NAP-NYT BRUXELLES. Grønlands national dag fejres med seminar og seafood i Bruxelles! Workshop om EU- Grønland råstofsamarbejde. Fremskridt i sælsagen

Transkript

1 BRUXELLES B r u x e l l e s - i m i K a l a a l l i t N u n a a t a S i n n i i s o q a r f i a Grønlands national dag fejres med seminar og seafood i Bruxelles! Fremskridt i sælsagen Workshop om EU- Grønland råstofsamarbejde Mala Kuko Høy til ekstraordinært OLT ministermøde Policy Dialogue om Partnerskabsaftale Side 7 Side 17 Side 19 Side 23 Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles!1

2 Velkommen til Fokus på Grønland i EU! Så er det blevet tid til årets tredje udgave af NAP- NYT. De sidste 3 måneder har været langt fra kedelige og her på Grønlands Repræsentationen har der været ekstra fart på med ministerbesøg og diverse arrangementer med Grønland i fokus. De sidste måneder har specielt stået i Grønlands tegn i EU- kvarteret og i denne udgave af NAP- NYT kan I læse om besøg fra Naalakkersuisoq Mala Høy Kuko, der var nede i Bruxelles til ekstraordinært OLT ministermøde og Sustainable Energy week, samt nationaldags seminar med fokus på økonomisk diversitet i Arktis med Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq og Andreas Uldum. Der har også været Policy Dialogue møder med Europa- Kommissionen omkring Partnerskabsaftalen og et råstofseminar arrangeret af Naalakkersuisut og Europa- Kommissionen. De sidste måneder har også været afgørende for sælsagen, hvor Naalakkersuisut og den Danske Faste Repræsentation har været i tæt samarbejde omkring forhandlinger med EU, som nu har resulteret i en kompromistekst Det har således været nogle spændende måneder hernede på Grønlands Repræsentationen hvor Grønland- EU samarbejdet er blevet sat på dagsordenen i EU, de mange muligheder for udvikling i Grønland er specielt blevet fremhævet og ikke mindst er nationaldagen blevet fejret godt igennem med seminar, reception og Erfalasorput. Glad Lida, Anne-Marie, Mira og Catherina med Erfalasorput Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles!2

3 What Next for EU Arctic Policy? De seneste år har der været betydeligt fokus på Arktis i mange europæiske lande og i EU en tendens som Grønlands Repræsentation også har mærket til. Europa- Kommissionen har bl.a. præsenteret en fælles kommunikation i 2012, der fremlagde EU s arktiske politik siden 2008 og de næste skridt. Som opfølgning på kommunikationen opfordrede Europa- Parlamentet i 2014 Europa- Kommissionen og Rådet til at udvikle en fælles EU politik om Arktis. Europa- Kommissionen og EU s udenrigstjeneste påbegyndte, på baggrund af opfordringen, i 2014 arbejdet mod en fælles EU kommunikation. Kommissionen og udenrigstjenesten har kortlagt EU s samarbejde og investeringer i Arktis og holdt konsultationer i forskellige arktiske lande samt i Bruxelles. Hjalmer sætter fokus på sælsagen Udenrigstjenesten arrangerede i den sammenhæng d. 1. og 2. Juni 2015 konferencen What Next for EU Arctic Policy?. Konferencen havde en del spændende præsentationer fra Arktiske lande, Europa- Kommissionen og forskere m.cl. Der blev præsenteret forskellige holdninger om EU s rolle i Arktis og hvad det kan, og bør, indebære. På vegne af det danske Rigsfælleskab deltog den arktiske ambassadør, Erik Vilstrup Lorenzen og Hjalmar Dahl deltog på vegne af ICC. Lida og Mira deltog fra Grønlands Repræsentation som tilhørere. Konferencen var delt i tre sessioner; miljø, klimaforandringer og forskning; socioøkonomisk udvikling og internationalt samarbejde. Under alle sessionerne blev der lavet forskellige præsentationer efterfulgt af spørgerunde fra tilhørerne. Det vigtige forskningsarbejde i Arktis Råd regi blev fremhævet og ciskeri, mineralske r å s t o f f e r o g k l i m a b l e v n æ v n t s o m v i g t i g e forskningsområder. Partnerskabet mellem EU og Grønland blev specielt understreget af Europa- Kommissionen, som er historisk vigtigt og er betydningsfuld i den videre udvikling af EU s Arktiske politik. Hvad angår mulige investeringer i Arktis opfordrede Europa- Kommission til at kigge på muligheder indenfor EU s investeringsbanks midler (EIB). EIB kan bl.a. give lån til grænseoverskridende infrastruktur. Tove og Hjalmer til medhørende frokost for konferencen Hjalmar Dahl var blandt deltagerne og fortalte på vegne af ICC om organisationens arbejde og deres internationale forhold. Hjalmar understregede også organisationens bekymringer vedr. mulige konsekvenser for Inuit på grund af revidering af Inuit undtagelsen til EU s forbud mod handel med sæl- produkter. ICC ser generelt forbuddet som en mislykket regulering og hvis hele forbuddet ikke kan cjernes bør EU som minimum lave en informationskampagne om bæredygtigheden ved sælfangst i Grønland. ICC mener også at EU bør kompensere de fangere som er berørt af nedgang i salg af sælprodukter som direkte konsekvens af forbuddet. Hjalmar afsluttede med at nævne at den første verdenskonference for oprindelige folk blev acholdt i New York 2014, og ICC håber at EU vil implementere konklusionerne derfra. Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles!3

4 Arktisk ambassadør for Danmark, Erik V. Lorenzen, satte fokus på at det vigtigste område for det nuværende EU- Arktis samarbejde er klimaforandringer. Erik fortalte også at Arktis Råd har truffet nogle vigtige beslutninger og repræsenterer det positive samarbejde mellem de arktiske lande. På trods af at Danmark støtter EU s sanktioner mod Rusland beholder man derfor et konstruktivt samarbejde med Rusland i Arktis Råd. Kyststaterne i Arktis respekterer også FN s havretskonvention og vil følge anbefalingerne som gives på baggrund af landenes ansøgninger. Erik understregede at det er vigtigt at samarbejdet mellem EU og Arktis er mere koordineret da beslutninger som forbuddet mod sælprodukter ikke støtter den bæredygtige udvikling, som er det overordnede formål med samarbejdet. Erik V. Lorenzen om EU-Arktis samarbejdet De to dages konference var meget informative og dækkede mange emner. Blandt de overordnede konklusioner var; at der skal et større fokus på lavemissionsøkonomi i Arktis, bedre infrastruktur for at sikre en bedre udvikling i Arktis, samt et behov for kontinuerlig data, og mere data generelt, i Arktis og at partnerskab og kapacitetsopbygning af lokalsamfundene er en forudsætning for forskningssamarbejde. Det forventes at EU Kommissionen vedtager en fælles kommunikation om Arktis i slutningen af 2015 på baggrund af de forskellige konsultationer. Seafood Expo Global i Bruxelles I april blev der acholdt den årlige seafood messe i Bruxelles. Seafood Expo Global er verdens største cisk og skaldyrs messe, der byder på mere end 1700 udstillende virksomheder fra over 70 lande. Udstillere leverer alle typer af cisk, skaldyr og andre relaterede produkter eller tjenesteydelser. Deltagerne rejser fra 150 lande for at gøre forretninger på det tre dages arrangement. Til seafood reception ved den norske ambassade Som en del af eventet bliver der uddelt en pris for det bedste nye produkt indenfor seafood, som i år blev givet til et cirma ved navn Salmon Brands fra Norge. Firmaet var præsenteret ved en seafood reception arrangeret af den norske ambassade, som Lida og Catherina deltog i fra Grønlands Repræsentationen. Der var tilberedt seafood retter i vide strømme, som blev nydt af deltagerne på samme tid med at der blev lyttet til præsentationer bl.a. af Salmon Brands der satte fokus på det fremtidige potentiale af laks som en større spiller på fødevaremarkedet end f.eks. kylling. Seafood retter ved reception Præsentation af Salmon Brands Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles!4

