Verdenskrig og besættelsen af Danmark

Transkript

1 Verdenskrig og besættelsen af Danmark Den 9. april 1940 besatte tyske tropper Danmark. De omdelte flyverblade med overskriften Oprop!, som informerede befolkningen om, hvad der foregik. Egentlig var Danmark ikke i sig selv et mål for den tyske hær, men Danmark var alligevel vigtigt som gennemgangsland. Tyskland ønskede nemlig at besætte Norge, og det var nemmere at gøre, når Danmark var besat først. Danmark valgte at overgive sig efter kun få timers kamp, fordi den tyske styrke var langt større end den danske. Hvorfor krig? Det er umuligt at give et entydigt svar på, hvad der lå bag 2. Verdenskrig. Mange forskellige faktorer spillede sammen og gjorde krigen mulig erne var præget af krise, arbejdsløshed og fattigdom i hele Europa. Mange mennesker begyndte at tvivle på de nye demokratier og tanker om frihed, som havde præget tiden op til 1930 erne. Ismernes tid I Europa blev 1930 erne de store ismers tid. I Rusland indførtes kommunismen, i Tyskland blomstrede nazismen og i Italien fascismen. Fælles for disse ismer var, at de var totalitære styreformer, hvor magten lå hos en leder frem for hos folket. Nazismen (nationalsocialismen), som hurtigt voksede sig stærk i Tyskland, var kendetegnet ved at fokusere på det nationale fællesskab og ønske et Tyskland bestående udelukkende af mennesker af tysk blod, renset for andre folkeslag og racer. 2. Verdenskrig Man fastsætter normalt udbruddet af Anden Verdenskrig til 1939, hvor Tyskland under ledelse af rigskansler Adolf Hitler angreb Polen. Dette angreb medførte, at England og Frankrig erklærede Tyskland krig. Efterhånden som konflikten tog til, gik også USA ind i krigen, og krigen kunne ses som en verdenskrig en krig, som involverede hele verdenssamfundet. Læs videre om 2. verdenskrig i Den Store Danske I kan finde mange billeder fra krigen, som den blev oplevet i Danmark, på Frihedsmuseets hjemmeside.

2 Læringsmål - Krig Når du har arbejdet med dette forløb: kender du vigtige kunstnere fra besættelsen og efterkrigstiden. kan du genkende træk i en tekst, som er typiske for perioden. kender du de væsentligste historiske begivenheder i perioden, og hvordan de afspejler sig i tidens kunst. kan du formidle din viden om historiske begivenheder til andre. kan du udvælge relevante analysepunkter og anvende relevante analyseredskaber efter genre. kan du fremstille dine egne tekster med opmærksomhed på, at de foregår i en anden tid. Hvad ved du nu? 1. Aktivér jeres viden Snak sammen og skriv ned: Hvad ved I allerede om besættelsen af Danmark og om efterkrigstiden? Hvad ved I om 2. Verdenskrig og om Danmarks rolle i krigen? Kender I, eller har I hørt om nogen, der var med i krigen? Kan I komme i tanker om ord eller ting, som er typiske for perioden? Har I læst eller set noget, der foregår i den periode? Hvad ved I om Danmarks krigsdeltagelse i dag?

3 Bare en regnvejrsaften Opgave A 1. Lav et kort resumé af handlingen i digtet og forklar nogle af de svære udtryk med jeres egne ord. Hvem er eksempelvis dødens grønne patruljer? Og hvad menes der med en grå anonym armé? Find flere eksempler på metaforer, som henviser til krigen. 2. Brug arbejdsarket her. Sæt nu så mange ord eller korte sætninger fra digtet som muligt under hver overskrift. Husk at skrive i hvilken strofe, ordene er fundet. I strofe 1 kan I for eksempel skrive tavs og mennesketom under overskriften Stilhed. I strofe 4 kan I skrive en bøssekolbe smadrer og døden sprøjter under overskriften Aktivitet. Overvej herefter, hvilken virkning disse ord har på jer. Hvilke følelser vækker de? Og hvad sker der, når de to meget forskellige kategorier møder hinanden i samme digt? 3. Hvordan skal gentagelsen Alt skal igen blive dit! forstås? 4. Hvordan fremstilles den danske modstandsbevægelse i dette digt? Er de fremstillet positivt? Underbyg dit svar med eksempler fra teksten. Opgave B Skriv digtet om til en kort novelle på højst 2 sider. Overvej efterfølgende, hvordan din omskrivning adskiller sig fra den oprindelige tekst.

