PRAKTIK HÆFTE HÅNDBOG INFORMATION

Transkript

1 PRAKTIK HÆFTE HÅNDBOG INFORMATION

2 Indholdsfortegnelse 1 Forord Kontaktoplysninger Årets datoer... 6 Praktikperioder:... 6 Praksissamarbejde 1. årgang PR1 - praktik på niveau I PR2 - praktik på niveau II PR3 - praktik på niveau III PR3 på meritlæreruddannelsen - praktikniveau III Om faget praktik Praktikkens omfang og placering i læreruddannelsen Kompetenceområderne og progressionen i praktikfaget Praktik som aktionslæring Brug af video Praktikplan Praktikvejledning og trepartssamtalen Trepartssamtale Evaluering Kompetencemålsprøve i praktik Indstilling til kompetencemålsprøve/ eksamen Praktikopgaven Retningslinjer for kompetencemålsprøve Datoer vedr. kompetencemålsprøver Reparationsopgave Merit for praktik Generelt om praksissamarbejde Praksissamarbejde på 1. og 2.studieår: Praksissamarbejde på 3. og 4.studieår: Praktikskoler Partnerskabsaftale og samarbejdsaftale Praktikvederlag Kompetenceudvikling: praktikvejlederuddannelse og praktiktemadage Praktikvejlederuddannelsen Praktiktemadage Skolen som uddannelsessted med uddannelsesplan Praktiklærer Dialog mellem praktiklærer og UCC-praktikunderviser

3 Indstilling til godkendelse Velkomstdag og forberedelsesdage på skoler Afbrydelse af praktikken Særligt om praktik på en efterskole Særligt om praktik i udlandet Studerende Om at være studerende i praktik Studieaktivitet og praktikplan Studerende og praktikskoleplacering Mødepligt Praktikgrupper Børne og straffeattester Tavshedspligt Transport Forsikring Vikar og ansættelsesforhold UCC-praktikunderviser Praktikmodulundervisning Dialog mellem praktiklærer og UCC-praktikunderviser Indstilling til godkendelse

4 1 Forord De studerende skal gennem praktiksamarbejdet dygtiggøre sig inden for deres praktiske pædagogiske kunnen som lærer, og de skal opøve deres evner til at analysere og udvikle egen praksis. De skal på den måde gennem uddannelsens 4 år udvikle deres lærerprofessionalitet med en voksende professionel dømmekraft og autonomi og pædagogisk takt. Denne hjemmeside rummer al PRAKTIK-information til studerende, skoler, UCC-undervisere og kommuner. Informationerne omhandler studieåret Vi offentliggør her alle de informationer og oplysninger, som man løbende får brug for i forbindelse med arbejdet med praktikfaget på læreruddannelsen UCC. Der kan gennem studieåret komme tilføjelser. Oplysningerne er tematisk opdelt i punkter, og alle temaer henvender sig til alle parter. Under hvert punkt er der en kort tekst og evt. et link til mere uddybende dokumenter. Alt kan printes ud eller downloades, gemmes, og videresendes, hvis der er behov herfor. 4

5 2 Kontaktoplysninger Tine Sofie Højrup Studieleder for praktik og praksissamarbejde. Lektor i pædagogik Ansvarlig for praktik på niveau II, samarbejde om partnerskabsaftaler og uddannelsesplaner Direkte [email protected] Allan Mølgaard Praktikkoordinator og lektor i dansk Ansvarlig for praktik på niveau III, ordinære + merit- og NET-studerende samt særligt tilrettelagte praktikker Direkte [email protected] Britta Kornholt Praktikkoordinator og lektor, cand.theol. Ansvarlig for praktik på niveau I, praktik i udlandet samt ASTE-studerende Telefon: [email protected] Maibritt Espersen Praktiksekretær for PR1 og PR , [email protected] Natascha Lindegaard Praktiksekretær for praksissamarbejde, PR2 og afregning , [email protected] Karina Fleischer, Praktikkoordinator i Studieadministration, , [email protected] Alle henvendelser vedr. praktik sendes til: [email protected] UCC, Læreruddannelse og formidling, Humletorvet 3, 1799 København K, 5

6 3 Årets datoer Studieåret Praktikperioder: EFTERÅRET 2017 Praktik Periode Velkomstdag/praktikskoledag Trepartssamtale Opgaveaflevering Prøve Niveau I Sommeroptag 16+ vinteroptag 17 Niveau II Vinteroptag 15 Niveau III Vinteroptag 14 Uge Ons- + torsdag Uge = alle dage Uge Tirs.- + ons- + torsdag Uge Tirs.- + ons- + torsdag I uge 23 i juni eller efter aftale med skolen Uge kl Uge 3-4 Onsdag den Uge kl Uge 1-2 Onsdag den Uge kl Uge 1 2 FORÅRET 2018 Praktik Periode Velkomstdag/praktikskoledag Trepartssamtale Opgaveaflevering Prøve Niveau I (2. årg.) Niveau II (3. årg.) Niveau III ( 4. årg.) Ingen praktik på niveau 1 Uge Onsdag den Uge Uge 23 Uge 6 12 (inkl. vinterferie) Onsdag den Uge Uge 17 Praktikundervisning på Campus begynder ved semesterstart. Se modulplan i studiezonen. Se datoer for indstilling i praktikportalen under de studerendes flow. Typisk mandag efter sidste praktikuge. Praksissamarbejde 1. årgang Praksissamarbejde Samarbejdsmøde for praksissamarbejdslærere/gæstelærere og UCC-undervisere Velkomstdag Ude på skolen 1. årgang, sommeroptag 1. årgang, vinteroptag Onsdag den kl. 15:00-17:00 på Campus Carlsberg Onsdag den kl. 15:00 17:00 på Campus Carlsberg Onsdag den (Kl. 9:00 12:00 eller efter aftale med praktikkoordinator på skolen) Onsdag den (Kl. 9:00 12:00 eller efter aftale med praktikkoordinator på skolen) Uge 46 mandag den og fredag den (Min. 2 timer pr. dag) Uge 15 mandag den 9.04 og onsdag den (Min. 2 timer pr. dag) 6

7 4 PR1 - praktik på niveau I De studerende skal gennem praktiksamarbejdet eksperimentere og dygtiggøre sig inden for deres praktiske pædagogiske kunnen som lærer, og de skal udvikle deres evner til at analysere egen og andres praksis. De skal i grupper på max 4 studerende udvikle deres lærerprofessionalitet med en voksende professionel dømmekraft og autonomi og pædagogisk takt. De studerende fortsætter om muligt på den praktikskole, som de har haft praksissamarbejde med tidligere. De studerende er i praktik med deres undervisningsfag 1. Der er tre kompetenceområder i faget praktik, og under hvert praktikniveau er der indenfor områderne forskellige færdigheds- og vidensmål, som viser progressionen i faget. PR1: Færdighedsmål: Den studerende kan DIDAKTIK målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende og kolleger redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen KLASSELEDELSE lede elevernes deltagelse i undervisningen RELATIONSARBEJDE kommunikere lærings- og trivselsfremmende med elever kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave PR1: Vidensmål: Den studerende har viden om folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder Klasseledelse kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og elevrelationer skole-hjemsamarbejde Kompetenceområdet Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Kompetenceområdet Klasseledelse Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. Kompetenceområdet Relationsarbejde Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. Kompetencemål: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressource- personer og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. 7

