FOREKOMSTER OG EFFEKTER AF PESTICIDER I DANSKE VANDLØB STATUS OG UDSYN
|
|
- Lotte Groth
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FOREKOMSTER OG EFFEKTER AF PESTICIDER I DANSKE VANDLØB STATUS OG UDSYN Ph.d.-studerende Jes Rasmussen Senirforsker Annette Baattrup-Pedersen Peter Wiberg-Larsen Professor Brian Kronvang AU/DMU Vandkvalitet i grundvand/overfladevand - hvordan griber vi det an? Møde 29. november
2 68
3 En massiv befolkningsvækst på verdensplan sætter stadig øgede krav til den globale fødevareproduktion, og i takt med øget efterspørgsel på fødevarer skal landbrugsdriften intensiveres og effektiviseres for at imødekomme dette. De igangværende klimaforandringer giver muligvis på sigt danske landmænd muligheden for længere dyrkningssæsoner samt potentielt at dyrke andre afgrøder men med øgede temperaturer følger også en række af skadedyr og -svampe, og afgrøderne vil derfor påkræve en højere behandlingshyppighed med potente midler som insektmidler og svampemidler. Derfor er der behov for at gøre status. I Danmark som for resten af verden er det nødvendigt at overveje den ønskede balance mellem naturbevaring, vandkvalitet og fødevareproduktion. Det er veldokumenteret, at mange pesticider, der anvendes i den daglige landbrugsdrift, kan spores i vandløbene, hvor de potentielt kan udøve skadevirkninger på vandløbenes organismer. Særligt svampemidler og insektmidler er potente overfor smådyr i vandløb, hvor selv meget kortvarige pulse i meget lave koncentrationer kan påvirke disse organismer. Blot et enkelt gram aktivt stof af pyrethroide insektmidler, der er den hyppigst anvendte gruppe af insektmidler og bliver anvendt på små 90% af danske markarealer, vil forårsage skadevirkninger på smådyrsamfundene på en 100 km strækning i et vandløb, der er 1 meter bredt og 10 cm dybt /1/. Eftersom hovedparten af danske vandløb er små (mindre end to meter brede), og eftersom hovedparten af de danske landarealer er opdyrkede, er der grund til at interessere sig omhyggeligt for utilsigtede effekter af pesticider i danske vandløb. Gennem det seneste årti har en stor del af Miljøministeriets Pesticidforskningsmidler da også været målrettet forskningsprojekter, der kunne belyse forskellige aspekter af de potentielle utilsigtede økologiske effekter i vores søer og vandløb. I denne artikel retter vi fokus mod at gøre status over, hvor langt vi er, og hvor vi rent forskningsmæssigt skal hen for bedre at kunne måle og beskytte vandløb mod utilsigtet pesticidbelastning. Pesticidforekomster og deres potentielle giftighed Der er efterhånden foretaget en del målinger af pesticidindhold i vandløbsvand, og det er veldokumenteret, at de højeste koncentrationer findes i de små vandløb under større nedbørshændelser, hvor pesticider transporteres fra marker til vandløb primært via dræn og overfladeafstrømning /2/. Helt ny forskning bekræfter, at der jævnligt opstår situationer, hvor pesticidkoncentrationerne i vandet opnår koncentrationer, der er så høje, at der forventes effekter på vandløbsøkosystemerne /3/. Derudover har nye og forbedrede metoder tilladt os at måle de pesticider, der qua deres fysiske og kemiske egenskaber sjældent findes i vandfasen men derimod bundet til partikler og aflejret i sedimentet. Disse er ofte de mest giftige for dyrene i vandløb (bl.a. pyrethroiderne), og fund af anselige koncentrationer af 4 forskellige potente insektmidler (heriblandt to pyrethroide midler) blev nyligt dokumenteret i et sjællandsk vandløb /4/. Selvom sedimentbundne pesticider forventeligt er mindre giftige end frit opløste pesticider, er der brug for at tænke anderledes og generere mere viden, fordi eksponeringsvejen er anderledes og eksponeringstiden længere, når disse stoffer befinder sig på dyrenes habitater og fødekilder. Disse problemstillinger er meget ufuldstændigt belyst i dansk såvel som international litteratur. Utilsigtede effekter af de fundne pesticider Selvom giftigheden af de enkelte