2 Godkendelse af Politikken om Det Gode Samarbejde og Strategien til udmøntning af politikken på ældreområdet

Transkript

1 2 Godkendelse af Politikken om Det Gode Samarbejde og Strategien til udmøntning af politikken på ældreområdet Bilag: Politikken om Det Gode Samarbejde DokumentID:

2 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hvad er hjemmepleje, hjemmesygepleje og træning... 3 Samarbejde... 4 Mester i eget liv... 5 Indflydelse og medbestemmelse... 6 Tryghed og forudsigelighed... 6 Inddragelse... 7 Faglig og kompetent pleje, omsorg og behandling

3 Politikken om Det Gode Samarbejde Forord Ældre- og Handicapudvalget satte i foråret 2017 gang i udarbejdelsen af politikken om Det Gode Samarbejde, hvor fokus er på borgere, der modtager hjemmepleje, hjemmesygepleje og træning. Politikken om Det Gode Samarbejde er udarbejdet i en fælles proces med borgere, pårørende, frivillige, medarbejdere, ledere og samarbejdspartnere. Ældre- og Handicapudvalget har besluttet, at al træning, pleje og behandling i Silkeborg Kommune tager udgangspunkt i en mestrende tilgang, hvor borgere støttes, trænes og vejledes til at klare mest muligt selv, for derved at blive uafhængig eller mindre afhængig af hjælp fra andre. Samarbejdet med sygehusene og de praktiserende læger er blevet styrket med henblik på at forebygge unødige indlæggelser og for at sikre gode udskrivelser, hvor hjemmeplejen og hjemmesygeplejen varetager og fortsætter plejen og behandlingen i borgerens eget hjem. Genoptræningen og de midlertidige pladser er et målrettet tilbud til at komme til kræfter igen efter sygdom, hospitalsophold eller behandling, der ikke kræver indlæggelse. Ældre- og Handicapudvalget har ligeledes prioriteret nybyggeri og renovering af eksisterende plejeboliger for borgere, som ikke kan forblive i eget hjem. Det er med til at skabe tryghed for alle, at det valg er til rådighed, når fx sygdom eller funktionstab medvirker til, at livet i egen bolig bliver svært. Ældre- og handicapudvalget har også sat fokus på ensomhed blandt ældre samt på maden, der skal øge ældres livskvalitet og hindre vægttab, væskemangel og svækkelse. Ligesom der på demensområdet er lavet en handleplan, der rækker ind i Alt sammen tiltag, der skal medvirke til, at man som borger kan forblive i sit eget hjem, så længe man ønsker det, uanset sygdom og svækkelse. Politikken om Det Gode Samarbejde supplerer disse tiltag. Formålet med politikken er at styrke samarbejdet med borgeren og medvirke til at sikre en fælles forståelse af, hvad der skal ske i trænings-, pleje- og behandlingsforløbet. Politikken om Det Gode Samarbejde tydeliggør, hvordan Silkeborg Kommune tager hånd om og understøtter samarbejdet i mødet med borgerne. En stor tak til de mange, der har bidraget med engagement og input. Det har været en uundværlig hjælp i forhold til at komme i mål med Politikken om Det Gode Samarbejde. På vegne af Ældre- og handicapudvalget Hans-Jørgen Hørning, Udvalgsformand 2

4 Hvad er hjemmepleje, hjemmesygepleje og træning Mange borgere i Silkeborg Kommune har brug for en indsats fra hjemmeplejen, hjemmesygeplejen eller træning i enten eget hjem eller et kommunalt tilbud. Indsatsen kan spænde fra hjælp til rengøring hver 14. dag, træning og personlig pleje dagligt eller intensiv genoptræning, pleje og behandling døgnet rundt. Samarbejdet kan også bestå af et daghjemstilbud, madservice, hjælp til indkøb og udlevering af og installering af hjælpemidler. Er man alvorligt syg eller døende, kan man få hjælp til for eksempel at holde styr på medicinen, den personlige pleje, at lindre smerter og støtte og vejledning. Plejen og omsorgen tilrettelægges med respekt for borgerens ønsker og behov og i tæt samarbejde med eventuelle pårørende. Når du oplever, at du ikke længere kan klare dig selv og får brug for hjælp, kan du telefonisk på tlf eller elektronisk på visitationsgruppen@silkeborg.dk kontakte Visitationen i Silkeborg Kommune. Ud fra, hvad du fortæller, vil medarbejderen i Visitationen vurdere dit behov for hjælp. Med udgangspunkt i jeres samtale og kommunens serviceniveau, vil medarbejderen i samarbejde med dig træffe beslutning om, hvad vi kan tilbyde dig. Det kan fx være at sætte gang i et samarbejde med hjemmeplejen med det samme eller tilbyde dig et rehabiliteringsforløb ved Mestringsteamet. Omdrejningspunktet for samtalen er én borger, én plan, hvor den bedste løsning for dig altid er i fokus. målet er at støtte dig til igen at kunne klare dagligdagens gøremål eller planlægge et besøg hos dig, hvor I sammen finder ud af, hvad der er behov for. Du kan søge om hjælp, hvis du: Er handicappet Er ældre og ikke længere kan klare de daglige gøremål selv I en periode har været syg og ikke kan de samme ting, som du kunne tidligere Afhængig af, hvor ofte og hvor omfattende hjælp du får, kan der komme forskellige medarbejdere i dit hjem. Det kræver tillid at åbne sin dør for mennesker, man ikke kender. Derfor ønsker Silkeborg Kommune med politikken om Det Gode Samarbejde at sætte nogle pejlemærker for, hvad man som borger kan forvente i samarbejdet med kommunen. For at skabe en sammenhængende og koordineret indsats skal der være enighed om, hvad den overordnede opgave er, og hvad formålet med indsatsen er. Derfor er samarbejdet vigtigt, både mellem medarbejder og borger, mellem medarbejder og leder, men også mellem medarbejdere og øvrige samarbejdspartnere som eksempelvis visitationen, pårørende, daghjemmet, plejecentre, sygehuse, praktiserende læger og frivillige. Et samarbejde, der skal bygge på ligeværdighed, tillid samt respekt og forståelse for de forskellige roller, som borgere, medarbejdere, pårørende, eksterne samarbejdspartere og frivillige har. Nogle af de forløb, der fungerer allerbedst er der, hvor vi sætter os sammen og laver et fælles mål. Hvad er det, vi skal nå? Vi er enige om det. Og hvem gør hvad? Hvor vi respekterer hinanden, hinandens faggrupper, hinandens kompetencer, men samtidig heller ikke bliver for firkantede, men at vi gør det, der skal til for at nå det mål, som borgeren har sat. Citat leder 3

