Slutrapport for PSO projekt 6523
|
|
- Jeppe Schmidt
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Slutrapport for PSO projekt 6523 F&U-program for biomasseforbrænding med erfaringsopsamling fra biomasseværkerne Prepared Bo Sander, 15 July 2008 Checked Accepted Approved Doc. no Replaces doc. no Project no. T014640
2 Indholdsfortegnelse 15. juli Baggrund og formål... 3 Dok. nr Arbejdsopgaver i projektet Projektets resultater WP WP WP WP WP Konklusion... 7
3 Baggrund og formål Dok. nr Baggrund og formål PSO-F&U projektet F&U-program for biomasseforbrænding med erfaringsopsamling fra biomasseværkerne blev igangsat den 1. februar 2004 under Elkraft system med projektnummer FU3224. Efter dannelsen af energinet.dk er PSO-projektnummeret ændret til Projektets oprindelige sluttermin var den 28. februar Efter aftale med energinet.dk blev projektet forlænget til den 15. december Projektet er igangsat af Energi E2 og Elsam og afsluttet af DONG Energy og Vattenfall. Baggrunden for projektet var et ønske fra Elkraft system om at få målrettet F&U-indsatsen indenfor biomasseforbrænding på basis af en opfølgning af de praktiske erfaringer fra biomasseværkernes drift. De danske kraftværker har i de seneste tyve år løbende udbygget kapaciteten til anvendelse af biomasse til kraftvarmeproduktion. Der er til understøtning heraf gennemført en lang række F&Uprojekter vedrørende biomasseforbrænding og der er i denne sammenhæng anvendt store beløb fra offentlige forskningsprogrammer. Projektets formål er at bidrage til en fortsat teknisk udvikling indenfor kraftvarmeanlæg baseret på biomasseforbrænding ved at fokusere og kvalificere F&U-arbejdet på basis af en systematisk dataindsamling, bearbejdning, vurdering og dokumentation af biomasseværkernes drift. Herudover er det projektets mål at formidle resultaterne fra det danske biomasseudviklingsprogram nationalt og internationalt. 2. Arbejdsopgaver i projektet Projektet er opdelt i fem WP s med en række delaktiviteter: WP1: Anlægskatalog Anlægskatalog for kraftværksejede kraftvarmeværker med biomasseforbrænding WP2: Driftsopfølgning Årlig benchmarkrapport vedrørende driften af biomassefyrede værker Afholdelse af seminarer for driftspersonale WP3: Samordning af fuldskalamålinger Oversigt over fuldskalaforsøg på biomassefyrede værker Check-liste for gennemførelse af fuldskalaforsøg WP4: Koordinering og opfølgning af F&U-projekter Oversigt over igangværende projekter indenfor biomasseforbrænding Beskrivelse af hovedlinierne i F&U-arbejdet Bred formidling af biomasseudviklingsprogrammets resultater WP5: Teknisk status, nye projektemner og bidrag til overordnet biomassestrategi Beskrivelse af den tekniske udviklingsstatus indenfor biomassebaseret kraftvarme Forslag til F&U-indsatsområder indenfor biomasseforbrænding De ovennævnte aktiviteter er i hovedtræk blevet gennemført og rapporteret. Den væsentligste undtagelse er at det på grund af ressourcemæssige begrænsninger ikke har været muligt at udarbejde en teknisk udviklingsstatus under WP5. Side 3/7
4 Projektets resultater Dok. nr Projektets resultater Resultaterne fra hver WP sammenfattes kortfattet i dette afsnit. Den samlede dokumentation i form af de dokumenter, der henvises til, er samlet på den medfølgende CD-ROM. 3.1 WP1: Anlægskatalog Der er i WP1 udarbejdet et katalog med anlægsdata for de kraftværksejede kraftvarmeværker med biomasseforbrænding. Oversigten omfatter elleve ristefyrede anlæg, der anvender halm og/eller flis som brændsel, og tre suspensionsfyrede anlæg, der anvender henholdsvis halm og træpiller som biomassebrændsel. For hvert anlæg gives en generel introduktion, anlæggets hoveddata og en