Bæredygtig produktion af småplanter i forstplanteskoler. John Larsen, Sabine Ravnskov, Kaare Møller og Lars Bødker Danmarks JordbrugsForskning
|
|
- Arthur Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bæredygtig produktion af småplanter i forstplanteskoler John Larsen, Sabine Ravnskov, Kaare Møller og Lars Bødker Danmarks JordbrugsForskning Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr
2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.
3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 9 1 FORMÅL 11 2 BAGGRUND 13 3 FORSØG ETABLERING AF MARKFORSØG Lokalisering Design Damp og Basamid behandlinger Efterafgrøde behandlinger Gødskning og vanding Frømateriale af testplanter 18 4 ANALYSER PLANTEPARAMETRE Fremspiring, dødelighed, antal høstede planter og udbytte REGISTRERING AF UKRUDT FOREKOMST AF RODPATOGENER Jordtest Isolering og identifikation af svampe fra markforsøgene Patogenitetstest UNDERSØGELSE AF MYKORRHIZA Ektomykorrhiza Arbuskulær mykorrhiza FEDTSYREANALYSER TIL KARAKTERISERING AF JORDMIKROFLORAEN STATISTISKE ANALYSER 24 5 RESULTATER PLANTEDATA Fremspiring Udfald (andel døde planter) Udbytte FOREKOMST AF UKRUDT FOREKOMST AF RODPATOGENER Jordtest af forsøgsjorder inden forsøgsstart Isolering af svampe fra rødder PATOGENITETSTEST MYKORRHIZA Ektomykorrhiza forundersøgelser Forekomst af ektomykorrhiza i nordmannsgran ved høst Arbuskulær mykorrhiza DEN GENERELLE MIKROFLORA ANALYSERET MED FEDTSYRER 39 3
4 5.6.1 Forundersøgelser af mikrofloraen i forsøgsarealerne med fedtsyreanalyser Fedtsyremarkører i forsøgsjord forår DISKUSSION VIRKNING AF BASAMID, DAMP OG GRØNAFGRØDER PÅ RODSYGDOMME VIRKNING AF BASAMID, DAMP OG GRØNAFGRØDER PÅ UKRUDT NONTARGET EFFEKTER AF DE FORSKELLIGE METODER TIL SANERING AF RODSYGDOMME BESKRIVELSE AF SAMFUND AF RODASSOCIEREDE SVAMPE (IKKE MYKORRHIZASVAMPE) I FORSTPLANTESKOLER 46 7 KONKLUSION 53 8 PERSPEKTIVERING 55 9 LITTERATUR 57 4
5 Forord Denne rapport udgør slutrapporten for projektet Bæredygtig produktion af småplanter i forstplanteskoler i perioden under Miljøstyrelsens forskningsprogrammer vedrørende bekæmpelsesmiddelafgifter. Planteskoleejerforeningen støttede ligeledes projektet med midler fra gartneriernes afsætningsudvalg i samarbejde med DEG konsulent Bent Leonhard. Projektet blev startet af Lars Bødker, som var projektleder i , hvorefter John Larsen overtog projektledelsen da Lars Bødker tog orlov. Sabine Ravnskov har gennem hele projektperioden fungeret som daglig leder. Kaare Møller har stået for identifikation af patogener. Keld MansfeldGiese forestod de indledende undersøgelser af flere danske forstplanteskoler, hvorfra to blev udvalgt som forsøgsværter. Tina Tønnersen har gennem hele projektperioden udført alle laboratoriemæssige opgaver. Al det praktiske arbejde vedrørende markforsøgene blev udført af Peter Hartvig, Lis Madsen, Jan Schou, Jakob Sørensen og Karen Margrethe Madsen. Særligt takkes alle på lugeholdene, som brugte mange timer på knæ for at fjerne enårig rapgræs på Brøndlundgård, der udover markgruppen bestod af Steen Meier, Lone Fink, Karin Thygesen og Tina Tønnersen. Det var hårdt for ryggen, men hyggeligt. Projektet var baseret på markforsøg, som blev udført på to forstplanteskoler: 1) Hedeselskabets planteskole Brøndlundgård ved Vojens i Jylland og 2) Akkerup Planteskole på Fyn. Vi retter en stor tak til planteskolerne for godt samarbejde og forsøgsværtskab. Igennem projektperioden har vi hentet en del hjælp udenfor projektgruppen. Det drejer sig især om Barbara KilieszewskaRokicka (Institute of Dendrology, Polish Academy of Sciences) for vejledning og hjælp med analyser vedrørende ektomykorrhiza, Monica Welc (Institute of Dendrology, Polish Academy of Sciences) for arbejde med arbuskulær mykorrhiza i hvidel og Susanne Elmholt (Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF) for hjælp med ergosterol analyser. Endelig rettes en stor tak til medlemmer af skiftende følgegrupper for skovprojekter i MST regi, hvor især Inge Knudsen (Institut for Plantebiologi, KVL) og Kirsten Thomsen (Statsskovenes Planteavlsstation, Skov og Naturstyrelsen) takkes for værdifuld sparring og samarbejde. 5
6 6
7 Sammenfatning og konklusioner Der er store problemer med rodsygdomme og ukrudt i danske forstplanteskoler. Disse skadevoldere bekæmpes traditionelt med kemiske jorddesinfektionsmidler (Basamid) og herbicider. Brugen af Basamid kan give utilsigtede sundheds og miljøpåvirkninger, hvilket giver anledning til, at myndigheder og planteskoleerhvervet efterlyser alternativer. Hovedformålet med nærværende projekt var derfor at udvikle et bæredygtigt alternativt dyrkningssystem i forstplanteskoler uden brug af kemiske jorddesinfektionsmidler og således på baggrund af den indsamlede viden at fremlægge forebyggelses og bekæmpelsesstrategier for rodsygdomme og ukrudt i danske forstplanteskoler. Som alternative metoder til sanering af ukrudt og rodsygdomme, blev der fokuseret på dampning og brug af grønafgrøder alene og i kombination. Der blev opstillet identiske markforsøg hos to danske forstplanteskoler i udvalgte problemarealer med fire forskellige forstplanter; nordmannsgran (Abies nordmanniana), sitkagran (Picea sitchénsis), nobilis (Abies procera) og hvidel (Alnus incana), som alle har problemer med store udfald ved etablering i frøbede. Forsøgene havde 11 behandlinger: 1) ubehandlet, 2) damp forår, 3) damp efterår, 4) Basamid efterår, 5) Basamid forår, 6) majroe (Brassica rapa var rapa ) som efterafgrøde, 7) havre (Avena sativa) som efterafgrøde, 8) kombination af damp og majroe, 9) kombination af damp og havre, 10) kombination af Basamid og majroe og 11) kombination af Basamid og havre. Hver