Energibesparelser i boliger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Transkript

1 Energibesparelser i boliger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

2 Status energibesparelser 2007 Udviklingen i det danske energiforbrug de sidste 6 år TJ Udviklingen i det danske energiforbrug Faktisk energiforbrug Korrigeret bruttoenergiforbrug Stigning fra 2002 til 2007 i faktisk energiforbrug = 3,7 % Stigning fra 2002 til 2007 i korrigeret energiforbrug = 5,1 %

3 Selskabernes spareindsats Kilde: Dansk elforsynings statistik for 2007

4 Skyld for stigende energiforbrug i 2006 Stigning i energiforbrug i mio. kwh Elselskabernes manko 114 mio. kwh Fjernvarmeselskabernes manko 112 mio. kwh Stigningen må forklares ved, at statens virkemidler er utilstrækkelige

5 Selskabernes spare steder i 2007 Kilde: Dansk elforsynings statistik for 2007

6 Hvor bruger vi energien Energiforbrug i kwt for en voksen person Varme gnmsnit Varme BR 1995 Varme BR 2006 Varme Passiv Hus Varmt vand gnmsnit Varmt vand + solfang El - gennemsnit El - bedste apparater Anlæg og vedligehold Transport Kbh. Transport Vejle

7 Varmeforbrug over tid i danske bygninger kwh / m 2 * år BR 2006 krav (55 kwh/m²/år, excl varmt vand) Kilde: SBi 2003

8 Kommende stramninger af energikrav I 2010 strammes med 25 % til dagens Lavenergiklasse 2 I 2015 strammes med 50 % til dagens Lavenergiklasse 1 I 2020 Strammes med 75 % til bedre end Passiv Haus Og det må forventes, at energikravene til renoveringer strammes Og kravene i energisparehandlingsplanen er aftalt strammet

9 Teknisk set kan vi godt Vi kan bygge Passiv Huse med et varmeforbrug på 15 kwh / m2 * år og vi kan bygge Plus-huse Vi kan ifølge DTU renovere de eksisterende bygninger, så de nærmer sig lavenergiklasse 1 Kommunerne stiller krav til lavenergibyggeri i lokalplaner Brugte vi de bedste apparater nu sparede vi 50% af el-forbruget

10 Økonomien er god Samarbejde fra start er altafgørende ved nybyggeri Evaluering af økonomien i Passiv Huse viser, at de koster mellem 0 og 10 % mere at opføre 0 % hvor lavenergi var tænkt ind i konceptet fra starten 10 % hvor lavenergi blev sat på efterfølgende I Tyskland er Passiv Huse billigere pr. m 2 end de tyske standard, når ser på totalomkostninger

11 Økonomien bliver bare bedre Kulprisen stiger Olieprisen stiger

12 Naturgassen vil vi ikke være afhængig af

13 Planlagte til- og ombygninger i den samlede boligbestand i Procent af boligbestand Bad Kø kken Gulv Vinduer Carport Tag Altan/ Terrasse Isole-ring Udestue Loft Kilde: Dagbladet BørsenB

14 Stor salgsfokus på økonomi og rentabilitet Energimærkekonsulenterne må kun angive rentable energibesparende indsatser med en faktor på 1,33 Vi har længe brugt økonomiske argumenter Mange har snakket om at samle guld op fra jorden Når folk så ikke reagerer så er de irrationelle men er de nu det?

15 Hvorfor gør vi det så ikke? Utrendy: Lavt energiforbrug taber til nyt bad og køkken Ulyst: Det giver en masse bøvl vi gør det, når vi får tid men der er lige noget andet vi skal klare først Uengagement i økonomi: Der er for små besparelser til, at det alene kan drive et engagement, og holder beregningerne?

16 Hvorfor gør vi det så ikke? Usikkerhed: Duer de energieffektive bygninger og kan projekterende og udførende i det hele taget lave det ordentligt? Usynlighed: Vi kender ikke vores energiforbrug - Varerne ligger ikke på hylderne og man kan ikke vise energibesparelser frem for gæsterne Uvidenhed: Der er mange fordele ved energioptimering indeklima, komfort, vedligeholdelse som vi overser

17 De bløde værdier ved energirenovering Forbedret komfort Forbedret indeklima og sundhed Forbedret produktivitet Forbedret indlæringsevne At gøre noget godt for klimaet At bygge fremtidssikret forsyning og økonomi

18 Renovering af parcelhus fra 1972 i Næstved Tilbagebetalingstid på 30 år for investering på kr. Men familien udtaler: Vi gjorde det her for komforten. Punktum. Vi har fået det så rart. Og så har vi god samvittighed over vores CO 2 -udslip. Vores miljøbevidsthed er blevet vakt undervejs.

19 Handlinger på de positive bløde værdier Forståelse for og markedsføring af de bløde værdier ved energirenoveringer: Fortæl de gode historier om forbedret indeklima og sundhed ingen mug og skimmel eller træk Bedre indlæringsevne vigtigt i skoler Arbejdsevneforøgelse drivkraft for kontorbygninger

20 Ændringer på vej i energispareindsatsen på grund af EU s ændringer af kvotehandelssystemet?