beskrivelse af dampkedel, indfyrings- og forbrændingssystem, røggasrensning, samt leverandører. Anlægskataloget dokumenterer blandt andet den forøgelse af damptemperatur og elvirkningsgrad for de ristefyrede anlæg, der har fundet sted som følge af den tekniske udvikling af denne anlægstype. Dokumenter hørende til WP1: WP1 Anlægskatalog, juni 2006, dok.nr WP2: Driftsopfølgning Formålet med WP2 er at foretage en driftsopfølgning på de biomassefyrede kraftvarmeværker der kan sikre at data for anlæggenes drift bliver registreret og formidlet, at forskellige teknologier kan benchmarkes og at nye F&U-behov kan identificeres. Udvalgte driftsdata er løbende publiceret i tidsskiftet Dansk Bioenergi indtil dette tidsskrift ophørte med at udkomme medio Der er afholdt fire seminarer/erfa-gruppemøder for driftspersonale fra biomassefyrede værker: 14. marts 2005 hos Elsam Engineering 27.oktober 2005 på Slagelse Kraftvarmeværk 9. maj 2006 på Måbjergværket 23. januar 2007 på Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk Hovedresultatet fra WP2 er rapportering af benchmarking for de biomassefyrede værker for årene 2004, 2005 og Der er benchmarket på følgende parametre: Drift af anlægget rådighed, driftstimer og antal starter Produktion el og varme, brændsel Effektivitet el og totalvirkningsgrad, egetforbrug, Cm-værdi Miljøforhold: Restkulstof i bund- og flyveaske samt røggasemissioner Komponenter Driftstimetallet varierer en del mellem anlæggene, men også fra år til år. De decentrale kraftvarmeanlæg er afhængige af fjernvarmeafsætning og har typisk driftstimer pr. år. Anlæg, der leve- Side 4/7
5 Projektets resultater Dok. nr rer procesdamp eller er koblet til andre anlæg har et højere antal driftstimer ofte mere end 8000 timer. De decentrale anlæg har endvidere typisk et stort antal starter (højest ligger Masnedø Kraftvarmeværk med 263 starter i 2006). NO x -emissionsniveauet for de halmfyrede kedler ligger typisk på mg/nm 3 (10% O 2, tør), bortset fra Haslev kraftvarmeværk, der har en noget højere NO x -emission. CO-emissionsniveauet fra de halmfyrede kedler er typisk ret højt (i størrelsesordenen 200 mg/nm 3 ) og varierer meget. Masnedø Kraftvarmeværk skiller sig ud ved at have en markant lavere CO-emission end de øvrige anlæg. Dokumenter hørende til WP2: Benchmark rapport 2004 og 2005, revideret juli 2007, dok.nr Benchmarkrapport for biomasseværker 2006, marts 2007, dok.nr WP3 Formålet med WP3 er at skabe overblik over udførte fuldskalaforsøg for at sikre maksimal nyttiggørelse af måleresultater, samt at opstille en check-liste ved gennemførelse af fuldskalaforsøg. En liste over gennemførte fuldskalaforsøg er udarbejdet i pr. februar Listen omfatter titel for det pågældende projekt, forsøgsår, fyringskoncept, emneområder for forsøgene, reference samt kort beskrivelse. Der refereres til otte projekter indenfor suspensionsfyring og til seksten projekter indenfor ristefyring. Check-liste for fuldskalamålinger er udarbejdet i janaur 2005 og omfatter måleparameter, målemetoder samt hvem der kan udføre den pågældende måling. Dokumenter hørende til WP3: Gennemførte fuldskalaforsøg vedrørende biomasseforbrænding, februar 2006 Checkliste for fuldskalamålinger, januar WP4 Formålet med WP4 er at koordinere F&U-aktiviteterne, at sikre god kontakt mellem F&U-aktørerne indbyrdes og mellem F&U-aktører og værkernes driftspersonale og at give en bred information om F&U-projekternes status og resultater. Der er i marts 2005 udarbejdet en kortfattet redegørelse for hovedlinierne i det igangværende F&Uarbejde. I redegørelsen er F&U-aktiviteterne kategoriseret efter koncepterne: Biobrændsel Ristefyring Suspensionsfyring o I: Tilsatsfyring med biobrændsel i kulstøvsfyret kraftværk o II: Tilsatsfyring med halm i naturgasfyret kraftværk o III: Biopulverfyring For hver teknologi er F&U-aktiviteterne opdelt i emnerne Forbrænding Regulering Side 5/7
