Var den 9. april 1940 Danmarkshistoriens største og mest beskidte forræderi?

Transkript

1 Kapitel 5 Var den 9. april 1940 Danmarkshistoriens største og mest beskidte forræderi? Begik vore politikere og vort forsvar forræderi 9. april 1940? Jeg er ude af stand til at bevise dette, dertil rækker mine evner, min økonomi (dette arbejde finansieres af en pensionists lommepenge) og kvalifikationer ikke. Tiden er gået, og endelig er vandene i mudderpølen forplumrede i en sådan grad, at jeg må koncentrere mig om nogle få hovedpunkter. Tilbagevendende ubesvarede spørgsmål Var Danmark et gratis tilbud til nazisterne? og ikke, som man tror og hævder, et offer? Begik Danmark brodermord? Svigtede vi det norske broderfolk? Var blev Danmark en lydstat? En vasalstat? Et mønsterprotektorat? Blev det officielle Danmark; regering, folketing, forsvar, politi, domstole og vort erhvervsliv et redskab til gavn for Tyskland og den nazistiske krigsmaskine? Brød Danmark sin neutralitet? Er en ikke militær, men dog aktiv indsats med «bidrag» til den tyske krigsførelse en krigshandling? Er svaret ja var Danmark dermed i krig på tysk side? 95

2 Anden Verdenskrig og Danmarks rolle er belyst i denne og i de følgende bøger med nogle hovedpunkter: A. Kvalitativ vurdering af retsvæsenets habilitet? Efterforskning? Historieskrivning? B. Danmarks eftermæle vurderet i Danmark og i udlandet. C. Statsministrene Anders Fogh Rasmussens og Staunings vurdering D. Udenlandske historikeres vurdering; E. Konsekvenser for vor forsvarspolitik F. Årsager til krigen? Demokratiernes holdninger og reaktioner til det nazistiske volds-regime før krigens udbrud G Dansk forsvarspolitik før under efter besættelsen H. Hvorledes opfattedes besættelsen? Overfald? Brud på Folkeretten? Brud på Ikke-Angrebspagt? I. Hvorledes opfattedes samarbejdspolitikken i ind- og udland? Af antifacister? Af levebrødspolitikere? Forræderi? Uduelighed? A. Kvalitativ vurdering af Lovgrundlag? Retsvæsenets habilitet? Efterforskning? Anklagemyndighed Domstole? Den autoriserede historieskrivning? Lad os betragte proceduren i en ordinær retssag. Den vil sædvanligvis indeholde tre elementer: 1: Gældende lovgivning; 2: Efterforskning anklage foretages almindeligvis af politiet, som derefter udarbejder et anklageskrift som forelægges en domstol. Såfremt synderen ikke tilstår, er man henvist til at fremskaffe beviser; f. eks. i form af vidner og/eller indicier. 3: Domstole; For alle tre dele forudsættes habilitet; hvilket betyder, at ingen må have personlige interesser at varetage, eller sagt på anden vis, kastanjer, der skal rages ud af ilden. 96 Stauning, statsminister 14, 73, 105

3 Allerede her bevæger vi os ud på gyngende grund; for hvad var egentlig ad. 1: det lovmæssige grundlag ved «retsopgøret»? Vort politiske system og modstandsbevægelsens topledelse forkastede Grundloven som retsgrundlag og vedtog i stedet en lov (Straffelovstillægget) med tilbagevirkende kraft. Dette indskrænkedes til tiden efter den 9. april og frikendte på forhånd alt samarbejde med tyskerne, når forræderiet var sket med samarbejdspolitikernes billigelse. 14 år gammel hev min far mig ud af køjen ved daggry den 9. ende april og hen til vinduet, hvorfra vi kunne se de tyske bombefly over Københavns hustage. Den Parlamentariske kommission var et brud på Grundloven. Denne siger: Den lovgivende den udøvende og den dømmende magt skal være adskilt. 91 Men her lovgav efterforskede anklagede og dømte politikere deres kolleger deres forbundne kar. Den parlamentariske kommission 8 97

