Indholdsfortegnelse. Bilag

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål med redskabet Baggrund for projektet Viden til at handle Formål med vejledningen Vejledningens opbygning Redskabet Baggrund for udvikling af redskabet Forebyggelige indlæggelser Opgørelse af sundhedsdata Udvalgte sygdomsgrupper Redskabets faglige kvalitetsoplysninger Anvendelse af data Analyse af data Akutte indlæggelser i alt Indlæggelser i alt inden for sygdomsgrupperne Indlæggelseslængde Fornyet kontakt Udvikling over tid Bilag 1. Redskabets metode Indledning Beskrivelse af metoden Usikkerheder ved den anvendte metode Håndtering af usikkerheder

3 1. Indledning 1.1. Formål med redskabet Formålet med redskabet er at give kommuner og plejecentre adgang til data om plejecenterbeboernes indlæggelseshyppighed inden for en række udvalgte sygdomsgrupper. Det er forventningen, at denne viden vil gøre det muligt for plejecentrene at styrke den faglige kvalitet i den forebyggende indsats og dermed i sidste ende reducere antallet af forebyggelige indlæggelser. De udvalgte sygdomsgrupper er kendetegnet ved, at plejepersonalet til en vis grad har mulighed for at forebygge dem, og indlæggelser inden for disse sygdomsgrupper kan derfor i vidt omfang begrænses. Plejecentrene er ikke selvstændigt ansvarlige for, at en borger indlægges. Der er flere faktorer der har indflydelse på dette. Eksempelvis kan borgerens praktiserende læge og pårørende have afgørende indflydelse på, om borgeren indlægges. Det kan således ikke uden videre antages, at de forebyggelige indlæggelser kunne have været undgået, hvis plejecentret havde handlet anderledes. En tydeliggørelse af, hvor mange indlæggelser der forekommer, giver dog kommunerne mulighed for at sætte fokus på de sygdomsgrupper, hvor der er relativt mange indlæggelser, og hvor der derfor med fordel kan gennemføres en nærmere analyse, igangsættes forebyggende tiltag m.m. Redskabet gør det desuden muligt at foretage sammenligninger på tværs af plejecentre og kommuner. Disse sammenligninger vil kunne bidrage til at højne kvaliteten lokalt, idet de kan give fælles læring på tværs af plejecentre og kommuner Baggrund for projektet Redskabet er udviklet som led i projekt Faglige kvalitetsoplysninger, der har til formål at understøtte det kommunale arbejde med faglig kvalitet i plejeboliger. Resultatet af målingerne kan anvendes, når kommunerne fra 2011 hvert andet år skal offentliggøre oplysninger om den faglige kvalitet i plejeboligerne. Det er således hensigten, at redskabet skal understøtte kommunernes arbejde med at dokumentere faglig kvalitet. Redskabet til reduktion af forebyggelige indlæggelser er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. De øvrige redskaber omfatter: Viden om hverdagstræning Viden om ældres ernæringstilstand Sårpleje Den Danske Kvalitetsmodel 3

4 Viden om ældres trivsel. Tyve pilotkommuner bidrager til udviklingen af ovenstående redskaber. Der har desuden været løbende faglig sparring med eksperter på social- og sundhedsområdet. I forbindelse med udviklingen af redskaberne er der så vidt muligt taget udgangspunkt i allerede udviklede målemetoder med dokumenteret høj validitet Viden til at handle De fem redskaber til måling af faglig kvalitet skal bruges til at måle den faglige kvalitet i indsatsen på landets plejecentre. Det er dog vigtigt, at målingerne ikke bliver et mål i sig selv, men giver grundlag for at handle og dermed forbedre kvaliteten. Handling og udvikling af den faglige kvalitet Indsamling af sundhedsdata Redskabet til reduktion af forebyggelige indlæggelser indsamler sundhedsdata med henblik på at illustrere, hvor mange indlæggelser borgerne på plejecentrene har inden for en række udvalgte sygdomsgrupper. Denne viden kan med fordel anvendes til faglig refleksion på Refleksion over den faglige kvalitet Resultat ny viden det enkelte plejecenter, for eksempel i forhold til hvordan plejen tilrettelægges, hvilke aktiviteter der er m.v. Herved er det forventningen, at den faglige kvalitet højnes, og at antallet af forebyggelige indlæggelser med tiden falder. Denne refleksion er fint i tråd med læringscirkelen ovenfor, der lægger op til en systematisk løbende refleksion og forbedring af egen praksis Formål med vejledningen Vejledningen har til formål at støtte plejecenterledelse og forvaltning i forbindelse med anvendelse af redskabet Reduktion af forebyggelige indlæggelser. Vejledningen indeholder dels en beskrivelse af baggrunden for projektet, dels en beskrivelse af de udvalgte sygdomsgrupper, og endelig hvorledes data læses og forstås. Vejledningen kan bruges som opslagsværk. Indholdsfortegnelsen giver mulighed for hurtigt at finde frem til det afsnit, der indeholder de ønskede oplysninger Vejledningens opbygning Vejledningen indeholder følgende kapitler: Kapitel 2 Redskabet beskriver baggrunden for redskabets udformning og indholdet i redskabet. 4

5 Kapitel 3 Analyse af data beskriver hvordan data opgøres, og hvorledes data skal analyseres. Bilag Redskabets metode beskriver den anvendte metode til identifikation af data på plejecenterniveau. 5