6 Projektets resultater Dok. nr Korrosion og belægningsdannelse Røggasrensning Restprodukter Redegørelsen indeholder desuden en kategoriseret liste over igangværende F&U-projekter vedrørende forbrænding af biomasse pr. september Den igangværende F&U-indsats indenfor forbrænding af biomasse omfattede på dette tidspunkt 51 projekter og var således meget omfattende. Hovedparten af projekterne var PSO-støttede, men hertil kommer en række EU-projekter og interne kraftværksprojekter. EFP finansierede et enkelt igangværende projekt. F&U-indsatsen havde hovedvægt på følgende områder: Arbejdsmiljø ved biobrændselshåndtering Standardisering af biobrændsler Ristefyring af biomasse Tilsatsfyring af biobrændsel i kulstøvsfyrede kraftværker Biopulverfyring i kraftværkskedler Inden for ristefyring, tilsatsfyring og biopulverfyring var der generelt stor fokus på forbrænding (optimering, mekanismer, modellering) og korrosion/belægningsdannelse, men også en betydelig indsats indenfor katalyatordeaktivering og nyttiggørelse af restprodukter. På reguleringsområdet var der også en væsentlig aktivitet, der dog kun omfattede ristefyring. Der er i samarbejde med Torben Skøtt, Biopress, udarbejdet en 73-siders publikation om de biomassefyrede kraftvarmeværker. Publikationen har på dansk titlen Bioenergi til el og varme - erfaringer med biomassefyrede kraftvarmeværker i Danmark. Den er også udgivet en engelsk udgave med titlen Bioenergy for electricity and heat experiences from biomass-fired CHP plants in Denmark. Formålet er at give en let tilgængelig beskrivelse af den danske biomassesatsning, herunder ikke mindst den unikke udviklingsindsats indenfor halmbaseret kraftvarmeproduktion. Publikationen er opdelt i to dele. I første del gives en generel beskrivelse af dansk energipolitik, biomasseressourcerne, håndtering af biobrændsler, brændselsegenskaber, biomasseteknologier, emissioner, restprodukter, arbejdsmiljø mv. I anden del gennemgås seksten danske biomassefyrede kraftvarmeværker. På energinet.dk s Forsk2006-konference den 15. juni blev der af projektet givet en præsentation med titlen Den danske biomassesatsning, hvor der blev givet en oversigt over dansk teknologudvikling indenfor biomasseforbrænding, herunder den betydning PSO-midlerne har haft for F&Uarbejdet. Dokumenter hørende til WP4: Hovedlinier i igangværende F&U-projekter vedrørende forbrænding af biomasse, marts 2005, dok.nr Bioenergi til el og varme - erfaringer med biomassefyrede kraftvarmeværker i Danmark, DONG Energy/Vattenfall, oktober 2007 Bioenergy for electricity and heat experiences from biomass-fired CHP plants in Denmark, DONG Energy/Vattenfall, oktober 2007 Side 6/7
7 Konklusion Dok. nr WP5 Formålet med WP5 er at beskrive den tekniske udviklingsstatus indenfor biomasseforbrænding, at identificere og prioritere nye projektemner og at bidrage til den overordnede danske biomassestrategi. Det var hensigten at få opdateret den tekniske statusbeskrivelse, der blev udarbejdet i 2001 i PSOprojektet Samlet dokumentation for biomasse-f&u af det daværende Elsam, men denne opgave har det på grund af begrænsede mandskabsmæssige ressourcer ikke været muligt at løfte indenfor projektet. Indsatsen i denne WP har primært omfattet udarbejdelse af forslag til indsatsområder vedrørende biomasseforbrænding og bioethanol for PSO-udbud 2006 og For 2007-udbudet blev væsentlige danske aktører indenfor biomasse-f&u involveret i