REFERAT - DANSKE KREDS ORDINÆRE GENERALFORSAMLING 2013

Transkript

1 REFERAT - DANSKE KREDS ORDINÆRE GENERALFORSAMLING 2013 Danske Kreds 18. maj 2013 Danske Kreds (CVR-nr.: ) afholdt ordinær generalforsamling den 16. maj 2013 på Bella Center, Center Boulevard 5, 2300 København S, med start kl Formand for Danske Kreds ( kredsen ) Steen Lund Olsen bød velkommen. Efter sang ønskede formanden tillykke til Lisbeth Sahlertz Nielsen og Susanne Arboe, som begge havde fødselsdag. 1. Valg af dirigent Steen Lund Olsen forklarede, at kredsbestyrelsen foreslog advokat Helle Hjorth Bentz som dirigent for generalforsamlingen. Det var første gang, at bestyrelsen foreslog Helle Hjorth Bentz som dirigent og Steen Lund Olsen introducerede kort Helle Hjorth Bentz og fortalte, at hun til daglig arbejder som advokat i FTF. Generalforsamlingen fulgte bestyrelsens forslag og valgte Helle Hjorth Bentz som dirigent. Dirigenten fik herefter ordet og konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt i overensstemmelse med Danske Kreds vedtægter pkt via kredsens hjemmeside og via bladet Finans, Kredsens eget medlemsblad og via information i mail til alle tillidsmænd. Generalforsamlingen var hermed lovligt indvarslet. Herefter orienterede dirigenten om dagsordenen for generalforsamlingen, som indeholdt følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen 3. Valg af stemmetællerudvalg 4. Bestyrelsens beretning om Danske Kreds virke i det forløbne år 5. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og decharge 6. Indkomne forslag

2 7. Valg 1. Formand (for 3 år) bestyrelsesmedlemmer (for 3 år) 3. 3 bestyrelsessuppleanter (for 1 år) 4. 1 intern revisor (for 2 år) 5. 2 interne revisorsuppleanter (for 1 år) 6. Statsautoriseret revisor (for 1 år) 8. Eventuelt Dirigenten oplyste, at der ved generalforsamlingens start var i alt 169 delegerede med 1 stemme, 9 delegerede med 1½ stemme og 88 delegerede med 2 stemmer svarende til i alt 266 delegerede med 358½ stemmer. Helle Hjorth Bentz sluttede den indledende del af med at konstatere, at generalforsamlingen var beslutningsdygtig. 2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen Dirigenten oplyste, at forretningsordenen var offentliggjort på Danske Kreds' hjemmeside sammen med det øvrige materiale den 2. maj Dirigenten forklarede, at der i forhold til tidligere år var sket en forsimpling i afsnittet om stemmetællerudvalg, vedrørende den måde udvalget kan optælle stemmer på. Afsnittet i stk. 6 om afstemning ved valg til bestyrelsen var desuden tilrettet jf. vedtægtsændring vedtaget i 2011, som betød, at delegerede ved valg til bestyrelsen skal stemme på det antal kandidater, der skal vælges. Dirigenten oplyste også, at dette dog ikke var blevet tilrettet lidt længere oppe i forretningsordenens afsnit 6. Dirigenten konstaterede, at dette var en fejl, og at det var formuleringen om, at der ved valget af bestyrelsesmedlemmer skulle stemmes på 11 kandidater, der var det gældende. Der var ingen yderligere bemærkninger til forretningsordenen, og den blev enstemmigt vedtaget af generalforsamlingen. 3. Valg af stemmetællerudvalg Dirigenten oplyste, at bestyrelsen foreslog følgende som stemmetællerudvalg: Johnny Swensson, Finansforbundet (formand) Flemming Høyer, Finansforbundet Elin Møller, Finansforbundet Carsten Nielsen, Assurandør Kredsen Finn Roy Orholm, Danske Unions Vibeke Rittmann Petersen, Finansforbundet Ole Skov, Spar Nord Kreds Pia Beck Stæhr, Kreds Øst Mette Vase, Finansforbundet Generalforsamlingen tilsluttede sig forslaget, og stemmeudvalget blev enstemmigt valgt.

