Tilvalgsordningen - retsakter, cases og argumenter STEM JA 3/12

Transkript

1 Tilvalgsordningen - retsakter, cases og argumenter STEM JA 3/12

2 Forord 03 5 argumenter og 3 myter 05 Tilvalgsordningen 06 Europol, Eurojust & PNR 10 Strafferetligt samarbejde Handelsretligt samarbejde Civilretligt samarbejde Nuværende danske parallelaftaler Retsakter og kommende samarbjder, som aftalepartierne ikke ønsker at tilføje En del af debatten, men ikke til afstemning 44

3 Forord Kære vælger Den 3. december 2015 skal vi til stemmeurnerne. Og vi skal alle træffe et vigtigt valg. Danmark har siden 1993 haft et såkaldt retsforbehold, som har betydet, at vi ikke automatisk har deltaget i EU-samarbejdet om de retlige og indre anliggender. Verden omkring os har imidlertid forandret sig og et bredt flertal i Folketinget har derfor besluttet, at den danske befolkning skal forholde sig til, om vi fremover automatisk skal være en del af det europæiske samarbejde om fx fælles bekæmpelse af kriminalitet, børneporno, menneskehandel og kriminalitet på nettet. Det handler også om at sikre, at dansk politi og den danske anklagemyndighed fortsat kan deltage i de vigtige samarbejder i både Europol og Eurojust. I Europabevægelsen bakker vi op den løsning, som et bredt politisk flertal i Folketinget foreslår, hvor vi automatisk bliver omfattet af dele af det fælles samarbejde medens andre dele fortsat vil kræve stillingtagen og opbakning fra et flertal i Folketinget fra sag til sag. Det gælder f.eks asyl- og immigrationspolitikken. For Europabevægelsen handler det om at sikre vores Fælles Tryghed i Danmark. Vi vil sammen med en lang række samarbejdspartnere, som også bakker om et JA den 3. december, besøge i alt 100 byer i Danmark, hvor vi sætter fokus på alle de fordele Danmark får med et JA. Det er vigtigt for os, at debatten bliver så god og så kvalificeret som muligt. Derfor har vi lavet dette papir, som både forklarer de forskellige dele af den nye tilvalgsordning med ord og eksempler og som tydeligt forklarer, hvorfor vi siger ja. Vi giver også modstanderne svar på tiltale, for deres argumenter skal ikke stå uimodsagt. Jeg har stor tillid til, at danskerne bruger deres sunde fornuft den 3. december og siger JA. Danskerne har senest ved afstemningen om patentet i 2014 vist, at de udmærket kan træffe kloge og pragmatiske valg på trods af modstanderpartiernes skræmmekampagner og dommedagsprofetier. Jeg sætter min lid til, at den fornuft også kommer til udtryk igen den 3. december. Europabevægelsen samler mennesker på tværs af partier, landsdele og holdninger i øvrigt. Vi er ikke altid enige om alt, men fælles for os er, at vi mener, at Danmark hører til i et stærkt fælles europæisk samarbejde og at vi bedst præger dette samarbejde ved at være med og ikke ved at vende det ryggen. Vi drøfter hvert eneste forslag og spørgsmål indgående og vores klare JA den 3. december er vel gennemtænkt. Den nye tilvalgsordning sikrer et trygt Danmark i fremtiden. Den sikrer, at vi kan samarbejde på tværs af grænserne i en verden, hvor kriminelle hverken har forbehold eller grænser. Så selvom det kan virke kompliceret, er det faktisk ret enkelt: Det handler om bekæmpelse af menneskehandel, børneporno og datakriminalitet. Det handler om bedre vilkår for virksomhederne. Det handler om bedre vilkår for politiet til at beskytte os mod grænseoverskridende kriminalitet. Det handler om fælles tryghed. Husk at stemme den 3. december og husk at stemme JA. Stine Bosse Formand for Europabevægelsen

4 04 Hvad indeholder dokumentet Vi har systematiseret dette dokument efter emner. Under hvert emne giver vi en overordnet beskrivelse af området. Vi beskriver cases og eksempler relateret til de enkelte emner, og afslutter hvert punkt med argumenter for tilvalgsordningen. Derudover supplerer vi med de mest gængse kritikpunkter, hvor vi giver svar på tiltale. Det er vores håb, at dokumentet kan bidrage til en hurtig og let forståelse af tilvalgsordningens delelementer, et overblik over argumentation for og imod og en mere oplyst debat om tilvalgsordningen. Vi gennemgår i hvert afsnit:: 1) Fakta 2) Cases og eksempler 3) Argumenter for at stemme ja 4) Svar på tiltale Til sidst i dokumentet vil de retsakter, som aftalepartierne har fravalgt blive gennemgået.

5 05 5 Argumenter og 3 Myter 5 Argumenter 1) Vi siger JA fordi tilvalgsordningen giver 25 fordele for Danmark. Vi siger ja til fælles kamp mod grænseoverskridende kriminalitet fx menneskehandel, børneporno, kriminalitet på nettet og terrorisme. Vi siger ja til fælles tryghed for virksomheder, lønmodtagere og familier. Vi siger ja til fælles tryghed. 2) Samarbejdet i Europol, Eurojust og PNR gør efterforskning af kriminelle hurtigere, nemmere og mere effektiv. Det er en stor fordel for ofrene for forbrydelsen og for samfundet. Derfor er det vigtig, at Danmark fortsat er med i Europol og Eurojust samt det kommende PNR-samarbejde. Det er vigtige værktøjer mod kriminalitet på tværs af EU s grænser. 3) Kriminalitet bliver stadig mere grænseoverskridende. Derfor er der behov for, at Danmark samarbejder med de 27 andre EU-lande om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Trafficking, børneporno, kriminalitet på nettet og markedsmisbrug bekæmpes bedst med en fælles europæisk indsats. 4) Et JA den 3. december giver danske virksomheder samme konkurrencevilkår som virksomheder i andre EU-lande. Tilvalgsordningen vil sikre, at danske virksomheder og lønmodtagere sikkert kan arbejde og handle med andre EU-lande, uden at frygte for at de mister deres penge, som de er berettiget til. 5) Et JA den 3. december sikrer familiens tryghed. Familietvister på tværs af EU s grænser løses bedst gennem fælles EU-regler. Det sikrer, at familier får den samme behandling af alle EU-medlemslandenes myndigheder. Svar på tiltale Myte 1: Vi kan få parallelaftaler i stedet for en tilvalgsordning Det ved vi ikke. Danmark har to gange fået et nej til ønske om parallelaftaler på områder, aftalepartierne ønsker at tilvælge med tilvalgsordningen. Tidligere forhandlinger om parallelaftaler har vist, at de kan være ganske omfattende og ofte langsommelige. Selv hvis forhandlingerne starter nu og er succesfulde, vil Danmark formentlig tidligst i 2021 igen kunne samarbejde med Europol, da det typisk tager 5-6 år at forhandle en parallelaftale på plads. Myte 2: Vi kan bare få en parallelaftale, som den Norge har Norge kan ikke sammenlignes med Danmark. Norge har et operationel samarbejde, og søger kun 2000 gange i Europols informationssystem (EIS) og det kan tag op imod 48 timer før de får informationen (i hastesager kan dette dog kun tag et par timer). Danmark kan søge direkte i informationssystemet. Det gjorde vi gange i Men det er ikke sikkert, at Danmark med en parallelaftale fremover kan søge direkte i informationssystemet. Myte 3: Det er bare en politisk aftale - vi kan ikke have tillid til, at politikerne ikke går længere end de lover Ja, det er en politisk aftale. Det er en helt almindelig praksis i dansk politik at indgå brede politiske aftaler. Vi har tradition for ikke at bryde politiske aftaler i Danmark. Vi må derfor have tillid til, at de danske politikere ikke bare løber fra deres løfter.

6 06 Tilvalgsordningen Afstemningen Den 3. december skal danskerne stemme om at omdanne det nuværende retsforbehold til en tilvalgsordning. Aftalepartierne, bestående af Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, Socialistisk Folkeparti og det Konservative Folkeparti, indgik i december 2014 en aftale om, at danskerne skal til en folkeafstemning om retsforbeholdet (senest i første kvartal af 2016). Aftalepartierne har besluttet, at danskerne skal stemme om at tilvælge i alt 22 retsakter samt Europol, Eurojust og PNR (europæisk system for registrering af flypassagerer). Vi skal til afstemning nu, fordi Europol i den nærmeste fremtid overgår fra et mellemstatsligt til overstatsligt samarbejde. Danmarks retsforbehold betyder, at Danmark dermed vil stå udenfor, da Danmark med retsforbeholdet kun kan deltage i mellemstatslige anliggender på det retlige område. Det retlige EU-samarbejde er siden 1999 gradvist blevet overstatsligt. Senest med Lissabontraktaten i Dette betyder i praksis, at når der kommer en revision af gældende lovgivning indenfor det retlige samarbejde - fx Europol - overgår det automatisk til overstatsligt samarbejde og dermed vil Danmark ikke kunne deltage i samarbejdet på det gældende område. De 48 retsakter, hvor Danmark tilvælger 22, som i dag er omfattet af retsforbeholdet, fordeler sig som følgende: Det strafferetlige og politimæssige samarbejde (13) Det civil-, handels-, og familieretlige samarbejde (16) Flerårige finansielle rammeprogrammer (3) Det asyl- og indvandringsretlige samarbejde (16) De 22 tilvalgte retsakter Strafferetlige (8) Direktivet om den europæiske efterforskningskendelse Direktivet om seksuelt misbrug af børn Menneskehandelsdirektivet Direktivet om den europæiske beskyttelsesordre og forordningen om den civilretlige beskyttelsesordre Cybercrimedirektivet Markedsmisbrugsdirektivet Direktivet om falskmøntneri Handelsretlige (10) Bevisoptagelsesforordningen Konkursforordningen Betalingspåkravsprocedureforordningen Småkravsforordningen Forordningen om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument Mæglingsdirektivet Rom I-forordningen Rom II-forordningen Forordningen om bilaterale aftaler om lovvalg Kontosikringsforordningen Civilretlige (4) Arveretsforordningen Forordningen om bilaterale familieretlige aftaler Bruxelles IIa-forordningen Underholdspligtsforordningen