behandling havde fire gentagelser opstillet med et randomiseret blokdesign. Hver parcel var 4 meter lang og 1 meter bred og opdelt i fire 1 m 2 underparceller med hver af de fire forsøgsplanter. Forsøgsarealerne blev etableret i juni 2002 med efterfølgende etablering af efterafgrøder august Damp og Basamidbehandlingerne blev foretaget juli 2002 og april Efterafgrøderne blev nedmuldet april 2003, og en måned efter nedmuldning blev frøene sået og forsøget startet. Forsøget blev afsluttet oktober Virkningen af omtalte behandlinger på fremspiring af afgrøder og plantevækst, forekomst af rodpatogner og ukrudt, dannelse af ekto og arbuskulær mykorrhiza og sammensætning af den generelle mikroflora blev undersøgt i dette projekt. Effekten af de forskellige behandlinger på rodsygdomme (målt indirekte med planteparametrene: fremspiring, dødelighed af fremspirede og antal planter høstet) afhang af plantearten. Der var ingen signifikante behandlingseffekter i nordmannsgran, sitkagran og hvidel, men i nobilisgran var der i alle behandlinger på nær efterafgrøder alene en bedre fremspiring og en mindre dødelighed blandt fremspirede planter frem til høst, hvilket resulterede i markant flere høstede planter, især i kombinationsbehandlingerne. Isolering af rodsvampe med efterfølgende patogenitettest viste, at især Fusarium oxysporum, Fusarium avenacium og Pythium ultimum forvolder store skader i de pågældende forstplanteskoler. Sammensætningen af populationer 7
8 af rodsvampe fra planter med og uden symptomer var dog ikke nævneværdig forskellig. Som forventet var der en markant hæmning af fremspiring af ukrudt med damp og Basamid behandlingerne, mens brug af majroe som efterafgrøde gav en uventet tilsvarende markant hæmning af fremspring af enårig rapgræs, der var den dominerende ukrudtsart på begge planteskoler. Årsagen til den sanerende virkning af majroe som efterafgrøde overfor enårig rapgræs skyldes sandsynligvis udskillelse af allelopatiske forbindelser i forbindelse med nedmuldningen af majroer før såning. Majroe som efterafgrøde hæmmede også fremspiringen af hvidel og sitkagran, men havde ingen virkning på fremspiringen af nobilis og nordmannsgran. Havre som efterafgrøde alene havde ingen virkning på ukrudt og rodsygdomme. Der kunne ikke måles utilsigtede langtidsvirkninger af damp og Basamid på den generelle mikroflora målt med fedtsyrerprofiler, mens nedmuldningen af efterafgrøderne øgede den mikrobielle biomasse i jorden på en af planteskolerne. Der kunne dog måles langtidsvirkninger af damp og Basamid på forekomsten af jordsvampe, idet mængden af svampebiomarkøren 18:2ω6,9 var markant lavere 10 måneder efter damp og Basamid behandling i forhold til ubehandlet kontrol. Derimod var der 14 måneder efter behandling med damp og Basamid ingen effekter på dannelsen af ektomykorrhiza i nordmannsgran og arbuskulær mykorrhiza i hvidel. Ud fra de opnåede resultater er det ikke muligt at anvise en generel strategi til forebyggelse/bekæmpelse af rodsygdomme og ukrudt i forstplanteskoler, idet virkningen af de forskellige saneringsmetoder synes at være planteafhængig. Resultaterne fra dette projekt kan bruges som et første skridt i retningen af udvikling af alternativer til kemisk jorddesinfektion. Dampning ser ud til at kunne erstatte anvendelsen af Basamid til en generel sanering af ukrudt og rodsygdomme. Angående ukrudtsbekæmpelse ser brug af majroer meget lovende ud, men der er behov for yderligere forskning til at klarlægge mulighederne for at anvende majroer til biosanering af ukrudt og rodsygdomme. 8
9 Summary and conclusions Root diseases and weeds are causing severe problems in forest nurseries. Control of these plagues is traditionally achieved by using chemical soil disinfectants (Basamid) and herbicides. However, due to heath issues and environmental concern there is a demand for alternatives. Therefore, the main objective of the present project was to develop a sustainable, alternative growth system in forest nurseries without use of chemical soil disinfectants and, based on this knowledge, to put forward prevention and control strategies for root diseases and weeds in Danish forest nurseries. As alternative methods to root diseases and weeds, we focused on seedbed steaming and green manure crops alone and in combination. Field experiments were conducted at two Danish forest nurseries in selected problem areas with four different forest plants; Caucasian Fir (Abies nordmanniana), Noble Fir (Abies procera), Sitka Spruce (Picea sitchénsis) and Grey Alder (Alnus incana), which are all having problems with pre and post emergence dampingoff. The experiments had 11 treatments: 1) untreated, 2) steam autumn, 3) Steam spring, 4) Basamid autumn, 5) Basamid spring, 6) Turnip (Brassica rapa var rapa) as green manure, 7) Oat (Avena stiva) as green manure, 8) combination of steam and Turnip, 9) combination of steam and Oat, 10) combination of Basamid and Turnip and 11) combination of Basamid and Oat. Each treatment had four replicates and the experiments had a complete randomised block design. Each plot was four metres long and 1 metre wide with four 1m 2 subplots with each of the four experimental plants. The experimental areas were established in June 2002, with subsequent establishment of green manure crops in August Steam and Basamid treatments were performed in July 2002 and April The green manure crops were incorporated into the soil in April 2003, and one month later the seeds were sown and the experiment initiated. The experiments were completed in October In this project we examined the influence of the abovementioned treatments on plant parameters (emergence, mortality, total number of plants harvested and plant biomass at harvest), presence of weeds and root pathogens, formation of ectomycorrhizas and arbuscular mycorrhizas and the composition of soil microbial communities. The effects of the different treatments on root diseases (measured indirectly using the plant parameters: seedling emergence, mortality of emerged seedlings and number of plants harvested) were crop dependent. No significant treatment effects were observed in Caucasian Fir, Sitka Spruce and Grey Alder, but all treatments except green manure alone increased emergence and survival of Noble Fir resulting in significantly more plants harvested, especially in the combination treatments. Isolation of root fungi other than mycorrhizal fungi with subsequent test of pathogenicity showed that especially Fusarium oxysporum, Fusarium avenacium and Pythium ultimum are causing major damage in forest nurseries. Surprisingly, the composition of populations of root fungi other than 9
10 mycorrhizal fungi did not differ between roots of healthy plants and plants with root rot symptoms. As expected, steam and Basamid markedly suppressed emergence of weeds, while Turnip unexpectedly gave a similar, marked suppression of emergence of Annual Bluegrass, which was the dominating weed in both nurseries. The reason for the suppression of Annual Bluegrass with Turnip as green manure is most likely due to allelopathic compounds released during the decomposition of Turnip prior to sowing. Turnip as a green manure crop also suppressed emergence of Grey Alder and Sitka Spruce but had no effects on Noble Fir and Caucasian Fir. In contrast to Turnip, Oat as a green manure had no effect on weeds and root pathogens. No longterm effects of steam and Basamid on the general soil microbial communities were measured, while incorporation of green manure crops increased the microbial biomass in the soil in one of the forest nurseries with low initial biomass compared with the other nursery where green manure incorporation did not result in an increased microbial biomass. However, 10 months after steam and Basamid treatments the biomass of soil fungi as measured using the signature fatty acid 18:2ω6,9 was still markedly lower than in the untreated control. On the other hand, 14 months after steam and Basamid treatments, formation of arbuscular mycorrhiza in Grey Alder and ectomycorrhiza in Caucasian Fir was unaffected by the various treatments. The results from the present project do not allow a general strategy for prevention/control of root diseases and weeds in forest nurseries, as the effects of the tested methods were plant dependent. However, the results can be used as a first step towards development of alternatives to chemical soil disinfection, showing that steaming of seedbeds seems to be as good as Basamid at preventing weeds and fungal root diseases. Turnip as a green manure looks very promising for control of Annual Bluegrass. This should be investigated further. 10
11 1 Formål Projektets mål var at medvirke til udvikling af et bæredygtigt dyrkningssystem i forstplanteskoler uden brug af kemiske jorddesinfektionsmidler og således på baggrund af den indsamlede viden at fremlægge forebyggelses og bekæmpelsesstrategier mod ukrudt og sygdomme til produktion af småplanter i forstplanteskoler. Projektets formål var at bestemme indflydelsen af kemisk, termisk og biologisk jorddesinfektion på: angreb af rodpatogene svampe fremspiring af ukrudtsfrø forekomst af mykorrhiza mikrobielle samfund i de øverste jordlag Den opnåede viden skulle anvendes til at fastlægge behovet for anvendelse af kemiske jorddesinfektionsmidler overfor rodpatogene svampe i forstplanteskoler og konsekvenserne af en reduktion i deres anvendelse. Termisk og kemisk desinfektion har en kraftig reducerende effekt på jordens mikrobielle samfund, herunder også på eventuelle nyttige antagonister og mykorrhizasvampe. Det ønskes undersøgt, om man ved at anvende nedpløjede grønafgrøder kan opnå en tilfredsstillende reduktion i patogenpopulationen uden disse sideeffekter. 11
12 12
13 2 Baggrund Produktion af småplanter i forstplanteskoler er forbundet med et stort forbrug af pesticider til forebyggelse/bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr. På grund af uønskede effekter på miljø og gartneriarbejdernes sundhed er der behov for at udvikle alternative forebyggelses og bekæmpelsesstrategier, der bygger på pesticidfrie metoder. Ved Danmarks JordbrugsForskning er der i 1994 og i 2000 foretaget undersøgelser i fire forstplanteskoler vedrørende rodpatogene svampe i Alnus, Abies og Picea (Bødker & Noyé, 1994; Bødker & Larsen, 2000). Resultatet viste klart, at der er store problemer med høje smittetryk af rodsygdomme i danske planteskoler, som primært synes forårsaget af Fusarium og Pythium. Disse problemer afhjælpes for størstedelens vedkommende ved brug af jorddesinfektionsmidlet Basamid (handelsnavn Basamid granulat 980), som dog primært rettes mod bekæmpelse af ukrudt. En kemisk jorddesinfektion påvirker ikke alene ukrudt og de rodpatogene svampe, som ønskes nedbragt, men kan også have uønskede effekter på andre organismer, herunder antagonister mod rodpatogene svampe og andre organismer med gavnlige funktioner. Således har jorddesinfektionsmidlet Basamid en kraftig toksisk effekt overfor både ukrudt, mikroflora og mikrofauna, og forskydninger i den biologiske ligevægt i jorden kan måles i op til 105 dage efter en kemisk jorddesinfektion (Toyota et al., 1999). Dampning af frøbede er et oplagt alternativ til kemisk jorddesinfektion og vinder mere og mere indpas indenfor frilandsgartneri og er effektiv