udarbejdelse af forslaget. Dokumenter hørende til WP5: Forslag til PSO-F&U-2006 indsatsområder vedrørende biomasseforbrænding, marts 2005, dok.nr Forslag til PSO-F&U-2007 indstasområder vedrørende biomasseforbrænding og bioethanol, marts 2006, dok.nr Konklusion Siden de danske kraftværker i 1993 blev pålagt at anvende 1,4 millioner tons biomasse til produktion af el og varme er der ydet en omfattende udviklingsindsats af leverandører, kraftværker og forskningscentre og gennem en løbende udbygning af anlægskapacitet er målet nu ved at være nået. Der har været store tekniske udfordringer ved anvendelse af biomassse til el-produktion ikke mindst for halm, der er vanskeligt at håndtere og har et højt indhold af bestanddele, der giver driftsmæssige begrænsninger i kedelanlæg. Det er dog lykkedes at udvikle pålidelige teknologier, der har bragt danske virksomheder i front når det gælder halmbaseret el-produktion. Som beskrevet i nærværende projekt er der gennemført et stort antal F&U-projekter på biomasseområdet. Indenfor de sidste 10 år er en stor del af omkostningerne forbundet hermed finansieret af PSO-ordningen, der således har haft væsentlig betydning for den grundlæggende videnopbygning indenfor biomasseforbrænding. I projektet er hovedlinierne i F&U-arbejdet beskrevet og forslag til yderligere F&U-indsats er opstillet. Viden om den danske biomassesatsning er formidlet ved udarbejdelse af en publikation på dansk og engelsk, der på lettilgængelig vis beskriver hvorledes biomassen er blevet introduceret i dansk kraftvarmeproduktion. Biomasseanlæggenes anlægsdata er dokumenteret ved udarbejdelse af et anlægskatalog med detaljerede anlægsdata for fjorten biomassefyrede anlæg. Anlæggenes drift er dokumenteret ved udarbejdelse af benchmarkingrapporter for de biomassefyrede anlæg for 2004, 2005 og Benchmarkingen omfatter produktionsforhold, effektivitet, emissioner samt komponenterfaringer. Denne dokumentation gør det muligt at identificere, hvor et anlæg bør kunne opnå forbedringer. De fortsatte bestræbelser på at reducere udledningen af CO 2 indebærer at der ønskes introduceret betydeligt mere biomasse på de danske kraftværker. Det gennemførte projekt bidrager gennem det omfattende dokumentationsmateriale til at muliggøre dette på effektiv vis. Side 7/7
Den danske biomassesatsning til dato
Den danske biomassesatsning til dato Forsk2006 Energinet.dk konference 15. juni 2006 Bo Sander, Disposition Baggrund Hvorfor er halm et vanskeligt brændsel til elproduktion? Status for anvendelse af biomasse
Læs mereTeknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014
Teknologiske udfordringer for større operatører Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014 Anvendelse af biomasse til energi er tæt integreret med de danske energiselskaber DONG Energy
Læs mereOversigt over materiale fra aktiviteterne
Oversigt over materiale fra aktiviteterne Videncenter for Halm- og Flisfyring I forbindelse med afviklingen af Videncentrets samarbejdsaftale af 1992 med Energistyrelsen har Videncentrets parter arbejdet
Læs mereVed projektets start havde idriftsatte halmfyrede kedler moderate dampafgangstemperaturer. med et formodet mindre aggressivt brændsel (figur 1).
NOTAT Eltra dok 140553, sag 3535 4. oktober 2002 Elsam A/S Fynsværket Vor ref.: OHL D-16115 "Udvidelse af korrosionsforsøg på Masnedø KVV" Resumé af projekt Eltra nr. 3535 1. Baggrund Separate ristefyrede
Læs mereBWE - En Global Aktør
BWE - En Global Aktør 28. februar 2011 Nicholas Kristensen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45 39 45 20 05 info@bwe.dk Det vil jeg
Læs mereHvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden!
Hvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden! Kedelspecialist Ivan Rechter og proceskemiker Niels Ole Knudsen Afdelingen for bioenergi og termisk kraftvarmeproduktion 1 COWI
Læs mereTEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde
Læs mereDansk Testcenter for Bioenergi
Åbningsseminar Dansk Testcenter for Bioenergi Dansk Testcenter for Bioenergi Muligheder Afdelingschef Industrielle Processer, FORCE Technology Centerleder, Dansk Testcenter for Bioenergi Kristian Lykkemark
Læs mereHalm til energiformål er udarbejdet i 1998 for Energistyrelsen af Videncenter for Halm- og Flisfyring (www.sh.dk/~cbt). Publikationen findes på
Halm til energiformål er udarbejdet i 1998 for Energistyrelsen af Videncenter for Halm- og Flisfyring (www.sh.dk/~cbt). Publikationen findes på adressen: www.ens.dk. Den trykte udgave kan fås ved henvendelse
Læs mereNyt stort fjernvarmesystem i Køge
Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner
Læs mereDe igangværende initiativer
De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind
Læs mereFra halm til gas. på de store kraftværker. Af Torben Skøtt
2. årgang Nummer 7 April 2005 i Forskning i Bioenergi Fra halm til gas 1 Standarder for biobrændsler 3 Biomassefyrede kraftvarmeværker 4 Seks millioner kubikmeter biogas går tabt 6 Kritik af nyt videncenter
Læs mereHvad er minikraftvarme?
Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til
Læs mereDansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse
Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45
Læs mereBREF-DAGEN. November 2013
BREF-DAGEN November 2013 Burmeister & Wain Energy A/S Flemming Skovgaard Nielsen VP engineering Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegårdsvej 93A DK2820 Kgs. Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45
Læs mereVi ønsker at give lettere adgang til simulatorbaseret undervisning.
Aktivitetsplan (titel): Samarbejde om simulatorbaseret undervisning på DTU (dip.ing.) og maskinmesterskoler Aktivitetsplan nr.: S3 Resumé Vi ønsker at nyttiggøre simulatorbaseret undervisning på DTU s
Læs mereKonsekvenser af frit brændselsvalg
Konsekvenser af frit brændselsvalg Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse 1. oktober 2007 Energikonferencen Disposition Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af oplæg til afgiftsrationalisering
Læs mereAnlæg # 17. Gasturbineanlæg, EGT Typhoon. Målerapport November 2009
Anlæg # 17 Gasturbineanlæg, EGT Typhoon Målerapport 731-28-17 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 17 1/15 Anlæg # 17 Gasturbine EGT Typhoon Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereEFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader
Informationsmøde 2006 Energiforskningsprogrammerne EFP ELFORSK ForskEL De danske energiforskningsprogrammer kriterier og grænseflader Kim Behnke, sektionschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk REFU strategien
Læs mereMiljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET
Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,
Læs mereWorkshop om faste biobrændsler til el og varmeproduktion 10. Marts 2010
Workshop om faste biobrændsler til el og varmeproduktion 10. Marts 2010 Ressourcer Bæredygtighed - Markedet Benny Corneliusen Bioenergy Manager Hvem er vi? Vi hed tidligere Energi Randers VERDO Energy
Læs mereStort potentiale i dansk produceret flis
Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 EPU alm. del
Læs mereUdvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024
Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereHaslev Fjernvarme Grønt Regnskab
Haslev Fjernvarme Grønt Regnskab 2015-2016 Basisoplysninger Haslev Fjernvarme I.m.b.a. Energivej 35 4690 Haslev CVR-nr.: 54121016 P nr. 1002013802 Haslev Fjernvarme har 3 produktionssteder Energivej 35,
Læs mere8. Kraftvarme- og kraftværker
