Energisystemet i Skanderborg Kommune

Transkript

1 Energisystemet i Skanderborg Kommune Indhold Energiregnskab Energiforbrug... 3 Brug af vedvarende energi... 5 CO2 udledning... 6 Status kollektiv varme... 9 Individuelle varmeløsninger Status for biogas Status for vindkraft Status for solceller Transport, energiforbrug og CO2 udledning Energiregnskab 2012, Energistyrelsens metode Bilag Energiregnskab 2012 Alternativ regnskab, som herunder, dog uafhængig af Århus Varme Energiregnskab 2012 efter Energistyrelsens regnemetode (april 2012) Planenergi. Energi og klimaregnskab for Skanderborg Kommune. 10. dec Energistyrelsens metode

2 Skanderborg Kommune Maj

3 Energiregnskab 2012 Skanderborg Kommune har i lighed med hovedparten af kommunerne i Region Midtjylland fået lavet energiregnskaber for årene 2007, 2009 og Regnskaberne omfatter både energiforbrug til strøm, varme og transport. Da Skanderborg Kommunes Klimapolitik kun har en målsætning for strøm og varme, præsenteres energiregnskabet med transport for sig. Herunder er præsenteret en udgave af energiregnskabet, hvor Skanderborg Kommune er betragtet som en selvstændig ø. Energiforbrug Figur 1. Energiforbrug fordelt på energikilder for hhv. 2007, 2009 og De store ændringer fra 2009 til 2011 skyldes, at Skanderborg Fjernvarme i 2010 fik sit eget flisfyr. Det kan ses i energiforbruget fra biomasse, som i 2011 var betydelig højere end i 2007 og Varmen fra det nye flisværk er sammen med varme produceret på Renosyd større end det samlede varmeforbrug i Skanderborg og Hørning. Den overskydende varme sendes til Århus, hvor den erstatter kul fyret varme i Århus. Derfor er boksen med kul negativ og skal fratrækkes det samlede forbrug, så det samlede energiforbrug i Skanderborg Kommune i 2011 var på TJ mod TJ i 2009 og TJ i Energiforbrug Strøm og varme TJ TJ TJ Tabel 1. Energiforbrug til strøm og varme Skanderborg Kommune 3

4 Figur 2. Energiforbrug 2011 fordelt på brugere. Hvem er det så, der er de store energiforbrugere i kommunen? Af Figur 2 ses, at det især er de private boliger og fritidshuse, der står bag energiforbruget. Det skyldes bl.a. at der ikke er nogle store energislugende virksomheder i kommunen. 2011, Danmarks Statistik Antal boliger % Fjernvarme Centralvarme m naturgas Centralvarme med olie Centralvarme, ikke olie og naturgas Varmepumpe Elvarme Øvrige ovne Uoplyst 48 0 I alt Tabel 2. Opvarmning i privatboliger 2011 ifølge Danmarks Statistik 4

5 Brug af vedvarende energi. Figur 3. Andel vedvarende energi (VE) i strøm og varmeforbrug. Andelen af energiforbruget, som dækkes af vedvarende energi (VE) er steget fra 36,4 til 55,7 % fra 2007 til Det skyldes især et nyt flisfyret fjernvarmeværk ved Skanderborg Fjernvarme, som blev koblet til i Indtil da havde Skanderborg Fjernvarme ikke nogen produktion selv, men formidlede udelukkende varme fra Århus Varme inklusive Renosyd. Den høje VE % i 2011 skyldes især, at næsten alt varmeforbrug i kommunen nu dækkes af CO2 neutral varme. Figur 4 Forbrug af vedvarende energi og lokalt biomassepotentiale. Forbruget af vedvarende energi svarer til den forgående tabel blot er tallene nu i absolutte tal. 5