4 Hvorfor gjorde man så det? Samarbejdspolitikere gik fri og nazister blev dømt og dødsdomme fuldbyrdet på et grundlag, der må krænke alle retsprincipper selv i en bananrepublik. Grundloven lyder således: Hvo, der antaster Rigsdagens sikkerhed og frihed, hvo, der udsteder eller adlyder nogen hertil sigtende befaling, gør sig skyldig i højforræderi I skolen var jeg blevet undervist i vor grundlovssikrede rettigheder. Ovennævnte paragraf syntes jeg dengang og stadig, at man ville være ude af stand til at misforstå. Men jeg skulle blive klogere. Ved juridisk, akrobatisk artisteri påberåbte man sig nødretslove og minsandten var man også i stand til: a. at konstruere straffelovstillægget, som var udarbejdet i skøn forbrødning mellem ledende modstandsfolk og samarbejdspolitikernes halehæng og b. den Parlamentariske kommission, som igen var et brud på Grundloven. Da denne klart siger: Den lovgivende den udøvende og den dømmende magt skal være adskilt. Men her efterforskede anklagede og dømte lovgivere deres kolleger deres forbundne kar. Billedet illustrerer ganske godt nazificeringen af dansk politi: Strækmarch og nazihilsen. Gemt glemt? 98

5 ad. 2: Efterforskning; Kvalitativ vurdering Den parlamentariske kommissions kommissorium indsnævredes; undersøgelserne måtte først starte fra den 9. april 1940, herved forstærkedes samarbejdspolitikernes position. Dette indikerer i sig selv, at man på forhånd ville bruge alle det politiske systems ressourcer på en frifindelse af dem, der burde have været anklaget og dømt. Tiden forud skulle være tys tys. Anklagemyndighedens habilitet kan man meget langt hen ad vejen betvivle; da ikke så få fra top til bund indenfor det danske politi og justitsvæsen før og under besættelsen havde spillet en mere end tvivlsom rolle, ved at være integreret i det nazistiske undertrykkelsesapparat og i dansk politis jagt på modstandsfolk. Eks.: Arrestation og nedskydning af faldskærmsfolk. Udlevering af danske modstandsfolk til Gestapo. Oversat til almindeligt dansk. Dansk politi overanstrengte sig ikke i undersøgelsesarbejdet efter krigen. Risikoen for selv at blive afsløret med snavs og blod på hænderne var for stor. Vidner var derfor en mangelvare, da man ved at vidne mod en kollega eller foresat meget nemt kunne bringe korpsets ære sig selv i fedtefadet eller miste eventuelle muligheder for avancement. Flere har ustraffet fjernet fældende bevismateriale. På mystisk vis blev eksempelvis sagsakter omkring Riffelsyndikatet (Danmarks største våbenproducent og leverandør til den tyske krigsmagt) og A. P. Møllers rolle fjernet fra Statsadvokaturen. Ved gennemgang af få tilgængelige arkiver fremgår, at nogen har fjernet dokumenter, som kunne belaste samarbejdspolitikere i evt. retssag. ad. 3: Domstoles habilitet? Domstolenes habilitet kan man sætte et endnu større spørgsmålstegn ved, al den stund, at dommere, som under besættelsen havde dømt landsmænd på stribe i strid med Grundloven, men i overensstemmelse med samarbejdsregeringen og de tyske krav, igen repræsenterede vort retssamfund. En højesteretsdommer sagde god for kommunistloven, som er en uomtvistelig krænkelse af Grundloven. Gestapo 55,

6 Retsvæsenet var i besættelsesårene ikke uafhængigt af den lovgivende og udøvende magt, som Grundloven foreskriver. Var der under besættelsen dommere, der protesterede? Var der danske dommere, der nægtede at bryde Grundloven eller nedlagde deres hverv? Eksempelvis som de norske dommere? Efter krigen skulle de selv samme dommere dømme landsforrædere, hvoraf flere var personer, der havde presset dem til at dømme i strid med et retssamfunds principper. Var der dommere, som efter krigen protesterede mod lemfældigheden i retshandlingerne under retsopgøret kaos? Eksempel: Landsforrædere dømmes til døden og henrettes i takt med strejkerne, der fejede ind over landet i en folkelig protest mod retsopgøret. Et halvt år senere dømmes andre landsforrædere for stort set samme, ja måske endda grovere forbrydelser, til livsvarigt fængsel, men lukkes efter få år ud af bagdøren. Ingen af de dømte er efter mit øjemål dømt ved dansk domstol for krigsforbrydelser begået i andet land. Mere end 100 Frikorpsfolk var vagter i koncentrationslejre, og uden al tvivl har danske Frikorpsfolk også deltaget i nedslagtning af civile i f. eks. Kroatien og i Sovjetunionen. De har på lige fod med de øvrige SS-folk og Wehrmachtsmedlemmer deltaget i det germanske, «ariske» herrefolks racehygiejniske foranstaltninger udryddelse af «undermennesker». Her var dansk retsvæsen igen ude af takt med de allieredes retshandlinger f. eks. ved Nürnbergerdomstolen og Danmark brød London Konventionen, hvor vi havde forpligtiget os til at retsforfølge og straffe krigsforbrydere. Mange dødsdømte landsforrædere fik, da der var ro i andedammen, forvandlet dødsstraffen til 6 8 års fængsel eller endnu mindre, for forbrydelser, som andre på et tidligere tidspunkt i dette kaos var dømt til døden og henrettet for. Den i vor forfatning ukrænkelige uafhængighed mellem den lovgivende, den udøvende og dømmende magt blev efter krigen overtrådt ved lov med tilbagevirkende kraft. Hvorfor? Dermed gik samarbejdspolitikerne fri! 100