5 Og det synes jeg, den del kan man godt vinge af på, at der altid er en høflig tone, og det synes jeg faktisk også er vigtigt for samarbejdet. Citat praktiserende læge Samarbejde Det gode samarbejde har dig i centrum. Skal det gode samarbejde lykkes, er det nødvendigt, at alle arbejder sammen og mod de samme mål. Det er et grundlæggende menneskeligt behov, at vi i videst mulig forstand er uafhængige af andre og selv tilrettelægger vores dag. Når kroppen svigter, og du får brug for hjælp, forandrer den mulighed sig, og du kan opleve at skulle åbne dit hjem op for mennesker, du ikke har et naturligt tilhørsforhold til. Der kan være mange involverede i den træning, pleje og behandling, du modtager. Det kan være visitationen, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, fysioterapeuter, ergoterapeuter, de praktiserende læger, gerontopsykiatrien, hospitaler, familie, venner og frivillige. I det daglige samarbejde er der fokus på at fremme dine muligheder for fortsat at klare dig selv mest muligt. Vi letter din dagligdag, så du kan bevare din livskvalitet og blive uafhængig af hjælp eller mindske behovet for hjælp. Det er vores opgave at støtte, vejlede og træne dig til at kunne mestre dagligdagens gøremål længst muligt. Vores motto er "Du kan mest selv, når du gør mest selv". I det gode samarbejde Er der respekt for dine ønsker, værdier og holdninger Er der fokus på at styrke kvaliteten i indsatsen med henblik på, at du i størst mulig grad forbliver selvhjulpen Er du og din familie og venner ligeværdige partnere i samarbejdet Møder du engagerede og kompetente medarbejdere Prioriteres samarbejdet med dig højt. Derfor vil Ældre- og Handicapudvalget have fokus på: At samarbejdet understøtter, at du så vidt muligt bevarer dine færdigheder og uafhængighed af andre At samarbejdet medvirker til, at du kan leve et meningsfuldt liv og modvirke ensomhed og isolation At samarbejdet tager udgangspunkt i din situation. Det er dine behov på det givne tidspunkt, der afgør, hvordan indsatsen tilrettelægges. At du får et sammenhængende og koordineret forløb på tværs af kommune, hospital og praksissektor og på tværs af de social- og sundhedsfaglige indsatser At samarbejdet med frivillige organisationer styrkes, så du kender til de forskellige tilbud i kommunen og kan vælge til og fra At samarbejdet er baseret på en gensidig forventningsafstemning mellem dig og medarbejderne, hvor roller og ansvar er afstemt. 4

6 Der, hvor der er pårørende. Det kan betyde helt vildt meget, at man har et godt samarbejde, eller kombinerer sit samarbejde med dem også. At de føler, de er med og får noget information Citat medarbejder Min far har haft et rigtigt godt samarbejde på daghjemmet, og det er jeg jo også blevet inddraget i, når min mor har været på aflastning. Det har været helt vildt nemt at komme i kontakt med dem og få løst de praktiske opgaver, der har været. Citat pårørende Mester i eget liv I Silkeborg Kommune ønsker vi et samarbejde om din sundhed, helbred, trivsel og mestring af hverdagen. Derfor har vi spurgt os selv, hvad vi kan gøre for at sikre, at du længst muligt kan klare mest muligt selv. At klare mest muligt selv eller at være mester i eget liv betyder, at samarbejdet tager udgangspunkt i de ønsker og drømme, du har for dit liv. Vi har fokus på dine ressourcer og styrker og tilrettelægger indsatsen, så du kan håndtere dit eget liv. Du kan måske ikke altid helt genvinde de tidligere kræfter, men selv om du får brug for hjælp i hverdagen, er det vigtigt hele tiden at huske på det, du godt kan. Vi har fokus på dine muligheder og styrker frem for begrænsninger. For at du kan være mester i eget liv, er der behov for, at medarbejderne indgår klare aftaler med dig, og derfor har vi gjort det let at få fat på dem. Samarbejdet forudsætter, at de aftaler, I laver, er passet ind i din hverdag og medvirker til at understøtte din uafhængighed. Derfor: Ved du, hvornår hjælpen kommer og får besked, hvis vi bliver forsinket mere end en halv time Ved du, hvorfor du får hjælpen, og hvad formålet med hjælpen er Har medarbejderne de rette kompetencer til at udføre opgaven Får du et telefonnr. udleveret, så du altid kan ringe Tilpasses indsatsen i forhold til, hvad du selv kan, og hvad du har behov for, så du kan klare mest muligt selv Har vi i samarbejdet fokus på dine fysiske, pyskiske og sociale behov, herunder at du ikke føler dig ensom. Derfor vil Ældre- og Handicapudvalget have fokus på: At du bliver inddraget og oplever kvalitet og sammenhæng i indsatserne At du og medarbejderne samarbejder om, hvordan dine behov, ønsker og forventninger bedst imødekommes. Det betyder, at medarbejderne opfordres til at tænke kreativt for at finde de gode løsninger, som det gode samarbejde kræver At du opnår et meningsfuldt liv med glæde i hverdagen, selv om man har brug for andres hjælp At medarbejderne har fokus på opsporing af ensomhed og i et fælles samarbejde med dig skaber mulighed for samvær med andre ældre eller frivillige, der arrangerer lokale aktiviteter. 5

7 Det, at de kommer, ja, det giver en kæmpe tryghed. Jeg synes også, at de er lynskarpe til at øjne, hvis der er et eller andet man går med herhjemme. Så jeg kan godt se, at de nogle dage tager lidt hensyn, det må de godt, men de skal nu heller ikke gøre det for meget, fordi så ender jeg i selvmedlidenhed. Citat borger..det der med, at de laver det sådan, at jeg selv skal lave mad nogle dage, det tvinger mig til selv at tage hånd om det og ikke bare sætte mig ned og sige, nå ja, der kommer jo nok noget udefra. Det, synes jeg, er en fordel. Det kan blive for mageligt. Citat borger Indflydelse og medbestemmelse Indflydelse og medbestemmelse er vigtigt, også når du får brug for hjælp. På et tidspunkt kan alle få brug for hjælp, måske på grund af sygdom eller fordi du ikke længere overkommer så meget, som du kunne tidligere. Når det sker, er vi opmærksomme på at sikre, at du inddrages med udgangspunkt i de ønsker og behov, du har, og at der i fællesskab laves aftaler for den hjælp, du skal have. Medarbejderne gør sig umage for at forstå, hvad der er vigtigt for dig, hvad du selv tænker om din situation, og hvordan de kan støtte dig, så du kan klare mest muligt selv. Udgangspunktet er, at: Du er betydningsfuld Du bevarer din værdighed, uanset din situation Du bliver taget alvorligt og lyttet til Du bliver støttet i at kunne træffe beslutninger, som har betydning for dit liv Dine beslutninger og holdninger respekteres Dine værdier, som dit liv og hverdag er bygget op omkring, respekteres. Derfor vil Ældre- og Handicapudvalget have fokus på: At du, trods behov for hjælp, pleje og træning, ikke mister din selvbestemmelse At medarbejderne forstår og viser, at de arbejder i dit hjem, med respekt for dine normer og meninger At dine synspunkter inddrages i tilrettelæggelsen af og beslutninger om den indsats, du har behov for at samarbejdet med den dig tilrettelægges, så det passer til dine ønsker og behov. Jeg synes, at de har en kæmpe stor respekt for individet, og de siger hele tiden, at det er mit hjem og at det er mig, der skal bestemme. Citat borger Hun vil helst ikke have mænd. Hun er jo af den gamle skole. Det kan godt være, at hun kun er 72, men hun er meget privat. Men nu hun har en mandlig hjælper, som kommer om aftenen. Det tog da lidt tid at vænne sig til, men altså, nu hører han bare til. Citat pårørende Tryghed og forudsigelighed Hvis ikke du er i stand til at tage hånd om din hverdag, så vil vi understøtte dig i det og inddrage eventuelle pårørende, hvis du ønsker det. Det må ikke betyde, at du skal opgive at bestemme over din egen hverdag. 6