3 4. Bestyrelsens beretning om Danske Kreds virke i det forløbne år Dirigenten orienterede om, at næste punkt på dagsordenen var bestyrelsens mundtlige beretning og at den ville blive aflagt af formand for Danske Kreds, Steen Lund Olsen, næstformand, Carsten Eilertsen og medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse Knud Grøngaard. Herefter gav dirigenten ordet til Steen Lund Olsen. Steen Lund Olsen lagde ud med at fortælle, at beretningen i år ville fokusere mere på hvad kredsbestyrelsen har oplevet og lært end på, hvad kredsbestyrelsen har gjort. Det skyldtes, at det, man har lært, ofte hænger tæt sammen med det, man har gjort, og det, man har lært, giver anledning til at se fremad. Steen Lund Olsen fortalte, at det har været et år præget af forandringer og et år, hvor der har været konstant pres på medlemmerne, tillidsmændene og på kredsbestyrelsen. Bank i en krisetid Steen Lund Olsen fortalte, at kredsbestyrelsen har lært en hel del om, hvordan bankens ledelse agerer, når der er krise. Han opridsede kort, hvordan bankens store investeringer i Irland og Finland og den efterfølgende finanskrise og dens konsekvenser har været meget centrale årsager til bankens svækkede position. Og det har været medarbejderne, der har betalt prisen, understregede han. I dette, forklarede han, er der også læringer i forhold til emner som loyalitet, hvilket han fortalte, at Carsten Eilertsen ville vende tilbage til. Steen Lund Olsen forklarede, at ledelsen har reageret på situationen med en række tiltag, der skal få indtjeningen op og omkostningerne ned. Og det betyder, at medarbejderne befinder sig i en meget lang massefyringsproces, der strækker sig over flere år, hvor den mest markante dag i 2012 var 24. oktober, hvor over 300 medarbejdere primært servicerådgivere blev afskediget. Steen Lund Olsen rejste spørgsmålet om, hvorvidt medlemmerne har en Plan B, hvis deres job skulle forsvinde, eller om loyaliteten over for banken er for stor. Outsourcing og offshoring Steen Lund Olsen forklarede også, hvordan outsourcing af opgaver til Indien og offshoring af andre opgaver til det nyoprettede center i Litauen er blandt ledelsens centrale redskaber ift. at reducere omkostninger. Han udtrykte, at Danske Kreds synes, at det er en rigtig dårlig idé, at ledelsen flytter arbejde ud af Danmark. Og derudover forklarede Steen Lund Olsen, at den måde, man vælger, hvilke opgaver der skal sendes til Litauen, foregår rigtig dårligt og er med til at skabe utryghed og usikkerhed for rigtig mange medarbejdere. Steen Lund Olsen fortalte også, at det er vigtigt, at der er opmærksomhed fra ledelsens side på de udfordringer, som outsourcing af it-opgaver til Indien betyder for danske it-medarbejderes vilkår og effektivitet i forhold til egne opgaver og projekter. Og han fortalte, at de læringer, som Danske Kreds har gjort sig i forhold til samarbejdet mellem danske og indiske it-medarbejdere, kan tages med, når der for alvor skal til at samarbejdes med medarbejderne i Litauen. Ny strategi og massivt overarbejde Steen Lund Olsen kommenterede herefter på koncernens nye organisation og nye strategi og konsekvenserne af disse. Han konstaterede, at det ikke virker, som om strategierne og implementeringen af disse har været særligt velovervejede fra ledelsens side. Steen Lund Olsen berettede om, hvordan

4 de forskellige tiltage har medført et enormt arbejdspres, uholdbare arbejdsvilkår og massive mængder af overarbejde mange forskellige steder i koncernen. I den forbindelse fortalte han, at input og orienteringer fra tillidsmændene om arbejdssituationen har været meget værd i forhold til dialogen med ledelsen. Steen Lund Olsen fortalte også om formandskabets udfordringer i forhold til at gøre ledelsen opmærksom på den uholdbare arbejdssituation, som medarbejderne har været under i lang tid og deres forøg på at lave aftaler med ledelsen efter organisationsændringerne. Der er ikke længere en central forhandlingspartner, og det har ført til mange møder i mange forskellige områder. Loyalitet og det frivillige overarbejde Steen Lund Olsen rundede den indledende del af beretningen af med at fortælle, hvordan mange af tillidsmændenes indberetninger om arbejdssituationen viser, at meget af det udførte overarbejde ikke har været beordret, men er noget, som medarbejderne har udført frivilligt for at klare deres opgaver. Steen Lund Olsen udtrykte, at dette er et udtryk for den enorme loyalitet, medarbejderne har, men problematiserede det også i forhold til at kunne vise et tydeligt billede over for ledelsen. Han opfordrede derfor kraftigt til, at alt over- og merarbejde registreres, og at medarbejderne så vidt muligt får lederne til at beordre overarbejde, når der er brug for det. Steen gav herefter ordet videre til næstformand Carsten Eilertsen. Loyalitet og fleksibilitet Carsten Eilertsen lagde ud med at problematisere den enorme loyalitet, som medarbejderne udviser over for banken. Problemet, forklarede Carsten Eilertsen, opstår, når loyaliteten hæmmer medarbejdernes fleksibilitet. Han opfordrede alle til at overveje deres arbejdssituation og altid have en plan B, hvis det job, man bestrider, skulle forsvinde. Carsten Eilertsen fortalte også, at Danske Kreds arbejder hårdt for, at fremtidsudsigterne skal være en del af udviklingssamtalerne. Og så fortalte han, at medlemmernes kompetenceudvikling og jobmuligheder i og uden for banken er meget vigtige for Danske Kreds. Han konstaterede, at Danske Kreds overvejer, om nogle af de tiltag, de gør for medlemmerne efter en afskedigelse, med fordel kunne gøres tidligere. I samme anledning roste Carsten Eilertsen Finansforbundets ændringer i kursustilbud, som har gjort tilbuddene mere karriereunderstøttende. Filialerne Carsten Eilertsen fortalte herefter om udviklingen i filialnettet, hvor lokalfilialerne og kontanthåndteringen i meget høj grad er ved at forsvinde. Han problematiserede endvidere ledelsens fortælling om filialernes urentabilitet og stillede spørgsmål ved, om lokalfilialerne bevidst er blevet gjort urentable af ledelsen ved at flytte dele af forretningsgrundlaget ud af lokalfilialerne. Nyt lønsystem Carsten Eilertsen kommenterede også på forsøget med en ny lønmodel, som kører i en testperiode. Idéen med den nye lønmodel er blandt andet, at medarbejderne skal have individuelle kriterier, som skal være med til at danne grundlag for det individuelle tillæg. Carsten Eilertsen forklarede, at Danske Kreds synes, at der er gode elementer i dette, men at det er dybt problematisk, at rigtig mange medarbejdere ikke har fået disse individuelle kriterier, og at testperioden derfor måske må forlænges.