8 5 PR2 - praktik på niveau II De studerende skal gennem praktiksamarbejdet i grupper på max 3 studerende fortsat afprøve, eksperimentere og dermed dygtiggøre sig inden for deres praktiske pædagogiske kunnen som lærer, og de skal videreudvikle deres evner til at analysere egen og medstuderendes praksis. De skal i praksis udvikle deres lærerprofessionalitet med en voksende professionel dømmekraft og autonomi og pædagogisk takt. Hver studerende tilmelder sig praktik i praktikportalen. Senere ønsker hver gruppe 5 praktikskoler og får om muligt tildelt en af disse. Der er tre kompetenceområder i faget praktik, og under hvert praktikniveau er der indenfor områderne forskellige færdigheds- og vidensmål, som viser progressionen i faget. PR2: Færdighedsmål: Den studerende kan DIDAKTIK planlægge, gennemføre og evaluere et differentieret undervisningsforløb i samarbejde med medstuderende med anvendelse af en variation af metoder, herunder anvendelsesorienterede undervisningsformer og bevægelse i undervisningen evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen KLASSELEDELSE udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne RELATIONSARBEJDE samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb PR2: Vidensmål: Den studerende har viden om undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it formative og summative evalueringsmetoder samt test observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder. klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel professionel kommunikation - mundtligt og digitalt Kompetenceområdet Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Kompetenceområdet Klasseledelse Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. Kompetenceområdet Relationsarbejde Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. Kompetencemål: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressource- personer og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. 8

9 6 PR3 - praktik på niveau III Dette er de studerendes tredje og sidste praktik. Her dygtiggør de sig i grupper på max 2 studerende inden for deres praktiske pædagogiske kunnen som lærer og de videreudvikler deres evner til at analysere egen praksis. De videreudvikler på den måde i praksis deres lærerprofessionalitet med en voksende professionel dømmekraft og autonomi og pædagogisk takt. Hver studerende tilmelder sig praktik i praktikportalen. Senere ønsker hver gruppe 5 praktikskoler og får om muligt tildelt en af disse. Der er tre kompetenceområder i faget praktik, og under hvert praktikniveau er der indenfor områderne forskellige færdigheds- og vidensmål, som viser progressionen i faget. PR3: Færdighedsmål: Den studerende kan DIDAKTIK planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt udvikle egen og andres praksis på et empirisk grundlag KLASSELEDELSE lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne RELATIONSARBEJDE støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og i klassens sociale liv, samarbejde med forskellige parter på skolen kommunikere med forældre om elevernes skolegang PR3: Vidensmål: Den studerende har viden om organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer metoder til formativ og summativ evaluering observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklusionsprocesser Processer, der fremmer godt skole-hjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og forældresamtaler og kontaktgrupper Kompetenceområdet Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Kompetenceområdet Klasseledelse Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. Kompetenceområdet Relationsarbejde Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. Kompetencemål: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressource- personer og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. 9

10 7 PR3 på meritlæreruddannelsen - praktikniveau III De meritlærerstuderende har i deres uddannelse én praktik, som er lig med den ordinære læreruddannelses PR3. Her dygtiggør de sig i grupper på max 2 studerende inden for deres praktiske pædagogiske kunnen som lærer, og de udvikler deres evner til at analysere egen praksis. De udvikler på den måde deres lærerprofessionalitet med en voksende professionel dømmekraft og autonomi og pædagogisk takt. LINK til info for meritlærerstuderende Hver studerende tilmelder sig praktik i praktikportalen. De sættes om muligt i gruppe med en medstuderende. Senere ønsker hver gruppe 5 praktikskoler og får om muligt tildelt en af disse. Der er tre kompetenceområder i faget praktik, og under dette praktikniveau er der indenfor områderne forskellige færdigheds- og vidensmål. Færdighedsmål: Den studerende kan DIDAKTIK planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt udvikle egen og andres praksis på et empirisk grundlag KLASSELEDELSE lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne RELATIONSARBEJDE støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og i klassens sociale liv, samarbejde med forskellige parter på skolen kommunikere med forældre om elevernes skolegang Vidensmål: Den studerende har viden om organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer metoder til formativ og summativ evaluering observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklusionsprocesser Processer, der fremmer godt skole-hjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og forældresamtaler og kontaktgrupper Kompetenceområdet Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Kompetenceområdet Klasseledelse Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. Kompetenceområdet Relationsarbejde Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. Kompetencemål: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressource- personer og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. 10

11 8 Om faget praktik 8.1 Praktikkens omfang og placering i læreruddannelsen På UCC består et praktikmodul både af aktiviteter på Campus Carlsberg, på praktikskolen og for nogle kommuners vedkommende også aktiviteter i kommuneregi. Praktikperioderne i praktikfaget er organiseret som enten udstrakt praktik eller blokpraktik. En udstrakt praktik indebærer, at den studerende i samme uge har dage på praktikskolen og dage på Campus Carlsberg, og de 30 dage er derfor fordelt på flere uger. En blokpraktik er en praktik, hvor alle 30 dage ligger i forlængelse af hinanden med 5 hele praktikdage om ugen. Kompetencemålsprøverne er uden censor på niveau I og med ekstern censor på niveau II og III. PR1 PR2 PR3 Udstrakt praktik: 30 praktikdage, fordelt med 10 ugers udstrakt praktik og 2 ugers blokpraktik For sommeroptag på 3. semester. For vinteroptag på 2. semester. Blokpraktik: 30 praktikdage, fordelt med 5 hele dage pr uge i 6 uger For sommeroptag på 6. semester. For vinteroptag på 5. semester. Blokpraktik: 30 praktikdage, fordelt med 5 hele dage pr uge i 6 uger For sommeroptag på 8. semester. For vinteroptag på 7. semester. 8.2 Kompetenceområderne og progressionen i praktikfaget Der er tre kompetenceområder med tilhørende mål i praktikfaget, og de er gældende for alle tre praktikker. For at sikre en progression er der under hvert kompetenceområde formuleret færdigheds- og vidensmål, og i dem er indtænkt en progression fra første til tredje praktikniveau. De tre niveauer indeholder desuden forskellige delområder inden for didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Kompetenceområdet Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Kompetenceområdet Klasseledelse Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. Kompetenceområdet Relationsarbejde Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. 11

12 Kompetencemål: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressource- personer og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. Praktikskolerne og læreruddannelsen har et fælles uddannelsesansvar, og det gælder om at få skabt et samspil mellem de studerendes uddannelse og en progression i udviklingen af lærerprofessionalitet. I de studerendes samlede arbejde med et praktikmodul indgår både de studerendes ageren som lærer i praksis både planlagt og uforudset handlen - samt undersøgelse og identifikation af problematikker. I praktikundervisningen på læreruddannelsen sættes både fokus på den enkelte studerendes udvikling af egen lærerprofessionalitet og på forberedelse og efterbehandling af den konkrete praktik på skolen. På praktikskolen arbejder den studerende dels i praktikgruppen, dels med praktiklærer/lærerteam med færdigheds- og vidensmålene på den måde, som skolen har beskrevet i sin uddannelsesplan. En lærerstuderende er optaget af at lykkes som lærer. En studerende har i starten af studiet ofte fokus på sig selv og sin lærerrolle og for nogle kommer mere overskud til også at fokusere på eleverne, kollegaerne og forældrene først senere. I videns- og færdighedsmålene har udvikling af en læreridentitet og -professionalisme ikke et særskilt område, men må ses som summen af de studerendes forberedelse, gennemførelse og bearbejdning af erfaringerne inden for praktikkens tre områder. Disse områder arbejdes der også med i de øvrige fags moduler i læreruddannelsen. I praktikundervisningen på læreruddannelsen reaktualiseres de studerendes viden om disse områder. Se mere om videns- og færdighedsmål under PR1, PR2 og PR Praktik som aktionslæring I færdigheds- og vidensmålene er der formuleringer om, at de studerende skal observere, analysere m.m. på vejen til professionelt at kunne forholde sig til egen og andres praksis. På læreruddannelsen UCC har vi valgt at arbejde med aktionslæring på alle tre praktikniveauer. Aktionslæring er valgt, da det er en metode til at udvikle undervisning gennem løbende at eksperimentere med og reflektere over didaktiske problemstillinger og konkrete undervisningssituationer. På den måde kan studerende forbedre deres praksis gennem begrundede handleaktioner. Målet med metoden i praktikken på læreruddannelsen UCC er: At støtte de studerende i at eksperimentere i deres praktik At kvalificere de studerendes analyse af og refleksion over egen praksis gennem et skærpet fokus At kvalificere de studerendes arbejde med empiri At kvalificere den didaktiske samtale og trepartssamtalen At forberede de studerende på arbejdet med at dokumentere og evaluere praksis Det er med andre ord en metode, der er udviklet for at understøtte udvikling af didaktisk professionalisme, da det handler om at undersøge sammenhænge mellem didaktisk udøvelse og elevers læring. Et mål er desuden at de studerendes praktikforløb kan bibringe med kvalificeret viden i forhold til skolens praksis gennem deres samarbejde med praktiklærer og lærerteam. 12

