Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Transkript

1 Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

2 Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet for at være passive (stor)forbrugere Bygninger kan levere energi til andre dele af samfundet

3 Hvorfor? Internationale og danske krav om et lavere energiforbrug og mindre klimabelastning EU: 20% mindre energi, 20% mere VE, 20% færre drivhusgasser. I 2020 Klimaudfordringen: 80-90% mindre udledning fra de rige lande i 2050.

4 Bygninger spiller en central rolle Bygninger står for 40% af samfundets energiforbrug. 2/3 går til opvarmning og køling. Store muligheder for besparelser; kendte, rentable løsninger, nemmere tiltag end andre sektorer. Nye bygninger udgør ca. 1% af bygningsmassen; det store potentiale for energibesparelser og reduktioner af klimagasser ligger i den eksisterende bygningsmasse.

5 Bygninger i fremtiden Bygninger står 100 år eller mere Bygninger er lettere at regulere end fx transport. Stationære til forskel fra produktion Kortsigtet at forpasse muligheder for energioptimering

6 Udlandet har set nødvendigheden Internationale målsætninger for energi + huse UK Obligatorisk fra 2016 Tyskland Obligatorisk fra 2020 Frankrig Obligatorisk fra 2020 Holland Obligatorisk fra 2020 Passe på ikke at miste eksportfortrin. Ambitiøse krav på hjemmemarkedet er forudsætningen for produktudvikling

7 Rockwool roadmap for energirigtige bygninger 2010 indførelse af lavenergiklasse 1 med 2 års overgang Huset på 170 m2 opført i Stenløse Syd. Varmeregning på et par tusinde årligt 2015 standard svarende til reduktion på 75% i forhold til i dag (passivhusstandard) Danmarks første fleretage ejendom i passiv hus standard, Kolding

8 Roadmap (2) 2017 krav om energiproducerende bygninger Villa Åkarp - Sveriges mest energieffektive hus Meromkostningen til passivhuse er 5-10 %. DI Byggematerialer støtter op om forslaget til road map V i l

9 Regeringens udspil: Nye bygninger Det er regeringens målsætning, at vi fortsat skal være i front med energi- og klimavenligt byggeri. 2010: boliger og erhvervsbyggeri: 25% lavere 2015: bolig 60% lavere (energifaktor på 0,8 for fjernvarme). Erhvervsbyggeri: behov for tillæg 2020: mindst 75% lavere Evaluering i 2015 for at nå 2020 mål samt energi+

10 Eksempler på Energiklasse 1: Rockwool har i 2005 og 2008 deltaget i opførelsen af to huse, der overholder kravene til lavenergiklasse 1.

11 Konstruktionsløsninger: Terrændæk: u-værdi 0,12 W/m2K (260 mm isolering) Ydervæg: U-værdi 0,09 W/m2K (480 mm isolering) Tag: U-værdi 0,08 W/m2K (485 mm isolering) Gode vinduer: U-værdi 0,85 W/m2K (3 lag glas, lavemissionsbelægning) Varmesystem: energieffektiv varmepumpe (rumvarme + varmt brugsvand) Varmegenvinder på ventilationanlæg, Over-middel virkningsgrad, minimumskrav på lufttæthed ( der er fx krav til lufttæthed i passivhuse på 0,6 (BR08: 1,5) Økonomi: Udgift til opførelse: kr/m2 Varmeudgift pr år: ca. 2000

12 Eksempel på dansk passivhus Projekt Golfen er Danmarks første etageejendom med ejerboliger i 4 etager, der opføres som passivhusbyggeri Energiforbrug i Golfen: ca. 23,5 kwh/m2 om året til både opvarmning og køling. Almindeligt byggeri BR08: 71,5 kwh/m2 om året. Rammen for et lavenergihus klasse 1: ca. 36 kwh/m2.

13 Villa Åkarp Lidt nord for Malmö deltager Rockwool i et projekt om Sveriges første +energihus. Det er et hus med en teknik som kan bruges generelt Energieffektivitet og god arkitektur går hånd i hånd Varme og el produceres i boligen, med overskud: kwh/år Et hus med +energi giver bedre økonomi

14 Eksempel på dårlig løsning

15 Den store udfordring: eksisterende bygninger En gennemsnitsbygning bruger 14 liter olie pr m2/år til opvarmning. 75 % af den danske bygningsmasse blev opført før de første egentlige energikrav i Bygningsreglementet 1979 Både lavthængende frugter og mulighed for store besparelser ved en ambitiøs, gennemtænkt tilgang kwh pr. m Gns.eks. BR 95 BR 06/

