Hvide heste & Rosmersholm. NBO Ms a-b

Transkript

1 vide heste & osmersholm vide heste & osmersholm 1886 enrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Åshild augsland, enninge Margrethe Solberg, Mette Witting 1

2 vide heste & osmersholm «vide heste». an, den fine fornemme natur, som er slået om til et frisindet synspunk og som alle hans tidligere venner og bekendte har trukket sig tilbage fra. Enkemand; har været ulykkelig gift med en tungsindig halvt sindssyg kone, som til slut druknede sig. un, hans to døttres opdragerinde, frigjort, varmblodig, noget hensynsløs men under en fin form. Betragtes af omgivelserne som husets onde ånd; er genstand for mistydning og ba{d}gvaskelse. Ældste datter; holder på at bukke under for uvirksomheden og ensomheden; rig begavelse uden anvendelse derfor. Yngre datter; iagttagende; opdukkende lidenskaber. Journalisten; geni, landstryger. [IS: På denne siden har Ibsen skrevet et utkast til brevet til Den frisinnede Studenterforening 21.desember 1885og til en nyttårshilsen.] Udkast. I prestegårdens dagligstue. S: og frøken B: i samtale. Studenten kommer fra spadsertur. Amtmanden og datter på besøg og med invitation. Den gamle forhenværende provisor i ærende; bort. Familjen samlet. itmesteren. Amtmanden med datter på visit og med invitation; den modtages; da skal omslaget åbenbares. Familjen alene; talen falder på de hvide heste. Udkast

3 vide heste & osmersholm 1. akt. I herregårdens dagligstue ud over eftermiddagen. Presten og frøkenen; * Johannes osmer. * ebekka West. * ektor Gylling. * Ulrik ekman. * Peder Mortensgård. * Madam elset. un er intrigant og hun elsker ham. un vil bli hans hustru og urokkelig forfølger hun dette mål. Da kommer han efter det og hun vedkender sig det åbent. Så er der ingen livslykke mere for ham. Det dæmoniske vækkes af smerten og bitterheden. an vil dø, og hun skal dø med ham. un gør det

4 vide heste & osmersholm Første akt. (Dagligstue hos Bol{...}dt-ømer. Stuen er gammeldags men hyggelig. På væggen til højre en stor kakkelovn; længere tilbage en dør. På bagvæggen dobbeltdør til forstuen. På væggen til venstre to vinduer med potteblomster i karmene. Ved det forreste vindu et bord med symaskine; i hjørnet til højre en sofa med bord og lænestole. På væggene hænger gamle familjeportrætter forestillende officerer og prester. Det er efter middagstid. Solen skinner ind på gulvtæppet.) (Boldt-ømer sidder i en gyngestol foran kakkelovnen og læser i et tidsskrift. Frøken Badeck sidder henne ved vinduet og syer ved maskinen.) Boldt-ømer (har ladt bogen synke.) m, det er dog underligt alligevel. Frøken adeck, (ser hen på ham.) vilket, mener De? Boldt-ømer. Det er dog underligt for mig at sidde her nu i påskeugen og slet ikke ha nogen ting at ta vare på; ikke noget at bære ansvar for. Frøken adeck. Men føler De ikke det som en lettelse? Boldt-ømer. Jo, det kan De vel tænke. Det er jo også bare i førstningen. vor er småpigerne henne idag? Frøken adeck. De er nok nede på mølledammen og løber på skøjter. Boldt-ømer (rejser sig.) Jeg har ikke villet sige det før. Lidt mor{o}skab må de jo også ha. Men det er mig så inder- 4

