Plasma bliver til medicin Side 12-14

Transkript

1 nr. 111 juni 2014 Plasma bliver til medicin Side En pind i en kop Side 6-7 Nye karantæneområder Side bloddonorer spørgsmål svar Side 15

2 Klummen Maria E. Nielsen og hendes søn Sebastian. Det kræver så lidt Jeg havde ikke skænket dét at blive bloddonor mange tanker, før jeg for seks år siden stod med et sygt lille barn, som skulle opereres. Min yngste søn blev født med en sygdom i kraniet og måtte derfor, kun fem måneder gammel, gennemgå en større operation på Rigshospitalet. Forud for operationen blev min mand og jeg kaldt til samtale hos læge og narkoselæge. Vi blev her til vores store overraskelse bedt om at skrive under på, at vores søn måtte modtage blod under operationen. Vi var chokerede. Det var for os en selvfølge, at lægerne gjorde alt, som stod i deres magt, for at redde vores søn, hvis der skulle opstå komplikationer under operationen. Naturligvis skulle han da også have blod, hvis det blev nødvendigt. Papirerne blev hurtigt underskrevet og gudskelov for det, for vores søn fik brug for blod efter operationen. Mens han lå på intensiv, og vi så de dyrebare røde dråber blive overført til hans lille syge krop, lovede min mand og jeg hinanden, at når Sebastian igen var blevet rask, så ville vi begge melde os som donorer. Det løfte har vi holdt. I dag, seks år senere, er vi begge donorer. Hver gang jeg ligger der på briksen og ser posen fyldes med de røde dråber, tænker jeg med taknemmelighed på det menneske, der var med til at give min søn livet tilbage den dag på Rigshospitalet. Efter et par år som bloddonor har jeg nu tilmeldt mig stamcelleregistret med mulighed for at blive knoglemarvsdonor. Vi har inden for de sidste fem år set flere af vores venner og bekendte miste livet til cancer og leukæmi. Kan jeg være med til at skåne bare én familie for den sorg, det er at miste, så vil jeg være yderst taknemmelig. Jeg er overbevist om, at mange flere bloddonorer ville melde sig, hvis de vidste, at knoglemarvsdonationen kan ske via blod. Så hvad venter I på? Der er hele tiden brug for flere donorer, og man skal være aktiv bloddonor for at blive optaget i registret. I mellemtiden er vores søn blevet en stor og rask dreng. Hvis jeg indimellem synes, at det er svært at afse den halve time, det tager at besøge blodbanken, så behøver jeg kun kaste et blik på ham og minde mig selv om årsagen til, at jeg blev bloddonor. For vil man nyde, så må man også yde. Det kræver så lidt. Jeg kan love jer for, at taknemmeligheden er stor, når man har prøvet at være den, der skulle nyde. Maria E. Nielsen Hørve Donorklummen skildrer blod donorernes dagligdag, sjove episoder i blodbanken, særlige begivenheder og meget andet, som donorerne oplever. Har du en god historie til Donorklummen, så send den til donor-nyt@bloddonor.dk. 2 Donor Nyt juni 2014

3 Leder Blod for livet Blod og knoglemarv er forudsætningen for liv. De mange tusinde frivillige bloddonorer er med til at nedbringe dødeligheden ved en række alvorlige sygdomme. Det gælder ikke mindst kræftpatienter. En tredjedel af donorblodet bliver brugt i forbindelse med behandling af kræft. Ofte starter behandlingen med en operation, hvor der altid skal være blod i beredskab, for at det kan foregå så sikkert som muligt. Senere i behandlingsforløbet under eventuel kemoterapi eller strålebehandling kan der være brug for blodtransfusion for både at optimere selve kræftbehandlingen og for at afhjælpe blodmangel og træthed. Patienter med såkaldt Myelodysplastisk Syndrom er ofte helt afhængige af regelmæssige blodtransfusioner simpelthen for at kunne overleve. Mange redder således livet, og endnu flere får forlænget deres liv. Takket være det danske blod donorkorps. Leukæmi er en af de kræftsygdomme, som heldigvis har fået forbedret helbredelsen gennem de senere år. Stamceller fra raske kan redde syge menneskers liv. Umiddelbart lyder det drastisk med en stamcelletransplantation. Men vi hører ofte fra donorerne, at alene tanken om, at de kan være med til at redde et andet menneskes liv, er det hele værd. Vi har i Danmark cirka knoglemarvsdonorer. Og det er flot, men virkeligheden viser, at det langt fra er nok. Der er bloddonorer herhjemme. Selvom tapning af en portion blod betyder så lidt for den enkelte, er det også her med til at redde liv. Det drejer sig ikke kun om kræftpatienter. Også hjerte- og organtransplantationer aftager deres del af de ca liter blod, som Danmarks bloddonorer årligt giver som gave. Ofre for ulykker er en anden stor gruppe, og sådan kunne jeg blive ved. I Kræftens Bekæmpelse er vi meget taknemmelige for de mange frivillige danskeres offervilje. For vi må aldrig glemme, at den skræmmende statistik siger, at hver tredje af os får kræft. Vi bliver ældre og ældre, og det betyder desværre også, at antallet af kræfttilfælde stiger. Men samtidig gør forskerne og donorerne deres til, at stadig flere mennesker i dag bliver enten helbredt eller kan leve længere med deres kræftsygdom. Ved at melde sig som blod- og knoglemarvsdonor er man med til at redde andre menneskers liv. Jeg kan derfor kun opfordre endnu flere til at lade sig registrere som donorer. Vi ved jo aldrig, hvornår der er brug for netop vores beskedne portion af blod eller knoglemarv. Og vi ved aldrig, hvornår vi selv får brug for det. Leif Vestergaard Pedersen Administrerende direktør Kræftens Bekæmpelse 39 % af det tappede blod går til kræftpatienter. Donor Nyt juni