7 Når befolkningens protester og skrålet i sidegaderne blev for stort, (gadens parlament) halede de politiske chauvinister syndere ud af skabene og henrettede dem. Når der igen var ro i andedammen slap man dømte ud ad køkkendøren således også dødsdømte tyske krigsforbrydere. Igen et knæfald for en kommende overmagt. Hermed har alle, der er imod dødsstraf, fået de bedste argumenter imod denne menneskelige vilkårlighed, omskiftelighed og fejlbarlighed i hænde. Danmarks krænkelse af almene retsprincipper kunne næppe have fundet sted i vore dage med eksistensen af menneskerettighedsdomstolen. Lad os slå fast: Det danske demokratiske system brød forfatningen flere gange: Ved afsigelse af domme mod antifascistiske danskere (modstandsfolk), der modarbejdede tyskerne (kommunistloven). Ved retsopgørets domme mod fascistiske landsforrædere på et grundlag stridende mod vor Grundlov og dermed vor Forfatning. Danske politikere har brugt fortielse, gulvtæppe-, syltekrukkemetoder og deres magt på de indre administrative linjer til at fortie og fordreje kendsgerninger. Man har ved at tilintetgøre bevismateriale, ved at støvsuge og gøre arkiver med vigtigt kildemateriale mere eller mindre utilgængelige, forhindret og vanskeliggjort en uhildet efterforskning. Konsekvensen heraf blev, at man godkendte Tysklands overfald på Danmark og den samarbejdsaftale, der blev truffet mellem den danske og den tyske regering. Man godtog dermed den af samarbejdspolitikerne førte politik og deres stort set kompromisløse samarbejde med og for overfaldsmændene, før og under besættelsen. Dermed gik også værnemagere, der havde leveret til den tyske krigsmaskine efter aftale med regeringen fri. Dermed gav man danske frivillige i Waffen-SS et gratis martyrium. Her har du myten: De danske samarbejdspolitikere samarbejdede med tyskerne for at bevare dansk suverænitet og for at skåne den danske befolkning. 101

8 Min version og vurdering er: Danskerne blev af nazisterne betragtet (Reichführer Himmler) som et broderfolk til det tyske, vi var ariere (Volksgemeindschaft), vi var en vigtig militærbase, topproducenter af krigsvigtige varer, og fik derfor i lighed med kz-fanger og andre slavearbejdere lov til at blive i live, så længe vi tjente tyske interesser. Hvilke konsekvenser var blevet resultatet, hvis man i stedet ved retsopgøret havde besluttet og vedtaget, at Tysklands besættelse af Danmark var en krigshandling i strid med Ikke-Angrebspagten og Folkeretten, og at Danmark dermed var i krig med Tyskland? Modstandsfolk opfattede besættelsen som en krigshandling og at Danmark var i krig med Tyskland, naturligvis med de muligheder og på de præmisser, som forelå. Jeg har aldrig fået spørgsmålet belyst eller besvaret af eksperter. Jurister har påstået, at de eksisterende love ikke kunne bruges i retsopgøret, ej heller nødretslovene. Igen et Falsum? Kunne vore domstole med udgangspunkt i, at Danmark var i krig med Tyskland fra d. 9. april 1940, og at alle handlinger skulle bedømmes ud fra de på det tidspunkt gældende love, udvikle en domspraksis fra sag til sag, og at denne praksis efterhånden ville blive normgivende for alle varianter af landsforræderisk virksomhed? Danmarks eftermæle vurderet i Danmark og i udlandet. Vor andedams autoriserede historieforskere, medlemmer af DNH (Danmarks nyere Historie) er anklaget for at have modtaget forskningsmidler mod, at man i henhold til en ikke udtalt aftale, fremstillede samarbejdspolitikerne i et positivt lys. Pris? Afgivelse af tavshedsløfte, adgang til arkiver, som var lukket for andre, censur inden offentliggørelse af «forskningsresultater». Hvordan brugte de denne begunstigelse? De cementerede skammens myte Bland dig uden om, bøj nakken, lad andre, der er dumme nok, rage kastanjerne ud af ilden, lad andre forbløde, det er den billigste og klogeste løsning. 102 Himmler, Reichführer 117 Ikke-Angrebspagt 73, 75