5 vide heste & osmersholm lig imod at de løber der nede på dammen. Frøken adeck. Å, det har såmænd ingen fare. Der er jo ikke så dybt; og desuden så er ikke isen ganske sikker. Boldt-ømer. Det ved jeg nok; det er jo ikke det, jeg tænker på. Frø{...}ken adeck{.}, (ser hen på ham.) Nå, det er for det andets skyld? Boldt-ømer. Ja. Jeg synes det er noget uhyggeligt i at #børnene# de løber #der nede# og tumler sig og støjer lige over det sted, som var deres mors ligseng. Frøken adeck. Men det har jo ikke småpigerne nogen rede på. Boldt-ømer. Nej; men vi har rede på det desværre; og derfor kan jeg ikke gøre mig fri for. Nå, nå, jeg ved jo godt at det er noget intetsigende noget; bare en slags fordom, eller hvad vi skal kalde det; men alligevel Frøken adeck. Altså dog ikke kommet ud over sligt noget endnu? Boldt-ømer. elt kommer jeg visst aldrig ud over sligt noget. Frøken adeck. Så skulde De prøve om De ikke komme tilbage, did, hvor De stod før. Boldt-ømer. Did? Aldrig i verden gør jeg det! Det hverken kan jeg eller vil jeg. Frøken ømer. Bedst havde det i al fald været for Dem om De aldrig var kommen ud af det. Boldt-ømer. 5

6 vide heste & osmersholm Og det kan De sige? Til mig? Til mig, som aldrig har havt en lykkelig stund før jeg vandt frem til frigørelse i sindet. Frøken adeck. Å det er nok langt frem endnu før De vinder fuld frigørelse. Jeg tror Det havde været bedst for Dem om jeg aldrig var kommen indenfor Deres dør. Boldt-ømer. vad havde jeg så været nu? Frøken adeck. vad De før var. Boldt-ømer. Ja, det er sandt. Et menneske uden synsvidde; uden nogensomhelst forståelse af det virkelighedens liv, som kæmper og arbejder rundt omkring os. Se; der kommer rektoren. Frøken adeck. Nå, men alli{b}gevel; så blød, som De er; og så alt det nedarvede{;}, som har sat sine mærker i Dem. Å nej, det går ikke så let. (ser ud.) Se; der kommer rektoren. Boldt-ømer. vem kommer? Frøken adeck. Deres {v}svoger. 2. (ektor ekmann kommer fra forstuen.) ekmann. Men hvad er der, som står i aviserne. osenhjelm. ekmann. Er aviserne kommet? Ja, og der står at du frasiger dig dit embede. osenhjelm. Jeg har længe tænkt på det. Jeg kan ikke bli s{...}tående. Det er umuligt. ekmann. Det er jo så rimeligt at du ikke kan gå med på disse mørke pietistiske retninger, som har fåt 6

7 vide heste & osmersholm overhånd i så mange kredse. Men er det da ikke din pligt at arbejde imod #{...}osenhjelm# ekmann. Ikke som prest. Jeg kan ikke bli stående i den stilling.. Det {s}forstår jeg ikke.. Jeg skulde aldrig tat kirgeligt embede. Det var jo heller ikke med min gode vilje. Men det lå jo i slægtens traditionen. Prester og militære har afvekslet, far efter søn. Og da nu far var officer, så var det ganske som naturligt at jeg tog fat på teologien. Jeg syntes selv dengang at det var i sin orden. Og nu havde du jo levet dig så fast ind i det. vad vil du nu ta dig til nu midt i din kraftigste alder. Jeg har jo hele den store gårdsdrift. Det fylder ikke din tid ud; du har jo både forvalter og forpagtere. Nej nu hjælper ingen undskyldninger mere. Nu skal og må du gribe ind i det offentlige liv. Det har jeg også tænkt på, på min måde. Ikke på nogen særlig måde. Ind i partiets rækker må du. Du ser vel, hvor inderlig det behøves. Vælg dig en specialitet. Tred op imod denne Mortensgård som vigler op hele den uvidende mængde. Og nu hører jeg han tænker på at få et blad i- stand. Så. Ja manden er begavet. an både skriver og taler godt for sig. Å kære, det er en let sag når man ikke tar det nøje med sandheden og med det faktiske. 7