13 De studerende introduceres til aktionslæringsmetoden på læreruddannelsen i forbindelse med deres første praktik. De grundlæggende 5 faser i et aktionslæringsforløb kan fortsætte i en spiral og skitseres således: 5. opsamling, anbefalinger og evt. opstille nye aktioner 1. formulere undring over noget i egen praksis 4. didaktiske samtale med fælles analyse og refleksion 2. undersøge og udvikle aktioner 3. iværksætte aktion samt systematisk observation 8.4 Brug af video De studerende arbejder gennem praktikken med videooptagelser som observationsform på praktikskolen i forbindelse med deres analyse og udvikling af egen praksis, hvor de som metode bruger aktionslæringsprincipper. Videoklippene danner udgangspunkt dels for praktikgruppedrøftelser og dels for praksisnær vejledning med både praktiklærere og undervisere fra læreruddannelsen. Det anbefales at inddrage analyse og refleksion via videoklip til trepartssamtalen, da UCC-underviserne ikke får ressourcer til at overvære de studerendes undervisning på praktikskolen. Det at optage videoklip giver mulighed for at se en konkret situation igennem igen og igen. Det giver mulighed for i vejledningen at vise udsnit fra virkeligheden i stedet for blot at fortælle om dem ud fra egne oplevelser. Anbefalingen af, hvordan man kan benytte sig af videoobservation og videoanalyse, er bl.a. inspireret af Marte Meo-metoden. Videoen fastholder alle typer situationer. Nogle, hvor de studerende synes, at de lykkes, og andre, hvor de har oplevet, at egne intentioner med iværksatte intentioner ikke nås i ønsket omfang. Til videoanalysen af egen praksis fremmer det læring at tage udgangspunkt i det, der lykkes (mestringsklip), og i klip, hvor det er tydeligt, hvad elever eller den studerende med fordel kan støttes i at gøre mere af (mulighedsklip). Det styrker den studerendes bevidsthed om, hvorfor de lykkes, og det styrker deres proces med at erfare og derpå gøre deres erfaringer almene, så de kan få ideer til, hvordan de kan handle eller tage aktion i lignende situationer fremover. På den måde støtter brug af videoklip refleksiviteten i den didaktiske samtale. 13

14 Det kan anbefales, at videoobservationen er klippet, så den viser et initiativ, en reaktion og en effekt. Det kan både være den studerende (læreren) eller en elev, der tager et initiativ. I analysen kan man efterfølgende fokusere på, hvad den studerende/klassen/eleven kan, og derpå hvad den studerende/klassen/eleven skal støttes i? Det anbefales, at klippet indeholder en fordeling af mestring (det, den studerende/eleven kan) og mulighed (det, den studerende/eleven skal støttes i) på 80/20, da det har vist sig at give størst læringsudbytte for begge parter. Nogle skal vænne sig til at blive filmet, og det kan også for nogen give tekniske udfordringer at optage video. Derfor kan det være en god ide at kombinere videoklip med anden dokumentation som fx transskription, refleksionslog o. lign. Husk desuden, at det er vigtigt at være systematisk, så det efterfølgende er muligt at vise en udvikling over tid, og hvad der sker i forbindelse med de forskellige tiltag og aktioner, der iværksættes. Inden optagelse af video skal praktikgruppen tage stilling til: undersøgelsesdesign tekniske valg valg af tidsforløb valg af fokus/aktion kvaliteten af lydoptagelsen De studerende har selv ansvar for at skaffe optagelsesudstyr. De underskriver en tro- og love-erklæring på, at optagelserne kun bruges til internt studiebrug og opbevares sikkert. Desuden understreges det, at det primært er dem selv og medstuderende, der er i fokus på optagelserne. Tro og love erklæringen ligger i Praktikportalen og skal underskrives af den enkelte studerende inden påbegyndelse af praktik I. Erklæringen lægges ind under den studerendes profil i Praktikportalen og gælder i hele den studerendes studietid. Hvis en skole eller kommune har en særlig politik på dette område, som de studerende skal være opmærksomme på, så skrives det ind i skolernes uddannelsesplan. For at den studerendes praksis får en central rolle i kompetencemålsprøven i praktik skal de studerende medbringe og inddrage et videoklip til prøverne. Hver studerende medbringer 1 2 videoklip fra egen praksis af maks. 1 minuts varighed, som afspejler de problemstillinger, den studerende har valgt at beskæftige sig med. Videoklippet introduceres af den studerende og vises i løbet af eksaminationen, hvor det bedst kan illustrere den studerendes praksis og kan gøres til genstand for relevant analyse i sammenhæng med eksaminationens øvrige indhold. Studerende, der har taget en praktik i udlandet, kan få dispensation for at medbringe et videoklip, da flere skoler i udlandet ikke tillader optagelse af elever eller af skolen af bl.a. sikkerhedshensyn. I stedet medbringes en praksisfortælling eller en case, som analyseres ved prøven. 8.5 Praktikplan Det er vigtigt, at de studerende fastholder deres oplevelser, observationer og erfaringen gennem praktikken. Det kan bl.a. gøres ved at føre logbog. Praktikplanen er det studiedokument, hvor refleksioner før, under og efter praktikken registreres og fastholdes med henblik på at arbejde struktureret med progression i kompetenceområderne. Det er et dynamisk dokument, der kan skrives i under hele praktikperioden. Endvidere kan aftaler fastholdes i praktikplanen. 14

15 Dele af praktikplanen skal udfyldes i forbindelse med velkomstdagen og praktikforberedelsesdagene. Den studerende er hovedansvarlig for dette arbejde, men både praktiklærer og UCC-praktikunderviser kan bidrage med kommentarer i planen. Praktikplanen hjælper den studerende med at fastholde fokus på specifikke udfordringer fra praktik til praktik ligesom praktiklæreren kan få adgang til at læse sine praktikanters praktikplaner fra tidligere praktikker, og dermed være vejledende i forhold til at forfine og videreudvikle den studerendes professionsfaglighed. På hvert praktikniveau ligger der en skabelon til praktikplan i praktikportalen under de studerendes praktikoversigt. Den kan udvides med mange flere punkter end de fortrykte. Den studerendes praktikplan skal gemmes som dokument efter afslutningen af hver praktik med henblik på progression og videndeling på næste praktikniveau. 8.6 Praktikvejledning og trepartssamtalen Det forventes, at der i alle skolers uddannelsesplaner er noteret, hvordan de studerende i praktik får vejledning, så de bliver rustet til at nå praktikniveauets kompetencemål. Skolerne har desuden indskrevet et ca. antal vejledningstimer i forbindelse med studieaktivitetsmodellen i uddannelsesplanen. Gennem praktikken aftaler de studerende og deres praktiklærere, hvad praktiklæreren skal have særligt fokus på i sine observationer. Gennem dette samarbejde med de studerende planlægger og forbereder praktiklæreren sig til vejledningstimer. De kan derefter evt. sammen udarbejde en dagsorden, der tager udgangspunkt i de studerendes undren, fokusområder og ønsker til aktioner. Det dynamiske dokument i Praktikportalen kan med fordel benyttes til dette. I vejledningen kan der også tages udgangspunkt i videoklip. se særskilt afsnit. Trepartssamtale Midtvejs i praktikken afholdes en særlig vejledningssamtale en trepartssamtale på praktikskolen, hvor de studerende, praktiklærer og UC-underviser deltager. Den tager udgangspunkt i en dagsorden udformet af de studerende og hvor det er tydeligt, hvilke tiltag fra deres praktik og aktionslæringsforløb, de studerende ønsker vejledning i? Trepartssamtalen kan også ses som den didaktisk samtale, der indgår i et aktionslæringsforløb. De studerende er ansvarlige for at sende dagsorden til parterne via dialogforum i praktikportalen. På baggrund af positive evalueringer fra alle parter om læringspotentialet i, at de studerende medbringer et videoklip fra deres praksis, anbefales det, at de medbringes som afsæt for samtale om de studerendes ageren i klasserummet. Trepartssamtalen skal finde sted i midten af praktikforløbet og har ligeledes funktion som en midtvejsevaluering. Præcis dato aftales de tre parter imellem, fx via dialogforum i praktikportalen. De studerende forventes at være tovholdere på samtalens planlægning, indhold og dato. Samtalen er obligatorisk. Hvis de to vejledere er i tvivl om, hvorvidt en studerende lever op til deltagelsesog mødepligt, skal den studerende orienteres om dette til trepartssamtalen. Yderligere inspirationsmateriale til dagsorden og indhold i samtalen. Link til artikel + retningslinjer 15