9 Det nytter alligevel ikke. Fredens myte blev skabt, Et sandhedsvidne for at danskere kunne leve med skammen. Kan denne udtalelse i år 2000 i Danmarks Radio af anerkendt historiker, ansat og betalt af danske skatteydere, bekræfte rigtigheden af den fremsatte anklage? Han sagde: «Samarbejdspolitikerne samarbejdede med tyskerne af hensyn til Danmarks suverænitet. Samarbejdspolitikken var et gode og skånede danskerne». Suveræniteten blev brudt gang på gang; første gang i april 1940, da Christmas Møller blev beskåret i sin poltiske indflydelse, anden gang da Hans Hedtoft blev afsat fra indflydelsesrige poster. Man overser omkostningerne ved samarbejdspolitikken hvad kostede den i kroner og øre? hvor mange døde af den? hvor mange blev udsat for pinsler og lidelser i kz-lejre og tyske tugthuse? i en størrelsesorden, vi næppe kan fatte i dag. Det paradoksale det karakteristiske nærmest komiske for denne sandhedssøgende forsker er, at han for få år siden indrømmede i dagbladet Information, at han ikke kendte den spøjse historie med Stats og Udenrigsministers Scavenius noget særprægede oplevelser med sin elskerinde Pistol Alice. Møller, Christmas

10 Man higer og søger efter hvad hvordan hvorfor? Historikeren skylder os en forklaring. Danskeren var ikke nazist af navn, men vurderede han, at det klogeste var at samarbejde med overfaldsmændene, som nogen gjorde. Hvad var han så? Var han så nazist af gavn? Kunne han egentligt andet? Gavnede danskeres indsats den tyske undertrykkelse af Europas folk? Danmarks eftermæle vurderet i udlandet. En dansk handelsdelefation ankom til England i Den blev af en rengøringsdame anvist logi på tarveligt hotel i en sidegade. Dermed viste englænderne deres vurdering af delegationens stade. Under forhandlingerne udbrød engelsk diplomat: «Danmark har leveret fødevarer og meget andet til Tyskland, nu er det vores tur. Danskerne har lunet sig i kakkelovnskrogen under en krig, hvor vor ungdom forblødte for den frihed, som I fik næsten gratis». Derefter dikterede englænderne, hvad de ville købe, og hvad de ville betale. Derefter, hvad vi kunne købe fra overskudslagre og skrotbunker af militært isenkram til overpris. En af flere forklaringer på fattigdommen i Danmark, som varede til de glade er. Statsminister Anders Fogh Rasmussen vurdering Statsminister Anders Fogh Rasmussen fordømte ved afholdelse af 60 året for Danmarks befrielse samarbejdspolitikken og rettede en tak til frihedskæmpere og krigssejlere, som ved deres indsats fik Danmark på den rigtige side sejrherrernes. Beskyldninger for at have skjulte motiver for sin tale blev rejst. Jeg har nærlæst Fogh Rasmussens udtalelser og forholder mig kun til, hvad han har udtalt, i og med, at jeg ikke er spåkone eller psykoanalytiker. Kritikken opfatter jeg som udtryk for befolkningens politikerlede i og med, at politikere igennem generationer gang på gang har udtalt ét, ment noget andet og gjort noget tredje. Beskyldninger og kritik mod statsministeren Det var nærmest farisæisk, at en venstrepolitiker kritiserede samarbejdspolitikerne med de mange lig venstre havde i lasten. (Danske landbrugs leverancer til Nazi-Tyskland). 104

