kristinehøj nyt Nyhedsblad til beboere og pårørende

Transkript

1 kristinehøj nyt Nyhedsblad til beboere og pårørende Oktober & November

2 Indhold Poul 3 Fødselsdage 4 Arrangementer 5-7 Pedellerne 8-9 Beboerferie Husvenner 13 Efterårsferie Pastorens Klumme Cykeltur Præsten 28 2

3 Efteråret er over os med blæst og falmende blade, men der er også dage med sensommertemperaturer som kan minde om den sommer vi ikke rigtig fik. Og alligevel har mange nydt at være afsted i sommerhuset i Munkerup hvorfra der har været udflugter og ture ud i det nordsjællandske. Henover sommeren har vi fået lavet vores garage færdig så vores bus kan komme i garage når den ikke er i brug. Indenfor vil efteråret byde på forskellige musikalske aktiviteter såsom sang og dans og den 2 November kommer Stig Rossen forbi for at underholde os alle i anledning af Husets fødselsdag. Husk at alle pårørende kan melde sig som pilot til vores Rickshaw cykel og på den måde tilbyde en beboer en cykeltur i nærområdet. Tilmelding sker på er der brug for hjælp så hjælper Poul gerne. Poul 3

4 Fødselsdage. Bibbi Søndergård Ester Nielsen Lizzie Nielsen Eva Klidsgaard Kamma Mortensen Arne Bomann Nielsen Minna Petersen Vibeke Skov Birgit Raslow 1. oktober 7. oktober 10. oktober 12. oktober 3. november 5. november 5. november 6. november 14. november Tillykke Indflyttet på Kristinehøj Bibbi Søndergaard Bolig 14 Holger Petersen Bolig 60 Ingrid Rønberg Bolig 5 Bortgået på Kristinehøj Karen Olsen Bolig 3 Per Kiowsky Bolig 14 Annie Sørensen Bolig 60 4

5 Arrangementer. Tirsdag d. 3 oktober kl Dans med fru Bugge Torsdag d. 19 oktober kl Gudstjeneste Tirsdag d. 2 november kl Husets fødselsdag Torsdag d. 16. november kl Gudstjeneste Tirsdag d. 21. november kl Seniorshop med modeopvisning Tirsdag d. 28. november kl Dans med fru Bugge Besøg af Jernbaneorkesteret d. 25 september 5

6 Danse eftermiddag med Fru Bugge. Glæde, godt humør og god musik. Tirsdag d. 3 oktober kl

7 Kristinehøjs fødselsdag. Kristinehøj fejrer 47 års fødselsdag torsdag d. 2 november kl Flot 3 retters festmenu Derefter underholder Stig Rossen 7

8 Hvad laver pedellerne for tiden? Sommeren er gået på hæld, efteråret er over os, og inden vi har set os om, er det vinter. Som årstiderne skifter, ja så skifter pedellernes arbejdsdag også indhold. Vi har gennem sidste vinter, foråret og sommeren gennemført mange projekter samtidig med, at de akutte opgaver er blevet løst. Der er blevet moderniseret i Kristinedalen, der er lavet nyt depot i Vesterled, et plankeværk er blevet renoveret osv. Men hvad er planen for efteråret og vinteren? Når efteråret rigtig sætter ind, skal havemøblerne i depot og efterses. Det sidste arbejde i det grønne skal klares, træer skal beskæres, Plantekrukker osv. skal i ly for vinteren. Træterrasserne skal renoveres flere steder med nye terrassebrædder. Der er flere steder skader på brædderne efter mange års slid, vind og vejr. Når det udendørs arbejde ikke er så tidskrævende i vinterhalvåret, så bliver der arbejdet med vedligeholdelse indendørs. Det kan være pletmaling af træværk, vedligeholdelse af køkkener i spisestuerne og småreparationer. I øjeblikket er vi ved at ombygge lamper flere steder, så der kan bruges LED pærer, som holder længere og bruger meget mindre strøm. 8