4 Modtagelse af traumepatient på Rigshospitalets TraumeCenter. Offer for meningsløs vold Modtog blod fra 100 donorer 35-årige Thomas var døden nær, da han blev offer for et meningsløst knivstikkeri. I kampen mod tiden blev han reddet af den banebrydende behandlingsmetode, The Copenhagen Concept, og blod fra omkring 100 donorer. Tekst: Tom Erik Kampman Foto: Tom Erik Kampman og Rigshospitalet Det var en helt normal aften for 35-årige Thomas. Han var i gang med sit arbejde som taxachauffør i det indre København og havde netop samlet to kunder op på Christianshavn, da en fyr kommer hen til hans taxi og råber jeg skal køre med dig. Da Thomas stille og roligt siger til ham, at bilen allerede er optaget, sparker han voldsomt til taxaen. Thomas går ud af bilen for at standse den aggressive kunde. Herefter går det stærkt. Meget stærkt. Uden varsel trækker manden en kniv og stikker Thomas fem gange i siden. Det næste, jeg kan huske, er, at jeg ligger og kigger op på et loft med halogenspots, og der står en masse mennesker rundt om mig, fortæller Thomas. Fem blodposer i minuttet Thomas ligger på Rigshospitalets TraumeCenter. De mennesker, der står omkring ham, er et traume- og kirurgisk team, der kæmper for at redde hans liv. Ambulancen er allerede ankommet til gerningsstedet inden for fem minutter. Vidnerne på stedet har givet ham førstehjælp og forsøgt at standse blødningen. Men Thomas kredsløb er ved at svigte på grund af forblødningen, han bløder voldsomt meget. Det bevæger sig i retning af et hjertestop. Tiden er kostbar. Lige så snart Thomas er an kommet til Rigshospitalets Traume Center, får han blod fra de akutte transfusionsblodpakker, som består af fem poser røde blodlegemer, fem poser plasma og to poser blodpladekoncentrater. Blødningen er massiv og uden for kontrol. Derfor får Thomas tilført blod fra en blodmølle, der er en blodvarmepumpe, som under højt tryk kan give op til fem blodposer i minuttet. Ved et knivstik tæt på lungen er det i langt de fleste tilfælde nok at lægge et dræn ind, og så standser blødningen oftest. Men denne 4 Donor Nyt juni 2014

5 En lille del af det traume- og kirurgiske team, der deltog i den livreddende behandling af Thomas (fra venstre): Hjerte-lungekirurg overlæge René H. Petersen, traumesygeplejerske Mads Riise, anæstesisygeplejerske Tina Viby Becker, anæstesisygeplejerske Lars Holm, hjerte-lunge-anæstesilæge overlæge Annette Ulrich og traumeleder, anæstesilæge afdelingslæge Jakob Stensballe. Thomas blev stukket fem-seks gange i siden. blødning er voldsom. Thomas skal på operationsbordet. Der skal åbnes ind til lungehulen for at standse blødningen på den måde. Traume- og operationsteamet arbejder som en samlet gruppe på operationsstuen, de møller blod ind for at holde Thomas i live, mens hjerte-lungekirurg René H. Petersen stopper blødningen. Stuen smurt ind i blod Thomas er blevet stukket helt ind i lungeroden, dér hvor blodkar og luftrør fordeler sig til lungen meget tæt på hjertet. Derfor bløder han også op gennem luftrøret, så det vælter ud med blod fra flere sider. Operationsstuen var smurt ind i blod på gulvet, på loftet, på væggene, fortæller hjerte-lungeanæstesilæge Annette Ulrich fra Rigshospitalet. En mulighed for at standse blødningen er at fjerne hele den ene lunge. Det ville som ung mand give Thomas nogle handicaps, han skulle leve med resten af sit liv. Jeg satser derfor på at bevare lungen og standse blødningen, fortæller René H. Petersen. Ved ankomsten til TraumeCentret er der blevet taget en blodprøve og lavet en såkaldt TEG-analyse, der viser blodets evne til at størkne. TEG-analysen kan anvise, om Thomas har behov for andre doser af blodprodukter end blodpakkerne eller andre blodprodukter eller lægemidler. Analysen gentages løbende under blødningen for at tilpasse behandlingen. Størkningen kommer under kontrol På computerskærme i operationsstuen er det muligt at se TEGanalysen, mens René H. Petersen arbejder med at få syet Thomas sammen. Anæstesilæge Jakob Stensballe er traumeleder den dag, Thomas kommer til skade. Til daglig indgår han tillige i Blødningsvagten ud gående fra Blodbanken i Region Hovedstaden. Han er også til stede under operationen og tilpasser blodtransfusioner og behandling i forhold til TEG-analysen. Thomas får tilført fibrinogenkoncentrat, et blodstørkningsprotein af donorers plasma; samt Tranexamsyre, et lægemiddel, der støtter blodstørkningen. Med størkningen under kontrol kan kirurgen gøre arbejdet færdigt. Før vi fik TEG-analysen og de akutte transfusionspakker, ville vi primært have givet røde blodlegemer og i mindre grad plasma og blodplader. Det ville vi have fortsat med, indtil kirurgen havde kontrol med blødningen. Røde blodlegemer kan ikke størkne, så det havde været saftevandslignende blod, der cirkulerede rundt om i kroppen uden evne til at størkne. Så havde vi nok mistet Thomas, fortæller Jakob Stensballe. Blod fra 100 donorer I løbet af halvanden time får Thomas i alt 63 blodprodukter 28 poser røde blodlegemer og 26 poser plasma, hvert produkt fra én donor, samt 9 poser blodpladekoncentrater, som hver især er et resultat af fire donorers blod. Sammen med fibrinogenkoncentratet, der også stammer fra flere donorer, har Thomas dermed modtaget blod fra omkring 100 donorer. Det er vildt, at jeg sidder her i dag. Jeg er personalet dybt taknemmelig. Hvis jeg havde set det på en film, ville jeg ikke have troet, at det kunne lade sig gøre. Jeg har ikke tidligere været i kontakt med sundhedsvæsenet. Jeg har faktisk altid været bange for nåle, men jeg har et helt andet indtryk af tingene nu, siger Thomas og tilføjer: Stor tak til alle de donorer, der har givet mig blod. Jeg har indset nu, at jeg nok selv bliver nødt til at melde mig. Så kan jeg levere noget af alt det blod, de 100 donorer har givet mig, tilbage, slutter han med et smil. Af frygt for repressalier har Thomas ønsket at være anonym. Donor Nyt juni