6 2. Redskabet 2.1. Baggrund for udvikling af redskabet En strategisk anvendelse af sundhedsdata på plejecenterniveau kan give kommuner et godt grundlag for at målrette den forebyggende indsats for borgere på plejecentre. Sundhedsdata kan for eksempel belyse omfanget af ældre på plejecentre, der indlægges med diagnoser, som i mange tilfælde kunne være forebygget ved en anden pleje eller kost m.m. Sundhedsdata kan således være med til at synliggøre, om den forebyggende indsats skal prioriteres anderledes på tværs af plejecentre, og om der er behov for en særlig indsats, hvis der for eksempel observeres en stigning i antal indlæggelser med tryksår, dehydrering eller andre diagnoser, hvor indsatsen i plejecentre kan have en betydning. For nuværende har kommunerne ikke adgang til sundhedsdata på plejecenterniveau. Redskabets sammenkobling af data fra Landspatientregisteret og CPR-registret giver kommuner og plejecentre en helt unik mulighed for at følge udviklingen af indlæggelser på det enkelte plejecenter, på tværs af plejecentre og på tværs af kommuner. Herved tydeliggøres eventuelle forskelle, som ved en efterfølgende analyse kan anvendes til at højne kvaliteten af det faglige arbejde på plejecentrene Forebyggelige indlæggelser Begrebet forebyggelige indlæggelser kan kort beskrives som: Indlæggelser, der kunne have været forebygget, hvis problemstillingen havde været afdækket tidligere, og der havde været handlet virkningsfuldt. En sådan beskrivelse lægger imidlertid op til, at plejecentrene har mulighed for at forebygge, at der sker indlæggelser inden for de udvalgte sygdomsgrupper. En indlæggelse af en borger foregår altid ud fra en lægefaglig vurdering. Der er dog en række forhold, der kan have betydning i forhold til, om borgere indlægges: Hvis kommunen eller regionen ikke har tilstrækkelige kommunale eller regionale alternativer til indlæggelse. Hvis henviser (fx den praktiserende læge) ikke er opmærksom på, at der findes relevante alternativer uden for hospitalsregi, eller hvis de eksisterende tilbud er fuldt belagte. Hvis der er usikkerhed hos plejepersonalet (fx ved terminal pleje), eller hvis indlæggende læge er usikker på, om borgeren kan håndteres forsvarligt i primærsektoren. Hvis pårørende insisterer på, at borgeren skal indlægges. 6

7 Redskabets indsamlede sundhedsdata tager ikke hensyn til forholdene ovenfor. Af den grund skal data tolkes med varsomhed, idet det ikke uden videre kan antages, at de forebyggelige indlæggelser kunne have været undgået, hvis plejecentret havde handlet anderledes. Redskabet tager dog i en vis udstrækning højde for ovenstående problemstilling, idet der udelukkende indsamles sundhedsdata inden for sygdomsgrupper, hvor plejepersonalet har mulighed for at udføre en forebyggende indsats, jf. også afsnit 2.4 nedenfor. En diagnose som for eksempel cancer indgår således ikke i redskabet Opgørelse af sundhedsdata Redskabets dataopgørelser tager udgangspunkt i de centrale sundhedsmyndigheders generelle metoder og tidligere publikationer på området. Denne tilgang sikrer, at sundhedsdataene i dette projekt stemmer overens med andre opgørelser over lignende sundhedsdata. De opgjorte sundhedsdata bygger således på følgende opgørelsesmetoder: Sygdomsgrupperne er defineret efter ICD10 klassifikationen 1. Med anvendelse af de internationalt godkendte klassifikationsgrupper sikres, at de udvalgte sygdomsgrupper stemmer overens med opgørelser i andre projekter. Data er opgjort for borgere i alderen 65 år og opefter. En nedre aldersgrænse på 65 år anvendes typisk i dataopgørelser, hvor fokus er ældre borgere. For at sikre sammenlignelighed med andre dataopgørelser er samme aldersgrænse valgt for dette redskab. Den forholdsvist lave aldersgrænse er med til at sikre, at en stor del af de kognitivt dysfunktionelle borgere, som optager en større og større andel på plejecentrene, og som ofte er yngre end den typiske plejecenterborger, indgår i datamaterialet. Herudover vil en forholdsvis lav nedre aldersgrænse sikre, at redskabet også kan anvendes til at opgøre sundhedsdata for borgere i eget hjem, der modtager personlig pleje og praktisk hjælp fra hjemmeplejen. Data er opgjort ved anvendelse af den aktionsdiagnose, borgeren får i forbindelse med første afdelingskontakt altså den afdeling, borgeren indlægges på. Herved sikres, at data afspejler den diagnose, som borgeren er blevet indlagt med. Af hensyn til at kunne sammenligne data med opgørelser, der anvender aktionsdiagnosen ved udskrivning 2, bliver data dog også opgjort med udgangspunkt i aktionsdiagnosen for det samlede indlæggelsesforløb. 1 ICD-10 er et system til klassifikation af sygdomme og andre helbredsrelaterede lidelser udformet af WHO. 2 Aktionsdiagnosen er den diagnose, der ved udskrivning eller ved afslutning af patientkontakten bedst angiver den tilstand, der har ført til indlæggelse, plejebehov eller ambulant besøg/forløb og som er den væsentligste årsag til det gennemførte undersøgelses- og behandlingsforløb. Kilde: Sundhedsstyrelsen. 7

