Kultureqarneq, qaammarsaaneq ilageeqarnerlu

Transkript

1 Kultureqarneq, qaammarsaaneq ilageeqarnerlu Kultur, oplysning og kirke.1 KULTUREQARNEQ.1.1 Katersugaasiviit allagaateqarfiillu Kalaallit kulturiat kalaallillu inuiaat pillugit oqaluttuarisaanikkut takussutissartaat Nunatta Katersugaasivianit Allagaateqarfianniillu sumiiffinnilu katersugaasivinnit aqunneqarput. Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu nuna tamakkerlugu itsarnisarsiornerup, eqqumiitsuliornerup kusanartuliornerullu iluini suliassaqarpoq. Nunatta Allagaateqarfia Kalaallit Nunaanni pisortat suliffeqarfiutaannit inuinnarniillu allagaateqarfimmi toqqorneqartussanik tigusaqartarpoq, oqaluttuarisaanikkullu takussutissat nalunaarsorneqarlutillu paarineqartarput tamanullu takusassiarineqartarlutik. Allagaateqarfik ukiut 08-p 09-llu ni kinneranni ilisivinni meterinik takissuseqartuni toqqortaateqarpoq. Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu pillugu paasissutisat erseqqinnerusut uani takuneqarsinnaapput: - mus. gl/ Illoqarfiit 15 nammineerlutik katersugaasiveqarput, amerlanertigut nunasiaanerup nalaani oqaluttuarisaanikkut illuutini..1 KULTUR.1.1 Museer og arkiver Historisk materiale om grønlandsk kultur og det grønlandske folk forvaltes af Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu, Grønlands National - mu se um og Arkiv og en række lokale museer. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv har lands dækkende arbejdsopgaver indenfor ar kæ - ologi, ny ere tids historie, kunst og kunsthåndværk. Landsarkivet modtager arkivalier fra offentlige institutioner i Grønland og fra privatpersoner, registrerer og opbevarer det historiske materiale og stiller det til rådighed for offentligheden. Arkivet havde ved årsskiftet 08/ hyldemeter arkivalier. Se nærmere om Grønlands Nationalmuseum og Arkiv på adressen: Der findes lokalmuseer i 15 byer, typisk i historiske bygninger fra kolonitiden. Takussutissiaq.1 Oversigt.1 Nunatta Katersugaasiviani Allagaateqarfianilu takusaasimasut Besøgende i Grønlands Nationalmuseum og Arkiv Katillugit I alt Meeqqat Børn Inersimasut Voksne Nalunaarsuut:1998-mi aamma 06-mi kisitsisit missingersugaapput. Najoqqutaq: Kalaallit Nununaata Katersugaasivia Allagaateqarfialu Anm.: Tal for 1998 og 06 er anslået. Kilde: Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.1.2 Isiginnaartitsisarneq Isiginnaartitsisartoqatigiit Silamiut Kalaallit Nunaani kisimiillutik inuussutissarsiutigalugu isiginnaartitsisartuupput. Silamiut Kalaallit Nunaat tamakkerlugu isiginnaartitsisarput kiisalu Eu - ro pamut, USA-mut Australiamullu isiginnaartitsiartornikuullutik. Isiginnaartitsisartoqatigiit 07-mit ukiumut ingerlatsinermut Namminersornerullutik Oqartussanit/Nammi ner sor - lutik Oqartussanit tapiiffigineqartarput. Erseqqinnerusumik paasissutissat uani takukkit: www. si la mi ut. gl/.1.3 Kalaallit atuakkiortut Kalaallit Atuakkiortut peqatigiiffiata atuakkiortut piginneqqaartussaanermut soqutigisaat suliaraat, ilaasortallu aqqu ti - ga lugit atu akkanik atorniartarfiit akiliutaanneersunik 10 pro - cen timik isertitaqartarlutik. Atuakkiortut peqatigiiffiat pillugu paasissutissat erseqqinnerusut uani takukkit: UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 09 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK.1.2 Teater Teatergruppen Silamiut er Grønlands eneste pro fessionelle teatergruppe. Silamiut opfører teater i hele Grønland og har gæstespillet i Europa, USA og Australien. Teatergruppen fik fra 07 et årligt driftstilskud fra hjemmestyret/selvstyret. Se nærmere på adressen: Grønlandske forfattere Kalaallit Atuakkiortut, Den Grønlandske Forfatterforening arbejder for forfatternes ophavsretlige interesser og modtager gennem medlemmerne en indtægt på 10 procent af bibliotekernes vederlag. Se nærmere om forfatterforeningen på adressen: 371