16 8.7 Evaluering Praktikken evalueres på skolen en af de sidste dage i praktikperioden. Det anbefales at strukturere noget af evalueringen ud fra skolens beskrivelse af tilrettelæggelsen af praktikken i uddannelsesplanen. Det anbefales tillige at lade de studerende kommentere på skolens uddannelsesplan ved denne evalueringssamtale, så skolen kan få input til en evt. justering af den, så den kommer til at stemme overens med skolens uddannelsespraksis. Læreruddannelsen sender som del af UCC s kvalitetssikring desuden en survey ud med spørgsmål til praktikkens tre parter; studerende, praktiklærere og UCC-praktikundervisere efter endt praktik og kompetencemålsprøve. Evalueringsresultaterne præsenteres for læreruddannelsens ledelse, praktikrådet og læreruddannelsens studieråd, der alle kommer med input til videre udvikling af praktikken. Evalueringsdataene og input fra diverse råd danner endvidere grundlag for fokusgruppeinterview og justering af organiseringen af praktikken. Evalueringsresultatet offentliggøres på UCC s hjemmeside. 16

17 8.8 Kompetencemålsprøve i praktik Indstilling til kompetencemålsprøve/ eksamen Hver enkelt studerende skal have godkendt modulet for at blive indstillet til mundtlig prøve. Godkendelsen foregår ved at skole/praktiklærer og UCC-praktikunderviser uafhængigt af hinanden indstiller den studerende via praktikportalen. Se datoer for indstilling i praktikportalen under de studerendes flow. Typisk mandag efter sidste praktikuge. Praktikopgaven Praktikopgaven skal have hovedvægt på praksis og analyse af denne. Fokus i opgaven lægges på den studerendes evne til at beskrive og analysere egen praksis gennem inddragelse af teori. Den indeholder derfor ikke en længere præsentation af og redegørelse for den teori, der lægges til grund for den studerendes analyse. Ligesom den heller ikke skal indeholde en lang beskrivelse af praktikskolen og, hvad den studerende har lavet i løbet af sin praktik. Opgaven lægger op til refleksion og drøftelse til den mundtlige del af kompetencemålsprøven. Praktikopgaven tager udgangspunkt i valgte aktioner eller problemstillinger fra praktikken og indeholder: Helt kort præsentation af kontekst Kort præsentation af anvendte metoder og anvendte begreber til fastholdelse af praksis Begrundelse for didaktiske og pædagogiske valg, der er truffet i praktikken Præsentation og uddybning af udvalgte praktikerfaringer med den/de valgte aktioner/undersøgelsesfelter/problemstillinger Analyse af udvalgte aktioner (evt. suppleret med oplæg til den mundtlige analyse af videoklip) Konklusioner og/eller fremadrettet perspektivering Litteratur- og kildeangivelse Retningslinjer for kompetencemålsprøve Kompetencemålsprøverne følger eksamensbekendtgørelsens bestemmelser som alle andre kompetencemålsprøver i læreruddannelsen. Se mere om de forskellige parters roller og opgaver, regler om opgavens størrelse og eksaminationslænge i forhold til gruppestørrelse, 7-trinsskalaen mm i nedenstående retningslinjer og vejledning. Link til: Retningslinjer for kompetencemålsprøve: for studerende for eksaminatorer National vejledning om kompetencemålsprøver Efterår 2017 Datoer vedr. kompetencemålsprøver Reeksamen, august 2017 Uge 34: Uge 35: Mandag den 21. august, frist for aflevering af opgave i Wiseflow. Fredag den 1. september 17

18 Praktikniveau I Uge 49: Uge 51: Uge 3 + 4: Praktikniveau II Uge 49: Uge 51: Uge 1 + 2: Praktikniveau III Uge 49: Uge 51: Uge 1 2: Indstilling til eksamen, fredag den 8. december Mandag den 18. december kl.12:00, frist for aflevering af opgave i Wiseflow. Kompetencemålsprøver: Mandag fredag. Indstilling til eksamen, fredag den 8. december Mandag den 18. december kl.12:00, frist for aflevering af opgave i Wiseflow. Kompetencemålsprøver: Mandag fredag. Indstilling til eksamen, fredag den 8. december Mandag den 18. december kl.12:00, frist for aflevering af opgave i Wiseflow. Kompetencemålsprøver: mandag fredag. Forår 2018 Praktikniveau II Uge 19 Uge 20: Uge 23: Praktikniveau III Uge 12 Uge 13 Uge : Reeksamen Uge 20: Uge 23: Indstilling til eksamen, onsdag den 9. maj Mandag den 21. maj kl.12:00, sidste frist for aflevering af opgave i Wiseflow Kompetencemålsprøver: Mandag fredag. Indstilling til eksamen, fredag den 23. marts Mandag den 9. april kl.12:00, sidste frist for aflevering af opgave i Wiseflow Kompetencemålsprøver: Mandag fredag. Mandag den 21. maj kl.12:00, sidste frist for aflevering af opgave i Wiseflow Kompetencemålsprøver: Mandag fredag. 18

19 8.9 Reparationsopgave Får den studerende ikke godkendt modulet på praktikskolen, skal praktikken tages om. Får den studerende ikke godkendt modulet på LU skal den studerende skrive og have godkendt en reparationsopgave. Link til notat 8.10 Merit for praktik I læreruddannelsen 2013 er der indført skærpede krav i forbindelse med merit for praktik på læreruddannelsen. Herunder er opstillet eksempler på, hvad der kan give merit for praktikskoledelen af praktikfaget på læreruddannelsen UCC. Eksempel på meritgivende undervisning Praktikniveau I Bestået pædagogikumforløb (praktisk og teoretisk) i den studerendes undervisningsfag 1. Den studerende får merit for både skoledelen og kompetencemålsprøven. Eller 6 års fuldtidsansættelse i grundskolen - inden studiestart - med erfaringer som fast lærer og undervisningserfaring, hvor undervisningsfag 1 har været på skemaet samt dokumentation for supervisionsforløb og positiv udtalelse fra skoleleder. Den studerende får merit for skoledelen, men skal til kompetencemålsprøve i praktik på niveau I Praktikniveau II Som ovenfor i den studerendes undervisningsfag 2. Praktikniveau III Her kan som udgangspunkt ikke gives merit for praktik Der gives ikke merit for prøven i praktik på niveau II og III. Ved ansøgning om merit skrives en ansøgning og dokumentation for den meritgivende undervisning og skolepraksis vedlægges og sendes til [email protected] inden 1.maj. 19

