Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO 2 -udledning for perioden

Transkript

1 2015 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO 2 -udledning for perioden Konklusion Monitoreringsrapporten i overblik I 2015 er Sønderborg-områdets CO 2-udledning reduceret med yderligere 5 procentpoint og reduktionen udgør akkumuleret 35 % i forhold til 2007 baseline. Det største bidrag til årets reduktion er en markant lavere CO 2 faktor for importeret el. Lokalt i Sønderborg-området, er de vigtigste forhold, som har bidraget til årets CO2-udvikling følgende: Den installerede solcellekapacitet steg til 17,2 MW (mod 14,8 MW i 2014) svarende til en stigning på 16 % Et fortsat faldende energiforbrug på 1,6 % En fortsat konvertering til fjernvarme samt en nedgang i naturgasforbruget til individuel opvarmning svarende til 11 % Et stigende naturgasforbrug på 11 % i områdets fremstillingsvirksomheder (bl.a. teglværker, industri, fødevarer) Opgørelsen af CO2-udledningen følger metodisk den globale standard Global Protocol for Community- Scale Greenhouse Gas Emission Inventories (GPC) men baserer sig på de metodiske afgrænsninger, som er beskrevet i ProjectZeros Masterplan fra Figur 1: Udvikling i områdets akkumulerede CO2-reduktioner Figur 1 viser Sønderborg-områdets akkumulerede CO 2-reduktioner siden 2007 samt den forventede reduktion frem mod De sorte punkter/markeringer i figuren viser delmålsætninger for CO endelig.pdf 1

2 udledningen i henholdsvis 2015, 2020 og I forhold til baseline 2007 udgør den akkumulerede CO 2- reduktion for %, svarende til en akkumuleret CO 2-reduktion på ca tco 2. Som det ses af figuren var 2015-målsætningen at realisere en 25 % reduktion, men denne blev allerede realiseret i 2014 og Sønderborg er dermed godt på vej mod realisering af 2020-målsætningen om en 50 % CO 2-reduktion. Den resterende CO 2-udledning på tco 2 skal således reduceres til 0 i perioden frem til 2029 for at realisere Sønderborg-områdets ProjectZero målsætning. Rapportens datagrundlag m.v. fremgår af bilag 1, hvor også monitoreringsrapportens grafer vises i større format. 1.1 Forudsætninger og afgrænsninger Monitoreringsrapporten bygger på det samme datagrundlag som i Beregningerne er baseret på modtagne og validerede data, som er opdateret i det tidligere udviklede monitorerings/beregningsværktøj. De vigtigste forudsætninger og afgrænsninger for beregningerne er følgende: - CO2-udledning fra importeret el fra resten af Danmark opgøres på baggrund af Energinet.dk s Miljødeklaration af 1 kwh el - Allokeringsmetoden ved samproduktion af el og varme er, som i tidligere år, beregnet efter 125 % metoden. - Alt forbrug til rumvarme er klimakorrigeret. - Energistyrelsens energiproducenttælling er ikke offentliggjort dags dato. Fjernvarme-værkernes energiforbrug er derfor beregnet på baggrund af deres indberetning til Energistyrelsens energiproducenttælling. - Forbrug af biomasse til opvarmning af individuelle husstande er baseret på udtræk af Sønderborg kommunes BBR register, hvilket kan betyde at det faktiske forbrug er større. - De nationale opgørelser for olieforbruget til både transport og fremstillingsprocesser forventes først offentliggjort ultimo 2016, og derfor er disse parametre holdt konstante på niveauet fra På trods af dette ses et faldende olieforbrug, som kan forklares ud fra monitoreringssystemets statistiske metode, der sammenkobler nationale og lokale indbyggertal og elforbrug, for at bestemme Sønderborg-områdets olieforbrug. 2 Der er blevet udarbejdet en omfattende følsomhedsanalyse, som viser mulige usikkerheder på baggrund af denne fejlkilde. 2