2 .1.4 Kalaallit Nunaanni Eqqumiitsuliortut Kattuffiat KIMIK Kalaallit Nunaanni Eqqumiitsuliortut Kattuffiat assilialianik eqqumiitsuliortut Kalaallit Nunaanni najugaqartut salliutinnerullugit nuna tamakkerlugu peqatigiiffiuvoq. Peqatigiiffiup anguniagaa tassaavoq eqqumiitsuliortut soqutigisaannik ilaasortallu saqqummersitsinissaannik assigisaannillu suliaqarnissaq. KIMIK nammineq nittartakkamik peqanngilaq..1.5 Eqqumiitsuliornermik Ilinniarfik Eqqumiitsuliornermik Ilinniarfik Namminersornerullutik Oqartussat/Namminersorlutik Oqartussat ingerlataraat. Ilinniarfimmi ilinniartut assilioriaatsinik ilisimasassanik tunngaviusumik periaatsinillu ilinniartinneqartarput. Eqqumiitsuliornermik Ilinniarfimmi ilinniartut amerlanertigut ilusilersuisartutut assilissanillu eqqumiitsuliortutut ingerlaqqittarput. Eqqumiitsuliornermik Ilinniarfimmi ilinniartuusarneq assilialiornermut ilinniarfimmi, eqqumiitsuliornermut ilinniarfimmi, ilusilersuisarnermut ilinniarfimmi assigisaanniluunniit ilinniartunngornissamut tapiiffigineqarnissamik periarfissiivoq. Eqqumiitsuliornermik Iliniarfik pillugu paasissutissat erseqqinnerusut ukunani takukkit: De par te - ment_for_kultur/sunngu/uddannelser_i_gr%c3%b8nland/s tudieforberedende%uddannelser/1-aarig_ kunst sko le. aspx.1.6 Kultureqarneq pillugu atuagassiaq Neriusaaq Atuagassiaq Neriusaaq kultureqarneq pillugu atuagassiaavoq oqaatsit marluk atorlugit saqqummersartoq, atuagassiallu anguniagaraa Kalaallit Nunaanni eqqumiitsuliornerup kul - ture qarnerullu iluini sunniutaasut allaaseralugillu paasissutissiissutigisarnissaat. Peqatigiiffik Neriusaaq aningaasanut inatsit aamma tipsernermit lottornermillu iluanaarutit aqqutigalugit tapiiffigineqartarpoq..1.7 Danmarkip aamma Kalaallit Nunaata Kulturimut Aningaasaateqarfiat Danmarkip Kalaallillu Nunaata Aningaasaateqarfiat kalaallit aningaasaateqarfii pingasuusut, Kulturimut Aningaasaateqarfik Danmark-Kalaallit Nunaat 1996-meersoq, Kalaallit Nunaat pillugu Aningaasaateqarfik 1959-meersoq kiisalu Folketingip Kalaallit Nunaannut Aningaasaateqarfia, kattunnerisigut 1. juni 05 pilersinneqarpoq. Aningaasaateqarfiup siunertaraa Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni kulturikkut attaveqarnerit siuarsarnissaat. Kulturimut aningaasaateqarfimmut paasissutissat erseqqinnerusut ukunani takukkit: & - GROUP= Erinarsorneq, qitinneq nipilersornerlu Illoqarfiit tamarmik nunaqarfiillu arlallit najukkaminni tusarnaartitsisartunik erinarsoqatigeeqarput. Kalaallit erinarsoqatigiit kattuffiat akuttunngitsumik erinarsoqatigiissitsilluni katersuutsitsisarpoq Kalaallit Nunaat tamakkerlugu erinarsoqatigiit katersuuffigisaannik. Illoqarfiit amerlanersaanni aamma qitittartoqarpoq. Qitta-.1.4 Grønlands Kunstnersammenslutning KIMIK Grønlands Kunstnersammenslutning KIMIK er en landsdækkende forening for billedkunstnere, fortrinsvis billedkunstnere bosiddende i Grønland. Foreningens formål er at varetage kunstnernes interesser og at arrangere udstillinger og lignende for medlemmerne. KIMIK har ingen selvstændig hjemmeside..1.5 Kunstskolen Kunstskolen er en institution under hjem me sty - ret/ selvstyret. På skolen lærer eleverne forskellige billedprincipper og -teknikker. Eleverne fra Kunstskolen videreuddanner sig typisk til designere eller billedkunstnere. Et ophold på Kunstskolen er en forudsætning for at søge støtte til optagelse på billedskole, kunstakademi, designskole eller lignende. Se nærmere om Kunstskolen på adressen: - tementer/departement_for_kultur/sunngu/udd annelser_i_gr%c3%b8nland/studieforbereden de%uddannelser/1-aarig_kunstskole.aspx.1.6 Kulturtidsskriftet Neriusaaq Tidsskriftet Neriusaaq/Regnbuen er et dobbeltsproget kulturtidsskrift, der som mål har at beskrive og orientere om strømninger inden for kunst- og kulturlivet i Grønland. Foreningen Neriusaaq/Regnbuen modtager tilskud via finansloven og via tips- og lottomidlerne..1.7 Kulturfonden Danmark-Grønland Kulturfonden Danmark-Grønland blev oprettet pr. 1. juni 05 ved en sammenlægning af de tre grønlandsfonde, Kulturfonden Danmark- Grønland af 1996, Grønlandsfonden af 1959 og Folketingets Grønlandsfond. Fondens formål er at fremme kulturelle forbindelser mellem Grønland og det øvrige Danmark. Se nærmere om kulturfonden på adressen: contray.cgi? DATA = - &ID= & GROUP= Sang, dans og musik Alle byer og en række bygder har sangkor, der optræder lokalt. De grønlandske sangkors sammenslutning afholder fra tid til anden sangstævner, hvor korsangere fra hele Grønland mødes. Dansegrupper findes også i de fleste byer. 372 STATISTISK ÅRBOG 09 GRØNLANDS STATISTIK

