Orientering om FFL2016

Transkript

1 Orientering om FFL2016 Indledning Regeringen præsenterede tirsdag den 29. september sit finanslovsforslag for 2016 (FFL2016). Forslaget har titlen: Stramme rammer klare prioriteter. Der er tale om et finanslovsforslag, som varsler en række nye besparelser, der også vil ramme Uddannelsesforbundets områder. Primært gennem det såkaldte omprioriteringsbidrag, som rammer de fleste uddannelsesområder og institutioner (med undtagelse af erhvervsgrunduddannelsen (egu), frie grundskoler, danske kulturelle anliggender i Sydslesvig, tyske mindretalsskoler, tilskuddet til nationale mindretal og Europaskolerne). Besparelsen udgør 2 pct. i 2016 og yderligere 2 pct. årligt i 2017, 2018 og Også undervisning og uddannelse, som drives og finansieres af kommunerne, rammes af omprioriteringsbidraget, som på det kommunale område udgør 1 pct. årligt i årene Omprioriteringsbidraget Omprioriteringsbidraget erstatter den såkaldte omstillingsreserve, som også var på 2 pct. Omstillingsreserven er ikke udmøntet her i 2015; men det blev allerede med vedtagelsen af finansloven for i år varslet, at grønthøsterbesparelsen på 2pct. ville blive genoptaget fra Den væsentligste forskel på de to besparelser er, at omstillingsbidraget var til anvendelse inden det samme ministerområde, hvorimod det nye omprioriteringsbidrag kan anvendes på alle ministerielle områder. Omprioriteringsbidragets forventes anvendt uden for uddannelsesområderne, men det beror på udfaldet af finanslovsforhandlingerne. Hvis finanslovsforhandlingerne resulterer i, at uddannelsessektoren skal pålægges omprioriteringsbidraget, mener Uddannelsesforbundet at det ar nødvendigt, at midlerne reinvesteres i de uddannelser, der sætter samfundet i stand til at håndtere fremtidens udfordringer. Særligt tre felter står over for store udfordringer: 1. Erhvervsuddannelsesreformen, der bl.a. skal tiltrække flere unge, kan ikke føres ud i livet i de kommende år og med besparelserne på området. Den hænger ikke sammen. De bebudede besparelser i finanslovsforslaget på området betyder, at reformen af erhvervsuddannelserne bliver endnu sværere at realisere, fordi de politiske mål og de medfølgende ressourcer ikke hænger sammen. Der mangler helt enkelt så tilstrækkelige ressourcer, at lærerne kan levere en velforberedt undervisning af højkvalitet, ligesom der er behov for tilstrækkelige ressourcer til bl.a. øget faglig opkvalificering af lærerne; ny og tidsvarende teknologi (både teknologi der indholdsmæssigt skal undervises i brugen af, men også teknologi der kan understøtte undervisningen), indsamling af viden om og bidrager til spredning af erfaringer/god praksis om de nye elementer i reformen. 2. Omprioriteringsbidraget bør ligeledes reinvesteres i initiativer, som understøtter, at de unge, der ikke kan gå den lige vej gennem uddannelsessystemet, får adgang til uddannelsesforberedende eller erhvervskompetencegivende uddannelse. Mange af disse unge har ud over faglige udfordringer også alvorlige sociale udfordringer, som samtidig skal adresseres. Derfor er det helt afgørende, at de undervisere de unge møder i de forskellige biveje ikke alene er fagligt kompetente, men også er pædagogisk 1

2 kompetente til at håndtere denne målgruppes ofte komplekse udfordringer. Derfor bør underviserne i bivejssystemet på samme måde som lærerne på EUD have et massivt pædagogisk uddannelsesløft. 3. Kortuddannede voksne har i forbindelse med reformerne af EUD og beskæftigelsesområdet fået nye muligheder for at bevæge sig fra ufaglært til faglært. Men samtidigt findes der fortsat er lang række kortuddannede, som ikke umiddelbart kan profitere af de nye muligheder og har brug for AMU i sin mere klassiske form. De taxameterbesparelser, der siden 2010 med få undtagelser stort set hvert år har ramt AMU, og som fortsætter med FFL2016. Selvom der kan være udsigt til forbedringer i forlængelse af eventuelle trepartsforhandlinger, er ikke mindst de selvstændige AMUudbrydere så pressede, at det haster med at få gjort taxametrene bæredygtige. Sideløbende med at AMU og efter- og videreuddannelsesområdet udsættes for. Med omprioriteringsbidraget på 2 pct., spares der yderligere på AMU 46 mio. kr. i 2016 og 60 mio. kr. årligt fra 2017 og frem bl.a. ved at nedsætte forbrugsrammen med 30 mio. kr. årligt fra 2016 og frem. Samtidig forhøjes deltagerbetalingen på kurserne i fælleskatalogerne. Dette sker for at fokusere på såkaldt fagrettede fag, mener regeringen. AMU har oplevet et markant fald i aktiviteten over de senere år. Det er en stor udfordring i forhold til at opretholde og udvikle arbejdsstyrkens kompetencer. En øget deltagerbetaling vil i høj grad bidrage til en endnu lavere aktivitet. Det er stærkt foruroligende, at de kortest uddannede, som AMU henvender sig til, nu sandsynligvis får endnu længere til en uddannelse.. Ny aftale med forligspartierne i forbindelse med aftale om bedre og mere attraktive Erhvervsuddannelser. I tilknytning til finanslovforslaget indgik regeringen og EUD-forligspartierne den 2. oktober en aftale, der indebærer, at EUD får tilført 241 mio. kr. over en periode. Pengene afsættes nemlig i en ny pulje til styrkelse af EUD i perioden Forligspartierne er enige om, at de ekstra midler til EUD skal findes ved at udmønte besparelsen på ungdomsuddannelsesområdet bredt i de kommende år. Disse besparelser bliver udmøntet gennem: Indførelse af et taxameter for fjernundervisning pr Nedskæring af tilskud til ordblinde-undervisning for voksne. Det indebærer en besparelse på tilskuddet, således at undervisningen gennemføres i hold med i gennemsnit 4,5 elever. Tilpasning af taxameter og bygningstilskud skal reduceres med forskellen mellem taxameter til STX og HHX. Dette indebærer en besparelse på taxametret til det almene gymnasium og en forhøjelse på taxameter til hhx. Taxametertilpasningen indbefatter endvidere en generel omlægning af taxametrene på alle selvejende ungdomsuddannelsesinstitutioner med en forhøjelse af basisgrundtilskuddet med 1. mio. årligt og en tilsvarende reduktion på de øvrige taxametre således at forhøjelsen af basisgrundtilskuddet er udgiftsneutralt. Det fremgår ikke af aftalen, hvilke konkrete konsekvenser forhøjelsen af basisgrundtilskuddet får for udviklingen i de øvrige taxametre. 2

3 Uddannelsesforbundet tager til efterretning, at aftalepartierne har fundet de udestående midler (ca. 430 mio.kr. årligt) til eud-reformen (der dog fortsat fremstår som underfinansieret) ved besparelser på det almene gymnasium, fjernundervisning på VUC og ordblindeundervisning af voksne på VUC. Det skal understreges, at det er et generelt problem at hele finansieringen skal findes inden for undervisningsministeriets eget område uden tilførsel af nye midler. Men ikke mindst er det ekstraordinært beklageligt, at det er nogle af de mest udsatte grupper, nemlig ordblinde, som pengene bliver taget fra. Det bliver sværere, for ikke at sige umuligt, at lave ene-undervisning målrettet de ordblinde, som har behov for det. Det er samlet set Uddannelsesforbundets opfattelse, 2 pct. besparelsen og de øvrige initiativer, at ungdomsuddannelserne står over for en fremtid med markant dårligere økonomiske forudsætninger for at løfte deres opgave. Det er stærkt bekymrende, fordi uddannelser af høj kvalitet sikrer de unges beskæftigelsesmuligheder og virksomhedernes konkurrenceevne. Den økonomiske nedprioritering af uddannelse svarer ikke til de høje politiske ambitioner for ungdomsuddannelserne, herunder at sikre flere dygtige faglærte til fremtidens arbejdsmarked. SVU Det er også en særlig udfordring, at undervisernes kompetenceudvikling bliver truet af nye begrænsninger i adgangen til SVU, som regeringen vil indføre fra juli Med finanslovsforslaget begrænses SVU til de videregående uddannelse på to måder: Dels skærpes kravet til højst fuldførte uddannelse, så personer med en kort videregående uddannelse ikke længere er berettiget til SVU til videregående uddannelse, og dels sænkes satsen for SVU til videregående uddannelse fra 80 pct. til 60 pct. af højeste dagpengesats. En tilsvarende nedsættelse af satsen er ikke foreslået for SVU til almene voksenuddannelser. Den yderligere begrænsning af SVU-målgruppen føjer sig til en lang række forringelser af efter- og videreuddannelsesmulighederne for personer, som har taget en videregående uddannelse. Der er i denne tid mere end nogensinde brug for at opkvalificere arbejdsstyrken, både dem med korte og dem med længerevarende uddannelser, sådan at medarbejdere både i den private og den offentlige sektor er ajourført fagligt og i stand til at arbejde effektivt og anvende ny teknologi og viden med høj kvalitet i ydelserne til følge. Den sænkede SVU-sats vil yderligere skabe vanskeligheder til finansiering af den helt nødvendige videreuddannelse af bl.a. undervisere på erhvervsskolerne. Besparelsen ved at forringe SVU til videregående uddannelse er i finanslovsforslaget opgjort til 28,3 mio. kr. i 2016, og 56,5 mio. kr. i de følgende budgetår. Samtidig budgetteres der med et samlet fald i udgifterne til SVU til videregående uddannelse på i alt 107 mio. kr. fra 2015 til 2016, så det er svært at vide, hvordan man skal forstå skønnet over provenuet af besparelsen. Yderligere besparelser Desuden bortfalder midler til partssamarbejde om kompetenceudvikling, hvilket påvirker undervisningstaksterne negativt med 0,5 pct. Også Undervisningsministeriets udviklingsmidler, der benyttes til analyser, forsøgs- og udviklingsarbejde med eksisterende og nye uddannelser, beskæres med 38 mio. kr. fra 2016 og frem. 3

4 Statens Indkøbsprogram fase 9 medfører reduktion af fællesudgiftstaxametrene med 0,2 pct. Endeligt skal det fremhæves at i forbindelse med regeringens reduktion af udviklingsbistanden til 0,7 pct. af BNI, bliver fagbevægelsens ulandssekretariat bl.a. beskåret med 26 % af rammen svarende til en reduktion på godt 14 mio. kr. årligt fra 45 millioner kr. til 30,9 mio. kr. i Denne drastiske besparelse vil i særlig grad indskrænke den danske fagbevægelses muligheder for at understøtte udvikling af fagbevægelsen i de forskellige samarbejdslande, og deres indsats for anstændige arbejdsvilkår og den samfundsopbyggende sociale dialog. Oversigt over specifikke områder nedenfor Produktionsskole Erhvervsrettede ungdomsuddannelser (eud) TAMU AMU/erhvervsrettede voksenuddannelser VUC AVU, FVU og ordblindeundervisning Danskuddannelse Folkeoplysning Beskæftigelsesområdet 4

5 Produktionsskoleområdet Fra 2016 omfattes Produktionsskoleområdet af effektiviseringskrav på 2 pct. årligt. Det betyder, at uddannelsesområdet som hidtil har været friholdt nu også omfattes af det statslige omprioriteringsbidrag på 2 pct. årligt, det vil sige 2 pct. i 2016, knap 4 pct. i 2017, knap 6 pct. i 2018 og knap 8 pct. i Både takster og grundtilskud er omfattet af omprioriteringsbidraget. Driftstilskud pr. årselev FLL Antal årselever FLL2016 Under 18 år Over Se desuden ovenstående indledning s.1-4 5

6 Erhvervsuddannelserne For Erhvervsskolerne lægges der i FFL2016 og Aftalen om udmøntning af negativ budgetregulering vedr. aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser fra 2. oktober (herefter aftalen af 2. okt. ) op til følgende: - Reduktion af tilskud og taxametre som følge af omprioriteringsbidraget på 2 % årligt Forhøjelse af grundtilskuddet på 1 mio. til selvejende ungdomsuddannelsesinstitutioner - Yderligere reduktion i de aktivitetsafhængige taxametre: o Reduktion i de samlede aktivitetsafhængige taxametre svarende til den samlede udgift til forhøjet grundtilskud, således at forhøjelsen af grundtilskuddet er udgiftsneutralt. o Reduktion af fællestaxameter med 0,7 % som følge af udrulningen af 9. fase i den fælles indkøbsaftale med beregnet effektiviseringspotentiale på (11 mio.). Fase 10 forventes gennemført i 2016 og det endelige besparelsespotentiale er endnu ikke beregnet, men forventes udmøntet gennem dispositionsbegrænsninger i o Udløb af midlertidig taxameterforhøjelse til partssamarbejde i forlængelse af OK13/lov 409, svarende til 0,5 % af undervisningstaxameteret. - Oprettelse af ny Pulje til styrkelse af eud, bl.a. udstyrs-pulje og en fortsat solid institutionsstruktur, der skal anvendes inden for perioden på 241 mio. Heraf øremærkes hhv. 50 og 100 mio. i 2016 og 2017 til en særlig udstyrspulje, der skal udmøntes i forlængelse af beslutningen om udbudsrunden for erhvervsuddannelserne i Besparelser på den samlede pulje af forsøgs og udviklingsmidler med knap 40 mio. om året indtil Det er endnu ikke afgjort hvordan finansieringen af det forhøjede grundtilskud skal udmøntes konkret i reduktion af de forskellige taxametre, derfor indeholder dette notat ingen takstoversigter. De endelige takster for hhv. Undervisnings-, færdiggørelses-, fælles-, bygnings- og socialt taxameter kommer i takstkataloget når finansloven vedtages. Forventet aktivitet Generelt aktivitetstallene og færdiggørelsestallene på uddannelsesdelen af erhvervsuddannelsesområdet i FFL16 kendetegnet ved et fald i forhold til de foregående år, med en forventning om en svag stigning fremadrettet. Aktivitetstallene afspejler således forventningen om, at de nye optagelseskrav på kort sigt vil reducere aktiviteten, men at man allerede et år efter reformens ikrafttræden vil øge antallet af elever, der gennemfører grundforløbet. I modsætning her til forventes aktiviteten i praktikcentrene at øges i Aktivitet i uddannelsesdelen 6

7 Aktivitet i alt (årselever) Merkantile uddannelser Tekniske uddannelser Realkompetencevurderi ng GVU Færdige elever på grundforløb: Tekniske uddannelser Færdige elever på hovedforløb Tekniske uddannelser Aktiviteten i Skolepraktik tekniske Erhvervsuddannelser Elevtilgang i alt Aktivitet i alt (årselever) Aktivitet teknisk EUX Der forventes en stigning i antallet af årselever på tekniks EUX fra 70 årselever i 2015 til 172 årselever i 2019 svarende på en stigning på 145 % 7

8 Aktivitet (årselever) Det sociale taxameter De sociale taxameter opretholdes og er fortsat ens for samtlige uddannelsesdele, men udmøntes efter tre forskellige takster. Takst 1 udbetales til institutioner, der har mellem 43 og 50 pct. frafaldstruede elever, takst2 udbetales til institutioner, der har mellem 51 og 60 pct. frafaldstruede elever, og takst 3 udbetales til institutioner, hvor 61 pct. eller derover af eleverne vurderes at være frafaldstruede. Modellen for socialt taxameter genberegnes på finansloven for Kompetenceløft af lærerne Som en del af aftalen Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser blev det aftalt at gennemføre et strategisk kompetenceløft på erhvervsuddannelserne. Målet er, at alle ansatte lærere på erhvervsskolerne inden 2020 skal have de rette kompetencer til at kunne skabe motiverende undervisning for de forskellige elevgrupper på erhvervsuddannelserne. Kompetenceløftet skal også bidrage til at udmønte erhvervsskolereformens tiltag om mere og bedre undervisning med henblik på at nå reformens mål. Udmøntningen af midlerne vil tage afsæt i skolernes eksisterende indsats. Derfor er der gennemført en kortlægning af lærernes pædagogiske og faglige kompetenceniveau og deres deltagelse i efteruddannelse. Kortlægningen har dannet baggrund for hvilke temaer, kompetenceudviklingen skal tilrettelægges indenfor Strategisk kompetenceløft mio. kr. 144,3 59,3 63,9 Se desuden ovenstående indledning s.1-4 8

9 TAMU Fra 2016 omfattes TAMU af effektiviseringskrav på 2 pct. Årligt. Det betyder, at uddannelsesområdet som hidtil har været friholdt nu også omfattes af det statslige omprioriteringsbidrag på 2 pct. årligt, det vil sige 2 pct. i 2016, knap 4 pct. i 2017, knap 6 pct. i 2018 og knap 8 pct. i Både takster og grundtilskud er omfattet af omprioriteringsbidraget. Taksterne på finansloven er opregnet til det forventede pris- og lønniveau for Undervisningstakst pr. årselev Fællesudgiftstakst pr.årselev Bygningstakst pr.årselev Tillægstakst pr.årselev TAMU Grundstilskud Se desuden ovenstående indledning s.1-4 9

10 AMU/erhvervsrettede voksenuddannelser Fra 2016 omfattes AMU af effektiviseringskrav på 2 pct. Årligt. Det betyder, at uddannelsesområdet som hidtil har været friholdt nu også omfattes af det statslige omprioriteringsbidrag på 2 pct. årligt, det vil sige 2 pct. i 2016, knap 4 pct. i 2017, knap 6 pct. i 2018 og knap 8 pct. i Både takster og grundtilskud er omfattet af omprioriteringsbidraget. Mere målrettet brug af AMU-kurser Ifm. regeringens prioriteringer på finanslovforslaget for 2016 er det besluttet at målrette midlerne på AMU-området. Det sker gennem to tiltag: Forbrugsrammen på AMU nedskrives med 30 mio. kr. årligt fra 2016 og frem. En del af finansieringen af kurserne i fælleskatalogerne rykkes fra undervisningstaksten og over til deltagerbetalingen. Se nedenfor Sideløbende med at AMU og efter- og videreuddannelsesområdet udsættes for omprioriteringsbidraget på 2 pct, spares yderligere på AMU 46 mio. kr. i 2016 og 60 mio. kr. årligt fra 2017 og frem, bl.a. ved at nedsætte forbrugsrammen med 30 mio. kr. årligt fra 2016 og frem. Samtidig forhøjes deltagerbetalingen på kurserne i fælleskatalogerne. Dette sker for at fokusere på såkaldt fagrettede fag. Der er i den konkrete budgettering taget højde for den midlertidige takstforhøjelse for kurserne i takstgruppe 3, samt den midlertidige nedsættelse af deltagerbetalingen på tekniskfaglige og merkantile kurser, der stammer fra vækstpakke Tiltaget medfører følgende undervisningstakster og deltagerbetalingsniveauer for hhv. ordinær og virksomhedsforlagt aktivitet: Takst og deltagerbetaling for ordinær aktivitet Ordinær aktivitet, kr. pr. årselev Kurser med lav deltagerbetaling Deltagerbetaling Undervisningstakst

11 Kurser med høj deltagerbetaling Deltagerbetaling Undervisningstakst Tabel 2: Takst og deltagerbetaling for virksomhedsforlagt aktivitet Kurser med lav deltagerbetaling Deltagerbetaling Undervisningstakst Kurser med høj deltagerbetaling Deltagerbetaling Undervisningstakst De angivne takst- og deltagerbetalingsniveauer indeholder alle initiativer fra finanslovsforslaget for 2016, og udviklingen i dem er derfor ikke kun en konsekvens af fokuseringen af AMU-midler. Niveauerne er fra beregningerne for finanslovforslaget for 2016 og kan derfor ændre sig i

12 Bortfald af midler til partssamarbejde om kompetenceudvikling I forbindelse med OK13-lovindgrebet blev der på finansloven for 2014 afsat midler i 2014 og 2015 til partssamarbejde om kompetenceudvikling. Midlerne bortfalder i 2016, hvilket medfører, at undervisningstaxametrene reduceres med 0,5 pct. i Finanslovforslaget for 2016 er omfattet af niende fase af statens indkøbsprogram Som følge af niende fase og tidligere faser af Statens Indkøbsprogram udmøntes der på finanslovforslaget for 2016 således et effektiviserings-potentiale på erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse svarende til en reduktion af fællesudgiftstaksterne på i alt 0,2 pct. i 2016 og frem Initiativer fra tidligere finanslove med konsekvenser for takstudviklingen på FFL16 Aftale om vækstpakke 2014 Aftale om en vækstpakke blev indgået i juni 2014 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Aftalen indeholder ni initiativer på AMU-området, jf. også bilaget Initiativer på erhvervsrettet VEU VEU-Centre Der er i perioden afsat 48,0 mio. kr./år til VEU-centrene. Der skal i 2016 tages stilling til udmøntning af midlerne fra 2017 og frem. Derudover er der afsat 10,0 mio.kr. i 2015 og 2016 til bl.a. VEU-centrene. ifm. Aftale om vækstpakke fra Se desuden ovenstående indledning s

13 AVU, FVU og ordblindeundervisning Som nævnt i indledningen har regeringen og partierne bag erhvervsskolereformen indgået en aftale, der finder de økonomiske midler til eud-reformen, som de forpligtede hinanden på i ved indgåelse af aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Midlerne bliver bl.a. fundet ved indførelsen af et nyt taxameter på fjernundervisning, ved at sætte taxametret på ordblindeundervisningen ned og ved at tilpasse taxametrene på de tidligere amtslige institutioner, bl.a. VUC. Fjernundervisningstaxameter Der indføres et nyt taxameter for fjernundervisning, der ifølge Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling tager højde for den faktiske tilrettelæggelse af undervisningen. Det indebærer et lavere tilskudsniveau for fjernundervisningen, da der ikke længere gives bygningstaxameter. Fjerundervisningstaxametret gælder alle institutionstyper, men rammer VUC markant, da VUC har en høj fjernundervisningsaktivitet. Aktivitet på fjernundervisningsområdet: Mio eud sosu Gymnasier VUC ialt Særskilt takster for fjernundervisning Det nye fjernundervisningstaxameter vurderes til generere 162 mio. kr./år fra Fjerundervisningstaxametret bliver indført fra 1. januar 2016, hvilket er en meget kort indslusningsfrist for institutioner i forhold til budgetter mm. Reduktion af taxametret på ordblindeundervisningen Taxametret på obu bliver reduceret til den realiserede holdstørrelse på gennemsnitlig 4,5 kursist frem for den nuværende holdstørrelse på 2,5 kursist, som taxametret blev fastsat efter i Det genererer et provenu på 67 mio. kr. i 2017, 65 mio. kr. i 2018, 64 mio. kr. i 2019 og 64 mio. kr. i Derudover igangsætter regeringen en analyse af organiseringen og kvaliteten i ordblindeundervisningen for voksne med.henblik på at overveje mulighederne for at styrke kvaliteten og målrette skolernes tilbud, så den enkelte voksne ordblinde får størst mulig udbytte af undervisningen resultaterne skal være færdige i juni Konkret vil undersøgelsen bl.a. se på, hvor mange gange den samme person kan deltage i et ordblindeundervisningsforløb, da der ikke findes regler for det i dag. Tilpasning af taxametertilskud Ministeriet har konstateret, at de tidligere amtslige institutioner (som sektor betragtet) i 13