20 9 Generelt om praksissamarbejde Målet med praksissamarbejde set fra læreruddannelsen er, at praksisnære elementer inddrages i de studerendes uddannelse. Målet for skolen er at inddrage viden fra uddannelsesområdet i udvikling af skolen til gavn for elevernes læring. Praksissamarbejde adskiller sig fra praktikken ved, at der ikke er knyttet en bedømmelse til denne. Praksissamarbejdet finder sted mellem den studerende, UCC-underviseren og lærere, elever og ledelse på en praktikskole. Praksissamarbejde skal bidrage med ny viden og inspiration til undervisning og læring både i skolen og på læreruddannelsen. Undervisere fra læreruddannelsen og lærere i skolen vil i et praksissamarbejde arbejde sammen om et fælles fagligt fokus eller en problemstilling, som begge parter har en interesse i at samarbejde om og finder mulige handleforslag til. Praksissamarbejde på 1. og 2.studieår: I læreruddannelsen UCC har vi formaliseret samarbejdet med skolerne om praksis på de studerendes første to studieår. Et 1.årgangshold tilknyttes tre skoler, som de studerende fordeles på. På disse skoler er der i de studerendes 1. semester min. en velkomstdag og to observationsdage og evt. forskellige former for praksissamarbejde, som aftales på planlægningsmøder på læreruddannelsen. Herunder oversigt over, hvordan praksissamarbejdet er organiseret på sommeroptaget og vinteroptaget: Sommeroptaget: 1. semester. Intromodul praksissamarbejde gæstelærer 2. semester. Undervisningsfag 1 evt. i samarbejde med LG praksissamarbejde 3. semester. Praktikmodul I praktik på skolen 4. semester Undervisningsfag 1 praksissamarbejde Vinteroptaget: 1. semester. Intromodul praksissamarbejde gæstelærer 2. semester. Praktikmodul I praktik på skolen 3. semester Undervisningsfag 1 i samarbejde med PL praksissamarbejde 4. semester. Undervisningsfag 1 i samarbejde med LG praksissamarbejde Link til Information til skoler, der deltager i praksissamarbejde med sommeroptag 17 og vinteroptag 18 Praksissamarbejde på 3. og 4.studieår: Praksissamarbejde på de studerendes 3. og 4.studieår i læreruddannelsen UCC er organiseret, så det også kan indgå i forberedelse eller efterbehandling af praktikken. Alle fagmoduler i læreruddannelsen beskriver, hvordan modulets relation til praksis varetages det kan bl.a. være praksissamarbejde med de studerendes praktikskoler. Ud over praksissamarbejde, der er koblet sammen med praktik, kan skoler også byde ind med forslag til praksissamarbejdsprojekter. Idéer til praksissamarbejdet kan læses i den folder, den nationale faggruppe for praktikvirksomhed har udarbejdet. Link til den nationale pjece. 20

21 10 Praktikskoler Alle skoler, der modtager støtte fra ministeriet til at holde skole, har en forpligtigelse til at modtage lærerstuderende i praktik. Ifølge bekendtgørelse om uddannelse af lærere skal den enkelte professionshøjskole godkende en skole som praktikskole ud fra særlige kvalitetskrav. Se mere under Uddannelsesplan. På UCC samarbejder vi med folkeskoler, privatskoler, frie grundskoler, specialskoler og efterskoler Partnerskabsaftale og samarbejdsaftale Ministeriet og KL har indgået en aftale, hvoraf det fremgår, at samarbejdet mellem praktikskoler og læreruddannelsen om praktikvirksomhed (praktik og praksissamarbejde), skal rammesættes i en partnerskabsaftale. Kommunerne i Hovedstadsregionen og Professionshøjskolen UCC har derfor indgået partnerskabsaftale om praktikvirksomhed. Kommunerne er ifølge aftalen forpligtet på at stille egnede praktikpladser til rådighed. Link til ordlyd for partnerskabsaftale for Private- og frie grundskoler indgår en samarbejdsaftale med læreruddannelsen om rammerne for vores samarbejde. Link til ordlyd for samarbejdsaftalen 10.2 Praktikvederlag Det er også i partnerskabsaftalen bestemt, at UCC udbetaler, hvad der svarer til refusionstaksameteret pr. studerende til kommunerne. Kommunen udbetaler herefter praktikhonorar til de enkelte praktikskoler. Hver kommune har en kontaktperson, som er bindeled mellem skoler og UCC i forhold til partnerskabsaftales indhold og afregning for praktik. Link til årshjul vedr. fakturering og udbetaling af praktikvederlag Det fremgår af følgende notat, hvordan private- og frie grundskoler fakturerer og får udbetalt praktikvederlag. Link til årshjul vedr. fakturering og udbetaling af praktikvederlag for private- og frie skoler 10.3 Kompetenceudvikling: praktikvejlederuddannelse og praktiktemadage For at udvikle et fælles sprog og en fælles viden om praktikvirksomhed i læreruddannelsen arrangerer praktikledelsen på UCC praktiktemadage. Derudover kan kompetenceudvikling ske ved at tage praktikvejlederuddannelsen. I partnerskabsaftalen med kommunerne forpligter UCC sig til at udbyde uddannelsen og kommunerne til at have en efteruddannelsesplan for praktiklærerne på de enkelte skoler. 21

22 Praktikvejlederuddannelsen Praktikvejlederuddannelsen er et PD-moduler til 1/6 pædagogisk diplomuddannelse. Praktikvejlederuddannelsen udbydes og varetages af eftervidereuddannelsesafdelingen på UCC. Når man gennemfører praktikvejlederuddannelsen, skal man samtidig have en gruppe studerende i praktik. Det er derfor vigtigt at gøre praktikteamet klar over optagelse på praktikvejlederuddannelsen, så der kan tages hensyn til dette i praktikpladsfordelingen. Link til mere info Praktiktemadage Praktiktemadagene indeholder forskellige tematiske oplæg og workshops, som de deltagende praktiklærere og UCC-undervisere kan vælge imellem - alt efter erfaring, og hvilke opgaver man har på praktikområdet. Der vil på hver praktiktemadag være en workshop, der omhandler rollen som praktikansvarlig. For praktiklærere vil der være oplæg/workshops om vejlederrollen og brug af aktionslæring og videoobservation, samt hvordan man helt konkret varetager rollen som eksaminator. Fra kl deltager UCC-praktikundervisere, så der er mulighed for at mødes og etablere det første samarbejde om fælles studerende. Der vil være en praktiktemadag knyttet til praktikkerne i hvert semester i starten af efterårssemestret og i starten af forårssemestret. Skolerne modtager tilmeldingslink til praktiktemadagene ca. 1 måned før afholdelsen. Datoerne for studieåret 2017/18 er: Efterår 2017, uge 38: tirsdag den 19. september 2017 kl Forår 2018, uge 5: tirsdag den 30. januar 2018 kl Skolen som uddannelsessted med uddannelsesplan Praktikken gennemføres jf. bekendtgørelsen på en grundskole. På UCC samarbejder vi med folkeskoler, private, frie- og efterskoler samt godkendte skoler i udlandet. For at blive godkendt som praktikskole, skal skolens praktikansvarlige udforme og have godkendt en uddannelsesplan. UCC og Metropol har i fællesskab med kommuner og skoler udarbejdet en skabelon til en uddannelsesplan Link til skabelon Uddannelsesplanen placeres efter godkendelse på UCC på skolens hjemmeside og i praktikportalen, hvor den figurerer som Praktikstedsbeskrivelse. Her kan alle der samarbejder om praktik på skolen orientere sig i, hvordan skolen definerer sig selv som uddannelsessted for kommende lærere. Heri står formuleret, hvilke muligheder og rammer skolen stiller til rådighed, så de studerende kan opfylde kompetencemålene for henholdsvis praktikniveau I, II og III. 22