7 07 Det stemmer vi om Vi stemmer om 25 konkrete fordele for Danmark: 22 retsakter, Europol, Eurojust og PNR (Registrering af flypassagerer). Fordele, der giver bedre vilkår for virksomheder, for kærlighed på tværs af grænser og for bekæmpelse af kriminalitet så som trafficking, børneporno og kriminalitet på nettet. Det handler om bedre vilkår for politiet til at beskytte os mod grænseoverskridende kriminalitet. Det Folketinget fortsat bestemmer I alt har aftalepartierne fravalgt 10 retsakter samt hele asyl- og indvandringsområdet. Aftalepartierne har besluttet, at det asyl- og indvandringsretslige samarbejde samt de tre flerårige finansielle rammeprogrammer ikke indgår i tilvalgsordningen. Derudover har aftalepartierne fravalgt syv retsakter indenfor det strafferetlige og politimæssige samarbejde og civil-, handels-, og familieretlige samarbejde. Tilvalgsordningen Med tilvalgsordningen vil Folketinget fremadrettet beslutte, hvilke dele af det retlige samarbejde, Danmark skal tiltræde. Altså hvilke specifikke retsakter, Danmark skal tilslutte sig eller fravælge. Aftalepartierne er enige om, at der ikke i den kommende valgperiode kan ske tilvalg af eksisterende forbeholdsbelagte retsakter, som de ikke forud for folkeafstemningen har tilkendegivet at ville søge tilvalgt. Såfremt aftalepartierne senere måtte ønske at tilvælge sådanne retsakter, kan det kun ske ved enighed blandt aftalepartierne eller ved, at det annonceres forud for et folketingsvalg. Samtidig har samtlige aftalepartier vetoret på asyl- og indvandringsområdet. Det betyder, at hvert enkelt parti kan modsætte sig, at Danmark skal indgå i fælles asyl- og indvandringspolitik. Danmark deltager i dag i Schengen-samarbejdet, som på nuværende tidspunkt er et EU-samarbejde på overstatsligt niveau. En særlig teknikalitet har gjort det muligt for Danmark at forblive tilknyttet på alle de Schengen-retsakter, der er vedtaget siden 1999 på mellemstatsligt niveau. Tilvalgsordningen medfører alene den ændring, at der fremover bliver tale om et egentligt tilvalg af de pågældende Schengen-retsakter. Det betyder, at Danmark fremover vil deltage fuldt ud på lige fod med de øvrige EU-medlemsstater i Schengen-samarbejdet. Vi har stadig mulighed for at gennemføre grænsekontrol, så længe det er stikprøvekontrol og ikke systematisk politikontrol. Folketinget har følgende muligheder, hver gang der kommer forslag til ny lovgivning: Danmark kan tilslutte sig på forslagsstadiet og dermed deltage aktivt i forhandlingerne. Danmark har en tidsfrist på tre måneder. Det er en bindende tilslutning, hvorfor Danmark ikke kan vælge retsakten fra, hvis man er uenig i, hvordan det endelige resultat ser ud. Danmark kan tilslutte sig efter retsakten er vedtaget. Dermed deltager Danmark dog ikke i forhandlingerne. Danmark kan tilslutte sig på hvilket som helst tidspunkt efter vedtagelsen dvs. at Danmark også kan vente at se, hvordan retsakten udmønter sig i praksis. Danmark kan helt fravælge retsakten.

8 08 Argumentation (tilvalgsordningen) Danskerne skal stemme JA til tilvalgsordningen fordi Vi siger JA fordi tilvalgsordningen giver 25 fordele for Danmark. Vi siger ja til fælles kamp mod grænseoverskridende kriminalitet fx trafficking, børneporno, kriminalitet på nettet og terrorisme. Vi siger ja til fælles tryghed for virksomheder, lønmodtagere og familier. Vi siger ja til fælles tryghed. Et JA den 3. december gør det tryggere at være dansker, sværere at være kriminel og lettere at være virksomhed. Europol og Eurojust giver de danske politi- og anklagemyndigheder de bedste muligheder for, at efterforske og dømme udenlandske kriminelle. Familietvister på tværs af EU s grænser vil blive nemmere at behandle. Danske virksomheder vil få de bedste forudsætninger for at drive virksomhed i EU. Et JA den 3. december betyder at Danmark kun tilvælger de retsakter, som giver konkrete fordele for Danmark. Det vil være Folketinget som i fremtiden beslutter fra sag til sag, hvilke retsakter Danmark skal være en del af, og hvilke Danmark skal fravælge. Danmark er ikke automatisk bundet af nye retsakter eller ændringer af tilvalgte retsakter. Danmark kan med et JA den 3. december være med til at påvirke EU-lovgivningen i fremtiden. Når man er med til at træffe beslutningerne, får man indflydelse på dem. Et JA den 3. december er et stærkt signal til de andre EU-lande om, at Danmark vælger aktivt at være en del af EU og fællesskabet. Svar på tiltale Det er en glidebane politikerne vil bare snige mere EU ind af bagvejen Et JA den 3. december handler ikke om et ja til mere EU. Det handler om, at et ja er den eneste sikre måde at bevare Danmark i Europol og Eurojust. Et JA den 3. december er ikke begyndelsen på en glidebane. Danmark bestemmer selv, hvilken kommende lovgivning på retsområdet, vi skal være med i. Hvis der skulle komme ændringer til de tilvalgte retsakter har Folketinget tre muligheder. 1) Danmark kan tilslutte sig på forslagsstadiet og dermed deltage aktivt i forhandlingerne. Danmark er så også bundet af ændringen. 2) Danmark kan tilslutte sig efter retsakten er vedtaget. Dermed deltager Danmark dog ikke i forhandlingerne. 3) Danmark kan helt fravælge retsakten. Et JA den 3. december er ikke begyndelsen på en glidebane. Aftalepartierne er enige om, at der ikke i den kommende valgperiode kan ske tilvalg af eksisterende retsakter, som aftalepartierne ikke forud for folkeafstemningen har tilkendegivet at ville søge tilvalgt. Såfremt aftalepartierne senere måtte ønske at tilvælge sådanne retsakter, kan det kun ske ved enighed blandt aftalepartierne, eller ved at det annonceres forud for et folketingsvalg.

9 09 Vi afgiver suverænitet Ja, det er derfor vi skal til folkeafstemning. Justitsministeriet har vurderet at tilvalgsordningen, som den vi skal stemme, betyder at Danmark afgiver suverænitet, derfor skal danskerne til folkeafstemning den 3. december, da tilvalgsordningen falder ind under grundlovens 20. Tilvalgsordningen betyder ikke, at Danmark mister retten til at føre retspolitik. Folketinget vil nemlig kunne tilvælge de retsakter, som giver konkrete fordele for Danmark. Derudover vil Folketinget stadig kunne lovgive på retsområdet, så længe det ikke er i strid med den tilvalgte EU-lovgivning. Vi kan få parallelaftaler i stedet for en tilvalgsordning Det ved vi ikke. Tidligere forhandlinger om parallelaftaler har vist, at de kan være ganske omfattende og ofte langsommelige. Selv hvis forhandlingerne starter nu og er succesfulde, vil Danmark formentlig tidligst i 2021 igen kunne samarbejde med Europol, da det typisk tager 5-6 år at forhandle en parallelaftale på plads. Det ved vi ikke. Der er ingen garantier for, at de 27 andre EU-lande vil give Danmark parallelaftaler. Parallelaftaler indgås nemlig kun, hvis det er i EU s interesse og som en overgangsfase. Det ved vi ikke. Danmark har to gange fået et nej til ønske om parallelaftaler på områder, aftalepartierne ønsker at tilvælge med tilvalgsordningen - nemlig Bruxelles IIa-forordningen og konkursforordningen. Det er derfor usikkert om Danmark kan få de parallelaftaler på retsområdet, som man måtte ønske sig. Det ved vi ikke. Forhandlinger om parallelaftaler er en meget langsommelig proces - og helt uden garanti for et resultat. Danmark skal først anmode om en aftale. Dernæst skal anmodningen igennem Europa-Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet. En parallelaftale skal derfor igennem mange EU-institutioner og forhandlinger, før Danmark kan få den ønskede parallelaftale. Det er usikkert hvorvidt at Europa-Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet vil give Danmark parallelaftaler. Siden Lissabontraktaten (2009) har Danmark ikke fået nye parallelaftaler. Det er bare en politisk aftale - vi kan ikke have tillid til, at politikerne ikke går længere end de lover I Danmark har vi et repræsentativt demokrati, og alt hvad der besluttes i Danmark er baseret på et flertal i Folketinget. Ja, det er en politisk aftale. Det er en helt almindelig praksis i dansk politik at indgå brede politiske aftaler. Vi har tradition for ikke at bryde politiske aftaler Danmark. Vi må derfor have tillid til at de danske politikkere ikke bare løber fra deres løfter. Når Danmark skal tilvælge nye retsakter, skal det ske med et flertal i Folketinget. På asyl- og indvandringsområdet har aftalepartierne i øvrigt vetoret, så alle skal være enige og det skal annonceres forud for at folketingsvalg, så vælgerne selv kan tage stilling.

10 10 Eksisterende, forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ønsker at tilvælge: Europol Indtil videre har Danmark, på trods af retsforbeholdet, kunnet deltage i det fælles politifællesskab Europol. Vi skal til afstemning nu, fordi Europol i den nærmeste fremtid overgår fra et mellemstatsligt til overstatsligt samarbejde. Danmarks retsforbehold betyder, at Danmark dermed vil stå udenfor, da Danmark med retsforbeholdet kun kan deltage i mellemstatslige anliggender på det retlige område. Europol blev indført med Maastrichttraktaten i 1992, hvor medlemslandende besluttede, at de nationale politimyndigheder skulle samarbejde om at stoppe terrorisme, narkosmugling og international kriminalitet. Europol blev i 1998 et selvstændigt agentur med hjemsted i Haag. Siden har Europol fået flere arbejdsopgaver. Overordnet arbejder Europol med to hovedområder: 1) Bistand til efterforskninger 2) Udveksling af data Hvad laver Europol? Støtter og styrker medlemsstaternes indsats og samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, terrorisme og andre former for grov kriminalitet, der berører alle medlemsstater. Tilbyder ekspertise og teknisk bistand til efterforskninger og operationer i EU. Kan anmode medlemsstaterne om at iværksætte konkrete efterforskninger. Europol kan dog ikke selv starte efterforskninger, da samarbejdet ikke har udøvende magt. Indsamler i et register oplysninger fra nationale myndigheder om kriminelle, som medlemsstaterne kan søge i. Europols operationelle center er knudepunktet for udveksling af data mellem Europol, medlemsstaterne og tredjeparter (lande uden for EU). En af de store fordele ved Europol er, at forbindelsesofficerer (politifolk fra alle EU-lande), sidder i samme bygning dør om dør i Haag. På den måde kan de hurtigt og effektivt koordinere og bruge hinandens ekspertise. De danske udsendinge til Europol kommer fra Rigspolitiet. Det er Ministerrådet for retlige og indre anliggendre, som er ansvarlig for kontrollen og vejledningen af Europol. Derudover har man udvidet Europa- Parlamentets kontrol med Europol, ved at give dem indflydelse på Europols årlige budget. Særligt fokusområde: Kriminalitet på nettet Europol har oprettet European Cybercrime Centre (EC3), som har til formål at styrke medlemsstaternes efterforskning af kriminalitet på nettet. EC3 har særlig fokus på: Berigelseskriminalitet, som er en type af kriminalitet, der omhandler penge, ejendele og ejendomme. Kriminalitet på nettet, der skader individer fx børneporno. Cyberangreb, som kan skade medlemsstaternes infrastruktur. Hvordan arbejder Europol? Europol foretager undersøgelser samt udarbejder rapporter til støtte for medlemsstaterne om fx terrorvurderinger, kriminelle netværk og hvidvaskning af penge. I perioder kan Europol oprette et efterforskningshold, kaldet Joint Investigation Team (JIT), i samarbejde med to eller flere EU-lande med et specifikt formål. Det kunne fx være, at Danmark og Tyskland fik Europol til at oprette en JIT for at efterforske et kriminelt narkosmuglingsnetværk for på den måde, at komme netværket til livs. Medlemslandene sender oplysninger om kriminelle til Europol, som derefter