11 Fogh Rasmussens skjulte dagsorden var at frikende sig selv for Danmarks deltagelse i oliekrigen i Irak. Dermed tillod nogle at sammenligne hans handling med en lommetyvs omklamring af frihedskæmperne. Derefter gik historikere løs på den stakkels statsminister. Glad og fro hævdede de, at de og de alene kender sandheden, og at de til fulde behersker evnen til at skille skidt fra kanel. De er objektive og rationelle. Dermed er alle andre irrationelle altså ufornuftige væsener. Det kan man så tage med et gran salt, al den stund at besættelsestidens historie ikke kun er en analyse og vurdering af handlinger, men nok så meget et spørgsmål om moral og holdninger, dermed nærmer vi os problemet, kan man også som historiker være fuldstændig upartisk, og hvis man er det, er man så blottet for holdninger og moral? Argumenterne kan minde om fagforeningfolks forsøg på at værne om faglige rettigheder en argumentation for at få smør på brødet? Statminister Staunings vurdering og holdninger 1937; Under samtale med den engelske udenrigsminister Eden i London spørger Stauning: «Kan Danmark regne med engelsk støtte, hvis vi bliver angrebet»? Svaret var nej! P. Munch var den 5. juni 1939 på høflighedsvist i Berlin, sandsynligvis for at opnå og forberede en ikke-angrebspagt mellem Danmark og Tyskland. Blev Danmark dermed et tilbud til overfaldsmændene, og ikke som man påstår et offer? Stauning, statsminister 14, 73,

12 Nordisk Forsvarsunion I 1937 udtaler Statsminister Stauning på Nordisk Møde i Lund: «Danmarks forsvar er et internt dansk anliggende, der ikke vedkommer andre nordiske lande. Har Danmark fået overdraget opgaven som lænkehund eller andre vagtopgaver på Nordens vegne»? Hermed afviste han enhver tanke om et fælles nordisk forsvarsforbund, men beviste samtidigt vor politiske afhængighed af Tyskland. Det danske socialdemokratis ordfører udtalte: «Vor hær og flåde skal ikke blot varetage rent bevogtningsmæssige opgaver, men ved neutralitetskrænkelser skride ind for at hindre, at vort territorium udnyttes af de krigsførende magter». Hvordan skal udtalelsen forstås? Blev Danmark en lydstat til Nazityskland? I sin Nytårstale 1939 siger Stauning: «I forening med den uvilje mod krig, som efterhånden er udviklet i befolkningen, er Danmark ført ind i en stilling, der umuliggør alle forestillinger om effektivt forsvarsberedskab». Kunne Hitler forstå det på anden måde end, at Danmark på forhånd havde opgivet at sætte sig til modværge? Betød den, «Velkommen Hr. Hitler, vi vil ikke gøre Dem fortræd»? Udenlandske historikeres vurdering; Under arbejdet med Bind 4, hvor jeg beskriver opstanden i Warszawa i 1944 fandt jeg en opgørelse over tabene i de besatte lande i en polsk historikers bog. Danmark figurerede ikke i tabellen. Noget fortørnet henvendte jeg mig til ham og bad om en begrundelse, da jeg mente, at vi havde lidt ret så store tab i form af krigssejlere henrettede og andre ofre. Hans begrundelse var: 1. Besættelsen af Danmark foregik fredeligt, uden at Danmark forsvarede sig. 2. Danmark leverede funktionsdygtigt krigsmateriel fra lager og producerede våben med mere til Tyskland. 106

13 3. Danmark erklærede Sovjet krig ved underskrivelse af Anti-Kominternpagten. 4. Danmark leverede fødevarer igennem hele krigen til 10% af den tyske befolkning. 5. Dansk hærstyrke (Frikorps Danmark) kæmpede på tysk side. 6. Danske myndigheder forfulgte arresterede straffede og udleverede modstandsfolk til tyskerne. 7. Danmark var et protektorat lyd- eller vasalstat. Tabellen: Tab i alt Polen Jugoslavien Grækenland Tjekkoslovakiet Albanien Holland Luxemburg Frankrig Belgien Norge Tab pr indbyggere Konsekvenser for vor forsvarspolitik i efterkrigstiden Under sloganet: Aldrig mere en 9. april oprettedes danske hærstyrker. For at smage lidt af fugl og lugte lidt af fisk, blev de forsynet med Battle Dress og våben fra engelske overskudslagre. Med Dannebrog vajende marcherede man stolt, nu var der jo fred og ingen fare. Imponerende var det, at man også kunne overkomme, at danske soldater overtog bevogtningsopgaver for de allierede i Tyskland. Også et hjemmeværn blev det til. Vi deltog i sejrsparaden i London vi var blevet optaget blandt de allierede takket været danskes kamp for friheden dog glemte man lige hvem blev ikke optaget? Når vi blev allieret og medlem af Nato skulle det vel ikke være, fordi Danmark ligger i smørhullet indsejlingen til Østersøen? 107