5 Fremskridt i sælsagen Siden Naalakkersuisoq Karl Kristian Kruses besøg til Bruxelles i april måned, er der fortsat blevet arbejdet hårdt for at opnå en Inuit- undtagelse for eksport af sælprodukter til EU, der kan være til gavn for Grønland. Tilbage i februar fremlagde Europa- Kommissionen deres nye ændringsforslag til en skærpet Inuit- undtagelse, efter en dom fra WTO (World Trade Organization) påkrævede at EU reviderede undtagelsen, for at undgå diskrimination overfor andre eksportlande for sælprodukter der ikke var omfattet af Inuit- undtagelsen, samt indføre et større fokus på dyrevelfærd i forhold til sælfangsten. Repræsentanter fra den Danske Faste EU Repræsentation i Bruxelles har i tæt samarbejde med Naalakkersuisut, ført forhandlinger med Ministerrådet, Europa- parlamentet og Europa- Kommissionen for at få vedtaget en kompromistekst der indebærer at Grønland stadig kan få økonomisk gevinst ud af deres sælprodukter. En endelig kompromistekst imellem de tre parter blev vedtaget i slutningen af juni og mangler nu kun at blive vedtaget ved afstemning i plenar i Europa- parlamentet d. 8 september. Den nye tekst er en forbedring i forhold til den oprindelige tekst foreslået af Europa- Kommissionen og indeholder nu følgende kriterier for placering af sælprodukter på EU- markedet, der stammer fra sælfangst foretaget af Inuit samfundet: Europa-Kommissionens tekstforslag Kompromistekst - Sælfangsten er blevet foretaget på traditionel vis i samfundet - Sælfangsten er blevet foretaget på traditionel vis i samfundet - - Fangsten bidrager til underhold i samfundet og er ikke udført med et primært kommercielt formål. Fangsten er udført på en måde der reducerer smerte, pine, angst eller andre former for lidelse af dyrene der jages for så vidt muligt under hensynstagen til den traditionelle levevis og underholdsbehov i samfundet VS - - Sælfangsten gennemføres med et formål for underhold af samfundet og at det bidrager til dette. Fangsten skal tilmed ikke udføres af primært kommercielle grunde. Sælfangsten udføres med hensynstagen til dyrevelfærd ( der skal i denne forbindelse tages hensyn til samfundets livsstil og underholdsformålet) Som noget helt nyt er der bl.a. også blevet vedtaget en artikel i kompromisteksten omkring information. Denne artikel indebærer et ansvar overfor Kommissionen om at informere EU- borgere og de kompetente myndigheder omkring Inuit- undtagelsen og at det er helt legalt at købe sælprodukter der er placeret på EU- markedet under Inuit- undtagelsen. Da det til tider godt kan virke lidt indviklet at få et overblik over hvordan lovgivningsprocessen egentligt fungerer i EU med hensyn til sælsagen og andre lovgivningssager, gives forneden en kort gennemgang over hvordan lovgivningsproceduren fungerer i sådanne sager. Den almindelige lovgivningsprocedure Hele processen starter med at Europa- Kommissonen fremlægger et forslag til lovgivning, som sendes til Europa- Parlamentet og Ministerrådet. Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles!5

6 Forslaget kan herefter gå igennem op til hele tre behandlinger, men langt de cleste lovforslag bliver vedtaget ved førstebehandling, hvilket også er tilfældet med sælsagen. Ved førstebehandlingen i Europa- Parlamentet vedtages en udtalelse omkring Europa- Kommissionens forslag som også indeholder Parlamentets egne ændringsforslag. Udtalelsen bliver vedtaget på grundlag af afstemninger i de relevante udvalg i Parlamentet. Ministerrådet indleder førstebehandlingen på samme tid med Parlamentet og vedtager ligeledes en holdning der afspejler de ændringer til lovforslaget man ønsker at gennemføre. Dette sker ved afstemning med kvaliciceret clertal. I praksis er processen i løbet af førstebehandlingen dog ikke altid strikket sammen præcist på denne måde. Alle tre EU- institutioner vil som regel være i tæt kontakt med hinanden, hvor parterne undersøger muligheder for at forhandle sig frem til en kompromistekst som alle kan være tilfredse med. Der er ikke nogen bestemt tidsfrist for hvornår første behandlingen skal være færdig, men blot når der er opnået enighed om en kompromistekst imellem Ministerrådet og Europa- parlamentet, eller når man er blevet enige om at være uenige og gå videre til en andenbehandling. Når der opnås enighed om en kompromistekst til lovforslaget imellem parterne, skal lovforslaget først til endelig afstemning i plenar i Europa parlamentet, hvor samtlige medlemmer i parlamentet mødes for at stemme om vedtagelsen af kompromistekster. Hvis forslaget stemmes igennem her kan det endeligt vedtages. Fakta Tre EU- institutioner indgår i lovgivningsproceduren: - Europa- Kommissionen er ansvarlig for at varetage EU fællesskabets interesser og dermed fremsætte lovforslag der ikke er præget af medlemslandes enkelte interesser. - Europa- parlamentet består af 751 folkevalgte medlemmer fra alle EU- lande som er med til at bestemme på de cleste områder hvor nye EU- love og regler direkte berører borgerne. På disse områder vedtager Parlamentet og Ministerrådet EU s love og regler sammen. Plenar i Europa-parlamentet hvor den endelige afstemning for lovforslag foretages - Ministerrådet fungerer, ofte i samarbejde med Parlamentet, som det lovgivende organ i EU. De skal vedtage de forslag som Kommissionen fremsætter før disse gælder. Det er i Ministerrådet at de enkelte lande varetager deres egne nationale interesser. Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles!6

