Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 24.s.e.trinitatis Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.."

Caspar Mølgaard
8 år siden
Visninger:

1 Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9, Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have valgt den eneste november salme vi har, nemlig Dybt hælder året i sin gang. Men jeg endte med at vælge Den signede dag med fryd vi ser! Det var måske lidt i trods, for at vi her en søndag i november skulle mødes af glæden midt i årstidens mørke. November er den festløse og grå måned, og der er megen venten. Og kirkeåret er ved at rinde ud, næste søndag er det sidste søndag i kirkeåret. I marts måned begynder vi at glæde os til at komme mere og mere ud, i november måned pakker vi mere og mere sammen. Livet i naturen går i standby, i venteposition. Men teksterne som vi har fået til i dag rummer håb og livskraft, giver os midt i mørket et møde med lys og håb. Guds Ånd skal gøre levende igen. Det er billedet i profetens ord, om de døde og tørre ben i ørkenen. Der hvor intet liv kunne ses, der kaldte Guds Ånd livet frem. Et profetisk billede på Guds Ånds tid i verden, hvor troen og livet igen skal opstå og leve. Der er en fremtid at håbe på. Og Apostlen talte om at vi er frelst ud af mørket og sat over i lysets rige. Og evangeliet fortæller om Jesus i møde med to kvinder og en far. Guds søn i møde med mennesker som var ramt af mørket. Derfor er denne søndag i kirkeåret lyset og håbets søndag, der kan begyndes med at synge om den signede dag. Den dag hvor håbet grønnes selvom alt falmer her. Jesu ord kommer ofte på de mest håbløse steder, og siges til de Side 1 af 5

Det var måske lidt i trods, for at vi her en søndag i november skulle mødes af glæden midt i årstidens mørke. November er den festløse og grå måned, og der er megen venten.

2 Lindvig Osmundsen Side mest håbløse mennesker. Og så er det jo kvindernes dag i dag. To kvinder helbredes af Jesus. Den ene en datter, en pige i puberteten, som er på vej til at blive kvinde. Den anden også en datter, men var voksen kvinde på vej mod overgangsalderen og var ramt af sivende blødninger fra sit moderskød. Men hun var alene. Den unge pige var omgivet af familien og værnet af en fars kærlighed, men lå død i sit hjem. Den anden en voksen kvinde som i 12 år havde lidt af blødninger, og kronisk urenhed, og derfor ensom i sit samfund. To kvinder. Den ene med fremtiden foran sig. Den anden med det meste af livet bag sig. En forårspige og en november kvinde. En som har al sympati og medfølelse med sig og om sig. Og en som har mødt alle fordomme og manges afsky. De to kvinders historie viser os evangeliet i menneskelivets spændvidde og store modsætninger. Og placerer Guds søn midt i hvert menneskes situation. Det er værd at lægge mærke til at evangeliet har talt sådan i 2000 år, alligevel er vi mennesker fyldt af mange fordomme som stadig præger vores forhold til hinanden. Jesus taler ikke i mod fordomme, han holdt ikke en prædiken til forsvar for kvinden. Jesus handlede. Han handlede i kærlighed og mødte hende som det menneske hun var. Med sin handling og med sine ord til kvinden løftede han hende ind til sig, og hjalp hende. Der er i mange religioner et sæt af værdier, som meget handler om at holde sig ren og usmittet af alt urent. Og der er i meget moderne livsopfattelse værdisæt som sætter skel mellem mennesker. Side 2 af 5

Den anden også en datter, men var voksen kvinde på vej mod overgangsalderen og var ramt af sivende blødninger fra sit moderskød. Men hun var alene.