5 HR Omkring HR i Danske Bank fortalte Carsten Eilertsen, at Danske Kreds har lært meget om, hvad Human Resources betyder i Danske Bank. Kredsen finder det dybt problematisk, at HR i ekstrem høj grad kommer til at handle om performancekultur og produktivitetsmål. Samtidig er det blevet krystalklart, at HR er til for lederne og ikke for medarbejderne, forklarede Carsten Eilertsen. Denne viden er nok kommet snigende, men nu er det hugget i granit, at HR er ledelsens værktøj. Der tegner sig endvidere et meget idealiseret HR-system, forklarede han, hvor det hele bygger på en antagelse om, at lederne vil både bankens og medarbejdernes bedste, da dette hænger tæt sammen på lang sigt. Han fortalte, at Danske Kreds tvivler stærkt på denne forkromede HR-ideologis overlevelsesstyrke i mødet med virkeligheden. Carsten Eilertsen stillede endvidere spørgsmålet om, hvem der nu skal udfylde den rolle over for personalet, som HR har forladt? Han forklarede, at det er noget, Danske Kreds vil overveje i den kommende tid, herunder om det er et stykke arbejde, som Danske Kreds må bidrage til og i så fald hvor ressourcerne skal komme fra. Lederne Carsten Eilertsen fortalte herefter, at Danske Kreds anerkender den meget pressede situation, som lederne er i, hvor der er pres på fra alle sider. Danske Kreds er i tvivl om, hvorvidt lederne har de frirum, der skal til for at vende udfordringerne med ligestillede. Danske Kreds vil gerne gøre mere for denne medlemsgruppe både for ledernes egen skyld, men også for de øvrige medlemmers skyld, da der ikke er nogen tvivl om, at ledere i balance er godt for arbejdsmiljøet. Image Carsten Eilertsen forklarede også, at han er træt af at høre om bankens dårlige image. Og han gjorde det helt tydeligt, at det dårlige image ikke kan kædes sammen med kundernes oplevelse af medarbejderne. Her har ratingerne været gode hele vejen gennem krisen. Positive tanker Carsten Eilertsen sluttede sin del af beretningen af med at opfordre til at tænke positivt og nyt. Opfordringen til ledelsen var også at lytte til medarbejderne. For medarbejderne er optagede af bankens ve og vel. Carsten opfordrede ledelsen til at tænke innovativt. Og han opfordrede til at holde fokus på trivsel. Carsten Eilertsen gav ordet videre til Knud Grøngaard, medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse. Knud Grøngaard indledte med at fortælle om det pres, sektoren har været under og fortsat er under. Han fortalte, at krisen har medført, at der fra 2008 til 2012 er blevet 58 færre banker, og at der er forsvundet medarbejdere i sektoren. Knud Grøngaard konstaterede også, at det nok ikke er slut. For eksempel betyder reguleringer store administrative byrder, hvilket sandsynligvis vil betyde flere fusioner. Og den varslede stigning af lønsumsafgiften vil med meget stor sandsynlighed føre til afskedigelser. Han fortalte, at den planlagte stigning svarer til ansatte i sektoren. Derudover er den øgede digitalisering og outsourcing og offshoring med til at lægge pres på medarbejderne i sektoren, fortalte Knud Grøngaard.

6 Knud Grøngaard kommenterede også på den rolle som motor i forhold til at skabe vækst, som bankerne altid har haft. Han pointerede, at de stramninger, der konstant kommer, gør det sværere for bankerne at udfylde denne rolle og han kommenterede, at det virker hult, når politikerne på den ene side taler om vækst, mens de på den anden side forringer bankernes vilkår for at understøtte denne vækst. Den sammenhængende beskæftigelsesindsats Knud Grøngaard fortalte herefter om den sammenhængende beskæftigelsesindsats, som har været en central opgave for både Finansforbundet og FTF-A i den forgangne tid. Han fortalte, at strategien går ud på at gøre en indsats for medlemmerne fra afskedigelsestidspunktet og frem til nyt job. Blandt andet er det lykkedes at få gennemført, at der skal tilbydes outplacement og uddannelsesmuligheder ved afskedigelser, fortalte Knud Grøngaard. Og han kunne også fortælle, at indsatsen har været en succes. Forebyggende beskæftigelsesindsats Knud Grøngaard fortalte, at den næste store indsats på området er den forebyggende beskæftigelsesindsats. Han fortalte, at Finansforbundet skal tænke vores medlemmer i hele arbejdslivet og dermed i langt højere grad bidrage til medlemmernes kompetenceafklaring, fastlæggelse af uddannelsesplaner og konkrete uddannelsestilbud, og at vi bidrager til gennemførelsen af deres karriereplan, så medlemmerne altid vil være klar til et nyt job, hvis de skulle miste det job, de sidder i. Fremtidens Finansforbund Knud Grøngaard fortalte om den ændringsproces, Finansforbundet undergår. De traditionelle bankansatte forsvinder gradvist, og nye medarbejdertyper kommer til. Det er ofte personer med længere uddannelser, som skifter jobs oftere end de traditionelle bankansatte. Knud Grøngaard udtrykte, at Finansforbundet må forholde sig til, hvordan medlemmerne fastholdes, selv om de skifter job til andre sektorer, og hvordan man kan tiltrække nye medlemmer, som ikke naturligt ville vælge Finansforbundet som fagforening og sparringspartner i deres karriereudvikling. Måske vil Finansforbundet i fremtiden ikke længere være en traditionel fagforening, men mere en interesseorganisation, hvor tilbuddene i langt højere grad er tilpasset de forskellige medlemsgrupper frem for kollektivet, forklarede Knud Grøngaard. Knud Grøngaard fortalte også, hvordan der på Landsmødet i 2012 var enighed om, at der skal fokuseres på lederne som en særlig målgruppe, da de er under et enormt pres. Knud Grøngaard gav ordet videre til Steen Lund Olsen, som afrundede beretningen. Forbund for alle Steen Lund Olsen fortalte, at det er vigtigt for både Danske Kreds og Finansforbundet, at det er et forbund for alle ansatte i sektoren og dermed også kan være et forbund med en høj organisationsgrad. Han roste det store arbejde, som både er gjort i Danske Kreds og i Finansforbundet i forhold til at hverve nye medlemmer og skabe synlighed om arbejdet, og så roste han Network of Young Academics som et nyt tiltag, der er drevet af medlemmerne selv og fokuserer på netværkstanken. Ny organisering Steen Lund Olsen fortalte også, at man i kredsbestyrelsen har ændret på organiseringen, så man fremover vil være i stand til at arbejde mere projektorienteret og kan agere mere fleksibelt. Han