7 Grønland har behov for vækst og investeringer! Nationaldags seminar i Bruxelles I anledning af Grønlands national dag d. 21 juni, acholdte Grønlands Repræsentationen et seminar efterfulgt af en reception d. 23 juni. Seminaret havde overskriften Greenland in the Arctic economic diversicication and sustainable development. Her orientere de om de økonomiske forhold og muligheder i Grønland, samt mulighederne igennem den nye Europæiske Strategiske Investeringsfond (EFSI), som Grønland er støtteberettiget til gennem sin tilknytning til EU. Ca. 80 deltagere fra diverse ambassader, EU- institutioner NGO er og tænketanke kom for at deltage i seminaret, hvor der også blev givet mulighed for at stille spørgsmål til talerne i en paneldebat. Blandt hovedtalerne på programmet var bl.a. Naalakkersuisoq for cinanser og råstoffer Andreas Uldum og Naalakkersuisoq for Lida byder velkommen udenrigsanliggender, erhverv, arbejdsmarked og handel, Vittus Qujautiksoq, som var vært for arrangementet. Lida bød velkommen og fremhævede samarbejdet imellem Grønland, Danmark og EU, og det medfølgende ansvar, som særligt blev tilkendegivet ved underskrivelsen af fælles deklarationen tilbage i marts. Grønland er fyldt med muligheder for udvikling og Grønlands forhold med EU er funderet i en Vittus Qujaukitsoq taler om bæredygtighed i Grønland bæredygtig udvikling af Grønlands økonomi og har til formål at styrke økonomisk konkurrencedygtighed og mindske økonomisk sårbarhed. Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq gjorde opmærksom på at bæredygtighed er et grundlæggende princip i det grønlandske samfund, hvor man er achængig af naturlige ressourcer. Grønlands eksportvarer består primært af cisk og skaldyr, hvilket skaber en sårbar økonomi som er achængig af bestandenes udvikling. Der er derfor stærkt brug for en diversicicering i økonomien. Han påpegede også at Grønland i øjeblikket gennemgår en tydelig forandring som konsekvens af klimaforandringerne, men på trods af at dette skaber visse Andreas Uldum fremhævede investeringsmuligheder i råstofprojekter til seminaret udfordringer, prøver man også at se mulighederne i disse forandringer. Områder som landbrug, turisme og råstoffer er blandt de sektorer der kan udvikles yderligere i medfør af klimaforandringerne. Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles!7

8 Naalakkersuisoq Andreas Uldum uddybede herefter mulighederne indenfor råstofområdet og præsenterede de forskellige mulige mineprojekters udviklingsfaser og deres potentialer (på trods af at der i øjeblikket ikke er nogle aktive miner). Olie og gas efterforskning i Grønland blev også fremhævet som et område med muligheder. Vigtigheden i at udvikle Råsstof- olie og Jørn Skov Nielsen fortæller om investeringsprogram for gassektoren har betydelige mulige forekomster som kan spille en vigtig rolle i Grønlands økonomi og diversiciceringen af denne. Departementschef, Jørn Skov Nielsen, satte fokus på Naalakkersuisuts tiltag for at sikre konkurrencedygtige juridiske rammer for erhvervslivet, samt sikring af et attraktivt investeringsmiljø. Til dette formål har man bl.a. udarbejdet et investeringsprogram for infrastruktur og lavet udviklingsstrategier for de forskellige sektorer. Andreas Uldum, Christian Motzfeldt og deltagere til seminar Lisbet Zilmer Johns, Ambassadør på området for Political and Security Committee (PSC) komnærmerede ind i den økonomiske diversicicering og udvikling i Grønland, ved at fremhæve Rigsfællesskabets fælles strategi for Arktis for perioden Her lægges der særligt vægt på en udvikling der er til gavn for indbyggerne i Arktis. Der skal bl.a. tages højde for de arktiske folks rettigheder til udnyttelse af egne ressourcer, samt respekt for arktiske folks kultur, traditioner og levevis, og at beslutninger vedrørende forvaltning og anvendelse af ressourcer træffes i overensstemmelse med internationale forpligtelser. Lisbet Zilmer-Johns om Rigsfællesskabets strategi på Arktis Christian Motzfeldt, formand for Greenland Holding og direktør for Vækstfonden, orienterede om Greenland Holding s rolle i Grønlands s erhvervsliv. Han fremhævede at Greenland Holding søger forretnings- og investeringspartnere for at bygge bro imellem forskellige nationale og internationale investeringsmuligheder. Der er en basiskapital på 37 millioner euro Naalakkersuisoq med Theo Saramantis fra DG DEVCO Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles!8

9 og Greenland Holding s rolle har et cleksibelt investeringsmandat til virksomheder i Grønland. Der bidrages også med konsulentrådgivning til både grønlandske virksomheder og andre interessenter der ønsker at investere i Grønland. Paulina Dejmek- Hack, som er økonomisk rådgiver i Præsident Jean- Claude Junkers kabinet i Europa- Kommissionen, fokuserede på vækst og investeringer, som også er et af de primære mål for Europa- Kommissionen som tiltrådte i Med den nye investeringsplan, EFSI, forklarede hun at tredjeparter, udover EU medlemslande, også får mulighed for at tage del Christian Motzfeldt om Greenland Holding i denne, heriblandt Grønland. Investeringsplanen skal sikre investeringer og vækst i samfundet, igennem en garantifond der stiller risikovillig kapital til rådighed for investeringer. Den Europæiske Paulina Dejmeck-Hack fortæller om EFSI Investeringsbank (EIB) samt eksperter på området vil udvælge de projekter der kan cinansieres igennem fonden. Der bliver primært tale om projekter indenfor infrastruktur i bred forstand. Endelig talte Henrik Leth som er direktør for Polar Seafood og formand for Grønlands Erhverv, om det Henrik Leth om samarbejdet med EU generelle samarbejde imellem Grønland og EU. Han forklarede at der overordnet set var tilfredshed med Grønlands partnerskab med EU, men fremhævede dog et punkt hvor samarbejdet godt kan forbedres, nemlig ved ciskeri. Aftalen på området er ikke optimal, da EU efter erhvervets mening får lov til at ciske rejer til en alt for lav pris. Herudover er erhvervet også blevet begrænset i forhold til kumulation af rejer der kan eksporteres til det europæiske marked. Han pointerede afslutningsvist at han mener at samarbejdet med EU bør forstærkes og ikke Der blev også tid til en paneldebat svækkes, men med lige respekt for begge parter. Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles!9

