PARALLELAFTALE OM EUROPOL ER EN DÅRLIG LØSNING FOR DANMARK

Transkript

1 NOTAT PARALLELAFTALE OM EUROPOL ER EN DÅRLIG LØSNING FOR DANMARK Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen RESUME Dansk Folkeparti og Enhedslisten mener, at EU s politisamarbejde, Europol, bruges af Folketingets EU- positive partier som løftestang for et opgør med retsforbeholdet. Europol- samarbejdet bekæmper blandt andet organiseret kriminalitet og terrorisme, og der er bred enighed om, at Danmark skal forblive en del af det. Og vi kan bare få en parallelaftale med de andre EU- lande, lyder argumentet. Tænketanken EUROPA ser nærmere på dette løsningsforslag, der hvis det overhovedet kan gennemføres næppe vil være en god idé for Danmark. Tænketanken EUROPA 2015 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Der er historisk bred enighed i Folketinget om, at Danmark bør forblive en del af EU s politisamarbejde, Europol, der bekæmper grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme. Men det 23 år gamle danske retsforbehold be- tyder, at Danmark snart må forlade dette samarbejde. Dansk Folkeparti og Enhedslisten er imod at afvikle retsforbeholdet til fordel for en såkaldt tilvalgsordning, hvor Danmark fra sag til sag kan be- slutte, om det er i dansk interesse at deltage. De ønsker i stedet en parallel- aftale om Europol. Men Folketingets EU- kritiske partier har en forklaringsudfordring, når de argumenterer for, at Danmark bare kan indgå en parallelaftale, og at en så- dan aftale er en bedre løsning for Danmark end en tilvalgsordning. Dette notat viser, at en parallelaftale hvis den overhovedet kan etableres vil være omkostningstung for Danmark: Den vil stille Danmark uden for Europol- samarbejdet i flere år, mens den forhandles, med mulige konse- kvenser for dansk sikkerhed. Selv hvis forhandlingerne starter nu og er succesfulde, vil Danmark formentlig tidligst i 2021 igen kunne samarbejde med Europol. En parallelaftale vil tilmed give Danmark en ringere stilling i Europol end den, dansk politi nyder godt af i dag. Og den vil koste Danmark både i form af indflydelse og i form af indrømmelser på andre områder. Desuden vil parallelaftalen være en midlertidig ordning, der kun gælder indtil de øvrige EU- lande igen beslutter sig for at opdatere Europols rets- grundlag. Europol- samarbejdet er disse år i kraftig udvikling, ikke mindst på terroristbekæmpelsesområdet, og en parallelaftale repræsenterer der- for et usikkert retsgrundlag for Danmark. EU s forstærkede anti- terror indsats omfatter også andre områder end Europol, hvor Danmark ikke kan deltage på grund af retsforbeholdet. Selv med en parallelaftale om Europol vil Danmark forsat stå uden for en lang række samarbejdsområder med mulig betydning for borgernes sikkerhed. Det gælder for eksempel i forhold til politi- uddannelse og registre for fly- passageroplysninger. Med en tilvalgsordning kan Danmark deltage fuldt ud i Europol og skræd- dersy sin deltagelse i det øvrige EU- retlige samarbejde. Et bredt flertal i den danske befolkning bakker op om at skifte retsforbeholdet ud med en sådan tilvalgsordning. 2