4 Skæbne Opgave A 1. Digtet er af en bestemt slags, som også kaldes episke eller fortællende digte. Skriv i stikordsform et kort resumé af handlingen ud fra hver strofe. 2. Find konkrete ord i digtet, som henviser til nazismen og krigen. 3. Hvilke forklaringer gives der på, at Tykke bliver nazist? 4. Udtrykker digtet en forstående holdning til, at Tykke bliver nazist? 5. Hvis skyld er det, at Tykke får denne skæbne? Hvad tænker I om, at netop Morten Nielsen (med den skæbne, han fik) har skrevet dette digt? Opgave B Omskriv digtet til en kort novelle på højst 2 sider. Inddrag ord, som knytter sig til besættelsen og krigen gerne de samme som i digtet. Overvej efterfølgende, hvordan din omskrevne tekst adskiller sig fra den oprindelige tekst.

5 Appelsiner Opgave A Tal om følgende spørgsmål i jeres gruppe, og tag noter undervejs, fx i notesbogen. 1. Tag udgangspunkt i grønthandler Jonassen og beskriv, hvad han er for en person: Hvilke tanker gør han sig om andre mennesker? Hvordan beskriver han sin kone? Hvad er hans drømme? Hvilke forklaringer giver han sig selv på, at hans drømme aldrig er blevet til noget? 2. Tag udgangspunkt i fru Klingspuhr: Hvordan beskriver Jonassen hende? Hvilken national og religiøs baggrund har hun? Stemmer Jonassens beskrivelse af hende overens med din egen opfattelse af hende? Hvorfor synes Jonassen ikke, at hun skal have nogle appelsiner, selvom hun er en af hans mest trofaste kunder? 3. Beskriv Jonassens stigende aggression imod jøderne igennem teksten: Hvordan udvikles dette had? Hvor kommer det fra? 4. Hvorfor vælger Jonassen at give fru Nielsen to appelsiner? Og hvorfor siger han: Fru Klingspuhr fik ingen appelsin. Hvordan reagerer fru Nielsen på dette? Hvordan reagerer hendes mand, da hun fortæller ham om episoden? Hvad kommer appelsinerne til at symbolisere? Kunne det fx lige så godt være æbler? 5. Diskuter, hvordan I forstår følgende citat fra teksten: Hun (fru Nielsen) stod og så ud ad vinduet. Der var sol endnu på den anden side af gaden. På grund af Klingspuhrs karnap ovenpå nåede den aldrig mere end det yderste af familien Nielsens vindueskarm. 7. I teksten kan aflæses to lag: Diskuter dels, hvad folk i novellen mener om tyskernes behandling af jøderne. Og dels, hvordan de selv forholder sig til jøderne. Hvad er forskellen? 8. Hvad synes I, er tekstens overordnede tema? Er dette tema stadig aktuelt i dag? Opgave B Skriv en slutning på novellen på højst 1 side. Du skal blandt andet overveje, hvad der kommer til at ske med fru Klingspuhr. Vær bevidst om at lægge dig op ad den stil, som novellen er skrevet i.

6 Svar mig blæst Opgave A 1.I digtet stiller jeg-personen en række spørgsmål. Hvem eller hvad stilles disse spørgsmål til? Og hvordan vil I beskrive disse spørgsmål? 2.Hvordan oplever jeg-personen sit liv? Og hvad er årsagen til, at personen oplever sit liv på den måde? 3.Strofe 3 adskiller sig væsentligt i forhold til de andre strofer, og udgør dermed et brud i digtet. Beskriv dette brud. Hvorfor inddrages der pludselig hverdagselementer som tandcreme (tandpasta) og det at holde dagblad og spise sund mad? Hvis liv refererer det til? 4.Er der bestemte træk ved digtet, som viser noget om, at det er skrevet kort efter krigens afslutning? 5.Udtrykker digtet en positiv tilgang til tilværelsen efter krigen? Og hvordan vil I fortolke passagen: Alting går i ring, går i ring? Opgave B Skriv 1-2 siders dagbog ud fra jeg-personens synsvinkel, hvor han fortæller om den livskrise, han befinder sig i og om årsagerne til denne krise.