pesticider normalt estimeres på baggrund af deres akut dødbringende effekt på standard test-organismer, er det kun i yderst sjældne tilfælde, at pesticidkoncentrationerne i vandløb når disse niveauer. Det er derfor meningsfyldt at fokusere på andre effektparametre såsom adfærd, reproduktion, fødeindtag m.m. Disse er effekter, der vil kunne forandre konkurrenceforholdene imellem vandløbsorganismerne, hvilket på lang sigt vil kunne registreres på eksempelvist forekomsten (eller manglen af samme) af bestemte arter, størrelsen af organismer og den totale stofomsætning i vandløbet. Sådanne parametre er svære at registrere i felten, og generelt er studer med så komplekse formål en mangelvare. Enkelte projekter under Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskning har dog dokumenteret effekter på rovdyr-byttedyrs interaktioner samt omsætningen af blade og algebiofilm /5/. Helt ny dansk forskning har desuden vist, at den mikrobielle nedbrydning af blade blev klart reduceret i vandløb, der var påvirket af især svampe- 69
4 midler (Figur 1) /6/. Dette giver intuitiv mening, fordi den primære gruppe af mikrobielle nedbrydere er svampe. Den nedsatte mikrobielle omsætningshastighed blev efterfølgende i laboratoriet påvist at skyldes en lavere mikrobiel biomasse, som endeligt forringer den næringsmæssige kvalitet af blade for smådyr uden dog at smådyrene kompenserede for dette ved øget indtagelse (Figur 2) /7/. Det må rimeligvis antages, at indtagelse af næringsmæssigt ringere føde må reducere den mængde energi, der er til rådighed for den enkelte organisme til vækst, overlevelse og reproduktion. De beskrevne effekter kan tænkes at påvirke mængden af næringssalte, der transporteres til marine miljøer samt f.eks. øget risiko for algeopblomstringer. Disse studier peger derfor tydeligt på et akut højt behov for at belyse effekter af pesticider på den totale stofomsætning i vandløb samt især de indirekte effekter af pesticiderne på smådyr og deres økologiske funktion. Figur 1. Den mikrobielle omsætningshastighed af bøgeblade (k microbial ) som funktion af giftigheden af de fundne pesticider (log mtu microbial ) i 14 fynske vandløb. I hvert vandløb blev prøver indsamlet fra to strækninger, der var forskellige i fysisk kompleksitet og kvalitet (lav og høj). Figur 2. Den mikrobielle omsætningshastighed af bøgeblade (k microbial ) som funktion af C:N forholdet i bladene. De enkelte datapunkter repræsenterer forskellige pesticideksponeringer forud for selve forsøgsperioden. C:N forholdet afspejler mikrobiel biomasse (høj C:N forhold kendetegner lav mikrobiel biomasse). 95% konfidensintervallet er angivet. Muligt pesticidindikator-indeks Det ville være urimeligt omkostningstungt at foretage omfattende og dybdegående analyser af omsætningsrater af organisk stof, reproduktionssucces eller den gennemsnitsstørrelse af organismer som del af et egentligt overvågningsprogram. Et muligt alternativ blev lanceret i 2005 af en tysk forskningsgruppe i form af et nyt pesticidindikator-indeks kaldet SPEAR (SPEcies At Risk) BOKS 1 : SPEAR-indekset For at dokumentere egentlige årsag-virkning sammenhænge for enkelte stressorer i vandløb, hvor adskillige parametre hver især udøver deres virkning på de biologiske samfund, kræver det, at den anvendte målestok responderer specifikt på den enkelte stressor. SPEAR indekset rangordner hver enkelt taxon i faunaprøven som følsom eller ufølsom overfor pesticidbelastning ved at forholde sig til dyrenes fysiologiske følsomhed over pesticider samt deres livscyklus-karakterer (har de eksempelvist hurtig reproduktion og stort migrationspotentiale vil det enkelte dyr hurtigt kunne rekolonisere en tidligere påvirket vandløbsstrækning og dyret er derfor reelt mindre følsom overfor pesticidbelastning). Den endelige SPEAR score afspejler fraktionen af smådyr, der er karakteriseret som følsomme overfor pesticider. Endvidere er det påvist, at SPEAR indekset responderer stærkt på den målte giftighed af pesticider i vandløb. Giftigheden af de enkelte pesticider for den generelle vandløbsfauna vurderes på baggrund af de målte pesticidkoncen-trationer samt deres toksiske potens overfor dafnier i standard laboratorium tests (Toxic Units). 70
