Variationer i nøgletal på SFO-område internt i

Transkript

1 Variationer i nøgletal på SFO-område internt i Aarhus.

2 Baggrund Gennemgangen af nøgletal synliggør bl.a. at direkte sammenligninger er vanskelige pga. forskellige opgørelsesmetoder. (bl.a. forskellige kilder, hel/deltidspladser, bygningsudgifter og forældrebetalingsandel og meget andet. ) Ligeledes stor variationerne internt i Aarhus mellem de forskellige enheder. Variationerne her er ofte større end variationerne på landsplan. Variation internt skyldes i høj grad særlige tildelinger til særlige opgaver. Bl.a. forskel i midler til socialt udsatte, specialundervisning, støttecentre, børn og unge med handicap mv. 2

3 Kvaliteten af nøgletal I Aarhus er kvaliteten af 6-by nøgletallene blevet drøftet og der er enighed om, at kvaliteten i tallene skal forbedres. I 6-by nøgletallene er det f.eks. ønsket at udelade bygningsudgifter i sammenligningerne og i øvrigt give rum for kommunernes egne tolkninger af hvilke udgifter der skal medregnes i nøgletallene. En sammenligning af de indberettede tal i 6-by nøgletalsrapporten ift. Statistikbanken viser, at der for Aarhus på dagtilbudsområdet er udeladt ca. 6 % af udgifterne på området i svarende til ca. 95 mio. kr. dette svarer til de direkte bygningsrelaterede udgifter. For København viser sammenligningen en difference på 35 % svarende til at man har udeladt ca. 0,9 mia. kr. i de indberettede tal til nøgletalsrapporten. 3

4 Baggrund Der udarbejdes forskellige nøgletal -Økonomi og Indenrigsministeriets nøgletal -Statistik Banken (Danmarks Statistik) -Kommunalstatisk meddelelse (KL) - 6-by nøgletal Nøgletallene er ofte baseret på forskellige afgrænsninger i forhold til f.eks. Aldersgrupper og udgiftstyper samt typer af tilbud. Det kan være svært at sammenligne mellem nøgletallene, ligesom der kan være usikkerhed indenfor samme gruppe af nøgletal. 4

5 Variationer i nøgletal mellem kommuner.

6 Generel opsamling interne variation Nøgletallene over de enkelte enheders budgetter pr. barn/elev i Aarhus kommune udviser betydelige variationer mellem de enkelte enheder afhængigt af hvor mange særlige opgaver der varetages. I sammenligninger af de gennemsnitlige kommunale udgifter mellem kommuner kan disse variationer med fordel indgå i sammenligningen. Det er målsætningen at der i kommende arbejde med 6-by nøgletal er en synliggørelse af variationer samt naturligt hvilket direkte beløb pr. barn/elev der er i grundtildelinger 6

7 Udgift pr. barn SFO Udgifter i 6-byerne 6 by nøgletal 2011 Udgift pr. plads pr. år Nettodriftsudgifter pr. barn Åbningstid pr. uge Personale Børn pr. voksen*) SFO Fritidshjem SFO 9,2 København ,5 13,5 Esbjerg ,9 13 Odense ,8 Randers ,5 11 Aalborg ,4 10,6 Århus ,5 12,4 *) Fra Statistikbanken 7

8 Udgift pr. barn SFO Udgifter til SFO er vanskelige at sammenligne. Forskelle på hvordan pasningstilbuddet er organiseret SFO vs. Fritidshjem Der er forskel på aldersgruppe i SFO (0.-3. kl. eller kl.) Heltid/deltidspladser Åbningstid Tildelinger til særlige børn Forældrebetalingsandel 8

9 Takster SFO Taksterne i SFO er som på andre områder en politiske beslutning. I modsætning til dagtilbud er der ikke noget loft for, hvor stor en andel af udgifterne til SFO der kan opkræves (selvfølgelig ikke mere end 100 pct.) I Århus indregnes serviceændringer med 48,6 pct., hvilket ca. svarer til takstandelen.