3 sit amerlanertigut kalattuujusarput, Europamiut qittasaat arfannianit danskinillu nunasiaateqartunit Kalaallit Nunaannut eqqunneqartut. Qilaatersorneq kalaallit qangarsuarli ileqqutoqaraat ukiuni kingullerni ineritikkiartortinneqaqqilersoq. Illoqarfinni arlalinni massakkut qilaatersortartoqarpoq. Nipilersortartut amerlanerit pingaarnermik rockimik popimillu nipilersortartuupput. Kalaallit Nunaata inoqassusaanut naleqqiullugu nipilersortartorpassuaqarpoq nipilersornermik aallutaqartunik, amerlanertigut aningaasarsiutiginagu. Nipilersukkanik saqqummersitsinerit Atlantic Music aamma Sermit Records aqqutigalugit ukiumut cd-it arlaqaaluttut saqqummersinneqartarput. Kalaallit Nu - naanni nuussiorfiit pisoqaanersaat ULO 06-mi siaruarteri - sarnissamik Atlantic Music-imut isumaqatigiissuteqarpoq, tamatumunngalu atatillugu nuannarineqarnerpaat nutaan - ngitsut arlallit ULO-meersut saqqummersinneqaqqipput. Atlantic Music cd-nik nutaanik amerlanerpaanik saqqummersitsisartuusoq Nuummi mikisumik immiussisarfiuteqarpoq Københavnimilu taamaattumik anginerusumik peqarluni. Nipilersukkanik saqqummersitat pillugit paasissutissat erseqqinnerusut uani takukkit: Kulturikkut Illorsuit Kalaallit Nunaata Kulturikkut Illorsua Katuaq Kalaallit Nunaata Kulturikkut Illorsua Katuaq 1997-mi atorneqalermat anguniagaq tassaavoq kulturikkut attaveqarfiit suleqatigisallu inerisarneri aqqutigalugit kalaallit kulturiannik Kalaallit Nunaanni nunanilu tamalaani qaammarsaanissaq, taamaaliornikkut kalaallit kulturiata pigiinnarnissaa, ineriartor - tinnissaa ingerlateqqinnissaalu qulakkeerneqassammata. Inersuaq isiginnaartitsinernut, ataatsimeersuarnernut filmertitsinernullu atorneqartartoq, inersuit mikinerusut arlallit kiisalu neriniartarfik kulturikkut illorsuarmi pigineqarput. Katuap saniatigut NAPA illorsuarmi allaffeqarluni attartortuuvoq. Katuaq pillugu paasissutissat erseqqinnerusut uani takukkit: Kulturikkut Illorsuaq Taseralik Kulturikkut Illorsuaq Taseralik Sisimiuniittoq 08-mi atorneqalerpoq. Taseraliup Qeqqata Kommuniani eqqumiitsuliornermut kulturikkullu inuunermut ilisimasat siammarternissaat peqataaffigissavaa, taamaaliornikkullu Issuttumi Nunanilu Avannarlerni eqqumiitsuliornermut kulturikkullu inuunermut innuttaasut ilisimasaqarnerulernissaannut suleqataassalluni. Taseralik pillugu paasissutissat erseqqinnerusut uani takukkit: Dansene er typisk europæiske folkedanse, bragt til Grønland af hvalfangere og danske kolonisatorer. Trommedans er den oprindelige grønlandske musiktradition, der i de senere år har oplevet en genopblomstring. Der findes nu trommedansere i flere byer. Musikgrupper findes især indenfor genrerne rock og pop. I forhold til Grønlands størrelse er der et stort antal aktive musikere, mest på amatørbasis. Musikudgivelser Der udgives adskillige cd er årligt gennem Atlantic Music og Sermit Records. Grønlands ældste pladeselskab, ULO, indgik i 06 en distributionsaftale med Atlantic Music, og i forbindelse hermed blev en række af ULO s gamle hits genudgivet. Atlantic Music, der udgiver flest nye cd er, har et lille indspilningsstudie i Nuuk og et større i København. Se mere om musikudgivelser på adressen: Kulturhuse Grønlands Kulturhus - Katuaq Grønlands Kulturhus - Katuaq blev etableret i 1997, og missionen med kulturhuset er at eksponere grønlandsk kultur i Grønland og internationalt gennem opbygning af kulturelle netværk og partnerskaber, der sikrer en bevarelse, udvikling og formidling af grønlandsk kultur. Der er i kulturhuset en stor sal til teater, konferencer og biograf, et antal mindre sale samt en café. Ud over Katuaq er NAPA - Nordens Institut lejere i bygningen. Se nærmere om Katuaq på adressen: www. - ka tuaq.gl/ Kuturhuset Taseralik Kulturhuset Taseralik i Sisimiut blev indviet i 08. Taseralik skal medvirke til at udbrede kendskabet til kunst og kulturlivet i Midtkommunen og bidrage til at udbrede borgernes kendskab til kunst og kulturlivet i Arktis og i Norden. Se nærmere om Taseralik på adressen: www. - ta se ralik.gl/ UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 09 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 373