6 Det er tydeligt, at hovedparten af den vedvarende energi kommer fra biomasse. Det skyldes især fjernvarmeværkernes brug af flis. Dertil kommer en del vindenergi og energi fra afbrænding af bionedbrydeligt affald, som fx have og køkkenaffald. Det er også tydeligt, at forbruget af biomasse er større end det lokale biomassepotentiale. Det vil sige, at fjernvarmeværkerne importerer flis fra andre kommuner eller lande for at kunne dække forbruget. Til gengæld er der et uudnyttet biogaspotentiale. CO2 udledning CO2 udledningen kommer ved afbrænding af fossil energi. Sol, vind og vandkraft giver ikke CO2 udledning. Afbrænding af biomasse som halm, flis og træ regnes som CO2 neutrale, fordi præcis den samme mængde CO2 fanges fra luften, når det vokser på marken. Figur 5. Forbrug af fossil energi. Tal i parentes angiver den mængde CO2 udledning, som den pågældende energikilde giver anledning til i tons CO2 pr. TJ. Som det kan ses af Figur 5, så giver de forskellige energikilder anledning til forskellig mængde CO2 udledning. Så elimport står for ca.½ af det energiforbrug, som forårsager CO2 udledning, men regnet i CO2 udledning står elimport for ca. 80 % (se Figur 6) 6

7 Figur 6. CO2 udledning 2007, 2009 og 2011 fordelt på energikilde. De forskellige kilder til energi medfører meget forskellige mængder udledt CO2. Derfor ser grafen over CO2 udledningen meget anderledes ud end grafen over energiforbruget. Nogle af energikilderne medfører ikke nogen CO2 udledning. Det gælder fx solenergi, vindenergi og biomasse. I den anden ende er elimport, som svarer til det strømforbrug indenfor kommunegrænsen, som ikke modsvares af en lokal strømproduktion. Her regnes som om strømmen så skal produceres på et kulforbrugende anlæg, som ikke udnytter overskudsvarmen samtidig; svarende til en udledning på 221 tons CO2 pr. TJ forbrugt. Det vil kun sjældent være tilfældet i virkeligheden. CO2 udledning Strøm og varme 4,8 tons 4,7 tons 4,3 tons Tabel 3. CO2 udledning pr. borger pga. strøm og varmeforbrug Den samlede CO2 udledning i 2011 var på tons CO2, mens den var tons og tons i hhv og

8 Figur 7. CO2 udledning 2007, 2009 og 2011 fordelt på forbrugere. Den store forandring fra 2009 til 2011 skyldes etablering af et flisfyr ved Skanderborg Fjernvarme. Flisfyret betyder, at Skanderborg og Hørning nu er selvforsynende med CO2 neutral varme. Til gengæld får vi så ikke den tilhørende strømproduktion fra Studstrupværket længere (både varme og strøm fra Studstrup var med i Kollektiv el og varmeforsyning for 2007 og 2009). Den strøm skal vi i stedet importere som strøm produceret på et kulfyret værk udelukkende til os. 8

9 Status kollektiv varme Hele Danmarks strømforsyning er forbundet både internt og med udlandet. Strøm produceret i Vestjylland kan f.eks. bruges i København eller Norge. Det samme gælder ikke varmeforsyningen. I Skanderborg Kommune er der 4 selvstændige områder med fjernvarmerør. Dvs. der går rør med varmt vand fra et varmeværk ud til forbrugerne i lokalområdet. Det ene af de 4 områder er Skanderborg Hørning, hvor lokalområdet også omfatter store dele af Århus. Her er et større system af varmeproducenter og varmeforbrugere knyttet op på sammenhængende rør. I det system indgår varme fra Skanderborg Fliskedel og fra Renosyds affaldsforbrænding, men også varme fra Studstrup og Lisbjerg Forbrænding. I betegnelsen kollektiv varme indgår også individuel naturgas, selvom det er den enkelte forbruger, som med sit naturgasfyr selv laver varmt vand til opvarmning af huset. Det kollektive består af de fælles naturgasrør, som føres rundt. Værk Brændsel og CO2 Planlagte tiltag Pris pr. standardhus m. årligt forbrug på 18,1 MWh Skanderborg Hørning Fjernvarme RenoSyd Ry Varmeværk Fliskedel etableret i 2010, hvorefter det er CO2 neutralt Forbundet med Århussystemet via rør Affald, hvoraf det ikke bionedbrydelige (f.eks. plastik) tæller med til CO2 udledningen. Producerer både strøm og varme, som sendes til Århus systemet. Fliskedel, træpillekedel og solvarme, dvs. CO2 neutralt Kondensvarme trækker 4 MW mere ud af røgen. Forventes etableret i 2013 Udskifter træpillekedel med fliskedel. Forsyne Firgårde kr. Sælger ikke direkte til forbrugere kr. Galten Fjernvarme Fliskedel, dvs. CO2 neutralt kr. Rye Kraftvarme Gasfyret. Laver både strøm og varme Grundvandsvarmepumpe + solfangeranlæg kr. Tabel 4. Fjernvarmeværker i Skanderborg Kommune 9