11 11 lagres og behandles. Medlemslandene kan efterfølgende søge i Europols informationssystem (EIS), hvor de kan undersøge, hvorvidt en person tidligere har været dømt eller er mistænkt i et andet EUland. Hvorfor tilvælger aftalepartierne Europol Danmark bruger, på lige fod med de andre medlemslande, Europol til at efterforske grænseoverskridende kriminalitet. Danmark er et af de lande i Europol, der anvender Europols informationssystem fleste gange. Hvis Danmark ikke er fuldt medlem af Europol, vil Danmark ikke have adgang til informationssystem, som vi har nu. I 2013 udvekslede Danmark meddelelser via SIENA (Secure Information Exchange Network Application), som er et værktøj til at dele operationelle og strategiske oplysninger og efterretninger mellem Europol, medlemsstaterne og lande og myndigheder uden for EU. Når Europol overgår til overstatsligt samarbejde vil Danmark også stå uden for Europols styrelsesråd, som fastlægger Europols fremtidige fokuspunkter. Danmark har tidligere fået rockerkriminalitet højt på listen. Selv hvis Danmark kan få en parallelaftale, kan Danmark ikke fortsat deltage i styrelsesrådet eller søge i Europols informationssystem optimalt, der da vil være et begrænset adgang. I 2014 foretog dansk politi søgninger i Europols informationssystem, svarende til 195 søgninger på daglig basis. Danmark står for ca. 19 % af alle landes samtlige søgninger i Europols informationssystem. CASE: Den etbenede bombemand I 2010 blev Lors Doukaiev, også kaldet den étbenede bombemand, anholdt i H.C. Ørestedsparken i København. Formentlig ved en fejl havde han sprængt en bombe på Hotel Jørgensen. Bomben var rettet mod Jyllands-Posten pga. Muhammed-tegningerne. Det danske politi brugte i efterforskningen Europol til at finde ud af, hvem den ukendte mand var. Europol videredistribuerede billeder og videooptagelser af den ukendte mand samt gjorde hans DNA-profil tilgængelig for de nationale politienheder. Kilde: Europabevægelsen CASE: PH-lampen Louis Poulsen Samarbejdet i Europol har også betydning for danske virksomheder. Eksempelvis i forbindelse med at kriminelle organisationer piratkopierer deres produkter. Dette gælder eksempelvis for den danske producent af PH-lampen Louis Poulsen, som udtaler: Den danske deltagelse i Europol er helt afgørende for os, hvis vi skal hamle op med de kriminelle organisationer, der bliver mere og mere sofistikerede. Vi oplever, at kriminaliteten i ni ud af ti tilfælde foregår på tværs af grænserne. Corporate IPR Manager i Louis Poulsen, Erik Lindevang Madsen. Kilde:

12 12 Eksisterende, forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ønsker at tilvælge: Eurojust Eurojust er det europæiske samarbejde mellem nationale anklagemyndigheder. På nuværende tidspunkt foregår der en reformproces af Eurojust, hvor man erstatter det nuværende Eurojustsamarbejde med et EU-Agentur. Det betyder, at Eurojust overgår fra et mellemstatsligt til et overstatsligt samarbejde. Derfor vil Danmark i fremtiden stå uden for Eurojust pga. retsforbeholdet. Eurojust blev dannet i 2002 med henblik på at fremme og forbedre koordineringen og samarbejdet mellem de nationale myndigheder i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet i EU. Samarbejdet har i dag 28 medlemmer - ét fra hvert EU-land. Medlemmerne er udsendt af de enkelte landes retssystemer og er erfarne offentlige anklagere, dommere eller polititjenestemænd med tilsvarende beføjelser. Eurojusts vision er at være den centrale aktør og videnscenter for effektivt at styrke indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet i EU. Hvad laver Eurojust? Formålet med Eurojust er at bekæmpe alvorlig grænseoverskridende kriminalitet gennem koordinering, informationsudveksling, strategiudveksling og efterforskningssamarbejde mellem anklagemyndighederne i de EU-lande, der er involveret i en konkret sag. Hvordan arbejder Eurojust? Eurojust behandler ca sager om året. I konkrete sager kan Eurojust også støtte oprettelsen af fælles efterforskningshold med deltagelse fra flere EU-lande. Der afholdes desuden ca. 140 koordineringsmøder om året med deltagelse af dommere, anklagere og efterforskere fra medlemsstaterne, og efter behov også fra tredjelande. Ved disse møder afklares spørgsmål om sagsbehandlingen, og der planlægges operationelle aktioner som fx samtidige anholdelser og ransagninger. Hvorfor tilvælger aftalepartierne Eurojust? Ligesom Europol er Eurojust et vigtig instrument til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Modsat Europol har Eurojust ikke databaser, som medlemslandene kan søge i. Eurojust er et samarbejde, der skal sikre, at anklagemyndighedernes efterforskninger af grænseoverskridende karakter sker hurtigere og nemmere. Danmark var i 2012 en del af 100 Eurojust-sager samt 14 koordineringsmøder. Siden 2008 har Danmark deltaget i 11 fælles efterforskningshold, der har omhandlet bl.a. korruption, røverier, tyverier af luksusbiler, terrorisme, narkokriminalitet, bedrageri og menneskesmugling. Eurojusts opgave er at øge effektiviteten, når medlemsstaternes myndigheder efterforsker og retsforfølger grænseoverskridende kriminalitet og få bragt lovovertrædere for retten hurtigt og effektivt.

13 13 CASE: Operation BlackShades BlackShades var en global kriminel organisation, der udviklede og solgte skadelig software (også kaldet malware), som inficerede købernes computer, hvorved det var muligt at fjernestyre eller helt overtage styringen af de inficerede computere. I Holland blev malwaren fx brugt til at tage nøgenbilleder af kvinder og piger med deres egne computeres webcams. Efterforskningen i Europa blev igangsat af Holland, der havde været i kontakt med FBI og det amerikanske justitsministerium, som også var i gang med deres egen efterforskning af organisationen. Mens de amerikanske myndigheder havde intentionen om at tage BlackShades servere ned, ville de ikke jage udenlandske personer. Eurojust hjalp de involverede medlemsstater ved at give statusoverblik over efterforskningerne i hver stat og give juridisk støtte. Repræsentanter fra Europol og FBI var til stede ved koordineringscentret, der blev oprettet af Eurojust. Europol bidrog med real-time analytisk bistand. Lande, der støttede aktionerne var Danmark, Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Finland, Australien, Estland, Italien, Kroatien, USA, Canada, Chile, Schweiz og Moldova. Efterforskningen mundede ud i en fælles aktion i maj Aktionen var koordineret af Eurojust, med støtte fra Europol. Der blev ransaget 359 huse verden over, og 97 personer blev arresteret. Hele aktionen tog to dage. Der blev beslaglagt store mængder bevismaterialer i form af 1100 dataopbevaringsenheder (computere, mobiltelefoner, eksterne harddiske og USB-stik etc.). Derudover blev store mængder af kontanter, ulovlige våben- og narkotika også beslaglagt. Myndighederne havde også held til at beslaglægge domænet for BlackShades websted.

14 14 Eksisterende, forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ønsker at tilvælge: PNR Hvorfor skal vi stemme om PNR? Registrering af flypassagerer - PNR (passenger name record) - er et system som EU-landene er ved at oprette med det formål at afdække terrorister og organiserede kriminelles rejsemønstre. I 2011 beluttede man i EU at oprette PNR for nemmere at kunne efterforske terror og grænseoverskridende kriminalitet. Hvad skal PNR bruges til? PNR skal bruges til at indsamle oplysninger om flypassagerer, såsom rejsedatoer, rejseplaner, billetinformationer, kontaktoplysninger, rejsebureauer, betalingsmidler, sædenumre og bagage. Indsamling af flypassageres data har været brugt manuelt i omkring 60 år af told- og politimyndigheder verden over. Den teknologiske udvikling har gjort det muligt at bruge flypassageres data mere systematisk til efterforskningsmæssige formål. Hvordan arbejder myndighederne med PNR Myndighederne i de EU-lande, der behandler flypassageres data, skal anonymisere disse data en måned efter flyvningen og de må ikke beholde dataene i mere end fem år af hensyn til retssikkerheden. Medlemsstaterne er forpligtede til at etablere et nationalt såkaldt PNR-kontor med ansvar for håndtering og beskyttelse af flypassageres data. Dansk politi eller efterretningstjenesten kan søge i PNR-databasen, for at afdække mulige terrorister og organiserede kriminelle. Hvorfor tilvælger aftalepartierne PNR De fleste EU-lande, herunder Danmark, bruger allerede flypassageres data til at forebygge, efterforske og retsforfølge terrorister og kriminelle. Men det gøres stadig meget usystematisk, og flypassageres data er i dag ikke reguleret på EU-niveau. Det nye PNR-samarbejde vil systematisere behandlingen flypassageres data, og derved gøre det nemmere for politimyndigheder, herunder dansk politi, at følge terrorister og organiserede kriminelle.

15 15 Argumentation (Europol, Eurojust og PNR) Danskerne skal stemme JA til tilvalgsordningen fordi Samarbejdet i Europol, Eurojust og PNR gør efterforskning af kriminelle hurtigere, nemmere og mere effektiv. Det er en stor fordel for ofrene for forbrydelser og for samfundet. Derfor er det vigtigt, at Danmark fortsat er med i Europol og Eurojust samt det kommende PNR-samarbejde. Det er vigtige værktøjer mod kriminalitet på tværs af EU s grænser. Et JA den 3. december er et ja til samarbejde på tværs af grænser mellem politi og anklagemyndigheder. Det er det mest effektive måde at stoppe grænseoverskridende kriminalitet på. Et JA den 3. december giver det danske politi de bedste muligheder for at beskytte danskerne mod udenlandske kriminelle gennem Europol samarbejdet. Et JA den 3. december giver den danske anklagemyndighed de bedste muligheder for at dømme udenlandske kriminelle gennem Eurojust. Et JA den 3. december giver dansk politi og efterretningstjenesten de bedste muligheder for at spore terrorister og organiseret kriminelle personer gennem PNR. Et JA den 3. december giver Danmark fuld adgang til Europols og Eurojusts ressourcer, som bruges til at kunne bekæmpe kriminalitet hurtigt og effektivt. Et JA den 3. december giver Danmark indflydelse på, hvor Europol, Eurojust og PNR ligger deres fokus. Danmark har fx haft indflydelse igennem Europols Styrelsesråd, der udstikker retningslinjer for Europol i fremtiden, og fået rockerkriminalitet højt på Europols prioritetsliste. Svar på tiltale Vi kan bare få parallelaftaler på Europol, Eurojust og PNR Det ved vi ikke. Tidligere forhandlinger om parallelaftaler har vist, at de kan være ganske omfattende og ofte langsommelige. Selv hvis forhandlingerne starter nu og er succesfulde, vil Danmark formentlig tidligst i 2021 igen kunne samarbejde med Europol, da det typisk tager 5-6 år at forhandle en parallelaftale på plads. Det ved vi ikke. Der er ingen garantier for, at de 27 andre EU-lande vil give Danmark parallelaftaler. Parallelaftaler indgås nemlig kun, hvis det er i EU s interesse og som en overgangsfase. Det ved vi ikke. Danmark har to gange fået et nej til ønske om parallelaftaler på områder, aftalepartierne ønsker at tilvælge med tilvalgsordningen - nemlig Bruxelles IIa-forordningen og konkursforordningen. Det er derfor usikkert om Danmark kan få de parallelaftaler på retsområdet, som man måtte ønske sig. Det ved vi ikke. Forhandlinger om parallelaftaler er en meget langsommelig proces - og helt uden garanti for et resultat. Danmark skal først anmode om en aftale. Dernæst skal anmodningen igennem Europa- Kommissionen, Ministerrådet og Europa- Parlamentet. Siden Lissabontraktaten (2009) har Danmark ikke fået nye parallelaftaler og det er højst usikkert at Danmark i fremtiden kan få de ønskede parallelaftaler. Det ved vi ikke. Men under alle omstændigheder er en parallelaftale om Europol ikke nok. Det handler også om de 24 andre konkrete fordele, der gør det tryggere at være dansker, sværere at være kriminel og lettere at være virksomhed.