9 Efterhånden er der kun LED pærer på Kristinehøj, så huset bliver mere og mere miljøvenligt. Frank i gang med ombygning af lamper. I hverdagen dukker der hver dag akutte opgaver op i huset. Det kan være alt lige fra en dørlås, der skal kodes, til en vandlås der skal renses. Fælles for alle de akutte opgaver er, at de skal udbedres straks, for at personale og beboere har en god hverdag. Nu håber vi, at der ikke kommer for meget sne i vinter. Snerydning og saltning står vi for inden for normal arbejdstid, og vi har i løbet af sidste vinter opgraderet vores snerydningsredskaber. Så vi skulle nu være godt forberedt. Jesper 9

10 Beboer sommerferie. Igen i år har vi holdt ferie i sommerhus i Dronningemølle, med 12 beboere, der ferierede på skift, delt op i 4 hold. Alle har haft nogle dejlige dage, med turer ud i det grønne, restaurant besøg, og en masse hygge. Vi har allerede lejet Huset igen, så vi kan komme afsted i

11 11

12 12

13 Husvennenyt. Sommeren er et overstået kapitel. Nogle vil måske spørge: Hvilken sommer? Men uanset hvor meget eller lidt sommervejr der har været, så er det blevet efterår. Vi skal til at komme i gang igen efter vores sommerferier. Derfor indkalder vi til Husvennemøde onsdag den 4. Oktober kl i Kristinehøjs café. Vi håber, at mange vil troppe op denne dag, så vi kan få en god snak om Husvenneforeningens fremtid og visioner. Hvis I ikke er medlem af foreningen, men gerne vil høre mere om os, så er I velkomne til at deltage i vore husvennemøder, så I kan lære os at kende. På Husvennernes vegne Asger Holm (formand) Gitte Holm (bestyrelsesmedlem) 13

14 Efterårsferie. I 1823 blev det tilladt at holde børnene hjemme fra skole, når kartoflerne skulle op af jorden. Men det gjorde det svært for lærerne, når eleverne ikke var fraværende på samme tid, så i 1899 blev det fastlagt, at kartoffel-ferien skulle ligge i uge 42. Foto: Odense Bys Museer. 14

15 Kolde kartofler, jord under neglene og lange arbejdsdage på alle fire mellem kartoffelrækkerne. Sådan kender de ældre generationer kartoffelferien, der i dag hedder efterårsferie og mest handler om familiehygge og kastanjedyr "Ferie, ferie, ferie, slap nu af, du har fri, og syng en glad melodi." Mange skoleelever har skrålet med på disse strofer med sommerfugle i maven over den forestående ferie. Og i disse dage kan skoleelever se frem til en uges efterårshygge med kastanjedyr og svampeplukning og "se, far har lavet varm kakao", og hvad forældre ellers finder på for at aktivere poderne. Men sådan har det ikke altid været. Da undervisningspligten blev indført med skoleloven i 1814, tog den fra starten hensyn til, at børn på landet var mere aktive i hjemmet end børn i byen. Hvor bybørn kom i skole dagligt, måtte landbørnene nøjes med at lære at regne og skrive hver anden dag. Desuden gav Frederik VI "forældre og huusbonder" lov til at holde arbejdsduelige børn på landet hjemme, når arbejdet i marken krævede alle hænder. I første omgang drejede det sig om nogle friuger til at så og høste i, men i 1823 blev det også tilladt at holde børnene hjemme, når kartoflerne skulle op af jorden. 15