8 Trygheden ved at vide, hvem der kommer i ens hjem, betyder meget for det gode samarbejde. Vi tilstræber, at det er kendte personer og at alle ved, hvad deres opgave er, så du kan være tryg. Samarbejdet bygger på det, der er vigtigt for dig. Derfor: Er medarbejderne fleksible i forhold til, hvilke opgaver du ønsker løst Tilrettelægges indsatsen, så den giver mening i din hverdag Bliver der udpeget en kontaktperson, som har overblikket over din situation Er der styr på, hvem der kommer i dit hjem og hvad deres opgave er Er en gensidig god kemi afgørende for, at det gode samarbejde lykkes. Derfor vil Ældre- og Handicapudvalget have fokus på: At du bevarer størst mulig selvstændighed og livskvalitet i samarbejdet At medarbejderne har de rette kompetencer til at møde dig i et tillidsfuldt samarbejde gennem dialog, gode relationer og anerkendelse At der er sammenhæng i indsatsen for dig med behov for mange besøg i døgnet. Jeg har en i hjemmeplejen. Hun er min kontaktperson. Hvis der er et eller andet, vi skal snakke om, eller vi lige skal have statusmøde, så er hun også med i det. Fordi hun godt vil følge med. Citat borger Jeg kan bare mærke, hvor stor forskel der er på mor, når det er sådan, at det er de faste, der kommer, og så i perioder, hvor de er på kursus eller sådan noget der, at der så kommer nye. Man kan måske så kan sørge for, at det er den samme person, der kommer i den afløserperiode, hvor der skal afløser på. Fordi så lærer de hurtigt rutinerne, og så slipper man for den der frustration med, at det er en ny, der skal lære det, og man skal til at have en ny en ind i hjemmet og alt det der. Citat pårørende Inddragelse De fleste mennesker har tæt kontakt til familie og/eller venner, som gensidigt hjælper og forpligter sig på hinanden. Når man rammes af sygdom, ændrer de sociale relationer sig ofte gradvist eller pludseligt. Det er vi opmærksomme på og har derfor fokus på, at det betyder meget, at din familie og venner bliver inddraget, når dit liv forandrer sig. Det betyder, at medarbejderne arbejder målrettet på ikke kun at inddrage dig i samarbejdet, men også din familie og venner, da de kan være en stor hjælp og støtte i samarbejdet. Vi vil gerne inddrage dine pårørende i samarbejdet, hvis du ønsker det. Og hjælpe dem til at kunne give dig den støtte, du har brug for og som de gerne vil give. Derfor Inddrages din familie og venner i samarbejdet - hvis du ønsker det og i det omfang, de ønsker det Medinddrages din familie og venner i beslutninger, der vedrører dig hvis du ønsker det 7

9 Er der forståelse for, at din familie og venner ofte har en stor opgave, når dit helbred svigter Tilstræbes en god kontakt til din familie og venner, så du får den bedst mulige støtte Er der lydhørhed i forhold til den betydning, din familie og venner spiller for din trivsel, men også den praktiske hjælp, de ofte yder i det små i hverdagen. Derfor vil Ældre- og Handicapudvalget have fokus på: At du oplever, at de pårørende bliver inddraget og mødt med respekt At du oplever, at dine pårørende mødes med imødekommenhed, og at de tilbydes valgmuligheder og åbenhed i forhold til deres ønsker og behov At medarbejderne og de pårørende har en forventningsafstemning og samtale om, hvordan den pårørende kan og vil bidrage i et omfang, der er ønskeligt for dig og den pårørende selv At medarbejderne har en positiv holdning til de pårørende, og at man betragter dem som nære samarbejdspartnere. Faglig og kompetent pleje, omsorg og behandling Det har stor betydning, at de mennesker, vi møder på livets vej, vil os det bedste og støtter os der, hvor der er behov. Du vil derfor opleve, at medarbejderne altid gør deres bedste og sætter en ære i at give dig den rette indsats på rette tidspunkt. Det giver dig de bedst mulige vilkår for at håndtere dit liv på dine betingelser og fortsat være i stand til at klare mest muligt selv. Det gode samarbejde kræver en kontinuerlig udvikling af kompetencer hos medarbejderne, både faglige og personlige, for at Kunne yde en koordineret faglig og tværfaglig kvalificeret indsats Kunne inddrage relevante samarbejdspartnere, når det er nødvendigt De personlige og faglige kompetencer kan gå hånd i hånd Kunne være nærværende hos dig Kunne møde dig med en positiv holdning, godt humør og høj faglighed. Derfor vil Ældre- og Handicapudvalget have fokus på: At medarbejdere og du i fællesskab samarbejder om et koordineret og velfungerende forløb med høj faglighed og tværfaglig kvalitet At du, som har brug for hjælp oplever, at alle faggrupper samarbejder for at fastholde og styrke de ressourcer, du har At du i samarbejdet møder fagligt kompetente medarbejdere, som er bevidste om, at deres faglige bidrag er en del af en koordineret indsats At medarbejderne løbende får mulighed for kompetenceudvikling, så det faglige niveau fastholdes og styrkes, så ny viden om de bedste metoder hurtigt kan komme dig til gode At samarbedet på tværs af fagområder og sektorer styrkes i samarbejdet med andre faggrupper, praktiserende læger, hospitaler, frivillige og andre relevante samarbejdspartnere 8

10 At medarbejderne har kompetencer til at hjælpe, træne og pleje dig med komplekse og forskellige behov. De er kommet her over flere gange, fordi jeg var syg for snart to år siden. Der havde jeg også hjemmehjælp. Men altså, jeg synes, at den her gang, der er de altså blevet bedre og jeg kan ikke lige sige hvorfor. Det er bestemt dem, der er skyld i, at jeg i dag er oppe og gå. Citat Borger Vi oplever et rigtig godt samarbejde. Vi havde det lige oppe og vende på et kort møde her i går, hvor vi netop snakkede om, at vi oplever, at der er en stor velvillighed til at få det hele til at glide, og for at imødekomme de behov, som borgeren har af problemer. Og det er alt fra at skaffe daghjem, til at skaffe en plejehjemsplads, til alt muligt andet. Citat praktiserende læge 9