4 .2 TUSAGASSIUUTIT QAAMMARSAANERLU.2.1 Radio aamma tv Kalaallit Nunaata Radioa (KNR) Kalaallit Nunaata Radioa (KNR) Kalaallit Nunaata nuna tamakkerlugu radioqarfigalugulu tv-kkut aallakaatitsisarfigaa. KNR suliffeqarfiuvoq namminersortoq pisortanit pigineqartoq Namminersornerullutik Oqartussanit/Namminersorlutik Oqartussanit ingerlanneqartoq. KNR-p radiokkut tv-kkullu aallakaatittagai nuna tamakkerlugu tusarnaarneqarlutillu isiginnaarneqarsinnaapput. KNR ingerlanneqarnerminut aningaa - sa nut inatsimmit tapiiffigi ne qartarpoq. KNR pillugu paasissutisssat erseqqinnerusut uani takukkit: Najukkani radio aamma TV Illoqarfinni arlalinni radiukkut aallakaatitsisarfeqarlunilu tvkkut peqatigiiffeqarpoq. TV-kkut peqatigiiffiit arlallit najukkani TV-qarfinngorlutik ineriartorsimapput, taakkuuppullu na - jukkami innuttaasunut KNR-mullu aallakaatitassianik nutaarsiassanillu nioqqutissiortuusut. Najukkani radioqarfiit tv-qarfiillu Sinerissami Takusassiiviit Tusagassiiviillu Kattuffianni ataatsimoorlutik kattuffeqarput. Najukkani tv-qarfiit annerpaat tassaapput Nuuk TV, Sisimiut TV, Arctic TV Ilulissani, Akisuasoq Radio & TV Maniitsumi aamma Tusaat TV Qaqortumi. Radioqarfiit annerpaat tassaapput Sisimiut Tusaataat, Nuuk FM, Akisuasoq Radio & TV aamma Ilulissat Radioa Radioqarfiit tv-qarfiillu ilaat pillugit paasissutissat erseqinnerusut ukunani takukkit: aamma Aviisit Aviisit nuna tamakkerlugu saqqummersartut Aviisit marluk nuna tamakkerlugu saqqummertarput, Atuagagdliutit/Grønlandsposten (AG) aamma Sermitsiaq, tamarmik Nuummi saqqummertartut. Atuagagdliutit/Grønlandsposten sapaatip akunneranut marloriarluni - marlunngornermi sisamanngornermilu angullugit saqqummertarpoq. AG pillugu paasissutissat erseqqinnerusut uani takukkit: Sermitsiaq tallimanngornerit tamaasa angullugit saqqummertarpoq. Sermitsiaq aamma atuarneqarluartumik in - ter netaviiseqarpoq. Sermitsiaq pillugu paasissutissat erseqqinnerusut uani takukkit: Aviisit marluutillugit siammarternissaannut aningaasanut inatsit aqqutigalugu tapiissuteqartoqartarpoq. Najukkani aviisit Illoqarfinni arlalinni najukkani aviiseqarpoq. Najukkani aviisit annerpaat tassaapput Kujataamiu Nutaaq Qaqortumiittoq, Iluliarmioq Ilulissaniittoq, Nuuk ugeavis Nuummersoq aamma Sivdleq Sisimiuniittoq. Najukkani aviisi kingullertut taaneqartoq kisimiilluni immikkut nittartagaqarpoq uani: MEDIER OG OPLYSNING.2.1 Radio og tv Kalaallit Nunaata Radioa (KNR) Kalaallit Nunaata Radioa (KNR) er Grønlands nationale radio- og tv-station. KNR er en selvstændig offentlig institution under hjemmestyret/selvstyret. KNR s radio og tv-udsendelser kan høres og ses over hele landet. KNR modtager tilskud over finansloven til driften. Se nærmere om KNR på adressen: www. knr. gl/ Lokalradio/TV Der findes lokale radiostationer og tv-foreninger i en række byer. En del TV-foreninger har udviklet sig til lokale TV-stationer, der producerer udsendelser og nyheder til lokalbefolkningen og til KNR. De lokale radio- og tv-stationer er sammensluttet i organisationen Sinerissami Takusassiiviit Tusagassiiviillu Kattuffiat. De største lokale tv-stationer er Nuuk TV, Sisimiut TV, Arctic TV i Ilulissat, Akisuasoq Radio & TV i Maniitsoq og Tusaat TV i Qaqortoq. De største lokalradioer er Sisimiut Tusaataat, Nuuk FM, Akisuasoq Radio & TV samt Ilulissat Radioa Se nærmere om nogle af radio- og tv-stationerne på adresserne: www. sisi - miut-tv.gl/, og sua - soq.gl/.2.2 Aviser Landsdækkende aviser Der udkommer to landsdækkende aviser Atuagagdliutit/Grønlandsposten (AG) og Sermitsiaq, begge med hjemsted i Nuuk. Atuagagdliutit/Grønlandsposten udkommer to gange ugentligt, tirsdage og torsdage, i et oplag på cirka Se nærmere om AG på adressen Sermitsiaq udkommer hver fredag i et oplag på godt Sermitsiaq har også en velbesøgt internetavis. Se mere om Sermitsiaq på adressen: - ser mit siaq.gl/ Der ydes tilskud via finansloven til distribution af begge aviser. Lokalaviser I en række byer udgives lokale blade. De største lokalaviser er Kujataamiu Nutaaq i Qaqortoq, Iluliarmioq i Ilulissat, Nuuk Ugeavis i Nuuk og Sivdleq i Sisimiut. Kun sidstnævnte lokalavis har en hjemmeside, der kan findes på adressen: STATISTISK ÅRBOG 09 GRØNLANDS STATISTIK