3 2. Status for CO2-reduktioner og energieffektivisering Figur 2: Klimakorrigeret energiforbrug fordelt på energikilder hos slutforbrugerne 2.1 Et generelt faldende energiforbrug Figur 2 viser det klimakorrigerede, endelige energiforbrug hos slutbrugerne. Områdets samlede energiforbrug er faldet med 15,4 % i perioden Energiforbruget er i 2015 faldet med 1,6 % og følger dermed de seneste års udvikling. I forhold til grafens seks energikilder, skal der gøres opmærksom på, at olieforbruget inkluderer både olie til fremstillingsprocesser, olie til rumvarme og olie til vejtransport. Naturgasforbruget dækker kun det direkte gasforbrug hos slutbrugerne i både private husholdninger og i industrien, hvor naturgasforbrug hos fjernvarme- og kraftvarmeværkerne indgår i opgørelsen som fjernvarme. For yderligere specifikation henvises til Figur 4, som viser det samlede brændselsforbrug i Sønderborg-områdets varmeværker. Forbruget af kul relaterer sig udelukkende til kul i fremstillingsprocessen hos områdets teglværker. 2.2 Energiforbrug opdelt efter anvendelse Figur 3: Samlet energiforbrug efter anvendelse 3

4 Energiforbruget til rumopvarmning (heat supply) er i 2015 reduceret med 3%. For områdets industrivirksomheder konstateres for 2015 et stigende naturgasforbruget på 11%, som bl.a. skyldes større aktivitetsniveau. Stigningen i naturgasforbruget neutraliseres delvis med den samlede besparelse på henholdsvis kul, el, og det dermed (kalkulatorisk) faldende olieforbrug. Olieforbruget til transportopgørelsen er holdt konstant på 2014 niveauet, da nyere statistikker (som tidligere nævnt) endnu ikke er tilgængelige. Det lavere forbrug i grafen kan forklares med ændringerne i indbyggertallet, som bliver brugt til at nedskalere de nationale tal til tal for Sønderborg-området. Også ved lys og apparater bliver der brugt mindre el, som kan relateres til et lavere elforbrug i handel og service og offentlige institutioner. 2.3 Grøn fjernvarme Det i 2015 let stigende brændselsforbrug i fjernvarmen kan forklares med yderligere konverteringer fra andre opvarmningsformer til fjernvarme. Dette gælder især Gråsten Fjernvarme, som i 2015 afsluttede netudvidelsen til Egernsund. Her er der allerede konverteret 121 boliger. Naturgasforbruget er hovedsagelig steget som en konsekvens af genopstart af produktionen på en af områdets kraftvarmeenheder. Sønderborg-områdets fjernvarmeselskaber driver en aktiv omstilling af deres varmeproduktion fra naturgas og fossile brændsler til biomasse, geotermi, solvarme og el. Indsatsen er forankret i den af byrådet godkendte varmeplan (2015). Siden 2008 er der produceret mindre el på kraftvarmeværkerne, hvilket har medført en reduktion af naturgasforbruget. I perioden er strømproduktionen på fjernvarmeværkernes kraftvarmeenheder faldet med 82 %. Figur 4: Brændselsmix på Sønderborg-områdets varmeværker. 4