8 2.4. Udvalgte sygdomsgrupper For at kunne belyse den faglige kvalitet på plejecentrene er der udvalgt en række sygdomsgrupper, som alle i et vist omfang kan forebygges. Udvælgelsen er foretaget på baggrund af de centrale sundhedsmyndigheders generelle erfaringer og viden om relevante, forebyggelige sygdomsgrupper. Sygdomsgrupperne indeholder en eller flere diagnoser, som er defineret i forhold til WHO s ICD10-koder. Anvendelse af sygdomsgruppe i stedet for enkelte diagnoser sikrer dels, at populationerne bliver større, dels at forskellig registreringspraksis på sygehusene ikke giver en skævhed i datamaterialet. Inden for nogle sygdomsgrupper kan forskellene mellem beskrivelserne af de enkelte klassifikationskoder være relativt små, og af denne årsag bliver der ikke altid registreret ens på tværs af afdelinger og sygehuse. Kriteriet for udvælgelse af sygdomsgrupper er, at der skal være tale om sygdomme, hvor plejepersonalet på plejecentrene har mulighed for at forebygge, at borgerne bliver indlagt på et sygehus med den pågældende sygdom. Af denne årsag er sygdomme som fx cancer, hjerneblødning og hjertesvigt ikke medtaget. Oversigten over redskabets sygdomsgrupper samt ICD10-koder for disse fremgår af tabellen nedenfor og er nærmere beskrevet efterfølgende. Sygdomsgrupper ICD10 klassifikation 1. Alle sygdomsgrupper DA00-DN99, DS00-DT98, DZ00-DZ29, DZ40-DZ Forebyggelige sygdomsgrupper 3. Ernæringsbetinget blodmangel Sygdomsgrupperne 3 12 nedenfor. DD Knoglebrud DS02, DS12, DS22, DS32, DS42, DS52, DS62, DS72, DS82, DS Tarminfektion DA Blærebetændelse DN30 undtagen DN303 og DN Nedre luftvejssygdom DJ12-15, DJ18, DJ20-22, DJ Forstoppelse DK Væskemangel DE Sukkersyge DE10-DE Tryksår DL Sociale og plejemæssige forhold DZ59, DZ74-DZ75. I det følgende gives en beskrivelse af sygdomsgrupperne, og hvorfor de er relevante at medtage i redskabet. 8

9 1. Alle sygdomsgrupper Populationen indeholder alle indlæggelser på plejecentrene og indeholder således også sygdomsgrupper, som plejecentrene i mindre omfang har mulighed for at påvirke vha. forebyggende tiltag. 2. Forebyggelige sygdomsgrupper Denne gruppe omfatter summen af grupperne fra sygdomsgrupperne Det er disse sygdomsgrupper, hvor det vurderes, at plejeindsatsen på plejecenteret har en særlig betydning i forhold til at forebygge indlæggelser. 3. Ernæringsbetinget blodmangel (anæmi) Omfatter ernæringsbetingede anæmier (blodmangel), fortrinsvis som følge af mangel på indtagelse af jern, vitamin B12 og folinsyre i kosten eller som følge af, at borgeren ikke kan absorbere fx sukker, vitaminer mv. fra kosten. Almindeligvis udbedres sådanne tilstande ved sikring af tilstrækkelig og korrekt kost og ved forebyggende behandling. Ved tilstrækkelig forebyggende indsats bør borgere på plejecentre almindeligvis ikke blive indlagt med ernæringsbetinget anæmi. 4. Knoglebrud (frakturer) Omfatter frakturer af kranie, hals, ribben, rygsøjle, bækken, skulder, arm, hånd, ben og fod. Blandt ældre borgere skyldes sådanne brud oftest lav-energi traumer såsom fald fra stående eller siddende stilling. Årsager til fald er mange. Fx svimmelhed som følge af væskemangel og egentlige ulykker. Indlæggelse som følge af brud er almindelig forekommende, hvorfor interessen for denne diagnose vedrører eventuel overhyppighed af brud. 5. Tarminfektion (gastroenteritis) Omfatter mild tarminfektion grundet formodet infektiøs oprindelse. De fleste almindelige milde diaréer, klassificeres som uspecifik gastroenteritis, hvor behandlingen er væsketerapi. De mere alvorlige tarminfektioner diagnosticeres ofte mere præcist, eksempelvis salmonellainfektion (ikke inkluderet i populationen) og kan kræve mere omfattende behandling end blot væsketerapi. Ved tilstrækkelig væsketerapi bør plejecenterborgere almindeligvis ikke blive indlagt med milde tarminfektioner. 6. Blærebetændelse (cystitis) Omfatter blærebetændelse som følge af bakteriel infektion. Diagnosticering og behandling af blærebetændelser foretages almindeligvis i almen praksis. Ved behandling udvikler blærebetændelse sig kun undtagelsesvis til indlæggelseskrævende sygdom. Hos alvorligt svækkede individer og ved ubehandlet eller utilstrækkelig behandling kan blærebetændelse udvikle sig til indlæggelseskrævende sygdom. Ved tilstrækkelig behandling vil plejecenterborgere almindeligvis ikke blive indlagt med blærebetændelse. 9