7 fortalte også, at kredsbestyrelsen i 2012 har formuleret en ny mission og vision samt politiske og organisatoriske mål, som skal guide arbejdet i den kommende tid. Han forklarede, at de politiske mål fokuserer på at sikre et sikkert, sundt og udviklende arbejdsliv, at fremme medlemmernes værdi på arbejdsmarkedet og at have medindflydelse på bankens bæredygtighed. De organisatoriske mål fokuserer på kompetente tillidsmænd, værdi for medlemskab og optimal kommunikation, fortalte Steen Lund Olsen. Steen takkede tillidsmændene for en meget stor og vigtig indsats i et år, hvor der for alvor har været brug for deres støtte til medlemmerne. Og han takkede sekretariaterne i Finansforbundet og i Danske Kreds for godt og konstruktivt arbejde i det forgangne år. Afslutningsvis gjorde Steen Lund Olsen opmærksom på en række opgaver, der med sikkerhed vil fylde i det kommende år. For det første vil der fortsat være tæt opfølgning på arbejdssituationen rundt om i koncernen. For det andet skal der arbejdes med en ny tillidsmandsstruktur. Og for det tredje er arbejdet i forhold til overenskomst 2014 gået i gang. Steen Lund Olsen pointerede også, at det vil være meget centralt for Danske Kreds at kæmpe for, at begrebet ordentlighed igen finder sin plads og kommer i brug i Danske Bank. Herefter afsluttede Steen Lund Olsen beretningen med en tak til hele bestyrelsen for et godt holdarbejde, og han opfordrede på bestyrelsens vegne deltagerne ved generalforsamlingen til at deltage i debatten. Debat om beretningen Rasmus Mørkbak (3487 Private Banking Herning) kommenterede på arbejdspresset og koncernens finansielle målsætninger. Rasmus Mørkbak sagde, at når topledelsen formulerer en ny strategi og en forventning om en egenkapitalforrentning på 12%, som kommunikeres internt, og som også investorer stilles i udsigt, så er det med til at præge kulturen og arbejdsmiljøet i banken. Medarbejderne føler sig i forvejen pressede og underbemandede og arbejder meget hårdt. Rasmus forklarede, at han har forståelse for, at banken skal være ambitiøs, men at vi skal passe på ikke at blive overambitiøse, og han konstaterede, at afkast og risiko hænger sammen. I en tid med ustabilitet burde ledelsen fokusere mere på stabil drift og på hvordan vores daglige arbejde skal planlægges, understregede Rasmus Mørkbak. Charlotte Hoffmann (4703 Hunderup afdeling) satte spørgsmålstegn ved prioriteringen, og den måde filialerne drives på. Der fyres en masse medarbejdere, og derefter er der rigtig meget overarbejde, som Charlotte Hoffmann var overbevist om, at dem, der var blevet opsagt, gerne ville have arbejdet med. Charlotte Hoffmann kom også ind på de afskedigelser af tillidsmænd og arbejdsmiljørepræsentanter, som har fundet sted. Hun opfordrede Danske Kreds og Finansforbundet til at holde kraftigt fast i tillidsmændenes beskyttelse og i, at der som udgangspunkt må være arbejde andre steder til de tillidsmænd, som ledelsen jf. tillidsmandsaftalen har vurderet som dygtige medarbejdere. Mette Karina Strange (34AP derivatives og Risk IT) takkede kredsbestyrelsen for at sætte fokus på outsourcing og de problemstillinger, der er forbundet med det.