11 2 Godkendelse af Politikken om Det Gode Samarbejde og Strategien til udmøntning af politikken på ældreområdet Bilag: Strategi for udmøntning af Politikken om Det Gode Samarbejde vers. 2 DokumentID:

12 Strategi for udmøntning af Politikken om Det Gode Samarbejde 1

13 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Indsatsområde 1: Det kommunale sundhedsvæsen...4 Indsatsområde 2: Velfærdsteknologi, telemedicin og hjælpemidler...7 Indsatsområde 3: Demensvenlig Kommune...9 Indsatsområde 4: Kompetencer og rekruttering Indsatsområde 5: Samarbejde og koordinering

14 Indledning Ældre- og Handicapudvalget satte i april 2017 gang i en proces, som har resulteret i Politikken om Det Gode Samarbejde. Udviklingen nødvendiggør, at vi har skarpt fokus på kvalificeret rehabilitering 1, pleje, sygepleje samt hjælpemidler i hjemmet og på, hvordan vi støtter borgere, som kan og vil selv samt borgere med få ressourcer. Det kræver klare forpligtende aftaler og et godt samarbejde med vores samarbejdspartnere i regioner og almen praksis. Vi oplever en stigning i antallet af borgere med demens. Det stiller krav til medarbejdernes kompetencer, da opgaven udgør et stort og vidt forgrenet arbejdsområde, der spænder lige fra indsatsen tidligt i sygdomsforløbet, hvor demensdiagnosen er blevet stillet, hvor borgeren som regel er hjemmeboende til pleje og omsorg i livet sidste fase. Vi arbejder med udgangspunkt i sandhedens øjeblik. Det betyder, at vi møder borgeren i øjenhøjde, har en åben og klar kommunikation og dialogen foregår i en ligeværdig atmosfære med gensidig respekt og tillid. I Silkeborg Kommune arbejder vi målrettet på at støtte, vejlede og træne borgerne til at kunne mestre dagligdagens gøremål længst muligt. Det giver bedre sundhed og sætter gang i en positiv spiral, der får os til at kunne endnu mere. Det er derfor en kompetence vi skal have fortsat fokus på at udvikle i samarbejde med borgerne. I stedet for at gøre tingene for borgeren, skal vi gøre tingene med borgerne og levere hjælp til selvhjælp. Et sundt liv starter hos borgeren selv i borgerens dagligdag og nærmiljø. Politikken om Det Gode Samarbejde skal sikre kvalitet, udvikling og fælles retning for Det Gode Samarbejde med interne og eksterne parter i Silkeborg Kommune. For at sikre, at politikken omsættes til konkrete indsatser udarbejdes der en strategi. Strategien er retningsgivende og udstikker rammer og retning for en fælles udvikling i samarbejde med alle dele af det kommunale sundhedsvæsen, herunder eksterne samarbejdsparter. Ældre- og Handicapudvalget vil gerne takke de mange, der har bidraget til at kvalificere politikken og strategien. På vegne af Ældre- og Handicapudvalget Hans-Jørgen Hørning, Udvalgsformand 1 Med rehabilitering tænkes indsatser i forhold til rehabilitering, træning og genoptræning. 3

15 Indsatsområde 1: Det kommunale sundhedsvæsen I Silkeborg Kommune skal borgerne i videst muligt omfang behandles i deres nærområde. Det skal forebygge indlæggelser og medvirke til, at ressourcerne anvendes bedre. Strategi Det kommunale sundhedsvæsen har opgaver i forhold til den borgerrettede forebyggelse, behandling genoptræning og rehabilitering. I Silkeborg Kommune vil vi vil have endnu mere kvalitet i opgaveløsningen og via effektiv forebyggelse og rehabilitering reducere behovet for uhensigtsmæssige sygehusindlæggelser ved hjælp af udvikling af tilbud til kronikere, styrkelse af hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, fokus på og udvikling af kompetencer, etablering af midlertidige pladser, så delvis færdigbehandlede borgere på sygehusene kan komme tidligere hjem samt udvikle rehabiliteringsindsatsen, så borgerne bliver mere selvhjulpne og kan klare mest muligt selv. Mål Handleplan Opfølgning/Resultater Politiske mål At vi har et inddragende og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor der sættes fokus på at levere den bedst mulige kvalitet og værdi for borgeren for de samlede ressourcer, og samtidig prioritere de mest sårbare borgere for derved at understøtte lighed i sundhed. Organisatoriske mål At alle borgere altid får den rette hjælp, pleje og/eller behandling ud fra gældende kvalitetsstandard Fokus på sammenhæng og koordinering af borgerforløb mellem kommuner, sygehuse og almen praksis, så der i højere grad tænkes i helhedsløsninger på tværs. Fortsat udvikling af det kommunale beredskab i form af akutpladser, midlertidige pladser, specialiserede tilbud, tværsektorielt samarbejde, udvikling af de borgerrettede rehabiliteringstilbud i borgerens nærmiljø, udvikling af den specialiserede sygeplejefaglige pleje og behandling samt den brede genoptrænings- og rehabiliteringsindsats. Ud fra borgernes egne ønsker og kommunes gældende standard, drøftes og planlægges de enkelte indsatser i hjemmet 4

16 At der er sammenhæng i borgerforløb på tværs af kommune, hospitaler og almen praksis. At borgerne oplever tryghed, inddragelse og tydelighed i Det Gode Samarbejde. Borgerne i centrum, hvor mål og resultater skal skabe værdi for borgeren og være pejlemærker for kvalitetsarbejdet. Borgerne støttes og motiveres til at gøre mest muligt selv med udgangspunkt i ligeværdighed og respekt for den enkelte. Styrke patientsikkerheden og kvaliteten af borgerforløbene via udvikling af samarbejdet på tværs af sektorer. Alle faggrupper involveres i og opnår kompetencer, så de kan foretage systematiske observationer og udføre tidlig opsporing af begyndende sygdom hos borgerne Medarbejderne kender og handler efter sidst nye tilgængelige viden om faglige standarder og procedurer. Kontinuerligt fokus på utilsigtede hændelser og forebyggelse af disse ved at understøtte medarbejdernes arbejde med at skabe pleje og behandling af høj kvalitet. Sygeplejeindsatsen styrkes således at flere kan plejes og behandles i nærmiljøet. Borgeren mødes af et velkoordineret tværfagligt tilbud om rehabilitering, der sikrer, at de på bedste vis genetablerer et velfungerende hverdagsliv. Medarbejdere og ledere understøtter og koordinerer den sundhedsfremmende og mestrende indsats. Sikre en sammenhængende, inddragende og sikker behandling af høj kvaltiet med borgeren i centrum. Ledere og medarbejder sikrer effektive arbejdsgange, så arbejdstiden kan bruges på at skabe værdi for borgerne. Der tages udgangspunkt i samarbejde og inddragelse af borgerne, borgernes familie og netværk. 5

