Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015

Transkript

1 Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Oversigt over spørgsmålene: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare få en parallelaftale om Europol, hvis vi stemmer nej? Hvorfor siger vi ja til 22 retsakter ved afstemningen og ikke kun Europol? Hvorfor kan Danmark ikke bare få en aftale om Europol som Norge? Hvorfor har vi ikke allerede søgt om en parallelaftale og på den måde vist rettidig omhu? Kan dansk politi ikke bare klare sig uden Europol? Hvorfor er det i Danmarks interesse at overlade suverænitet på de områder, som er dækket af retsforbeholdet? Er tilvalgsordningen i strid med grundloven, som nogle nej-partier hævder? Er det ikke udemokratisk, når Folketinget med tilvalgsordningen ikke længere behøver at spørge befolkningen, før der sker tilvalg på retsområdet? Kan vi være sikre på, at EU ikke skal bestemme vores asyl- og indvandringspolitik, hvis vi stemmer ja? Vil I så ikke bare senere melde Danmark ind i samarbejdet omkring asyl og indvandring? Hvad er konsekvensen for Danmarks Schengen-medlemskab? Er det ikke illusorisk at tro, at Danmark kan stå uden for EU-samarbejdet vedr. asyl og indvandring, når vi deltager i Schengen? Hvad sker det med Danmarks eksisterende parallelaftaler? Er det ikke snyd at sige, at Danmark ikke vil deltage i asyl- og indvandringslovgivning, når I vil tilvælge Dublin III-forordningen og Eurodac-forordningen? Hvordan vil Danmark fremover tage stilling til nye retsakter? Med et ja, kan Danmark vel ikke trække sig fra samarbejdet, hvis det ændrer sig? Kan danske borgere udleveres til andre lande med dårlige retssystemer, hvis vi stemmer ja? Hvad mener civilsamfundet?

2 2 Q: HVAD ER FORDELENE VED, AT DANMARK LØBENDE KAN FORETAGE TILVALG AF EU S REGLER PÅ RETSOMRÅDET MED TILVALGSORDNING? A: Fordelen ved en tilvalgsordning er, at vi fremover frit kan vælge, hvilke retsakter på det strafferetlige og politimæssige område, vi vil være med i, og hvilke retsakter, vi ikke vil være med i. Ingen kan forhindre os i at deltage i noget. Og ingen kan tvinge os til at være med i noget. Vi kan derfor med en tilvalgsordning deltage i det arbejde, der forbedrer danskernes vilkår, og sige nej til de områder, vi er bedst stillet ved at klare selv. Det er en klar fordel. Q: KAN VI IKKE BARE FÅ EN PARALLELAFTALE OM EUROPOL, HVIS VI STEMMER NEJ? A: Nej, det er ikke sikkert. Selvom de partier, der anbefaler et nej, siger, at Danmark kan få en såkaldt parallelaftale om Europol, hvis vi beholder vores retsforbehold, er det langt fra sikkert, at det kan lade sig gøre. Danmark har tidligere søgt om at få seks parallelaftaler på forskellige retsakter, men det er kun lykkedes i fire ud af seks tilfælde. I de sidste to tilfælde er Danmarks ønske om en parallelaftale blevet afvist. Desuden skal man være opmærksom på, at det kan tage flere år at få en parallelaftale, da alle EU s medlemsstater og EU-kommissionen skal blive enige om aftalen. I mellemtiden kan det danske politi ikke deltage effektivt i sager, der kræver Europols hjælp. De tidligere parallelaftaler har taget 4-6 år at få på plads. Hvis den overhovedet kan etableres, vil den altså stille Danmark uden for Europol-samarbejdet i flere år, mens den forhandles. Og parallelaftalen vil være en midlertidig ordning, der kun gælder indtil de øvrige EU-lande igen beslutter sig for at opdatere Europols retsgrundlag. Derudover skal man være opmærksom på, at hvis Danmark endelig fik en parallelaftale om Europol, vil vi stå dårligere, end hvis vi var fyldgyldige medlemmer af Europol. I Norge har man en slags parallelaftale om Europol, og her siger det norske politi, at det stiller dem dårligere, fordi de ikke har samme adgang til fx informationssøgning i Europols registre som fuldgyldige medlemmer. Q: HVORFOR SIGER VI JA TIL 22 RETSAKTER VED AFSTEMNINGEN OG IKKE KUN EUROPOL? A: Europol er anledningen til, at vi skal have en folkeafstemning. Vi har ikke råd til at stå udenfor det samarbejde. Men der er også andre dele af retssamarbejdet, som Danmark har en åbenlys interesse at deltage i. Det skal vi ikke afskære os selv fra. Vi ønsker at tilvælge lovgivning, der ligesom Europol bidrager til danskernes tryghed. Først og fremmest i forhold til bekæmpelse af alvorlig kriminalitet på tværs af grænserne og indsatsen mod terror. Men også når det kommer til nogle af de udfordringer, som rammer danske borgere og virksomheder hver dag, når de engagerer sig på tværs af grænserne i Europa. Hvis man spørger f.eks. Red Barnet og KFUK, så er det f.eks. vigtigt, at Danmark tilslutter sig den fælles lovgivning, der er om samarbejde i forhold til bekæmpelse af børneporno og kvindehandel.