8 Derudover talte Mette Karina Strange om bankens proces med offshoring af opgaver til Litauen. Hun problematiserede den fremgangsmåde, hvor de medarbejdere, der på sigt risikerer at miste deres job, sættes til at oplære dem, der skal overtage opgaverne. Hvis medarbejderne gør det rigtig godt, så risikerer der vel at ryge endnu flere jobs. I relation til Indien udtrykte Mette Karina Strange, at outsourcingen ikke må ramme de danske medarbejdere negativt i deres præstationsvurdering. Og at det meget virker som en politisk beslutning fra bankens side, hvor det er vanskeligt at gennemskue den reelle påvirkning af bundlinjen. Formand Steen Lund Olsen kommenterede og svarede herefter på indlæggene. Til Rasmus Mørkbak forklarede Steen Lund Olsen, at hans indlæg rammer noget af det, som kredsen tit drøfter med ledelsen, og at indlægget pointerer noget af det, der sker i hele sektoren. Steen Lund Olsen kommenterede endvidere, at det desværre ser ud til, at nogen er ved at glemme, hvad der førte til krisen Til Charlotte Hoffmann sagde Steen Lund Olsen, at bestyrelsen ikke har lyst til at tage diskussioner med ledelsen om, hvad ekstra arbejdstid koster, da overarbejde slet ikke bør forekomme i det omfang, vi har set. Men situationen kan tilspidses, hvor det så bliver nødvendigt at tage diskussionen. Steen Lund Olsen forklarede, at når der så skal laves aftaler, så møder kredsen den udfordring, som han beskrev under beretningen, med uklarheden i den nye organisation og det forhold, at kredsen med den nye organisation nu skal forhandle med flere forskellige, da ansvaret er delt op i forhold til rørene. Steen Lund Olsen forklarede, at han også har drøftet det med Eivind Kolding, og at Eivind Kolding anerkender, at den nye organisation vil kræve mere arbejde af Danske Kreds. Med hensyn til afskedigelser af tillidsrepræsentanter konstaterede Steen Lund Olsen, at behandlingen af tillidsmænd helt klart er noget, der skal drøftes ved forhandlingsbordet. Han konstaterede også, at de afskedigede tillidsmænd i Danske Bank dog generelt har fået bedre vilkår, end det opleves i andre pengeinstitutter. I forhold til Mette Karina Stranges indlæg svarede Steen Lund Olsen, at udmeldingen i forhold til offshoring af opgaver til Litauen er, at der skal være færre medarbejdere i Danmark. Det ligner meget en politisk beslutning. Det er noget, Danske Kreds vil følge nøje, forklarede Steen Lund Olsen og tilføjede, at kredsen ikke træffer beslutningerne, men vil følge og synliggøre de udfordringer, det bærer med sig. Steen Lund Olsen nævnte også, at det nok må konstateres, at udviklingen med udflytning af opgaver er kommet for at blive. Næstformand Carsten Eilertsen kommenterede herefter på Rasmus Mørkbaks indlæg. Carsten Eilertsen pointerede, at der sidder fem medarbejdervalgte repræsentanter i bankens bestyrelse og har indflydelse der. De kan forsøge at påvirke den overordnede strategi i det forum, da det er her, beslutningerne træffes. Men man skal selvfølgelig være realistisk i forhold til, hvor langt indflydelsen rækker. I forhold til Mette Karina Stranges indlæg, forklarede Carsten Eilertsen, at kredsen er opmærksom på problemstillingerne ved at have en samarbejdspartner i Indien, og den indflydelse det kan have på de danske medarbejderes præstationsvurderinger. Karsten Zacher Nielsen (34HL Cash Management) fokuserede i sit indlæg på Performancekultur. Karsten Zacher Nielsen fortalte, at han har deltaget i 8 samtaler, hvor en medarbejder har fået 2 i præstationsvurdering det svarer til 5% af hans medlemmer og medarbejdere med 1 eller 2 i

9 præstationsvurdering skal have en handlingsplan. Karsten Zacher Nielsen forklarede, at 3 ud af de 8 fik en handlingsplan. Han forklarede også, at det kom som en overraskelse for medarbejderne, som ikke kunne genkende beskrivelsen af deres indsats. Det har skabt utryghed blandt kollegaerne og har føltes meget, som havde de fået en advarsel. Karsten Zacher Nielsen udtrykte forståelse for, at ledelsen må interessere sig for produktivitet. Men med et systemn hvor enhver leder skal finde en procentdel, som skal have præstationsvurderinger på 1 og 2, så skabes der et system, der er baseret på frygt i stedet for på innovation. Karsten Zacher Nielsen kom med en række opfordringer til ledelsen: at der skabes et miljø om kompetenceudvikling at utilfredsstillende adfærd og præstationer håndteres omgående i stedet for at gemmes til udviklingssamtalen at det overvejes, om en medarbejder, der får lav præstationsvurdering, passer bedre ind i en anden afdeling Efter Karsten Zachers indlæg blev generalforsamlingen suspenderet, mens der var frokost Efter frokost kommenterede Viktor Fossing (3963 Drift Hovedsæde) på OK2014. Viktor Fossing forklarede, at der har været en kendelse vedrørende muligheden for at differentiere, hvem der er dækket af hvad i en overenskomst. Foranlediget af det har Viktor Fossing og en gruppe tillidsmænd fremsendt et overenskomstforslag, som går på, at de goder, som forhandles hjem, kun skal gælde for medlemmerne. Viktor Fossing stillede spørgsmål ved, om det er rimeligt, at de 20% af medarbejderne, som har valgt ikke at være medlem af Finansforbundet, får samme ret til de goder, der forhandles hjem, som de medarbejdere der er medlemmer af Finansforbundet og fast betaler deres kontingent. Viktor Fossing mente ikke, at det er rimeligt, og han udtrykte, at han håbede, at forslaget vil blive taget med i forhandlingerne om den nye overenskomst i Charlotte Hoffmann (4703 Hunderup afdeling) kommenterede på den skriftlige beretning. I forhold til arbejdspresset i filialnettet konstaterede Charlotte Hoffmann, at det ikke er i orden, sådan som det er nu. Det er dårligt planlagt. Og der skal en ordentlig betaling til for overarbejdet. Charlotte Hoffmann kommenterede også, at man ofte hører fra ledelsen, at der er lavet ændringer, som reducerer behovet for medarbejdere, hvorfor man så kan skille sig af med nogen. Til gengæld ser vi aldrig det modsatte. At ledelsen forklarer, at der er lavet ændringer (fx strammere regler for kreditgivning), som øger behovet for medarbejdere, og at der så ansættes nogle. I forhold til historien om lang weekend med børnene i den skriftluge beretning kommenterede Charlotte Hoffmann, at det var godt med den positive historie, men at det skal huskes, at hvis man går ud over de 60 uger og skubber sin barsel, så får man ikke det manglende pensionstillæg og det går ud over kvinderne i banken. Birgitte Carøe Bruntse (34BE Retail ebanking) takkede for en anderledes og god beretning. Og hun var glad for, at der kom lidt mere kant på i den mundtlige beretning. Birgitte Bruntse udtrykte, at den gode historie om en ung fyr, der har været tillidsmand, og som er gået i voksenlære og uddanner sig til noget andet, giver håb om, at det kan lade sig gøre. Pt. føles det dog, som om alt ansvar for kompetenceudvikling er lagt over på den enkelte. Birgitte Bruntse opfordrede Danske Kreds til at have fokus på området og sikre, at der sættes mere handling bag ordene.