6 TEG-analysen viser inden for et kvarter blodets evne til at størkne. Mange rystede på hovedet, da Pär Johansson ville bruge en analyse fra 1940 erne til at redde voldsomt blødende patienter. En pind i en roterende kop: Redder hundredvis af liv hvert år Tekst: Tom Erik Kampman Foto: Rigshospitalet Da professor og overlæge på Rigshospitalet Pär Johansson for godt ti år siden introducerede den analyse, som i dag redder flere hundrede liv om året, blev han kritiseret både herhjemme og i udlandet. Anæstesiologerne på Rigshospitalet var som de eneste positive over for en implementering af analysen. Men mange rystede på hovedet. De kunne ikke acceptere, at en så gammel og simpel analyse som TEG kunne afspejle noget, der er så komplekst. Hvordan turde jeg behandle ud fra sådan en tosset analyse fra 40 erne? Det var den generelle holdning, fortæller Pär Johansson, hvis behandlingskoncept i starten af dette år er blevet praksis for læger rundt om i verden. Det er en simpel blodanalyse fra 1940 erne, der er baggrund for behandlingen af voldsomt blødende patienter, The Copenhagen Concept, som i september sidste år modtog Den Gyldne Skalpel for sin nytænkning. En kop med stor virkning For voldsomt blødende patienter handler det om inden for en time at sikre, at blodet igen kan størkne. Det får blodplader og bestemte enzymer, som kaldes koagulationsfaktorer, blodet til. TEG, der er en fuldblodsanalyse, viser, om patientens blod størkner eller har brug for blodprodukter. Analysen består ganske enkelt af en kop, hvor der sænkes en pind ned, som er fæstet til en wire. Når patienten ankommer, bliver der taget en blodprøve, som bliver bragt op i Blodbanken. Blodet 6 Donor Nyt juni 2014