8. Kraftvarme- og kraftværker I 1986 indgik den danske regering en energipolitisk aftale, der bl.a. indebar, at der frem til 1995 skulle bygges decentrale kraftvarmeværker med en samlet elektrisk effekt
Læs mereKonvertering fra kul til biomasse
Konvertering fra kul til biomasse Boiler Technology Conference Scandic Copenhagen Hotel, 6 th of December 2018 CARSTEN ERSKOV HENDRIKSEN NOVEMBER 2018 Ørsted 1 develops energy systems that are green, independent
Læs mere1. Dansk energipolitik for træpiller
1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig
Læs mereAalborg Energie Technik a/s
Aalborg Energie Technik a/s Ingeniørvirksomhed med ca. 100 ansatte Leverer, servicerer og driver biomassefyrede kedelanlæg og kraft(varme)værker i størrelsesorden 25-170 MW t Størstedelen af projekterne
Læs mereTræ til energiformål. Teknik - Miljø - Økonomi
Træ til energiformål er udarbejdet i 1999 for Energistyrelsen af Videncenter for Halm- og Flisfyring (www.videncenter.dk). Publikationen findes på adressen: www.ens.dk. Den trykte udgave kan fås ved henvendelse
Læs mereBiomasse kraftvarmeanlæg status for 2005. Energistyrelsens opfølgningsprogram for decentral kraftvarme på faste biobrændsler
Biomasse kraftvarmeanlæg status for 05 Energistyrelsens opfølgningsprogram for decentral kraftvarme på faste biobrændsler Indhold Indhold Opfølgningsprogrammet 3 Værkernes drift i 05 4 Assens Kraftvarmeværk
Læs mereNOx afgifter - og hvad så? s
NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S
Læs mereUdvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025
Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen
Læs mereForskningscentret CHEC
1. årgang Nummer 5 December 2004 i Forskning i Bioenergi Røggasrensning 2 Kalium, klor og svovl i halmfyrede kedler 3 Fællesprojekt om ristefyrede kedler 3 Computerværktøj 4 Avancerede målinger 4 Test
Læs mereERFA MØDE HALM, FLIS OG BRÆNDSELSPILLER
GENERELLE AKTIVITETER ERFA MØDE HALM, FLIS OG BRÆNDSELSPILLER Kate Wieck-Hansen FUGT MÅLING I HALM Der har været igangsat et arbejde mellem Landbrug og fødevarer, halmleverandørerne, teknologisk Institut
Læs mereInbicon Demonstrationsanlæg
x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget
Læs mereforskning og udvikling og miljøberetning
forskning og udvikling 2004 forskning 04 og miljøberetning udvikling 2004 Forskning og udvikling Juni 2004 1 Forskning og udvikling Forskning og udvikling 2004 Udgivet af Elkraft System Oplag: 500 Rapporten
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Jens Dall Bentzen : Optimering af biomassefyrede værker ved opfugtning af forbrændingsluft Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereNye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale
Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Fagligt Seminar Brændeovne, biomassekedler og biomasse 30. April 2015, Teknologisk Institut, Aarhus Wolfgang Stelte, Center for Biomasse
Læs mereAftale. mellem regeringen, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialistisk Folkeparti. om øget anvendelse af
Den 14. juni 1993 Aftale mellem regeringen, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialistisk Folkeparti om øget anvendelse af biomasse i energiforsyningen og til industrielle formål. Regeringen, Det
Læs mere28. januar 28. april 28. juli 28. oktober
Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.
Læs mereBiomasseanvendelse i Danmark: Mål og virkemidler i «ENERGI 21»
O/e Odgaard, Energistyrelsen, Danmark Biomasseanvendelse i Danmark: Mål og virkemidler i «ENERGI 21» Vedvarende energi og herunder biomasse spiller en stadig større rolle i den danske energipolitik. Affaldsforbrænding
Læs mereAnsøgning om miljøgodkendelse af højere grænseværdi for CO fra fluid bed kedlen på Grenaa Kraftvarmeværk
Ansøgning om miljøgodkendelse af højere grænseværdi for CO fra fluid bed kedlen på Grenaa Kraftvarmeværk Prepared Niels Bo Hylander, 21. marts 2011 Checked Accepted Approved Doc. no. 925586 Project no.
