INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

Transkript

1 INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD

2 INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder økonomiske udfordringer for landbruget. Det er omkostningsfuldt at etablere 9 meter randzoner langs vandløb og søer, hvis der tilmed ikke opnås den ønskede effekt. Derfor er der behov for nytænkning. Afgrøde Randzoner skal kunne skabe værdi både for samfundet og landbruget. Hvis vi forstår at placere og udnytte randzonerne intelligent, kan de skabe værdi for både produktion, natur og miljø og samtidig skabe potentiale inden for energiområdet. Denne løsning kalder vi intelligente randzoner. Randzone i varierende bredde, afhængig af terræn BufferTech er et tværfagligt projekt, som har til formål at optimere udbyttet af intelligente randzoner med inddragelse af nye teknologier samt viden fra lokale lodsejere og interessenter. Afgrøde Projektet er støttet af Innovationsfonden og har et samlet budget på 21,7 mio. kroner. Projektperioden strækker sig over 4 år fra 2014 til : Tør randzone 2

3 FAKTA OM intelligente randzoner Der skelnes mellem to typer randzoner, som ses af figuren: Nuværende situation med randzoner 9 meter randzone 9 meter randzone Afgrøde 1. Den tørre randzone kan etableres i varierende bredde langs vandløb afhængigt af terræn. Vege tationen kan variere fra anlagt eller naturlig vegetation til træer. 2. Den våde randzone etableres ved ændring af hydrologien (grundvandet) enten ved ændret vandløbsvedligeholdelse og -restaurering eller ved at lade drænvand gennemsive en konstrueret våd zone fra en gravet parallel grøft langs vandløbet. Intelligent udnyttelse af randzoner Drænrør Afgrøde 2: Våd randzone Illustreret af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Intelligent udnyttelse af randzoner sikrer optimal effekt af virkemidlet, såsom at tilbageholde næringsstoffer fra overfladeafstrømning, reducere næringsstofudvaskning fra drænvand, beskytte mod tab af pesticider samt give mulighed for at udnytte biomasse og optimere gødskning på tilstødende arealer. 3

4 FORMÅL MED FORSKNINGEN Målet med BufferTech er at finde intelligente løsninger til optimal udnyttelse af randzoner langs vand løb og søer, for at højne de økonomiske samfundsgevinster til gavn for samfund og landbrug. Derfor forskes der inden for en bred vifte af faglige områder. 1. Fjernelse af næringsstoffer ved høst af biomasse 2. Forbedring af biodiversitet og dets betydning for økologisk status i vandløb 3. Udvikling af metoder til at teste sediment og næringsstoftilbageholdelse i randzoner 4. Optimering af kvælstofomsætning og opsamling af fosfor fra drænvand 5. Udvikling af planlægningsværktøj til optimering af randzoners funktionalitet og økonomiske samfundsgevinster 6. Formidling af resultater, forskningsledelse og uddannelse. 4 NATURA

5 Flytning af den intensive og værdifulde landbrugsproduktion til de mindst sårbare arealer er en af hovedteserne, som Natur- og Landbrugskommissionen barslede med i foråret Da nær området omkring vandløb er af stor betydning for vandløbets økologiske forhold og desuden beskytter overfladevand som buffer for udledningen af jord, næringsstoffer og pesticider er det oplagt at få undersøgt og klarlagt hvor, hvor brede og med hvilken vegetation og pleje rand zoner optimalt kan udlægges med for at understøtte intentionerne i Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. Projektleder Brian Kronvang Institut for Bioscience Aarhus Universitet

6 Jeg synes, at det er spændende at lægge jord til et projekt, som kan give nye tal på bordet og dermed give et mere realistisk billede af randzonernes effektivitet, som jeg håber politikerne vil træffe fremtidige beslutninger ud fra. Mit håb er, at kunne få lov til at gøde mere optimalt end i dag. Landmand Thomas Meldgaard Spjald PROJEKTOMRÅDER For at kunne kortlægge effekterne ved intelligente randzoner, er der i BufferTech udpeget 3 projektområder henholdsvis i Østjylland ved Odder, i Vestjylland ved Spjald og i Sønderjylland ved Christians feld. I tæt samarbejde med landbruget og lokale interessenter skal projektområderne danne udgangs punkt for afprøvning af koncepter og test af løsningsmuligheder. Projektområderne er geografisk fordelt, så der opnås variation i landskabsudformning og jordbundsforhold. 6

7 Med BufferTech håber vi på, at få mere målrettede og samfundsøkonomisk optimale miljøvirkemidler i kanten af dyrkningszonen, der bidrager til bedre natur og miljø og som samtidig er meningsfulde for landbruget. Kommunikationsansvarlig Irene Wiborg SEGES P/S FORSKNINGSPARTNERE Partnerne i BufferTech er repræsenteret ved danske og udenlandske universiteter, landboforeninger samt private virksomheder. Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Syddansk Universitet, Biologisk Institut SEGES P/S Sønderjysk Landboforening Vestjysk Landboforening Orbicon A/S Arwos The James Hutton Institute (Skotland) FOTO: FRANK BONDGAARD, SEGES P/S 7

8 Har du spørgsmål til BufferTech, eller ønsker du at dele dine synspunkter med andre, er du meget velkommen til at starte en debat på Vi ser frem til at høre fra dig. KONTAKTOPLYSNINGER: Brian Kronvang Irene Wiborg Redaktion: Camilla Vestergaard, SEGES P/S FOTO: FRANK BONDGAARD, SEGES P/S