10 Der var herefter en livlig paneldebat.spørgsmålene drejede sig bl.a. om Naalakkersuisuts prioriteter på uddannelse, kravene til industrien i forbindelse med mulige råstofprojekter, Naalakkersuisuts position ved de internationale klimaforhandlinger og hvilke vilkår der gælder for at EFSI kan give investeringer. Seminaret blev afsluttet med bemærkninger fra Vittus Qujaukitsoq, der takkede talerne for at give et nyttigt udgangspunkt for videreudvikling af samarbejdet mellem Grønland og EU, samt Grønlands Repræsentationen for at arrangere seminaret. Han gav afslutningsvist udtryk for Naalakkersuisuts håb om at Grønlands vækst i fremtiden sker i tæt samarbejde med EU, og at EU bør være meget mere til stede i Grønland. Alle deltagere var herefter inviteret til Spørgsmål fra Ann Phillips fra OCTA reception der blev acholdt i den Danske Faste EU Repræsentation. Jeppe Nielsen, kok på Hotel Arctic i Ilulissat, havde tilberedt ciskeretter og alt godt fra havet sponsoreret af Polar Seafood. Samtlige deltagere var begejstrede over de lækre retter som blev nydt imens den livlige debat fra seminaret fortsatte imellem gæsterne. Paris Sansoglou fra European Dredging Association Polar Seafood buffet Seafood extravaganza velmodtaget Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles!10

11 Stemningsbilleder fra nationaldags seminar og reception! Vittus Qujaukitsoq, Lida, Andreas Uldum og salen Kommentarer indsendt fra deltagere Tina Jensen Vittus Qujaukitsoq og Theodore Saramantis Horten advokater og Andreas Uldum Jeg er både glad og stolt over at have fået lov til at medvirke til jeres arrangement I wanted to thank you for the invitation. And congratulate you on a very good event great speakers and very good turnout. It seems you always manage to have good events. Andreas Uldum om vigtigheden af investeringer i råstofområdet Registrering hos Anne-Marie og Catherina Tak for en dejlig frokost og flot arrangement. Jeg kan ikke mindes hvornår jeg sidst har set så flot en buffet! Det var virkelig imponerende. Tak for et rigtig godt seminar i tirsdags..det var en meget positiv oplevelse, professionelt afviklet, med mange gode indlæg! Anne Britt Larsson Barosso spørger sælfanger hvorfor han ikke bare spiser foie gras GL-EU relationer debateres Deltagere til seminar Paulina Dejmek-Hack understreger GL-EU-DK samarbejdet Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles!11

12 Kate Sanderson, Kai Holst Andersen, Peter Beck og og Michele Surace fra DG-MARE Horst Pilger fra DG DEVCO, Uldum og Qujaukitsoq Klar med seafood buffet og Erfalasorput Fuldt hus til reception! Annette Schneider fra DK Repræsentationen Seafood buffet! Vittus Qujaukitsoq byder velkommen Mira i samtale med Mattia Pellegrini fra DG GROW Jeppe Nielsen fik hjælp fra Maria fra kantinen Her lyttes til Qujaukitsoqs velkomst Glad arrangør og sponsor Her ses Ole Lennert, Kabinetchef Ditte Juul Jørgensen og Jørn Skov Nielsen Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles!12

13 Naalakkersuisoq og innovation Andreas Uldum på orienteringsrejse til Bruxelles Med fokus på råstoffer og Grønlands OLT relation, var Andreas Uldum, medlem af Naalakkersuisut for Finanser og Råstofområdet på besøg i Bruxelles. Efter briecing om EU- arbejdet ved Repræsentationschef Lida Lennert, mødtes han med repræsentanter fra Europa- Kommissionen og med OLT sekretariatet for innovation. Her cik Uldum et indblik i EU's prioriteter på Energi forsyning og sikkerhedspolitik, samt for Europa- Kommissionens studie vedr. Grønland og EU samarbejde på råstofområdet. Innovation og et muligt pilotprojekt for innovation blev drøftet set i lyset af økonomisk udvikling i Grønland. Mødet med OLT Sekretariatet foregik med Milan Andreas Uldum til møde med Milan Jezic Von Gesseneck Jezic Von Gesseneck, som er projektansvarlig for et innovationsprojekt i OLT erne; TSI (Territorial Strategy for Innovation) projektet som er cinansieret af EU s udviklingsfond (EDF). Det overordnede formål er at fremme en bæredygtig udvikling gennem innovative løsninger for økonomisk diversicicering og for at forbedre den regionale og globale konkurrenceevne i OLT- landene. Der er udpeget en innovation manager for Grønland, der fungerer som kontaktperson eksternt til konsulenterne og EU, og internt til relevante grønlandske interessenter. Milan orienterede at man anser Grønland som et progressivt OLT land og ser gode muligheder for udvikling og innovation. De grundlæggende tanker om behov for innovation i samfundet er at innovation ikke nødvendigvis er en helt ny opcindelse men også det at implementere en teknologi eller metode et nyt sted. Dette ville ofte være tilfældet i mindre lande og samfund, såsom OLT erne. OLT erne skal identicicere evt. behov for innovation, som skal udføres gennem lokale referencegrupper der skal udarbejde en strategi og en handlingsplan til hvordan dette behov kan dækkes. OLT erne har herefter muligheden for at indgive et projektforslag til et innovationsprojektet cinansieret af projektpuljen. De bedste projekter blandt OLT erne vil blive udvalgt. Uldum til møde med Antti Peltomäki fra Europa-Kommissionen Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles!13

14 De grønlandske myndigheder har identiciceret 4 sektorer af relevans icht. innovation; ciskeri, turisme, mineindustrien samt landbaseret industri og uddannelse. Grønland vil afsætte de nødvendige ressourcer for at videreføre dette projekt og håber på at kunne implementere et pilotprojekt. Naalakkersuisoq understregede at det ville være en fordel såfremt Milan havde mulighed for at komme til Grønland for at få et førstehåndsindtryk af samfundet og behovene, hvilket Milan vil arbejde for. I forhold til Naalakkersuisoqs møder med med Europa- Kommissionen blev interessen fra EU's side for et samarbejde på råstofområdet fremhævet og behovet for at fremme dialog om prioritetsområder blev Andreas Uldum med EU-amabassadør Ole Toft understreget. Kommissionen understregede at på det nyligt acholdte seminar om EU og Grønlands samarbejdet var der et betydeligt ønske om at sikre prioritering af midler og fokus på projekter i forhold til fremtidigt samarbejde. Andreas Uldum understregede at dialogen med EU var en vigtig forudsætning for at udvikle samarbejdet med Grønland og at han selv så meget frem til at bidrage hertil, på politisk niveau. Vittus Qujaukitsoqs ambassadør møder i Bruxelles Naalakkersuisoq til møde om sælsag Naalakkersuisoq med Kabinetchef, Nils Behrndt Qujaukitsoq med svenske EUambassadør, Åsa Webber I forbindelse med Vittus Qujaukitsoqs arbejdsbesøg i Bruxelles benyttede han muligheden for at mødes med en række EU ambassadører herunder EU formandsskabet, for at fremhæve Naalakkersuisut og den danske regerings tætte samarbejde i sælsagen. Vittus Qujaukitsoq mødtes med den svenske, lettiske og cinske EU ambassadør. Der var fra alle ambassadører, særligt formandskabet en god forståelse for Grønlands standpunkter, som særligt er blvet fremhævet i et langt forløb af både repræsentanter fra Grønland og fra Danmark i Rådet. Vittus Qujaukitsoq lagde vægt på de skadelige effekter som sælskindsforbuddet har medført for Grønland på trods af vedtagelsen af en Inuit- undtagelse og appellerede til, at EU sikrer, at de skader som grønlandske fangere påføres via et revideret sælskindsforbud søges minimeret. Derudover mødtes han med Nils Behrndt som er kabinetchef hos udviklingskommissær Neven Mimica. Her drøftede parterne Grønland- EU relationer, herunder arktiske spørgsmål. Vittus Qujaukitsoq understregede relevansen af at fortsætte det tætte samarbejde med EU kommissæren om de fælles udfordringer. Hertil at sikre et besøg af kommissæren i Grønland i nær fremtid. Qujaukitsoq med finske EU- Ambassadør, Marianne Huusko- Lamponen Naalakkersuisoq til møde med lettiske EU-ambassadør, Juris Štālmeistars Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles!14