10 7. Nedre luftvejssygdomme Omfatter en række beslægtede sygdomme i nedre luftveje, herunder akutte infektioner (fx lungebetændelser), kroniske tilstande (fx kronisk obstruktiv lungesygdom) og akut forværring af kroniske tilstande. I almindelighed vil disse sygdomme kunne behandles i almen praksis og indlæggelse forebygges. Mere alvorlig akut sygdom og alment svækkede personer kræver dog ofte behandling under indlæggelse. 8. Forstoppelse (obstipation) Omfatter alene obstipation (forstoppelse), som almindeligvis kan forebygges eller behandles med afføringsmidler, der kan administreres på plejecentre. Indlæggelse som følge af obstipation er sjældne. Ved tilstrækkelig forebyggende indsats og/eller almindelig behandling bør plejecenterborgere almindeligvis ikke blive indlagt med forstoppelse. 9. Væskemangel (dehydrering) Omfatter alene dehydrering (væskemangel), som almindeligvis kan forebygges ved rigelig væskeindtagelse. I milde tilfælde af dehydrering består behandlingen i at få patienten til at drikke den nødvendige væske. I svære tilfælde kan det være nødvendigt, at væsken gives i et drop. Ved tilstrækkelig forebyggende indsats og/eller almindelig behandling bør plejecenterborgere almindeligvis ikke blive indlagt med væskemangel. 10. Sukkersyge (diabetes) Omfatter både insulinkrævende diabetes (type 1) og ikke-insulin krævende diabetes (type 2). Ældre personer udvikler sjældent type 1 diabetes uden forudgående type 2 diabetes. Type 2 diabetes diagnosticeres og behandles almindeligvis i almen praksis eller i sygehusambulatorier. For patienter med kendt diabetes vil en forebyggende indsats almindeligvis kunne forhindre indlæggelser. Diabetes hos plejecenterborgere vil almindeligvis være kendt, hvorfor tilstrækkelig forebyggende indsats almindeligvis ikke fører til indlæggelse. 11. Tryksår (decubitus) Omfatter alene decubitus (tryk-/ligge-sår), som almindeligvis kan forebygges, så de enten ikke opstår eller kan forhindres i at udvikle sig til at blive indlæggelseskrævende. Indlæggelser med decubitus som aktionsdiagnose er sjældne. Ved tilstrækkelig forebyggende indsats bør plejecenterborgere almindeligvis ikke have behov for indlæggelse med tryksår som indlæggelsesårsag. 10

11 12. Sociale og plejemæssige forhold Omfatter en række tilstande, hvor indlæggelsesårsagen skyldes mangler ved boligen og de plejemæssige forhold. Indlæggelser af plejecenterborgere med disse tilstande som aktionsdiagnoser bør almindeligvis ikke finde sted og kan være udtryk for svigt i plejehjemsforholdene Redskabets faglige kvalitetsoplysninger Redskabets faglige kvalitetsoplysninger skal dels sikre, at politikere og forvaltning får oplysninger der kan indgå i vurderinger af den faglige kvalitet på plejecentrene, dels sikre, at ledere og medarbejdere på plejecentrene får et arbejdsredskab, der kan bidrage til at udvikle den faglige kvalitet i indsatsen. Kvalitetsoplysningerne opgøres for de udvalgte sygdomsgrupper på tre overordnede niveauer - antal indlæggelser, indlæggelseslængde og fornyet kontakt (genindlæggelser). Disse tre faglige kvalitetsoplysninger opgøres relativt som angivet i tabellen nedenfor. Da der specielt på plejecenterniveau er tale om opgørelser på små populationer, kan enkeltobservationer påvirke den relative indikator meget. Derfor vises de absolutte tal, der indgår i beregningen, ligeledes. Kvalitetsoplysningstype Antal indlæggelser Indlæggelseslængde Fornyet kontakt Faglige kvalitetsoplysninger Akutte indlæggelser i alt pr. 100 plejecenterborger. Korttidsindlæggelser (0- og 1-dags akutte indlæggelser) som pct. af akutte indlæggelser. Fornyet kontakt (genindlæggelser) inden for 30 dage som pct. af akutte indlæggelser. Det er gennemgående for kvalitetsoplysningerne, at færre indlæggelser, og/eller kortere indlæggelser som udgangspunkt er at foretrække frem for flere og længere indlæggelser. Der kan dog være tilfælde, hvor en borger udskrives for tidligt fra sygehuset såkaldte svingdørspatienter og hvor en længere indlæggelse således ville have været at foretrække. Som angivet under afsnit 0 er det langt fra alle forebyggelige indlæggelser, der skyldes forhold relateret til pleje eller opmærksomhed på plejecentret. I forbindelse med analyse af data vil det for den enkelte kommune og det enkelte plejecenter være interessant at observere, om der er: Forskelle i antal indlæggelser i forhold til andre sammenlignelige kommuner. Forskelle i antal indlæggelser i forhold til andre sammenlignelige plejecentre. Forskelle i antal indlæggelser i forhold til kommunegennemsnittet. Forskelle i antal indlæggelser i forhold til landsgennemsnittet. 11

12 Udvikling i antal indlæggelser over tid. 1. Akutte indlæggelser i alt Aktivitetsindikator, som angiver antallet af akutte indlæggelser med en given diagnose ved indskrivning på sygehus. Opgøres som absolut antal akutte indlæggelser pr. 100 borgere samt som absolut antal. 2. Korttidsindlæggelser (0 og 1-dags akutte indlæggelser) Aktivitetsindikator, som opgør indlæggelser, hvor indlæggelse og udskrivning enten finder sted på samme dato eller dagen efter indlæggelse (én overnatning). Opgøres som andel af totale akutte indlæggelser samt som absolut antal akutte korttidsindlæggelser. Indikatoren kan dermed omfatte indlæggelsestidsrum fra få minutter helt op til knap 48 timer. 3. Fornyet kontakt inden for 30 dage En fornyet kontakt inden for 30 dage er defineret som en ny akut indlæggelse inden for 30 dage, der ikke sker som følge af en ulykke eller som henvisning fra sygehus. Angives som andel akutte indlæggelser, som finder sted inden for 30 dage efter udskrivelse (genindlæggelsen), i forhold til det samlede antal akutte indlæggelser i den pågældende sygdomsgruppe. Indikatoren angives endvidere også i absolutte tal. I forbindelse med anvendelse af fornyet kontakt er det vigtigt at være opmærksom på, at opgørelsen ikke tager hensyn til, om borgeren genindlægges inden for samme sygdomsgruppe som ved seneste indlæggelse. Genindlæggelsen kan således vedrøre helt andre sygdomsspecifikke problemer end ved seneste indlæggelse. Den angivne aktionsdiagnose er dermed den der knytter sig til den nye kontakt Anvendelse af data I forbindelse med analyse af sundhedsdata for den enkelte kommune er det muligt at foretage sammenligninger med andre plejecentre, andre kommuner, et kommunegennemsnit samt med et landsgennemsnit. Sådanne sammenligninger gør det muligt for det enkelte plejecenter at overveje, om der er væsentlige forskelle, og hvorvidt der er behov for analyse af årsagerne til forskellene. En sådan årsagsanalyse kan være med til at fremme faglig refleksion og læring på tværs af plejecentre og kommuner, jf. også læringscirklen i afsnit 1.3. I forbindelse med sammenligninger på tværs er det afgørende, at der er den rette forståelse for, hvad dataene viser, og hvilke forbehold der skal tages, når data analyseres. 12