3 3 Q: HVORFOR KAN DANMARK IKKE BARE FÅ EN AFTALE OM EUROPOL SOM NORGE? A: Norge er ikke medlem af EU, og Norge er heller ikke medlem af Europol. Norge har derimod indgået en operationel aftale med Europol, som bl.a. giver adgang til udveksling af personoplysninger. En aftale som den norske kan ikke sidestilles med et rigtigt medlemskab af Europol. Norsk politi har f.eks. ikke direkte adgang til Europols database. Norge deltager heller ikke i Europols besluttende organer. Det betyder, at de f.eks. ikke er med til at bestemme, hvad Europol skal prioritere sine økonomiske ressourcer på. Skal de gøre i en ekstra indsats for at fange menneskesmuglere, narkokriminelle eller folk, der laver fødevarekriminalitet? Det kan Danmark være med til at bestemme, hvis vi deltager fuldt ud i Europol. Vi ønsker, at Danmark fortsat skal deltage fuldt ud i Europols arbejde ligesom de andre EU-lande. Det sikrer vi bedst gennem en omdannelse af forbeholdet. Ikke gennem en mellemstatslig aftale, som den Norge har. En aftale, som den Norge har, ville forringe dansk politis arbejdsvilkår, sammenlignet med i dag. Det ville føre til et b-medlemskab af Europol. Det er ikke det, vi vil. Q: HVORFOR HAR VI IKKE ALLEREDE SØGT OM EN PARALLELAFTALE OG PÅ DEN MÅDE VIST RETTIDIG OMHU? A: Det er ikke muligt at bede om en parallelaftale på noget, der ikke eksisterer endnu. Med den foreslåede forordning om Europol erstattes det nuværende Europol med et nyt EU-agentur. Det vil i praksis ikke være muligt at indgå en aftale om deltagelse i dette agentur, før retsgrundlaget for agenturet er på plads. Og forhandlingerne er stadig i gang. Q: KAN DANSK POLITI IKKE BARE KLARE SIG UDEN EUROPOL? A: Nej. Hvis retsforbeholdet fastholdes, vil dansk politi svækkes i det internationale samarbejde. Det vil betyde, at Danmark ikke kan indgå i samarbejdet om f.eks. at bekæmpe terror, misbrug af børn og menneskesmuglere. Selvom dansk politi er meget dygtigt, så er det nødvendigt at samarbejde på tværs af grænser i forhold til visse former for kriminalitet. Det danske politi foretog i søgninger i Europols register dagligt, eller ca. én søgning hvert ottende minut. Derfor siger det danske politiforbund også selv, at det er vigtigt at være med i Europol for at stå stærkt i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet. Et godt eksempel er forskellen på Danmark og Norges adgang til den gigantiske database Europol Information System, EIS, som er et af politiets vigtigste våben mod udenlandske kriminelle. I databasen kan man trække oplysninger - herunder navne, biler og våben om udlændinge, som er mistænkt for at begå kriminalitet i Danmark, og som også har været i politiets søgelys i andre EU-lande. Danske betjente brugte sidste år databasen gange. Det er mere end noget andet land. Faktisk er EIS så vigtigt et efterforskningsredskab, at dansk politi står for 19 pct. af alle søgninger i databasen trods vores begrænsede størrelse og kun ca. 5,6 mio. indbyggere oplyser Rigspolitiet. Forklaringen er, at Danmark er et lille åbent land, som udenlandske kriminelle kommer hurtigt ind og ud af. Fordi Norge ikke er direkte med i Europol-samarbejdet, kan de i modsætning til dansk politi ikke søge oplysninger direkte i EIS. I stedet skal norsk politi normalt vente to dage. Det betyder, at Norge i 2014 kun havde søgninger i EIS- altså langt mindre end Danmarks , og det norske Politidirektorat begrunder netop denne store forskel med, at de ikke har direkte adgang til systemet, og dermed at sagsgangen ved søgningerne bliver for lang.