7 aktiveres og hældes i koppen, som drejer rundt og opvarmes til 37 grader. Pinden bliver så nedsænket i den roterende kop, og det er nu muligt at se mod standen i blodet. Når størkningsprocessen starter, dannes der såkaldte fibrinstrenge, som binder pinden til den drejende kop. I takt med at pinden og koppen bliver bundet kraftigere sammen, svinger pinden kraftigt. Hvis størkningen derimod opløses, er der ikke nogen binding mellem kop og pind, og den begynder at bevæge sig mindre, i takt med at blodet bliver mere flydende. Sparer kostbar tid På en fladskærm nede i Traume Centret er det muligt for operationspersonalet at se blodets evne til at størkne. På det tidspunkt er lægerne allerede begyndt at give patienten de akutte transfusionspakker, der består af fem poser røde blodlegemer, fem poser plasma og to poser blodpladekoncentrater. Med analysen bliver personalet klar over, hvad der skal til, for at blodet kan størkne. Det kan være, at den voldsomt blødende skal have medicin eller blod i et andet forhold. TEG-analysen er altafgørende. Den kan bruges til at finjustere, så vi er sikre på, at patientens blod kan størkne, mens kirurgen arbejder. For kan blodet ikke det, så er det ligegyldigt, hvor god kirurgen er. Så dør patienten, pointerer Pär Johansson. For godt 10 år siden anbefalede både de danske og internationale guidelines, at man først gav røde blodlegemer og væske op til 5-6 liter, dernæst 5-6 liter plasma efterfulgt af blodplader. Undersøgelser viste dog, at 30 procent af patienterne ikke fik plasma eller blodplader nok. Kun en tredjedel af patienterne overlevede. Så jeg tænkte: Ville det ikke være smartere, hvis vi gav det hele up front, når patienten ankommer? Ville det ikke gøre en forskel? Det er baggrunden for transfusionspakkerne. Det betød også, at vi var nødt til altid at have plasma optøet. Normalt er plasma frosset, så der gik en lille halv time med at tø det op, fortæller Pär Johansson. Ved at sammenligne dødeligheden fandt han frem til, at de, der fik pakkerne, havde en overlevelse på 66 procent, mens de, der tidligere havde gennemgået den gamle behandling, kun havde en overlevelsesprocent på 44. I konkrete tal betyder det, at der alene i Region Hovedstaden bliver reddet liv hvert år på grund af behandlingskonceptet. Blødningsvagt døgnet rundt En del af The Copenhagen Concept er også, at der er til knyttet en såkaldt blødningsvagt, der dækker hele Region Hovedstaden. Blødningsvagten består af Pär Johansson og fem andre læger med specialistviden i transfusionsmedicin. De er på hele døgnet. Vi har taget en meget FAKTA kompleks del af behandlingen ud, så de behandlende læger ikke behøver at tænke på det. De skal bare give patienten blodet. De skal ikke tænke; de skal bare gøre det. Når der er gået et kvarter, ringer blødningsvagten ned til traumecentret for at sikre, at lægen har haft lejlighed til at kigge på TEG en. Og hvis han ikke har gjort det, så hjælper vi ham på vej, fortsætter Pär Johansson. I dag har Rigshospitalet den laveste dødelighed for voldsomt blødende patienter i hele verden, og den gamle kop -analyse, TEG, er blevet accepteret som en afgørende faktor, når menneskeliv skal reddes. Det smukke ved det hele er, at vi redder liv med en meget simpel analyse. Har du forstået princippet, er det, du skal gøre, meget enkelt. Jeg plejer at sige, at det er, ligesom når min datter skal lære otte-tabellen. Det er ikke særlig sjovt, det er ikke særlig svært, og det er overstået på en halv time, slutter Pär Johansson. Tid der har vist sig kostbar for mange patienter, som har overlevet trods voldsomme blødninger. Trafik- og voldsofre og andre traumepatienter bløder ofte voldsomt. Inden for få minutter skal de have hjælp til at stoppe blødningen. En normal blodanalyse tager en time, og på det tidspunkt kan det være for sent at redde patienten. TEG-analysen leveres inden for et kvarter. Pär Johansson opdagede analysen, da han samarbejdede med Novo Nordisk på et forskningsprojekt om blødermedicinen NovoSeven. Han tog til USA for at se, hvordan den blev brugt i hjerte- og leverkirurgiske centre, og herfra udsprang The Copenhagen Concept. Rigshospitalet har i dag verdens laveste dødelighed for voldsomt blødende patienter. Donor Nyt juni

8 Karantæne ved rejser Hvis du skal ud at rejse i sommerferien, kan det have betydning, når du skal tappes. Områder, hvor der er risiko for vestnilvirus eller malaria, giver nemlig karantæne. Donor Nyt giver dig et overblik. Tekst: Malou Rode Foto: Shutterstock Når du er vendt hjem fra feriestedet, er det ikke ligegyldigt, hvor du har været, hvis du er bloddonor. Hidtil har du fået karantæne, hvis du rejste til om råder, hvor der var konstateret vestnilvirus. Men fra den 1. juli vil karantænen gælde i områder, hvor der er risiko for vestnilvirus samt andre myggeoverførte infektioner, der kan overføres via blod eksempelvis denguefeber og chicungunya. Rejser til områder med risiko for vestnilvirus medfører karantæne i 4 uger efter ophold i perioden 1. april til 30. november. Desuden giver rejser til malariaområder 6 måneders karantæne hele året rundt. Vestnilfeber er en virussygdom, som forekommer i Mellemøsten, Asien og Afrika. Siden 1999 er febervirussen også dukket op i USA og Canada, og i de senere år er antallet af personer, der bliver ramt af vestnilfeber, også steget i det sydlige og østlige Europa. Virussen overføres fra smittede fugle til mennesker af myg og kan i sjældne tilfælde give infektioner i hjernen. Der sker ingen smitte mellem mennesker. Kun hvert femte menneske, der bliver smittet med vestnilvirus, får symptomer. Det sker, ved at du to til ti dage, efter du er blevet smittet, oplever en influenzalignende tilstand med feber, kulderystelser, utilpashed og hovedpine. Efter nogle dage kan der også komme udslæt på huden. De fleste bliver raske igen efter tre til fem dage uden behandling. I sjældne tilfælde kan sygdommen dog udvikle sig. Der findes hverken vaccine eller anden medicinsk behandling mod vestnilfeber. De myg, som kan overføre smitte med vestnilfeber, er mest aktive mellem solnedgang og solopgang. Det er en stor hjælp, hvis du booker tid, inden du rejser og derved evt. kommer i karantæne. Så undgår personalet samtidig at ringe forgæves til dem, der er i karantæne. Du kan finde kontaktinformation for dit tappested på bloddonor.dk. Book selv tid på nettet eller ved at ringe til blodbanken. 8 Donor Nyt juni 2014

9 Karantæne På kortet kan du se, hvilke områder der er karantænefrie (grønne) året rundt. Rejser uden for de grønne områder giver minimum 4 ugers karantæne i perioden 1. april til 30. november. Du kan se rejsekarantænereglerne på bloddonor.dk. Donor Nyt juni