10 Birgite Bruntse ønskede også Danske Kreds tillykke med hvervekampagnen. Hun sagde, at det er godt at se, at Danske Kreds laver et projekt med konkrete mål, med stor åbenhed og med en høj grad af inddragelse af tillidsmændene, og hun udtrykte et håb om, at der kommer mere af den slags i den kommende tid. Kredsbestyrelsesmedlem Kirsten Ebbe Brich, svarede herefter Karsten Zacher Nielsen, at kredsbestyrelsen er fuldt ud enige i, at en præstationsvurdering på 1 eller 2 ikke må komme som en overraskelse, og hun forklarede, at det også er HR s holdning, men at det desværre ikke altid udmøntes i virkeligheden. Kirsten Ebbe Brich forklarede også, at kredsbestyrelsen ønsker, at medlemmerne får at vide, hvad de ikke gør godt nok, og hvordan de skal gøre det bedre samt at de får støtte og vejledning til det. Hun understregede, at en udviklingssamtale altid skal handle om udvikling, og at det aldrig må være en afviklingssamtale. Næstformand Carsten Eilertsen kommenterede på outsourcing/offshoring. Henvendt til Mette Karina Stranges indlæg, understregede han, at det ikke er ordentligt, at medarbejderne selv skal finde og beskrive de opgaver, der skal off shores men at det er et vilkår, vi lever med. Carsten Eilertsen gentog, at der er blevet spurgt til, hvor langt vi skal gå med de opgaver, der skal gøre os selv overflødige? og han sagde, at vi som medarbejdere skal løse de opgaver, vi får, men at vi skal holde fast i vores ret og pligt til at uddanne os til noget andet. Carsten Eilertsens opfordring var: Gør det, så godt du kan men se ikke bort fra de muligheder, du har til at udvikle dig, så du har bedre muligheder for at være klar til noget nyt. Og han understregede, at det er noget, kredsen vil arbejde for. I forhold til Charlotte Hoffmanns indlæg svarede formand, Steen Lund Olsen herefter, at nej, banken har ikke betalt for den løsning med manglende udbetaling af pension ved den situation, hvor en del af barselsretten bruges til børnedeltid efter 60 uger. Steen Lund Olsen forklarede at bestemmelserne om dette i virksomhedsoverenskomsten er identiske med bestemmelserne i standardoverenskomsten. Han forklarede også, at overvejelser om en forbedring af denne bestemmelse er med ift. overenskomstforhandlingerne for Steen Lund Olsen afsluttede med en opfordring til, at alle fortsætter med at rapportere til kredsen, hvad der sker af over-/merarbejde, og at alle arbejder på, at medlemmerne får registreret deres ekstra arbejde. Han understregede, at det hjælper til at lægge mest muligt pres på ledelsen, og han fortalte, at det var tydeligt, at det pt. er fra kredsen og tillidsmændene, at ledelsen får viden om arbejdssituationen Dirigenten konstaterede herefter, at der ikke var flere talere, og hun lukkede debatten. Generalforsamlingen tog dernæst beretningen til efterretning Indlæg v/ Kent Petersen Steen Lund Olsen introducerede herefter Finansforbundets formand, Kent Petersen. Kent Petersen indledte med at takke for en fantastisk god beretning og konstaterede, at det var længe siden, han havde været til en generalforsamling i Danske Kreds, hvor han havde hørt en bestyrelse og et formandskab sige, at nu er nok nok. Kent Petersen kommenterede på to indlæg, der var kommet under debatten om beretningen:

11 Omkring afskedigelser af tillidsmænd kommenterede Kent Petersen, at Finansforbundet gør alt, hvad der er muligt for at give tillidsmænd de bedst mulige vilkår, når de bliver ramt af organisationsændringer, og at omplacering af de ramte tillidsmænd er noget, Finansforbundet kæmper for. Omkring muligheden for at lave et aftalesæt, der kun regulerer medlemmernes vilkår og giver medlemmerne adgang til fordelene, udtrykte Kent Petersen, at det ville være dejligt. Han fortalte også, at der eksisterer et par særeksempler, hvor det kun er medlemmers interesser, der varetages. Men Kent Petersen understregede også, at vores styrke som Finansforbund er, at vi repræsenterer alle i sektoren. Åbnes der op for aftaler kun for medlemmer, så kan andre begynde at gøre sig tanker om at få aftalerret. Det er en afvejning af, hvad der er godt. Stress og trivsel Kent Petersen talte hernæst om det faretruende niveau, som stress og overarbejde har nået i sektoren og særligt i Danske Bank. Han understregede, at stress er noget, man dør af det er en livstruende sygdom og lige nu fortæller hver 5. af medarbejderne i Danske Bank, at de har helbredstruende stresssymptomer. Kent Petersen understregede, at det er dybt bekymrende, og han sagde, at selvom det fyldte meget i beretningen, var han lidt bekymret over, at der ikke var flere fra salen, der var ved talerstolen og understrege, at nu er nok nok! Kent Petersen fortalte om en række af resultaterne fra en netop udført trivselsundersøgelse, som viser, at arbejdssituationen i Danske Bank er meget presset også når man sammenligner med andre virksomheder i sektoren. Kent Petersen fortalte, at det er tal, der præcis understreger det, som Steen Lund Olsen fortalte om i sin del af beretningen. Det er en uholdbar situation, understregede Kent Petersen og sagde, at han mener, at det er på tide, at medarbejderne sætter hælene i. Overenskomst Kent Petersen kommenterede også på de kommende overenskomstforhandlinger. Han konstaterede, at der heldigvis er en bedring af virksomhedernes resultater på vej, og at der på trods af de forgange resultater har været plads til små lønstigninger. Han understregede, at medarbejderne har udvist stor ansvarlighed ved de seneste forhandlinger. Kent Petersen berettede også, at man fra Finansforbundets side nu er træt af at sidde ved forhandlingsbordet og høre på, at der absolut ikke er nogen penge, hvorefter man år efter år kan se, at der har været plads til lønglidning på 1% udover OK-stigningerne. Kent Petersen forklarede, at det tegner et tydeligt billede af, at deres intention er at få lavet et system, hvor der udelukkende er tale om diskretionær lønfastsættelse. Kent Petersen fortalte også om, at FA (Marianne Dissing) har sendt en videohilsen om, at der ikke er råd til nogen generelle lønstigninger i OK Kent Petersen ser det som en stor provokation, og han sendte en besked til FA om, at han ser det som en underlødig måde at forhandle på, og at hvis FA kommer med krav om ingen generelle lønstigninger, så bliver svaret et konfliktvarsel. Kent Petersen udtrykte, at det er ærgerligt, hvis det skal vise sig, at en forhandling skal strande så tidligt. Kent Petersen understregede også, at han ikke mener, at vi skal dæmpe forventningerne denne gang. Vi skal turde sætte tal på, at vi forventer en lønstigning, der matcher den store indsats, medarbejderne har gjort i hele sektoren. Kent Petersen udtrykte forventninger om 2% om året.