5 Som det fremgår af Figur 4, har den, siden 2011, drastisk faldende andel af fossile brændsler i fjernvarmen medført en samlet reduktion på næsten tco 2. På baggrund af en stigende andel biomasse og vedvarende energi, og stadig ikke fuldt implementerede projektforslag, kan der i de kommende år forventes yderligere fald i fjernvarmens fossile brændselsforbrug og dermed en lavere CO 2-udledning. 2.4 Grøn el 2015 har været et forholdsvist godt vindår ligesom El produktionen fra vindmøller udgjorde i ,9 GWh mod 37,6 GWh året før, baseret på eksisterende vindmøller. Figur 5: Grøn el produktion i Sønderborg-området Ligeledes bidrager etableringen af nye solcelleanlæg i området til den større VE-produktion i El produktionen fra solceller udgjorde i ,7 GWh mod 12,6 GWh året før. I alt har Sønderborg-områdets solceller og vindmøller produceret ca. 53 GWh CO 2-neutral el i 2015 mod 50 GWh året før, altså en stigning på 5 %. 3. Benchmark med udvalgte statistikker I det efterfølgende benchmarkes udviklingen i Sønderborg-området med udvalgte nøgletal for de nationale tal for Danmark. Da alt olieforbrug i statistikken er baseret på nationale tal giver en benchmark på dette område ikke mening. 5

6 3.1 Elforbrug Ifølge energinet.dk er elforbruget i Danmark i 2015 steget med 0,4 % i forhold til På baggrund af dette, vurderes det positivt, at der i Sønderborg-området er blevet sparet knap 1,8 % el Naturgasforbruget Ifølge energistyrelsens foreløbige energistatistik, er Danmarks brutto naturgasforbrug steget med 1,4 % i I Sønderborg-området er naturgasforbruget steget med 9,8 %. Det stigende forbrug kan som tidligere nævnt henføres til genopstart af naturgasbaseret kraftvarmeproduktion samt vækst i specifikke industrier i Sønderborg-området. Elimineres disse forhold, ses et fald på 4 %. Naturgasforbruget til individuel opvarmning er reduceret med 11 %. Det markante fald, kan blandt andet forklares med skift til fjernvarme, udskiftning af gamle gasfyr til andre opvarmningsformer og energirenoveringer i de private boliger. 3.3 Vedvarende elproduktion i Sønderborg-området Sammenligner man den installerede solcelleeffekt i de danske kommuner er Sønderborg Kommune godt med. Sønderborg kommune har med en totalinstalleret effekt på 17,2 MW, landets fjerde største installerede solcelleeffekt. Foran Sønderborg ligger Ringkøbing-Skjern, Vejle og Århus. 5 Ser man på vindmøllekapaciteten i Sønderborg-området, så er der ca. 14,7 MW per Dette svarer til placering som nummer 52 ud af 81 kommuner i den nationale sammenligning Områdets CO2-udledning fordelt på brændsler Figur 6 viser Sønderborg-områdets CO 2-udledning fordelt på energikilder. Mens CO 2-udledningen fra den anvendte naturgas, olie og kul knytter sig direkte til en reduktion i forbruget af det pågældende brændsel, er fjernvarme og el produceret med en blanding af forskellige brændsler. Den resulterende CO 2-udledning fra disse energiformer ændrer sig derfor løbende i forhold til det anvendte brændselsmix. Den nationale el-emissionsfaktor i 2015 er markant lavere i forhold til 2014, grundet en højere el produktion fra de nationale vindmøller og el-importen fra henholdsvis Sverige og Norge. 3 Kilde: ( ) 4 Kilde: Foreløbig energistatistik 2015, 5 Kilde: Solceller per Kommune, downloadede d Kilde: Solceller per Kommune, downloadede d

7 Brændselssammensætningen af én kwh gennemsnitsstrøm i Danmark bestod i 2015 af 19 pct. kul og brunkul, 6 pct. naturgas, 58 pct. vind, vand og sol, 13 pct. affald, biomasse og biogas, 0 pct. olie og 4 pct. atomkraft. 7 Figur 6: CO2-udledning fordelt på brændsler Samlet set er CO 2-udledningen i 2015 på el, fjernvarme, gas, kul og olie faldet med tco 2 ift. 2014, hvoraf de ca tco 2 stammer fra faldet i CO 2-udledningen fra det samlede elforbrug. CO 2-reduktionen fra el udgør således 76 % af den samlede reduktion. Holdes emissionsfaktoren for importeret el konstant på 2007 niveau (445 gco 2/kWh) ville Sønderborgområdets akkumulerede reduktion udgøre 22 % ultimo 2015 fremfor de 35 % som opgøres nu. Danmarks grønne omstilling har således i perioden siden 2007 bidraget til Sønderborg-områdets omstilling med 13 procentpoint. Figur 7 viser den historiske udvikling i Sønderborg-områdets CO 2-udledning siden Figur 7: Samlet årlig CO2-udledning for perioden Kilde:

8 3. Følsomhedsvurdering Som det fremgår af ovenstående, mangler der ved denne rapports udarbejdelse fortsat nationale data, som traditionelt først foreligger ultimo Der er derfor, som en del af monitoreringsrapporten, blevet udarbejdet en følsomhedsanalyse, for at kunne vurdere de udestående datas potentielle indflydelse på slutresultatet. De udestående data omfatter det endelige nationale olieforbrug (foreligger ultimo 2016), Sønderborg Kommunes energiforbrug (foreligger oktober 2016) og Energistyrelsens energiproducenttælling (foreligger oktober 2016). Usikkerhederne knytter sig primært til det nationale olieforbrug, idet data fra de øvrige datakilder er hentet direkte fra bl.a. områdets fjernvarmeselskabers indberetninger til Energiproducenttællingen. Som det fremgår af Figur 8, har usikkerheden i områdets olieforbrug en stor indflydelse på CO 2-udledningen i transporten, mens kommunens energiforbrug har en minimalbetydning for monitoreringsresultatet. På baggrund af energi og olieforums Energinoter & statistik forventes olieforbruget at stige lidt, men uden større indflydelse på slutresultatet. 8 Den endelige 2015 monitoreringsrapport forventes på baggrund af ovenstående publiceringer at foreligge primo Juli : Sensitivitetsanalyse af udvalgte statistikker Monitoreringsrapporten er udarbejdet af Nicolas Bernhardi, ProjectZero og reviewet af rådgivende ingeniører fra Niras 8 Kilde: Energi- og olieforum, 2016, S. 12,

9 Bilag Valgt metode til allokering af brændselsforbrug til KV % Reduktion i forhold til baseline 100,00% 96,61% 90,63% 90,77% 88,28% 77,90% 77,22% 70,36% 64,91% Reduktion i forhold til baseline 0,00% 3,39% 9,37% 9,23% 11,72% 22,10% 22,78% 29,64% 35,09% Årlig ændring (ton) Anvendelse/CO2 (ton) (klimakorrigeret 65 %) Rumopvarmning og varmt vand Lys og apparater Fremstillingsprocesser Vejtransport SUM Sektor/CO2 (ton) (klimakorrigeret 65 %) Borgere Handel og service Industri og landbrug Øv. off. Institutioner Kommunen Transportforbrugere SUM Energikilde/CO2(ton) (klimakorrigeret 65 %) Strøm Fjernvarme N-Gas Olie (inkl. LPG fra kommunen) Kul og Koks (kun fra teglværkerne) Biomasse SUM Anvendelse/MWh (klimakorrigeret 65 %) Rumopvarmning og varmt vand Lys og apparater Fremstillingsprocesser Vejtransport SUM

10 Valgt metode til allokering af brændselsforbrug til KV % Segmenter /MWh (klimakorrigeret 65 %) Borgere Handel og service Industri og landbrug Øv. off. Institutioner Kommunen Transportforbrugere SUM Energikilde/MWh (klimakorrigeret 65 %) Strøm Fjernvarme N-Gas Olie (inkl. LPG fra kommunen) Kul og Koks (kun fra teglværkerne) Biomasse SUM Brændselsfordeling i FV og KVV [MWh] Gasolie Naturgas Affald Biogas Træ- og biomasseaffald Skovflis Halm Bio-olie Solenergi Geotermi Elektricitæt SUM

11 11

12 12

13 13

14 14

15 15

16 16

17 17

18 18