10 Jeg kan nærmest gå på vandet I december 2013 bragte Donor Nyt et længere interview med 68-årige Kjeld Orris. Han stod på det tidspunkt over for en såkaldt minitransplantation, der skulle hjælpe ham med at overleve den leukæmi, han havde fået konstateret. Donor Nyt har taget kontakt med Kjeld Orris igen for at høre, hvordan minitransplantationen gik. Tekst: Tanya Møller Christiansen Foto: Line Frandsen Der er kun glæde at spore i stemmen hos Kjeld Orris, da Donor Nyt taler med ham for at høre, hvordan han har det efter minitransplantationen. Kjeld har god grund til at være glad, for hans historie er i sandhed en solskinshistorie. Minitransplantationen er gået over al forventning. De sorte tanker, der plagede Kjeld, da han lige havde fået beskeden om kræft, er for længst blevet erstattet af positive tanker og en livsglæde uden lige. Jeg føler nærmest, at jeg kan gå på vandet, siger Kjeld Orris, der er taknemmelig for, at det er gået så godt. En minitransplantation henvender sig til patienter over 50 år, fordi forbehandlingen med kemoterapi og strålebehandling er forholdsvis mild og mere skånsom mod kroppen. Forbehandlingen bliver givet for at dræbe patientens eksisterende immunceller. Det er nødvendigt for at forhindre, at de nye donorceller bliver afstødt af patienten. På nuværende tidspunkt har cirka 85 procent af de nye stamceller allerede taget over, og der er rigtig gode fremskridt, fortæller Kjeld Orris. Gitte Olesen er Kjelds kontaktlæge og har fulgt ham gennem hele forløbet: Ved en minitransplantation vil patientens celler ikke blive udryddet 100 procent af kemobehandlingen. I stedet vil de donerede celler langsomt slå sig ned i patientens knoglemarv og begynde at overtage de tilbageværende celler, siger Gitte Olesen. Det tager i gennemsnit tre måneder, før de nye celler har overtaget helt. Det adskiller sig fra den almindelige knoglemarvstransplantation, hvor de nye celler tager 100 procent over med det samme. Det kan lade sig gøre, fordi forbehandlingen er mere hård og udrydder patientens egne celler helt. Patienten modtager de nye raske celler gennem blodet som ved en blodtransfusion, og så finder cellerne selv vej frem til knoglemarven. Et risikofyldt forløb Kjeld var indlagt på hospitalet i 14 dage efter minitransplantationen. I starten var det nødvendigt med daglig kontrol. Det var for at holde øje med, at hans røde og hvide blodlegemer samt blodplader kom op på et acceptabelt niveau, og at de nye celler begyndte at vokse og fungere, som de skulle. Derefter kunne Kjeld tage hjem, men han slap ikke for hyppige Læs Donor Nyt 109 fra december på bloddonor. dk/donornyt Læs mere om at være knoglemarvsdonor på bloddonor.dk/ knoglemarv. 10 Donor Nyt juni 2014

11 Kjeld har vundet over kræften hjulpet af minitransplantationen. Han havde ikke turdet forestille sig en så lykkelig udgang. Nu har Kjeld besluttet sig for at bruge sine egne erfaringer til at hjælpe andre. kontrolbesøg på sygehuset. Det er nemlig ikke risikofrit at gennemgå en minitransplantation. Derfor er det også en behandling, der kun tilbydes, når det er den eneste mulighed for at overleve. Under en minitransplantation bliver ens immunsystem voldsomt svækket, og derfor er der stor risiko for at blive ramt af f.eks. infektionssygdomme, forklarer Gitte Olesen. Men der er flere risici. De nye transplanterede celler kan se patientens tilbageværende celler som noget fremmed og begynde at angribe dem. Det er et problem, hvis det er raske celler, som bliver angrebet. Det har Kjeld dog ikke oplevet. Han har hverken oplevet komplikationer eller sygdom i forbindelse med minitransplantationen. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor lægerne hele tiden spurgte ind til, om jeg havde været syg i forbindelse med minitransplantationen. Jeg havde det jo fint, siger Kjeld. Ingen spor af kræft tilbage Der er allerede sket store fremskridt i løbet af Kjelds kræftbehandling. Målet er, at de nye transplanterede celler med tiden skal tage over 100 procent, men det sker ikke bare fra den ene dag til den anden. Det er en proces, der kræver tålmodighed. Til konsultationerne bliver der også taget prøver af Kjelds knoglemarv for at sikre, at kræften er forsvundet. Alt tyder på, at de nye donorceller har fået ram på de sidste kræftceller, for Kjelds knoglemarvsprøver viser ingen spor af kræft. Der er dog altid en risiko for, at kræften kan vende tilbage. Derfor er det vigtigt, at man fortsat holder øje med det. Men alt tegner kun godt for den livsglade Kjeld, der er ovenud taknemmelig for, at nogen ville donere deres knoglemarv, så han kunne få livet tilbage. Det er så utroligt, at det overhovedet kunne lade sig gøre, siger Kjeld, der i begyndelsen slet ikke havde turdet forestille sig, at det skulle få så lykkelig en udgang. Bruger sit gode humør til at hjælpe andre Når Kjeld går til kontrol på sygehuset, møder han ofte andre mennesker som ham selv, der har været igennem en minitransplantation. Det er ikke alle, der har været lige så heldige som Kjeld. I begyndelsen var det svært for Kjeld at forholde sig til at se andre mennesker være så nedtrykte, når han selv havde det rigtig godt. Men nu har Kjeld besluttet sig for at bruge sin historie til at hjælpe andre, og forhåbentligt kan hans gode humør smitte lidt af på dem. Han ved nemlig af egen erfaring, hvordan negative tanker kan være ødelæggende og slå en helt ud. Det mentale kan næsten være værre end selve sygdommen. Derfor er det så vigtigt, at man snakker med nogen om det, så man ikke sidder alene med sine sorte tanker. De gør dig kun endnu mere syg, siger Kjeld. Kjelds positive syn lader til at have en god virkning på dem, som han er i kontakt med. Der er faktisk flere, som har spurgt, om han ikke vil komme ud på hospitalet bare for at snakke. Kjelds gode humør giver dem et nyt syn på tingene og hjælper dem med at få det bedre selv. Han har vundet over kræften, og hvis han kan bruge sin historie til at hjælpe andre, er der kun ekstra grund til at være glad. Lægefaglig kilde: Gitte Olesen,overlæge Hæmatologisk Afdeling R Aarhus Universitetshospital Donor Nyt juni