3 Det sker yderst sjældent. Men Folketingets partier lader for tiden til at være enige om en EU- sag: Danmark skal have mulighed for at forblive en del af politisamarbejdet Europol og den fælles europæiske indsats mod børneporno, organiseret kriminalitet og terrorisme. Også selv om det strider imod det 23 år gamle danske retsforbehold. Som Tænketanken EUROPA har beskrevet i en række notater, er retsforbeholdet nemlig rettet mod formen og ikke indholdet af EU- samarbejdet. Danmark kan deltage, når det retlige samarbejde er såkaldt mellemstatsligt, men ikke når der er tale om overnationalt samarbejde. Udfordringen i dag er, at EU s seneste traktat, Lissabon- traktaten fra 2009, forenkler EU s lovgrundlag, så der ikke længere skelnes mellem disse to typer samarbejde. Alt fremover er overnatio- nalt. Så når medlemslandene nu arbejder på at gøre Europols lovgrundlag tidsvarende, blandt andet i lyset af indsatsen mod den fortsatte terrortrussel, forsvinder den danske mulighed for fortsat at deltage helt automatisk. Hvis vi alligevel vil være med i Europol, er der to muligheder: Den første er en folkeafstemning om enten at afskaffe forbeholdet eller at skifte det ud med en tilvalgsordning, hvor Folketinget fra sag til sag kan beslutte, om det er i dansk interesse at deltage. Storbritannien og Irland gør brug af en lignende ordning, som ingen andre EU- lande har fået lov til at få. Den anden teoretiske ændrings- mulighed er at beholde forbeholdet og i stedet anmode EU om at få en såkaldt parallelaftale mellem Danmark og de øvrige medlemslande. Folketingets EU- kritiske partier ønsker ikke at røre ved retsforbeholdet. De mener i stedet, at en parallelaftale er vejen frem for Danmark. Vi vil naturligvis have, at Danmark også fremover skal kunne hente og levere oplysninger om børnepornodistributører, narkohandlere og andre kriminelle. Derfor ønsker vi, at der indgås en parallelaftale om Europol skrev Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti, efter regeringen, Venstre, Konservative og SF før jul blev enige om at sende retsforbeholdet til folkeaf- stemning. 1 Også Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, nævner parallelaftalen som en mulighed: Europol er udenomssnak. ( ) Vi kunne bare indgå en såkaldt parallelaftale ( ). Europolsamarbejdet kan sagtens bevares på anden vis end 1 Kristian Thulesen Dahls ugebrev, 15. december 2014 ( Nej_%C3%A6rlighed_i_EUpolitikken_tak_). 3

4 gennem en afskaffelse af retsforbeholdet. Men sagen er den, at regeringen for kort tid siden selv har droppet at gå efter en sådan parallel samarbejdsaftale - og så snyder man jo vælgerne i en eller anden forstand. 2 Men hvad ligger der egentlig i en parallelaftale? Er det muligt at forhandle en sådan aftale og i givet fald er det en god løsning for Danmark, som Dansk Folkeparti og Enhedslisten foreslår? Parallelaftale har mange omkostninger Parallelaftaler fremføres som en mulighed for at tilslutte sig dele af EU s retlige samarbejde, som retsforbeholdet holder os uden for, men som politikerne vurderer er meget vigtige. Danmark har tidligere bedt EU om at blive tilknyttet seks love, der ellers var omfattet af forbeholdet, og fået parallelaftaler, der dækker fire af dem. Se figur 1. Figur 1. Danmarks fire parallelaftaler Forordning Indhold Proces Forkyndelsesforordningen (Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000) Bruxelles I-forordningen (Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000) Dublin-forordningen (Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003) Eurodac-forordningen (Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 af 11. december 2000) Kilde: Tænketanken EUROPA. Om forkyndelse i medlemslandene af retslige og udenretslige dokumenter i civil og kommercielle sager. Om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelse på det civil- og handelsretlige område. Om fastsættelsen af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilket medlemsland, der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i et af medlemslandene. Om oprettelse af Eurodac til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinkonventionen. Parallelaftale anmodet om i Vedtaget i Rådet i Trådte i kraft i Parallelaftale anmodet om i Vedtaget i Rådet i Trådte i kraft i Parallelaftale anmodet om i Vedtaget i Rådet i Trådte i kraft i Parallelaftale anmodet om i Vedtaget i Rådet i Trådte i kraft i Man kan spørge sig selv, om det fra et demokratisk perspektiv er i orden på denne måde at mindske forbeholdets konsekvenser uden at tage danskerne med på råd. Men på papiret har parallelaftaler i hvert fald tidligere været en mulig- 2 Europol er udenomssnak, Enhedslisten, ( ). 4