13 Punkterne i det følgende angiver, hvilke forhold der bør overvejes, når der gennemføres analyser af sundhedsdataene: Dataene tager ikke hensyn til forskellig befolkningssammensætning, køn, alder, sygdomme, sociale og socioøkonomiske forhold m.v. Populationerne på plejecentrene er generelt små, ligesom beboersammensætningen kan være forskelligt fra center til center. Særligt behandlingskrævende eller svage ældre kan derfor påvirke indikatorerne meget. De ofte små populationer på plejecenterniveau betyder ligeledes, at ingen af resultaterne på dette niveau forventes at være statistisk signifikante, og at resultaterne derfor kan give udtryk for tilfældigheder. Metodemæssigt kan der være udsving i plejecenterpopulationerne som følge af datakvalitet i plejecenterregisteret under Tilbudsportalen. Se endvidere bilagsmaterialet for en nærmere beskrivelse af metoden. Regionale og sociale forskelle samt manglende kendskab til andre plejecentre end kommunens egne betyder, at sammenligninger mellem kommuner skal foretages med en vis varsomhed. Forskellig praksis på sygehuse (herunder registreringspraksis) og hos henvisende praktiserende læger. Dette betyder blandt andet, at nogle læger oftere henviser til sygehus i forhold til andre læger. Forholdene ovenfor er imidlertid ingen hindring for at gennemføre sammenligninger på tværs af plejecentre og kommuner. De indgår blot som eventuelle årsagsforklaringer i en efterfølgende analyse af, hvorfor der er forskelle på tværs af plejecentre og kommuner. Såfremt årsagen til forskellene skyldes, at der er forskelle i den pleje og omsorg, der ydes på plejecentrene, vil analysen kunne være med til at fremme læring og faglig refleksion. 13

14 3. Analyse af data Redskabet stiller sundhedsdata til rådighed, hvor kommunerne i forhold til de enkelte plejecentre kan se data for alle tre kvalitetsoplysningstyper opgjort for alle 12 sygdomsgrupper. Sundhedsdataene opgøres pr. kvartal, og kommunerne har adgang til at se alle data for egne plejecentre og andre kommuner. Herved muliggøres sammenligninger på tværs, ligesom udviklingen kan følges over tid. Redskabet gør det muligt at målrette anvendelsen af dataene til forskellige niveauer. For plejecentrene kan en sammenligning med andre plejecentre være interessant, mens det for kommunens forvaltning og politikere endvidere kan være interessant at foretage sammenligninger på tværs af kommuner. I afsnittene nedenfor gives eksempler på, hvilke sammenstillinger der kan udarbejdes på baggrund af sundhedsdataene, og hvordan disse kan fremstilles på en overskuelig måde. Det beskrives for de enkelte afsnit, hvordan data skal fortolkes. Der henvises i øvrigt til rapportskabelonen, der viser, hvorledes data kan illustreres overskueligt ved præsentation til kommunens plejecentre Akutte indlæggelser i alt Antal akutte indlæggelser i alt inden for sygdomsgrupperne kan af den enkelte kommune anvendes til at observere, om der er væsentlige forskelle på tværs af plejecentrene i kommunen, og om kommunen skiller sig ud i forhold til andre kommuner. Såfremt der er væsentlige forskelle mellem plejecentrene, eller hvis et eller flere plejecentre adskiller sig væsentligt fra kommunegennemsnittet, kan der være grund til at gennemføre en analyse af, hvad der er årsagen til afvigelserne. I figuren nedenfor er vist et eksempel på en figurfremstilling, der kan være relevant at anvende i kommunen. For at have det bedste sammenligningsgrundlag er der i figuren medtaget både landsgennemsnittet, kommunegennemsnittet og antal akutte indlæggelser for kommunens fire plejecentre. Det fremgår af figuren, at kommunen i dette eksempel har færre indlæggelser end landsgennemsnittet, og at der herudover er en vis spredning mellem kommunens fire plejecentre. Med henblik på læring på tværs af plejecentrene vil det derfor være nærliggende for kommunen at undersøge, hvad der ligger til grund for plejecenter 1 s relativt lave antal indlæggelser pr. 100 plejecenterborger. 14

15 Forebyggelige akutte indlæggelser i alt på tværs af plejecentre, 2009 Plejecenter 4 Plejecenter 3 Plejecenter 2 Plejecenter 1 Kommunens gennemsnit Landsgennemsnit Antal akutte indlæggelser pr. 100 plejecenterborger Figuren nedenfor viser et eksempel på en figurfremstilling, der kan være relevant, såfremt forskelle på tværs af kommuner ønskes belyst. I forbindelse med valg af sammenligningskommuner kan kommunen eksempelvis vælge, at sammenligningen skal foretages på tværs af kommuner inden for regionen, blandt kommuner af samme størrelse eller lignende. Det er op til den enkelte kommune at vælge de kommuner, sammenligningen skal foretages på baggrund af. Såfremt den enkelte kommune observerer, at kommunen generelt har flere indlæggelser i forhold til andre kommuner, bør det i første omgang analyseres, inden for hvilke sygdomsgrupper indlæggelserne forekommer, og dernæst bør det overvejes, om der skal iværksættes handlinger med henblik på at justere indsatsen på plejecentrene og dermed forhåbentlig nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser. Eksemplet nedenfor viser, at kommune 1 har færrest indlæggelser, mens kommune 4 har flest indlæggelser pr. 100 plejecenterborger. Det fremgår desuden, at alle fire kommuner har færre akutte indlæggelser end landsgennemsnittet. 15