5 SPEAR indekset er som vores eget Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI) målrettet smådyrssamfundene (Boks 1) /8/. Under evalueringen af forskellige indikatorers følsomhed overfor pesticidbelastning fandt vi blandt andet, at DVFI var meget ufølsomt overfor pesticidbelastning og scorede pesticidbelastede vandløb uforholdsmæssigt højt /4/. Vi fandt også, at det tyske SPEAR indeks var en stærk indikator for pesticideffekter på smådyrssamfundene og tydeligt scorede hovedparten af pesticidbelastede vandløb tilstrækkeligt lavt. Selvom SPEAR indekset i vores øjne lige nu er det klart stærkeste supplement til forureningsbedømmelse af pesticidbelastede vandløb, fandt vi dog også en række mangler, som skal adresseres førend det meningsfyldt kan bruges som del af et egentligt overvågninsprogram. Figur 3. SPEAR indeks score (% SPEAR abundance) som funktion af fundne pesticiders giftighed for smådyr (log mtu D.magna ). Datapunkterne repræsenterer prøver fra 14 fynske vandløb, hvor der i hvert vandløb blev indsamlet prøver fra to strækninger, der var fysisk forskellige (høj og lav habitat kompleksitet). Eksempelvist beretter endnu et nyt dansk studium om, at SPEAR indekset scorer væsentligt lavere på vandløbsstrækninger, der er stærkt fysisk forarmede og dermed præget af ensartede, mudrede/sandede bundforhold (Figur 3) /9/ Dette kan hænge sammen med simpelt tab af habitatheterogenitet, men en anden mulighed er, at smådyr, der opholder sig på sådanne mudrede/sandede strækninger, kan være mere følsomme overfor pesticidbelastning, fordi de i forvejen bruger ekstra ressourcer på at befinde sig under sub-optimale fysiske forhold. Derfor er det nødvendigt at lave en formel prøveindsamlingsstrategi, der afdækker alle tilgængelige habitattyper måske med ekstra forfordeling af de kvalitativt bedre habitattyper. Derudover mangler der ensartede retningslinjer for bestemmelsesniveauet af smådyrene, hvilket også kan påvirke den endelige SPEAR score, og det er uklart hvor stort et areal, der minimum skal prøveindsamles for at få et optimalt udbytte af indekset. Mulige mitigeringsstrategier I de foregående afsnit har vi vist, at pesticider forekommer i danske vandløb i koncentrationer, der ofte har utilsigtede økologiske effekter, hvilke effekter der primært er tale om samt, at der findes en beta-version af en pesticidindikator, der kan videreudvikles til at være anvendelig under danske forhold. Et tilbageværende men yderst relevant spørgsmål er dog stadig, om der kan laves effektiv skadesforebyggelse som miljø-beskyttende foranstaltning. I en række Fynske vandløb med ensartede geomorfologiske forhold fandt vi en meget tæt kobling mellem bredden af den dyrkningsfri zone og koncentrationen samt især giftigheden af de pesticider, der blev fundet i de respektive vandløb (Figur 4). Det er veldokumenteret, at der opstår effekter på smådyrsamfundene omkring en bestemt tærskelværdi for samlet giftighed af pesticider (Toxic Units = -3, se også Boks 1). Ved at benytte en veletableret sammenhæng mellem TU og bredden af dyrkningsfri zoner samt sammenhængen mellem SPEAR indekset og TU, kunne vi beregne hvilken bredde, der ville påkræves for at opnå god økologisk kvalitet ift. pesticidbelastningen. Minimumsbredden blev beregnet til 6,6 meter for disse vandløb. Dog skal vi understrege, at en række forskellige geologiske, klimatiske og landbrugskulturelle parametre er af stor betydning for den samlede mængde pesticid, der skylles bort fra markerne. Desuden er markers drænkapacitet forventeligt af helt essentiel betydning for at kunne prædektere hvor og hvor meget sådanne dyrkningsfri zoner kan mitigere af pesticidforekomsten i vandløb. Videreudvikling af transportmodeller for pesticider, der er stærkt underbygget af empirisk data for især markers drænkapacitet er et vigtigt næste skridt i planlægning og effektevaluering af denne form for mitigering. 71
