-udledning 2013 Skanderborg Kommune som helhed. Energiregnskab og CO 2. Vedvarende energi CO 2. -udledning

Transkript

1 Energiregnskab og -udledning 213 for Kommune som helhed Vedvarende energi Figur 1. Andel vedvarende energi - global Figur 2. Andel vedvarende energi - lokal 1, 1, 9, 9, 8, 7, Region Midtjylland 8, 7, Region Midtjylland VE % Global 6, 5, 4, 3, VE % Lokal 6, 5, 4, 3, 2, 1, 24,8 28,6 2,9 23,6 32,9 28,2 2, 1, 24,6 21,8 27,9 3, 31,3 34,9, , VE% Global er andelen af produceret vedvarende energi i forhold til forbruget indenfor kommunen. Beregningen er sket på den måde, som EU angiver man skal. Herunder at kystvindmøller er fælles for kommuner i hele landet, og at fjernvarmeværker på samme ledning deles om input og output efter fjernvarmeforbruget. -udledning Figur 3. -udledning fordelt på brændsler I VE% Global får Kommune dermed sin andel af landets havvindmøller også kystnære, men skal til gengæld dele produktionen på Renosyd og -Hørning Fjernvarmeværk med Aarhus og får til gengæld sin del af Studstrups produktion af varme og strøm. Når Studstrup i 216/17 omstiller fra kul til træpiller vil billedet ændre sig væsentligt. VE % Lokal er beregnet ud fra, at kommunen selv anvender energien, der produceres i kommunen, og derefter dækker yderligere energibehov med importeret varme og strøm. har fordel af, at hovedparten af fjernvarmen er regnet som Vedvarende energi ton/ år Brændselsolie Affald, ikke bionedbrydeligt Benzin JP1 Diesel Fuelolie Naturgas og LPG Kul Elimport

2 Den samlede -udledning er faldet knap 1 %. Faldet er størst for elimport, hvilket dels hænger sammen med større varmeforbrug fra Studstrup, som også producerer strøm, dels bevirker den øgede mængde havvindmøller, at elimport hen over årene bliver tilskrevet mindre mængder pr. TJ. Faldet i skyldes også et fald i antallet af oliefyr. Afbrænding af affald blev tidligere tilskrevet en -udledning på nul. Det bliver nu delt i ikke bionedbrydeligt og bionedbrydeligt affald på hhv. 45% og 55%. Den ikke bionedbrydelige del (fx plastik) bliver tillagt en -udledning. Den store ændring i kul, elimport og ikke bionedbrydeligt affald fra 27 til 29 skyldes, at Renosyd i mellemtiden blev koblet til Varmeplan Aarhus, så Renosyds varme og strømproduktion skulle deles med Aarhus, hvorfra til gengæld får varme og den tilhørende strøm fra Studstrup. Kul bliver brugt på Studstrup, som i 216/17 forventes at omstille til biomasse, hvorved hele søjlen med kul (15. tons ) forsvinder. -udledningen i 213 stammer fra (figur 3): 39 % trafik (inkl. fly og skibe) 27 % Studstrup 22 % Elimport 5 % Oliefyr 5 % Naturgas 3 % Affald; ikke bionedbrydeligt. I Figur 4 er -udledningen korrigeret for, at der i perioden er kommet flere indbyggere i kommunen. Regnet pr. indbygger er -udledningen faldet knap 14 %. Figur 5. Tons (ækv.) pr. indbygger i sammenlignet med Region Midtjylland ,2 1,2 Figur 4. Tons pr. indbygger i Kommune ,74 6,76 Region Midtjylland Energiforsyning (213) Landbrug (211) Energiforbrug -udledningen pr. indbygger fra energiforsyningen i svarer meget godt til gennemsnittet i regionen; 6,76 tons pr. indbygger mod 6,74 tons pr. indbygger i Regionen. Til gengæld er udledningen af -ækvivalenter fra landbruget i kommunen noget lavere end gennemsnittet i regionen, hvor mange kommuner har betydeligt mere landbrug end har. Figur 6. Bruttoenergiforbruget fordelt på brændsler (TJ) Bruttoenergiforbrug fordelt på brændsler Brændselsolie Elimport (VE-baseret) Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. Solenergi Biogas Vindenergi Biomasse Affald, bionedbrydeligt Affald, ikke bionedbrydeligt Benzin JP1 Diesel Fuelolie Naturgas og LPG Kul Elimport (fossilbaseret)