til bekæmpelse af ukrudt og rodsygdomme (Pinel et al., 1999; Melander et al., 2002). Denne metode er dog ligesom kemisk sanering også forbundet med risiko for hæmning af mikroorganismer, som gavner planters vækst og sundhed som f.eks. mykorrhizasvampe (Soulas et al., 1997) og den generelle mikrobielle aktivitet i jord (Elsgaard, 2003). Anvendelse af biosanering er et andet oplagt alternativ til kemisk jord desinfektion. Der er flere eksempler på biologisk sanering af rodpatogener med nedmuldning af efterafgrøder (Williams Woodward et al., 1997; Bødker & ThorupKristensen, 1999; Lazzeri & Manici, 2001). Den sanerende virkning af efterafgrøder som f.eks. Brassica arter beror sandsynligvis på en kombination af udskillelse af glycosinolater og opformering af sygdomshæmmende mikroflora ved omsætningen af grønafgrøden. Glycosinolater er kemiske forbindelser fra Brassica planter, som er toksiske overfor rodpatogene svampe (Sawar et al., 1998; Smolinska et al., 2003). Endvidere kan glycosinolater hæmme frøspiring af f.eks. salatfrø (Brown & Morra, 1996). Glycosinolater er ikke alene toksiske overfor rodpatogener, men også overfor mykorrhizasvampe (Screiner & Koide, 1993) og nitrificerende bakterier (Bending & Lincoln, 2000). Der er ingen publicerede undersøgelser, der sammenligner kemisk og termisk sanering med anvendelse af den biologiske sanering, der sker ved aerob omsætning af organisk materiale fra en grønafgrøde. Ligeledes mangler der viden om kombination af kemisk/termisk jord desinfektion med 13
14 grønafgrøder, som bygger på naturlige reguleringsmekanismer. En sådan kombinationsbehandling kan tænkes anvendt i jord med højt sygdomstryk, hvor jorddesinfektion er tvingende nødvendig. Her kan den naturlige mikroflora reetableres gennem tilførsel af organisk materiale for derved hurtigst muligt at genskabe jordens frugtbarhed. Iværksættelsen af en dyrkningsstrategi, der udnytter biologiske ressourcer kræver derfor indgående kendskab til de sygdomsforårsagende svampe i de enkelte dyrkningssystemer samt til specificiteten i sygdomshæmning af de forskellige organiske materialer. Ved anvendelse af biologiske ressourcer er en totalsanering ud fra en kemisk synsvinkel meget vanskelig at opnå, og selv et halveret smittetryk kan forårsage store skader på planternes rødder. Endvidere skal udplantningsplanter være helt sunde, idet en tilsyneladende sygdomsfri plante med et lille angreb af rodpatogene svampe først vil udvise vækstdepression efter udplantning i skov eller læbælte. Dette er af større betydning end de planter, der kasseres allerede i planteskolen på grund af tydelige symptomer. Derfor bør der ved en eventuel praktisk anvendelse af de biologiske ressourcer tages udgangspunkt i de sygdomsfrie jorder, hvor en forebyggende dyrkningsstrategi fortsat kan bevare sygdomstrykket under skadetærskelen (Bødker & ThorupKristensen, 1999). Dette gælder for alle planteproduktionssystemer. Diskussionen vedrørende pesticiders effekt på jordøkosystemers mikrobielle samfund bygger i høj grad på studier i mikrokosmer, hvor det ikke er muligt at vurdere pesticideffekter i forhold til andre miljøpåvirkninger. I studiet af pesticiders sideeffekter er det vigtigt, at den naturlige fluktuation i diversitet og aktivitet af de mikrobielle samfund indgår som reference for, at tolkninger ikke kommer ud af proportion. Det er derfor vigtigt, at resultater opnået gennem laboratorieforsøg valideres med markforsøg, hvor det er muligt, at give et realistisk mål for indvirkningen af både kemisk, termisk og biologisk desinfektion på de mikrobielle samfund under naturlige planteskoleforhold. Det nærværende projekt havde derfor både et praktisk og erkendelsesmæssigt sigte. Sygdomstrykket er meget højt og homogent fordelt i danske planteskoler (Bødker & Larsen, 2000), men der er dog stadig en del uklarhed vedrørende hvilke patogener, der er den primære årsag til udfaldet af småplanter. Projektet startede derfor med en diagnosticering og identifikation af disse patogener. Derefter blev fokus rettet mod forskydninger i jordøkosystemets mikrobielle samfund og den hastighed, hvormed diversiteten og aktiviteten kan genskabes efter brug af forskellige organiske materialer med og uden en forudgående kraftig termisk eller kemisk jorddesinfektion. Ektomykorrhizasvampe findes naturligt i skovøkosystemer, hvor de danner symbiose med trærødder. Desuden danner nogle løvfældende træer som hvidel arbuskulær mykorrhiza. Disse svampe tillægges stor betydning for rodsystemets optagelse af næringsstoffer som f.eks. kvælstof og fosfor og modstandsdygtighed overfor sygdomme (Smith & Read, 1997). Kemisk og termisk jorddesinfektion vil givetvis ikke alene hæmme rodpatogener, men også disse gavnlige svampe. Indenfor de sidste 10 år er nye velegnede metoder til beskrivelse af mikrobielle samfund i jorden blevet tilgængelige. Diversiteten af mikroorganismer kan undersøges på isolatniveau gennem isolering af svampe og bakterier med efterfølgende fænotypisk (BIOLOG, fedtsyrer) og genotypisk (UPPCR, 14