10 Figur 8. Varmeforsyningsområder De blå områder har individuelle naturgasfyr; dvs. forbrugeren får gas ind i boligen til eget gasfyr. De røde områder får varmt vand fra fjernvarmeværket. Gl. Rye er rød, selvom de fyrer med naturgas, fordi det er værket, som bruger gassen; forbrugeren får fjernvarme. Boliger i de blå områder har selv gasfyr i boligen. Individuelle varmeløsninger Antal fyr Brændeovne, helårsbolig Brændeovne, sommerhuse Fast brændsel Halmfyr Oliefyr Stoker Tabel 5. Antal fyr Antallet baseres på oplysninger fra alle skorstensfejere i kommunen. Bemærk, at boligerne kan godt have anden varmeforsyning samtidig. 10

11 Status for biogas Der er et gårdbiogasanlæg og ingen fælles biogasanlæg i kommunen. På gårdbiogasanlægget udnyttes 1,3 TJ fra husdyrgødning, som er den væsentligste ressource til biogasanlæg. Status for vindkraft Indenfor kommunen findes 16 vindmøller, som i 2011 producerede 74 TJ strøm. Dertil kommer Skanderborg Kommunes andel af strøm fra vindmøller på havet i forhold til antal borgere i kommunen. Det svarer til 109 TJ. Status for solceller Ifølge energiregnskab 2011 var produktionen af strøm fra solceller indenfor kommunen på 3,6 TJ i På grund af særligt gode tilskud i 2012 blev der sat ekstra mange private solceller op det år. Pr. 8. april 2013 var der installeret solcelleanlæg i kommunen, med en samlet effekt på kw. Det svarer til en årlig produktion på ca. 5,6 mio. kwh strøm eller ca. 20 TJ om året. Det vil sige, at produktionen det sidste år er forøget med ca. 16,4 TJ. 11

12 Transport, energiforbrug og CO2 udledning Energiforbruget til transport er stort. I Figur 9 er energiforbrug til skibe, fly og tog udregnet som kommunens andel af tal for hele Danmark, hvor vi får vores andel ud fra antallet af indbyggere i kommunen. For de øvrige køretøjer er det regnet ud fra gennemsnitligt forbrug af brændstof pr. køretøj indregistreret i kommunen. Figur 9. Energiforbrug til transport. Dette energiforbrug på transport giver anledning til en CO2 udledning på tons i 2011 mod i 2007 og i Faldet fra 2007 til 2009 skyldes hovedsagelig den almindelige krise, som samfundet kom ind i derimellem. CO2 udledning Transport 3,1 tons 2,7 tons 2,6 tons Tabel 6. CO2 udledning pr. borger pga. transportforbrug 12

13 Energiregnskab 2012, Energistyrelsens metode Figur 10. Andel vedvarende energi (VE) i strøm og varmeforbrug. Energistyrelsens metode. Figur 11. CO2 udledning Skanderborg, efter Energistyrelsens metode. Ifølge Energistyrelsens nye vejledning om Strategisk Energiplanlægning skal CO2 beregninger for sammenhængende fjernvarmesystemer regnes som et samlet system, hvor produktion til systemet puljes og sendes retur til forbrugerne, som tilskrives den samme CO2 faktor pr forbrugt varmeenhed uanset hvor på systemet forbrugeren bor, og hvor varmeværket holder til. 13