16 Forebyggelige akutte indlæggelser i alt på tværs af kommuner, 2009 Kommune 4 Kommune 3 Kommune 2 Kommune 1 Kommunernes gennemsnit Landsgennemsnit Antal akutte indlæggelser pr. 100 plejecenterborger 3.2. Akutte indlæggelser i alt inden for sygdomsgrupperne Den enkelte kommune og det enkelte plejecenter kan ved hjælp af redskabet få overblik over, hvor mange indlæggelser kommunen og plejecentrene i kommunen har inden for de forskellige sygdomsgrupper. Figurerne nedenfor viser eksempler på, hvorledes antal indlæggelser på tværs af sygdomsgrupperne kan belyses. Den første figur viser, at det for en konkret kommune særligt er inden for sygdomsgrupperne nedre luftvejssygdomme, ernæringsbetinget blodmangel og tryksår, at der på plejecentrene forekommer flest indlæggelser. For så vidt angår nedre luftvejssygdomme viser kommunens gennemsnit, at der generelt er forholdsvis mange indlæggelser inden for denne sygdomsgruppe. For ernæringsbetinget blodmangel og tryksår er der dog ikke tale om en generel tendens i kommunen, jf. kommunegennemsnittet, hvorfor der på de relevante plejecentre kan være grund til at analysere årsagerne nærmere. 16

17 Akutte indlæggelser inden for sygdomsgrupperne på tværs af plejecentre, 2009 Plejecenter 4 Plejecenter 3 Plejecenter 2 Plejecenter 1 Kommunens gennemsnit Tryksår Forstoppelse Nedre luftvejssygdomme Tarminfektion Ernæringsbet. blodmangel 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Antal akutte indlæggelser pr. 100 plejecenterborger Den anden figur viser de øvrige sygdomsgrupper, som kommunen har indlæggelser inden for. Figuren kan for kommunen give anledning til at gennemføre en analyse af, hvad plejecenter 2 og 4 gør i forhold til fald, idet disse to plejecentre har relativt færre indlæggelser med knoglebrud end de andre plejecentre i kommunen. Herudover kan det være værd at undersøge, hvorfor plejecenter 2 får indlagt relativt mange borgere med væskemangel. Akutte indlæggelser inden for sygdomsgrupperne på tværs af plejecentre, 2009 Plejecenter 4 Plejecenter 3 Plejecenter 2 Plejecenter 1 Sukkersyge Væskemangel Blærebetændelse Knoglebrud Kommunens gennemsnit Antal akutte indlæggelser pr. 100 plejecenterborger Som kommune kan det desuden være relevant at gennemføre en undersøgelse af, om kommunen som helhed har flere eller færre akutte indlæggelser inden for sygdomsgrupperne. De følgende to figurer viser, hvorledes en sådan sammenligning kan illustreres. Begge figurer viser, at kommune 1 har relativt mange indlæggelser inden for lungebetændelse, knoglebrud, sukkersyge og forstoppelse både i forhold til de udvalgte sam- 17

18 menligningskommuner og i forhold til landsgennemsnittet. Det kan derfor for den pågældende kommune være relevant at gennemføre en nærmere analyse af, hvad der kan være årsagerne til de relativt mange indlæggelser. Akutte indlæggelser inden for sygdomsgrupperne på tværs af kommuner, 2009 Kommune 4 Kommune 3 Kommune 2 Kommune 1 Væskemangel Nedre luftvejssygdomme Lungebetændelse Blærebetændelse Knoglebrud Landsgnmsn Antal akutte indlæggelser pr. 100 plejecenterborger Akutte indlæggelser inden for sygdomsgrupperne på tværs af kommuner, 2009 Kommune 4 Kommune 3 Kommune 2 Kommune 1 Landsgnmsn. Sociale og plejemæssige forhold Tryksår Sukkersyge Forstoppelse Tarminfektion Blodmangel 0,0 0,2 0,4 0,6 Antal akutte indlæggelser pr. 100 plejecenterborger 3.3. Indlæggelseslængde Som angivet under afsnit 2.4 kan observation af hospitalsindlæggelsernes længde give en indikation af, hvor alvorligt syg den indlagte borger er. Hvis en borger er indlagt i en relativt lang periode, kan det være et tegn på, at borgeren er alvorligt syg, og at plejecentret dermed har haft mindre mulighed for at forebygge en indlæggelse. 18

19 Figurerne nedenfor giver eksempler på, hvilken type graf det kan være relevant at udarbejde på baggrund af sundhedsdataene. Der er udarbejdet to figurer, der viser hvor stort et omfang korttidsindlæggelserne udgør af de samlede antal akutte indlæggelser. Figurerne nedenfor viser, at der i forhold til indlæggelser vedrørende både væskemangel og tarminfektion er forskelle på tværs af kommunerne. Som beskrevet tidligere er populationsstørrelserne forholdsvis små, og enkelte borgeres indlæggelser kan derfor påvirke fordelingen af indlæggelseslængderne. Til trods herfor giver datamaterialet den enkelte kommune mulighed for at vurdere, om dataene giver anledning til, at eventuelle forskelle skal analyseres nærmere. Korttidsindlæggelser inden for væskemangel på tværs af kommuner, % Pct. af samlede antal akutte indlæggelser inden for sygdomsgruppen 20% 15% 10% 5% 0% Landsgnmsn. Kommune 1 Kommune 2 Kommune 3 Kommune 4 Korttidsindlæggelser inden for tarminfektion på tværs af kommuner, % Pct. af samlede antal akutte indlæggelser inden for sygdomsgruppen 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Landsgnmsn. Kommune 1 Kommune 2 Kommune 3 Kommune 4 19