5 .3 ATUAKKANIK SAQQUMMERSITSISARFIIT Saqqummersitsisarfik Atuagkat ApS Saqqummersitsisarfik namminersortoq mikisoq 1994-mi Atuagkat Boghandel Nuummiittumut atatillugu aallartinneqarpoq. 05-miilli saqqumersitsisarfik atuagaarniarfimmit avissaarpoq. Saqqummersitsisarfik Kalaallit Nunaat pillugu ima - luunniit Kalaallit Nunaannut attuumassuteqartunik saqqummersitsisarpoq. Saqqummersitsisarfik Atuagkat pillugu paasissutissat erseqqinnerusut uani takukkit: Milik Publishing Saqqummersitsisarfik Milik Publishing saqqumersitsisarfee - raa voq. Saqqummersitsisarfimmit meeqqanut atuakkat pit - saa sut oqaluttualiallu assigineqanngitsut saqqummersinne - qar nissaat salliutinneqarpoq. Milik Publishing pillugu paasissutissat erseqqinnerusut uani takukkit: Atuakkiorfik A/S Saqqummersitsisarfik Atuakkiorfik A/S oqaluttualianik suliallu pillugit atuakkianik kalaallissuunerusunik saqqummersitsisarsimavoq. Saqqummersitsisarfik ukiumut atuakkanik missaanniittunik saqqumersitsisarsimavoq. 09-mi Atuakkiorfik A/S atorunnaarsinneqarpoq. Atuakkiorfik pillugu paasissutissat erseqqinnerusut uani takukkit: Ilinniusiorfik Ilinniusianik saqqummersitsisarfik Ilinniusiorfik Ilinniusianik saqqummersitsisarfik Namminersornerullutik Oqartussat/Namminersorlutik Oqartussat ilinniusianik saqqummersitsisarfiutigaat. Saqqummersitsisarfik ilinniartitsissutissanik kalaallisut danskisullu meeqqat atuarfianni killeqartumillu gymnasiami, sulinermik ilinniarfinni Ilinniarfissuarmilu atugassanik saqqummersitsisarpoq. Saqqummersitsisarfik nammineq nittartakkamik peqanngilaq..3 FORLAG Forlaget Atuagkat ApS Det lille private forlag blev startet i 1994 i tilknytning til Atuagkat Boghandel i Nuuk. Siden 05 er forlaget adskilt fra boghandelen. Forlaget udgiver bøger om eller med relation til Grønland. Se mere om forlaget Atuagkat på adressen: - aspx Milik Publishing Forlaget Milik Publishing er et lille forlag. Forlaget proriterer udgivelsen af kvalitetsbørnebøger og original skønlitteratur. Se mere om Milik Publishing på adressen: www. milik.gl/ Atuakkiorfik A/S Forlaget Atuakkiorfik A/S udgav og solgte skønog faglitteratur, fortrinsvis på grønlandsk. Forlaget udgav årligt omkring titler. I 09 blev forlaget Atuakkiorfik A/S afviklet. Se mere om Atuakkiorfik på adressen: www. - atuakkiorfik.gl/ Ilinniusiorfik Undervisningsmiddelforlag Ilinniusiorfik Undervisningsforlag er hjemmestyrets/selvstyrets undervisningsmiddelforlag. Forlaget udgiver undervisningsmateriale på grønlandsk og dansk til folkeskolen og i begrænset omfang til gymnasiet, fagskoler og Grønlands Seminarium/Ilinniarfissuaq. Forlaget har ingen selvstændig hjemmeside. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 09 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 375

6 Takussutissiaq.2 Oversigt.2 Atuakkat saqqummersinneqartut Udgivne bøger Katillugit I alt - taakkunannga kalaallisut heraf på grønlandsk Atuakkiat sulianut tunngasut Faglitteratur - taakkunannga kalaallisut heraf på grønlandsk Atuagaannaat Skønlitteratur - taakkunannga kalaallisut heraf på grønlandsk Meeqqanut Børnebøger - taakkunannga kalaallisut heraf på grønlandsk Allat Andet - taakkunannga kalaallisut heraf på grønlandsk Ilinniartitsinermi atortussat Undervisningsmidler - taakkunannga kalaallisut heraf på grønlandsk Malugiuk: Naqiterivik Atuakkiorfik 04-mi atuakkanik saqqummersitanut paasissutissanik tunniussaqarsimanngilaq. Taamaattumik kisitsisit naqiteriviit Atuagkat aam ma Ilinniusiorfik, ilinniutaanarnik saqqummiisartut, kisitsisaattaat pigineqarput. Kisitsisit 08-meersut Atuakkiorfimmit MILIK-mit