5 hed. Tænketanken EUROPA har derfor set nærmere på, hvad en parallelaftale om Europol konkret vil indebære for Danmark. Det er meget svært at få øje på fordelene. Lad os først gennemgå de fem etaper, der vil skulle til, før en parallelaftale kunne blive en realitet: 1. Danmark meddeler, at retsforbeholdet bevares Det er Europa- Kommissionen, der skal stille beslutningsforslag om en dansk parallelaftale. Det er fordi, Kommissionen har initiativret på ny lovgivning i EU. For tiden er der ingen snak i Bruxelles om en dansk parallelaftale om Europol. Det skyldes måske, at Danmark længe har tilkendegivet at ville holde en folkeafstemning om retsforbeholdet. Som fællesskabets vogter er det meget sandsynligt, at Kommissionen foretrækker et dansk opgør med forbeholdet fremfor en parallelaftale, der i sagens natur repræsenterer en national særord- ning. For at forstå Kommissionens tøven er det nødvendigt at gå tilbage til forhandlin- gerne om Lissabontraktaten. For Danmark var det dengang et af de vigtigste forhandlingsmål at få etableret en tilvalgsordning vedrørende det retslige samarbejde. Såvel Kommissionen som Rådets jurister var som udgangspunkt imod etableringen af et så favorabelt tag selv- bord. Når de alligevel til sidst gav efter for det danske pres, skyldes det, at en tilvalgsordning trods alt var bedre end de parallelaftaler, som Danmark havde opnået i fire tilfælde. Ved en parallelaftale stilles Danmark juridisk som et tredjeland. Denne sammenblanding af en rolle som medlemsland og som tredjeland rejser såvel juridiske som institutionelle betænkeligheder. Det er derfor ingen tilfældighed, at Danmark ikke siden Lissabontraktaten trods ønske herom har kunnet indgå parallelaftaler. Visse EU- jurister vil påstå, at indgåelse af sådanne aftaler ikke længere er muligt. Tænketanken EUROPA har forelagt spørgsmålet for den mangeårige chef for Rådets juridiske tjeneste, Jean- Claude Piris. Piris var dybt involveret i etableringen af de danske undtagel- ser i sin tid og i formuleringen af protokollen til Lissabontraktaten om den danske tilvalgsordning. For Piris er situationen klar. Efter Lissabontraktatens ikrafttræden er den danske protokol den korrekte juridiske basis til sikring af fortsat dansk tilslutning til Europol. Anvendelsen af en anden juridisk base in 5

6 casu bestemmelserne vedrørende etablering af aftaler med tredjelande, som skulle bruges ved en parallelaftale er slet ikke mulig i forhold til traktaten. Med andre ord: en dansk parallelaftale ville udgøre en omgåelse af de gældende retlige procedurer, som de er fastsat i traktaterne siden Selv hos de mere pragmatiske står man uforstående overfor, hvorfor Danmark ikke bruger den tilvalgsprotokol, man i sin tid kæmpede så hårdt for. Det giver jo alt andet lige mere suverænitet for Danmark selv at kunne afgøre, om man vil deltage i et bestemt retsligt samarbejde, end at skulle afhænge af Kommissionens og de øvrige medlemslandes accept. De finder det ligeledes betænkeligt at anvende en juridisk konstruktion, hvor rollen som medlemsland og tredjeland blandes sammen. Disse betænkeligheder er steget i takt med den stigende usikkerhed, der eksisterer omkring Storbritanniens fremtidige status i EU- samarbejdet. En sammenblanding af status som medlemsland og som tredjeland kan være et uheldigt fortilfælde. Men på papiret må det første skridt hen mod en mulig parallelaftale om Europol være en dansk melding om, at retsforbeholdet i rum tid bevares i uændret form. Det kunne tænkes at blive aktuelt, hvis danskerne stemmer nej til at afskaffe forbeholdet i en folkeafstemning. Den forventning har man dog næppe på Kommissionens arbejdsgange, hvor man kan læne sig op af, at stort set samtlige meningsmålinger peger på, at et bredt flertal af danskerne støtter en form for opgør med retsforbeholdet. Tænketanken EUROPAs seneste måling fra novem- ber viser, at 54 pct. ønsker enten at afvikle forbeholdet eller indføre en tilvalgs- ordning mod blot 23 pct., der ønsker at bevare forbeholdet i dets nuværende form Europa- Kommissionen finder parallelaftale i EU s interesse Kommissionen stiller beslutningsforslag, der menes at være i EU s samlede interesse. Kommissionen har to gange afvist at give Danmark en parallelaftale inden for andre retlige områder, fordi den ikke mente, at EU havde tilstrækkelig interesse i at knytte Danmark til samarbejdet. Danmark kunne jo bare vælge selv at give afkald på forbeholdet, lød meldingen. Men, hvis der på baggrund af en tabt folkeafstemning er udsigt til, at det danske retsforbehold forbliver i sin nuværende form, kan det ikke udelukkes, at Danmark kan få Kommissionen til at foreslå en dansk parallelaftale om netop Europol. Europols indsats mod organiseret kriminalitet og terrorisme styrkes gennem adgang til landenes 3 Ny meningsmåling: Flertal af vælgerne siger farvel til retsforbeholdet, Tænketanken EUROPA, 2014 ( 6