7 Ørnens ret Opgave A 1.Skriv ned, hvad du ser på billedet. 2.Hvad er dit umiddelbare indtryk af billedets stemning? 3.Lav en søgning på nettet, hvor du undersøger, hvilken betydning ørnen havde som symbol for de tyske nazister. 4.Brug analyseredskabet BilledCirkel, og udvælg de analysepunkter, som du synes er mest relevante. Hvorfor synes du, at netop disse punkter er væsentlige? 5.Hvordan forstår du titlen på billedet? Og hvilken symbolsk betydning har ørnen i denne sammenhæng? Kan billedet fortolkes på en anden måde end noget med 2. Verdenskrig? Opgave B 1.Billedet Ørnens ret er en del af en række dystre malerier, som Jorn skabte omkring 1950 med fællesbetegnelsen Krigsvisioner. Lav et oplæg for resten af klassen, og fortæl om disse billeder. Du skal inden dit oplæg vælge to perspektiver ud, som du vil fokusere på. Kom også ind på, hvordan billederne er udtryk for den ekspressionistiske udtryksform. Du kan fx bruge præsentationsprogrammet MovieCut til din fremlæggelse - her er også musikstykker, du kan bruge frit. 2.Vælg et stykke musik, som du synes passer til stemningen i billedet. Fortæl, hvorfor du synes, at det valgte stykke musik understøtter stemningen.

8 Sjette maj Som perspektivering til det, du har læst igennem forløbet her, skal du læse novellen Sjette maj af Martin Petersen. Den er skrevet i 2002 og har altså en tidsmæssig distance til begivenhederne under og efter besættelsen. 2. Fremstillingen af modstandsbevægelsen Overvej følgende: Hvordan forholder teksten sig til modstandsbevægelsen? Hvordan reagerer gruppen fx på de mange forskellige forsøg på selvtægt, som de er vidne til? Er gruppens medlemmer fremstillet som helte? Hvilken viden om besættelsestiden og retsopgøret efter besættelsen har teksten givet dig indblik i? Overvej ligheder og forskelle mellem denne novelle og de andre tekster, som du har arbejdet med i forløbet her. Er der forskelle, som kan forklares med, at teksterne er skrevet i hver deres historiske periode?

9 Retsopgøret Af de , som efter befrielsen blev arresteret for at være landsforrædere og værnemagere blev omkring idømt straf. 78 dødsdomme blev afsagt, fordi den danske regering besluttede at genindføre dødsstraffen i Danmark med tilbagevirkende kraft, hvilket betød, at en person kunne idømmes dødsstraf for en handling begået under besættelsen og altså på et tidspunkt, hvor dødsstraf var afskaffet i Danmark. 46 af de 78 dødsdomme blev eksekveret (udført). Blandt de dødsdømte var især danskere, som direkte havde taget del værnemagtens grusomheder. Mange har senere kritiseret opgøret efter besættelsen for i for høj grad at fokusere på almindelige mennesker, mens politikere og lederne af større virksomheder gik ustraffede. Hele spørgsmålet om ansvar og skyld i forbindelse med det, som man kalder retsopgøret, diskuteres stadig i offentligheden i takt med at ny viden om denne periode bliver tilgængelig. Dermed er der i nyere tid kommet en stigende tendens til, at man bl.a. gennem litteratur og film forsøger at forholde sig kritisk til fx modstandsbevægelsen og til retsopgøret i det hele taget.

10 Flammen & Citronen Vi befinder os i det besatte København. Mens resten af landet håber, at krigen snart får ende, er modstandsfolkene Flammen (Thure Lindhardt) og Citronen (Mads Mikkelsen) Holger Danske gruppens mest effektive våben, skarpt holdt til ilden af politichef Winther (Peter Mygind). Da Flammen beordres til at henrette sin kæreste, Ketty (Stine Stengade), kommer han imidlertid i tvivl. I kampen for landets frihed er zonerne grå, og det bliver sværere og sværere at finde grænsen mellem venner og fjender

11