16 16 En parallelaftale om Europol giver de samme muligheder, som en tilvalgsordning En parallelaftale giver ikke de samme muligheder som en tilvalgsordning. Med en parallelaftale er det ikke sikkert, Danmark kan få direkte adgang til al informationsudveksling og alle søgesystemer (EIS og SIENA) hos Europol. Det vil kunne betyde at Danmark ikke kan anvende Europols informationssøgningssystem, som vi hid til har gjort. Danmark står for ca. 19 % af alle landes samtlige søgninger i Europols informationssystem. Med en parallelaftale vil Danmark ikke få stemmeret i Europols Styrelsesråd, som udstikker samarbejdets retningslinjer og hvor Danmark fx tidligere har fået rockerkriminalitet højt op på dagsordenen. Selv med en parallelaftale om Europol vil Danmark ikke være omfattet af Eurojust og PNR (registrering af fly-passageroplysninger) og de andre 22 retsakter. Den danske regering har taget Europol som gidsel - de kunne bare lave en parallelaftale, for man har siden 2009 vidst, man ville ryge ud Europols informationssystem (EIS) og det kan tag op imod 48 timer før de får informationen (i hastesager kan dette dog kun tag et par timer). Danmark kan søge direkte i informationssystemet. Det gjorde vi gange i Men det er ikke sikkert, at Danmark med en parallelaftale fremover kan søge direkte i informationssystemet. Danmark står for ca. 19 % af alle landes samtlige søgninger i Europols informationssystem. Europol er ikke nødvendigt, når vi har Interpol Jo, Europol er nødvendigt. Interpol og Europol er ikke det samme. Det er to forskellige organisationer, der hver giver forskellige former for støtte til deres medlemslande. Fx kan Interpol ikke hjælpe politiske, militære, religiøse eller racerelaterede efterforskninger. Jo, Europol er nødvendigt. Europol er både et politi- og opklaringssamarbejde indenfor EU. Politiet kan benytte sig af redskaber og arbejdsmetoder, som gør det nemmere at udføre deres arbejde på tværs af grænserne. Den danske regering har ikke taget Europol som gidsel, for man kan ikke få en parallelaftale om Europol før de nye regler om Europol er vedtaget. Dermed har Danmark ikke kunne indlede forhandlinger om en parallelaftale, selv hvis det var det, regeringen ønskede. De nye regler om Europol forventes færdige om et år. Vi kan bare få en parallelaftale, som den Norge har Norge kan ikke sammenlignes med Danmark. Norge har et operationel samarbejde, og søger kun 2000 gange i

17 17 Eksisterende, forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ønsker at tilvælge: Strafferetlige samarbejde Lissabontraktaten har medført, at alle retsakter på det strafferetlige område er overgået til overstatsligt niveau. Det indebærer, at Danmark ikke kan deltage på grund af retsforbeholdet. Danmark har således ikke kunnet deltage i alle nye retsakter, der er vedtaget på området siden Lissabontraktatens trådte i kraft. En gruppe af retsakter under det strafferelige samarbejde bygger på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser. Det indebærer at afgørelser, som er truffet i Danmark skal anerkendes i en anden medlemsstat og fuldbyrdes dér, ligesom afgørelser truffet i en anden medlemsstat skal anerkendes i Danmark og fuldbyrdes her. Fx omfatter samarbejdet den såkaldte efterforskningskendelse, som er et fælles europæisk system for indsamling og fremskaffelse af bevismaterialer i straffesager på tværs af grænserne. En anden gruppe af retsakter under det strafferetlige samarbejde medfører, at der på områder med grænseoverskridende kriminalitet af særlig grov karakter, er fælles minimumsregler for, hvad der skal anses som strafbare handlinger samt straffene herfor. I denne gruppe er der tale om menneskehandel, seksuelt misbrug af børn og kriminalitet på nettet. Kort om det strafferetlige samarbjde: Fælles minimumsregler på EU-plan sigter mod samlet at sikre en bedre bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Et dansk tilvalg af disse retsakter (det strafferetlige samarbejde) medfører, at Danmark skal have samme miniumsregler som resten af EU med hensyn til afgrænsningen af de strafbare handlinger og de strafferetlige sanktioner herfor. Da der er tale om minimumsharmonisering, er der ikke noget til hinder for, at Danmark vælger at kriminalisere de pågældende handlinger i videre omfang end direktivet kræver. På samme måde kan Danmark vælge at fastsætte eller opretholde højere stafferammer end dem, der følger direktiverne. Kilde: Justitsministeriet, Samarbejdet om retlige og indre anliggender

18 18 Direktivet om den europæiske efterforskningskendelse Med direktivet har EU skabt et samlet system til indsamling og fremskaffelse af bevismaterialer i straffesager på tværs af grænserne. Hensigten med direktivet er at styrke det strafferetlige samarbejde mellem medlemsstaterne dvs. det vil blive nemmere for Danmark at efterforske og dømme kriminelle, som arbejder på tværs af grænserne. Storbritannien har tilvalgt direktivet. Irland har fravalgt det. TÆNKT EKSEMPEL De danske myndigheder har i en straffesag brug for at afhøre et vidne, som har indsigt i en dansk retssag. Personen befinder sig i Frankrig, så de danske myndigheder udsteder en europæisk efterforskningskendelse og sender den til de relevante franske myndigheder, hvorefter de franske myndigheder skal afhøre vidnet og sende afhøringen til de danske myndigheder. I direktivet er der en tidsfrist for, hvor lang tid myndighederne har til at afhøre personer og fremskaffe bevismateriale. Kilde: Europabevægelsen Direktivet om seksuelt misbrug af børn Direktivet har til formål at bekæmpe seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. Direktivet ensretter lovgivningen på tværs af EU og fastsætter minimumsregler for, hvornår noget kriminaliseres som seksuelt misbrug af børn, og hvad strafferammen skal være. Derudover indføres der også regler for at forbedre forebyggelsen af seksuelt misbrug af børn og beskyttelse af ofre. Direktivets regler svarer i vid udstrækning til reglerne i Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug, som Danmark har tiltrådt. Da direktivet indeholder såkaldte minimumsregler, kan Danmark stadig vælge at kriminalisere seksuelt misbrug af børn i videre omfang end direktivet kræver. På samme måde kan Danmark vælge at fastsætte højere straframmer end dem, direktivet fastsætter. TÆNKT EKSEMPEL En person, som har samleje med et barn under den seksuelle lavalder, skal efter direktivet kunne straffes med mindst 5 års fængsel. Det betyder, at uanset om krænkeren er fra Polen eller Portugal, så er der en minimumsstraf, så man ikke bare kan seksuelt misbruge børn i et land, som har lavere straffe eller hvor det ikke er kriminelt. Efter direktivet er det overladt til hver medlemsstat, at fastsætte den seksuelle lavalder. I Danmark er den seksuelle lavalder 15 år. Den kan dog varrigere en smule i resten af EU. I England er den 16 år, hvor den i Tyskland er 14 år. Kilde: Europabevægelsen Både Storbritannien og Irland har tilvalgt direktivet.

19 19 Menneskehandelsdirektivet Direktivet har til formål at forhindre menneskehandel. Med de samme regler på tværs af EU bliver det lettere at arbejde sammen for at forhindre, at mennesker bliver solgt og købt; primært til prostitution. Direktivet indeholder minimumsregler for, hvilke handlinger vedrørende menneskehandel, der skal være strafbare og straffene herfor. Direktivet forbedrer forebyggelsen og bekæmpelsen af menneskehandel, samt yder beskyttelse til ofrene. Direktivet fastsætter fælles regler og straffe for menneskehandel. Det vil derfor blive nemmere for de danske myndigheder at samarbejde med de andre EU-lande på dette område. CASE: Kvinden fra Rumænien En kvinde fra Rumænien bliver tilbudt arbejde på en tyrkisk restaurant i København. Hendes flybillet og de nødvendige dokumenter bliver betalt af en kvinde, der bor i Danmark. Da den rumænske kvinde kommer til Danmark bliver hendes pas inddraget, og hun bliver tvunget til udnyttelse og prostitution. Kvinden fra Rumænien bliver konstant overvåget, både hjemme og på gaden, og hun skal bede om tilladelse til alt. Derudover bliver hun konstant brutalt tæsket. Alle de penge, hun tjener på prostitution, skal desuden afleveres til alfonsen. Hun ender med at flygte og henvender sig til politiet. Kilde: KFUKs Sociale Arbejde Både Storbritannien og Irland har tilvalgt direktivet. Direktivet om den europæiske beskyttelsesordre og forordningen om den civilretlige beskyttelsesordre Både direktivet og forordningen har til formål at sikre at en beskyttelsesforanstaltning (fx et polititilhold), der er truffet i et medlemsland, anerkendes af et andet medlemsland, hvis den beskyttede person befinder sig der. Ligeledes vil Danmark skulle anerkende beskyttelsesforanstaltninger udstedt i andre medlemslande, hvis den beskyttede person befinder sig i Danmark. Storbritannien har tilvalgt direktivet. Irland har fravalgt direktivet. TÆNKT EKSEMPEL En sønderjysk kvinde arbejder i Tyskland. Hun har en stalker, som har fået et polititilhold i Danmark, så han ikke må befinde sig indenfor en vis afstand af kvinden eller kontakte hende. Indtil videre gælder disse regler ikke i andre EU-lande. Når kvinden tager på arbejde i Tyskland, ville det ikke være noget problem for stalkeren at tage ned til kvindens arbejde og chikanerer hende. Direktivet og forordningen ville medføre, at den danske kvinde kunne tage sit polititilhold med til alle EU-lande - også med på arbejde i Tyskland. Kilde: Europabevægelsen Både Storbritannien og Irland har tilvalgt forordningen.

20 20 Cybercrimedirektivet Direktivet har til formål at forebygge cybercrime (kriminalitet på nettet) det kan fx være hacking, krænkelse af ophavsret, krænkelse af privatlivets fred og videregivelse af fortrolige oplysninger. Direktivet fastsætter minimumsregler for kriminalitet på nettet - altså hvad der skal være strafbart, og hvad strafferammen skal være. Direktivet fremmer og forbedrer forebyggelsen mod kriminalitet på nettet for medlemsstaterne. Danmark har allerede valgt at gennemføre det meste af direktivet i dansk lovgivning. Både Storbritannien og Irland har tilvalgt direktivet. TÆNKT EKSEMPEL To unge mænd fra henholdsvis Danmark og Tyskland vil skade det danske sundhedssystem. De har besluttet sig for at lægge hele sundhedsvæsenets IT-system ned, og vil ydermere stjæle personlige sundhedsoplysninger fra danske borgere. De to unge mænd formår at lægge sundhedsvæsenets hjemmeside ned, dog uden at stjæle oplysningerne. Efterfølgende sætter det danske politi, i samarbejde med Europol og det tyske politi, en efterforskning i gang. Begge de unge mænd bliver anholdt og dømt, for at yde IThærværk. Efter direktivet vil et sådant hærværk skulle straffes efter en fælles europæisk minimumstandard, ligegyldigt, hvilket land bagmanden befandt sig i. Kilde: Europabevægelsen Markedsmisbrugsdirektivet Direktivet har til formål at styrke integriteten af de finansielle markeder i EU, samt forbedre investorbeskyttelsen og tilliden til markederne. Det fastlægger, hvilke handlinger vedrørende markedsmisbrug, der er strafbare og straffene herfor. Direktivet giver mulighed for gensidig bistand mellem EU-landene til retsforfølgelse af lovovertrædelser ved grænseoverskridende aktiviteter. Dansk lovgivning er i vidt omfang allerede i overensstemmelse med direktivet. TÆNKT EKSEMPEL En direktør for et firma fortæller en ven, at han skal sælge sine aktiver i selv samme firma, da det var ved at gå konkurs. Samtidigt skriver direktøren en række artikler som offentliggøres, der beskriver, at firmaet er i stor vækst. Derfor begyndte folk at opkøbe aktier, og prisen blev presset op. På den måde tjener direktørens ven en masse penge ved sit salg samtidigt med at alle, der købte aktierne på falsk grundlag, mistede dem, da firmaet senere gik konkurs. Kilde: Europabevægelsen Irland har tilvalgt direktivet. Storbritannien har fravalgt det.

