NYE VINDMØLLEOMRÅDER I KOMMUNEPLAN 2015

Transkript

1 NYE VINDMØLLEOMRÅDER I KOMMUNEPLAN 2015 UDPEGNING AF VINDMØLLEOMRÅDER Afstand til boliger, hvor en eller flere borgere har adresse Arealer, der skal friholdes for vindmøller I den endelige udpegning inkluderes også natur-, landskabs- og kulturmiljøinteresser, områder med lavbundsarealer samt diverse beskyttelseslinjer og opstillerønsker. Signaturforklaring 600 m buffer til bolig Signaturforklaring Luftledning kv Luftledning 60 kv Jordkabel 150 og 60 kv Arealreservation til naturgasledning Eksisterende naturgastransmissionledning Planlagt naturgastransmissionsledning Natura 2000 områder F - Fortidsmindeområde L - Bevaringsværdigt kulturlandskab B - Bevaringsværdig bebyggelse H - Bevaringsværdig husmandskoloni Kirkelandskaber

2 VINDMØLLEOMRÅDER T1 - T6 T1: Rugbjerg skov T2: Nørre Ønslev T3: Fogderup T4: Vest for Ravsted T5: Bolderslev T6: Lund

3 VINDMØLLEOMRÅDER T7 - T12 T7: Frestrup Skov T8: Perbøl T9: Eggebæk Plantage T10: Vollerup T11: Øster Løgum T12: Lille Jyndevad