20 3.4. Fornyet kontakt (genindlæggelser) Indikatoren vedrørende fornyet kontakt opgør, om borgere inden for 30 dage efter sygehusudskrivning bliver genindlagt med en af diagnoserne inden for sygdomsgrupperne. De opgjorte data viser, om en borger bliver genindlagt, men ikke om borgeren bliver genindlagt inden for den samme sygdomsgruppe som ved første indlæggelse. Dataene er opgjort som antal fornyede kontakter inden for 30 dage i forhold til det samlede antal indlæggelser i de enkelte sygdomsgrupper. Dataene opgøres således i procent. Som i forrige afsnit vises to figurer, som kan være relevante at udarbejde, hvis en kommune ønsker at sammenligne sig med andre kommuner. Figurerne nedenfor sammenligner kommunerne på tværs inden for væskemangel og tarminfektion. Figuren vedrørende væskemangel viser, at kommune 1 og kommune 2 i forhold til landsgennemsnittet har relativt flere fornyede kontakter, og det kan således for disse kommuner være formålstjenligt at analysere årsagerne hertil nærmere. Fornyet kontakt inden for væskemangel på tværs af kommuner, % Pct. af samlede antal akutte indlæggelser inden for sygdomsgruppen 20% 15% 10% 5% 0% Landsgnmsn. Kommune 1 Kommune 2 Kommune 3 Kommune 4 Figuren vedrørende fornyede kontakter inden for tarminfektion viser ligeledes, at kommune 1 har relativt mange fornyede kontakter, men også kommune 2 og 3 skiller sig ud, jf. figuren nedenfor. 20

21 Fornyet kontakt inden for tarminfektion på tværs af kommuner, % Pct. af samlede antal akutte indlæggelser inden for sygdomsgruppen 40% 30% 20% 10% 0% Landsgnmsn. Kommune 1 Kommune 2 Kommune 3 Kommune Udvikling over tid Alle indikatorer kan vises over tid. Sundhedsdataene bliver opdateret én gang i kvartalet, og det er således muligt for den enkelte kommune løbende at følge med i, om indsatsen på plejecentrene har den fornødne effekt. Figurerne nedenfor er eksempler på, hvilke graftyper det kan være relevante for den enkelte kommune at udarbejde. Den første figur nedenfor viser for en kommune, hvorledes antal indlæggelser pr. 100 plejecenterborger inden for væskemangel udvikler sig i løbet af et år. Det fremgår, at der er en faldende tendens fra andet kvartal og frem, og det kan således, alt andet lige, tyde på, at der på kommunens plejecentre er gjort en indsats for at forebygge indlæggelser inden for væskemangel. 21

22 Udvikling over tid for antal akutte indlæggelser inden for væskemangel, 1. til 4. kvartal, ,2 Antal akutte indlæggelser pr. 100 plejecenterborger 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Den næste figur viser for en kommune, hvorledes fornyede kontakter udvikler sig over tid inden for væskemangel. Det fremgår, at der over perioden er en faldende tendens. Udvikling over tid for fornyede kontakter inden for væskemangel for kommune 1, 1. til 4. kvartal, % Pct. af samlede antal akutte indlæggelser inden for sygdomsgruppen 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal På tilsvarende vis kan der på baggrund af sundhedsdataene udarbejdes figurer, der følger udviklingen over tid inden for de øvrige sygdomsgrupper og kvalitetsoplysningstyper. 22

23 Bilag: 1. Redskabets metode 1.1 Indledning Ved hjælp af oplysninger fra de centrale sundhedsregistre kan der trækkes en lang række oplysninger om danske borgeres forbrug af sundhedsydelser (herunder sygehusindlæggelser), hvad de har været indlagt for (diagnoser), hvornår, hvor længe osv. Det er disse oplysninger, der anvendes i redskabet om Reduktion af forebyggelige indlæggelser i plejeboliger. Registrene indeholder oplysninger på CPR-niveau og omfatter ligeledes oplysninger om borgeres bopæl (region og kommune) samt sted for behandling (sygehus og sygehusafdeling). Der har i en årrække været tradition for at udarbejde opgørelser over antal indlæggelser m.v. opdelt på kommuner og sygehuse og tilmed helt ned på afdelingsniveau på sygehusene. At kunne opgøre sundhedsdata på plejecenterniveau er imidlertid en nyskabelse, og oplysningerne til at kunne opgøre dataene er ikke umiddelbart at finde i de centrale sundhedsregistre. Ved at koble registeroplysningerne med adresseoplysninger på landets plejecentre og CPR-registret er dette nu muligt. Datafangstmetoden er blevet udviklet i forbindelse med nærværende redskab om Reduktion af forebyggelige indlæggelser i plejeboliger og er nærmere beskrevet nedenfor. 1.2 Beskrivelse af metoden For at kunne identificere borgere på landets plejecentre og udarbejde opgørelser over indlæggelser for disse benyttes oplysninger fra tre hovedkilder: Tilbudsportalen, CPRregistret og de centrale sundhedsregistre (Landspatientregisteret). Opgørelsesmetoden følger nedenstående trin: 1. Fra Tilbudsportalen fås oplysninger om plejeboliger og adresser på disse. Servicestyrelsen stiller disse oplysninger til rådighed for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Oplysningerne udgør plejeboliglisten. 2. Plejeboliglistens oplysninger om plejeboligers adresser slås op i CPR-registret. Hermed findes CPR-numre på de givne adresser, herunder hvornår borgerne er ind- og udflyttet (fra og til datoer). Således er der nu til alle plejeboliger knyttet CPR-numre på beboere samt fra og til datoer. 3. CPR-numrene fra de forskellige plejeboliger kobles på oplysningerne i de centrale sundhedsregistre. Koblingen foretages på CPR-nummeret med udgangspunkt i indlæggelsesdato på sygehus inden for en given fra og til-dato for en person bosat i en plejebolig. Der, hvor indlæggelsesdatoen for en given kontakt (og dermed person) befinder sig mellem (og inklusive) fra og til-dato for en person i en given plejebolig, markeres dette i de centrale sundhedsregistre med en unik kode for den pågældende plejebolig. 23