16 EU En ny analyse fra Centre for European Policy Studies konkluderer at I den eksisterende bygningsmasse skal 80-90% energirenoveres frem til 2050, hvis EU skal klare sit mål om at holde den globale temperaturstigning på max. 2 C target (i.e. no temperature increase above this 2 C. Det betyder, at 2.5% of the housing stock skal energioptimeres hvert år. Det bør gøres ambitiøst, for bygningerne skal står i fremtidens low-carbon-samfund

17 Udlandet viser vejen: Også her er Danmarks position udfordret: UK Energibesparelsesmål sættes hvert 3. år for en 3 års periode: , , Hver gang er målet blevet fordoblet. Isolering er det foretrukne middel Frankrig Vil fordoble antallet af gamle bygninger, som årligt renoveres og øge antallet af antallet af renoverede bygninger til årligt. Programmet vil starte med offentlige bygninger. Alle offentlige bygninger skal være renoveret i 2015 (12% af alle eksisterende bygninger) Holland Frivillig plan ( More with less ) med målsætning om 30% energibesparelser i bygninger årligt Tyskland KfW-CO2-Gebäudesanierungsprogramm har som mål at energirenovere 5% af bygnigerne fra før 1978 housing hvert år

18

19 Hvad gør Danmark? Bygningsreglementet 06 indførte krav om energirenovering (EU direktiv) for alle bygninger. Mangende kontrol af overholdelse af krav Kreativ omgåelse Konsekvens: samfundet og den enkelte går glip af rentable energibesparelser.

20 Krav ved renovering: Timing afgørende (rentabel energimodernisering kun mulig få gange i bygningens levetid) Fremtidssikring: - Vi kommer ikke tilbage til et middelmådigt efterisoleret hus. - Stille krav om forberedelse til fremtidig energioptimering (VE, tagudhæng)

21 Energimodernisering til passivhus- niveau projekt i Hjørring Parcelhus: Før og efter Byggeår: 1963 Mur: Uisoleret letbeton, 250 mm Areal: Ca. 100 m2 Energiforbrug efter: 15 kwh/m2/år Beregnet varmeudgift efter renovering: Ca kr/år Udbud om renovering før beslutning om passivhusstandard: 1,084 mio. kr Med passivhusstandard: Ca kr. ekstra Forventes færdigt sommeren 2009

22 Passivhusrenovering (2) Hus fra 1910 erne Funkisvilla

23 Eksempel: den offentlige sektor hvor meget kan spares?(dtu 2008) 41 mio etageareal (~ 9 %) Varmeforbrug: ca. 16 PJ (~ 8%) Elforbrug: ca. 9 PJ Rentable besparelser: Her og nu 30% (4,4 PJ) Frem til % (10,4 PJ) Samlet potentiale: 15,9 PJ/år (heraf el: 3,7 PJ/år) svarende til en besparelse på 74 % i forhold til energiforbruget i Investeringsbehov for at nå disse energibesparelser inden 2020: 3,1 mia. kr./år.

24 Behov for økonomiske incitamenter Markedet sikrer ikke gennemførelsen af rentable besparelser p.g.a en række barrierer: Prioritering Viden Finansieringsmuligheder Kontakt til håndværkere Ejer/lejer problematik Etc.

25 Danskernes prioritering og holdning Danskerne investerede 16 mia. i nye køkkener i 2007 Institut for Konjunkturanalyse:alene fra 2008 til 2009 er sket et samlet fald på 39 % i antallet af danske husstande, der har planer om at skifte vinduer og isolere. Evaluering af stop local warming kampagnen viser, at ca. 70% mener, at de ikke har behov for at efterisolere deres bolig

26 Behov for langsigtede virkemidler Behov for at motivere og belønne bygningsejere til at tage energi- og klimamæssigt ansvar I dag virker skattesystemet modsat: facadeisoleres en bygning stiger ejendomsskatten Rockwool foreslog i februar 09 indførelsen af grønne ejendomsskatter: Ejendomsskatten fastsættes bl.a. pga energistandard (energimærkningen) således at lavenergibygninger belønnes og bygninger med dårlig energistandard betaler mere: provenu neutral Hvis alle bygninger i snit forbedres med en energiklasse, vil det føre til en energibesparelse på knap 20 procent for bygningers samlede energiforbrug i forhold til forbruget i dag (40 % af samfundets energiforbrug) Virkning på lang sigt hos købere og sælgere Favorable lånevilkår (Tyskland, Frankrig)

27 Tak for opmærksomheden