4 DE FIRE VEDVARENDE ENERGI ORDNINGER VÆRDITABSORDNINGEN Værditabsordningen giver naboer til kommende vindmøller mulighed for at få erstatning for værditab på deres ejendom. Vindmølleopstilleren skal orientere om ordningen og betale et evt. værditab, som tilkendes naboen. Hvad er værditabsordningen? Værditabsordningen giver dig mulighed for at anmelde krav om erstatning for værditab, hvis der opstilles vindmøller i nærheden af din beboelsesejendom. Hvis du bliver tilkendt erstatning, skal erstatningen betales af vindmølleopstilleren. Hvilke vindmølleprojekter er omfattet? Værditabsordningen gælder for: - Vindmøller over 25 m, der opstilles på land. - Havvindmøller, som etableres uden for udbud. - Havvindmøller, som etableres efter udbud i et område, som er udpeget til kystnære havvindmølleparker. Hvordan får du information om kommende vindmølleprojekter? Vindmølleopstilleren er forpligtet til at afholde et offentligt møde, hvor der redegøres for vindmølleprojektets betydning for de omkringliggende beboelsesejendomme. Energinet.dk orienterer på mødet om værditabsordningen samt om køberetsordningen, som giver mulighed for at købe ejerandele i vindmølleprojektet. Opstilleren skal annoncere mødet i en hustandsomdelt lokalavis i det område, hvor møllerne skal opstilles. Derudover skal opstiller sende et orienteringsbrev til ejere af bygninger, der er beliggende helt eller delvist inden for en afstand af 6 x møllehøjden fra de kommende møller. Hvad kan du få erstatning for? Der kan anmeldes krav om erstatning for værditab på beboelsesejendomme. En beboelsesejendom er defineret som fast ejendom, der lovligt kan anvendes til permanent eller midlertidig beboelse, herunder beboelsesbygninger og tilhørende udendørsarealer, som anvendes som en naturlig del af beboelsen (dvs. den del af en have eller terrasse, som anvendes til ophold mv.) KØBERETSORDNINGEN Når der skal opstilles nye vindmøller, er vindmølleopstilleren forpligtet til at udbyde mindst 20 % af projektet til lokale borgere. Ejerandelene skal udbydes til kostpris. Hvad er køberetsordningen? Køberetsordningen er en af de fire ordninger i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven), som har til hensigt at fremme lokalbefolkningens accept af og engagement i udbygningen med vindmøller på land. Køberetsordningen har til formål at øge den lokale interesse og opbakning til opstilling af nye, moderne vindmøller ved at sikre retten til at købe ejerandele i vindmøller i borgerens nærområde. Køberetsordningen giver dig mulighed for at købe andele i et kommende vindmølleprojekt, hvis du bor i nærheden af det sted, hvor møllerne skal opstilles, eller blot inden for samme kommune. Du kan altså blive medejer af projektet, og ejerandelene kan du købe til kostpris. Køberetsordningen forpligter opstillere af nye vindmølleprojekter til at udbyde min. 20 % af projektet til lokale borgere. Det er opstilleren, som står for udbuddet af andelene, men i forbindelse med udbuddet skal opstilleren overholde en række lovkrav. Reglerne for køberetsordningen findes i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) og administreres af Energinet.dk, De Fire Vindmølleordninger. Hvilke vindmølleprojekter er omfattet? Som udgangspunkt er alle nye vindmøller på mindst 25 meter omfattet af køberetsordningen. Dette betyder, at minimøller og husstandsvindmøller, der normalt er under 25 meter høje, som udgangspunkt ikke vil være omfattet. Derudover gælder der en række undtagelser. Bl.a. er visse havvindmølleparker samt såkaldte prototypemøller som er en bestemt type forsøgsmøller ikke omfattet. Som grundregel kan du gå ud fra, at de fleste større vindmølleprojekter på land samt nye kystnære vindmøller er omfattet af køberetsordningen. Udgør værditabet 1 % eller mindre af beboelsesejendommens værdi, betales der ikke erstatning. Hvis ejeren af beboelsesejendommen har været medvirkende til opstilling af vindmøllerne, f.eks. udlejet jord til mølleopstillingen, kan erstatningen nedsættes eller helt bortfalde. Hvordan foretages værditabsvurderingen? Værditabet fastsættes af Taksationsmyndigheden, som er en uafhængig offentlig myndighed nedsat af klima-, energi- og bygningsministeren. Taksationsmyndigheden behandler sagerne ud fra en individuel vurdering af ejendommen og de aktuelle forhold på grundlag af en besigtigelse/taksationsforretning. Ved vurderingen af værditabet tages følgende i betragtning: - Støjgener, herunder gener fra lavfrekvent støj - Gener som følge af skyggekast - Visuel påvirkning GRØN ORDNING Når der opstilles nye vindmøller i en kommune, har den pågældende kommune mulighed for at søge om tilskud efter grøn ordning til initiativer, som kommer de lokale borgere til gavn. Hvad kan der gives tilskud til? Sigtet med grøn ordning under VE-loven (lov om fremme af vedvarende energi) er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Efter grøn ordning gives der tilskud til: - Anlægsarbejder, som styrker landskabelige og rekreative værdier i kommunen. - Kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. for at fremme accept af udnyttelse af vedvarende energikilder i kommunen. I vejledningen om grøn ordning til kommunerne kan du læse mere om, hvad der kan gives tilskud til. Midler i ordningen Det er defineret i VE-loven, hvor meget tilskud, der kan gives til kommunerne. Rammerne opgøres på baggrund af et tilskud på 0,4 øre pr. kwh i fuldlasttimer pr. vindmølle på land, som er nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere, bortset fra vindmøller, der er tilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af 41 i VE-loven. Dette svarer til en ramme på ,00 kr. pr. MW installeret effekt. GARANTIFONDEN Som vindmøllelav/initiativgruppe kan man søge om at få en garanti på op til kr. Garantien kan bruges til optagelse af lån i forbindelse med finansiering af forundersøgelser til nye vindmølleprojekter. Hvad kan garantien bruges til? Der kan søges om garanti til nye aktiviteter, som må anses for et naturligt og nødvendigt led i en forundersøgelse om etablering af nye vindmøller. Forundersøgelser kan være: - Undersøgelse af placering af vindmøller - Tekniske og økonomiske vurderinger af vindmølleplaceringer - Forberedelse af ansøgninger til myndigheder - VVM-redegørelser i forbindelse med forundersøgelser. Hvilke krav er der til vindmøllelavet/initiativgruppen? For at få en garanti skal vindmøllelavet/initiativgruppen bestå af mindst 10 deltagere. Flertallet af deltagerne i vindmøllelavet/initiativgruppen skal være bopælsregistreret i CPR-registret på en adresse i den kommune, hvor møllen eller møllerne planlægges opstillet, eller uden for opstillingskommunen i en afstand af op til 4,5 km fra opstillingsstedet. Ved havvindmøller etableret uden for udbud skal bopælsregistreringen være i en kommune, som har en kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle. Det ovenfor nævnte flertal af deltagerne skal desuden have bestemmende indflydelse i gruppen/lavet. Dette skal kunne dokumenteres over for Energinet.dk, f.eks. via vedtægterne for gruppen/lavet. Der stilles desuden krav om, at planerne skal være realistiske. LÆS MERE OM DE FIRE VEDVARENDE ENERGIORDNINGER PÅ ENERGINET.DK

5 PLANPROCES FOR OPSÆTNING AF VINDMØLLER KOMMUNEPLANEN Kommuneplanen er det overordnede plandokument, som sætter mål og rammer for den fysiske udvikling i hele kommunen. Kommuneplanen har en rolle som den bærende og afgørende oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder og interesseorganisationer m.v. kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i deres kommune og lokalområde. I kommuneplanen fastlægger Byrådet politikken for byernes udvikling og for det åbne land for de næste 12 år. Vindmølleplanlægningen indgår som en del af Kommuneplan 2015: Forvaltningen udarbejder kommuneplanforslag Den 26. nov Kommuneplanforslaget vedtages af Byrådet Den 16 dec Borgermøde om vindmøller i Tinglev Forvaltningen behandler indsigelser Foråret 2015 Byrådet vedtager kommuneplanen endeligt FARVERNE I TIDSPLANEN Den sorte skrift angiver processer hvor forvaltningen, konsulenter eller de politiske udvalg arbejder med planlægningen af vindmøller. Den blå skrift angiver tidpunkter, hvor borgerne har mulighed for at involvere sig i vindmølleplanlægningen. Den grønne skrift angiver vindmølleopstillerens opgaver i planprocessen. Temamøder om indhold med politikerne Den 10. dec Kommuneplanforslaget offentliggøres og sendes i offentlig høring Den 4. feb Høringsfasen slutter Der vedtages en prioritering af vindmølleområderne TID Planproces for opstilling af vindmøller i de udpegede områder: Opstiller sender et konkret forslag Udarbejdelse af VVM-redegørelse Byrådet vedtager lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg indeholdende VVMredegørelse Evt. afholdelse af kommunalt borgermøde Offentlig høring afsluttes Byrådet vedtager kommuneplantillæg og lokalplan endeligt TID Idéfase med berørte naboer Udarbejdelse af lokalplanforslag og kommuneplantillæg Start på 8 ugers offentlig høring Senest 4 uger før høringen afsluttes, afholder opstiller et lovpligtigt borgermøde om de 4 vindmølleordninger, bl.a. om værditabsordningen Forvaltningen behandler indsigelser Vindmøller opstilles Forventet tid: 1-1½ år