8 vide heste & osmersholm Ja jeg kender så lidt til det faktiske i de henseender. Men det gør jeg. Og jeg har havt anledning til at kontrollere denne Mortensgård. an er en af de samvittighedsløseste rabulister vi har, på disse kanter. Og det vil sige meget, kan du tro. Men skulde det ikke være så at disse radikale har udrettet adskilligt godt i de seneste år?. Det indrømmer jeg aldrig i evighed ikke. De? vad godt skulde de kunne udrette? Kan der flyde noget godt af så urene kilder? Men har vi ret til at dømme så afgjort om kilderne.. Driv nu ikke humaniteten for vidt, min kære osenhjelm. Og hvad er det for noget godt, du sighar opdaget. Sigter du kanske til massehøvdingernes statskup. De ting forstår jeg mig ikke på. Men jeg synes der er kommet ligesom lidt mere slevstændighed ind i de enkeltes tænkning. Og det regner du for noget godt hos så ubefæstede og ufærdige mennesker? Jeg tror du tar betydelig fejl. Og {s}jeg må sige at det højlig undrer mig at høre slige ord fra dig. Du som dog har arvet hele din slægts agtelse for autoritet og for god lovlig orden. vem ved, man kan kanske ikke helt undgå at smittes af den tid man lever i. Det håber jeg dog aldrig skal bli tilfældet med nogen af os to. Vi vil bli ved at stå rene. Ikke sandt, osenhjelm? 8

9 vide heste & osmersholm At stå ren, så vidt muligt, er unægtelig opgaven for enhver. Nå, og så skabe renhed omkring sig, eller i alt fald, holde uhumskheden borte. Det er jeg så visst med på. Nå så må du også være med på at gribe ind, ta del i det offentlige liv, bekæmpe alle disse u- heldsvangre tendenser det? Men kære, når man nu slet ikke er skabt for I et kultiveret samfund er enhver skabt for at være statsborger. E{...}nhver? Jeg mener naturligvis enhver, som har de fornødne forudsætninger, enhver, som besidder et visst kvantum af dannelse og indsigter, jeg fordrer ikke egentlig lærdom. Men almindelig dannelse og kundskab burde man dog virkelig kunne forlange. Se, det var det, som det vilde være så inderlig velgørende at få gjort indlysende for masserne. «vide heste». an, den fine fornemme natur, som er slået om til et frisindet synspunk og som alle hans tidligere venner og bekendte har trukket sig tilbage fra. Enkemand; har været ulykkelig gift med en tungsindig halvt sindssyg kone, som til slut druknede sig. un, hans to døttres opdragerinde, frigjort, varmblodig, noget hensynsløs men under en fin form. Betragtes af omgivelserne som husets onde ånd; er genstand for mistydning og ba{d}gvaskelse. 9 1

10 vide heste & osmersholm Ældste datter; holder på at bukke under for uvirksomheden og ensomheden; rig begavelse uden anvendelse derfor. Yngre datter; iagttagende; opdukkende lidenskaber. Journalisten; geni, landstryger. Udkast. I prestegårdens dagligstue. S: og frøken B: i samtale. Studenten kommer fra spadsertur. Amtmanden og datter på besøg og med invitation. Den gamle forhenværende provisor i ærende; bort. Familjen samlet. itmesteren. Amtmanden med datter på visit og med invitation; den modtages; da skal omslaget åbenbares. Familjen alene; talen falder på de hvide heste. Udkast

11 vide heste & osmersholm 1. akt. I herregårdens dagligstue ud over eftermiddagen. Presten og frøkenen; * Johannes osmer. * ebekka West. * ektor Gylling. * Ulrik ekman. * Peder Mortensgård. * Madam elset. un er intrigant og hun elsker ham. un vil bli hans hustru og urokkelig forfølger hun dette mål. Da kommer han efter det og hun vedkender sig det åbent. Så er der ingen livslykke mere for ham. Det dæmoniske vækkes af smerten og bitterheden. an vil dø, og hun skal dø med ham. un gør det