6 I samme Fynske vandløb så vi også, at vandløbenes hydromorfologi var af afgørende betydning for, hvor meget effekt, der var af pesticidbelastningen. Vandløbsstrækninger med diverse hydromorfologiske forhold var klart mindre påvirkede af pesticider end vandløbsstrækninger med mere ensformede og forarmede forhold både for mikrobielle organismer og smådyr (Figurer 1 og 3). Dette kan afspejle, at mere komplekse strømningsforhold muligvis danner potentiale for, at nogle habitater bliver mindre eksponerede end andre og at der derfor er et højt rekoloniseringspotentiale fra ueksponerede mikrohabitater, der kan påvirke restitueringstiden positivt. Endnu en medvirkende årsag er formentlig, at en øget habitatkompleksitet og heterogenitet understøtter eksistensen af en bredere vifte af arter, og et mere komplekst samfund er et mere stabilt samfund. Muligvis øges effekten af pesticider under samtidig påvirkning af andre stressorer, som er følgevirkninger af den fysiske forarmelse af hårdt vedligeholdte vandløb. Vi har endnu ikke den mekanistiske forståelse for samspillet mellem pesticidbelastning og de hydromorfologiske forhold i vandløbet. Men meget tyder i hvert fald på, at fysisk set mere komplekse vandløb klarer sig bedre under og efter pesticidbelastning end mere fysisk forarmede vandløb. Udsigten er klar; en mere komplet forståelse for samspillet mellem forskellige typer af antropogen stress og en mere komplet forståelse for økosystemernes sammensætning og dynamik især under påvirkning af stress giver en markant bedre mulighed for at forebygge og udbedre utilsigtede skadevirkninger. Referencer /1/ Ulrik Nørum MST rapport med videosporing og Leuctra nigra /2/ Styczen, M., Wiberg-Larsen, P. & Aagaard, A. (2003): Tag pulsen på pesticiderne i vandløb. Vand & Jord 10 (3), /3/ Rasmussen, J.J., Baattrup-Pedersen, A., Wiberg-Larsen, P., McKnight, U., Kronvang, B. (2011): Buffer strip width and agricultural pesticide contamination in Danish lowland streams: Implications for stream and riparian management. Ecological Engineering 37, /4/ McKnight, U., Rasmussen, J.J., Kronvang, B., Bjerg, P.L. & Binning, P.J. Integrated assessment of the impact of chemical stressors on surface water ecosystems. Submitted to Environment International /5/ Nørum, U., Bjerregaard, P., Friberg, N. & Larsen, S.E. (2006): Effekter af pulseksponering med pyrethroider på vandløbsmakroinvertebrater. Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr /6/ Rasmussen, J.J., Baattrup-Pedersen, A., Wiberg-Larsen, P., Monberg, R.J. & Kronvang, B. (2011): Impacts of pesticides and natural stressors on leaf litter decomposition in agricultural streams. Science of the Total Environment, Accepted. /7/ Rasmussen, J.J., Monberg, R.J., Baattrup-Pedersen, A., Wiberg-Larsen, P., Strobel, B. & Kronvang, B. (2011): Pesticide cocktails and leaf litter decomposition: Potentially cascading effects. Submitted to Water, Air & Soil Pollution. /8/ Liess, M. & von der Ohe, P.C. (2005): Analyzing the effects of pesticides on invertebrate communities in streams. Environmental Toxicology and Chemistry 24, /9/ Rasmussen, J.J., Wiberg-Larsen, P., Baattrup-Pedersen, A., Friberg, N. & Kronvang, B. (2011): Physical structure of stream microhabitats influences the response of stream macroinvertebrate communities to pesticide stress. Submitted to Environmental Pollution. 72
Ny viden om effekter af pesticider i vandløb
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2017 Ny viden om effekter af pesticider i vandløb Rasmussen, Jes; Wiberg-Larsen, Peter; Baattrup-Pedersen, Annette; Juul Monberg, Rikke; McKnight, Ursula S.; Kronvang,
Læs mereFungicider i vandløb Behov for målinger i vandløb under NOVANA