Læs mereMiljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget
ÅRSRAPPORT 2017 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget MILJØDATA Nøgletal for forbrændingsanlægget Input Metode 1) Enhed 2017 2016 2015 2014 2013 Affaldsmængder Dagrenovation M tons 92.976
Læs mereNOTAT. Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Energinet.dk miljø-projekt nr. 07/1882
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Energinet.dk miljø-projekt nr. 07/1882 Forslag til fremtidig F&U indsats vedrørende emissioner fra decentral kraftvarme Notat april 2010 NOTAT Dansk Gasteknisk
Læs mereNordisk Fjernvarmesymposium i Ålesund d. 12 15. juni 2004. Småskala biomasse v/ Viktor Jensen, DFF
Nordisk Fjernvarmesymposium i Ålesund d. 12 15. juni 2004 Småskala biomasse v/ Viktor Jensen, DFF Småskala biomasse Småskala biomasse i fjernvarmen i Danmark I alt ca. 150 værker med biomasse som hovedbrændsel
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereOm Maabjerg Energy Concept
Holstebro, 27. april 2012 Om Maabjerg Energy Concept spørgsmål og svar Maabjerg Energy Concept er visionen om at være et førende nationalt og internationalt energicenter, der fungerer som højteknologisk
Læs mereKraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014
Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg
Læs mereDe vægtede ecodesign emissioner. Hvad sker der, når målingen ved lavlast går ind med hele 85%?
De vægtede ecodesign emissioner Hvad sker der, når målingen ved lavlast går ind med hele 85%? jsa@teknologisk.dk Ecodesign forordning EU215/1189 Årsvirkningsgrad; 85% fra LL + 15% fra NOM - 3% F(2)+F(3)
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereEnergiscenarier for 2030
Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier
Læs mereRegulering af mellemstore fyringsanlæg
Regulering af mellemstore fyringsanlæg Til Dansk Fjernvarmes fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den 10/10-2017 Anne Jensen Forbehold Oplægget tager udgangspunkt i det udkast
Læs mereDin specialist på biomasseanlæg
Case Verdo og Industrivarme er gået sammen og samlet kraftværk af kompetencer i Verdo Energy. Vi har mere end 00 års erfaring med drift af egen energiforsyning, og mere end års erfaring med udvikling og
Læs mereRøggasemissioner Regulering og måling
Røggasemissioner Regulering og måling Røggasemissioner Regulering og måling Lars K. Gram FORCE Technology Senior projektleder Fagområdeansvarlig for emissionsområdet Leder af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Læs mereUdvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022
Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile
Læs mereINDBERETNING FOR Vejledning til indberetningen
INDBERETNING FOR 2017 Vejledning til indberetningen 1 1. FORSIDE Du kan altid vende tilbage til forsiden i portalen, ved at trykke på Energinet.dk logoet øverst til venstre. Vælg produktionsanlægsoversigt
Læs meretræpillemarkedet Status og udviklingsperspektiver for i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut
Status og udviklingsperspektiver for træpillemarkedet i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut Morten Tony Hansen Ea Energianalyse Indhold Træpilleundersøgelsen
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.47 Artikler 26 artikler. persontilstand Generel definition: tilstand hos en person, der vurderes i forbindelse med en indsats Persontilstanden vurderes og beskrives ud fra den eller
Læs mereDONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.
September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på
Læs mereBiomassens rolle i middelspor og elspor i AP2016
ENK/6/16.d Baggrundsnotet Dato 27. januar 217 ns rolle i middelspor og elspor i AP216 Anvendelsen af biomasse i form af træflis, træpiller og halm, indenfor el- og fjernvarmesektoren og erhverv og husholdninger,
Læs mereANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang
ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020
Læs mereFJERNVARME PÅ BIOMASSE
HALMENS DAG 2016 FJERNVARME PÅ BIOMASSE HVILKEN ROLLE FÅR HALM? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 25. april 2016 INDHOLD Fjernvarmeanalysen fra 2014 Fjernvarmen er kommet
Læs mere85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution
85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?
