang 2: Klynger Tidspunkt 01/ kl. 15:15-17:00 Sted klynge (25) / 30m teorilokale 3 (20 pers.) / 30m kollaboratorium (30 Andersen, H.H.K.; Hauland, G., Studying operator behaviour during a simple but safety critical task. In: Human error, safety and systems development. IFIP 18. World computer congress TC13 / WG Working conference on human error, safety and systems development, Toulouse (FR), Aug Johnson, C.W.; Palanque, P. (eds.), Kluwer Academic Publishers, Dordrecht, 2004, pp Hutchins, E., & Klausen, T. Distributed Cognition in an Airline Cockpit. In Middleton, D. and Engström, Y. (eds.), Communication and Cognition at Work, 1994, pp Andersen, H.B.; Pedersen, C.R.; Andersen, H.H.K., Using eye tracking data to indicate team situation awareness. In: Usablity evaluation and interface design: Cognitive engineering, intelligent agents and virtual reality. Proceedings of HCI International Vol International conference on human computer interaction (HCI International 2001), New Orleans,

5 LA (US), 5-10 Aug Smith, M.J.; Salvendy, G.; Harris, D.; Koubek, R.J. (eds.), (Lawrence Erlbaum Associates, Inc., Mahwah, NJ), 2001 pp På bagrund af en forståelse af distribueret kognition fokuserer klyngeteksten på at udrede og diskutere en ramme for begrebet fælles situationsbevidsthed. Artiklen ser nærmere på hvorledes e socialpsykologisk- og sociologisk orienterede forskningsområder kan bidrage til en forståelse af en forståelse af fælles situationsbevidsthed, som er relateret til en situeret social organisering af arbejde, der involverer mennesker og artefakter i en dynamisk samspil. Således berøres der tre teoretiske temaer, distribueret viden, social interaktion og situeret arbejdsbevidsthed. Kursusgang 3 - En Aktør-Netværksteoretisk tilgang i socialpsykologien Tidspunkt 06/ kl. 13:00-14:45 Sted auditorium (145) Underviser Katia Dupret ( katia@ruc.dk ) Ekstern underviser Katia Dupret Søndergaard Til denne forelæsning udfoldes begreber til at kunne analysere forholdet mellem teknologier og mennesker fra et Aktør-Netværks teoretisk perspektiv. Studiet af menneskers tilblivelsesprocesser ses i tæt samspil og betinget af deres sociale og organisatoriske og ikke mindst materielle omgivelser. Her sættes fokus på, at de teknologier, den enkelte er omgivet af og bruger, har en betydning for, hvordan vi kan forstå betingelserne og tilblivelsesprocesser for det enkelte individ. Vi gennemgår overordnet forskellige tilgange til at forstå teknologi som henholdsvis determinerende, underlagt og medkonstituerende for menneskelig handling og tilblivelse. Herudover drøfter vi, hvordan man kan arbejde med subjektivitet fra et aktørnetværksteoretisk perspektiv. Niels Christian Nickelsen (2008) Subjektivitet, materialitet og ledsmerter - om ANT-analysers bidrag til organisationspsykologi. I Psyke og Logos 29, (32 sider) Ud fra et empirisk studie med fokus på forholdet mellem teknologier og mennesker i en produktionshal, diskuterer Nickelsen, hvad det er, der handler? Som svar argumenteres for et poststrukturalistisk subjektivitetsbegreb, som forstår handling som et distribueret, heterogent og temporalt fænomen (fx skal det forstås, at det ikke kun er mennesker som handler). Han bruger blandt andet begreber fra Aktør-netværksteori (enactmentbegrebet) til at diskutere, hvordan man kan forstå forholdet mellem subjektivitet og teknologier. Ernst Schraube (2013). First-person perspective and sociomaterial decentering: Studying technology from the standpoint of the subject Subjectivity 6, (20SIDER) Schraube diskuterer tre forskellige teoretiske tilgange til at forstå forholdet mellem teknologier og mennesker: en psykoanalytisk, en Aktør-Netværksteoretisk tilgang og en kritisk psykologisk tilgang. I teksten argumenterer Schraube, at man kun kan forstå og overkomme adskillelsen mellem teknologier og mennesker ved at inkludere en subjektiv dimension fra et førstepersonsperspektiv. Han foreslår hermed, at den kritiske psykologi kan supplere de to andre tilgange i forståelsen af forholdet mellem teknologier og mennesker. Kursusgang 3: Klynger Tidspunkt 06/ kl. 15:15-17:00 Sted klynge (25) / 30m teorilokale 3 (20 pers.) / 30m kollaboratorium (30