6 ENERGIAFTALEN 2012 Regeringen indgik 22. marts 2012 en energipolitisk aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti for perioden Et af målene i energiaftalen er, at produktionen fra vindmøller i 2020 vil være mere end dobbelt så stor som i 2010 og i et vindmæssigt normalår udgøre knap 50 pct. af elforbruget. For at nå målet udbygges der med vindmøller svarende til ekstra 500 MW på land frem til Det betyder, at der i alt vil blive op opført 1800 MW på land, herunder 1300 MW, der skal erstatte gamle møller, der nedtages. Udvidelsen vil medføre en forøgelse af vindkraftproduktionen på land med ca. 20 pct. Vindenergiens andel af det samlede elforbrug BYRÅDETS MÅL - I 2025 skal der i kommunen være en samlet kapacitet af vindmøller, svarende til at minimum 75% af elforbruget er baseret på vindkraft - Aabenraa Kommune satser på få store vindmøller, frem for mange små vindmøller pga. de landskabelige forhold, samt ud fra en energiproduktionsmæssig betragtning - Områder med særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt arealer med landskabelige og kulturhistoriske værdier skal friholdes for vindmøller - Kystnærhedszonen og værdifulde landskaber friholdes for vindmøller HELBREDSUNDERSØGELSE En række ministerier har i 2013 besluttet at medfinansiere et forskningsprojekt. Den såkaldte helbredsundersøgelse skal løbe over 3 år og se på sammenhængen mellem vindmøllestøj og hjerte-kar-lidelser, depression, højt blodtryk, søvnforstyrrelser, diabetes og fødselsvægt. Ministrene skrev i december 2013 til landets borgmestre herom. Blandt andet skrev de: Det er vores klare opfattelse, at kommunernes arbejde med planlægning af vindmøller, som følger af energiforliget fra marts 2012, kan fortsætte mens undersøgelsen pågår. Kræftens Bekæmpelse forestår helbredsundersøgelsen, der består af en omfattende registerundersøgelse, hvor bolig og patientdata sammenholdes. På dette grundlag regner forskerne med at identificere de naboer, der bor tættest på vindmøllerne eller har været udsat for markant vindmøllestøj. Dette sammenholdes med en kontrolgruppe på personer, der bor lidt længere væk fra møllerne. GRÆNSEVÆRDIER FOR STØJ Støjreglerne for vindmøller skal overholdes ved alle boliger. Der er ingen tvivl om, at naboerne kan høre vindmøllerne, og en del af dem kan opleve støjen som generende. Sammenlignet med trafikstøj svarer den maksimale støjgrænse på 44 db for vindmøller til støjniveauet ca. 3,5 km fra en trafikeret motorvej. Den lavfrekvente støj fra vindmøller stammer fra møllernes maskinhus og kan lyde som en brummen. Lavfrekvent støj kan også for eksempel stamme fra en bus i tomgang eller fra hjemmets egne elektriske installationer (oliefyr, køleskab, fryser m.v.) Grænseværdier for den almindelige støj fra vindmøller Boligområder 39 db ved vindhastighed på 8 m/s Nabobeboelse i 44 db ved vindhastighed på 8 m/s det åbne land Der er tillige støjgrænser ved svagere vind, 6 m/s, som er 2 db lavere. Grænseværdier for vindmøllers lavfrekvente støjniveau indendørs Boligområder 20 db Nabobeboelse i 20 db det åbne land Kilde: Miljøstyrelsen (vindinfo.dk) Grænseværdier Eksempler på støj PRODUKTION PR. VINDMØLLE OG CO 2 BESPARELSER En moderne gennemsnitsmølle er typisk meter høj med en gennemsnitlig installeret effekt på 2 MW. Sådanne vindmøller kan kun opstilles i udpegede vindmølleområder. En moderne vindmølle kan producere MWh årligt og kan forsyne ca husstande med strøm (ved et årligt elforbrug på ca KWh pr. husstand). Der er ca husstande i Aabenraa Kommune. Vindproduktionen i kommunen svarer til 32% af kommunens elforbrug. Når vindmøllerne leverer en kilowatt-time til elnettet, spares produktionen af en kilowatt-time på f.eks. et kulfyret kraft- eller kraftvarmeværk. Et gennemsnitligt værk bruger 338 g kul til at fremstille 1 kilowatt-time. Derved dannes 784 g CO 2 - et bidrag til drivhusvirkningen, der kan undgås ved brug af vindmøller. En vindmølle på 2,3 MW sparer miljøet for udledning på tons CO 2. Dette svarer til den mængde CO 2, som biler udleder på et år, hvis hver bil kører i gennemsnit km. AFSTAND TIL BOLIGER Vindmøller kan kun opføres i en afstand fra boliger, der svarer til 4 x totalhøjden af møllen. En mølle med en totalhøjde på 150 m skal altså stå mindst 600 m fra den nærmeste bolig. Jernbanestøj, vejledende Vejstøj, vejledende Vindmøller, krav 150 Jetfly på 25 meters afstand Jetfly på 100 meters afstand Smertegrænse Rock-koncert 100 Højtspillende radio Industristøj Trafikstøj Legende børn Almindelig tale 50 Sagte tale Hjemmefred Hvisken Stille soveværelse Raslende blade 0 Høretærskel Illustration: Faktablad fra Danmarks Vindmølleforening