17 At borgeren sættes i centrum og inddrages i eget forløb. At vi forebygger indlæggelser og genindlæggelser At der arbejdes med tidlig koordinering af det sammenhængende forløb med borgeren i centrum med henblik på at reducere kompleksiteten. Planlægning og koordinering af indsatser hos borgeren sker på baggrund af den visiterede indsats og en forventningsafstemning mellem borger og medarbejder. Klare og tydelige aftaler vedrørende planlagte besøg og kontaktpersoner. I den rehabiliterende forløb se på ressourcer og potentiale hos den enkelte borger, før der tages stilling til behovet for kompenserende indsatser. I samarbejde med borgerne sætte retning for den rehabiliterende indsats og i fællesskab lægge handleplaner for forløbet. Dokumentation i forhold til gældende lovgivning. Rehabilitering til borgere med KOL, hjerte-karsygdom, diabetes og kræft. Øget fokus på borgernes egne kompetencer i forhold til sygeplejeopgaver, træningsopgaver ved fysioterapeut og ergoterapeut og daglige færdigheder. Udvikling af den koordinerende sundhedspersons rolle med fokus på det koordinerende borgerforløb. Udvikling af disponatorfunktionen med fokus på den koordinerende opgave og på det rette match mellem borgers behov og faglige kompetencer 6

18 Indsatsområde 2: Velfærdsteknologi, telemedicin og hjælpemidler Silkeborg Kommune ønsker at indføre velfærdsteknologiske løsninger, som understøtter borgernes egen mestringsevne, følelse af selvstændighed og tryghed. Velfærdsteknologiske løsninger skal medvirke til mere effektive arbejdsgange med tid til omsorg og nærvær samt et godt arbejdsmiljø for medarbejderne. Strategi I Silkeborg Kommune har vi fokus på at udvikle telemedicin. Telemedicin betyder, at borgeren slipper for at skulle på hospitalet telemedicin bruges som en serviceforbedring for de borgere, som ikke ønsker et fysisk besøg af sygeplejen. Borgeren får desuden værktøjer til at følge eget helbred og kan således blive bedre til at mestre egen sygdom og derved blive mere uafhængig af hjælp. Telemedicin er en ny måde at løse sygeplejefaglige opgaver på, og kan i nogle tilfælde være med til at udnytte kapaciteten bedre ved at reducere antallet af fysiske besøg ved at en del vejledning, målinger og samtaler håndteres via telemedicinske løsninger. I Silkeborg Kommune tror vi på, at hjælpemidler kan være medvirkende til at understøtte, at borgerne kan klare flere af hverdagens praktiske opgaver selv. De fleste borgere ønsker at være uafhængige ved blandt andet at gøre de ting, de ønsker, når de ønsker det. Mål Handleplan Opfølgning/resultater Politiske mål At teknologi der understøtte Mestring, rehabilitering, træning samt borgere med funktions-nedsættelser, som man f.eks. ser ved demens eller kroniske sygdomme, prioriteres. Kvaliteten af indsatsen/ydelsen øges kontinuerligt ved hjælp af ny teknologi og digitale løsninger. Ved hjælp af intelligent brug af nye teknologier på rette sted og tid, udnytte ressourcerne bedst muligt. 7

19 Organisatoriske mål At der arbejdes med strategien for velfærdsteknologiske løsninger således at værdier og arbejdsgange i Silkeborg Kommune understøttes. At borgernes mestringsevne, følelse af selvstændighed og øget tryghed understøttes af teknologiske løsninger. At teknologiske løsninger understøtter og medvirker til et godt arbejdsmiljø for medarbejderne samt medvirker til, at borgerne oplever større selvhjulpenhed. At der er strategisk sammenhæng mellem hjælpemiddelområdet og rehabiliteringsindsatsen. Sikre og understøtte samarbejdet mellem personalemæssige ressourcer og velfærdsteknologiske løsninger. Afprøvning og implementering af velfærdsteknologi og digitale værktøjer med henblik på øget kvalitet i opgaveløsningen I samarbejde med borgerne at afklare behovet for velfærdsteknologiske hjælpemidler Introducere velfærdsteknologi for borgere og rådgive om mulighederne for at anskaffe sig hjælpemidlerne. En arbejdsplads, der aktivt understøtter medarbejderne faglige og personlige udvikling. Prioritere teknologi, der skal øge kvaliteten af arbejdet, optimere udnyttelse af ressourcer eller frigive en økonomisk gevinst. Større selvhjulpenhed, mere værdighed og livskvalitet hos borgerne ved brug af velfærdsteknologi og nye digitale løsninger, som er relevante og anvendelige for den enkelte. Frigøre medarbejderressourcer ved en systematisk tilgang til tildeling af hjælpemidler og en målrettet indsats for ibrugtagning. Medvirke til øget livskvalitet og mindre behov for hjælp ved at gøre borgerne helt eller delvist selvhjulpne via bred inddragelse af hjælpemidler. Øget samarbejde mellem visitator, fysioterapeut, ergoterapeut og den lokale gruppe med fokus på muligheden for at inddrage hjælpemidler, og at tænke mere bredt i forhold til hjælpemiddelbegrebet når en indsats planlægges. 8

20 Indsatsområde 3: Demensvenlig Kommune Silkeborg Kommune ønsker med den samlede indsats på demensområdet, at borgere med demens og deres pårørende oplever kvalitet og sammenhæng i indsatsen gennem hele forløbet. Det gode borgerforløb er et af de allervigtigste pejlemærker for vores indsats. Dette opnår vi ved at møde borgeren med hjerne, hjerte og holdning samt via tilgangen én borger én plan. Strategi I Silkeborg Kommune skal vi være dygtige til at spotte borgere, der viser symptomer på demens. Vi skal styrke den tidlige opsporing, styrke samarbejdet omkring udredningen, sikre de bedste tilbud til borgere og pårørende, skabe hjemlige plejeboliger og fleksible boformer, sikre fysisk aktivitet, imødekommende lokalsamfund, plejepersonale med overskud og styrke kompetencerne, så borgere med demens får den bedste pleje. I Silkeborg Kommune arbejder vi målrettet at styrke den tidlige opsporing, afbøde følgevirkninger ved en demenssygdom, og understøtte, at borgere med demenssygdomme forbliver aktive og længst muligt i eget liv. Mål Handleplan Opfølgning/resultater Politiske mål At Silkeborg Kommune sammen med civilsamfundet bidrager til at bevare livskvalitet og en værdig og meningsfuld hverdag for borgere med demens og deres pårørende. Organisatoriske mål At medarbejdernes kompetencer udvikles i takt med ny viden på området. At medarbejderne kan opfange og handle på tidlige tegn på demenssygdom. Sikre de nødvendige tilbud er til rådighed i Silkeborg Kommune til borgere med demens, tilpasset den enkelte gennem hele sygdomsforløbet. Implementering af de nationalt udviklede vidensbaserede anbefalinger på demensområdet. Den nyeste viden om demens er kendt af medarbejderne og bruges aktivt i de daglige indsatser. Kortlægning af behovet for kompetenceudvikling blandt de forskellige faggrupper og ledelsen Medarbejdere, der arbejder med borgere med demens, har viden om demenssygdom og 9