12 vide heste & osmersholm Første akt. (Dagligstue hos Bol{...}dt-ømer. Stuen er gammeldags men hyggelig. På væggen til højre en stor kakkelovn; længere tilbage en dør. På bagvæggen dobbeltdør til forstuen. På væggen til venstre to vinduer med potteblomster i karmene. Ved det forreste vindu et bord med symaskine; i hjørnet til højre en sofa med bord og lænestole. På væggene hænger gamle familjeportrætter forestillende officerer og prester. Det er efter middagstid. Solen skinner ind på gulvtæppet.) (Boldt-ømer sidder i en gyngestol foran kakkelovnen og læser i et tidsskrift. Frøken Badeck sidder henne ved vinduet og syer ved maskinen.) Boldt-ømer (har ladt bogen synke.) m, det er dog underligt alligevel. Frøken adeck, (ser hen på ham.) vilket, mener De? Boldt-ømer. Det er dog underligt for mig at sidde her nu i påskeugen og slet ikke ha nogen ting at ta vare på; ikke noget at bære ansvar for. Frøken adeck. Men føler De ikke det som en lettelse? Boldt-ømer. Jo, det kan De vel tænke. Det er jo også bare i førstningen. vor er småpigerne henne idag? Frøken adeck. De er nok nede på mølledammen og løber på skøjter. Boldt-ømer (rejser sig.) Jeg har ikke villet sige det før. Lidt mor{o}skab må de jo også ha. Men det er mig så inder- 12

13 vide heste & osmersholm lig imod at de løber der nede på dammen. Frøken adeck. Å, det har såmænd ingen fare. Der er jo ikke så dybt; og desuden så er ikke isen ganske sikker. Boldt-ømer. Det ved jeg nok; det er jo ikke det, jeg tænker på. Frø{...}ken adeck{.}, (ser hen på ham.) Nå, det er for det andets skyld? Boldt-ømer. Ja. Jeg synes det er noget uhyggeligt i at #børnene# de løber #der nede# og tumler sig og støjer lige over det sted, som var deres mors ligseng. Frøken adeck. Men det har jo ikke småpigerne nogen rede på. Boldt-ømer. Nej; men vi har rede på det desværre; og derfor kan jeg ikke gøre mig fri for. Nå, nå, jeg ved jo godt at det er noget intetsigende noget; bare en slags fordom, eller hvad vi skal kalde det; men alligevel Frøken adeck. Altså dog ikke kommet ud over sligt noget endnu? Boldt-ømer. elt kommer jeg visst aldrig ud over sligt noget. Frøken adeck. Så skulde De prøve om De ikke komme tilbage, did, hvor De stod før. Boldt-ømer. Did? Aldrig i verden gør jeg det! Det hverken kan jeg eller vil jeg. Frøken ømer. Bedst havde det i al fald været for Dem om De aldrig var kommen ud af det. Boldt-ømer. 13

14 vide heste & osmersholm Og det kan De sige? Til mig? Til mig, som aldrig har havt en lykkelig stund før jeg vandt frem til frigørelse i sindet. Frøken adeck. Å det er nok langt frem endnu før De vinder fuld frigørelse. Jeg tror Det havde været bedst for Dem om jeg aldrig var kommen indenfor Deres dør. Boldt-ømer. vad havde jeg så været nu? Frøken adeck. vad De før var. Boldt-ømer. Ja, det er sandt. Et menneske uden synsvidde; uden nogensomhelst forståelse af det virkelighedens liv, som kæmper og arbejder rundt omkring os. Se; der kommer rektoren. Frøken adeck. Nå, men alli{b}gevel; så blød, som De er; og så alt det nedarvede{;}, som har sat sine mærker i Dem. Å nej, det går ikke så let. (ser ud.) Se; der kommer rektoren. Boldt-ømer. vem kommer? Frøken adeck. Deres {v}svoger. 2. (ektor ekmann kommer fra forstuen.) ekmann. Men hvad er der, som står i aviserne. osenhjelm. ekmann. Er aviserne kommet? Ja, og der står at du frasiger dig dit embede. osenhjelm. Jeg har længe tænkt på det. Jeg kan ikke bli s{...}tående. Det er umuligt. ekmann. Det er jo så rimeligt at du ikke kan gå med på disse mørke pietistiske retninger, som har fåt 14