7 databaser, og de øvrige medlemslande har næppe en interesse i at risikere, at Danmark bliver en helle for kriminelle bander. Europol har allerede indgået aftaler med 18 ikke- medlemslande, herunder Norge, om blandt andet informati- onsudveksling. Danmark har dog ingen garanti for at kunne opnå en aftale. Henvisningen til, at Norge har en tilknytning til Europol, er ikke nødvendigvis noget godt salgsargument for en dansk parallelaftale. Man risikerer at blive mødt med følgende betragtning fra de øvrige EU- lande: Det står selvfølgeligt Danmark frit at stå uden for et samarbejdsområde. Men hvis man som medlemsland ønsker at deltage på området, må det ske på medlemslandsbetingelser. Det vil på retsområdet sige via tilvalgsordningen, ligesom for Storbritannien og Irland. Betragtninger af denne type risikerer især at dukke op, hvis EU kommer i en vanskelig forhandlingssituation med Storbritannien, som følge af briternes ønske om at genforhandle deres medlemskabsbetingelser. At anbefale et nej til at revidere retsforbeholdet ud fra den præmis, at Danmark bare kan få en parallelaftale, vil derfor være at gamble med dansk deltagelse i Europol. 3. Alle medlemslande bakker op om en dansk parallelaftale Hvis Kommissionen stiller beslutningsforslag om en dansk parallelaftale om Europol, er næste spørgsmål, hvordan de øvrige medlemslande i Rådet ser på en sådan aftale. Det er svært at se, at Danmarks EU- partnere skulle have interesse i at udelukke Danmark fra Europol. Men dermed ikke sagt, at det vil være en smal sag at opnå den enighed, der skal til. Under alle omstændigheder vil der være en pris at betale. Som nævnt har Storbritannien allerede en tilvalgsordning på det EU- retlige område. Briterne har med andre ord mulighed for at udvælge de områder inden for samarbejdet, man ønsker at deltage i. På denne baggrund meddelte Storbri- tannien forrige år, at man ønskede at tilvælge 35 EU- tiltag, herunder Europol. Men selv om Storbritannien altså allerede havde retten til at ønske disse tilvalg, var de ikke en let sag af få igennem Rådet. Det rygtedes under efterårets forhandlinger, at Spanien blokerede for briternes planer. Officielt fordi Spanien ville have Storbritannien til at tilvælge flere love end de 35. Men uofficielt vidste alle, at blokaden skyldtes uoverensstemmelser over noget helt andet nemlig det anspændte spansk- britiske forhold over klippeøen Gibraltar i Middelhavet. Ud over at skulle tilgodese Spanien, måtte briterne ud i en række trade- offs med 7