12 Tryghed i ansættelsen Kent Petersen fortalte, at der inden overenskomsten 2014 vil være forsvundet mere end 8000 arbejdspladser i sektoren siden krisens start. Kent Petersen erkendte, at vi ikke har kunnet levere tryghed i ansættelsen og forklarede, at der har været flere årsager til dette. Kent Petersen sagde, at vi skal hen imod at sikre, at man som medlem kan være tryg, fordi man som medlem af Finansforbundet har en værdi på arbejdsmarkedet, som gør, at man altid kan få et job. Og den udvikling skal arbejdsgiverne være med til at betale, ligesom de skal være med til at tage det ansvar for medarbejderne. Kent Petersen forklarede, at som Finansforbund skal vi være med til at sikre, at medlemmerne er klar til job uden for sektoren Finansforbundet skal have en vision om at sikre medlemmernes arbejdsliv. Tillidsmændenes tryghed Kent Petersen kom også ind på tillidsmændenes tryghed. Pt. er 29% af sektorens medarbejdere bekymrede for at miste deres arbejde - i Danske Bank er det 40%. Kent Petersen konkluderede, at der dermed også er mange af tillidsmændene, der er utrygge, og at det skal Finansforbundet kunne tage hånd om. Der har aldrig været så meget behov for TM for et Finansforbund med gode TM, der understøtter sektoren. For det er jo det, vi gør. Vi rydder op og sikrer, at tingene kommer ordentligt videre. Kent Petersen konstaterede, at tillidsmændenes tryghed også vil blive et tema i den kommende tid. Kent Petersen afsluttede med at sige, at som han ser det, så er vi kommet til et punkt, hvor vi stadig skal holde den konstruktive tone (for det gør vi jo), men hvor vi skal være klar til at sige fra og sige, at nok er nok. Steen Lund Olsen takkede herefter Kent Petersen for indlægget og for roserne og udtrykte opbakning til de budskaber, Kent Petersen var kommet med. 5. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og decharge Helle Hjorth Bentz introducerede punktet og gav ordet videre til Torben Pedersen Torben Pedersen fremlagde regnskabet for Årets resultat Torben Pedersen indledte med at forklare, at indtægterne fra kontingenter igen består af 20% af medlemmernes samlede kontingent, da den særlige pulje på 1% af kontingentbetalingerne, som Finansforbundet havde oprettet, er nedlagt igen, og at kredsene derfor igen får 20%. Udgifterne har været præget af, at små medlemsmøder, som har været afholdt i 2012, er billigere end de store, og af at der er indkøbt et stort parti gaver til medlemmernes jubilæer. Torben Pedersen fortalte endvidere, at der stadig ingen udbytte er på kredsens bankaktier. Torben Pedersen redegjorde herefter for, at regnskabet udviste et underskud på driften på kr. før finansielle poster, og at resultatet efter renter og udbytte, kursregulering og skat udviser et overskud på kr.