15 RAPD, AFLP) karakterisering eller på samfundsniveau gennem analyse af materiale fra mikroorganismerne (DNA, phospholipider, enzymer) ekstraheret fra jorden samt gennem analyse af funktionel diversitet af den ekstraherede bakteriefraktion (BIOLOGprofiler). I dette projekt studerede vi effekten af jorddesinfektion på samfundsniveau, og til det formål valgte vi at anvende fedtsyreprofiler baseret på FAME (Cavigelli et al., 1995). Ved FAMEprofilering ekstraheres jordens totale indhold af fedtsyrer og analyseres kvalitativt og kvantitativt ved gaskromatografi. Da en del af fedtsyrerne er specifikke for bestemte grupper af svampe og bakterier, kan resultatet give et mål for den totale svampe og bakteriebiomasse samt for forholdet mellem Gram negative og Gram positive bakterier. I nærværende projekt blev der anlagt identiske forsøg på to danske forstplanteskoler med forsøgsarealer med høje smittetryk af rodsygdomme med brug af efterafgrøder i kombination med en forudgående damp eller Basamidbehandling. Majroe, der indeholder fungitoksiske glycosinolater og havre, der ligeledes indeholder fungitoksiske avenaciner, blev anvendt som efterafgrøde. Valget af majroe og havre skyldes, at begge afgrøder i tidligere undersøgelser har vist effekt overfor rodpatogene svampe. For at kunne sammenligne med konventionel planteskolepraksis etableredes endvidere to behandlinger med henholdsvis damp og Basamidbehandling umiddelbart før såning af kulturafgrøden i foråret. Dampning, Basamid og efterafgrøder blev testet alene og i kombination for deres effekt overfor angreb af rodpatogener, fremspiring af ukrudt og forekomst af mykorrhiza og forskydninger i jordens mikroflora i fire forstplantekulturer. 15
16 16
17 3 Forsøg 3.1 Etablering af markforsøg Lokalisering Forsøgene blev anlagt på følgende lokaliteter: Akkerup Planteskole (Akkerupvej 50, 5683 Haarby, UTM koordinater forsøgsmarken, Akkerup Planteskole, mark K7: UTM zone 32, ED50. Northing , Easting ) og Brøndlundgård (Hedeselskabet, Brøndlundsvej 2, 6500 Vojens, UTM koordinater forsøgsmarken, Brøndlundgård, mark 40,1: UTM zone 32, ED50. Northing , Easting , UTM koordinater ekstra forsøgsmark, Brøndlundgård, mark2:utm zone 32, ED50. Northing , Easting Design Markforsøgene på begge planteskoler blev anlagt med parceller på 4 x 1 m med et randomiseret blok design med følgende behandlinger: 1. Ubehandlet, 2. Dampbehandling efterår, 3. Dampbehandling forår, 4. Basamid efterår 5. Basamid forår, 6. Majroer udlagt som efterafgrøde, 7. Havre udlagt som efterafgrøde, 8. Dampbehandling efterår + majroe udlagt som efterafgrøde, 9. Dampbehandling efterår + havre udlagt som efterafgrøde, 10. Basamid efterår + majroe udlagt som efterafgrøde, 11. Basamid efterår + havre udlagt som efterafgrøde. Række 1 Række 2 Række 3 Række 4 Række 5 Række 6 Række 7 Række 8 Række 9 Række 10 Række 11 Blok A Blok B Blok C Blok D Figur 1. Design af markforsøgene på Brøndlundgård og Akkerup. Hver parcel er angivet med behandlingsnummer og tilhørende farvekode. Sideløbende blev der anlagt et ekstra forsøg på Hedeselskabets Planteskole mark 2, der havde til formål at undersøge flere forskellige efterafgrøders virkning på planternes sundhed. Forsøget blev ligeledes anlagt som et randomiseret blok design med fire blokke af hver af følgende behandlinger: 17
18 1. Ubehandlet, 2. Basamid forår, 3. Majroer udlagt som efterafgrøder, 4. Havre udlagt som efterafgrøder, 5. Gul sennep udlagt som efterafgrøder, 6. Olieræddiker udlagt som efterafgrøder Damp og Basamid behandlinger Basamid blev afvejet (80 g) pr. parcel i laboratoriet og udbragt manuelt efter tilladelse fra Miljøstyrelsen. Doseringen af Basamid var baseret på anbefalet dosering fra producenten til jorddesinfektion og almindelig gartnerpraksis. Basamid blev opblandet i det øverste 5 cm jordlag med 3 gange harvning med traktorrive. Efter udbringning, blev parcellerne dækket med plast i 10 dage. Dampbehandlede parceller blev dampet i 5 min., og jordtemperaturen nåede op på 8085 C i 5 cm dybde Efterafgrøde behandlinger Efterafgrøderne blev ligeledes afvejet pr. parcel (majroer 9 g, havre 80 g, gul sennep 3,2 g og olieræddike 3 g). Tilvæksten af efterafgrøderne blev visuelt bedømt ca. 4 og 8 uger efter såning på en skala fra 0 til 100; 0=ingen tilvækst, 100=100 % dækning. Majroerne på Akkerup Planteskole visnede pludselig ned før optimal vækst af en uvis grund, måske som følge af insektangreb. Vi prøvede at redde det med en eftersåning i september, men desværre uden held. Ved nedmuldning af efterafgrøderne blev alle parceller kørt igennem med bedopsætter i 35 cm jorddybde Gødskning og vanding Gødskning og vanding er udført af planteskolerne efter almindelig praksis. Forsøgene blev renholdt manuelt hver 34 uge gennem hele vækstsæsonen Frømateriale af testplanter Hver parcel i alle tre forsøg var 4 m 2 med 1 m 2 af hver af plantearterne: nordmannsgran (2000 frø/m 2 ), nobilisgran (800 frø/m 2 ), sitkagran (900 frø/m 2 ) og hvidel (800 frø/m 2 ). Nobilis og nordmannsgran blev leveret stratificeret efter almindelig praksis i 6 uger ved passende luftfugtighed og ventilation. I nordmannsgran blev der foretaget undersøgelse af frøbårne svampe ved Inge Knudsen (KVL), som kun fandt 1 % forekomst af potentielle patogener. I de tre øvrige plantearter blev frøene ikke testet for frøbårne sygdomme. Ved såning blev frøene bredsået og dækket med kalkfrit sand. 18
19 A B C D E F Figur 2. forbehandlinger i markforsøgene med Basamid (A og B), dampning C og D) og efterafgrøder (E). Billede F er en oversigt fra forsøg på Brøndlundgård maj
20 Figur 3. Overdækning af frøbede med sand på Akkerup Planteskole maj Forløb Efterårs Basamid og dampbehandling blev foretaget juli 2002 Efterafgrøder sået primo august 2002 Nedmuldning af efterafgrøder primo april 2003 Forårs Basamid og dampbehandling foretaget april 2003 Forsøget sået primo maj 2003 Fremspiring registreret medio juni 2003 Antallet af døde planter løbende registreret over vækstsæsonen Udtagning af syge og sunde planter for identifikation af svampe ultimo august 2003 Opgravning (høst) af planter ultimo oktober