16 Men faktisk var kartoflen ikke ret populær i det tidlige 1800-tal. "I starten ville bønderne kun dyrke kartofler til grisefoder. Bonden fandt ud af, at mange kartofler gav mange grislinger, men bønderne fik børn nok i forvejen. Desuden vidste de dengang ikke, at man skulle koge kartoflerne. Og så er de jo ikke så interessante. En fynbo, pastor Laurits Minis, skrev i sin dagbog sidst i 1700-tallet, at det måske kunne være nemmere at "indføre en ny religion end at indføre potatos" hos de kartoffelskeptiske bønder. Men hvor bønderne vrængede ad kartoflen, vidste overklassen allerede tidligt, at den gav god næring. "I slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet, gjorde de kloge en masse krumspring for at få bønderne til at spise kartofler. Når hele lokalsamfundet var samlet ved festlige lejligheder, spiste herremanden kartofler ved højbordet for at vise bønderne, at det var en fin spise. Trods bøndernes første uvilje vandt kartoflen indpas på middagsbordet, og fra midten af 1800-tallet afløste den så småt brødet som den væsentligste ingrediens i måltidet. 16

17 Kartofler er sårbare over for mug og råddenskab, hvis de bliver høstet for sent eller ligger afdækkede på markerne. Så børnene blev i første omgang trukket ud af skolen, når behovet var der, snarere end når kalenderen tillod det. Men det var svært for lærerne på landet at få undervisningen til at hænge sammen, når børnene ikke var fraværende på samme tid, og da den irritation havde vokset sig stærk nok i 1899, blev det fastlagt, at kartoffelferien skulle ligge i uge 42. I dag rimer nye kartofler på lyse sommernætter og friske jordbær, men de kartofler, vi dyrkede i Danmark for små 200 år siden, var en anden sort. De skulle ikke være små og faste delikatesser, men give så meget mad på bordet som muligt. Derfor dyrkede man kartoffelsorter, som kunne vokse helt til oktober, hvor de blev samlet med hjælp fra børn helt ned til seksårsalderen, der allerede var vant til at tage fra. "Formålet med at være barn på landet i 1800-tallet var ikke at gå i skole, men at deltage i arbejdet på gården. Børnene havde ansvar for smådyr som gæs, geder og lam og trissede rundt efter dem. Pigerne hjalp med kvindernes arbejdsopgaver og drengene med mændenes. Arbejdet mellem kartoffelrækker kom altså oven i de pligter, børnene havde i forvejen. 17

18 Mens husfaderen eller karlen gik forrest gennem kartoffelrækkerne med hesten og en simpel plov, der skubbede kartoflerne op af jorden, kravlede ungerne bagefter og samlede knoldene. Nogle vil mene, det lyder hyggeligt at bruge et par efterårsdage mellem kartoffelrækkerne i færd med noget så jordnært som at samle jordens guld til eget bord. Sådan husker 78-årige Herdis Seider bare ikke helt de lange dage i plovskærets sorte kølvand. "Det var vådt, koldt og modbydeligt. Ikke andet end en sur pligt, der bare skulle overstås," siger hun ved tanken om de efterårsferier under krigen, hvor hun samlede kartofler for en skilling så beskeden, at hun i dag knap kan huske, hvad pengene gik til. Da Herdis Seider var 10 år gammel, flyttede hun med sin mor væk fra bedsteforældrenes gård nær Klokkerholm i Nordjylland, men hun hjalp stadigvæk til i højsæsonen, for der var ikke mange andre muligheder for at tjene lommepenge under krigen. Om sommeren gravede hun tørv på heden, der i minderne summer og dufter af bier og blomster, og hvor solen skinner gavmildt ned i madpakken. Men kartoffelferieminderne udspiller sig på grå og mørke marker. I et vejr, hvor regnen hænger koldt i luften og gør det svært at 18

19 vurdere, om det regner, eller om skyerne bare er helt nede og omklamre jorden. Arbejdet begyndte, når dagslyset tillod det, og det var også solen, der satte punktum om aftenen. Primært afbrudt af en pause midt på dagen, hvor mors rugbrødsmadder med medister og frikadelle blev skyllet ned med kaffe fra termokanden i ly af laden sammen med den håndfuld klassekammerater, der også brugte ferien på at få jord under neglene. "Vi kendte hinanden fra skolen, men jeg mindes ikke, at vi hyggede os. Det var et rigtigt møgarbejde, og om aftenen skyndte vi os bare hjem til den lune rede. Men sådan var det måske bare under krigen. Det var ikke glade dage," siger Herdis Seider, som tilhører den næstsidste generation af børn i kartoffelmarkerne. Fra sidst i 1950?erne og op gennem 1960?erne blev kartoffelferien efterhånden til en afslapningsferie. I 2010 er det begrænset, hvor mange danske børn der hjælper til i kartoffelmarkerne. Danskerne er ifølge formanden for Dansk Kartoffelproducentforening, Jørgen Nederby, ikke længere inter-esseret i den ekstra skilling, man kan tjene i landbrugets højsæson. "Så vi henter ekstra østeuropæere ind i højsæsonen. Før i tiden kom der en del ældre mennesker og hjalp til 19

20 for at supplere pensionen, men nu vil pensionisterne hellere bruge tiden på golfbanen," siger han. Desuden skal der mere end en uge til at samle Danmarks samlede produktion af kartofler. Sidste år blev det til 1,6 millioner ton. Allerede i juni begynder producenterne at levere nye kartofler direkte til butikkerne, og de ender i forbrugernes maver, længe inden kartoffelferien begynder. De kartofler, som de danske producenter trækker op af muld- og sandjord her i efteråret, er melkartofler, der dyrkes for deres høje indhold af stivelse. "Vi har allerede haft en lang sæson, og nu begynder det at blive hektisk, for vi skal have de sidste kartofler op, inden frosten ødelægger dem, Resten af familien Danmark lægger trykket på "ferie" og tænker ikke meget på kartofler. I stedet står indkøbscentre, museer, biblioteker og forlystelseshaver klar med ekstra underholdning, så børnene kan få en god efterårsferie. Birgit A 20

21 Pastorens Klumme Reformationen fylder 500 år Den 31. oktober 1517 offentliggjorde den 33 årige tyske munk og professor i Wittenberg, Martin Luther, 95 teser om den daværende katolske kirkes afladshandel. Baggrunden var en forestilling om, at man efter døden måtte renses for synd i skærsilden. Oprindeligt kunne man få aflad eller forkorte den ubehagelige tid i skærsilden ved f.eks. at besøge helligsteder eller gøre kærlighedsgerninger, når man havde bekendt sine synder for præsten i skriftestolen og angret dem. Men da kirken begyndte at sælge afladsbreve for bl.a. at opføre Peterskirken i Rom, så man stort på detaljerne. Straks pengene i kassen klinger, sjælen ud af skærsilden springer, lød et slogan, og forretningen gik strygende. Enhver oprigtig angrende kristen har fuldkommen eftergivelse af straf og skyld, skrev Luther i en af sine teser. En anden lød: Det er bedre at give til de fattige eller låne ud til den 21

22 trængende end at købe aflad. Og i en tredje spurgte han: Hvis paven kan frelse de troende fra skærsilden, og elsker dem, hvorfor gør han det så ikke gratis? Snart blev Luther kastet ud i et dramatisk opgør med hele datidens kirke- og kristendomsforståelse, som spredte sig ud over Tysklands grænser. Da Christian III i 1536 sejrede i Grevens fejde og afsatte de katolske biskopper, blev reformationen officielt indført herhjemme. Men allerede i år fejrer vi 500 års jubilæet for reformationen med foredrag, koncerter og festgudstjenester i Helsingør og hele landet. Martin Luther Hvad betyder reformationen for os i dag? Nogle mener, at Luther er en forudsætning for vores demokrati, fordi han satte hvert enkelt menneske frit til at tænke selv. Den forsvarsløse munk stod jo som nogle måske husker fra skoletiden - foran kejseren og 22