4 4 Q: HVORFOR ER DET I DANMARKS INTERESSE AT OVERLADE SUVERÆNITET PÅ DE OMRÅDER, SOM ER DÆKKET AF RETSFORBEHOLDET? A: Det er ikke muligt for det danske politi at opklare sager om kriminalitet, der er grænseoverskridende uden at samarbejde med andre landes politi. Her hjælper Europol de nationale politistyrker med at udveksle information og koordinere politiaktioner i flere lande på én gang. Hvis retsforbeholdet fastholdes, vil dansk politi svækkes i det internationale samarbejde. Det vil sige, at vi reelt mister suverænitet ift. at bekæmpe f.eks. terror, misbrug af børn og menneskesmuglere, fordi vi bliver magtesløse. Med en tilvalgsordning kan vi fremover frit vælge, hvilke retsakter på det strafferetlige og politimæssige område, vi vil være med i, som f.eks. Europol, og hvilke retsakter, vi ikke vil være med i. Vi overgiver altså kun suverænitet på de områder, hvor der er en klar dansk fordel i, at Danmark deltager i arbejdet på europæisk plan. Områder, hvor danskernes vilkår forbedres. Modsat vil vi ikke overlade suverænitet på den del af EU-lovgivningen, der handler om asyl- og indvandringspolitik. Beslutninger på det område skal træffes på Christiansborg og ikke i EU. Q: ER TILVALGSORDNINGEN I STRID MED GRUNDLOVEN, SOM NOGLE NEJ-PARTIER HÆVDER? A: Nej. Justitsministeriet vurderede allerede i 2007 i forbindelse med tiltrædelsen af Lissabon-Traktaten, at det er muligt på forhånd at gennemføre én samlet 20-procedure på det tidspunkt, hvor Danmark omdanner retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Og det er netop det, ja-partierne foreslår. Q: ER DET IKKE UDEMOKRATISK, NÅR FOLKETINGET MED TILVALGSORDNINGEN IKKE LÆNGERE BEHØVER AT SPØRGE BEFOLKNINGEN, FØR DER SKER TILVALG PÅ RETSOMRÅDET? A: Nej, det er ikke udemokratisk. Tværtimod. Vi lægger spørgsmålet om tilvalgsordningen ud til en folkeafstemning. Aftalen sikrer, at befolkningen kender det grundlag, der bliver stemt om. Der er tale om en åben og demokratisk proces. Og det sker i et fuldt oplyst rum. Efter folkeafstemningen vil beslutningerne blive taget af Folketinget og de partier, som befolkningen har stemt på. Det gælder jo også al anden lovgivning i Danmark. Og det er på ingen måde udemokratisk. Det er dog vigtigt at understrege, at partierne bag aftalen er enige om, at Danmark fortsat ikke skal være en del af den lovgivning på asyl- og indvandringsområdet, som vi i dag står uden for. Q: KAN VI VÆRE SIKRE PÅ, AT EU IKKE SKAL BESTEMME VORES ASYL- OG INDVANDRINGSPOLITIK, HVIS VI STEMMER JA? A: Ja. Aftalepartierne har gennem hele forløbet været enige om, at Danmark ikke skal være en del af den lovgivning på asyl- og indvandringsområdet, som vi i dag står uden for. Sådan vil det også være i fremtiden. En tilvalgsordning vil derfor ikke have indflydelse på Danmarks udlændinge- og asylpolitik. Vi står vagt om, at den bestemmes af Danmark uden indblanding fra EU. Det fremgår også krystalklart af den aftale, der blev indgået mellem partierne, og hvor hvert aftaleparti har vetoret.