23 Skolerne har i uddannelsesplanen udfyldt studieaktivitetsmodellen, så de studerende kan se, hvor mange lektioner en gruppe studerende kan forvente at læse i praktikken, hvad det forventes, den studerende deltager i af aktiviteter og møder, og hvordan skolen tænker vejledning af de studerende - Se mere under studieaktivitet. For at blive godkendt som praktikskole, skal skoler i udlandet ligeledes have udformet og have godkendt en uddannelsesplan, education plan. Disse uddannelsesplaner er tilgængelige i UCC s database over partnere i udlandet Praktiklærer En praktiklærer har to kasketter på en med titlen lærer i folkeskolen og en med titlen læreruddanner i faget praktik. Som læreruddanner har praktiklæreren en vigtig rolle som vejleder og sparringspartner for de studerende i deres udvikling i praksis i forhold til lærerprofessionen. Skolen har lavet en uddannelsesplan. Heraf fremgår det, hvordan skolen og dermed praktiklæreren eller lærerteamet omkring de studerede tilrettelægger de studerendes arbejde med de færdigheds- og vidensmål, som er beskrevet i bekendtgørelsen under de tre kompetenceområder. Se mere i afsnittene om praktik på PR1, PR2 og PR3. Evt. link til mere om Praktiklærerens rolle Praktiklæreren samarbejder med praktikgruppen om de 30 hele praktikdage, hvor de studerende er på skolen i samme omfang som en fastansat lærer. Praktikken på skolen er en del af et samlet praktikmodul. Praktikperioden på skolen svarer til 225 timers studieaktivitet for de studerende. I praktikmodulerne er der også undervisning og vejledning på campus svarende til 50 timers studieaktivitet for de studerende. Praktikundervisning på Campus begynder ved semesterstart. Holdets modulplan placeres af UCC-praktikunderviseren i et fælles dialogforum på praktikportalen, så praktiklærerne kan orientere sig i, hvad de studerende arbejder med på campus i forbindelse med praktikfaget. Ellers videreformidles den på anden vis, fx til praktiktemadagen. På UCC er der udarbejdet en modulrammeplan for alle fag, som er rammen for undervisningen. Der er også udarbejdet en modulrammeplan for den del af praktikfaget, der foregår på campus. Modulrammeplanen rummer beskrivelse af alle 3 praktikniveauer og en litteraturliste. LINK til modulrammeplan Dialog mellem praktiklærer og UCC-praktikunderviser Da et praktikmodul gennemføres både på Campus Carlsberg/Bornholm og ude på praktikskolen er et samarbejde mellem praktiklærer og UCC-praktikunderviser om de studerendes udvikling af professionsprofessionalitet en nødvendighed. Denne kommunikation føres i et dialogforum på praktikportalen. Her kan UCC-praktikunderviseren dele sin modulplan med praktiklærerne, og de kan løbende kommunikere, hvis der er behov for det. Ved at benytte dialogforum fastholdes historikken i kommunikationen. På de fleste skoler er det den praktikansvarlige, der opretter et fælles dialogforum for de studerende på skolen, men som praktiklærer kan man også selv oprette et dialogforum. LINK til vejledning i oprettelse af dialogforum 23

24 Indstilling til godkendelse Alle praktikker afsluttes med en kompetencemålsprøve, hvor både en af skolens praktiklærere og en af læreruddannelsens undervisere deltager som eksaminatorer. Den første prøve afvikles på skolen, og den er intern. Til de to sidste prøver afvikles på campus, og heri deltager en ekstern censor. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Den studerendes praktik skal godkendes af både praktikskole og af UCC-praktikunderviser. Se kravene for at blive indstillet under mødepligt. Indstilling foregår via praktikportalen, hvor begge parter uafhængigt af hinanden: godkender aktivitet/afviser aktivitet. Hvis en studerendes praktik bliver afvist af praktikskolen, skal den studerende gennemføre en ny praktikperiode, ofte på en anden skole. Se desuden afsnittet om Afbrydelse af praktik. Hvis en studerende bliver afvist af UCC-underviseren, skal den studerende udarbejde en reparationsopgave og kan dermed ikke gå op til prøven med sin praktikgruppe og kan først komme til eksamen ved næste eksamensperiode. Hvis ikke en studerende efter en uge ikke har vist sig på praktikskolen, så skal den praktikansvarlige meddele praktikledelsen i UCC dette ved at skrive til [email protected] Denne studerende skal også afvises i praktikportalen, hvis vedkommende stadig står i systemet, når de studerende skal indstilles til prøve. Ellers vil skolen administrator blive ved med at modtage notifikationer fra praktikportalen om, at der mangler at blive indstillet studerende. Indstilling til godkendelse er forudsætning for at den studerende kan gå op til prøven i praktik.. Praktikteamet og eksamensteamet er derfor afhængige af en hurtig indstilling indenfor deadline til registrering, oprettelse i wiseflow mm. Der kommer en daglig reminder fra praktikportalen, hvis fristen overskrides Velkomstdag og forberedelsesdage på skoler Praktikken indledes på hvert niveau med en velkomstdag på praktikskolen. Her tilknyttes de studerende officielt skolen i det pågældende skoleår. Datoen er centralt fastlagt. På dagen introduceres de studerende til skolen, dens kultur, regler, indsatsområder og får adgang til intranet samt skolens valgte læringsplatform. De studerende og praktiklærer forventningsafstemmer og træffer aftaler om indhold, som kan fastholdes i praktikplanen. De studerende udfærdiger samtykkeerklæring til indhentning af børneattest efter praktikskolens retningslinjer. Velkomstdagen planlægges af skolens praktikansvarlige/praktikkoordinator. Det anbefales, at denne opretter et fælles dialogforum for samtlige de studerende fra en årgang på skolen i praktikportalen og lægge program og oplysning om mødetid herinde. Link til forslag til dagsorden Praktikforberedelsesdage aftales om muligt på velkomstdagen. Det er en dag, hvor den konkrete praktik så småt kan begynde at blive planlagt i samarbejde med de konkrete praktiklærere, som de studerende er tilknyttet. Dagen kan ud over møde med praktikkoordinator og praktiklærer bl.a. indeholde tid på skolens bibliotek/pædagogiske center, så de studerende kan undersøge, hvad der er af materialer og øvrig undervisningsmuligheder. 24

25 Det vil være ideelt, hvis de studerende får mulighed for at observere undervisning på skolen og allerhelst i de klasser og teams, de er tilknyttet i praktikken. De studerende skal bekræfte, at de kommer på den fastlagte velkomstdag og/eller praktikforberedelsesdag og aftale direkte med skolens praktikkoordinator, hvad tid de skal møde og hvor Afbrydelse af praktikken Praktikskolens ledelse kan vælge at afbryde praktikken, hvis den studerende fra praktikkens begyndelse ikke lever op til mødepligten eller ikke møder velforberedt op til de lektioner, den studerende har ansvar for. Proceduren for afbrydelse af praktikken er følgende: Den studerende indkaldes til møde med deltagelse af én fra skolens ledelse, hvor den studerende på forhånd er blevet gjort opmærksom på, at det er en bekymringssamtale/varslingssamtale med fokus på den studerendes indsats i praktikken. Ved samtalen skal det gøres tydeligt for den studerende, at skolen kræver en forbedring i den studerendes adfærd og/eller forberedelse. Hvis den studerende ikke retter op på sin adfærd og indsats, så indkaldes den studerende til en sidste samtale, hvor skolens ledelse oplyser, at den studerendes praktik afbrydes. En afbrudt praktik tæller som et forsøg. Ved evt. afbrydelse af praktikken skal praktikledelsen i UCC kontaktes inden første bekymringssamtale med den studerende. Afbrydes den studerendes første praktik (PR1) efter blokpraktikperioden, så kan den studerende først få en ny praktik i næste studieårs PR1 periode. Afbrydes den studerendes praktik 2 eller 3 efter halvdelen af praktikperioden er gennemført, så kan den studerende først få en ny praktik i næste PR2 eller PR3 periode Særligt om praktik på en efterskole Praktikniveau II eller III kan foregå på en efterskole i Danmark, der har udarbejdet en uddannelsesplan og dermed kan godkendes til at modtage studerende fra læreruddannelsen UCC. Den studerende skal selv tage kontakt til den efterskolen, der ønskes et praktikophold på og få afklaret, om skolen vil og kan modtage en praktikant i den fastlagte praktikperiode. Deadline for ansøgning om at tage praktik på en efterskole er i maj ved tilmeldingen til praktik i det efterfølgende studieår. Link til notat om efterskole 25