10 Takster SFO Bureau 2000 laver hvert år en sammenligning af takster for pasningstilbud. På SFO-området ligger Aarhus Kommune forholdsvist højt (7. dyrest i landet) for fuldtidsplads. Taksten for 2012 er 2002 kr. pr. mdr. for kl. og 1333 kr. pr. mdr. for 4. kl. (11 mdr. pr. år)

11 Takster i Silkeborg Silkeborg har som andre kommuner en takst for en morgenplads og eftermiddagsplads på hhv. 540 kr. og 1565 kr. pr. mdr. (11 mdr. om året). Fuldtidsplads koster 1905 kr. og er dermed lidt billigere end i Aarhus. Takst for 4. kl. i Silkeborg 920 kr. Åbningstiden i Silkeborg fastsættes af den enkelte skole. Der er eksempler på kortere åbningstid end i Aarhus. Der er ikke morgenpasning for 4. kl. i Silkeborg

12 Deltidspladser i Aarhus Det vil kræve en del analyse, at afdække konsekvenserne af indførelse af hhv. morgen- og eftermiddagspladser i Aarhus. Efterspørgslen og dermed indtægter fra takster vil nok falde. Hvis det skal være budgetneutralt så skal beløb pr. barn reduceres. Hvis ikke fremmødet i SFO bliver mindre, så vil det blive opfattet som en besparelse decentralt

13 Variationer i udgifter internt i Århus Kommune.

14 Kragelund Risskov Strand Skåde Samsøgade Skødstrup Rosenvang Engdal Jellebakke Virup Højvang Åby Fjordsgade Lystrup Næshøj Malling Skæring Gammelgård Lisbjerg Sabro-Korsvej Elsted Kolt Bakkegård Tilst Beder Mårslet Tranbjerg Vejlby Rundhøj Grønløkke Skjoldhøj Solbjerg Elev-Hårup Hasle Skovvang Sølyst Vestergård Viby holme Hasselager Katrinebjerg Sødal Møllevang Læssøesgade Ellekær Vorrevang Budgetter pr. barn - SFO Gennemsnit Aarhus Kommune 14 Normalområdet Dec. adm og ledelse Børn med handicap Udsatte og tosprogede Bygninger Øvrige herunder barsel Kr pr. barn

15 SFO Kr. pr. barn Øvrige herunder barsel Bygninger Udsatte og tosprogede Børn med handicap Dec. adm og ledelse Normalområdet Dyreste Gennemsnit Aarhus Kommune Billigste 15

16 Opsummering af konklusioner om SFO ernes nøgletal 1. Også variationer i de enkelte SFO ers gennemsnitlige udgifter pr barn. Variationerne her skyldes væsentligst, at der er forskelle i budgetterne til børn med handicap. 2. Gennemsnitsudgiften pr. barn i de 46 SFO er (brutto) er kr. 28 SFO er har en lavere gennemsnitsudgift end dette med et samlet gennemsnit på kr., mens de 18 SFO er med højere gennemsnitsudgift har en gennemsnitsudgift på kr. 3. Brutto forældrebetaling i 2011 er kr. Opgørelserne indeholder ikke (centrale) kommunale udgifter til primært fripladser og søskenderabatter. Disse udgør ca kr. pr. plads. 4. Sammenligninger til andre kommuner ikke medtaget pga. forskelle i hel-/deltidspladser, åbningstid mm. 16

17 Ekstra materiale Nedenstående er uddybende materiale i som går lidt tættere på hvor svært det kan være at sammenligne nøgletal mellem kommuner belyst ved Aarhus og Esbjerg. Desuden lidt om de generelle principper for budgettildelingen til decentrale i MBU.