14 Årsager til krigen? Demokratiernes holdninger og reaktioner på det nazistiske voldsregime før krigens udbrud Folkeforbundets stormagterne England Frankrig og USAs passivitet og handlekraft ved Japans overfald i 1931 på Mukden og Manchuriet Hitlers besættelse af Rhinlandet Italiens overfald på Abessinien Den spanske Borgerkrig og endelig Münchenforliget, hvor England Frankrig afsiger Tjekkoslovakiets dødsdom, på grund af en politikers børsspekulationer noget af forklaringen på den manglende kampmoral i officerskorpset. De europæiske politikere, ikke kun de danske, forsøgte efter bedste evne at undgå en krigs rædsler ved at krybe uden om og dermed lade naboen i stikken. Man lod stå til. Man valgte på kort sigt den billigste løsning. Konsekvensen blev Nato hvis medlemmer besluttede et solidarisk forsvar hvilket betød at angreb på et medlemsland ville blive opfattet som et angreb på samtlige medlemslande. Dansk forsvarspolitik før under efter besættelsen Bevillinger til forsvaret havde igennem trediverne kørt på vågeblus, hvorfor avancementsmulighederne var næsten lig nul: Dette gav megen bitterhed, mistillid og indbyrdes splid i officerskorpset; i nogen grad vel også en faneflugt af de bedst kvalificerede (bedst begavede) til mere lukrative jobs. Når krybben er tom, bides hestene. Næsten pr. tradition var der konsekvent uenighed mellem de forskellige værn. Forsvarsministrene forsømte på groveste vis deres pligter ved intet at foretage sig for at bilægge, og fjerne uoverensstemmelser. De forsømte konsekvent at koordinere værnenes kampkraft og evne. Tværtimod svækkede de værnene ved at spille dem ud mod hinanden. Metoden blev brugt af Hitler: Del og Hersk = salamimetoden Forsvarets forholdsordrer var uklare; ofte i modstrid med militærets egne ønsker; i modstrid med nogle af hærens få fornuftige dispositioner, som var i overensstemmelse med en tidligere foretagen planlægning af et forsvar: 108 Folkeforbundet 71

15 Nogle planer (springbræt se side 127) var forberedt igennem år, men blev bremset af politikerne. Den øverstkommanderendes autoritet blev udhulet i form af kontraordrer, næser og irettesættelser fra politikere. Man satte de forskellige korpsmedlemmer og de forskellige værn op mod hinanden man splittede og umuliggjorde enhver form for samarbejde. Eksempler Januar 1940: Hærledelsen beordrer alarmberedskab i Sønderjylland, da tyskerne koncentrerede troppestyrker i Holsten. Resultatet var en reprimande til hærledelsen. Politikernes holdning var til det sidste: Vi må absolut intet foretage os, som kan tirre løven. (Stalin begik den samme brøler.) Officerskorpset havde bl.a. af disse indrepolitiske årsager i det store hele ingen kampånd, ingen forsvarsvilje. Officerskorpsets militære horisont var begrænset til dansk område: De overså måske bevidst betydningen af moderne krigsplanlægning, sandsynligvis havde de ikke den fornødne faglige viden. Bedømt efter deres indsats under besættelsen af Danmark var de ukvalificerede, uduelige og holdningsløse. Danske officerers militære kvalifikationer som frivillige i tysk krigstjeneste skal ikke vurderes her. Tiden op til overfaldet på os, blev af politikerne brugt til at knæsætte det princip, at forsvaret absolut intet måtte foretage sig uden politikernes godkendelse. I praksis betød dette, at vore værns øverste ledelse var degraderet til politikernes halehæng, og at de ikke kunne bruge deres uddannelse til det, den var beregnet til, og til det, de igennem år havde fået deres løn for, nemlig landets forsvar. At officerskorpset ikke sagde bedre klart og tydeligt fra, end det gjorde, belaster korpset endnu mere og fritager det ikke for medansvar. Det, ingenting at gøre, er også en handling. (Nürnbergdommene.) 109