26 10.9 Særligt om praktik i udlandet Praktikniveau II eller III kan blive afviklet på en skole i udlandet, der er godkendt til at modtage praktikanter fra læreruddannelsen UCC. Den studerende kan kun tage én af sine praktikker i udlandet i løbet af sin læreruddannelse. Undtaget herfra er studerende fra Færøerne og Grønland. Du kan læse mere om, hvilke praktiksteder vi samarbejder med i UCC s database over internationale partnere. Tilmeldingen til praktik i udlandet består af to faser: Fase 1 er en interessetilkendegivelse via ansøgningsskemaet på Portalen (under internationale muligheder) med angivelse af ønske af praktiksted. Denne fase kan du påbegynde, når ansøgningsskema for den periode du vil tage ophold i udlandet er at finde inde i Portalen- Fase 2 er en mere forpligtende fase i ansøgningsprocessen, hvor du skal bekræfte, at du vil have praktikpladsen, som du tildeles af UCC s praktikteam i Læreruddannelsen typisk i slutningen af juni. I denne fase skal du uploade et CV, udfylde en tro- og love erklæring m.m. Denne fase går i gang, når praktiktilmeldingen er lukket i slutningen af maj. Vil du i praktik i udlandet skal du IKKE tilmelde dig praktikken via praktikportalen, men kun via ansøgningsskemaet i Portalen. Se nærmere information om praktik i udlandet i indeværende studieår. 26

27 11 Studerende 11.1 Om at være studerende i praktik I praktikken er det vigtigt, at studerende er nysgerrige og opsøgende, at de bruger undren og eventuelle benspænd til at forsøge nye veje, og dermed få afprøvet og udforsket forskellige muligheder. Lærerprofessionalitet udvikles ved at prøve og ved at analysere og forholde sig til det, der sker. Arbejdet med aktionslæring og videoklip skal støtte denne proces. Praktikgruppen er central i denne læreproces, da de studerende her fungerer som sparringspartnere og samarbejdspartnere. Målet er, at de gennem studiegruppe- og praktikgruppesamarbejdet lærer at forholde sig professionelt til det at samarbejde i gruppen afklare forventninger til hinanden og følge op på dette i processen. I løbet af praktikperioderne forventes det tillige, at de studerende arbejder med forskellige digitale medier og forskellige former for artefakter, så som årsplaner, elev- produkter, undervisningsplaner, logbog, noter og cases fra undervisningen, der dokumenter egen og andres undervisningspraksis. Det anbefales, at de studerende fastholder disse artefakter i en digital form for portfolio, evt. via dialogforum i praktikportalen. De studerende kan fx arbejde med en arbejdsportfolio på egen PC og anvende praktikportalens muligheder til en præsentationsportfolio Studieaktivitet og praktikplan Når man er i praktik, betyder det typisk studiearbejde hver dag fra kl. 7:50 til kl. 16. Der er mødepligt, og de studerende skal være til stede på skolen i samme omfang som de fastansatte lærere og deltage aktivt i arbejdet på skolen i samarbejde med medstuderende og praktiklærer herunder løsning af læreropgaver med elever, andre ansatte på skolen og forældre. Til afklaring af forventninger til de studerende, og hvad de studerende kan forvente af praktikskolen, anvendes Studieaktivitetsmodellen. Praktikskolerne har i deres uddannelsesplaner sat timetal på de 4 kategorier, så de studerende kan se skolens forventede antal arbejdstimer til de forskellige aktiviteter. Et praktikmodul består som alle andre moduler af 275 arbejdstimer for de studerende. Den studerende bruger 50 arbejdstimer på praktikundervisning på læreruddannelsen og på udarbejdelse af praktikopgave og eksamen. 225 arbejdstimer anvendes på praktikskolen. Disse arbejdstimer vil på de fleste godkendte praktikskoler fordeles på nedenstående måde: Kategori 1: De studerende arbejder her sammen med en praktiklærer og udfører opgaver initieret af praktiklæreren. Hos UCC forventes det, at den studerende underviser ca. 3 lektioner om dagen = 90 lektioner/ 67,5 timer pr. praktikperiode. Desuden forbereder og efterbehandler de studerende og praktiklærerne en del af undervisningen sammen. Dertil kommer løsning af andre læreropgaver. Alt i alt en arbejdsbelastning for de studerende på ca. 110 timer. Kategori 2: De studerende arbejder uden praktiklærer, men med læreropgaver initieret af praktiklæreren/skolen fx forberedelse og efterbehandling af undervisning og vejledning, skole-hjemsamarbejde mm. I alt ca. 50 timer 27

28 Kategori 3: De studerende arbejder uden praktiklærer fx med at dygtiggøre sig på eget initiativ for at kunne løse læreropgaven. I alt ca. 50 timer Kategori 4: De studerende får vejledning af praktiklærer eller andre ressourcepersoner på skolen. I alt ca. 15 timer I kategori 1 og 2 agerer den studerende som "lærer" I kategori 1 og 4 indgår den studerende i samarbejde med praktiklærer/ressourceperson m. fl. I kategori 2 og 3 arbejder den studerende uden praktiklærer Studerende og praktiklærer/team forbereder fælles Undervisning af klasse samt udførelse af andre læreropgaver Fælles efterbehandling 1 2 Praktikgruppe udarbejder undervisningsplaner ud fra fastlagt årsplan og tilrettelægger undervisning Praktikgruppe efterbehandler og forbereder spørgsmål til vejlederne Observation Forbereder andre læreropgaver Vejledning med UC-underviser og praktiklærer, hvor den studerende har sat dagsordenen Praktiklærer observerer studerende ud fra fokuspunkter, som er formuleret af den studerende 4 3 Den studerende arbejder med selvstændig opkvalificering fagligt eller didaktisk De studerende udarbejder fokusområder, som de beder praktiklærer observere og vejlede på baggrund af Studerende og praktikskoleplacering I forbindelse med de studerendes studiestart bliver de placeret på hold, der har samarbejde med en fast gruppe skoler, som de dels laver praksissamarbejde med og dels kommer i PR1 på. De studerendes fordeles i grupper, der placeres administrativt på holdets skoler. Grupperne justeres efter 1. semester. På PR1 bliver de studerende oprettet af praktiksekretærerne i praktikportalen. De studerende tilmelder sig selv til PR2 og PR3 i praktikportalen indenfor de deadline, som udmeldes på Informationsmøderne i foråret inden det studieår, hvor praktikken gennemføres. De studerende inviteres og får information om dette via deres UCC-mail. De studerende kan tilmelde sig i gruppe eller tilmelde sig individuelt. Individuelt tilmeldte studerende sættes efterfølgende administrativt sammen i grupper, inden skoleønskeproceduren igangsættes. 28

29 De studerende har i forbindelse med PR2 og PR3 mulighed for at ønske 5 skoler placeret med max 2 i samme kommune (det vil sige ønsker i min. 3 kommuner), og de får en skole tildelt via en fordelingsmotor i praktikportalen. Hvis en studerende har et særligt tilrettelagt studieforløb, er det ikke altid muligt at ønske skole eller at få opfyldt sine særlige ønsker til skole. NB: Studerende kan ikke komme i praktik på en skole, hvor de har et ansættelsesforhold eller tætte relationer til ansatte eller elever. Det er derfor vigtigt, at en studerende oplyser, hvis der er skoler, de ikke kan komme i praktik på Mødepligt Der er 80 % mødepligt til undervisning i praktikmodulet på læreruddannelsen. Hvis mødepligten på læreruddannelsen ikke er opfyldt, skal den studerende reparere modulet ved at udarbejde en central stillet reparationsopgave i den periode, hvor de øvrige studerende på holdet går til prøve. Det betyder, at den studerende ikke kan gå til prøve med sin praktikgruppe og ikke får deltagelse af sin praktiklærer ved prøven i praktik, som vil finde sted vednæste eksamenstermin. Link til notat om reparationsopgaven Der er 100 % mødepligt på praktikskolen. Hvis mødepligten på praktikskolen ikke opfyldes, skal den studerende enten forlænge praktikken eller tage den om i et efterfølgende semester. 100% mødepligt betyder, at man forventes at være på skolen som om man var én af de fastansatte. Hvis man bliver syg i mere end et par dage i løbet af sin praktikperiode kan en forlængelse af praktikken komme på tale dette aftaler skolens praktikansvarlige med praktikledelsen i UCC. Midtvejs i praktikken afholdes trepartssamtalen på praktikskolen, hvor de studerende, praktiklærer og UCunderviser deltager. Samtalen er obligatorisk at deltage i. Her vil den studerendes fravær blive kommenteret, hvis det giver anledning til bekymring. Praktikskolens ledelse kan vælge at afbryde praktikken, hvis den studerende fra praktikkens begyndelse ikke lever op til mødepligten eller ikke møder velforberedt op til de lektioner, den studerende har ansvar for. Den studerende skal varsles om, at skolen ikke er tilfreds med den studerendes indsats, så denne har chance for at rette op på sin adfærd, inden praktikken bliver afbrudt. En afbrudt praktik tæller som et forsøg. Ved evt. afbrydelse af praktikken skal praktikledelsen i UCC kontaktes. Se procedure for dette Praktikgrupper De studerende arbejder gennem hele læreruddannelsen i skiftende studiegrupper for at udvikle deres kompetencer til teamsamarbejde. 29