21 4 Analyser 4.1 Planteparametre Fremspiring, dødelighed, antal høstede planter og udbytte I hver parcel indenfor hver planteart blev en cirkel (0,25 m 2 ) lagt i midten af afgrøden, og alle plantemålinger blev foretaget i dette fastlagte areal. Seks uger efter såning, blev der målt fremspiring af frø. Herefter blev planter med symptomer på rodråd registreret 10 og 14 uger efter såning og endelig 28 uger efter såning blev alle planter indenfor cirklen nænsomt gravet op, og planterne blev bragt til laboratoriet, rødderne vasket fri for jord og planterne talt og vejet. Grundet problemer med overslæb af frø mellem parceller ved etablering af forsøget på Akkerup Planteskole er plantedata for Akkerup ikke pålidelige og derfor ikke medtaget i denne rapport. 4.2 Registrering af ukrudt Fremspiring af ukrudt blev registreret ved at kaste en cirkel (50 cm i diameter) tre tilfældige steder i hver parcel og indenfor cirklen blev art, antal og vægt af alle fremspirede planter registreret ca. en måned efter forsøgene blev anlagt. 4.3 Forekomst af rodpatogener Jordtest Testen havde til formål at undersøge sygdomstrykket i jorden på nordmannsgran, sitkagran, nobilisgran og hvidel. Der blev anvendt frø fra samme frøparti som i markforsøgene. Testen blev udført som et fuldfaktor randomiseret blokdesign med tolv gentagelser i drivhus. Planterne blev dyrket i 2 kg potter i den rå jord indhentet fra planteskolerne umiddelbart før start af markforsøg. Inden parcelafsætning i markforsøgene blev 10 spadestik jord tilfældigt fra hver af de 4 blokke udtaget. Jorden fra hver enkelt blok blev blandet og anvendt til jordtest. Femten frø blev lagt på overfladen af den rå jord i hver potte og derefter dækket med 100 g kalkfrit sand. Potterne blev dækket med plastik indtil fremspiring. Antallet af spirede og døde planter blev optalt løbende Isolering og identifikation af svampe fra markforsøgene Fra hver parcel i begge planteskoler blev der indhentet 10 syge og 5 sunde planter af hver planteart. Rødderne fra den enkelte plante blev vasket og klippet i 1 cm stykker. Fire rodstykker fra hver plante blev overfladesteriliseret i 70 % ethanol, skyllet 3x i dobbeltdestilleret autoklaveret vand og lagt på Potato Dextrose Agar (PDA) med novobiocin (25 mg l 1 ) for detektion af svampe. Efter fremvækst blev svampene inddelt og optalt i grupper efter visuel bedømmelse (vækst, struktur og farve) og repræsentanter fra de enkelte svampe rendyrket på PDA. Pythium lignende svampe dog på P 10 VP (Corn meal agar med brassicol 100 mg l 1, ampicillin 250 mg l 1, pimaricin mg l 1 og 21
Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen.
Afrapportering vedr. GAU-projekt gennemført i 2008 Titel Jordbær bekæmpelse af visnesyge med biofumigation i jordbær Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ
Læs mereMikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder.
Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler (MBM) baseret på udvalgte mikroskopiske svampe har stort potentiale til forebyggelse af plantesygdomme.
Læs mereUkrudt sen fremspiring
561-2014 Annual Report Ukrudt sen fremspiring Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu +45 21 26 61 67 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby
Læs mereBekæmpelse af sygdomme i frøbede af Nordmannsgran ved hjælp af biologiske og kulturtekniske metoder i skovplanteskoler
Bekæmpelse af sygdomme i frøbede af Nordmannsgran ved hjælp af biologiske og kulturtekniske metoder i skovplanteskoler Inge Knudsen, John Hockenhull og Dan Funck Jensen Institut for Plantebiologi, KVL
Læs mereKan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?
Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.
Læs mereDyrkningsstrategier. rodfiltsvamp i kartofler. Sabine Ravnskov. Aarhus University
Dyrkningsstrategier AARHUS mod UNIVERSITET rodfiltsvamp i kartofler Sabine Ravnskov Aarhus University Faculty of Agricultural Sciences, Department of Integrated Pest Management, Dk-4200 Slagelse, Denmark
Læs mereUkrudt sen fremspiring
561-13-15 Report Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nbrf.nu +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237 91 Bjärred Phone:
Læs mereSabine Ravnskov Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Plantekongres 2014, Herning
Svampe som indikatorer for rodsundhed (Indicator Species Analysis (ISA)) OTU ID Indicator value Glomus mosseae 97.9 G. caledonium 90.3 Mortierella elongata 84.4 No ID 79.5 Exophiala salmonis 75.5 Cladosporium
Læs mereRadrensning og lugning (del af Optimek-projektet)
968-216 Annual Report Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet) Otto Nielsen on@nh.nu +45 23 61 7 57 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby / Borgeby Slottsväg
Læs mereFalsk såbed og blindbearbejdning False seed bed
942 2018 Annual Report Falsk såbed og blindbearbejdning False seed bed RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULT Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 23 61 70 57 Nordic
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereNyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET
Nyt fra projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Peter Hartvig, Forskningscenter Flakkebjerg Rent for 100 kr. pr. hektar?. Rent for 100 kr. pr. hektar? er et PAF finansieret
Læs mereEffekt af radrensning på udbytte og kvalitet af sukkerroer
999 553-2013 Annual Report Effekt af radrensning på udbytte og kvalitet af sukkerroer The effect of row-cleaning on yield and quality of sugar beets Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 70 57
Læs mereEffekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer
307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid
Læs mereKamdyrkning (drill) et økologisk alternativ
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28
Læs mereKamme et alternativ til pløjning?