21 EU s kvotehandelssystem i dag Danmark har en samlet forpligtelse til at reducere sin udledning af drivhusgasser med 21 % i set i forhold til 1990 De energiintensive virksomheder har fået tildelt udledningsrettigheder under hensyn til den samlede nationale forpligtelse Alle energibesparelser tæller lige meget

22 EU s kvotehandelssystem fra 2012 Kommissionen foreslår, at reduktionsforpligtelsen for udledning af drivhusgasser fremover opdeles i to nogenlunde lige store områder De energiintensive virksomheder bliver underlagt en samlet EU kvote med 100 % auktionering Resten bliver underlagt nationale reduktionskrav

23 Ændret fokus i energispareindsatsen? Transport, landbrug og bygningers varmeforbrug uden for fjernvarmesystemerne bliver omfattet af national Med EU reduktion på 20 % får Danmark et reduktionskrav på 20 % i 2020 set i forhold til 2005 Til opfyldelse heraf må anvendes 1,1 mio. CO2 kreditter fra JI/CDM Med EU reduktion på 30 % forhøjes de danske reduktionskrav til 30 % hvoraf halvdelen af forhøjelsen må købes som kreditter

24 Ændret fokus i energispareindsatsen? Kilde: Dansk elforsynings statistik for 2007

25 Ændret fokus i energispareindsatsen? Skift fra fossil energi i bygninger som olie og naturgas til el i jordvarmepumper sparer både energi og flytter energiforbruget fra national sektor til EU omfattet sektor Flyt områder med naturgas til fjernvarme Yderligere belønning, hvis el kan anvendes fleksibelt og balancere vindkraftproduktion Fremover vil komme perioder, hvor forbrug af el er positivt for energisystemet og miljøet

26 Kontaktomkostningerne

27 Ændret fokus i energispareindsatsen? Fokus for energispareindsatsen har været virksomheder Ifølge Rockwool sker 80 % af energiforbruget i småhuse Der er store kontaktomkostningerne for småhusejere Reduktion af kontaktomkostningerne er nødvendig

28 Revision af energimærkningen Forkert tidspunkt for energimærkning Købere læser tilstandsrapport ikke energimærkerapport Energimærkerapporten indeholder for få oplysninger Energimærkerapporten er endnu ikke offentlig tilgængelig Energimærkerapporten kunne blive en del af tilstandsrapporten og linke reparationer med energirenovering og komfortforbedringer

29 Tilskudsordning til energirenoveringer? En velrettet tilskudsordning til energiforbedringer kunne vende kontakten Tilskuddet ville få bygningsejere til at henvende sig Tilskuddet ville flytte arbejde fra sort til hvidt Tilskuddet kunne målrettes på renoveringsindsatser eller om bygningen er omfattet af fjernvarme eller ej

30 Grøn ejendomsbeskatning Ejendomsværdibeskatningen er i dag udelukkende regnet efter den offentlige vurdering Hertil kunne lægges en procentregulering efter husets energimærke Procentdelen skal justeres efter bygningens alder En energirenovering, som forbedrede ejendommens energimærke ville således give reduktion i betaling af ejendomsværdiskat Folk elsker at undgå at betale skat

31 Eksempler på innovation i nybyggeri og renovering

32 Hedeboparken - Roskilde Under renovering Efter renovering

33 Passiv Haus - Ejendom med 12 lejligheder fra 1952 i Nürnberg Før renovering Efter renovering e%20darup.pdf

34 Udvendig isolering

35 Bud på en fremtidig energispareindsats i bygninger

36 De nye energikrav kræver: En bred viden hos alle byggeriets parter også om modpartens fagområde Arkitekter skal tage højde for stadigt stigende energimæssige krav til nye bygninger og renovering af eksisterende bygninger Det stiller krav til: minimering af overflade af bygning minimering af kuldebroer placering og kvalitet af f.eks. vinduer placering af teknisk udstyr og ledningsføring inden for dampbremse/-spærre m.m.m.

37 Vinduer Udskift vinduerne til de bedste det betaler sig i det lange løb og giver bedre komfort U-værdier på maks. 0,80 bliver standard Differentieret glas nord-vinduer med høj isoleringsevne syd-vinduer med en vis varmeafvisende effekt Solafskærmende vinduer mod syd

38 Bygningsintegrerede solceller Skal taget renoveres kan et nyt tag med integrering af moderne typer af solceller blive fremtidens standard ved nybyggeri og renovering Stigende energikrav og udvikling af solceller flytter de økonomiske balancepunkt

39 Ventilation Gør bygningen tæt og installer ventilation med varmegenvinding - ellers tabes 25 % af varmen Alle rum skal ventileres Passiv ventilation skal være mulig i sommerperioden Ventilation skal være fleksibel i større bygninger nord og syd side har forskellige behov Ventilation vil være bygningens primære varmekilde i Passiv Huse

40 Facader og gulve Facader og gulve skal være uden kuldebroer udvendig efterisolering kræves også af fundament Standard kan være tung indermur, isolering og let klimaskærm Mindre tolerancer, omhyggeligere håndværk og højere grad af fabriksmontage må forventes stil krav Lufttæthedskrav skærpes

41 Byggematerialer Ved renovering anvendes ofte en række materialer med kemisk påvirkning Stil krav til, at der anvendes mindst mulige mængder Stil krav til at de nødvendige produkter er uden skadelige kemiske stoffer

42 Energi-systemet I 2015 har nye bygninger ikke behov for varmesystem men kan have fjernvarme af andre hensyn LED belysning er gennemgående belysningskilde

43 Geografi og sammenhæng Nye bygninger skal placeres efter geografi og solorientering hvilket ikke muligt ved renovering Ruminddeling og placering skal tage hensyn til solindfald, ventilationssystem og temperaturudligningskapacitet Transportreduktion er afgørende Planlægningen af byområder er helt central, tætte byer med god kollektiv betjening og blandet bebyggelse og med tilstrækkelige grønne arealer er mest bæredygtigt

44