18 Esbjerg vs. Aarhus Eksempler på forskelle mellem Esbjerg og Aarhus Heltidsplads/deltidsplads Esbjerg har tre moduler (morgen-, eftermiddags- og feriemodul), mens Aarhus kun har et fuldtidsplads Et barn på morgenmodul udløser ca. en tredjedel af budgettet til et fuldtidsmodul Et barn på morgenmodul tæller lige så meget som et barn i heltidsmodul i opgørelsen af indskrevne hvilket overvurderer antallet af sammenlignelige pladser med Aarhus Hvis modulerne vægtes i forhold til budgettildelingen reduceres antallet af sammenlignelige pladser med 33% 18

19 Esbjerg vs. Aarhus Forældrebetaling Taksten for et fuldtidsmodul i Esbjerg (morgen, eftermiddag og ferie) svarer til taksten i Aarhus I 6-by nøgletalsrapporten anføres ikke takstandel for flere kommuner med lave nettodriftsudgifter (Randers undtaget med 61 %) Takstprincip i Aarhus 48 % Esbjerg har en højere betalingsandel Forældrebetaling 2012 Esbjerg Århus Morgen 693 Eftermiddag Ferie 346 I alt (11 måneder) kr kr. 19

20 Esbjerg vs. Aarhus Midler til udsatte, tosprogede og handicappede I Esbjerg indskrives børn med særlige behov på særlige skoler Midlerne til disse børn indgår ikke i opgørelserne for SFO af 6-by nøgletallene for Esbjerg Midler til udsatte, tosprogede og handicappede i Aarhus indgår i opgørelserne for SFO i 6-by nøgletalsrapporten (de udgør samlet ca kr. pr. barn i SFO) 20

21 Esbjerg vs. Aarhus Udgifter til bygningsdrift Fra 2007 indebærer pasningen i SFO i Aarhus, at der er bygningsudgifter på de tidligere fritidshjem, der har egen matrikel Dette indebærer at Aarhus modsat mange andre kommuner har bygningsudgifter på SFO-området Esbjerg har eksempelvis kun pasning i SFO på skolens matrikel 21

22 Generelt budgettildelinger 1. Der budgetlægges efter samme princip, som midlerne tildeles til MBU. Dvs. budgetterne tildeles de decentrale enheder afhængigt af elev/børnetal og særlige opgaver på de enkelte enheder. 2. Enkelte budgetter fastholdes centralt til særlige fællesudgifter, der afholdes centralt. (eks. fripladser, husleje og kørsel) 3. Budgettildelingerne til de decentrale enheder er udarbejdet, så der udløses særlige midler til særlige opgaver, og budgetterne til de decentrale enheder vil derfor variere afhængigt af omfanget af særlige opgaver. 22

23 Principperne bag budgettildelingen (1 af 2) Fælles principper for budgettildelingen: Et beløb pr barn/elev Grundbeløb til bl.a. ledelse og administration Bevillinger efter øvrige forhold (handicap, to-sprogede, socialt udsatte, bygninger, rengøring) Ekstrabevillinger (bl.a. ved barsel)

24 Principperne bag budgettildelingen Budgettildelingen giver en samlet ramme fordelt på forskellige kriterier, som ifølge decentraliseringen kan anvendes bedst muligt ud fra hensyn til de lokale behov. Der vises efterfølgende nøgletal baseret på de udmeldte budgetter til de decentrale enheder i 2011

25 Fordeling på kriterier Gns. pr. barn/elev Skoler SFO Dagtilbud Normalområdet /beløb pr barn/elev 54% 65% 71% Dec. adm og ledelse 7% 10% 8% Handicappede og specialundervisning 15% 21% 5% Udsatte og tosprogede 6% 2% 3% Bygninger 13% 1% 9% Øvrige herunder barsel 3% 2% 3% Heldagsskolebudget 1% Beløb i alt (kr) Nøgletalssammenligninger til andre kommuner vil afspejle den gennemsnitlige udgift. Dvs. der er indeholdt gennemsnitlige udgifter til handicappede mm Forskelle i omfanget af de særlige opgaver mellem de enkelte decentrale medfører betydelige variationer i budgetter. Variationerne internt i Aarhus er derfor betydelige. 25