15 Workshop om EU Grønland råstofsamarbejde I juni 2012 underskrev formanden for Naalakkersuisut og 2 EU Kommissærer en hensigtserklæring for samarbejde på råstofområdet. Erklæringen iværksatte Europa- Kommissionens Generaldirektorat for Det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV er (DG GROW) et studie om muligheder for samarbejde. Studiet blev præsenteret til en workshop d. 19 juni i Bruxelles, hvor konklusionerne blev præsenteret. På workshoppen var der præsentationer fra Europa- Kommissionen, Grønlands Selvstyre, den private sektor og uachængige konsulenter om EU- Grønland samarbejdet på området. Råstofdepartementet orienterede om de 6 mest fremskredne råstofprojekter i Grønland. Grønland har Lida, Henrik, Mattia (DG GROW) og Theo (DG DEVCO) de største forekomster af sjældne jordarter uden for Kina, hvoraf Tanbreez projektet i Kringlerne og Kvanecjelds projektet er de mest signicikante. Der er dog på nuværende tidspunkt ingen aktive miner efter Nalunaq guldminen lukkede. Der er hårdt brug for internationale investeringer for at påbegynde projekterne og den manglende investering er bl.a. en direkte konsekvens af de lave markedspriser. Konklusioner af studiet EU needs with regard to co- operation with Greenland on raw materials viste bl.a. Grønlands råstofpotentiale, de mulige risici samt potentialer for EU i et samarbejde med Grønland og konkrete projektforslag. Der er stort potentiale i Grønland, som vurderes som et lav- risiko land, hvad angår investeringer i råstofsektoren. En anden fordel er de høje miljøstandarder, som på nogle områder endda overgår EU s og iht. EU s udviklingspolitik ville det tilmed en stor fordel at opkøbe råstoffer fra ikke- koncliktlande. Den største udfordring for investeringer i Grønland er den manglende infrastruktur og manglende lokal ekspertise. På trods af at der er klare politiske interesser i EU- Grønland samarbejde på Henrik Stendal om råstofpotentialet råstofområdet, på grund af bl.a. den store interesse i Arktis, er en af de nuværende udfordringer for investering i Grønlands råstofsektor desuden at der ikke cindes nogle midler dedikeret til dette indenfor EU s budget. EU og europæiske lande bør sigte mod mere langsigtede investeringer i Grønlands råstofsektor, da der sandsynligvis ikke vil være et umiddelbart ackast, men det ville være gavnligt at indlede sådan et samarbejde på lang sigt. Råstofdepartementet fremlagde et muligt projekt i Grønland til opsamling af aeromagnetisk data fulgt af præsentationer om Kimberley certiciceringen af grønlandske rådiamanter samt de erhvervsmæssige muligheder i Grønland ved udviklingen af mineindustrien. Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles!15

16 NAP NYT Den makroøkonomiske situation i Grønland blev gennemgået af Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender og Greenland Mining and Energy præsenterede udviklinger i Kvanecjeldsprojektet i Sydgrønland. Et eksternt konsulentcirma fremlagde hovedelementerne af deres erfaringer i samarbejde med uranproducerende lande. De understregede nødvendigheden af at skabe en balance mellem virksomhedernes behov for udbytte og samfundenes behov for bæredygtig udvikling. Grønland må opbygge, eller indhente, nødvendig viden på området og udarbejde et sikkert regelsæt, specielt på affaldshåndtering. Endeligt er en løbende dialog med civilsamfundet, afgørendefor at sikre at deres ønsker mødes og for at processen er succesfuld. Workshoppen gav inspiration til muligheder for videre samarbejde. Forskellige horisontale EU programmer blev nævnt som muligheder for at cinansiere nogle elementer af råstofprojekter, såsom miljømæssige redegørelser. Kommissionen har bl.a. gennem EU programmet FP7, cinansieret EURARE projektet, som har udredet råstofpotentialet ved GME s Kuannersuit projekt i Grønland. Afdelingschef i DG GROW, Mattia Pellegrini fremhævede relevansen af samarbejdet med Grønland, som er understreget i en hensigtserklæring mellem EU og Grønland fra 2012, og at der er gode muligheder for videreudvikling. Sælsagen i fokus Udvalgs besøg fra inatsisartut og folketinget Den 22 april var Inatsisartut medlemmerne Nikolai Jeremiassen, Ane Hansen, Justus Hansen og Aaja Chemnitz Larsen samt melemmerne af folketinget Johan Lund Olsen og Doris Jakobsen på delegationsrejse i Bruxelles med henblik på at mødes med Europa- Kommissionen og Europa- Parlamentet samt modtage en briecing med den danske EU ambassadør Ole Toft samt Grønlands Selvstyres Repræsentant Lida Lennert. Rejsens formål var briecing om status og markere sig i sælsagen overfor EU's institutioner og navnlig at rette fokus på Inuit undtagelsen. Ole og Lida gennemgik den fælles grønlandsk- danske strategi og de tiltag og informative møder og briecinger som man havde acholdt siden sagens begyndelse. Det er vigtigt at fremhæve at adskillige politikkere og embedsmænd fra Grønland og Danmark har været i Bruxelles for at sætte fokus på Inuit undtagelsen og sikre at rette informationer om grønlandsk sælfangst bidrog til lovgivningsprocessen i Europa- Kommissionen, Rådet og Europa- Parlamentet. Deltagerne fra Inatsisartut of folketinget i Europa-Parlamentet Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles!16