et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs merePlant-endophyte interactions: potentials and challenges
Plant-endophyte interactions: potentials and challenges Plant-endophyte interactions: potentials and challenges of this complex biological system and its use in a sustainable agriculture. Associate Professor
Læs mereModel for spiring af ukrudtsgræsser
Anvendelsesorienteret Planteværn 13 X Model for spiring af ukrudtsgræsser Peter Kryger Jensen De fleste af vores almindeligt forekommende ukrudtsgræsser som agerrævehale og vindaks har frø med begrænset
Læs mere12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars
Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 19. september 2014 437198_FFM14_1131 12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,
Læs mereMekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes. Summary. Indledning. 20. Danske Planteværnskonference 2003
20. Danske Planteværnskonference 2003 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes Ilse A. Rasmussen & Karsten Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereBiosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard
Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard Jorden i køkkenhaven indeholder et mylder af nyttige og skadelige organismer der i et samspil påvirker hinanden og de afgrøder vi dyrker. Kan
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereEvaluering af forsøg med udlægning af TerraSeed på frøbede med skovplanter
Evaluering af forsøg med udlægning af TerraSeed på frøbede med skovplanter Som en del af projektet "Udvikling af nye teknikker i rækkeafgrøder, havebrug, med fokus på biologiske midler og sprøjteteknik,
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereIntro Design of Experiments
Intro Design of Experiments OH no: 1 Faktorer, niveauer, behandlinger og gentagelser Styrbare faktorer Faktorer Styrbare (controllable) faktorer Støjfaktorer (nuisance factors) Kvalitative Kvantitative
Læs mereNordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen
Faculty of Agricultural Sciences Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen Institut for Havebrugsproduktion Forskningscenter Aarslev Martin.Jensen@agrsci.dk
Læs mereAARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION
4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave
Læs mereRadrensning giver merudbytte i vårsæd
Radrensning giver merudbytte i vårsæd I 2016 alene er der opnået merudbytte på 3,1 hkg. pr. ha. ved radrensning i vårsæd med 25 cm rækkeafstand. Det samlede gennemsnitlige merudbytte for begge forsøgs
Læs mereSlutrapport over GEP forsøg 820/06 823/06. BEKÆMPELSE AF AGERPADDEROK - additiver til forbedring af MCPA s effekt
Slutrapport over GEP forsøg 820/06 823/06 BEKÆMPELSE AF AGERPADDEROK - additiver til forbedring af MCPA s effekt Peter Hartvig December 2007 Rapport til Banedanmark samt Produktionsafgiftsfonden for Juletræer
Læs mereBest Practice Neonectria ædelgrankræft
Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve
Læs mereFritlevende nematoder Dyrkningsstrategi for at reducere skader. Rapport 2016
Fritlevende nematoder Dyrkningsstrategi for at reducere skader Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4
Læs mereUdvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for
Læs mereVIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske
Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Læs mereSvampesygdomme på Abies
Svampesygdomme på Abies Iben M. Thomsen Skov & Landskab Venche Talgø Bioforsk Aktuelle svampesygdomme Sydowia polyspora (= Kabatina abietis) Røde nåle / CSNN Sclerophoma-skade på årsskud Neonectria barkkræft
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereUdvikling af teknik til bekæmpelse af ukrudt i rækken i forbindelse med radrensning
553-215 Annual Report Udvikling af teknik til bekæmpelse af ukrudt i rækken i forbindelse med radrensning - forsøg 213-215 Row cleaning 215 Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 7 57 NBR Nordic
Læs mereNyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder
8 juni, 2015 Økologiske feltdage, 8-9 juni, 2015 Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder Factulty of Science and Technology Department of Agroecology Research Centre Flakkebjerg DK-4200
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereGRAINLEG Bælgsæd i økologisk dyrkningforbedring
GRAINLEG 20022005 Bælgsæd i økologisk dyrkningforbedring af sygdomsresistens Birgit Jensen og Lars Bødker, DJF Flakkebjerg Bjarne Jørnsgård, KVL Jens Chr. Knudsen, Toft Planteforædling WP2 Specificitet
Læs mereBladsvampe bekæmpelse og optagningstidspunkt
46-29 GEP Annual Report Bladsvampe bekæmpelse og optagningstidspunkt Leaf diseases control and harvest time Anne Lisbet Hansen alalh@nordicsugar.com +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation
Læs mereUdsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?
Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Anne Mette Madsen a, Anne Winding b, Vinni Mona Hansen a,c, Jørgen Eilenberg c, Nicolai Vitt Meyling c,, Kira Tendal a og
Læs mereAgertidsler - biologi og bekæmpelse
Agertidsler - biologi og bekæmpelse Ph.d. stud. og forsker Rikke Klith Jensen Forskningscenter Flakkebjerg E-mail: RikkeK.Jensen@.Jensen@agrsci.dk 100 Vinterhvede Vårhvede Vårbyg Havre Relativt udbytte
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereClonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn
Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Birgit Jensen Hans Jørgen Lyngs Jørgensen Institut for Plante- og Miljøvidenskab 2 Hvad er mikrobiologisk plantebeskyttelse? Brug af gavnlige
Læs mereRapport over laboratorieforsøg med svampen Metarhizium anisopliae testet mod gåsebillelarver (Phyllopertha horticola)
Rapport over laboratorieforsøg med svampen Metarhizium anisopliae testet mod gåsebillelarver (Phyllopertha horticola) Formål: Formålet var, at teste relevante isolater af den insektpatogene svamp Metarhizium
Læs mereKontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler
Rapport Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Støttet af Kartoffelafgiftsfonden Januar 214 Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker, Videncentret for Landbrug, e-mail: lab@vfl.dk
Læs mere5T Projektet Together To Twenty Ton in RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS
778-20 5T Projektet Together To Twenty Ton in 20-20 RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 61 76 23 34 Nordic Beet Reseach
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,
Læs mere11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars
Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 15. august 2014 437198_FFM14_1121 11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,
Læs mereSlutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress
Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress Projektansvarlig LKF, Grindstedvej 55, 7184 Vandel web-adresse: lkf@lkfvandel.dk Projektansvarlig: Hanne Grethe Kirk, hgk@lkfvandel.dk
Læs mereVidereudvikling af LDV til on-sitemåling
Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereSorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Læs mereUgrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)
Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department
Læs mereSkriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)
Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler
Læs mereStrategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede
Læs mereRensning af byspildevand vha. alger forår 2012
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse
Læs mereTrolling Master Bornholm 2012
Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget
Læs mereSåmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.)