14 Det vil sige, at produktion på Skanderborg Fjernvarme og Renosyd blandes med produktion på fx Studstrup og Lystrup forbrænding, hvorefter varme, strøm og CO2 udledning deles ud efter varmeforbrug. Det svarer til virkeligheden, hvor varmeforbrugere i Skanderborg og Hørning hjælper Studstrup til at komme af med varme, når deres strømproduktion giver for meget varme. Men det betyder også, at: tilkobling af Renosyd til Århus varmesystem i 2009 (for at udnytte overskudsvarme) medfører en stigning i beregnet energiforbrug og CO2 udledning for Skanderborg fra 2007 til 2009 og et fald i andel vedvarende energi flisværket i Skanderborg fra 2010 næsten ikke kan ses i CO2 regnskabet og andel vedvarende energi for 2011 systemet ikke bliver CO2 neutralt, før alle værker i systemet er CO2 neutrale inklusive Studstrup. Derfor er der også lavet en beregning for Skanderborg som en ø, hvor alle værker indenfor kommunegrænsen tilskrives Skanderborg. Det er den beregning, som er præsenteret tidligere i dette notat. Til gengæld får vi så ikke strømproduktionen på Studstrup, hvor strøm og varme produceres samtidig, hvilket giver en lavere CO2 faktor pr. TJ, end hvis strømmen skal produceres alene. Brutto energiforbrug, strøm og varme Energistyrelsens metode TJ TJ TJ Skanderborg som en ø TJ TJ TJ Tabel 7. Energiforbrug til strøm og varme Skanderborg Kommune CO2 udledning Energistyrelsens metode tons tons tons Skanderborg som en ø tons tons tons Tabel 8. CO2 udledning Skanderborg pga. strøm og varmeforbrug De to regnemetoder giver lidt forskelligt brutto energiforbrug, fordi kilderne til energi er forskellige i de to metoder (især om kilden er Studstrup eller Renosyd og Skanderborg flis kedel), og disse kilder tilskrives forskellig effektivitet; dvs. forskellen mellem værkets forbrug af energi og den mængde energi, der når frem til forbrugeren. Der er planer for konvertering af Studstrup fra kul til biomasse inden for de næste 5 år. Det vil hjælpe på CO2 regnskabet for Skanderborg ved beregning efter Energistyrelsens principper. Men hvis systemet først er CO2 neutralt i 2029, som er Århus årstal for CO2 neutralitet, så kan Skanderborg ikke komme i hus til Efter Energistyrelsens metode er CO2 udledning pga. strøm og varme i Skanderborg tons pr. år mod tons v. Skanderborg som en ø. Af de tons er udledning pga. affyring af kul 97 tons. Disse vil forsvinde, hvis Studstrup konverterer og beholder den samme produktion af strøm og varme, så er der kun tons tilbage til Skanderborg. Se mere om denne beregning i bilag 3. 14

15 Bilag 1. Energiregnskab 2012 Alternativ regnskab, som herunder, dog uafhængig af Århus Varme 2. Energiregnskab 2012 efter Energistyrelsens regnemetode (april 2012) 3. Planenergi. Energi og klimaregnskab for Skanderborg Kommune. 10. dec Energistyrelsens metode. 15