17 Mala Høy Kuko til ekstraordinært OLT ministermøde Naalakkersuisoq vedtager handlingsplan for vedvarende energi og midlertidig OCTA strategi Naalakkersuisoq klar til Sustainable Energy Week Naalakkersuisoq Mala Høy Kúko var i Bruxelles juni hvor han deltog i de oversøiske lande og territoriers (OLT ernes) energiministerkonference og ved EU s Sustainable Energy Week. Forud for konferencen mødtes Naalakkersuisoq med direktøren for NGO en EBCD, som Grønland har et tæt samarbejde med. Endeligt deltog Naalakkersuisoq ved sit besøg på et ekstraordinært OLT ministermøde på vegne af den ansvarlige Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, Vittus Qujaukitsoq. Formålet med det ekstraordinære møde var at vedtage en midlertidig strategi for Associationen af Oversøiske Lande og Territorier (OCTA). Møde med EBCD, Direktør Despina Symons Despina Symons, direktør for EBCD briefede om EBCD s formål om at fremme bevarelse og bæredygtig udnyttelse af naturlige ressourcer både i Europa og på verdensplan. EBCD blev i sin tid etableret med støtte fra Finn Lynge, første, og eneste, grønlandske medlem af Europa Parlamentet. EBCD har sidenhen samarbejdet med Grønland bl.a. for at fremme interesse hvad angår primært sæl- og hvalfangst. EBCD er også sekretariat for en af de mest indclydelsesrige tværpolitiske grupper i Europa Parlamentet med fokus på at promovere bæredygtig udvikling, samt bevaring og bæredygtig udnyttelse af naturlige fornyelige ressourcer. Mala Høy Kuko underskriver midlertidig OLT strategi Mala Kuko Høy og Lida er klar til dagens møder Sustainable Energy Solutions - From The Arctic To The Tropics Konferencen om vedvarende energi i OLT erne havde deltagelse af repræsentanter fra 20, ud af 22, OLT er. 8 ministre, inkl. Naalakkersuisoq, deltog på konferencen. Derudover var der repræsentanter fra Europa- Kommissionen, Europa- Parlamentet og energi- og investeringsinstitutioner. Det danske medlem af Europa Parlamentet, Morten Helveg- Petersen, åbnede konferencen med en reference til det tætte forhold og samarbejde med Grønland og understregede vigtigheden af OLT- landenes samarbejde og behovet for innovative tilgang til energi- samarbejde. OLT erne selv præsenterede så energitiltag præsentationer der spændte vidt fra vandkraftværk i Grønland, produktion af is for at konservere energi i Aruba til brug af geothermal varme i Montserat. Kontorchef Karen Anne Arhlet briefede om energiudfordringer, vandkraft og Naalakkersuisuts visioner. Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles!17

18 Muligheder for teknisk, cinansielt og institutionelt samarbejde og projekter blev gennemgået. Forskellige internationale fora, hvor OLT ernes synlighed kan øges, var også en del af debatten og FN s klimatopmøde COP21 i Paris, blev clere gange nævnt som en god mulighed for at synliggøre OLT ernes prioriteter. Der blev underskrevet fælles OLT handlingsplan for vedvarende energi i OLT erne. Sustainable Energy Solutions, from the Arctic to the Tropics by the OCT s indkluderede præsentationer fra OLT erne, hvor Naalakkersuisoq briefede om vedvarende energi i Grønand. De geograciske udfordringer i form af afstande og begrænset infrastruktur blev nævnt, sammen med de store muligheder for produktion af vedvarende energi. Naalakkersuisut anser øget energieffektivisering og øget brug af vedvarende energi for reduktion af brugen af fossile brændstoffer som vejen frem. OLT ekstraordinært ministermøde. Ved OLT ministermødet i de Britiske Naalakkersuisoq til ekstraordinært ministermøde for OLT Jomfruøer i februar 2015 blev det vedtaget, at OCTA i løbet af det første halvår i 2015 skal indlede et forberedende arbejde med henblik på at decinere en ny strategi. D. 17. juni blev en midlertidig strategi vedtaget, som skal danne rammerne for den endelige strategi for Naalakkersuisoq Mala Kuko Høy underskrev på vegne af Grønland den midlertidige strategi. Fra Grønlands side understregede Mala at man har afsat ressourcer til at engagere sig i udarbejdelsen af den midlertidige strategi. Grønland vil fortsætte med at forpligte sig til dette arbejde, og vil gennem sin rolle i bestyrelsen deltage aktivt i arbejdet der skal udføres. Lida i samtale med Minister Pickering fra de Britiske Jomfru Øer Glad Naalakkersuisoq og delegation til Sustainable Energy Week Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles!18

19 Paris (og Mira) forbereder sig til klimakonference I december 2015 vil Paris danne rammerne for FN s årlige klimatopmøde, COP21. Mødet i år har et specielt fokus da det forventes, at der skal vedtages en bindende global klimaaftale om reduktion af drivhusgasemissioner. I forberedelse mod mødet var FN s organisation for uddannelse, videnskab og kultur (UNESCO) juli vært for den største internationale videnskabelige konference forud for COP21. Konferencen havde opmærksomhed fra højt niveau og blandt andre Frankrigs miljøminister Ségòlene Royal, deltog ved åbningen og udenrigsminister Laurent Fabius ved afslutningen. Under overskriften Our Common Future Under Climate Change bragte konferencen ca forskere, interessenter og beslutningstagere fra næsten 100 forskellige lande til præsentationer, diskussioner og networking. Mira deltog på Grønlands Repræsentationens vegne i forberedelse til OLT ernes, og herunder Grønlands, deltagelse ved COP21. Konferencens cire præsentationsdage var delt op i cire emner; 1. Viden om klimaændringer 2. Scenarier for vores fælles fremtid 3. Reaktion på klimaudfordringerne 4. Kollektiv handling og transformative løsninger Velkomst af Frankrigs miljøminister, Ségolène Royal Opdelingen af emnerne fungerede godt da man på denne måde dannede sig et videns grundlag om klimaets tilstand forud for at blive præsenteret for mulige handlinger og løsninger. Dagene startede med fælles sessioner hvor talere gav en overordnet introduktion til dagens emne. Herefter fulgte clere mindre sessioner fokuseret på et specicikt emne. Under konferencen var der en del sessioner om Arktis, som Mira deltog ved. Sessionerne fokuserede på de betydelige konsekvenser man kan observere i Arktis som følge af klimaforandringerne og hvordan naturen tilpasser sig disse ændringer. De socioøkonomiske forhold ved klimaforandringer blev clere gange medinddraget som vigtigt fokusområde. Det opleves ofte at indbyggerne i de mindre Arktiske samfund anser klimaforandringer som noget abstrakt og alene forholder sig til konkrete ændringer, som påvirker deres hverdag. Det er derfor nødvendigt at udefrakommende samarbejdspartnere i højere grad forholder sig til de arktiske samfunds socioøkonomiske forhold da samfundene vil være bedre rustet til at håndtere klimaforandringer under gode socioøkonomiske forhold. EU var også repræsenteret ved konferencen og informerede om EU s klimapolitik, mulige cinansieringsmekanismer samt deres Copernicus satellit program. EU har etableret en såkaldt klima- tjenester for yderligere at tilføje værdi til investeringer i bl.a. Copernicus programmet, den europæiske Klimatilpasning Platform (Climate- ADAPT), støtte udviklingen af nationale klima- tjenester og støtte nye tiltag i erhvervslivet. En del af EU s klimaprojekter og tiltag inkluderer også ikke- EU lande. Konferencen var anledning for meget dialog og resulterer i acledt samarbejde, dialoger og netværk op mod COP21 til december. Derudover resulterede konferencen i et slutdokument, som bl.a. lister en række nødvendige tiltag for at reducere, og tilpasse sig til de observerede klimaforandringer; 1. Reducere udledning af drivhusgasser med 40 70% før Tilpasning til klimaforandringer kan achjælpe risikoen for mærkbare konsekvenser af klimaforandringerne. Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles!19