21 21 Direktivet om falskmøntneri Formålet er at beskytte euroen og de andre europæiske valutaer mod falskmøntneri, med henblik på at sikre borgere og virksomheders tillid til ægtheden af mønter og sedler, der er i omløb i EU. Direktivet indeholder minimumsregler for, hvilke handlinger vedrørende falskmøntneri, der er strafbare. Derudover indeholder direktivet også minimumsregler om strafferammen. Direktivet har indført fælles regler i EU med henblik på at styrke bekæmpelsen af falskmøntneri og styrke samarbejdet mellem EU-landene på området. Irland har tilvalgt direktivet. Storbritannien har fravalgt direktivet. TÆNKT EKSEMPEL En spansk mand rejser igennem hele Europa og ender i Danmark. Med sig har manden euro og kr., der er falske. Manden har selv forfalsket pengene og bruger dem i butikker til at købe ipads, som han vil sælge, når han kommer tilbage til Spanien. Manden bliver dog anholdt i Danmark, efter en butiksmedarbejder opdager, at pengene er forfalsket. Efter direktivet vil den spanske mand kunne idømmes mindst 5 års fængsel uanset om han blev fanget i Frankrig, Tyskland eller Danmark. Hvis personen havde brugt en falsk pengeseddel i den tro, at den var ægte, kan straffen dog nedsættes til bøde. Kilde: Europabevægelsen

22 22 Argumentation (det strafferetlige samarbejde) Danskerne skal stemme ja til tilvalgsordningen fordi FAKTA Kriminalitet bliver stadig mere grænseoverskridende. Derfor er der behov for, at Danmark samarbejder med de 27 andre EU-lande om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. menneskehandel, børneporno, kriminalitet på nettet og markedsmisbrug bekæmpes bedst med en fælles europæisk indsats. Vi siger ja den 3. december til fælles tryghed. Vi siger ja til fælles kamp mod terrorisme, børneporno, og kriminalitet på nettet. Vi siger ja til at fange og dømme bagmændene, der står bag grænseoverskridende kriminalitet. De kriminelle har ingen forbehold det bør vi heller ikke have. Vi siger JA den 3. december til fælles standarder, når det gælder indsamling af bevismateriale. Dermed sikrer vi, at det sker på et højt niveau, og det gør efterforskningen hurtigere og mere enkelt - hvilket er til gavn for ofrene. Vi siger JA den 3. december til, at ofre for vold er sikret, uanset om de er på arbejde i Aarhus eller på ferie i Amsterdam. Man skal kunne tage polititilholdet - ikke stalkeren - med på ferie. Vi siger JA den 3. december til at børn skal beskyttes mod overgreb på nettet. Vi skal sikre os, at børn og unge kan bevæge sig sikkert på nettet. Vi siger JA den 3. december til, at retsforfølge udenlandske tyvebander, som kommer til Danmark og begår kriminalitet. Vi siger også ja til at fange og straffe bagmænd, for at forhindre, at de sender nye tyvebander til Danmark. Kriminaliteten i hele EU er faldende, det samme gælder for Danmark. Aligevel er der behov for at kunne samarbejde, om den kriminalitet der finder sted. Her kommer nogle forskellige nøgletal: Kriminalitet på nettet koster hvert år samfundet mere end 300 milliarder $ (2000 mia kr) på globalt plan. Menneskehandel: I perioden blev der registreret ofre for menneskehandel i EU. Et stort flertal af ofrene er kvinder, men over 1000 var børn. Flertallet blev handlet til seksuel udnyttelse og til tvangsarbejde og organtyveri. Hjemmerøverier (Danmark): Et eksempel på den faldende kriminalitet er hjemmerøverier der er faldet kraftigt fra 2009 til Fra 370 til 210 per år. Biltyveri (Danmark): I 2. kvartal af 2015 var der 2035 anmeldte biltyverier. Der var 60 % færre biltyverier end i 2008, hvor der var ca Anmeldte indbrud i virksomheder (Danmark): I 2009 blev der anmeldt ca indbrud. I 2014 blev der anmeldt ca Faldet gælder for hele landet. Anmeldte indbrud beboede og ubeboede ejedomme (Danmark): I 2009 blev der anmeldt ca indbrud. I 2014 var der ca Det er fald på 25 %. Fald i det samlede antal ofre (Danmark): I 2014 var der i alt ofre for personfarlige forbrydelser, som omfatter seksuel- og voldsforbrydelser, enkelte typer af ejendoms- og berigelsesforbrydelser samt overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Det er færre ofre end i 2013 og skyldes især faldet i ofre for taske- og lommetyverier. Forbrydelser registreret af dansk politiet i alt: 2002: : 425, (Tallene er i 1000). Det er et fald på ca % fra Kilde: Danmarks statistik og Eurostat

23 23 Svar på tiltale Danske borgere mister deres retssikkerhed, da de kan retsforfølges i udlandet Hvis man har begået noget kriminelt, bør man straffes uanset om man er spanier eller dansker. Ligeså vel som vi gerne vil kunne retsforfølge en rumænsk tyvebande eller en belgisk børnepornodistributør, skal andre EU-lande også retsforfølge en dansk kriminel. Som dansker kan man blive straffet for alle mulige sære ting i andre lande Hvis man har begået kriminalitet, så kan man selvfølgelig blive straffet uanset om man er i Danmark, Grækenland eller Polen. Kommissionen har eneret på at stille forslag om dansk retspolitik En tilvalgsordning betyder, at Folketinget suverænt kan vælge fra sag til sag, om Danmark skal deltage i nye retsakter eller ej. Folketinget kan enten vælge at være med i forslagsfasen og få indflydelse på forslaget eller vente og se tiden an og først beslutte om Danmark skal være med, når forslaget er vedtaget. Det er kun dansk politi, der kan anholde kriminelle i Danmark. Selvfølgelig skal kriminelle kunne straffes uanset hvilken nationalitet de har eller hvor forbrydelsen er begået. Derfor kan man lave fælles efterforskningshold, hvis kriminaliteten er sket på tværs af grænser. Uanset udfaldet den 3. december kan landene gennem den europæiske arrestordre få udleveret en EU-borger fra et andet land, som fx har begået noget strafbart i Danmark. Det bygger på princippet om gensidig anerkendelse og gør efterforskningen nemmere og mere smidig, da der ikke skal køres to retssager. Det er regler, som har været i dansk lovgivning siden 2004 og fortsætter uanset udfaldet af afstemningen den 3. december. EU bestemmer over dansk strafferet Det er Folketinget, som bestemmer dansk strafferet - uanset om det bliver et ja eller nej 3. december. Aftalepartierne har kun tilvalgt de direktiver og forordninger, som ikke strider mod danskernes retsikkerhed. Med et JA den 3. december, kan regeringen og Folketinget stadig stille nye lovforslag indenfor dansk retspolitik. Bulgarsk eller engelsk politi vil kunne anholde danskere i Danmark Hverken Europol eller andre medlemsstaters politi kan udøve magt i Danmark. Det kan kun dansk politi.

24 24 Eksisterende, forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ønsker at tilvælge: Handelsretligt samarbejde Det handelsretlige samarbejde er begrænset til grænseoverskridende situationer. Med andre ord, vil det handelsretlige samarbejde ikke havde indflydelse på sager der er rent nationale. Det handelsretlige samarbejde bygger bl.a. på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser. Det indebærer, at afgørelser som er truffet i Danmark skal anerkendes i en anden medlemsstat og fuldbyrdes dér, ligesom afgørelser truffet i en anden medlemsstat, skal anerkedes i Danmark og fuldbyrdes her. Det er bl.a. konkursforordningen og småkravsforordningen, som sikrer, at danske virksomheder og investorere, kan få de penge de er berettigede til efter dansk lovgivning. Derudover bygger det handelsretlige samarbejde også på minimumstandarder for, hvordan EUlandene skal samarbejde med hinanden. Kort om det handelsretlige samarbjde: Det overordnede politiske mål på det civil-, handels- og familieretlige område er at skabe et europæisk retligt område, hvor grænserne mellem medlemsstaterne ikke udgør en hindring for borgere og virksomheders adgang til bilæggelse af civilretlige tvister, indbringelse af sager for domstolene og fuldbyrdelse af afgørelser. Kilde: Justitsministeriet, Samarbejdet om retlige og indre anliggender Det handelsretlige samarbejde skal lette muligheden for at drive virksomhed eller at arbejde i andre EU-lande. Det vil altså styrke det indre marked.

25 25 Bevisoptagelsesforordningen Forordningen har til formål at gøre det nemmere og hurtigere for domstolene at gennemføre bevisoptagelser i andre medlemslande til brug for retssager på det civil- og handelsretlige område. Forordningen indeholde bestemmelser for, hvordan kontakten mellem de berørte domstole og myndigheder skal foregå. Forordningen fastsætter også tidsfrister for, hvor lang tid myndigheder har til at foretage bevisoptagelser. Ydermere indeholder forordningen også regler om såkaldt direkte bevisoptagelse, som indebærer, at retten i et land i særtilfælde kan vælge at gennemføre bevisoptagelsen i et andet land i stedet for at anmode det pågældende lands domstol om at gennemføre bevisoptagelsen. TÆNKT EKSEMPEL I en strid om betaling af husleje mellem en græsk lejer og en dansk udlejer, anlægges en civil sag ved en dansk ret. Der er behov for i sagen at afhøre en ven af den græske udlejer, som bor i Belgien. Den danske domstol sender en anmodning om bevisoptagelse direkte til de belgiske myndigheder for at få manden afhørt. Den belgiske domstol vil derfor være underlagt en specifik tidsfrist, for hvor lang tid der må gå, inden den belgiske mand bliver afhørt. Den danske domstol kan efter modtagelsen af afhøringen bruge beviset til at afsige dom. Kilde: Europabevægelsen Både Storbritannien og Irland har tilvalgt forordningen.

26 26 Konkursforordningen Formålet med forordningen er at lette arbejdet for virksomheder, der handler med andre EUlande. Det gør det nemmere for EU-lande at løse konkurssager, hvor virksomheder har aktiviteter (fx kontorer) i flere EU-lande. Det er et grundlæggende princip i forordningen, at medlemsstaterne anerkender hinandens afgørelser i konkurssager. Forordningen fastersætter også lovvalg altså hvilket lands lovgivning sagen falder ind under og derved bestemmer, hvilken domstol der skal køre en eventuel konkurssag. Forordningen sikrer, at en konkurssag vil blive kørt i det land, hvor sagen er indledt, samt hvor en virksomhed har sine hovedinteresser. Derudover vil forordningen også gøre det nemmere at rekonstruere virksomheder for at redde levedygtige virksomheder og arbejdspladser, i stedet for at nedlægge dem. Desuden bliver det nemmere for danske kreditorer at blive bekendt med konkurssager i andre medlemsstater, da man indfører et register over konkurssager. Et dansk firma kan så undersøge, om der kører en konkurssag mod en mulig samarbejdspartner eller et firma, man vil benytte sig af. CASE Da den nordjyske virksomhed OW Bunker gik konkurs i efteråret 2014, skyldte de mere end 1,5 milliarder kr. til forskellige kreditorer. Virksomheden havde 38 kontorer i 29 lande verden over. Bl.a. havde OW Bunker en del virksomheder i Italien. Retsforbeholdet fik store konsekvenser for konkurshåndteringen af OW Bunker. Man var nødt til at hyre lokale advokater og revisorer i de berørte lande for at få konkursdekretet anerkendt hos de lokale domstole. I stedet for at afvente flere forskellige nationale konkursprocesser bliver det med konkursforordningen en samlet europæisk proces, hvor sagen kun skal føres ved én domstol. Konkursforordningen opstiller bl.a. klare regler for, hvilket lands lovgivning og domstolspraksis, der skal bruges, samtidigt med at den sikrer, at den endelige afgørelse gensidigt anerkendes i alle medlemslande. Kilde: Europabevægelsen Grundet retsforbeholdet har Danmark ikke de muligheder, som forordningen tilbyder. Hvis et dansk firma går konkurs, og har aktiviteter i andre EU-lande, skal der hyres lokale advokater i de berørte lande. Med denne forordning kan hele konkurssagen køres i Danmark og af danske domstole. Både Storbritannien og Irland har tilvalgt forordningen. Note: Danmark har tidligere forsøgt at få en parallelaftale på dette område, men fik afslag.