5 5 Q: VIL I SÅ IKKE BARE SENERE MELDE DANMARK IND I SAMARBEJDET OMKRING ASYL OG INDVANDRING? A: Nej. Det fremgår krystalklart af Europol-aftalen, at dansk udlændingepolitik også fremover skal fastlægges i Danmark. Det indebærer, at aftalepartierne heller ikke fremadrettet vil støtte tilvalg af retsakter vedrørende asyl og indvandring. Den aftale har danskerne ingen grund til at tvivle på. Som en ekstra garanti har flere af ja-partierne meldt ud, at de lover at afholde en folkeafstemning, hvis det på noget tidspunkt i fremtiden kommer på tale, at Danmark skal tilvælge retsakter på området. Der skal ikke være tvivl om, at vi mener det alvorligt på det her område. Derfor melder vi klart ud, at vi ikke ønsker dansk deltagelse. Q: HVAD ER KONSEKVENSEN FOR DANMARKS SCHENGEN-MEDLEMSKAB? A: Aftalen ændrer ikke på Danmarks Schengen-medlemskab, der er til stor fordel for danskerne. Gennem de seneste 13 år har Danmark fuldt ud gennemført al Schengen-lovgivning. Det er forudsætningen for Danmarks fortsatte Schengen-medlemskab. Derfor vil aftalepartierne også fremover tilvælge alle nye Schengenrelaterede retsakter. Q: ER DET IKKE ILLUSORISK AT TRO, at Danmark kan stå uden for EU-samarbejdet vedr. asyl og indvandring, når vi deltager i Schengen? A: Schengen-samarbejdet er til stor gavn for Danmark og danskerne. Aftalen om Danmark i Europol slår fast, at partierne vil tilvælge al Schengen-relevant lovgivning. Det er der ikke noget nyt i. Det har vi gjort lige siden, vi blev medlem af Schengen. Det ændrer en tilvalgsordning ikke på. Og det er forudsætningen for, at Danmark kan forblive Schengen-medlem. Q: HVAD SKER DER MED DANMARKS EKSISTERENDE PARALLELAFTALER? A: Aftalen indebærer, at vi tilvælger de retsakter, som vi i dag er tilknyttet gennem parallelaftaler. Det drejer sig f.eks. om Dublin III-forordningen om første asylland og Eurodac-databasen med asylansøgeres fingeraftryk. Det er to meget nyttige stykker lovgivning. De sikrer, at asylansøgere kan sendes tilbage til det EU-land, de først rejste ind i, for at få behandlet deres asylansøgning. Og at EU-landene har en fælles database med asylansøgeres fingeraftryk, så de kun skal søge asyl ét sted. Q: ER DET IKKE SNYD AT SIGE, AT DANMARK IKKE VIL DELTAGE I ASYL- OG INDVANDRINGSLOVGIVNING, NÅR I VIL TILVÆLGE DUBLIN III-FORORDNINGEN OG EURODAC-FORORDNINGEN? A: Danmark deltager i dag i Dublin-forordningen og i databasen Eurodac gennem parallelaftaler. Det er to meget nyttige stykker lovgivning, som er til stor gavn for Danmark. De sikrer, at asylansøgere kan sendes tilbage til det EU-land, de først rejste ind i, for at få behandlet deres asylansøgning. Og at EU-landene har en fælles database med asylansøgeres fingeraftryk, så de kun skal søge ét sted. Med en tilvalgsordning vil vi selvfølgelig blive ved med at deltage i Dublin-systemet, som den er nu. Det hverken ønsker Socialdemokraterne eller de andre aftalepartierne at ændre på.