30 Praktikfaget gennemføres som udgangspunkt i praktikgrupper da samarbejde er en væsentlig kompetence at udvikle som kommende lærer. I færdigheds- og vidensmålene er der indskrevet mål for, hvad de studerende skal samarbejde om. Der er jf. studieordningen forskel på gruppestørrelsen gennem uddannelsen. Afhængigt af fag og periode kan det dog være svært at danne grupper med det ønskede antal gruppemellemmer. Grupperne har om muligt følgende antal gruppemedlemmer: PR1: 4 studerende med fælles undervisningsfag, UV1 PR2: 3 studerende med fælles undervisningsfag, UV2 PR3: 2 studerende med fælles undervisningsfag, UV3 Hvis en praktikgruppe får samarbejdsproblemer kan både UCC-underviseren kontaktes eller praktiklæreren eller den praktikansvarlige, hvis det er i praktikperioden. Fokus i en samtale med disse vejledere vil være at få gruppen til fungere, til praktikperioden er gennemført. Ved samarbejdsproblemer kan gruppen vælge at gå op individuelt til kompetencemålsprøven Børne og straffeattester En børneattest er den del af straffeattesten, der oplyser om domme for seksuelt misbrug af børn efter straffelovens bestemmelser. Den skal indhentes inden myndigheder, private foreninger og organisationer ansætter personale eller indgår samarbejde med studerende, der er i kontakt med børn under 15 år. Indhentelse af børneattest er et anliggende mellem praktikskolen og den studerende. Skolerne har pligt til at indhente børneattesten inden praktikkens start. Aftaler om dette foregår typisk på velkomstdagen. Attesten kan kun udleveres, hvis den studerende har givet sit samtykke. Det foregår typisk ved at skolens kontorpersonale får de studerendes cpr-nummer og elektronisk indhenter den ønskede attest på politi.dk 11.7 Tavshedspligt Som lærerstuderende er man omfattet af regler om tavshedspligt. Praktiklæreren skønner, om oplysninger, der på skolen er omfattet af tavshedspligten, er relevante at videregive til de studerende som led i deres uddannelse. Sådanne oplysninger må ikke benyttes i skriftlige herunder elektroniske arbejder, der er tilgængelige for andre - med mindre de er anonymiserede Transport Som studerende på en videregående uddannelse i Danmark kan man søge om tilskud til transport, også til transport i en praktikperiode. Se mere her: 30

31 Forsikring Den studerendes er som udgangspunkt i praktikperioderne på skolen forsikret som ansat på skolen. Er du medlem af LL gælder særlige forsikringsforhold. Se mere på portalen under jura. Link til jura på portalen Vikar og ansættelsesforhold Studerende må ikke komme i praktik på en skole, hvor de har et ansættelsesforhold. Derfor kan studerende heller ikke anvendes som vikarer på deres praktikskole i en praktikperiode. Hvis praktiklæreren bliver syg i praktikperioden skal denne som udgangspunkt vikardækkes. De studerende kan i tilfælde af et kortvaring fravær af praktiklærer gå til ledelsen og bede om selv at varetage undervisningen. De aftaler så med den praktikansvarlige, hvordan de hurtigt kan hidkalde hjælp. De studerende aftaler desuden indbyrdes, hvordan de fordeler rollerne som underviser og observatør, så det er klart, hvordan de efterfølgende bearbejder deres undervisningserfaringer indbyrdes i gruppen og senere med deres praktiklærer. 31

32 12 UCC-praktikunderviser 12.1 Praktikmodulundervisning På læreruddannelsen UCC er der undervisning på campus knyttet til et praktikmodul. Praktikundervisningen på Campus Carlsberg begynder ved semesterstart, og der læses 20 lektioner i et praktikmodul Holdets modulplan placeres i studiezonen, og det anbefales, at den også lægges i et fælles dialogforum på praktikportalen, så praktiklærerne kan orientere sig i, hvad de studerende arbejder konkret med på læreruddannelsen i forbindelse med praktikfaget. Modulrammeplanen er en fælles ramme om undervisningen i praktikmodulerne, og den alle UCC-undervisere planlægger efter. Den rummer beskrivelse af alle 3 praktikniveauer og en skitsering af progressionen fra det ene niveau til det andet. Den indeholdes desuden en litteraturliste udarbejdet af den nationale faggruppe i praktik. LINK til modulrammeplan 12.2 Dialog mellem praktiklærer og UCC-praktikunderviser Da et praktikmodul gennemføres både på campus og på praktikskolen er et samarbejde mellem praktiklærer og UCC-praktikunderviser om de studerendes udvikling af professionsprofessionalitet en nødvendighed, og som UCC-praktikunderviseren får ressurser til indenfor timerne til praktikmodulet. Samarbejdet kræver kontakt og kommunikation, og denne kommunikation føres i et dialogforum på praktikportalen. Her kan UCC-praktikunderviseren dele sin modulplan med praktiklærerne, og de kan løbende kommunikere, hvis der er behov for det. Ved at benytte dialogforum fastholdes historikken i kommunikationen. På de fleste skoler er det den praktikansvarlige, der opretter et fælles dialogforum for de studerende på skolen, men som UCC-underviser kan man også selv oprette dialogfora efter behov. LINK til vejledning i oprettelse af dialogforum 12.3 Indstilling til godkendelse Den studerendes praktik skal godkendes af både praktikskole og af UCC-praktikunderviser. Se kravene for at blive indstillet under mødepligt. Indstilling foregår via praktikportalen, hvor begge parter uafhængigt af hinanden: godkender aktivitet/afviser aktivitet. Hvis en studerende bliver afvist af UCC-underviseren pga. for meget fravær, skal den studerende udarbejde en reparationsopgave, som ved alle andre ikke-godkendte moduler. Dermed kan den studerende ikke gå op til prøven med sin praktikgruppe og kan først komme til eksamen ved næste eksamensperiode og med en anden UCC-underviser, som tager alle afviste, syge og re-eksaminater op. 32

33 LINK til reparationsnotat Hvis en studerende ikke dukker op til praktikmodulundervisningen efter et par uger vil det være en meget stor hjælp, om dette meddeles praktikledelsen ved at skrive til Denne studerende skal også afvises i praktikportalen, hvis vedkommende stadig står i systemet, når de studerende skal indstilles til prøve. Ellers vil UCC-underviseren blive ved med at modtage notifikationer fra praktikportalen om, at der mangler at blive indstillet studerende. Indstilling til godkendelse er forudsætning for, at den studerende kan gå op til prøven i praktik. Praktikteamet og eksamensteamet er derfor afhængige af en hurtig indstilling indenfor deadline til registrering, oprettelse i wiseflow mm. Der kommer en daglig reminder fra praktikportalen, hvis fristen overskrides. 33