6 Jensen, C.B., P. Lauritsen & F. Olesen (red.) (2007). Introduktion til STS - Science, Technology, Society. København: Hans Reitzels. Kap. 3. Aktør Netværksteori. Kapitlet giver en kort introduktion til Aktør-Netværksteori og dens grundlæggende begreber. Gergen, K. (1973) Social Psychology as History. I Journal of Personality and Social Psychology, 26 (2), s (11sider) Denne tekst er en klassiker. Den varslede konstruktionismens fremkomst i socialpsykologien. Gergen kritiserer hans samtids socialpsykologi for at undersøge adskilte små segmenter af social adfærd, uden at se dem i deres historiske sammenhæng. Han kritiserer den konventionelle socialpsykologi for at lægge vægt på forudsigelse og kontrol af adfærd, og for at skille forskningen i ren videnskab og anvendt videnskab. Gergen foreslår i stedet, at socialpsykologien bliver historisk og ser sine resultater ud fra politiske, økonomiske og institutionelle faktorer. Kursusgang 4 - Undersøgelser i virksomhedsteori/kritisk psykologi Tidspunkt 08/ kl. 13:00-14:45 Sted Auditorie 1-30k.0-01 (120 pers.) Underviser Pernille Juhl ( peju@ruc.dk ) Forelæsningen tager udgangspunkt i udviklingspsykologiske problemstillinger med henblik på at demonstrere, hvordan man ud fra teorier med kulturhistoriske rødder kan arbejde med teoretiske begreber for at udforske menneskers sociale hverdagsliv. Særligt diskuterer forelæsningen, hvordan teoretiske begreber kan bidrage til at forstå børns udvikling som knyttet til deltagelse i hverdagslivet. Samtidigt viser oplægget, at børns udviklingspsykologiske problematikker altid må forstås som knyttet til overordnede samfundsmæssige problematikker. Analyser må således trække forbindelser mellem børns situerede deltagelse og inddrage viden om de sociale praksisser, børn deltager i herunder inddrage andre børn og voksnes perspektiver. 1. Liv Mette Guldbrandsen (1998): I barns dagligliv, Universitetsforlaget. Kap. 1 (s , samt s ). De to uddrag fra Guldbrandsens bog giver et kort overblik over forskellige teoridannelser (s ) samt introducerer et sociokulturelt udviklingsbegreb (s ). 2. Niklas A. Chimirri (2013): Expanding the conduct of everyday life concept for psychological media research with children, i: Doing Psychology under new conditions, Captus Press (s ). Uddraget viser et empirisk eksempel på, hvordan en dreng kommer i vanskeligheder i børnehaven, fordi hans interesser og engagementer ikke bliver anerkendt af hverken andre børn eller de voksne i institutionen. På baggrunden heraf argumenteres for en analyse, der inddrager de forskellige deltagers perspektiver på konflikten. 3. Pernille Juhl (2014): På sporet af det gode børneliv samfundets bekymring og børns perspektiver på problemer i hverdagslivet, Ph.d. programmet Hverdagslivets Socialpsykologi (s , samt s ). De to uddrag viser empiriske eksempler på, hvordan hverdagslivssituationer er børns udviklingsbetingelser. En psykologisk udforskning af børns udvikling må derfor interesserer sig for hverdagslivets sociale kompleksitet samt for børnenes engagementer og deltagelse i dette sociale liv sammen med andre børn og voksne. 4. Charlotte Højholt (2000): Børns udvikling og deltagelse: en teoretisk udfordring. Nordiske Udkast, 28(1), Teksten introducerer til grundlæggende kritisk psykologiske begreber og forståelser samt, hvordan disse kan anvendes til at rejse og udforske teoretiske problemer i relation til børns udvikling. Kursusgang 4: Klynger Tidspunkt 08/ kl. 15:15-17:00 Sted klynge (25) / 30m teorilokale 3 (20 pers.) / 30m kollaboratorium (30