16 A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z AA AB AC AD AE AF AG AH AI AJ AK AL AM AN AO AP AQ Antal indbyggere: Elnetvirkningsgrad: 92 % Enheder: TJ, tons Geografisk energibalance for Skanderborg Kommune 2011 Beregning følger ikke Energistyrelsens anbefalinger mht. fordeling af brændselsforbrug på kommuner i sammenhængende fjernvarmenet Brændsel Anlægstype Virkningsgrad Elnet Fjernvarmenet Slutforbrug Elimport LPG og petroleum Kul Fuelolie Brændselsolie r Dieselolie JP1 Benzin Naturgas Vindenergi Vandenergi Solenergi Geotermi Varmekilder til varmepumper Husdyrsgødning Biobrændstof og energiafgrøder Halm Brænde og træflis Træpiller og træaffald Organisk affald, industri Organisk affald, husholdninger Deponi, slam, renseanlæg Affald, ikke bionedbrydeligt Faktisk energiforbrug Elkomfur Elvandvarmer Elradiator Belysning Elkompressorer Elmotorer m.m Varmepumper, individuel Elimport Gaskomfur, proces, m.m Gasoliekedel, individuel Naturgaskedel, individuel Træpillekedel, individuel Brændekedel og -ovn, individuel Halmfyr, individuel Solvarmeanlæg Gasoliekedel, erhverv Naturgaskedel, erhverv Industikedel, erhverv Solcelleanlæg Vindkraftanlæg, land Vindkraftanlæg, hav Vandkraftanlæg Bølgekraftanlæg 100 Centrale kraftværker, dampturbine Centrale kraftværker, forbrændingsmotor Centrale kraftværker, gasturbine Centrale kraftværker, kedel Centrale kraftværker, fjernvarmeproduktion Affaldsforbrændingsanlæg, dampturbine Affaldsforbrændingsanlæg, kedel Affaldsforbrændingsanlæg, kombianlæg Affaldsforbrændingsanlæg, fjernvarmeproduktion Decentrale KV-værker, dampturbine Decentrale KV-værker, forbrændingsmotor Decentrale KV-værker, gasturbine 4 4 Decentrale KV-værker, kedel 92 3 Decentrale KV-værker, varmepumpe Decentrale KV-værker, elpatron Decentrale KV-værker, solvarme 100 Decentrale KV-værker, kombianlæg Decentrale KV-værker, fjernvarmeproduktion Gårdanlæg biogas, motor Lokale KV-værker, motor Lokale KV-værker, kedel Lokale KV-værker, fjernvarmeproduktion Fjernvarmeværker, kedel Fjernvarmeværker, varmepumpe Fjernvarmeværker, elpatron Fjernvarmeværker, geotermi 4 4 Fjernvarmeværker, solvarme Eksport fjernvarme, Varmeplan Aarhus Fjernvarmeværker, fjernvarmeproduktion Industrielle KV-værker, dampturbine Industrielle KV-værker, forbrændingsmotor Industrielle KV-værker, gasturbine Industrielle KV-værker, kedel Industrielle KV-værker, kombianlæg Industrielle KV-værker, overskudsvarme Industrielle KV-værker, forbrug, eget forbrug, el Industrielle KV-værker, forbrug, eget forbrug, varme Industrielle KV-værker, fjernvarmeproduktion Benzinbiler Dieselbiler Busser Lastbiler m.m Traktorer Tog Fly Skibe Samlet CO2-emissioner (1.000 tons) 6,9 tons/indbygger Lokalt biomassepotentiale 35,4 % VE forbrugt (EU) Udnyttelsesprocent af lokalt biomassepotentiale El Proces Varme Fjernvarmenet Ab værk An forbruger Ab værk An forbruger Samlet Boliger og fritidshuse Offentlig service Privat service Detail- og engroshandel Bygge- og anlægsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed Gartneri Landbrug Transport Elimport LPG og petroleum Kul Fuelolie Brændselsolie Dieselolie JP1 Benzin Naturgas Vindenergi Vandenergi Solenergi Geotermi Varmekilder til varmepumper Husdyrsgødning Biobrændstof og energiafgrøder Halm Brænde og træflis CO 2 -emission (tons/tj) Træpiller og træaffald Organisk affald, ald, industri Organisk affald, ald, husholdninger Deponi, slam, renseanlæg Affald, ikke bionedbrydeligt Kopi af _v1_Alternativt energiregnskab Skanderborg Kommune - Skanderborg energiregnskab 2011_revideret metode.xlsx.xlsx 14:

17 A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z AA AB AC AD AE AF AG AH AI AJ AK AL AM AN AO AP AQ Antal indbyggere: Elnetvirkningsgrad: 92 % Enheder: TJ, tons Geografisk energibalance for Skanderborg Kommune 2011 Brændsel Anlægstype Virkningsgrad Elnet Fjernvarmenet Slutforbrug Elimport LPG og petroleum Kul Fuelolie Brændselsolie r Dieselolie JP1 Benzin Naturgas Vindenergi Vandenergi Solenergi Geotermi Varmekilder til varmepumper Husdyrsgødning Biobrændstof og energiafgrøder Halm Brænde og træflis Træpiller og træaffald Organisk affald, industri Organisk affald, husholdninger Deponi, slam, renseanlæg Affald, ikke bionedbrydeligt Faktisk energiforbrug Elkomfur Elvandvarmer Elradiator Belysning Elkompressorer Elmotorer m.m Varmepumper, individuel Elimport Gaskomfur, proces, m.m Gasoliekedel, individuel Naturgaskedel, individuel Træpillekedel, individuel Brændekedel og -ovn, individuel Halmfyr, individuel Solvarmeanlæg Gasoliekedel, erhverv Naturgaskedel, erhverv Industikedel, erhverv Solcelleanlæg Vindkraftanlæg, land Vindkraftanlæg, hav Vandkraftanlæg Bølgekraftanlæg 100 Centrale kraftværker, dampturbine Centrale kraftværker, forbrændingsmotor Centrale kraftværker, gasturbine Centrale kraftværker, kedel Centrale kraftværker, fjernvarmeproduktion Affaldsforbrændingsanlæg, dampturbine Affaldsforbrændingsanlæg, kedel Affaldsforbrændingsanlæg, kombianlæg Affaldsforbrændingsanlæg, fjernvarmeproduktion 80 Decentrale KV-værker, dampturbine Decentrale KV-værker, forbrændingsmotor Decentrale KV-værker, gasturbine 4 4 Decentrale KV-værker, kedel 92 3 Decentrale KV-værker, varmepumpe Decentrale KV-værker, elpatron Decentrale KV-værker, solvarme 100 Decentrale KV-værker, kombianlæg Decentrale KV-værker, fjernvarmeproduktion Gårdanlæg biogas, motor Lokale KV-værker, motor Lokale KV-værker, kedel Lokale KV-værker, fjernvarmeproduktion Fjernvarmeværker, kedel Fjernvarmeværker, varmepumpe Fjernvarmeværker, elpatron Fjernvarmeværker, geotermi 4 4 Fjernvarmeværker, solvarme Import fjernvarme, Varmeplan Aarhus Fjernvarmeværker, fjernvarmeproduktion Industrielle KV-værker, dampturbine Industrielle KV-værker, forbrændingsmotor Industrielle KV-værker, gasturbine Industrielle KV-værker, kedel Industrielle KV-værker, kombianlæg Industrielle KV-værker, overskudsvarme Industrielle KV-værker, forbrug, eget forbrug, el Industrielle KV-værker, forbrug, eget forbrug, varme Industrielle KV-værker, fjernvarmeproduktion Benzinbiler Dieselbiler Busser Lastbiler m.m Traktorer Tog Fly Skibe Samlet CO2-emissioner (1.000 tons) 7,0 tons/indbygger Lokalt biomassepotentiale 23,4 % VE forbrugt (EU) Udnyttelsesprocent af lokalt biomassepotentiale El Proces Varme Fjernvarmenet Ab værk An forbruger Ab værk An forbruger Samlet Boliger og fritidshuse Offentlig service Privat service Detail- og engroshandel Bygge- og anlægsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed Gartneri Landbrug Transport Elimport LPG og petroleum Kul Fuelolie Brændselsolie Dieselolie JP1 Benzin Naturgas Vindenergi Vandenergi Solenergi Geotermi Varmekilder til varmepumper Husdyrsgødning Biobrændstof og energiafgrøder Halm Brænde og træflis CO 2 -emission (tons/tj) Træpiller og træaffald Organisk affald, ald, industri Organisk affald, ald, husholdninger Deponi, slam, renseanlæg Affald, ikke bionedbrydeligt Skanderborg energiregnskab 2011.xlsx 14:

18 Energi- og klimaregnskab for Skanderborg Kommune 1

19 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder 5. El- og fjernvarmebalancer 6. Samlet CO 2 -udledning og andel af vedvarende energi 7. Sammenligning med andre kommuner i Region Midtjylland 2

20 Baggrund Præsentation bygger på data fra energiregnskab for 2007, 2009 og 2011 Energiregnskaberne følger anbefalingerne i: Kortlægningsmetoder og datafangst, Strategisk energiplanlægning i kommunerne (Energistyrelsen, april 2012) Energiregnskaberne er udarbejdet som en del af et regionalt udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland 3

21 Begreber i præsentationen Bruttoenergiforbrug Det samlede brændselsforbrug inklusiv tab i transmission og energiomsætning Endelig energiforbrug Slutforbrug, eksklusiv tab i transmission og energiomsætning Omsætningsenhed Konverterer brændsel til bl.a.: El, fjernvarme, direkte opvarmning, procesvarme eller transport 4

22 VE% Andel vedvarende energi 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 VE%EU 40,0 30,0 20,0 10,0 22,4 21,0 23,

23 TJ/år Bruttoenergiforbrug fordelt på brændsler Elimport Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. Solenergi Biogas Vindenergi Biomasse Affald, bionedbrydeligt Affald, ikke bionedbrydeligt Benzin/JP1 Brændselsolie/diesel Fuelolie Naturgas og LPG Kul 6

24 1.000 ton/ år CO 2 -udledning fordelt på brændsler Elimport Affald, ikke bionedbrydeligt Benzin/JP1 Brændselsolie/diesel Fuelolie Naturgas og LPG Kul

25 TJ/år Vedvarende energi fordelt på ressourcetyper Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. Solenergi Biogas Vindenergi Biomasse Affald, bionedbrydeligt Lokalt biomassepotentiale 8