Statens Planteavlsforsøg Frøavls- og Industriplanteforsøg (Asger Larsen) 1358. beretning Såmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.) Seed rates of perennial rye grass (Loliumm perenne
Læs mereInsektbejdsning Insecticide seed treatments against pests in sugar beet , Annual Report
460, 461 2013 Annual Report Insektbejdsning 2013 Insecticide seed treatments against pests in sugar beet 2013 Åsa Olsson ao@nordicbeetresearch.nu NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) DK: Højbygårdvej
Læs mereVurdering af jordens frugtbarhed. Jacob Nielsen
Vurdering af jordens frugtbarhed Jacob Nielsen Projekt: Sund jord nu og om 20 år 4 pilot ejendomme Pløjet system: JB 6-7 Reduceret system (pløjefri 6 år) JB 6-7 Direkte såning (pløjefri næsten 20 år) JB
Læs mereSkadevoldere i nordmannsgran
Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus
Læs mereEvaluating Germplasm for Resistance to Reniform Nematode. D. B. Weaver and K. S. Lawrence Auburn University
Evaluating Germplasm for Resistance to Reniform Nematode D. B. Weaver and K. S. Lawrence Auburn University Major objectives Evaluate all available accessions of G. hirsutum (TX list) for reaction to reniform
Læs mereAfrapportering af KAF-projekt 2014
Kartoffelafgiftsfonden 2014 Afrapportering af KAF-projekt 2014 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,
Læs mereFormler til brug i marken
HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV
Læs mereUdvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for
Læs mereOZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT. Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik temi@kt.dtu.dk
OZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik temi@kt.dtu.dk 2 Risø DTU, Danmarks Tekniske Universitet X 3 Risø DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereForsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst
Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening
Læs mereBeretning nr Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle Roskilde
Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle 100 4000 Roskilde Beretning nr. 1542 Afbrænding af halm og udnyttelse af genvæksten efter frøhøst hos rød svingel (Festuca
Læs mereFokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Læs mereKl. Emne Titel Indlægsholder Intro Velkommen, program for dagen Otto Nielsen, NBR
Kl. Emne Titel Indlægsholder 09.30 Intro Velkommen, program for dagen Otto Nielsen, NBR 09.40 Dyrkning 2018 Hvordan gik dyrkningsåret 2018 Jørgen Jakobsen, Nordic Sugar 09.50 Roesorter Er nogle roesorter
Læs mereEfterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning
Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 4. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 27. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning
Læs mereBekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard
Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 V Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Majsarealet i Danmark er øget fra 10.000 ha i 1980
Læs mereØkologisk sortsudvikling Vårbyg. Lene Krusell Vårbyg forædler
Økologisk sortsudvikling Vårbyg Lene Krusell Vårbyg forædler 1 Udbytte Udbytte Udbytte Biotisk - sygdomme Abiotisk stress Generelle forædlingsmål Foder Malt Brød Stråstyrke Tidlighed Væksttyper 2 Forædling
Læs mereIPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende
Læs mere...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige
...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere
Læs mereKrydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform
Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal
Læs mereIndeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars
Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,
Læs mereMikrobielle interaktioner i rodzonen og betydningen for næringsstoffer
Mikrobielle interaktioner i rodzonen og betydningen for næringsstoffer Iver Jakobsen og Mette Grønlund Dorette Müller-Stöver Simon Fiil Svane Fabio Battini Institut for lante og Miljøvidenskab lanters
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereHvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed
Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed Bent Tolstrup Christensen Afd. Plantevækst og Jord Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Indledning Jordens frugtbarhed tilhører sammen med beslægtede
Læs mereSkadevoldere i økologisk produktion af bælgplanter
Skadevoldere i økologisk produktion af bælgplanter Ghita Cordsen Nielsen Landscentret, Skejby Workshop, den 4. december 2003 Svampesygdomme i ærter Sædskiftesygdomme: Ærterodråd (Aphanomyces) Sct. Hanssyge
Læs mereProduktion af bioenergi i Økologisk jordbrug - effekter på parasitter, ukrudtsfrø og jordkvalitet
DANMARKS Produktion af bioenergi i Økologisk jordbrug - effekter på parasitter, ukrudtsfrø og jordkvalitet Anders Johansen, seniorforsker Afdeling for Miljøkemi og Mikrobiologi Danmarks Miljøundersøgelser/Roskilde
Læs mereC. De opnåede resultater
C. De opnåede resultater C.1. Fodringsforsøg På trods af at bunkerne blev anbragt, hvor der var mange sorte fugle, blev der på intet tidspunkt ædt af bunkerne hos Niels Killemose. En forklaring på det
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mereFrøbårne sygdomme- Skadetærskler samt nye muligheder for diagnostik
Frøbårne sygdomme- Skadetærskler samt nye muligheder for diagnostik Bent J. Nielsen DJF, Forskningscenter Flakkebjerg DanSeed Symposium Vissenbjerg 20. marts 2007 Baggrund Udsædsbårne sygdomme hyppige
Læs mereHellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Læs mereLake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007
Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse
Læs mereForenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Læs mereEtablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af
Læs mereDNA SOM STREGKODER FOR KOMPLEKSE MIKROBE MILJØER
DNA SOM STREGKODER FOR KOMPLEKSE MIKROBE MILJØER Lars Hestbjerg Hansen, Sektionsleder EMBI @ENVS, @Århus Universitet Plantekongress Herning Jan 2019 1 I dag: Hvorfor er mikroorganismer vigtige i forhold
Læs mereEstimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.
November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mere