27 27 Betalingspåkravsprocedureforordningen Forordningen forenkler reglerne og nedbringende omkostningerne ved opkrævning af penge, der skyldes på tværs af grænser. Det vil være muligt for danske borgere og virksomheder, at føre en betalingspåkravssag i Danmark, i stedet for at skulle hyre lokale advokater i de berørte EU-lande. Både Storbritannien og Irland har tilvalgt forordningen. TÆNKT EKSEMPEL En dansk møbelvirksomhed med forretningssted i Danmark har leveret designmøbler til en værdi af kr. til en polsk møbelforretning. Beløbet bliver ikke betalt efter aftale - den danske møbelvirksomhed kan derfor gøre brug af betalingspåkravsproceduren for at inddrive sit krav. Den danske virksomhed kan sende en anmodning om et europæisk betalingspåkrav til retten i Polen, hvorefter sagen bliver behandlet i Polen efter forordningens processuelle regler. Derefter kan retten i Polen udstede et betalingspåkrav, der sendes til skyldneren, altså det polske møbelfirma. Det vil altså blive nemmere for danske virksomheder at få penge tilbage, som de berettigede til. Kilde: Europabevægelsen Småkravsforordningen Forordningen har til formål at forenkle og fremskynde behandlingen af grænseoverskridende tvister om mindre økonomiske krav på det civil- og handelsretlige område, samt nedbringe omkostningerne forbundet med dette. Det skal være mindre krav med en værdi på højst 2000 EUR (ca kr.). Forordningen indeholder en gensidig anerkendelse af andre landes afgørelser, som betyder, at hvis Danmark har afsagt en dom, vil den også gælde i andre EU-lande. Det vil derfor blive nemmere for danske privatpersoner og virksomheder at få krav af mindre karakter indhentet fra andre EU-lande. TÆNKT EKSEMPEL En dansk kvinde har solgt sin Macbook for kr. til en kvinde i Tyskland, som vælger aldrig at betale. Den danske kvinde beslutter sig for at køre sagen hos de danske myndigheder for at få sine penge. Det bliver besluttet af de danske myndigheder, at den danske kvinde skal have sine penge fra den tyske kvinde. Når de danske myndigheder har besluttet at sælgeren skal have sine penge igen, gælder denne afgørelse også i Tyskland. Kilde: Europabevægelsen Både Storbritannien og Irland har tilvalgt forordningen. Note: Den 8/ besluttede Europa- Parlamentet at forhøje kravet til 5000 EUR (ca kr.).

28 28 Forordningen om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument Forordningen skal give danske borgere og virksomheder bedre mulighed for at inddrive gæld på tværs af landegrænser. Et tilvalg vil give danske borgere og virksomheder de samme muligheder for at anvende forordningen til at inddrive ubestridte krav altså et krav som skal udbetales - som borgere og virksomheder i andre medlemsstater har. Både Storbritannien og Irland har tilvalgt forordningen. TÆNKT EKSEMPEL Et østrigsk par skylder en dansk tømrer kr., da han har renoveret deres hus. Men parret betaler aldrig den danske tømrer, hvorefter han anlægger et civilretligt spørgsmål mod det østrigske par ved en dansk domstol. Ved den danske ret får tømreren tildelt et krav på kr. som anses for at være ubestridt. Efter anmodningen fra den danske domstol, kan den danske borger få fuldbyrdet sit krav på samme vilkår som en retsafgørelse truffet af en østrigsk ret. Det vil sige, at parret skal betale den danske mand kr. Kilde: Europabevægelsen Mæglingsdirektivet Direktivet har til formål at lette konfliktløsning gennem mægling i grænseoverskridende sager. Det indeholder minimumsstandarder for de enkelte medlemsstaters regulering af mægling, og det pålægger medlemsstaterne at fremme mægling på forskellig vis, herunder fx at formidle informationer om mægling til borgerne. Direktivet indeholder visse minimumsstandarder for de enkelte medlemsstaters regulering af mægling. Til sidst vil direktivet opkvalificere mæglingen på EUplan. Det er oftere en billigere løsning end at føre sagen i retten. TÆNKT EKSEMPEL I en tvist mellem en dansk og en italiensk mand, om hvem der skal betale for rengøringen af et hus den danske mand har lejet af den italienske mand i sommerferien. Parterne ønsker at løse tvisten, uden at det kommer til en retssag. Derfor gør de brug af mægling, hvor de sammen finder en løsning på problemet. De finder en såkaldt mægler, som skal bistå med at finde en løsning. Sagen ender med, at den danske og italienske mand finder en løsning, hvor de deler regningen 50/50. Kilde: Europabevægelsen Både Storbritannien og Irland har tilvalgt direktivet.

29 29 Rom I-forordningen Forordningen har til formål at lette den fri bevægelighed for både borgere og virksomheder, som har aktiviteter i flere medlemslande. Forordningen harmoniserer medlemsstaternes regler om lovvalg i sager vedrørende kontraktsretlige forpligtelser. Det betyder, at afgørelsen om lovvalg dvs. hvilket lands lovgivning og regler, der skal anvendes i en tvist eller i en retssag bliver den samme uanset, hvilken domstol, der træffer afgørelsen om lovvalg. Parter som er vant til at indgå aftaler på tværs af grænser indgår ofte en lovvalgsaftale. Reglerne omfatter fx forbrugeraftaler og passagertransport. Derfor kan fælles lovvalgsregler have betydning i praksis for både borgere og virksomheder. TÆNKT EKSEMPEL En dansk møbelvirksomhed indgår en aftale med et polsk rengøringsvirksomhed om rengøring hos det danske firma. Hvis Rom I-forordningen bliver gennemført i Danmark, vil der være klare regler for, hvilket lands lovgivning der skal anvendes i tilfælde af misligholdelse af aftalen, uanset om sagen bliver indstillet i Danmark eller Polen. I det konkrete tilfælde vil det være i Polen, hvor retssagen skal køre, idet den polske rengøringsvirksomhed, som leverer ydelsen, har sit hovedsæde i Polen. Kilde: Europabevægelsen Både Storbritannien og Irland har tilvalgt forordningen. Rom II-forordningen Forordningen har til formål at sikre, at det bliver nemmere og mere klart, i hvilket land en sag (fx en erstatningssag) skal anlægges - også kaldet lovvalg. Forordningen omfatter forpligtelser, hvor der ikke er skrevet kontrakt. Forordningen vil lette den frie bevægelighed for personer og virksomheder, der har grænseoverskridende aktiviteter, og derved gøre det nemmere for borgere og virksomheder at bruge det indre marked. Både Storbritannien og Irland har tilvalgt forordningen. TÆNKT EKSEMPEL Et tjekkisk firma eksporterer elkedler til og markedsfører dem i Danmark. En af disse elkedler er defekt, og en dansk kvinde bliver forbrændt voldsomt på sine arme. Den danske kvinde beslutter at anlægge sag mod det tjekkiske firma for sine forbrændinger. Rom II-forordningen afgør, at erstatningssagen skal foregå i Danmark, idet skaden er sket i Danmark, selvom elkedlen kom fra Tjekkiet. Det ville altså være meget nemmere for den danske kvinde at føre en erstatningssag mod firmaet fra Tjekkiet, da hun fører sagen i Danmark og ikke i Tjekkiet. Kilde: Europabevægelsen

30 30 Forordningen om bilaterale aftaler om lovvalg Forordningen giver Danmark mulighed for at indgå bilaterale aftaler. Formålet er at give medlemsstater mulighed for indgå aftaler med lande uden for EU så længe området falder ind under Rom I- og Rom II-forordningerne. Hvis medlemsstater skal indgå aftaler med lande uden for EU, skal Europa-Kommissionen først give tilladelse til, at lande kan påbegynde forhandlinger, samtidigt med at Kommissionen sikrer at aftalen falder inden for forordningens anvendelsesområde. Hvis Danmark tilvælger Rom I- og Rom IIforordningerne uden at tilvælge forordningen om bilaterale aftaler om lovvalgsregler, kan Danmark være afskåret fra at indgå aftaler med tredjelande. Det ville i det tilfælde være EU, som indgår aftalerne. Både Storbritannien og Irland har tilvalgt forordningen. Kontosikringsforordningen Denne forordning har til formål at afhjælpe grænseoverskridende gældssituationer, ved at indføre en såkaldt europæisk kendelse til sikring af bankindeståender. Reglerne giver kreditor (fx en virksomhed eller arbejdstager, der har penge til gode) mulighed for at opnå en sikring af et bankindestående på samme vilkår i alle EU-lande. Forordningen forhindrer, at en debitor (en, der skylder penge) flytter eller hæver penge på en bankkonto i en medlemsstat. En kendelse udstedes kun, hvis der er risiko for, at det uden en kendelse vil være umuligt eller vanskeligere for kreditor at få fuldbyrdet sit krav mod debitor. I Danmark er det ikke muligt at indefryse penge på en skyldners konto, uden at advare dem først. Modsat vil forordningen sikre, at også en dansk ret kan indefryse skyldners penge, uden at advare dem først. Dette sikrer, at de ikke bare flytter deres penge langt væk, når de får en advarsel om indefrysning. TÆNKT EKSEMPEL En dansk producent af sejlbåde køber løbende maling fra en producent i Portugal. Det danske firma har købt for kr. maling fra den portugisiske malingsproducent. Malingen skal leveres løbende over 2 år. Men efter et år stopper malingen med at bliver leveret. Det danske firma bliver bekendt med, at der er sket et ejerskifte hos malingproducenten, som har stoppet med at producere malingen. Det danske firma har stadig maling for kr. til gode fra det portugisiske firma. Den danske producent af sejlbåde vil via de danske domstole kunne få udstedt en europæisk kontosikringskendelse, som sikrer, at der indefryses tilstrækkelige midler på malingsproducentens konto til at dække det danske firmas krav. Kilde: Europabevægelsen Forordningen har betydning både for virksomheder, men også danske arbejdstagere, der har penge tilgode ved en udenlandsk arbejdsgiver, som fx har forladt Danmark uden at betale løn. Irland har tilvalgt forordningen. Storbritannien har fravalgt forordningen.

31 31 Argumentation (det handelsretlige samarbejde) Danskerne skal stemme ja til tilvalgsordningen fordi Et JA den 3. december giver danske virksomheder samme konkurrencevilkår som virksomheder i andre EU-lande. Tilvalgsordningen vil sikre, at danske virksomheder og lønmodtagere sikkert kan arbejde og handle med andre EU-lande, uden at frygte for at de mister deres penge, som de er berettiget til. Et JA den 3. december giver bedre vilkår for små og mellemstore danske virksomheder, da det kan være besværligt for dem fx at skulle hyre udenlandske advokater for at inddrive gæld. Et JA den 3. december sikrer danske arbejdspladser. Danske virksomheder skal kunne konkurre på samme vilkår som andre europæiske virksomheder. Et JA den 3. december sikrer bedre vilkår for danske virksomheder fx i konkurs- og inkassosager. Det bliver nemmere for danske virksomheder at få de penge, som de er berettigede til efter dansk ret. Et JA den 3. december gavner den fri bevægelighed og dermed virksomheder og lønmodtagere. Et JA den 3. december sikrer de danske lønmodtagere, hvis de fx ikke har fået deres penge for allerede udført arbejde for et udenlandsk firma. Et ja betyder, at den danske domstol kan indefryse midler på udenlandske bankkonti, mens en sag i arbejdsretten står på - uden at advare skyldneren. Det kan man ikke i Danmark i dag, og det betyder, at skyldner når at flytte pengene, når de er blevet advaret.