20 3. Innovative og smarte reaktioner på klimaforandringer burde være en del af en integreret strategi på området, og der bør sikres investering heri. 4. Indsatser såsom investeringer i forskning, udvikling, teknologioverførsel, udfasning af subsidier til produktion af fossile brændstoffer og prisfastsættelse af CO2 udledning er nødvendige for begrænsning af klimaforandringer. 5. Omstillingen til ren energi kan være et vigtigt bidrag til bæredygtig økonomisk udvikling. 6. Mekanismer og tiltag såsom administrering af efterspørgsel; energieffektivitet; solenergi; vindenergi og nuklear energi giver betydelige muligheder for bæredygtig udvikling af naturressourcerne. Konferencens slutdokument vil blive præsenteret ved COP21 i Paris, hvor OLT erne også vil være repræsenteret. Om der vil blive vedtaget en global aftale for at reducere udledning af drivhusgasser er dog endnu uvist Green week og Pisuna projekt Europa- Kommissionen acholder årligt et arrangement kaldet Green Week, som er den største årlige konference om europæisk miljøpolitik. Årets Green Week fandt sted d juni i Bruxelles, hvor temaet var natur og biodiversitet. OCTA havde en stand under arrangementets tre dage, hvor ø ernes natur og miljø blev promoveret. World Conservation Union (IUCN) stod for en workshop vedrørende BEST initiativet og præsenterede nogle af de cinansierede projekter i OLT og Outermost Regions (OR). Leder af PISUNA projektet, Finn Danielsen holdte et kort oplæg omkring formålet med projektet. Han forklarede at man igennem PISUNA forsøger at dele den viden omkring miljøet som lokale ciskere og fangere sidder inde med i Grønland. Naalakkersuisut og Europa- Kommissionen er partnere i dette initiativ der skal Laure Philippe-Kagan fra Fransk Polynesien ved OLT stand ved Green Week bidrage til at forbedre beskyttelsen og den bæredygtige forvaltning af marine ressourcer i de lokale samfund, samt styrke den menneskelige kapacitet i det grønlandske samfund og regeringen til at forvalte, overvåge og bruge de naturlige ressourcer på en bæredygtig måde. Projektet er sat op i 10 områder i Grønland og fungerer ved at lokalsamfundet danner et råd der opsamler informationerne, analyserer dem og sender dem derefter videre til centraladministrationen. Udover PISUNA projektet, blev der også givet en række korte oplæg af andre BEST projekter, bl.a MANG projektet, som omhandler konservering af vådområder i OLT er og OR s, Macronesia projektet omkring konservering af bl.a. makroalger og havgræs, og Polynesia projektet om beskyttelse og bæredygtig forvaltning af fransk polynesiske jord- fugle truet af udryddelse. sørge for en ordning for overvågning og forvaltning af ressourcer, der specicikt er udviklet til at gøre det muligt for grønlandske ciskere og fangere at følge udvikling i biodiversiteten. Projektet skal herigennem Fakta BEST (voluntary scheme for Biodiversity and Ecosystem Services in Territories of European overseas) projektet har til formål at støtte bevarelsen af den biologiske mangfoldighed og den bæredygtige udnyttelse af økosystemer, herunder økosystembaserede tilgange til tilpasning til klimaændringer i EU s Outermost Regions (OR) og oversøiske lande og territorier (OLT). Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles!20

21 Policy dialogue om Partnerskabsaftale D juni kom repræsentanter fra direktoratet for kultur, uddannelse og kirke, samt direktorat for cinanser fra Naalakkersuisut til Bruxelles for at deltage i møder med Generaldirektoratet for udvikling og samarbejde fra Europa- Kommissionen, som er faste halvårlige Policy dialogue møder. Fokus for møderne var Partnerskabsaftalen med EU og hvordan uddannelsesforholdene ser ud i øjeblikket i Grønland, da midlerne der er afsat til Grønland igennem aftalen specicikt er rettet imod uddannelsesområdet. Indledningsvist cik Grønland ros fra Europa- Kommissionens side for alle de planlagte arrangementer, hvor Grønland er i fokus bl.a. nationaldags seminaret, råstofseminaret, samt underskrivelsen af fælles deklarationen tilbage i marts. Det blev understreget at Kommissionen er særdeles positive overfor dette fokus på Grønland og håber at den fortsætter. Det blev nævnt at der for fremtiden i dagsordenen for Policy dialogue vil blive inkluderet nye dialogområder, som ikke nødvendigvis har noget at gøre Partnerskabsaftalen, med det generelle samarbejde imellem Grønland og EU. Til dette Policy dialogue var der således tilføjet et punkt omkring forhandlinger for NASCO (North Atlantic Salmon Conservation Organisation). Det blev understreget af Europa- Kommissionen at man for fremtiden vil orientere Naalakkersuisut på forhånd omkring hvilke punkter der skal tages med i dagsordnen, så der er tid til at forberede dialogen på disse områder. Herefter blev der givet præsentationer vedr. Grønlands økonomiske vækst, en general Policy dialogue i Europa-Kommissionen evaluering af EU s Partnerskabaftale imellem , det generelle samarbejde imellem EU og Grønland, resultater fra implementeringen af Greenland Education Programme (GEP) i 2014 samt mål og udfordringer for implementeringen i I forhold til den makro- økonomiske situation, blev den sårbare grønlandske økonomi fremhævet og at Naalakkersuisut forventer at kunne præsentere en omfattende plan for vækst og bæredygtighed i løbet af Europa- Kommissionen støtter Naalakkersuisut i at fortsætte med at styrke de relevante reformer til at sikre en langvarig makrø- økonomisk vækst og adressere de centrale svagheder. De centrale punkter for samarbejdet imellem EU og Grønland blev herefter fremhævet af Europa- Kommissionen, hvor Better Regulation Package blev præsenteret. Pakken medfører ændringer i fremtidige evalueringer og konsekvensanalyser i forhold til det grønlandske uddannelsessystem, hvor en nærmere instruks omkring de specicikke ændringer vil blive sendt til Naalakkersuisut i nærmeste fremtid. Møderne gav mulighed for en positiv dialog, hvor fremskridtene for det grønlandske uddannelsessystem blev fremhævet og udfordringer blev taget stilling til. Det næste Policy Dialogue møde skal acholdes i november måned, denne gang i Grønland. Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles!21