7 Ditte Winther-Lindqvist (2009): Game Playing: Negotiating Rules and Identities. American Journal of Play, 2(1), Klyngeteksten tager udgangspunkt i en virksomhedsteoretisk inspireret undersøgelse af børns udvikling af identitet gennem leg og forhandling af regler. Teksten er udvalgt, fordi den bygger på en række forskellige empiriske eksempler, som viser, hvordan teoretiske begreber kan sættes i spil i en analyse. Kursusgang 5 - Eksistens og kropsskader Tidspunkt 13/ kl. 13:00-14:45 Sted auditorium (145) Underviser Bjarne Jacobsen ( bjarnej@ruc.dk ) Undersøgelser, som er eksistentielt relevante, vil kunne være af vidt forskellig karakter. Dog er det sådan, at de undersøgelser, som bevæger sig tættest op af spørgsmålet om, hvad det egentligt vil sige at eksistere, anlægger et subjektivt perspektiv og gør brug af en fænomenologisk metode. Kursusgangen opholder sig ved to undersøgelser, gennemført på et fænomenologisk grundlag, som fokuserer på de betydninger, skader på kroppen, forvoldt gennem ulykke eller sygdom, kan afstedkomme. Undersøgelserne er flankeret af en teoretisk tekst, hvor Kierkegaards psykologiske forståelse er forsøgt appliceret på de problemstillinger, der kan opstå ved somatisk sygdom og skade. I den ene undersøgelse følger vi nogle af de eksistentielle temaer og udfordringer, der gør sig gældende hos en kvinde, mor til to, der pludselig rammes af sklerose. Sygdommen afstedkommer livsændringer, men åbner også nye perspektiver. I den anden undersøgelse fokuseres der på den eksistentielle betydning af kroppens sammenhæng; kroppens indre sammenhæng såvel som kroppens sammenhæng med sit miljø. Ved at undersøge betydningen af amputationer samt betydningen, for pårørende, af organtransplantationer argumenteres der for, at kroppen ikke blot skal forstås som en samling af fysiologiske komponenter, men som et sammenhængende eksistentielt omdrejningspunkt. Begge undersøgelser opholder sig ved temaer, som i kraft af at lægevidenskaben gør hurtige (frem)skridt og dermed hele tiden konfronterer os med nye behandlingsmuligheder, at alternative krops- og behandlingsforståelser har en vis folkelig interesse, at spørgsmålet om kropslig normalitet står til debat samt at en ekspertskepsis danner baggrund for, at nogle mennesker tager skeen (kroppen) i egen hånd og fx søger at løbe eller bjergbestige sig ud af en kropslig deficit, er af central og aktuel betydning. I forelæsningen vil jeg udfolde sider af Kierkegaards psykologi og med afsæt i hans bud på forskellige livsorienteringer, stadieteorien, tale for en variabilitet i de betydninger forskellige former for kropslig overlast kan afstedkomme herunder også komme ind på problemstillinger rejst i de to undersøgelser. Jacobsen, B. (1999) Sygdom og krise: den somatiske sygdom og skade vurderet ud fra Kierkegaards begreber. In Psyke & Logos 20 1, pp Kursusgang 5: Klynger Tidspunkt 13/ kl. 15:15-17:00 Sted klynge (25) / 30m teorilokale 3 (20 pers.) / 30m kollaboratorium (30

8 Finlay, L. (2003) The intertwining of body, self and world: A phenomenological study of living with recently-diagnosed multiple sclerosis. In Journal of Phenomenological Psychology 34 2, pp Tomasini, F. (2009) Embodying loss and the puzzle of existence. In The Sociological Review 56 2, pp STADS stamdata Fagmodulskursus Belastning : 5 ECTS Aktivitetskode : U25046 Prøveform : Andet Bedømmelse : Bestået/ikke bestå Censur : Intern censur