aamma Ilinniu sior fim min ngaan - neerput. Najoqqutaq: Kalaallit saqqummersitsisarfiat Anm.: Forlaget Atuakkiorfik har ikke afleveret oplysninger for udgivne bøger i 04. Tallene dækker derfor kun Forlaget Atuagkat og Forlaget Illinniusiorfik, der udgiver undervisningsmidler. Tallene fra 08 dækker fra Forlaget Atuakkiorfik, MILIK og Forlaget Illinniusiorfik. Kilde: De grønlandske forlag.3.1 Atuakkanik atorniartarfiit Nunatta Atuagaateqarfia nuna tamakkerlugu atuakkanik atorniartarfiunerup saniatigut Nuummi innuttaasunut nunaqarfinnullu atorniartarfiuvoq. Nunatta Atuagaateqarfia pillugu paasissutissat erseqqinnerusut uani takukkit: Taassuma saniatigut nuna tamakkerlugu innuttaasunut 17- nik nunaqarfinnilu 54-nik atuakkanik atorniartarfeqarpoq. Atuakkanik atorniartarfeqarneq missaannik atuagaateqarpoq ukiumullu atuakkat missaanniittut atuk kiuttarlugit..3.2 Det Grønlandske Selskab Det Grønlandske Selskab-p anguniagaraa Kalaallit Nunaannik annerusumik ilisimaqalernissaq aamma Danskit/Kalaallit suleqatigiinnerisa tapersersornissaat. Selskabip atuagassiat immikkut ittut arlallit saqqummersittarpai, 1953-miillu atuagassiaq Grønland kalaallinut issittumullu tunngasunik atuagassartalik saqqummersittalerlugu. Det Grønlandske Selskab pillugu paasissutissat erseqqinnerusut uani takukkit: Højskolit Knud Rasmussenip Højskolia Højskoli Sisimiuniippoq suliffeqarfittullu imminut pigisutut ingerlanneqarluni. Ukiumut atuartut 40 højskolertinneqartarput, januaarimiillu maajimut atuartinneqartarlutik. Højskoli pillugu paasissutissat erseqqinnerusut uani takukkit: Sulisartut Højskoliat Sulisartut Højskoliat Qaqortummiittoq 89-nik ineeraqarpoq 134-nik siniffissalinnik. Højskoli sulisut sinnisaannik SIK-meersunik pikkorissartitsisarpoq, tamatumalu saniatigut nalinginnaasumik innuttaasu-.3.1 Biblioteker Nunatta Atuagaateqarfia, Det Grønlandske Landsbibliotek er ud over landsbibliotek også folkebibliotek for Nuuk og de tilhørende bygder. Se nærmere om landsbiblioteket på adressen: Desuden findes 17 folkebiblioteker og 54 bygdebiblioteker rundt om i landet. Biblioteksvæsenet råder over ca bind og udlåner årligt cirka bind..3.2 Det Grønlandske Selskab Det Grønlandske Selskabs formål er at udbrede kendskabet til Grønland og støtte det dansk/ - grøn landske samarbejde. Selskabet udgiver en række særskrifter og siden 1953 tidsskriftet Grønland med artikler om grønlandske og arktiske emner. Se nærmere om Det Grønlandske Selskab på adressen: Højskoler Knud Rasmussenip Højskolia Højskolen ligger i Sisimiut og drives som en selvejende institution. Der optages årligt 40 elever til et højskoleophold, der strækker sig fra januar til maj måned. Se mere om højskolen på adressen: www. krh.gl/ Sulisartut Højskoliat Arbejderhøjskolen Sulisartut Højskoliat i Qaqortoq har 89 værelser med 134 sengepladser. Højskolen afholder tillidsmandskurser for SIK (Grønlands ArbejderSammenslutning) og er des STATISTISK ÅRBOG 09 GRØNLANDS STATISTIK

7 nut højskoliulluni ilaatigut nuna tamakkerlugu ukiumi ilinniartunut aammalu ataatsimeersuartitsinernut nunani avannarlerneersunut atorneqartarluni. Taakku saniatigut højskoli takornarissanut sammisassaqartitsinissamik neqerooruteqartarpoq. Sulisartut Højskoliat pikkorissarnermut ilinniartitsinermullu nutaanik naleqqussakkanik IT-tigut atortorissaaruteqarpoq. 08-mi aggustimiit 09-mi juunip tungaanut højskoli efterskolitut atorneqarpoq Qasigiannguani efterskolip pia - reer nissaata tungaanut. Suliartut højskoliat pillugu paasissutissat erseqqinnerusut uani takukkit: Qasigiannguani efterskoli Aaqqissuisoqarfiup naanerani Qasigiannguani efterskoli a - tuu tilleqqammerpoq. Efterskoli pillugu paasissutissat erseqqinnerusut ukunani takukkit: - sty reformandens%departement/nyhedsforside/ Ny he der_ - fra_dep_formand/08/11/revisionsudvalg.aspx Sisimiuni Oqaatsinik Pikkorissarfik Oqaatsinik Pikkorissarfik Sisimiuniittoq inersimasut oqaatsinik ilinniartinneqarnissaannik neqerooruteqarpoq. Oqaatsinik Pikkorissarfimmi ingerlanneqartuni ilaatigut taaneqarsinnaapput oqalutsit nutserisullu