15 vide heste & osmersholm overhånd i så mange kredse. Men er det da ikke din pligt at arbejde imod #{...}osenhjelm# ekmann. Ikke som prest. Jeg kan ikke bli stående i den stilling.. Det {s}forstår jeg ikke.. Jeg skulde aldrig tat kirgeligt embede. Det var jo heller ikke med min gode vilje. Men det lå jo i slægtens traditionen. Prester og militære har afvekslet, far efter søn. Og da nu far var officer, så var det ganske som naturligt at jeg tog fat på teologien. Jeg syntes selv dengang at det var i sin orden. Og nu havde du jo levet dig så fast ind i det. vad vil du nu ta dig til nu midt i din kraftigste alder. Jeg har jo hele den store gårdsdrift. Det fylder ikke din tid ud; du har jo både forvalter og forpagtere. Nej nu hjælper ingen undskyldninger mere. Nu skal og må du gribe ind i det offentlige liv. Det har jeg også tænkt på, på min måde. Ikke på nogen særlig måde. Ind i partiets rækker må du. Du ser vel, hvor inderlig det behøves. Vælg dig en specialitet. Tred op imod denne Mortensgård som vigler op hele den uvidende mængde. Og nu hører jeg han tænker på at få et blad i- stand. Så. Ja manden er begavet. an både skriver og taler godt for sig. Å kære, det er en let sag når man ikke tar det nøje med sandheden og med det faktiske. 15

16 vide heste & osmersholm Ja jeg kender så lidt til det faktiske i de henseender. Men det gør jeg. Og jeg har havt anledning til at kontrollere denne Mortensgård. an er en af de samvittighedsløseste rabulister vi har, på disse kanter. Og det vil sige meget, kan du tro. Men skulde det ikke være så at disse radikale har udrettet adskilligt godt i de seneste år?. Det indrømmer jeg aldrig i evighed ikke. De? vad godt skulde de kunne udrette? Kan der flyde noget godt af så urene kilder? Men har vi ret til at dømme så afgjort om kilderne.. Driv nu ikke humaniteten for vidt, min kære osenhjelm. Og hvad er det for noget godt, du sighar opdaget. Sigter du kanske til massehøvdingernes statskup. De ting forstår jeg mig ikke på. Men jeg synes der er kommet ligesom lidt mere slevstændighed ind i de enkeltes tænkning. Og det regner du for noget godt hos så ubefæstede og ufærdige mennesker? Jeg tror du tar betydelig fejl. Og {s}jeg må sige at det højlig undrer mig at høre slige ord fra dig. Du som dog har arvet hele din slægts agtelse for autoritet og for god lovlig orden. vem ved, man kan kanske ikke helt undgå at smittes af den tid man lever i. Det håber jeg dog aldrig skal bli tilfældet med nogen af os to. Vi vil bli ved at stå rene. Ikke sandt, osenhjelm? 16

17 vide heste & osmersholm At stå ren, så vidt muligt, er unægtelig opgaven for enhver. Nå, og så skabe renhed omkring sig, eller i alt fald, holde uhumskheden borte. Det er jeg så visst med på. Nå så må du også være med på at gribe ind, ta del i det offentlige liv, bekæmpe alle disse u- heldsvangre tendenser det? Men kære, når man nu slet ikke er skabt for I et kultiveret samfund er enhver skabt for at være statsborger. E{...}nhver? Jeg mener naturligvis enhver, som har de fornødne forudsætninger, enhver, som besidder et visst kvantum af dannelse og indsigter, jeg fordrer ikke egentlig lærdom. Men almindelig dannelse og kundskab burde man dog virkelig kunne forlange. Se, det var det, som det vilde være så inderlig velgørende at få gjort indlysende for masserne. 17