22 Nyheder i Bruxelles Grækenland i krise! Lige nede på hjørnet af Grønlands Repræsentationen cinder man den græske ambassade, som har været lidt stille de sidste måneder. Grækenland står for øjeblikket med en stor gæld på 2370 milliarder DKK der skal betales af snarest. Grækenland har været i recession siden cinanskrisen i 2008 og arbejdsløsheden er steget drastisk. Igennem de sidste 6 måneder har der været lange forhandlinger mellem EU og Grækenland for at nå frem til en hjælpepakke for grækerne. Den 5 juli kom et forslag til en hjælpepakke fra EU til afstemning i Grækenland, som blev nedstemt og forhandlingerne blev endnu engang taget op. Et af scenarierne der var oppe at vende for Grækenland var et potentielt exit fra euroen, Efter lange forhandlinger er en hjælpepakke til Grækenland ved at blive vedtaget. som kunne sænke grækernes gæld, hvorimod EU- landene ville stå til at miste de penge Grækenland skylder dem. Man har derfor arbejdet hårdt fra begge sider om at cinde et kompromis. Efter den første nedstemte hjælpepakke kom Grækenland med et nyt forslag, der indebærer besparelser på 13 mia. kr, som efter lange forhandlinger blev vedtaget. Dette skal bane vejen for forhandlinger om en ny lånepakke til Grækenland på 642 mia. kr, som er betinget af at Grækenland vedtager en lang række reformer af det græske pensionssystem og skattesystem. Pakken kan herefter først endeligt vedtages når den er stemt igennem i parlamenterne i seks euro- lande, herunder Tyskland og Holland. Sagen fortsætter, men indtil videre har Grækenland i samarbejde med EU undgået at gå bankerot og man afventer herefter den videre udvikling af situationen i løbet af de næste par uger. Forlader Storbritannien EU? I april måned stod den på valg til ny regering i Storbritannien. I tiden op til valget havde der været stærk fokus på Storbritanniens medlemskab i EU, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved hvorvidt det kunne betale sig rent politisk og økonomisk at fortsætte medlemsskabet. Den siddende Premiereminister David Cameron fra det konservative parti, gjorde det til en del af sin valgplatform at give borgerne i Storbritannien mulighed for at stemme om at fortsætte medlemsskabet eller ej, hvis han blev valgt ind. Igennem valgkampen understregede han dog at han ville føre kampagne for at fortsætte medlemsskabet i EU, men kun på betingelse af at EU er villige til at genforhandle Storbritanniens vilkår, specicikt i forhold til bl.a. regler for indvandrere og EU- borgere i Storbritannien, som briterne gerne ser indskrænket. Som udkom af valget blev Cameron genvalgt hvilket betyder, at der inden udgangen af 2017 skal acholdes et referendum, hvor det bliver op til den britiske befolkning om de skal forlade EU eller ej. Cameron vil genforhandle Storbritanniens vilkår i EU Folketingsvalg i Danmark og Grønland I juni måned summede den grønlandske og danske del af EU- kvarteret med snak omkring folketingsvalget i Grønland og Danmark. I Danmark udspillede der sig et tæt løb imellem rød og blå blok, så tæt at der var tale om at de grønlandske og færøske mandater kunne ende med at være afgørende for en rød eller blå sejr. Den. 18 juni blev spændingen udløst bl.a. til valgfest på hotel Thon i nærheden af Grønlands Repræsentationen, hvor alle interesserede var inviteret til at følge optællingen af stemmerne. Med et smalt clertal gik sejren til blå blok, med Lars Løkke som den nye statsminister og en snæver mindretals regering bestående af Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles!22

23 Ny formand for Grønlandsudvalget, Martin Knuth i de sidste to år og har haft et godt samarbejde med Grønlands Repræsentationen i den tid. Som afsked blev der acholdt reception, hvor man fra Grønlands Repræsentationen lige nåede at få en sælcie med Ole Toft og takke for det gode samarbejde. Den næste der overtager posten som EU- ambassadør bliver Vibeke Pasternak Jørgensen, der kommer fra en stilling som ambassadør i Tyrkiet. Grønlands Repræsentationen ser frem til det fremtidige samarbejde med Vibeke. Grønlands nationaldag også i Belgien! bestående af Venstre- politikere. I Grønland blev Aaja Chemnitz (IA) og Aleqa Hammond (S) valgt ind i Folketinget. Grønlandsudvalgets nye formand er Marcus Knuts fra Venstre, som er det første danske folketingsmedlem til at besidde denne post i de sidste 20 år. Ny EU- ambassadør til den Danske Faste Repræsentation Ole Toft, der er EU- ambassadør i den Danske Faste EU Repræsentation og har været frontmanden i forhandlingerne omkring Grønlands Inuit- undtagelse i sælsagen, forlader nu Repræsentationen og drager tilbage til udenrigsministeriet i Danmark. Ole Toft har været udsendt på Repræsentationen Den 21. juni blev den grønlandske nationaldag ikke alene fejret i Grønland, og Danmark, men også i Belgien blev den vigtige dag markeret. Tove Søvndahl Gant, fra EU s Fælles Udenrigstjeneste, og husbond, Andreas Gant, havde inviteret Grønlands Repræsentation til grill og fejring. Der var høj sol og lige omkring de 30 grader på dagen. På grillen var der blandet godt fra lokale udbydere. Udover snak og mindeudvekslinger blev det også til en opførelse af Lida og Tove klar til national dag! nationalsangen Nuna asiilasooq af Tove, Lida og Mira. Sælfie med EU-ambassadør Ole Toft, Lida og Mira Ole Lennert og Andreas Gant griller i dagens anledning Det kan desuden tilføjes at Belgien har nationaldag præcis én måned efter Grønlands nationaldag, d. 21. juli. Nationaldagen fejrer kroningen af Kong Leopold d. 21. juli Kong Leopold blev den 4. juni 1831 valgt af den belgiske Nationalkongres til konge af Belgien på betingelse af, at han ville overholde forfatningen og sværge at opretholde den nationale uachængighed og integritet. Det belgiske flag Læs mere om Tove s baggrund og spændende arbejde på side 28. Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles!23