12 Bloddonorernes plasma bliver til livsvigtig medicin Blodforbruget i Danmark er faldende. Det betyder færre fuldblodstapninger og dermed mindre plasma. Plasma bliver imidlertid brugt til at fremstille livsvigtige lægemidler til patienter i Danmark. Derfor indsamler blodbankerne nu den nødvendige plasma ved specialtapninger. Tekst: Tom Erik Kampman Foto: Jeppe Michael Jensen Plasma fra danske donorer bliver til livsvigtige lægemidler. På side 4-5 kan du læse om Thomas, der fik fibrinogenkoncentrat for at få blodet til at størkne, da han blev offer for et knivstikkeri. Fibrinogenkoncentratet er lavet af plasma, og det var med til at redde Thomas liv. Imidlertid er der sket et fald i antallet af fuldblodstapninger de seneste år. Det har ført til, at Danske Regioner har sat en målrettet indsats i gang for at indsamle mere plasma. De almindelige fuldblodstapninger bliver suppleret med de såkaldte plasmaferesetapninger, hvor blodbankerne kun tapper plasma. Der er brug for omkring 80 ton plasma om året. 20 ton skal komme fra plasmaferese. Hvis blodbankerne skulle hente den mængde ved de almindelige fuldblodstapninger, ville det betyde almindelige tapninger om året. Men lægerne ville ikke have brug for de røde blodlegemer og blodpladerne, som så ville blive destrueret. Med plasmaferese vil blodbankerne kun skulle lave tapninger om året. Det er muligt at hente en større mængde plasma ved plasmaferesetapning, da det kun er en bestemt del af blodet, der bliver tappet. Plasma redder liv 55 procent af blodet er plasma. Plasmaets funktion er bl.a. at transportere blodets celler, nærings- og affaldsstofferne rundt til organerne i kroppen. Plasma fra danske bloddonorer er med til at redde menneskeliv. 93 procent af plasmaet er vand. Resten er forskellige plasmaproteiner, salte, næringsstoffer, hormoner, vitaminer, affalds- og sukkerstoffer. Der er flere hundrede forskellige plasmaproteiner med forskellige funktioner. F.eks. bliver blodets evne til at størkne bestemt af stoffer i blodplasmaet, og ved at bruge dette i lægemidler kan det altså 12 Donor Nyt juni 2014

13 redde liv som i Thomas tilfælde. Andre plasmaproteiner er unikke til at bekæmpe sygdomme. Plasma bliver til lægemidler Når blodbanken har tappet plas maet, bliver det kort tid efter nedfrosset for at optimere holdbarheden. Det frosne plasma bliver flere gange om måneden indsamlet fra de danske blodbanker og fragtet videre til en aftager, der kan lave det om til relevante lægemidler. På vej dertil bliver plasmaet opbevaret i et fryseanlæg i lastbilen, hvor temperaturen aldrig overstiger den tilladte grænse på 20 grader. Temperaturen bliver konstant målt flere steder i kølerummet for at sikre, at den er helt korrekt. Donorerne leverer råvaren Regionernes indkøbsorganisation, Amgros, er i øjeblikket i gang med en udbudsrunde gældende fra 2016, hvor de skal finde en aftager, der kan lave de danske bloddonorers plasma om til livsvigtige lægemidler. Danmark stiller selv med råvaren i form af plasmaet fra de danske bloddonorer. Amgros indhenter via et EU-udbud tilbud på, hvad det vil koste at forarbejde det danske plasma til lægemidler. Tilbudsgiverne skal også dokumentere informationer vedrørende forarbejdningen af plasmaet. På baggrund af EU-udbuddet bliver der valgt en leverandør. Dansk plasma = danske lægemidler Den aftale, som Amgros laver med vinderen af EU-udbuddet, sikrer kontrol med, at det rent faktisk er dansk blodplasma, der bliver brugt til lægemidlerne. Den portion plasma, som en dansker har doneret, vil ved hjælp af et elektronisk system blive fulgt hele vejen fra tappestedet via aftageren og tilbage til Danmark igen. Dansk plasma bliver til dansk medicin uanset hvilken aftager der vinder det næste EU-udbud. Den danske selvforsyningsmodel sikrer et minimum af spild og en effektiv fremstilling af danske blodbaserede lægemidler. Med indsamlingen af plasma vil Danmark fortsat være et fore gangsland på plasmaområdet, siger blodbankschef i Region Hovedstaden, Morten Bagge Hansen. Bloddonorerne i Danmark bakker op om samarbejdet, som betyder, at patienter i Danmark får medicin fremstillet af dansk plasma. Det er vores mål at kunne levere dansk blod til patienterne uanset om det er direkte til behandling eller medicin til de danske hospitaler, pointerer generalsekretær for Bloddonorerne i Danmark, Jesper Villumsen. FAKTA I dag bliver det plasma, som ikke bliver anvendt direkte til behandling, oparbejdet til følgende lægemidler: Albumin Albumin bruges som erstatning for blodplasma efter store blodtab og svære forbrændinger. Immunglobulin Immunglobulin styrker immunforsvaret ved at bekæmpe infektioner forårsaget af mikroorganismer som for eksempel bakterier og virus. Immunglobulin er naturligt forekommende antistoffer. Det bruges til at behandle patienter, der ikke selv producerer immunglobuliner. Plasmaet er en klar gul væske, når den ligger i blodposen. Donor Nyt juni