Fungicider i vandløb Behov for målinger i vandløb under NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. marts 2015 Peter Wiberg-Larsen & Jes J. Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs merePESTICIDTRUSLEN I VANDET
AARHUS UNIVERSITY 2009 PESTICIDTRUSLEN I VANDET Nikolai Friberg Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Pesticid-holdet Ulrik Nørum Peter Wiberg-Larsen Brian Kronvang
Læs mereØKOLOGISKE EFFEKTER AF PESTICIDER I VANDLØB
ØKOLOGISKE EFFEKTER AF PESTICIDER I VANDLØB Jes Jessen Rasmussen jr@bios.au.dk RASMUSSEN, JESRASMUSSEN, JESSEN JES JESSEN INDHOLD Vandløb som case pesticidforekomst Vandløb kort baggrund Pesticidgrupper
Læs mereØkologiske effekter af forurenet grundvand i Grindsted å
AARHUS UNIVERSITY Marts 2015 Økologiske effekter af forurenet grundvand i Grindsted å Jes J Rasmussen Peter Wiberg-Larsen Poul L. Bjerg Ursula S. McKnight Jørn K. Pedersen Anne T. Sonne AARHUS UNIVERSITY
Læs mereVandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte
Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte Peter Wiberg-Larsen 1, Nikolai Friberg 1, Esben Astrup Kristensen 1, Jes J. Rasmussen 1 & Poul Bjerregaard 2 1 Institut for Bioscience,
Læs mereNATUREN I VANDLØB. Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen, Bioscience, Sektion for Vandløbs- og Ådalsøkologi AARHUS AU UNIVERSITET
NATUREN I VANDLØB Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen, Bioscience, Sektion for Vandløbs- og Ådalsøkologi FAKTA OM VANDLØB Vandløb og grøfter 78.615 km Private vandløb 59.580 km (primært grøfter og
Læs mereKlimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet
Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet København 2007 Grønland 2005 Elben, Dresden 2003 Bangladesh 2007 Klimaforandringer har mange effekter Effektparameter Temperatur
Læs mereLossepladser og vandressourcer
BETYDNINGEN AF GRUNDVANDSOVERFLADEVANDS- INTERAKTION FOR VANDKVALITETEN I ET VANDLØB BELIGGENDE NEDSTRØMS FOR RISBY LOSSEPLADS PhD studerende Nanna Isbak Thomsen1 PhD studerende Nemanja Milosevic1 Civilingeniør
Læs mereEr pesticid-cocktails farlige for vandorganismer?
Er pesticid-cocktails farlige for vandorganismer? Maj-Britt Andersen, Katrine B. Nørgaard og Nina Cedergreen, Det Biovidenskabelige Fakultet, KU. Antal prøver Pesticider i vandmiljøet I over 50% af de
Læs mereUrsula S. McKnight, Poul L. Bjerg, Nanna I. Thomsen Maria Loinaz, Mikael Emil Olsson, Philip J. Binning
Evaluering af økologisk og kemisk påvirkning fra forskellige stressfaktorer på oplandsskala Ursula S. McKnight, Poul L. Bjerg, Nanna I. Thomsen Maria Loinaz, Mikael Emil Olsson, Philip J. Binning DTU Miljø,
Læs mereDet islandske stream team
Biologisk struktur i islandske vandløb med forskellig geotermisk indflydelse Nikolai Friberg Afdeling for Ferskvandsøkologi Det islandske stream team John Christensen Torben Lauridsen Jon S. Olafsson Gisli
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereMiljømål for vandløb. Jens Skriver. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Vandløbsøkologi Århus Universitet
Miljømål for vandløb af Jens Skriver Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Vandløbsøkologi Århus Universitet Miljømål i vandløb Indhold: Hvilke faktorer styrer miljøtilstanden i vandløb? Miljømålet for
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereBiodiversitet i vandløb
AARHUS UNIVERSITET Biodiversitetssymposiet 2011 Biodiversitet i vandløb Op- og nedture gennem de seneste 100 år Annette Baattrup-Pedersen, FEVØ, AU Esben Astrup Kristensen, FEVØ, AU Peter Wiberg-Larsen,
Læs mereINTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
Læs mereNotat om randzoner. Vandrammedirektivet (VRD):
Dato: 14. marts 2014 Sagsbehandler: Rikke Lundsgaard og Thyge Nygaard Notat om randzoner Lov om randzoner bidrager til opfyldelsen af en række internationale forpligtigelser og nationale målsætninger.
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereKAN MAN GENSKABE GOD NATUR? OG HAR VI HAFT SUCCES MED AT GENSKABE VANDLØBSNATUR I DANMARK?