3 Lindvig Osmundsen Side Den danske astronaut Andreas Mogensen sagde, at det som gjorde indtryk på ham under sin rumfærd, var at når han så på jordkloden ude fra sin rumkapsel, så kunne han ikke se landegrænserne. Når vi laver kort over kloden, så maler vi hvert land i sin egen farve, og det er godt og nødvendigt. Sådan er menneskelivet også. Men når man ser på jorden fra himlen, så har den ingen landegrænser. Midt i den verden som vi skal have til at fungere, der planter Jesus et værdisæt, som er anderledes. Og han ser på os mennesker med Guds øjne. For man kan godt i alt det som er nødvendigt have den holdning, at der ikke er forskel på mennesker, vi er alle skabt i Guds billede. Meget enkelt og meget stærkt, rakte Jesus den dag, både hånd til den alle elskede og til den ingen ville røre. Jesus kaldte den urene ind i lyset, og den som hjælper en uren gør sig selv uren. De som skrev evangelierne, og fortalte Jesu historie, var ikke bundet af hensynet til samtidens værdisæt, men var bundet til at fortælle om ham, som stillede sig midt i menneskelivet, og satte nye værdier på spil. Jesus brød samtidens fordomme og mørke. Og dermed giver evangeliet os et billede af Guds søn, som den der fik beskidte hænder. Jesu måde at møde mennesker på, udfordrer os, og vores måde at møde andre mennesker på. Han afslører vore fordomme, og han udfordrer vores holdninger. Og noget andet er, at Jesus gør dette, ikke blot for at lærer os at elske vor næste, han gjorde det også for at vise hvem han var. Bag de mange historier om hvordan Jesus mødte mennesker, er historien om Guds lam, som bærer verdens synd. Da Jesus så kvinden og talte til hende, provokerede han sine omgivelser. Han gjorde hendes urenhed til sin egen urenhed. Side 3 af 5

Men når man ser på jorden fra himlen, så har den ingen landegrænser. Midt i den verden som vi skal have til at fungere, der planter Jesus et værdisæt, som er anderledes.

4 Lindvig Osmundsen Side Man får navn og rygte efter dem man omgås og hjælper. Profeten Esajas har givet os de velkendte ord, som forudsagde hvad Messias skulle gøre. Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud. Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. I evangeliet ligger disse ord som den skjulte baggrund for alt hvad der fortælles om Jesus. Gud går gennem verden, sådan kunne man beskrive Jesu historie. Jesus gik gennem verden for at samle mennesker sammen til Guds rige, og han skulle også have denne bange kvinde med sig. Også hun skulle føres med ind i lyset. Hende som ikke turde komme frem, men som blot ville stjæle en berøring af Guds søn. For mig er Jesu møde med kvinden med blødninger et af de fineste billeder vi har fået af Jesus. Selv den skjulte hånd, der rækkes i tro mod ham, ser han og tager imod. Han er den, som ser det menneske som kommer til ham i tro. I Det Gamle Testamente er der et lignende billede af Gud. Abrahams trælkvinde Hagar, som fødte ham Ismael. Hagar havde ligget i Abrahams favn og havde givet ham en søn, hun blev sendt bort af Sara. Saras jalousi tålte ikke at se hende, og Hagar måtte gå sin vej som den forstødte kvinde. Sendt ud i ørkenen med sin søn. Hun fór vild i ørkenen og deres medbragte vand slap op, drengen besvimede af tørst. Han forlod ham med en moders smerte, kunne ikke se ham dø. Men da kom Gud til hende, og talte til hende og viste hende at der lå en brønd lige i nærheden. Hagar og Ismael blev reddet. Hagar gav da Gud dette navn: Du er den Gud som ser. Side 4 af 5

Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt.

5 Lindvig Osmundsen Side Et tilsvarende navn bærer Kristus: Kristus er den som mærker den hånd som rækkes ud mod ham. Et stærkt og fint billede på bøn og tro. Frelse og evigt liv er ikke noget vi kan skrabe os til. Det er Guds gave som gives til den som tror. Troen er den bøn som beder om hjælp fra ham, som stadig går sin vej gennem verden. Side 5 af 5

Frelse og evigt liv er ikke noget vi kan skrabe os til.

Relaterede dokumenter

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem