kokkedal den blågrønne haveby

Transkript

1 kokkedal den blågrønne haveby 71234

2 Vision kokkedal BINdeS SaMMeN af det BlÅ og det GRØNNe Smeltevandsdalen skærer sig gennem byen og deler den i to, og er samtidig også byens store herlighed. Den minder byens borgere om naturens konstante foranderlighed. Vi ser denne nærhed til naturen som den kraft, der skal binde Kokkedal sammen og give byen en stærk identitet. Vi ser Ådalen som byens nerve, lader den trænge ind i byen og gør den synlig. Byens borgere skal opleve hvorledes naturen og byen påvirker hinanden, og det er det, der gør Kokkedal til noget helt særligt. Fredensborg Kommune peger på flere udfordringer, dels en klimatisk udfordring med regnvand, idet der gentagne gange har været kraftige oversvømmelser. Dels den funktionsopdelte boligby, der har svært ved at samles om én identitet og en by med liv og aktiviteter. det store potentiale, der kan pege byens udvikling i en positiv og bæredygtig retning. Vandet og den natur det bringer med sig skal have plads til at udfolde sin herlighedsværdi så Ådalen kan træde tydeligt frem, som den der giver byen identitet og en fælles erindring. Vandet får lov til at skabe forskelligartede og frodige rum i byen. Den klimatiske udfordring vendes til et aktiv, ved at gøre naturen til aktøren. SMelTeVaNdSdaleN TIlBaGe TIl BYeN! det er i koblingen af disse udfordringer at Fredensborg kommune ser 2

3 3

4 Bindinger Højder og lavninger Historiske spor Betydningsfulde beplantnings elementer - Kokkedal slottet - 2 forventede fortidsminder i Ådalen - 2 tidligere kilder v. Nordengen og i østbydelen - Fredskove (beskyttede skovområder) - Beskyttet mose - Og andre markante beplantningsstrukturer 4

5 Hovedstier Sekundære stier Kulturinstitutioner 5

6 afsæt Per Smed geomorfologisk kort. Det flydende og det faste, der former landskabets struktur. Parma. Floddeltaet flyder gennem byen og fortæller om årstidernes skiften. Delta og boulevard skaber krydset, der hængsler byen sammen. Kokkedal = Parma. Smeltevandsdalen, der deler byen i to. Kokkedal knyttes ikke på tværs og har en mere udefineret relation til smeltevandsdalen. 6

7 I læsningen af Kokkedal har vi draget paralleller til den italienske by Parma, som også er karakteriseret ved at have smeltevandsdalen flydende gennem byen. Som Parmas Castello har Kokkedal også slottet udenfor byen og sammen med smeltevandsdalen bliver de til markører for en historie, der rækker langt tilbage. I Parma rammer byen smeltevandsdalen ind, det giver oplevelsen af ét samlet landskabeligt rum. Man kan stå på kanten af byen og skue ud over verden. Kokkedal er den unge by, der voksede sig stor i 1970 erne. Alligevel er mange af byens dele genkendelige i de historiske kort over Kokkedalen. Byens identitet er således også forankret i dens historie. Det er ikke kun stedernes navne, der er genkendelige, men også fredskovene, Kokkedal Slot og selvfølgelig smeltevandsdalen. De er alle vigtige elementer i fortællingen om Kokkedal i En af de mest identitetsbærende dele af Kokkedals historie er vandet, både nærheden til Øresund, men også Usserød Ådal er tydeligt med til at tegne stedet. Ådalen var, også for hundrede år siden, en vigtig kilde til liv og aktivitet. Kokkedal er en ung by. I 1970 var det en lille stationsby med 150 huse. 7

8 afsæt et maleri - Parmas smeltevandsdal Kokkedalslottet med Alleen Kokkedal har potentialet der kan give byen en klar identitet. Parma, Nolli plan. Parma har tætheden der binder byen sammen og kommer helt ud til deltaets kant. Kokkedal, mellemrum/bebyggelse. Kokkedal er den grønne haveby, men boligernes tætte struktur mister grebet og byen bliver opløst i spredte punkter. 8

9 Kokkedal har forstadens karakterer med et patchwork af boligområder med grønne haver eller gårde og et mindre defineret centrum indtegnet af spredte institutioner og handel. Stationen på kanten af byen markerer overgangen mellem Kokkedal og Hørsholm. Byen er én af mange forstæder til Storkøbenhavn som ligger op langs kysten mod Øresund. Nærheden til hovedstaden er en af Kokkedals styrker, men at byen er én af mange er dens udfordring. Byen bærer præg af at være vokset op over en ganske kort årrække. Det giver Kokkedal en ensartet karakter, hvor hvert område af boliger orienterer sig ind mod sig selv. Særligt de tre boligområder i den nordlige del er meget opdelte, de er karakteriseret ved at have mindre aflukkede opholdsrum mellem husene og de største fællesarealer er parkeringspladserne. På trods af at Kokkedal er en by hvor bilerne bevidst er ledt udenfor er det netop bilens rum, der er dominerende her. Mod øst vender boligområderne mod Ådalen og selvom der er en fysisk nærhed til Ådalens vilde natur opleves den næsten fraværende. Der er skærmet med mindre bygninger og tæt træbeplantning. Ådalen er en af byens vigtigste ressourcer både i forhold til den klimatiske udfordring og i oplevelsen af den sammenhængende by. Kokkedal vender smeltevandsdalen ryggen. Åen tegner blot en tynd streg gennem et landskab, der ikke er synlig i byen. 9

10 Koncept Smeltevandsdalen er Kokkedals store identitetsbærende styrke. Ved at lade det blå og det grønne flette ind i byen, fortættes byen med en ny grøn struktur, som har menneskets skala. For at Kokkedal skal opleves som en sammenhørig by, der inviterer til at blive brugt, er det afgørende at den overordnede struktur er tydelig. Det er væsenligt at udpege en hovedåre, der bevidst kæder byens aktiviteter sammen og en midte der kan fæstne byens betydningsfulde elementer og give borgerne et sted og samles. Smeltevandsdalen. Hovedåren der hængsler byen sammen. Det grønne betydningsfelt, der fæstner den opløste by. Er de 3 bærende elementer, som gør Kokkedal til den sammenhængende blå-grønne by, der opfordrer til aktivitet og liv. Smeltevandsdalen tilbage til byen! De tre hovedelementer: 1: Smeltevandsdalen 2: Kanalstien - hængslet 3: Det grønne betydningsfelt 10

11 Det grønne betydningsfelt fæstner byens centrum og indgår i ligeværdig relation til fredskovene. De tre stisystemer: Hovedstien - kanalen og poppelrækken Landskabsstierne - smeltevandsdalen Aktivitetsstierne - det grønne felt 11

12 kokkedal 1_5000 Smeltevandsdalen Som Parma tænker vi smeltevandsdalen som ét samlet rum. Vi åbner det store grønne og blå rum op så det bliver det samlende element i byen. Som Kokkedals nerve skal den have lov til at trænge ind i byen. Smeltevandsdalen er i dag skærmet fra byen og visse steder laver det grønne næsten urbane afgrænsede rum. Beplantningen skal være mere gennemsigtig og dermed gøre det trygt at færdes i de tilgrænsende områder. Ved at løsne op for det meget tætte grønne, men bevare den eksisterende værdifulde beplantning og bygge videre på den, kan Ådalens udtryk blive mere tro overfor dens oprindelse. De store grupper af træer bevares som rumskabende elementer, men en del af underskoven fjernes, som i dag er helt tæt og gør det vanskeligt at komme i fysisk kontakt med naturen. Her skal man have oplevelsen af at gå både inde i mellem træerne og helt nede ved vandet. Den vilde natur i Ådalen fremhæves ved at skabe en landskabelig kontrast. Særlige steder plejes det grønne og får en park lignende karakter, hvor det klippede græs møder det vildtvoksende. Ved at åbne op, skabe gennemsigtighed og landskabelige rum i menneskelig skala, bliver Ådalen et trygt sted at være. Vi bevarer den nyetablerede å og lagunen, men laver udposninger og forgreninger, der har deltaets karakter og danner øer og bakker i landskabet. Det udvider Ådalens vandkapacitet og giver mulighed for at åen kontrolleret kan flyde over dens breder når vandet virkelig kommer sydfra og de meget varierede forløb øger den biologiske diversitet. Ådalen får et frodigt og oplevelsesrigt naturlandskab og variationen skaber visuelle forbindelser mellem by og natur. Ved at trække vandet over mod den østflige side af Ådalen friholdes et større areal til rekreative aktiviteter. Ved ikke at udpege specifikke funktioner her, kan byens borgere selv definere udfoldelsesmulighederne, her er plads til både de stille møder og den spontane fodboldkamp. Som et yderligere lag i smeltevandsdalen vil et stinet forbinde på kryds og tværs, det giver mulighed for at komme både helt ned til vandet og helt op på toppen af bakken. 12

13 13

14 Blågrøn strategi - terrænformationer dige - bakke - kanal - terrasseret kanal 14

15 15

16 Blågrøn strategi - beplantning Poppelrække - geometriske beplantningselementer 16

17 17

18 Blågrøn strategi - beplantning Fredskove - nye beplantningsvolumener - wadier 18

19 19

20 Blågrøn strategi - vand De bløde landskabelig åløb - et delta de geometriske og formet kanal og cirkulær overløbsbassiner I Kokkedal skal hverdagsregn tilbageholdes lokalt, og benyttes rekreativt i åbne kanaler, bassiner og wadier. Alle regnvandsanlæg vil blive udarbejdet, således de fungerer både rekreativt, til bortledning af vandmængder ved ekstreme skybrud mod søer og ådal. Her indarbejdes kapacitet til at håndtere disse vandmængder, uden at gå på kompromis med det rekreative element i områderne. Den fremtidige udformning af ådalen sikrer ikke bare vandmængderne fra projektområdet, øget opmagasineringskapacitet til vand i ådalen, vil bidrage til at vandniveauet opstrøms i åen bliver lavere. I forhold til regnvand arbejdes der med et 2-strenget system tagvand og vejvand der holdes separat. Tagvandet løber direkte fra tagrenden og ned i wadier eller regnvandsbede. Vandets vej er synlig og det rene vand er hvor mennesker opholder sig. Vandets tilstedeværelse fremstår oftest som små grønne oaser med forskellige typer af planter. Det rene vand bruges, i boligområderne, til at skabe variede mellemrum, opholdssteder og vandlegepladser. På Holmegårds Plads opsamles vandet i en belagt lavning som vil være fyldt med vand når det regner og tør når det ikke regner. Ved skolen opsamles tagvandet og bruges til friluftsbadet. Generelt omdanner vi en stor del af de belagte arealer til permeable flader for at tillade nedsivning, hvor det er muligt. Vejvandet opsamles 20

21 21

22 Blågrøn strategi - ådalen 22

23 23

24 24 det grønne betydningsfelt

25 25

26 Deludsnit - Holmegårds Plads 1_1000 Holmegårds Plads Kokkedals centrum opleves i dag som en udflydende bymidte bestående af spredte institutioner, handel og sportsaktiviteter. Vi fremhæver de væsentlige elementer, der udgør byens centrum ved at lade dem indskrive i et samlet felt. Feltet udgør et grønt kvadrat, som en urban fredskov, hvorigennem hovedkanalen løber. Det krydser Holmegårdsvej og favner både Holmegårdscenteret, Plejehjemmet, sportsbanerne, Egedalshallen og de to boligblokke syd for hallen. Inde i feltet udspænder vi en belagt flade, som strækker på tværs af Holmegårdsvej. Som et tæppe knytter den tre forskellige funktioner, Friluftsbadet, handelsstrøget og Holmegårds Pladsen. Selve Holmegårds Plads bliver således udpeget som et væsentligt byrum i et større centrum. Det er vigtigt at en bymidte tegnes af forskelligartede bymæssige funktioner med flere typer af relationer og tempi. Derfor skal feltet både indfange det kommercielle, det private og det offentlige. Som en slags Akropolis kan feltet samle de adskilte enheder, i én fortælling. 26

27 kokkedal Skole Handelsstrøg Friluftsbadet Holmegårds Plads Sport/leg 27

28 deludsnit - Skovengen 1_1000 Boligområderne I Parma har man trukket en skarp kant mellem byen og smeltevandsdalen for at beskytte sig mod vandet. Ved at vende fortællingen om og lade smeltevandsdalens grænser blive mere flydende og åbne op, kan naturen få lov til at finde sin plads i byen. Vandet har sin naturlige vej gennem byen når det virkelig regner. Det løber både langs de lige stier, men dets vej bryder også med byens stramme struktur. Ved at trække det grønne op hvor vandet allerede gerne vil løbe, skabes der blå-grønne oaser mellem husene og binder områderne sammen i naturens logik. Netop ved at indskrænke det belagte areal, skabe wadier, vandlegepladser og bassiner kan vandet fra husenes tage optages i boligområderne. Mellemrummene bliver til rekreative og aktive mødesteder for områdets beboere, de bliver til nye steder hvor folk kan mødes. Regnvandet fra parkeringspladserne og de tværgående veje mellem boligområderne ledes til forsinkelsesbassiner og renses så det kan håndteres lokalt. Vi skærer ud i de belagte parkeringsarealer og forskønner med grønne wadier. Udsigt fra pladsen over Ådalen mod Nordengen 28

29 29

30 Deludsnit - Hovedstien 1_2000 Nye landskabsstier Fredskov krydset - Forbindelsen Selvom Kokkedal er en ny by kan vi genkende og lade os inspirere nogen af de traditionelle byelementer. Væsentlig for Parma er hovedboulevarden, som krydser smeltevandsdalen og lader byens flade krydse vandet. I Kokkedal har hovedstien potentiale til at indtage samme funktion som hængsel. I den grønne haveby bruger vi C.Th. Sørensens kanalmotiv med poppelrækkerne og lader vandet og træerne være de bærende elementer, der fremhæver den vigtige urbane forbindelse. Kanalen løber langs skolen, Holmegårds Plads, krydser smeltevandsdalen og får fat i byen på den østlige side, som en blå tråd der knytter byens aktiviteter. Der hvor kanalen møder smeltevandsdalen ophører poppelrækken og en plads fremhæver byens hængsel, hvorfra man kan se udover det store blågrønne landskabsrum. Nye bløde stier der følger vandets vej Kanalen - poppelrækken Pladsen der krydser vandet Blødt landskabeligt dige beskytter husene i Gl kokkedal 30

31 deludsnit - Bygrønningen 1_2000 Bygrønningen Området mellem Egedalsvænge, Medborgerhuset Egedal og Egedal Kirke består af flere spredte rum, som stadig er adskilte efter at man har nedlagt vejforbindelsen mellem Holmegårdsvej og Egedalsvej. Vi mener man bør se det som ét stort grønt rum helt ned til Donse Å og dermed bringe kirken, medborgerhuset og fredskoven ind i samme helhed. Vi foreslår at anlægge en sø mellem kirken og medborgerhuset og ændre på stiforløbet så det ledes rundt om søen, op mod fredskoven og videre til Egedalsvænge. Således ophæves sporet fra den nedlagte vejforbindelse og rummet tegnes af kirken, søen, medborgerhuset og træerne. Alle Kokkedals grønne områder; fredskovene, Bygrønningen og det grønne kvadrat indskriver sig i den samlede fortælling om den grønne haveby. I smeltevandsdalen bliver fredskoven til at element i hele oplevelsen af Ådalen, ligesom det grønne kvadrat bliver en ligeværdig del af det samlede billede af byen. Medborgerhus Nye stier Bygrønningen Ny sø kirke 31

32 Scenarier for regnvandshændelser 5 års regn 20 års regn 32

33 100 års regn Vandets strømningsveje fra Sjælsø til Øresund Håndtering af 5 års hændelse Som udgangspunkt håndteres mindre regn, op til og med en 5 års hændelse, lokalt. Her vil regnvandet være et visuelt og rekreativt element i området. Det vil blive tilbageholdt i kanaler, wadier og rekreative bassiner. De steder hvor områdets jordbund tillader det tilbageholdte vand blive nedsivet. Der er en ganske stor del af området der ligger på moræneler. Nedsivningen i dette område i den nordlige del af Ådalen og boligområderne vil være negligeabel, hvilket betyder, at den primære bortledning af regnvand består af en kraftigt neddroslet udledning mod ådal og recipienter. Plan B 100 års regnhændelse 100-års hændelsen er blevet valgt som projektets ekstreme regnhændelse fordi erfaringer viser, at regn af denne størrelse giver den optimale balance mellem anlægsomkostninger og skader forårsaget af regnen. Vælger man en kraftigere regn opnås der ikke samme udbytte set i forhold til omkostninger forbundet med etableringen. Ligeledes vil mindre volumen medføre at materielle skader bliver større. Ved kraftige og ekstreme regnhændelser vil de etablerede kanaler, wadier og rekreative bassiner tilbageholde den vandmængde der svarer til en 5 års regn. Overskydende regn vil ledes på vejflader indrettet til formålet og i overskudsvoluminet i de etablerede kanaler, og vil via overløb ledes til opsamlingssteder som grønne bassiner eller søer. Fra opsamlingsstederne vil der være overløb til ådalen, der sikrer, at vandet føres videre i systemet inden vandstanden stiger til et kritisk niveau for de omkringliggende bygninger. 33

34 34 kokkedal 1_3500

35 35

36 Principper for rensning af regnvand Rensning af vejvand Sandfang Olieudskiller Regnbed med filtermuld Sedimentering af næringsstoffer i bredt kanalprofil Rensning af vejvand Tagvand Tagvand betragtes som værende rent vand, den eneste nødvendige rensning er derfor et sandfang. For de områder hvor tagvandet af æstetiske årsager føres direkte til fladerne, vil eventuelle partikler aflejres i wadier, eller andre lave bassiner hvor vandet benyttes rekreativt. Vejvand Sandfang Olieudskiller Sedimentering af næringsstoffer i bredt kanalprofil Håndtering af tagvand Vejvand er lettere forurenet vand, og skal derfor igennem et sandfang og en olieudskiller, inden det indgår som en ressource i de rekreative elementer i byen. Inden vejvandet kan udledes til en recipient, som vandløb eller sø, ledes det igennem et regnbed eller en wadi med filtermuld, hvor det næringsstof der måtte være i vejvandet bindes. Dette gøres som yderligere sikring af den lokale flora og fauna i recipienten. Vejvandet håndteres generelt systematisk gennem en række rensende foranstaltninger. Som udgangspunkt skal vandet skal igennem sandfang, olieudskiller og et rensende plantefilter. Plantefilter Regnbed Håndtering af tagvand Sandfang Rekreativ anvendelse på flade Håndtering af tagvand Sandfang 36 Rekreativ anvendelse på flade

37 Strømningsveje ved 100 års regn 37