Læs mereStøtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag
01-09-2010 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og
Læs mereDen nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereBiogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen
Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor
Læs mereBaggrund og introduktion til fagområder
Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs
Læs mereEmissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Energinet.dk miljøprojekt nr. 07/1882 Delrapport 1 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker med en installeret el-effekt under 25 MW
Læs mereSusanne Skårup, Skanderborg Kommune
Notat Jakob Worm Nordjylland Mobil +45 2972 6845 jw@planenergi.dk Projekt: Dato: Att.: Skanderborg Kommune, behandling af projektforslag. Den 16. Februar 2015 Susanne Skårup, Skanderborg Kommune Notat
Læs mereModellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014
Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel
Læs mereNotat om VVM-screening af anvendelse af biogas og gyllefibre
Plan- og virksomhedsområdet J.nr. AAR-430-00273 Ref. KABJE/ULSEE 8. juni 2010 Notat om VVM-screening af anvendelse af biogas og gyllefibre på Måbjergværket Bygherre Dong Energy Power A/S. Kraftværksvej
Læs merePSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet
Til Transport- og energiministeren PSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet 6. juni 2007 KBE/KBE Resumé I jubilæumsåret 2008 vil Energinet.dk fokusere PSO F&U-programmet ForskEL yderligere. Der vil ske
Læs mereÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi
ÅRSRAPPORT 2018 Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi MILJØDATA Nøgletal for affaldsenergianlægget Input Metode 1) Enhed 2018 2017 2016 2015 2014 Affaldsmængder Dagrenovation M tons
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereForskrift G - Diskretionspolitik og procedurer omkring datasikkerhed
Forskrift G - Diskretionspolitik og procedurer omkring datasikkerhed December 2007 Rev. 1 Nov. 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG BCM/MRP LEG LSO NAME Nov. 2006 DATE HEP/LEG NAME REV. DESCRIPTION
Læs mereMarkedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål
Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut Projektets formål
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereNetværket for bygge- og anlægsaffald
Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereMuligheder for anvendelse af halm i energisektoren
Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører
Læs merePræsentation af EMD International A/S ved medlemsmøde i
Præsentation af EMD International A/S ved medlemsmøde i 6. december 2018 Anders N. Andersen, Afdelingsleder ved EMD International A/S Oversigt over min (5-7 minutters) præsentation Hvem er vi Herefter
Læs mereMiljøstyrelsen Roskilde har den 3. januar 2012 modtaget ansøgning fra Vattenfall A/S, Amagerværket om fyringsforsøg med træpiller på værkets blok 3.
Amagerværket Vattenfall A/S Kraftværksvej 37 2300 København S Roskilde J.nr. MST- 1270-00680 Ref. melso/evnis Den 20. januar 2012 Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for fyringsforsøg med tilsatsfyring
Læs mereEnergipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.
Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 31. Marts 2016 Hvorfor købte vi Fynsværket? Vi vil sikre varmeforsyningen Vattenfall ønskede at lukke
Læs mereAnlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009
Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereKraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk
Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereDagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7
Ansøgning om støtte fra Vækstforum for Region Midtjylland til Ringkøbing den 10-11-2009 - med hav- eller fjordvand som varmekilde - Indhold: 1. Ansøger...1 1.1 Øvrige projektdeltagere... 1 2. Baggrund
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg
Læs mereVarmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen
Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk
Læs mereNOTAT. Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker
NOTAT Projekt Energistyrelsen - Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker Kunde Energistyrelsen Notat nr. 01 Dato 2014-01-10 Til Fra Kopi til Anders Højgaard Kristensen Jens Nansen Paulsen
Læs mereNOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker
NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden
Læs mereFremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013
Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være
Læs mereForventninger til den fremtidige sourcing af biomassebrændsler. Energistyrelsen - Bioenergianalysen 15. Nov. 2012
Forventninger til den fremtidige sourcing af biomassebrændsler Energistyrelsen - Bioenergianalysen 15. Nov. 2012 Agenda Verdo Energy energi-/og industriselskaber Verdo Energy - Præsentation Verdo Energy
Læs mereGRØN OMSTILLING I DONG ENERGY
GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering
Læs mere