KAN MAN GENSKABE GOD NATUR? OG HAR VI HAFT SUCCES MED AT GENSKABE VANDLØBSNATUR I DANMARK? ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN, JES RASMUSSEN OG TENNA RIIS WILHJELMKONFERENCE, 18. NOVEMBER 2016 DER ER EN NATURLIG
Læs mereSJÆLDNE SMÅDYR I VORE VANDLØB:
SJÆLDNE SMÅDYR I VORE VANDLØB: HVOR MANGE ARTER - OG HVOR LEVER DE?, JES RASMUSSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN (BIOSCIENCE, VANDLØBS- & ÅDALSØKOLOGI) Foto: www.ukforlife.se ER SJÆLDNE ARTER VIGTIGE? Uden
Læs mereHvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?
Målrettet regulering - hvor, hvordan, hvorfor? Mandag den 31. oktober, Frederiksberg Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Seniorforsker Anker
Læs mereBESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?
30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet
Læs mereAdministration af vandløb i praksis
Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer
Læs mereDette notat vedrører DVFI-prøvetagning i Tuse Å-systemet, i henhold til Holbæk Kommunes ønsker til overvågning.
NOTAT Projekt DVFI i Tuse Å, 2018 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Holbæk Kommune DVFI overvågning i Tuse-systemet ifm. forurening Holbæk Kommune, Stig Per Andersen Flemming Nygaard
Læs mereAdministration af vandløb i praksis
Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Lars Sloth larsksloth@gmail.com Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede
Læs mereJordforureninger og overfladevand: Resultater af screeningsarbejdet
Jordforureninger og overfladevand: Resultater af screeningsarbejdet 2014-2018 Erfaringer fra regionernes screening af risiko for overfladevand Disposition Baggrund Screeningsprincip og anvendte data Omfanget
Læs mereVandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Flemming Gertz
Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Flemming Gertz Definitioner af god kvalitet Biologiske miljømål i vandløb Vandrammedirektivet (planter) Den akvatiske floras
Læs mereCocktail effekter af pesticider i vandmiljøet
Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet Nina Cedergreen, lektor i Økotoksikologi på LIFE, Københavns Universitet Venstre: Unødvendigt med mere forskning i pesticidcocktails Mere forskning i giftige
Læs mereHYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER
HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER Forskningsprofessor, dr.scient Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d. Torben O. Sonnenborg Forsker, ph.d. Britt S. B. Christensen Danmarks
Læs mereVegafrenning og rensetiltak. Jes Vollertsen Professor, PhD, Aalborg Universitet, Danmark
Vegafrenning og rensetiltak Jes Vollertsen Professor, PhD, Aalborg Universitet, Danmark Skal vejvand renses? Argumenter (holdninger?): A. Regnvand skal renses fordi vi har påvist en uacceptabel miljøpåvirkning
Læs mereNaturtilstanden i vandløb og søer
Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk
Læs mereKan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?
Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Det er et åbent spørgsmål, om nogle af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan give sygdomme. Det er derfor nødvendigt at have eksperimentelle
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereMTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereEffekter af planters indholdsstoffer i miljøet
Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet Karina Knudsmark Jessing (jessing@plen.ku.dk) Postdoc Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Sektion for Miljøkemi og Fysik Planter producerer bioaktive
Læs mereBiologiske vandløbsundersøgelser
Biologiske vandløbsundersøgelser Et redskab til at målrette indsatsen over for forringet vandløbskvalitet Eva Marcus EMAR@orbicon.dk Christian Ammitsøe CHA@vandcenter.dk Præmisser Vandplanen (vandområdeplanen)
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet i danske vandløb
Implementering af Vandrammedirektivet i danske vandløb af Jens Skriver, Annette Baattrup- Pedersen, Nikolai Friberg, Morten L. Pedersen & Brian Kronvang Afd. for Ferskvandsøkologi, DMU Arbejdsgruppe for
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen
Læs mereWilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi
Wilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi Dias 1 Kilde: http://www.naturbes kyttelse.dk/2009/10/ giftforbruget-tordneri-vejret/ Skadeligt for naturen og landbrugets
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til
Læs mereBiologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring
REF 21.0036.05 Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring Sweco Indhold 1 Baggrund 1 2 Metode 1 3 Status 2 3.1 Vandløbenes biologi 3 3.1.1 Station 3020441025 3 3.1.2 Station 3020441020 4 3.1.3 Station