14 I de kommende år vil vi opleve et øget behov for at tappe plasma. Donor Nyt giver dig her baggrunden. Øget behov for plasma Det tager lidt længere tid at blive tappet for plasma, men ellers er der ingen forskel for dig som donor. Tekst: Jesper Villumsen Foto: Jeppe Michael Jensen Forbruget af røde blodlegemer falder på de danske hospitaler. Det betyder færre poser med fuldblod. Det betyder også, at mængden af plasma falder. Behovet for plasma stiger imidlertid med et par procent om året. Derfor vil de danske blodbanker foretage plasmaferesetapninger, hvor de kun tapper plasma i stedet for en pose fuldblod. Plasma er essentielt for kroppens væskebalance og transport af diverse stoffer. Det kan ikke undværes i blodets størkningsprocesser og udgør en vigtig del af immunforsvaret, siger overlæge FAKTA Rune Larsen, der er chef for Blodbankerne i Region Hovedstadens planområde Nord. Patientbehandling og medicin Plasma bliver brugt til to formål. Direkte til behandling af patienter, f.eks. stærkt blødende patienter, og forarbejdet til medicin til gavn for patienterne i Danmark. Du kan læse mere om den danske model for dette på side 12 og 13. Bloddonorerne i Danmarks målsætning er altid, at patienterne kan få medicin baseret på blod fra danske bloddonorer. Målrettet tapning Når en donor kommer i blod banken og donerer 450 milliliter I Danmark bliver der kun tappet blod, når der er behov for det. Det er hospitalernes behov for de røde blodlegemer, som afgør behovet for donorer. I 1989 blev der tappet portioner blod. I 2013 blev der tappet portioner blod. Plasmaferese er ikke en ny teknologi. I løbet af 1980 erne foretog Bloddonorerne i Danmark landsdelstapninger indsamling af plasma, som blev videreforarbejdet til medicin. Senere faldt behovet for plasma, og i 1991 stoppede indsamlingen. Trombaferese er en anden type specialtapning, hvor kun blodpladerne bliver tappet. blod, er det en pose fuldblod. Blodet består af tre dele røde blodlegemer, blodplader og plasma. Blodbanken forarbejder blodet ved at opdele det i de tre dele, og disse dele bliver brugt til at behandle patienterne. Blodbanken kan dog skaffe plasmaet direkte uden at fuldblodstappe donoren. Denne metode hedder plasmaferese. Ved denne tappemetode bliver plasmaet udskilt af blodet via en specialmaskine, som sender resten af blodet tilbage til donorens krop med det samme. Maskinen beholder plasmaet, som består af saltvand, næringsstoffer, affaldsstoffer, proteiner, vitaminer og hormoner. Hvad betyder det for bloddonorerne? Det kræver nogle særlige maskiner at lave plasmaferese. Derfor er det kun donorerne i de blodbanker, der har dette udstyr, som bliver spurgt, om de har lyst til at blive plasmaferesedonorer. Det tager lidt længere tid at blive plasmafereret, og du får alle dele af dit blod undtagen plasmaet tilbage fra specialmaskinen. Ellers er der ingen forskel i forhold til en almindelig tapning. Som plasmaferesedonor kan du altid vælge at blive almindelig bloddonor igen. Alle bloddonorer er medlem af det samme bloddonorkorps og donerer livsvigtig medicin. 14 Donor Nyt juni 2014