8 andre medlemslande. I et notat fra Storbritanniens parlament anerkendtes det, at processen var vanskeligere end ventet. 4 Over for flere lande var man presset til indrømmelser, der strakte sig udover det EU- retlige område. Det koster altså at bede om særordninger. Modsat Storbritannien, der med tilvalgsordningen har ret til at være en del af Europol, afhænger Danmarks ønske om en parallelaftale fuldt ud af de andre landes interesse og goodwill. Det må stærkt forventes, at flere lande vil ønske at se sig betalt for deres opbakning. Vi kan kun gisne om, hvordan sådanne trade- offs kommer til at se ud. Men al erfaring med EU- forhandlinger fortæller os, at det kommer til at koste Danmark at få en parallelaftale. 4. Godkendelse i Europa- Parlamentet Europa- Parlamentet skal som noget nyt godkende EU s parallelaftaler og aftaler med tredjelande. Det blev indført med Lissabon- traktaten i et forsøg på at styrke demokratiet i EU. Parlamentet har i høj grad taget sine nye beføjelser til sig, og der er allerede eksempler på, at der ikke bare gives grønt lyst til de bilaterale aftaler, som medlemslandene i Rådet er blevet enige om. Det gik for eksempel i 2010 ud over Passager Navne Register- aftalen (PNR) med USA, som parlamentet sendte tilbage på forhandlingsbordet. Og i 2012 afviste parlamentet en handels- aftale om bekæmpelse af forfalskning (ACTA- aftalen) mellem EU s medlemslande og ti tredjelande. 5. Godkendelse i Folketinget Som det sidste led i proceduren skal parallelaftalen godkendes i Folketinget. Dette skridt må betragtes som en formalitet. Danmarks eksisterende fire aftaler blev godkendt ved normal lovbehandling, det vil sige 1., 2. og 3. behandling i folketingssalen og udvalgsarbejde. Parallelaftale sender Danmark ud af Europol i årevis Lad os gå ud fra et best- case scenarie i forhold til Dansk Folkeparti og Enhedsli- stens ønske om en parallelaftale om Europol: Kommissionen stiller forslaget, Rådet vedtager det uden at danske interesser lider (stor) overlast, og Europa- Parlamentet godkender. På det tidspunkt, hvor aftalen vil være i hus, skriver vi formentlig år Danmarks eksisterende parallelaftaler var fem til seks år om at blive til, og pt. er forhandlingerne om den nye Europol- forordning endnu ikke 4 House of Commons: Standard Note SN/IA/6930 af 10. november

9 færdige. I mellemtiden vil Danmark ikke være en del af Europol. Det er næppe et ønskværdigt scenarie. Såvel dansk politi som chefen for Europol har været ude og sige, at det ligefrem kan svække Danmarks sikkerhed. 5 Læg dertil, at parallelaftaler er midlertidige og kun gælder den specifikke forordning, der nu en gang forhandles om. Når denne forordning på et senere tidspunkt skal justeres hvilket for Europol- forordningen sagtens kan tænkes løbende bliver aktuelt i lyset af den fortsatte udvikling inden for f.eks. terrorbe- kæmpelse og internetkriminalitet skal parallelaftalen også genforhandles, og Danmark risikerer at skulle ud i samme proces igen. Det giver et usikkert retsgrundlag for Danmark. For tiden holder regeringen et vågent øje med den såkaldte Dublin- forordning, som bestemmer, at asylansøgeres sag skal behandles i det første indrejseland i EU hvilket for rigtig manges vedkommende er sydeuropæiske lande som Italien og Malta. Retsforbeholdet afholder egentlig Danmark fra at deltage i denne ordning, men det er en af de love, hvor den danske regering valgte at bede om en parallelaftale, og fik en, der trådte i kraft i Flere medlemslande, anført af Italien, ønsker i dag at revidere Dublin- forordningen. I så fald vil Danmark skulle se til fra sidelinjen under forhandlingerne, alt imens danske embedsmænd og politikere må forsøge at indsamle forhandlingskapital til at sikre et supplement til den eksisterende parallelaftale. Med parallelaftaler deltager Danmark nemlig ikke i forhandlingerne om lovenes udformning, men er nødt til at slutte sig til dem på en alt- eller- intet- basis. At det ikke bare er en formalitet at få et supplement til en eksisterende parallelaftale, er Eurodac- aftalen fra 2006 et godt eksempel på. Denne forordning blev ændret i juni Dagen efter meddelte Danmark Kommissionen, at man ønskede en supplerende aftale men forhandlingerne er endnu ikke startet. En parallelaftale giver Danmark ringere status Det var det formelle. Lad os fortsat gå ud fra, at Danmark kan få en parallelaftale og dermed om en årrække igen være en del af politisamarbejdet. Hvilket status kan Danmark få i Europol? Det kan vi naturligvis kun gisne om. Men da en parallelaftale er en såkaldt mellemstatslig aftale, vil Danmark ikke deltage under EU- retten. Formentlig betyder det, at Danmark kun kan få en status, der svarer til tredjelandes, og at den bedst mulige model derfor vil minde om den internati- onale aftale, Norge har med Europol. 5 Se f.eks. Politiken 11. februar 2015 ( 9