13 Torben Pedersen forklarede herefter, at status for 2012 viser en balance på kr , og at kredsen fortsat har en forsigtig investeringsstrategi med 60% placeret i obligationer, 30% i aktier og 10% i kontanter. Budget for 2013 Torben Pedersen fremlagde Danske Kreds budget for 2013 til orientering og forklarede, at der for 2013 er budgetteret med et underskud på kr., og at der er budgetteret med renter og udbytte på kr., og at der ikke er budgetteret med kursreguleringer. Torben Pedersen fortalte, at der på nuværende tidspunkt allerede er udbetalt renter og udbytte på ca. kr , og udviklingen i så vel budgettet som i værdipapirerne ser meget fornuftig ud, fortalte Torben Pedersen. Torben Pedersen gennemgik efterfølgende Jubilæumsfondens regnskab for 2012 samt budgettet for Dette var blot til orientering. Der var ikke spørgsmål til gennemgangen Dirigenten bad herefter generalforsamlingen stemme om godkendelse af regnskabet ved håndsoprækning. Ingen stemte imod og heller ingen stemte hverken for eller imod. Generalforsamlingen godkendte dermed regnskabet enstemmigt og meddelte bestyrelsen decharge. 6. Indkomne forslag Dirigenten orienterede om, at der ved fristens udløb ikke var indkommet forslag til behandling på generalforsamlingen. 7. Valg 1. Formand (for 3 år) Dirigenten orienterede om, at det ved fristen for indmelding af kandidatur kun var nuværende formand Steen Lund Olsen, der havde meldt sit kandidatur. Næstformand Carsten Eilertsen bad om ordet. Han fortalte, at der var fuld opbakning til Steen Lund Olsen fra hele bestyrelsen og roste Steen for den måde, han udfylder formandsrollen på. Han fortalte endvidere, at hele bestyrelsen mener, at medlemmerne har truffet det rigtige valg, ved at vælge Steen som formand for de næste 3 år. Dirigenten konstaterede herefter, at Steen Lund Olsen ved fredsvalg var genvalgt som formand for de næste 3 år bestyrelsesmedlemmer (for 3 år) Dirigenten indledte med at orientere om, at der var kommet to delegerede mere til generalforsamlingen således, at der i alt var 268 delegerede til stede, som tilsammen repræsenterede 362½ stemmer. Dirigenten konstaterede, at der var 13 kandidater, og at der skulle vælges 11 bestyrelsesmedlemmer. Ud af de 13 var de 10 nuværende bestyrelsesmedlemmer, som var villige til genvalg. De tre øvrige kandidater, var ikke en del af bestyrelsen.

14 Hver kandidat havde herefter 3 minutters taletid. Efter valgtalerne havde to delegerede meldt sig med indlæg: Charlotte Hoffmann (4703 Hunderup afdeling) opfordrede alle til at gøre det til et tilvalg i stedet for fravalg. Hun opfordrede de delegerede til at starte med den, de allerhelst ville have ind og så fremdeles, og hun opfordrede til at huske at tænke bredt. På tværs af filialer, IT, Stabe. Og hun opfordrede til at tage de nye kandidater med i overvejelserne. Charlotte Hoffmann ville dog gerne fremhæve Gerner Svendsen, som hun anså som en person, der forstår at bide sig fast i en sag. Søren Dankelev (4434 Glostrup afdeling) ville gerne på egne og på region Sjællands vegne anbefale Gerner Svendsen. En engageret og stabil person. Og en person som bider sig fast men som også kan finde en pragmatisk løsning, når der er brug for det. Søren Dankelev pointerede, at der var tre bestyrelsesmedlemmer med baggrund i filialnettet, der stoppede, og han pointerede, at Gerner Svendsen kender filialnettet meget indgående. Da stemmetællerudvalget havde indsamlet stemmerne og forladt salen, gik Steen Lund Olsen på talerstolen for at sige tak og farvel til de tre bestyrelsesmedlemmer, der havde valgt ikke at genopstille. Det skete med et overraskelses- Oscar-show. Alle tre afgående bestyrelsesmedlemmer holdt tale og takkede for tiden. Herefter blev valgresultatet offentliggjort. Følgende 11 kandidater blev valgt til Danske Kreds bestyrelse for en tre-årig periode (stemmetallet er nævnt i parentes): Carsten Eilertsen (354,5) Kirsten Ebbe Brich (352,5) Knud Grøngaard (348,5) Dorte Bielefeldt (346) Sanne Lauridsen (343,5) Susanne Arboe (343) René Holm (330,5) Kirsten Guntofte (323,5) Gerner Svendsen (315,5) Peter Gaardsdal Sørensen (295) Christian Hansen (211,5) Følgende to kandidater opnåede ikke valg til bestyrelsen Benny Läng (181,5) og Ulla Fischer Nielsen (147) 3. 3 bestyrelsessuppleanter (for 1 år) Dirigenten indledte med at forklare, at tre kandidater, havde meldt deres kandidatur til posterne som suppleanter til kredsbestyrelsen, hvis de ikke forinden var blevet valgt til kredsbestyrelsen. Gerner Svendsen opnåede valg til bestyrelsen, og de delegerede kunne derfor ikke stemme på Gerner Svendsen som suppleant, selvom hans navn stod på den fortrykte stemmeseddel. Hver delegeret kunne stemme på en af de to kandidater.

15 Der blev herefter foretaget en skriftlig afstemning med henblik på at afgøre rækkefølgen af suppleanterne, og den gav følgende resultat: Benny Läng (1. suppleant - 208,5) Ulla Fischer Nielsen (2. suppleant - 121,5) 4. 1 intern revisor (for 2 år) Claus Bundgaard blev valgt som revisor for en 2-årig periode uden modkandidat 5. 2 interne revisorsuppleanter (for 1 år) Dirigenten forklarede, at to kandidater stillede op, og at de to kandidater havde drøftet situationen og gerne så, at generalforsamlingen valgte Erling Berg Thomsen som 1. suppleant og Katrine Nielsen som 2. suppleant. Ingen tilstedeværende havde indvendinger mod dette, og generalforsamlingen var dermed indstillet på at følge dette ønske, hvorfor Erling Berg Thomsen blev valgt som 1. suppleant for den interne revisor, og Katrine Nielsen blev valgt som 2. suppleant for den interne revisor begge for en 1-årig periode. 6. Statsautoriseret revisor (for 1 år) Generalforsamlingen valgte Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som statsautoriseret revision for en 1-årig periode. 8. Eventuelt Ingen kommentarer til eventuelt. Dirigenten takkede for god opførsel og en god og behagelig generalforsamling. Formand Steen Lund Olsen takkede herefter dirigenten for en god indsats og takkede alle for en god generalforsamling. Han opfordrede endvidere alle til at passe på sig selv og på deres kollegaer I er de eneste til at gøre det, konstaterede Steen Lund Olsen. Således passeret, Dirigent Helle Hjorth Bentz