32 32 Eksisterende, forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ønsker at tilvælge: Civilretlige samarbejde Det civilretlige samarbejde er begrænset til grænseoverskridende situationer. Med andre ord, vil det civilretlige samarbejde ikke havde indflydelse på sager der er rent nationale. Hele det civilretlige samarbejde bygger på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser. Det indebærer, at afgørelser som er truffet i Danmark, skal anerkendes i en anden medlemsstat og fuldbyrdes dér, ligesom afgørelser truffet i en anden medlemsstat skal anerkedes i Danmark og fuldbyrdes her. Det betyder, at det bliver nemmere for personer at få afklaring på tvister vedrørende fx børnebidrag, forældreansvar, herunder børnebortførelse, separation og skilsmisse. Kort om det civilretlige samarbjde: I en civil sag kan sagsøgerens påstand gå ud på, at sagsøgte skal betale et beløb foretage en nærmere beskrevet handling holde op med en nærmere beskrevet aktivitet, eller anerkende en rettighed Civile sager opstår, når to parter ikke kan blive enige, og den ene part derfor anmoder om rettens hjælp til at træffe en afgørelse, som kan gennemtvinges over for den anden part. Hvis det f. eks. handler om et pengekrav, kan den part, der vinder sagen i civilretten, efterfølgende få fogedrettens hjælp til at inddrive beløbet, hvis den tabende part ikke retter sig efter afgørelsen. Kilde:

33 33 Arveretsforordningen Forordningen gør det lettere at arve penge fra slægtninge på tværs af grænser. Der er indført et såkaldt europæisk arvebevis, som betyder, at personer med arv i flere lande kan bestemme, hvilket lands lovgivning, der skal anvendes. Et tilvalg af forordningen vil for danskerne indebære, at behandlingen af arvesager med et grænseoverskridende element bliver forenklede, og dermed går hurtigere. Hverken Storbritannien eller Irland har tilvalgt forordningen. TÆNKT EKSEMPEL En dansk kvinde har mistet sin mor, som har boet i Danmark, men har ejet sommerhuse i Frankrig og Italien. I skifteretten i Danmark bliver datteren tildelt hele arven. I stedet for at hun skal forbi den franske og italienske skifteret for at få sin arv i de lande, vil forordningen betyde, at den danske afgørelse vil gælde i alle EU-lande. Så kvinden ville altså få adgang til hele sin arv ved den danske skifteret. Kilde: Europabevægelsen Underholdspligtsforordningen Denne forordning har til formål at fjerne de forhindringer, som gør det vanskeligt at inddrive fx børnebidrag på tværs af grænser. Som led i det administrative samarbejde udpeger hver medlemsstat en central myndighed, som skal samarbejde med hinanden ved at udveksle oplysninger. Det betyder, at EU-landes myndigheder kan anmode hinanden om bistand til fx at fremskaffe oplysninger om en parts indkomstforhold, som skal bruges til at fastslå, hvor meget en person skal betale i børnebidrag. Det gør sagerne hurtigere og enklere at behandle. TÆNKT EKSEMPEL Statsforvaltningen i Danmark har bestemt, at en far, der bor i Frankrig, skal betale børnebidrag til sit barn, som bor hos sin mor i Danmark. Efter et stykke tid stopper faren i Frankrig med at betale sit børnebidrag. SKAT kan derefter gå ind i sagen og få den danske centralmyndighed til at sende en anmodning om inddrivelse af børnebidraget til den franske centralmyndighed. Frankrig skal efter forordningen yde SKAT fri proces, til at inddrive børnebidrag fra faren i Frankrig. Kilde: Europabevægelsen Både Storbritannien og Irland har tilvalgt forordningen.

34 34 Bruxelles IIa-forordningen Forordningen har til formål at forenkle og effektivisere behandlingen af grænseoverskridende tvister i sager om forældreansvar, herunder børnebortførelse, separation og skilsmisse. Bruxelles IIa-forordningen gør, at en afgørelse om forældremyndighed gælder i alle EU-lande. Forordningen vil derudover afhjælpe, hvor en familieretlig sag skal køres. Det vil blive meget enklere for familier i Danmark at få afgjort sager, som går på tværs af grænser. Forordningen betyder også, at EU-lande gensidigt anekender hinandens domsafsigelser. Både Storbritannien og Irland har tilvalgt forordningen. TÆNKT EKSEMPEL En dansk mand og en belgisk kvinde er blevet skilt, hvorefter manden får forældremyndigheden over deres fælles barn. Parret har boet i Danmark, men kvinden vælger at flytte til Belgien. Hvis moren ønsker at fastsætte sit fremtidige samvær med sin datter, behøver hun ikke at tage tilbage til Danmark. Hun kan i stedet for sende en anmodning om samvær til den belgiske centralmyndighed, som så kan videresende anmodningen til myndighederne Statsforvaltningen - i Danmark. Hvorefter den danske statsforvaltning kan træffe en afgørelse i sagen. Kilde: Europabevægelsen Note: Danmark har tidligere prøvet at få en parallelaftale på forgængeren, Bruxelles II forordningen, men fik afslag herpå. Forordningen om bilaterale familieretlige aftaler Denne forordning knytter sig til Bruxelles IIaforordningen og underholdspligtsforordningen, som en mulighed for at indgå aftaler med tredjelande altså lande uden for EU. Desuden er det nødvendigt for Danmark at tilvælge denne forordning, hvis vi fortsat skal være en del af Den Nordiske Ægteskabskonvention og Den Nordiske Inddrivelseskonvention. Begge konventioner sikrer ordentlige vilkår for skilsmisse og bidrag til tidligere ægtefæller, på tværs af de nordiske grænser. Både Storbritannien og Irland har tilvalgt forordningen.

35 35 Argumentation (civilretlige samarbejde) Danskerne skal stemme ja til tilvalgsordningen fordi Et JA den 3. december sikrer familiens tryghed. Familietvister på tværs af EU s grænser løses bedst gennem fælles EU-regler. Det sikrer, at familier får den samme behandling af alle EU-medlemslandenes myndigheder. Kærlighed kender ingen grænser. Derfor skal det være nemmere og sikrere at blive gift og få børn på tværs af grænser. Tilvalgsordningen gør det tydeligere for de personer, som bliver gift eller får børn på tværs af EU s grænser, hvilke europæiske myndigheder, de skal henvende sig til, hvis det skulle blive nødvendigt. Fælles tryghed er ekstra vigtig, når man står i en svær periode fx ved dødsfald, skilsmisse, samvær og forældremyndighedssager. Her er det vigtigt, at det går nemt og hurtigt. Svar på tiltale Medlemslandenes lovgivning på det civilretligeområde er så forskellig, at det er et problem for fx homoseksuelle Homoseksuelle og andre minoritetsgrupper er allerede sikret deres rettigheder i EU s Charter for Grundlæggende Rettigheder. Allerede i 2004 underskrev EUmedlemslandene EU-opholdsdirektivet, der blandt andet har til formål at forbedre regnbuefamiliers mulighed for at flytte til andre lande. I forhold til samkønnede ægteskaber er der allerede lovgivning i EU, som skal sikre, at man ikke mister sine rettigheder, når man flytter til et andet EUland.

36 36 Eksisterende, forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ønsker at tilvælge: De nuværende danske parallelaftaler Udover Europol, Eurojust og PNR samt de 22 retsakter ønsker aftalepartierne også at tilvælge de fire danske parallelaftaler. Disse parallelaftaler er indgået før Lissabon-traktaten. Danmark har i alt søgt om seks parallelaftaler, men har fået afslag på to, Bruxelles IIa- og konkursforordningen, som begge er tilvalgt i tilvalgsordningen. Parallelaftaler apaceteres kun af EU-landene hvis det: 1) det er i EU s interesse og 2) hvis det betrangtes som en overgangsfase til at blive fuldt medlem på et senere tidspunkt. Det er højst usikkert om Danmark ville kunne få de parallelaftaler man måtte ønske sig, hvis ikke der stemmes NEJ til tilvalgsordningen den 3. december. Grunden til, at aftalepartierne også ønsker at tilvælge de nuværende fire danske parallelaftaler skyldes, at man ikke både kan have en tilvalgsordning og parallelaftaler. Dublinregelsættet (Dublin IIIforordningen) Regelsættet har til formål at sætte kriterier og regler for, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgere. Hovedreglen er, at asylsagen skal behandles i det første land, asylansøgeren bliver opdaget i. Målsætningen med Dublin III-forordningen Et af hovedformålene med Dublinforordningen er at forhindre en asylansøger i at indgive ansøgninger i flere medlemsstater. Et andet mål er at reducere antallet af rejsende asylansøgere, som er sendt fra medlemsstat til medlemsstat. Det land, som asylansøgeren først søger om asyl, er ansvarlig for enten at acceptere eller afvise asyl, og den søgende må ikke genstarte processen i en anden jurisdiktion. Bruxelles I-forordningen Forordningen fastsætter medlemsstaternes pligt til at anerkende og fuldbyrde hinandens civilretlige retsafgørelser. Grundprincippet er, at det er retten i den medlemsstat, hvor sagsøgte har bopæl, der skal afgøre sagen, uanset sagsøgtes nationalitet. Målsætningen med Bruxelles I-forordningen Det skal være nemmere og mere effektivt for borgere og virksomheder at vide, i hvilke lande en eventuel retssag skal køres. Forordningen letter civilretlige sager, såsom tvister imellem privatpersoner og virksomhed.

37 37 Forkyndelsesforordningen Forordningens formål er at fastsætte måden, hvordan medlemsstaterne sender officielle juridiske dokumenter til hinanden på. Målsætningen med Forkyndelsesforordningen Det er vigtig at vide, at officielle juridiske dokumenter har en vis standard, så de kan bruges i retssager eller af danske myndigheder. Det betyder, at hvis der bliver sendt et dokument fra Ungarn til Danmark, ved de danske myndigheder, at dokumentet har en så høj standard at det kunne bruges i en eventuel dansk retssag. Eurodac-forordningen Forordningens formål er at lette anvendelsen af Dublinregelsættet. Det er muligt for medlemsstaterne at kunne sammenligne asylansøgeres og nogle kategorier af illegale indvandreres fingeraftryk. Man vil altså kunne afgøre om en asylansøger allerede er registeret i et andet EU-land. Eurodac-forordningen Ved hjælp af Eurodac-systemet kan EU-landene fastslå asylansøgernes identitet og identiteten af personer, der er blevet pågrebet i forbindelse med ulovlig overskridelse af EU s ydre grænser.