3 Det samlede bruttoenergiforbrug i 213 er steget i forhold til tidligere år, hvor der ellers var en faldende tendens. Stigningen ses primært i forbruget af biomasse i 213, og skyldes især betydeligt flere brændeovne og stokerfyr. Men også udbredelse af mere fjernvarme, som er baseret på biomasse. Faldet i affaldsafbrænding fra 27 til 29 i figur 6 skyldes, at Renosyd fik en ledning til Århus i mellemtiden, hvorefter produktionen på Renosyd bliver delt med Varmeplan Aarhus. Til gengæld får af samme årsag mere energi produceret på kul (Studstrupværket) og mindre elimport, da Studstrup også producerer strøm til samtidig med varmen. I Figur 7 kan man se, hvem der bruger energien i Kommune. Figur 7. Udvidede endelige energiforbrug i Kommune Brændselsolie El Solenergi og jordvarme TJ/år 1.5 Biogas Fjernvarme 1. Biomasse Affald, ikke bionedbrydeligt 5 Biobrændstof JP1 Benzin Diesel Boliger og fritidshuse Offentlig service Privat service Detail- og engroshandel Bygge- og anlægsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed Gartneri Landbrug Transport Fuelolie Naturgas og LPG Kul Udvidede endelige energiforbrug er inklusive tab i ledninger, værker og motorer. Af Figur 7 ses, at Boliger og fritidshuse og Transport står for hovedparten af energiforbruget i kommunen. Derefter kommer et forbrug hos fremstillingsvirksomheder, som er kendetegnede ved at bruge forholdsvis meget strøm og naturgas. Figur 8 Andel af udvidede endelige energiforbrug fordelt på kategorier 1% Transport 9% Landbrug 8% Transporten bruger energien meget ineffektivt, da hovedparten af det udvidede endelige energiforbrug går til spilde i form af varme. En benzinbil bruger kun ca. 2 % af energiforbruget til fremdrift, dieselbiler ca. 25 %, mens skibe, fly, tog, lasbiler og busser bruger ca. 33 % af energiforbruget på fremdrift. Figur 8 afspejler, at Kommune har relativt mange boliger/pendlere og få energitunge virksomheder i forhold til gennemsnittet i Region Midtjylland. 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% Gartneri Fremstillingsvirkso mhed Bygge- og anlægsvirksomhed Detail- og engroshandel Privat service Offentlig service % Region Midtjylland Boliger og fritidshuse

4

5

6 Energiregnskabet - forrige side Alle tal er i TJ (TerraJoule). 1 TJ = kwh. Forneden i midten står hovedresultaterne: det samlede energiforbrug, den samlede -udledning, det lokale biomassepotentiale og den gennemsnitlige udnyttelsesprocent af det lokale biomassepotentiale. Der er også udregnet en -emission pr. indbygger og to udgaver af andelen af vedvarende energi: %VE(Global) og %VE (Lokal). Øverst til venstre står alle brændselstyperne. Den forbrugte mængde af hver brændselstype er summeret for neden, og allernederst står hvor meget -udledning hver brændselstype bliver tillagt pr. TJ. Del-resultater Tabel 1. Elforbrug i Kommune fordelt på kategorier I søjlen i midten er angivet anlægstyper. Tal til venstre for anlægstyper angiver hvor meget energi anlægstypen bruger af den angivne mængde brændsel. Fx bruger Import fjernvarme, Varmeplan Aarhus TJ kul, 8 TJ fuelolie, 18 TJ brændselsolie, 57 TJ halm, 45 TJ træflis, 18 TJ træpiller, 117 TJ organisk affald og 143 ikke bionedbrydeligt affald. Tilsammen TJ. Højre del af regnearket handler om slutforbruget hos forbrugeren. Forbrugeren får ikke nødvendigvis den samme mængde energi ud af et brændsel, som der er i det. Fx udnytter en varmepumpe strømmen så godt, at forbrugeren får 25% så meget varme ud af det, som hvis den samme mængde strøm var brugt til en elradiator. Der blev i 213 fx brugt 1 TJ strøm til individuelle varmepumper (se til venstre for midten), som pga. 25% virkningsgrad leverede 17 TJ varme til boliger og fritidshuse (se under Boliger og fritidshuse i højre side af skemaet). Et eksempel med en meget dårlig virkningsgrad er benzinbiler, hvor 76 TJ forbrugt benzin bliver til 141 TJ fremdrift. I Tabel 1 ses, at private boliger er den kategori, der har det højeste strømforbrug i kommunen på godt 77 mio. kwh. Til gengæld er der af dem, så forbruget pr. bolig er kun kwh. Enheder med størst el-forbrug findes indenfor nærings- og nydelsesmiddelindustrien og den kemiske industri med forbrug på hhv kwh og kwh.