24 4. Denne markering med unikke koder for hver plejebolig på kontakter i de centrale sundhedsregistre betyder, at data kan opgøres for plejeboliger. Metoden er efterprøvet og valideret ved, at kommunerne har indsendt oplysninger (CPR-numre og fra og til-datoer) om borgere i udvalgte plejeboliger. Efterfølgende er ovenstående metode anvendt til at finde de samme beboere, og de to resultater er efterfølgende blevet sammenlignet. Der var hundrede procent overensstemmelse i ca. halvdelen af de 25 plejeboliger, der blev undersøgt. Uoverensstemmelserne kan primært henvises til unøjagtigheder i de af kommunerne indsendte oplysninger om borgere på de givne plejecentre og til ikke korrekte beboeradresser for enkelte plejeboliger. Resultatet viser, at ovenstående metode er valid, men at der er usikkerheder, der skal håndteres. 1.3 Usikkerheder ved den anvendte metode Der knytter sig to grundlæggende usikkerhedsfaktorer til den anvendte metode. Datakvalitet i plejeboliglisten Den største usikkerhed ved den anvendte metode er kvaliteten af de adresseoplysninger, der er i plejeboligoversigten. Oplysningerne stammer fra Tilbudsportalen, hvor kommunerne er forpligtet til at give oplysninger om kommunale plejeboliger og herunder også plejeboligernes adresse. Der er dog ofte tale om den administrative adresse, fra hvilken beboeradresser ofte afviger. Der er derfor på anden vis indhentet beboeradresser i forhold til de enkelte plejeboliger, og det er disse, der er anvendt til at identificere beboere i plejeboligerne. Beboeradresserne indberettes ikke systematisk af kommunerne til Tilbudsportalen, og oplysningerne er derfor indhentet og valideret ved telefonisk kontakt til alle plejeboliger. Der er således ikke tale om en systematiseret indberetning, og dermed er der en vis risiko for fejl og unøjagtigheder i resultaterne af de manuelt indhentede oplysninger. Er der manglende eller forkerte beboeradresseoplysninger vedrørende en plejebolig betyder det, at ikke alle eller forkerte personer identificeres som beboere i den givne plejebolig. Se næste afsnit for en beskrivelse af, hvorledes usikkerheden kan håndteres fremadrettet. Strukturelle forhold for udvalgte plejeboliger Der forekommer enkelte eksempler på, at en given adresse ikke kun huser et plejecenter, men også for eksempel midlertidige døgnpladser, beskyttede boliger, sociale væresteder og helt almindelige private beboere. Det er et problem, der oftest ses i de større byer. Der er således risiko for, at der for udvalgte plejeboliger tælles for mange beboere. 24

25 1.4 Håndtering af usikkerheder Generelt knytter begge de nævnte usikkerheder sig til, hvor mange personer der identificeres som beboere i givne plejeboliger. Der kan være tilfælde, hvor der er enten for mange eller for få. Den måde, data opgøres på, tager i et vist omfang højde for denne problematik. Det skyldes, at opgørelsen er relativ pr. 100 beboere, eksempelvis et plejecenter med 80 beboere fordelt på to adresser (40 på hver), hvor det kun er den ene adresse, der findes på plejeboliglisten. Her vil kun 40 af de 80 beboere blive identificeret. Det absolutte tal for forebyggelige indlæggelser på plejecentret vil derfor sandsynligvis se lavt ud, idet det kun vedrører 40 og ikke 80 beboere. Men selve indikatoren udarbejder opgørelsen pr. 100; det vil sige i forhold til de 40, den identificerer, og ikke de 80, der bor der. Der er således en indbygget selvregulering i metoden til at afbøje virkningen af over- og undervurdering af antallet af beboere i plejeboligerne. Datakvalitet i plejeboliglisten Der skal fremadrettet arbejdes med at sikre højere kvalitet i beboeradresserne på plejeboliglisten. Der er taget initiativ til sammen med Socialministeriet at finde en løsning. Den optimale løsning er, at kommunerne indberetter beboeradresser til Tilbudsportalen. Analyser af plejeboliger, hvor det antal personer, der identificeres via metoden, sammenlignes med normeringstallet (fra Tilbudsportalen), kan give en indikation af, hvor der er umiddelbare skævheder. Disse kan efterfølgende undersøges grundigere, og beboeradresserne kan blive efterprøvet og valideret. Strukturelle forhold for udvalgte plejeboliger Kommunerne kender deres egne plejeboliger, og dermed ved de også, for hvilke denne problematik kan gøre sig gældende. Det kan dermed tages med i vurderingen af resultaterne. 25