23 rigets mægtigste mænd i 1521 på rigsdagen i Worms og ville ikke tilbagekalde trods truslen om kætterbålet. Det er ikke tilrådeligt at handle mod sin samvittighed og hvis jeg ikke overbevises at skriftens ord eller klare fornuftige grunde, vil jeg ikke tilbagekalde, sagde han. Andre siger modsat, at Luther lagde grunden til statskirkelighed og intolerance. Nogle siger, at vores velfærdssamfund og skolevæsen skylder Luther meget, fordi han gav fyrsterne og byrådene ansvar for kristendommen og næstekærligheden og opfordrede dem til at grundlægge skoler, så folk selv kunne læse i biblen. Andre siger det modsatte. Sådan diskuterer man frem og tilbage, men måske vi mere end nogensinde har brug for at blive mindet om Luthers afgørende indsigt: Han havde som munk af bitter erfaring lært, at man kan blive selvoptaget og endda fortvivlet ved at forsøge at frelse sig selv ved hjælp af gerninger. Derfor følte han det som en stor personlig befrielse, da han gennem bibelstudier indså, at det menneske, som tror på Guds kærlighed og nåde, bliver retfærdiggjort af troen alene, og forandret, så det ikke kan lade være med at gøre godt. Det er også et nødvendigt budskab i vor tid, hvor mange tror, at livets mening står og falder med vores succes og præstationer på arbejdsmarkedet og i det 23

24 personlige liv. Vi er som måske aldrig før undergivet et præstationsræs og et krav om det perfekte liv med stress og depressioner til følge. Men Luther pegede på medicinen: Det væsentligste er ikke, hvad vi giver, men hvad vi får. For det er at tro sig elsket, selv når vi ikke gør det godt nok. Om ikke af andre, så af Gud. Luther slog sine tekster om afladshandlen op på porten til Slotskirken i Wittenberg d. 31 oktober 1517 og startede reformationen Troels Bak Stensgaard 24

25 Cykeltur på Kristinehøj. Tusind tak til personalet på Kristinehøj plejehjem for at skabe rammerne for denne vidunderlige dag. Tak for morgenkaffe, frokost og jeres kæmpe hjælp med at få passagererne op i cyklerne. Tusind tak også til jer piloter Peter, Bente, Heidi, Karen, Michael og Lisa for at i gav den tid, som gjorde at vores ældre fik en uforglemmelig oplevelse, som de vil dele og tale om i lang tid. Fremmøde kl. 10,00 til en varm og styrkende kop morgenkaffe. Cyklerne gøres klar, og de første passagerer sidder forventningsfulde i sædet. Afsted går det til Esrumvej, gennem skoven forbi golfbanen og naturlegepladsen, videre forbi Helsingør Hallen og ad Gefionsvej tilbage til næste forventningsfulde passagerer. Kaptajnen har medbragt sin bluethooth, højtaleren og vi spiller de gode gamle melodier fra Cykling uden alders playlist på fuld drøn gennem skoven. Mange sidder og nynner og rokker fra side til side, så de næsten er ved at falde ud af cyklen. Godt de er spændt godt fast! De kender sgu alle sangene. 2 ture og det er tid til frokost for ældre og piloter. De ældre sidder og snakker over 25

26 frokosten og praler lidt om de ture de har været på, og får lokket de sidste måske mere skeptiske ud på de 2 sidste ture, hvor efter al skepsis forsvandt i takt med skyerne på himlen. Solen skinnede så skønt resten af dagen. Der blev i den grad delt vind i håret ud på denne dejlige søndag. Og jeg er sikker på, at de ældre, som os piloter, lægger hovedet på puden i aften og føler de har haft en rigtig dejlig dag fuld af oplevelser. Jeg føler mig lykkelig! Henrik Norrild. Kaptajn på Kristinehøj og Grønnehave plejehjem. 26

27 27

28 Har du lyst til at Tale med præsten Har du lyst til at få besøg af sognepræsten. Eller kender du nogen, der har lyst Så ring til vores sognepræst: Troels Bak Stensgaard. Tlf.: Har du problemer med at komme til kirken, kommer præsten gerne til dig. 28