16 Nu kan jeg imidlertid få kuldegysninger ved tanken om konsekvenserne af denne holdning; for erfaringen viser godt nok politikernes uduelighed, deres mangel på holdninger, deres manglende overblik, men var der nogen i det danske forsvar, der i 1940 var bedre kvalificerede? Næppe. Hvis der var, kan de tælles på en hånd. Officererne var udvalgt af politikerne og trynet på plads. Miseren var først og fremmest politikernes uofficielle beslutning: Vi overgiver Danmark (og dermed Norge) til nazisterne Hvad kan det nytte, havde sat sine dybe spor Krigsminister Alsing Andersen spørger Admiral Rechsnitzer til råds om Ålborgs flyvepladsers strategiske betydning. Krigsministeren tilsidesatte kompetente officerer og valgte i stedet en person, som ministeren ikke kan have været uvidende om samarbejdede direkte med den tyske generalstab. Dokumentationen findes i admiralens dagbog, hvor man kan læse om hans taknemmelighed over at modtage en af Det tredje Riges højeste udmærkelser, som tak for hans indsats. Se side Forsvarsministerens fremgangsmåde viser hans forræderiske hensigter, men er latterlig, da han kunne få alle relevante oplysninger i nærmeste boghandel og legetøjsforretning. Da Hitler beslutter sig for overfaldet på os og Norge, var planlægningen således i det store hele begrænset til at gå til nærmeste boghandler. Angrebet på Norge forudsatte, at det tyske luftvåben indenfor 12 timer kunne benytte danske flyvepladser til lastning og tankning af deres fly. Fæstningen Oscarsborg i Oslofjorden blev bombet fra luften mindre end en time efter, at man havde sænket det berømte tyske krigsskib Blücher. Flyene startede fra Aalborg. Danmarks vilje evne til forsvar var af vital betydning for de militære, tyske planer i Norge. Vigtigst var Aalborgs Flyvepladser. Tyskerne skulle kunne lande og starte inden 12 timer fra angrebets start. Kunne Aalborg holdes i 12 timer og flyvepladserne ødelægges, var Hitlers fiasko i Norge sandsynlig. Tyskerne skulle derfor på forhånd kende Danmarks og Norges holdninger, vilje og muligheder for at etablere et forsvar. 110 Rechnitzer Admiral 120, 125 Andersen, Alsing Krigsminister 112, 121

17 Det tyske krigsskib på vej til Oslofjordens bund med paradeorkesteret, som skulle have spillet på Karl Johans Torvet. En time efter sænkningen blev fæstningen Oscarsborg udsat for luftbombardement. Flyene var lettet fra Aalborg Lufthavn. Hvorledes opfattedes besættelsen? Overfald? Brud på Folkeretten? Brud på Ikke-Angrebspagt? Infiltration spionage samarbejdsvillighed? I Danmark behøvede tyskerne ikke de danske nazister, da de havde direkte adgang til ministrene. Den infiltration Gestapo, SS og Abwehr havde foretaget i alle danske led, gjorde, at tyskerne ved et angreb på Danmark til fulde vidste, hvad vi ville gøre, og måske især hvad vi ikke ville, og hvordan vi ville agere i øvrigt. Dette indikerer, at egentlige aftaler mellem Danmark og Tyskland, som beskyldningerne om et «Rostockmøde», er tvivlsomme og under alle omstændigheder mere end svære at bevise. En aftale, som skulle have foreligget ved et Rostockmøde, må have været helt uden for tysk militær interesse. Tyskland havde jo alle nødvendige informationer. Tilbage er kun menneskekærlige hensyn, nemlig at man ville spare nordiske, «arieres», liv, men passer denne rolle til Heinrich Himmler? Øverste chef for Gestapo og SS, ansvarlig for de lange knives nat og senere mere end 6 millioners død? Eksempel: «Hier sehen sie» En tysk efterretningsofficer lusker rundt på Kastellet i København og får kontakt med den danske befalhavende officer. Tyskeren inviteres indenfor og får gratis en rundvisning med alle detaljer om Kastellets indretning og forsvar. Gestapo 55, 99 Abwehr 53, 119,