21 At borgere med demenssygdom støttes i at bevare mest muligt af deres selvstændighed og leve et meningsfyldt hverdagsliv. At pårørende inddrages i det omfang de ønsker det og med udgangspunkt i deres kompetencer og forudsætninger. At der er faste gennemgående personalegrupper omkring borgere med demens med henblik på at skabe forudsigelighed og tryghed. deltager i relevant og løbende efteruddannelse. Det nødvendige kompetenceniveau og specialiseret viden om demens er til stede blandt medarbejderne. Via tidlig opsporing og udredning, bidrage til, at borgere med begyndende demenssygdom kan tilbydes den rette indsats, så den sygdomsramte kan varetage sin egenomsorg og funktionsevne længst muligt i forløbet. Medarbejderne i samarbejde med borgerne aktivt inddrager og bruger fysisk og mental træning som en del af de sundhedsfaglige indsatser. Nationale anbefalinger vedrørende reducering af psykofarmaka implementeres og følges. Pårørende til borgere med demens får den nødvendige støtte, vejledning og undervisning. Mulighed for aflastning og socialt inkluderende fælleskaber for pårørende med et øget fokus på tilbud til erhvervsaktive pårørende med større omsorgsopgaver. Borgere med demens og deres pårørende inddrages. Etablering af gennemgående personalegrupper/teams. Opgaveløsningen sker på borgerens præmisser. Vi tilpasser vores arbejdsgange, procedurer, rutiner og hverdag til borgerne med demens og pårørende ikke omvendt. 10

22 Indsatsområde 4: Kompetencer og rekruttering Strategi I Silkeborg Kommune ønsker vi attraktive arbejdspladser med engagerede og ansvarlige ledere og medarbejdere. For at kunne løfte både aktuelle og fremtidige opgaver, er det afgørende, at vi tiltrækker og ansætter dygtige ledere og medarbejdere. Derfor arbejder vi kontinuerligt med at systematisere og professionalisere vores rekrutteringsindsats. I Silkeborg Kommune skal ledere og medarbejderne have gode muligheder for løbende at dygtiggøre sig. Og de skal have muligheder og frihed til at anvende og udvikle deres kompetencer. Det bliver stadig vigtigere på moderne arbejdspladser, hvor større forventninger, nye arbejdsformer, ny teknologi og nye opgaver kræver nye kompetencer. Mål Handleplan Opfølgning/Resultater Politiske mål At medarbejderne har de nødvendige faglige og personlige kompetencer til at løse opgaven. Organisatoriske mål At skabe en god og attraktiv arbejdsplads med engagerede og ansvarlige medarbejdere og gode arbejdsvilkår der tiltrækker og fastholder faglige og kompetente ledere og medarbejdere At der er systematisk og struktureret fokus på obligatorisk kompetenceudvikling for alle faggrupper. Fokus på sammenhængen mellem udviklingen i opgaver og nødvendige faglige og personlige kompetencer. Målrettet indsats for at rekruttere og fastholde dygtige ledere og medarbejdere. Løbende udvikling af ledere og medarbejdernes faglige og personlige kompetencer. Aktiv inddragelse af ledere og medarbejdernes faglige viden. Uddannelse og kompetenceudvikling tager afsæt i Sundheds- og Omsorgsafdelingens kerneopgave. Kontinuerlig kompetenceudvikling af medarbejderne, så de kan håndtere de nye pleje-, rehabiliterende og behandlingsmæssige opgaver, som den kommunale sundhedssektor skal løfte. Ledelse og medarbejdere opnår de faglige og personlige kompetencer til at forebygge, identificere og følge op på komplekse forløb. Ledere har de nødvendige faglige og personlige 11

23 kompetencer til at kunne arbejde med ledelse; strategisk ledelse, helhedsledelse, innovationsledelse og nærhedsledelse. Ledelse og medarbejdere er opsøgende på og nysgerrige i forhold til ny viden. 12

24 Indsatsområde 5: Samarbejde og koordinering I Silkeborg Kommune ønsker vi et fortsat godt og udviklende samarbejde med almen praksis og hospitaler for at forebygge indlæggelser ved at behandle borgerne i eget hjem. Det Gode Samarbejde har borgerne i centrum. Skal Det Gode Samarbejde lykkes, er det nødvendigt, at alle arbejder sammen og mod de samme mål. Det være Visitationen, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, træning, almen praksis, gerontopsykiatrien, hospitaler og hvem der ellers, er aktive i de forløb, borgeren er midt i. Strategi Også borgernes pårørende spiller en vigtig rolle. De kender oftest borgeren bedst, da de er en selvfølgelig del af borgerens liv og deres hverdag. Inddragelse af pårørende er en hårfin balance. På den ene side, kan de pårørendes deltagelse og hjælp opleves som uundværlig og på den anden side skal vi være opmærksomme på, at der er grænser for, hvor meget hjælp man kan modtage fra de pårørende, hvis man skal opretholde og vedligeholde de sociale relationer ægteskabet, venskabet, naboskabet eller forældreskabet. Frivillige har også stor betydning for Det Gode Samarbejde. Frivillige er en attraktiv og vigtig ressource i Det Gode Samarbejde og samarbejdet skal bygge på ligeværdighed, tillid samt respekt og forståelse for de forskellige roller, medarbejder, pårørende, eksterne samarbejdspartere og frivillige har. Samarbejdet med de frivillige skal vi have fokus på at udvikle. Ved at sætte arbejdet med frivillige i system kan de ældre i eget hjem tilbydes noget ekstra i hverdagen. Politiske mål At der er sammenhæng og høj kvalitet i behandlings-, pleje- og træningsforløbet i samarbejde med og på tværs af kommune, regioner og almen praksis. At samarbejdet med frivillige styrkes og er systematisk. Mål Handleplan Opfølgning/Resultater Organisatoriske mål Fortsætte og videreudvikle det gode samarbejde med de praktiserende læger blandt andet i regi af KLU og regioner. Fortsætte og videreudvikle det gode samarbejde med Hospitalsenheden Midt. Samarbejdet baseres på en ligeværdig anerkendelse af styrken ved forskellighed, og et gensidigt ønske om at kunne imødekomme behov, og indfri potentialer og merværdi for borgerne. 13