15 Landet rundt 1 bliver til 3 Vidste du, at du ved hver tapning kan være med til at hjælpe op til tre patienter? Dit blod bliver nemlig delt i tre dele og kan dermed gives til tre forskellige patienter. Når blodet er tappet, bliver det centrifugeret og adskilt i tre bestanddele: Røde blodlegemer, blodplader og plasma. De røde blodlegemer bruges bl.a. ved operationer, mens blodplader gives ved større blødninger eller i forbindelse med behandling af kræftsygdomme. Plasma anvendes til behandling af patienter, hvis blod ikke kan størkne af sig selv, og til fremstilling af specialmedicin. De hvide blodlegemer bruges normalt ikke til patientbehandling. Bloddonorerne i Danmark har lavet en kort video, der bl.a. fortæller, at du som bloddonor hjælper op til tre patienter, hver gang du giver blod. Du kan finde videoen på Bloddonorerne i Danmarks Facebookprofil (facebook.com/bloddonor) og YouTube-kanal. Blodrøde armbånd Den 14. juni er det Den Internationale Bloddonordag, som fejres over hele verden ved at sætte bloddonorsagen i centrum. I den anledning takker Bloddonorerne i Danmark også de danske donorer for deres frivillige og livsvigtige indsats. Det gør vi ved at forære alle donorer, der bliver tappet mandag den 16. juni, et armbånd med deres blodtype indgraveret på en metalplade. Armbåndet er produceret specielt til Bloddonorerne i Danmark efter inspiration fra et lignende armbånd fra bloddonorbevægelsen i Libanon. Det er Bloddonorernes unge informatører, som tog ideen om armbåndet med hjem fra det seneste Internationale Ungdomsforum (læs mere i Donor Nyt 109), hvor unge frivillige fra hele verden mødtes i Amsterdam for at udveksle ideer til udbredelsen af bloddonorsagen. Her var armbåndet fra Libanon meget populært blandt de mange deltagere. Så populært at vi nu har lavet vores eget til de danske bloddonorer. Donor Nyt nr årgang juni 2014 Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Blekinge Boulevard Taastrup Tlf donor-nyt@bloddonor.dk bloddonor.dk Ansvarshavende redaktør: Jesper Villumsen Redaktion: Tanya Møller Christiansen Michael Bach Ipsen Tom Erik Kampman Karin Magnussen Malou Rode Lægefaglige konsulent: Karin Magnussen Forside: Jeppe Michael Jensen Gengivelse af Donor Nyt er velkomment med kildeangivelse. Oplag: ISSN nr: Næste udgivelse: September 2014 Design og produktion: Datagraf Communications Trykt på svanemærket papir. Donor Nyt juni

16 portioner blod HVER DAG Tekst og foto: Jesper Villumsen Frivillige og ubetalte donorer donerer portioner blod på en almin delig dag. Denne succes vil Bloddonorerne i Danmark gerne dele med resten af Danmark. Historien om en af verdens bedste blodforsyninger fortæller Bloddonorerne i Danmark derfor på Folkemødet her i juni, både for politikere, journalister og alle de andre gæster. En blodforsyning, der sikrer, at alle patienter med behov for blod har mulighed for at blive behandlet hver dag. Det er nemlig ikke en selvfølge, at der er nok blod og ubetalte, frivillige bloddonorer. Selv i lande lige omkring Danmark er det ikke en selvfølge. I Sverige aflyste man i maj planlagte operationer, fordi der manglede blod. I Norge har de kun donorer og vil gerne have mange flere. I Litauen kommer kun cirka 25 procent af blodet fra ubetalte donorer. Bloddonorerne i Danmark vil derfor minde gæsterne på Folkemødet i Allinge på Bornholm om vigtigheden af Danmarks bloddonorer og synliggøre Bloddonorerne i Danmarks arbejde. Frivillig og ubetalt siden 1932 Mange kender en, som er bloddonor. Få ved, at Bloddonorerne i Danmark er en forening, hvor frivillige sørger for at hverve nye donorer og anerkende donorerne. Sådan har det været siden 1932, og det håber vi kan fortsætte, fordi vi mener, at frivillige er de bedste til at hverve de nye donorer. De 62 lokale bloddonorkorps samarbejder med de lokale blodbanker, sådan at korpsene hverver nye donorer, når der er brug for det, og skruer ned for hvervearbejdet, hvis der er nok donorer. Det er korpset, der står for anerkendelsen af donorerne, og denne er tilpasset de lokale forhold. Der er nemlig stor forskel på, om det er et lille korps i Skagen, eller om det er Bloddonorerne Storkøbenhavn med mere end donorer. Frivilligt arbejde er ikke gratis Når alle skåltalerne er afsluttet, er det vigtigt at huske, at bare fordi donorerne og bestyrelsesmedlem merne arbejder frivilligt og ubetalt for donorsagen, så betyder det ikke, at det kan gøres uden penge. Det er ikke gratis at få lavet hvervemateriale, leje pladser på messer og udgive Donor Nyt. Det fortæller Bloddonorerne i Danmark altid, når vi præsenterer den danske blodforsyningsmodel for andre lande. I Danmark kan vi glæde os over, at regionerne anerkender denne pointe. Hvis du er på Folkemødet, kan du møde Bloddonorerne fredag og lørdag, hvor vi viser de portioner blod, som donorerne bidrager med hver dag året rundt. Vi flytter rundt i området. På den måde håber vi, at flest mulige ser det vigtige budskab. Bliv bloddonor! Er du sund og rask, 17 indtil 60 år gammel og vejer mindst 50 kg, kan du blive bloddonor. Tilmeld dig på bloddonor.dk eller brug QR-koden her. BLODDONOR.DK Tilmelding via bloddonor.dk sker med krypteret CPR-nr. Som bloddonor indgår du i det lokale donorkorps, og du vil derfor modtage informationer fra Bloddonorerne på din hjemmeadresse.