ilinniartitaanerat, tamanut oqaatsinik pikkorissartitsinerit aamma suliffeqarfinni pisor - tanit pigineqartuni namminersortunilu sulisut oqaatsitigut pikkorissartitsinerit. Oqaatsinik pikkorissarfik pillugu paasissutissat erseqqinnerusut uani takukkit: INUTEK Nunatsinni Teknikikkut Suliniaqatigiit INUTEK inuit, ingerlataqartut suliffeqarfiillu Kalaallit Nunaanni issittumilu nunani allani teknologimik ilisimatusarnermillu soqutigisallit pillugit ilisimasaqartut suliassaqarfiit akimorlugit attaveqaqatigiinnissaannik anguniagartuuvoq. Anguniagaasut ilagaat teknologiikkut ilisimatusarnerup ineriartortitsinerullu sunnerniarnissaa issittumi avatangiisitigut inuiaqatigiillu tungaatigut atugarisat eqqarsaatigalugit. INUTEK pillugu paasissutissat erseqqinnerusut uani takukkit: uden almindelig folkehøjskole for blandt andre vinterskoleelever fra hele landet og for nordiske konferencegrupper. Desuden tilbyder højskolen aktiviteter for turister. Højskolen er udstyret med opdaterede IT-faciliteter både til kursus- og undervisningsvirksomhed. Fra august 08 til juni 09 fungerede højskolen som efterskole, indtil efterskolen i Qasigiannguit stod klar. Se mere om arbejderhøjskolen på adressen: Efterskolen i Qasigiannguit Ved redaktionens afslutning var efterskolen i Qasigiannguit netop etableret. Se mere om efter skolen på adressen: - te menter/landsstyreformandens% De par - tement/ Ny heds forside/nyheder_fra_dep_ - formand/ 08 / 11/ Revisionsudvalg.aspx Sprogcentret i Sisimiut Oqaatsinik Pikkorissarfik, Sprogcentret i Sisimiut tilbyder sprogundervisning til voksne. Aktiviteterne omfatter blandt andet uddannelse af tolke og oversættere, sprogkurser for alle og sprogkurser for offentlige og private institutioner. Se mere om sprogcentret på adressen: www. - oqaatsit.gl/.3.4 INUTEK Grønlands Teknologiske Selskab INUTEK virker for at skabe tværfaglig kontakt mellem personer, institutioner og virksomheder med viden om og interesse for teknologi og videnskab i Grønland og i de øvrige arktiske områder. Formålet er blandt andet at påvirke den teknologiske forskning og udvikling under hensyntagen til de miljø- og samfundsmæssige forhold i de arktiske områder. Se mere om INUTEK på adressen: - inutek. gl/.4 PEQATIGIIFFEQARNEQ.4.1 Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat (GIF) Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat timersoqatigiiffiit arfineq-pingasuusut Kalaallit Nunaat tamakkerlugu peqati - giiffinnik 240-nik ilaasortaaffigineqartut kattuffigaat. Timersuutit arlallit allat timersuutit aalajangersimasut avataanni peqatigiiffinnut ataasiakkaanut kattussuunneqarput. Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat pillugu paasissutissat erseqqinnerusut uani takukkit: UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 09 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK.4 FORENINGSLIV.4.1 Grønlands Idræts-Forbund (GIF) GIF er en sammenslutning af otte specialforbund med 240 medlemsklubber i hele Grønland. En række yderligere idrætsgrene er organiseret i enkeltstående foreninger uden for specialforbundene. Se mere om Grønlands Idræts-Forbund på adressen: 377

8 Takussutissiaq.3 Oversigt.3 Kalaallit Nunaanni Timersortartut Kattuffiata Ataanni kattuffiit Medlemmer i specialforbund under immikkut ittut ilaasortai Grønlands Idræts-Forbund Ilaasort. suleqataanng./ år 15-18år 19-30år 31+år Passive Katillugit I alt Qaannat Kattuffiat Grønlands Qajaq Forbund Kalaallit Nunaanni Volleyball- Grønlands Volleyball tertartut Kattuffiat Forbund Grønlands Håndbold Forbund Grønlands Håndbold Forbund Grønlands Badmintonforbund Grønlands Badmintonforbund Grønlands Boldspil Union Grønlands Boldspil Union Grønlands Taekwon-do Forbund Grønlands Taekwon-do Forbund Grønlands Bordtennis Union Grønlands Bordtennis Union Grønlands Ski Forbund Grønlands Ski Forbund Immikkut peqatigiiffiit ittut Klubber uden for avataanni timersoqatigiiffiit specialforbundene Najoqqutaq: Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat Kilde: Grønlands Idræts-Forbund.4.2 SORLAK Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu Siunnersuisoqatigiiffiat SORLAK meeqqat inuusuttullu piumassutsimik kattuffiinut peqatigiiffiinullu, Kalaallit Nunaanni Spejderinut, fritidsklubbit kattuffiannut Sukorsimut, Siumut inuusuttunut Suleqa ti - giiffianut, Ilinniagaqartut Kattuffiannut (KIK), aamma Inuusuttut Demokraatit suleqatigiiffiannut kattuffiuvoq. SORLAK pillugu paasissutissat erseqqinnerusut uani takukkit: SORLAK Grønlands Ungdoms Fællesråd SORLAK er en paraplyorganisation for frivillige børne- og ungdomsorganisationer og foreninger, Grønlands Spejderkorps, fritidsklubbernes sam men slutning Sukorseq, Siumuts Ungdoms - or ganisation, de studerendes organisation, KIK og Unge Demokraters Organisation. Se mere om SORLAK på adressen: www. sor - lak.gl/.5 ILAGIIT Kalaallit Nunaat danksit ilageeqarnerisa iluanni nammineerluni biskoppeqarfiuvoq nammineq biskopilik oqaluffissaarsualillu. Danskit naalagaaffiata biskopi atorfinitsittarpaa. Ilageeqarnermi qitiusumik aqutsineq Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmit isumagineqarpoq. Kalaallit Nunaat provsteqarfinnut pingasunut avinneqarpoq, taakkununnga ilaallutik palaseqarfiit 17. Ila giit pillugit paa sissutissat erseqqinnerusut ukunani takukkit: De par te - ment_for_kultur/kirke.aspx.5 KIRKEN Grønland er et selvstændigt stift inden for den danske folkekirke med egen biskop og domkirke. Den danske stat ansætter biskoppen. Den kirkelige centraladministration varetages af Departementet for Kultur, Uddannelse, Forsk - ning og Kirke. Grønland er opdelt i tre provstier med dertil hørende 17 præstegæld. Se mere om kirken på adressen: - tementer/departement_for_kultur/kirke.aspx 378 STATISTISK ÅRBOG 09 GRØNLANDS STATISTIK

9 Takussutissiaq.4 Oversigt.4 Ilagiinnut tunngasut 08 Kirkelige forhold 08 Ajoqit / Kateketer Oqaluffiit Palasit Ilinniar- Ilinniarsi- Katillugit Kuisittut 1) Apersor- Katittut simasut manngitsut tittut 1) Kirkelokaler Præster Uddannede Ingen ud- Ialt Døbte 1) Konfir- Ægteviede Palaseqarfiit dannelse merede 1) par 1) Præstegæld Katillugit I alt Nanortalik Nanortalik Qaqortoq Qaqortoq Narsaq Narsaq Paamiut Paamiut Nuuk Nuuk Maniitsoq Maniitsoq Sisimiut Sisimiut Kangaatsiaq Kangaatsiaq Aasiaat Aasiaat Qasigiannguit Qasigiannguit Ilulissat Ilulissat Qeqertarsuaq Qeqertarsuaq Uummannaq Uummannaq Upernavik Upernavik Qaanaaq Qaanaaq Ammassalik Ammassalik Illoqqortoormiut Illoqqortoormiut Danmark Danmark Ukiut siuliinit / Tidligere år Nassuiaatit: 1) Inuit naatsorsuutaanni kommuneqarfiit avataanniittut ilaanngillat. Najoqqutaq: Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Noter: 1) I befolkningstallene er områderne uden for kommunal inddeling ikke medregnet. Kilde: Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 09 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 379

10 Tabel.1 Tabel.1 Nunatta Karsiata kulturimut tunngasutigut ingerlatanut aningaasartuutai Landskassens udgifter til kulturelle aktiviteter Mio. kr. Aningaasartuutit katillugit Udgifter i alt Sanaart. aningaasartuutit Anlægsudgifter i alt Ingerlatsinermut katillugit Driftsudgifter i alt Kalaallit Nunaata Radio Grønlands Radio Radioa/tv-aallakaatitsisarnerit Radio/tv-distribution Nunatta Atuagaateqarfia Det Grønlandske Landsbibliotek Katersugaasiviit 1) Museumsvæsenet 1) Højskolet Højskoler Eqqumiitsuliornemut Atuarfik Kunstskolen Katuaq Kulturhuset Katuaq Kulturimut tunngasut allat 2) Tilskud til kulturelle formål 2) Malugiuk: 07-mi 08-milu missingersuutit pineqarput. Nassuiaatit: 1) Kalaallit Nunaata Katersugaasivia Allagaateqarfialu kiisalu katersu - gaa sivinnut allanut tapiissutit. 2) Tapiissutit kulturimut tunngasut Danmarkimi Kalaallit Illuini tapiissutinik imaqarput. Anm. Der er tale om budgettal i 07 og 08. Noter: 1) Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, samt tilskud til andre museer. 2) Tilskud til kulturelle formål indeholder tilskud til De Grønlandske Huse i Danmark. Najoqqutaq: Landskarsip naatsorsuutai Aningaarsanut inatsit 07 aamma 08 Kilde: Landskassens regnskaber og Finanslov 07 og STATISTISK ÅRBOG 09 GRØNLANDS STATISTIK