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereMTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3
Læs mereMiljøundersøgelser ved andre havmølleparker
Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker Jesper Kyed Larsen Miljøkoordinator, Wind - Engineering 25 oktober 2007 Seminarium om Lillgrunds Kontrollprogram Indhold Miljøovervågningsprogrammet Horns Rev
Læs mereRecipient og Sundhed. -Kvantitativ evaluering af vandkvaliteten og sundhedsrisiko ved overvømmelser i Danmark
Recipient og Sundhed -Kvantitativ evaluering af vandkvaliteten og sundhedsrisiko ved overvømmelser i Danmark PhD studerende Signe Tanja Andersen EVA temadag 11 Mar 2013 Vejledere Professor Hans-Jørgen
Læs mereUponor Smart Trap Effektiv fjernelse af forurening og sediment i regnvand
Uponor Smart Trap Effektiv fjernelse af forurening og sediment i regnvand Uponor Smart Trap Effektiv rensning af regnvand 01 1 Forurenet regnvand et voksende problem I takt med at antallet af områder med
Læs mereJulie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark
Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø Mette Christophersen Region Syddanmark 2 In-Situ Chemical Oxidation (ISCO) Stærk oxidant (e.g.
Læs mereEn ny standard for vurdering af påvirkninger på vandløb fra
En ny standard for vurdering af påvirkninger på vandløb fra udledninger? Kort om et igangværende VUDP-projekt Esben Astrup Kristensen Breviu - formål Branchestandard for REcipientspecifikke Vilkår i Indvindings-
Læs mereMikroplastik i spildevandsslam: Hvad er status på vores viden og hvilke udfordringer står vi overfor?
Mikroplastik i spildevandsslam: Hvad er status på vores viden og hvilke udfordringer står vi overfor? Annemette Palmqvist & Kristian Syberg Hvad er mikroplastik? Plastpartikler med en diameter < 5mm Opdeles
Læs mereBIODIVERSITET I VANDLØB : HVORDAN GENOPRETTER VI VANDLØB SÅ SJÆLDNE OG TRUEDE ARTER KAN VENDE TILBAGE?
BIODIVERSITET I VANDLØB : HVORDAN GENOPRETTER VI VANDLØB SÅ SJÆLDNE OG TRUEDE ARTER KAN VENDE TILBAGE? ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN, JES RASMUSSEN, DAGMAR K. ANDERSEN OG TENNA RIIS BIODIVERSITETSSYMPOSIUM,
Læs mereProblemstillinger ved vandløbsindsatsen i vandplanerne
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk - Supplerende materiale) MPU alm. del Bilag 590 Offentligt Problemstillinger ved vandløbsindsatsen i vandplanerne Helle Borum, Heden & Fjorden Flemming Gertz,
Læs mereMTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereGrundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur
G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning
Læs mereDet vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer.
NOTAT Kemikalier J.nr. Ref. sidye Den 25. marts 2015 Udkast til Strategi for risikohåndtering af Na og Ca hypochlorit 1. Resume Na og Ca hypoklorit anvendes i store mængder i EU og DK, bl.a. i høj grad
Læs meregrønne > 8 forskerhistorier 2009
grønne > 8 forskerhistorier 2009 DET FRIE FORSKNINGSRÅD TEKNOLOGI OG PRODUKTION > AF MORTEN ANDERSEN, VIDENSKABSJOURNALIST MIKROBERNE SPISER GERNE OP OM FÅ ÅR VIL DANMARK OG DE ØVRIGE EU-LANDE STÅ MED
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mereTil Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND P.O.BOX 570 PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereSkovsø Å øvre del projekt 2014
Skovsø Å øvre del projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere end 50 km vandløb de sidste ti år. Det har medført en klar forbedring af vandløbstilstanden generelt
Læs mereDokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden
Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden 2007-14 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereAalborgmetodens effekt på plante- og smådyrssamfund i vandløb
Aalborgmetodens effekt på plante- og smådyrssamfund i vandløb Når grødeskæring udføres regelmæssigt i vandløbene, påvirkes vandløbenes planter og smådyr. Grødeskæring kan udføres dels ved anvendelse af
Læs mereKVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER
KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør
Læs mereTærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS
Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS ATV møde: Grundvand / overfladevand interaktion - Schäffergården, Gentofte, 27.1.2009 VRD og
Læs mereMiljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 1 Normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale 1. Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Kristian Sjøgren : Miljø-DNA kan revolutionere bevarelsen af truede dyr Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk
Læs mereGENOPRETNING AF BIODIVERSITET I VANDLØB - TILBAGEGANG AF VANDAKS: SPREDNINGSBARRIERER ELLER MANGEL PÅ HABITAT?