14 perioden siden overgangen til statsligt selvstyre i 2007 har haft en overskud, der er højere end de øvrige sammenlignelige institutionsområder. Derfor er aftaleparterne bag eud-reformen blevet enige om at tilpasse taksterne på de tidligere amtslige institutioner med et samlet provenu på 280 mio. kr. i 2017, 271 mio. kr. i 2018, 267 mio. kr. i 2019 og 267 mio. kr. i Den konkret udmøntning af takstudvikling på AVU, FVU og ordblindeundervisningen bliver udsendt med takstkataloget for FL2016, når den vedtages. Aktivitet på AVU, FVU og ordblindeundervisningen Antal årselever AVU FVU Ordblindeundervisningen Der er et fald i antallet af årselever på ordblindeområdet fra , der er begrundet i et forventet lavere aktivitetsniveau, hvilket der har været tendens til i de senere år. Aktivitetsudviklingen på FVU afspejler ikke nogen nævneværdig forventning til en aktivitets stigning på området, hvilket kan undre, da mange voksne stadig har et stort behov for at få løftet deres læse/skrivekompetencer, jf. PIACC undersøgelsen fra Forsøgs- og udviklingsmidler mv. i forbindelse med voksen-, efter- og videreuddannelse (med tilsagnsordning) Der er i perioden afsat 48,0 mio. kr./år til VEU-centrene. Der skal i 2016 tages stilling til udmøntning af midlerne fra 2017 og frem. Derudover er der afsat 10,0 mio.kr. i 2015 og 2016 til VEU-centrene. Ifm. Aftale om vækstpakke fra Derudover kan bevillingen anvendes til etablering af fjernundervisningstilbud inden for FVU, forsøg med FVU vedrørende mundtlige færdigheder i dansk særligt tilrettelagt for tosprogede (FVU tr.0), støtte for læsesvage mv. Se desuden ovenstående indledning s

15 Danskuddannelse På grund af flygtningesituationen i Europa afspejler niveauet for 2016 et opdateret aktivitetsskøn, mens niveauet for er en teknisk videreførelse af niveauet på asylområdet i Finansministeren tilkendegav ved fremlæggelsen af finanslovsforslaget, at aktiviteten på området ville blive justeret i forbindelse med den endelige fremlæggelse af det endelige forslag til finanslov i i november måned. Danskuddannelse til udlændinge under introduktionsforløbet I forbindelse med aftalen mellem regeringen og Enhedslisten om midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra maj 2013 blev den ordinære danskuddannelse i det 3 årige introduktionsforløb erstattet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning (introdansk) til udenlandske arbejdstagere, studerende og au pairs mv. Efter den arbejdsmarkedsrettet danskundervisning får kursisterne ret til at blive indplaceret på den 3 årige ordinære danskuddannelse med mulighed for at aflægge prøve. Som følge af aftalen mellem regeringen og enhedslisten forventes det, at den primære danskundervisning være arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, hvilket fremgår af nedenstående tabel: Mio.kr Arbejdsmarkedsrettet dansk Ordinær dansk for udlændinge under introduktionsforløbet 115,8 187,7 220,0 220,9 220,9 212,5 134,9 103,3 102,8 101, Forventet antal kursister/helårspersoner til arbejdsmarkedsrettet dansk Gennemsnitlig enhedsomkostning/ helårsperson (kr.)

16 Danskuddannelse til udlændinge under introduktionsprogrammet Ifølge integrationsloven skal nyankomne flygtninge og familiesammenførte have tilbudt et integrationsprogram af højst 3 år. Programmet består af danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationsloven. Ifølge Aftalen mellem regeringen og Enhedslisten fra maj 2013 er uddannelsesretten/danskuddannelsen udvidet fra 3 til 5 år. Mio. kr Ordinær dansk for udlændinge under integrationsprogrammet 420,5 574,6 717,4 753,8 725,9 Se desuden ovenstående indledning s

17 Folkeoplysning Med finanslovsforslaget omprioriterer den nye regering. Nogle områder får mere, andre betaler. I 2016 hører undervisnings, uddannelse og kultur, herunder folkeoplysning, til de områder der betaler. Konkret skal alle spare 2 procent om året i fire år. Det gælder f.eks. højskoler, efterskoler og produktionsskoler. Det gælder også den almene voksenundervisning, f.eks. FVU og ordblindeundervisning. Særligt hårdt rammes de frie fagskoler, som får skåret driftstaxameteret med 20 procent. Beskæftigelsesområdet Fokusering af arbejdsmarkedspolitikken mod virksomheder og job Regeringen frigør via tilpasninger et provenu på samlet ca. 0,5 mia. kr. i 2016, der kommer fra besparelser på et par områder: Effektivisering af den aktive indsats på kontanthjælpsområdet målrettet virksomhederne og mentorstøtte, målretning af SVU til fagnære fag, der er rettet mod konkrete jobfunktioner og jobområder Det er usikkert, hvorledes besparelserne via tilpasning og effektiviseringer præcist er fordelt, og hvad de enkelte initiativer konkret indeholder. Se desuden ovenstående indledning s