26 TJ/ år Bruttoenergiforbrug fordelt på omsætningsenheder El-import VE-el Transport Industri Kollektiv el- og varmeforsyning Individuel opvarmning

27 TJ/ år Anvendelse af vedvarende- og fossil energi fordelt på omsætningsenheder El-import VE-el Transport Industri Kollektiv el- og varmeforsyning Individuel opvarmning VE VE VE Fossil Fossil Fossil 10

28 1.000 ton/ år CO 2 -udledning fordelt på omsætningsenheder El-import Transport Industri Kollektiv el- og varmeforsyning Individuel opvarmning

29 TJ/år Bruttoenergiforbrug i transportsektoren Skibe Fly Tog Traktorer Lastbiler m.m. Busser Dieselbiler Benzinbiler

30 TJ/år Elforbrug fordelt på forbrugerkategorier Transport Fremstillingsvirksomhed Bygge og anlægsvirksomhed Offentlig service Privat service Handel (detail + engros) 400 Gartneri Landbrug 200 Husholdninger

31 TJ/år Elforbrug fordelt på forbrugerkategorier Lejligheder Huse Fritidshuse Landbrug Gartneri Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil-, beklædnings- og læderindustri Træindustri Papir- og grafisk industri Kemisk industri Sten- ler- og glasindustri Jern- og metalværker Jern- og metalindustri Møbelindu., legetøjsfab., guld og sølv m.v. Bygge- og anlægsvirksomhed Detail- og engroshandel Service- og forlystelsesvirksomhed Offentlige foretageneder Gade- og vejbelysning Elektriske baner 14

32 TJ/ år Elbalance 2011 Produktion fordelt på anlægstype Solcelleanlæg, vandkraft mv. Vindkraft, hav Vindkraft, land Kraftvarme El-import Nettab Elforbrug til fjernvarmeprod. Elforbrug 0 Produktion Forbrug 15

33 TJ/år Elbalance 2011 Produktion fordelt på brændsel Vandenergi mv. Solenergi Biogas Vindenergi Biomasse Affald, bionedbrydeligt Affald, ikke bionedbrydeligt Naturgas Brændselsolie/diesel Fuelolie Kul Elimport Nettab 0 Produktion Forbrug Elforbrug til fjernvarmeprod. Elforbrug 16

34 TJ/ år Fjernvarmebalance 2011 Produktion fordelt på anlægstype Import fjernvarme, Varmeplan Aarhus Solvarme Varmepumper og elpatroner Kedel Kraftvarme 400 Nettab Forbrug Produktion Forbrug 17

35 TJ/år Fjernvarmebalance 2011 Produktion fordelt på brændsel Solenergi Biogas Biomasse El (varmepumper, elpatroner) Affald, bionedbrydeligt Affald, ikke bionedbrydeligt Naturgas Brændselsolie/diesel Fuelolie Kul Produktion Forbrug Nettab Forbrug 18

36 TJ/år Endeligt energiforbrug fordelt på sektorer JP1 El Solenergi og jordvarme Biogas Fjernvarme Biomasse Affald, ikke bionedbrydeligt Biobrændstof Benzin Brændselsolie/diesel Fuelolie Naturgas og LPG Kul 19

37 Udvikling i CO 2 -udledning og brug af vedvarende energi Regnskab Regnskab Regnskab Tons CO 2 pr. indbygger 7,7 7,3 7,0 Udledning tons Vedvarende energi 22,4 % 21,0 % 23,4 % 20

38 1.000 ton CO2 ækv./år Udledning af drivhusgasser fra landbruget Dyrkning landbrugsareal Dyrehold og opbevaring af gødning

39 Drivhusgasser fra energiforsyning og landbrugssektoren, 2011 Sektor Ton CO 2 kommunen Ton pr. indbygger i kommunen Ton pr. indbygger i Danmark *) Energiforbrug ,0 9,1 Landbrug ,2 1,8 Industrielle processer Affald spildevand og - - 0, ,2 Arealanvendelse - - 0,3 I alt ,2 12 *) Data for energiforbrug er fra Energistatistik Øvrige data er fra DMUs drivhusgasopgørelse fra

40 VE % Andel vedvarende energi for kommuner i Region Midtjylland

41 Ton CO 2 -ækv. pr. indb. CO 2 -udledning pr. indbygger for kommuner i Region Midtjylland Landbrug Energiforsyning