18 Und noch ein: Alle danske broer var helt åbenlyst målt op af tyske ingeniører, der optrådte som turister. Tyskerne vidste nøjagtigt, hvor stor belastning af svært materiel, tanks, kampvogne osv. hver enkelt bro kunne tage. I sommeren 1939 opsattes landingsfyr på Ålborg flyveplads ved et sportsflyvestævne. Disse landingsfyr fungerede perfekt den 9. ende april Kendte danske politikere den nazistiske infiltration? Hvis de havde, kunne de givetvis have plantet falske informationer, men heller ikke det foreligger der noget om. Det tyske efterretningsvæsens effektivitet, infiltrering og indflydelse i det danske politiske spil, har som af journalisten Ninka antydet været betydelig. Sikkerheden for, at Weserübung skulle lykkes på det politiske plan, lå på meget nær de 100 %. Eksempel: Journalisten Ninka (Anne Wolden-Ræthinge) beretter i en kronik i Politiken søndag d. 5. maj 1985, (afskrift): «Det kniber også med at finde en grimasse, der kan passe, når Ronald Turnbull, tidligere engelsk presseattache i København opfordrer sine foresatte til at støtte Buhl, som en tapper gammel mand, som er gået under jorden for at lade modstandsbevægelsen nyde godt af hans store erfaring og myndighed. Kommentaren fra modstandsfolk er: Læg vel mærke til, at der var ikke een af de gamle socialdemokratiske politikere, der blev taget, til trods for, at de ikke var under jorden. Måske er vi her ved det artigste afsnit af samtlige, gennem disse begivenhedsmættede fem år. Et drama med hidtil ukendt slutning: Hovedpersonen hedder Wurbs. En tysk socialdemokrat, der flygter til Danmark i 1939 og falder til i det danske socialdemokrati. Han får mange, nyttige kontakter: Alsing Andersen, Buhl, Hedtoft og H.C. Hansen de er jævnaldrende. De har tillid til ham, tror på ham, men kendsgerningen er, at fra det tidspunkt Wurbs kommer til Danmark, bliver hans familie forsørget af SS. Han lever halvvejs illegalt, men har kontakt med tyskerne. Efter befrielsen bliver han arresteret, men undslipper. 112 Andersen, Alsing Krigsminister 110, 121 Hansen, Hans Hedtoft 73

19 Det går sådan til: Han bliver kørt til afhøring på Domhuset. Hans chauffør, som er selveste ritmester Lunding, Chef for Hærens Efterretningstjeneste, gør sig et ærinde, lader Wurbs alene i bilen og som ret forudsigeligt fuglen er fløjet, da Lunding har fået købt sig sin pakke cigaretter. Ingen har siden set Wurbs. Hvem gav Lunding ordren til at lade Wurbs flygte? Efterretningsfolk er ikke i tvivl: den ordre kom fra top-socialdemokratiske politikere, som ikke ville kompromitteres af kontakten med Wurbs.» Afskrift slut. Wurbs var manden, der leverede en rapport, der ord for ord refererede et møde i det danske justitsministerium d. 15 november Kopi fra Stapo i Kiel. Wurbs var manden, som min far meget kraftigt advarede de tyske emigranter imod. Pr. telefon har jeg bedt journalisten opgive sine kilder. Hun oplyste, at de kunne findes i bogen Okänd armé af Gestapochef Karl, Heintz Hoffmann. Bogen er udgivet i Sverige, men mærkværdigvis ikke i Danmark. Jeg har søgt forgæves i disse bøger, og tvivler derfor fortsat på, at ritmester Lunding har medvirket. Men pist væk borte var Wurbs. Befrielsen d. 4. maj 1945 udløste et længe næret had til landsforrædere af enhver slags, men også en jubel, der udartede i et kaos, som mange mere eller mindre suspekte håndlangere skjulte sig i. 113

20 Mere end bemærkelsesværdigt er det, at Danmarks største parti, Socialdemokratiet ikke, så vidt jeg kan spore, har forsøgt at rense sig for disse æreskrænkende oplysninger blev arresteret i befrielsesdagene. Den arresterede er næppe Wurbs (bemærk træskoene) eller een af hans samarbejdspartnere. 114