7 Tabel 2. Skorstensfejerdata for antal fyr Tabel 4. Lokalt potentiale og forbrug af biomasse BBR har oplysninger om bygningers opvarmningstype. Men disse oplysninger skal boligejerne selv opdatere, når der sker ændringer. Dette sker ofte ikke. Derfor er BBR-oplysninger ikke opdaterede. I stedet er der til energiregnskabet indhentet oplysninger fra kommunens to skorstensfejere for nogle bedre tal. Figur 9. Antal oliefyr i Kommune ifølge skorstensfejere Antal oliefyr For energiafgrøder indeholder potentialet 15 % af det nuværende kornareal. Det store forbrug af brænde og træflis sker dels i lokale brændeovne, og især i fjernvarmeværkerne, som fyrer med flis og andre træ-produkter. I kommunen er et gårdbiogasanlæg, som bruger en lille del af husdyrgødningen til produktion af biogas. Produktion af biogas kan (desværre) ikke ske på husdyrgødning alene; der skal også noget mere solidt i af animalsk eller vegetabilsk oprindelse, og som bakterierne kan nedbryde. Figur 1. Energiforbrug til transport i Kommune 1. Antallet af oliefyr i kommunen er faldet betydeligt, så der i 213 er oliefyr tilbage. Til gengæld er der kommet flere brændeovne og stokerfyr, hvor brændslet i modsætning til oliefyrene regnes som -neutralt Tabel 3. Salg af naturgas TJ/år Ledninger med naturgas findes: fra Låsby til Skovby med landsbyerne der omkring fra Glarbo til Gl. Rye i Voerladegård I Gl. Rye går naturgassen til Gl. Rye Kraftvarmeværk, som laver strøm og varme, som forbrugerne får som fjernvarme, dvs. varmt vand. De øvrige forbrugere har selv et naturgasfyr, som bruger naturgas til at lave varmt vand. Erhverv kan også bruge gassen i deres produktion. Benzinbiler Dieselbiler Varebiler Busser Lastbiler m.m. Energiforbruget til transport er faldet 2 TJ fra 27 til 213. Det hænger især sammen med den krise, som Danmark er kommet i i mellemtiden, som bevirker mindre transport. Der er formentlig også en effekt af mere energieffektive køretøjer. Energiforbrug til fly, tog og skibe er beregnet ud fra landstal og fordelt efter indbyggertal. Energiforbruget til flyrejser svarer til 1/3 af forbruget af benzin og diesel tilsammen. Traktorer Tog Fly Skibe

8 - Figur 11. Strømproduktion på vindmøller i kommuner i Region Midtjylland , 2.5, Favrskov Hedensted Herning Holstebro 2., Horsens Ikast-Brande TJ/år 1.5, 1., 5, Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus I Kommune er der 16 vindmøller: 3 på 66 kw tilsluttet nettet i december 1996 (Låsby) 3 på 75 kw tilsluttet i juni 1999 (Blegind) 5 på 66 Kw tilsluttet i september 1999 (Mesing, Forlev) 4 på 9 kw tilsluttet i september 2 (Kalbygård syd for Låsby), og 1 på 66 kw tilsluttet i 22 (Mesing). Produktionen af strøm på vindmøller i har gennem årene svinget ml. 83,5 TJ i 27 til 63,2 TJ i 21. I 213 var produktionen på 64,5 TJ. Antallet af solcelleanlæg er steget meget i perioden 211 til 213. Solceller i Kommune producerede 2,6 TJ strøm i 213. Figur 12. Strømproduktion på solceller i kommuner i Region Midtjylland TJ/år Om energiregnskabet Energiregnskabet er for 4. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende regnskaber. Energiregnskabet omfatter al energiforbrug indenfor det geografiske område Kommune og borgernes relative andel af Danmarks luft- og skibstrafik. Nogle tal er meget præcise og specifikke for de enkelte forbrugere, fx tal for el- og varmeforbrug fra værker. Mens tal for transport har større usikkerhed, da de bygger på forbrug pr. gennemsnitsbil i Danmark sammenholdt med antal biler i kommunen. Se mere i Baggrundsnotat fra Planenergi. Energiregnskabet er et stort regneark med tilhørende baggrundsnotat og 19 bilag med mere detaljerede tal og beregninger. I nærværende pixiudgave præsenteres det store regneark for 213 og udpluk af bilagene. I regnskab 27 blev Kommune opfattet som en ø med et forbrug af energi, som først og fremmest blev dækket af de energiproducerende enheder, som var indenfor kommunen. Energiforbrug, som ikke blev dækket af interne værker, skulle importeres. Fx var el-forbruget større end el-produktionen, så resten skulle importeres. Energiproduktion, som var større end energiforbruget i kommunen kunne eksporteres. Fx ville et nyt kraftvarmeværk i kunne eksportere varme til Aarhus. Siden da har kommunen fået et nyt energiregnskab hvert 2. år. Det seneste er for 213. Regnemetoden er ændret for hvert energiregnskab, fordi Energistyrelsen efter det første år er kommet med et paradigme for beregning af, og det er blevet ændret flere gange. Hver gang har Planenergi genberegnet bagud med den nyeste metode, så tal for hvert år kan sammenlignes. Kommune, september 215