GENOPRETNING AF BIODIVERSITET I VANDLØB - TILBAGEGANG AF VANDAKS: SPREDNINGSBARRIERER ELLER MANGEL PÅ HABITAT?, LISBETH HENRIKSEN, HELENA KALLESTRUP, KIRSTINE THIEMER, TENNA RIIS OG ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereEvaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan
Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan 2004-2009 Plantekongres 2009 Cand.oecon. Henning Thomsen, Manager A/S Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan
Læs mereAPV 2015 Arbejdspladsvurdering
APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereBILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /...
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.4.2018 C(2018) 2526 final ANNEX 1 BILAG til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
Læs mereAPV 2014 Arbejdspladsvurdering
APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og
Læs mereOmlægning af Stenløse Å. Teknisk og biologisk forundersøgelse RESUME NOVAFOS
Omlægning af Stenløse Å Teknisk og biologisk forundersøgelse RESUME NOVAFOS 28. NOVEMBER 2018 Indhold Projekt nr.: 10400363 Dokument nr.: 1230435177 Version 4 Revision 1 Udarbejdet af ERI Kontrolleret
Læs mereAPV 2013 Arbejdspladsvurdering
APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mereSammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling
Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for
Læs mereEr Danmarks vilde bier truet af pesticider?
Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,
Læs mereKvalitet af regnafstrømning. Karin Cederkvist, Marina Bergen Jensen, Peter E. Holm
Kvalitet af regnafstrømning Karin Cederkvist, Marina Bergen Jensen, Peter E. Holm 04/11/2016 2 Hvorfor taler vi om kvalitet? Regnafstrømning kan være forurenet Hvad er god vandkvalitet? 04/11/2016 3 04/11/2016
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereHøfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3
Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2
Læs mereTeori. Rensedammens opbygning og funktion. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereHVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?
Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Læs mereAPV 2012 Arbejdspladsvurdering
APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mereMTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereMuligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark
Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i
Læs mereKonsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger
Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Kan der kompenseres med efterafgrøder og ved at dyrke hvede tidligt? Sander Bruun Institut for plante og miljøvidenskab
Læs mereDer er særlig fokus på 2 store dræn: VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
HERNING KOMMUNE Miljømæssig vurdering af forslag til regulering af Hammerum Å ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MILJØVURDERING INDHOLD
Læs merePesticider Fakta, forsigtighed og omtanke
Pesticider Fakta, forsigtighed og omtanke Pesticider fakta Lea Frimann Hansen Pesticider & Biocider Pesticider Fakta, forsigtighed og omtanke Indhold Hvad er pesticider? Vigtige begreber og definitioner
Læs mereHvor kommer mikroplasten fra?
IDA Miljø Hvor kommer mikroplasten fra? Carsten Lassen, COWI Foto: IVL IDA Miljø, "Mikroplastik et miljøproblem men hvor stort?" 27. oktober 2015 1 27. OKTOBER 2015 IDA MILJØ SEMINAR OM MIKROPLAST Microplastics
Læs mereOG KAN VI DET? HVORDAN KAN VI LØSE KLIMAPROBLEMERNE UDEN DET GÅR UD OVER BIODIVERSITETEN AARHUS
HVORDAN KAN VI LØSE KLIMAPROBLEMERNE UDEN DET GÅR UD OVER BIODIVERSITETEN OG KAN VI DET? KLIMATILPASNING OG NATURBESKYTTELSE: CENTRALE SPØRGSMÅL: Hvor længe, hvor tit og hvornår kan vandløbene oversvømme
Læs mereOpskalering og potentiale for implementering
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereFAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB
FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB Arbejdsgruppens medlemmer: Københavns Universitet: Kaj Sand Jensen, Merete Styczen, Peter Engelund Holm; Aalborg Universitet: Morten Lauge Pedersen, Torben Larsen;
Læs mere