25 At borgeren er omdrejningspunktet for den inddragende og sammenhængende behandling. At pårørende oplever sig inddraget At rammerne og kompetencerne for Det Gode Samarbejde er til stede og til stadighed udvikles. At der etableres samarbejde med frivillige Kortlægning af behovet for kompetenceudvikling blandt de forskellige faggrupper og ledere. Synlig, anerkendende og tillidsbaseret ledelse med fokus på medarbejdernes og borgernes ressourcer og muligheder. Sikre, at medarbejdernes kompetenceniveau øges med fokus på de enkelte faggrupper. Medarbejderne er medskaber af indsatser, der understøtter Det Gode Samarbejde. Medarbejderne har de nødvendige faglige og personlige kompetencer i forhold til at inddrage og samarbejde med pårørende. Pårørende inddrages i det omfang og med udgangspunkt i de ressourcer og muligheder, den enkelte har. Samarbejdet mellem ledelse, medarbejdere, borgere, pårørende, frivillige og eksterne samarbejdsparter understøttes ved hjælp af blandt andet kompetenceudvikling, inddragelse, planlægning og koordinering af indsatser. Medarbejderne er med til at drive forandringerne. Planlægning og koordinering af kompetenceudvikling. Udvikling af samarbejde på tværs af hospitaler, praktiserende læger og kommunale samarbejdsparter. Inddragelse af borgere, frivillige og foreninger og deres unikke viden så tidligt som muligt, så alle parter bidrager og føler et ejerskab til samarbejdet. Klare og afstemte forventninger som en forudsætning for Det Gode samarbejde. Enkeltpersoner, frivillige grupper og foreninger samt store landsorganisationer inddrages i udviklingen af Det Gode Samarbejde og i fællesskab udarbejder aktiviteter, indsatser etc. 14

26 At der er synlig ledelse At der er en strategisk og målrettet prioritering af indsatser og ressourcer i det kommunale sundhedsvæsen. At den sundhedsfremmende tænkning og perspektiv sker i et tæt samarbejde med borger og tværfaglige faggrupper imellem. Der tages udgangspunkt i borgernes ønsker og drømme med henblik på at borgerne opretholder et aktivt liv. At sandhedens øjeblik er udgangspunktet i mødet med borgerne. At borgere oplever at blive inddraget og hjulpet videre. Samarbejdets karakter og omfang matcher den frivillige samarbejdspartners ressourcer og kapacitet. Medarbejderne har kendskab til de frivillige og viften af tilbud, så de kan rådgive borgerne om muligheder ved lokalt at danne sig et overblik og skabe relationer til lokale foreninger og frivillige. Ledelsen er rollemodeller, der gennem værdibaseret ledelse og en lærende tilgang skaber mulighed for samarbejde på tværs. Styrke de specialiserede kliniske kompetencer og kompetencer inden for håndtering af det sammenhængende borgerforløb. Styrke de kliniske sygeplejefaglige kompetencer i borgerens nærmiljø, men også samarbejde, rådgivning og forståelsen internt og mellem sygehus og almen praksis i forhold til koordinering af borgerforløbene. Videreudvikle det tværfaglige samarbejde omkring gennemførelse af hverdagsrehabilitering ( 83A-forløb). Videreudvikle det tværfaglige samarbejde omkring gennemførelse af Genoptræning ( 140-forløb). Borgeren oplever at blive set og hørt i samarbejdet, at der er en åben og klar kommunikation og tydelige forventninger til mødet og samarbejdet. Medarbejderne leverer en helhedsorienteret indsats med afsæt i borgerens livssituation, kompetencer, muligheder og behov. Borgernes behov afdækkes og der skabes sammenhæng i indsatserne. I samarbejde med borgerne, deres familie, almen praksis, hospitaler, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og træning skabe sammenhæng i indsatserne. 15

27 At borgeren er omdrejningspunktet for den inddragende og sammenhængende behandling. Med borgeren i centrum at gennemføre sammenhængende og rehabiliterende forløb på baggrund af såvel juridiske-, faglige og organisatoriske kompetencer. Aktiv ledelses- og medarbejderinddragelse i udviklingen af samarbejdet mellem interne og eksterne samarbejdsparter for at sikre en fortsat god og sammenhængende indsats over for borgeren. Opgaven udføres effektivt og med høj kvalitet og med udvikling af en målrettet og veldokumenteret indsats. Fokus på og målrettede indsatser i forhold til korrekt dokumentation. En styrkelse af medarbejdernes kompetencer og mere systematisk brug af redskaber, der understøtter fælles beslutningstagning på tværs af sektorer, skal være med til at sikre, at borgere og pårørende i højere grad bliver hørt og inddraget i deres egen behandling. 16

28 2 Godkendelse af Politikken om Det Gode Samarbejde og Strategien til udmøntning af politikken på ældreområdet Bilag: Høringssvar DokumentID:

29 22. oktober 2017 Oversigt høringssvar Høringsberettigede til høringsfasen har deltaget i processen vedrørende udarbejdelse af Politikken om Det Gode Samarbejde. Høringsberettigede Praktiserende læger OmrådeMed LokalMed Sektionsledelser Lokalledere Høringssvar Vi har med stor interesse og glæde deltaget med ideer og input til Politikken om det gode samarbejde og strategien til udmøntningen af politikken. Som lokalledere i Sektionen for Hjemmepleje og Hjemmesygepleje, ser vi en stor ledelsesopgave i at politikken kommer til at leve, og at borgerne oplever en forskel, så politikken ikke bare bliver ord i en pjece, men kan ses som en ændret kultur i samspillet mellem borgere og kommunen. Vi ser frem til en dyb involvering i udmøntningen af politikken, da vi både er tæt på borgere og medarbejdere, og i høj grad er ansvarlige for at implementeringen lykkes. Det har været en lærerig proces at være inviteret ind i det politiske og strategiske arbejde i forhold til vores kerneopgave. Oplevelsen har været god, med en bred vifte af både deltagere og metoder til at sikre kvalificeringen af politikken og strategien. Marie Louise Daugård mlda@silkeborg.dk Sundheds- og Omsorgsafdelingen Søvej 3, 8600 Silkeborg EAN nr.: Søvej Silkeborg Tlf.:

30 Den store inddragelse af både borgere, ledere, medarbejdere og organisationer tænker vi har styrket processen, og det bliver værdifuldt for ejerskabet i den endelige udmøntning når politikken skal omsættes til konkrete handlinger. Vi hilser politikken velkommen, da vi gennem processen er blevet opmærksomme på, hvor vigtigt det er med en tydelig fælles vej. Vi glæder os, og tror på at vi sammen kan lykkedes med at få gjort ord levende, til gavn for alle borgere i Silkeborg kommune. Hilsen lokalledere i Sektionen for Hjemmepleje og Hjemmesygepleje Medarbejdere Gerontopsykiatrien Partnerskabet Tak for muligheden for at give høringssvar på udkast til Silkeborg Kommunes nye ældre politik. Danske Fysioterapeuter Region Midtjylland har med interesse læst udkastet og vi har følgende kommentarer. Vi bifalder de mange gode takter i udkastet, hvor borgeren sættes i centrum for den nye politik. Det handler om medinddragelse, værdighed og samarbejde, både med borgeren og for faggrupperne omkring borgeren. Danske Fysioterapeuter Region Midtjylland bemærker, at der veksles mellem at tale direkte til borgeren i høringssvaret til at tale om borgeren. Det ville være forfriskende, hvis tiltaleformen igennem hele ældre politikken for Silkeborg kommune ville være dig/du og dig/du som er pårørende og ikke at falde tilbage til at omtale borgeren. Ved alle punkterne som Ældre-og Handicapudvalget vil have fokus på/arbejde på nævnes borgeren og ikke du/dig og dette virker som om udvalgets arbejde og fokus fjerner sig fra at være nær ved borgeren. Konsekvensrettes dette vil ældre politikken få et mere personligt præg, direkte rettet Side 2

31 mod dig som er ældre medborger eller pårørende til en ældre medborger i Silkeborg og dette vil muligvis også give en øget ejerskabsfølelse blandt kommunens borgere. I afsnittet omkring samarbejde beskrives de forskellige faggrupper og det gør ondt i fagligheden, at vi benævnes terapeuterne. Danske Fysioterapeuter Region Midtjylland ved godt, at det er sådan foregår i daglig tale, men vi må insistere på at blive benævnt fysioterapeuter og ergoterapeuter. Det er trods alt to forskellige uddannelser med forskellige kerneopgaver, der hver for sig kommer de ældre til gode. I den forbindelse undre det os, at begge faggrupper udelades, når det nu er et af Ældre-og handicapudvalget fokuspunkter, at borgeren skal bevarer deres færdigheder og uafhængighed af andre. Det havde været helt naturligt at nævne faggrupperne her. I høringsudkastet nævnes personalets kompetencer som en central del og det glæder os. Der er ingen tvivl om, at der stilles større og større krav til kompetencerne hos Silkeborg Kommunes medarbejdere og det er vigtigt, at de opgaver medarbejderne stilles overfor balancerer med de kompetencer medarbejderen har. Føler medarbejderen sig faglig kompetent mindskes stress og det gode arbejdsmiljø fremmes. I forhold til demensplanen i Silkeborg Kommune, mener vi at fokus på fysisk aktivitet skal have en central rolle. Forskning har vist, at fysisk aktivitet kan forhale udviklingen af demens i det tidlige stadie og fagligt superviseret træning kan senere i demens sygdommen mindske uro og angst hos den demensramte. Sektor-overgangene nævnes specifikt og Danske Fysioterapeuter betragter gode sektorovergange som en af grundpillerne i et velfungerende sundhedsvæsen. Der er i vores øjne ingen tvivl om, at trods hensigten om det modsatte, er dette fortsat vores sundhedsvæsens svageste punkt. Det er korrekt at samarbejdet mellem sygehus og praktiserende læge er blevet styrket, men vi betragter fortsat overgangene er en reel udfordring, der skal udvikles og som der skal følges tæt. Det kunne være interessant at høre Ældre-og Handicapudvalgets bud på hvordan borgeren sikres et Side 3

32 sammenhængende og koordineret forløb på tværs af kommune, hospital og praksissektor og på tværs af de sociale-og sundhedsfaglige indsatser. I forbindelse med sektorovergangen får vi desuden øje på, at samarbejdet med de praktiserende fysioterapeuter i Silkeborg kommune ikke er nævnt. Danske Fysioterapeuter Region Midtjylland mener det er vigtigt at tænke denne del af den private sektor ind i ældre politikken. Et øget samarbejde omkring den ældre borger vil kunne højne livskvaliteten for den enkelte og fordele ressourcerne bedre. De privat praktiserende fysioterapeuter vil, såvel som fysioterapeuterne ansat af Silkeborg Kommune, kunne bidrage til tidlig opsporing af funktionstab, samt spille ind i forhold til forebyggelse af ensomhed. Danske Fysioterapeuter Region Midtjylland ser frem til det fremtidige samarbejde med Silkeborg Kommune og vi står gerne til rådighed for uddybning af høringssvaret. Med Venlig Hilsen Regionsformand Danske Fysioterapeuter Region Midtjylland Sanne Jensen Borgere Vi skal have kvalitet ja, men hvilken kvalitet? HØJ kvalitet. Ja, naturligvis, men hvad har vi nu? Ringe kvalitet? vel næppe. Vi skal have respekt, men har vi ikke det nu? Hvor er det nye og epokegørende? Det er ikke gået op for mig. Der mangler for mig et mere konkret sammenligningsgrundlag med det nuværende, for at man kan se forbedringerne, og for at man kan tale om en NY politik. (Dette kan skyldes min manglende tilstedeværelse første gang, hvor det måske er blevet uddybet.). Dog kan jeg uddrage en vilje til at fokusere mere på demens og på ensomhed, og det er glædeligt. Specielt ensomhed har man nok ikke tidligere været opmærksom nok på. Det virker lidt bekymrende, at man kun citerer de positive tilkendegivelser fra brugere, Side 4

33 pårørende. Kan det virkelig passe, at der slet ikke var nogle negative? Alt i alt mange fine, flotte ord, som jeg desværre er bange for kommer til at svæve oppe i et højere niveau end de brugere, det skulle gavne. Det var mit indtryk igennem gruppearbejdet, at de øverste ledere ikke kender tilstrækkeligt til dagligdagen og de ret konkrete problemer på brugerniveau. Det er ikke nok, at en leder eller politiker kommer med ud i hjemmeplejen en enkelt dag. De menige hjemmehjælpere og brugere burde efter min mening inddrages i langt højere grad, end tilfældet er. Desværre har man at gøre med en brugergruppe, der enten ikke kan eller tør eller er vant til at komme frem med deres mening. Afstanden mellem de flotte ord og visioner og så den almindelige borger blev pludselig meget tydeligt påvist under mødet på Scandic, da en ældre dame fortalte, at hun ikke kunne få hjemmeplejen til at flytte en potteplante, så hun selv kunne pille den for visne blomster!! Potteplanten var ubetinget dagens vigtigste indlæg!! Der kom vi ned på jorden. Hvor er så det gode samarbejde, menneskeligheden, respekten, kvaliteten? Men tak fordi jeg må blive hørt! Dorrit Hvam, borger Undertegnede som er formand for Toftevangs Venner og fhv. sognepræst i Them har været indbudt til en interview-samtale i forbindelse med udarbejdelse af Politikken for det Gode samarbejde, og det er vel i forlængelse heraf, at jeg har fået det udarbejde materiale til gennemlæsning. Jeg har også forelagt materialet for bestyrelsen i Toftevangs Venner, men her syntes man, at det er udenfor Venneforeningens arbejdsområde at tage stilling til. Side 5