38 38 Eksisterende, forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ikke ønsker at tilvælge: Retsakter, som aftalepartierne ikke ønsker at tilvælge Dette afsnit gennemgår de eksisterende retsakter og områder, som aftalepartierne har fravalgt i tilvalgsordningen. Aftalepartierne har besluttet, at danskerne skal stemme om at tilvælge i alt 22 retsakter samt Europol, Eurojust og PNR (europæisk system for registrering af flypassagerer). Aftalepartierne har besluttet, at asyl- og indvandringsområdet samt de tre flerårige finansielle rammeprogrammer ikke vil blive tilvalgt med tilvalgsordningen. Derudover har aftalepartierne fravalgt syv retsakter indenfor det strafferetlige og politimæssige samarbejde og civil-, handels-, og familieretlige samarbejde. Fremadrettet vil det være Folketinget som skal beslutte, hvilke dele af det retlige samarbejde, Danmark skal tiltræde; altså hvilke specifikke retsakter, Danmark skal tilslutte sig eller fravælge. Der er intet krav om, at Danmark indenfor et vist tidsrum skal tilvælge en retsakt. Med en tilvalgsordning kan Danmark vælge at stå permanent udenfor en given retsakt. Aftalepartierne har fravalgt retsakter, hvis de ikke giver konkrete fordele for danske borgere og virksomheder, eller hvis aftalepartierne mener, at det giver mening for Danmark selv at regulere fx asylpolitkken. Til sidst har aftalepartierne fravalgt retsakter, der er i strid med danske retsprincipper. Såfremt aftalepartierne senere måtte ønske at tilvælge allerede fravalgte retsakter, skal det ske ved et flertal i Folketinget. Indtil næste folketingsvalg skal der dog være fuld enighed blandt de fem aftalepartier. Herefter kan Folketinget vedtage tilvalg af retsakter med et normalt flertal. Såfremt retsakter på asyl- og indvandringsområdet ønskes tilvalgt skal det altid ske med fuld enighed blandt aftalepartierne, da de hver især har vetoret på området. Det betyder, at hvert parti kan modsætte sig, at Danmark skal indgå i den fælles asyl- og indvandringspolitik. Det er således Folketinget, der beslutter præcis, hvilke dele af EU s retlige samarbejdet Danmark ønsker at være en del af. Danmark er heller ikke bundet af fremtidige ændringer af en tilvalgt retsakt, og Danmark vil ikke være forpligtet til at tilvælge ændringer. Danmark vil heller ikke være bundet af andre retsakter med tilknytning til en retsakt, som Danmark oprindelig har tilvalgt.

39 39 Asyl- og indvandringsområdet Aftalepartierne er enige om, at Danmark ikke skal være en del af det fælles europæiske asyl- og indvandringsområde. Det skal derfor være et stort flertal af Folketinget, som skal bestemme, hvorvidt Danmark i fremtiden skal tilvælge retsakter på asyl- og indvandringsområde. Alle aftalepartier har dog vetoret på området - som betyder, at alle fem aftalepartier skal være enige om at vedtage et tilvalg på en retsakt inden for asyl- og indvandringsområdet. Derudover har både Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen garanteret, at asyl- og indvandringsområdet ikke tilvælges uden en folkeafstemning. Kort om asyl- og indvandringsområdet EU s samarbejde om asyl- og indvandringsområdet har til formål at skabe en fælles europæisk asyl- og indvandringspolitik. EU arbejder bl.a. på at sikre en bedre forvaltning af indvandring til EU samt at skabe et fælles europæisk asylsystem. Derudover arbejder medlemslandene sammen om at bekæmpe ulovlig indvandring. Kilde: Justitsministeriet, Samarbejdet om retlige og indre anliggender Ikke desto mindre bliver asyl- og flygtningepolitikken blandet ind i debatten om tilvalgsordningen - selvom aftalepartierne er enige om, at asyl- og indvandringsområdet stadigvæk skal bestemmes i Danmark. Retsakter indenfor området bliver altså ikke automatisk tilvalgt ved tilvalgsordningen. Derfor vil Danmark heller ikke automatisk være med i en mulig fordeling af asylansøgere. Danmark kan dog selvstændig vælge, på mellemstatsligt niveau, at være en del af en mulig fordeling af flygtninge og asylansøgere. Danmark har dog stadigvæk muligheden for at tilvælge retsakterne på asyl- og indvandringsområdet, men kun hvis danskerne ønsker dette fx ved en særskilt folkeafstemning på området. Med et JA den 3. december vil det stadig være Folketinget, der bestemmer hvorvidt Danmark skal deltage i EU s fælles asyl- og indvandringspolitik eller fordelingssystemer. Det skal dog bemærkes, at Dublin III-forordningen og Eurodac-forordningen, som Danmark allerede er tilkyttet via parallelaftaler, bliver tilvalgt med tilvalgsordningen. Danmark er dog ikke bundet af fremtidige ændringer til dem.

40 40 Eksisterende, forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ikke ønsker at tilvælge: De 10 fravalgte retsakter. Herunder vil de 10 retsakter, som aftalepartierne har fravalgt blive gennemgået. I den blå boks vil aftalepartiernes egne grund for at fravalge retsakterne blive gengivet. Rom III-forordningen Forordningen harmoniserer medlemsstaternes lovgivning i sager vedrørende skilsmisse og separation. Denne forordning vil kunne føre til, at en skilsmissesag, der bliver behandlet i Danmark, skal afgøres efter udenlandsk ret. Forordningen medfører en risiko for, at en ægtefælle bosat i Danmark vil have betydelig vanskeligere ved at blive skilt, end hvis sagen bliver afgjort efter dansk ret altså går forordningen mod dansk lovgivning på helt centrale punkter, så danskernes retssikkerhed vil blive forringet. Offerdirektivet Direktivet har til formål at sætte rammer for myndigheders behandling af ofre for kriminalitet og sikre, at ofret får passende information, støtte og beskyttelse og kan deltage i straffesagen. I dag fungerer offerrådgivning allerede i Danmark, og direktivet anses derfor kun at formalisere proceduren. Dog går direktivet på visse punkter længere end gældende dansk lovgivning hidtil har gjort. Aftalepartierne er enige om at drøfte, om der er dele af offerdirektivet, som skal gennemføres i dansk lov. Retshjælpsdirektivet Direktivet fastsætter fælles minimumsstandarder for ydelse af retshjælp til personer i grænseoverskridende tvister på det civilretlige område. Aftalepartierne har ikke tilvalgt denne retsakt, da man ikke har haft tid nok til afklare en række spørgsmål vedrørende direktivet.

41 41 Direktivet om ret til tolke- og oversætterbistand i straffesager Direktivet indeholder minimumsregler om retten til vederlagsfri tolke- og oversætterbistand i straffesager og i sager vedrørende fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre samt bestemmelser om tolkningens kvalitet. Det vurderes, at dansk ret allerede er i overensstemmelse med direktivet. Et tilvalg vil ikke indebære fordele for danske borgere eller virksomheder. Direktivet om ret til information i straffesager Direktivet indeholder minimumsregler om bl.a. ret til generel mundtlig information om rettigheder inden for strafferetsplejen, ret til skriftlig information om rettigheder i forbindelse med anholdelse og ret til information om adgang til aktindsigt. Det vurderes, at dansk ret allerede er i overensstemmelse med direktivet. Et tilvalg vil ikke indebære fordele for danske borgere eller virksomheder. Direktivet om ret til advokatbistand Direktivet indeholder minimumsregler for, hvornår mistænkte og tiltalte i straffesager har ret til en advokat, og hvad retten til advokatbistand indebærer. Det vurderes at dansk ret allerede er i overensstemmelse med direktivet. Et tilvalg vil ikke indebære fordele for danske borgere eller virksomheder. Konfiskationsdirektivet Direktivet indeholder minimumsregler om indefrysning og konfiskering af redskaber og udbytte fra visse former for grovere kriminalitet. Et tilvalg vil i visse henseender bryde med grundlæggende retssikkerhedsmæssige garantier i dansk ret.

42 42 Flerårige finansielle rammeprogrammer Aftalepartierne har fravalgt de tre retsakter på flerårige finansielle rammeprogrammer, da de vil medføre væsentlige højere udgifter for Danmark. Forordningen om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed Instrumentet stiller midler til rådighed for medlemsstaterne med henblik på gennemførelse af nationale flerårige programmer inden for politisamarbejde, kriminalitetsforebyggelse og retligt samarbejde i straffesager. Forordningen om oprettelse af et program for retlige anliggender for perioden 2014 til 2020 Programmet støtter f.eks. uddannelse af dommere og anklagere, retligt samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af narkotikakriminalitet og beskyttelse af ofre for kriminalitet. Forordningen om almindelige bestemmelser om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring Forordningen indeholder bl.a. regler om støtteberettigelse, kontrol, finansiel styring, regnskab og evaluering i forbindelse med forvaltningen af fondene på området for retlige og indre anliggender. Forordningen er ikke relevant, hvis Danmark ikke tilvælger forordningen om finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring.

43 43 Kommende samarbejde, som aftalepartierne ikke ønsker at tilvælge Forslag til forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed Oprettelse af en europæisk anklagemyndighed har til formål at etablere et nyt EU-agentur. Det skal efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der skader EU s finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed skal have opgaver og beføjelser, som i dag medlemsstaternes nationale myndigheder er i besiddelse af. Lige nu bliver forslaget til forordningen forhandlet i Rådet og er endnu ikke afsluttet. I Danmark fungerer retssystemet således, at det er det danske politi og den danske anklagemyndighed, som gennemfører efterforskning, og som beslutter, om der skal rejses tiltale og i givet fald fører straffesager ved de danske domstole. Hvorfor aftalepartierne ikke ønsker at tilvælge den europæiske anklagemyndighed Et tilvalg vil betyde, at den danske anklagemyndighed vil blive tilsidesat i visse typer af straffesager vedrørende svig. Den mest almindelige svigsforbrydelse er bedrageri. I nogle tilfælde består forbrydelsen i forsøg på at besvige en anden, fx dokumentfalsk. Derudover vil forordningen medføre højere udgifter for Danmarks bidrag til EU s budget. Kilde: Justitsministeriet, Samarbejdet om retlige og indre anliggender

44 44 Den europæiske arrestordre En del af debatten, men ikke til afstemning Selvom vi ikke skal stemme om tilvælgelsen af den europæiske arrestordre den 3. december, kan vi allerede nu se, at den bliver inddraget i debatten om folkeafstemningen. Uanset udfaldet af afstemningen den 3. december vil Danmark stadig være med i den europæiske arrestordre. Den europæiske arrestordre blev indskrevet i dansk lovgivning i 2004 og er på mellemstatsligt niveau. Arrestordren har siden ikrafttrædelsen været et vigtigt værktøj til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet i EU. Arrestordren bygger på princippet om gensidig anerkendelse, således at de forskellige EU-lande anerkender hinandens straffelovgivning. Eksempelvis hvis en person har begået noget kriminelt i Danmark, men er rejst til Ungarn, kan personen udleveres til Danmark til retsforfølgelse personer er i perioden blevet udleveret til andre EU-lande. Alene i 2013 udstedte Danmark ifølge tal fra Justitsministeriet 157 europæiske arrestordrer, hvoraf 107 mistænkte blev udleveret til retsforfølgelse i Danmark. Samtidig udleverede Danmark 39 personer til retsforfølgelse i andre lande. En arrestordre, er det ikke det samme som, at man automatisk bliver udleveret. Arrestordren skal stadig opfylde betingelserne. Eksempelvis udstedte Polen arrestordrer i perioden , men kun 4626 førte til udlevering. Det vil sige, at det kun er 19 % af Polens arrestordrer, hvor personer er blevet udleveret i perioden. Storbritannien, Norge, Island, Schweiz og Irland har aktivt valgt den europæiske arrestordre. Man kan blive udleveret til retsforfølgelse til et andet EU-land gennem den europæiske arrestordre: hvis 1) forbrydelsen enten er strafbar i begge lande og giver mindst et års fængsel eller hvis 2) forbrydelsen er ulovligt i et andet land, men ikke i Danmark, og hvis det kan straffes med mindst 3 år og er på positivlisten - dvs. en liste over en række nærmere angivne former for lovovertrædelser, hvor man ikke kan straffes i begge lande. Der er 32 områder på positivlisten.