6 6 Q: HVORDAN VIL DANMARK FREMOVER TAGE STILLING TIL NYE RETSAKTER? A: Her må vi skelne mellem på den ene side nye retsakter vedrørende asyl og indvandring og på den anden side andre nye retsakter. For så vidt angår asyl og indvandring, så fremgår det krystalklart af Europol-aftalen, at dansk udlændingepolitik også fremover skal fastlægges i Danmark. Det indebærer, at aftalepartierne heller ikke fremadrettet vil støtte tilvalg af retsakter vedrørende asyl og indvandring. For så vidt angår andre nye retsakter, så følger vi den sædvanlige EU-procedure, som vi kender fra alle andre EU-sager. Det vil sige, at regeringen vil fremlægge et forhandlingsoplæg i Europaudvalget, som alle Folketingets partier så skal tage stilling til. Q: MED ET JA, KAN DANMARK VEL IKKE TRÆKKE SIG FRA SAMARBEJDET, HVIS DET ÆNDRER SIG? A: Jo, det kan Danmark godt. Danmark bliver ikke bundet af fremtidige ændringer til en tilvalgt retsakt. Fremtidige ændringer skal tilvælges selvstændigt. Så hvis et samarbejde udvikler sig i en retning, som vi ikke ønsker at være en del af, kan vi undlade at tilvælge den ændrede retsakt. Q: KAN DANSKE BORGERE UDLEVERES TIL ANDRE LANDE MED DÅRLIGE RETSSYSTEMER, HVIS VI STEMMER JA? A: Der er ikke noget nyt i, at danske statsborgere kan blive dømt af domstole i andre lande, lige så vel som, hvis en udlænding har foretaget sig noget ulovligt i Danmark, kan denne person dømmes i Danmark ved de danske domstole. Sådan er der allerede i dag, og det er helt naturligt. Vi har deltaget i dette samarbejde, som hedder den europæiske arrestordre i 13 år. Det er ikke noget nyt, men derimod en integreret del af EU-samarbejdet mod alvorligere grænseoverskridende kriminalitet. Hvis arrestordren en dag skulle blive ændret, kan vi ikke være med på grund af det nuværende retsforbehold. Med tilvalgsordningen vil vi til gengæld selv kunne beslutte, om vi vil deltage eller ej.

7 7 Q: HVAD MENER CIVILSAMFUNDET? A: Flere foreninger og organisationer, der arbejder med ofre for forbrydelser, siger, at man bør erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning. En af dem er Red Barnet. Jonas Lindholm, konstitueret leder af Red Barnet, siger: Det vil være en styrke, hvis Danmark fuldt ud kan deltage i den fælles europæiske kamp på det område. Det er en anbefaling af et ja til en tilvalgsordning. Det er ganske simpelt i udsatte børns interesse. Også politiforbundet støtter et ja ved afstemningen. Politiforbundets formand Claus Oxfeldt siger: For os er det enormt vigtigt, at vi er en del af Europol. Tag bare terror, narko, cybercrime, menneskehandel og børneporno. Jo tættere samarbejde man har på europæisk niveau, jo stærkere står dansk politi. Han understreger også vigtigheden af fuld adgang til Europols databaser: Danmark kan måske få en parallelaftale ligesom Norge, men jeg tror ikke, at den vil være noget værd. Det taler for sig selv, at Danmark sidste år brugte EIS over gange, mens norsk politi brugte den gange. Det er afgørende, at dansk politi har direkte adgang til informationssystemet. Politiforbundet er partipolitisk uafhængigt, men EIS (Europols Informationssystem) er et rigtigt godt argument for, hvorfor Danmark skal beholde det direkte medlemskab af Europol. Danske Speditørers chefjurist advokat, Rasmus Køie, siger, at der er en række fordele ved en tilvalgsordning for deres medlemmer. Dels bliver det nemmere at inddrive gæld og undgå dårligere betalere i udlandet: Speditører er kendetegnet ved at arbejde på tværs af grænser, og de har mange kunder og underleverandører i andre EU-lande. Derfor er det selvfølgelig interessant, når man bygger effektive logistikkæder til gavn for kunderne, at man har tilsvarende smidige juridiske adgangsveje. Men deltagelse i Europol er også essentielt for dem: Vi er interesseret i et velfungerende europæisk politisamarbejde til opklaring og finde stjålne effekter ved at iværksætte en efterforskning hurtigt.