10 Norge- modellen vil medføre en stor ændring i Danmarks stilling i Europol i forhold til i dag. Danmark vil næppe have adgang til al informationsudveksling og alle søgesystemer. Og Danmark vil ikke have stemmeret i Europols Styrelses- råd, som udstikker samarbejdets retningslinjer og blandt andet tilrettelægger Europols indsats mod narko- og cyberkriminalitet. Det betyder ringere status og færre muligheder for indflydelse, end Danmark har i dag - eller ville have med en tilvalgsordning. Et konkret eksempel er Rocker- kriminalitet, som næppe ville have fået prioritet i Europol s arbejde, hvis Danmark ikke havde siddet i styrelsesrådet. En parallelaftale er ikke den bedst mulige løsning for Danmark Så selv med positive svar på spørgsmålene: Kan Danmark få en parallelaftale? Hvor lang tid vil det tage? Hvad koster det i form af indflydelse på andre områder? Hvilken status vil det give os? Hvor længe sikrer det dansk deltagelse? er det yderst tvivlsomt, at en parallelaftale reelt er en konstruktiv mulighed for Danmark. En parallelaftale om Europol vil heller ikke ændre ved, at Danmark på grund af retsforbeholdet står til at ryge ud af EU- samarbejdet på en lang række andre vigtige områder, der også har med bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme at gøre. Et par eksempler er: Eurojust Sikrer samarbejde mellem medlemslandenes myndigheder, når de beskæftiger sig med sager om alvorlig, grænseoverskridende krimina- litet. Forhandlingerne om en ny Eurojust- forordning er ikke nær så langt fremskredne som Europol- forhandlingerne, men når de konkluderes ry- ger Danmark også ud af Eurojust. Det er blandt andet i Eurojust, at bud- gettet bestemmes til Europols joint investigative teams, som for eksem- pel det, der for nyligt optrevlede en større europæisk børnepornoring. Det er med andre ord ikke Europol selv, der står for budgettet her. Det er uklart, hvilke konsekvenser det vil have, hvis Danmark har en parallelaf- tale om Europol, men står uden for Eurojust. CEPOL Det europæiske politiakademi, som blandt andet uddanner politi- folk fra hele EU om en lang række emner, der vedrører grænseoverskri- dende samarbejde. Passager Navne Register (PNR) Kommissionens forslag om et fælles 10

11 europæisk register for passageroplysninger har været blokeret af Europa- Parlamentet, men debatten er blomstret op igen som følge af den seneste tids udvikling med Syrienskrigere og terrorhandlingerne i Paris i januar. På grund af retsforbeholdet vil Danmark ikke automatisk kunne få oplys- ninger fra de øvrige EU- landes registre. PNR- forslaget er et godt eksempel på, at EU s anti- terrorsamarbejde ikke blot foregår i Europol. Det er også et eksempel på, at vi får alle ulemper og ingen fordele ved at stå udenfor. Vi får ingen indflydelse på, hvordan registeret etableres, men danskere vil under alle omstændigheder blivet opført i registeret, når vi flyver til ud- landet. Den eneste forskel vil være, at dansk politi ikke har adgang til op- lysningerne. Danmark kan naturligvis forsøge sig med parallelaftaler på alle disse områder. Men ovenstående taget i betragtning er det svært at se, hvorfor Danmark skal igennem alt dette, når man med en tilvalgsordning kan skræddersy dansk deltagelse på alle de retlige områder, man ønsker, og forblive uden for på de andre. Det er især vanskeligt at forstå, når den danske befolkning, som i sin tid vedtog retsforbeholdet, i dag i overvældende grad bakker op om netop en sådan tilvalgsordning. I dette lys har Folketingets EU- kritiske partier alt andet lige en forklaringsudfordring, når de argumenterer for, at Danmark bare kan indgå en parallelaftale om Europol, og at en sådan aftale er en bedre løsning for Danmark end en tilvalgsordning. 11